Hvorfor har vi ingen Zlatan i dansk fodbold? af Martin Treumer Gregersen

Martin Treumer Gregersen

Hvorfor har vi ingen Zlatan i dansk fodbold?

Frydenlund

Hvorfor har vi ingen Zlatan i dansk fodbold?

1. udgave, 1. oplag, 2011 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7887-872-4 Grafisk tilrettelæggelse: Anette Oelrich Grafisk produktion: Pozkal, Polen Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Tak Uden en række medspillere ville udarbejdelsen af et speciale, som også førte til denne bog, have været en ensom, lang og besværlig proces.

I første omgang tak til trænere og spillere for at tage sig tid til at besvare mine mange spørgsmål – uden jeres medvirken ville sådan en undersøgelse ikke kunne lade sig gøre.

Dernæst stor tak til Sally Anderson, vejleder og ‘antropologisk forbillede’, Søren Østergaard for kyndig sparring og samarbejde i tilsvarende projekter, Line Ottosen for engelsk support og ‘specialegangen 2009’ på DPU i Århus. Og vigtigst: tak til Ingeborg, Gert og Kirsten.

Frydenlund Alhambravej 6 1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 • fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indledning – Det første fløjt . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Hvor er den danske Zlatan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

1. Sport som udtryk for identitet . . . . . . . . . . 15

Sport som antropologisk forskningsfelt . . . . . . . . . . 16 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Antropologiske studier af sport og identitet . . . . . . . . . . . . 19

Etnicitet og nationalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Køn og raceforskelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Fodbold som dansk nationalsport og klassesport . . . . . . . . . 24 Spilreform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

’Gentlemanskab’ og maskulinitet . . . . . . . . . . . . . . 25

Da fodboldspillet kom til Danmark . . . . . . . . . . . . . 26 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Den analytiske og empiriske afgrænsning . . . . . . . . . . . . . . 28

Ingen komparation med Sverige . . . . . . . . . . . . . . 29

Ingen breddeidræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Både danske og ikke-danske etniske drenge . . . . . . 30

Ikke kun fodboldspillere, men også trænere . . . . . . 31

Komparativ baggrundsdiskussion . . . . . . . . . . . . . . 31

2. Hvordan når man målet? – Metode og refleksioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Feltkonstruktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Feltarbejde ‘på hjemmebane’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Hvordan fandt jeg dem? – Rekruttering af informanter . . . . 38 Taktiktavlen – Valg af metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

At nøjes med at tale – Interview som hovedmetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Hvad gik jeg glip af? – Observationer . . . . . . . . . . . 44

Der er et problem – Telefonsurveys . . . . . . . . . . . . 45

5

6

Dokumenter må betragtes som sociale produkter . . 47 Hvordan modtog de mig? – Positioner og roller i felten . . . 48 Ved at spørge til noget er vi med til at skabe det – Etiske implikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

3. ‘Den danske model’ – Policies og opdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 DBU’s værdigrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 De ti bud – DBU’s etiske kodeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

DBU’s etiske kodeks – ‘En dansk model’ . . . . . . . . . 59 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Policies og kodekser i de danske elitefodboldklubber . . . . . 61 ’Vi bruger enormt meget tid på at opdrage drengene, men det skal forstås i ordets bedste forstand’ – Fodboldopdragelse . . . . . . . . . . 62 ’Man får en slags opdragelse’ – Spillernes perspektiver på fodboldopdragelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Ingen over klubben – Fodbold som kollektiv . . . . . . . . . . . . 70 ’Man skal passe sin skole’ – Krav om uddannelse og om at blive ‘et helt menneske’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 ’Dybest set er det et bevidst valg at sørge for det hele menneske’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Hvor går grænsen for at være med i dansk elitefodbold? . . 81

4. Hvad skal der til for at slå igennem i dansk fodbold? – Fokus på spillet inden for kridtstregerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 ’I Danmark tænker vi holdet og gruppen, hvor mange af de andre kulturer tænker individet før holdet’ . . . . . . . . . 88 ’Der skal kæmpes for det, ellers ryger han over i kategorien ’Dario-spiller’ – og dem samler vi ikke på’ . . . . . 92

Der skal være plads til skæverter . . . . . . . . . . . . . . . 94 ’Når man går igennem den danske fodboldskole, bliver man skolet på en bestemt måde’ . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

