pinligt_ ditte_ paa_ efterskole

Ditte er endelig kommet på efterskole. Og hun får straks øje på Alexander. Desværre synes Julie også, at Alexander er rigtig interessant, og hun gør, hvad hun kan for at blande sig. Og apropos blande sig – det gør Dittes familie også. Ditte havde ellers lige håbet, at hun var sluppet af med dem.

Læs også de andre bøger om Ditte Pinligt! Dittes familie Pinligt! Ferien i Grønland Pinligt! Væddemålet

henrik nilaus

ditte på efterskole

Da vi kom til efterskolen, parkerede far den gamle Skoda ved siden af en stor ny Volvo. Han kunne godt have valgt et mere diskret sted.

Jeg kikkede ind på Volvoens bagsæde: Han havde pjusket mørkt hår, næsten sort. Hans øjne var dybe og mørke.

Han havde en stramtsiddende T-shirt på, som klædte ham.

Og så smilede han. Det varede lidt, før det gik op for mig, at det var mig, han smilede til. Jeg skyndte mig at se væk.

3.

ISBN: 978-87-705-5455-8

henrik nilaus

3.

ditte på efterskole

Henrik Nilaus

Pinligt!

Ditte på efterskole

Pinligt_bind3.indd 3

21/08/08 18:52:31

Pinligt_bind3.indd 4

21/08/08 18:52:36

1 Jeg tror aldrig, jeg har glædet mig så meget til, at en sommerferie er forbi. Faktisk har jeg aldrig forestillet mig, at det var noget, jeg ville komme til at glæde mig til. Jeg skal bare lige have overstået fars fødselsdag og endnu et tvangsbesøg hos mormor, så starter jeg på Wollerup Efterskole.

Den næstsidste dag i sommerferien havde far fødselsdag. Og som altid skulle den fejres, selvom han slet ikke havde lyst og helst bare ville glemme alt om, at han igen var blevet et år ældre.

Vi dækkede et flot morgenbord til ham med blomster og gaver, og da det hele var klart, gik vi syngende og med hvert sit viftende flag i hånden ind og vækkede ham. I virkeligheden er det en lidt barsk måde at starte sin fødselsdag på, for der er ingen af os, der synger særlig godt, slet ikke min lillesøster Christina, men til gengæld synger hun højt.

Det var så meningen, at far skulle lade, som om han stadig sov, og også gerne se lidt overrasket ud, mens vi i kor sang: ”I dag er det fa-aars, fødselsdag, hurra, hurra, hurra.”

Det gjorde han også i år. Det er rart med faste traditioner.

Vi sluttede sangen med at råbe 49 hurra’er, et for

5

Pinligt_bind3.indd 5

21/08/08 18:52:36

hvert år. Han så mere og mere træt ud for hvert hurra, så måske skulle vi havde sluttet før.

Mor havde ellers været lidt bekymret for far, ikke så meget fordi han var ved at blive gammel, men fordi han ikke havde en rigtig hobby. For når man ikke har noget arbejde, så skal man i hvert fald have en hobby. ”Min familie er min hobby,” plejede far at sige, når mor bragte emnet på banen, og det var rigtigt.

Far gik utrolig meget op i, hvad vi lavede; alt for meget, og især i hvad jeg lavede. Så jeg var helt med på, at han fik en rigtig hobby.

Og nu havde mor så besluttet, at far skulle til at interessere sig for stjerner. Det gjorde han vist nok som barn, og mor syntes, det ville være en god og interessant hobby.

Hvis far skulle have en ny hobby, så syntes jeg ærlig talt, at han selv skulle have lov at vælge, men sådan så mor slet ikke på det, for så bliver det aldrig til noget. Derfor havde hun købt en dyr stjernekikkert til ham, og vi andre var blevet pålagt at finde nogle bøger eller noget andet om stjerner.

Far så ret overrasket ud, da han pakkede kikkerten op. ”Øøøh,” sagde han, ”… tak!” Han skævede usikkert til mor.

Men det lykkedes hende ret hurtigt at overbevise

6

Pinligt_bind3.indd 6

21/08/08 18:52:37

ham om, at det i virkeligheden var en god ide, og at det nærmest var hans eget ønske.

Så kunne vi andre komme med vores gaver. Mikkel, min storebror, havde købt et stjernekort, og jeg havde købt en bog: Stjernekikkeri for begyndere.

Christina havde også fundet en bog, og den var hun ret stolt af: Stjernen over Hollywood. Den handlede om Marilyn Monroe. Det var den bog, far virkede mest interesseret i. Mor håbede, den kunne byttes.

