Kejserens hemmelighed

høst &

Athena

Kina 1567a :graven luk kes,

d g raves, men r ret inde. e b r e js e k En a nd spæ bliver en m

: Kina i dargaven og finder til

ner g a re det – æologer åb Et hold a rk skelse to døde. Ik ke b n ene. a d de deres over r ærkelig t ve m t e g e m t der er noge hed. s hem melig n e v a r g d e eglad m sv u ndet er tota lt lig for hendes mor er for t en a n e th A n , e Me blemer nok thena ha r få Hu n ha r pro den udg rav n ing, og A dt. n n u nder en a agbog tilse hem melig d ty r, sit livs even sig, å p r e d o r im t v iser Willia m de dere, da de il v u n d n e ier, er ere myster og det bliv fl r e m m u r e om! at g raven n ne d røm m u k n e g o n end

FØLG MED I H SERIEN FRA STAERLE TEN W&A 1: Kejserens hemmelighed W&A 2: Gravens forbandelse 9 788763 818179

1 KEJSERENS HEMMEL1GHED

S N E R E S J KE EL1GHED HEMM

1

1t a.

Willisaønm

k en rasmuss

k1t a.rasmussen

KEJSERENS HEMMELIGHED William & Athena 1

3. korrektur – side 1 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

I samme serie Gravens forbandelse (W&A2)

3. korrektur – side 2 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

k1t a. r asmussen

ENS KEJSELR 1G

ME M E H William

1

HED

Athena

høst & søn

3. korrektur – side 3 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

Kejserens hemmelighed – William & Athena 1 © Kit A. Rasmussen Og Høst & Søn/rosinante&co, København 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 Omslag: Anders Walter (illustration) og Leo Scherfig (design) Kort: Palle Schmidt Bogen er sat med Charter hos Christensen Grafisk og trykt hos Narayana Press, Gylling ISBN 978-87-638-1817-9 Printed in Denmark Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Se forfatterens hjemmeside www.kitarasmussen.dk og www.williamogathena.dk

Til mormor, som har læst med hele vejen

Høst & Søn er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | 1019 København K www.rosinante-co.dk | www.hoest.dk

3. korrektur – side 4 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

Januar 1567, lidt uden for Peking (Beijing) Kejserens ånd ville hjemsøge dem for evigt, hvis den ikke snart fik fred. »Jeg orker ikke mere,« stønnede Ling.

Porten til graven var stor og tung. Sveden væltede ned over Wangs pande, og hvor hans hud mødte den isnende luft, dannedes en dis omkring ham. Hele kroppen værkede. Bortset fra hans tæer. Sidst han så på dem, havde den sorte farve spredt sig fra tåspidserne til første led. Det var flere dage siden. Han skævede ned til de klude, der var viklet om fødderne. Nu var tæerne måske ædt op af den sorte syge. Han kunne ikke få sig selv til at se efter.

I stedet så han på porten. Det var det sidste, der skulle gøres.

Lukke porten, og så kunne han tage hjem. Til det lille hus, hvor varmekanaler fra ovnen løb hen under sengen. Der behøvede han ikke at fryse. Han ville kun få lov til at være der en dag eller to, men det var hjemme. Tanken om huset, konen og børnene gav ham fornyede kræfter. »Skub, Ling.« De masede skuldrene mod porten, og den rykkede sig en lille smule.

Ling sukkede. »Tænker du ikke på ...« »Nej.« Hvad var der at tænke på? Der var arbejde, der skulle gøres, ordrer, der skulle udføres. Og der var en familie at vende hjem 5

3. korrektur – side 5 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

til. Alle Lings mærkelige ideer ville Wang bestemt ikke blandes ind i. »Men ... det er da interessant ...« Ling lænede sig tilbage og lod blikket vandre ned over porten.

Det var endnu en god ting ved at skulle hjem. At slippe for Ling. Ling var mærkelig. Wang havde kun lige mødt ham, men der var ingen tvivl. Hvorfor skulle nogen frivilligt melde sig til denne opgave? Og hvad var det, der var galt med Lings ansigt?

