Thorstein Thomsen Om Sne på hendes ansigt: ” Thomsen favner med Sne på hendes ansigt både det storladne og det hverdagslige og skaber en stor læseoplevelse og en danmarkshistorie, der giver både KRØNIKEN og MATADOR baghjul.” nnnnn Sophie Engberg Sonne, Jyllands-Posten
Om At elske Charlotte: ” … en livsklog bog, der på en fin, underspillet facon får integreret en fordækt kriminalhistorie i en eksistentialistisk story.” Klaus Rothstein, Weekendavisen
Om Lyngbytrilogien: ” … gemmer på en guldgrube af herlige anekdoter og af levende og fint sansede gengivelser af barndommens magiske møder og erfaringer med livets skyggesider og lyssider, overalt båret af en generøs, frejdig og mere end almindeligt livsstærk gestus.” Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
Dette er historien om Douglas Sirk, hans karriere og kvinderne i hans liv
Den dansk-tyske instruktør Detlef Sierck gør karriere i mellemkrigstidens tyske teater og film. Da hans jødiske hustru flygter i 1936, bliver hans pas inddraget. Men det lykkes ham alligevel at slippe ud af Det Tredje Rige. Ægteparret tager til Hollywood, hvor de genoptager deres arbejde som skuespillerinde og filminstruktør. Efter mange års modgang fejrer Sirk – der nu hedder Douglas Sirk – store triumfer med 50’ernes technicolor-film, ikke mindst da han introducerer den unge Rock Hudson på det store lærred. Fortællingen tilbyder læseren en rejse fra et dansk familieliv i Hamborg i starten af 1900-tallet over første verdenskrig og revolutionsdagene i München og videre gennem Weimar- republikken til Det Tredje Riges Berlin og til Hollywoods filmmiljø i 40’erne og 50’erne. Undervejs krydser vi et mylder af skæbner og deltager i dramatiske begivenheder, som baserer sig på biografiske og historiske kendsgerninger.
Thorstein rock hudson skal thomsen ikke dø i ukraine
Skrevet om Thorstein Thomsens bøger:
rock hudson skal ikke dø i ukraine Roman Rosinante
Thorstein Thomsen er født i 1950 i Lyngby, der er udgangspunktet for hans Lyngbytrilogi, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror. Senest er romanerne Den, der hvisker, lyver, Sne på hendes ansigt og At elske Charlotte udkommet. Thorstein Thomsen er cand.mag. i dansk og samfundsfag, har virket som rockmusiker og komponist og er forfatter til adskillige børne- og ungdomsbøger.
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 1 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
ROCK HUDSON SKAL IKKE DØ I UKRAINE
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 2 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
Af samme forfatter:
bare vi har hinanden, roman 2001 roser til mor, roman 2002 han er min bror, roman 2003 en lille lejlighed i nice, fortællinger 2005 den, der hvisker, lyver, roman 2006 sne på hendes ansigt, roman 2008 at elske charlotte, roman 2009
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 3 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
Thorstein Thomsen
Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine roman
Rosinante
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 4 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
Rock Hudson skal ikke dø i Ukraine © Thorstein Thomsen og Rosinante / rosinante&co, København 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 Omslag: Camilla Jørgensen Omslagsfoto: Rock Hudson og Jane Wyman i All That Heaven Allows, 1955. Courtesy of Universel Studios Licensing LLLP. Sat med Minion hos BookPartnerMedia og trykt hos CPI/Clausen & Bosse, Leck isbn 978-87-638-1658-8 Printed in Germany 2011 Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. www.thorsteinthomsen.dk
Rosinante er et forlag i rosinante&co Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K www.rosinante-co.dk
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 5 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