Far ville ikke havde nogle gæster til sin fødselsdagsmiddag, men Mikkel fik alligevel lov at invitere sin kæreste, Mette. Hun hører ligesom til familien, synes far. Det synes jeg nu ikke.

Far var i overraskende strålende humør, da vi satte os til bords. Han havde allerede installeret stjernekikkerten på 1. sal og prøvet den i forhold til sin gamle kikkert. Den nye var halvtreds gange stærkere. Og så havde han opdaget, at når han lænede sig lidt ud ad vinduet, kunne han med lethed overskue hele vejen og også se lige ind i stuen til Fru Baldersen, som er vores nabo. ”Hun dypper småkagerne i kaffen, før hun spiser dem,” sagde han. ”Også dem hun giver hunden.”

Mor så ud, som om hun ikke længere var helt sikker på, om det nu alligevel var en god ide med den nye hobby.

7

Pinligt_bind3.indd 7

21/08/08 18:52:37

Men det var nu ikke kikkerten, der gjorde far i så strålende humør. Han havde fået et brev. ”Et fødselsdagskort fra mormor?” spurgte Christina.

Far rystede på hovedet og så lidt bebrejdende på mor. Hvorfor havde han ikke fået et fødselsdagskort fra mormor? ”Når hun ikke engang kan huske sin egen, hvordan skulle hun så kunne huske din,” svarede mor. ”Og så havde det måske hjulpet på hendes hukommelse, hvis du havde inviteret hende!” Og så var det hende, der så bebrejdende på ham. ”Hvad så?” spurgte Mikkel,” et gratis medlemskab af Ældre Sagen.”

Sådan noget må man ikke sige, ikke engang tænke, men far blev bare ved med at smile. ”Jeg har fået brev fra Institut for Fremtidsforskning,” sagde far glad. ”Jeg troede ellers, du havde lagt fremtiden bag dig,” sagde Mikkel.

Far valgte igen at overhøre ham. ”Jeg er blevet udpeget til at deltage i en fokusgruppe vedrørende fremtidens kommunikation.” Han så ret stolt ud.

Det samme gjorde mor for øvrigt. Vi andre var lidt mere forbeholdne. ”Hvad skal du så lave?” spurgte Christina.

Og det var lige det stikord, far havde håbet på.

8

Pinligt_bind3.indd 8

21/08/08 18:52:37

Måske havde han endda betalt hende for at stille det. ”Jo, ser du,” begyndte far. ”I Institut for Fremtidsforskning udarbejder de nogle scenarier for, hvordan de tror, at fremtiden, f.eks. indenfor kommunikation, vil se ud. Og så, som noget helt nyt, har regeringen besluttet, at det ikke kun er eksperter og smagsdommere, der skal udtale sig, men der skal nedsættes nogle fokusgrupper med almindelige mennesker, som skal se på instituttets forslag.” ”Hvorfor har de så lige valgt dig?” spurgte Mikkel.

Jeg kunne godt forstå spørgsmålet, for hvis de skulle bruge helt almindelige mennesker, hvorfor så pege på far? Men nu var det jo hans fødselsdag, så jeg undlod at støtte Mikkel, hvad jeg for øvrigt altid prøver at undgå. ”Er det, fordi du har fødselsdag?” spurgte Christina.

Far rystede på hovedet. ”Det er nu heller ikke helt almindelige mennesker, der er udpeget,” sagde far.

Godt! Lidt selverkendelse har han da. Mikkel nikkede også forstående. ”Det er på grund af min store viden om kommunikation.” Han smilede. ”Dengang jeg arbejdede i banken, var jeg jo ansat i deres udviklingsafdeling og arbejde med interne kommunikationssystemer.”

9

Pinligt_bind3.indd 9

21/08/08 18:52:37

Jeg syntes ikke, at han behøvede at sige store! For hvis hans viden virkelig havde været så stor, var det nok ikke ham, der var blevet fyret, da de skulle skære ned. Også det undlod jeg at sige på grund af hans fødselsdag.

Far blev ved med at se stolt ud, så det var kun naturligt, at Christina spurgte: ”Er det så dig, der kommer til at bestemme fremtiden?”

Far rystede på hovedet, men havde vist mere lyst til at nikke. ”Ja,” sagde Mikkel. ”Far skal bruge kikkerten til at se ind i fremtiden!”

Far blev bare ved med at smile, og jeg kunne se, at Mikkel slet ikke kunne holde det ud, så han rejste sig helt uopfordret og begyndte at tage ud af bordet. Mette viste sig også fra sin bedste side og hjalp ham.

