Skaterland 4

”Fyldt med masser af action og fede tricks.” *****

– Palles Gavebod

”Drengebog med attitude.” ***a*B*ladet

Efter at Emma er blevet til Skatergirl, kan hun slet ikke forstå, hvorfor hun skatede i hemmelighed så længe. Nu kører hun i SKATERLAND sammen med Krissy, Momo og Seb, mens de venter på, at kommunens reklamefilm bliver færdig. I mellemtiden skal klassen lave sin egen skateboardfilm i skolen. Og det går faktisk meget godt … indtil Døden finder på at prøve Emmas skateboard.

– Ekstr

Du kan scanne traileren her:

I starten af hvert kapitel vil du se en QR kode, som linker til videoer, tips eller facts om nogle af de tricks, der omtales i bogen.

CICERO FORUM HØST & SØN PRETTY INK ROSINANTE SAMLEREN

94200_cover_skaterland4_r1_ny.indd 1

328.5 mm X 257 mm

4

HØST & SØN

13-03-2013 13:25:51

34452_genfærd_125x200.indd 6

16-01-2013 17:12:25

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 1

12-03-2013 17:10:44

Andre bøger af samme forfatter: Kongen af Kandy (2006) Den afrikanske forbandelse (2009) Buddha. Den oplyste (2009) Flugten fra Vestindien (2010) Drengen der ville smage en kebab (2011) Skaterland 1: Kristoffer aka Krissy B (2012) Skaterland 2: Mehmet aka Momo (2012) Skaterland 3: Seb aka Scooterboy (2012)

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 2

12-03-2013 17:10:44

Kim Langer

EMMA aka SKATERGIRL

HØST & SØN

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 3

12-03-2013 17:10:44

Skaterland 4. Emma aka Skatergirl © Kim Langer og Høst & Søn/rosinante&co, København 2013 1. udgave, 1. oplag, 2013 Omslag og logo: Rasmus Meisler/Spild af tid ApS Videoproduktion: Theis Nielsen Bogen er sat med Utopia hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, Riga ISBN 978-87-638-2704-1 Printed in Latvia 2013 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

I bogen er omkvæd fra sangen »Sk8er Boi« af Avril Lavigne gengivet på side 59

I Skaterland-serien indgår: Kristoffer aka Krissy B Mehmet aka Momo Seb aka Scooterboy Emma aka Skatergirl

Høst & Søn er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 4

12-03-2013 17:10:44

BEMÆRK: I denne bog er der placeret en QR kode i begyndelsen af hvert kapitel. Bag koderne gemmer der sig videoer, tips eller facts om nogle af de tricks, der omtales undervejs.

Du skal bruge en smartphone, iPad eller iPod Touch med kamera for at kunne aflæse koderne.

.

SADAN GØR DU:

• Sørg for at du har downloadet en QR app fra din app store.

• Åbn app’en og hold scanningsfeltet hen over QR koden.

Indholdet vil nu starte automatisk.

EN STOR TAK TIL: Victor Carlsen – skateboard Sebastian & Andreas K. Christiansen – ivrige testlæsere Jonathan Langer – bmx Andreas Laustsen – skateboard William Thomas Østerby Schmidt – løbehjul 5

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 5

12-03-2013 17:10:44

6

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 6

12-03-2013 17:10:44

FREEDOM RIDERS 4-EVER

Jeg har alt mit udstyr i en sportstaske bag på cyklen.

Det er ellers ikke fordi der er så langt, jeg ville sagtens kunne trille derhen på mit board. Men jeg er ikke særlig god til opmærksomhed, og jeg ved bare, at folk vil glo, hvis de ser en pige i fuldt udstyr køre på skateboard gennem byen.

Det er i forvejen ret vildt, at jeg er på vej derhen. Det har været aftalt hele weekenden. Vi har også talt om det henne i skolen i dag.

Vi skal mødes klokken fire.

Bortset fra i fredags, hvor vi skulle filmes, er det første gang, jeg har mit board med. Jeg har været forbi for at kigge masser af gange, men jeg har aldrig haft lyst til selv at køre. Eller, selvfølgelig har jeg haft lyst, jeg har bare ikke villet. Men nu gør jeg det. Jeg har lige så meget ret til at være der som alle andre.

