90 mm
Det kan ikke blive ved med at gå godt, og de to piger ender med at må flygte over grænsen til Sydkorea, hvor et nyt liv, der skal vise sig ikke at være spor bedre end det gamle, venter dem. En af de mest fængslende, mest skræmmende, smukkeste og vigtigste ro m a n e r , j e g h a r l æ s t i å r e v i s . – Alice Walker, forfatter til Farven Lilla
P I G E R N E F RA NORDKOREA
Livet har været alt andet end nemt for de to piger Gi og Il-sun. Men Hjemmet for Forældreløse Piger giver dem tag over hovedet og tynd suppe i maven, og forstanderinden gør, hvad hun kan for at passe på sine piger. Og pigerne har hinanden. Trods deres forskelligheder er de bedste veninder: Gi er sky og gør, hvad hun kan for ikke at tiltrække sig unødig opmærksomhed, efter at hendes familie kom i arbejdslejr grundet utilstrækkelig afstøvning af Den Store Leders portræt. Il-sun derimod er til fest og ballade og har ikke andet end foragt tilovers for det strenge system, de lever under. Gang på gang udfordrer hun autoriteterne, og hver gang må Gi redde hende.
B.W.
145 mm
90 mm
I deres f lugt mod friheden Foto: © Michele Holley Jones
Pigerne fra Nordkorea. En tankevækkende og uforglemmelig fortælling om overlevelse, venskab og håb.
35 mm
JONES
„Gi!“ hviskede Il-sun indtrængende. Gi løftede øjenbrynene og så på Il-sun. „Gi, jeg mangler fem!“ Hendes stemme var panisk. At mangle fem par bukser ville ikke gå upåtalt hen. „Hvordan er det gået for dig?“ Gi vidste, at spørgsmålet i virkeligheden var en bøn om hjælp. Hun følte sig fristet til at ignorere Il-sun og lade hende tage følgerne af sin egen uansvarlighed. Hun vidste også, at hun aldrig kunne være så hjerteløs. „Jeg har tre i overskud.“ „Kunne du …?“ „Værsgo,“ sagde Gi og skulede, idet hun rakte fire par bukser hen til hende, mens formanden så den anden vej. „Nu mangler vi begge to kun ét par.“ „Tak, Gi. Jeg skylder dig en tjeneste.“ „Du skylder mig faktisk 32.“ „Hvorfor skal du være så pokkers præcis?“ Formanden sjokkede forpint hen og talte Gis og Il-suns bukser. Nøjagtig fem af linjerne i hans misfornøjede ansigt var grimme ar. Det ene ar begyndte over hans venstre øje og fortsatte under det, men hans øjenæble var intakt – et lykketræf, at det ikke var blevet ramt. Følte han sig mon heldig over, at han stadig havde sit øje, eller bare forbitret over at have fået arret? Gi gættede på, at det nok var det sidste. „I er begge én under kvoten.“ Hans hæse stemme lød forpint, og Gi rørte ubevidst ved sin egen hals i sympati. „Jeg er meget skuffet over især dig, kammerat Song.“ Gi krympede sig ved lyden af sit navn. „Jeg troede, at lige præcis du ville være interesseret i at gøre et godt indtryk. Gør det bedre i morgen.“
145 mm
har de kun hinanden
B.W.
J ONES PI GE R N E FRA
NOR DKOR EA R O M A N
· C I C E R O Brandon W. Jones er opvokset i en lille by i Idaho. Han har studeret kunst og musik ved forskellige amerikanske universiteter, men tog til Hawaii, da han var færdig med at studere. Her bor han nu med sin kone i et lille hus i en jungle og arbejder som metalskulptør, når han ikke skriver. Pigerne fra Nordkorea er hans debutroman. www.brandonwjonesauthor.com
9 788763 828093