Unger og udeliv

Astrid Bjørg Mortensen Foto Adam Grønne

Unger & udeliv mad, oplevelser og aktiviteter for hele familien

G Y L D E N DA L www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal * www.youtube.com/forlagetgyldendal

89516_unger og udeliv_.indd 5

13/01/12 15.47

Ud under åben himmel Der er alle mulige gode grunde til at iføre sig praktisk tøj, pakke rygsækken og komme ud. Børns sundhed, læring, og personlige udvikling styrkes, og voksnes travle liv fyldt af teknologi sættes på standby, når vi er ude i naturen.

Mennesker har til alle tider og vil til alle tider være afhængige af den natur, der omgiver os. Faktum er, at vi bruger mindre og mindre tid på at være ude i den. Børn i dag er ude i naturen og opdage på egen hånd i langt mindre grad end deres bedsteforældre, og mange børn vokser op i byer, hvor naturområder slet ikke er inden for rækkevidde. Vi har derfor ikke øje for alle de rigdomme, der findes i naturen, og de mange muligheder, den giver. Naturen er på samme tid et rekreativt rum, hvor du kan gå en tur og samle tankerne i fred og ro, du kan nyde udsigten og lytte til fuglenes kvidren. Naturen er også en fantastisk og udfordrende ramme for at være aktiv, dyrke sport og prøve grænser af. Og naturen er et enestående læringsrum, hvor du kan gå på opdagelse blandt biller, bogfinker og bænkebidere og få ny viden om vores verden.

UNGER & UDELIV giver inspiration til alle tre måder at bruge naturen på og gøre den til en betydningsfuld del af vores liv.

Natur og udeliv som modkultur? ”Hvor er det en flot solnedgang bag bakkerne – har du set, at solen går ned, Troels?” ”Ja, mor. Hvem har egentlig sat den op?”

Denne lille ordveksling, som en veninde en dag fortalte

mig, kan let få smilet frem. For hvor er det vidunderligt at kunne undres over naturen, der bare er der. Men hvis man ser bort fra lige denne dreng, så fortæller det også noget om de børn, der vokser op i dag. De bliver underholdt og er vant til, at vi iscenesætter en masse, for at de skal have det sjovt. De er vant til, at voksne sørger for dem og tilrettelægger dagens begivenheder.

Den frie leg udendørs er ikke en naturlig del af barndommen, som det var for mange af os og for endnu flere i vores forældres generation.

Alligevel viser undersøgelser, at halvdelen af danske forældre ønsker, at deres børn er mere ude. Men travlhed i hverdagen og elektronisk legetøj er de mest udbredte årsager til – eller undskyldninger for – at vi ikke tager børnene med ud. En lang række andre undersøgelser leverer ellers tilstrækkelig dokumentation for, at de timer, vi prioriterer at være udendørs med vores børn, er givet ualmindelig godt ud. Både med hensyn til at mindske den stress, både børn og voksne udsættes for i hverdagen, i forhold til at få fælles oplevelser og i forhold til børnenes udvikling og læring.

Undersøgelser af klimabevidsthed og interesse i miljøspørgsmål og naturbeskyttelse viser ikke så overraskende, at børn, der benytter naturen, også i højere grad er med til at beskytte naturen. Så vil du gerne lære dine børn at være miljøbevidste og klimavenlige, kan du starte med at give dem et personligt forhold til naturen og lære dem at sætte pris på deres omgivelser. For børn kan bruge timer på at fange og studere haletudser, frøer, sommerfugle og biller, og de

14

www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal * www.youtube.com/forlagetgyldendal

89516_unger og udeliv_.indd 14

13/01/12 15.47

findes overalt, hvis vi kigger efter dem. Det vækker en naturvidenskabelig interesse og nysgerrighed, og jeg synes egentlig også, vi bør vide bare lidt om de planter, træer, dyr og blomster, der omgiver os. Jeg er overbevist om, at det er udviklende for børns sprog, at en blomst ikke bare er en blomst, men en mælkebøtte, en liljekonval eller en majgøgeurt. Det gør os samtidig i stand til at opdage, når der ikke er den samme mangfoldighed i grøftekanten længere, fordi mange arter er truede eksistenser i dagens Danmark.

