Tag magten over din karriere

Page 1


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 2


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 3

Soulaima Gourani

TAG MAGTEN OVER DIN KARRIERE

10 trin til et succesfuldt arbejdsliv

POLITIKENS FORLAG


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 4

Tak Tak til min tålmodige mand og mine kloge indsigtsfulde venner og mentor, tak til mit inspirerende netværk, mine loyale forretningsforbindelser og alle jer, som i øvrigt inspirerer og støttermig.

Tag magten over din karriere af Soulaima Gourani © Politikens Forlag JP/Politikens Forlagshus A/S 2009 1. udgave, 1. oplag Omslag og grafisk form: Henriette Mørk/Imperiet Grafisk tilrettelægning: Carvi-Sats Redaktion: Lis Lyngbjerg Steffensen Forlagsredaktion: Karen Høyrup Widding Foto til omslag: Per Morten Abrahamsen Bogen er trykt hos: Scangraphic Printed in Denmark 2010 ISBN 978-87-567-9380-3

Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

POLITIKENS FORLAG JP/Politikens Forlagshus A/S Vestergade 26 1456 København K Tlf: 33 47 07 07 Fax: 33 47 07 08 www.politikensforlag.dk


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 5

INDHOLD

Glæd dig over dine muligheder

6

Slut med dårlige undskyldninger

7

Kapitel 1 Vær autentisk

13

Kapitel 2 Vær strategisk

37

Kapitel 3 Afklar dit bagland

49

Kapitel 4 Brænd igennem

71

Kapitel 5 Netværk dig til succes

81

Kapitel 6 Cast din arbejdsplads

107

Kapitel 7 Undgå showstoppere

125

Kapitel 8 Søg støtte og rådgivning

155

Kapitel 9 Sæt mål og nå dem

167

Kapitel 10 Kom i mål og fejr succesen

175

Tak

183


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 6

GLÆD DIG OVER DINE MULIGHEDER

Vil du skifte job? Vil du have et job i en anden branche? Vil du være leder? Vil du være selvstændig? Vil du forfremmes? Lave noget sjovere? Tjene flere penge? Have mere tid til rådighed? Være gladere? Det er spørgsmål, som alle sammen handler om din karriere. Karriere er ikke kun et spørgsmål om penge, magt og forfremmelser. Karriere handler i høj grad om, hvad du gerne vil med dit arbejdsliv. Om du vil være kartoffelavler på Samsø, direktør i en international virksomhed eller gå fra at være lønmodtager til at være selvstændig, er alt sammen et spørgsmål om at vælge det, som du vil trives med, og det, der vil passe til dit liv. Karriere er noget positivt, som indebærer indflydelse, magt, glæde, tilfredshed og personlig udvikling og ikke kun mange arbejdstimer, dårlige chefer, svigt og afsavn over for dine omgivelser. Jeg har haft en vane med at påtage mig delvist umulige arbejdsopgaver – bare for at udfordre mig selv maksimalt. Det betyder, at ikke alt, hvad jeg har gjort, har været en ubetinget succes. Lærepengene er derimod guld værd. Jeg har taget det mest essentielle fra mine oplevelser og overbringer dig hermed den akkumulerede viden. Resultatet er 10 essentielle karriereråd og teknikker. De handler ganske enkelt om at turde tage magten og gribe karrieren. Du kan ikke undgå modgang. Det afgørende er, hvordan du takler modgangen og ser muligheder frem for begrænsninger. Jeg håber, du lader dig inspirere af mine holdninger og erfaringer og dermed føler dig motiveret til at tage det fulde ansvar for din egen karriere og motivere andre til at gøre det samme. Rigtig god fornøjelse!

Soulaima Gourani 6

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 81

KAPITEL 5

Netværk dig til succes I kapitlet får du en kvik guide til at komme i gang med at netværke strategisk, målrettet og professionelt, så du kan kortlægge, pleje og udvide dine relationer til de rigtige og vigtige personer. Du får helt konkrete hjælpemidler, der gør dig i stand til at bygge, pleje og udvide dine netværk. At netværke er et stort og komplekst emne, men her er det kogt ned til kun at handle om de allervigtigste og mest effektive metoder og redskaber. At netværke handler om at bygge tillidsfulde relationer til andre mennesker, noget som alle, uanset alder og position, bør forholde sig til. At netværke er den aktivitet og de handlinger, du foretager for at opbygge en relation til et andet menneske. Hvis du har et stærkt netværk, har du adgang til mennesker og viden, og det styrker den platform, du selv står på. Det handler derfor ikke om at eje viden, men at have adgang til ressourcer og kompetencer. At netværke handler først og fremmest om at hjælpe andre i en personlig relation. Netværk er drevet af gensidig tillid, og derfor skal to mennesker kende hinanden til en vis grad for at have en relation. At nogen giver dig et visitkort, og at I drikker kaffe sammen et par gange betyder ikke, nødvendigvis, at I nu har en relation. Din tid er din kostbare ressource, og du har ikke tid til eller mulighed for at bygge relationer til alle, du møder på din vej. Du er nødt til at have kriterier for, hvem du skal netværke med. Stra-

Netværk dig til succes

81


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 82

The investment in time and energy creating a network will only be worthwhile, if you are genuinely interested in the people in it. Sustaining it for purely selfish reasons won’t work.”

Angela Abell, netværksekspert.

tegisk relationsopbygning er en systematisk metode til at optimere, effektivisere og prioritere dit udbytte af din omgang med mennesker. Manglende prioritering og fokus er den største hindring for netværk. Det tager tid at etablere kontakt og komme i gang, før du kan begynde at høste frugterne af din indsats. De fleste har stærke relationer med færre, end de tror. Du kan som tommelfingerregel måle graden af tillid i en relation ved at se tilbage på, hvor mange overholdte aftaler og forpligtelser I har haft med hinanden, samt hvor meget personen har fortalt om sig selv til dig. I skal have en form for fortrolighed, før der er tale om en stærk relation. At din relation bliver professionel og strategisk, kræver en yderligere bearbejdning af relationen. De fleste af os netværker. Vi ved bare ikke, hvad vi gør, og derfor kan vi ikke forklare, hvorfor det går godt eller dårligt, når vi netværker, vi kan ikke lære andre det eller systematisk gentage en relationssucces, fordi vi ikke ved, hvad vi gjorde rigtigt. Ofte ved vi heller ikke, hvordan vi skal håndtere en relation, der er kørt af sporet, eller som skal udvikles i en anden retning. Vi netværker ofte lidt tilfældigt og retningsløst.

