Inklusion - fra skole til samfund af Erik Pedersen

Erik Pedersen

Inklusion – fra skole til samfund

Frydenlund

Inklusion – fra skole til samfund 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-076-3 Forlagsredaktion: Charlotte Lind Korrektur: Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse: Frydenlund Grafisk produktion: Balto print, Litauen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisnings­ministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold

1. Indledning: hvorfor inklusion?...........................................9 Læsevejledning.....................................................................13 Tak.......................................................................................14 2. Resumé af bogens konklusioner........................................ 15 3. Inklusionsbegrebet.............................................................23 4. Inklusion, lighed og anerkendelse.....................................29 5. Inklusion og eksklusion i velfærdssamfundet..................35 Beskæftigelsespolitik.............................................................40 De kompetencegivende uddannelser.....................................41 De udstødte..........................................................................43 Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.......................45 Integrationspolitik i Danmark..............................................47 6. Inklusion og eksklusion i folkeskolen...............................50 Inklusionens og eksklusionens former...................................53 Drenge.................................................................................57

Indhold

5

Adfærd, kontakt og trivsel – og disciplin..............................60 Tosprogede børn og unge.....................................................62 Diagnoser.............................................................................65 Samspillet med familierne....................................................67 Kammerater og mobning.....................................................69 7. Hvad er meningen med inklusion?....................................72 Hvad er meningen med skolen i inklusionen?.......................74 8. Inklusionens dilemmaer....................................................78 9. Modstand og magt.............................................................83 10. Den inkluderende skole i praksis......................................92 LP-modellen.........................................................................95 Opløste dilemmaer?............................................................102 11. Anerkendende kultur i skolen..........................................107 Baggrunden for anerkendende kultur.................................109 Skolen som anerkendende organisation.............................. 110 Accept og nysgerrighed....................................................... 114 Grænser for anerkendelse?.................................................. 116 12. Viden og professionelt skøn............................................. 118 Læseindlæring....................................................................121 De tre dimensioner og visitationens dilemma.....................123 Valget af effektive foranstaltninger.....................................125 Samarbejde og retliggørelse................................................128 13. Det nødvendige formynderi.............................................134 Børnesyn og klasseledelse...................................................135 Metodefrihed eller metodepligt..........................................139 Samfundets krav til skolen.................................................142

6

14. Forældre, frihed og skolevalg........................................... 145 Forældrenes rolle i skolen....................................................146 Skolevalget.........................................................................148 Skolestruktur, kvalitet og inklusion.................................... 154 15. Ideologi I: Den lyserøde skole.......................................... 157 Det hele barn/menneske.....................................................162 Lighed og demokrati gennem uddannelse..........................166 Ansvar for egen læring........................................................ 172 Den lyserøde skole og inklusionen...................................... 175 16. Økonomiens blindgyde....................................................177 17. Ideologi II: Den lyseblå skole........................................... 185 Faglighed............................................................................186 Ansvarlighed......................................................................189 Konkurrencen og det frie valg............................................ 193 Den lyseblå skole og inklusionen........................................194 18. Det mulige styringshysteri...............................................198 Reglernes blindgyde...........................................................200 Resultatstyring...................................................................205 19. Den gode folkeskole.........................................................208 Den gode læring.................................................................213 Den gode lærer................................................................... 217

Bilag 1. Introduktion til Niklas Luhmanns systemteori........... 219 Bilag 2. Ordliste......................................................................228 Litteratur.................................................................................239

Indhold

7

1

Indledning: hvorfor inklusion?

Denne bog har både et etisk og et folkeligt formål. Hensigten er at argumentere for, at samfundet nødvendigvis må inkludere alle mennesker i et godt voksenliv – og derfor også inkludere næsten alle børn i folkeskolen. Og jeg vil gerne argumentere for det på en måde, så flest mulige borgere – forældre, lærere, pædagoger, beslutningstagere, debattører og vælgere – forstår meningen med inklusion og den absolutte nødvendighed af inklusion.

Det er en vanskelig opgave af tre forskellige grunde.