Da de kom tilbage, gik mor og Christina ud for at vaske op.

Far sad stadig og smilede.

Mikkel tog brochuren fra Wollerup Efterskole med over til bordet og begyndte at bladre i den. Han har stort set ikke kommenteret, at jeg skal på efterskole.

Jeg har nok mest opfattet det, som om han var ligeglad, og at han havde alt for travlt med, at han selv

10

Pinligt_bind3.indd 10

21/08/08 18:52:37

skulle starte på gymnasiet og så selvfølgelig med hende Mette. ”Er I slet ikke bange for, hvad der sker med hende?” spurgte Mikkel og så over på far. ”Hvad mener du?” spurgte far. ”Jeg mener, hvad kender I overhovedet til Wollerup?” ”Vi har set skolen og talt med forstanderen flere gange,” svarede far. ”Men ved I for eksempel, hvor mange tvangsanbragte der er?” ”Formentlig ingen,” svarede far ”Men I ved det ikke!” Det var tydeligt at høre, at nu syntes Mikkel, han havde fat i noget. ”Hun er jo ikke så gammel,” han skævede til mig. Han elsker at sige det for at se mig fare op. Men jeg lod som ingenting, bare for at irritere ham. ”Men ret fornuftig af sin alder,” sagde far, ”og snart femten. Hun skal nok klare sig.”

Godt talt far. Jeg kunne se på Mikkel, at han følte sig lettere groggy. ”Jeg kunne også godt tænke mig at komme på efterskole,” sagde Mette.

Tak Mette. Nu var Mikkel virkelig sendt til tælling. ”Ja, det er det, jeg mener, Ditte er ikke engang fyldt femten år!” sagde Mikkel for at vinde tid. ”Der

11

Pinligt_bind3.indd 11

21/08/08 18:52:37

er mange småkriminelle, som bliver sendt på efterskole.” Han følte sig altså ikke helt slået ud endnu. ”Hvorfor tror du det?” spurgte far. ”De bruges jo lidt som en slags opdragelsesanstalter. Hvis forældre ikke kan styre deres unger eller holde dem ud, så er det jo en let måde at løse det problem på.” ”I så fald skulle alle unge på efterskole,” mumlede far. ”Unge anbragt i familiepleje eller som har betingede domme,” Mikkel skævede til mig, ”sendes på efterskole, for det er billigere end ungdomsfængsler.

Der skulle også være problemer med hash og hårde stoffer.” ”Hvorfor blander du dig overhovedet?” spurgte jeg. ”Jeg synes bare ikke, det vil være så fedt at få en småkriminel lillesøster!” Han så helt uskyldig på mig. ”Vi må vist hellere tage Mikkel med, når vi skal besøge dig,” sagde far. ”Så han kan se, at der ikke er tremmer for vinduerne.” ”Må I få besøg?” Mikkel prøvede at se overrasket ud, hvad ikke helt lykkedes. ”Hvad så med udgangstilladelse, har I også det?” ”Vi skulle vist have sendt dig på efterskole,” sagde far. ”Det ville du have haft godt af.”

12

Pinligt_bind3.indd 12

21/08/08 18:52:38

”Og vi andre,” sparkede jeg ind. ”Jeg er nu helt tilfreds med, at jeg skal starte på gymnasiet og kan undgå en kriminel løbebane,” svarede han. ”Det er helt almindelige unge, der tager på efterskole,” sagde far. ”Hverken voldsforbrydere, narkomaner eller småkriminelle. Men unge, der har lyst til at stå på egne ben.”

Jeg nikkede ivrigt og smilede overdrevent til Mikkel. ”Det faglige niveau skulle også være et problem.”

Mikkel skævede igen til mig for at se, hvordan jeg reagerede. Så det gjorde jeg ikke. ”Hvorfor tror du det?” spurgte far. ”Det er jo lidt de utilpassede unge, der kommer på efterskole. Dem der har svært ved at sidde stille i timerne.”

Lige nu havde jeg også svært ved at sidde stille – og en gevaldig lyst til at smække ham en. Men så ville han vel bare hævde, at jeg allerede var blevet voldelig, endda inden jeg var startet på efterskolen.

Så jeg blev siddende og blev ved med at smile. ”Ditte skal nok klare det, hendes faglige niveau er der ikke noget i vejen med!” sagde far.

Så kom mor og Christina ind. ”Hvad snakker I om?” spurgte Christina. ”Dittes fremtid,” svarede Mikkel.

13

Pinligt_bind3.indd 13

21/08/08 18:52:38

”Ser den lys ud?” mor smilede til ham. ”Måske, dog med visse mørke skyer truende i horisonten.”

