Amalie Olesen De Rene Rum

De Rene Rum

25/4 2016

De Rene Rum Af Amalie Olesen

Roller: MARY:15 MONA: 10, søster til MARY HENRIETTE: 43 JACQUES: 29, bror til HENRIETTE KIRSTEN: 45, mor til MONA og MARY LUDVIG: 64, tidligere hjemløs ERIK: 27, KIRSTENS elsker LASSE: 40, far til MONA og MARY MOR: 38, lederen af det hellige fællesskab ATTIS: 18, romersk gud for forår og vegetation WINSTON: 64, flyttemand

1

De Rene Rum

25/4 2016

1. Akt Scene 1: Myten om Attis

(Stuerne I. Mørk, nat. Attis-statuen kan anes i mørket. MARY og MONA listeløber ind. De har begge store anorakker på. De fniser, sidder tæt, for ikke at fryse. MARY tænder sin lommelygte.)

MONA Lys på hans ansigt.

MARY Hvad?

MONA Lys på hans ansigt!

(MARY lyser på statuens ansigt. Pigerne ser på ham i stilhed.)

MONA Fortæl historien om ham.

MARY Du har hørt den tusinde gange.

MONA Jeg vil høre den igen.

MARY Attis er forårets gud. Hans mor var jomfru. Hun blev gravid efter at have spist en mandel. (MARY afbrydes af en lyd. Hun slukker lommelygten.)

2

De Rene Rum

25/4 2016 MONA Hvad var det?

MARY (Tænder lommelygten igen.) Ingenting, tror jeg.

MONA Lys på hans ansigt igen.

(MARY lyser på statuens ansigt. De betragter ham i stilhed.)

MONA Han bevægede sig!

MARY Hold nu op.

MONA Det gjorde han, jeg så det!

MARY Lad nu være.

MONA Bliver du bange?

MARY For hvad?

(Pause.)

MARY

3

De Rene Rum

25/4 2016

Når Attis vågner, så stopper vinteren. Så skal vi aldrig mere fryse, men leve vores liv i perfekt temperatur. Ikke for varmt, aldrig for koldt.

MONA Jeg fryser aldrig.

MARY Det er fordi du er født ind i den evige vinter. Du ved ikke, hvad det vil sige ikke at fryse. Du har aldrig oplevet andet end kulden.

MONA Fortæl mig om foråret.

MARY Jeg oplevede det jo kun, da jeg var lille, jeg husker ikke så meget. Jeg husker bare, at jeg ikke frøs.

MONA Er det rigtigt, at træerne var grønne?

MARY Ja. De havde blade. Og der var blomster.

MONA Det er dem med farverne.

MARY Ja. Og duftene. Og der var også fugle.

MONA Dem kan jeg ikke lide.

4

De Rene Rum

25/4 2016 MARY

Nej det er klart. Du har kun oplevede de hæslige. Kragerne, ravnene. Vinterfuglene.

Men om foråret kommer dem, der kan synge, hjem fra syd.

MONA Hvad synger de om?

MARY Jeg ved det ikke. Det er fuglesprog, de synger på.

MONA Det sprog vil jeg gerne lære.

(Pause.)

MONA Må vi spise sukker når Attis vågner?

MARY Når Attis vågner, har du slet ikke lyst til sukker mere.

MONA Øv. Jeg elsker sukker. Jeg elsker at have lyst til sukker.

MARY Det hele forandres, når han vågner.

(Pause.)

MONA Du tør ikke kysse ham.

5

De Rene Rum

25/4 2016 MARY Hold lommelygten.

MONA (Tager lommelygten.) Hvad skal du?

(MARY kravler op på piedestalen og giver statuen et kys. MONA lyser på dem, hun griner. En pludselig lyd. MARY farer ned til MONA.)

MARY Mona, sluk lommelygten!

(MONA slukker. En mørk skikkelse (LUDVIG) lister ind i lokalet. Det er for mørkt til at se, hvem det er. Pigerne sidder helt stille.)

MONA Hvad er det for en lugt?

MARY Stille!

MONA (Hvisker.) Det lugter af en hund.

Scene 2: Mandelmorgen

(Dagen efter, morgen, Stuerne I. HENRIETTE alene, i gang med at pudse statuen. JACQUES kommer ind.)

JACQUES

6

De Rene Rum

25/4 2016 Prøver du at pudse liv i den gamle sten?

HENRIETTE Jeg pudser for at holde mig varm.

JACQUES Fyret er brudt sammen igen. Erik forsøger at fikse det dernede.

HENRIETTE (Stopper med at pudse.) Jacques. Det er som om her aldrig har været koldere. Jeg kan knap huske de andre årstider. Mine drømme om foråret er blevet unuancerede, upræcise.

Det hele er drømme om drømme om drømme om noget, der engang var. Det er så langt væk.

(KIRSTEN, MONA og MARY kommer ind.)

JACQUES Jeg går ind og gør Mor klar til ceremonien.

HENRIETTE Men du må straks gå ud igen, så snart du er kommet ind med hende. Ingen mænd er tilladt under mandelritualet.

JACQUES Jeg ved det, søster.

(JACQUES går ud.)

HENRIETTE Kirsten. Har pigen fastet?

KIRSTEN

7

De Rene Rum

25/4 2016

Der er gået tolv timer siden hendes sidste måltid. Hun er klar til indtagelsen.

HENRIETTE Godt, så henter jeg mandlen.

(HENRIETTE går ud.)

MARY Hvad hvis jeg slet ikke bryder mig om mandler?

KIRSTEN Det er jeg sikker på du gør. De smager sødt og dejligt.

MONA Må jeg også få en?

KIRSTEN Nej. Mandlen må kun indtages af den unge kvinde, der svæver mellem barndom og voksenliv. Du er stadig for lille, Mona.

(HENRIETTE kommer ind med en lille æske.)

HENRIETTE Her i har vi mandlen.

KIRSTEN Godt. Lad os stille os klar. Mor kan være her hvert øjeblik det skulle være.

(Alle stiller sig klar. De venter på MOR. MONA har svært ved at stå stille.)

KIRSTEN Mona, stille!

8

De Rene Rum

25/4 2016

(MONA står stille. De venter i stilhed i lang tid. De venter tålmodigt.)

Scene 3: Hunden

(Efter ceremonien, formiddag, Stuerne I. ERIK står og skræller rødbeder.

LUDVIG kommer ind.)

LUDVIG (Til statuen.) Hej, din gamle skulptur. (Til ERIK) Hej din gamle rødbedeskræller.

ERIK God formiddag, Ludvig. Kan du mærke varmen i dine gamle tæer? Der er kommet gang i fyret igen.

LUDVIG (Taler til ERIK om statuen.) Pænt skinner den stadig trods de mange år, den har stået der. Og skinnet på os.

ERIK Ja, Henriette pudser den jo hver eneste dag. Hver evig eneste.

LUDVIG (Til statuen.) Du har fristet os til at tro, at du ville vågne hvert øjeblik, men aldrig vågner du. Står bare der, stille, stirrende. Ingen tør længere tro på, at dit kolde stenbillede vil vågne.

ERIK Nej, nu er nye midler taget i brug…

LUDVIG

9

De Rene Rum

25/4 2016

Kvindfolket her i huset vil lade dig føde af den unge Mary. De har ladet pigebarnet indtage en mandel, ligesom den gamle myte dikterer. (Til ERIK.) Hvem vil ikke gerne fødes af en jomfru? Den lille Mary. Et ungt stykke solskin. Familiens fersken. Må intet ondt ramme det unge liv. Tak til efeuen for at holde sammen på de gamle mure her, så intet slemt kan trænge ind. Den fæle hund for at tage et eksempel. Naboens labrador. I tre nætter har han holdt mig vågen nu. Ja, for en han må det være. Han kalder på nogen med de utidige hyl, det er tydeligt. Jeg har skrevet adskillige breve, fem! Få gjort noget ved den liderlige hund, så vi andre kan få noget fred, tak. Noget søvn. Få gjort dét man nu engang gør ved den slags. Det jager mig i hjertet, hver gang han hyler. Så mine urolige ben må op og gå omkring, gå omkring. Dét er mit liv, bare gå omkring. I andre kommer til mig for at dele jeres drømme. Men den, der ikke sover, vil helst ikke høre om andres drømme.

(LUDVIG bliver stille.)

ERIK Jeg ved det godt, Ludvig. Men der er altså én, en underlig én. En drøm, jeg har haft, som jeg må dele med dig.

LUDVIG I tror, jeg ved noget om drømme. I tror, jeg er en vismand, fordi jeg engang har været hjemløs.

ERIK Jeg har aldrig før fortalt dig om en drøm.

LUDVIG Det er sandt. Jeg tænkte, at du aldrig drømte. Eller aldrig sov, ligesom mig.

ERIK Jeg tænkte bare, det kunne hjælpe, at sige drømmen højt til én, hvis vej mod oplysningen er kortere, end min.

10

De Rene Rum

25/4 2016

LUDVIG I tror, man bliver oplyst af at leve på gaden.

ERIK Ja.

(LUDVIG hører hunden gø.)

LUDVIG Det er løgn. Det hundehoved. Nu også i dagtimerne. Den satans…

ERIK Jeg kan ikke høre den. Er du sikker på, det’ en hund?

LUDVIG Ja, dét er jeg! En labrador, du. En rigtig sort én. (Pause.) Så må jeg selv skride til handling. Så må jeg altså selv…

(LUDVIG på vej ud.)

ERIK Hvor skal du hen?

(LUDVIG er ude. ERIK fortsætter med at skrælle rødbeder.)

Scene 4: Rødbeder

(Stuerne I, fortsat. ERIK skræller rødbeder. HENRIETTE kommer ind.)

HENRIETTE

11

De Rene Rum

25/4 2016 Hvad har vi her?

ERIK Her har vi Erik.

HENRIETTE Nej, det i dine hænder, fæ. Hvad er det.

ERIK Rødbeder.

(HENRIETTE begynder at pudse statuen.)

HENRIETTE Jeg håbede lige, det var hjerter. Jeg mangler kød.

ERIK Vi er heldige med rødbederne, Henriette. De bliver ved at komme op af den frosne jord.

Det er det rene guld. Uden dem ved jeg ikke, hvad vi skulle leve af.

HENRIETTE Det ku' jo være du ku' få gang i det gamle gevær og skaffe os noget med blod og ben i.

ERIK (Holder en rødbede op.) Se den her. Helt igennem perfekt.

HENRIETTE Så må jeg selv ud og jage igen. (Pause.) Der er ikke meget at hente derude. Ti år med frost. I ti år har det været for koldt til, at dyrene kan avle. Ungerne er enten dødfødte eller misdannede. Og de hjortekalve, der blev født i vor tids sidste forår, er blevet gamle nu. De, der endnu ikke er døde, smager af jord og pis og gammelt blod.

12

De Rene Rum

25/4 2016 ERIK

(Stadig optaget af rødbeden.) Se den lige! Henriette, det er simpelthen den rene magi.

Nogle gange tænker jeg, at det er tegn fra guden. Han holder jorden sund, så vi kan få alle de dejlige grøntsager.

HENRIETTE Og hvad så med det år, hvor der absolut intet var at hente i jorden? Vi måtte leve af dødfødte harekillinger og krageæg og/ Hvordan er det du skræller.

ERIK Sådan som min gamle mor har lært mig det.

HENRIETTE Giv med den rødbede og den skræller. Jeg kan ikke holde ud at se på det der.

(HENRIETTE overtager skrælningen. ERIK folder hænderne og ser fornøjet til i mens.)

HENRIETTE Hvad glor du på. Din ogginog. Tag pudsekluden, du. Kom i svingninger.

(ERIK tager kluden og begynder at pudse statuen. HENRIETTE skæver til ham.)

HENRIETTE Hvordan er det du…

ERIK Hvad?

HENRIETTE

13

De Rene Rum

25/4 2016

Nej nej nej. Det går ikke. Giv mig den klud/ Nej kom her først og se, hvordan man skræller. Du bliver nødt til at skrælle alligevel, dét der går slet ikke.

(ERIK går hen og betragter HENRIETTES bevægelser nøje.)

HENRIETTE Sådan, sådan, sådan. Værsgo.

ERIK Tak.

(ERIK overtager skrælningen. HENRIETTE pudser, mens hun holder øje med ERIK.)