5. ’Det er ikke nede i den ende, vi skal have de der anden etniske’ – Fokus på spillere med anden etnisk baggrund . . . 103 ’De individuelle færdigheder springer mere i øjnene ved spillere med anden etnisk baggrund end de kollektive’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 ’Hver gang til træning måtte jeg kun have én berøring, og så skulle jeg aflevere den første gang’ – Spillernes perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 ’De står meget ude i gården og mødes på små baner’ . . . 110 ’Vi formes på gaden’ – Spillernes perspektiv . . . . . . . . . . . 112 ’Nogle af ‘dem’ er superegoister, og det synes jeg også er en charme’ – Om egoisme, temperament og aggressivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 ’Vi har mere temperament end danske drenge’ – Spillernes perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 ’De opdrages som drengebørn, der er Guds gave til menneskeheden’ – Om tålmodighed, pres og ære . . . . 122 ’Det er svært at leve op til kravene. Men jeg vil gerne prøve, og især for min fars skyld’ – Spillernes perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130

6. Det sidste fløjt – Konklusion . . . . . . . . . . . . 133 ’Den danske model’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Det strategiske danske fodboldspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 ’De er ikke som de andre, de er vist noget for sig selv …’ . 138 Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

7. Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 8. Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Bilag A – Udvalgte superligaklubber . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Bilag B – De danske fodboldlandshold . . . . . . . . . . . . . . . 150 Bilag C – % elitefodboldspillere med anden

etnisk baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151

7

Forord Denne bog er resultatet af et speciale fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet, afleveret i november 2009, der bygger på et antropologisk feltstudie. Bogen er stadig bygget op som et antropologisk studie og argument, men er justeret for at nå et bredere publikum, forstået som ‘Fodbolddanmark’, herunder idræts- og fodboldorganisationer, klubber, ledere, trænere, spillere og andre interesserede. Det betyder, at denne bog måske ikke indskriver sig i den konventionelle form, hvad angår bøger om sport og sundhed, idet bogen, på trods af visse justeringer (f.eks. udvalgte passager oversat fra engelsk til dansk), stadig bærer præg af at være et antropologisk speciale, der skal opfylde visse akademiske kvalitetskriterier. Det er dog vigtigt at pointere, at det ikke kræver større akademisk viden eller baggrund, ej heller indsigt i ‘fodboldens sprog’, for at læse bogen. Specialet er skrevet i et let tilgængeligt sprog, og emnet vil forhåbentlig interessere de fleste – også selv om man ikke nødvendigvis interesserer sig for fodbold.

Mit ærinde med dette antropologiske studie er ikke at komme med den endegyldige forklaring på, hvorfor Fodbolddanmark endnu ikke har fået en Zlatan. Jeg håber i stedet at kunne inspirere til selvtænkning og debat, eftersom mit studie viser, at der blandt trænere og spillere med anden etnisk baggrund i dansk elitefodbold findes en række relativt forankrede forestillinger og tolkninger, der giver mening kulturelt (i et fælles kulturelt felt), men derfor er de ikke nødvendigvis sande. F.eks. findes der ikke-temperamentsfulde spillere med anden etnisk baggrund og omvendt på trods af den skarpe opdeling, der ligger i den måde, trænere og spillere etnificerer spillestile og mandstyper på i dansk elitefodbold.

Jeg håber, at bogen kan inspirere til fornyet debat, da mit studie viser, at der i dansk elitefodbold findes en ’dansk model’, hvor der er indlejret nogle politikker, et opdragelsessigte, en spillestil og en mandstype, der kan gøre det vanskeligt for etniske minoritetsdrenge at opfylde kravene i dansk elitefodbold.

God læselyst!

9

Indledning – Det første fløjt Hvor er den danske Zlatan?

Måske har vi1 ikke givet ‘dem’ så gode muligheder for at nå det, som de etnisk danske drenge? Forstået på den måde, at vi ikke helt har haft det miljø, helt generelt i klubben, der gør, at der er plads til ham. Og når jeg snakker miljø – så er det alle tingene, som kontakt til træneren, de andre drenge, vores2 kontakt til klubben, til hans familie, miljøet inden i holdet, den rolle, han skal spille. Kan vi se igennem fingre med, at han ikke løber på lige linje ligesom Mads, og alle de her ting. Det er reelt at spørge os selv om det, om det også kan være en årsag til, at han ikke er blevet dygtig nok.