Han så så ... gammel ud. Alt for gammel til dette arbejde.

Ling så sig omkring. »Der kan vel ikke ske noget ved at kigge.« »Ling,« Wang sukkede, »lad være.« Men Ling stak hovedet ind i mørket bag porten. »Bare et lille kig, og så kommer jeg ud igen.« Wang ville sige nej. Ville sige til Ling, at han skulle lade være.

Men han orkede det ikke. Der kunne ikke ske noget. Det var jo bare et lille kig.

Wang lod sig glide ned på jorden, mens Ling forsvandt ind i mørket. Hans muskler i ryggen og armene var ømme og spændte og næsten ude af stand til at slappe af. Snart hjemme.

Han hørte dem et øjeblik for sent. »Hvad foregår der her?« Wang rejste sig, så hurtigt hans kraftesløse ben tillod det. »Hr. general.« Han bukkede dybt. »Sagde jeg ikke, at I skulle lukke porten?« Generalens blik var lyn og torden, og de to håndlangere bag ham skulede med hænderne svævende tæt over deres sværd. »Jo, hr. general.« Wang bukkede igen. »Hvor er Ling?« Vreden i generalens stemme var tydelig.

6

3. korrektur – side 6 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

»Han ... han var nødt til at gå afsides, hr. general.« »Kan han ikke engang holde sig, til porten er lukket?« Der var latter i generalens stemme, men Wang følte ingen trang til at le.

Generalen vinkede ad de to håndlangere: »Få lukket den port. Vi har vigtigere ting at tage os af.« Wang vidste, at han ikke kunne stoppe dem. De masede på porten, som langsomt gled i, og han overvejede, om han kunne åbne den alene bagefter. Måske hvis Ling skubbede på indersiden.

Endelig gled porten i, og generalen smækkede en stor slå for. »Nå,« sagde han, »Ling sidder stadig på hug et sted. Heldigt for ham.« Wang bøjede hovedet. »Ham tager vi os af senere. Men du, Wang, har vist dig som en god soldat. Du vil snart blive fritaget for dine pligter.« Wang bukkede dybt for generalen og mærkede en glad boblen i sit bryst. Endelig. Tilbage til gården og dyrke jorden. Han savnede at se risplanterne gro frem af vandet og stå som et gyldent hav op til høsten.

Igen hørte han det et øjeblik for sent. Det blanke stål, der hvislede igennem luften og et øjeblik efter fik kontakt med kød og knogler.

Der var en kort, skarp stikken i hans nakke, og så var der ikke mere.

7

3. korrektur – side 7 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

8

3. korrektur – side 8 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

Athena 1 Athena blinkede et par gange. Sollyset flimrede i varmen, og jorden bagte under hendes fødder. En sveddråbe løb ned over ryggen, og hun trak kasketten længere ned i panden.

Hun havde øjeblikkeligt genkendt den klare blå himmel, men hvad fanden lavede hun her i Grækenland? Hun ville have svoret på ... Hun rystede lidt på hovedet. »Hej, skat.« Athena trådte et skridt tilbage og så hullet i jorden foran sig. Et smilende ansigt stak op. »Kommer du eller hvad?« »Mor?« Athena trådte endnu et skridt væk fra hullet. »Mor?!« Smilet blev bredere, mens Athenas hjerne kæmpede for at skabe en mening. »Ja, selvfølgelig er det mig, fjollehoved.

Kommer du og hjælper med at lede eller hvad?« Mor bøjede sig og rodede videre i jorden. I hullet lå der skovle, spader, hakker og pensler. Hvad var det, mor ledte efter? Athena så sig omkring. Der var kun hende og mor.

Og ... det var, som om der var noget mere, men uanset hvor hun kiggede hen, kunne hun ikke få øje på det.

Hun ville ned til mor. Ned og hjælpe med at lede. Finde den store hemmelighed. Men hendes krop blev bare stående.

