Lyset i havet

Lyset i havet af M. L. Stedman

På dansk ved Poul Henrik Westh Udkommer den 18. juni 2012 Læseprøve med forfatterinterview og uddrag fra bogen

Forlaget Turbulenz

Lyset i_læseprøv.indd 1

21/05/12 11.26

Lyset i_læseprøv.indd 2

21/05/12 11.26

Lyset i havet

Ville du gribe lykken for enhver pris – selv om den ikke var bestemt for dig?

De bryder reglerne og følger deres hjerter – med fatale konsekvenser.

I 1926 er de eneste beboere på en isoleret ø i havet ud for Australien det unge ægtepar Tom og Isabel, der bor i et fyrtårn, hvor de lever i ro og fred. Tom lever med mindet om de rædsler, han oplevede under første verdenskrig. Hans kone Isabel er glad for livet men ulykkelig over, at hun ikke er i stand til at få et barn.

Deres liv forandres for altid, da de en dag finder et spædbarn i en strandet båd. Den dag træffer de en afgørende beslutning, der mange år senere får fatale konsekvenser, da pigens sande historie kommer frem. * Rettighederne til bogen er solgt til 25 lande, og flere af Hollywoods store instruktører har vist interesse for filmrettighederne til manuskriptet.

3

Lyset i_læseprøv.indd 3

21/05/12 11.26

Forfatteren

M. L. Stedman er født og opvokset i det vestlige Australien og bor nu i London. Hun sagde sit job som advokat op for at skrive Lyset i havet, som er hendes debutroman. Hun fik inspirationen til bogen, da hun fandt ud af, at hendes oldefar malede fyrtårne.

Sydney Morning Herald Spectrum har udnævnt hende til en af de 12 nye kometer i Australien inden for kultur og sport, man bør holde øje med i 2012.

M. L. Stedman er en af i alt fire debutforfattere, der er nomineret af Amazon til titlen som årets nye talent. Vinderen kåres efteråret 2012.

4

Lyset i_læseprøv.indd 4

21/05/12 11.26

Anmeldelser

»En debutroman, der flår i hjertet. Jeg græd og græd, da jeg læste de sidste sider.« Saga Magazine

»Denne hjerteskærende debut fra M. L. Stedman er en gave, du vil have svært ved at lægge fra dig.« Good Housekeeping

»Tilgængelig og smukt skrevet litteratur. Romanen vil få dig til at græde, og personerne vil blive hos dig i dagevis efter, du er færdig med den, og den vil få dig til at stille spørgsmål ved din egen moral. »Lyset i havet« bliver kæmpestor, og den fortjener al sin succes.

Scotsman

»En uforglemmelig historie med personer, du bekymrer dig om.« Choice Magazine

»En roman med et troværdigt plot, smukt skrevet og i sidste ende en bog, du ikke kan lægge fra dig.« Hello Magazine

»Bliver hos dig i lang tid efter, du har læst den sidste side.« Daily Express

»Du vil skiftevis have sympati med Isabel og hendes desperation efter at blive mor og Tom, der kæmper med skyldfølelsen over for den biologiske familie.« Heat Magazine

»En både overbevisende og øm kærlighedshistorie.« The Sunday Times

5

Lyset i_læseprøv.indd 5

21/05/12 11.26

»Den efterfølgende tragedie er uundgåelig og uforglemmelig.« Guardian

»Som et fyrtårn kaster romanen lys på mørke steder, og det følelsesmæssige ekko vil blive hos dig i dagevis.« Irish Examiner

»En historie om forfærdelige konsekvenser. Men også en beskrivelse af den usædvanlige, vedvarende kraft i et ægteskab, der binder to mennesker sammen i kærlighed gennem følelsesmæssigt sindsoprivende omstændigheder.« Daily Mail

»Plottet er solidt, men det er den hypnotiserende kvalitet i skrivningen, der er årsagen til den meget fortjente opmærksomhed. Stedmans beskrivelser er uovertrufne: levende og forståelige uden at være overdrevne. Den rene lidenskab og poesi i Stedmans prosa fører os på en bølge af følelser og hjertesorger, mens vi vakler på den tynde linje mellem rigtigt og forkert.« Women’s Weekly, Australien

»M. L. Stedman er en imponerende sikker historiefortæller, der førte mig til en afsidesliggende ø næsten et århundrede borte. En roman hvor retfærdighed for én person er en andens tragiske tab, og vi bekymrer os fortvivlet om begge.« Monica Ali, forfatter til Brick Lane

»En smuk roman om isolation og mod ovenpå et kolossalt tab.

