Jeanette Munzert DA OTTO IKKE STOD OP by Den Danske Scenekunstskole

DA OTTO IKKE STOD OP EN KOMI-TRAGEDIE Af Jeanette Munzert

ROLLELISTE Henrik Birk: OTTO Ida Dwinger: BARBARA OG JOURNALIST 3 Michael Brostrup: VEN Simon Bennebjerg: JOURNALIST 1 OG FOGEDEN 1, KENNETH, PSYKIATER 1 Anne Plauborg: JOUNALIST 2 OG FOGEDEN 2, KAREN, PSYKIATER 2

TEGNSÆTNINGSVEJLEDNING Ved ”/” (skråstreg) efter eller i en karakters replik menes det, at denne afbryder sig selv eller afbrydes af den næstes replik (dette er angivet). Ved ”.” (punktum) i en karakters replik menes det, at det er opbrudt tale. Ved ”,” (komma) efter en karakters replik menes det, at den næste karakter taler i forlængelse af denne.

SCENE 1 (Scenen viser et soveværelse med en dør ud til køkkenet, hvor hoveddøren til huset befinder sig. I soveværelset er der som minimum et klædeskab, et vindue med gardin og en dør ud til badeværelset. Det er tidlig morgen. Barbara sover, men Otto ligger og spekulerer. Han ser på det lille ur på natbordet, men ryster så på hovedet. Slår dynen til siden og sætter sig op i sengen, som han har gjort det hver morgen hele sit liv. Ombestemmer sig så og lægger sig ned igen, men ligger underligt akavet. Han ser over på Barbara, trækker vejret dybt, lukker øjnene og falder i søvn igen. Efter lidt tid ringer et vækkeur ved Barbaras sengebord, hun vågner og slukker uret. Hun ser forskrækket på Otto og rusker i ham) BARBARA Otto! Otto hvad er det du laver? OTTO Hva’? Hvad sker der?   BARBARA Ja du ligger jo og sover?!

(Otto ser forvirret på Barbara, men kommer så i tanke om sin beslutning)

OTTO

(Begejstret) Ja Barbara, jeg ligger faktisk og sover!

(Barbara stiger ud af sengen, åbner klædeskabet og finder et jakkesæt frem under sin følgende replik): BARBARA Otto altså... Tænk at du kunne sove over dig, på sådan en stor dag… Nå’ men jeg har strøget din skjorte og så ligger dit slips ude på badeværelset. Jeg tror ikke du behøver at have/ (Stopper sig selv, da hun ser at Otto stadigvæk ligger i sengen) Otto hvorfor står du ikke op, du kommer jo for sent?! OTTO Fordi jeg ikke skal op længere! BARBARA Er du syg? OTTO Nej, nej, men jeg har taget en beslutning. Man kan vel kalde det en livsomlægning!   BARBARA En livsomlægning?

OTTO Ja! Jeg har for første gang valgt at gøre noget betydningsfuldt i mit liv! BARBARA

Hvad er det, du snakker om? OTTO Jeg har ganske enkelt bestemt mig for ikke længere at stå op!

BARBARA Har du tænkt dig at tage ferie, nu? OTTO Nej det er ikke nogen ferie… Det her er mit nye liv Barbara og det har jeg i sinde at tilbringe i min seng! BARBARA Hvad vil du dog blive i din seng for? OTTO Ja jeg vil udtænke noget.. Finde en eller anden større mening med livet… (Kort pause. Barbara sukker) BARBARA Søde, søde Otto, hvor kommer det her fra?

OTTO Det kommer fra et sted, som har været skjult meget længe. Og nu har jeg ganske enkelt indset, at livet faktisk kan være anderledes! BARBARA

Hvad er det dog du taler om? OTTO Har du da aldrig haft lyst til at sige: I dag står jeg ikke op? BARBARA Selvfølgelig har jeg da det, men det kan man jo ikke! OTTO Og hvorfor kan man egentlig ikke det? BARBARA Fordi sådan er livet jo! Man står op hver dag og så passer man sit job! For hvis du ikke går på arbejde Otto, hvad vil du så lave? OTTO Ganske enkelt, ingenting! BARBARA (Ryster opgivende på hovedet) Otto altså! OTTO Jamen så længe mit liv handler om noget der ikke giver mening, så er det vel mere meningsfuldt slet ikke at stå op?! BARBARA   Jeg forstår ikke, hvad det her handler om. Men 35 år, og så

skulle du lige vælge i dag? OTTO Men det er jo netop derfor, at i dag er perfekt til store beslutninger! I virkeligheden skulle jeg nok have gjort det for mange år siden, men jeg har/ (Otto bliver afbrud af Barbara der smækker døren til badeværelset) OTTO Barbara? (Otto sætter sig lidt uroligt op i sengen. Barbara flår døren op igen) BARBARA Er det her en livskrise Otto? OTTO Nej selvfølgelig er det ikke det, BARBARA Men hvad er det så? Jeg forstår overhoved ikke hvad det er der foregår, dig der altid har elsket dit arbejde! Og hvad nu med din forfremmelse? OTTO Jamen den har jeg jo ventet på i årevis nu! Skulle jeg virkelig arbejde resten af mit liv, for noget der formentligt

aldrig kommer til at ske’? BARBARA Tænk du kan sige sådan noget.. Sig mig hvor længe har du vidst det her? OTTO Ja jeg har vel gået og tænkt over det i noget tid nu. BARBARA Er det mig? Er du træt af mig? OTTO Nej, nej, hvordan kan du dog tro det? BARBARA Men det må du jo være. Du er jo ikke tilfreds, det siger du selv? OTTO Nej, men det har jo ikke noget med dig at gøre! Jeg har været slave for samfundet hele mit liv, så nu har jeg ganske enkelt bestemt mig for at melde mig ud af det! BARBARA Det her er jo fuldstændig absurd! OTTO Sødeste Barbara, er du egentlig lykkelig? BARBARA

Om jeg er lykkelig? OTTO Ja, for hvis du ikke er det, så synes jeg du skulle lægge dig her ved siden af mig og blive det! (Barbara ryster opgivende på hovedet) BARBARA Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det her Otto... Hvis du vil ligge der og spekulere over meningen med tilværelsen, ja så… Så må det jo være din beslutning. Men jeg håber sandelig ikke, at det her er noget, der kommer til at tage mange dage... (Otto skal til at sige noget, men Barbara afbryder ham) BARBARA Og Otto nu vil jeg ikke høre på mere, for jeg har faktisk et arbejde jeg skal passe! (Barbara går ud i køkkenet, Otto sukker)

SCENE 2 (OTTO ligger i sin seng og spiser suppe. Ven banker på døren fra køkkenet) OTTO

Kom ind!   VEN

Otto?

OTTO Herinde, i soveværelset! (Ven kommer ind) VEN Nå’?..

OTTO Ja.

VEN Så her ligger du? OTTO Så her ligger jeg ja. VEN Og du har.. Lavet suppe? (Ven peger på den tallerken mad, Otto har stående foran sig) OTTO Nej, nej da, det ville jo kræve jeg stod op og det gør jeg jo ikke!

VEN Det gør du ikke? OTTO Nej det går jo ikke. VEN At stå op? OTTO Nej Barbara kom ind med en tallerken, før hun gik.

VEN Det er ellers et fantastik vejr udenfor, så jeg tænkte, vi kunne trave en tur sammen? OTTO Jeg gætter på, at det er Barbara, som har ringet til dig?

(Ven ser ned i jorden)     VEN Ja det er jo ikke helt godt Otto, det har stået på i en uge nu. OTTO Er der allerede gået så lang tid? Utroligt som tiden flyver, når man har det godt! VEN

Joh men hun er jo nok lidt bekymret! OTTO Men det skal hun slet ikke være. For første gang i mit liv ved jeg, at jeg gør det helt rigtige! VEN Men hvor længe tænker du, at du skal, ja altså ligge der? OTTO Du tror det måske ikke, men jeg har faktisk aldrig følt mig mere levende. VEN Levende?

OTTO Da jeg tog beslutningen, var det som om jeg for første gang i mit liv, gjorde noget for min egen skyld. VEN Nå'? OTTO Og det er den her følelse Ven, det er den her følelse af, at være sig selv ik'?   VEN Joh?

OTTO Og jeg ved godt, at Barbara ikke helt forstår det endnu og hele denne situation.. Ja det kommer nok lidt pludseligt for hende, men jeg tror hun vil forstå det med tiden! VEN Joh men, jeg er bare ikke helt med, hvad er det hun skal forstå Otto?

(Otto vifter Ven hen til sig med hånden) OTTO Ja se det Ven, det spørgsmål er større end dig og mig til sammen! VEN Ja.. Eller, hvordan større Otto? OTTO Ven? VEN Otto? (Otto ser intenst på Ven) OTTO Hvad laver vi egentlig? VEN

Hvad laver vi Otto? OTTO Ja på arbejdet, hvad går vores job egentlig ud på? VEN (Ven griner lettere undskyldende) Arbejdet? Nå’ det, jamen det da, det ved du da godt Otto?! OTTO Jeg har tænkt på det ustandseligt den sidste tid og hvor komisk det end lyder, ja så ved jeg det ganske enkelt ikke? Og så var det at det gik op for mig, at ingen rigtig ved det! VEN (Ven er i vildrede) Jamen du ved da, du ved da godt hvad vi laver? OTTO Prøv at tænk over det. Vi står op hver morgen, vi klæder os på, vi tager af sted og vi arbejder, og arbejder, men hvad er det egentlig vi arbejder med? VEN (I panik) Åh Otto, hvorfor spørger du pludselig om alt det? OTTO Fordi det er det essentielle spørgsmål, et hvert menneske burde stille sig selv! Hvis du fik af vide, at du skulle dø i

morgen Ven, ville du så tage på arbejde, for at lave, ja hvad? VEN Ja det ville jeg da, det ville jeg! OTTO Men hvorfor, du skylder da ikke nogen noget? Du kan da gøre lige hvad du har lyst til! VEN Men hvis vi ikke tog på arbejde, så, så ville der jo ikke være nogen til at arbejde? Og hvis der ikke var nogen til at arbejde, hvordan skulle vi så kunne betale vores gæld? OTTO Så du synes altså, at vi skal arbejde hele livet bare for at afbetale en gæld? (Ven ved ikke hvad han skal gøre af sig selv) VEN Jeg kan ikke forstå, hvordan du kan gøre det her Otto, dig der endda er ved at blive forfremmet?! OTTO Men der bliver jo ikke nogen forfremmelse, for der er jo ikke noget at blive forfremmet til! VEN

(Chokeret) Joh det er der! OTTO Men kæreste Ven, vi to har arbejdet der længere end nogen anden ikke? VEN 35 år og 1 uge ja! OTTO Ja og i de 35 år, er der da aldrig nogen der er blevet forfremmet? VEN Det er der da, masser af gange! OTTO Hvis du virkelig vil tro på det Ven, så må du jo gøre det. Men jeg gør dig faktisk en tjeneste, ved at fortælle dig sandheden nu! (Ven er oprevet over samtalen) VEN Men Otto, hvordan vil du dog leve? OTTO Jeg vil leve lige her i min seng, i fred og ro, uden at skulle bekymre mig om noget som helst. Og nu spørger du nok, hvordan jeg vil gøre det?

VEN Joh.. Joh det gør jeg nok? OTTO Se det skal jeg fortælle dig Ven! (Han finder en stor rulle papirer frem, som han folder ud foran sig. Ven stirrer uforstående på skitserne) Jeg har brugt hele ugen på at udregne et helt særligt system. Det er langt fra færdigt, men det her, det her vil gøre, at jeg som individ kan undgå kontakt med alle verdens systemer, som kræver at man forlader sin seng, så jeg i stedet koncentrere mig om at ligge her og få livet til at give mening! (Otto blader begejstret i papirerne. Ven ved ikke hvad han skal gøre af sig selv, han ligner en der er ved at eksplodere) OTTO Se her Ven, se her! Altså den største udfordring bliver jo kloakinstallationen/ VEN (Udråb) De tror du er død!! (Ven tager sig forskrækket til munden) OTTO Hvad?

