Plakatfuld

peter michael hornung

plakatfuld

Aldrig har mure, vægge og plakatsøjler været morsommere, end dengang Storm P. selv var på plakaten. Det er han kommet igen med denne bog - den første samlede udgivelse med alle de plakater, som Danmarks største og mest produktive humorist udførte i løbet af sin lange karriere.

denne bog er

af

storm p.s bedste

9 788792 596949

Peter Michael Hornung er kunstredaktør og -kritiker ved dagbladet Politiken siden 1988. Desuden er han forfatter til en række bøger om danske kunstnere.

storm p. museet

ISBN 978-87-92596-94-9

tekst: P.M. hornung udgivet af storm p. museet

plakatfuld

plakatfuld peter mich a el hornung storm p. museet

– Hold dig fra teatre – min bedstefar kom mellem hænderne på en, der klappede!

Ayoë Willumsen og Storm P. Ca. 1915. Foto: Nordisk Pressefoto Storm Petersen Ayoë Willumsen Aften. 1915. Plakat

Når det bedre borgerskab omkring 1900 skulle ud og more sig i det pæne kvarter ved Jægersborg Allé, var Charlot­ tenlund Palmehave et af områdets få forlystelsessteder. Højsæsonen faldt i sommermånederne. Når der ikke ligefrem blev arrangeret fyrværkeri, holdt konfirmationsfester, bryllupper, jubilæer eller foreningsfester, kunne man danse til Palmehavens orkester eller opleve artister af forskellig slags. Var man f.eks. taget med toget til Charlottenlund den 15. juli 1915, kunne man have fået fornøjelsen af et usædvanligt par. Den ene af de to optrædende var Storm P., der tegnede og fortalte, den anden var Ayoë Willumsen, der sang viser. Den ene masserede lattermusklerne, den anden appellerede mest til trommehinderne. For ifølge samtidige kilder besad Ayoë Willumsen (1880-1933) en så skarp, næsten skinger sopran, at operascenen aldrig turde sende bud efter hende. Hun, der i sit andet ægteskab blev gift med Storm P.s faste pianist Valdemar Willumsen, var kommet til verden i noget så eksotisk som Pangaron, Banjar, Borneo i Hollandsk Ostindien. I sin ungdoms vår havde hun optrådt i Berlin. Hjemme i Danmark havde hun ladet sin stemme høre på Scala Teater i 1912. Derimod kunne ingen høre hende i filmen ‘Frøken Lilli’, som havde premiere to år efter. For det var en stumfilm. På plakaten har Storm P. gengivet sig selv i færd med at bære sin syn­ gende partner frem for publikum. Hun er klædt ud som klovn. Til højre er der også blevet plads til ’De 3 små Mænd og Nummermanden’, som var kommet til verden to år tidligere. Men plakaten er ikke stor nok til at rumme alle de ansatte på Charlottenlunds Palmehave. For om søndagen kunne personalet tælle op mod 40 mennesker.

Storm_120412.indd 20

20

12/04/12 10.38

Storm_120412.indd 21

12/04/12 10.38

Storm P. og Ella Dyberg foran Rødby Rådhus. 1916. Tegning Mads fotograferet i Løkken foran Dybergplakaten, 1918. Privatfoto Ella Dyberg – Storm P. 1918. Plakat

Storm P. og Ella Dyberg var på deres første turné i sommeren 1916. Derfor har de taget opstilling på den brostens­ belagte plads foran Rødby Rådhus for at blive foreviget af Storm P. selv, som hermed tegnede sin første tegning til B.T. Det rejsende kunstnerpar har fået selskab af ’De 3 små Mænd og Nummermanden’, som var blevet født tre år før. I den anledning er der opløb i gaden: Arrestforvarerens hund snuser til nummermanden, en dreng vifter med et Dannebrogsflag og piller sig i næsen, et par kigger på i baggrunden – det er pianisten Valdemar Willumsen og fru Storm Petersen, og bag rådhuset stiger solen op.

Storm P.s syngende og spillende partner Ella Christina Dyberg (1890-1965) var født i Uppsala, men kom til at leve det meste af sit liv i København. Som ganske ung havde hun studeret klaver, sang, musikhistorie og kontrapunkt på Kungliga Musikaliska Akademien i Stockholm, og da hun også viste talent for at komponere, gik hun for at være lidt af et musikalsk vidunderbarn. Derfor havde hun planer om at fortsætte sine studier i Paris. Men det københavn­ ske forlystelsesliv og et engagement hos Lorry Feilberg på Frederiksberg spændte ben for en karriere som klassisk musiker. Måske havde Storm P. hørt hende, da hun medvirkede i en kabaret på Drachmann-kroen eller i ’Kunstner­ kabareten Edderkoppen’. I hvert fald blev hun hans partner ved en række arrangementer mellem 1917 og 1918. En af koncerterne fandt sted på Vallø Strandhotel, en anden − seks dage senere − på Skodsborg Badehotel. Det ved vi fra to af de plakater, som Storm P. selv tegnede i den anledning. I 1919 skiftede Ella Dyberg navn til Ella Heiberg.