Netværk til gensidig gavn Siden 2001 har jeg undervist virksomheder i ind- og udland i, hvordan man optimerer brugen af netværk og relationer. Alle, der har booket mig, har ønsket at høre, hvordan de på en effektiv og

82

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 83

praktisk måde kan netværke mere målrettet. I dag uddanner jeg nogle af de største, mest komplekse og ambitiøse virksomheder i, hvordan de som organisation drager nytte af medarbejderes og samarbejdspartneres netværk. Jeg underviser deres ledere, talenter og nøglemedarbejdere i at blive dygtige brobyggere, relationsskabere, netværkere og vidensarbejdere. Deres menneskelige ideal har ofte bygget på, at deres evne til at gøre karriere primært handlede om, at de kom frem på deres faglige kvalifikationer alene. I dag ser de networking og gode relationer som det primære, der understøtter og fremmer både deres egen karriere og den virksomhed, de er ansat i og har ansvar over for. De lærer at støtte, fremme og bruge hinandens succes til gensidig fordel. De lærer, at der skal skabes en form for balance i anvendelsen af netværk for at undgå misbrug og udnyttelse. Begge parter skal opleve, at de hver især får noget ud af det. Jeg hjælper også virksomhederne med at finde inspiration til eller konkret at designe, implementere og facilitere faglige og professionelle netværksgrupper. Mange virksomheder ønsker en tættere vidensdeling og tættere kundekontakt. Dette kan sikres igennem etablering af såkaldte netværksgrupper.

Netværk i en fart Tilbage i år 2000-2001 skabte jeg stærke reaktioner hos folk, fordi det dengang var grænseoverskridende, at jeg stillede mig op og sagde, at folk skulle lære at netværke. Dengang talte stort set ingen om det. Alle vidste, at vi lever i et samfund, der er domineret af mennesker, der kender hinanden. Det, folk reagerede på, var især min holdning til, at vi ikke burde nøjes med at deltage i hierarki-, køns- eller brancheopdelte netværk. Jeg talte også om at gøre de såkaldte “Old Boys Networks” gennemsigtige, og i dag finder du op til flere af disses medlemslister tilgængelige på nettet. Dengang var det at netværke en evne, man enten havde eller ikke havde. Man kunne ikke, som i dag, blive uddannet i at netværke. Min daværende forretningspartner Susanne Justesen (ph.d., innovationsrådgiver og erhvervsforsker) og jeg etablerede

Netværk dig til succes

83


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 84

Efter i snart 10 år at have arbejdet i krydsfeltet mellem forskning, rådgivning og innovation i praksis er jeg kun blevet yderligere bekræftet i at forskellighed og mangfoldighed (viden-diversitet) er en af de absolut vigtigste forudsætninger for innovation og nytænkning. Den typiske, homogene medarbejderstab skaber nemlig alt for meget gruppetænkning, konsensussøgning og selvbekræftelse, og alt for lidt innovation og nyskabelse.”

Susanne Justesen, ph.d. og innovationsrådgiver, INNOVERSITY Copenhagen

en forretning sammen – et succesfuldt erhvervsnetværk, QM-Net, hvor vi i to år forskede i folks evner til at netværke, og vi introducerede mange nye discipliner på det danske erhvervsmarked. Vores erfaringer, observationer og forskning fra QM-Net danner grundlaget for meget af den viden, jeg stadig den dag i dag beretter om, herunder særligt den del der handler om, at vi skal omgås mennesker der er forskellige fra os selv. Vi introducerede eller udviklede en del nye værktøjer. Bedst kendt er nok speednetworking, som er en øvelse, hvor deltagerne lærer at beskrive sig selv og lade sig introducere til en anden på blot to minutter for så at skifte plads for at tale med en ny. Øvelsen fik sat skub i folks evne til at præsentere sig kort og præcist og til at øve sig i at kortlægge den person, de talte med, på kort tid. Hvert menneske kender omkring 250 personer, så det er vigtigt at kunne gennemskue, hvilket netværk du taler med, når du står foran en person. Vi lærte også deltagerne at “need-networke”, som handler om, at folk lærer at give udtryk for, hvad de står og har brug for, heraf ordet need. Det var slående at se, hvor svært folk generelt har det med at bede om hjælp.

84

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 85

Vi introducerede også disciplinen netværksmikser, som handler om at lære folk at etablere en kontakt med mennesker, de normalt ikke ville netværke med. En rigtig god øvelse hvis du skal mingle blandt mange mennesker du ikke kender. Hvis du søger på ordet networking i Danmark, får du flest artikler skrevet efter år 2002-2003. Jeg følte mig dengang derfor lidt alene om budskabet og oplevede også, at folk syntes det var noget pjat. I dag taler alle om det, og de fleste har erkendt vigtigheden af at kunne bygge tillidsfulde strategiske relationer.

10 års arbejde med netværk Da jeg begyndte at tale om netværk, fik jeg reaktioner fra ledere og eksklusive lukkede loger og netværk. Man bad mig overveje ikke at tale om emnet. Man var bange for en diskussion om, hvorvidt de ledte og fordelte poster på baggrund af relationer, og ikke på baggrund af kompetencer. Men at have et professionelt netværk bør ikke være forbeholdt de få, så jeg fortsatte mit arbejde. Siden har mit arbejde udviklet sig, og jeg kan nu se tilbage på 10 års arbejde med emnet. Jeg er heldig, at jeg får lov at dele ud af mine holdninger og redskaber i bøger, artikler, tv og radioprogrammer i Danmark og i udlandet. Jeg nyder især det arbejde, jeg udfører, når jeg holder foredrag, for dér får jeg umiddelbar respons fra folk. Jeg har for eksempel været konferencier og talte om netværk på en konference for over 2.200 mennesker fordelt på 14 nationaliteter i Bella Centeret. Men uanset nationalitet, alder og tilhørsforhold oplever jeg, at alle har et stigende behov for en retning at netværke i. De oplever, at tiderne har ændret sig, og nu kræver deres arbejdsplads, at de konstant kan navigere i forandring, hvilket betyder, at de hele tiden skal finde ny viden og inspiration. Her er netværket netop den hurtigste kilde til ny inspiration og viden. I dag er networking noget, rigtig mange taler om og bruger tid på. De melder sig ind i det ene fysiske netværk efter det andet. De går til netværksarrangementer, spiser frokoster og drikker kaffe med folk i en lind strøm. Få er dog så dygtige til det, at de rent faktisk får noget ud af deres bestræbelser. Få ser det som

