Mod til succes - Soulaima gourani by SAXO.com

Soulaima Gourani deler i denne bog ærligt og inspirerende ud af sin egen historie og egne erfaringer og krydrer dem med skarpe meninger om, hvordan du bryder ud af din komfortzone. Hun kommer ind på fremtiden, arbejdsliv, karriere, konkurrenceevne, viljestyrke, ansvar og udholdenhed. Det handler om at finde sin rette hylde, turde sætte ambitiøse mål for sig selv og sige dem højt – vælge vejen til succes og arbejde benhårdt på at nå i mål. Og om at ville gøre en forskel. Soulaima Gourani er iværksætter, virksomhedskonsulent, bestyrelsesmedlem, efterspurgt foredragsholder og blev i 2012 udråbt af World Economic Forum som en af de meget få Young Global Leaders i verden. Er i 2013 blevet kåret som en af ”Nordic Thinkers 20” af Nordic Business Forum og i 2014 som en af ”40 under 40 Europe” af EuropaNova, Friends of Europe og EU. Soulaima sover med skoene på og vil gerne motivere dig til at gøre det samme.

soulaima gourani

• Find din mission • Invester i dig selv • Styrk din udholdenhed • Nå dine mål

☝

Så kys funktionærmentaliteten farvel og:

mod til succes

Keder du dig på jobbet – eller i det hele taget? Er du træt af chefen? Er du bitter over, at din kollega blev forfremmet i stedet for dig? Eller ærgrer du dig over, at du aldrig forfulgte din drøm? Der kommer IKKE nogen og redder dig – til gengæld har du alle muligheder, hvis du tør.

politikens forlag www.politikensforlag.dk

SOULAIMA_omslg_final.indd 1

17/12/13 13.27

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 2

19/12/13 11.31

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 3

19/12/13 11.31

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 4

19/12/13 11.31

soulaima gourani

mod til succes

politikens forlag

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 5

19/12/13 11.31

Forord 8 Soulaima Gourani – lang historie kort 14 Fragmenter af en reaktion 17 The Ebbe Krogh Moment 23 Against all odds 28 Det hele begynder med dig selv 31 Sulten efter mere 33

Kapitel 1. Flyt dig! 36 De seks typer frygt 39 Vi hader forandring 50 Bryd ud af skallen 56 Ud af funktionærfælden 58 Gør indtryk 63 Kend dine styrker 66 Brug din viljestyrke 70 Tro på det 75 Sæt dig et mål 78

Kapitel 2. Sig det højt 82 Rollemodeller 84 Fordomme om køn 87 Lær at tackle modstanden 89 Kejserens nye klæder 92 Lige meget værd 94 Noget at løbe efter 96 Baglandet i orden 101 Fremtidens arbejdsmarked 104 Hav fokus på din markedsværdi 108 Vælg din vej 111

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 6

19/12/13 11.31

Kapitel 3. Invester i dig selv 114 Træf den rigtige beslutning 116 Få råd til din frihed 120 Sig farvel til stereotyperne 124 Udsæt dig selv for feedback 127 Ud af komfortzonen 129 Skab relationer 133 Del din viden 135 Kommuniker, hvad du kan 138 Skab dit eget held og få det til at ske 142 Færdiggør dit level 144 Hold kampformen 146 Hårdt arbejde og afsavn 149 Der kommer ingen og redder dig 152

Kapitel 4. Tro på det og hold ud 154 Pigerne efter drengene 157 Hav fokus på dit talent 159 Ryd op i dit liv 161 Vær tro mod dig selv 163 Brug tiden 165 Styrk din modstandskraft 168 Sov med skoene på 171 Ingen lette løsninger 172 Værdien af at kæmpe 174 Vær sulten 176 Pas på mageligheden 178 Slut fred 179 Når dit peak kommer 183 Din egen balance 185

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 7

19/12/13 11.31

At leve er det sjældneste af alt i verden. De fleste mennesker eksisterer, ikke andet.

Oscar Wilde

forord I 2001 kom jeg tilbage til Danmark efter at have boet nogle år i blandt andet Norge. Da jeg ankom med min flyttevogn til Nyhavn, kendte jeg stort set ingen i Danmark. Ikke ud over lidt sporadisk familie og nogle gamle venner. Jeg skulle bygge en helt ny afdeling op for en norsk virksomhed. Det skulle jeg gøre uden et nævneværdigt budget og uden danske kolleger. Jeg lå og samlede kabler under det første skrivebord, købte printerpapir og varetog alle funktioner på én gang. Jeg rejste land og rige rundt for at opbygge en kundekreds, et navn og en forretning. Ingen vidste, hvem jeg var. Jeg elskede det. Alt det nye og uventede. Mindre end tre år efter sad jeg i en stilling hos Maersk Data

