Teddy Petersen
Skriv så det fænger
Frydenlund
Skriv så det fænger 2. udgave, 1. oplag, 2011 © Frydenlund og forfatteren ISBN 978-87-7887-868-7 Grafisk tilrettelæggelse: Anette Oelrich Grafisk produktion: Balto Print, Lithauen Forside og illustrationer: Boris Boll-Johansen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212. Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice
Indhold Allerførst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Kapitel 1: Vort modersmål er dejligt – men det klinger forskelligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Om forskellen mellem vores daglige sprog og de mange andre slags dansk, der findes. Og om, at sprog kan smitte. Kapitel 2: Vi går tættere på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . fortæller, at der er grænser for, hvor meget man kan fortælle på én gang: Informationstæthed. Og om værdien af at skrive et meget konkret sprog.
26
Kapitel 3: Et sprogligt forhindringsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 udpeger to typer ord, man skal passe på, når man vil skrive, så det er til at forstå: verbalsubstantiver og passiver. Kapitel 4: Om laaaange sætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 advarer mod lange sætninger – og især kunstige sætninger. Kapitel 5: Også ord kan være vanskelige . . . . . . . . . . . . . . . 43 drejer sig om andre ord, der kan drille, fordi de er sjældne, besværlige eller oppustede. Og så er der det lille ord ”man”. Kapitel 6: Det var det! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Om det afgørende vigtige: Du skal bruge aktive udsagnsord. Og tillægsord, der sætter fantasien i sving. Kapitel 7: Brug dine sanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Om at bruge sine sanser og sætte ord på: øjnene, ørerne, næsen, tungen, fingerspidserne. Kapitel 8: Øjnene på vid gab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 fortæller mere grundigt om at sætte ord på det, man kan se. Om at beskrive, så det bliver som at være der selv. 5
Kapitel 9: Hvad ligner det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 At finde på gode sammenligninger, bruge metaforer og samtidig passe på klicheer. Det er vigtigt at variere sit sprog. Endda selv at finde på nye ord. Kapitel 10: At rapportere fra virkeligheden . . . . . . . . . . . . . 97 Inspirerer med lidt længere tekster, skrevet af journalister på arbejde. Om et tabt præsidentvalg. Om når det brænder, og når jorden skælver. Kapitel 11: At fortælle en historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Om at fortælle en god historie. Om avisernes nyhedstrekant. Om berettermodellen. Om andre måder. Hvordan begynder man? Hvordan holder man sin læser fanget? Kapitel 12: Værdiladning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 røber, at ord bærer på forskellige værdier og holdninger. At man må vælge. Kapitel 13: Du må godt lege med ordene . . . . . . . . . . . . . 133 . . . bare det giver mening. Kapitel 14: Sprog for øret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 fortæller lidt om det særlige ved radio- og tv-sprog. Kapitel 15: At få øje på sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 giver gode råd om, hvordan man forbedrer sit eget og andres sprog – og holder det ved lige. Om sproglig kritik. Kapitel 16: Erfarne råd om at skrive . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Kapitel 17: Lix-analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 ”Det kølige sted med træet” – af Jan Stage. . . . . . . . . . . . 164 Allersidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Aller-aller-sidst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171
6
K a p i t el
4
Om laaaange sætninger
Det er klart, at man, hvis det er absolut nødvendigt, kan overveje at lave tekster, hvor man, ved hjælp af indskud (eventuelt i form af parenteser), men også – som her – ved hjælp af nogle tankestreger, når op på nogle meget lange forløb, men det er også, måske med det eksempel, du er i gang med at pløje dig igennem netop nu, indlysende, at det bestemt ikke (måske nærmest tværtimod) er en teknik, man som skribent skal betjene sig alt for meget af, fordi det – som du formodentlig så småt er ved at blive overbevist om – er utrolig besværligt at have med meget lange konstruktioner og guirlandelange kæder af sætninger at gøre.
38
Forklaringen er enkel nok: Der bliver for meget at holde rede på. Det bliver for besværligt at læse. ”For så vidt angår grundlovens § 78, stk. 2, om opløsning af foreninger der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold mv., bemærkes det i den tidligere redegørelse, at fastlæggelse af den nærmere rækkevidde af denne bestemmelse ikke kan antages at have den store praktiske betydning, idet de foreninger, der er omfattet af stk. 2, også uden bestemmelsen ville være ulovlige efter grundlovens § 78, stk. 1”,
skrev rigsadvokaten i en redegørelse. Og skattevæsenet i en dansk kommune skrev, at ”Forinden der tages endelig stilling til det tidligere indsendte materiale for skatteåret 2008/2009 og 2007/2008 har vi, da det ikke har været muligt at foretage en revisionsmæssig gennemgang for disse år, da regnskabsmaterialet ifølge Deres oplysninger er stjålet, besluttet at foretage en revisionsmæssig gennemgang af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2007”.
