Bogen fokuserer på de egenskaber og kompetencer, en idrætsleder skal besidde, og begreber som motivation og coaching er helt centrale.
Den diskuterer begreber som visioner, magt, indflydelse og forandringsledelse. Forfatterne gennemgår en række ledelsesteorier med særlig relevans for idrætsverdenen, og lederens rolle ift. køn, kultur, etik og moral bliver diskuteret.
Bogen giver indsigt i gruppeprocesser, kommunikation og konflikthåndtering samt hvordan, man kan udvikle sig som leder. Den henvender sig til alle, der arbejder med ledelse inden for idrættens verden.