Muskler og motorik De senere år har jeg hørt adskillige eksperter og undersøgelser slå fast, at børn og unge, der opholder sig meget i naturen, fx dem der går i skovbørnehaver, er langt mindre syge end andre børn. De viser også, at udebørnene udvikler en bedre kropsbevidsthed og er langt mere fysisk aktive end andre børn. Og det giver sig selv, for det meste af året i Danmark opfordrer vejret ikke til stillesiddende aktiviteter, når man er udendørs. Når børnene færdes uden for asfalterede veje og godkendte legepladser, bliver deres krop og sanser udfordret. I naturen kan børnene være nødt til at springe, trille, kravle, gå, klatre, gynge, balancere, hoppe over og løbe – og alt dette udvikler kropsbevidstheden. Gevinsten ved det højere fysiske aktivitetsniveau betyder, at børnene udvikler bedre motorik og kondition og større muskelstyrke. Og så opdager børnene, at de faktisk kan klare sig og kan stole på deres krop og deres egne evner.

15

www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal * www.youtube.com/forlagetgyldendal

89516_unger og udeliv_.indd 15

13/01/12 15.47

Mad på bål Der er noget intenst og tiltrækkende over et flammende bål. Det giver lys, det giver varme, og det bliver altid et naturligt samlingspunkt. Børn kan stå i timevis og stikke en pind ind i bålet, voksne kan bare sidde og falde i staver over flammernes dansen, mens ryggen bliver kold, og ansigtet blusser.

Når både børn og voksne synes, det er hyggeligt at lave mad på bål, tror jeg, det er, fordi der er god tid. Der er ingen køkkenmaskiner og mikroovn til at forhaste processerne, men tid til at bearbejde råvarerne, snitte, hakke, røre og forme, mens flammerne bliver til gløder. Det er heller ikke nødvendigt at anstrenge sig for at finde på underholdning og aktiviteter. Madlavning på bål er nemlig i sig selv en aktivitet, og der er masser af opgaver for store og små: der skal findes optænding og hugges brænde, så der kan holdes gang i bålet, nogle skal snitte pinde og gøre gryder, potter og pander klar.

Al mad kan i princippet laves på bål, og alle opskrifterne i dette kapitel kan også laves inde. Men jeg har udvalgt opskrifter og samlet inspiration til madlavning på bål, som er let at gå i gang med og særlig velegnet til at blive stegt, kogt eller bagt over flammer eller i gløder. Der er både fastfoodklassikere i en særlig langsommelig variant, der er opskrifter fra dele af verden, hvor maden stadig laves på bål, og der er opskrifter med de ingredienser, man kan finde i naturen lige rundt om bålpladsen.

23

www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal * www.youtube.com/forlagetgyldendal

89516_unger og udeliv_.indd 23

13/01/12 15.48

Vidste du Træ brænder forskelligt. Birk, fyr og gran er nemt at tænde op med, men brænder ikke så længe og giver ikke mange gløder.

Hårde og tunge træsorter som bøg og eg giver meget varme og brænder i lang tid.

Pil og hyld giver mere røg end varme, og trykimprægneret træ kan udvikle giftige dampe.

Ingen af disse kan anbefales.

Bål uden brand Lav kun bål på etablerede bålpladser eller steder, hvor det er tilladt at lave en bålplads.

Det hænder, der er bålforbud om sommeren, hvis det er meget tørt. Hav sand eller vand parat til at slukke ilden, og efterlad aldrig et ulmende bål. Laver du bål på stranden, må du ikke dække det med sand. Gløderne er varme i lang tid, og barfodede strandgæster kan træde på dem i sandet, hvis de ikke kan se det.

24

www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal * www.youtube.com/forlagetgyldendal

89516_unger og udeliv_.indd 24

13/01/12 15.48

Kunsten at tænde et bål Fortvivl ikke, hvis hører du til dem, der må bruge en hel æske tændstikker og puste dig blå i hovedet for at få gang i et bål, der bedst egner sig til at sende røgsignaler til naboerne. Båltænding er ikke en videnskab forbeholdt de få entusiaster, for med få huskeregler og en lille portion tålmodighed kan du hurtigt få tændt et godt og hyggeskabende bål, som familien kan samles om.

Kom godt fra start Som optænding kan du lave små bolde af aviser, birkebark, spåner, kvas eller granris og lægge dem på bålstedet. Kan jeg finde granris, foretrækker jeg det frem for aviser, der brænder alt for hurtigt. Granris er de tørre, tynde grene, der sidder nederst på grantræer, og de er ideelle til optænding. Byg derefter bålet op rundt om kvaset, som en pyramide, med de mindste stykker brænde inderst. Der skal være luft mellem brændet, så ilden ikke bliver kvalt. Find rigeligt med småt brænde, og læg først de større stykker på, når ilden har rigtig fat.

