Fødselsdepression der er hjælp at få

Janni Ammitzbøll, Lise Gullestrup, Kirsten Lindved, Svend Aage Madsen, Poul Videbech & Merethe Vinter

Fødselsdepression – der er hjælp at få!

Frydenlund

Fødselsdepression – der er hjælp at få 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Forfatterne og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-060-2 Forlagsredaktion: Rebekka Hjelholt Svendsen & Vibe Skytte Korrektur: Christel Sunesen Grafisk tilrettelæggelse: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Grafisk produktion: Graphy CemS, Spanien

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold Forord................................................................................................................................................. 11 1 Hvad er en fødselsdepression?

Af Kirsten Lindved ................................................................................................................... 15

Hvornår begynder reaktionerne?................................................................................................... 15

Symptomer.......................................................................................................................................... 17

Fysiske forstyrrelser........................................................................................................................... 21

Hvor længe varer reaktionerne?.................................................................................................... 22

En ny betegnelse?............................................................................................................................. 26

Litteratur............................................................................................................................................. 30

2 Hvorfor udvikler nogle kvinder en fødselsdepression?

Af Lise Gullestrup..................................................................................................................... 33

At skelne fødselsdepression fra andre reaktioner..................................................................... 33

Diagnosticering af fødselsdepression og udløsende faktorer . ............................................ 39

Personligheden................................................................................................................................... 41

Mentalisering..................................................................................................................................... 47

At blive mor forandrer dig for evigt.............................................................................................. 51

Litteratur.............................................................................................................................................. 55

3 Årsager Af Kirsten Lindved.................................................................................................................... 56

Tvivl om årsager................................................................................................................................ 56

Igangsættende faktorer.................................................................................................................. 56

Under graviditeten............................................................................................................................ 57

Ved fødslen.......................................................................................................................................... 57

Efter fødslen...................................................................................................................................... 58

Indre faktorer og regression........................................................................................................... 59

Regression.......................................................................................................................................... 60

Litteratur............................................................................................................................................. 63

5

4 Hyppighed Af Kirsten Lindved ................................................................................................................. 64

Skandinaviske undersøgelser........................................................................................................ 64

Resultatusikkerhed og forskellige typer af undersøgelser..................................................... 65

Kritik af undersøgelsesmetoderne .............................................................................................. 69

Konklusion ........................................................................................................................................ 72

Litteratur ..............................................................................................................................................73

5 Tudeturen Af Kirsten Lindved .................................................................................................................. 76

Varighed og hyppighed ................................................................................................................. 76

Fysiske symptomer............................................................................................................................ 77

Psykiske symptomer . ..................................................................................................................... 78

Årsager................................................................................................................................................. 80

Konklusion ...........................................................................................................................................81

Litteratur ............................................................................................................................................ 83

6 Fødselsdepressionen og parforholdet Af Poul Videbech .................................................................................................................... 84

Forholdet til omgivelserne ............................................................................................................ 84

Skilsmisse . ......................................................................................................................................... 85

Sex......................................................................................................................................................... 85

Sex og antidepressive midler......................................................................................................... 86

Hvad kan man gøre?......................................................................................................................... 87

7 Langvarige konsekvenser for mor og barn Af Kirsten Lindved................................................................................................................... 89

6

Tidlig kontakt mellem mor og barn ............................................................................................ 89

Mødrenes reaktioner på barnets adfærd................................................................................... 90

Kontakten mellem den depressive mor og hendes barn....................................................... 90

Konsekvenser af depressiv adfærd............................................................................................... 92

Konsekvenser af psykisk adfærd................................................................................................... 94

Forebyggelse ..................................................................................................................................... 95

Behandling ........................................................................................................................................ 96

Konklusion .......................................................................................................................................... 97

Litteratur ............................................................................................................................................ 98

8 Mænds fødselsdepressioner – hvorfor og hvordan opdages og behandles de?

Af Svend Aaage Madsen........................................................................................................ 99

Indledning . ........................................................................................................................................ 99

Hvordan ser mandens fødselsdepression ud?........................................................................... 99