Netværk dig til succes

85


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 86

Både professionelt og privat har jeg meget kontakt med personer, hvis profil og livssituation minder meget om min egen. Det er næsten et vilkår for en erhvervsleder, og det har da også givet mig mulighed for at prøve synspunkter af og modtage gode råd fra kompetente folk. Det har jeg haft megen glæde af, men jeg har også været glad for at omgås mennesker med en helt anden baggrund end min egen. Jeg har flere gange været mentor for unge mennesker, men har efterfølgende erkendt, at jeg har lært mindst lige så meget af dem, som de af mig. Min kontakt med unge på vej fremad har ofte givet inspiration til nye ideer og anderledes løsninger. Også min kontakt med kunstnere har været medvirkende til, at jeg har kunnet anskue problemstillinger fra en helt ny og overraskende vinkel. Det har nu aldrig været nyttemotivet, der har fået mig til at opsøge personer uden for mine egne cirkler. Jeg synes bare, at det er så spændende, og at det somme tider giver tanker, som jeg kan bruge er en kærkommen ekstragevinst oven i nogle dejlige oplevelser.”

Niels Boserup, bestyrelsesformand, Oticon Fonden, William Demant Holding.

regulær livsstil og måde at arbejde og tænke på. Mange netværker akut, når de har brug for noget, og ikke, som man bør, præventivt. De fleste er bedst til at etablere en relation, få er dygtige til at optimere og udvikle en relation. De er derfor i en situation, hvor deres motiv er at få noget ud af relationen her og nu, og ikke at skabe langsigtede relationer med gensidig værdi. Mange er derfor i en situation, hvor de enten giver og giver, eller i en situation, hvor de kun tager og tager. De færreste formår at både give og tage i en relation, og det er nødvendigt for at gøre en relation stærk. Hvis du aldrig tager noget i en relation,

86

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 87

føler den anden part, at du ikke finder ham eller hende kompetent og relevant. Modsat, hvis du kun tager i en relation, fremstår du som en udnytter, og du vil opleve, over tid, at blive ekskluderet fra dine relationer.

Gør det du allerede gør – men bedre Mange, jeg møder, søger rådgivning, fordi de i stigende grad bliver bedt om at arbejde i grupper og på projekter på tværs af kulturer og landegrænser og derfor oplever, at deres sociale kompetencer bliver afgørende for, om de oplever succes på jobbet. Mange af dem har indset, at deres faglige kompetencer bliver anset for at være en forudsætning for at arbejde i virksomheden, mens de sociale egenskaber er dem, der sikrer dem karrieren. De søger derfor konkret rådgivning om, hvordan de kan skabe og udvikle kontakter internt i deres organisation. Andre klienter oplever, at de er stressede og uden viden om, hvordan de skal sortere i deres relationer. De har netværksstress, kalder jeg det. Du kan undgå begge scenarier ved at tænke, at netværk ikke er noget, du skal tilføje som en ekstra opgave eller byrde i dit liv, men se på det som en måde, hvorpå du optimerer den måde, du allerede arbejder på. At netværke er at gøre det, du allerede gør, bedre og mere målrettet. Effekten, hvis du netværker korrekt, er, at du kan løse dine opgaver hurtigere og i en bedre kvalitet, end hvis du ikke netværker. Hvis du er i stand til at dele din viden med andre og er god til at søge hjælp hos kompetente relationer, er du mere værd for din virksomhed, end hvis du kun har din egen viden og egne ressourcer at gøre godt med. Det gælder også, når du skaber relationer uden for virksomheden, da det betyder ny forretning og stærkere samarbejdsrelationer for din virksomhed. Som en aktiv netværker får du værdifuld sparring på specifikke og generelle ting omkring dit arbejdsliv og liv, når du for eksempel vil skifte job, karrierespor eller har en faglig eller personlig udfordring. Et godt netværksklima er kendetegnet ved, at du har motivation til at dele din viden med andre, og at du oplever, at du kan

Netværk dig til succes

87


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 88

trække på andres viden og kompetencer. At netværke er derfor en disciplin, der kan sidestilles med al anden kompetence- og karriereudvikling.

Hvorfor nu det? ”Hvorfor skal jeg netværke?” spørger mange. Det oplagte svar er, at det siges at over 70 procent af alle job findes gennem netværk. Men at netværke er meget mere end at finde dit næste job. Du skal netværke, fordi det udvikler dig at kortlægge, pleje og udvide relationer. Du udvikler dig igennem andre, og derfor er det nødvendigt at have fokus på din evne til at tiltrække viden og kompetencer, der er forskellige fra dine egne. Spørgsmålet om, hvorfor man skal netværke, får jeg typisk fra især indadvendte personer, fra folk, der har nok i sig selv, specialister, eller fra folk hvor det går meget godt lige nu. Jeg plejer at fortælle dem, at meget indadvendte personer tenderer til at stagnere i deres job. De kan arbejde hårdt og levere det, som forventes, men det ser ikke ud, som om at de i samme grad som de, der netværker, bliver belønnet med forfremmelser, højere lønninger og mere ansvar. Undtagelsen er, hvis du har en eller anden helt brillant, unik kompetence. Virksomheder erkender i stigende omfang konsekvensen af, at de må gøre noget aktivt for at forbedre deres måde at udvikle virksomheden på igennem rekruttering og udvikling af medarbejdere. Flere er blevet bevidste om, at de tiltrækker og ofte ender med at ansætte samme type medarbejdere, som de allerede har ansat. De udvælger nemlig dem, der minder mest muligt om dem selv. Det påvirker den måde, virksomheden løser problemer og tænker på, og det kan have en negativ indflydelse på deres evne til at være kreative og nyskabende. Virksomheder ønsker ledere og ledende medarbejdere, som kan samle folk og overskue komplekse, uformelle relationer i en organisation. Ser du på topledere, har de alle det til fælles, at de kan skabe resultater, og at de har et professionelt loyalt netværk bag dem. Ingen kommer til tops, uden at andre hjælper dem derop. Er du en af dem, for hvem det hele går meget godt, er det

88

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 89

netop nu, du har mentalt overskud til at etablere, pleje og udvide dit netværk, da din tiltrækningskraft og udstråling er mere positiv. Er du ovenpå i dit liv, vil du virke mindre aggressiv, og det er en fordel, for så har du tiden med dig og kan tænke langsigtet. Hvis du kan dokumentere, at du kan opbygge, vedligeholde og pleje en relation til andre mennesker, bygger du dig med tiden et netværk og den sjældne og efterspurgte kompetence, som er evnen til at forstå og aktivt indgå i mangfoldige sammenhænge, som store dele af erhvervslivet efterspørger. Vi har altid netværket. Men tidligere var du afhængig af, om din familie havde eksisterende relationer, som du kunne bygge videre på. Sådan er det ikke længere. I dag er det tilladt på tværs af omgangskreds, cirkler, rang og status at bygge relationer med hinanden.

