Görel HYDÉN Hydén •• RODNEY rodney MARTIN Martin GÖREL
StjerneStøv STJERNESTØV
oG GULDKORN GuLDKornBb OG GenrekendSKab GENREKENDSKAB
bearbejdet til DanSK af LOne Hansen oG inGer-Lise Heinze
BEARBEJDET TIL DANSK AF LONE HANSEN OG INGER-LISE HEINZE
DANSK DanSK PSYKOLOGISK PSYKOLoGISK FORLAG FOrLaG
GÖREL HYDÉN • RODNEY MARTIN
STJERNESTØV
OG GULDKORNB GENREKENDSKAB
BEARBEJDET TIL DANSK AF LONE HANSEN OG INGER-LISE HEINZE
DANSK PSYKOLOGISK FORLAG
Indhold Velkommen! 1 Beretning – en selvbiografi 4 Jeg, en kunster 2 Beskrivelse – en artikel, fakta i tekst og billeder 8 Optimistjolle 3 Argumentation – en invitation 12 Sæbekassebilfest – årets højdepunkt! 4 Fortælling – en miljøbeskrivelse 16 Racerbanen 5 Beretning – en avisartikel 20 Gled på det våde græs i Byparken 6 Instruktion – en brugsanvisning 24 Radiostyret bil 7 Argumentation – et læserbrev 28 Brug af mobiltelefoner på skolen 8 Fortælling – en spændingshistorie 32 Indbrudstyven 9 Forklaring – en fagtekst om, hvad der sker og hvorfor 36 Hvordan en cykelpumpe fungerer 10 Fortælling – et digt 40 Haiku 11 Beskrivelse – en fagtekst, klassificering 44 Søstjerner 12 Fortælling – et eventyr 48 Hvordan pindsvinet fik sine pigge
Dette materiale er udarbejdet efter de nye retskrivningsregler, 2012.
2
Velkommen! I denne bog lærer du mere om forskellige typer tekster som fortælling, instruktion, brev og faktatekst. Læs og tænk Hvert kapitel starter med en modeltekst. Pilene i marginen ude til højre hjælper dig til at se, hvordan teksten er opbygget. Når du har læst teksten, skal du skrive en tekst i samme genre, som du lige har læst. Til sidst skal du præsentere din tekst for et publikum. Du kan arbejde sammen med en kammerat, din lærer, i en gruppe eller arbejde alene. Skrivemåde Nogle af teksterne er korte, mens andre er mere udførlige. Det kommer an på, om teksten skal informere, underholde, forklare eller beskrive. Mens du arbejder, lærer du, hvordan du kan skrive din tekst, så den, der læser, kan forstå, hvad budskabet eller meningen er. Du skal tale med dine kammerater og læreren om, hvordan teksten er opbygget. Du skal se på, hvilke ord der bliver brugt, og hvilke andre kendetegn teksten har. Skriv selv Når du i klassen har diskuteret modelteksten med dine kammerater og læreren, og du ved, hvordan du skal skrive teksten, skal du selv skrive en tekst, der er opbygget på samme måde. Du får vejledning i, hvordan du kan lave en skriveplan. I skriveplanen kan du skrive nøgleord, der er nyttige, når du planlægger skrivningen. Idémylder Til hver tekst, du skal skrive, er der mindst en skriveidé. Det kan godt være, at du selv har bedre idéer. Tal med din lærer om det! Skrive et udkast Du skal skrive teksten ad flere omgange. Fra den første skriveidé til teksten er færdig, vil der ske mange forandringer. I løbet af skriveprocessen får du gode tips om, hvad du bør tænke på undervejs. Det vil hjælpe dig til at skrive så klart og tydeligt som muligt, så læseren af din tekst forstår, hvad dit budskab er. Fremlæg teksten Når vi skriver, er det, fordi vi vil nå ud til nogen med en besked eller et budskab. Derfor skal du fremlægge din tekst for et publikum, når den er færdig. På den måde lærer du: • at forberede dig godt • at stå foran et publikum • at præsentere det, du har skrevet, så det bliver interessant for andre Held og lykke med arbejdet!
