Hvad betyder neurologiske og psykiatriske skader og sygdomme i hjernen for vores tanker, følelser og intellektuelle færdigheder? Klinisk neuropsykologi giver svarene.
Bogen kommer i 40 kapitler rundt om alle aspekter af neurologiske og psykiske skader og sygdomme og er skrevet af en lang række af Danmarks førende eksperter i neuropsykologi.
Selv om bogen behandler videnskabelige emner, har både redaktører og forfattere bestræbt sig på at gøre emnerne mere alment tilgængelige, hvorfor begreber og nødvendige fagtermer er forklaret, ligesom målet har været at forene enkelhed i beskrivelserne med et højt fagligt niveau.