Den sniger sig ind i dit hjerte, indtil du opgiver håbet om, at personerne træffer andre valg, og du blot kan sidde lamslået og se til, mens enhver tænkelig beslutning bliver umulig. Jeg kunne ikke fjerne blikket fra siden, og jeg kunne ikke se den gennem tårer. Det er en fremragende debut.« Maile Meloy, forfatter til Both Ways is the Only Way I Want It

6

Lyset i_læseprøv.indd 6

21/05/12 11.26

Uddrag fra ’Lyset i havet’

27. april 1926 Den dag, miraklet skete, knælede Isabel ved klippekanten og ordnede det lille kors af drivtømmer, der var lavet for nylig. En enkelt, tyk sky sneglede sig af sted på den sene aprilhimmel, der strakte sig over øen, som et spejlbillede af havet nedenfor.

Hun stænkede lidt mere vand på og klappede jorden omkring rosmarinbusken, som hun netop havde plantet. »… og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde,« hviskede hun.

Et kort øjeblik troede hun, hun hørte et spædbarn græde.

Hun slog illusionen ud af hovedet, og hendes blik blev i stedet tiltrukket af en flok hvaler, der siksakkede op langs kysten for at føde i varmere vande. Af og til dukkede de op til overfladen med et slag af halefinnen, som sting i et broderi. Hun hørte gråden igen, højere denne gang i den tidlige morgenbrise. Umuligt.

På denne side af øen lå kun det umådelige hav, hele vejen til Afrika. Her blandede Det Indiske Ocean sig op i Sydpolarhavet, og sammen strakte de sig som et uendeligt tæppe neden for klipperne. På sådanne dage virkede det så massivt, at hun måtte kunne gå til Madagaskar på en rejse af blåt i blåt. Den anden side af øen vendte sig barskt mod det australske fastland hundrede sømil borte og hørte ikke helt til landet, men var heller ikke helt fri af det. Øen var det højeste af en række undersøiske bjerge, der rejste sig fra søbunden, som tænder i en takket kæbe, der ventede på at fortære uskyldige skibe i deres sidste kamp for at nå i havn.

Som for at gøre det godt igen frembød øen – Janus Rock – et 7

Lyset i_læseprøv.indd 7

21/05/12 11.26

fyrtårn, hvis lysstråle sørgede for et tæppe af tryghed over femogtyve sømil. Hver nat genlød luften af den faste brummen af lanternen, der drejede rundt, rundt, rundt; uden at tage parti, uden at bebrejde klipperne: beregnet til frelse, hvis den var ønsket.

Gråden blev ved. Døren til fyrtårnet smækkede metallisk i det fjerne, og Toms høje skikkelse kom til syne på fyrtårnets vægtergang, hvor han spejdede ud over øen gennem kikkerten. »Izzy,« råbte han, »en båd!« og pegede mod vigen. »På stranden, en båd!« Han forsvandt og dukkede op igen nede på jorden. »Ser ud, som om der er nogen i den,« råbte han. Isabel skyndte sig, så godt kun kunne, for at indhente ham, og han holdt hende i armen, mens de balancerede ad den stejle, udtrådte sti ned til den lille strand. »Det er godt nok en båd,« udbrød Tom. »Og – ih, du milde!

Der er en fyr, men …« Skikkelsen lå ubevægelig, var faldet ind over toften, men alligevel lød gråden stadig. Tom styrtede hen til robåden og forsøgte at vække manden, inden han gennemsøgte bunden af båden, hvor lyden kom fra. Han løftede en tøjbylt i vejret: en kvindes bløde, lavendelblå bluse var svøbt om et lillebitte, skrigende spædbarn. »For pokker!« udbrød han. »For pokker, Izzy, det …« »Et spædbarn! Du godeste! Nej, Tom! Tom. Kom – giv det til mig!« Han gav hende bylten og forsøgte at genoplive den fremmede; ingen puls. Han så over mod Isabel, som var ved at undersøge det lille væsen. »Han er død, Izz. Hvad med barnet?« »Det har det godt, ser det ud til. Ingen sår eller skrammer.

Det er så lille!« sagde hun, og så vendte hun sig mod barnet og nussede det: »Så, så. Der sker ikke noget nu, lille ven. Der sker ikke noget, lille yndige barn.« 8

Lyset i_læseprøv.indd 8

21/05/12 11.26

Tom stod stille, kiggede på liget af manden, klemte øjnene tæt sammen og åbnede dem igen for at se, om han drømte.