3
1
Beretning – en selvbiografi Jeg, en kunstner Joan Sandin
Titel t rskrif tsove e af i n s f A iod n per for e tterens liv forfa
Mine første år Jeg er født i Minnesota som barnebarn af en svensk udvandrer. Da jeg var lille, plejede min farfar at gynge mig med sin fod, mens han sang Ride, ride ranke, men jeg forstod ikke et ord. Da jeg var fem år, flyttede vi til Arizona, og jeg voksede op i „det vilde vesten“ nær Mexico. Der var der sol året rundt. I løbet af min opvækst sneede det kun én gang, og da fik vi fri fra skole. Min store interesse Fra jeg var helt lille, ville jeg gerne være kunstner. Jeg fik min første opgave, da jeg var fem år. Min storebror, Tom, havde skrevet en fortælling, og han ville have, at jeg skulle illustrere den. Det var meget svært, da historien foregik i en mørk grotte. Efter universitetet Meget senere, efter at jeg var færdig på universitetet, tog jeg på interrail i Europa i et år. Da kom jeg til Sverige for første gang. Det var spændende, for det var jo der, jeg havde mine rødder. Bagefter flyttede jeg alene og uden penge til New York. Som mange andre „indvandrere“ i en ny og fremmed by havde jeg store drømme. Jeg tog rundt til forskellige forlag og viste mine tegninger frem. I begyndelsen gik det langsomt, og jeg var ved at miste modet, men efter et år fik jeg mit første job som bogillustrator. Jeg var overlykkelig!
Nyt afsnit markerer, at der sker noget nyt
Ny afsnitsoverskrift
Sætningerne begynder på forskellige måder
Problem
Sverige igen Nogle år senere giftede jeg mig med en svensk journalist.Vi flyttede til Sverige, og jeg blev indvandrer i min farfars gamle hjemland. Her skrev jeg min første bog, Den lange rejse til Amerika, der handler om skandinaviske udvandrere. Tilbage i USA Efter mange år i Sverige blev min mand og jeg skilt, og jeg flyttede tilbage til USA med vores to børn. Nu er jeg tilbage i Arizona, hvor jeg fortsat illustrerer og skriver børnebøger. Jeg har udgivet mange bøger og nogle af dem har ovenikøbet vundet priser.
4
Hvordan det gik senere
Skrivemåde En selvbiografisk tekst af en kendt person indeholder ofte minder, der hører sammen med det, som personen er kendt for. Hvad handler teksten om? Joan Sandin er en kendt forfatter og illustrator. Derfor handler hendes selvbiografi mest om oplevelser, der har ført til, at hun er blevet kendt.
Mål: Du skal lære, hvordan en selv biografi er opbygget, og selv skrive en selvbiografi.
Skab interesse Når vi læser en selvbiografi, er vi nysgerrige efter at få mest muligt at vide om personen. For at skabe interesse hos læseren fortæller personen om sine tanker og følelser, men kun det, som personen ønsker, at læseren skal vide.
• I begyndelsen gik det langsomt, og jeg var ved at miste modet … En slutning En selvbiografi afsluttes ofte med, at den som skriver, fortæller om, hvordan han eller hun har klaret sig senere i livet. I tidsrækkefølge I en selvbiografi står begivenhederne ofte i den rækkefølge, som de skete – de første hændelser kommer først. Tidsudtryk hjælper os til at forstå, hvad der skete. Eksempler på tidsudtryk:
• i begyndelsen
senere
til slut
samtidig nu
Afsnitsoverskrifter og nyt afsnit Afsnitsoverskrifter viser os, hvad teksten i afsnittet handler om. I samme afsnit kan vi læse om en eller flere begivenheder. Et nyt afsnit viser, at der kommer noget nyt. Jeg, min, mig Joan Sandin skriver om sig selv og personer i sit liv. Derfor bruger hun ordene jeg, min, mig, vi og vores. Disse ord kalder vi stedord (personlige pronomener) i første person. Udsagnsord i datid (verber i præteritum) Joan Sandin skriver om minderne fra barndoms- og ungdomstiden og om andre oplevelser, som hun har haft. Derfor bruger hun udsagnsord i datid (verber i præteritum). Eksempler:
• Da jeg var fem år, flyttede vi … • I løbet af min barndom sneede det kun én gang.
