3x3x3

Page 1

DEN DANSKE SCENE KUNST SKOLE KØBENHAVN

3X3X3


3 BYER X 3 PROJEKTER X 3 UDDANNELSER TILMELDINGSFRIST

Tirsdag den 26.05.15


BESKRIVELSER 3X3X3

KROPPEN I STEMMEN - STEMMEN I KROPPEN ODENSE SCENISK DOKUMENTARISME AARHUS GENRE, EMOTIONER OG DET STÆRKE UDTRYK KØBENHAVN


KROPPEN I STEMMEN - STEMMEN I KROPPEN

- et musikalsk-lyrisk undersøgelsesrum I dette forløb omsættes digte, der er fortolket musikalsk, i vokalt-, fysisk- og scenisk udtryk. Afsættet vil være i digte af Tove Ditlevsens og Tom Kristensens (m.fl.) med musik af Anne Linnet og Peter Thorup og andre. Der vil være en repetitør/musiker, og vi vil eventuelt inddrage elementer af elektronisk musik. ARBEJDSSTRUKTUR Dagene vil starte med fælles stemmetræning baseret på Sonja Kehlers stemmemetode, der involverer meget kropsarbejde og fysiske øvelser. Der vil være en vekslen mellem gruppearbejde med udtrykket i fri bevægelse, hvori der vil indgå elementer fra kontaktimprovisation og individuel fordybelse i tekst og tekst indøvning under kropsligudfoldelse. Når vi øver os på et musikalske, vil vi afsøge udtrykket i forskellige stilistiske retninger og krop, energi, følelser som middel. Sangene synges individuelt og eventuelt som duet og/eller med fysiske partnere. Åndedrætsøvelser og bevidsthedstræning vil indgå for yderligere skærpelse af udtrykket. MATERIALE Vi vil mødes i uge 35, hvor vi fastlægger hvilke sange hver især skal synge. Det bliver sange, som er musikalske frotolkninger af digte af Tove Ditlevsens og Tom Kristensens med musik af Anne Linnet (Kvindesind) og Peter Thorup (Rejsen til Kina) og eventuelt andre digtere/komponister. Efterfølgende har eleverne nogle måneder til at forberede dem, så de kan dem udenad når vi begynder arbejdet i uge 45-47. Eleverne arbejder med to sange hver.

Stemmetræningen er beskrevet i bogen Stemmen i kroppen – en øvelsesbog i Sonja Kehlers stemmemetode (Ulle Bjørn Bengtsson, Kastaniehøj Forlag, 2008). Bogen udlånes til eleverne i ugerne 45-47. Den kan købes af skolerne/eleverne til 150 kr. per stk. UNDERVISER Forløbet varetages af Ulle Bjørn Bengtsson, der er uddannet på skuespillerskolen i Odense og har arbejdet som skuespiller både i Danmark og Tyskland. Er uddannet mindfulness-instruktør og meditationsvejleder. Han er sideløbende uddannet fra Berklee College of Music i elektronisk musikproduktion og lyddesign, men karriere som sanger, komponist, tekstforfatter og producer og har udgivet et række albums. BengtssonSydow (Glimtvis 1998, Rime-djævelen 2005, Holberg – til tiden 2014) og rockbandet Rod (Det brænder i kroppen 2008, Mod alt hvad vi forventer 2009). Aktuel arbejder han på et nyt album under bandnavnet Ulyd.