Jeg er endelig på vej til Skaterland, og jeg har sommerfugle i maven.

Selvom jeg er nervøs, glæder jeg mig også. Faktisk ret 7

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 7

12-03-2013 17:10:44

meget. Selvfølgelig til for alvor at prøve Skaterland, men endnu mere til at køre sammen med nogen, i stedet for altid at være alene hjemme på terrassen eller i gården bag min fars forretning, eller ude på Rouladen.

Jeg kan stadigvæk huske, hvordan det føltes første skoledag, dengang vi begyndte i nulte. Dengang troede jeg ikke, at den kæmpestore knude, jeg havde i maven, nogensinde ville gå væk igen. Selvom vi er begyndt i syvende, er det lidt den samme fornemmelse, jeg har, da jeg står af cyklen uden for Skaterland.

– Hej, Emma!

Kickflipper er den første, der får øje på mig. I et kort øjeblik har jeg mest lyst til at sætte mig op på cyklen igen og køre min vej. Men nu er det for sent, og jeg tager tasken af bagagebæreren og smiler, så godt jeg kan. Heldigvis er han sammen med Maja.

Hun løber hen og omfavner mig. Hun føles helt varm gennem vores tynde bluser, og hendes øjne stråler. Jeg er virkelig glad for at se hende. Hun havde lovet at komme, men jeg vidste ikke helt, om jeg turde tro på det. Så længe har vi trods alt heller ikke været veninder.

– Kom, vi har taget et hjørne herovre, hvor du kan lægge dine ting. Vi skal nok passe på dem for dig, ikke, Kristoffer?

Maja er den eneste i klassen, der kalder ham Kristoffer.

For alle os andre har han ikke heddet andet end Kickflipper, siden han lavede sit berømte styrt i tv.

– Det behøver I ikke, skynder jeg mig at sige. – Jeg skal alligevel ha’ det hele på, så det er kun en tom taske og min cykelnøgle.

8

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 8

12-03-2013 17:10:44

– Det er i øvrigt heller ikke nødvendigt, siger Kickflipper. – Man stjæler ikke fra hinanden på Skaterland.

– Seb fik da taget sin hjelm! siger Maja.

– Det var Danny. Det er noget andet.

Vi begynder at gå hen mod det hjørne, som Maja talte om. I den ende af Skaterland, der vender væk fra vejen, er der en lang forhøjning med træbænke uden ryglæn.

Jeg kan ikke lade være med at skæve til halfpipen, da vi går forbi. Den ser skræmmende stor ud, meget større end rampen ude på Rouladen. I fredags da vi skulle filme med Jeppe, var jeg så nervøs, at jeg slet ikke lagde mærke til det.

Det var vist meget godt. Ellers havde jeg aldrig turdet.

– Men, altså, jeg kan sagtens holde din nøgle, hvis det skal være, siger Kickflipper, da vi sætter os på bænken.

– Jeg må alligevel ikke skate, så længe jeg render rundt med den her.

– Hvor længe er det, du skal ha’ den på?

– Alt for længe, sukker han og lægger sin brækkede arm på knæet.

Gipsen er begyndt at se temmelig slidt ud. Den er helt sort i kanten ude ved fingrene, og der er revner gennem nogle af de ting, som folk har skrevet på den. Det meste står med sort, men et enkelt sted er der skrevet ‘Klodsmajor’ med rød tusch. Det er vist nok Maja. Et andet sted står der ‘Freedom Riders 4-ever’ med Sebs navn ovenover.

– Kan du ikke køre bare en lille smule? spør’ jeg.

Kickflipper ryster på hovedet. – Min mor tror ikke på, at jeg kan køre forsigtigt. Hun har konfiskeret mit board.

Jeg får det først igen, når jeg får gipsen af.

– Øv, hvor ærgerligt, siger jeg og tager min cykelnøgle 9

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 9

12-03-2013 17:10:44

op af lommen. – Men du må gerne holde min nøgle så, hvis du virkelig gider.

Jeg rækker ham den og kaster samtidigt et hurtigt blik rundt i parken. – Hvad med de andre, er de her? Er Seb kommet?