ERIK Henriette. Der er den her drøm jeg har haft -

(Afbrydes af KIRSTEN udefra.)

KIRSTEN Erik! Eriiiiiiiik!

ERIK Kirsten skal friseres. Jeg må hellere...

HENRIETTE Så må jeg skrælle de beder. Så bliver det også gjort ordenligt. Af sted med dig.

(ERIK går ud.)

Scene 5: Det halve liv

14

De Rene Rum

25/4 2016

(Stuerne I, fortsat. HENRIETTE pudser statuen grundigt. Pludselig stopper hun op og ser på den. Hun ser sig omkring for at sikre sig, at hun er alene. Så begynder hun at slå statuen aggressivt med viskestykket et par gange. Så pudser hun videre, som om intet var hændt. LUDVIG kommer ind. HENRIETTE pudser videre under deres samtale.)

LUDVIG Så.

HENRIETTE Så?

LUDVIG Nu skal den hund aldrig mere pine og plage os. Nu kan vi sove trygt.

HENRIETTE Hvad er det for en hund, du snakker om?

LUDVIG Naboens labrador.

HENRIETTE Jeg hører den nu aldrig.

LUDVIG Det skal du heller ikke være bange for at komme til nu.

HENRIETTE Hvad har du gjort ved den?

LUDVIG

15

De Rene Rum

25/4 2016 Det man nu engang gør ved den slags.

HENRIETTE (Stopper pudsningen og ser på LUDVIG) Du har taget dens liv?

LUDVIG Kun det halve.

HENRIETTE (Pudser videre.) Nå, sådan. Hvor gjorde du det henne?

LUDVIG I haven. Jeg fodrede hans dele til efeuen.

HENRIETTE Godt. Jeg vil ikke have sådan noget svineri herinde.

(LUDVIGS bukser begynder at bløde igennem foran. Han ser ned ad sig selv.

HENRIETTE ser op på ham. Så falder han sammen. HENRIETTE løber over til ham.)

Scene 6: Igler

(Samtidig, Stuerne II. ERIK og KIRSTEN alene. ERIK friserer KIRSTEN.)

ERIK Jeg står under hendes balkon, jeg er klinet til muren, jeg kan ikke bevæge mig. Mary står på balkonen. Hun synger. Det er en væmmelig sang. Det er som om, at hun kalder på noget og pludselig ser jeg ud af tågen, gående op af alléen, en gigantisk antilope…type. Den ligner i hvert fald en antilope med gevir, og den ser mægtig stolt ud, selvom jeg ikke kan vide, hvad der gør den så forbandet stolt. Anyway, den går

16

De Rene Rum

25/4 2016

roligt hen og stiller sig under Marys balkon, dens gevir når helt derop. Jeg prøver at komme fri, men jeg kan ikke, jeg klæber sgu. Jeg ser Mary kravle op på geviret og sætte sig til rette på antiloperyggen. Hun synger ikke mere, og så springer de af sted. Jeg prøver at komme fri, men så vågner jeg.

KIRSTEN Efeuen.

ERIK Hvad?

KIRSTEN Du drømte, at du var efeuen. Måden du klæbede.

ERIK Mærkeligt.

KIRSTEN Det er en mærkelig drøm, Erik. Marys væmmelige sang. Det hornede dyr, der henter hende. Din handlingslammelse. Det er som et varsel.

ERIK Skal vi fortælle hende drømmen, se om det vækker noget i hende?

KIRSTEN Nej. Vi skal endelig ikke være skyld i nogen vækkelse.

ERIK Hvordan tager hun imod mandlen?

KIRSTEN Åh, nævn ikke mandlen. Pigen svulmede op. Halsen blev rød og stor. Hun er åbenbart

17

De Rene Rum

25/4 2016 allergisk.

ERIK Lille Mary dog...

KIRSTEN Så vi skal ikke regne med nogen gudefødsel denne gang.

ERIK Hvor er hun nu? Skal jeg se til hende?

KIRSTEN Nej. Bliv her. Mona sidder hos hende med salve og våde bånd til at lægge om halsen.

Mor er ulykkelig.

ERIK Men det er jo ikke pigens skyld.

(JACQUES kommer ind med et glas igler.)

ERIK Hvad er det?

KIRSTEN Igler fra mosen, ikke sandt, Jacques.

JACQUES Jo.

ERIK Hvad skal du med dem?

18

De Rene Rum

25/4 2016 JACQUES Jeg skal omgive mig med sorte og fugtige dyr og symboler.

KIRSTEN Den sorte fase.

ERIK Hvad vil det sige?

JACQUES Jeg har pulveriseret det kaotiske stof, som er blevet til det første stof, nu venter jeg på himlens vand. Henriette hjælper til, så jeg kan koncentrere mig om den indre alkymi, mens kolberne koger. Hun siger, at vi er kommet ind i den første fase, den sorte fase.

KIRSTEN Du skal se, om du kan finde nogle ravne, som du kan betragte.

JACQUES Glimrende idé. Ravnen er et symbol på mørke og en spændende fugl.

KIRSTEN De er ekstremt intelligente.

ERIK Får I så snart lavet noget guld dernede?

JACQUES Nej.

ERIK Nej?

19

De Rene Rum

25/4 2016 KIRSTEN

Det er en langsommelig proces, kære Erik. Og det er ikke selve guldet, det handler om.

Det er det indre guld, ikke sandt Jacques?

JACQUES Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Nå, jeg må. (Henviser til iglerne og går.)

ERIK Jeg fatter det altså ikke.

KIRSTEN Nej. Det skal du ikke tænke på.

ERIK Det er skide dyrt, og hvis de ikke engang får noget ud af det-

KIRSTEN Noget ud af det…

ERIK Så længe Jacques ved, hvad han laver.

KIRSTEN Ha! Jacques aner ikke, hvad han laver. Han sætter nogle igler på kroppen og ser nogle youtubeklip om livet i en mose, og så tror han, at han er alkymist. Det er Henriette der gør det store arbejde. Det er hende der holder kolberne i kog. Men idéen er jo at alkymisten selv gør arbejdet med materialerne. Og hvis processen foregår korrekt, transformeres han ligesom basemetallerne og bliver et ”guldmenneske”. Det er ikke ægte guld, det handler om.

ERIK Jeg forstår mig nok bare ikke på det.

20

De Rene Rum

25/4 2016

KIRSTEN Nej. Du forstår dig kun på to ting, Erik. Finanser og erotik.

ERIK (Glad ved tanken om de to ting) Ja.

KIRSTEN Ak, hvordan skal du nogensinde nå oplysningen. Ikke engang fem reinkarnationer ville kunne gøre det, min ven.

ERIK Måske jeg kan hjælpe andre til det. Gøre livet behageligt for dem så længe.

KIRSTEN Du er i sandhed en slavenatur.

ERIK (Bukker) Til tjeneste.

(HENRIETTE kommer ind, smurt ind i blod. Hun bløder selv fra et bid ud ad armen.)

ERIK Hvad er der sket?

HENRIETTE Ludvig. Han bider fra sig. Jeg forsøger at stoppe hans blødning.

KIRSTEN Hvorfor bløder Ludvig?

21

De Rene Rum

25/4 2016 HENRIETTE Han har… Klippet delene af sig selv.

KIRSTEN Nå, de gror nok ud igen på det liderlige dyr.

ERIK Henriette, hvad kan vi gøre?

KIRSTEN Du bliver her, Erik.

(ERIK bliver. KIRSTEN og HENRIETTE går ud.)

Scene 7: Balkonscene I

(MARYS balkon. Samme nat. LASSE lister ind, kaster sten på ruden. MARY kommer ud, søvnig, i natkjole og anorak. Hun er stadig forkommen efter den allergiske reaktion, som mandlen gav hende. De fryser begge.)

MARY Hvordan har du fundet os?

LASSE Du er blevet stor.

MARY Hvad vil du, Lasse?

LASSE Kommer I snart hjem?

22

De Rene Rum

25/4 2016

MARY Vi er hjemme.

LASSE Jeg savner jer.

MARY Vi savner ikke dig. Du tilhører den gamle verden. Du ved ikke noget om forvandlingens myte. Du kender ikke til Attis.

LASSE Hvem?

MARY Attis. Han er gud over forår og vegetation. Vi vil vække ham. Når han vågner, kommer foråret tilbage.

(Pause.)

LASSE Er du okay, Mary? Du ser lidt forkommen ud.

MARY Det er bare noget allergi. På grund af en mandel.

LASSE Måske lidt honning kan hjælpe?

MARY Hvad?!

23

De Rene Rum

25/4 2016 LASSE

Ja, jeg læste noget på Google. Om jeres sekt. At I ikke må spise sukker. Så vidt jeg husker, er du i hvert fald ikke allergisk over for honning.

MARY Sukker hæmmer sjælens forvandling, det samme gælder hvede. Desuden er vi ingen sekt. Vi er en familie.

LASSE Mary, jeg er din familie. Jeg er din far.

MARY Jeg har ingen far. Kun en Mor. Hendes navn er Mor. Hun er selve moderånden, og faderånden også. Hun er gudens udvalgte her på jord. Hun skal sprede hans ånd og håbet om forår, indtil han selv vender tilbage.

LASSE Jeg kunne næsten ikke genkende dig, Mary.

MARY Jeg er heller ikke den samme længere. Det her sted har transformeret mig.

LASSE Jeg tror nu det er naturen, der har æren.

MARY Du forstår ikke.

LASSE Nej. (Smiler.)

MARY

24

De Rene Rum

25/4 2016

Du tager os ikke seriøst. Men ved du hvad, det er dit eget liv, det er dig selv, du ikke tager seriøst. Vi gør mere, end bare at overleve herinde. Mere end bare at gå på arbejde og gå på toilettet og passe bier. Vi gør alt, hvad vi kan for at ende vinteren og få foråret tilbage. Hvad gør du?

LASSE Ingenting. Det indrømmer jeg gerne. Alle herude har givet op. Jeg synes det er smukt, at I forsøger at gøre noget. Jeg savner jer bare.

(Pause.)

MARY Hvordan kan du stadig avle honning?

LASSE Det kan jeg heller ikke. Bierne døde, da frosten fortsatte. (Henviser til honningen.)

Denne her er ti år gammel. Men den smager stadig fint.

MARY Du må gå nu.

LASSE Kom med hjem, Mary. Dig og Mona.

MARY Vi er hjemme. Det har jeg fortalt dig.

LASSE Så kald mig i det mindste far. Én gang. Jeg går ikke, før du har kaldt mig far.

MARY Far.

25

De Rene Rum

25/4 2016

(Pause.)

MARY Det er bare et ord. Det betyder ikke noget. Jeg siger det gerne, hvis det er det ord, der får dig til at gå din vej.

(LASSE på vej til at gå.)

MARY Hvor går du hen?

LASSE Hjem.

MARY Hvad med honningen?

LASSE Jeg vil ikke hæmme din sjæl med sukker.

MARY Men det var vel tænkt som en gave? Det er uhøfligt at gå igen med sin gave.

LASSE Så må du komme ned og hente den…

MARY Det behøves ikke. Øjeblik.

(MARY går ind og kommer tilbage med en lille kurv med en snor i, som hun firer ned.)

26

De Rene Rum

25/4 2016

LASSE Hvornår må jeg se dig igen?

MARY Det kan ikke lade sig gøre.

LASSE Så tager jeg honningen med igen.

MARY Nej! Okay, okay, så kom igen en anden gang. Men ikke uden honning!

LASSE Okay.

(LASSE putter honningen i kurven. MARY firer kurven op.)

MARY Tak.

(MARY går ind. LASSE står lidt og ser, om hun kommer tilbage. Så går han.)

Scene 8: Alkymi (Den Sorte Fase)

(Dagen efter, eftermiddag, alkymikælderen. HENRIETTE står ved kolberne.

Hun er i fuld gang. JACQUES ligger på en divan og sover. En lille eksplosion fra kolberne. JACQUES vågner.)

JACQUES

27

De Rene Rum

25/4 2016

Henriette! Jeg sov lige så sødt. Jeg drømte at iglerne havde fået små menneskemunde.

De ku tale og le. (Griner.) Det var så skægt. De fortalte hele tiden historier.

HENRIETTE Nu skal du snart glemme de igler.

JACQUES Hvor er de?