Følelsesløs, bortset fra solens stikken i nakken, hvor hestehalen ikke dækkede huden.

9

3. korrektur – side 9 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

»Mor?« Men ordene nåede aldrig hendes læber, og bønnen til mor om aldrig at forlade hende igen blev hængende som en tom rungen inde i Athenas kranie. »Heureka!« Mors råb brød stilheden.

En glæde strømmede igennem Athenas krop. Mor havde fundet, hvad hun ledte efter! Hun ville hoppe ned i hullet til hende, blive holdt om af hende, og alting ville være godt.

Men strømmen tørrede brat ud. Athenas skridt fremad blev bremset. To arme lagde sig om hende som tunge kæder af jern. Holdt hende fast.

En kutteklædt mand stod pludselig ved hullets modsatte kant. Han løftede armene over sit hoved med en sagte mumlen, men mor hørte ham ikke. Hans stemme voksede i Athenas ører. De uforståelige ord pressede sig mod hendes trommehinder.

Små dråber af vand sivede op fra jordens sprækker i hullet. Dråberne løb sammen. Blev til en stille rislen. Den stille rislen voksede til et brøl, da en stråle vand skød flere meter op i luften og væltede ned over mor. Det hvide i mors øjne voksede sig større og større, mens hun knugede sit fund tæt ind til sig. Vandet steg og hvirvlede. Gik mor til lårene og truede med at vælte hende omkuld. Men hun blev stående.

Med beslutsomheden lysende ud af ansigtet stak hun hånden i lommen på sine shorts og trak noget op. Athena genkendte den med det samme. Dagbogen.

Selvom larmen fra det fossende vand fyldte Athenas hoved, kunne hun høre sin mors stemme: »Det hele er her.« Og hun hørte mor råbe: »Pas på den, Athena. Det hviler på dig nu.« 10

3. korrektur – side 10 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

Det sidste ord druknede næsten, da vandet nåede mors læber, men Athena så dagbogen flyve i en høj bue imod sig.

Hun skulle bare strække armene ud efter den ...

Noget tungt lagde sig på hendes højre arm, netop som hun strakte sig efter den. Dagbogen ramte hendes venstre hånd i stedet. Hun greb hårdt om den, men snublede, og højre arm blev trukket nedad. Nedad. Med svimlende fart styrtede hun mod vandet.

Athena åbnede øjnene på vid gab, og hendes blik for rundt i mørket. Hendes højre arm føltes tung. Der var noget på hendes højre arm! Med et gisp trak hun den til sig. »Hov, hey, er du okay?« Hun drejede hovedet mod Williams hviskende stemme, mens en klump i hendes hals langsomt blev opløst. »Havde du mareridt?« Hendes øjne vandrede atter igennem mørket. Selvfølgelig var hun ikke i Grækenland. Hun var om bord på et fly, på vej til Beijing. Og mor ... klumpen kom tilbage. Mor var her ikke. Far rykkede på sig i sædet til venstre for hende, og hans snorken buldrede ud i kabinen som femten fuldvoksne elefanter. »Athena?« Williams fingerspidser rørte hendes arm, og hun rev den til sig. »Lad mig være!« William trak hurtigt hånden tilbage. Athena vendte ryggen til ham, så godt hun kunne på det smalle flysæde. Den firkantede bule i bukselommen pressede sig mod hendes lår.

Dagbogen var i sikkerhed.

11

3. korrektur – side 11 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

William 1 Landroveren åd sig igennem landskabet, og Williams øjne slugte alt, de passerede. Først den hektiske storby Beijing og de usandsynlige mængder af mennesker i biler og på cykler.

De endeløse bilkøer, efterfulgt af turistbusser i hobetal og derefter smalle landeveje med lave huse spredt rundt omkring.

Der stod nogle børn ved vejkanten. De pegede på bilen og vinkede, da den kørte forbi. William smilede og vinkede tilbage.

Glade smil spredte sig på børnenes ansigter, og de vinkede så kraftigt, at det så ud, som om deres arme ville falde af.