Hvis der ikke ligefrem er udsigt til, at der går sport i optændingen, kan du blot medbringe et par optændingsblokke (CO2-neutrale til brændeovn). Det kan også være en god idé, hvis det er meget fugtigt, eller hvis bålet skal i gang med det samme, så der kan laves mad, inden mørket falder på, eller maverne begynder at knurre alt for højlydt. Benzin og andre brændbare væsker skal holdes langt væk, især når der er børn til stede, og der skal laves mad på bålet.

Småt er godt Det er en god investering at samle en stor bunke med småt brænde, før du stryger den første tændstik. Det er ærgerligt, hvis bålet slukker igen, mens I er ude for at finde mere brænde. Har I økse, så hug små, tynde stykker af brændet, eller brug tid på at finde en masse små pinde i skovbunden.

Pas på forbrænding Det hænder at både børn og voksne brænder sig, når de laver bål. Hav altid vand parat, og hold det forbrændte sted i vand, til det ikke gør ondt mere, mindst en time. Er det rigtig slemt, skal I søge læge.

Tænk også over påklædningen, når I laver bål. Tøj af kraftigt stof og naturlige materialer er ikke så modtageligt over for gløder og varme, som tøj af kunststof.

Nylonstoffer smelter nemt og kan i værste fald smelte ind i huden og give slemme forbrændinger.

Pagodebål Du kan også bygge et såkaldt pagodebål.

Det gør du ved at lægge brændestykkerne i en firkant rundt om optændingsmaterialet og bygge flere lag af brændestykker oven på hinanden, så hjørnerne krydser ind over hinanden og danner en firkant. Når der er tændt op, kan du stikke pinde ned i firkanten. Det giver hurtigt et godt, stort bål.

25

www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal * www.youtube.com/forlagetgyldendal

89516_unger og udeliv_.indd 25

13/01/12 15.48

Husk hygiejnen også have to baljer i gang. Opbevar tallerkner, De almindelige køkkenregler om at vaske hænder,

bestik og køkkenredskaber i stofposer eller en holde kød og grøntsager adskilt og gennemstege kød

kasse. og fjerkræ gælder også i udekøkkenet. Det er ærgerligt

at blive syg, fordi man har været ude, og endnu mere * Lav en lille flaske med opvaskesæbe, der kan tages

med ud. Jeg foretrækker at bruge sæbe, der er ærgerligt, hvis man bliver syg i løbet af turen eller

let biologisk nedbrydeligt, når vandet hældes ud om natten, når man ligger godt og lunt i soveposen.

direkte i naturen.

Omvendt mener jeg ikke, naturen er særlig beskidt i

forhold til så mange af de andre steder, vi bevæger os, * Lad ikke små madrester ligge og flyde i græsset

eller ved bålet. Det tiltrækker små og større dyr med så rådet er, at man skal være opmærksom, men ikke

ben eller vinger, og så kan de også få færten af hysterisk. Her er et par gode huskeregler:

andre madvarer, der skal bruges senere. Husk * Skærebrætter, skåle og gryder skal hæves over

skraldeposer til alt affald.

jorden, så der ikke kommer jord og smådyr i. Brug

altid låg, eller dæk maden til, hvis den står længere

tid og for eksempel hæver eller simrer. * Opbevar også madvarerne hævet over jorden, de

kan eventuelt hænges op i et træ. Brug køletaske

eller flamingokasse til isolering. Vent med at pakke

madvarer ud, til de skal bruges, og luk omhyggeligt

bøtter og poser til efter brug.

I bøtter og dåser

Medbring vand, så der kan vaskes hænder inden Små og større bøtter med tætsiddende *

madlavning og inden spisning. Du kan også medlåg er en fornuftig investering til livet i bringe en lille flaske håndsprit fra apoteket til at det fri. Nogle råvarer skal bruges i mindre

tage bakterierne og spare på vandet, hvis det er portioner, og så slipper du for at slæbe det

noget, I selv skal medbringe. hele med ud (som hovedregel skal al mad, der har været med udendørs, kasseres * Grene fra naturen kan bruges som redskaber i mad lavning, men snit spyd og rørepinde rene, og skyl bagefter). Desuden er noget mad lettest

dem, inden de kommer i kontakt med maden. at forberede hjemmefra og tage med ud.

Hav eventuelt en balje eller skål med lidt sæbevand Endelig kan plasticbøtterne også bruges til * stående, så børnene også kan vaske hænder indiat blande maden i, når man er ude. Her er mellem. De bliver beskidte på få sekunder, når der låget en fordel for at undgå smådyr, aske

er bål, og de roder rundt med pinde, kul, sten og og andet godt. Ryger bøtten på jorden, er

jord – og det skal de have lov til. man fri for at ærgre sig over spildt mad eller ødelagt porcelæn. * Når I vasker op, skal der først skylles grundigt af og derefter vaskes i varmt vand med sæbe. Du kan

26

www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal * www.youtube.com/forlagetgyldendal

89516_unger og udeliv_.indd 26

13/01/12 15.48

Brød på bål Snobrød med variationer Snobrød er ofte det første, man prøver at lave over et glødende bål, men det er faktisk slet ikke det nemmeste, og det kræver en hel del tålmodighed.