HENRIETTE Iglernes tid er forbi, Jacques. Du kan også glemme ravnene. Se her. (HENRIETTE henter en hvid kanin.)

JACQUES (Tager instinktivt armene frem.) En kanin!

(HENRIETTE giver kaninen til JACQUES som begynder at nusse den inderligt.)

HENRIETTE Jeg fangede hende i går. Hun skal holde os ved selskab hernede under den hvide fase.

JACQUES Hun skal hedde Snehvide.

(Pause. JACQUES nusser. HENRIETTE tager hvid maling og begynder at male JACQUES' hud hvid. Der går noget tid før JACQUES opdager det.)

JACQUES Hvorfor gør du mig hvid?

HENRIETTE

28

De Rene Rum

25/4 2016

Forstår du da intet. Den hvide fase, bror. Kaninen er ikke bare til at nusse med. Hun er et vigtigt element i forvandlingen.

JACQUES Hvilken forvandling?

HENRIETTE Din. Jeg vil gøre dig til guden, Jacques. Jeg ønsker at kalde Attis tilbage gennem dig ved hjælp af alle alkymiens regler.

JACQUES Kan jeg blive ham?

HENRIETTE Det er forsøget værd.

JACQUES Men statuen-

HENRIETTE Ha! Tror du stadig på, at den vil vågne? Vær ikke så naiv. Nej, nu skal nye midler tages i brug, Jacques. Voldsommere midler.

JACQUES Er det her Mors idé? Tror hun virkelig, at jeg kan blive ham?

HENRIETTE Mor? Hun ved det ikke endnu.

HENRIETTE Alle ritualer skal godkendes af Mor.

29

De Rene Rum

25/4 2016 HENRIETTE

Jeg ved det, Jacques. Men jeg er bange for hun ikke vil tillade det. Og lykkes forvandlingen, vil hun jo kun glædes.

JACQUES Jeg bryder mig ikke om, at gøre noget bag Mors ryg.

HENRIETTE Jacques, tænk på, hvor højt hun elsker Attis. Den kærlighed ville endelig blive din, hvis du blev til ham.

JACQUES Hvad mener du? Mor elsker mig da.

HENRIETTE Ikke nær så højt som hun elsker Attis. (Stilhed.) Stå stille, mens jeg smører dig.

JACQUES Henriette, tænk hvis jeg kunne blive Attis.

HENRIETTE Jacques, du må love mig ikke at nævne det for Mor. Lover du?

JACQUES Jeg sværger, søs!

HENRIETTE Godt. Så skruer jeg op for blusset. Er du klar?

(JACQUES nikker. HENRIETTE skruer op. Væsken forvandles fra sort til hvid. Det damper hvidt.)

30

De Rene Rum

25/4 2016

Scene 9: Honning

(Samme dag, aften, MARY og MONAS værelse. MARY lister ind med en ske.

Hun finder forsigtigt MONAS bamse frem. Hun åbner dens ryg og tager glasset med honning ud. Så åbner hun låget og begynder at dyppe skeen og proppe honningen i sig med stor vellyst. Hun leger med den, læner hovedet tilbage og lader den dryppe ned på tungen. Døren åbnes langsomt bag hende. MONA kommer ind og ser MARY i fuld færd med honningen.)

MONA Hvor har du honning fra?

MARY (Får et chok.) Den er fra far. Han kom forbi i nat.

(Pause.)

MONA Jeg siger det.

MARY (Rejser sig.) Det gør du ikke, Mona.

MONA Det gør jeg.

(MARY, som har tabt skeen, stikker en finger ned i honningen og hen foran MONA.)

MONA Nej!

31

De Rene Rum

25/4 2016 MARY Kom nu! Prøv. Det er ikke farligt. Det er fra far.

MONA Du må ikke kalde ham far!

MARY Prøv nu, Mona.

MONA Jeg vil ikke!

(MARY forcerer sin finger ind i MONAS mund. MONA giver efter. MARY griner. Hun fodrer MONA.)

MARY Så er det nok.

MONA Lidt mere, Mary, lidt mere, please, please, please.

MARY Niks, ikke nu.

MONA Så siger jeg det!

MARY Siger hvad? Du har jo selv lige stået og slikket det i dig.

MONA Nej jeg har ej!

32

De Rene Rum

25/4 2016

(MARY griner.)

MONA Stop! Det har jeg ikke!

(MONA begynder at græde.)

MARY Så så, Mona. Dette er dyrebare dråber. Vi må spare på dem. Og lov mig at det er vores hemmelighed.

MONA Hvad skal jeg sværge ved?

MARY Sværg ved… (Tager glasset højtidligt op) Honningen! Dyrenes guld. (MONA tager også hænderne på glasset. Hun stirrer intenst på det.) Det er så smukt, og det smager så sødt, og det ligner rav! Min søster og jeg ville bade i det hver dag, hvis vi ku! Og vi ville lære vores ører og øjne og næser at spise, så det ikke kun var vores munde, der skulle nyde godt af den gyldne masse. Vi ville lade honningen flyde ind i os. Vi ville lade al verdens honning bo i vores kroppe. (MONA kan ikke styre sig. Hun begynder at slikke på glasset. MARY river glasset til sig.) Stop!

MONA Bare lidt mere, Mary!

MARY Nul! Nu gemmer vi det væk.

(MARY åbner bamsens ryg og putter honningen tilbage.)

33

De Rene Rum

25/4 2016 MONA Hvorfor putter du det ind i Bamse?

MARY Dér er der ikke nogen der opdager det. Kom, lad os gå ud og vaske os.

(MONA og MARY går ud.)

Scene 10: Forhør

(Dagen efter, tidlig morgen, MARY og MONAS værelse. MARY vågner i overkøjen.)

MARY Mona? (Hun ser ned i underkøjen og får et chok da hun opdager KIRSTEN.) Kirsten.

KIRSTEN Godmorgen, Mary.

MARY Jeg havde mareridt. Jeg drømte, at Mona druknede i en flod af guld. Hun skreg. Hvor er hun?

(KIRSTEN tager Bamse. Hun ser på den mens hun taler.)

KIRSTEN Ved du godt, at Bamse engang var min?

MARY Ja.

34

De Rene Rum

25/4 2016 KIRSTEN

Jeg fik ham af min far. Så i starten hed han faktisk slet ikke Bamse. Han hed Knud.

Ligesom far. (Pause.) Men da han så gik fra os, så syntes jeg ikke, at jeg kunne tillade mig at have en bamse ved navn Knud. Så blev han kaldt Bamse i stedet. (Hun ser op på MARY.) Har du hjulpet din søster med at tømme honningglasset?

MARY Hvad for et glas? Vi har ikke spist noget honning. Vi har ikke…

KIRSTEN Vi fandt Mona i morges med ansigtet klistret af sukker. Hendes hår var én stor filtret masse. Vi blev nødt til at klippe det hele af.

MARY Hvor er hun?

KIRSTEN Nede i de rene rum. (Pause.) Ludvig førte hende derned i morges. (Pause.) Hun har forbrudt sig mod lovene, Mary.

(MARY er stille.)

KIRSTEN Ved du hvor hun havde honningen fra?

MARY Jeg ved det ikke.

KIRSTEN Du kan godt sige det til mig.

MARY

35

De Rene Rum

25/4 2016 Jeg har sagt til dig, at jeg ikke ved noget.

KIRSTEN Vi plejede at kunne dele alt, Mary. Forestil dig, at jeg stadig er din mor.

MARY Jeg vil ikke have, der sker Mona noget.

KIRSTEN Nej.

(Pause.)

KIRSTEN Lover du Mor og mig, at du ikke har smagt på honningen?

MARY Jeg sværger.

(KIRSTEN rejser sig og skal til at gå ud.)

MARY Hvor længe skal hun blive der?

(Stilhed.)

KIRSTEN Gå ud og vask dig, Mary. Vi samles nedenunder.

(KIRSTEN går ud.)

36

De Rene Rum

25/4 2016 Scene 11: Fodbad I

(Samme dag, aften, MORS værelse. MOR i kørestol. JACQUES sidder på knæ og vasker hendes fødder i varm mælk. Lang pause.)

MOR Om natten ligger jeg og spekulerer på, hvordan mødet bliver.

JACQUES Mødet?

MOR Med Attis. Jeg ser det hele for mig. Forestiller mig, hvad vi vil tale om.

JACQUES Hvad vil I tale om?

MOR Det er en hemmelighed, Jacques.

(Stilhed.)

MOR Jeg laver pjat. Kom her et øjeblik. Ja, hold inde med at vaske, se mig i øjnene.

(JACQUES adlyder.)

MOR Så siger vi, at du er ham, og jeg er mig.

JACQUES Hvad skal jeg sige?

37

De Rene Rum

25/4 2016

MOR Sig; ”Mor, så mødes vi igen.”

JACQUES ”Mor, så mødes vi igen.”

MOR Og så siger jeg: ”Jeg har ventet dig i ti år. Min søn, min forårsdreng. Er det virkelig dig?”

JACQUES Ja.

MOR Nej! Så siger du; ”Her er jeg, Mor.”

JACQUES ”Her er jeg, Mor.”

MOR ”Åh den måde du kalder mig Mor. Som første gang vi mødtes. Jeg ledte sidenhen i de andres munde efter den måde, hvorpå du sagde Mor, men fandt den aldrig igen. Før nu”

(Pause. JACQUES begynder at vaske igen, da der ikke bliver udstukket flere replikker fra MOR.)

MOR Ventetiden er bitter, Jacques. Statuen vil ikke vågne. Og en gudefødsel kan vi godt glemme. Marys krop stødte mandlen fra sig, som var det gift.

(Stilhed.)

38

De Rene Rum

25/4 2016

JACQUES Måske sker det på en anden måde, end du forestiller dig.

MOR Opvågningen?

JACQUES Måske bliver det slet ikke en opvågning, men en forvandling der vil ske. Måske tager han bolig i en af os.

MOR Hvem skulle det være?

JACQUES (Tøvende.) Mig.

(MOR bryder sammen af latter. Hun er ustoppelig. JACQUES formår at undertrykke sin gråd. MORS latter fader langsomt efter pinlig lang tid.)

MOR Jacques?

JACQUES Ja, Mor?

MOR Mælken er blevet lidt kold.

(MOR tager fødderne op. JACQUES fjerner fodbadet og begynder at tørre MORS fødder meget nænsomt i stilhed. JACQUES kører MOR ind på værelset.

Hun begynder at smågrine lidt igen, mens han ruller hende ud.)

39

De Rene Rum

25/4 2016

Scene 12: Balkonscene II

(Samme nat, MARYS balkon. ATTIS begynder langsomt at opstå ud af efeuen.

MARY lister ud på balkonen i natkjole og anorak.)

MARY Lasse? (Afventer svar.) Lasse?

LASSE (Kommer frem.) Mary?

MARY Hvad laver du her?

LASSE Du kaldte mit navn. Er det ikke besynderligt med kulden? Det er som om den forsvinder. Kan du mærke det?

MARY Du har ødelagt mit liv!

LASSE Hvad?

MARY Med din fæle honning! De har straffet Mona for at spise den.

LASSE Hvad har de gjort ved hende?

40

De Rene Rum

25/4 2016 MARY De har klippet hendes hår af, og sat hende ned i rummene.

LASSE Hvor?

MARY De rene rum. Et sted vi har til renselse. Dybt under jorden. Jeg har aldrig været der, men væggene skulle være hvidkalkede, og der er jordgulv. (Begynder at græde.)

LASSE Så, så, Mary. Hun kommer vel tilbage?

MARY Ja, men hvornår ved jeg ikke. Det vil de ikke fortælle mig. Jeg er så ulykkelig. Og det er din skyld! Dig og din honning fra helvede!

LASSE Undskyld.

(Pause. MARY snøfter.)

LASSE Hvorfor blev du ikke straffet?

MARY De vidste ikke, at jeg også havde spist af honningen.

(Pause.)

LASSE

41

De Rene Rum

25/4 2016

Mary, det bliver varmere og varmere. Kan du ikke mærke det? Det startede for nogle timer siden.

MARY Og hvad så?

LASSE Hvis foråret kommer tilbage, så er der vel ingen grund til at vente på Attis længere. Så kan I måske komme hjem?

MARY Har du noget med til mig?

LASSE Hvad?