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 8

19/12/13 11.31

forord

og modtog den ene talentpris efter den anden. Et finere job på papiret, men ikke i realiteten, skulle det vise sig. Det var starten på den karriere, hvis op- og nedture jeg har delt med jer i min første bog Tag magten over din karriere. I dag bor jeg på Nørrebro med min lille familie og har verdens sjoveste, frieste og mest udfordrende job. Føler du, at du er en succes? Hvad er succes? Er det noget, der kommer af, hvad der står på dit navneskilt eller dit visitkort? Ved du, hvornår du har succes, og bliver man lykkelig af at have succes? Succes handler om modet til at finde sin rette hylde, stå ved det og føle, at man udretter noget relevant, og at man er en del af noget større end sig selv. For mit eget vedkommende er succes noget, der flytter sig. Det er der i et sekund, og så fyldes jeg med en frygt for, at det skal forsvinde. Jeg tør ikke nyde plateauer. Jeg kæmper mig hele tiden videre. For rigtig mange ender visionen om succes og drømmejobbet som en kamp mod kedsomheden – i et job, de ikke kan lide, for en chef, de ikke bryder sig om. Arbejde bliver noget, der bare skal overstås, som vi kun gør af sur pligt, og ikke fordi det er noget, vi elsker at gøre. For få af os finder vores ’hylde’, og vi går rundt og føler, at der ikke er nogen udvej. Det accepterer vi, selv om mange af os arbejder flere timer i døgnet, end vi sover og har fri. Det er uværdigt.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 9

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

Jeg er så privilegeret, at jeg daglig møder og arbejder sammen med nogle af verdens mest succesfulde mennesker inden for politik, forretning mv. Og de fleste af dem føler sig faktisk ikke som en succes. De fleste af dem har haft en svær baggrund og har følt livets modstand i rigelige mængder. Mange af dem er blevet til noget mod alle odds. De har set udfordringer, ikke problemer. Og de har kæmpet, slidt og slæbt for deres succes. De føler sig ikke heldige, de er hårdtarbejdende. De er sultne og modige og har satset alt eller meget på at nå til, hvor de er i dag. De er ’bare’ mennesker – men de er ofte på en mission, deres benzin er kraftig, og de kører langt på literen. De vil ikke nøjes med. De vil ikke finde sig i kedsomhed og stilstand. De leder ikke efter drømmejobbet. De læser ikke reglerne, de skriver dem ofte selv. De tør gå forrest, de tør være de første og de eneste. Det er mennesker, som har inspireret mig til at dele mine tanker om mod og succes med dig.

Det er, som om det er umuligt at skabe sult i et paradis som Danmark.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 10

19/12/13 11.31

forord

Jeg oplever ikke, at der er den sult i samfundet, som vi har brug for, hvis vi skal kunne udvikle os i det tempo, der er brug for. Som ung dansker er jeg bekymret for, hvordan det skal gå Danmark de næste 10 år. Hvad skal vi leve af i fremtiden, og hvordan skal vi øge vores individuelle produktivitet, kreativitet, innovationskraft? De fleste unge, der færdiggør en uddannelse, tænker mere over, hvilket job de kan få, og mindre på, hvilket job de kan skabe. Hvad er konsekvensen af det? Hvad driver dig? Er du sulten?

Jeg møder godt og vel 80.000 mennesker på et år gennem mit arbejde. Alt for mange mennesker passerer mig uden at gøre et stort indtryk. Det samme sker sikkert for dig. Vi husker ikke alle, vi møder, og ikke alle husker dig. Årsagen skal findes i, hvordan vi dømmer og tiltrækkes af mennesker. Vi beslutter os faktisk allerede inden for et sekund, om et menneske er ven eller fjende. Men små korrektioner i din måde at kommunikere, tænke og handle på kan ændre alt det. Hvis du skaber dig en større platform, kan du ændre det, du gerne vil ændre i dit liv og i det samfund, du er en del af. Mange tror fejlagtigt, at de kommer længst med stærke faglige kvalifikationer. Men forskningen viser nedslående resultater: Det er langtfra altid den fagligt dygtigste, der når længst.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 11

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

Det er det, jeg kalder for Susi og Leo-effekten. Du er nødt til også at vække personlig tillid for at kunne gøre indtryk og blive husket af folk. Det er altafgørende for din karriere og dine muligheder. Og så skal du arbejde hårdt. Vi kommer til at misunde vores børn deres alderdom. De vokser op i en helt anden og på mange måder meget mindre verden, end vi er vokset op i. Relationer kan skabes og plejes på tværs af landegrænser som aldrig før, og vores børn vil i kraft af deres sprogkundskaber kunne gøre sig forståelige i langt højere grad, end vi kunne. Teknologien udvikler sig mindblowing de næste år. De unge, som i dag er 10-15 år, kommer til at forandre den måde, vi arbejder og er sammen på. Vi står over for en helt utrolig tid, og mange af os har ikke gjort os begreb om, hvad det er for en verden, vi skal være ’gamle’ i. I øjeblikket forlænger vi menneskers liv med næsten tre måneder hvert år, og på sigt vil vi måske kunne fordoble menneskets levealder. Men hvad hjælper det at leve længe, hvis vi ikke rigtig lever livet? Jeg er fortaler for et mere reflekteret samfund. Hvor folk tager ansvaret for deres eget liv. For så længe der er nogen, som hænger i bremsen, kommer vi ingen vegne. Hverken som individer eller samfund. Jeg vil gerne dele min livsfilosofi og føler