Ovenstående er et uddrag fra et interview med en af de danske ungdomslandstrænere, hvor den pågældende informant reflekterer over, hvordan det kan være, at drenge med anden etnisk baggrund har sværere ved at slå igennem i dansk elitefodbold end etnisk danske drenge. I Danmark er det en kendsgerning, at der ikke findes særlig mange, eller nærmest ingen, fodboldspillere med anden etnisk baggrund, hverken i superligaen eller på det danske fodboldlandshold, selv om der i en årrække har været et stort antal ungdomsspillere med anden etnisk baggrund i de danske elitefodboldklubber og på de danske ungdomslandshold.

Af en eller anden grund har disse drenge en tendens til at falde fra, når de går fra at være ungdomsspillere til at blive seniorspillere.3 Det tyder altså på, at fodbold, den danske nationalsport, på en eller anden måde ekskluderer etniske minoritetsdrenge.

I en avisartikel fra juni 2008 med overskriften Bedre chancer for en dansk Zlatan (Henriksen 2008) var budskabet, at det danske integrationsministeriums langvarige sagsbehandling af ansøgninger om statsborgerskab resulterede i, at drenge med anden etnisk baggrund ikke kunne optræde på de danske ungdomslandsDe danske elitetrænere.

Ungdomslandstrænerne.

3 I bilag A og B dokumenterer jeg dette frafald, og i kapitel 3 problematiserer jeg brugen af kvantitative data.

1 2

11

12

hold. Det kunne vare op til 22 måneder, inden drengene kunne få statsborgerskab. Efter april 2008 blev ventetiden dog halveret til 10 måneder. Ifølge daværende U-16- og U-17-landstræner,4 Glen Riddersholm, risikerer drengene dog stadigvæk at gå i stå i deres fodboldmæssige udvikling, da de ikke har samme mulighed som de etnisk danske drenge for at spille fodboldkampe på det højeste internationale niveau og derigennem at udvikle sig yderligere. I den forbindelse udtalte Glen Riddersholm, at ’det er én af mange forklaringer på, hvorfor vi i dansk fodbold ikke formår at fremelske spillere med anden etnisk baggrund’ (ibid.).

I Danmark er det et problem, at så få drenge/mænd med anden etnisk baggrund slår igennem i dansk elitefodbold. Spørgsmålet er: hvorfor vækker det problem så megen opsigt og skaber så megen debat i fodboldkredse og blandt andre interesserede?

Findes der en særlig dansk spilforståelse/-filosofi/, der på en eller anden måde påvirker udviklingen af etniske minoritetsdrenge i negativ retning? Og findes der i de danske elitefodboldklubber en mere eller mindre klar opfattelse af, hvilke egenskaber en ’dansk’ elitefodboldspiller skal besidde, som gør, at drenge med anden etnisk baggrund har sværere ved at opfylde disse krav end de etnisk danske drenge? Disse spørgsmål er eksempler på nogle af de problematikker, jeg har undersøgt i specialet, og som kan sammenfattes i spørgsmålet: ’Hvor er den danske Zlatan5?’

Bogens opbygning Efter denne introduktion til mit felt og min problemstilling følger i kapitel 1 en redegørelse for, hvorfor sport er et videnskabeligt og antropologisk interessant studie. Herefter præsenterer og diskuterer jeg udvalgte antropologiske studier, som hver især

-16 og U-17 er en betegnelse for et ungdomslandshold, hvor spillerne er inddelt efter alU der, og derfor er der en grænse for, hvor gammel en fodboldspiller må være for at optræde på ungdomslandsholdene. Det samme gælder for klubholdene, hvor drenge-/junior-/ynglingeholdene hhv. betegnes U-15/U-17/U-19. En fodboldspiller på et ynglingehold er 1718 år, og når spilleren bliver 19 år og derover, betegnes han eller hun som seniorspiller.

5 Zlatan er navnet på en svensk fodboldlandsholdsspiller, Zlatan Ibrahimovic, som har en anden etnisk baggrund end svensk, og som må betegnes som den mest profilerede fodboldspiller i Sverige. I svensk fodbold er der relativt mange spillere i den bedste fodboldrække og på landsholdet, der har en anden etnisk baggrund end svensk, og det betegnes i svenske og danske fodboldkredse som ’Zlatan-effekten’. Det er denne ’Zlatan-effekt’, dansk elitefodbold stadig venter på, da drenge med anden etnisk baggrund mangler et forbillede, der kan vise, at det kan lade sig gøre at slå igennem i dansk fodbold.

4

13 Indledning – Det første fløjt

giver forskellige eksempler på, hvordan sport og identitet spiller sammen. Endvidere beskriver jeg udbredelsen af fodbold som en moderne sport, samt hvorledes fodbold blev Danmarks nationale sportsgren, for til sidst at redegøre for specialets empiriske og teoretiske afgrænsning.