Det var en vis Erik Heibergs skyld. Men ægteskabet kom ikke i vejen for hendes fortsatte karriere på de skrå bræd­ der. I starten af sin karriere indspillede hun også et par grammofonplader. I Storm P.s regi blev Ella Dyberg Ayoë Willumsens efterfølger. Men som tiden gik, var der også en række sangere, der fulgte efter efterfølgeren. Det var Charlotte Wiehe-Berény, Kylle Carlson Fønns, Hansy Petra (1887-1968) og Christian Gottschalch.

Storm_120412.indd 30

30

12/04/12 10.39

Storm_120412.indd 31

12/04/12 10.39

Storm_120412.indd 42

12/04/12 10.39

Storm P. optræder hver Dag i B.T. 1920. Plakat Fotografi af Storm P., der tegner en stribe med Peter og Ping. 1934. Foto: Nordisk Pressefoto

I 1920 var Storm P. blevet en af de skikkelser, som man identificerede B.T. med. Hver eneste dag kunne man finde en af hans tegninger i bladet. Derfor var en reklame for Storm P. også en reklame for B.T. − og vice versa. Her har manden med piben og pennen, hans to attributter, skildret sig selv fra ryggen i færd med at tegne nogle af alle de figurer, hvormed han dagligt gav sig til kende for sine læsere. Bag tegneren tårner en række skyskrabere sig op i synsfeltet. De er erindringer fra hans rejse til USA før. Ved at plante et stort Dannebrogsflag på toppen af dem har Storm P. her, som foreslået af Lars Dybdahl i bogen ’Den danske Plakat’, givet en ”relativering af sin egen tidligere absolutte amerikanisme”.

43

Storm_120412.indd 43

Rejsen til Nordamerika havde været en fejltagelse. Men det var en hel anden slags fejltagelse, der havde skaffet Storm P. stillingen som fast tegner ved B.T. I 1916 havde bladet bragt en notits om, at Storm P. var syg, hvilket var forkert. Kunstneren dementerede straks ved at sende bladets chefredaktør en munter tegning af sig selv og denne kommentar: ”Jeg har aldrig været saa rask, som jeg er nu. Naar De har kastet et Blik paa denne Tegning, som jeg har den Ære at overrække Dem, vil De kunde overbevise Dem om, at jeg legemligt set intet fejler, hvorimod... nej, tværtimod, ville jeg sige”. Brevet udløste en undskyldning fra chefredaktørens side – samt en ansættelse. Den 20. oktober 1916 stod Storm P.s første tegning i B.T. Den sidste tegning blev trykt i bladet den 5. marts 1949 – tegningen af Storm P. og Ella Dyberg i Rødby, gengivet side 30.

12/04/12 10.39

Storm_120412.indd 49

12/04/12 10.40

Storm P. fylder 60 og fejres af børn fra Ping Klubben. 1942. Foto: Poul Petersen Vil du være Medlem af Ping Klubben? Læs Søndags B.T.’s Børne Side! Efter 1927. Plakat

Ingen dansk tegneserie havde overgået ’Peter og Ping’ i popularitet. Og slet ingen dansk tegneserie havde tidligere inspireret til en sådan strøm af merchandise. Der var nærmest ikke den ting, man ikke kunne erhverve sig med de to sortklædte herrers portrætter: legetøj, sparebøsser, dukker, porcelænsfigurer og andre objekter fra en børnefamilies husholdning. Markedsføringen af serien resulterede i 1927 i oprettelsen af en særlig klub for børn og unge. ’Ping Klubben’, hed den, og den opfindelse havde Det Berlingske Hus ikke grund til at være utilfreds med. Allerede på sin étårsfødselsdag havde klubben 36.000 medlemmer, og da klubben var på sit højeste, havde 80.000 små og mellemstore danskere et særligt emblem som bevis på deres medlemskab. Året rundt kunne de tage del i diverse aktiviteter, som kun blev arrangeret for deres fornøjelses skyld: fastelavnsfester, julefester, skovture og masser af konkurrencer for børn. Disse tiltag var noget, der i høj grad knyttede børn, og dermed også deres forældre, tættere til avisen. ’Ping Klubben’ fik senere sit faste tilholdssted i ugebladet Søndags-B.T., som var en aflægger af B.T.