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 12

19/12/13 11.31

forord

en stærk trang til at inspirere folk omkring mig til at finde deres eget talent og deres egen passion. Til at turde have en vision og store ambitioner. Og til at lykkes med det. Der er undersøgelser, der viser, at folk, som ikke bruger sig selv, og folk, der får lov til at være i fred, dør hurtigere. Stilstand og passivitet er bare ikke godt for mennesker. Vores hjerneceller dør, hvis vi ikke bruger dem. Men den ’gymnastik’, dit liv har brug for, skal du selv tage ansvaret for. Der kommer ingen og ’redder’ dig, ingen tager ansvaret for dig. Og det er i virkeligheden den gode nyhed: Du har alle muligheder. Hvis bare du vil og tør. Denne bog indeholder mine tanker om liv og karriere, baseret på de seneste 10 års mere end 10.000 timers arbejde ude i felten – i erhvervslivet verden over – og mine oplevelser som Young Global Leader (YGL), nr. 15 på listen over de 20 mest markante tænkere i Norden (Nordic Thinkers 20) og som en af de ’40 under 40’ i Europa. Jeg vil gerne dele mine tanker, mine skyggesider, meninger, holdninger, observationer og forskning med dig. For at skabe debat – og for at inspirere dig til at tage stilling til dit eget arbejdsliv, så du også kan skabe forandring i øjenhøjde. Dette er en bog om mærkesager, mod og håb – om at tænde en gnist, der får dig til at brænde uden at brænde ud. – Soulaima Gourani

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 13

19/12/13 11.31

Jeg har min frihed, men den er ingenting værd, hvis den ikke indbefatter friheden til at fejle.

soulaima gourani – en lang historie kort

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 14

19/12/13 11.31

soulaima gourani – en lang historie kort

Jeg er født i det Marokko den 1. december 1975, i byen Safi. Jeg har en storesøster og en storebror. Min søster døde i 2011 af nyresvigt i en alder af 40 år. Hun sad hele sit liv i en kørestol som multihandicappet. Den dag i dag synes jeg, at et af de største privilegier i livet er at kunne rejse sig op og gå sin vej eller gå hen til noget – at være i bevægelse. Jeg sætter pris på min mobilitet, måske netop fordi hun ingen havde. Bagsiden af medaljen er, at jeg er blevet sådan et menneske, der minder om en løbsk hest. Jo mere man prøver at tøjre mig, jo mere får jeg lyst til at løbe. Alt, der holder mig inde eller nede, giver mig energi til at sprænge rammerne. Jeg vil sprænge normer og har det svært med traditioner og gentagelser. Min mor er dansk, min far var araber. Jeg var 4 år, før jeg fik jeg mit danske statsborgerskab, til trods for at vi havde boet i Danmark, fra jeg var få måneder gammel. Jeg tilbragte mine første leveår på Fyn, blandt andet Vollsmose. Vollsmose har på mange måder dannnet ramme om min tidlige barndom. Selv efter vi flyttede derfra, kom jeg der meget, fordi min onkel og tante boede der i mange år. Og min svigermor bor der stadig. Senere flyttede vi til Odense city, ved Kongens Have, hvor mine forældre fandt en lejlighed. Her husker jeg stemningen på og omkring Odense banegård. Allerede som barn opsøgte jeg leben og mennesker og fandt en indre ro ved at være omgivet af mange, gerne fremmede mennesker.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 15

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

Min far var oprindelig sømand og havde, da han døde i 2006, set det meste af verden. Han blev uddannet ingeniør på Odense Teknikum. Han var oprindelig muslim, men det var svært, når man var gift med en dansk pige fra en arbejderfamilie i Odense. Så han konverterede til kristendommen for at blive accepteret, men selv om han brugte hele sit liv på at blive en del af det danske samfund, blev han aldrig lukket ind. I slutningen af 1970’erne boede vi i Nordjylland. I Sejlflod, Egense, Storevorde og Mou, hvor jeg gik i henholdsvis børnehave og folkeskole. På de kanter var jeg meget eksotisk, og min mor blev stoppet på gaden og tilbudt penge, for at folk kunne få lov til at betragte mig. Det skete såmænd også i Odense. På et tidspunkt skulle min far træffe valget, om han ville blive ved med at rejse og se sin familie for lidt. Han var ret opfindsom og prøvede fx at slå sig ned som privatdetektiv. Det blev selvfølgelig ikke til noget. På det tidspunkt boede vi på en gård oppe ved Mou, og en dag kom han hjem og fortalte min mor, at han havde byttet gården med et hotel i Padborg. Altså flyttede vi til Padborg, og de første par år gik det rigtig godt. Det var noget af en omvæltning, men desværre ødelagde det vores familie. De arbejdede utrolig hårdt og altid. Alle, som vokser op i restaurationsbranchen, ved, at det er noget af en barndom. Der mistede jeg på en måde mine forældre, og til sidst gik de desværre konkurs.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 16

19/12/13 11.31

soulaima gourani – en lang historie kort

I Padborg var der på mange måder også dødssygt, og der skete meget lidt. Her begyndte jeg allerede i 3. klasse at drømme mig frem til den dag, hvor jeg selv kunne bestemme, hvor jeg skulle bo. Jeg begyndte at tælle dage, til jeg kunne flytte hjemmefra. Men pludselig måtte vi altså rejse fra alt i Padborg, og jeg forlod mit første meget tætte venindeforhold. Et brud, det tog mig lang tid at komme over.