Spædbarnet var holdt op med at græde og lå og hikstede i Isabels favn. »Jeg kan ikke se nogen mærker på fyren, og han ser ikke syg ud. Han kan ikke være drevet særlig langt … det skulle man ikke tro.« Han holdt inde. »Hvis du går op til huset med barnet, Izz, så finder jeg noget at dække den døde med.« »Men, Tom …« »Det bliver noget af et arbejde at få ham op ad stien. Vi må hellere lade ham ligge her, indtil der kommer hjælp. Og vi kan ikke have, at fuglene eller fluerne finder ham – der ligger noget sejldug oppe i skuret, som kan bruges.« Han talte roligt nok, men hans hænder og ansigt føltes kolde, da gamle skygger formørkede den klare efterårssol.

Janus Rock var en grøn plet på et par kvadratkilometer med græs nok til at holde et par får og geder og en håndfuld høns i live, og muld nok til, at man kunne dyrke det forkrøblede grøntsagsbed. De eneste træer var to høje norfolkgraner, der var blevet sat af byggeholdene fra Point Partageuse, som havde opført fyrtårnet mere end tredive år tidligere, i 1889. En klynge små grave var et minde om et skibbrud, der var sket længe inden, dengang Pride of Birmingham var gået på grund på de grådige klipper i fuldt dagslys. I netop sådan et skib var lampen senere blevet leveret fra England. Den bar navnet Chance Brothers, en garanti for den tids mest avancerede teknologi. Den kunne samles hvor som helst, ligegyldig hvor ugæstfrit eller afsides et sted det var.

Strømmene omkring øen aflejrede alt muligt – skrammel og drivgods hvirvlede rundt som mellem to skruer: små stykker vraggods, tekasser, hvalknogler. Tingene dukkede op, når de selv ville, hvordan de selv ville. Fyrstationen lå massivt i mid9

Lyset i_læseprøv.indd 9

21/05/12 11.26

ten, fyrmesterhuset og udhusene skuttede sig ved siden af fyrtårnet, kuet af årtiers piskende vinde.

I køkkenet satte Isabel sig ved det gamle bord med spædbarnet i armene, svøbt i et dunblødt, gult tæppe. Tom tørrede langsomt støvlerne af på måtten, da han kom ind, og lagde en barket hånd på hendes skulder. »Jeg har dækket staklen til. Hvordan har den lille det?« »Det er en pige,« sagde Isabel med et smil. »Jeg har givet hende et bad. Hun virker sund nok.« Spædbarnet vendte sig mod ham med store øjne og sugede hans blik til sig. »Hvad må hun dog ikke tænke om alt det her?« tænkte han højt. »Og jeg har også givet hende lidt mælk, har jeg ikke, min lille søde?« kurrede Isabel og gjorde det til et spørgsmål til den lille. »Åh, hun er så, så perfekt, Tom,« sagde hun og kyssede barnet. »Gud ved, hvad hun har været igennem.« Tom tog en flaske brandy fra fyrretræsskabet og skænkede en lille smule op til sig selv og drak det i én slurk. Han satte sig ved siden af sin kone og betragtede lyset spille over hendes ansigt, mens hun så på skatten i sin favn. Spædbarnet fulgte hver eneste bevægelse i hendes øjne, som om Isabel måske forsvandt, hvis hun ikke fastholdt hendes blik. »Åh, lille ven,« sukkede Isabel, »stakkels, stakkels lille ven,« mens barnet puffede ansigtet nærmere ind mod hendes bryst.

Tom kunne høre gråden i hendes stemme, og mindet om et usynligt væsen hang i luften mellem dem. »Hun kan godt lide dig,« sagde han. Og så, som sig selv: »Får mig til at tænke på, hvordan det kunne have været.« Han tilføjede hurtigt: »Jeg mener … jeg mente ikke … Du ser bare ud, som om du er født til det.« Han strøg hende over kinden.

Isabel kiggede op på ham. »Det ved jeg, kære. Jeg ved, hvad du mener. Sådan har jeg det også.« Han lagde armene om sin kone og barnet. Isabel kunne lugte 10

Lyset i_læseprøv.indd 10

21/05/12 11.26

hans brandyånde. Hun mumlede: »Gudskelov, at vi fandt hende i tide, Tom.« Tom kyssede hende og trykkede så læberne mod spædbarnets pande. De sad alle tre længe på den måde, indtil barnet begyndte at vride sig og stak en knyttet hånd ud under tæppet. »Ja …« Tom strakte sig, da han rejste sig. »Jeg går op og sender en melding, fortæller om robåden, og får dem til at sende en båd ud efter liget. Og efter lille frøken hittebarn her.« »Ikke endnu!« sagde Isabel, mens hun rørte ved spædbarnets fingre. »Det haster vel ikke med at gøre det lige nu. Den stakkels mand får det ikke værre nu. Og den her lille kylling har fået rigeligt af både i øjeblikket, tror jeg. Vent lidt med det. Lad hende lige få vejret.« »Det kommer til at tage dem flere timer at komme herud.