48

Storm_120412.indd 60

12/04/12 10.41

Ping Selen − Lovbeskyttet − Bæres af alle raske Drenge. 1928. Plakat Strækselen svigter aldrig. 1928. Plakat

I dag findes der et stort og varieret sortiment af trækseler, men de er alle sammen til hunde, der skal lære at løbe og trække. Der eksisterer også bungeejumping, spring med kæmpeelastikker, hvor mennesker højst frivilligt kaster sig ud fra høje positioner, efter at de er blevet forbundet til stedet med en lang elastik. Men strækseler til mænd er forsvundet ud af nutidens varesortiment. Storm P.s reklame for dem har ikke hjulpet på længere sigt. Som det fremgår af billedet, kan sådanne strækseler bruges til mere end at holde bukserne oppe hos dem, der er så heldige at eje et par af dem. Tegningen viser, at hvis der opstår ildebrand i en etageejendom, og brandstigen ikke kan nå op, vil strækseler af god kvalitet ligefrem kunne fungere som en livredder, selv for en kraftig person.

Hvis omstændighederne krævede det, kunne Storm P. tegne en hel almindelig person. Drengen på billedet, som stolt viser sine nye Ping-seler frem, er fremstillet i en for kunstneren sjælden naturalistisk stil. Sådan ser en rask dreng øjensynlig ud. For sådanne seler bæres af alle raske drenge, fortæller reklameteksten, som også er tegnet af Storm P. Reklamen er endnu et eksempel på såkaldt ’character merchandising’. For karakteren − det er Ping − er ikke kun afbildet på selen. Ping er også kommet til stede for at give sin anerkendelse til kende, og den lyder, som så ofte med Ping: ”–first class!”

61

Storm_120412.indd 61

Følgende opslag: Cabaret Lorry. International Cabaret Storm P. Ca. 1928-1929. Plakater

12/04/12 10.41

Motiv der lægger sig op ad Cirkusplakaten. Ca. 1935 Uden tekst: Cirkus. Ca. 1935. Plakat

I en række raderinger til sit værk ’Linearperspektiven, anvendt på Malerkunsten’ fra 1841 demonstrerede guldal­ dermaleren C.W. Eckersberg, hvordan det samme lys under forskellige forhold kan få mennesker til at kaste helt forskellige skygger. For der findes love i kunsten, som man må kunne beherske, for at gengivelsen af et stykke natur ikke bliver misvisende og til et vrangbillede. Lyset vil altid kunne bedrage den, der ikke nøjagtigt kender lysets vandring og virkning og behersker dem begge, og derfor kan man ikke altid slutte fra en skygge tilbage til den form, der kaster skyggen. Hvem havde f.eks. forestillet sig, at den mægtige djævel, der kaster med en kæmpekugle − eller måske med hele jordkloden − i Storm P.s plakat, blot er den monumentale skygge af en klovn, der leger med en bold. I baggrunden helt op ad den gule væg står en kraftig og stærkt nedringet dame i stropløs trikot. Hun er næppe bange for klovnen på det røde scenegulv. Men ligesom os andre har hun god grund til at frygte hans dæmo­ niserede skygge. Med denne plakat – og med sin tegning af den kraftige mand på scenen efter tæppefald − vil Storm P. måske fortælle os, at den kunstneriske oplevelse godt kan bygge på en illusion, men aldrig på en illusion, der kan undvære virkeligheden.

Storm_120412.indd 70

70

12/04/12 10.42

Storm_120412.indd 71

12/04/12 10.42

Storm P. i Bar Nyt Revyen, Betty Nansen Teatret. 1936. Foto: B.T. Du skulde hellere prøve Varelotteriet m.fl. 1935. 4 plakater Følgende opslag: – og saa skal vi spille i Varelotteriet – ! Udkast til plakater. Gouache

Når man er iført kameluldsfrakke, har håndsyede skindhandsker med knap og bærer et stribet slips, kører man med klatten. Eller også har man bare været heldig i Varelotteriet, som man kan se af plakaten. Varelotteriet blev stiftet i 1887 og var et landsdækkende spil med flere trækninger og hundredtusindvis af gevinster. På Storm P.s tid bestod gevinsterne mest af fødevarer og ting til hjemmets husholdning. Lotteriet havde sine rødder i håndværker­ branchen, og overskuddet gik til at støtte lærlingeuddannelser inden for håndværk og industri.