Hvor mange mænd får fødselsdepression? ............................................................................. 103

Effekter af fødselsdepression . .................................................................................................... 104

Hvorfor får fædre fødselsdepression?........................................................................................ 104

Hvordan og hvor opdages fødselsdepressioner...................................................................... 106

Behandling ...................................................................................................................................... 108

Afrunding .......................................................................................................................................... 110

Litteratur ............................................................................................................................................ 111

9 Et barn vender alt på hovedet! – jordemoderens erfaring Af Janni Ammitzbøll .............................................................................................................. 112

Mødet med barnet ...........................................................................................................................113

Fødslen................................................................................................................................................. 116

Chok og traumer .............................................................................................................................. 116

Efterfødselssamtalen....................................................................................................................... 118

Det nytter at spørge! . .................................................................................................................... 120

Alle kriser har også et potentiale . ............................................................................................... 121

Litteratur ............................................................................................................................................122

10 Familiens psykiske trivsel – sundhedsplejerskens erfaring Af Merethe Vinter .................................................................................................................. 123

Sundhedsplejen i et biopsykosocialt praksisperspektiv..........................................................123

Opsporing af psykisk trivsel/mistrivsel.......................................................................................124

Støtte, intervention og henvisning til vurdering for behandling.........................................127

Fakta og tal på basis af EPDS ....................................................................................................... 128

På tomånedersbesøg hos førstegangsforældre ...................................................................... 128

Til barnets bedste ............................................................................................................................132

Sundhedsplejen i et senmoderne perspektiv ........................................................................... 133

Legitimering af sundhedsplejerskens praksis ......................................................................... 133

Forskning og praksisudvikling....................................................................................................... 135

Muligheder og barrierer i praksis – en kritisk diskussion af fordele og ulemper ved EPDS......................................................... 136

Afrunding ........................................................................................................................................... 137

Litteratur ........................................................................................................................................... 139

7

11 Forebyggelse Af Kirsten Lindved ..................................................................................................................141

Undersøgelse af forebyggelsestilbud.......................................................................................... 141

Risikofaktorer og problemer vedrørende forebyggende indsatser..................................... 142

Vigtige indsatsområder . ............................................................................................................... 143

Problemer i parforholdet .............................................................................................................. 144

Barnegråd og søvnproblemer....................................................................................................... 144

Øget arbejdsbelastning . ............................................................................................................... 145

Angst som belastende faktor.........................................................................................................147

Handlingsplan ................................................................................................................................. 147

Litteratur ........................................................................................................................................... 149

12 Hvornår skal man behandle fødselsdepression og hvordan?

Af Poul Videbech..................................................................................................................... 151

Mennesker med fødselsdepression får ofte ikke hjælp ........................................................ 152

Den første samtale med sundhedsplejersken eller hos lægen............................................ 153

Grundig samtale om symptomerne vigtig................................................................................ 153

Hvilken behandling skal man vælge?......................................................................................... 156

Indlæggelse for fødselsdepression?............................................................................................ 158

Litteratur............................................................................................................................................ 159

13 Psykoterapeutisk behandling af fødselsdepression og -psykose Af Poul Videbech . ........................................................................................................... 160

8

Hvad er psykoterapi?...................................................................................................................... 160

Hvad er det, der virker ved psykoterapi?..................................................................................... 161

Personlige egenskaber hos terapeuten..................................................................................... 162

Patienten.............................................................................................................................................163

Principper for terapien . ..................................................................................................................163

Hvad ved vi virker?.......................................................................................................................... 164

Interpersonel psykoterapi.............................................................................................................. 165

Kognitiv terapi ................................................................................................................................ 170

Psykodynamisk psykoterapi........................................................................................................... 173

Litteratur.................................................................................................................................................... 178

14 Brug af jeg-støtte i behandling af fødselsdepression Af Lise Gullestrup................................................................................................................... 179

Behandling ....................................................................................................................................... 179

Aflastning ........................................................................................................................................ 180

Jeg-støtte-behandling ....................................................................................................................183

Litteratur .......................................................................................................................................... 196