I kapitel 2 følger specialets metodiske overvejelser og refleksioner, hvor jeg konstruerer felten og diskuterer, hvad det vil sige at lave feltarbejde ’på hjemmebane’. Herefter beskriver jeg, hvorledes jeg fik adgang til felten og rekrutterede informanter for dernæst at præsentere og problematisere de valgte metoder.

Ydermere diskuterer jeg styrker og svagheder ved den indsamlede empiri. Som afslutning på kapitlet reflekterer jeg over de forskellige roller, jeg har fået i felten, for derefter at diskutere, hvilke etiske implikationer feltarbejdet har produceret.

I kapitel 3 undersøger jeg, hvilke eksplicitte policies (politikker) og kodekser, der findes i de to DBU-dokumenter – DBU’s værdigrundlag og Etisk Kodeks – for fodbold organiseret under Dansk Boldspil-Union. Endvidere undersøger jeg, hvilke normer, værdier og kodekser, som findes i de danske elitefodboldklubber. Formålet med dette kapitel er at undersøge, hvilken rolle de policies og kodekser som findes hos DBU og i elitefodboldklubberne, spiller i forhold til grænsesætning af, hvem der kan være med i dansk elitefodbold, og hvem der i sidste ende også slår igennem. I kapitlets sidste afsnit diskuterer jeg, hvad de mange policies og grænser for god opførsel betyder for den danske elitefodboldspiller, uanset om spilleren har etnisk dansk eller anden etnisk baggrund.

Kapitel 4 handler om spillet inden for kridtstregerne, hvor jeg undersøger, om der findes en dansk spilforståelse/filosofi i dansk elitefodbold for derefter at karakterisere denne tilgang til fodboldspillet. Ydermere undersøger jeg, hvilke fodboldmæssige færdigheder de danske elitefodboldspillere skal besidde for at slå igennem i dansk elitefodbold. Målet med kapitlet er at undersøge, hvilke generelle krav og forventninger, der stilles på fodboldbanen til de danske elitefodboldspillere.

I kapitel 5 undersøger jeg, hvorledes en elitefodboldspiller med anden etnisk baggrund karakteriseres, både på og uden for fodboldbanen. Intentionen med dette kapitel er at undersøge,

14

om spillere med anden etnisk baggrund opfattes som havende en anderledes spillestil og performativ mandighed i forhold til de etnisk danske spillere, eftersom så få spillere med anden etnisk baggrund slår igennem i dansk elitefodbold.

Kapitel 6 er en sammenfattende konklusion, der besvarer problemstillingen og således sammenfatter specialets pointer.

Ydermere perspektiverer jeg undersøgelsen og vurderer, hvilke konsekvenser der bør træffes i dansk elitefodbold for at optimere muligheden for at udvikle en dansk Zlatan.

1

port som udtryk S for identitet

I dette kapitel diskuterer jeg forskningsfeltet ’sport og identitet’, som min undersøgelse indskriver sig i. Jeg beskriver ligeledes udviklingen og udbredelsen af fodbold som en moderne sport, og hvordan fodbold blev en nationalsport i Danmark. Afsnittet skal ses som baggrundskontekst for specialet.

Endvidere redegør jeg for specialets empiriske og teoretiske afgrænsning.

Alle citater fra udenlandske værker gengives i min oversættelse.

15

16

Sport som antropologisk forskningsfelt Sportsantropologi er et relativt nyt forskningsområde. Der er dog kommet ret mange studier i løbet af de seneste 10-15 år (Jarvie 1995; MacClancy 1996; 2007; Klein 1997; Cronin & Mayall 1998; Archetti 1999; Danforth 2001; Jacobson 2007; Burgos 2007; Rathier 2008; Agergaard & Sørensen 2009; Gregersen & Østergaard 2009). Disse studier viser, at der ofte er sammenhænge mellem bestemte sportsgrene og sociale skel, der bygger på f.eks. klasse, nationalitet, etnicitet, race, køn, alder mm. I det følgende præsenterer og diskuterer jeg udvalgte antropologiske studier, som hver især bidrager til forskningen i sammenhængen mellem sport og sociale skel. For eksempel viser MacClancys studie af tyrefægtning i Spanien (1996), at sporten er for mænd og ikke kvinder; selv om de spanske kvinder forsøger at blive en del af sporten, opfattes de som ’uægte’ tyrefægtere. Inden jeg kommer nærmere ind på udvalgte antropologiske studier, vil jeg først argumentere for, hvorfor sport overhovedet er videnskabeligt interessant.