MARY Honning selvfølgelig! Mona tømte hele glasset, den grådige, lille…

LASSE Desværre. I fik det sidste jeg havde.

MARY Du sagde, at du havde mere! Det sagde du!

LASSE Men nu vender foråret måske tilbage, så kan jeg få bier igen. Så laver jeg endnu mere honning, og dig og Mona kan flytte hjem, og spise al det I har lyst til.

MARY Hvis du ikke har noget honning, så kan du bare skride!

42

De Rene Rum

25/4 2016

(ATTIS er blevet meget tydelig nu. LASSE får øje på fænomenet, han blive rædselsslagen.)

LASSE Mary!

MARY Jeg hader dig!

(LASSE styrter ud i rædsel.)

MARY Lasse, nej, vent, bliv! Far! (Hulker.) Faaaar?

(ATTIS kommer frem. MARY får et chok.)

MARY Hvad laver du her?

ATTIS Jeg ved det ikke.

MARY Jamen hvem er du?

ATTIS Jeg ved heller ikke hvem jeg er. Eller hvorfor jeg er her.

MARY Noget må du vide, for helvede. Altså hvad er dit navn.

ATTIS

43

De Rene Rum

25/4 2016 Det har jeg ikke. Jeg tror, at jeg lige er begyndt at eksistere.

MARY Er du god eller er du slem?

ATTIS Heller ikke dét ved jeg. Vil du fortælle mig dit navn?

MARY Det er Mary.

ATTIS Smukt.

(Pause. MARY tager sin frakke af.)

MARY Hvad er det for en pludselig varme?

ATTIS Varme?

MARY Altså ved du ingenting eller hvad, og hvorfor er du nøgen?

ATTIS Har du noget tøj?

MARY Du ved hvad tøj er?

ATTIS

44

De Rene Rum

25/4 2016

Jeg er ved at få en idé om det. Jeg begynder at få idéer om, hvad alting er. Jeg ser hurtige billeder i mit hoved, af alting, lige nu.

MARY Hvad ser du?

ATTIS Søer, kraner, ynglefugle, slotte, yoghurt, én der spiser bankernes marmor.

(Pause.)

ATTIS Taler jeg rigtigt?

MARY Du taler smukt.

ATTIS Tak.

MARY Jeg har desværre ikke noget tøj.

ATTIS Hvordan smager det? Honning.

MARY Hvordan ved du…

ATTIS Jeg hørte dig tale om det, for lidt siden, dér på balkonen.

45

De Rene Rum

25/4 2016 MARY Jeg bør slet ikke tale med dig om de her ting.

ATTIS Men jeg er jo ikke nogen.

MARY Det kan du hurtigt blive. Nu må du gå.

ATTIS Jeg hørte lyde i dag. Fra jeres hus. Mens jeg begyndte at eksistere. Jeg opstod af planten her.

MARY Det er en efeu.

ATTIS Hvad var det for nogle lyde?

MARY Vi forbereder os på den store forvandling. Vi venter på foråret og på Attis.

ATTIS Hvem?

MARY Det er en gud som vi tilbeder. Vi venter på, at han vågner. Du skal gå din vej nu.

ATTIS Hvis ikke du lukker mig ind, så tager jeg mit eget liv.

MARY

46

De Rene Rum

25/4 2016 Nej!

ATTIS Det var et kort liv. Men jeg bliver nok født igen engang.

(Pause.)

ATTIS Men det er ikke sikkert, at jeg bliver lige så smuk.

MARY Du er godt nok meget smuk denne gang.

ATTIS Ja, det er jeg.

MARY Men skønhed er ikke alt.

ATTIS Det har du ret i.

(ATTIS ser på balkonen.)

ATTIS Hvordan kommer jeg op?

MARY Du skal ikke op. Det har jeg sagt.

ATTIS Jeg kunne kravle op af efeuen.

47

De Rene Rum

25/4 2016

MARY Hvad vil du overhovedet heroppe?

ATTIS Jeg ved ikke, hvad det hedder.

MARY Hvad?

ATTIS Når man tager mundene helt tæt på hinanden.

MARY Kys. Det hedder et kys.

ATTIS Jeg kravler op, og giver dig et.

MARY Nej! Nej nej nej. Det går slet ikke.

ATTIS Jeg håber planten kan holde.

(ATTIS begynder at kravle.)

MARY Okay, skynd dig. Og det bliver kun ét. Et lynhurtigt et.

(ATTIS er kommet helt op. Han kysser MARY. Pludselig en lyd fra nedenunder.)

48

De Rene Rum

25/4 2016

MARY Ned ned!

(ATTIS falder ned.)

MARY Gem dig. Farvel!

(MARY går ind, lukker døren og slukker lyset hurtigt. MORS stemme. Man kan kun høre hende, ikke se hende, enten fordi det er for mørkt, eller fordi hun er skjult.)

MOR Hallo, du.

ATTIS God aften.

MOR Du befinder dig på privat grund.

ATTIS Jeg beklager. Jeg er netop begyndt at eksistere. Pludselig var jeg her. I jeres smukke baghave. Jeg tænker, at jeg skal dø herude i nat. Med din tilladelse. For det er dig, der ejer dette sted, kan jeg forstå.

MOR Hvordan forstår du det?

ATTIS Du udstråler power.

49

De Rene Rum

25/4 2016

MOR Magt?

ATTIS Power er bedre.

MOR Du kan jo ikke se mig.

ATTIS Man kan se med meget andet end øjnene. Hvad er dit navn?

MOR Du kan kalde mig Mor.

ATTIS Vil du lade mig dø herude i nat, Mor?

MOR Den måde du siger Mor... Kan det virkelig være dig…

(ATTIS åbner døren og går ind.)

MOR (Gisper af overvældelse.) Attis!

50

De Rene Rum

25/4 2016

2. akt Scene 13: Oprindelse I

(Ni år tidligere; det hellige fællesskabs oprindelse. Nat, Stuerne I. ATTIS står som statue. MOR kommer ind med rygsæk og låret fra en kalv. Hun kan gå. Hun betragter statuen og lægger forsigtigt kalvelåret ved den. Så knæler hun for at bede en bøn.)

MOR Attis. Gud over forår og vegetation. Hør min bøn. En bøn fra den dybeste afgrund af desperation. Vinteren vil ingen ende tage. Vi har nu haft et helt år med frost. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre, end at søge hjælp hos de gamle, hedenske guder. Vor samtidige vil ikke hjælpe os. Gør noget, jeg beder dig, oldtidsgamle og endog evigt unge Attis, hyrdedreng, undskyld vi svigtede dig og gjorde dig til en afgud. Undskyld til dig, og til alle de andre guder, som vi stoppede med at tro på og bede til. Jeg beder dig, tilgiv os, bring foråret tilbage til dit folk.

(Pause. MOR tager hånden frem for at røre ved ATTIS. Han bevæger sig. MOR får et chok og viger tilbage.)

MOR Attis?

ATTIS Ja?

MOR Du er vågen…

ATTIS Dine ord har tændt varmen i min krop. (Pause.) Vil du have noget imod, hvis jeg spiser lidt af låret?

51

De Rene Rum

25/4 2016

MOR Nej, selvfølgelig ikke! Det er jo til dig.

(ATTIS sætter sig på piedestalen og spiser af kalvelåret. MOR kan ikke få øjnene fra den halvnøgne, spisende, unge mand.)

ATTIS Undskyld mig. Jeg er meget sulten.

MOR Selvfølgelig! Alle de år…

(Pause.)

MOR Der er sådan en varme fra din krop.

ATTIS Det er med den varme, jeg vil bringe foråret tilbage.

MOR Så det kan lade sig gøre?

ATTIS Ja.

MOR (Nærmer sig ATTIS.) Åh, den varme!

ATTIS

52

De Rene Rum

25/4 2016

Rør mig ikke! Bliver jeg rørt af noget menneske, vil al varme forsvinde fra min krop. Så er der ikke nok til at lade frosten tø.

MOR Det er svært at lade være. Et helt år uden varme…

ATTIS Det er dit valg. Du kan røre ved mig nu, og få varmen for dig selv i nat, men vågne op til frost igen i morgen. Eller du kan lade mig sprede varmen ud over hele landet, og ende vinteren nu i nat.

MOR Der kan vel ikke ske noget ved, at jeg bare lægger en lille hånd. Mine fingre er stive af kulde…

ATTIS Det er op til dig.

(MOR lægger en hånd på ATTIS, og derefter hele sin krop tæt mod hans. Hun kysser ham. De lægger sig på gulvet. Sort.)

Scene 14: Oprindelse II

(Morgenen gryer. Statuen af ATTIS står midt i stuen. MOR ligger og sover for dens fødder. HENRIETTE kommer ind og opdager den sovende kvinde.)

HENRIETTE Sig mig, hvordan er du kommet ind? Vågn så op. Ved du ikke, at man skal betale for at se statuen her?

MOR

53

De Rene Rum

25/4 2016 Statuen?

(MOR kommer til sig selv og opdager statuen. Hun rører den. Den er kold og hård.)

MOR Det var dog…

HENRIETTE Op med dig, og så ud, din klamme backpacker. Jeg vil ikke have din slags her. Dette er et museum.

MOR (Stadig på gulvet.) Vent lidt! Du bliver nødt til at tro mig, når jeg siger dig dette. Jeg mødte denne unge mand i nat.

HENRIETTE Hvad siger du?

MOR Jeg kom for at bede til statuen. Jeg tænkte at Attis kunne ende vinteren. Han vågnede, mens jeg bad.

HENRIETTE Bliv her.

(HENRIETTE tager telefonen og ringer op.)

HENRIETTE Kom herover. Hurtigt.

(HENRIETTE lægger på og låser døren.)

54

De Rene Rum

25/4 2016

MOR Du låser. Hvad hvis der kommer besøgende til museet?

HENRIETTE Her kommer ikke nogen. Du er den første i fem år. Hvad sagde han til dig?

MOR Han fortalte mig, at han kunne bringe foråret tilbage. Med varmen fra sin krop.

HENRIETTE Hvorfor er her så stadig koldt?

(Nogen tager i døren.)

HENRIETTE Hvem der?

KIRSTEN (Udefra.) En kvindelig tilbeder af Attis. Den unge gud. Herre over foråret og forvandlingen.

(HENRIETTE åbner. KIRSTEN kommer ind, hun er gravid.)

KIRSTEN Hvad er der sket?

HENRIETTE Pigen dér påstår, at hun mødte Attis i nat.

KIRSTEN Hvordan var han?

55

De Rene Rum

25/4 2016

MOR Han var som statuen. Bare levende. Han var sulten.

HENRIETTE Sulten?

MOR Han spiste af det kalvelår, jeg havde bragt som et offer. (Viser låret frem.) Se, man kan se her, hvor han har spist.

HENRIETTE (Til KIRSTEN.) Hvordan ved vi, at hun taler sandt?

MOR Se på mig, lyser det ikke ud af mine øjne, at de har set et mirakel?

(HENRIETTE betragter MORS øjne.)

MOR Den der ikke kan se gudens lys i mine øjne, er ikke værdig til at tjene Attis.

KIRSTEN Jeg ser lyset. (Til MOR.) Rejs dig, præstinde. Lad mig betragte dig.

MOR Se, det er det andet mærkelige. Mine ben vil ikke rejse sig. De er som lamme.

KIRSTEN (Til HENRIETTE.) Hent Erik, gartneren. Han binder kranse med Mary i haven. Få ham til at komme ind. Sig til pigen at hun skal blive ude og lege lidt endnu. Det her er ikke for børn.

56

De Rene Rum

25/4 2016

(HENRIETTE går ud.)

KIRSTEN Tænk engang, at han er vågnet. Du må fortælle mig alt om ham senere.

MOR Der var en varme fra hans krop.

KIRSTEN Forårsvarme?

MOR Han sagde, at han kunne bringe foråret tilbage med den varme.

(HENRIETTE og ERIK kommer ind.)

KIRSTEN Erik, løft denne kvinde op på divanen. Hun har oplevet et mirakel, der har sat hendes ben ud af funktion.

ERIK Et mirakel?

(ERIK løfter MOR op på divanen.)

MOR Jeg mødte statuen her. Han var levende i nat.

ERIK Umuligt.

57

De Rene Rum

25/4 2016 KIRSTEN

Lad os nu ikke kede hinanden med spekulationer om det mulige og det umulige. Erik, fortsæt dit arbejde i haven. Se til, at pigen ikke laver ulykker.