– Uuhhh, driller Maja og puffer til mig. Jeg kan mærke, at jeg rødmer, og skynder mig at lyne tasken op, så jeg kan begrave hovedet i den og lade, som om jeg studerer indholdet nøje. Jeg ved jo præcis, hvad der er i den: Mit board, min hjelm og mine beskyttere.

Heldigvis har Kickflipper ikke lagt mærke til noget.

– Nej, ikke endnu. Men Momo er her, han tog herhen direkte efter skole.

Jeg har fået knæ- og albuepuder på og mangler kun håndledsbeskytterne, da Momo pludselig kommer flyvende op over bowlens kant og lander på den flade beton.

Han triller hen til os.

– Hey, Ems. Godt at se dig. Er du klar?

Han får det til at lyde fuldstændig afslappet, som om vi har kørt sammen hundred gange før. Jeg tror ikke engang, han tænker på, at jeg måske er nervøs over at være her.

Det er bare sådan, han er.

Jeg har altid godt kunnet li’ Momo. Han er sådan én, der får dig til at føle dig godt tilpas. Og så blærer han sig aldrig, selvom han er helt vildt god til alt muligt.

– Jeg skal først lige ha’ dem her på, siger jeg.

– Okay. Han står og venter, mens jeg begynder at tage den venstre håndledsbeskytter på. Så nikker han til Kickflipper. – Det kan være, du også skulle overveje at bruge sådan nogen, når du får din arm tilbage.

10

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 10

12-03-2013 17:10:44

Kickflipper trækker på skuldrene. – Er de ikke mega irriterende at ha’ på?

– Det synes jeg ikke, siger jeg og skynder mig at række ham den anden. – Her, du må gerne prøve.

– Nej, det er lige meget.

– Jo, prøv den bare.

Det er en lidt mærkelig fornemmelse. Jeg glæder mig til at køre, og samtidig vil jeg gerne udskyde det så længe som muligt.

– Okay, så ... Han fumler lidt, fordi han ikke så godt kan bruge den anden hånd.

– Nej, dit fjols, siger Maja og tager den fra ham, – du gør det helt forkert.

Så læner hun sig ind mod ham og trækker den på hans højre hånd og er helt utrolig lang tid om at spænde remmene. Kickflipper rødmer så meget, at jeg til sidst er nødt til at se den anden vej for ikke at grine.

Momo blinker til mig. – Må jeg se dit board? spør’ han og samler det op, før jeg kan nå at svare.

De fleste skatere går helt vildt meget op i, at alt deres udstyr skal være de rigtige mærker og navne. Jeg ved ikke engang, hvad mit bord hedder. Griptapen er sort, det er brunt på undersiden med et lille grønt mærke, og hjulene er nærmest hvidgule, så det ser ikke ud af noget særligt.

Det tror jeg heller ikke, det er. Jeg har fået det af min far, men han har ikke købt det i en rigtig skaterbutik, bare i en stor sportsforretning.

Da Momo er færdig med at se på det, sætter han det fra sig med et skuldertræk. Så prikker han med tåen til Kickflippers knæ. – Hvis I to ellers er færdige inde i prøveka11

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 11

12-03-2013 17:10:44

binen, hvad så med at gi’ Emma hendes beskytter, så vi andre kan komme i gang med at køre?

– Årh ja, hvor er du streng! siger Maja, men trækker alligevel beskytteren af Kickflippers hånd og giver den til mig.

Kickflipper har stadig ikke fået sin normale ansigtskulør tilbage.

– Hvad synes du? spør’ jeg ham og tager den selv på.

– Føltes det ikke meget godt?

– Jo, faktisk, siger han. – Det kan godt være, jeg skulle prøve. Min mor ville i hvert fald blive glad. Hun vil sikkert godt betale nogen, hvis jeg lover at bruge dem.

– Jeg kan også spørge Bjarke om et par, siger Maja.

Kickflipper siger ikke noget. Jeg tror, han er lidt ked af ikke at ha’ fået chancen for også at blive sponsoreret af Majas onkel.

– Okay? siger Momo og flipper sit board en omgang rundt med foden. Det er helt vildt ridset hele vejen rundt i kanten.