For det første er selve begrebsanvendelsen på området ikke letforståelig og folkelig. Ordet inklusion er ikke dansk hverdagssprog – og alligevel uomgængeligt, hvis man skal beskrive den relevante virkelighed. Det samme gælder mange andre pædagogiske og sociologiske fagudtryk. Selv ord som ’velfærdssamfund’ og ’modstand’ kræver omhyggelige beskrivelser, for at hverken præcisionen eller forståeligheden går tabt. Til det formål er der udarbejdet en ordliste som bogens bilag 2.

For det andet er det, der sker i skolen, i høj grad sin egen virkelighed, som ikke kan påvirkes afgørende af diktater udefra. Selv den klogeste filosof, økonom eller politiker kan ikke give præcise anvisninger på, hvordan den enkelte lærer skal handle over for den enkelte skole-

Indledning: hvorfor inklusion?

9

klasse eller den enkelte elev. I bogen baseres denne opfattelse bl.a. på Niklas Luhmanns systemteori (nærmere beskrevet i bilag 1). Skolen er sin egen verden og har sin egen kommunikation. Det er derfor skolens egen kommunikation, der skal påvirkes, hvis inklusionen skal lykkes.

For det tredje kan man som borger let fristes til at mene, at eksklusion er en naturlig og nødvendig del af skolens liv. Som borger kan man opleve, at mange (af de andre folks) børn er umulige, og at de værste børn burde placeres andre steder end i skolen. Eller man kan synes, det er synd for de handicappede børn, der konstant skal udfordres af at være anderledes i samspillet med andre børn og voksne i en almindelig folkeskole. Denne holdning understøttes af mange lærere, fordi opgaven med at inkludere alle børn kan forekomme helt uoverkommelig i hverdagen.

Alligevel vil det skinne tydeligt igennem i bogen, at både samfundet og skolen har en særlig pligt til at inkludere. Med en mundret vending kan man sige, at førtidspension og fængselsvæsen er de uacceptable, og desværre ganske realistiske, alternativer til inklusion.

Jeg håber, at denne enkle præcisering af formålet med bogen kan give lyst til at læse den færdig. Også selv om forklaringen på samfundets pligt til inklusion er langt mere kompliceret og bringer mig langt omkring i argumentationen. Jeg vil gøre mit bedste for at anvende forståelige ord, herunder ved at anvende nogle af de skribenter, der i forvejen har skrevet om både samfund, skole og inklusion.

Inklusionen er en indlysende fordel for det menneske, der ellers ville blive ekskluderet. Den ekskluderede mister adgang til fællesskabet, uddannelsesmuligheder, karrieremuligheder, evne til at forsørge og klare sig selv. Han eller hun er udstødt, med alle de konsekvenser det nu engang har.

Inklusionen er også en indlysende fordel for samfundsøkonomien. Det er de inkluderede, der bidrager til samfundsøkonomien, og de ekskluderede, der koster penge. Både i skolen i form af dyre specialforanstaltninger og i voksenlivet i form af forsørgelse og andre støtteforanstaltninger. Hensynet til samfundsøkonomien ses tydeligt i politisk/økonomiske budskaber, dokumenter og initiativer fra de se-

10 Kapitel 1

neste år, eksempelvis Rejseholdets rapport om folkeskolen fra 2010 og de seneste kommuneaftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, hvor der netop lægges op til mere inklusion i folkeskolen. Og mere generelt kan man sige, at de stadigt flere på overførselsindkomst, nu over to mio. danskere, og den stadigt ældre befolkning taler for at bruge al den arbejdsduelighed og energi, som den enkelte dansker kan præstere.

Men inklusionen er i sidste ende også en fordel for alle dem, der ikke trues af eksklusion. Det er mindre indlysende, især i skoletiden – og måske allermindst indlysende for de såkaldt normale børns forældre – men der kan med vægt argumenteres for, at inklusionen i så høj grad fremmer det samlede fællesskab (’sammenhængskraften’ med et populært ord), at også de stærke og tilpasningsdygtige har brug for den. På grund af den menneskelighed, som inklusionen helt indlysende er en del af, men også på grund af den mangfoldighed, som inklusionen kan være med til at fremme.