Fragmenter af en reaktion Vi flyttede fra Padborg til Jegerup, en lillebitte by nær Vojens med 439 indbyggere. Min mor og far havde købt den lokale kro. Jegerup var et lille samfund med en lokal købmand, en bager og en lille skole. De første tre måneder af min tid i Jegerup kæmpede jeg mig gennem skoledagene og oplevede at blive truet på liv og lemmer af de lokale landsbybørn, som bestemt ikke havde plads til en som mig. Med udsigt til daglige bank, ingen, der gad lege med mig, udeblevne fødselsdagsinvitationer og gruppearbejde, hvor jeg fik lov til at være i gruppe med mig selv – og en skole, der intet gjorde for at komme mobningen til livs og intet gjorde for få

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 17

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

mig integreret, tog jeg sagen i egen hånd. Jeg nægtede simpelthen at gå i skole. Så vidt jeg husker, gik der et par måneder, før jeg fik lov til at starte på en lidt større skole i Vojens (8.000 indbyggere). Jeg fik det bedre på den skole, hvor udvalget af venner var lidt større. Jeg blev aldrig glad for selve skolen, men jeg udviklede nogle ret gode venskaber. Især med en pige, som desværre mistede livet for et par år siden. I Vojens begyndte jeg også at hjælpe til på den lokale Radio Vojens og oplevede en stor glæde ved at tale direkte ud i æteren, de gange jeg fik lov til det. Jeg mærkede pulsen stige, glæden ved at have et ’publikum’ var vakt. Jeg har altid været meget ambitiøs med et utrolig højt drive. De fleste har det lidt svært med mig, fordi jeg fylder så meget, tager rummet, taler højt og meget og bare klør på, når der er noget, jeg gerne vil. Jeg er ofte den, der taler højest og mest. Jeg er engageret, nysgerrig, spørgende og søgende. Det kan virke voldsomt på folk. Jeg har hovedet fuld af oplevelser, jeg gerne vil dele, om folk, jeg har mødt, og samtaler, jeg har haft. Nogle opfatter det som pral og selvpromovering. På et tidspunkt i 4. klasse fik min matematiklærer nok af mig. Han var sikkert velmenende, for han var ikke et ondt menneske. Han sagde: ”Soulaima, du bliver nødt til at skrue ned for dine ambitioner og forventninger til livet, for det kommer aldrig til at ske: Du er pige, du er mørk, og du hedder Soulaima. Det kommer aldrig til at gå godt.” Jeg slog mine bøger sammen og forlod klassen. Jeg

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 18

19/12/13 11.31

soulaima gourani – en lang historie kort

gik hjem og sagde, at jeg havde samarbejdsproblemer med matematiklæreren, og at jeg ikke agtede at gå derhen igen.

Min store fornøjelse i livet er at gøre, hvad andre mennesker siger, jeg ikke kan. Jeg er drevet af ”jeg skal vise dem!”. Jeg gør, hvad jeg gør, fordi jeg kan lide det, men også fordi man engang sagde, jeg ikke kunne.

Det sidder dybt i mig den dag i dag, at folk ikke troede, jeg blev til noget. Når man ikke kan være en del af ’det gode selskab’, finder man sammen med andre rastløse, skæve individer. Det gjorde jeg også. Jeg kom på mange måder i dårligt selskab og var som 12-årig lidt vild og ville ud og se mig omkring. Mine forældre havde hverken evnerne, viljen eller værktøjerne til at ’styre’ mig, og det endte med, at jeg som 13-årig stak af hjemmefra. Jeg pakkede i nattens mulm og mørke og rejste til Odense, hvor en stor del af min mors familie boede. Her skjulte jeg mig i nogle uger og talte kun til mine forældre gennem pressen (bl.a. Tine Bryld, Tværs og B.T.).

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 19

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

En morgen hentede politiet mig, og jeg blev anbragt på et børnehjem i Gråsten. Der ville jeg gerne være. Miljøet var ekstremt hårdt, men jeg passede på mange måder ind i den jargon og i en verden, hvor det handlede om at overleve. Efter cirka et halvt år vurderede man imidlertid, at jeg skulle hjem og få livet med mine forældre til at fungere. Så jeg blev sendt hjem. Og vendte tilbage til min skole i Vojens, som kvitterede med at smide mig ud af 8. klasse. I skolegården overbragte min dansklærer mig ’nyheden’ om, at jeg var uvelkommen, fordi jeg var løbet hjemmefra og kunne give de andre børn ’fikse ideer’. Det måtte jeg selv gå hjem og underrette mine forældre om. Der mistede jeg den sidste tillid, jeg måtte have haft til skolesystemet, og især til lærere. Men mine forældre fik via kommunen kontakt til Rens Efterskole, som gerne ville optage mig, selv om det var midt i skoleåret. Skolen havde desværre ikke en 8. klasse, så jeg kom i 9. klasse. Det var en stor ting at springe en hel klasse over. Pludselig gik jeg i klasse med nogle, der var et helt år ældre end mig. Efterskolen var på mange måder et vildt bekendtskab, for ikke alle, som gik der, var Guds bedste børn. Jeg måtte gå ud efter 9. klasse, da der var mistanke om, at jeg sammen med nogle andre elever havde røget hash på skolen. Vi var 16-17 elever, som ikke fik lov til at vende tilbage efter sommerferien. Jeg tog 10. klasse på en folkeskole i Haderslev. Efter et par måneder stak jeg af fra mine forældre igen. Jeg kunne bare