15 Medicinsk behandling af fødselsdepression og -psykose Af Poul Videbech .................................................................................................................... 197

Hvor effektive er antidepressiva, og hvornår skal man bruge dem? . ................................ 197

Hvilke typer antidepressiva findes der, og hvordan virker de?............................................ 198

Hvilke virkninger har antidepressiva?....................................................................................... 199

Risikoen for misbrug af antidepressiva..................................................................................... 199

Hvor hurtigt kan man forvente effekt? ................................................................................... 200

Hvilke bivirkninger kan man opleve?........................................................................................ 200

Hvornår skal man holde op med at tage medicinen?............................................................ 202

Andre fysiske/kemiske behandlinger ....................................................................................... 203

Amning og antidepressiv behandling ..................................................................................... 204

Litteratur .......................................................................................................................................... 207

Personlige beretninger............................................................................................................. 209

Lise: Symptomerne begyndte, så snart Maya blev født – om uplanlagt graviditet, bristede forventninger og drømme................................................... 211

Tina: Min fødselsdepression varede i næsten fem år!

– når gamle traumer spiller ind...................................................................................................... 220

Brian: En eftermiddag lå jeg i min seng og begyndte helt umotiveret at græde – når en efterfødselsdepression bunder i barndomstraumer................................................... 233

Louise: Jeg glædede mig til at skulle føde igen ...

– om fødselstraume og PTSD............................................................................................................ 237

Allison: Min fødsel var et mareridt på 42 timer – om fødselstraume, PTSD og de efterfølgende reaktioner..................................................... 244

Åbenhed og information er vigtigst Af Poul Videbech ............................................................................................................. 259 Forfatterne ............................................................................................................................. 262

9

Forord Hvad er en fødselsdepression egentlig? Hvordan viser den sig, og hvordan påvirker depressionen den ramte og vedkommendes familie og ikke mindst børn? Og eksisterer diagnosen egentlig, er det ikke bare de moderne forældre, der er for stressede og uvante med at få børn, så de ikke kan klare de omvæltninger, det fører med sig?

Spørgsmålene og fordommene om fødselsdepression er mange. Måske fordi det stadig er tabubelagt at tale om. Både for den depressionsramte og hendes eller hans omgivelser.

I 1992 udgav vi på Bogforlaget Frydenlund bogen Fødselsdepression – en beretning, der to år senere, i 1994, blev fulgt op af Den skjulte lidelse – beretninger om fødselsdepression og fødselspsykose. Begge bøger er skrevet af Grete Berggren. Bøgerne har længe været udsolgt og efterspurgt, og derfor har vi på forlaget valgt at lave en helt ny bog om emnet.

Bogen henvender sig til de depressionsramte selv og deres pårørende, som ønsker at vide mere om diagnosen. Men også fagpersonale og studerende på bl.a. sundhedsuddannelser kan gøre brug af bogen.

Bogen er inddelt i to. I første del fortæller nogle af Danmarks største kapaciteter på området om fødselsdepression, dens symptomer og mulige årsager, behandlingsmuligheder m.m. Anden del består af personlige beretninger fra fire kvinder og en mand, der fortæller om deres fødselsdepressioner og efterfødselsreaktioner.

I kapitel 1 fortæller psykolog Kirsten Lindved om de psykiske og fysiske symptomer på en fødselsdepression, og hun plæderer for, at sundhedsvæsenet bør udvide begrebet fødselsdepression til det mere omfattende efterfødselsreaktion, der også omfatter nogle af de mindre reaktioner, en ny mor eller far kan have, men som ikke kan diagnosticeres som en decideret depression. Det skal bemærkes, at begrebet efterfødselsreaktion ikke bruges i det danske sundhedsvæsen, og at det heller ikke er alle forskere eller sundhedspersonale, der støtter op om begrebet – det gælder også i denne bog.

Psykolog Lise Gullestrup fortæller i kapitel 2 om, hvorfor nogle kvinder udvikler fødselsdepression, mens andre ikke gør. Ligesom Kirsten Lindved fortæller hun også om nogle af de symptomer og reaktioner efter en fødsel, der kan forveksles med en depression. Lise Gullestrup ønsker dog ikke at ændre på diagnosen fødselsdepression til fordel for begrebet efterfødselsreaktion.