VEN Undskyld. Jeg ved ikke, om jeg skulle have sagt det, men jeg tænkte, at det var vigtigt du forstod, at det har konsekvenser Otto. Det du gør har konsekvenser! OTTO Hvem tror jeg er død Ven? VEN Arbejdet! De tror.. (Han behersker sig, næsten en hvisken) Dem på arbejdet tror du er død! OTTO (Retter sig op i sengen) Men, men jeg har jo kun været væk i en uge? VEN Joh men du ved hvordan det er, eller det var chefen, han sagde: Otto har aldrig haft en sygedag, han må være død! Og så, og så var det ligesom vedtaget, og jeg prøvede at sige, eller jeg prøvede at forklare det, men så blev der holdt et øjeblik/ OTTO Et øjeblik? VEN (Taler ud i en køre) I stilhed. De holdt et øjeblik i stilhed for dig, et minut eller sådan noget, det føltes som meget lang tid, men jeg ved ikke om der var nogen der så på uret.

Og så var der en, der havde bagt kage og Lone havde taget øl med, og så vidste jeg ikke, jeg vidste ikke rigtig hvordan, jeg ligesom skulle få sagt det? Og de sagde alle sammen, at du havde været sådan en fin fyr, og så sagde de: "Ven? Otto han var en fin fyr ikke også?" og det sagde jeg jo ja til, og nogle andre sagde: "Ven, du kendte ham jo så godt" Og: "Kunne du ikke sige et par ord?" Og så sagde jeg et par ord, eller mange faktisk. Og nogle græd, ja de græd rent faktisk og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle stoppe det igen. Så jeg fik fortalt, om første gang vi mødtes, om din store arbejdsindsats, om jobbet og hvor meget det betød for dig, og hvor meningsfuldt det føltes, jobbet. Og Chefen Otto, Chefen han klappede mig på skulderen du ved, sådan som han plejer at gøre det på dig, når han er tilfreds og det har han aldrig gjort på mig, og jeg følte mig så stolt, og så... (Stopper kort op og prøver at samle sig) Og så var det, at jeg aldrig fik sagt, at du slet ikke er død alligevel! (Ven er chokeret over sin egen historie og Otto stirrer måbende på ham. Pludselig bryder Otto i en høj latter) VEN (Forsigtigt) Men.. Men Otto? OTTO (Grinende) Det er det sjoveste jeg nogensinde har hørt! (Ven griner forsigtigt med) VEN

Ja? Ja det er det måske.. Ja jeg tænkte også, det var sjovt ja… (Otto forsøger at samle sig og tørre øjnene) OTTO Det er jo perfekt! VEN Ja. Eller, hvad er perfekt Otto? OTTO Det her! Det er jo perfekt, de tror jeg er død, verden tror jeg er død! VEN Ja, eller nej? Det er ikke så godt, er det? OTTO Kan du ikke se hvor genialt det er? Hvis jeg er død, så kan der ikke længere blive forventet noget af mig. Og hvis der ikke forventes noget af mig, så kan jeg jo gøre hvad jeg vil! VEN Jah øh? OTTO Du forstår slet ikke hvilken fantastisk gave, du lige har givet mig Ven (Han tager fat om Vens hoved og kysser hans

pande) Hvordan skal jeg dog nogensinde takke dig? VEN (Forlegen) Nåh' det, nej det skal du ikke tænke på. OTTO Joh det skal jeg! Tag' lige snapsen ude i køkkenskabet! VEN Skal jeg? OTTO Ja ja, den står lige ude i køkkenskabet! VEN Men altså, er det nu også klogt at drikke oven på sådan en nyhed? OTTO Selvfølgelig er det det! VEN Ja okay, ja.. (Ven går ud i køkkenet, Otto råber til ham) OTTO Det er bare alle tiders det her!... Græd de virkelig?... Tænk at jeg har betydet så meget for dem... Kan du finde den Ven?... Det er sådan nogle øjeblikke i ens liv, der kræver en

snaps! (Ven kommer tilbage med en snaps og to små glas i hånden) VEN Er det den her? OTTO Lige præcis Ven, lige præcis! (Hælder snaps op) Havde Lone virkelig købt gravøl? VEN Ja eller, det var jo nok fordi vi havde det der 35 års jubilæum ik'? Og jeg havde været ude og købe nålestribet jakkesæt, for de penge jeg har sparet sammen, siden jeg startede på arbejdet. Men der var nok ikke så mange der havde husket det alligevel.. OTTO Kæreste Ven, skål for min død! (Ven bryder sammen) VEN Åh jeg er så ked af det Otto! (Ven drikker snapsen i en mundfuld) OTTO Men hvorfor dog det? Det du har gjort for mig er jo

fantastisk! (Ven hælder endnu en snaps op og drikker den) VEN Men hvis du ikke har noget arbejde Otto, hvordan vil du så betale for dine regninger? Og huset? Hvordan vil du afbetale huset? OTTO Det vil jeg ganske enkelt ikke! VEN Jamen Otto, det skal du da?! OTTO Siger hvem? Hvem har egentlig bestemt det? VEN Og mad, hvordan vil du få råd til mad? OTTO Det er simpelthen dit problem Ven, du tænker alt for begrænset og så kommer man ikke langt! VEN Gør jeg? OTTO Ja! Og dem der tænker begrænset, ser kun begrænsningerne for

sig. VEN Nå? (Barbara kommer ind) BARBARA Nå så her står I og drikker midt på dagen? (Ven forsøger at gemme snapseflasken bag ryggen) VEN Åh goddag Barbara, det var ikke fordi vi ville/ BARBARA Og du er ikke kommet ud af sengen endnu? OTTO Barbara min kære, Ven er lige kommet med den bedste nyhed! BARBARA Det var da dejligt, vil det sige, at du har fundet ud af hvad livet går ud på? OTTO Nu ved jeg i hvert fald, at livet ikke behøver at gå ud på, at leve i fysisk forstand! BARBARA

Og hvad skal det betyde? OTTO (Begejstret) Fortæl hende det Ven! VEN Nej jeg ved ikke, om jeg har lyst. BARBARA Hvad er der sket? OTTO Kom nu Ven! VEN Det er fordi de tror, altså dem på arbejdet.. Der skete det uheldige at, og det var slet ikke meningen, men så vidste jeg pludselig ikke/ OTTO Det Ven prøver at fortælle er, at han har erklæret mig død! VEN Nej?! BARBARA A’ hvad for noget? OTTO På arbejdet, de tror jeg er død på arbejdet! Hvilket jo er

fantastisk Barbara, for hvis jeg er død, så eksistere jeg jo ikke. Og et menneske der ikke eksistere, er fri til at gøre hvad han vil! (Barbara falder opgivende ned på en stol, med hoved i hænderne) BARBARA Det hele er håbløst! OTTO Men Barbara? BARBARA Hvis du bare skal ligge der så, ja så ved jeg ikke, hvad der skal blive af nogen ting længere! For hvordan skal vi klare os? Nu har jeg spurgt på arbejdet, om jeg kan tage nogle ekstra vagter, men jeg er jo heller ikke helt ung længere. Og så har jeg været i banken for at hæve vores pensionsopsparing, for så må vi bruge den, men Otto det kan jo ikke blive ved på den måde?! OTTO Men kære, så hold op! Hvorfor gider du at bekymre dig om alle de ting? Hvorfor lægger du dig ikke her ved siden af mig i stedet? BARBARA (Irriteret) For sådan fungere verden ikke Otto! Og der er ikke nogen der bliver lykkelige af, at ligge i deres seng.

OTTO Men det er jeg! Det er jeg virkelig! (Barbara ryster opgivende på hovedet) BARBARA Otto altså… OTTO Mit liv begyndte først, i det øjeblik jeg bestemte mig for ikke at stå op. Og jeg lever Barbara, nu lever jeg virkelig! (Barbara ser opgivende på Otto og henvender sig da til Ven) BARBARA Har du lyst til at spise med Ven? Det er ikke noget særligt, vi bliver jo nødt til at spare de her tider. VEN Jeg ved ikke, jeg vil da ikke trænge mig på? BARBERA Det gør du bestemt ikke. Jeg er træt af at spise i køkkenet for mig selv og jeg nægter at spise i soveværelset! VEN Jamen så.. (Barbara går mod køkkenet)

VEN Ja tak... OTTO Så du kommer måske også ind med en portion til mig kære? (Barbara ser irriteret på Otto og går så ud. Ven ved ikke hvad han skal gøre af sig selv) OTTO Måske du.. Måske du kunne tale lidt med hende Ven? Prøve at få hende til at forstå det? VEN Joh Otto, men/ OTTO Jeg elsker Barbara, det gør jeg virkelig, men det her er større end os! Jeg kan ikke stå op, sådan er det bare! VEN Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal/ OTTO Hun skal nok komme til at forstå det, hun skal bare lige vænne sig til det hele.. (Ven ser først ud som om han vil sige noget mere, men vender sig så om og går ud af soveværelset. Otto sukker og lægger sig til rette under dynen)

OTTO Hun skal nok forstå det ja...

SCENE 3 (Formiddag, det er weekend. Otto ligger i sengen og studerer sine tegninger. Man kan høre Barbara ude fra køkkenet og efter lidt tid kommer hun ind med en bakke med kaffe og brød) OTTO Du er det mest vidunderlige kvindemenneske i verden! BARBARA Otto jeg bliver nødt til/ OTTO Kom her! (Otto hiver Barbara ned i sengen til sig) BARBARA Hold nu op Otto, vi bliver nødt til at tale sammen! OTTO Tænk, vi to kunne ligge her for altid, hvis det skulle være! BARBARA

Men det skal vi ikke! Jeg har ikke lyst til at ligge her, kan du da ikke forstå det? Og hvordan havde du i øvrigt tænkt dig, at det skulle foregå? Skulle vi så bare sulte? Hvordan skulle vi gå på toilettet? I bad? Leve som mennesker? OTTO Jamen det er jo det, jeg er i gang med at udtænke her kære. (Han peger ned på tegningerne) BARBARA Jeg vil ikke høre mere om de tegninger! OTTO Men det er jo ikke bare tegninger, det er jo mit livsværk! (Barbara rejser sig fra sengen) BARBARA Du lever i en illusion Otto og jeg kan simpelthen ikke være en del af det mere! OTTO Det gør jeg da aldeles ikke?! Det her bliver virkelighed Barbara bare vent og se! BARBARA Men jeg er færdig med at vente! (Barbara rækker Otto et postkort)

BARBARA Her! OTTO Hvad er nu det? BARBARA Der vil jeg hen! (Otto vender og drejer kortet) OTTO Er det overhovedet et sted? BARBARA (Irriteret) Selvfølgelig er det da et sted! OTTO Men hvilket sted er det? BARBARA Åh Otto, det er jo lige meget hvor vi tager hen, jeg vil bare gerne væk til et hvilket som helst sted! OTTO Men hvad er der nu galt med vores hjem? BARBARA At du ligger der, firetyve timer i døgnet, det er hvad der er galt!

(Hun tager kortet ud af hænderne på ham og læser på bagsiden) BARBARA Kreta. Jeg vil til Kreta! OTTO Men hvorfor nu det? BARBARA Fordi jeg gik forbi den her lille souvenir forretning i dag og der hang en masse postkort og ja, så tog jeg et! OTTO Tog du et? BARBARA Og før jeg vidste af det, havde jeg stukket det i lommen. Og så vidste jeg bare med mig selv, at det er det vi skal! OTTO Men hvad skulle vi dog der? BARBARA Jamen det er jo det folk gør Otto, rejser, oplever verden! OTTO Men vi har da aldrig rejst nogen steder?