William lænede sig tilbage i sædet med et tilfreds suk. »Hvor er det vildt, at vi er i Kina!« Athena sagde ikke noget. Sendte ham bare et blik og fik på en eller anden måde vredet sin mund ned i en endnu mere sur grimasse.

Bendt nikkede fra sin plads bag rattet. »Hvad er det, vi skal på den udgravning?« Det var næsten for meget. Ikke bare var han, William, i Kina, men han skulle også ud på en vaskeægte, super spændende, helt og aldeles heftig arkæologisk udgravning. »Jeg ved det faktisk ikke. Chris sagde bare, at de var i gang med at udgrave Ming-kejseren Jiajings grav og havde brug for min hjælp. Og at det var et spændende mysterium.« Et smil vældede frem på Williams læber. Et mysterium. Et spændende mysterium!

12

3. korrektur – side 12 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

»Men hvad kan det være?« »Tja ... jeg er jo retsantropolog, og jeg bliver oftest tilkaldt, når nogen har et gammelt lig, de ikke ved, hvem er, og hvad vedkommende er død af. Såeh ... noget i den stil.« Et lig. Et lig! »Hvordan får man dit job ...« Men William nåede ikke at stille spørgsmålet færdigt, før Athenas stemme skar i hans ører. »Hvorfor tager vi herud, når du ikke engang ved, hvad det er, du skal? Måske er der slet ingenting. Hvorfor kunne vi ikke bare være blevet hjemme?« William kiggede ud ad vinduet, mens Bendt sukkede. »Det er mit arbejde. Jeg er nødt til at passe mit arbejde.« »Hvorfor kunne jeg så ikke være blevet hjemme?« Der var søreme meget græs i Kina. Og her var det også grønt. »Det har vi talt om. Du er kun 13 år. Du er ikke gammel nok til at være alene hjemme så længe. Og nej, du kunne ikke bare have boet hos Matilde. Matildes forældre har deres eget at se til.« Et spændende mysterium. Måske var der også noget med en skat. »Hvis Matildes forældre har deres eget at se til, har du vel også dit eget at se til, og hvorfor har vi så taget ham der med?« William drejede hovedet hurtigt nok til at se Athenas finger pege på sig. »Så er det godt! Vi er fremme om et øjeblik, og så gider jeg simpelthen ikke høre mere brok. Er det forstået?« Bendt slog med en flad hånd på rattet.

13

3. korrektur – side 13 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

Athena skar en grimasse, men sagde ikke mere. I stedet trak hun den lysegrønne kasket så langt ned over øjnene, at hun umuligt kunne se ud under den, og vendte sig mod vinduet.

William bed sig i læben. Det var faktisk et godt spørgsmål.

Hvorfor havde de taget ham med? Han kendte jo slet ikke Athena. Bendt havde han kun mødt en enkelt gang, før mor spurgte ham, om han ikke skulle en tur til Kina og være med på en udgravning. »Nå, William, glæder du dig?« Bendt skævede til ham over skulderen med et lille smil. »Ja!« William kunne ikke lade være med at smile tilbage. »Jeg har altid drømt om at være med på en udgravning.« Bendt lo. »Det er jo ikke ren Indiana Jones det hele. Der går rigtig meget tid med bare at grave og håbe på, man finder noget.« »Jah.« Skuffelsen ramte pludseligt og overraskende. »Men du sagde da, at det var et spændende mysterium, ikke?« Bendt lo igen. »God pointe. Men et spændende mysterium kan lige så godt være et lig, der er så godt bevaret, at vi kan sige noget om deres levevis dengang. Ikke nødvendigvis guld og juveler og hemmelige ritualer.« »Nå.« Måske vidste William alligevel ikke helt nok om udgravninger. »Men bare rolig. Selvom det er et spændende mysterium, tager det sikkert ikke så lang tid at opklare. Vi er på vej hjem, før du aner.« »Okay.« Var det en god ting? Det var jo meningen, at William skulle opleve noget spændende. Eller ... det havde han da troet.