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 20

19/12/13 11.31

soulaima gourani – en lang historie kort

ikke bo sammen med dem. Kommunen fandt herefter en plejefamilie til mig i Kvistrup ved Haderslev. Der fik jeg en god tid. Min plejefamilie åbnede en verden for mig med motion og ikke mindst sund, økologisk mad. Jeg fandt ud af, at jeg ved at dyrke sport som løb og aerobics kunne få afløb for noget af al min hyperenergi. Det var noget, jeg virkelig tog til mig, og siden da har jeg leveret flere ekstreme sportspræstationer, fx Miss Fitness, Danmarksmesterskabet, adventure extreme races (24-timers løb), triatlon, spinning, skimaraton og den slags. Jeg har stadig kontakt til dem, og de har taget min lille familie og vores børn til sig som deres egne. Da jeg var cirka 16 år, flyttede jeg på en ungdomsinstitution med fem andre unge. Vi havde daglige pligter og skulle få et hus til at fungere. Der boede også to pædagoger hos os, men jeg har selv haft ansvaret for at stå op og passe min skole, så længe jeg kan huske. Jeg har været i dårligt selskab og haft en kæreste, der har siddet i fængsel, og ja, jeg har haft kriminelle venner med stofmisbrug, og ja, det er da utroligt, at jeg ikke er kommet på afveje, blev mor som teenager eller det, der er værre. Jeg har nok altid haft den der værdighed i mig, der gjorde, jeg ikke trådte ud over kanten. Men det voksende pres i mit spirende voksenliv reagerede jeg på ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Jeg startede ganske enkelt på en slankekur, som jeg ikke kunne styre. Jeg blev alt for tynd, og folk frygtede for mit helbred, så jeg måtte tilbage på

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 21

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

’fede-ophold’ hos min plejefamilie. Frem og tilbage. Jeg fik dog ikke helt styr på forstyrrelsen, før jeg var i midten af 20’erne. Jeg har været i livsfare flere gange, når vægten har været nede omkring 42-44 kg. Selv om folk bønfaldt og tryglede mig om at spise, kunne jeg bare ikke. Jeg havde fundet en måde, hvorpå jeg kunne bevare en form for kontrol. Jeg troede faktisk aldrig, at jeg skulle blive rask. Samtidig knoklede jeg på med min handelsskoleeksamen. Fra jeg var 16 til næsten 20 var jeg kæreste med Jens. Vi havde begge en vanskelig fortid, men vi holdt sammen og fik en stabil hverdag. Vi boede sammen på en ungdomsinstitution og gik på den samme skole. Vi var længe venner, men blev et stabilt par trods vores unge alder. Han var på mange måder min trygge havn i den periode. En rigtig dejlig ungdomskæreste, der behandlede mig værdigt og respektfuldt. Det gav mig en grundlæggende tro på kærligheden at opleve så tryg en kærlighed i så ung en alder.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 22

19/12/13 11.31

soulaima gourani – en lang historie kort

The Ebbe Krogh Moment Jeg ville egentlig gerne have været på gymnasiet, men jeg blev ikke erklæret egnet. Igen en ekstrem ydmygelse, jeg måtte sluge. Altså kom jeg på handelsskole. På første år på trak dansklæreren Ebbe Krogh mig en dag til side: ”Hør her, Soulaima. Jeg tror ikke, du klar over, at du har et utroligt talent. Jeg har aldrig tidligere oplevet et menneske, som kan kommunikere, formulere, tryllebinde og lede folk i en grad, som du kan.” Det var første gang, jeg nogensinde hørte, at jeg havde et talent. For noget som helst. Og det ramte mig virkelig hårdt: ”Har jeg et talent?! Så det er ikke bare noget, jeg bilder mig ind?” Indtil den dag havde 98 procent af al den undervisning, jeg havde modtaget i min skolegang, været dybt uinspirerende, og jeg havde kedet mig bravt. Jeg havde så utrolig få passionerede lærere. Jeg følte ofte, at skolen og undervisningen var én lang ørkenvandring. Til trods for alle de mange skoler, jeg havde gået på, kunne de passionerede og virkelig motiverende lærere, jeg har oplevet, tælles på én hånd. Men for mig var Ebbe den rigtige lærer på det rigtige tidspunkt. Han så mig, og så igennem min hårde facade. Indtil da havde jeg oplevet uværdighed på flere planer. Både gennem det, jeg lod andre gøre ved mig, og det, jeg