He was like ol’ dad to me, and I was like a son to him, I think. Rock Hudson
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 6 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
Personoversigt: Nedenstående ikke-fiktive personer optræder her som karakterer i romanens tjeneste: Detlef Sierck/Douglas Sirk, teaterog filminstruktør (1897-1987) Bertold Brecht, dramatiker og instruktør (1898-1956) Lydia Brincken, skuespillerinde (?1947) Harry Cohn, direktør på Columbia (1891-1958) Ernst Hugo Correll, produktionsdirektør på Ufa (1882-1942) Lil Dagover, skuespillerinde (19871980) Linda Darnell, filmstjerne (19231965) Sandra Dee, barnestjerne, skuespillerinde (1942-2005) Paul Eger, teaterleder (1881-1947) Marta Eggerth, sangerinde, skuespillerinde (født 1912) Hanns Eisler, komponist (18981962) Rainer Werner Fassbinder, filminstruktør (1945-1982) John Ford, filminstruktør (18941973) Joseph Goebbels, propagandaminister (1897-1945) Carl Friedrich Goerdeler, politiker, økonom (1884-1945) Reinhard Heydrich, leder af Gestapo m.m., (1904-1942)
Rock Hudson, filmstjerne (19251985) Ross Hunter, filmproducer (19201996) Hilde Jary, barnestjerne, skuespillerinde Paul Kohner, agent for skuespillere (1902-1988) Susan Kohner, skuespillerinde (født 1936) Gustav Landauer, anarkist, filosof, forfatter (1870-1919) Zarah Leander, sangerinde, skuespillerinde (1907-1981) Fritz Lang, filminstruktør (18901976) Gaetano Merola, stifter og leder af San Fransisco Opera, (1881-53) Juanita Moore, skuespillerinde (født 1922) Ed Muhl, produktionsdirektør på Universal (født 1907) Seymor Nebenzal, filmproducer (1899-1961) Max Reinhardt, teaterinstruktør (1873-1943) George Sanders, filmskuespiller (1906-1972) Annemarie Sierck, Detlefs mor (1874-1956)
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 7 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
Detlef Christian F. Sierck, Detlefs far (1859–1941) Gretchen Sierck, Detlefs lillesøster (1899-1900) Klaus Detlef Sierck, barnestjerne, Detlefs søn (1925-1944) Werner Sierck, urmager, Detlefs lillebror (1910-1948) Lana Turner, filmstjerne (19211995)
Raoul Walsh, filminstruktør (18871980) Jane Wyman, filmskuespillerinde (1917-2007) Darryl Zanuck, stifter og medejer af 20th Century Fox m.m. (1902-1979) Carl Zuckmayer, forfatter, dramatiker (1896-1977)
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 8 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 9 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
1 Skærtorsdag den 20. marts 2008 sidder jeg om eftermiddagen og ser en gammel Hollywoodfilm med Jane Wyman. Rock Hudson spiller rollen som førsteelsker. Bagefter undrer jeg mig over, at det er muligt at fortælle en så socialkritisk historie i Hollywood i 1956 lige efter den store Hollywood blacklisting. Men der er også noget andet, noget, jeg har kunnet mærke, men ikke har forstået, noget, der blev fortalt mig, som ligger under et slør. Filmen hedder All That Heaven Allows. Jeg går på nettet for at finde ud af, hvem der står bag. Instruktørens navn siger mig ingenting. Jeg kender intet til de dramatiske hændelser, der har fulgt ham, og tragedierne omkring ham, og jeg aner ikke, at han vil trække mig gennem det meste af det 20. århundredes historie og en hel del tyske byer, hvor jeg vil stå på pladser og i parker og forestille mig, hvordan her så ud for længe siden, hvor her ikke lå en ramponeret skateboardbane eller en parkeringsplads, men et teater eller et stykke af en smuk gade. Det bliver sommer, jeg har ikke sluppet instruktøren endnu, tværtimod, jeg er efterhånden klar over, at der ikke er nogen vej udenom. Men jeg er modvillig over for projektet. Jeg synes, historien er for stor, og at jeg er for lille, men sådan fungerer tingene jo ikke. En romanforfatter må lytte til sit instinkt og kan derfor kun til en vis grad bestemme, hvilke historier han vil fortælle. Nogle gange bruger en historie ham til at fortælle sig selv. Den spærrer for hans øvrige planer, den kræver ham. Sådan kan det i hvert fald føles. Min rejse begynder umærkeligt, og uden jeg præcis kan sige hvornår, er jeg stået på, lidt på samme måde som du måske nu begynder at se en dreng på fire år stå på en strand på Skagen. 9