Kirsten Lindved beskriver i kapitel 3 og 4 årsager til fødselsdepression samt hyppigheden af fødselsdepression og efterfødselsreaktioner. Hun har også skrevet kapitel 5, der fortæller om efterfødselsreaktionen: tudetur, der ikke er en fødselsdepression, men stadig er en kraftig reaktion på den ofte overvældende fødsel og det nye forældreskab.

Kapitel 6 handler om, hvordan en fødselsdepression hos enten manden eller kvinden kan påvirke familielivet, parforholdet og ikke mindst sexlivet. Kapitlet er skrevet af psykiater og professor Poul Videbech.

11

Forord

I kapitel 7 tager Kirsten Lindved ordet igen. Her beskriver hun den tidlige mor/barnkontakt og de langvarige konsekvenser og følgevirkninger, en fødselsdepression kan have for begge parter.

Chefpsykolog ved Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, beskriver i kapitel 8 fødselsdepression hos mænd, årsager og symptomer, der ofte kan adskille sig fra den depressionsramte kvindes. Ligesom han beskriver særlige forhold ved forandringer af manden.

Kapitel 9 og 10 er helliget hhv. en jordemoders og en sundhedsplejerskes erfaringer.

Jordemoder Janni Ammitzbøll fortæller om, hvordan jordemoderen skal være opmærksom på og kan registrere symptomer på fødselsdepression allerede under graviditeten eller under fødslen, og hvad hun kan gøre for at forebygge og behandle. Sundhedsplejerske i Thisted Kommune, Merethe Vinter, fortæller om kommunens arbejde med fødselsdepressionsramte familier. Kommunen har siden 2000 haft et eksplicit fokus på familiens psykiske trivsel ved tomånedersbesøget i hjemmet. Herudover beskriver hun sundhedsplejens muligheder og begrænsninger i forhold til forebyggelse, opsporing og behandling af fødselsdepression.

Kirsten Lindved beskriver i kapitel 11 mulighederne for forebyggelse – som der desværre mangler meget af i dagens Danmark, mener hun. Hun ser også på de problemer, der skal tages højde for i forbindelse med udarbejdelsen af en forebyggende indsats mod fødselsdepression.

Kapitel 12-15 fortæller om, hvordan man kan behandle fødselsdepression. I kapitel 12 giver Poul Videbech en oversigt over, hvornår man skal behandle og hvordan. I kapitel 13 og 15 gennemgår han detaljeret de psykoterapeutiske og medicinske behandlingsmuligheder i forbindelse med fødselsdepression og fødselspsykose. Indimellem her fortæller Lise Gullestrup i kapitel 14 om, hvordan man bruger jeg-støtte i behandlingen af fødselsdepression; en behandlingsform, hun og hendes kollegaer har haft stor succes med i en familiebehandlingsafdeling i Aalborg.

Beretningerne i bogens anden del består af fem selvstændige historier. Men der er også mange lighedspunkter. De har næsten alle følt sig svigtet af sundhedsvæsenet. De er ikke blevet hørt. Når den enkelte endelig har taget sig mod til at fortælle om sine ønsker til eller oplevelser under og efter fødslen, sine følelser om barnet eller sin fysiske eller psykiske tilstand, er vedkommende blevet overhørt. Måske er det, fordi de bliver affejet som hysteriske – enhver gravid er jo nervøs, mange fødsler er svære, og rigtig mange nyslåede forældre kan have svært ved at finde sig til rette i den nye rolle. Eller måske er det, fordi alt for få blandt vores sundhedspersonale faktisk kan genkende symptomerne på en fødselsdepression og det, der ligner. Lise fortæller i sin historie (side 211) at selvom hun er uddannet jordemoder og havde læst om fødselsdepression, var hun aldrig stødt på det i sit arbejde og tænkte derfor heller ikke over, at det kunne ramme hende selv. Og alle fem fortællinger viser, at der er langt mellem de fagpersoner, der faktisk kan hjælpe. Både for kvinder og mænd.