Med et par simple huskeregler kan det dog godt blive en succes, og med forskelligt ’fyld’ i det bagte brød eller blandet i selve snobrødsdejen er der utallige velsmagende og spændende varianter af det traditionelle snobrød.

Pinden til brødet skal være lige akkurat så lang, at du kan sidde i god afstand fra bålet, og dog ikke så lang, at det bliver for tungt at holde den over bålet.

En lige pind gør det nemmest at dreje brødet, så det bliver bagt lige meget på alle sider. Husk, at dejen skal dække spidsen af pinden, så der ikke går ild i den.

Og så skal snobrødet bages over gløderne og ikke i flammerne – derfor skal bålet laves i god tid inden og have en vis størrelse. Brødet er færdigbagt, når det let slipper pinden.

Snobrødsdej 25 g gær 3 dl vand 1 spsk olie 1 tsk salt 1 tsk sukker 6-8 dl hvedemel – eller andet grovere mel

Når snobrødet er bagt, kan det spises med fx syltetøj, chokolade eller ketchup, der fyldes i hullet. Du kan også blande ingredienser i dejen, der giver brødet en særlig lækker smag.

Frugtsnobrød: Prøv at blande hakkede tørrede abrikoser, tørrede tranebær, rosiner eller nødder i dejen.

Madsnobrød: Bland små stykker af ristet bacon, revet parmesan og æble i snobrødsdejen.

Julesnobrød: Bland hakket chokolade, safran og rosiner i dejen.

A la Italia: Hak oliven og soltørrede tomater, og bland det i dejen med rosmarin eller timian og havsalt.

Frokostsnobrød: Bland revet ost, skinkestrimler og evt. tomatpuré i dejen.

Valnøddesnobrød: Bland hakkede valnøddekerner og lidt honning i dejen.

Opløs gæren i vand, og tilsæt olie, salt og sukker.

Bland melet i, og ælt til dejen er glat og smidig.

29

www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal * www.youtube.com/forlagetgyldendal

89516_unger og udeliv_.indd 29

13/01/12 15.48

Speltfladbrød bagt på sten Det lyder måske avanceret, men egentlig er det nemt nok at bage brød på sten. Til disse indiskinspirerede fladbrød skal du finde flade sten, der ikke er for store.

Brug ikke flintesten, de splintrer i bålets varme!

Til 4 fladbrød 25 g gær 2 dl yoghurt naturel 1 tsk salt 1 tsk sukker 1 æg 100 g groft speltmel ca. 250 g hvedemel drys, fx chiliflager, jomfru i det grønne (nigellafrø) eller sesamfrø Rengør stenene, og læg dem i bålet, når der tændes op. Når stenene er godt varme efter ca. ½-1 time, tages de ud af bålet med handsker eller skovl.

Opløs gæren i yoghurten, og tilsæt salt, sukker og æg.

Rør speltmel og derefter hvedemel i, og ælt dejen, til den er glat og smidig. Lad den hæve 1 times tid, og rul dejen ud til flade boller. Drys med chiliflager og nigellafrø.

Læg brødene på de varme sten. Vend dem jævnligt i starten. Brødene kan også bages på en grill, hvis du har en bagesten.

Pandebagt madbrød med parmesan Jeg har en gammel tykbundet stegepande, der egner sig godt til bålbrug, og på den kan vi bage madbrød som et nemt supplement til gryderetter eller spyd.

250 g mel 2 æg 1 tsk bagepulver 1 tsk salt 1 spsk olivenolie ½ kop vand 1 håndfuld friskrevet parmesan Alle ingredienserne æltes godt sammen, og dejen rulles rund og flad, prikkes med en gaffel og bages på pande over bål i udkanten af bålet, ca. 10-15 min. på hver side.

Skal du bruge æg udendørs og overvejer, om de klarer transporten, kan du enten købe bægre med pasteuriserede æg eller slå æggene ud i en tæt plastbøtte med låg, inden de pakkes ned i kurven.

30

www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal * www.youtube.com/forlagetgyldendal

89516_unger og udeliv_.indd 30

13/01/12 15.48

31

www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal * www.youtube.com/forlagetgyldendal

89516_unger og udeliv_.indd 31

13/01/12 15.48