Hvis jeg ikke hele tiden havde glædet mig helt fantastisk til at komme på efterskole, så gjorde jeg det i hvert fald nu. ”De mørke skyer hedder vist bare Mikkel,” sagde jeg. ”Han tror, at jeg blive både dum og kriminel af at gå på efterskole.” ”Gør du det?” Christina stirrede bange på mig. ”Hvis Mikkel har ret, så synes jeg altså, du skulle blive hjemme.” Hendes øjne blev helt blanke. ”Men det har han ikke,” skyndte mor sig at sige. ”Nej!” sagde jeg. ”Kan du overhovedet huske, hvornår Mikkel sidst har haft ret.” ”Du bliver klogere, hvis du læser brochuren!” sagde far. ”Kan Mikkel overhovedet blive klogere,” spurgte jeg.

Christina rystede på hovedet. ”Det håber jeg ikke, for så vil jeg også på efterskole og lige med det samme.” ”Men det er da rart, at du bekymrer dig om din lillesøster,” sagde mor og smilede til Mikkel. ”Men måske mere rart for mig, hvis han ikke gjorde!” sagde jeg. ”Ja, ja,” svarede Mikkel lettere opgivende og bladrede i brochuren. ”Jeg synes bare, at det er min pligt

14

Pinligt_bind3.indd 14

21/08/08 18:52:38

at advare. Men måske klarer hun den.” Han trak på skuldrene, men så ikke overbevist ud. ”Hvilke linjefag skal du have?” spurgte Mette.

Jeg havde været ret meget i tvivl. Valget havde stået mellem sport, friluftsliv og sy og design. Jeg havde så til sidst valg sy og design. På forhånd havde jeg udelukket alt om musik, drama, medier, filosofi, kunst, kokkelinjen og ridning. ”Jeg ville vælge heste,” sagde Mette.

Typisk! Nu var jeg ellers lige begyndt at synes om hende. ”Har du redet meget,” spurgte far.

Hun rystede på hovedet. ”Men jeg kunne godt tænke mig at lære det. Og så ride i skoven,” hun så på Mikkel.

Mikkel har samme forhold til heste, som jeg har.

Han synes også, de er alt for store. ”Det skulle I da prøve, dig og Mikkel,” sagde jeg og så på Mette. ”Jeg skal nok hjælpe dig med at finde en rideskole, hvor man kan leje heste.”

Mikkel så irriteret på mig. ”Jeg ville vælge medielinjen,” sagde han hurtigt for at få hestene lidt på afstand. ”Prøve at lave fjernsyn.”

Der er nu ikke meget skærmtrold over Mikkel, men han kunne selvfølgelig altid stå bag kameraet. ”Jeg ville vælge fritidslinjen,” sagde Christina og kikkede ned i brochuren.

15

Pinligt_bind3.indd 15

21/08/08 18:52:38

Vi så alle undrende på hende. ”Ja, fritidslinjen!” gentog hun. ”Friluftslinjen, din nød,” sagde Mikkel.

Mor syntes, jeg skulle vælge kokkelinjen. ”Det må da være rart at lære at lave mad,” sagde hun. ”Det er altså ikke nogen husholdningsskole, jeg skal på,” sagde jeg. ”Jeg gider da ikke at stå og skrælle kartofler til 100 elever hver dag.” ”Filosofi,” sagde far. “ Så kunne jeg blive filosof.”

Han så meget tilfreds ud ved tanken.

Det var der ingen, der havde lyst til at kommentere, det var jo trods alt hans fødselsdag.

Næste dag havde Mikkel, Christina og jeg lovet mor at tage over og besøge mormor. Hun er dybt senil, og vi var blevet pålagt af mor at besøge hende på plejehjemmet mindst en gang om måneden. Det vil sige en gang om måneden.

Jeg forsøgte, for gud ved hvilken gang, at forklare mormor, at jeg nu ikke kom så tit mere, fordi jeg skulle på efterskole. ”Hvad har du da lavet?” spurgte hun. ”Ikke noget,” svarede jeg.

Mikkel nikkede ivrigt. Christina havde som altid kastet sig over et af mormors sladderblade og sad dybt koncentreret om det.

16

Pinligt_bind3.indd 16

21/08/08 18:52:38

”Men et eller andet må du da have gjort, siden de sender dig væk!” sagde hun. ”Det er, fordi jeg selv vil, mormor,” forsøgte jeg.

