Opgaveskrivning - eller kunsten at bygge en båd af Mathias Grüttner

Mathias Grüttner og Arvid Gregersen

Opgaveskrivning – eller kunsten at bygge en båd

Frydenlund

Opgaveskrivning – eller kunsten at bygge en båd © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund, 2009 1. udgave, 3. oplag, 2012 ISBN 978-87-7887-729-1 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Grafisk produktion: Balto, Litauen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogforlaget Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K. tlf. 3393 2212 • fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Indhold

Om denne bog 7

Del 1 Opgaven: Fra løs idé til solidt indhold 9

FASE 1: Find formålet fra begyndelsen 11

FASE 2: Vælg det rette emne 11

FASE 3: Find dit videnskabelige grundlag 19

FASE 4: Skriveprocessen 23

FASE 5: De seks elementer i akademiske opgaver 27

FASE 6: Formalia 31

FASE 7: Tillykke med din båd 34

Del 2 Opslagsværk 35

5

FASE 1: Find formålet fra begyndelsen 1a. Din opgave er en båd – men hvilken slags?

At skrive en opgave er som at bygge en båd. Allerførst skal du vide, hvad båden skal bruges til. Det nytter ikke noget at bygge en kano, hvis du skal bruge en færge.

Din studieordning (i gymnasiet hedder det be­kendt­ gørelsen) indeholder kravene til din opgave. Kig i afsnittet, der hedder »Faglige mål« – her står de færdigheder, du skal demonstrere i opgaven samt de formelle krav til opgavens størrelse og pensum. Kan du ikke få fat i en studieordning, så spørg din vejleder (eller underviser). Regn med, at du får brug for at kigge i studieordningen flere gange under skriveforløbet. Her til at begynde med behøver du dog kun at have rimeligt kendskab til de faglige mål.

FASE 2: Vælg det rette emne Når du har et rimeligt kendskab til de faglige mål, det vil sige opgavens formål, så kan du sætte fantasien i gang og finde emner (er dit emne i opgaven fastlagt af din underviser, så spring denne fase over). Husk, at opgaver, der skrives på baggrund af interesse, ofte bliver bedre end dem, der skrives af pligt. Derfor er det meget vigtigt at finde et emne, der betyder noget for dig. Hvilken båd har du lyst til at bygge?

2a. Find dine interesseområder Hvis ikke du begynder med at have en specifik idé til et opgaveemne, kan det lette processen at begynde bredt og så zoome ind på en specifik ting, du vil undersøge.

11

Sådan gør du: Begynd med at tage en blok og skriv alle de ting ned, du interesserer dig for, og som har en eller anden relation til faget. Brug ikke for meget energi på at tænke over studieordningens eksakte ord lige nu, men find nogle områder, der interesserer dig generelt, og skriv dem ned.

Når du har en mængde områder på dit papir, så gå igennem hvert enkelt og tænk over, hvordan det relaterer sig til det fag, du skriver opgave i, og dets faglige mål.

Hvis du eksempelvis skal »demonstrere overblik over metoder til at forebygge kriminalitet«, så bliver det nok ikke i denne ombæring, du kan bruge din interesse for Tintin eller pyramiderne. At udvælge emner i forhold til faget vil sige, at du overvejer, hvordan du kan bruge det, du har lært i forhold til dit emne.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan få en faglig vinkel, så kan følgende teknik måske hjælpe dig: Overvej, hvilke emner og teorier du har lært om på dit studium.

Tag herefter et papir og noter teorier og faglige emner i den ene side – og i den anden side af papiret skriver du, hvordan teorier og emner kunne bruges på dit emne – prøv at indkredse, hvilke faglige vinkler du kan inddrage i din opgave i forhold til det emne, du har valgt.

Hvis du har flere teorier stående på papiret, men ingen, der kan bruges på dit emne, så er den faglige vinkel nok ikke så stærk. Gentag eventuelt øvelsen med alle de interesseområder, du overvejer at beskæftige dig med.

Når du er igennem dem alle, så kig papirerne igennem – det område, som har den bedste vægtning af personlig interesse og faglige muligheder, bør du gå videre med. På mange uddannelser får vejlederen kun løn for at vejlede hver enkelt studerende et vist antal timer, for eksempel tre

12

eller fem timer pr. opgave. Brug derfor ikke din vejleder til at grovsortere i emner – du får brug for vejlederens hjælp til nyttigere ting senere.

Når du har fundet det interesseområde, du synes har bedst tilknytning til opgavens formål, er det tid at gå mere i detaljer og prøve at finde et emne inden for området.

2b. Fra interesseområde til emne Nu skal du zoome ind, så du ikke står med et helt område, men har et konkret emne inden for området. Byg videre på papiret fra før, og konkretiser din interesse. Hvis dit interesseområde eksempelvis er dansk litteratur og din specifikke interesse særligt er kriminalromaner, så tænk over, hvilke der har gjort særligt indtryk på dig. Er det en bestemt forfatter eller flere forskellige forfattere, der har træk til fælles? Overvej, hvad det specifikt er, du kan lide ved dem.

Overvej her, hvordan dette er relateret til de faglige mål for opgaven. Hvis de faglige mål eksempelvis er »at vise overblik over dansk litteratur«, så overvej, hvordan du kan gøre det gennem dit interesseområde og din specifikke interesse. Ved at indkredse på denne måde når du frem til dit emne eller problemfelt, som det også kaldes. Denne indkredsning skal ende med en problemformulering, der er det spørgsmål, du skal forsøge at besvare med din opgave.

Den rette problemformulering er så fokuseret og enkel, at den kan behandles uddybende på den plads, du har til rådighed. Selv erfarne opgaveskrivere løber ind i problemet med at ville for meget med opgaven, men man belønnes ikke for vilje, men alene for kvaliteten af det, der kommer på papir. Spænder din opgave for vidt (er din problemformulering for bred), kommer opgaven ikke i 13

dybden med spørgsmålet. Har du for meget stof, får du ikke demonstreret andet end enkle udsagn om en masse ting – du bør i stedet hellere stræbe efter at sige en masse om en enkelt ting.

Forestil dig, du har fem minutter til at fortælle, hvordan man laver et måltid mad. Hvis du begynder at fortælle om alle de forskellige retter, du kan lave, så får din tilhører måske et overblik over, hvad du kan lave, men du beviser aldrig, at du kan lave en eneste ret, for du kommer aldrig i dybden inden for tidsbegrænsningen. Det er et klassisk problem for opgaveskrivere. For at vende tilbage til båden fra før: du risikerer altså at begynde at bygge en båd, du umuligt kan bygge færdig inden for tidsrammen. Hvordan tror du, din båd kommer til at klare sig, hvis stavnen er bygget som et hangarskib og agterstavnen ikke blev til mere end en 14 fods jolle? Næppe godt. Det er også derfor, der ikke sejler så mange af dem rundt på havene. Det samme gælder opgaver. Sørg for, at der er balance mellem, hvad du skal gøre, og hvad du kan gøre med dit emne i forhold til den tid og plads, du har til rådighed. Ellers flyder opgaven ikke.

Hvis du fokuserer på problemfeltet fra begyndelsen og får lavet en præcis problemformulering, så er du fri for at spilde tid med at skrive afsnit, der aldrig bliver plads til alligevel eller løbe tør for tid midt i din opgave. Når du overvejer dette, så tænk over, hvordan du vil nå dertil; hvilken metode du skal bruge for at gøre det, du vil. Metoden er din båds motor, det, der driver den fremad. Den består oftest af en analyse af noget materiale, altså en undersøgelse af en tekst, en case, et spørgeskema eller lignende.

14