Hun skal nok klare sig. Du har allerede fået hende til at falde til ro, den lille pige.« »Men lad os nu bare vente. Det gør jo ikke den store forskel.« »Det skal alt sammen skrives i logbogen, skat. Du ved, at jeg bliver nødt til at skrive rapport om det hele med det samme,« sagde Tom, for hans pligter bestod også i at notere alle vigtige begivenheder på eller ved fyrstationen, lige fra forbipasserende skibe og vejret til problemer med apparaturet. »Kan du ikke bare gøre det i morgen?« »Men hvad hvis det er en båd fra et skib.« »Det er en robåd, ikke en redningsbåd,« sagde hun. »Så har barnet nok en mor, der venter et sted på kysten og er forfærdelig ulykkelig. Hvordan ville du have det, hvis det var dit barn?« »Du så blusen. Hendes mor må være faldet ud af båden og druknet.« »Vi aner ikke noget om moderen, skat. Eller om, hvem manden var.« 11

Lyset i_læseprøv.indd 11

21/05/12 11.26

»Det er den mest sandsynlige forklaring, er det ikke? Små børn går ikke bare selv deres vej fra deres forældre.« »Izzy, der kan være sket hvad som helst. Vi ved det simpelt hen ikke.« »Hvornår har du nogen sinde hørt om et lille spædbarn, der tog af sted i en båd uden sin mor?« Hun knugede barnet en anelse mere ind til sig. »Det her er alvorligt. Manden er død, Izz.« »Og barnet er i live. Vær nu ikke så hård, Tom.« Noget i hendes tonefald ramte ham, og i stedet for bare at sige hende imod, holdt han inde og tænkte over, hvad hun bad om. Måske havde hun brug for lidt mere tid sammen med spædbarnet. Måske skyldte han hende det. Der var stille et øjeblik, og Isabel vendte sig mod ham i en tavs bøn. »Jeg kunne vel, i nødstilfælde …« medgav han, men ordene faldt med stor vanskelighed, »vente med meldingen til i morgen. Men tidligt, altså. Lige så snart lampen slukker.« Isabel kyssede ham og klemte ham om armen. »Må hellere se at komme tilbage til lanternerummet. Jeg var lige i gang med at skifte glødenetsbrænderen,« sagde han.

Da han gik ned ad stien, hørte han blide toner fra Isabel, mens hun sang: »Blow the wind southerly, southerly, southerly, blow the wind south o’er the bonnie blue sea.« Selv om sangen var melodisk, beroligede den ham ikke, da han gik op ad trappen til lanternen, mens han prøvede at ryste en mærkelig uro af sig over den indrømmelse, han havde gjort hende.

12

Lyset i_læseprøv.indd 12

21/05/12 11.26

Interview med M. L. Stedman, forfatter til ’Lyset i havet’

Lyset i havet er en fortælling om moderskab og dilemmaet om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Kan det somme tider være både og?

En af de interessante ting for mig er, hvordan læsere udvælger forskellige ting fra romanen. For mig er der ikke kun ét hovedtema. Det større perspektiv er, hvordan vi som individer og samfundsborgere finder ud af, hvad der er rigtigt og forkert, og at livet ikke altid er så sort-hvidt. Måske er det tydeligst i de tilfælde, hvor der er et skel mellem, hvad »normerne« siger, og hvad vores hjerter siger.

Hovedpersonen Tom er en retfærdig mand, en mand med en knækket sjæl, men kærligheden til Isabel bringer ham atter til live. Alt, hvad han gør, er udelukkende for hende. Tror du på, at kærlighed går forud for skyld?

Det er et interessant spørgsmål, som jeg gerne vil have læserne til at overveje selv. Er det i orden at skade andre for at beskytte dem, du elsker? Kan kærlighed nogle gange rent faktisk være en maskeret form for egoisme? Vi siger jo, at ’i krig og kærlighed gælder alle kneb«. Jeg tror, at netop denne talemåde eksisterer, fordi der er mere end én måde at anskue en situation på.

Den isolerede ø Janus danner rammen om fortællingen.

Den er sin egen tid, den er et univers for sig, og den er langt væk fra samfundet og dets normer. Og her, omgivet af det enorme hav, følelser og kærlighed, er der et andet perspektiv på familien. Hvad tænker du om det?