Hun rystede kraftigt på hovedet. ”Det får du mig nu ikke til at tro på.” Hun klappede min hånd. ”Men så vil jeg da håbe, at du lærer det,” hun så sammenbidt på mig. ”Hvad, Mormor?” Jeg var temmelig forvirret. ”At opføre dig ordentligt.” ”Ja, det vil være rart,” sagde Mikkel. ”Du skal se, der kommer nok en helt pæn pige ud af hende.” ”Tror du?” Mormor så overrasket på ham og skævede så mistroisk til mig. ”Tror du virkelig!”

Det er endnu en af de ting, jeg glæder mig til. At slippe for de her besøg. Fremover er de helt og holdent overladt til Mikkel og Christina. Jeg vendte mig mod Mikkel og sagde: ”Ha!” Han kikkede forvirret på mig. ”Ha!” sagde jeg igen og smilede bredt.

Han rystede på hovedet.

Og så sad vi lidt, uden at nogen sagde noget. Problemet i den slags situationer er, at det altid er mig, der må finde på noget at sige. Og det ender altid med, at jeg sidder og fortæller et eller andet, jeg har oplevet eller snart skal opleve, mens Mikkel bare sidder i baggrunden og fryder sig. Men ikke i dag.

17

Pinligt_bind3.indd 17

21/08/08 18:52:38

”Det går ellers rigtig godt for Mikkel, han skal på gymnasiet,” sagde jeg og smilede til ham.

Mormors ansigt lyste op. ”Han er sådan en god dreng.” Hun så over på ham. ”Går du på gymnasiet?”

Mikkel så overrasket på mig. ”Vi har sommerferie nu,” sagde han forvirret. ”Ja, men bagefter skal han starte i 1. g, det bliver rigtig spændende,” fortsatte jeg. ”Skal du så lære latin og oldnordisk? Det var mine bedste fag,” sagde mormor. ”Har du gået på gymnasiet?” spurgte Christina.

Mormor rystede på hovedet. ”Nej, men jeg har altid godt kunne lide de nordiske guder.” ”De er også spændende,” sagde jeg. ”Lærer I om dem på gymnasiet?” Jeg vendte mig mod Mikkel.

Mikkels øjne begyndte at flakke. ”Vi skal hverken have latin eller oldnordisk, mormor,” forklarede han. ”Men så fortæl om de fag, du skal have,” sagde jeg og smilede igen til Mikkel. Det samme gjorde Christina, hun havde endda lagt bladet fra sig.

Da jeg kom hjem, var det tid til at pakke det sidste.

Selvom det allerede var gjort. Endda flere gange.

Jeg manglede kun Bimse Bamse. Jeg sover ikke med sovedyr mere, selvfølgelig gør jeg ikke det, men det er anderledes med Bimse Bamse. Jeg fik ham af

18

Pinligt_bind3.indd 18

21/08/08 18:52:39

Christina, da jeg blev otte, og han har altid sovet i min seng.

Men tænk, hvis hende jeg skal bo sammen med, er en rigtig bamsehader og bare synes, det er barnligt!

Jeg tog Bimse Bamse op og gav den et rigtigt knus. ”Jeg skal nok passe på dig,” sagde jeg. ”Det skal hun ikke bestemme! Nej, vel.” Jeg rystede på hovedet.

Om ikke andet skulle den nok få plads på en af hylderne.

Mor havde givet mig nogle fotografier. ”Så du ikke kommer til at glemme os helt,” sagde hun og smilede. Hun er nu lidt strid, for hun havde skrevet navne på bagsiden. F.eks. ”Christina, din lillesøster”.

Det er noget, jeg er begyndt at tænke mere over.

Ville jeg komme til at savne dem? Lige nu, når jeg så på billederne, savnede jeg dem næsten allerede.

Men de billeder var også helt forkerte. Alt for gode.

Der skulle have været et af mor, fra dengang hun opdagede, at jeg var begyndt at ryge, eller et fra det forældremøde, hvor hun skældte skoleinspektøren ud. Og det af far skulle have været fra dengang, han pludselig blev fodboldtræner for mit hold. For så ville jeg ikke savne nogen af dem. Der manglede også et billede af mormor. Det ville også være godt mod hjemve.

Selv Mikkel og Christina så tilforladelige ud. Men

19

Pinligt_bind3.indd 19

21/08/08 18:52:39

det er jo det gode ved billeder. Der kommer ikke lyd fra dem, og hvis bare de begge holdt mund, så tror jeg aldrig, jeg ville have problemer med dem.

Alle billederne kom ned i tasken, og så blev der lukket og lynet. Alt var pakket og klart til i morgen.

Og jeg havde aldrig følt mig mere parat.

Pinligt_bind3.indd 20

21/08/08 18:52:39