Kong Hans af Henning Dehn Nielsen

Henning Dehn-Nielsen

Kong Hans

Frydenlund

Kong Hans 1. udgave, 1. oplag, 2013 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-083-1 Korrektur: Bodil Witt Dahlin Grafisk tilrettelæggelse: Debora á Reynatrøđ Grafisk produktion: Balto, Litauen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice.

Indhold Forord.......................................................................................... 7 Aalborg og København anno 1455........................................... 11 Aalborg................................................................................. 16 København........................................................................... 17 Hans’ barndom og ungdom...................................................... 27 Hustru og elskerinde................................................................ 33 Hustruen.............................................................................. 33 Elskerinden.......................................................................... 36 Ægteskabet.......................................................................... 38 Håndfæstningen....................................................................... 41 Endelig konge........................................................................... 47 Udseende og personlighed....................................................... 53 Mordet på Poul Laxmand................................................... 64 Borgerkongen............................................................................ 67 Udenrigspolitik......................................................................... 77 Sverige og en ny Kalmarunion.......................................... 77 Ditmarsken.......................................................................... 82 De fortsatte strabadser med Sverige................................. 84 Finanserne........................................................................... 87 Orlogsflådens grundlæggelse................................................... 91 Kongens død............................................................................. 97 Slægtstavle............................................................................. 105 Andre europæiske lande på kong Hans’ tid.......................... 109 Kilder og supplerende litteratur.............................................113 Personregister.........................................................................117

5

Endelig konge

H

ans kunne nu langt om længe og under stor festivitas lade sig krone til dansk konge i Vor Frue Kirke i København. Her blev han først salvet af ærkebiskop Jens Brostrup, hvorpå flere rigsråder trådte til og hjalp med at sætte den åbne og delvis forgyldte krone på hans hoved.

Der er en tradition for, at de danske regenter ved deres tiltrædelse tager sig et valgsprog. Kong Hans’, »For lov og ret« (latin: »Pro lege et grege«), omtales dog først fra midten af 1600-tallet. Ved et valgsprog forstås et motto som udtryk for noget fundamentalt omhandlende livsindstilling eller stræben. Til de ældste i Danmark hører Elefantordenens »Sandelig, han var Guds søn« (latin: »Vere filius Dei erat iste«).

Hans måtte til gengæld finde sig i, at hans 16 år yngre bror, Frederik (den senere Frederik 1. (1471-1533, konge fra 1523)), efter morens vilje fik overladt halvdelen af Sønderjylland (Nordslesvig) og det tyske Holsten. Enkedronning Dorothea havde forlangt, at hendes evigt utilfredse og fordringsfulde yndlingssøn blev fyrsteligt forsørget.

47

Dorothea var en stærk og formuende dame med store finansielle evner, der kom til at spille en betydelig politisk rolle, også efter gemalens død (selv døde hun i 1491). Hun sad nemlig altid inde med den trumf, at hun til enhver tid kunne rejse så vældige pengekrav i kraft af de lån, hun gennem årene havde ydet sin gemal, at det var noget, der måtte tages højde for.

Da Frederik blev myndig, deltes de problematiske hertugdømmer Slesvig og Holsten i 1490 mellem de to brødre – ikke efter arealet, men efter indtægterne. Frederik følte

Nærbillede af elefant­ ordenen, hvis historie går over 500 år tilbage i tiden, da den efter al sandsynlighed blev indstiftet under Christian 1.

48

Kong Hans

Kong Hans’ yngre bror, Frederik 1., blev først konge efter nevøen Christian 2.’s afsættelse i 1523. Maleriet er af den tyske kunstner og byg­ mester Jacob Binck og fra 1539, seks år efter Frederiks død. Originalen findes på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

sig imidlertid – og med stærk støtte fra enkedronningen – stadig forurettet over sin arv i kongerigerne. Først i 1494 kunne en stænderforsamling i Kalundborg endelig afgøre sagen til kong Hans’ fordel ved at fastslå, at Danmark var et frit og udeleligt arverige som allerede fastslået under Christian 1. Det var et nederlag for enkedronningen, der hele tiden havde holdt fast ved sine visioner om sammenhold inden for familien og uden forskelsbehandling af de to sønner.

Et andet problem udgjorde desuden en mangeårig og omkostningskrævende kaperkrig mod England. Den var blevet genoptaget under Christian 1. i 1467 som en reak­ tion på engelske købmænds omsiggribende aktiviteter ved Island. Nu nærmede den sig efterhånden sin afslutning. I 1490 blev der indgået en freds- og bistandskontrakt med englænderne, som herefter fik officiel tilladelse til at fiske og handle på Island. Derudover fik de en lang række privilegier i de danske købstæder. Det irriterede selvsagt Hansestæderne, der netop året før havde fået stadfæstet deres danske handelsrettigheder. Købmændene fra Hansestæderne mente, at fyrsterne var imod dem og ville danne et forbund mod de frie stæder (læs: Hansestæderne).

50

Kong Hans