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 10 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
Det er sommer, og året er 1901. Solen har hvidnet hans hår. Han har matrostøj på. Han sveder. Bag ham er hans mormor ved at ryste et strandtæppe, for det er eftermiddag, og de er ved at gå. Drengen vil helst blive. »Nej, vi skal møde far om tyve minutter,« har mormoren sagt for et øjeblik siden, da hun klædte ham på. »Vi skal møde far.« »Mor er derhjemme.« »Ja, det er rigtigt.« Mor var derhjemme. Hun havde det ikke så godt. Hun havde ikke været som andre mødre, siden hendes lille pige døde. »Og du er rød på skuldrene. Nej, Detlef. Hold nu op. Du tåler ikke solen godt. Du har allerede fået for meget.« Sådan har mormoren fået ham klædt på. Nu står han og ser på en maler, som smører farve på et lærred, der er anbragt på et stativ. Maleren har været sød ved ham. Han gav ham et bolsje fra en metalæske, før han begyndte at male. Der må stadig være nogle i æsken. Maleren har hat på. Han har fået malerpletter på venstre ærme. Den hvide jakke er ødelagt, og han vil få skældud af sin mor, når han kommer hjem. Men maleren er ligeglad. Han tænker ikke på sit tøj, og han tænker ikke på sin mor. Han tænker heller ikke på bolsjer mere, men kun på det, han ser: Kvinden, der står derhenne med en parasol. Og lærredet, som han maler på. Detlef går helt tæt på ham og tager fat i hans højre bukseben. Sådan står de to. Maleren, der maler uden at ænse drengen. Drengen, der vil være så tæt som muligt på maleren. Kvinden med parasollen kan ikke lade være med at smile. Detlefs mormor har ikke opdaget de to endnu. Hun er ved at pakke kurven. Men nu vender hun sig. »Detlef.« Hun går hen mod dem. »Detlef.« Det får maleren til at blive nærværende. Han ser ned på drengen. »Halløj,« siger maleren. »Hvad hedder du?« »Detlef,« siger drengen. »Ja, det er rigtigt, det har du allerede fortalt mig én gang. Hvor er jeg dum.« »Ja.« 10
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 11 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
Mormoren tager Detlef i hans frie hånd. »Mit barnebarn er træt,« siger hun undskyldende. »Nej,« siger drengen. »Jeg vil blive her hos manden.« »Ja,« siger maleren med en dyb stemme. »Detlef og jeg er gode venner, ikke?« Og Detlef føler en stærk glæde, da maleren smiler ned til ham. »Så,« siger mormoren. »Nu må du slippe manden.« Men Detlef knytter sin hånd hårdere sammen. Han vil ikke slippe sit tag i malerens bukser. Mormoren tager om hans håndled og trækker. Maleren begynder at le. »Er De fra Slesvig?« spørger maleren og ser på hende. »Vi er danskere fra Hamborg,« siger hun med en stemme, så man kan høre, hun er stolt over det. Da Detlef må slippe sit tag, og mormoren siger blidt: »Se her, min skat, er den ikke fin?« og lægger en flad, sort sten i hans hånd, er han tæt på at græde, men han vil ikke græde foran maleren. Han knuger stenen hårdt i sin hånd og lader sig trække op i klitterne og videre ned mod grusvejen. Senere husker Detlef ikke, hvad der bliver sagt, han husker ikke, at mormoren trækker ham væk, heller ikke sit eget matrostøj, som han ellers er stolt af. Men billedet bliver det første, der holder sig gennem årene i hans erindring, billedet af maleren, der står i sit hvide jakkesæt og maler på et lærred, der er spændt op på et underligt stativ, og bag ham er den hvide strand, havet og himlen. Maleren er kæmpestor. Lyden af bølger.