14

3. korrektur – side 14 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

Måske havde mor ret. Måske skulle man bare lade fortiden ligge i jorden og se fremad. Blive noget med fremtid i.

Millionær, for eksempel. »Så er vi her.« Bendt kørte bilen væk fra vejen og ind på et stykke stampet jord, hvor der holdt et par biler i forvejen.

Hurtigt trykkede han to gange på hornet, før han smækkede døren op og steg ud.

William åbnede sin egen dør og svingede benene ud. Så dette her var altså Kina. Hans fødder rørte jorden. Sådan Kina for alvor. Han så sig over skulderen på Athena. Hun sad stadig med kasketten trukket ned over øjnene og rørte sig ikke. »Øh, Athena?« Intet svar. »Vi er her nu.« Stadig ikke noget svar.

William trak på skuldrene og steg helt ud. Trak den kinesiske luft så dybt ned i lungerne, den kunne komme. Den lugtede af eventyr og spændende mysterier og ...

William hostede. Måske også lidt af smog. »Stan?« Bendts stemme lød glad. »Stan, hvad laver du her?« »Bendt. Gamle ven. Hvor er det godt at se dig.« Den store mand snakkede så hurtigt og med en så spøjs accent, at William næsten ikke nåede at fange de engelske ord.

Manden slog armene omkring Bendt og dunkede ham i ryggen, så Bendts briller tog et hop fremad på næsen. »Hvad ... Bendt, du har da aldrig fortalt mig, at du har en søn.« Stans blik fandt William.

Bendt vendte sig og vinkede.

15

3. korrektur – side 15 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

»Kom her og mød Stan. Stan er fra Nordirland og den bedste kok, jeg kender. Stan, det er selvfølgelig ikke min søn, men William West. Han er taget med for at opleve, hvordan det er at være på en udgravning.« »West?« Stans øjenbryn hoppede et godt stykke op i panden, og han skævede til Bendt med et hurtigt blik. Så vendte han tilbage til William. »Rart at møde dig.« Han stak en stor næve frem, og Williams hånd forsvandt fuldstændig, da han greb den.

Stan så undersøgende hen over ham, mens hans kæmpehånd truede med at kvase Williams til knoglesplinter. William forsøgte sig med et lille smil, og sekundet efter brød et bredt grin ud over Stans ansigt. »Du er lidt tynd, min ven. Men det skal vi hurtigt få lavet om på. Et par uger med mine gode blåbærpandekager, og så er du et rigtigt muskelbundt.« De slap hinandens hænder, og Stan så sig omkring. »Hvad med resten af familien?« »Resten af familien? Athena? Hov!« Bendt vendte sig mod bilen og kaldte. »Athena! Skal du ikke ud af den bil?« »Og Helena? Hun har måske travlt andre steder?« »Helena?« Bendt blinkede. »Ja, Helena. I er da stadig ...« Stan stoppede brat.

Bendt så ned og sank noget. »Har du ikke ...« han rømmede sig, »hørt om den udgravning i Egypten?« Hans stemme var ikke mere end en hvisken. »Hvilken udgravning?« Stan rynkede panden. »Nå, den, hvor ... Åh nej.« Han blev bleg. »Var det Helena?« William så fra den ene til den anden. Hvilken udgravning?

16

3. korrektur – side 16 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041

Hvad var der sket? Og hvor var Helena? Hvem var Helena? I det samme smækkede en bildør bag ham, og både Bendt og Stan fik travlt med at smile. »Nå, der er du, Athena. Mød Stan ...« William hørte ikke mere, for bag Stan var en ny person dukket op. Hun kom gående hen imod dem med et lille smil på de røde læber og langt, mørkt hår bølgende ned ad ryggen.

William ville gnide sig i øjnene, men kunne ikke løfte sine hænder. Kunne kun kigge på hende. På Lara. Lara Croft.

17

3. korrektur – side 17 kejserens hemmelighed – w & a 1 høst & søn ordre 34041