BARBARA Nej og alt det her har fået mig til at indse, at vi faktisk aldrig har oplevet nogen ting. Derfor forventer jeg også, at du tager med mig! OTTO Det kan overhoved ikke komme på tale! BARBARA Du tror, du kan ligge der og tænke dig frem til en mening. Men måske opstår den først, hvis du tager ud og oplever noget? OTTO Men det vil jeg ikke, jeg vil bare gerne ligge her! BARBARA Det er mig eller sengen?! OTTO Hold nu op med at sige sådan noget! BARBARA Jeg mener det. Du har ligget i den seng i 3 måneder nu og jeg kan ikke mere!... Det er et meget simpelt valg… (Barbara og Otto stirrer på hinanden et par sekunder. Pludselig falder Barbara om og ligger med lukkede øjne i noget tid, som om hun er besvimet)

OTTO Bar-Barbara?.. Barbara er du okay?.. Kan du høre mig? (Barbara åbner det ene øje og tager sig så til armen)

BARBARA Av av av.. hjælp mig Otto, hjælp mig op! OTTO Har du slået dig? Besvimede du? BARBARA Otto hjælp! Av av av av.. Du må hjælpe mig op! OTTO Sødeste, sødeste Barbara, hvad skete der dog? OTTO Er du okay? BARBARA Nej Otto, jeg er ikke okay. Så rejs dig dog op og hjælp mig! OTTO Men det, det kan jeg jo ikke? Det ville jo ødelægge det hele! (Barbara begynder at hulke) OTTO

Har du brækket noget? Skal jeg ringe efter en ambulance?.. Barbara tal til mig, hvad skete der dog? (Barbara prøver at sætter sig op) OTTO Sådan ja, forsigtig op og sidde. Her tag min hånd og se om du kan stå. (Otto rækker hånden ud mod Barbara, hun stirrer på Otto med afsky) BARBARA Jeg vil aldeles ikke have din hånd Otto! OTTO Jamen Barbara? (Barbara rejser sig op, hun ser meget vred ud) BARBARA Hvad hvis jeg var død? OTTO Nej sådan noget må du ikke sige! BARBARA Jeg ved slet ikke, hvem du er længere? OTTO

Men Barbara jeg er jo mig, men det her er/ BARBARA Større end os! Ja tak, det har du sagt. Men ved du hvad Otto? Hvis det her er større end os, så er der vel heller ingen grund til, at jeg er her mere? OTTO Hvad er det dog for noget at sige? BARBARA Jeg har gjort mere for dig og dit projekt, end man kan forlange af noget menneske i et ægteskab! Jeg har ikke længere tænkt mig at vente på, at du tager ansvar for dit liv! OTTO Ansvar?! Jeg tager mere ansvar end de fleste mennesker nogensinde har gjort! BARBARA Bla, bla, bla.! OTTO Det er jer der ikke tager ansvar! I står bare op hver dag, uden at undre jer over hvorfor I gør det! Uden at stille jer selv det simple spørgsmål, om hvorfor I egentlig eksisterer i denne verden? I stiller jer bare tilfredse. (Barbara finder en kuffert frem fra skabet og begynder at pakke tøj ned i den) Eller også er I ligeglade, eller har givet op, eller

hvad ved jeg?! Men jeg er klogere end de fleste Barbara, du er faktisk heldigere end du tror, at du har en mand som mig.. Som tænker over tilværelsen og… Barbara hold nu op med det der.. hvad er det du laver?.. Hvad skal du med den der?… Så svar mig dog?! (Barbara lyner kufferten sammen og stirrer vredt på Otto) BARBARA Jeg sørger for, at Ven kommer og besøger dig. Så må du jo se, hvordan du klarer dig, når jeg ikke længere er her! OTTO Men hvad skal du? (Barbara tager kufferten og går ud af soveværelset) OTTO Men Barbara?…. Hvor skal du hen? (Man hører døren smække i køkkenet) Barbara?..

SCENE 4 (Otto sidder med korslagte arme og stirrer på en helkrops papfigur af Barbara ved siden af sengen. Hun står i en sommerkjole, med en drink i hånden. Man hører Ven rumstere i køkkenet. Efter lidt tid kommer han ind med en bakke) VEN

Så skal du bare se Otto, så er der hjemmesmurte sandwich og en dejlig kop kaffe. OTTO Jeg er ikke sulten. VEN Joh det, det er du da Otto? (Otto ryster vrissent på hovedet) VEN Nu ved du i det mindste, at hun har det godt ikke? OTTO Men hvad skal den der betyde? (Peger på papfiguren) VEN Ja det ved jeg ikke nej.. (Ven går helt tæt på papfiguren og studerer Barbaras ansigt) Men hun ser brun ud, gør hun ikke? OTTO Kreta.. VEN Kreta Otto? OTTO Ja hun skriver, hun er på Kreta. Det står bag på.

(Ven går bag papfiguren og læser) OTTO Ikke andet, der står bare: Jeg er på Kreta! Hun kunne da godt skrive, hvornår hun kommer hjem igen, synes du ikke? VEN Joh det.. OTTO Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan hun bare kunne rejse! Og nu ligger jeg bare her, helt alene (Tager sig til lænden) Åhh altså! VEN Hvad sker der Otto? OTTO Det er min ryg, den er begyndt at drille lidt.. (Ven ser ned i jorden) VEN Det er måske heller ikke helt sundt at ligge ned, i så lang tid mener jeg. Eller, nej det tror jeg ikke det kan være. OTTO Åh Ven, det forstår du dig slet ikke på! Faktisk er det godt for kroppen at være i hvile.

VEN Joh men.. (Otto har fået sat sig lidt op og vender nu ryggen mod Ven) OTTO Kan du måske lige? (lægger hånden på sin skulder) Faktisk giver jeg min krop nøjagtigt den - Tryk lige her Ven/ VEN Øh ja?! (Ven begynder at massere Otto, men ser beklemt ud ved situationen) OTTO Bare lige, ja sådan, åh Gud! Faktisk giver jeg min krop nøjagtigt den hvile, den altid har haft brug for - Lidt hårdere måske, VEN Ja.. OTTO Sådan - Det er ligesom med løver Ven, de ligger og samler kræfter til det store angreb. VEN Jah?

OTTO Og hvis man ikke har kræfterne, så kommer revolutionen aldrig! VEN Nej? Men altså, hvilken revolution Otto? OTTO Fornyelsen Ven, opgøret med det vanlige! VEN (Nikker forvirret) Ja?! (Ottos skubber irriteret Vens hænder væk) OTTO Åh du forstår det slet ikke Ven! VEN Nej.. Nej det gør jeg nok ikke. OTTO Hvordan skal jeg nogensinde kunne gøre noget anderledes her i verdenen, når ingen forstår hvorfor jeg gør det?! VEN Ja det, det ved jeg ikke Otto? (Otto tager irriteret en sandwich fra bakken og begynder at spise af den)

OTTO Min kone forstår mig ikke, min Ven forstår mig ikke, samfundet forstår mig ikke! Nu da jeg tænker over det, så passer jeg faktisk slet ikke ind i den her verden! VEN Nej sådan noget må du ikke sige! OTTO Joh, det er præcis sådan det er! Se bare på dig selv Ven, VEN På mig Otto? OTTO Jah! Du render rundt ligesom alle andre, helt normal, uden at stille spørgsmål til livets mening. Så sådan en som dig passer godt ind, men hvad så med mig? Hvad skal der blive af mig? VEN Men du kan jo alting Otto, du var også den bedste på arbejdet! (Otto tygger irriteret lidt, men ser så på Ven) OTTO Synes du virkelig? VEN

Ja da, det syntes alle! (Otto ser stolt ud) OTTO .. Så de øh, snakker stadigvæk om mig? VEN Ork ja! Ja, ja, eller.. Nej altså, ikke efter.. Vi holdt jo det der øjeblik for dig ik'? OTTO Jamen det er da lang tid siden? VEN Joh men/ OTTO Er der slet ikke nogen der har spurgt til mig siden? VEN Altså ikke sådan lige her på det sidste. Men jeg tænker på dig hver dag Ott! Og ham den nye der sidder på din plads, er slet ikke lige så/ OTTO Sidder der en ny, på min plads?! VEN Nej, eller joh/

OTTO Som har mit arbejde? VEN Ja teknisk set er det jo ikke dit arbejde længere, nu hvor du er død? OTTO Men jeg er jo ikke død! VEN Nej men du sagde jo/ OTTO Og er du så også blevet forfremmet Ven? Har du fået min forfremmelse? VEN Din forfremmelse? OTTO Ja jeg mener bare, du havde jo aldrig fået den forfremmelse, hvis det ikke var fordi jeg var død! VEN Men du er jo ikke død Otto? OTTO (meget vred) Det er jeg nemlig ikke! Så hvordan havde du nu tænkt dig, at jeg skulle blive forfremmet, nu hvor du har

brugt min død til selv at komme foran i køen? VEN Men, men du sagde jo, du var glad for, jeg havde sagt det?! OTTO Ja men nu synes jeg, du skal gå hen til Chefen og fortælle, at du har fundet på det hele! VEN Men Otto? OTTO Tror du selv på, at han vil forfremme dig, når han finder ud af, hvad du har gjort? VEN Men jeg/ OTTO Det er nok bedst, hvis du går nu Ven! VEN Ja. Eller er det nu også en god idé? (Otto har drejet hoved og ser ikke længere på Ven) VEN Ja..

(Ven står lidt og ved ikke, hvad han skal gøre af sig selv, men går så ud. Otto stirrer vredt på Barbara-papfiguren og slår den så i gulvet. Han lægger sig under dynen)

SCENE 5 (Otto har fået installeret en masse tovtræk, som giver forbindelse til forskellige dele af huset. F.eks. et til at åbne vinduet, et til at samle posten ind fra brevsprækken osv. For enden af sengen står to papfigurer af Barbara og stirrer på ham. Otto sidder med korslagte arme og stirrer tilbage) VEN (Fra køkkendøren) Hal-halløj? (Otto retter sig op. Ven kommer ind) VEN Nå’ jamen, hej. Hej Otto. OTTO Ven.. VEN Ja så er jeg her. (Pause) Jeg er virkelig glad for, at du ringede. OTTO

Nå. Ja. (Ven ser rundt i rummet på alle tovetrækkene, imens Otto betragter ham i spænding) VEN Det er.. Det er et fint arrangement, du har fået lavet dig. OTTO Det er det Ven. Det er det! (Ven trækker forsigtigt i et af tovene, så gardinet ved vinduet går ned og op) OTTO Smart ik'? Kunne du tænke dig en kop kaffe måske? VEN Joh tak, det ville da, skal jeg eller? (Peger mod køkkenet) OTTO Behøves ikke! (Han trækker i et tov og man hører en kaffemaskine gå i gang i køkkenet. Otto nikker opmuntrende til Ven og hiver i en nyt tov. Man hører kaffekopper klirrer. Han hiver i et nyt og man hører noget blive hældt op, for derefter at hive i et fjerde tov, hvorefter en lille kurv med to kaffekopper bliver firet ind på en snor og hen til sengen. Otto ser selvtilfreds på Ven) Værsgo! VEN

Ja. Tak.. OTTO Det er faktisk utroligt, jeg ikke har tænkt på det her noget før. Jeg mener alle de år og så har jeg faktisk aldrig behøvet at gå ud af sengen! Det har naturligvis krævet en del udtænkning og udførelsen var selvfølgelig heller ikke let. VEN Men hvordan har du egentlig lavet det Otto? OTTO Hvor er jeg glad for du spørger Ven! Kan du huske de tegninger, jeg viste dig? VEN Ja? OTTO Du ved jo, at jeg får tænkt meget, når jeg ligger her. VEN Det gør du Otto! OTTO Og pludselig bliver jeg tørstig, VEN Det kunne jeg tænke mig. OTTO

Og nu er jeg jo i dette særlige tilfælde, at jeg ikke forlader denne seng og derved ikke kan få noget at drikke, med mindre nogen henter det til mig. Så derfor nåede jeg frem til, at et system måtte udtænkes! VEN Ja? Eller hvilket system Otto? OTTO Systemet Ven! I mit tilfælde et system på hvorvidt jeg kan formå, at få et glas fra køkkenskabet til vandhanen og frem til netop dette sted hvor jeg befinder mig: Sengen, uden at spilde en eneste dråbe på vejen. Men i virkeligheden kan man jo udtænke systemer til alt her i verden! VEN Ehm ja? OTTO Og derfra greb det om sig. Pludselig var jeg ikke længere tilfreds med kun at få vand. Jeg ville også kunne hente min post, mærke luften fra et åbent vindue og afgøre hvilket tøj jeg ville have på fra dag til dag. (Ven trækker i en andet tov og man hører toilettet skylle) OTTO Som jeg sagde, det har krævet en del udtænkning. VEN