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 12 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 13 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
I DETLEF SIERCK
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 14 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 15 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
2 Vi er midt i et drama. En dreng på Detlefs alder løber nogle skridt til venstre, standser, tager sig til panden, løber nogle skridt til højre, åbner hænderne ud mod publikum med et fortvivlet udtryk i ansigtet. En politifløjte skærer igennem luften. Drengen gemmer sig bag en sildetønde. En politimand kommer løbende ind. Scenen skal forestille Thames Embankment. Stykket foregår i London. Men det er ikke London, Detlef og hans mormor ser. Det er en fe-verden, et magisk sted. Der er tåge i London. Tågen er illuderet ved lange baner af et tyllignende stof, der hænger fra loft til gulv på de yderste meter af scenen og giver alt inde bagved et uvirkeligt skær med uskarpe konturer. Detlef har følelsen af at være tæt på noget vigtigt. Men han kan ikke rigtig gribe fat i det. Med sin forstand kan han se, at drengen ikke er beskidt, men malet med sorte streger i ansigtet, hans klæder er iturevne, og hans kasket er påsyet nye brune lapper af fint, dyrt stof, fordi den skal se ekstra gammel ud. Detlef kan sagtens se det, som det er. Men han kan også se noget andet, en anden verden af stor betydning. Det er, som om han ser ind i sin egen fremtid, som om han kan læse det, der foregår på scenen på samme måde, som hans mormors veninde læser sine tarotkort. Detlef ser sig selv. Han ser sit eget liv, det, der skal komme. På den ene side en dreng, der fører et publikum ind i en magisk verden ved hjælp af neddæmpede teaterlamper og lange baner af tyl. På den anden side en dreng på flugt fra øvrigheden, en dreng af den slags, nogle vil kalde hjemløs, og som selv vil kalde sig hjemme i hele verden, men som i virkeligheden mest er hjemme i en helt tredje verden, denne magiske verden, der ikke eksisterer, men alligevel viser sig her og nu for øjnene af Detlef. 15
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 16 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
Tre kvarter senere krydser Detlef og hans mormor Hoffbahnstrasse, de er på vej hjem fra Deutsche Schauspielhaus. De går på våde brosten, går hurtigt, fordi de kan høre hestehove og en drosches jernbeslåede hjul bag sig. Mormoren lægger en hånd på hans skulder. De kommer op på fortovet. Hun lader hånden blive liggende lidt. Hun tænker: som tiden dog går. For et øjeblik siden var han en lille dreng. Nu taler han voksent med sin far, han er så dygtig. Her går han ved siden af mig i sine egne tanker. »Hvad syntes du så om forestillingen?« Verdenen bag tågeslørene er væk, men alligevel ikke rigtigt, den ligger inde i ham nu. Detlef synker og siger med høj, klar stemme: »Det var en dejlig forestilling, mormor. Jeg holdt meget af, da den onde kidnapper råbte til sin bror, at han ikke turde slå ham ihjel.« Han slår fra dansk over i tysk. »Du tør ikke slå mig ihjel, råbte han. Selvom du har en kniv, tør du ikke. Og den gode bror vendte sig ud mod os og råbte Han er min bror. Han kender min sjæls hemmeligheder, og han er i tvivl, om jeg tør slå ham ihjel og slippe den lille pige løs.« »Du kan huske replikkerne?« »... Og der var helt stille i nogle sekunder.« Mormoren ler: »Og vi begyndte at klappe.« »Og vi begyndte at klappe,« gentager Detlef med skinnende øjne. »Midt i det hele begyndte alle at klappe, mens han så ud på os.« De ler begge to og husker publikumsbegejstringen, det lykkelige øjeblik. »Var han god, drengen?« spørger så mormoren med et smil. »Ja,« svarer Detlef hurtigt og klart. »Sådan er det med mennesker, der gør sig umage,« siger hun stolt og har lyst til at tage ham i hånden, men synes, han er blevet for stor. »Mennesker som os. De bliver gode.« De smiler begge to. Og ude i mørket ligger Hamborg på lave skrænter dér, hvor den lille opdæmmede flod møder den store. Det er en lykkelig by 16
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 17 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
skabt af mennesker, der har gjort sig umage. Nu er det nat, men i morgen vil fabriksfløjterne ude fra værfterne og fra Bahrenfeld vække byen og få kranerne til at dreje. På havnen vil spillene raslende begynde at bringe kasser, sække og tønder på land til flittige sækkevogne eller over i pramme, som slæbebåde trækker ind i kanaler til varehusene, der stolt står række ved række og ligner købmænd med succes. På Elben ligger de store skibe fra Stavanger og Shanghai, fra London og Rio med sejlene strøget og venter på, at det skal blive lyst. Drømmene, som drømmes i Hamborgs huse her i natten, vil vågne. Kontoret til HamburgAmerika Linie tilbyder håb for rig såvel som for fattig med billetter fra første til fjerde klasse, og turbinedamperen Imperator, der har titaniske dimensioner, vil snart stå klar. Hamborg er en lykkelig by, hvor købmænd om dagen har travlt med at tage beslutninger, og toldere har travlt med at tælle op. Men nu er det nat, og ude i mørket i byens vestlige kvarterer drikker sømænd sig fulde eller sover hos villige piger eller betaler sig til noget, der måske kan ligne kærlighed. Det er en lykkelig by.