Det er en pointe i bogen, at normalitetsbegrebet ikke begrunder, at der kan skelnes nøje mellem dem, der trues af eksklusion, og dem, der ikke trues af eksklusion. I et kompliceret samfund bliver et stramt normalitetsbegreb let en trussel mod alle mennesker. Alle børn er specialbørn og skal inkluderes på den bedst mulige måde, og den LPmodel, som omtales nærmere i denne bog, har netop som sin kerne, at et hvilket som helst barn har gavn af et inkluderende læringsmiljø.

Diskussionen om inklusion, normalitet, menneskelighed og mangfoldighed kan her i indledningen illustreres med nogle få kendsgerninger, som behandles nærmere i kapitel 6: Når man ser på resultater vedrørende læringsudbytte, sociale kompetencer og motivation i folkeskolen, er det helt tydeligt, at drenge klarer sig dårligere end piger på næsten alle punkter, og at tosprogede klarer sig dårligere end etnisk danske børn. At disse grupper klarer sig dårligst skal dog ikke betyde, at de ekskluderes fra det normale klassemiljø. Både skolen og samfundet har brug for drenge og mænd. Den mangfoldighed – eller forskellige normalitet – som kønsforskellene udtrykker, skal nødvendigvis afspejles i skolens virkelighed.

Indledning: hvorfor inklusion?

11

Og lad os bare også tage fat i det med de tosprogede med det samme, altså den mest udstødte gruppe overhovedet, nemlig de muslimske indvandrerdrenge. Når indvandrerdrengene faktisk vokser op i Danmark, er samfundet forpligtet til at inkludere dem mest muligt.

Alligevel sker der ofte udstødelse, enten ved fysisk eksklusion fra folkeskolen, ved manglende deltagelse i skolens fællesskab, eller ved at drengene ikke lærer nok til senere at klare sig selv. Det er et problem for både drengene og samfundet.

Indvandrerdrengene bliver outsidere, og outsideren som fænomen er en særlig del af inklusionsdagsordenen. Fornemmelsen af at være udstødt kan føre til kriminalitet og bandevæsen. Aydin Soeis bog Vrede unge mænd kan bruges til at forstå en del af denne problemstilling.

Der er utallige måder at blive udstødt på, allerede i skolen. Nogle børn passer slet ikke til skolens dagsorden, andre passer måske alt for godt og bliver derfor, f.eks. ved mobning, udstødt af kammeraternes fællesskab. Der kan altså ikke gives præcise anvisninger på, hvem der skal beskyttes, eller hvordan læreren skal styre klassen. Men styre skal hun.

Der skal være plads til alle i skolen, men ikke plads til alt. Det betyder, at alle børn skal anerkendes som dem, de er. Men det betyder også, at det er nødvendigt at se på skolen som et sted, hvor det nødvendige formynderi sætter sig igennem. Og det er en særlig udfordring, når de fleste voksne i skolen er af hunkøn, og de fleste tidskrævende børn er af hankøn.

Netop ved den seriøse gennemførelse af formynderiet viser samfundet, at man tager det alvorligt med folkets skole, og det gælder ikke kun i lærerens samspil med eleverne. Det gælder også i samfundets overordnede krav til skolen og lærerne, og det gælder de spilleregler – om især skolevalg – der sætter rammerne for forældrenes frihed i forhold til skolen og samfundet. Eller kort og godt: Så længe samfundet betaler for børnenes skolegang, har forældrene i et vist omfang pligt til at melde sig ind i det fællesskab, som folkeskolen udgør.

Som det vil fremgå, er det de samfundsfaglige og sociologiske synsvinkler, der er fremherskende i bogen. Det er dem, jeg – som

12 Kapitel 1

mangeårig direktør for et kommunalt skolevæsen – er mest fortrolig med. Derfor vil bogen ikke indeholde nye pædagogiske landvindinger i arbejdet for inklusion. Jeg vil nøjes med at beskrive og systematisere mulighederne – og placere inklusionsdagsordenen i en samfundsmæssig sammenhæng, der giver mening. Samtidig håber jeg, at bogen viser den respekt for og anerkendelse af lærernes og andre fagfolks professionelle arbejde, som jeg ønsker at udtrykke.