(ERIK går ud.)

HENRIETTE Hvis han sagde, at han kunne bringe foråret tilbage, hvorfor er her så stadig koldt?

MOR Han… Han havde ikke varme og kræfter nok! Men han sagde, at han ville vende tilbage og ende vinteren, hvis vi er nok, der er stærke i troen og beder til ham dagligt.

(HENRIETTE og KIRSTEN ser på hinanden.)

MOR Men det kræver at vi er flere, så mange som muligt, og at vi står sammen. At vi bor sammen, her! Her hvor hans statue er. Og vi må være stærke i troen. (Pause.) Hvad har vi at miste? Videnskaben har fejlet i at ende vinteren. Skal vi se vores børn vokse op med kinder blå af kulde? Skal vi leve af optøede siv fra mosen og magert harekød fra de killinger, der ikke overlevede sulten? (Pause.) Troen er vores sidste udvej. Troen på det umulige. (Pause.) Jeg mødte det umulige i nat. Her i stuen. Jeg beder jer, tro på det umulige, tro på mig. Lad mig lede jeres tro, lad os sammen vække Attis til live igen, og ende vinteren en gang for alle.

KIRSTEN Hun har ret, Henriette, hvad har vi at miste? (Pause. Til MOR) Fortæl mig dit navn.

MOR Jeg vil foretrække, hvis I kalder mig Mor.

HENRIETTE

58

De Rene Rum

25/4 2016 Mor?

MOR Det var med mine ord, at Attis blev født.

(Det banker på. HENRIETTE åbner. Udenfor står LUDVIG.)

LUDVIG Jeg kan se, at jeg forstyrrer.

HENRIETTE Hvem er De?

LUDVIG En fattig naver. Jeg søger husly og føde. Min betaling er håndværksarbejde.

KIRSTEN Vi har kun åndelig føde her.

LUDVIG Det er nok for mig.

MOR Lad naveren blive, vores hus skulle gerne være guden værdig, nu da vi ved at han findes.

LUDVIG Hvilken af guderne taler vi om?

MOR Forårsguden Attis. Ham tilbeder vi her.

59

De Rene Rum

25/4 2016

Scene 15: Unge Elskende

(Tilbage til nutiden; Stuerne I, eftermiddag, en uge efter ATTIS’ ankomst.

Statuen står hvor den plejer, men den er ændret, visnet, nedsunken i sin holdning. ERIK tilbereder hjerter. MARY står og svajer, forelsket, en uhyggelig trance. LUDVIG kommer ind.)

LUDVIG Forelsket, unge Mary?

(Intet svar. MARY hører eller ser intet.)

LUDVIG (Til ERIK.) Hun er forelsket, Erik. Hvad giver du mig. Et menneskedyr vokser frem i haven. Netop dér hvor jeg kastede hundens køn. I efeuen, den vilde, gamle plante. For at undgå selvsamme situation. For at finde renheden frem, gemme liderligheden lidt af vejen. Og hvad sker der. Kraften er for stor, en yngling vokser frem af det afklippede lem, liderligheden lever atter. Planten vokser sig stor og stærk, bliver hud og kød og trænger gennem pigeværelsets balkondør. Det uundgåelige. Åh, det uundgåelige. (Henviser til hjerterne.) Skal vi stadig spises af med de satans rødbeder?

ERIK Det her er ikke rødbeder, men hjerter.

LUDVIG Nej, ser man det! Stik mig lige et, du.

ERIK Jeg skal tilberede dem først.

LUDVIG

60

De Rene Rum

25/4 2016 Gamle Ludvig foretrækker dem rå.

ERIK Jamen, så værsgo.

(LUDVIG snupper et hjerte og begynder at spise af det, mens han betragter MARY. Han går hen ved siden af hende.)

LUDVIG Se, det unge liv her, Erik. Hun forveksler begær med forelskelse. Det er tydeligt. Det er galt. Det er helt galt.

MARY (Vågner af trancen.) Galt. Hvad er galt, kære Ludvig?

LUDVIG Kær skal du ikke kalde mig. Jeg har sået frø til din ulykkes sorte blomst.

MARY Jeg har ingen ulykke. Se mig. Jeg elsker. Dette er kærlighed.

LUDVIG Din kærlighed fordærves før eller siden. Rådne, uden at dø, er meget værre, end at dø.

MARY Hvorfor snakker du så hæsligt, når verden er så smuk?

LUDVIG (Til ERIK.) Hun er ikke til at tale til fornuft hende her. Det er ligesom at tale til en statue.

(LUDVIG griner og banker på Attisstatuen.)

61

De Rene Rum

25/4 2016

ERIK Den ser mærkelig ud, statuen, synes du ikke.

MARY Dens blege billede af guden visner, nu da den rigtige Attis er blandt os. Det er helt naturligt. Statuen har ingen funktion længere.

ERIK Så kan vi vel lige så godt skille os af med den, hvad siger du Ludvig.

(LUDVIG bjæffer som svar og tager et hjerte til.)

ERIK Jeg går ud og ringer efter nogen, der kan komme og hente den.

(ERIK går ud. ATTIS kommer ind. LUDVIG bukker. MARY vågner af sin trance.)

LUDVIG Ærede gud.

(LUDVIG går.)

MARY Sikke noget pænt tøj du har fået.

ATTIS Det er sportstøj. Men man kan også slappe af i det.

MARY Det er pænt.

62

De Rene Rum

25/4 2016

ATTIS Tak.

(Pause.)

MARY Tænk at du er kommet.

ATTIS Jeg kan forstå, at I har ventet.

MARY Jeg har ventet hele mit liv. Jeg blev født til at vente på dig. Jeg blev bange for, at du aldrig ville komme.

ATTIS Her er jeg.

MARY Endelig. Og så varmen. Den er vendt tilbage sammen med dig. Den perfekte temperatur.

Blomsterne vokser op ude i haven. Alting får farver nu. Hjortene skal snart have deres babyer. Jeg glæder mig til, at Mona kommer tilbage, så hun endelig kan opleve foråret.

Mona, det er min søster, hun er nede i de rene rum.

ATTIS Mor har fortalte mig om hende.

MARY Hun kommer tilbage snart.

ATTIS

63

De Rene Rum

25/4 2016 Hvad mener du?

MARY Ja, hun skal jo ikke være dernede for altid.

ATTIS Skal hun ikke? Men Mor sagde…

MARY Nej nej. Hun kommer snart tilbage. Sådan er det med de rene rum. Man er der bare kort.

Indtil man har lært ikke at spise søde sager.

ATTIS Nå, jeg-

MARY Attis?

ATTIS Ja?

MARY Skal vi ikke gøre det igen, det vi gjorde derude?

ATTIS Hvad taler du om?

MARY Derude. Du kravlede op og… Tog din mund ganske tæt mod min. Kan du ikke huske?

ATTIS Gjorde jeg det?

64

De Rene Rum

25/4 2016

MARY Vi kyssede.

ATTIS Det kan ikke passe.

MARY Det gjorde vi! Du skal ikke være genert!

ATTIS Mor har fortalt mig, at jeg ikke må røre ved noget menneske. Så forsvinder min varme og livskraft, og så bliver det vinter igen.

MARY Men det gjorde den jo ikke? Da vi kyssede derude…

(MARY går hen og kysser ATTIS. ATTIS stopper det efter noget tid.)

ATTIS Det går ikke.

MARY Hvorfor ikke?

ATTIS Jeg frygter, at min varme skal forsvinde.

(MARY rører ham.)

MARY Tværtimod, du er brændende varm. Din temperatur stiger. Har du feber?

65

De Rene Rum

25/4 2016

(Mærker ATTIS’ pande. ATTIS kysser hende igen. MARY brænder sig på ham.)

MARY Av! Mine læber, de er skoldede… Du brænder!

(KIRSTEN kommer ind.)

KIRSTEN Hvad er det for en afsindig varme?

(ATTIS styrter ud.)

Scene 16: Alkymi (Den Hvide Fase)

(Samtidig, JACQUES og HENRIETTE i alkymikælderen. HENRIETTE arbejder med kolberne. JACQUES nusser med Snehvide. Han er fortørnet.)

JACQUES Hvad laver du?

HENRIETTE Jeg arbejder os hen imod den sidste fase, Jacques, den røde…

JACQUES Hvorfor? Guden er jo kommet, og foråret er vendt tilbage. Der er ikke mere at kæmpe for.

HENRIETTE

66

De Rene Rum

25/4 2016

Vi kan måske ikke gøre dig til et guldmenneske, Jacques, men vi kan altid forsøge at skabe guld.

JACQUES Hvad skal vi med guld?

HENRIETTE Blive rige.

JACQUES Hvad skal jeg med rigdom, når jeg ikke har kærlighed.

HENRIETTE Jeg elsker dig.

JACQUES En søsters kærlighed er intet værd.

HENRIETTE Mor har altid elsket Attis højere end dig. Det ændrer intet, at han er her nu.

JACQUES Det ændrer alt. Fantasien om, at jeg kunne blive ham holdt mig i live. Det lille håb. Som du gav mig! Nu har jeg intet at leve for.

HENRIETTE Inden længe er vi rige. Så kan du være lige den, du har lyst til at være. Hvad er det dog for en frygtelig varme…

JACQUES Jeg overvejer at tage mig selv af dage.

67

De Rene Rum

25/4 2016 HENRIETTE

Jacques, det er for stort et offer. Tag Snehvide og myrd hende i stedet. Vi forlader snart den hvide fase, blodets røde farve passer til sidste fase, guldets æra.

JACQUES Skal jeg myrde Snehvide?

HENRIETTE Et passende offer. Tag en kniv og gør det i haven. Jeg vil ikke have sådan noget svineri herinde. Men bring hendes blod tilbage herind i en skål.

(JACQUES tager en kniv og forlader rummet med Snehvide. HENRIETTE tager noget tøj af pga. varmen)

Scene 17: Feber

(Umiddelbart efter, MORS værelse. MOR sidder og ser ud ad vinduet. ATTIS kommer ind.)

MOR (Smiler.) Attis.

ATTIS Mor…

MOR Kom herhen. Se Jacques, han ofrer den hvide kanin ude i haven. Det må være til ære for dig. Alle her i huset er blevet fuldstændigt forårskulrede. Erik laver den ene vidunderlige forårsret efter den anden. Selv Ludvig gik en tur med bare tæer i går. Det hele er takket været dig/ Sikken hede der kommer fra dig.

68

De Rene Rum

25/4 2016 ATTIS Mor, jeg –

MOR Har du feber?

ATTIS Jeg har rørt ved et menneske.

MOR Nej!

ATTIS Men min varme forsvandt ikke! Tværtimod. Jeg brænder.

MOR (Stilhed.) Hvem rørte du ved?

ATTIS Mary.

MOR Hvor har du rørt hende?

ATTIS På læberne. Med mine…

MOR I kyssede?

ATTIS Undskyld, Mor.

69

De Rene Rum

25/4 2016

(Pause.)

MOR Kom her. Lad mig røre ved dig.

ATTIS Mor?

MOR Hvis Mary kan uden, at der skete noget, så kan jeg vel også.

ATTIS Vi bør ikke tage den chance.

MOR Hvad mener du?

ATTIS Ja, hvad hvis det kun er Mary, der kan røre mig, uden min varme forsvinder.

MOR Ja, det får vi af se. Kom her, lad mig så røre ved dig!

(ATTIS går hen til hende. MOR rører ham. Hun brænder sig.)

MOR Av!

(MOR har brændt sig slemt.)

MOR

70

De Rene Rum

25/4 2016 Hvad har hun dog gjort ved dig… Det forbandede pigebarn.

ATTIS Undskyld, Mor.

MOR Har du lyst til at gøre det igen? Kysse hende.

ATTIS Hvad? Nej. Jeg havde slet ikke lyst første gang. Hun kyssede mig bare.

MOR Den slange. Det her er ikke din skyld, Attis.

ATTIS Jeg sagde til hende, at hun ikke måtte røre mig!

MOR Vi bliver nødt til at straffe det.

ATTIS Hvad vil du gøre?

MOR (Stilhed.) Jeg får Ludvig til, at føre hen ned i rummene.

ATTIS De rene rum?

MOR Så kan hun endelig blive forenet med sin elskede søster.