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 23

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

påførte mig selv. Det har givet mig yderligere en mission i livet: værdighed. I dag arbejder jeg nonprofit gennem flere projekter, hvor jeg er enten ambassadør, bestyrelsesmedlem eller formand. Jeg har især stor glæde af mit samarbejde med kronprins Haakon af Norge. Han etablerede Global Dignity sammen med to andre for nogle år siden, og jeg er ansvarlig for Global Dignity i Danmark. Global Dignity arbejder for at udbrede kendskabet til værdighed i alle livets aspekter, blandt andet ved at tage ud på folkeskoler og tale med børn i alderen 14-16 år og fortælle dem, at de rent faktisk har indflydelse på deres eget liv. Global Dignity har udviklet fem værdighedsprincipper. De er ikke ment som en definition af begrebet værdighed, men som et udgangspunkt for refleksion og samtale om, hvad værdighed betyder for hver enkelt af os, og hvordan vi kan omsætte det i konkrete valg og handlinger: 1. Ethvert menneske har ret til at leve et værdigt liv. 2. Et værdigt liv betyder, at man har mulighed for at opfylde sit potentiale. 3. Værdighed betyder, at man har ret til at træffe beslutninger om sit eget liv, og at denne ret bliver mødt med respekt.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 24

19/12/13 11.31

soulaima gourani – en lang historie kort

4. Værdighed bør være det grundlæggende princip for alle holdninger. 5. I sidste ende er vores egen værdighed gensidigt afhængig af andres værdighed. Arbejdet med Global Dignity står mit hjerte meget nær, fordi netop de år var så svære for mig. Der var ingen, som talte med mig om, hvad det ville sige at leve et værdigt liv – eller fortalte mig, at alle har et talent, hvis de leder længe nok. Jeg sætter også stor pris på det arbejde, kronprinsessen gør med Mary Fonden. Jeg har drøftet med hende, at jo flere vi er, der taler åbent om mobning og ekskludering, jo flere er vi, der kan hjælpe med at nedbryde tabuer. Og derigennem kan vi måske være medvirkende til, at bare ét barn mindre skal opleve alt det, som jeg eksempelvis har oplevet. Jeg drømmer om, at vi bliver mere tolerante som mennesker. Jeg håber, at vi åbner for mangfoldigheden på alle planer og begynder at se mennesker som individer og ressourcer. Alle, hver og én. For mange af os bliver tabt af systemet og holdt udenfor, fordi vi er anderledes. Den grimme ælling, den fortælling gennemlever tusindvis af børn landet over hver dag.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 25

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

Men verden er ikke et sammensmeltet samfund, hvor alle er lige eller har lige muligheder. Der er stadig racisme og mange fordomme. Objektive og subjektive undskyldninger. Vi ser det i det små med opdelingen i ’dem’ og ’os’, men jeg vil gerne være med til at gøre op med den forestilling. Der er et ’os’ på alle planer i livet. Jeg har en meget god ven, Ashish Thakkar (i dag Afrikas rigeste milliardær), der er som en bror for mig. Han og hans familie måtte flygte fra Rwanda under den etniske udrensning for 18 år siden. De måtte bogstavelig talt vandre over lig, og hans historier er gruopvækkende. Han brugte al den smerte, han oplevede, til at skabe et drive, så han kunne være med til at genopbygge Afrika. Og der fik han sig en livsmission. Men den slags sker stadig. Det sker, og det kan ske igen. Lige nu i Burma. Og igen i Indien. Det påvirker landets unge. Nogle går ned på det, andre beslutter sig for at bygge en bedre fremtid for sig selv og andre. De gør fx noget på lokalt plan for andre i deres landsbyer, eller de går ind i politik. Personligt føler jeg, at jeg bliver nødt til at engagere mig, uanset hvad. Blandt andet fordi jeg selv på et helt lavpraktisk plan blev reddet, fordi én person gad engagere sig, selv om vedkommende ikke havde behøvet gøre det. Jeg gør det gennem mit frivillige arbejde. Vi har alle sammen, hver morgen når solen står op, en ny chance for at gøre dagen til en god dag for os selv og andre. Man

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 26

19/12/13 11.31

soulaima gourani – en lang historie kort

kan måske ikke redde hele verden, men man kan altid være en Ebbe Krogh for nogen. Man spiller først fallit den dag, hvor man hverken har tillid til sig selv eller andre, hvor man holder op med at tro, at ens liv har et formål, og hvor man holder op med at hjælpe andre. Skab og bevar modet til at tro på, at også du kan forandre noget.

Courage is the most important of all the virtues because without courage, you can’t practice any other virtue consistently. – Maya Angelou

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 27

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

Against all odds Da jeg er 20, og han 18, møder jeg min mand, Brian, i en bybus i Odense. I 2004 gifter vi os, og vi har kendt hinanden og været kærester i næsten 20 år nu. Brian er det menneske, jeg kender bedst, og jeg elsker ham, så højt man kan elske et andet menneske. Vi er i virkeligheden som nat og dag. Vi har to børn: Storm (2007) og Pil (2009). Efter min eksamen fra handelsskolen rejste jeg til udlandet, fordi jeg ikke kunne finde arbejde i Danmark. Alle de stillinger, jeg søgte, fik jeg afslag på. Det var så uværdigt, og jeg nægtede at forblive i aktivering på mit lokale jobcenter. Jeg vidste, jeg havde mere i mig. Men jeg kunne ikke få lov at bevise det, dér hvor jeg var. Jeg vendte senere tilbage til Danmark for at læse til eksporttekniker, fordi det var en af de eneste uddannelser, jeg kunne komme ind på med mit karaktergennemsnit, og fordi det var den eneste uddannelse, der startede i januar. Jeg kunne ikke vente til august eller september. Jeg skulle i gang nu. Lang historie kort: Jeg rejste blandt andet til Luxembourg og Norge, mens jeg læste. Og efter endt uddannelse endte jeg med at blive rekrutteret til mit første job, så fra 2000 til 2004 var jeg ansat i et norsk it-selskab, hvor jeg arbejdede med salg af it-løsninger til detailhandlen. Og i 2001 kom jeg til Danmark for at etablere de omtalte danske afdeling.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 28