(Imponeret) Ja… Men hvad så med mad Otto? OTTO Jeg har fundet det her firma ser du, de bringer endda til sengen og henter igen! VEN Det må være dyrt…(Ser sig omkring) Det hele.. OTTO Det er naturligvis aldrig billigt, at gøre noget ingen andre har gjort. Men så måtte jeg jo tage et lån! VEN Har du taget et lån? OTTO Bare et lille et. VEN Men hvordan vil du betale det tilbage, når du ikke længere vil arbejde? OTTO Åh du bekymrer dig for meget Ven! Jeg kan slet ikke vente med at vise det til Barbara, hvis hun dog bare snart ville komme hjem. VEN Åh det havde jeg nær glemt Otto,

(Ven går ud i køkkenet og kommer tilbage med en ny papfigur af Barbara. Hun er blevet mere brun, har en kimono på og smiler flirtende til kameraret.) VEN Den her lå med hovedet gennem brevsprækken? Jeg tror postmanden må have givet op, for den var efterladt sådan. OTTO Må jeg se?! (Otto vender figuren) VEN Hvad skriver hun? (Man hører Barbaras stemme): BARBARA ”Kære Otto… Jeg er på Bali! Jeg har aldrig følt mig mere ung, fri og lykkelig. Om morgenen går jeg tur langs stranden med bare fødder og lytter til havets brusen, og om aftenen drikker jeg pina colada af kokosnødder og snakker med nye interessante bekendtskaber… Vi burde have oplevet mere sammen Otto, verden er så stor og jeg har aldrig suget så meget til mig som nu.. Det kan jeg vel egentlig takke dig for? Hvis det ikke var for din beslutning om at blive i din seng, havde jeg nok aldrig været i dette paradis, jeg befinder mig i nu. Dette må i sandhed være meningen med livet, det er synd du

ikke oplever det! De kærligste hilsner, Barbara (Otto ser ud som om, han er i chok) VEN Otto? OTTO Ja hun. Hun skriver.. Nej jeg forstår det ikke, nu må hun da snart komme hjem? VEN Hvor er hun altså blevet brun, jeg har aldrig set Barbara på den måde. Hun faktisk utrolig smuk! Sådan lidt eksotisk, er hun ikke? OTTO (Irriteret) Argh jeg synes det er noget pjat, at man skal være så brun! (Otto rækker papfiguren til Ven, men går så i en smertegrimasse) OTTO Av! VEN Hvad sker der Otto? OTTO

Det er min ryg. VEN Er det blevet værre? OTTO Meget værre, jeg forstår det simpelthen ikke! (Otto strækker ryggen ud) VEN Nej det.. OTTO Kan du ikke stille den over ved siden af den anden? VEN Joh? (Ven stiller papfiguren, med front mod Otto. Otto og Ven studerer de tre papfigurer i lidt tid. Otto fnyser irriteret) OTTO Og hvordan går det så med forfremmelsen? VEN Jamen Otto, jeg er jo slet ikke blevet forfremmet? (Otto retter sig opmærksomt op)

OTTO Er du ikke? (Ven ser alvorlig ud) VEN Jeg er blevet fyret! OTTO Fyret?! VEN Ja, eller afskrevet. Jeg tror Chefen kaldte det afskrevet. OTTO Jamen det kan han da ikke, du har jo lige haft jubilæumsdag? VEN Nåh ja, men jeg er slet ikke sikker på, at han opdagede den dag og så skete der jo også alt det med dig.. OTTO Ja det var derfor jeg ringede Ven, har du fået sagt sandheden? VEN Ork ja. Ja, ja, eller.. Altså jeg gik ind på chefens kontor og så var det jeg ville fortælle, at der var sket en lille misforståelse, eller. Ja at jeg måske var kommet til at sige

noget, som ikke helt var sandheden. Men før jeg nåede at forklare mig, så sagde chefen, at jeg faktisk ikke behøvede at komme mere, eller han sagde: Du skal ikke komme mere! Og jeg sagde, øh undskyld? For jeg troede selvfølgelig, jeg havde hørt forkert. Og så forklarede han noget med, at han var nødt til at lave en nedskæring af dem i arbejdsstyrken, man lagde mindst mærke til var der. Og eftersom han havde glemt, jeg eksisterede indtil det øjeblik, jeg trådte ind af døren, ja så måtte det være et tegn på, at jeg kunne undværes… Så, ja… OTTO Du skal ikke være ked af det, for der er lang vigtigere ting her i livet, end at arbejde med noget, man slet ikke ved hvad er! VEN Men jeg er jo ikke ligesom dig Otto, jeg kan jo ikke alle de ting du kan! Og derfor gik jeg nok lidt i chok, for så var det jeg kom til at råbe.. OTTO Hvad råbte du? VEN Jeg råbte det der, som udløste (I en hvisken) det hele.. OTTO Udløste hvad for noget? VEN

Alt det der om dig.. OTTO Men det er vel ikke så slemt Ven? Der var sket en lille misforståelse omkring min død, men nu har du rettet op på det igen ik’? VEN Joh… (Pause) Men så var der jo lige det med revolutionen… OTTO Hvad for noget? VEN Ja jeg kom jo nok til at råbe et par ord eller to om din revolution, OTTO Hvad er det, du snakker om? VEN Altså alt det der du sagde… Med løven? OTTO Hvad for noget med løven? VEN Ja med at samle kræfter til det store angreb ik’? For det er det du gør ikke Otto, samler kræfter?

(Ude foran vinduet høres lyden af stemmer, der taler i munden på hinanden og kameraer der knipser) OTTO Hvem er dog det? (Otto trækker i et tov, så gardiet for vinduet går op. Udenfor står 3 journalister, som begynder at råbe i munden på hinanden, da de ser Otto. Omkring dem hænger der kameraer, som knipser løs med blitz) JOURNALIST 1 Otto?! Otto kan jeg får lov til at stille dig et par hurtige spørgsmål, det tager bare et øjeblik?! Hvis jeg bare kunne få lov til at låne din tid i to minutter?! JOURNALIST 2 Otto?! Otto hvor længe tænker du, du vil ligge der? Er dette et oprør mod nutidens tendenser og i så fald, hvilken fremtid ønsker du da for vores samfund? JOURNALIST 3 Otto er det her et politisk oprør? Hvordan har din familie reageret? Er det et samfundsopgør? Hvilken del af samfundet gør du oprør mod? (Otto trækker forskrækket i tovet igen, så gardinet går ned) OTTO

Hvad i alverden laver de mennesker her?! VEN (Taler panisk ud i en køre) Åh jeg er så ked af det Otto! Det er også bare fordi, jeg er kommet til at læse en del om revolutioner her på det sidste og så blev vi uvenner på grund af den der forfremmelse, og så blev jeg så forvirret, for det var jo dig der skulle forfremmes! Og nu er jeg blevet fyret og så var det jeg blev så vred! Og tænkt Otto… ((Kort pause. Med ærefrygt i stemmen) Nu skal du til at være kendt! OTTO Skal jeg?! VEN Ja… OTTO Men jeg ved jo ikke noget om revolutioner? VEN Ork joh Otto, det gør du da! OTTO Nej?! VEN En revolution kræver altid én der går foran og fører an, og det er jo det du gør!

OTTO Ja men/ (Ven peger en finger direkte mod Ottos ansigt og nikker, som om han har fattet alting nu) VEN Fornyelsen Otto! Opgøret med det vanlige! OTTO (Chokeret) Men Ven altså… Hvad har du dog sagt?? (Her starter høj heltemusik (Ala Batman: The Dark Knight Theme) og lyset skifter på Ven der mimer sin fortælling med stor indlevelse, (måske til tider i slowmotion), om Otto der har startet en revolution mod samfundet og den måde vi har indrettet vores tilværelse på. Otto følger intenst med i historien. Ven ser til sidst skamfuldt ned i jorden og siger følgende replik under musikkens udfading) VEN Ja så det… Det var nok noget á det, jeg kom til at sige Otto. (Otto ryster fortvivlet på hovedet) OTTO Men Ven hvordan skal jeg dog kunne starte en revolution, jeg er jo bare mig?! VEN

Men, men Otto! Alt det du snakkede om, med at det her er større end dig og mig til sammen ik’? Jeg forstår det godt nu og jeg har aldrig følt mig så levende! Nu lever jeg også Otto! OTTO Gør du Ven…? På grund af mig? VEN Ja! Tænk en inspiration du kan blive for andre mennesker! (Otto tænker over det) OTTO Ja…? Ja det kan jeg måske? (Heltemusikken fades langsomt op igen, imens lyset fader ud. Ven knuger en hånd mod brystet og tager den derefter i vejret, imens han ser æresfuldt på Otto. Otto ser stolt ud) OTTO Ja!

SCENE 6 (Det er nat. Otto ligger i sin seng og sover, men vågner ved en lyd af et bump fra loftet. Han sætter sig forvirret op i sengen) OTTO

Barbara? (Pause) Barbara er det dig? (Kort pause) FOGDEN 1 (Fra loftet henover Ottos seng) Øh. Nej? (Otto trækker i et tov, så lyset tænder. Fogeden 1 og Fogeden 2 falder samtidig ned fra loftet. Der skal være noget ensformigt over dem. De taler hurtigt og deres replikker overlapper hinanden, som talte de i en sætning) FOGEDEN 1 og FOGEDEN 2 (oven i hinanden) Av for! / Av altså! (Otto tager en lille natlampe fra bordet ved siden af sig og retter den truende mod dem) OTTO Hvem er I? Hvad laver I her? Det her er altså mit soveværelse! (Fogeden 1 og Fogeden 2 rejser sig op og retter på tøjet) FOGEDEN 1 Hvem vi er?, FOGEDEN 2 Jamen vi er jo Fogeden,

FOGEDEN 1 Vi er Fogeden Otto og det her ser slet ikke godt ud! OTTO Hvad? FOGEDEN 1 Hvad spørger han? FOGEDEN 2 Han spørger hvad! FOGEDEN 1 Spørg ham om brevet, FOGEDEN 2 Brevet Otto? OTTO Hvad for et brev? FOGEDEN 1 Brevet! FOGEDEN 2 Rykker, FOGEDEN 1 Brevet!

OTTO Jeg forstår slet ikke hvad I snakker om? (Fogederne ser usikkert på hinanden) FOGEDEN 2 Vil du påstå, at du ikke har modtaget et brev? OTTO (Forvirret) Nej? FOGEDEN 2 Ah! FOGEDEN 1 Giv ham et nyt brev så! (Fogeden 2 tager et brev frem og rækker det til Otto) FOGEDEN 2 Her er brevet angående misligholdelse på låneaftalen til banken. (Otto ser forvirret på brevet) OTTO Jeg forstår ikke det her, hvad for en misligholdelse? FOGEDEN 2 Ja det kan de vel forstå?,

FOGEDEN 1 Det står jo lige der! (De finder flere breve frem, som de rækker til Otto) FOGEDEN 2 Og her er et rykkerbrev, FOGEDEN 1 Og et til, FOGEDEN 2 Og et til, FOGEDEN 1 Til, FOGEDEN 2 Og et til, FOGEDEN 1 Og her står så, at der ikke ses nogen anden udvej end at indkalde dig til fogedretten! OTTO Fogedretten? FOGEDEN 1 Ja som du uheldigvis udeblev fra,

OTTO Nej nu må jeg altså/ FOGEDEN 1 Så nu har skat tinglyst udlæg i huset, da du ud over misligholdelse af dit banklån, FOGEDEN 2 Ligeledes har undladt at betale ejendomsskatter, (En stor sort bog ryger ned fra loftet. Fogederne samler den op og åbner den under de følgende replikker) FOGEDEN 2 Og her i den Store Tingbog over alle ting du ejer, vil du ikke længere stå som ejer af dette hus. FOGEDEN 1 Det vil i stedet overgå til banken, der når overdragelsespapirerne er gået i orden vil blive solgt på tvangsaktion. FOGEDEN 2 Og vi kan hermed informere dig om: (Kort pause) FOGEDEN 1 OG FOGEDEN 2 (I kor) At du er gået personlig konkurs!

OTTO Hva’?! FOGEDEN 1 Hvad siger han?, FOGEDEN 2 Han siger hva’!, FOGEDEN 1 Nu siger du hva’, men du havde vel ikke regnet med, at du bare kunne ligge der, FOGEDEN 1 og FOGEDEN 2 (I KOR) og dandere den! FOGEDEN 1 Og så tro, at alting bare ville ordne sig selv?! OTTO Jeg ligger aldeles ikke/ FOGEDEN 1 og FOGEDEN 2 (I KOR) (Afbryder) og dandere den! OTTO Nej nu må I simpelthen holde op! I kommer her i mit soveværelse midt om natten og truer med at tage mit hus fra mig! Nu har jeg arbejdet hele mit liv, så hvis jeg vælger at ligge i min seng, jamen så er det mit valg!

(Fogeden 1 Og Fogeden 2 blinker nervøst med øjnene) OTTO Og nu skal I gå, for jeg vil gerne have lov til at sove! (Otto stiller natlampen fra sig og hiver i tovet så lyset slukker. Han lægger sig under dynen og der er stilhed lidt) FOGEDEN 1 Øh? OTTO Åh hvad nu? FOGEDEN 2 Ja vi er her altså endnu! (Otto sætter sig irriteret op og trækker i tovet så lyset tænder) OTTO Hvad er det for noget at komme ind i folks hjem midt om natten, det her kan da umuligt være lovligt?!

FOGEDEN 1 Lovligt? OTTO

Ja?! FOGDEN 1 Hvis der er noget der ikke er lovligt, så er det da, FOGEDEN 2 Ja så er det da, FOGEDEN 1 Det du gør! OTTO Det jeg gør?! FOGEDEN 1 Du ligger jo bare der uden at, FOGEDEN 2 Foretage dig noget som helst!, FOGEDEN 1 Tænk hvis alle bare lagde sig uden at, FOGEDEN 2 Foretage sig noget som helst?! OTTO I ved aldeles ikke, hvad jeg foretager mig, mens jeg ligger her! Jeg tænker faktisk større tanker end de fleste!

(Fogeden 1 og Fogeden 2 blinker igen nervøst med øjnene) FOGEDEN 1 Tanker? FOGEDEN 2 Hvilke, FOGEDEN 1 Tanker? OTTO Ja jeg har f.eks. udtænkt systemet over alle systemer! FOGEDEN 1 OG FOGEDEN 2 (I KOR) Sy-System? FOGEDEN 1 Når du siger system, mener du så, FOGEDEN 2 Et system?! OTTO Ja, systemet der kan få mennesket til at træffe deres egen afgørelse om hvor vidt, han eller hun ønsker at bruge tilværelsen uden, og hør nu, uden at skulle gå på kompromis med livets øvrige behov! (Fogederne blinker igen nervøst med øjnene)

FOGEDEN 2 Men, FOGEDEN 1 Men det går jo ikke!, FOGEDEN 2 Man kan ikke sådan gå og opfinde, FOGEDEN 1 Sine egne systemer! OTTO Men det kan jeg. For jeg er nemlig i gang med at skabe en verdensrevolution! (Fogederne blinker nu panisk med øjnene) FOGEDEN 2 En re-re, FOGEDEN 1 En re/volution?! FOGEDEN 2 (Oven i fogeden 1s replik) En revolution?! OTTO Ja! Jeg vil nemlig lave den revolution, som ingen andre mennesker har turde gøre før!

FOGEDEN 2 Men det, det, FOGEDEN 1 Men det går altså ikke, FOGEDEN 2 Mennesker kan ikke bare ligge i deres seng og udtænke, FOGEDEN 1 og FOGEDEN 2 (I kor) Revolutioner! OTTO Men nu er jeg jo ikke et hvilket som helst menneske! FOGEDEN 1 Men, men, FOGEDEN 2 Men, men/ OTTO Jeg er nemlig ved at blive kendt! Og nu vil jeg gerne have lov til at sove, en revolutionær personlighed har brug for alle sine kræfter! (Fogederne stiller sig nervøst sammen og ser rundt på alle tovetrækkene) FOGEDEN 1

Systemer kan man ikke sådan lave om på, FOGEDEN 2 Systemer er nemlig lavet for at have et system, FOGEDEN 1 For hvordan skulle man ellers vide, hvilket et system man skal følge?, FOGEDEN 2 Det går virkelig ikke nej! FOGEDEN 1 Du kommer til at betale din gæld Otto, FOGEDEN 2 Ellers bliver det værst for dig selv! (Otto fnyser, men ser alligevel lidt bekymret ud) FOGEDEN 1 og 2 (I kor) Farvel! (Fogederne går ud af soveværelset og man hører døren i køkkenet smække. Otto sidder lidt og prøver at forstå hvad der er sket. Brevene ligger overalt på hans seng)

SCENE 7

(Det er morgen. Otto sidder i sin seng og læser de mange rykkerbreve, han er oprevet. Han tager sig til ryggen og man kan se han har meget ondt. Pludselig høres en lyd fra badeværelset) OTTO Hvem er det? Hallo?! (Otto trækker i et tov, så badeværelsesdøren åbner. Bag den står Barbara i en nedringet badedragt med en flaskeøl i hånden, hun ser unaturlig brun ud. I armen har hun en papfigur magen til sig selv) OTTO Barbara? BARBARA Kære Otto… Jeg er nok lidt fuld lige nu, så undskyld håndskriften. Jeg er i Australien og har mødt en gruppe unge backpackere, der fylder mig med en ungdomslyst og en energi jeg ikke troede var muligt i min alder! Den ene, (Hun griner fjantet) hedder Max.. Eller (Prøver at sige det med en australsk accent) Max.. Han er simpelthen så interessant at snakke med og tænk, han skød mig til kun at være fyrre! (Griner igen) Der er virkelig noget dragende over ham, jeg kan ikke rigtig forklare hvad det er.. Nå’ men ham og hans venner har taget mig med på vandreture og vi har holdt fester på stranden. Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg har danset hele natten, måske dengang vi var unge du og jeg? Jeg føler mig som i et eventyr, jeg troede faktisk ikke, at livet kunne

være så fantastisk! Ja det kan jeg vel også takke dig for, for hvis det ikke havde været for din beslutning om at blive i sengen, så havde jeg nok aldrig opdaget, hvor lidt jeg egentlig havde fået ud af mit liv?/ (Barbara afbrydes af Ven der råber fra køkkenet og døren til badeværelset smækker i. Barbara har på et tidspunkt stillet papfiguren fra sig, så den står tilbage i soveværelset) VEN OTTO?! OTTO?! (Ven kommer ind, han er forpustet og iført en T-shirt med Ottos hoved på) VEN Otto, jeg har bare den bedste nyhed! OTTO Hvad hvis Barbara aldrig kommer tilbage?! VEN Hva’? Jamen det gør hun da! OTTO Men hvorfor kommer hun så ikke hjem? Og nu vil de også smide mig på gaden! VEN Hvem vil smide dig på gaden?

OTTO Ja fogeden, de kom i nat. VEN I nat? OTTO Ja tænk sig, at komme i folks hjem på den tid af døgnet og så røg de oven i købet ned fra loftet. (Otto peger op i loftet, hvor Fogederne faldt ned. Ven ser derop) VEN Men, men det var da forfærdeligt! OTTO Det er faktisk ganske forfærdeligt! Hvorfor er der ingen, der kan acceptere, at det er mit valg, om jeg vil blive i min seng eller ej? VEN Det er det nemlig Otto! OTTO (En frustrations eskalering) Ja! Og man kan da ikke bare komme og tage folks huse fra dem, for hvor skal jeg så være? Og Barbara? Hvor skal Barbara bo når hun kommer tilbage? Og hvad hvis hun aldrig kommer tilbage Ven? Jeg kan da ikke klare mig uden hende, og jeg forstår ikke, jeg forstår ikke

hvad de der papfigurer skal betyde?! (Slår vrissent hånden ud mod den nye papfigur) Og er det overhoved sundt at blive så brun? Hva’?! Nej det tror jeg faktisk ikke det er! (Ven går over til den nye papfigur) VEN (Forbløffet) Er det virkelig Barbara? (Otto vrisser noget utydeligt til svar) VEN Hun har da en utrolig flot krop og så det smil… Hun ser virkelig glad ud, gør hun ikke Otto? OTTO Ja glad?! Men hun skal da ikke være glad! Det er da ikke meningen, at hun skal rende rundt der i udlandet og være glad, når jeg er herhjemme! Barbara har været min kone i 43 år og det er der ikke en eller anden ung backpackerfyr der kan komme og lave om på! Og hvad skulle der egentlig være derude, som hun ikke kan finde her? (Opgivende) Og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre længere, for alting virker fuldstændig håbløst! VEN Men, men Otto du er jo i gang med en revolution? OTTO Det ved jeg godt Ven! Men måske skal jeg slet ikke lave den

revolution alligevel. VEN (Forskrækket) Hva’?! Joh?! (Bestemt) Joh det skal du! Selvfølgelig skal du da det Otto, du kan jo ændre verden! OTTO Men det er jeg slet ikke så sikker på jeg kan. Faktisk er det et meget stort ansvar, at lægge på en enkel mands skulder! VEN Det kan du sagtens Otto! Sagtens! OTTO Men jeg kunne jo også bare stå op? (Ven ser panisk ud over samtalens drejning) VEN NEJ?! OTTO Joh! Måske skulle jeg stå op og rejse ud og finde Barbara! VEN Jamen Otto, du har jo et projekt?! OTTO Men hvad er egentlig mit projekt? Jeg kan jo ikke bare ligge her, imens min kone rejser verden rundt. Vi skal da være

sammen, det er sådan det bliver nødt til at være! (Otto slår dynen til side og gør anledning til, at ville stige ud af sengen. Ven ser vild ud og peger med en rystende finger mod Otto) VEN Otto! Otto du bliver i den seng! (Otto ser overrasket på Ven) OTTO Jamen Ven dog, hvad er der med dig, du ser jo helt dårlig ud? VEN Otto! Otto! (Han peger energisk ned på sin T-shit) Ta-taaa! OTTO Hvad i alverden er det?! VEN (Begejstret) Det er din nye fanklub! OTTO En fanklub.. Om mig? VEN Vi er allerede tre medlemmer og det her, det kommer bare til at vokse og vokse, det kan jeg godt love dig for! Jeg er både i gang med at få trykt dit ansigt på balloner og kaffekrus og

sådan nogle små knappenåle til jakken. OTTO Men er jeg allerede blevet kendt Ven? VEN Om du er blevet kendt? Alle skriver om dig! OTTO Jeg har da ikke snakket med nogen? VEN Nej.. Men jeg har simpelthen haft så travlt, kan jeg godt fortælle dig! Alle de interviews jeg har måtte lave, (Stolt) De kalder mig din talsmand! OTTO Talsmand? Hvad skal det betyde? VEN At jeg taler på vegne af dig Otto.. Videregiver dine budskaber til omverdenen! OTTO Men er der da slet ikke nogen, der vil interviewe mig? VEN Nej det går jo ikke Otto, du har jo meldt dig ud af samfundet. Du er virkelig en forgangsmand!