Den anden ting, der slår en, er, at mange har modvilje mod at tage medicin. De fleste er bange for, hvad medicinen vil gøre ved dem (hvad er der af bivirkninger?), samtidig med,

12

Forord

at de ikke altid tør spørge ind til det. På den måde kan de depressionsramte også utilsigtet stille hindringer i vejen for deres egen helbredelse. I de fleste tilfælde af fødselsdepression virker medicin dog heldigvis sammen med samtaleterapi.

En tredje ting er omgivelserne: familie, venner og kollegaer. Støtter de op og hjælper?

Desværre ikke altid. Det kan skyldes berøringsangst og uvidenhed; Brian blev bl.a. mødt af uforståenhed fra omgivelserne, for mænd får da ikke fødselsdepressioner (læs Brians historie på side 233). Han følte bl.a., at folk omkring ham antog, at han bare skulle ’tage sig sammen’ – det var nu engang besværligt at have børn.

Slutteligt – og måske vigtigst af alt – er der skammen og manglen på kontrol. Skammen over at miste kontrollen med sit liv, sine følelser og sine reaktioner, skammen over at føle de ’forkerte’ følelser: ikke at være den perfekte forælder, at ønske sit barn hen, hvor peberet gror, og at svigte både partner og barn.

Vi håber, at bogen – både den faglige del og de personlige beretninger – kan hjælpe med at kaste lys over uvidenhed og fordomme og hjælpe både sygdomsramte og deres pårørende med at forstå, at ingen vælger at få en fødselsdepression, at man ikke blot er ’hysterisk’ og uvant med forældrerollen, og at der er hjælp at få.

På Frydenlunds vegne, Rebekka Hjelholt Svendsen og Vibe Skytte

13

Åbenhed og information er vigtigst Af Poul Videbech

Det gør et stort indtryk, når man læser de personlige beretninger i denne bog. Man får et klart indblik i, hvor forskellige psykiske lidelser efter en fødsel kan være, både mht. hvordan de ytrer sig, og hvor svære de er. Nogle beskriver svær, svær depression, andre mildere former samt angst og posttraumatisk stress (PTSD).

Man får også en fornemmelse af, på hvor forskellig baggrund symptomerne dukker op.

Noget af det vigtigste for os, som arbejder inden for forskellige områder af sundhedsvæsnet er at forstå, at hvert eneste tilfælde er unikt og forskelligt fra de andre samt at lære af disse skildringer, hvor meget lydhørhed og åbenhed betyder. Mange kvinder har følt sig afvist, fordi behandleren har bagatelliseret problemerne og ikke taget dem alvorligt. Tina beskriver, hvordan hun – selv da det var værst – var alt for god til at fremtræde rolig og rationel, så situationens alvor slet ikke gik op for lægen eller psykologen. Sådanne kvinder vil ofte ikke få den behandling, de har krav på, fordi man simpelt hen ikke forstår, hvor syge de er. Derfor er det meget vigtigt, at man har en allieret med, når man er til samtale hos sundhedsplejersken, psykologen eller lægen. Det er simpelthen for svært at fortælle om, hvordan man virkelig har det, og er man i krise, får man ikke stillet de rigtige spørgsmål bagefter. Det er derfor meget vigtigt, at ens kæreste, en god veninde eller hvem det nu er på forhånd er inde i situationen og kan støtte én under samtalen. Ellers kan det også være svært at huske psykologens anbefalinger bagefter, fordi man er så optaget af sin egen sygdom og ikke kan koncentrere sig.

I flere af sygehistorierne bliver det da også antydet (eller mere end det), at forholdet til kæresten i den grad lider under den belastning, som angsten og depressionen udgør. Nogle gange er det problemer i parforholdet, der gøder jorden for sygdommen. Også derfor er åbenhed vigtig, så man kan blive støttet og aflastet. Det er også vigtigt at have kæresten med til samtalen hos behandleren, fordi han eller hun har mange spørgsmål, megen tvivl og måske skyldfølelse, som det er vigtigt at få taget hånd om, som det er omtalt i kapitel 6 om parforholdet og fødselsdepressionen. Et dårligt parforhold kan medvirke til at udløse depressionen, men depressionen kan i høj grad også belaste et parforhold, men får kæresten udførlig information om, hvad der er galt, kan han eller hun være en uvurderlig støtte.