5
1 Skriv selv Skriv din selvbiografi til nogen, der ikke kender dig. Idémylder Tænk på en hobby eller interesse, du har. Lad, som om dine læsere er interesserede i at vide mere om dig på grund af det, du kan inden for din hobby eller interesse.
• Jeg, en fugleelsker, LEGO-bygger, fodboldspiller, skiløber, danser, rapper, sanger, forfatter eller lignende … Planlægge 1. Vælg en skriveidé, som du tror, kan være interessant for dine læsere. Skriv alt, hvad du kan huske. Eksempler: • Hvorfor blev du interesseret i lige netop den hobby? • Hvor gammel var du, da du blev interesseret? • Hvem opdagede, at du havde talent for lige netop dét? • Hvem har betydet mest for, at du er blevet god til dét? • Har din interesse givet dig nogen problemer eller uheld? 2. Skriv spørgsmål ned, som du vil stille til din familie eller andre, der kender dig godt, om ting, der er sket for dig i forbindelse med din hobby.Vi mennesker husker forskellige ting, og derfor kan det hjælpe dig, hvad andre kan huske om dig. Du kan også finder billeder frem, der viser noget om begivenheder i forbindelse med din hobby. 3. Sortér dine notater på en tidslinje, for eksempel på denne måde: År________ Fakta om, hvor og hvornår du blev født.
År________ Det første, du kan huske: hvad, hvor og hvornår?
År________ Det næste, du kan huske.
År________ Det næste, du kan huske.
4. Se på din tidslinje, og bestem, hvad du vil have, at læserne skal have at vide om dig. Streg alt det ud, som du vil have for dig selv. • Tænk på en afsnitsoverskrift til hvert rum i din tidslinje. • Find billeder, der viser noget af det, du beskriver, eller tegn det. Skrive et udkast Skriv mest om de oplevelser, der hænger sammen med din hobby eller interesse. • Beskriv oplevelserne i den rækkefølge, som de står på tidslinjen. • Lav nye afsnit, når du skriver om en ny oplevelse.
6
År________ Det næste, du kan huske.
År________ Nu: Hvad tænker du om det, der er sket i dit liv?
Tips
Teksten bliver mere interessant, hvis du også fortæller om dine tanker og følelser. Fortæl for eksempel: • hvad du tænkte og følte om det, du så eller hørte ved en bestemt begivenhed. • om et problem, der løste sig selv.
Forbedre og rette Gennemgå dit udkast sammen med en kammerat. • Hvilken oplevelse, tror din kammerat, har været den vigtigste for dig? Hvorfor? • Vælg en oplevelse, og spørg, hvordan du kan få den til at virke endnu mere spændende, interessant eller rar. • Hvilken oplevelse, person eller hvilket sted vil din kammerat vide noget mere om? Hvorfor? • Lav ændringer i teksten, hvis du synes, du fik nogle gode idéer i samtalen. Tjekliste • Kommer det tydeligt frem, at det er dig, der både er forfatter og hovedperson? • Har du skrevet teksten i datid (præteritum)? • Stop op ved alle egennavne (proprier). Tjek, at du har skrevet navnene med stort forbogstav, og at du har stavet dem rigtigt.
Fremlæg teksten Idé Mange tv-shows handler om kendte menneskers liv. Nu er det din tur til at være „Ugens gæst“, mens en kammerat er studievært. Forbered dig Læs din selvbiografi højt for dig selv mindst tre gange. Pas på, når du læser, at du ikke snubler over ordene. • Tegn en tidslinje på et stort ark papir, og placer billeder fra forskellige tidspunkter i dit liv. Hvis du ikke har billeder, kan du lave enkle tegninger.Vær omhyggelig med at placere billederne i den rækkefølge, som du skrev om i selvbiografien. • Markér de ord og sætninger, som du har billeder til, med en overstregningstusch. Hold en kort pause ved markeringerne, når du læser. • Øv dig i at læse, sådan som du taler. • Læg pauser ind af og til for at få lytterne til at følge med. • Vis med stemmen, hvordan du oplevede det, der skete.Var det morsomt, kedeligt, overraskende eller måske trist? Selve fremlæggelsen • Lad, som om du sidder i et tv-studie sammen med en studievært. • Studieværten præsenterer dig for publikum. • Sæt dig godt til rette i stolen, og hold teksten synlig foran dig. • Peg på billederne, når det passer. Husk at holde korte pauser i læsningen, så publikum kan nå at se billederne og tænke over det, du har fortalt.
