Et nyt gymnasium_uddrag

Per Helmer Hansen

Et nyt gymnasium Ikke værested, men lærested

Frydenlund

Et nyt gymnasium Ikke værested, men lærested 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-105-0 Forlagsredaktion: Lotte Surlykke List Korrektur: www.korwitt.dk Grafisk tilrettelæggelse: Lars Rosenquist Bech-Jessen / bogmager.dk Grafisk produktion: Totem, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold Forord

7

1. Den sorte skole 10 Dengang skolen var sort 10 Forsøg på demontering 14 2. Det gamle gymnasium 19 Gymnasiet, der aldrig blev fornyet 19 Karakterskalaen 20 Fraværsregistreringen 27 Eleven 34 Klassen 42 Læreren 47 3. Nogle generelle betragtninger 55 Undervisning og læring 55 4. Et nyt gymnasium 65 Den faglige målsætning og karaktersystemet 68 Tilstedeværelse og opgavestyring 74 Professionalisering af systemet 79 Organisation og arbejdsformer 86 Bedømmelse, prøver og eksaminer 98 Skolebygningen 104 Den nye elevrolle 107 Den nye lærerrolle 112 5. Et nyt gymnasium. Efterskrift 117

Forord Min rejse i gymnasiet begyndte som gymnasieelev i den sorte skole under dens sidste krampetrækninger i 60’erne, og efter et kort ophold på universitetet fortsatte rejsen som gymnasielærer i den frigjorte pædagogiks tid i 70’erne og 80’erne. Med nogle få pauser uden for gymnasiet kan nu jeg gøre status over et gymnasium, der på mange punkter slet ikke ligner det, jeg selv gik i.

Der er ingen tvivl om, at der er sket mange markante forbedringer siden det sorte gymnasium: arbejdsformer som gruppearbejde og projektarbejde og nye fag som Almen Studieforberedelse, der ikke blot tænker flere fag og fagområder sammen, men som også stiller krav om refleksion over de faglige metoder. Der er hele den nye teknik, der tænkes ind i fagene, og bygninger, der afspejler forskellige arbejdsformer og læringsrum. Gymnasiet er gået fra en eliteuddannelse for de få til en masseuddannelse for enhver, der har mod på at dygtiggøre sig. Gymnasiet har gennemgået adskillige reformer, der skulle bringe det up to date med nye fag, fagpakker, niveauer og faglige læreplaner og måske vigtigst af alt: Der hersker i modsætning til under den sorte skole en rar, uformel og afslappet omgangstone mellem elev og lærer i et forhold, der ikke er præget af elevens frygt for læreren.

Det danske gymnasium kunne og burde være verdens bedste: Undervisningen er gratis, der er sammenlignet med andre lande ikke ret mange elever i klassen, der investeres enorme beløb i lærerlønninger og bygninger, der er mange dygtige lærere, og vi flyder i moderne teknologi. En politiker kom i et uforsigtigt øjeblik til at love, at vi skulle fremstille ’studenter i verdensklasse’. Det lyder jo forførende, og det burde også sagtens være muligt.

7

Men sådan er det slet ikke. Der er desværre endnu en forskel til den sorte skole, en meget markant og meget kedelig forskel: Danske gymnasieelever i dag lærer for lidt og arbejder for lidt; det viser internationale undersøgelser, og det kan enhver, der besøger et dansk gymnasium, ved selvsyn konstatere på få minutter. Eleverne udnytter slet ikke deres læringspotentiale og spilder deres bedste læringsår, samtidig med at de spilder millioner og atter af millioner af kroner, som investeres i deres uddannelse.

Hvorfor?

Efter min mening er hovedårsagen, at det danske gymnasium aldrig er trådt ud af den sorte skoles skygge. Gymnasiet er gradvist blevet en isoleret ø, en lille fortidslomme i det danske samfund, en hyggelig varmestue, hvor formålet er reduceret til, at 95 % af en årgang skal opbevares i 90 % af tiden og kunne 10 % af de faglige mål.

Gymnasiet er blevet et værested og ikke et lærested. Det er ganske enkelt for uambitiøst og samtidig et svigt af eleverne – men skal gymnasiets problemer løses, skal vi ikke tilbage til den sorte skole, men derimod i stik modsat retning.

Jeg vil gerne invitere dig med på en rejse til et nyt gymnasium, der på alle måder adskiller sig fra det nuværende, og som i meget højere grad stemmer overens med det omgivende samfunds krav og betingelser. Min påstand er, at danske elever kan lære det dobbelte, måske det tredobbelte, uden at det vil koste en krone ekstra, og uden at elever og lærere skal have længere arbejdsdag, end de har nu. Og det vil samtidig blive meget mere spændende at være både lærer og elev.

Gå med på et tankeeksperiment, der begynder med en status over det nuværende, ’gamle’ gymnasium og derefter skitserer et antal alternativer, der kunne føre gymnasiet ind i det 21. århundrede.

Det handler om organisationsformer, om karakterer, om elevernes 8

pligt til tilstedeværelse, om evalueringer og om prøver og eksaminer – helt overordnet handler det om elevernes læring, om at forvandle gymnasiet fra et værested til et lærested.

God rejse!

Per Helmer Hansen