Jeg bukker mig for at rette på snørebåndet, men det er i forvejen perfekt bundet. – Okay ... men skal vi ikke vente på Seb? Det synes Momo ikke. – Vi kan jo ikke vente hele dagen.

Kom nu. Hvad har du lyst til, vil du op på halfpipen?

Jeg kigger hen på den. Der står SKATERLAND med kæmpebogstaver hele vejen hen over den. Jeg synes stadig, den ser enormt stor ud. Men jeg kan ikke finde på flere undskyldninger til at lave tidsudtræk. – Nej, ikke lige nu. Kan vi ikke køre noget andet først?

– Okay, så kører vi i bowlen. Kom. Han giver mig ikke mulighed for at sige noget. Plud12

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 12

12-03-2013 17:10:44

selig står jeg på kanten og kigger ned. Det er den lave ende, men den er stadigvæk dybere end den lille bowle ude på Rouladen, som er den eneste, jeg nogensinde har prøvet.

Heldigvis er det meget ligesom at køre rampe. Det er op og ned og masser af fart. Det er det, jeg bedst kan li’. Jeg har altid været vild med alt, hvad der går hurtigt. Især de farlige forlystelser i Tivoli. Rutsjebaner og vilde maskiner, hvor man vender på hovedet og bli’r slynget rundt med 100 km i timen.

Det er også det, jeg er bedst til. Altså på skateboard. Det, og så stalls. Dem er jeg også ret god til, når jeg selv skal sige det. Det er de tekniske ting, der er sværest. Grinds og flips og slides og den slags. Alt det, som Momo kan med den ene hånd i lommen.

Han er allerede dykket ned, og straks efter hopper han op på kanten og balancerer på begge trucks.

Ikke bare med den ene hånd i lommen. Momo er så god, at han kan lave tricks med begge hænder bundet på ryggen og bind for øjnene. – Kom nu! råber han. – Det er nu, der er plads.

Det er noget andet, jeg heller ikke er vant til, at køre mellem så mange andre. Jeg tror, det højeste antal skatere og løbehjulere, jeg har set på Rouladen på én gang, er fire, men her er der mindst ti-femten stykker ud over os. Men jeg er selvfølgelig den eneste pige.

Momo har ret, lige nu er der ikke andre end ham nede i bowlen.

Okay.

Dyb indånding, vægten forover og ...

13

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 13

12-03-2013 17:10:44

Drop-in.

Først hen over bunden og lidt op ad den modsatte side.

Så ned igen og halvvejs op til kanten i den stejle ende.

Momo overhaler mig ovenom. – Hey, Ems, du kan jo køre! råber han glad og fortsætter forbi mig.

Vi kører bare rundt og rundt dernede. En gang imellem dropper der en anden skater eller løbehjuler ned i bowlen og forsvinder op igen. Momo er flere gange oppe på kanten med både slides og stalls, selvom jeg ikke er så go’ til navnene på de enkelte tricks. Men dem har jeg tænkt mig at lære.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg har været i gang, da jeg laver min første air. Jeg gør det nærmest uden at tænke over det. Flyver op over kanten og vender 180 ned igen.

Maja står på kanten og klapper. Der er også flere andre, der glor. Det er i den lave ende, men alligevel. Det havde de vist ikke regnet med.

Da jeg kommer ned igen, kører Momo op på siden af mig. Han står goofy, så vi kan kigge på hinanden, mens vi kører. – Hey, er du klar over noget? siger han. – Jeg har skatet hver dag i fem år, og det her er første gang, jeg kører sammen med en pige. Og ved du hvad?

Han pumper et par gange og kører forbi på vej op mod kanten. – Det er sgu godt nok, Ems! Det hele bobler inde i mig. Det er det bedste nogensinde.

Og så kan jeg høre mine tanker lige så tydeligt. Mit skate­ board er nærmest lydløst, som om det svæver i stedet for at køre.

Det er selvfølgelig fordi jeg er vant til den ru asfalt og krydsfinerpladerne på Rouladen, hvor alting rasler og 14

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 14

12-03-2013 17:10:44

gungrer, mens betonen i Skaterland er så glat, at hjulene bare hvisler hen over den.

Alligevel kigger jeg ned efter lyden, der ikke er der.