Læsevejledning Som alle andre dele af skriveprocessen bygger bogens struktur og fremtrædelsesform også på forfatterens valg. Der kunne være valgt anderledes.

Bilag 1 til bogen fremtræder således som et hjælpekapitel i forhold til bogens øvrige budskab. Det handler om Niklas Luhmanns systemteori, som bruges mange steder i bogen. Hvis man gerne vil vide mere om dette hjælperedskab med det samme, bør man derfor læse bilag 1.

Definitionen af inklusion kan også siges at være et hjælperedskab, og den fremgår af kapitel 3. Når dette hjælperedskab ikke er blevet et bilag, hænger det sammen med, at påstanden om sammenhæng mellem inklusion i skolen og inklusion i voksenlivet introduceres her.

Men den meget travle læser kan springe kapitlet over.

Den allermest travle læser kan nøjes med at læse resumeet i kapitel 2. Det vil jeg dog ikke anbefale.

Resten af bogen veksler mellem beskrivelser af den relevante virkelighed og de nødvendige abstraktioner fra virkeligheden.

Eksempelvis er kapitlerne 5 og 6 ganske konkrete i deres beskrivelser af henholdsvis velfærdssamfundets og skolens vilkår for inklusion og eksklusion. Specielt med hensyn til skolen slår denne beskrivelse så at sige takten an i forhold til de senere kapitler om samme emne. Både de nødvendige abstraktioner i kapitel 7–9, beskrivelsen af muligheder og vilkår i kapitel 10–14 og beskrivelsen af ideologier og modstand i kapitel 15–18.

Indledning: hvorfor inklusion?

13

Også kapitel 5 om inklusion og eksklusion i velfærdssamfundet kan den travle læser springe over, hvis han/hun gerne vil hurtigt frem til at læse om skolen.

Det er min opfattelse, at bogen sagtens kan læses med stort udbytte fra start til slut, men disse bemærkninger kan måske bidrage til at afklare spørgsmål undervejs.

Til sidst yderligere et par bemærkninger: For det første veksler jeg i bogen mellem ordene ’børn’ og ’elever’, alt efter sammenhængen.

Ordet børn bruges ofte om elever i de yngre klasser, men jeg kan ikke give nogen præcis afgrænsning.

For det andet veksler jeg i sprogbrugen mellem ’vi’ og ’jeg’. Heller ikke denne forskel kan jeg afgrænse præcist, men vil kun sige, at jeg opfatter mig selv som rejseleder på en rejse, hvor læseren også er med, og hvor vores fællesskab om rejsen indimellem berettiger til et vi.

Endelig bruger jeg betegnelsen ’hun’ om læreren. Det er mere mundret end ’han/hun’ eller ’vedkommende’. Og de fleste lærere er jo kvinder.

Tak En hel del mennesker fortjener tak for deres hjælp til at tænke og skrive denne bog færdig. Det gælder allermest centerchef Ulla Blom Kristensen, Ballerup Kommune, udviklingskonsulent Lotte Aabye, Hvidovre Kommune og konsulent Sten Sjørslev, der hver på deres måde har fået mig til at tro på det rigtige og ændre det forkerte i projektet. Det gælder forfatter Merete Engel, som i en sen fase hjalp mig med at forstå væsentlige problemstillinger i bogens emne og i det at udgive en bog. Det gælder selvsagt forlaget Frydenlund ved redaktør Charlotte Lind, der troede på projektet. Og det gælder en hel del andre – ingen nævnt, ingen glemt – som på hver deres måde har opmuntret og stillet de rigtige forslag.

Det er selvfølgelig kun mig som forfatter, der bærer ansvaret for, hvad der faktisk står i bogen.

14 Kapitel 1