Jeg har for nylig været med til at lave en undersøgelse, der viser, at PTSD efter en fødsel slet ikke er så sjælden, som man skulle tro. Der er en række forhold, der kan øge risikoen for, at man får denne alvorlige lidelse, hvis der tilstøder komplikationer under fødslen. Det er klart, at akut kejsersnit og andre operative indgreb er skræmmende, men det vigtige er imidlertid, at en fødsel, som af læger og jordmødre opleves som værende stort set normal, godt kan opleves fuldstændigt anderledes af kvinden, der føder. Det er hendes oplevelse, der er den vigtige! Og den man skal tage udgangspunkt i, når man følger op på det skete.

259

Åbenhed og information er vigtigst

Undersøgelser viser således, at en del kvinder er så påvirkede af deres oplevelser under fødslen, at de vælger aldrig nogensinde at få flere børn eller måske har svært ved at komme i nærheden af et hospital fremover, fordi de får flashbacks af deres oplevelse under fødslen.

Som ved depression er det allervigtigste at komme hurtigt i behandling for at undgå, at tilstanden bliver kronisk. Og det kan være svært, fordi vores psykiatriske system er i knæ i dagens Danmark.

Også i denne sammenhæng er præcis diagnostik meget vigtig. F.eks. er der i modsætning til, hvad man troede tidligere, stor forskel på terapien ved depression eller PTSD. Behandlingsprincipperne er helt forskellige. Sagen bliver yderligere indviklet af, at ca. halvdelen af dem, der har PTSD, udvikler en depression i efterforløbet. Det er der flere grunde til, men blandt andet søvnforstyrrelserne og den alvorlige indskrænkning i ens livførelse som følger af angsten udmatter én og medfører depression. Lise fortæller, hvor bange hun er for at blive sindssyg og miste grebet om sig selv. Det er noget helt centralt for rigtig mange kvinder med fødselsdepression og angst. Og det understreger, hvor vigtigt det er at stille en klar diagnose og så informere omhyggeligt om tilstanden. Generelt er vi læger (og andre sundhedsprofessionelle) meget dårlige til at informere, fordi vi tror, at kvinden ved en masse i forvejen. Det er særligt slemt, hvis kvinden selv har en uddannelse inden for sundhedsvæsenet som jordemoder, sygeplejerske, læge eller psykolog. Udover mundtlig information er skriftligt materiale, bøger eller internetressourcer meget vigtige. Desuden er kontakt med andre kvinder i samme situation uvurderlig. Det kan enten være i gruppeterapi eller via nettet i diskussionsfora.

En af kvinderne giver udtryk for angst for sygeliggørelse ved henvendelse til læge eller psykolog. Men som jeg argumenterer for i kapitel 12 om, hvornår man skal behandle, er det faktisk vigtigt at indse, at man har en sygdom eller en tilstand, som gør, at man har krav på hjælp, aflastning og behandling. Så når kvinden frygter sygeliggørelsen, tyder det på, at vi som behandlere ikke er gode nok til at forklare, hvad det vil sige at have en depression eller angst. Med tildeling af sygerollen mener man naturligvis ikke, at man bare skal forholde sig passiv, spise medicin og vente på, at tingene bliver bedre. Tværtimod er det vigtig, at man selv arbejder med, men der vil være en række ting, som man pga. sygdommen ikke kan gøre i en periode, og det giver ingen mening at bebrejde sig selv dette.

I Louises historie peges der på en meget vigtig ting, som man skal være opmærksom på: Er man på barsel og bliver deprimeret, så bør man sygemeldes frem for, at man bruger barselsperioden på at gå og være syg. Derved kan ægtefællen få længere barselsperiode og dermed være meget mere til stede derhjemme og støtte kvinden. Det er en enkel ting, men rigtig mange kvinder (og deres læger) er ikke opmærksomme på at udnytte denne mulighed.