71

De Rene Rum

25/4 2016

Scene 18: Åndernes Time

(Stuerne I, samme nat. HENRIETTE kommer ind. Hun kan ikke sove. Hun har en pudseklud med. Ser på statuen. Hun kvæler den med viskestykket. LUDVIG kommer ind.)

LUDVIG God aften, Henriette. Hvad gør du oppe så sent?

HENRIETTE Pudser. (Begynder at pudse.)

LUDVIG Stuerne er efterhånden blevet et livligt sted om natten. Og jeg som troede det kun var mig, der ikke sov.

(Stilhed. HENRIETTE pudser.)

LUDVIG Det hjælper vist ikke meget det der. Den er blevet mat og underlig. Sammensunken.

Som om statuen er den eneste, der ikke tror på sig selv.

HENRIETTE Venter du på Mary?

LUDVIG Hun skulle gerne være her nu. (Ser på sit ur.) Klokken tre, åndernes time, et dejligt klokkeslæt.

HENRIETTE Ved hun, hvad der venter hende?

72

De Rene Rum

25/4 2016

LUDVIG (Hører hunden.) Åh nu hyler den igen.

HENRIETTE Hunden?

LUDVIG Kan du virkelig ikke høre den?

HENRIETTE (Lytter godt efter.) Jo. Gud jo. Nu kan jeg høre den!

(Gøen høres i det fjerne. LUDVIG og HENRIETTE griner sammen.)

LUDVIG Den er vist blevet forårskåd. (MARY kommer ind.) Nå minsandten, der har vi den lille Mary.

MARY God aften, Henriette.

HENRIETTE God aften, I to. Jeg vil gå ind og lukke øjnene lidt.

(HENRIETTE går ud.)

LUDVIG Kom med, Mary.

MARY Skal jeg se Mona nu?

73

De Rene Rum

25/4 2016

LUDVIG Det er lige, hvad du skal, følg mig, barn, så viser jeg vej til de rene…

Scene 19: Vejen Derned

(Umiddelbart efter, LUDVIG og MARY i en afkrog af huset foran en dør.)

MARY Så her er det altså. Indgangen til de rene rum. Jeg har tit undret mig over, hvorfor den dør altid var låst. Jeg prøvede at åbne den, hver gang mig og Mona legede gemmeleg.

Jeg tænkte, at det var et kosteskab.

(LUDVIG hører hende ikke.)

LUDVIG (Mumlende, mens han leder gennem et tykt bundt af nøgler.)

I Xanadu opførte Kubla Khan, En majestætisk kuppel af lyst: Hvor Alph den hellige flod den flød, Gennem huler uden mål for mænd, Ned til havet uden sol.

MARY Hvad er det for et digt/

LUDVIG Men oh! Den dybe, kærlige kløft som skrånede, Langs den grønne bakke til en ceder skygge!

Et voldsomt sted! Så helligt som fortryllende,

74

De Rene Rum

25/4 2016 Og som under aftagende måne var forbandet Af kvindes hulken efter elsker og dæmon!

MARY Elsker og dæmon…

LUDVIG (Til MARY.) Shh! (Bortset fra hans ’Sh’, ænser han ikke MARY.) Jeg kunne opleve det inden i mig, Hendes symfoni og sang, Så dyb en glæde, der ville vinde mig, Og med en høj og vedvarende musik Ville jeg bygge en kuppel af luft, Denne rige kuppel af sol! Disse huler af is!

Og alle der hørte det, skulle se det, Og alle skulle råbe Pas på! Pas på!

Hans blinkende øjne, hans flydende hår!

Tre gange, flet en cirkel om ham, Og luk dine øjne med hellig rædsel, For han har spist honning-dug, Og drukket mælk fra Paradis.

MARY Ludvig?

LUDVIG (Finder nøglen.) Her har vi den!

(LUDVIG åbner døren og skubber MARY hen foran, forsigtigt og med præcision som om hun var et piano på hjul. Der kommer et koldt og voldsomt vindstød fra rummet, som får MARY til at tage hårdt fat i dørkarmen, lige før LUDVIG får skubbet hende helt derind.)

75

De Rene Rum

25/4 2016

MARY (Taler ind i mørket. Rumklang.) Hvad er det?

LUDVIG De rene rum, min pige.

(MARY prøver at komme væk, men LUDVIG holder hende. Hun formår at holde sig fast ved at klamre sig til dørkarmen med begge hænder og sætte i med fødderne.)

MARY Ludvig, slip, vær sød, at slippe. Jeg vil ikke derind.

LUDVIG Det ville du lige før. Unge piger kan aldrig beslutte sig for, hvad de vil.

MARY Ludvig, hvor er min søster?

LUDVIG Mona er skam dernede. Jeg troede du ville ned til hende!

MARY Det vil jeg ikke!

LUDVIG Hvorfor ikke?

MARY Der er så mørkt.

76

De Rene Rum

25/4 2016

(MARY prøver forsigtigt med en fod. Der er ikke noget gulv derinde. Hun klamrer sig til karmen. Prøver at komme fri fra LUDVIG.)

MARY Der er ikke noget gulv, Ludvig! Det går lige ned.

LUDVIG (Vred.) Det behøver du skam ikke fortælle mig, kleiner Freund! Jeg har bygget dette sted!

MARY Slip mig! Jeg falder ned og dør, hvis jeg kommer derind.

LUDVIG Deri renselsen, petite amie.

(LUDVIG skubber hende hårdt. MARY forsvinder ind i mørket, hun falder.

Hendes skrig høres hele vejen ned, indtil hun rammer bunden.)

Scene 20: Fodbad II

(Morgenen efter, MORS værelse. JACQUES sidder på knæ og vasker MORS fødder. ATTIS sidder ved siden af MOR.)

MOR Myten siger at Attis var en gud, der genopstod hvert forår og døde igen ved vintertid, for igen at opstå, når blomsterne sprang ud i det nye år.

JACQUES Han var Kybeles søn.

77

De Rene Rum

25/4 2016 MOR

Det er rigtigt, Jacques. Kybele er nattens gudinde. Bjergene tilhører hende. Man sagde, at grotterne var hendes livmoder.

JACQUES Hun havde en affære med sin egen søn. Med Attis. Han lovede hende evig troskab, men blev forført af en nymfe. Som straf fældede Kybele nymfens træ. Nymfer siges at være knyttet til en naturgenstand, et træ, en kilde. Ødelægges denne, dør nymfen. Attis blev sindssyg af sorg. Han klatrede op på Kybeles hellige bjerg, hans lange hår slæbte i skidtet på vej derop. Fra toppen kastede han sig ud, ned mod en skarp sten og døde.

MOR Jacques, du har rigtig nok læst op på den gamle myte.

JACQUES En anden version siger, at Attis kastrerede sig selv og forblødte under et pinjetræ.

MOR Attis, min dreng, vil du ikke stikke en finger i mælken? Den er blevet lidt for lunken.

(ATTIS adlyder.)

MOR Uh, sikken varme!

(MOR får øje på noget i mælken.)

MOR Hvad er det på mine fødder?

(Tager fødderne op. De er fuld af sorte orme.)

78

De Rene Rum

25/4 2016 ATTIS Igler!

MOR Jacques!

JACQUES Jeg ved ikke hvor de kommer fra, mor!

MOR Attis! Fjern dem fra mine fødder.

ATTIS Jeg vil ikke brænde dig, Mor.

MOR Nå nej, åh for pokker. Så må du fjerne dem, Jacques.

(JACQUES fjerner dem. MOR jamrer for hver igle der fjernes.)

JACQUES Mor...

(MOR kommer med et smertehyl.)

JACQUES Mor, jeg ved ikke hvor de igler kommer fra.

MOR Jacques, hold kæft et øjeblik!

(JACQUES begynder at græde stille.)

79

De Rene Rum

25/4 2016

JACQUES Det var den sidste.

MOR Jacques, så må du gerne gå ud, lad mig være alene med Attis, tak.

(JACQUES går ud.)

Scene 21: De Rene Rum

(Samme eftermiddag, de rene rum. MONA og MARY ligger døde på maven. ATTIS kommer ind, klædt i en sort kappe. Han aer MARYS hår.

Han græder. LUDVIG kommer ind.)

LUDVIG Ærede gud?

ATTIS (Tørrer tårerne væk.) Ludvig.

LUDVIG Hvad laver du her?

ATTIS Jeg ville være sikker på, at Mary er død.

LUDVIG Pigen er skam ganske livløs, se hende engang.

ATTIS

80

De Rene Rum

25/4 2016 (Rejser sig.) Det var bare det, jeg ville sikre mig.

LUDVIG (Tænder en pibe tobak.) Jeg går tit herned, ad bagvejen naturligvis, for at ryge mig en pibe tobak. Her bliver så dejlig tæt af røg. Jeg bryder mig om, når det svider i øjnene.

Sig mig, hvordan er du kommet herned.

(ATTIS svarer ikke.)

LUDVIG Nå, du er svævet herned, naturligvis. Jeg glemmer hele tiden, at du er en gud. Du virker så frygtelig almindelig. Ja, lige bortset fra din overjordiske skønhed naturligvis.

(ATTIS svarer ikke.)

LUDVIG Jeg havde også håbet, at jeg kunne slippe lidt for varmen hernede. Det er uudholdeligt.

Faktisk passede frosten mig vældig fint. Men selv hernede er varmen jo ulidelig, nu da du er her.

(Der kommer en lyd fra MARY. ATTIS hopper til siden af skræk.)

LUDVIG Nej se nu der! Den lille Mary er måske alligevel ikke så død. Eller hvad, Marypige?

(Der kommer endnu en lyd fra MARY og ganske lidt bevægelse.)

ATTIS (Sætter sig ned.) Mary? Kan du høre mig?

LUDVIG

81

De Rene Rum

25/4 2016

(Griner.) Ung kærlighed. Tænk at jeg, gamle mand, skulle være vidne til det endnu engang.

ATTIS Mary? Mary?

LUDVIG Attis, du kom for at sikre dig, at pigen var død.

(ATTIS ser på LUDVIG.)

LUDVIG Ja, og nu er hun så ikke død alligevel. (Pause.) Hvad vil du gøre ved det?

ATTIS Hvad synes du jeg skal gøre?

LUDVIG Spørgsmålet er ikke, hvad jeg mener du skal gøre, men hvad Mor ville mene.

(ATTIS tøver, så sætter han sig på MARY og holder hende for næse og mund.

Han brænder hendes ansigt med sine skoldende hænder. MARY skriger af smerte. Hun gør ganske lidt modstand, før hun bliver helt stille. Der er skift i lyd og lys. Temperaturen bliver køligere.)

LUDVIG Minsandten…

ATTIS Hvad?

LUDVIG

82

De Rene Rum

25/4 2016

Du har noget vidunderligt ondt i dig. At dræbe sin elskede med de bare næver, det må jeg sige. (Griner.)

ATTIS Pigen led jo…

LUDVIG Men det er der jo heller ikke noget at sige til, at du er ond altså. Med den far…

ATTIS Hvad?

LUDVIG Ja, jeg ved godt, at du er besat af din mor. Du vil gøre alt for hende, selv dræbe den du elsker.

ATTIS Det er kun Mor jeg elsker. Jeg skylder hende alt. Hendes tro og opofrelse er dét, der har født mig.

LUDVIG (Ler højt.) Er det dét hun har bildt dig ind?

ATTIS Hvad fabler du om, nar.

LUDVIG Tror du, at noget, der er så gement og fordærvet som dig, er vokset ud af slyngplanter og en kællings nonsens? (Pause.) Du er groet op af mit afklippede køn, det er hvad du er.

ATTIS

83

De Rene Rum

25/4 2016 Jeg er vokset ud af en efeu!

LUDVIG Ja, den efeu, hvor jeg smed mine ædle dele, just efter at have hugget dem af mig selv.

ATTIS Du lyver.

LUDVIG Jeg ville aldrig lyve for dig. Min søn.

ATTIS Kald mig aldrig det igen!

LUDVIG Havde det ikke været for min gamle, afhuggede pik, havde du aldrig eksisteret.

Taknemmelighed, dreng. Taknemmelighed for det offer din fader gjorde, så du kunne få lov, at drikke af livets store bæger! Taknemmelighed for pikken! Hil pikken! Hil pikken!