Janus er et sted med dikotomier, diametrale modsætninger: lys og mørke, sikkerhed og fare, det store og det små. Fordi det 13

Lyset i_læseprøv.indd 13

21/05/12 11.26

er så langt væk, kan vi se det klarere. Fordi der kun er ganske lidt »baggrundsstøj« i form af aktivitet, er det muligt for læseren at fokusere fuldt ud på karaktererne. Jeg synes, at isolation spiller en afgørende rolle i bogen. Isabel og Tom er i begyndelsen ikke bekendte med den menneskelige pris, som deres valg har, og måske gør dette det nemmere for dem at handle, som de gør.

Du skriver en historie, som de fleste kan identificere sig med. Hvad var din inspirationskilde?

Jeg skrev blot en historie, som udviklede sig undervejs. Jeg planlægger ikke min skrivning på forhånd, og jeg følger ikke strenge regler om, hvordan, hvornår og hvad jeg skriver. Mine historier begynder som regel med et billede eller en sætning eller en fortællerstemme, som dukker op i mit hoved. I dette tilfælde kunne jeg se et fyrtårn, dernæst en kvinde og derefter en mand. Herefter, ud af det blå, en død mand, som skyllede op i en båd, og jeg kunne se, at der også var en baby. Jeg var nødt til at blive ved med at skrive for at finde ud af, hvad der ville ske!

Rammen »ånder« i bogstavelig forstand sammen med Isabel, Tom og Lucy. Janus Rock, fyrtårnet og Point Partageuse, havet, de er alle karakterer i sig selv. Man kan høre lyden af havets bølger mod klipperne og fra fyrets lanterner, mens man læser. Krævede det meget research at genskabe den historiske ramme så præcist?

Havet og lyset og omgivelserne er alle ting, som de fleste australiere har en forbindelse til på den ene eller den anden måde, så det var nemt at beskrive. I takt med at jeg udviklede romanen, lavede jeg research på fyrtårne, som jeg er fascineret af, og vestaustraliernes rolle under første verdenskrig – rystende oplevelser udholdt af almindelige mænd. Jeg håber, at noget af den fornemmelse skinner igennem i bogen.

Er der en af personerne i den roman, som du særligt holder af?

Tom er helt sikkert min favorit – en uperfekt mand, som for14

Lyset i_læseprøv.indd 14

21/05/12 11.26

søger at leve et godt liv i en uperfekt verden. Jeg holder af alle karaktererne, selv dem, hvis handlinger jeg ikke er enig i, fordi jeg kan se tingene fra deres perspektiv. Af en eller anden årsag er sergent Knuckey også en af mine favoritter. Jeg tror, at folk kan relatere til karaktererne, fordi de er mennesker med fejl. Jeg mener, at Jung engang sagde noget i retning af at »for at blive hel er du nødt til at opgive håbet om at være perfekt, og for at være perfekt er du nødt til at opgive håbet om at være hel.« Hvor lang tid har det taget at skrive Lyset i havet?

Det begyndte som en novelle, som jeg skrev på i omkring tre måneder. Så udvidede jeg den til en roman, og hele processen tog omkring to års tid.

Isabel og Tom lever isoleret på Janus Rock. Minder deres liv om den ensomhed, som mange mennesker oplever i dag?

For mig har »ensomhed« ganske positive konnotationer, mens »isolation« måske bærer en større byrde. Jeg spekulerer på, om Tom oplever ensomhed, og Isabel isolation, på Janus.

Det er nok rigtigt, at folk i denne moderne urbane tid med internettet i en vis grad er i stand til at leve som isolerede eksistenser, ligesom hvis de var på en ø i udkanten af verden.

Der er øjeblikke i livet, hvor kærlighed og skyld mødes. I din roman sker det i forbindelse med moderskab. Hvad tænker du om det?

Jeg vil tro, det er det samme som at sige, at i krig og kærlighed gælder alle kneb. På et tidspunkt i romanen observerer sergent Knuckey: »Når det gælder deres børn, er forældre fulde af instinkter og håb. Og frygt. Regler og love ryger direkte ud af vinduet.« Livet stiller os konstant over for situationer, hvor moralske valg ikke er åbenlyse, og moderskab som et aspekt af den menneskelige oplevelse er ingen undtagelse.

Er du i gang med at skrive en ny roman?

Tom og Isabel tager al min tid for øjeblikket, og det vil de gøre et stykke tid endnu …

15

Lyset i_læseprøv.indd 15

21/05/12 11.26