19/12/13 11.31

soulaima gourani – en lang historie kort

I 2004 blev jeg headhuntet til Maersk Data, og jeg tog jobbet, fordi jeg var duperet. Det fortrød jeg dog mange gange siden, for jeg tog ikke jobbet af de rigtige årsager. Samme år modtog jeg prisen Rising Star, der uddeles til højst 12 personer, som komitéen mener har potentiale til at kunne lede en børsnoteret virksomhed. Prisen gives blandt andet for at finde kandidater til de næste C20-ledere. Feltet er ret stort, for der vælges blandt alle danske ledere under 45, men jeg blev valgt som den første mørke kvinde under 30 år nogensinde – i en alder af 28. Samme år fik jeg Talent 100-prisen, der gives til Danmarks 100 største talenter under 35. Året efter kom jeg i et fransk karrieremagasin på en top 100-liste over unge europæiske ledere, som man skulle holde øje med. Det var også en slags Rising Star. At få de priser gjorde mit liv til et levende helvede. Og det blev bestemt ikke nemmere for mig at begå mig i en organisation som Maersk Data med de udmærkelser. I 2011 blev jeg valgt til Young Global Leader, YGL. Det er World Economic Forum og headhunterfirmaet Heidrick & Struggles, som står bag YGL. Hvert år nomineres flere tusinde kandidater under 40 år fra hele verden, og der udvælges højst 200 personer i seks kategorier, bl.a. andet sportsfolk, kongelige, erhvervsfolk og ngo’er. Jeg blev valgt i erhvervskategorien, den mest prestigefyldte af de seks, som én af i alt 192 YGL’er det år. Jeg er den eneste danske erhvervskvinde.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 29

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

En gang om måneden mødes jeg med andre medlemmer til debatter, plenumdiskussioner og lignende arrangementer. Hver måned investerer jeg penge og ca. en uge af min tid, som jeg river ud af kalenderen. I 2012-13 var jeg bl.a. i Mexico, Indien, Kina, USA, Rusland, Burma, Jordan, Tyrkiet, Marokko, Saudi-Arabien og UAE foruden Davos, Engadin og en række lokale europæiske events. Der er i alt ca. 800 medlemmer af YGL, og det kaldes for et af verdens fineste og mest magtfulde netværk. Jeg har gerne villet være blandt de mest magtfulde og indflydelsesrige i erhvervslivet, fordi jeg har behov blive inspireret, udfordret og hørt og for at dele min viden. Og det er jeg blevet. Det er fuldstændig vanvittigt, men jo, du sidder faktisk og spiser middag hos Mexicos præsident, sludrer med Marissa Mayer fra Yahoo til en workshop, Sheryl Sandberg fra Facebook til en fest, kronprinsesse Victoria af Sverige til en middag eller dronning Rania af Jordan på et besøg i hendes land eller noget helt andet. Men selv om jeg har oplevet at flyve rundt i privatfly og blive ’passet på’ af sikkerhedsfolk, kan jeg mærke, at jeg ikke taber sutten over det. Langt de fleste succesrige og indflydelsesfulde mennesker er helt nede på jorden, når du lærer dem at kende. Det er mennesker med en enorm viden, engagement og mulighed for at opnå indflydelse i de sager, de nu kæmper for. De fleste af dem er ekstremt ydmyge og generøse med deres viden. Det har lært mig meget om, hvordan man kan bruge sin indflydelse til at forandre verden.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 30

19/12/13 11.31

soulaima gourani – en lang historie kort

Det hele begynder med dig selv I januar 2012 fik jeg mulighed for at tale med Kofi Annan – og han er på mange måder den, jeg gerne vil være, når jeg bliver ’gammel’. Han er nemlig alt det, jeg ikke er: introvert, diplomat, kompromissøgende og lynende intelligent. Vi talte blandt andet om, at jeg var kåret som Young Global Leader – og han sagde: ”One can never be too young to lead the world.” Det gav mig noget at tænke over. At være ’ung’ er ikke længere en ulempe. Som ung har man masser af drive, energi og gåpåmod. Det har erhvervslivet brug for. Og kobler du det med mennesker, der har erfaring og kompetence, har du et rigtig fint udgangspunkt for at skabe noget. Ledelse er noget, du vælger at rejse dig op og gøre. Du behøver ikke en organisation for at være en leder. Du skal blot bruge én person – dig selv. Du kan forandre verden, hvis du starter med dig selv. Det hele handler om at starte på sin egen hjemmebane. Hvis du vil forandre verden, må du begynde med dig selv. Og husk, at du ikke er fejlfri. Fejl er vigtige, det er dem, du lærer noget af. Ingen lærer noget af en succes. Så del rigeligt ud af det, der gik galt. Giv af dig selv, for på den måde bliver du en større inspiration for andre.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 31