Ifølge antropologen Jeremy MacClancy blev sport indtil begyndelsen af 1990’erne undervurderet i akademiske kredse, fortrinsvis af socialhistorikere, sociologer og antropologer, da sport med dens fysiske udfoldelse ikke blev anset som et værdifuldt akademisk studie. MacClancy skriver, at sport er en central aktivitet i vort samfund; den legemliggør sociale værdier og fortjener som sådan en systematisk undersøgelse som enhver anden aktivitet. Sport kan være sjovt. Det betyder ikke, at det skal tilsidesættes af akademikere (MacClancy 1996:2).

Desuden skriver MacClancy, at sport er blevet verdens tredjestørste industri, da den er blevet en stor arena for politik, etniske folkeslag, medier, moral og udvikling, som også har betydet, at sport og politik ikke længere kan adskilles.

Ifølge MacClancy er sport ikke kun en arena, hvor det handler om individets fysiske udfoldelser, men den er også en arena, hvor individet har muligheden for at identificere og klassificere sig selv i forhold andre. MacClancy fastslår dog, at individet ikke går fra den ene identitet til den anden i en kontinuerlig proces, men i stedet veksler mellem forskellige identiteter. I den forbindelse skriver han, at disse sportsbaserede identiteter ikke nødvendigvis udelukker hinanden (...) folk kan have flere identiteter enten samtidig, skiftevis eller i forlængelse af hinanden (MacClancy 1996:3).

Hermed får individet muligheden for at skabe en ny identitet eller afprøve forskellige identiteter inden for sportens rammer.

MacClancy fremhæver også magt som et væsentligt element i sportens verden. Han påpeger, at ’sport kan bruges af de magtfulde som et middel til at dominere andre’ (MacClancy 1996:10). Der vil ifølge MacClancy altid være en gruppe mennesker, der vil bestræbe sig på at kontrollere, hvordan en sport skal præsenteres, organiseres og fortolkes og dermed også, hvem der skal inkluderes og ekskluderes (MacClancy 1996:5). Sport kan i lige så høj grad adskille mennesker, som den kan samle. Det er i denne sammenhæng, at etnicitetsbegrebet bliver interessant, da det kan være med til at sige noget om, hvad der skal til, før individet enten inkluderes eller ekskluderes fra en sport og en gruppe. Herved kan etnicitetsbegrebet medvirke til, at man som forsker opnår viden om de betydninger, mennesker skaber.

Sport er ifølge MacClancy ligeledes en arena for kønspolitiske dagsordener, da visse sportsgrene opfattes som mere for mænd end for kvinder og omvendt. MacClancy hævder, at

17 Sport som udtryk for identitet

Sport medvirker til at definere moralsk og politisk sammenhold. Sportsgrene er et udtryk for identitet og giver folk en fornemmelse af forskelle samt en måde at inddele sig selv og andre på (ibid.).

18

sport er en af de arenaer, hvor den sociale kamp om kontrollen af den fysiske krop foregår. Dette er en konflikt om, hvad det er, der udgør forskelle og ligheder mellem mande- og kvindekroppen (MacClancy:15).

Pointen er, at differentieringen mellem mænd og kvinder i visse sportsgrene er kulturbestemt og ikke fysiologisk eller genetisk betinget. Af en eller anden årsag er der en mere eller mindre klar opfattelse af, hvilken type idrætsudøver og person der hører til en bestemt sportsgren.

Opsummering Samlet set beskriver MacClancy sport som et værdifuldt akademisk studie, da sport ikke bare ‘afslører’ sociale værdier – den er en væsentlig måde at udtrykke dem på. Sport er ikke bare en ‘refleksion’ af den påståede samfundsånd, men en integreret del af samfundet, og som også kan bruges til at ‘reflektere over’ samfundet (MacClancy 1996:4).

Sport giver ifølge MacClancy mulighed for at reflektere over måden, hvorpå samfundet er organiseret, og derfor ser han også sport som en integreret del af samfundet. I MacClancys optik kan sport medvirke til at ‘afsløre’ underliggende sociale værdier, da han også pointerer, at sport er udtryk for og legemliggørelse af betydning, hvis status og fortolkning konstant er åben for forhandling og genstand for konflikt (MacClancy:7-8).

Sport må altså forstås som en arena, hvor mennesker både kan opretholde, vedligeholde og nedbryde grænser mellem hinanden.