3 Krigen var brudt ud. Alle talte om det. Detlef satte skoletasken i gangen, tog sin jakke af og hængte den på knagerækken og ikke i skabet, fordi den var våd af regnen. Mens han skiftede sine sko, dukkede hans mor op bag ham. »Hvor har du gjort af børsten?« Han vendte sig om, hun stod i døråbningen ind til stuen med korslagte arme. »Børsten?« »Ja, børsten. Hårbørsten. Hvor er den henne?« »Det ved jeg ikke.« »Det ved du ikke? Nåh, så det gør du ikke? Og du er måske ligeglad? Se Werner.« Hun så ned, drejede sig. Werner var væk. »Werner!« 17
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 18 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
Werner dukkede skræmt frem. Han tog fat i hendes kjole, så ikke på Detlef, men ned i gulvet. »Synes du ikke, han trænger til at blive friseret?« »Men så tag en kam, hvis du ikke kan finde børsten.« »Ikke finde børsten?« Hun ville være vred. »Jeg skal bare tage kammen og være ligeglad med børsten? Og det er lige meget, hvad den er værd? Elfenben, sølvet? Det er lige meget? Er det sådan, jeg skal forstå det?« »Det ved jeg ikke.« »Sig mig, har du stjålet den?« »Stjålet den?« »Ja, stjålet den. Solgt den for at få penge til dine bøger, eller hvad ved jeg. Stjålet den. Er det det, du har?« »Selvfølgelig har jeg ikke stjålet den.« »Men hvor har du så gjort af den? Ja, du må jo vide det. Jeg ved ikke, hvor den er, Werner heller ikke. Far bruger den aldrig, og så er der kun dig tilbage. Du bruger den jo, gør du ikke?« »Jo. Om morgenen.« »Men hvor er den så henne?« Han svarede ikke. Hun vendte sig mod Werner. »Kom, Werner. Vi vil ikke snakke med ham. Jeg finder en kam til dig. Vi kan tage den lille sorte ude på badeværelset. Kom.« »Men hvad med Detlef?« hørte Detlef sin lillebror sige. »Han har sine bøger.« Detlef ventede, til de var på badeværelset. Så tog han sin skoletaske og gik ned ad gangen til sit værelse. Hans far var i Berlin. Han var journalist nu og rejste indimellem. Detlef tog skolebøgerne ud af tasken og satte dem op til de andre på hylden over skrivebordet. Ja, han havde sine bøger. Han havde sine fag i skolen. I dag var det engelsk og matematik. Han elskede engelsk og havde let ved matematik. Alle sagde, han var et lyst hoved, begavet, ville blive til noget stort, han følte det selv på den måde, at der ikke rigtigt var noget, han fandt svært. Men han og Oskar ville være kunstnere. Oskar ville være maler. Detlef havde ikke kun sine bøger. Han havde også sine venner, først og fremmest 18
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 19 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
Oskar. Oskars forældre var rige. Rige og lykkelige, sådan oplevede Detlef det. Det var altid Detlef, der var ovre hos Oskar. Detlef brød sig ikke om at have besøg af sine venner. Da han var færdig med lektierne, blev han på sit værelse. Han lagde sig over på sengen og gav sig til at læse i Don Quixote de la Mancha, en bog, han havde fundet i sin fars reol. Han så på sit ur. Fem minutter i seks. Det var nu. Han gik ud på badeværelset og vaskede hænder. Herfra kunne han