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 32

19/12/13 11.31

soulaima gourani – en lang historie kort

Sulten efter mere Noget af det bedste, jeg ved, er at få ny viden. Så er jeg lykkelig. Mine bedste momenter kommer ikke, når jeg leverer noget på arbejde, de opstår, når jeg får noget. I Indien, hvor jeg læste på India School of Business (ISB), sad vi på skolebænken fra 7 morgen til 23 aften. Jeg elskede det. Jeg følte, at jeg var privilegeret og heldig, fordi der kom folk fra hele verden for at undervise os. At gå på så fint et universitet er for mig som at spise den lækreste chokolade. Det er balsam for sjælen. Og min erfaring er, at man på universiteter som Berkely, Stanford, Harvard Kennedy University og ISB får de allerdygtigste undervisere, som virkelig brænder for at lære fra sig. I 2013 læste jeg fx på Havard Kennedy. Igen 17 til 20 timers studier hver dag. Jeg fik for første gang i mit liv undervisning af verdens dygtigste professorer – og tro mig, den undervisning var så inspirerende, at jeg ønskede, den aldrig ville slutte. Og i 2014 har jeg planer om et par korte ophold på Oxford og Yale. Jeg plejer at sige, at alle de folk, jeg møder på universiteterne, uden tvivl har fortjent at være der, fordi de er dygtige, men at jeg måske er den, der har mest brug for det. Jeg elsker at få ny viden, og jeg overvejer altid, hvordan jeg kan gradbøje den og give den videre til alle dem, som ikke kan sidde der ved siden af mig og opleve det hele.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 33

19/12/13 11.31

Soulaima Gourani

På den måde føler jeg mig som en katalysator. Mit job består i at give andre noget, som kan flytte eller provokere dem. Mit liv giver mening, når jeg blogger og holder foredrag for erhvervslivet, eller når jeg står i klasserne ude på skolerne. Fx var jeg i Tingbjerg, da drengene havde afbrændt containere og biler i 2011. De lyttede, da jeg fortalte min historie, og jeg gik helt ned i detaljen, for de forstod, hvad jeg havde været igennem. Vi er meget tæt på at være samme sted. Jeg er bare fem-seks skridt foran dem. Og det, jeg har skabt, kan de også skabe. Det er ikke uopnåeligt, og jeg har ikke gjort noget, der er uden for deres rækkevidde. Jeg fortæller dem, at gennem hårdt arbejde kan alt lykkes. Men at de skal bevare deres flid, mod og troen på sig selv. For jeg er sikkert ikke mere intelligent end dem, men jeg har brugt nogle metoder, så jeg har kunnet overleve og vende noget skidt til noget godt. Jeg sagde til dem: ”Selv om I ikke har det, som de andre har med opbakning, kernefamilier og penge, så har I jeres værdighed. I skal køre videre på jeres værdighed, den kan ingen tage fra jer, medmindre I giver dem lov. I er okay, som I er, og det handler om, hvor I vil hen, og om at bruge det, I har med jer, på den bedst mulige måde.” Jeg er også fuld af smerte, ensomhed, vrede og længsel. Det er den benzin, som jeg kører på hver eneste dag, og som kombineret med hårdt arbejde og stålfast vilje bringer mig derhen, jeg skal. Det kan de godt forstå, og det kan de bruge til noget.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 34

19/12/13 11.31

soulaima gourani – en lang historie kort

Flere udsatte unge her i landet føler, at de ikke har de rigtige forudsætninger for at nå langt i livet. De føler ikke, de har nogen rollemodeller, og de tror ikke på, at de kan få flere chancer. Mange af dem har jo allerede opbrugt deres ’kvote’ hos politi og myndigheder. Og de ved, hvordan det er at mangle en helhed, og hvordan det er ikke at føle sig hjemme. Personligt fandt jeg først ro og fik styr på mit ophav efter min fars død i 2008, da jeg besøgte hans familie i Marokko. I dag er jeg virkelig stolt af mit ophav. Alle bør være stolte af, hvor de kommer fra. Der er ingen baggrund, historie eller familie, der er bedre end andre. Jeg indrømmer, at jeg som barn tit drømte om, at der kom en familie og adopterede mig og tog mig med hen et sted, hvor tøjet var vasket med skyllemiddel, lagt pænt sammen og på plads, og man fik eftermiddagste og spiste nybagte boller hver dag efter skole. Det hjem fik jeg ikke. Men jeg fik til gengæld en barndom med en hel masse andet godt og skidt. Det gode er, at alle mine oplevelser på børnehjemmet, på de mange forskellige skoler og ved vores mange flytninger gør, at jeg som voksen er rigtig god til at møde nye mennesker, starte ting op, aflæse en kultur og en stemning i en gruppe og finde mig til rette i kaoslignende tilstande. Som voksen har min barske barndom givet mig mod, styrke, vilje, udholdenhed, selvstændighed og drive. Vi bør være stolte af, hvem vi er, uanset hvor vi kommer fra.

Soulaima_PrincipNY_stationær.indd 35

19/12/13 11.31

soulaima gourani

• Find din mission • Invester i dig selv • Styrk din udholdenhed • Nå dine mål

☝

Så kys funktionærmentaliteten farvel og:

mod til succes

politikens forlag www.politikensforlag.dk

SOULAIMA_omslg_final.indd 1

17/12/13 13.27