1
Fredag kl. 16.30 -
Hej Mettepigen, det’ din mor!
-
Øh… hej mor. Er der noget galt?
-
Nej da, hvorfor skulle der være det? Jeg ringer til min datter for at høre, hvordan hun har det? Det er der vel ikke en lov imod?
-
Nej nej, men det er jo fredag. Vi plejer at tale sammen om søndagen.
-
Ja, og apropos det, så er det jo Mors dag på søndag. Jeg ved jo ikk’, om du har nogle planer, og det er selvfølgelig fint, hvis du har… Både dig og din bror har altid så meget om ørerne. Din bror har i hvert fald altid noget, han skal… Men, far og jeg tænkte, at det måske ku’ være, at du havde lyst til at komme forbi? Altså, det er jo ikk’, fordi vi skal gøre noget ud af det, bare til en kop kaffe eller noget? Det kunne være så hyggeligt. Så ku’ vi jo også lige få kigget på de kasser med dine gamle sager, som jeg har samlet til dig. Vi ku’ jo slå to fluer med et smæk, som man siger.
-
Kirsten, hold nu op. Selvfølgelig kommer Mette da til Mors dag, det gør hun altid!
-
Er det far, der siger noget?
-
Bent, hold nu op med at råbe, når jeg taler i telefon! Undskyld, Mettepigen, det er bar’ far, der blander sig som sædvanligt.
-
Men mor, vi plejer jo at ses på Mors dag, så mon ikke…
-
Jamen, jeg ved jo godt, at du har travlt på laboratoriet. Hvordan går det for øvrigt med det der forsøg?
-
Det går faktisk rigtig godt. I sidste uge gjorde vi virkelig store fremskridt, og nu på ons…
-
… Du må endelig huske, at der bestemt ikke er nogen tvang. Og det er jo heller ikke, fordi jeg er den store tilhænger af Mors dag, det ved du. Jeg er overbevist 2
om, at Mors dag bare er et smart reklamestunt opfundet af Interflora eller Frellsen chokolade! Om jeg forstår, at folk falder for det? Jeg er fuldstændig ligeglad med blomster og chokolade… det ved du! -
… Ja, det er bare selskabet, der betyder noget… det ved jeg.
-
Jamen, det er da noget pjat, at sku’ gi’ sin mor gaver på en bestemt dag, når det hverken er fødselsdag eller jul. Hvis man skulle ha’ lyst til at gi’ sin mor lidt særlig opmærksomhed, kan man vel give hende en buket blomster eller en æske chokolade hvilken som helst dag og ikke på en bestemt dag, bare fordi Interflora har valgt det. Vi giver jo heller ikke gaver på Fars dag…
-
Vi plejer slet ikke at ses på Fars dag.
-
Nej, men det er altså også, fordi den ligger så dumt. Jeg har altid rygende travlt på biblioteket på det tidspunkt. Det er jo lige inden, alle skal ha’ bøger med på ferie, så der er vitterlig ikke en ledig stund. Hvis du vidste hvor mange, der tror, at vi ligger inde med et uudtømmeligt lager af Jussi Adler-Olsens og Sara Blædels bøger. De tænker slet ikke på, hvad det kost…
-
… Nej, Fars dag er selvfølgelig heller ikke noget at fejre… nej, nej da!
-
Pas bare dit stamtræ, Bent! Det er jo ikk’ til at føre en samtale, når du sidder der og bræger. Nå, hvor kom jeg fra, Mettepige? Jo, altså hvis dig og Tob… åh… jeg mener… hvis du har lyst til at komme!
-
Det er helt okay, mor. Du må godt sige hans navn. Han er jo ikke Voldemort, han er bare ikke min kæreste længere.
-
Mette, du må altså tale lidt tydeligere, du mumler! Men, du må kunne forstå, at det altså er virkelig svært at vænne sig til. Det var jo trods alt fire år, hvor han var en stor del af vores liv. Vi skal lige vænne os til, at det bare er dig nu… som man siger.
-
Det er i orden, mor. Men ja, det er jo bare mig nu… som man siger.
3
-
Nu ska’ du ikke ta’ sådan på vej, Mette. Det var jo ikke sådan ment, men du må kunne forstå, at vi bare synt…
-
… syntes, at han var helt fantastisk. Ja, det er jeg klar over. Men altså bare ikke som min kæreste!
-
Din far og jeg holdt meget af ham, og det skal du være glad for. Jeg kender mange, som har store problemer med deres svigerbørn. Grethe kan stadig ikke holde sin svigerdatter ud, især ikke efter, at de har fået lille Oskar. Svigerdatteren vil ikke engang lade hende skifte ham. Det er da noget underligt noget, tænk ikke at kunne få lov til at give sit barnebarn en ren ble på!
-
Men nu er Grethe måske heller ikke altid så velkoordineret, især ikke sidst på dagen!
-
Du mumler, Mette! Du må altså tale tydeligt, hvis du vil ha’, at jeg skal høre, hvad du siger. Nå, men hvor kom vi fra?
-
Det var vist angående på søndag…
-
Ja, så du kommer altså på søndag?
-
Selvfølgelig kommer Mette på søndag, det har jeg jo hele tiden sagt.
-
Schyy, Bent! Mettepigen, skal vi sige klokken to? Så bager jeg den citronkage, som du er så vild med. Ja, det er egentlig utroligt, at det stadig er din favorit, du kan ikk’ ha’ været mere end fem år, første gang du smagte den.
-
Ja, det er godt nok utroligt…
-
Nu falder du ud. Hvad sagde du?
-
Jeg sagde, at det ville være fint med søndag klokken to, og jeg glæder mig til din citronkage.
-
Det lyder godt, Mettepige, og husk, at du behøver ikk’ tage noget med, bare dit søde selv, for det er virkelig ikke nødvendigt med gaver på Mors dag. Marianne nævner godt nok hvert år, at hun altid får roser af sin søn, når han kommer med børnebørnene på Mors dag, og Hanne gør også et stort nummer ud 4
af, at hendes Camilla stiller med tulipaner, men sådan er jeg altså ikke, det ved du. Det betyder overhovedet ikke noget, om jeg får ranunkler eller ej, jeg vil bare glæde mig til at se dig. -
Jamen, så siger v…
-
Åh… tiden er da løbet helt fra mig. Jeg bliver nødt til at lægge på nu, Marianne henter mig om ti minutter vi skal på Charlottenborg. Men vi var vist også færdige. Vi ses på søndag til Mors dag!
Note til Mettepigen: 1. Undersøg om Mors dag i virkeligheden er en opfindelse af de to nok så kendte djævle ved navn Interflora og Frellsen. 2. Køb gule ranunkler til mor (ikke bonderoser, selvom de ligner til forveksling).
5