Det skal man ikke gøre. Når det handler om fart, skal man altid kigge langt frem, ligegyldig om man kører på cykel eller i rutsjebanen eller står på ski, aldrig ned. Det samme gælder selvfølgelig, når man kører skateboard.

Heldigvis har jeg ikke så meget fart på, så da jeg får overbalance, kan jeg bare bøje benene og lande på knæpuderne uden at ryge ned med hovedet. Mit board vender om på siden og rutsjer ned i bunden af bowlen, og jeg følger med og er lige ved at støde ind i to andre skatere.

Så venter jeg bare på, at nogen skal begynde at grine.

Jeg vidste jo, det ville gå sådan.

Men der sker ikke noget. Jeg skæver op og ser, at Momo sidder på kanten og ta’r sig til skinnebenet, som om han ømmer sig.

I det samme rækker nogen en hånd ned foran mig.

– Kom op igen.

Jeg kigger op, og hans hår skinner kridhvidt i solen.

– Seb, hej!

Han ta’r min hånd og trækker mig op at stå. Han samler også mit board op og giver det til mig.

– Hej. Er du okay?

Jeg kigger ned ad mig selv. Udenpå har jeg ikke en skramme. Det er mere indeni, det gør ondt ... eller det gør det faktisk ikke. Det er bare noget, jeg troede, det ville gøre.

– Ja, der skete ikke noget.

Vi plejer ikke at være så gode til at se hinanden i øjnene 15

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 15

12-03-2013 17:10:44

henne i skolen, men nu gør vi. Det er, som om det er meget nemmere nu. Sikkert fordi vi er her i Skaterland.

– Jeg så dit styrt, siger han og ser alvorlig ud. – Det var ikke det mest fantastiske, jeg har set. Faktisk var det temmelig ringe. Så flækker han i et stort grin. – Det er noget, du skal arbejde på. Det skal helst se meget mere vildt ud!

– Jeg var bange for, at de andre ville grine. Jeg smiler også, og jeg er ikke engang bange for at fortælle ham det.

– Fordi du crashede?

– Ja. – Er du tosset, mand! Det skal man sgu da gøre. Man er ikke en rigtig skater, før man har blødt. Bare spørg Krissy!

Jeg kigger op på kanten, hvor Kickflipper sidder med sin gipsarm. Måske er det virkelig sådan, det er. Måske er det okay at falde.

Momo kommer kørende ned til os. Han har shorts på, og pludselig lægger jeg mærke til, hvor mange blå mærker han har på benene. En rød hudafskrabning på det ene skin­neben ser meget frisk ud. – Er du styrtet? spør’ jeg.

– Ja, jeg bankede ind i kanten, da jeg skulle lave et axle stall, svarer han, som om det ikke er noget at tale om, og straks efter vender han sig om mod Seb. – Hvad så, fik du den?

– Jeps, Skipper. Det kan du tro. Seb smiler fjoget.

– Hvor har du været? spør’ jeg.

– Øh, ingen steder, svarer han hurtigt. – Det var bare noget, jeg ikke nåede i fredags.

Så tjatter han til mig. – Men vi kan sagtens nå at køre lidt sammen. Vi skal jo også øve os til i morgen.

16

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 16

12-03-2013 17:10:44

– Nemli’, siger Momo og laver en ollie, der er mindst dobbelt så høj som dem, jeg kan lave.

Seb banker mig på hjelmen med knoerne. – Kom så, Emma! Bare slå turboen til. Med den hjelm er der ikke noget at være bange for!

Jeg tager helt automatisk hånden op for at rette på hjelmen, men den har ikke rokket sig en millimeter. Det er helt utroligt, at jeg har fået alt det udstyr af Majas onkel. Seb har fået en hjelm magen til. Jeg tror, det ser meget godt ud, at vi begge to har den samme på.

Alligevel tøver jeg med at køre efter dem. Men så er der nogen, der råber: – Hvis du ikke skal køre, så flyt dig. Du står i vejen!

Der står en skater oppe på kanten og vil droppe ind, og jeg står bare nede i bunden af bowlen og fylder. Så er der ikke andet at gøre end at køre videre.