Storm P. lavede seks forskellige reklameplakater for Varelotteriets fremme, hvoraf de fire blev trykt. Hver plakat er bygget op som et møde eller en samtale og kan minde om Storm P.s ’Fluer’. Fordelen ved at spille i Varelotteriet fremgår så af mødet − og af den sociale eller mentale forskel mellem de to mænd, der træffer hinanden. Den ene er som regel glad og tilfreds, det er den anden ikke. Den ene har været heldig − og er måske ligefrem blevet rig, det er den anden ikke. Manden, der er ved at samle en hestesko op fra gaden, er et offer for gammel overtro. For i fordums tid blev hestesko betragtet som et ’ondtafværgende’ middel, som kunne bringe lykke. Men den smilende mand bag ham ved bedre. ”Du skulde hellere prøve Varelotteriet!” siger han.

De morsomste situationer findes imidlertid i de to udkast, der aldrig blev sat i produktion − og forblev udkast. År­ sagen kan være, at de på ironisk vis bruger Varelotteriet til at tematisere den uprøvede kærlighed mellem to ny­ gifte. I stedet for at give os den romantik, som ægteskabet lægger op til, lader Storm P. den nygifte pige sige: ”− Og saa skal vi spille i Varelotteriet!” For hun er nemlig praktisk anlagt, og end ikke dét at holde i hånd og betragte stjernehimmelen kan få hende til at glemme de fordele, der skjuler sig i dette lotteri. I det sidste af udkastene har Storm P. ladet den romantiske situation indramme af en dekorativ bort, der røber en vis fortrolighed med Thorvald Bindesbølls ornamentale sprog.

Storm_120412.indd 72

72

12/04/12 10.42

Storm_120412.indd 73

12/04/12 10.42

Hvad man kaster ud til fuglene, det ta’r rotterne – og hvad man kaster ud til rotterne, det ta’r fuglene!

Har De Lus? – Nej selvfølgelig ikke! – Har De Rotter? Ca. 1935. Udkast til plakat. Tusch, akvarel og blyant Har De Rotter? Ja – Ganske vist – ! Har De Osse Lus – ? Uha Nej. Ca. 1935. Plakat

Når det offentlige i dag advarer danskerne mod rotter, bliver der taget anderledes afskrækkende midler i brug, end Storm P. fandt det nødvendigt at gøre i midten af 30’erne. Tegneren var sandsynligvis blevet kontaktet af Landsud­ valget for Rottebekæmpelse for at udføre en plakat, der kunne sælge et ubehageligt budskab i en let humoristisk indpakning. De tre små rotter, der titter frem af hullerne i plankeværket nederst til højre i Storm P.s tegning på modstående side, kan nærmest gå for at være en slags kæledyr. De er slet ikke skildret i deres normale rotteroller som frygtede og forhadte smittebærere af sygdomme som tyfus, lungesygdomme, blodsygdomme m.m. Storm P. synes især at have tegnet dem ind i sin plakat, fordi to herrer taler om dem. Derved spiller tekst og billede sammen.

I det udkast til plakaten, som (sandsynligvis) ikke er blevet anvendt, glimrer rotterne ved deres fravær, undtagen som de to mænds samtaleemne. Her er replikskiftet også vendt om i forhold til plakatens, og kun ytringen ”Uha”, der udtrykker et vist ubehag, står tilbage som en ren taleboble. Af udkastet kan man se, at Storm P. først tegnede sit forlæg op med blyant, før han rentegnede det med tusch. Det er en teknik, der den dag i dag anvendes af mange bladtegnere.

Offentlige kampagner for rottebekæmpelse havde man kendt længe før Storm P.s plakat. På grund af forekomsten af pest blev der i 1921 vedtaget en ny og drastisk skærpet lov om rottebekæmpelse, der var obligatorisk for alle sø­ købsstæder og kommuner med trafikhavne, og det vil sige både København, Frederiksberg og alle købstæder i Danmark. Storm P.s plakat skal ses i forlængelse af denne intensiverede indsats.

Storm_120412.indd 76

76

12/04/12 10.43

Storm_120412.indd 77

12/04/12 10.43

peter michael hornung

plakatfuld

Aldrig har mure, vægge og plakatsøjler været morsommere, end dengang Storm P. selv var på plakaten. Det er han kommet igen med denne bog - den første samlede udgivelse med alle de plakater, som Danmarks største og mest produktive humorist udførte i løbet af sin lange karriere.

denne bog er

af

storm p.s bedste

9 788792 596949

Peter Michael Hornung er kunstredaktør og -kritiker ved dagbladet Politiken siden 1988. Desuden er han forfatter til en række bøger om danske kunstnere.

storm p. museet

ISBN 978-87-92596-94-9

tekst: P.M. hornung udgivet af storm p. museet