lugte maden. Det var stegt lever. Der var stille i køkkenet. Werner sad på sin høje stol, så op på sin storebror og smilede, men sagde ikke noget. Detlef smilede tilbage og lagde hånden på hans hoved, før han satte sig. Deres mor var ved at flytte de stegte stykker lever fra panden til fadet og lægge løgene ovenpå. Hun anbragte fadet på bordet og så på sit ur. »Værsgo,« sagde hun, tog forklædet af og satte sig. Detlef turde ikke være den første, der sagde noget. Efter et stykke tid sagde moren til sin tallerken: »Han er blevet drillet igen.« Her var kun Detlef og Werner, så det måtte være til Detlef. »Jeg forstår ikke, hvorfor de vil drille den søde dreng. Måske er han for sød. Er du for sød, Werner? Er det det, der er i vejen?« Werner vendte mundvigene nedad. Detlef svarede ikke. Hvad skulle han sige? Man brugte ikke ordet dværg i familien. Man sagde ikke: Werner bliver ikke drillet, fordi han er sød, mor, han bliver drillet, fordi han er lille. Man talte ikke om Werner på den måde. De fik blommegrød til dessert. Da den var væk, sagde Detlef: »Skal vi lege bamser?« Werner rakte begge arme i vejret. Fuld af begejstring råbte han et kort ja. De gik ud af den tunge atmosfære og ind på Werners værelse, hvor de legede, til det ringede på hoveddøren. Detlefs bamse sagde med sjov stemme: »Det er Oskar. Nu må Detlef gå.« »Neeej.« Werner klamrede sig til Detlefs lår. Detlef rejste sig 19
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 20 SESS: 60 OUTPUT: Tue Jan 25 10:32:54 2011 /first/Rosinante/odt2/1185_Rock_Hudson_skal_ikke_do_i_Ukraine_140x220_minion/Materie
op, men Werner holdt fast. Detlef mærkede en svag panik. Det skulle helst ikke være moren, der åbnede. Han smed bamsen over på sengen. »Hov, Bamse stikker af. Efter ham.« Men Werner hoppede ikke på den. Detlef bøjede sig ned og løftede ham op og gik med ham ud til hoveddøren, åbnede og sagde: »Jeg kommer nu.« Han satte Werner ned, der straks igen slog armene om hans ene lår. »Så, hold så op. Nu er det ikke sjovt mere.« Men Werner holdt fast. Detlef fik sko på og jakken, der endnu ikke var tør. »Sådan. Slip så.« Werner begyndte at græde. Han ville ikke slippe. Panikken kom. Deres mor dukkede op. »Hvad gør du ved ham?« »Ikke noget.« »Hvorfor ender det altid med, at du gør ham fortræd?« »Jeg gør ham ikke fortræd, mor.« »Jo, han gør,« sagde Werner med klynkestemme. »Han skal blive hjemme hos mig.« Detlef blev kold indvendig. Men moren forlangte ikke, at han skulle blive hjemme. Hun løftede Werner op. »Lad ham gå. Hvad skal vi med ham? Skal jeg læse historier?« »Ikke Grimms.« »Nej, nej,« sagde moren. »Vi finder noget andet.« »Den om trolden, der er dum.« Detlef sagde: »Farvel, mor.« Han skyndte sig at lukke døren. De tog højbanen til hovedbanegården og skråede over pladsen mod teatret. Der Kunst eine Staett. Den Musen ein Heim. På facaden sad Kleist, Lessing, Schiller og Goethe, men lige om hjørnet på langsiden sad Shakespeare. Over to sæsoner opførte Deutsche Schauspielhaus en række Shakespeare-forestillinger, og de havde lovet hinanden at se dem alle.
20