Tips Lad, som om du læser for dem, der sidder bagerst i lokalet. Hvis de kan høre dig, kan alle andre også! Læs, så det er muligt at høre, hvad du tænkte og følte om det, der skete.
Her er dit liv!
7
Stjernestøv og guldkorn B – genrekendskab 4.-5. klasse © Görel Hydén, Rodney Martin og Dansk Psykologisk Forlag 2013 Originaltitel: Skriva svenska B © Görel Hydén, Rodney Martin og Studentlitteratur 2012 Bearbejdet til dansk af Lone Hansen og Inger-Lise Heinze Forlagsredaktion: Lone Berg Jensen og Jette Brinkel Rosenberg Illustrationer: Oscar Jonsson Grafisk tilrettelæggelse: Marit Jacobsen Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises design Sats: Lone Bjarkow/Louises design 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN: 978-87-7706-863-8 Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Printed in Denmark 2013 Serien består af: Stjernestøv og guldkorn A – genrekendskab 3.-4. klasse (7706-861-4) Stjernestøv og guldkorn A – genrekendskab 3.-4. klasse Lærervejledning (7706-862-1) Stjernestøv og guldkorn B – genrekendskab 4.-5. klasse (7706-863-8) Stjernestøv og guldkorn B – genrekendskab 4.-5. klasse Lærervejledning (7706-864-5) Stjernestøv og guldkorn C – genrekendskab 5.-6. klasse (7706-865-2) Stjernestøv og guldkorn C – genrekendskab 5.-6. klasse Lærervejledning (7706-866-9) Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.
GÖREL HYDÉN • RODNEY MARTIN
StjerneStøv oG GuLDKorn
STJERNESTØV er en bog om forskellige typer af tekster og deres sprog. Teksterne er skrevet på forskellige måder, afhængig af hvad formålet med teksten er. Når vi skriver, er det, fordi vi vil nå ud til nogen med en besked eller et budskab. Denne bog vil hjælpe dig med at blive bedre til at skrive på en måde, så din læser forstår, hvad du vil fortælle.
Du lærer om forskellige typer tekster, fx spændingshistorie, faktatekst, artikel, læserbrev, selv biografi, og invitation.Hvert kapitel starter med en modeltekst. Du får hjælp til at se, hvordan den er bygget op. Når teksten er læst, skal du skrive en tekst i samme genre, som du lige har læst. Til sidst skal du præsentere din tekst. Du kan arbejde sammen med en kammerat, din lærer, i en gruppe eller arbejde alene.
OG GULDKORNB Når du har været igennem bogen, er du blevet meget bedre til at fortælle det, du vil. Du kommer til at arbejde med disse teksttyper og genrer:
Fortællende
En miljøbeskrivelse: Racerbanen En spændingshistorie: Indbrudstyven Et digt: Haiku Et eventyr: Hvordan pindsvinet fik sine pigge
GENREKENDSKAB beskrivende
En artikel, fakta i tekst og billeder: Optimistjolle En fagtekst, klassificering: Søstjerner
Forklarende
En fagtekst om en proces: Hvordan en cykelpumpe fungerer
instruerende
En brugsanvisning: Radiostyret bil
argumenterende
En invitation: Sæbekassebilfest – årets højdepunkt! Et læserbrev: Brug af mobiltelefoner på skolen
berettende
En selvbiografi: Jeg, en kunstner En avisartikel: Gled på det våde græs i Byparken
BEARBEJDET TIL DANSK AF LONE HANSEN OG INGER-LISE HEINZE
Ë|xHS HRHy068638z www.dpF.dK
DANSK PSYKOLOGISK FORLAG
PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK