Morten Dahl Lützhøft Brandestrekanten

BRANDESTREKANTEN FORTÆLLINGER OM EN MAND OG EN KVINDE Version 6.2, ultimo april Af Morten Dahl Lützhøft Karakterer: Pigen, cirka 30 år Kvinden, cirka 40 år Drengen, cirka 35 år Manden, cirka 50 år Noter: / = abrupt sætningsstruktur: Skuespilleren afbryder sig selv i hurtige skift // = skuespilleren afbrydes straks af den næste replik/handling ”…” = dialog imellem de opdigtede karakterer. Al anden dialog er imellem fortællerkaraktererne (beat) = en kort pause på den tid, det tager at sige ”Beat” Hvert sceneskift markeres tydeligt af såvel scenografi, lys eller lyd og skuespillere Akternes titler kan eventuelt italesættes af én, flere eller alle skuespillere.

Der er 3 hovedplots, disse er benævnt i parentes i scenetitlerne; enten Det Kongelige Teater, Politikens Hus eller Georg Brandes Plads

Side 1 af 84

(I en scenografi, der kan omdannes til alle steder på ingen tid. Fra skuespillerne kommer på scenen, er de hele tiden synlige, men man kan få fornemmelsen af, at de er ”off-stage”.)

FØRSTE AKT: At ligge i havn SCENE 1. Hvor begynder vi (MANDEN, KVINDEN, DRENGEN og PIGEN kommer ind) MANDEN En kvinde står i en skov// DRENGEN Vent lige, vent lige, vent lige. Er vi begyndt?

MANDEN Ja, selvfølgelig er vi begyndt. (beat) En kvinde står i en// PIGEN Det her er fortællingen om en mand…

DRENGEN Og en kvinde.

KVINDEN Kender de hinanden?

PIGEN Nogen gange.

KVINDEN Hvorfor kun nogen gange?

Side 2 af 84

PIGEN Fordi andre gange, er de helt fremmede for hinanden.

KVINDEN Kender I dem?

PIGEN Om vi kender dem?

KVINDEN Ja? PIGEN Tja… DRENGEN Lige så lidt som jer.

KVINDEN Hvad ender fortællingen med?

PIGEN Der kan være 100 forskellige slutninger.

KVINDEN Det kommer vel an på, hvor vi slutter?

DRENGEN Og hvor vi begynder.

Side 3 af 84

PIGEN Så hér begynder vi: SCENE 2. Træernes overflade MANDEN En kvinde står i en skov.

PIGEN Er vi sikre på, det er en kvinde?

DRENGEN Det kan vel også være en pige?

MANDEN Nej, (beat) det er en kvinde. Hun har levet. Det kan man se. (beat) En kvinde står i en skov. Omgivet af, på den ene side, nåletræer. Fyr. Måske. På den anden side; bøgetræer.

Inde i træerne løber saften og kraften. Den bygger træerne op mod skyerne. De nøgne bøge står skælvende i den kolde vinterluft, men deres rødder graver sig dybt ned i mulden, ned til varmen. De står fast. Og end ikke de stærkeste storme kan kaste dem omkuld. Nåletræerne ved hendes side er fuldt påklædt. De lægger en tryg dyne af mørkegrønt over vinterjorden. Mellem dem er hun i læ. Men deres rødder ligger som overfladiske net i den porøse sandjord. Et sparsomt blæs fra himlen og de lægger sig som dominobrikker. Hun mærker på træernes bark. Og forsøger at mærke sig ind til livet i dem. Men de er kolde og hårde. For hende er de kun døde overflader.

Og så kigger hun op. Og ser sneen dale ned mod hendes ansigt. Den rammer hende som kolde kys på kinderne.

SCENE 3. Brandestrekanten PIGEN Vi står i hjertet af København.

Side 4 af 84

DRENGEN Vi har Kongens Nytorv i ryggen.

KVINDEN Foran os: MANDEN Det Kongelige Teater. (beat) PIGEN Eller også står vi på Rådhuspladsen.

MANDEN Omgivet af hundredvis af mennesker, der forgæves forsøger at nå over for grønt ved H. C. Andersen Boulevard.

DRENGEN Med rådhuset i ryggen, har vi// KVINDEN Politikens Hus lige foran os. (beat) KVINDEN Eller også bevæger vi os fra det store drivhus i Botanisk Have.

DRENGEN Vi bevæger os mod udgangen. Vi kan se Statens Museum for Kunst.

Side 5 af 84

KVINDEN Vi kan se Rosenborg.

MANDEN Men vi kan også se Georg Brandes’ Plads. (beat) KVINDEN Hvad vi netop har skitseret, er det, der i daglig tale er kendt som… Brandestrekanten.

DRENGEN Den er ikke helt usammenlignelig med Bermudatrekanten.

MANDEN Den eneste forskel er bare, at det ikke er skibe, der går til grunde i denne københavnske trekant.

SCENE 4. Stearinlysflammen (Det Kongelige Teater) KVINDEN På Det Kongelige Teater mødes en pige// PIGEN Hvor gammel er hun?

KVINDEN Omkring de 30.

DRENGEN Og en mand//

Side 6 af 84

MANDEN Han er 50.

DRENGEN Nok nærmere 60.

KVINDEN De har netop haft generalprøve på en forestilling.

DRENGEN Det er pigens debut.

KVINDEN Manden er instruktør.

DRENGEN Et varsomt puf til hendes spinkle sjæl. Et stearinlys’ flamme nær hendes silkebløde hår.

PIGEN ”Du ville se mig.”

MANDEN ”Se dig. Høre dig. Mærke dig. Kald det, hvad du vil.”

PIGEN ”Hvad med de andre?”

MANDEN ”Dem har jeg sendt hjem.”

Side 7 af 84

PIGEN ”Hvad skal vi?”

MANDEN ”Vi skal lege. Værsgo!” (rækker PIGEN en øl) PIGEN ”Nej, tak.”

MANDEN ”Tag nu en.”

PIGEN ”Må vi godt det?”

MANDEN ”Selvfølgelig må vi det; det er et teater, ikke en kirke (beat) så vær-sgo.”

PIGEN ”Hvad er det, der er galt? Er det ikke bedre, vi møder tidligere ind i morgen, og så kan jeg tage hjem nu og//” MANDEN ”Du skal ikke hjem. Du skal blive her. (beat) Der er intet galt. I hvert fald ikke med dig.

Du er jo brutal på den… musiske facon. Og med musisk mener jeg ikke trommer og hornmusik. Jeg mener som en muse, der indtager et rum og opløfter enhver omkring dig med den nektar, der gennemstrømmer dit inderste. (beat) Du er… (tøver. Tager sig i det.) Ja. (beat) Tag en øl.”

DRENGEN Det er som om alle vinduerne på teatret står åbne. Der er gennemtræk. En uhåndgribelig vind, der siver fra rum til rum.

Side 8 af 84

PIGEN (tager imod øllen) ”Tak.” MANDEN ”Ved du, hvad jeg godt kan li’ ved dig?”

SCENE 5. Bly (Politikens Hus) DRENGEN En kvinde står i toppen af Rundetårn/ (til KVINDEN) Hvad er der?

KVINDEN Ikke noget.

DRENGEN Skal jeg…

KVINDEN Nej, nej. Det er/ Det er fint nok.

DRENGEN Jeg kan også bare… (pause) MANDEN Et andet sted! En anden tid.

(Man kan høre lyden af fest i et tilstødende lokale) PIGEN Lille Juleaften, for at være helt præcis.

Side 9 af 84

MANDEN Har en redaktion// PIGEN En kulturredaktion.

MANDEN Netop afsluttet deres arbejde inden jul. (beat) De holder julefrokost.

PIGEN En mand. Redaktionens føl. Deres praktikant. Har lige vasket sine hænder.

MANDEN Han står ude på toiletterne.

PIGEN En kvinde. Dobbelt så gammel som ham. Lukker toiletdøren bag sig. Hun kigger sig i spejlet.

MANDEN Hun kigger på rynkerne.

PIGEN Drengen kigger med.

KVINDEN ”(citat) ’Ringe er magten i det bly, der blev til kugler, i sammenligning med den i det bly, der blev til skrift.”

DRENGEN ”Undskyld?”

Side 10 af 84

KVINDEN ”Georg Brandes’ ord, ikke mine. Er det ikke derfor, vi arbejder til klokken 10 Lille Juleaften? (beat) Skal du ikke tilbage til festen?”

DRENGEN ”Jeg skulle lige… du ved.”

KVINDEN ”Engang kunne man sgu skrive bøger, så verden gik op i flammer.”

DRENGEN ”Det var måske dengang, der var brug for den slags bøger.”

KVINDEN ”Men det er der jo ikke penge i.”

DRENGEN ”Hører du, hvad jeg siger?”

KVINDEN ”Pennen har tabt, har den ikke?”

DRENGEN ”Det er som at snakke med min mor.”

KVINDEN ”Hvad siger du?”

MANDEN I kvindens iris kan drengen se små flammeeksplosioner.

Side 11 af 84

DRENGEN ”Jeg drømte for nyligt//” KVINDEN ”Jeg tror ikke på drømme.”

DRENGEN ”Jeg drømte om min mor. Du skal vide; min mor hører ualmindeligt dårligt.

KVINDEN ”Alle mødre hører dårligt.”

DRENGEN ”Vi sad på en bænk. Jeg tror, det var Botanisk Have. Jeg havde tårer i øjnene, og jeg råbte/ skreg måske, af min mor. Jeg skældte hende ud. Jeg sagde, jeg aldrig ville snakke med hende igen. For hun kan ikke høre, hvad jeg siger. Hun vil ikke have høreapparat.

Jeg synes det er selvisk. Det var… Det var det mest ubehagelige, jeg kan komme i tanker om. Stå der foran et menneske, der har betydet så meget for mig gennem hele mit liv, og nu skælder jeg hende ud, fordi hun er egoistisk. (lang pause) Hun kan ikke lide skønlitteratur i øvrigt. Hun kan ikke finde ud af at fordybe sig i fiktion. Vidste du, der findes en diagnose for folk, der ikke forstår at fantasere?”

KVINDEN ”Afantasia.”

DRENGEN ”Ikke at eje fantasi.”

KVINDEN ”Ved du, hvad det farligste ved fantasi er?”

Side 12 af 84

DRENGEN ”Nej?” KVINDEN ”Det er ikke virkelighed!”

MANDEN Kvinden stopper med at undersøge sine rynker. Hun vasker sine hænder og vender sig mod drengen.

KVINDEN ”Vil du have en cigaret?”

DRENGEN ”Så skal vi udenfor.”

KVINDEN ”Udluftningen er fin herinde.”

MANDEN Kvinden låser døren.

KVINDEN ”Bare så ingen opdager os.”

SCENE 6. Monstre PIGEN Der er ikke noget monster. Der er ikke noget overnaturligt, der er grund til, at skibe går ned i Bermudatrekanten. Det er udelukkende menneskers manglende evne til at manøvrere i rørte vande.

Side 13 af 84

SCENE 7. Små prikker på lærredet (Georg Brandes Plads) (MANDEN griber fat i KVINDEN) MANDEN En mand og en kvinde kigger på smukke blomster i Botanisk Have.

(DRENGEN griber fat i PIGEN) DRENGEN Nej! En mand og en kvinde kigger på smukke malerier på Statens Museum for Kunst.

KVINDEN Manden rækker hende en blomst.

PIGE Det må man ikke.

KVINDEN Hun lugter til den.

DRENGEN Manden rækker ud efter oliemalerierne.

MANDEN Det må man ikke.

DRENGEN Han vil mærke de kildrende knopper på fingerspidserne.

PIGEN De nyder denne skønne dag.

Side 14 af 84

KVINDEN Det er den første varme forårsdag. En af de dage, hvor man ikke behøver lange ærmer.

En af de dage, hvor man føler, man bor i en helt anden hovedstad.

DRENGEN Det er den første spændende udstilling, han nogensinde har set. Fra bohemernes Paris.

Letpåklædte cancan-piger og liderlige mænd med overskæg. Og så den der gerbera i et lille glas. ”Er det ikke smukt?”

KVINDEN Spørger han. Kvinden. Hans elsker.

MANDEN Hans kone.

PIGEN Hans datter.

DRENGEN Hans mor!

KVINDEN Hans mor… Kigger på ham. Hun er ikke sikker på, hun hørte, hvad han sagde.

PIGEN ”Jeg forstår det ikke rigtigt.”

KVINDEN Siger hun.

Side 15 af 84

DRENGEN ”Der er ikke noget, at forstå.”

PIGEN ”Jeg tror, jeg brækkede en negl, da jeg skulle låse døren ude på toilettet.”

MANDEN Det er en ubetydelig lille detalje i dette store, vidunderlige rum, hvor de deler en eftermiddag i ly for syndfloden ude i byens gader. Vandet, der pisker ned og får kloarkerne til at flyde over.

DRENGEN Solen stråler fra bag ingen skyer.

KVINDEN ”Dufter den ikke skønt?”

PIGEN Spørger kvinden, og rækker blomsten tilbage til manden.

MANDEN ”Du dufter skønt.”

PIGEN Siger manden.

DRENGEN Det er hendes chef.

PIGEN Hendes far.

Side 16 af 84

MANDEN Hendes bror.

KVINDEN Hendes enkemand.

PIGEN Det er hendes enkemand.

MANDEN Hun kan ikke være død. Hun går sammen med ham i Botanisk Have.

DRENGEN Manden lugter til bloms-// MANDEN Hun kan ikke være død!

DRENGEN Manden lugter til blomsten igen. Slipper. Og lader den falde mod jorden. Nu, hvor han tænker over det, kan han slet ikke lugte noget som helst.

SCENE 8. Dit indre liv (Det Kongelige Teater) KVINDEN De sidder på scenekanten. De tager en tår af deres øl. Næsten synkront.

MANDEN ”Det kunne have været mit.”

PIGEN ”Hvad mener du?”

Side 17 af 84

MANDEN ”For nogle år tilbage gik der rygter om, at jeg skulle overtage stillingen som teaterdirektør.”

PIGEN ”Men du fik den ikke.”

MANDEN ”Jeg er ikke den eneste store mand, der er blevet nægtet den her stilling. Mellem os to: De tør ikke. De er bange for, at jeg ville spolere deres elskede gamle teater. Jeg ved ikke, om de frygtede, at jeg var en eller anden form for nutidens kulturradikalist. (beat) Frygter du mig?”

PIGEN ”Hvorfor sku’ jeg frygte dig?”

MANDEN ”Svar nu bare: Frygter du mig?”

PIGEN ”Du er ikke en edderkop.”

MANDEN ”Nah, det ved du jo ikke. Du er bange for mig. (beat) Undskyld. Det var ikke for at gøre dig ilde til mode. Rækker du mig ikke én til?”

PIGEN ”Vi skal jo ikke være fulde.”

Side 18 af 84

MANDEN ”Nå? Man kan godt mærke, det er din debut. Og det er da også flot, det er det da. Der er ikke mange, der kan bryste sig med at have haft deres professionelle debut på Det Kongelige Teater.” (lang pause) PIGEN ”Jeg gør det godt nok, ikke?”

MANDEN ”Selvfølgelig gør du det. Og hvis det ikke går, så finder vi bare en scene, hvor du kan smide tøjet, og så hører vi ikke noget brok.”

PIGEN ”Det, tror jeg ikke, passer så godt.”

MANDEN ”Selvfølgelig skal du ikke smide tøjet. Så dårlig er du jo ikke. Det er en god forestilling. (beat) Tror du ikke, din karakter kan tage tøjet af? Hun er af kød og blod.”

PIGEN ”Det ved jeg godt.”

MANDEN ”Fint. Godt. Og du er af kød og blod, så det skal nok gå. Ræk mig så en øl.”

(PIGEN rejser sig for at hente ham en øl) KVINDEN Manden stirrer ud i den tomme teatersal. Det er som om den dybsorte tomhed omslutter ham og hans unge selskab.

Side 19 af 84

MANDEN ”Jeg savner dengang, man måtte ryge på teatrene. Ryger du?”

PIGEN ”Nej.” (PIGEN kommer tilbage og sætter sig ved siden af ham) MANDEN ”Det er noget af det mest sexede, jeg ved. Og noget af det mest løsagtige. Tænk hvordan sådan en cigaret bliver en fallos mellem læberne. Godt, du ikke ryger. Din uskyld klæder dig.”

PIGEN ”Hvad får dig til at tro, at jeg er så uskyldig?”

(MANDEN smiler og kigger længe og intenst på PIGEN) MANDEN ”Ved du, hvornår teater/ Nej, (beat) kunst. Ved du, hvornår kunst bliver rigtigt god? (beat) Når det helt individuelt personlige, psykologiske… Det dybe, men specifikke…

Når det bliver symbolet på noget meget større, noget mere generelt, noget… allestedsnærværende… noget stort. Så bliver det god kunst. Så laver man godt teater.”

PIGEN ”Så enkelt er det?”

MANDEN ”Jeg véd, hvad jeg taler om.”

Side 20 af 84

PIGEN ”Ja. (beat) Hvorfor fortalte du mig det?”

KVINDEN Tomhedens tætte partikler står stille omkring dem.

MANDEN ”Du gjorde det lige. Du sagde: ”Hvad får dig til at tro, jeg er så uskyldig?’.”

SCENE 9. Passivt liv (Politikens Hus) PIGEN Tætte røgpartikler fylder et rum med hvide klinker på væggene, oplyst af halogen.

MANDEN En svag dunst af rengøringsmidler skubbes til side af den fortryllende tobaksrøg.

PIGEN Den tunge, bitre tobaksrøg.

DRENGEN ”Det er sjovt, det der med, at små børn tror, deres lærer eller pædagog bor på skolen. Så når de møder dem andre steder, for eksempel i et supermarked, så kan de slet ikke finde ud af det.”

KVINDEN ”Ja. At det andet mennesker ikke lever, når man ikke ser det.”

DRENGEN ”Sådan har jeg det med dig.”

Side 21 af 84

KVINDEN ”Nå, nå!”

DRENGEN ”Altså: Jeg tror først, du begyndte at leve i aften. Jeg mener; for mig.”

KVINDEN ”Jeg lever først nu?”

DRENGEN ”Ind til nu har vi levet helt, for hinanden, passive liv. Først i dette øjeblik, hvor vi har vasket hænder sammen//” KVINDEN ”Og delt et par cigaretter.”

DRENGEN ”Og delt et par cigaretter. Først nu lever vi i hinandens verdener.”

KVINDEN ”Hvad så, når du går hjem. Senere. Hjem til din… kæreste?”

DRENGEN ”Ja, så stopper du med at leve. Og nej.”

KVINDEN ”Nej hvad?”

DRENGEN ”Jeg har ingen kæreste.”

Side 22 af 84

KVINDEN ”Vil du ikke nok blive her til den bitre ende, så? Så jeg ikke stopper med at leve før højst nødvendigt?”

DRENGEN ”Hvad med din mand? Venter han ikke på dig?”

KVINDEN ”Jeg skal have de her sko af. De gnaver.”

DRENGEN ”Skal vi ikke ind igen?”

(KVINDEN sætter sig ned) KVINDEN ”Kan du hjælpe mig?”

(KVINDEN stikker sin fod ud i luften. DRENGEN sætter sig og hjælper) KVINDEN ”Man kunne håbe, at min mand sidder og stirrer ud af vinduet og håber, jeg snart kommer hjem.”

DRENGEN ”De sidder godt fast.”

KVINDEN ”Skal du ikke hente os en drink?”

DRENGEN ”Hvad? Gå derud og så komme tilbage igen?”

Side 23 af 84

KVINDEN ”Ja? Jeg lover; jeg skal nok leve videre imens.”

PIGEN Drengen låser døren op, åbner den lidt på klem og kigger ud. Den friske luft blæser blidt i hans øjenvipper.

DRENGEN ”Hvor længe har vi været herinde?”

KVINDEN ”Er de gået hjem?”

DRENGEN ”Der er kun fire tilbage. De spiller Twister.”

KVINDEN ”Højre hånd på rød.”

DRENGEN ”Gin og tonic?”

KVINDEN ”To glas. Bare tag flasken med.”

PIGEN Drengen forsvinder ud af døren.

MANDEN Hvor længe har de været derinde?

Side 24 af 84

SCENE 10. Højde PIGEN Når jeg kigger på noget. Noget højt, så… Fra jorden, ser det altid så lavt ud. Og jeg glemmer selvfølgelig, at jeg altid skal trække min egen højde fra. Så skal jeg lægge mig helt ned på asfalten sammen med cigaretskodder og glasskår, lægge hovedet på siden og tvinge mine pupiller helt ud i øjenkrogen, så det smerter. Nu ser bygningen højere ud.

Ja, højere. Men stadig ikke høj. Omvendt; hvis jeg står på noget højt, så ser det fandens højt ud. Og jeg glemmer selvfølgelig, at jeg skal trække min egen højde fra. Se det fra mine fødders perspektiv. Men det er stadig angstprovokerende højt. Og så er der de høje ting, der bliver latterliggjort fordi andre ting er højere. Som min bror altid siger, når folk spørger ham: KVINDEN ”Er du ikke virkelig høj?”

PIGEN Så svarer han: DRENGEN ”Min far er højere.”

PIGEN Han er altså 194. Det er fandeme højt.

SCENE 11. Parallelle liv (Georg Brandes Plads) DRENGEN Regnen tæsker ned mod asfalten i krydset mellem Øster Voldgade og Sølvgade.

Side 25 af 84

PIGEN I ly under en paraply står en nydeligt udseende ung mand. Veltrimmede skægstubbe. En drivvåd kvinde haster gennem vandpytterne.

DRENGEN Manden træder til, løfter paraplyen ind over hendes hoved.

MANDEN ”Det var lige dig, jeg ventede på.”

KVINDEN ”Undskyld?”

MANDEN ”Det er mig, der undskylder. Vil du stå her lidt?”

KVINDEN ”Tak. Det var venligt.”

MANDEN ”Hvis du ikke har noget, du skal nå, kan vi gå derind. I ly for syndfloden.”

DRENGEN Manden peger ind på Statens Museum for Kunsts overdådige indgangsparti.

MANDEN ”De viser en udstilling med Toulouse Lautrec. Jeg gi’r en kop kaffe.”

KVINDEN ”Jeg kan ikke fordrage Toulouse Lautrec.”

Side 26 af 84

MANDEN ”Men du kan godt lide kaffe?”

KVINDEN ”Det går an.”

PIGEN Sådan kan en mand og en kvinde// DRENGEN Eller en dreng og en pige// PIGEN Også mødes.

DRENGEN En ung mand og en ung kvinde kigger på smukke malerier på Statens Museum for Kunst.

PIGEN Manden rækker ud efter oliemalerierne.

KVINDEN ”Det må man ikke.”

PIGEN Han vil mærke de kildrende knopper på fingerspidserne.

DRENGEN Det er den første udstilling, han nogensinde har kunnet lide. Fra bohemernes Paris.

Letpåklædte cancan-piger og liderlige mænd med overskæg. Og så den der gerbera i et lille glas.

Side 27 af 84

MANDEN ”Du må da indrømme, at det kan noget. Er det ikke smukt?”

PIGEN Kvinden tænker på, da hun stod og mærkede regnen som kolde slag på hendes øjenlåg.

KVINDEN ”Det går an.”

DRENGEN Kvinden er kulturjournalist. Og manden vordende instruktør.

Side 28 af 84

ANDEN AKT: At stævne ud SCENE 12. Mænd og kvinder PIGEN Der er 3 ting, der særligt tænder mig, ved mænd: Skægstubbe, Humor, Og dybe øjne.

DRENGEN Der er 3 ting, der særligt tænder mig, ved kvinder: Langt hår, Store bryster, Og loyalitet.

KVINDEN Der er 2 ting, der særligt tænder mig, ved mænd: Intelligens og eventyrlyst.

MANDEN Der er 1 ting, der særligt tænder mig ved kvinder// SCENE 13. Den bedste alder (Politikens Hus) PIGEN Et sted, sidder en kvinde på et toilet, mens en dreng står på den anden side af toiletbåsens dør og drikker lunken gin/tonic.

KVINDEN ”Du må undskylde. Når jeg drikker, så løber det bare lige igennem mig. Det er noget, der er kommet med alderen.”

Side 29 af 84

DRENGEN ”Så gammel er du da ikke!”

KVINDEN ”Jeg er 49.”

DRENGEN ”Du er en kvinde i sin bedste alder.”

KVINDEN ”Hvis du spørger min mand, så er en kvinde i sin bedste alder cirka 30.”

DRENGEN ”Mænd er skabt til at søge flere bytte. Bytter. Hvad hedder det? Bytter? Flere bytter?”

KVINDEN ”Mænd har en smallere synsvinkel end kvinder, fordi de fra stenalderen skulle gå på jagt. Mænd er med andre ord snæversynede.”

DRENGEN ”Så burde han da på en måde også kun kunne få øje på dig.”

MANDEN Kvinden skyller ud i toilettet.

DRENGEN ”Jeg mener… Du er da mål nok i dig selv.”

PIGEN Kvinden åbner toiletdøren, læner sig op af dørkarmen.

Side 30 af 84

KVINDEN ”Sig mig; flirter du med mig?” (pause) DRENGEN ”Flirter du med mig?”

KVINDEN ”Nej. (beat) Jeg kan bedst lide ældre mænd.”

DRENGEN ”(griner) Ja, det ved jeg. Hvad er han… 15 år ældre end dig?”

KVINDEN ”8. Og nu skal du tale pænt. Det kan være, du en dag skal anmelde et af hans stykker.”

DRENGEN ”Så er det da ham, der skal tale pænt. Og tja. Det kræver lige, jeg bliver fastansat først, ik’?”

KVINDEN ”Det er desværre ude af mine hænder.”

(Pause. Kvinden har måske talt over sig. Drengen bemærker det kun svagt) KVINDEN ”Han ’r lige startet prøver med en ung, virkelig ung skuespillerinde.”

DRENGEN ”Og hvad så?”

Side 31 af 84

KVINDEN ”Jeg ved det bare. Når han kommer hjem. Når vi boller. Jeg kan bare mærke, når det er noget særligt.”

DRENGEN ”Ja?” KVINDEN ”Han er bare en anden. Et andet sted. Og samtidig er det så sjældent, det er så godt og nærværende.”

DRENGEN ”Hvorfor fortæller du mig det?”

KVINDEN ”Du skal bare vide… i tilfælde af du nu skal anmelde ham en dag… hvor stort et svin han er.”

MANDEN Drengen kan nu, foruden gin og tonic, også smage sveden fra sin overlæbe.

SCENE 14. Min mor (Det Kongelige Teater) (MANDEN begynder at åbne scenografien, ændre den, sætte en scene) PIGEN ”Betyder min uskyld så meget?”

MANDEN ”Det gør den nu.”

Side 32 af 84

(MANDEN har fundet en ældre, angiveligt ret ukomfortabel lænestol, som han stiller på midten af scenen) MANDEN ”Sæt dig her!”

PIGEN ”Man sidder så dårligt i den.”

(MANDEN sender hende et ugennemskueligt blik. Hun sætter sig) MANDEN ”Godt! (pause) Kig på mig. (beat) Kigger du på mig? (beat) Det tror jeg ikke, du gør.”

(HUN kigger på ham) MANDEN ”Det var bedre. Er jeg lækker?”

PIGEN ”Hva’?”

(PIGEN skal til at rejse sig) MANDEN ”Ah, ah, ah, ah! Sid ned. (beat) Er jeg lækker?”

(Lang pause, hvor manden næsten sadistisk nyder pigens ansigtsudtryk) MANDEN ”Så prøver vi en anden leg.”

Side 33 af 84

PIGEN ”Kan vi ikke tage en anden stol?”

MANDEN ”NEJ! (beat) Vi har en meget klar rollefordeling hér. Jeg er instruktøren, du er min skuespiller. Hvis jeg siger stolen er god nok til din unge røv, så er den god nok til din unge røv.”

PIGEN ”Undskyld.”

MANDEN ”Du har næppe fortjent bedre.”

PIGEN ”Så der er noget galt med mig?”

MANDEN ”Jeg har indkaldt dig til soloprøver, selvfølgelig er der noget galt. Nu giver du mig din åbningsmonolog. Og jeg vil mærke, at du elsker mig. Du skal elske mig, som min mor elskede mig. Ubetinget kærlighed. Hvis du ikke kan det, så kan jeg ikke se, hvorfor jeg overhovedet spilder tiden på dig.”

PIGEN ”Undskyld.”

MANDEN ”Det er ikke din første replik. Din første replik går ’Der er veje, der aldrig burde have krydset hinanden. Men din og min//” PIGEN ”Jeg ved godt, hvordan min replik lyder.”

Side 34 af 84

MANDEN ”Så sig den for helvede, ellers så piller jeg tøjet af dig i første scene. Vi må jo give publikum en eller anden grund til at blive i sæderne.”

KVINDEN Pludselig forsvinder alt lyset på scenen. De to er efterladt i begsort mørke.

SCENE 15. Rejsende i tid og sted KVINDEN Tror I, vores sjæle lever i parallelle verdener? (lang uforstående pause) Ja, altså at vores sjæle kan have samtaler uden os. Tror I, de lægger planer bag vores ryg. Sætter vores liv sammen som puslespilsbrikker, der ikke nødvendigvis passer sammen, men bare presses i hak? (pause) Jeg tror, vores sjæle forråder os. Vores sjæle leder os ud på dybt vand og har i mellemtiden skabt illusionen om, at vi flyver på skyer.

Og så på et tidspunkt stikker vores sjæl os i ryggen, og så brister skyen og vi ryger ned i afgrunden.

Vores sjæle kan rejse i tid og sted.

SCENE 16. Stedmoderblomsten (Georg Brandes Plads) DRENG En mand// PIGEN Og en kvinde// DRENGEN Ligger på græsset i Botanisk Have.

Side 35 af 84

PIGEN Roserne er sprunget ud.

DRENGEN Kvindens mave buler lidt.

PIGEN Kvinden ligger med maven presset ind i siden på manden.

MANDEN ”Sparker hun?”

KVINDEN ”Nej, ikke allerede. Hvorfor tror du, det er en pige?”

MANDEN ”Det kan jeg mærke.”

PIGEN Kvinden og manden er forelskede.

MANDEN ”Hvad skal vi gøre, når du skal til at gå derhjemme?”

KVINDEN ”Så skal du vel finde dig et job?”

MANDEN ”Åh, ja. Frit valg på alle hylder.”

KVINDEN ”Hold nu op.”