Relationer kan ikke kopieres Jeg vil vove at påstå, at du ikke længere kan fravælge at netværke professionelt. “Not networking” bliver lig med “not working”. Erhvervslivet forventer og vil fortsætte med at forvente, at du kan det i en eller anden udstrækning. Flere steder anser man det som en kompetence på lige fod med det at kunne regne og stave. Årsagen er, at vi står midt i en overgang fra at være et industrisamfund, som tænker i ejerskab af viden og kassetænkning, til i langt højere grad at være drevet at viden, der siver ud gennem alle sprækker. Vi bliver et netværks- og vidensamfund, hvilket udfordrer vores måde at arbejde sammen på. Vores arbejde ændres fra at være noget fysisk synligt og målbart til noget mere abstrakt og usynligt (tanke)arbejde. Dine kompetencer og evner til godt tankearbejde opgraderes, præges og styrkes af kvaliteten af dine relationer. Virksomheder er begyndt at spørge mere konkret ind til, om du kan netværke. Det er, fordi de ved, at deres pris og deres produkter kan kopieres, men det kan relationer ikke. De vil derfor gerne, at du etablerer stærke relationer med for eksempel kunder. På den måde sikrer de sig loyale kunder. Virksomheder interesserer sig for, om du kan bygge relationer, og om du har opbyg-

Netværk dig til succes

89


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 90

get relationer, du kan bruge til noget. De vil gerne vide, hvordan du netværker, hvem du kender, hvor godt du kender dem, og hvordan du kan drage nytte af dem i dit arbejde. Kravet til et stærkt netværk optræder også som parameter i jobsamtaler, fordi virksomhederne ønsker sig medarbejdere, der kan trække nye relevante kontakter med sig. De har indset, at medarbejdernes forskellige netværk påvirker virksomheders bundlinje. Dit netværk er også din sociale kapital, som sikrer din succes og fremtid. Dit netværk er den bedste pension og forsikring, du kan tegne. Din investerede tid i netværk er den bedst forrentede investering, du på nogen måde kan foretage. Det er den bedste måde at brande og markedsføre dig selv, din viden og dine eventuelle produkter på. Vi har så travlt, når der skal træffes beslutninger, så det at få en anbefaling bliver taget seriøst af de fleste af os. Det er derfor vigtigt at blive anbefalet. En personlig anbefaling er langt bedre end en købt reklame eller en skrevet ansøgning. Tænk bare på, hvordan det påvirker dig, hvis en ven anbefaler dig et eller andet. Det virker som regel mere troværdigt, og hans eller hendes anbefaling vil ofte præge dit valg.

Har du et netværk? Hvem kender du? Hvor godt kender du dem? Hvor godt kender de dig? De fleste vil svare: “Ork ja, jeg kender en masse, og vi kender hinanden rigtig godt.” Men det er dog forbavsende få, som kan kortlægge deres netværk, hvis de får en blyant og et stykke papir i hånden. De fleste menneskers netværk består typisk af 80 procent personlige relationer, 15 procent faglige og 5 procent professionelle relationer. Årsagen er, at de fleste af os anser vores netværk for at være vores familie eller nærmeste venner. Jeg siger, at dine netværk kan deles op i tre typer netværk, og du bør have en fod i hver:

Det private netværk Det faglige netværk Det professionelle netværk

90

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 91

Dit private netværk I det private netværk kender vi hinanden godt. Der er tale om familie og nære venner. De er vigtige, når du skal bruge støtte, men de er ikke nødvendigvis kompetente eller i stand til at hjælpe dig med andet end anerkendelse og opbakning. En gammel barndomsven har ofte ikke lyst til at såre dig og vil til tider skåne dig for kritik. I nogle tilfælde kan især familie være direkte skadelig at bruge som rådgivere. De vil typisk holde for meget af dig, være for præget af deres egne forventninger til dig, eller for påvirket af din version af en historie til at kunne give dig helt ærlig og konstruktiv feedback. Selv om det private netværk er opbygget efter et fælles sæt holdninger og værdisæt, er de ikke den optimale inspirationskilde. Dine inspirationskilder bør være udvalgt på baggrund af fortrin, viden og kompetencer. Det er min personlige erfaring, at det er bekendte og ikke familie, som udvikler mig professionelt, og som anbefaler mig til forretning. Det kan være svært for familie eller nære venner at anbefale dig til for eksempel et job. De færreste går til deres egen chef og beder vedkommende ansætte dig, og de fleste arbejdspladser vil gerne undgå medarbejdere med tætte familiære relationer. En anbefaling og en dør, der er blevet åbnet for dig fra en bekendt, kan derfor være langt mere værd for dig. Bekendte har lettere ved at bruge hinanden til at få kontakter og kontrakter.

Dit faglige og professionelle netværk Det faglige netværk er typisk dem, du deler dine faglige overvejelser med, og som du typisk vil have en uddannelse eller et arbejdsområde til fælles med. I arbejder måske i den samme afdeling i den samme virksomhed. Faglige netværk kan du også være medlem af. Det er ofte organiserede netværk med fagligheden i centrum. I mødes bevidst for at dele viden og få sparring. Eksempler kan være tænketanke, eksterne kurser, seminarer, erfagrupper og lignende. Mit faglige netværk er gamle kolleger, andre konsulenter som arbejder i samme felt som jeg, min MBA-klasse

Netværk dig til succes

91


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 92

og netværksgrupper, som typisk har en kompetenceudviklende effekt på mig. Det professionelle netværk er folk, som kommer fra mange andre dele af erhvervslivet. Ideelt set har de ikke den samme faglige kompetence som dig, men repræsenterer andre kompetenceområder, som du kan lære af. Dem møder du typisk på konferencer, messer, forretningsmiddage, forretningsrejser og andre steder, hvor folk er uafhængige af branche, job, position etc. Mit professionelle netværk består af gamle kunder, gamle samarbejdspartnere, nye kunder osv. Alle kan opbygge et netværk, også selv om du normalt ikke er specielt socialt engageret, hvis blot du holder fast i de mennesker, du møder gennem dit arbejde, på kurser og rejser. Alle mennesker rummer altså potentiale til at udvikle bedre netværksressourcer, og til at yde flotte præstationer på området. En hæmsko er ofte mangel på tid. For det tager tid at pleje sit netværk (gå til receptioner, spise frokoster, spille golf sammen, tage på kursus, seminarer, messer osv.). Døgnet har kun 24 timer, hvorfor du må netværke målrettet og planlægge, hvornår du gør hvad med hvem, og hvilken effekt, du forventer at få. Jeg oplever, at de, som bruger mindst tid på at netværke, er de, som burde bruge mest. Mellemledere netværker typisk ikke så meget som andre. Det kan være på grund af, at mellemledere ofte er pressede rent arbejds- og tidsmæssigt. Eller også prioriterer hverken virksomheden eller mellemlederen netværket højt nok. Konsekvensen er stressede mellemledere, der ikke bringer ny inspiration og viden til deres job.

Kortlæg dit netværk Det er en stor fordel at kortlægge dit professionelle og faglige netværk, så du ved, hvem du kender, og finder ud af, hvor godt du kender dem. Det at kortlægge dit netværk tager en del tid i begyndelsen, men efterfølgende er det nemt at opdatere, så du altid har det nødvendige overblik.

92

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 93

Indercirklen Selve netværket

Ydercirklen

Når du kortlægger, bør du dele dit netværk ind i tre netværkscirkler, indercirklen, selve netværket og ydercirklen.

Din indercirkel: Tag et stykke papir, skriv navnene ned på dem, som er de vigtigste for dig, for at du kan opnå dine karrieremål. Din indercirkel vil typisk være på 10-12 personer, og de skal udvælges nøje. Skriver du dem ind som en del af din indercirkel, siger du samtidig, at det er dem, du skal bruge over 60 procent af din tid til netværk på. Din indercirkel rummer for eksempel din mentor, hvis du har en sådan. Din indercirkel er som en lille bestyrelse, der skal komplementere dig i dit liv og karriere. Personerne bør være anderledes og dygtigere end dig. De har kun fortjent at være i din indercirkel, hvis de kan udvikle og udfordre dig. Det er vigtigt, at de kender til dine ønsker til fremtiden og dine vigtigste behov lige nu. Det samme skal du

Netværk dig til succes

93


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 94

vide om dem. Men du behøver ikke være en af de vigtigste personer for dem. Dit private netværk hører ikke til her. Der kan heller ikke være personer i din indercirkel, som du endnu ikke kender, men du kan godt have en plan for, hvem du på længere sigt gerne vil have ind i din indercirkel. Så skal du ud og rekruttere dem og bygge relationen op, så de en dag står som en af de få vigtigste i dit netværk. Din indercirkel udvikler sig hele tiden, i takt med at du udvikler dig, og det betyder, at det kan ændre sig, hvem du har brug for i dit inderste netværk.

Selve netværket: Består af de mennesker, du kan ringe til, og som ved, hvem du er, når de hører dit navn, og som har lyst til at ringe tilbage, hvis du beder dem om det. Folk i netværket er du ikke lige så fortrolig med, som du er med dem i din indercirkel. Der vil typisk være 50 mennesker i selve netværket. De er vigtige relationer, men ikke lige så vigtige som dem i den inderste cirkel. I selve netværket finder du alle dem, som hører under kategorien bekendte.

Ydercirklen: Består af rigtig mange mennesker. Her kan du have flere hundrede personer. Det er alle de folk, du møder i din hverdag. Du kender eventuelt kun fornavnet på vedkommende. Du ved typisk ikke så meget om hver enkelt. Denne cirkel bør du også kortlægge, fordi den kan være en inspirationsliste til, hvem du skal pleje lidt mere, og dermed invitere længere ind i for eksempel selve netværket eller endog i din indercirkel. Du kan kortlægge den store ydercirkel ved at gennemgå dit liv kronologisk. Du har gamle venner, sportsklubber, kammerater, dit barns netværk, gamle kolleger, gamle kunder, tidligere skolekammerater osv. Kig i adressebøger, visitkortholdere, kontaktlister, gamle e-mails, Facebook, LinkedIn, samt alle andre steder, hvor du har kontakter skrevet op. Saml dem et sted, så du har et overblik over din ydercirkel. Nogle foretrækker at starte med denne del, for siden at dele navnene videre op i de to andre cirkler. Overvej, om der er nogle i dit netværk, der skal flyttes tættere på, som du gerne vil lære nærmere at kende, eller omvendt nogle der

94

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 95

skal flyttes længere væk. Du vil måske opdage, når du kortlægger dit netværk, at du bruger tid på personer, som du ikke burde bruge helt så megen tid på, fordi de ikke strategisk har en funktion, der gavner din retning. Måske oplever du, at nogen i dit netværk ikke lever op til dine forventninger. Jeg plejer også at anbefale helt at fjerne dem, som skuffer dig, som ikke lever op til dine værdier, eller som ikke længere bidrager positivt. Du er ene og alene ansvarlig for, hvem du netværker med. Jeg foretrækker at skrue ned for en relation, så jeg kan skrue op igen, hvis det viser sig at blive aktuelt. Du kan holde en relation på vågeblus ved løbende at sende en kort mail, sende en uventet sms, invitere på en hurtig kop kaffe hvert halve år osv. Kun få bliver taget direkte ud af mit netværk. Skal personen ekskluderes, foretrækker jeg at tale med personen direkte. Andre foretrækker at lade tingene glide ud af sig selv.

Fordomme om netværk Det at netværke er omgivet af masser af fordomme og mystik. Nogle af de mest gængse fordomme er:

Netværk er kun for ekstroverte mennesker Det er ikke rigtigt. Det handler for alle om at finde en balance mellem det udfarende og det indadvendte. Det handler ikke om at styrte rundt i store forsamlinger og tale med mange mennesker. Når du taler med én person, taler du i teorien med 250 mennesker, så du skal yde en rigtig god indsats over for lige netop den person, du taler med lige nu. Kast dig ud i at tale med mennesker, du ikke kender, og lær at tale med dem, du i forvejen kender, på et dybere plan. Lær dem godt at kende. Find gerne en person, du kan lure gode netværksvaner af fra. Netværk målrettet, og hav fokus på, hvad du vil have ud af det, og hvad du kan give i en relation.

Det er ufint at netværke Fordommen handler ofte om, at “du skal klare dig selv og ikke skylde nogen noget”, og “der er ingen, der skal komme og sige, at

Netværk dig til succes

95


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 96

jeg har fusket mig til mit job”. Eller: “Det er kynisk at netværke, for det er at misbruge andre” eller klassikeren: “Jeg gider ikke spise frokost med gud og hver- mand.” Det er vigtigt at gøre sig klart, at netværk aldrig kan blive ufint, misbrug eller spild af tid, så længe du overholder to simple regler:

1: at du overvejer, hvad du kan tilbyde, og hvad dine behov er, og

2: at du ved, at forholdet er baseret på en ligelig udveksling mellem det at give og det at modtage.

Folk bør netværke med folk med samme uddannelse Hvis du gør det, er der en stor chance for, at du reproducerer gammel viden frem for at skabe ny viden. Det forekommer ofte blandt specialister eller fagligt stolte personer, som mener, at det at netværke under deres faglige niveau er en falliterklæring. De går efter dybde i deres netværk og ikke bredde. De bør gå efter begge dele. Årsagen er, at folk der er ens, sjældent udfordrer det eksisterende i tilstrækkelig grad.

Faglighed er vigtigst, når man netværker Det er vigtigt, at du kan noget, men det er min opfattelse, at de, der både har noget fagligt at tilbyde, og samtidig har udstråling, verbale evner og lysten til at møde folk, opfattes som mere tillidsvækkende end de, som kun er fagligt dygtige.

Det er ikke vigtigt at netværke internt i min organisation Du gør klogest i at netværke både internt og eksternt. Dit interne netværk sikrer dig muligheder i din interne karriere, men hjælper dig sjældent, hvis du vil skifte erhverv, fagområde eller vil skifte arbejdsplads. Arbejder du i en stor organisation, er relationer meget vigtige, fordi en meget stor del af din succes bestemmes af dine personlige relationer. Jeg underviste for nogen tid siden en række forskere i, hvordan de kan sælge en god ide. De havde en oplevelse af, at mange gode ideer blev skudt ned af kolleger og de forstod ikke hvorfor. Årsagen var, at de ikke brugte tid på at præ-

96

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 97

sentere ideen ordentligt for de mennesker, som skulle involveres i processen for at få deres ide realiseret. De havde udelukkende fokus på opgaven og den formelle proces. Konsekvensen var en stribe kuldsejlede projekter. Så det er vigtigt, at du bruger tid på at lære folk at kende på andre niveauer i andre afdelinger. Tag jeres organisationsdiagram. Sæt en cirkel om de personer, som du skal have en relation til, for at du og din opgave lykkes. Så er du godt i gang med at netværke strategisk i din organisation.

Du skal mødes fysisk med alle, som vil mødes med dig Ud over, at du gerne må blive smigret over, at folk gerne vil mødes med dig, typisk til en kop kaffe, bør du stoppe og tænke over, om det nu også er tiden værd. Du har ikke tid til at netværke med alle. Du bliver nødt til at sortere. Personligt kunne jeg have fem-otte kaffemøder hver eneste dag, hvis jeg tog imod de invitationer, jeg fik. Jeg synes, mennesker er spændende, men jeg skal også levere noget helt konkret på mit arbejde, og jeg vil også gerne have fritid. For ikke at komme til at sortere aftaler fra, som jeg rent faktisk burde takke ja tak til, har jeg udviklet en hurtig scanningsmetode. Når folk henvender sig, spørger jeg, hvorfor de synes, vi skal mødes. Jeg beder dem om en dagsorden eller agenda. Så kan jeg lettere vurdere, om det er mig, de bør mødes med, eller om jeg skal henvise dem til en anden. Desværre oplever jeg ofte, at folk er ret uforberedte på spørgsmålet.

Jeg skal ikke dele min dyrebare viden med andre Det hjælper ikke noget at være verdens bedste, hvis ingen ved, hvad du kan. I dag bliver du belønnet, hvis du deler din viden med andre. Der er dog stadig mennesker, som ikke vil dele ud af deres viden, fordi de er bange for at blive kopieret og for at tabe markedsværdi.

Jeg bør ikke anbefale andre, fordi det kan skade mig, hvis ikke de lykkes At netværke handler om at hjælpe hinanden, og herunder anbefale hinanden rundt i netværket. Det er voksne mennesker, og det er ikke dit ansvar, hvis en relation imellem to personer, du ken-

Netværk dig til succes

97


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 98

der, ikke lykkes. Du har formidlet en kontakt, men det er altid op til de to parter at bestemme sig for et samarbejde. Det er min klare opfattelse, at kvinder kun sjældent anbefaler hinanden. Også selv om de kender kompetente kvinder, de kunne pege på. Kvinder anbefaler faktisk oftere mænd end kvinder. Mænd derimod anbefaler i langt højere grad andre og især hinanden.

Mænd og kvinder netværker ens Tværtimod, mænd kan lære af kvinder, og omvendt. Jeg hader at tale om, hvad hvert enkelt køn gør, kan eller ikke kan. Jeg vil langt hellere tale om kompetencer frem for køn. Men jeg må dog indrømme, at der er nogle få, men ret tydelige forskelligheder kønnene imellem i forhold til det at netværke. De fleste kvinder bruger meget af deres tid på det private netværk (nære venner og familiemedlemmer), mens mange mænd bruger meget af deres tid på professionelt netværk. Det får betydning for kvindernes karriere. Virksomheder kigger ofte efter folk, som er bredt relationsorienterede, og som derigennem skaber en dynamik i virksomheden.

Man kan ikke være venner med sit netværk Jo, det kan man godt. Jeg lader mine relationer udvikle sig. En relation er en organisk og dynamisk størrelse, som du ikke altid er herre over. Mange af mine professionelle kontakter er i dag meget nære og gode relationer, enkelte er blevet til personlige venner. Det må gerne ske, men du skal blot være opmærksom på, at hvis I bliver meget fortrolige og nære venner, kan I gensidigt miste evnen til at være konstruktivt ærlige over for hinanden.

Udvid netværket Du kan udvide dit netværk igennem dit eksisterende netværk, eller igennem andres netværk. Du kan udvide ved at være mere opsøgende internt og eksternt, og du kan gå på fagligt orienterede konferencer og messer, arrangementer i dit lokalmiljø. Du skal kort sagt ud og møde folk, hvor de er. Når du er ude, er det vigtigt at du møder folk, præsenterer dig selv og taler med andre på

98

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 99

en måde, så du ved, om det er en relation, du skal udbygge. Hvis du oplever en gensidighed imellem jer, så tag imod vedkommendes visitkort, og følg op på kontakten. Sørg for, inden I skilles, kort at drøfte, hvad I kan hjælpe hinanden med, så relationen bliver gensidig og ikke blot tilfældig. Se på hvert menneske, du møder, som en potentiel ny relation. Scan vedkommende ud fra dine målsætninger her i livet, og identificer dem, der kan hjælpe dig med at nå dine karrieremål og din karrierevision, og hvor du kan bidrage med noget. Mangler du nogle bestemte personer eller kompetencer i dit netværk, der er svære at komme i kontakt med, kan det være nødvendigt at tænke kreativt. Et helt konkret eksempel er en ung kokkeelev, der gerne ville i lære hos kokken Nikolaj Kirk. Men i stedet for bare at forsøge at ringe til ham, fandt eleven ud af, at han skulle deltage i et arrangement, hvor kokken ville deltage som frivillig. Så eleven meldte sig til det samme arrangement, og så kom han til at stå og skære kød ud ved siden af Nikolaj Kirk. Det gælder om at finde ud af, hvor du kan møde personen, så du får en mulighed for at skille dig ud fra mængden. Det tager tid at udvide dit netværk. Vent med at begynde at trække på dit netværk og bede dem om at præsentere dig for deres netværk, til du føler, det er stærkt nok. Det er fint at være fremme i skoene, men pas på, at dine netværksforbindelser ikke føler, at du presser for hårdt på. Du kan overveje, om du kan udvide dit netværk igennem at deltage i etablerede fysisk netværk. Jeg vil ikke pege på et netværk frem for et andet. Nogle etablerede netværk koster penge at være medlem af, andre er gratis eller blot svære at blive optaget i. Find et netværk, hvor der er aftalte spilleregler, og hvor der er aktive medlemmer, der giver det liv, yder og sparrer med hinanden i et fortroligt forum. I nogle netværksklubber gælder forskellige regler for mænd og kvinder. I andre tilfælde gælder de samme regler. Du må selv vurdere gruppen, og det output du kan få ud af den tid du investerer. Gå til møder, og lyt til de tilstedeværende. Tiltaler de dig? Kan du se dig selv tale med dem i timevis? Kan du lære noget af dem? Kan du give dem noget? Vælger du at melde dig ind i netværksgrupper, så bør du altid analysere grup-

Netværk dig til succes

99


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:17

Side 100

pen nøje. Se på, hvem der er medlemmer. Er de din målgruppe? Er netværket professionelt i både indhold og form? Er der faglig bredde i gruppen, eller er de alle som dig, eller er der forskelle i køn, alder, nationalitet, faglig baggrund osv. Hver enkelt relation er som et stykke værktøj, som skal komplementere det, du i forvejen har i din værktøjskasse i kraft af dine egne kompetencer og dem, du i forvejen netværker med. Du bør vælge at have så mange typer relationer som muligt i din værktøjskasse, så du kan løse mange forskellige typer opgaver. Brug ikke dine kræfter på at netværke med flere og flere. Brug din tid på at netværke med dem, der er rigtige for dig. Netværk er et middel, og det må ikke være et mål i sig selv at bygge et netværk, for så ender det med, at det vokser sig så stort, at du ikke kan overskue det og bruger for meget tid på det. Her gælder det om kvalitet frem for kvantitet. Tænk over, hvilke kompetencer du gerne vil have i dit netværk, og søg dem, frem for personer ved navn. Mit personlige idol og verdensmesteren i udvidelse af magtfuldt netværk er idemageren bag den internationale fredsdag (Peace One Day) Jeremy Gilley. Jeremy udvidede sit netværk fra cirka 144 mennesker til adskillige millioner bestående af verdens mest kendte og magtfulde mennesker på blot 10 år.

Plej dit netværk At netværke handler i høj grad om at pleje de relationer, du allerede har. Et sundt og velplejet netværk er et godt grundlag for at kunne udvide det. Hvis du ikke tager dig godt af dem, du allerede har, rygtes det og forhindrer dig i at få nye kontakter. At pleje relationer glemmes ofte i vores travle hverdag, hvor alt går så stærkt. Du bør vide, hvordan hver enkelt relation ønsker at blive “vedligeholdt”. For nogle er en sms af og til nok, andre foretrækker en middag hvert halve år. Når du har en relation til en person, skal den plejes for at kunne udvikles. Cirklen herunder viser, hvordan et år kan forløbe i forhold til pleje af dit netværk. Du kan nå at pleje mange, hvis du systematisk planlægger din indsats. Vil du have tid til at sende to-tre proaktive e-mails hver

100

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:18

Side 101

Kontakt etableres Relationen evalueres enten fortsætter kontakten eller også udskiftes den

Relationen vedligeholdes igennem sms, mails, samtaler, nyhedsbrev, åbent hus og den slags

Relationen udvikles igennem kontakt, for eksempel via samtaler og møder

Relationen plejes igennem løbende opfølgning via mails, telefonsamtaler og møder

uge? Vil du kunne foretage to-tre proaktive telefonopkald hver uge? Vil du have mulighed for en frokostaftale hver uge eller hver 14. dag? Kan du deltage i en netværksgruppe en gang om måneden? Tænk over, hvor mange mennesker du kan pleje ved en relativt lille indsats. I mange år har jeg beskrevet netværk som en urtehave, hvor du sår, vander og til sidst en dag høster fra. Med det mener jeg, at du skal bygge og pleje dine relationer, før du får brug for dem. Hvis du synes, det lyder tidskrævende at pleje en relation, har du helt ret. Derfor anbefaler jeg heller ikke, at du netværker med flere, end du kan overskue at pleje.

Netværk dig til succes

101


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:18

Side 102

De sociale medier Flere og flere anvender internettet, når de skal pleje en relation. Jeg kan anbefale:

Facebook, hvor 1,8 millioner danskere i januar 2009 havde en profil.

Twitter, et mikrobloggingværktøj, som er vokset med 1.000 procent det seneste år, og som p.t. får et par millioner nye brugere hver måned. LinkedIn, hvor der i maj 2009 var mere end 40 millioner registrerede brugere i 170 forskellige industrier. LinkedIn betragter jeg som den mest professionelle platform. De to øvrige er derimod glimrende til at vise den personlige side af dig selv. De sociale medier folder sig i denne tid ud som kommunikationsværktøjer, der fra et strategisk perspektiv kan bruges til adskillige produktive formål, når du skal pleje dine relationer. Det er ikke teknologien, der er interessant, men hvad du bruger den til. På min Iphone har jeg direkte adgang til eksempelvis LinkedIn og kan derfor hele tiden holde min ajour med, hvem der skifter job, får nye relationer og den slags viden. Gør dig gerne strategiske overvejelser om, hvilken kommunikation du gerne vil have med dine relationer igennem disse medier. Personligt bruger jeg dem til at kommunikere nyheder, som vedkommer mange i mit netværk. Jeg bruger dem også, hvis jeg skal henvende mig til en meget specifik del af mit netværk. Alle tre medier har løbende opdateringer om “Hvad du laver lige nu”. Folk læser dem rent faktisk, så sørg for at skrive det, der er væsentligt for dig, ikke blot, at du nu skal ned at handle. Du kan også bruge mediet til at udvide dit netværk med et større antal kontakter. Jo flere personer, du har i dit virtuelle netværk, jo flere kan du markedsføre dig til. Men tro ikke, at fordi du kender 500 eller mere, har du et stort stærkt netværk. Du kan ikke have en stærk professionel relation til folk, du ikke har mødt, og ikke kender. Nogle kender alle, de har i deres virtuelle netværk, det gør jeg ikke nødvendigvis.

102

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:18

Side 103

Er du interessant som person, vil du blive overrasket over, hvor mange, der gerne vil være venner med dig, eller som følger dig. Jo mere interessant, du er, jo flere invitationer vil du få. Du kan overveje, om du vil være restriktiv eller large i forhold til at acceptere invitationer fra folk.

Succesfulde netværkere Succesfulde netværkere er kendetegnet ved at besidde en evne til at tage initiativ, disciplin til at vælge og fravælge kontakt, arbejde efter en strategi og har et professionelt kortlagt netværk. Hvis du skal være en succesfuld netværker, skal du vide, hvem du skal netværke med nu, og hvem du skal netværke med om blot et par år. De fleste dygtige netværkere har ikke minutiøst planlagt, hvem de skal netværke med, men de har et klart billede af, hvem de kender, de kender deres og andres mission og motiver, og et billede af, hvem de gerne vil kende om et par år. De kan derfor let spotte muligheder, der dukker op, fordi de kan se, hvornår den gode chance er der. Når jeg ser tilbage på, hvad jeg har gjort rigtigt i min måde at netværke, har jeg været:

Strategisk, selektiv og kritisk med, hvem jeg netværker med. God til at stille hv-spørgsmål, der afdækker personen, jeg taler med.

Klar om mine behov, så andre forstår mig og det, jeg søger. God til at sige tak, hvis folk hjælper, og til at hjælpe andre, hvis

jeg kan. God til at sige nej, hvis ikke jeg kan hjælpe, men altid givet personen et andet alternativ, for eksempel en anden person at henvende sig til. Til at stole på, og kan holde på hemmeligheder. Forberedt mig inden jeg deltager i arrangementer, så jeg optimerer min anvendte tid. God til at skabe kontakt, og til at holde samtalen i gang. God til at stoppe en samtale på en god og respektfuld måde.

Netværk dig til succes

103


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:18

Side 104

For nogen tid siden mødte jeg en projektleder fra en stor dansk virksomhed. Bjarke fortalte, at han havde hørt mit foredrag om strategisk networking, og at han havde fortrudt sin måde at anvende sin tid på. Han forklarede, at han i mange år havde arbejdet på en del projekter som projektleder med interne kolleger og med kunder. Ofte var han blevet inviteret ud efter arbejde. Og havde altid takket pænt nej tak, fordi han ikke nød socialt samvær med kolleger og kunder efter en lang og trættende arbejdsdag. I dag fortryder han sine valg om altid at vælge tiden alene. Han undskyldte det for over for sig selv med, at han var træt, uoplagt, ikke drikker og havde brug for nok søvn for at kunne præstere det fagligt optimale næste dag. Det pudsige er, at han nu kan se, at han er gået glip af en utrolig masse muligheder. Han kan se, at de af hans projektlederkolleger, der har valgt at bruge lidt af deres fritid på at netværke med kolleger og kunder, har en mere lukrativ karriere end han selv – på trods af at Bjarke er blandt de 10 dygtigste i virksomheden. Vi talte om, at han stadig kan nå at gøre det godt igen, men at han må være indstillet på, at det kommer til at tage tid. For det første skal han til at indstille sig på at opsøge og gennemføre sociale arrangementer. Det er ikke en rutine for ham, og vil derfor kræve lidt ekstra. Endvidere har han ikke et fundament at bygge på, da han har fravalgt relationer uden for jobbet. De langsigtede relationer har han altså ingen af. Vi aftaler, han laver en plan for, hvordan han kan komme i gang ud fra dem, han kender i dag. Vi aftaler, at opgaven lyder på:

Han begynder at kortlægge sine tre netværk. Han laver sin karrierestrategi og -vision. Han planlægger, hvordan han skal udvide og pleje sine forskellige netværk. Han øver sin netværksprofil (at præsentere sig selv kort og præcist). Han øver sig i at gå til receptioner, konferencer, at udveksle visitkort, starte og afslutte samtaler mv. Han kortlægger, hvordan han kan positionere sig bedre, så folk ser ham som en netværksressource.

104

Ta g m a g t e n o v e r d i n k a r r i e r e


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:18

Side 105

DR 1 Magasinet Penge gav mig i 2009 en udfordring, hvor en arbejdssøgende håndværker søgte en læreplads midt den hektiske finanskrise. Hans chancer for at få en plads var små, og han havde søgt rigtigt mange lærepladser. Ved at følge mine metoder og råd havde han efter blot et par uger to lærepladser på hånden. Dem, han talte med, vidste ikke, at han blev optaget til et tv-program.

Huske listen Tre gode råd: 1: Kortlæg dit netværk. 2: Husk, at det handler om langsigtede relationer, hvor I begge får noget ud af det. 3: Du skal ikke netværke med alle, men med de rigtige.

Netværk dig til succes

105


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:18

Side 106


**Tag magten over...FINAL

20/11/09

12:18

Side 183

Tak Tak til min tålmodige mand og mine kloge indsigtsfulde venner og mentor, tak til mit inspirerende netværk, mine loyale forretningsforbindelser og alle jer, som i øvrigt inspirerer og støtter mig.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.