ATTIS Vig bort, hund!

(LUDVIG går ned på alle fire og begynder at gø af ATTIS.)

ATTIS Vig bort, sagde jeg! Køter!

(LUDVIG gør højere og knurrer af ATTIS. ATTIS sparker LUDVIG, som begynder at grine. ATTIS går ud, forskræmt.)

84

De Rene Rum

25/4 2016 Scene 22: Hvid Sorg

(Samme aften, Stuerne II. ERIK friserer KIRSTEN. Varmen er forsvundet.)

ERIK Jeg må hellere få gang i fyret igen. (Pause.) Fryser du, elskede?

(KIRSTEN ryster på hovedet. Stilhed.)

ERIK Dit hår er dog det blankeste.

(Stilhed.)

ERIK Så blankt, så sort.

(Stilhed.)

ERIK Hov.

KIRSTEN Et gråt?

ERIK Skal jeg?

KIRSTEN Nej bare lad det blive. Det må gerne kunne ses på mig at jeg sørger. Et gammelt menneske der sørger. (Stilhed.) Sorgen gør mit hår hvidt, Erik. Sorgen gør alting hvidt,

85

De Rene Rum

25/4 2016

vidste du det? Nok ikke. Du tænker vel sagtens at sorgen er sort. Men sådan er det ikke.

Nej, du. For mig er den hvid. Lang og endeløs. Hvid.

(Stilhed.)

KIRSTEN Den der kender sorgen ved, at hvid er den værste af farverne.

ERIK Den er slet ingen farve.

KIRSTEN Nemlig. Det er som om, den slet ikke findes. Ligesom Mary. Ligesom Mona.

(KIRSTEN begynder at græde.)

ERIK Så, så…

(Stilhed.)

ERIK De er jo bare dernede, i de rene rum. De bliver renset, og nu er de sammen. Lille Mona er ikke længere alene.

(Stilhed.)

KIRSTEN Erik.

ERIK Ja?

86

De Rene Rum

25/4 2016

(KIRSTEN skal lige til at sige noget, men lader være.)

KIRSTEN Jeg går ind og lægger mig. Vær stille, mens jeg hviler, så er du sød.

ERIK Som en mus vil jeg være.

(KIRSTEN går ud. ERIK står og renser børsten for hår. Lang stilhed, mens ERIK nusser rundt. MARY kommer ind, helt stille bag ham. Hun er hvid i huden og håret med et rødt brændemærke i ansigtet efter ATTIS’ hånd.)

ERIK Mary!

MARY Hej.

(ERIK omfavner hende.)

ERIK Hvad er der sket med dit ansigt?

MARY Hvor er Attis?

ERIK Lad mig finde noget salve. (Leder efter salve.) Du er godt nok blevet slemt forbrændt.

Hvor er Mona?

MARY

87

De Rene Rum

25/4 2016 Mona er stadig dernede. Erik, jeg skal finde Attis.

ERIK Han giver Mor fodbad sammen med Jacques.

(MARY på vej til at gå ud.)

ERIK Hvor går du hen, Mary? Vent lidt. Lad os gå ind og vække Kirsten. Du kan tro, hun bliver glad for at se dig.

MARY Erik, vær sød ikke at vække hende.

(MARY går ud. ERIK ser ud af døren.)

ERIK Mary? Hallo, hvor blev du af? (Pause.) Mary?

(Stilhed.)

ERIK Mærkeligt.

(JACQUES kommer ind.)

ERIK Så du, at Mary er kommet tilbage?

JACQUES Hvad fabler du om.

88

De Rene Rum

25/4 2016 ERIK

Hun er på vej ned til jer nu. Hov, skulle du ikke være oppe hos Mor, og bade hendes fødder?

JACQUES Mor vil ikke have sine fødder badet i aften.

ERIK Jamen, jeg har da lige varmet mælk til hende.

JACQUES Hvem gav du mælken til?

ERIK Attis. Jeg troede I to var begyndt, at gøre det sammen.

JACQUES Den… Satan!

ERIK Shh. Kirsten sover.

(JACQUES skal til at gå, men stopper op, da han hører ERIK tale om MARY.)

ERIK Du kan tro hun bliver glad, når hun vågner og hører, at Mary er kommet tilbage. Jeg tror jeg vil gå nedenunder og forberede et festmåltid. For at fejre hendes hjemkomst.

JACQUES Hvad er det, du taler om, slave.

ERIK

89

De Rene Rum

25/4 2016 Mary. Hun er kommet hjem.

JACQUES Aha.

ERIK Hun var her lige før. Lige før du trådte ind. Du må have mødt hende på gangen.

JACQUES Ak, så fik det også dig omsider.

ERIK Hvad?

JACQUES Vanviddet.

ERIK Hvad mener du?

JACQUES Erik, jeg ved at du nærede stærke, faderlige følelser for de piger, men de kommer ikke tilbage. Alting bliver nemmere, når du accepterer det.

ERIK Jamen Mary var her lige.

JACQUES Mary er død, kære Erik.

ERIK Hvad taler du om? Hun var her lige.

90

De Rene Rum

25/4 2016

JACQUES Erik, vågn op. Ikke flere lege nu. Vi ved alle, hvad der sker med én i de rene rum.

ERIK Ja. Man bliver renset.

JACQUES Mon dieu, er det sandt, du ved det rent faktisk ikke.

ERIK Ved hvad?

JACQUES Ja, at man dør i de rene rum. Så snart man træder ind. Det går lige ned. De rene rum er ikke andet, end en dyb, dyb afgrund, hvor man falder ned. I den visse død.

(Stilhed.)

ERIK Hvordan har du fundet ud af det?

JACQUES Det har jeg altid vidst. Det har alle her altid vidst.

ERIK Men det giver jo ingen mening.

JACQUES Hvad?

ERIK

91

De Rene Rum

25/4 2016

Så skulle alle her have vidst, at pigerne ville dø dernede. (Pause.) Det er mord. Skulle Kirsten have dræbt sine egne børn?

(JACQUES går ud.)

Scene 23: Fodbad III

(Umiddelbart efter, MORS værelse. ATTIS bader MORS fødder i mælk.)

MOR Den måde du bader dem på… Det føles så rigtigt. Jacques har aldrig forstået, at bade en kvindes fødder med den nænsomhed, der kræves.

(Stilhed.)

MOR Vil du komme lidt mere varmt i?

(ATTIS hælder varm mælk op i fadet fra en kande.)

MOR Du skal ikke være ked af, at du er blevet kold. Jeg elsker dig stadig lige højt.

ATTIS Jeg er bange for at vinteren vil vende tilbage, nu da min varme er forsvundet.

MOR Jeg lever gladelig resten af mine dage i vintermørke, så længe jeg har dig ved min side.

ATTIS Mor-

92

De Rene Rum

25/4 2016

MOR Åh jeg elsker, når du kalder mig Mor. Jeg ledte i de andres munde efter den måde, hvorpå du kaldte mig Mor første gang vi mødtes, men fandt den aldrig sidenhen, før nu.

ATTIS Mor.

MOR Ja, Attis?

ATTIS Passer det Ludvig siger?

MOR Ludvig er en vis mand. Han har engang været hjemløs.

ATTIS Han siger, at jeg er groet op af hans… Afskårne manddom.

MOR Attis, det vigtige er ikke, hvordan du er kommet, det vigtige er, at du er her nu.

ATTIS Jeg tror ikke, at jeg er den gud I har ventet.

MOR Hvad mener du?

ATTIS Jeg er fordærvet.

93

De Rene Rum

25/4 2016 MOR

(Tager ATTIS’ hage.) Du er min søn, min gudedreng, og jeg elsker dig. Forstår du det.

Vi to holder sammen, uanset hvad der sker.

(Mælken begynder at lyse gyldent i fadet.)

MOR Hvad er det?

Scene 24: Alkymi (Den Røde Fase)

(Umiddelbart efter, alkymikælderen. HENRIETTE er i fuld gang med kolber og væsker. Hun er meget koncentreret. JACQUES stormer ind, ude af sig selv.)

HENRIETTE (Stadig koncentreret.) Jacques.

JACQUES Jeg holder det ikke ud, søster. Jeg gør ikke. Dette. Jeg gennemlever ikke dette.

HENRIETTE Jacques. Vi er er lige ved at være der.

JACQUES Henriette, døren var låst. Han bader hendes fødder i varm mælk lige nu! Jeg holder det ikke ud! (Begynder at græde.)

HENRIETTE Bror, hører du? Den røde fase! Vi er der næsten!

JACQUES

94

De Rene Rum

25/4 2016

Det er som om du ikke hører mig. Det er som om du ikke forstår, at jeg vil dø!

HENRIETTE Nu er ikke det rette tidspunkt at dø. Den røde fase er genopstandelsen. Ild. Liv. Samleje.

JACQUES Det var ikke mig! Det ved du. Det var ikke mig der puttede de igler i mælken. Hvor dum tror hun jeg er! At jeg ville gøre noget, der så åbenlyst kunne føres tilbage til mig!

Det var ham der gjorde det, han puttede dem i! Og fik hende til at tro, at det var mig!

(HENRIETTE hører ham ikke. Hun er travlt optaget af alkymien.)

HENRIETTE Hold kæft, Jacques! (Får en idé.) Nej! Vent, vi bruger din vrede!

JACQUES Hvad?

HENRIETTE Vi bruger din rødglødende vrede til at kalde guldet frem!

JACQUES Hvad skal jeg gøre?

HENRIETTE Tænk på Attis!

JACQUES Nej!

HENRIETTE Jo! Tænk på hans mørke fingre i det hvide vand…

95

De Rene Rum

25/4 2016

JACQUES …På hendes bløde, hvide fødder… Den Ødipus!

HENRIETTE Tænk på, hvordan hun ser på ham!

JACQUES Det begærlige, blå blik…

HENRIETTE Den måde har hun aldrig set på dig!

JACQUES Har hun ikke?

HENRIETTE Aldrig! Der er ikke en eneste kærlig følelse i hendes krop, når hun ser på dig.

(JACQUES bliver stille.)

HENRIETTE Du må ikke stoppe nu Jacques! Vi er lige ved at være der. Hids dig op! Tænk på… (JACQUES spænder og ryster og bliver mere og mere rød i hovedet under følgende.) Tænk på de historier, hun fortæller ham lige nu. Om hvor uduelig du er. Om hvor inderligt hun håbede, at han ville komme, så du aldrig skulle røre hendes fødder igen med dine ækle hænder! Tænk på, hvordan de ler af dig lige nu! Mens de pjasker varm mælk på hinanden!

(JACQUES tager skålen med kaninblod og hælder det udover sig selv, mens han brøler. Kolberne begynder at bruse og boble. HENRIETTE ser på dem.)

96

De Rene Rum

25/4 2016 HENRIETTE Ja! Ja, Jacques…

(JACQUES styrter ud. HENRIETTE ænser ham ikke. Væsken begynder at løbe gennem slangen, den rammer en askegrå substans og en vældig rød masse flammer op.)

HENRIETTE (Åndeløs.) Jacques! Guld! Vi har skabt guld! (Ser sig om.) Jacques?

Scene 25: Guld

(Umiddelbart efter, Stuerne I. JACQUES kommer ind rød af blod. Han går ud, kommer tilbage med en kniv. HENRIETTE kommer ind.)

HENRIETTE Åh Jacques, hvad laver du nu. (Ser kniven.) Læg den kniv ned.

(MOR og ATTIS kommer ind. MOR går usikkert med stok. De bemærker ikke JACQUES med kniven.)

HENRIETTE Hvad sker der?

ATTIS Hendes ben kan gå.

MOR Attis har æren for miraklet.

HENRIETTE

97

De Rene Rum

25/4 2016

Ja, det er i sandhed et mirakel. Og ikke det eneste i dag. Vi har nået den sidste fase, i kælderen, den røde fase. Vi har skabt guld.

MOR Miraklernes dag. Attis, kald på de andre.

(ATTIS fløjter eller pifter højt. KIRSTEN kommer ind forsovet og ulykkelig.)

ATTIS (Peger på MOR.) Se.

KIRSTEN Hvad er der sket?

HENRIETTE Et mirakel. Mor kan gå.

MOR Stadig kun med stok. Men ja. (Slår ud med den frie arm.) Det var Attis, der udførte miraklet.

JACQUES Hvordan udførte Attis så dette vidunderlige mirakel?