OTTO Joh men, jeg kunne måske godt/ VEN Og så var det jeg tænkte, hvorfor ikke starte en international fanklub? På den måde kan vi få dit budskab viderebragt til hele verden! (Energisk) Så Otto! Otto!... Må jeg præsentere: (Ven går hen og åbner vinduet. Kenneth og Karen kommer frem, iført den samme T-shirt som Ven. De har vandresko på og en stor backpacker rygsæk på ryggen) VEN Kenneth og Karen! (Kennet og Karen kravler ind af vinduet og går over og giver Otto hånden under de følgende replikker): KENNETH Vi er simpelthen så glade for endelig at møde dig Otto! Det du gør, er den største inspiration for menneskeheden! OTTO Hvem, hvem er I? VEN Ja Kenneth og Karen, er sådan en slags aktivister. OTTO

Aktivister? KAREN Ja vi har stået bag en del aktivistiske tiltag gennem tiden, f.eks. demonstrationen mod krybskytter i 2012? (Otto ser forvirret ud) KENNETH Vi lå i Nepals jungle i 12 dage forklædt som slyngplanter. KAREN Ja eller da den globale finansielle krise indtraf i 2007, lå vi i telte ude foran børsen i 3 uger. KENNETH Men altså, at du ligger her Otto, det overgår alt hvad vi nogensinde har kunne præstere! KAREN Du bliver et kæmpe forbillede, ikke bare for os, men for alle arbejdende menneske! (Otto ser overvældet ud) OTTO Gør jeg? VEN (Begejstret) Kenneth og Karen vil starter en liggende

demonstration på verdensplan i dit navn Otto! OTTO Hvad skal det betyde? KAREN Altså vi vil starte en liggende demonstration for at vise, at magtbalancen i verden må ændres. Vi vil ikke længere lave meningsløst arbejde og fungere som små ubetydelige brikker for dem der sidder på magten. KENNETH Vi er allerede i dialog med vores kontakter i udlandet, så vores mål er, at få flest mulige arbejdere til at lægge sig ned inden for de næste par uger. OTTO Men hvad skal det til for? (Det følgende skal opbygges som en brandtale): KAREN Hvad det skal til for? Vi skal ikke længere være arbejdsslaver for systemet Otto! KENNETH Vi vil hylde individets frie vilje og uafhængighed! KAREN Vi vil opløse folkets og nationernes livslange

gældsforpligtelser! KENNETH Det er tid til, at menneskeheden træffer sine egne valg! KAREN I kampen mod kapitalismen! KENNETH Og arbejdets meningsløshed! KAREN Bank korruption! KENNETH Gældslaveri! KAREN Du er fremtiden Otto! KENNETH Du er virkelig fremtiden! VEN Vive la revolution!!! (Ven har taget en knyttet hånd i luften af bar begejstring, og tager nu blufærdigt hånden ned igen) VEN

Ja… (Kenneth og Karen nikker bekræftende til Ven) OTTO Hvad sker der så, når folk har lagt sig ned? KENNETH Ja hvad sker der i et samfund, hvor mennesker holder op med at arbejde? Så går systemet ned! Og når et system går ned, så kan fornyelsen blomstre! OTTO Men hvad vil I have mig til at gøre? KENNETH Sådan set ikke andet end det du allerede gør i forvejen. Bliv liggende! KAREN For alt i verden bliv liggende Otto! OTTO Altså her? Jeg skal ikke være med ude.. Altså jeg mener, og være med til den der revolution? VEN Men du er jo allerede revolutionen Otto. OTTO

Men, men hvis jeg er det, burde jeg så ikke, jeg mener bare, burde folk så ikke se mig? KAREN Man behøver ikke at se dig, for at vide hvor meget du gør. OTTO Men hvad hvis jeg vil sige noget? VEN Det skal du ikke tænke på Otto, jeg er jo din talsmand! OTTO (Desperat) Men det er jo mig der har visionerne, burde jeg så ikke være med? KAREN Det eneste du kan gør nu er at læne dig tilbage, så et nyt og bedre samfund kan blive skabt. OTTO Så jeg skal bare ligge her?! (Kenneth klapper Otto på skulderen) KENNETH Revolutionen kommer Otto, bare vent! OTTO Joh men…

(Karen begynder at kravle ud af vinduet) KAREN Vi må af sted, vi sætter demonstrationen i gang om et par dage.. (Kenneth giver Otto hånden) KENNETH Du kan være stolt af dig selv! (Kenneth giver Ven hånden) Vi holder dig orienteret.. VEN Ja… (Ven nikker for at understrege vigtigheden af det, han er en del af. Kenneth kravler ud af vinduet) VEN Far-farvel… (Ven ser begejstret på Otto) Åh Otto, er det ikke bare spændende alt det, der skal til at ske? (Otto ser misfornøjet ud. Ven klapper Otto på armen og gør mine til at gå) VEN Nå’ pligterne kalder, så jeg må også videre.

OTTO Går du også Ven? Du kunne jo blive til en kop kaffe? Skal jeg ikke lige lave en kop kaffe til os? (Otto tager fat i tovene) VEN Nej tak Otto, jeg har jo så travlt efter, at du er blevet kendt! (Ven går mod døren) OTTO Skal jeg så bare ligge her? VEN Ja tænk hvor heldig du er Otto, nu kan du bare ligge her! Farvel Otto! (Ven går ud) OTTO Men Ven? (Man hører døren i køkkenet. Otto ser ulykkelig ud)

SCENE 8

(Det er dag, nogle uger senere. Gardinet er trukket for, men man kan skimte dagslyset udenfor. Loftlampen og natbordslampen er tændt og Otto sidder i sin seng. Han holder på sin mave der knurrer og tager sig så smertefuldt til lænden. Han trækker i et tov for at trække gardinet fra, men det virker ikke. Otto sætter sig op og trækker igen i tovet) OTTO Kom nu, kom nu!… Arj! (Tovet løsner sig og falder til jorden) OTTO Åh nej altså… (Otto slipper tovet og tager telefonen på natbordet og ringer op) OTTO Hallo? Ja Hallo. (Kort pause) Ja det er Otto igen. Hvor lang tid går der før I kan komme med noget mad, jeg har jo ikke spist i flere dage nu?! (Pause) A’ hvad siger du? (Pause) Ja du har sagt, at det er på grund af demonstrationen, men hvad skal jeg så gøre, jeg sulter jo? (Pause) Men nu er jeg jo ikke ligesom alle andre. Det er faktisk mig, som har startet den her revolution, er du klar over det? (Pause) Nej nu skal du lige høre engang, jeg kræver at (Pause) Hallo?... Hallo?! (Otto banker irriteret telefonrøret ned i sengekanten og lytter så i røret igen.

OTTO Hvorfor?… Argh! OTTO Det var dog utroligt.. (Han smider røret på og trækker i et nyt tov for at få et glas vand, men heller ikke dette virker. Loftlampen og sengelampen begynder at blinke og går så skiftevis ud) OTTO Nej nu… (Man kan høre nogen i køkkenet) OTTO (Paranoidt) Hallo?.. Hvem der? Hvem er det? (Otto misser med øjnene og prøver at trække i et tov for at tænde lyset. I stedet ryger alle papfigurerne til vejrs og forsvinder En meget solbrun Barbara kommer ind med sin kuffert i hånden) BARBARA Goddag Otto... OTTO Bar-Barbara?... Er det virkelig dig?

BARBARA Ja Otto.. Det er mig.. (Kort pause) OTTO Jeg.. Jeg kan slet ikke tro det? BARBARA Hvorfor ligger du her i mørket? (Hun trykker på kontakten, men lyset tænder ikke) OTTO Det var.. Mit tov røg ned og så gik strømmen, og nu er telefonen også død.. (Barbara trækker gardinet fra og åbner vinduet. Hun ser chorkeret rundt på alle tovetrækkene) BARBARA Hold da op.. (Pause) Så det er altså dit livsværk? (Hun forsøger at trække i et tov, men ingenting sker) OTTO Ja er det ikke utroligt? Jeg vidste det nok skulle lykkes! Tænk, jeg har kunne gøre alt fra min seng Barbara! Det har ikke rigtig ville virke de sidste par dage, men når jeg har fundet problemet, så skal du bare se!

(Barbara ryster ulykkeligt på hovedet) BARBARA Åh Otto altså.. OTTO Men Barbara dog, hvad er der med dig? BARBARA Hvad der er med mig?.. Jeg har sendt dig seks breve i håb om, at du ville stå ud af den seng og finde mig! OTTO Men det kunne jeg jo ikke? BARBARA Nej, for i stedet har du ligget her! Og vores soveværelse ligner, ja jeg ved slet ikke hvad det ligner Otto? OTTO Men det her er jo en fuldstændig genial opfindelse! BARBARA Som ikke virker? OTTO Men det har jo virket, jeg forstår ikke hvad der er sket… (Barbara sukker)

BARBARA Jeg troede virkelig du indse, at du blev nødt til at stå op hvis jeg rejste! OTTO Men Barbara, der er sket så meget mens du har været væk. Det her har fået en hel ny betydning ikke bare for mig, men for hele menneskeheden! BARBARA (Opgivende) Ja ja Otto.. OTTO Men det har det! (Barbara går ud på badeværelset) OTTO Hvad skal du? (Man hører Barbara tænde for vandhanen. Hun kommer tilbage med en balje med vand og en klud. Hun sætter sig på sengekanten og begynder at knappe Ottos skjorte op) BARBARA Du stinker… OTTO Gør jeg?

BARBARA Ja. (Pause) OTTO Barbara… Jeg har virkelig savnet dig! BARBARA Shhh… (Barbara vasker Otto lidt i stilhed) OTTO Jeg er så glad for, at du er kommet hjem igen.. Det har slet ikke været det samme uden dig… (Pause) OTTO Barbara? BARBARA Otto jeg har haft den mest fantastiske rejse! Jeg har følt mig ung igen, jeg har spist og drukket og oplevet mere, end noget mennesker kan forlange i min alder! OTTO (Fnyser) Ja det kunne jeg forstå..

BARBARA Og det føltes meningsfuldt Otto, at gøre noget selv for at finde en mening med livet! OTTO Ja, ja, men det er da godt så… Det vigtigste er, at du er hjemme nu. BARBARA Du forstår slet ikke hvad jeg siger.. (Barbara fører kluden bag Ottos ryg) OTTO Joh jeg gør men - Av! BARBARA Hvad er det? OTTO Jeg ved det ikke.. Jeg har bare haft lidt problemer med min ryg her på det sidste.. (Barbara rejser sig fra sengen og ser på Ottos ryg. Hun bliver chokeret over synet) BARBARA Men Otto!.. Du har jo fået liggesår?!

OTTO Har jeg det? BARBARA Nu må det simpelthen være nok det her! Du kan ikke blive i den seng længere, nu må du altså op! (Barbara hiver fat i Ottos arm og forsøger at få ham ud af sengen, Otto bliver panisk) OTTO Nej! Nej jeg bliver nødt til at ligge her! BARBARA Jamen Otto se på dig selv, din krop er jo ved at falde fra hinanden! OTTO Men det er jo for revolutionen Barbara. BARBARA Nej nu må det her vanvid holde op! OTTO Men jeg er jo deres forgangsmand! BARBARA Hvis forgangsmand? OTTO

Ja for den liggende demonstration, kampen mod kapitalismen, meningsløsheden og bankkorruption! Jeg er fremtiden Barbara, de siger jeg er fremtiden! Har du da slet ikke hørt, at der er en demonstration i gang? BARBARA Selvfølgelig har jeg det, det er jo derfor jeg er kommet hjem! OTTO Så demonstrationen er i gang? BARBARA Ja folk har lagt sig ned overalt, det hele er ved at bryde sammen! Og så tænkte jeg, at jeg måtte rejse hjem, for alt det med dig havde pludselig indhentede mig… OTTO Så den er her virkelig, revolutionen er kommet? BARBARA Otto hør på mig! Jeg ved ikke hvem, der har bildt dig ind, at du har en betydning i det her, men det har du altså ikke! OTTO Joh jeg har! Det er jo min skyld, at den er her. BARBARA Nej det er ikke! Det er bare et tilfælde, at du besluttede dig for at blive i din seng, før det her skete!

OTTO Men jeg er jo blevet kendt?! Vidste du slet ikke det Barbara, at jeg er blevet kendt? (Barbara holder op med at hive i Otto og ser nu alvorligt på ham) BARBARA Otto hvornår har du sidst spist og drukket? OTTO Ja det ved jeg ikke.. Nogle dage siden måske.. Eller en uge, jeg kan ikke rigtig finde rundt i det længere.. BARBARA Du er dehydreret. Jeg henter noget vand til dig! (Barbara går ud i køkkenet, Otto tager sin skjorte på igen imens han råber til Barbara i køkkenet) OTTO Men det er altså rigtigt Barbara.. Det hele! Du kan selv spørge Ven! (Barbara kommer tilbage med et stort glas vand) BARBARA Her! Drik det her!

(Otto drikker imens Barbara ser bekymret på ham) BARBARA Jeg skulle aldrig være taget af sted, du har det jo ikke godt! OTTO Men det er altså sandt hvad jeg siger! Det er det altså! (Ven råber fra køkkenet) VEN Hal-halløj… Otto? OTTO Så! Nu kommer Ven, så kan han fortælle dig det hele! (Ven kommer ind. Han har et nålestribet jakkesæt på og ser stolt ud. Han får så øje på Barbara og de to ser overrasket på hinanden) VEN Barbara? BARBARA Goddag Ven? VEN Er, er du kommet tilbage?

BARBARA Du ser helt.. Nej jeg ved ikke hvad det er med dig? Du ser helt/ anderledes ud.. VEN (Taler oven i Barbara) Hvor ser du dog smuk ud.. BARBARA (Fniser blufærdigt) Nå? VEN Ja, eller det klæder dig, altså du har fået en flot kulør! BARBARA Nå’, jamen tusind tak. Men du ser altså også flot ud. VEN (Genert) Nå Ja.. (Laver en håndbevægelse ned af sit jakkesæt) Tak. (Ven og Barbara griner forlegne. Otto ser irriteret fra Ven til Barbara) OTTO Ja ja! Det var godt du kom Ven! (Ven og Barbara bliver revet ud af deres samtale og ser forvirret på Otto) VEN

Ja..? OTTO (Taler ud i en køre) Ja for Barbara tror ikke på, at det er min skyld, at revolutionen er i gang! Og hvor har du været henne? Du har slet ikke fortalt mig, at demonstrationen allerede har spredt sig til hele verden?! Og har du hørt fra Karen og Kenneth? Er der noget de vil have mig til at gøre? Altså jeg kan jo også sagtens give en udtalelse, hvis der er nogen, der skulle være interesseret? BARBARA (Til Ven) Ja altså, jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal sige til det hele? OTTO Du må fortælle hende, at det er livsnødvendig, at jeg bliver her i min seng! VEN Joh? OTTO At det jo er for et større formål! BARBARA Ven han har ikke spist i flere dage. OTTO Ja det er jo fordi madfirmaet også demonstrerer!

BARBARA Jeg tror ikke han helt ved, hvad han selv siger! OTTO Det gør jeg da?! BARBARA Otto.. OTTO Så sig dog noget Ven, stå ikke bare der! VEN (I udbrud) Jeg er blevet chef! (Ven bliver overrasket over sit eget toneleje. Otto og Barbara stirrer overrasket på Ven) OTTO Hva’? BARBARA Chef for hvad? VEN Joh altså de ringede fra vores gamle arbejde og så sagde de, at de godt kunne tænke sig, at jeg kom til samtale. Og jeg sagde: Samtale? Og så sagde de, at de havde set mig i medierne, og at jeg kunne blive en god og stærk leder. Og nu

100

da mange af deres medarbejder har lagt sig ned, har de brug for en chef med nye og bedre visioner. Ja tænk, det sagde de faktisk! OTTO A’ hvad for noget? BARBARA Jamen det er da fantastisk Ven?! VEN Ja jeg kan slet ikke tro det.. OTTO (Vred) Siger du, at du er blevet chef? Dig?.. Altså for den arbejdsplads som fyrede dig, fordi de ikke vidste du eksisterede? BARBARA Otto altså, Ven er da ikke blevet fyret? OTTO Det er han da! VEN Joh, men nu har jeg jo været talsmand for revolutionen og de sagde, at de var kede af, at de ikke har set mit potentiale før nu! OTTO

101

Talsmand? Men du er jo min talsmand? Det er mine tanker og visioner du har videregivet! BARBARA Otto vil du så tale ordentlig til Ven? OTTO Jamen det er det jo! VEN Jeg har da også haft en vision eller to! OTTO Dig?! VEN Ja det er da mig, der har læst om revolutioner? OTTO Ja læst, HA! Men det er da mig der er forgangsmand? Og hvis det ikke var for mig, så kunne du ikke stå der i dit fine jakkesæt og rigtig tro du var noget! BARBARA Jamen Otto, sådan kan du da ikke tale til Ven?! VEN Jeg har faktisk masser af talenter, jeg har bare aldrig haft mulighed for at vise dem før! OTTO

102

Talenter? Så dine talener er, at stjæle mine idéer? VEN Jeg har ikke stjålet noget! Jeg har bare ikke fortalt dig, at jeg faktisk selv er begyndt, at tænke en del over tilværelsen her på det sidste. Og ja Otto, måske bliver jeg aldrig så klog som dig, men til gengæld ligger jeg ikke bare der og tror jeg ejer hele verden, uden egentlig at gøre noget som helst! OTTO Og det siger du Ven? Var det måske ikke dig der sagde, at jeg for alt i verden skulle blive i min seng? Ville du i virkeligheden bare have mig af vejen, så du kunne blive chef? BARBARA Nej nu må I to simpelthen holde op! VEN Men du har jo selv lagt dig ned?! OTTO Ja fordi jeg ville finde en mening med tilværelsen! Men nu er det som om, at det hele er blevet mere og mere meningsløst, og det er din skyld! Det er din skyld det hele, fordi du absolut skulle blande dig! (Kort pause) Er jeg overhovedet blevet kendt? (Ven svarer ikke, men ser utilpas ned i jorden) OTTO

103

Er jeg Ven?! VEN Jah altså, du er jo sådan en slags kendt. OTTO En slags kendt? Hvad i alverden skal det betyde? VEN Nu er der jo bare så mange, der har lagt sig ned. Så er det jo ikke så interessant længere, at du ligger der. OTTO Men der er da ikke nogen, der har ligget så længe som mig? VEN Men det er folk vist ligeglade med.. BARBARA Men der kan du se Otto, hvis det er derfor du ligger ned, så kan du jo bare stå op igen ik’? OTTO (hysterisk) Det kan jeg da ikke bare, for hvad skal jeg stå op til?! VEN Ja… Jeg kunne måske godt tilbyde dig dit gamle arbejde tilbage… BARBARA

104

Det ville da være fantastiske! Se Otto, Ven han prøver faktisk at hjælpe dig. VEN Ja og nu hvor jeg er blevet chef, så kan det jo være, at jeg også vil forfremme dig en dag.. (Otto ser ud som om han er i et vredeschok et par sekunder. Barbara ser nervøst fra Otto til Ven) BARBARA Det lyder da dejligt, lyder det ikke dejligt Otto? OTTO (Truende) Nu skal du gå Ven! VEN Men Otto? OTTO Jeg vil ikke se dig mere! VEN Jamen/ OTTO Du er en forræder! En lille ussel revolutionsforræder! VEN Det er jeg i hvert fald ikke!

105

BARBARA Otto kan vi nu ikke lige tale sammen? (Otto ser vild ud og spytter ordene ud) OTTO Jeg vil aldeles ikke tale med ham, sådan en visionsbedrager! Korrupte svindler! Samfundshåndlanger! VEN Men Otto?!/ OTTO Småborgerlig kludedukke! Din falske fidusmager! Tyveknægt! BARBARA Vil du så holde op! OTTO Hvad tror du demonstranterne vil sige, når de finder ud af, at du er gået over på fjendens side? VEN Men Otto, der er jo ikke nogen revolution længere! OTTO Sådan en snyde/ VEN

106

Folk er jo begyndt at rejse sig op igen. (Otto skulle til at råbe noget mere, men bremser sig selv og ser uforstående på Ven) OTTO Hva’?.. Jamen det kan de da ikke?! VEN Joh jeg tror folk blev trætte af at ligge ned! OTTO Jamen..? BARBARA (Forsigtig) Otto? (Barbara lægger en hånd på Ottos arm, men han fejre den væk) OTTO Hvad skal der så blive af mig? BARBARA Men vi er her jo. OTTO Så du holder også med ham?! BARBARA Nu skal du simpelthen holde op, vi er jo ikke imod dig!

107

OTTO I forstår mig slet ikke! BARBARA Nej Otto, det gør vi nok ikke. Og nu er jeg efterhånden også træt af, at prøve at skulle forstå dig hele tiden! OTTO Der er ingen der forstår mig! BARBARA Hvis du bare var halvt så meget mand som Ven, så kunne det måske være at du rent faktisk følte, at der var lidt mening med dit liv! (Otto ser rystet ud) VEN Synes du virkelig, at jeg er en rigtig mand? BARBARA Ja Ven, det synes jeg faktisk! OTTO (Sammenbidt, næsten en visken) Ud af mit soveværelse… (Råber) UD SAGDE JEG, BEGGE TO, UD! (Ven og Barbara ser målløse på Otto) BARBARA

108

Du ved jo ikke, hvad du selv siger! OTTO UD! Ud! UDDDDDD!!!! BARBARA Jamen så er du også selv uden om det! Kom Ven, så går vi. VEN Jah? Ja! (Ven tager Barbaras hånd og de går ud af soveværelset) OTTO OG I SKAL IKKE KOMME TILBAGE! (Man hører køkkendøren smække, Otto lytter efter dem. Pause) OTTO Åh nej dog… (Pause) Barbara?... Barbara er du gået? (Pause) Ven?... Åh nej, åh nej… (Han kravler hen af sengen, for at se ud af vinduet) Nej, nej altså.. (Råber mod det åbne vindue) Jeg mente det ikke… Vil I ikke nok komme tilbage? (Pause) Okay jeg står op nu, jeg skal nok stå op nu så! (Han sætter sig med benene ud over sengekanten og rører forsigtigt gulvet med tåen. Han sidder i lidt tid og prøver at tage sig sammen til at rejse sig. Så lægger han sig ned igen og tager dynen over hovedet) Åh altså…

109

SCENE 9 Intet blackout mellem scene 8 og 9 – scenerne hænger sammen. (Otto slår igen dynen til side og sætter sig beslutsomt op. Han hiver fat i et af tovene for at hjælpe sig selv op og stå) OTTO Ja sådan ja.. (Han tager fat i et nyt tov og vikler det rundt om skulderen. Tager forsigtigt højre ben ned på gulvet, men benet giver efter under ham, så han falder og hænger halvt ude af sengen, med tovet om den ene skulder) Nej men… (Han tager fat i nogle nye tove og får rejst sig op i sengen. På en eller anden måde får han viklet et af tovene omkring sin hals og snubler, så han hænger i en løkke og er ved at blive kvalt. Han gisper efter vejret) OTTO Hjælp!.. Hjælp mig!.. Er der nogen der kan høre mig?.. HJÆÆÆLP! (Der kommer nogle mærkelige lyde fra ham. Psykiater 2 stikker hovedet frem fra under sengen) PSYKIATER 2 Hvor er han? Var det ham der råbte? (Psykiater 1s stemme høres under Ottos dyne):

110

PSYKIATER 1 Han ligger i hvert fald ikke i sin seng? PSYKIATER 2 Jamen det skal han da?! (Hentyder til den lille mappe i sin hånd) Altså der står, at han skulle ligge her! (Psykiater 2 dukker frem fra dynen og Psykiater 1 kravler ud fra sengen. De har begge en lille mappe i hånden) PSYKIATER 1 Ja det står der også i mine oplysninger! (Psykiaterne får øje på Otto der hænger i løkken ved siden af sengen og spræller med arme og ben) PSYKIATER 1 Nej men?! PSYKIATER 2 Det må være ham! (Psykiaterne får hjulpet Otto af med tovet om halsen og ned at ligge i sengen) PSYKIATER 1 Otto? Otto kan du høre mig? (Otto prøver at finde en normal vejrtrækning, imens psykiater 2 klapper ham på kinden)

111

PSYKIATER 2 Jeg kan se, at der er kontakt! PSYKIATER 1 Otto, hallo, er du der? OTTO Ja..? Ja? PSYKIATER 1 Kan du sige mig hvilken dag, det er i dag? (Otto ser forvirret på psykiaterne) PSYKIATER 1 Nej? (Til psykiater 2) Hvor længe tror du han har hængt der? PSYKIATER 2 Ja det er jo ikke til at sige, men han lever jo! Skal vi ikke se at komme i gang? (Hun bladrer i sin mappe) PSYKIATER 1 Måske skulle vi få ham på hospitalet? PSYKIATER 2 Jeg tror han har det fint.. PSYKIATER 1 Jeg vil altså vurdere, at det er bedst at få en læge til at se på ham, jeg synes han virker diffus?