39
Grundlæggende vil vi som læsere gerne have at vide, hvem der gør hvad, og det får vi at vide i grundled og udsagnsled. Der er som nævnt andre sproglige mekanismer, der skjuler de to vigtige oplysninger, men her er pointen lange sætningskonstruktioner. I rigsadvokatens tekst er det primært passiver, men det er også en lang kæde af sætninger. Det samme forekommer hos skattevæsenet, men her er det også markant, at der bliver for langt mellem grundleddet ”vi” og udsagnsleddet ”har besluttet”. Var det kære væsen begyndt med ”Vi har besluttet (…)”, var der kommet en hel anden sætning ud af det. Det gode råd: Lav ikke dine sætninger alt for lange. Og lad være med at lave alenlange kæder af sætninger. Da jeg engang havde fortalt journaliststuderende om meget lange konstruktioner som noget fælt, mødte en af dem op næste dag med et litterært eksempel: En konstruktion af sætninger uden punktummer eller andre store afbrydelser, som fortsatte over cirka 1½ bogside – og det var fornemt og helt suverænt! Fordi det var en jagtbeskrivelse, hvor netop den opbygning var genial. Læseren fik ikke et sekunds chance for at falde til ro eller stå af, men var, netop på grund af den sproglige opbygning, stakåndet og fuldstændig opslugt tvunget med på jagten hele vejen over den russiske steppe og videre frem til det afgørende skud, så man forpustet kunne tage sige en pause. Puha! Og naturligvis kan man et par gange om året bruge sådan en konstruktion for effektens og variationens skyld. Den polske journalist Ryszard Kapuscinski (1937-2003), berømt for sine reportager, gør det i indledningen til sin bog Rejser med Herodot, hvor der er endog meget langt ned til grundled og udsagnsled: ”Inden Herodot begiver sig ud på sin lange rejse, klatrer op ad stejle bjergsider, sejler over havet med sit skib, rider sin hest i det uvejsomme Asien, inden han støder på de mistroiske skythere, opdager Babylons vidundere og udforsker Nilens hemmeligheder, inden han lærer hundrede andre steder at kende og ser tusinde ubegribelige ting, dukker han for et øjeblik op i de forelæsninger om det antikke Grækenland, som (…)”. Det er ikke på nogen måde nemt for læseren, og til forskel fra 40
den litterære tekst er Kapuscinskis pointe ikke overbevisende. Så ingen tvivl om moralen: De gode råd er gode nok. De gælder altid – medmindre man står i en speciel situation, hvor det undtagelsesvis er muligt og virkningsfuldt at gøre noget helt andet!
Lange sætninger, der er værre ... Lange sætningskonstruktioner er vanskelige. Hvis de oven i købet er syntetiske, er de helt umulige. Syntetisk betyder oprindelig ”noget, der er sammenbygget”. I modsætning til analytisk, der er ”at opløse noget”. Sprogfolk skelner mellem syntetisk sprog og analytisk sprog. Et sammenbygget, knudret, labyrintagtigt sprog i modsætning til det opløste, gennemskuelige og umiddelbart tilgængelige sprog. Langt hen samme karakteristik som forskellen på fagligt sprog og dagligt sprog, såmænd! Tænk på, at i dagligdags betydning er ”syntetisk” det samme som ”kunstigt” – i modsætning til det naturlige. Vores fælles dagligsprog opbygger sine sætninger naturligt. Det vil sige, at vi får oplysningerne i den rækkefølge, vi har brug for dem, så vi til sidst kan sige: Aha! og være blevet meget klogere. En sætning, der er kunstigt opbygget, gør det modsatte. Den gemmer de vigtigste ord henne i sætningen, og det belaster vores hukommelse. Ikke den langtidshukommelse, vi husker barndom eller cpr-nummer med, men vores korttidshukommelse, hvor vi opbevarer de oplysninger, vi har brug for i få sekunder. F.eks. mens vi afkoder meningen med en sætning: ”Den 23. april blev forslaget om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter vedtaget.”
Først ved ord nr. 15 i sætningen får man at vide, hvad alt det foregående skulle bruges til. Indtil det øjeblik kunne vi f.eks. ikke vide, om forslaget blev forkastet. Det betyder, at man som læser skal oplagre 14 ord, inden man får at vide, hvad de skal bruges til. Det er trættende! Og det er det, fordi vores korttidshukommelse ikke er indrettet sådan – det kræver derfor ekstra energi, at den bliver belastet. Det kan blive værre. Vi fordobler antallet af ord, læseren skal 41
opmagasinere, inden nøgleordet kommer: ”Trods omfattende undersøgelser for godt en million kroner lykkedes det først efter 8 år at afsløre, at en 51-årig kvindes kroniske diarre havde sin årsag i særdeles kraftig kaffedrikning”.
Først det allersidste ord (nr. 29) giver nøglen til hele sætningen. Indtil da kunne det lige så godt have været strikning, onani, gen-
nemtræk eller fedme! Endnu en gang er det værd at notere, at disse sproglige forhindringsløb ofte har mere end én forhindring i sig. Her gav jeg et eksempel på syntetisk opbygning. Jeg kunne også have brugt eksemplet til at illustrere informationstæthed. Det gode råd: Find ud af, hvilke ord der er nøgleord i din sætning – og lad så være med at anbringe dem til sidst. Fra sætningerne tilbage til de enkelte ord. Flere forhindringer. 42