Tina skildrer, hvor tæt hun var på at begå selvmord, og hvor tiltrækkende og logisk denne udvej føltes. Det er et wake up call til pårørende og behandlere om, at fødselsdepressioner skal tages meget alvorligt. I samme historie er der også gengivet, hvordan hendes egen læge slet ikke forstod, hvor alvorligt det var. Det er uhyggeligt at læse, men – som det fremgår – ikke helt sjældent, at sundhedsplejersker, psykologer og læger forsøger at ba-

260

Åbenhed og information er vigtigst

gatellisere sagen (»det er bare hormonsvingninger«), hvilket jo netop forstærker kvindens fornemmelse af at være helt alene, og at ingen forstår hende. Derved forstærkes de depressive symptomer og håbløshedsfølelsen.

Der er ingen tvivl om, at mænd kan være særligt dårligt stillede, hvis de får en fødselsdepression, sådan som Brian fortæller i sin historie. Uvidenhed om mandlige depressioner er stor, og der er en tilbøjelighed til at bagatellisere det og næsten gøre det til noget lidt komisk. Det er trist at læse, at Brian har mistet sin tiltro til behandlingssystemet, fordi det ikke har hjulpet ham overhovedet. Det sker også, at en fødselsdepression hos kvinden medfører en så stor belastning af faderen, at han også bliver deprimeret. Dette er selvfølgelig ekstremt vigtigt at vide og at være opmærksom på, fordi belastningen af den lille familie da er maksimal.

Nogle af kvinderne har enten været bange for at få bivirkninger ved antidepressiv medicin eller har oplevet slemme bivirkninger på deres egen krop, og igen peger det på behovet for, at de læger, der har med sådanne kvinder at gøre, påtager sig at informere ordentligt, så man i det mindste er forberedt på, hvad der kan ske. Igen er information og åbenhed alfa og omega (se kapitel 15 om bivirkninger ved antidepressiv behandling). Det er på den anden side også vigtigt at vide, at ikke alle får alle de nævnte bivirkninger. Det er forbløffende individuelt, hvor følsom man er. Men kvinder, der lider af angst, er generelt meget følsomme og får let forværret deres symptomer. Derfor skal man være ekstra påpasselig i sådanne tilfælde.

Nogle af kvinderne skildrer også, hvorledes deres sygdom har gjort, at de har udviklet sig væsentligt som mennesker. Det kan lyde mærkeligt, men jeg har tit oplevet det. Det forudsætter selvfølgelig, at man får ordentlig hjælp til at bearbejde sygdommen. Det er bl.a. derfor, at medicinsk behandling aldrig må stå alene. Man kan således lære meget af en depression, men der kan være dyre lærepenge at betale. Mange gange bliver belastningen af parforholdet så stor, at det ikke kan holde til det. Med tragiske følger for alle implicerede, ikke mindst barnet. Men jeg har faktisk været ude for patienter, som har fortalt mig, at uanset hvor forfærdeligt det var at have fødselsdepressionen, ville de ikke have undværet den! Fordi den har ændret deres liv så markant: gjort dem mere følsomme over for andre mennesker, lært dem de virkelige værdier i livet og lært dem at være mere tro over for sig selv og deres egne behov.

Depression og angst er således meget hårdt at gå igennem, men får man den rette behandling og støtte, kan man udvikle sig som menneske og gøre sig fri af gamle bindinger og faktisk få et bedre liv end før. På den anden side skal man heller ikke bagatellisere depressionen eller angsten, fordi som historierne også viser, er der mennesker, som fortsat må trækkes med meget ubehagelige symptomer og indskrænkning af deres livsudfoldelse.

Alfa og omega er åbenhed og information. Derfor tak til de modige kvinder og mænd, som tør stå frem med deres historier til uvurderlig gavn for andre i samme situation. Har du lyst til at fortælle om din historie, eller har du spørgsmål, du gerne vil have svar på eller diskutere med andre, er du velkommen på mit forum www.videbech.com/blog.

261