112

PSYKIATER 2 Og jeg vil vurdere, at det har vi overhoved ikke tid til! OTTO Jeg troede.. Jeg troede jeg skulle dø! PSYKIATER 2 Se, han har det fint! PSYKIATER 1 Otto hvor mange fingrer er der her? (Psykiater 1 tager to fingre foran Ottos ansigt. Otto sætter sig langsomt op i sengen) OTTO Jeg troede det hele var slut nu? PSYKIATER 1 Jamen sådan gik det heldigvis ikke! Kan du fortælle os, hvorfor du prøvede at hænge dig selv? OTTO Hvad?.. Nej, nej, det er en misforståelse! PSYKIATER 2 En misforståelse? Så du prøvede altså ikke at tage dit eget liv? OTTO

113

Nej da?! PSYKIATER 2 Men hvorfor finder vi dig så hængende i en løkke midt i dit soveværelse? OTTO Jamen jeg faldt! Altså jeg prøvede at holde i tovet, men på en eller anden måde blev det viklet omkring min hals! PSYKIATER 2 Bare sådan uden videre? OTTO Jah! (Psykiaterne ser rundt i rummet på alle tovene) PSYKIATER 1 (til psykiater 2) Jeg tror vi har med en suicidal person at gøre. PSYKIATER 2 Det kan vi slet ikke vurdere endnu! OTTO Hvad for noget? PSYKIATER 1 Otto er du selvmordstruende?

114

OTTO Nej, det var jo et uheld siger jeg! PSYKIATER 1 Så alle de her tove, er altså ikke beregnet til at hænge dig selv? OTTO Nej da, det er jo min opfindelse! (Psykiater 2 ser ned i sin mappe) PSYKIATER 2 Jaså? Så det er altså (bladrer i mappen) systemet… OTTO Sig mig hvem er I? PSYKIATER 1 Ja undskyld, vi skal selvfølgelig præsentere os selv. Vi er statsautoriserede psykiatere. OTTO Psykiatere? Men jeg er altså ikke syg, hvis det er det I tror? PSYKIATER 2 Det har vi slet ikke vurderet endnu, vi er her blot for at undersøge forholdene her i huset.

115

OTTO Hvilke forhold? PSYKIATER 1 Vi er her for at hjælpe dig Otto! OTTO Er det min kone, der har ringet til jer? PSYKIATER 1 Tror din kone, du er syg? OTTO Ja men det er jo kun fordi, hun ikke tror på mig! PSYKIATER 1 Det må være forfærdeligt for dig? Har du ofte svært ved at føle dig forstået? OTTO Ja det er klart, når ingen forstår vigtigheden af, at jeg ligger her! PSYKIATER 1 Og hvorfor er det så vigtigt, at du ligger her Otto? OTTO Ja fordi jeg ville finde en mening! PSYKIATER 1

116

Og har du så fundet den? OTTO Jeg kan jo ikke finde nogen mening, når altting er fuldstændig meningsløst! PSYKIATER 1 Nej det kan jeg godt se.. Må jeg få lov at sætte mig? (Kort pause) OTTO Øh ja, det må du vel, men jeg ved ikke? (Laver en håndbevægelse ud i rummet, som ikke har mange stole i sig) PSYKIATER 1 Mange tak. (Psykiater 1 sætter sig på sengekanten) PSYKIATER 1 Hvor er din kone så nu? (Otto ser fortvivlet ud) OTTO Ja hun.. Hun er gået. PSYKIATER 1 Aha, ja.

117

OTTO De gik bare. Min bedste Ven og min kone gennem 43 år, og jeg kunne jo have været død? Hvis I ikke var kommet, var jeg højest sandsynlig død nu! PSYKIATER 1 Det må da have været et stort chok for dig, at finde ud af at de er sammen? OTTO Sammen? PSYKIATER 1 Ja størstedelen af mænd i din alder der forsøger selvmord, er faktisk fordi konen har forladt dem. OTTO Jamen de har da ikke fundet sammen?!(Det er som om, der går noget op for ham) Siger du, at Ven og Barbara?.. Nej sådan er det ikke.. Det kan de da ikke?! PSYKIATER 1 Hvad gør det ved dig? OTTO Hvad det gør ved mig? PSYKIATER 1 Føler du dig vred?

118

OTTO Ja gu’ føler jeg mig vred! Ven har stjålet alt fra mig, er I klar over det?! Min berømmelse, mine visioner, min forfremmelse og nu også min kone?! Måske havde det faktisk været bedre, hvis jeg bare var død! PSYKIATER 1 Det er aldrig en løsning, at tage sit eget liv Otto! Jeg tror du befinder dig i en meget stor livskrise. OTTO Gør jeg? PSYKIATER 1 Ja, men den kan vi hjælpe dig ud af! Er der slet ikke et tidspunkt i alt det her, hvor du følte en gnist? En eller anden form for begejstring, der gav dig mod på livet? (Otto tænker sig om) OTTO Joh… Joh altså der var jo revolutionen.. (Psykiaterne veksler et hurtigt blik) PSYKIATER 2 Revolutionen siger du? (Psykiater 1 ser nervøs ud)

119

OTTO (Nostalgisk, begejstret) Ja! Der følte jeg virkelig en mening med det hele! PSYKIATER 1 Otto det var ikke, det var ikke det jeg mente/ OTTO Jeg er nemlig skabt til noget større her i livet! PSYKIATER 1 Ja man kan godt tro, at man skal revolutionere hele verden, når man befinder sig i en livskrise. Men det skal du altså ikke! OTTO Joh, det er lige præcis det jeg skal! Jeg behøver nemlig ikke Ven og hans åndsvage aktivister! PSYKIATER 1 Hov, nu skal vi lige tage det roligt/ OTTO Jeg kan nemlig udtænke noget, der er meget større end deres demonstration! PSYKIATER 1 Otto jeg tror det er bedst, at du bliver indlagt for en tid/ OTTO

120

Indlagt? PSYKIATER 1 Ja det er for dit eget bedste, der er faktisk professionelle folk der kan hjælpe dig! OTTO Men jeg har ikke brug for jeres hjælp! PSYKAITER 1 Men det vurderer jeg, at du har! OTTO Men jeg skal starte en revolution! Ja, det er det jeg skal! (Psykiater 2 skubber psykiater 1 til side med hånden) PSYKIATER 2 Hvis jeg må få lov? PSYKIATER 1 (Usikker) Øh ja, hvis du synes det er nødvendigt. Men det er da tydeligt, at det her bare er en knækket mand! OTTO Jeg er aldeles ikke knækket! PSYKIATER 2 Otto jeg kan se her, at dit hus vil blive ryddet inden for de næste par dage? (Han hentyder til sin mappe)

121

OTTO Hvad? Jamen det kan de da ikke? PSYKIATER 2 Ifølge vores oplysninger, har du undladt at betale dine banklån, huslån og skat i de sidste fem en halv måned? OTTO Ja naturligvis har jeg det! PSYKIATER 2 Dertil har du taget otte quicklån på mellem 75 og 300.000 kroner? OTTO Det er vel min sag, om hvor mange lån jeg vil tage! PSYKIATER 2 Ja det kunne man påstå. Med mindre du ikke tilbagebetaler disse lån, eller for den sags skyld det du skylder staten? OTTO Fanden tage det hele, jeg har ikke tænkt mig at betale noget som helst! PSYKIATER 2 Nej, for du har nemlig en mission ikke sandt? (Otto ser ud som om, der er noget der er ved at gå op for ham)

122

OTTO Ja.. Ja det har jeg faktisk. PSYKIATER 2 Og du lagde dig jo ikke bare ned for at finde meningen med livet vel? Du er nemlig mere begavet end de fleste og når du sætter dig et mål, så gennemfører du det?! OTTO Ja, ja det gør jeg nemlig! PSYKIATER 2 Præcis! Og derfor må det også have været noget af en skuffelse, da du fandt ud af, at demonstrationen allerede var aftaget? OTTO Jah! Ja naturligvis! PSYKAIATER 2 Du ønskede nemlig en revolution ikke sandt? Du ønskede at destabilisere vores samfund og underminere vores regerings autoritet! OTTO Hva’? PSYKIATER 2 Ja så gældsystemet kunne bryde sammen og det globale finanssystem kunne kollapse! Og hvis det var lykkedes dig,

123

havde det været den bedst udførte ideologiske terrorhandling nogensinde! OTTO Terror? PSYKIATER 2 Og imens har du ligget her i håb om, at ingen ville opdage hvilken samfundstrussel, du i virkeligheden er! OTTO Jamen jeg er slet ikke en del af det her samfund! (Psykiater 2 smiler bekræftende til Otto) PSYKIATER 2 Nej… Det er du nemlig ikke Otto! (Til psykiater 1) Den mand skal låses inde og det skal være hurtigst muligt! OTTO Hva’? PSYKIATER 1 Er du sikker på det her? OTTO Det kan I da ikke?! PSYKIATER 2 Jeg er helt sikker!

124

OTTO I kan komme med jeres diagnoser, men jeg skal nok sørge for, at jeres system kollapser! PSYKIATER 1 Men han er jo ikke rask! PSYKIATER 2 Hør her! Vores opgave er at lave en vurdering af hans psykiske tilstand og det har vi gjort nu! OTTO Jeg skal give jer samfundstrussel! (Psykiater 2 går mod køkkenet) PSYKIATER 1 Otto nu skal du blive i din seng, og så kommer der nogen og henter dig! OTTO Revolutionen kommer! Bare vent! PSYKIATER 2 Farvel Otto.. (Psykiaterne går ud. Otto sidder lidt og prøver at forstå, hvad han må gøre) OTTO

125

Ja.. (Han finder den store rulle med tegninger over tovtrækkersystemet frem og begynder at skrive ovenpå det, imens han mumler for sig selv. Pludselig høres lyden af en kran der bipper ude foran huset) OTTO Hvad i alverden…? (Hele huset ryster voldsomt) OTTO Hvad sker der dog? HALLO???! (Igen en voldsom rystelse. Måske væltes der en vase eller noget andet og smadrer) OTTO Jamen…? (Evt. musik eller en drone under den følgende passage som stemningsgivende) (Man hører lyden af kranen, der tager fat i husets tag. Huset og alle møblerne (undtagen Ottos seng) løfte sig langsomt. Tovene løsner sig en efter en og falder til jorden) OTTO HALLO?! Hvad er det der sker? HALLOOO??!

126

(Otto ser vred ud) OTTO De skal få det betalt skal de! (Hele Huset bliver løftet op og væk fra scenerummet. Alle tovene er faldet til jorden og ligger overalt. Rummet er lyst og tilrøget, som på en efterladt byggeplads. Otto ser sig omkring, slår dynen til side og tager forsigtigt benene ud over sengekanten. Han sætter fødderne på gulvet og finder fodfæstet. Dernæst tager han fat i sengegavlen og rejser sig langsomt op. Han prøver at finde balancen, for derefter at tage et par skridt frem. Han ser beslutsomt ned på sin hånd, knytter den og tager den til brystet, for derefter at føre den i vejeret, på samme måde som Ven i scene 5 og 7)

127