MOR Jacques. Tag de torne ud, der stikker dine øjne. Du behøver ikke fortvivle. Jeg har kærlighed nok i mit bryst til flere sønner.

(JACQUES knæler for MOR og krammer hendes ben, mens han græder. MOR bliver rød af blod.)

JACQUES

98

De Rene Rum

25/4 2016 Men du skal ikke elske flere, du skal bare elske mig! Forstår du ikke det?

MOR Jacques, slip mig.

JACQUES Vis mig at du elsker mig! Så jeg tror på det! Så bliver jeg god igen, det lover jeg!

MOR Slip mine ben!

JACQUES Nej!

ATTIS Jacques, slip hende!

JACQUES (Slår ud mod ATTIS.) Forbandede snyltevækst! Bland dig udenom.

MOR Attis, lad mig tage den her med Jacques. (Til JACQUES.) Jacques, du må ikke lade dig friste til kun at elske et menneske.

JACQUES Jamen, du elsker jo kun ham, du forguder ham, du hader os andre sammenlignet med, hvor meget du elsker ham! En gemen, jordisk, liderlig kærlighed! Det er, hvad det er, intet andet! Og han elsker ikke engang dig! Det er til grin! Alle ved, at han kun havde øje for Mary, og hende har du dræbt!

(MOR giver JACQUES en lussing. Han giver slip. Så rejser han sig akavet. Går hen og tager kniven og går ud.)

99

De Rene Rum

25/4 2016

MOR Henriette, gå ud og se til, at han ikke gør skade på sig selv.

HENRIETTE Mor, med din tilladelse, lad ham gøre det offer. Måske det hjælper ham, at komme om på den anden side.

(ERIK kommer ind, ude af sig selv.)

ERIK Hvor er Mary?

HENRIETTE Erik, Mor har fået førligheden tilbage.

ERIK Jeg er ligeglad.

(ERIK sparker til MORS stok, så hun falder. ATTIS hjælper hende op. ERIK får øje på KIRSTEN. Han går hen og tager kvælertag på hende.)

HENRIETTE Erik!

ERIK (Til KIRSTEN.) Du vidste det! Du vidste det hele tiden!

(HENRIETTE prøver at fjerne ERIK fra KIRSTEN som er ved at bliver kvalt.)

HENRIETTE Stop så! Hjælp mig!

100

De Rene Rum

25/4 2016

(ATTIS løber hen og forsøger at fjerne ERIK fra KIRSTEN. MOR falder uden ATTIS’ støtte.)

ERIK Du har dræbt dine egne børn!

(ATTIS får ERIK fjernet fra KIRSTEN. HENRIETTE tager sig af KIRSTEN, der hiver efter vejret.)

HENRIETTE Attis. Bind Erik til statuen.

(HENRIETTE går ud med KIRSTEN. ATTIS binder ERIK, som begynder at græde ulykkeligt. Han hænger i statuen og klynker ude af kontakt med omverdenen. ATTIS hjælper MOR op igen.)

MOR Attis, vi har ikke lang tid.

ATTIS Til hvad?

MOR Se på dem. De vender sig mod os. Erik med sine beskyldninger. Og Jacques går amok…

ATTIS Hvad skal vi gøre?

MOR Vi tager af sted, bare du og jeg. Vi må handle hurtigt, så det ikke bliver opdaget.

101

De Rene Rum

25/4 2016

ATTIS Bare os to?

MOR Attis, jeg vil være sammen med dig. Det er alt, hvad jeg vil. Jeg vil leve! Elske…

ATTIS Men… Jeg ved ikke, om jeg elsker dig.

MOR (Stilhed.) Det skal nok komme. Lige nu må vi fokusere på at flygte. Attis, gå ned i kælderen, og tag alt det guld du kan bære. Det står og vælder op af kolberne som lava og bliver til gyldne, hårde klumper, når det rammer gulvet og tørrer. Tag så meget dine stærke arme kan klare.

ATTIS Jeg henter det.

(ATTIS går ud. MOR vakler hen til ERIK med stok.)

MOR Uduelige slave. Dumme Erik. Dig kommer jeg ikke til at savne.

(ERIK ser op på MOR. Med en vældig kraft vælter han statuen nedover hende.

MOR kvæstes og dør. ERIK prøver at komme fri fra det der nu er hans mordvåben. ATTIS kommer slæbende ind med en sæk guld. Han stønner af anstrengelse. ERIK prøver desperat at komme fri, før ATTIS opdager ham. Det lykkes ikke. ATTIS vender sig og ser seancen.)

ATTIS Mor?

102

De Rene Rum

25/4 2016

ERIK Attis, du elskede hende ikke! Jeg hørte dig sige det lige før.

(ATTIS begynder at slæbe af sted med guldet.)

ERIK Hvor skal du hen?

ATTIS Væk herfra. I er jo vanvittige. Hele bundtet.

ERIK Vent, vent, vent! Bind mig op først, jeg beder dig!

(ATTIS fortsætter med at slæbe sig væk med guldet.)

ERIK Stop, vent! Bind mig op! (ATTIS ignorerer ham.) Henriette! Jacques! Attis stjæler jeres guld! Henriette!

(ATTIS slipper guldsækken og går over og slår ERIK bevidstløs. Så forlader han huset med guldsækken på ryggen. En rum tid går. ERIK ligger bevidstløs på statuen på MOR. Så kommer MARY ind, hvid i hud og hår med brændemærket i ansigtet. Hun går hen til ERIK og aer hans kind. KIRSTEN kommer ind. Hun ser MARY.)

KIRSTEN Mary! (Hun krammer hende.)

MARY Kirsten.

103

De Rene Rum

25/4 2016

KIRSTEN Min pige, ikke engang i døden, kan du få det over dine læber, at kalde mig mor.

MARY Du vidste, hvad der ville ske med os i de rene rum.

KIRSTEN Tilgiv mig!

MARY Hvorfor løj du for mig?

KIRSTEN Tilgiv mig, Mary.

MARY Jeg landede ovenpå Mona, da jeg faldt. Der gik lang tid, før jeg døde. Jeg kravlede lidt væk, så jeg ikke skulle ligge på hendes krop, men min ryg var brækket. Jeg kunne ikke bevæge mig. Bare ligge og vente på døden. Attis kom og hjalp mig over på den anden side til sidst. (Peger på sit ansigt.) Se, hvad han gjorde ved mig. Han tog ikke kun min uskyld, men også min skønhed. (Gemmer sit ansigt i sine hænder og græder.)

KIRSTEN Mary… (Løfter hendes hoved op.) Du er stadig smuk.

MARY Hvorfor fortalte du mig ikke sandheden om de rene rum?

KIRSTEN Jeg tænkte slet ikke på det som døden på det tidspunkt. Jeg forestillede mig en reel renselse. Jeg blandede det hele sammen, Mary. Mors ord var så stærke på mig. Det

104

De Rene Rum

25/4 2016

føltes så rigtigt. Hun fik det til at lyde som det eneste rigtige. Det var først da I ikke kom tilbage, at det gik op for mig, hvad jeg havde gjort… Åh, Mary, hvordan vil du, at jeg skal leve videre nu?

MARY Med min tilgivelse. For jeg tilgiver dig, mor.

KIRSTEN (Græder.) Det skal du ikke. Du må ikke tilgive mig. Det gør det hele endnu sværere.

MARY Vi var alle sammen forblændede, mor. Forblændede af idéer. Idéer om guden, om kærligheden, døden. Men døden er en ganske anden, end vores fantasier om den.

KIRSTEN Hvordan er den?

MARY Ligesom livet. Jeg går bare rundt. Frygt og begær føler jeg stadig. Begæret efter at dræbe, frygten for at det hele bliver ved, at jeg aldrig dør rigtigt. Hvad vil det sige at dø rigtigt? Jeg ved det ikke. Jeg er besat af tanken om at myrde Attis, men jeg har ingen kræfter. Jeg kan knap løfte min hånd, så svækket er jeg. Og min ryg gør stadig ondt efter faldet.

KIRSTEN Jeg kan dræbe ham for dig.

MARY Hvad nytter det. Hvilken straf er døden. Man går jo bare rundt, ligesom i livet, går bare rundt og gør sig tanker. Man har sine følelser. Intet er ændret.

(MARY er på vej til at gå.)

105

De Rene Rum

25/4 2016

KIRSTEN Hvor går du hen?

MARY Jeg må tilbage til rummene. Det er der, jeg hører til nu. Det er der jeg samler kræfter til at blive synlig for jeres sanser. Jeg mærker at jeg svækkes nu, jeg må tilbage hurtigt.

(På vej til at gå.)

KIRSTEN Mary, tag mig med, vil du ikke nok.

MARY Ned i rummene?

KIRSTEN Jeg vil kun være med dig og Mona. Og hvis døden alligevel ikke er meget forskellig fra livet…

MARY Vil du ikke hellere gøre det på anden vis? Det gør frygtelig ondt, når man rammer.

KIRSTEN Jeg vil gerne samme vej som mine piger.

MARY Er du sikker? Det kræver stort mod at springe. Jeg blev skubbet. Af Ludvig.

KIRSTEN Måske kan du skubbe mig?

106

De Rene Rum

25/4 2016 MARY

Det har jeg ikke kræfter til. Men jeg kan tage din hånd. Og springe sammen med dig.

KIRSTEN Okay.

MARY Kom.

(KIRSTEN tager MARY i hånden. De går. Stilhed. ERIK vågner langsomt efter noget tid.)

ERIK Hallo? (Afventer svar.) Hallo? Kirsten? Hvor er du? (Afventer svar.) Henriette?

Jacques? (Afventer svar.) Er her overhovedet nogen? (Afventer svar.) Mor?

(WINSTON (LUDVIG) kommer ind. Han har kedeldragt på.)

ERIK Ludvig!

WINSTON God aften, mit navn er Winston. Er du Erik?

ERIK Ludvig! Jeg ved, hvad du gjorde ved Mary!

WINSTON Øh... Du har ringet til mig. I går eftermiddag. Erik, ikke? Du bad mig komme, og fjerne en statue. Er det den der?

ERIK

107

De Rene Rum

25/4 2016 Er du ikke Ludvig?

WINSTON Beklager. Mit navn er Winston. Jeg er kommet for at hente statuen.

ERIK Du ligner fuldstændig…

WINSTON Hvem?

ERIK Den mand, der dræbte mine døtre.

WINSTON Beklager. Jeg er bare på arbejde. Jeg er kommet for at hente statuen. Skal du have noget hjælp med det der?

ERIK Øh ja, hvis du vil være så venlig at binde mig op.

(WINSTON løsner ERIK fra statuen.)

WINSTON Nå, ja, det er godt nok en tung én den der.

ERIK Winston? Var det dét du hed?

WINSTON Det er mit navn.

108

De Rene Rum

25/4 2016 ERIK

Winston, der er noget jeg bliver nødt til at fortælle dig. Der er sket mord i dette hus. Der ligger to lig nede i kælderen.

(Stilhed. ERIK ser på MORS lig under statuen.)

ERIK Og et her, ja.

WINSTON Du, jeg er kommet for at hente statuen. Det der må du tage med myndighederne.

ERIK Du bliver nødt til, at hjælpe mig.

WINSTON Ja. Men kun med statuen. Det andet der, det har ikke noget med mig at gøre.

ERIK Jeg taler om mord!

WINSTON Giver du mig en hånd med statuen? Jeg klarer ikke den dér alene.

ERIK Ja, ja okay.

(De to mænd bærer statuen ud, den er tung. Det tager tid. De må samarbejde.

Da de er ude, kommer de ind igen lidt efter.)

WINSTON Det var bare den, ikke?

109

De Rene Rum

25/4 2016

ERIK Jo.

WINSTON Fint. Vi sender en regning.

ERIK Vil du give mig et lift ind til byen?

WINSTON Øh, jo det kan jeg godt.

ERIK Jeg skal ind og tale med myndighederne.

WINSTON Ja. Jamen så kom med.

(De to mænd går ud sammen. (En rum tid går. Så kommer LUDVIG ind ad en anden dør, i sit LUDVIG kostume. Han ser på den plet, hvor statuen stod. Så stiller han sig på pletten i samme positur som statuen. Han står helt stille. Så begynder han at grine. Blackout. Man hører ham grine i mørket.))

110