Jeg er helt våd af sved, da vi dumper ned på bænken. Mens vi har drønet rundt i bowlen, har Maja og Kickflipper været i Netto efter sodavand.

– Genialt, Skipper! siger Seb og bunder en halv sportsvand i én slurk. – Det er lige, hvad jeg trænger til.

Kickflipper rækker mig en cola. – Her. – Tak. Jeg skal nok gi’ dig penge i morgen.

– Det er okay, siger han og skruer selv låget af en appelsinvand. – Jeg gi’r. Skål, Skatergirl.

Vi klasker flaskerne sammen med et tyndt plasticplop.

– Skål, Kickflipper.

17

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 17

12-03-2013 17:10:44

Lige da jeg har sat flasken til munden, ser han på mig.

– Der er bare lige én ting ...

Jeg er lige ved at få colaen galt i halsen. Hvad nu? – Ja? siger jeg forsigtigt.

– Det går altså ikke, at du kalder mig Kickflipper. Her hedder jeg Krissy B. – Nemli’, Skipper, griner Seb og tømmer resten af sin sodavand.

– Eller bare Krissy, det er godt nok.

– Øh, okay, siger jeg lidt forvirret. – Jeg anede ikke, du havde noget imod det.

– Det har jeg heller ikke. Henne i skolen er det fint. Det er bare ... når vi skater. Hvis du skal være én af os.

– Én af jer?

Krissy siger ikke mere, og jeg kigger på Momo og bagefter videre hen på Seb. Nu er jeg bare endnu mere forvirret.

Seb har sin skoletaske på skødet. Han kigger sjovt på Momo og Krissy. – Hvad, skal vi gøre det? siger han og åbner den. – Vi har noget til dig.

Han tager en gul papirpose frem. Den har et sort FOOTBREAK-logo på siden.

– Værsgo, siger Seb og rækker den frem. – Den er fra os alle sammen.

– Til mig?

Maja kommer hen og lægger en arm om skulderen på mig for at se med.

Nede i posen ligger noget blødt, der er pakket ind i halvgennemsigtigt silkepapir. Maja tripper ved siden af mig.

– Pak den nu ud.

18

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 18

12-03-2013 17:10:44

Jeg trækker silkepapiret af, og pludselig står jeg med en T-shirt i hånden. Det er den samme, som drengene har på.

– Er den til mig? udbryder jeg. Jeg håber, jeg lyder glad, for det er jeg. – ‘Freedom Riders’, mumler jeg og holder den op foran mig. Den er hvid med røde bogstaver, og på brystet er der et sort skateboardhjul med to små lyseblå vinger.

– Den er samme farve som min. Jeg håber ikke, det gør noget. Stanley havde ikke andre i din størrelse, siger Seb. Han lyder næsten, som om han siger undskyld.

Jeg gør det bare uden at tænke. Jeg falder ham om halsen. – Tak! siger jeg og knuger ham hårdt. Så bli’r jeg ildrød i hovedet og skynder mig også at gi’ Krissy og Momo et hurtigt kram.

Momo griner. – Der er bare én betingelse.

– Hvad er det?

Lige meget hvad han siger, så går jeg med på det.

– Vi vil se det igen.

Jeg aner ikke, hvad han taler om.

– Dit trick. Det du lavede i fredags. Dit backside nosegrab.

– Nu? udbryder jeg forundret. Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med, men det var i hvert fald ikke det.

– Ja. Vil vi ikke gerne se det? spør’ han Krissy og Seb. – Det behøver ikke at være på halfpipen, du kan bare gøre det i bowlen.

– Jo, selvfølgelig vil vi gerne se det, siger Krissy. – Vi har talt om det hele weekenden.

– Altså, hvis hun ikke har lyst ... begynder Seb, men jeg er allerede kørt.

19

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 19

12-03-2013 17:10:45

– Kom så, Skatergirl! råber Maja og svinger min nye T-shirt over hovedet, da jeg dykker ned i bowlen og fortsætter i fuld fart op ad den modsatte væg.

Backside nosegrab. Som om det skulle være noget.

Den sidder i første forsøg.

20

34483_skaterland_4_emma_aka_skatergirl.indd 20

12-03-2013 17:10:45