SCENISK DOKUMENTARISME

3 hold, 3 instruktører, 3 dramatikere, 12 skuespillere og 3 arbejdspladser Hvordan er det i virkeligheden at arbejde med - et dokumentarteaterprojekt for instruktører, skuespillere, dramatikere i Aarhus. Processen er i udgangspunktet kollektiv, og holdet tænkes som et ensemble, hvor alle bidrager til undersøgelsen af emnet og til indsamlingen af research. Projektet er for jer, som har mod på at give slip på kontrollen og gå på opdagelse. Har I mod på at lade jer overraske af dem og det, I møder i virkeligheden, og har I lyst til at opdage og udfordre jeres fordomme, så er projektet bestemt interessant for her. Projektet er endvidere for alle, som har lyst til at undersøge, hvad deres specifikke fagligheder kan i en fælles, kunstnerisk undersøgelse af virkeligheden. Med afsæt i en arbejdsplads, som holdet i fællesskab beslutter sig for at undersøge nærmere, laver I et dokumentarteaterprojekt. Hvert af de tre hold vælger arbejdsplads inden sommerferien via et online-møde foreslået den enten den 4. eller 5. juni når som helst efter kl. 16.00. Hvert hold begynder projektet med en fælles brainstorm over, hvilken type arbejde de kunne være interesserede i at vide mere om. Det kan være arbejdet med internetsikkerhed, arbejdet med fængselsindsatte, arbejdet som flypersonale på et lowbudget-flyselskab (aktuelt i forhold til kritikken af RyanAirs personalevilkår), arbejdet med døende beboere på hospice eller arbejdet med kontrol af fødevarer ude i butikkerne etc. Efterfølgende finder holdene frem til interviewpersoner (som vil, kan og er i stand til at fortælle) i perioden mellem online-mødet og uge 34, således der kan arbejdes på indsamlingen af dokumentarisk materiale. UGE 35 OG UGE 36 (KUN DRAMATIKERE OG INSTRUKTØRER) Disse uger er fokus på indsamling af alt fra avisartikler, tidsskrifter, fotografier, lydoptagelser, personinterview, vidnesbyrd og komme frem til to sider af et dilemma, som vedrører arbejdspladsen. I perioden efter researchen udvikler dramatikere og instruktører historie, tekst og koncept baseret på det fælles indsamlede dokumentariske materiale. UGE 45,46 OG 47 I disse uger undersøges og realiseres det bearbejdede materiale således:

• Vi fokuserer på proces frem for på produkt. Formen, I arbejder i, er scenisk dokumentarisme og tager afsæt i en legende undersøgelse af det dokumentariske materiales teatralske, performative, dramatiske og narrative potentiale. • Vi viser resultatet af processen enten på en lokalitet eller på skolen i Århus. Holdene kan f.eks. vælge åbne visninger for de mennesker, som har bidraget til researchen, eller at de vises på de pågældende eller lignende arbejdspladser. Her er der eventuelt også mulighed for en dialog med publikum efter en visning.


GENRE, EMOTIONER OG DET STÆRKE UDTRYK

- arbejde foran kamera I dette forløb undersøges forskellige genrer og deres fortællemekanisme i relation til skuespillerarbejde foran et kamera. Vi vil arbejde med tre forskellige genre: melodrama, horror og komedie med udgangspunkt i diverse tekster efter elevernes eget valg. ARBEJDSSTRUKTUR Forløbet vil starte med analyse af de tre forskellige genrer både teoretisk og praktisk for derefter at bruge en uge på hver genre.

Det vil være en veksling mellem skuespilteknisk undervisning, filmproduktion - i skitseform - og undersøgelse af alle tre genrer i alle tekster: Hvordan påvirker skuespilstil en bestemt tekst, kan man dreje en horrortekst til komedie gennem eksempelvis timing og replikføring osv. MATERIALE OG UDVÆLGELSE Vi vil mødes i uge 35, hvor vi kigger på film og udvælger tekster.

Efterfølgende har eleverne nogle måneder til at forberede dem, så de kan dem udenad, når vi begynder i uge 45. Eleverne arbejder med alle tre genrer hver. TIDSPUNKT Uge 35 og 45-47


PRAKTISK INFORMATION TRANSPORT OG BOLIG

TRANSPORT Din egen afdeling betaler transporten til den afdeling, hvor du skal være i uge 45-47. Med transport menes et stk. DSB-studiependlerkort gældende fra din hjemby til dit studiested i de tre uger. OBS! Du skal selv bestille pendlerkortet via DSB’s hjemmeside mindst en måned i forvejen og vær hellere i god tid med det, da erfaringen viser, at der kan ske fejl, og i de tilfælde betaler skolen ikke merudgiften. Få eventuelt hjælp hos din lokale studiekoordinator. I uge 35 betaler din egen afdeling et stk. returbillet til det nye studiested. BOLIG Du skal selv sørge for indkvartering hos andre studerende, eventuelt ved boligbytte eller lignende, og du skal selv sørge for forplejning i perioden naturligvis. Vi glæder os!



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.