Side 36 af 84

MANDEN ”Du kender så mange. Ville det skade noget, hvis du ringede lidt rundt?”

KVINDEN ”Det kan jeg ikke, det ved du også godt.”

MANDEN ”Nogen gange ville det bare være lettere, hvis du ringede til en eller to teaterchefer og sagde: ’Hey, du skal da møde min kæreste. Han er en virkelig, virkelig dygtig instruktør – der er bare ikke lige nogen, der har ladet ham bevise det endnu.”

PIGEN Kvinden griner af sin kæreste.

MANDEN ”Ej, men… Seriøst. Jeg mener det!”

KVINDEN ”Det mener du ikke? (beat) Og sætte min integritet på spil?”

MANDEN ”Jeg lover dig, din integritet lider ingen nød. Og hvis den gør, så kan du jo bare gå derhjemme med vores lille prinsesse, og så kan jeg komme hjem fra arbejde, og I kan møde mig i døren med kys og nybagte kanelsnegle.”

PIGEN Nu griner de begge to.

KVINDEN ”Det ku’ du li’, hva’?”

Side 37 af 84

MANDEN ”Hvad hvis jeg giftede mig med dig?”

KVINDEN ”Er det din måde at fri til mig på?”

MANDEN ”Ville du så ringe til dem?”

KVINDEN ”Nu stopper du!”

MANDEN ”Jeg ville ikke spørge dig, hvis ikke det var sidste udvej.”

KVINDEN ”Du er så romantisk!”

MANDEN ”Jeg ville skylde dig alt!”

KVINDEN ”Alt? Ligefrem.”

MANDEN ”Jeg skylder dig i forvejen alt. Du bærer mit barn, det er… Du er mere, end jeg turde drømme om.”

KVINDEN ”Man kan virkelig lugte dem, hva’?”

Side 38 af 84

PIGEN Roserne sender bølger af vellyst ind over de unge elskende.

MANDEN ”Hvad er din yndlingsblomst?”

KVINDEN ”Stedmoderblomst, tror jeg. Din?” MANDEN ”Jeg tror ikke, jeg har nogen. Det er svært at vælge en favorit blandt noget så skønt.” (pause) DRENGEN Kvinden mærker mandens hånd på sin søde, runde mave.

KVINDEN ”Ligesom det er svært at vælge navne.”

MANDEN ”Ét navn. Vi skal kun vælge ét navn.”

KVINDEN ”Ja, Gud, det håber jeg da.”

MANDEN ”A! (beat) Hvis det er en pige//” KVINDEN ”Og det er du jo så sikker på, det er. Der er ikke nogen pæne navne med A.”

Side 39 af 84

MANDEN ”Asta.”

PIGEN Det føles som om alle blomsterne i deres nærvær hvisker til dem. Blomsterne dækker kvinden og manden med deres kronblade.

KVINDEN ”Det går an.”

(MANDEN og KVINDEN kysser) SCENE 17. Optegningen af Brandestrekanten (I det følgende benytter DRENGEN en eller anden form for grafisk præsentation. Det er essentielt, at grafikken er ”manipuleret”/tilpasset i en sådan grad, at det præcise centrum bliver Rundetårn) DRENGEN Lad mig illustrere Brandestrekanten.

Hér, (beat) har vi Politikens Hus. Lidt længere østpå har vi Det Kongelige Teater. Det er Gamle Scene, vel at mærke. Skuespilhuset fandtes vist ikke på Georg Brandes’ tid.

Og hér (beat) har vi Georg Brandes Plads. Lad os tegne en lige linje mellem alle tre punkter. En slags… paint by numbers. Tre punkter danner selvfølgelig en… ja, ret skæv trekant. Men vinklerne i trekanten er ikke helt ved siden af vinklerne i Bermudatrekanten. Nå. Ja. Og nu… Nu tegner vi det, man kalder vinkelhalveringslinjerne. En linje, der… logisk nok, halverer vinklen. Disse linjer har, som I kan se, et fælles skæringspunkt/ Det er helt fuldstændigt tilfældigt. Men Brandestrekantens præcise centrum er… Rundetårn. Rundetårn er det store dybe ingenting i trekantens midte. Tomhedens epicenter.

Side 40 af 84

SCENE 18. Når man drømmer, man falder (Georg Brandes Plads) PIGEN En mand har ikke set sin kone i flere uger.

DRENGEN Han har været ude at rejse, det er derfor.

PIGEN Ja. Han har været ude at rejse. Konen// DRENGEN Hustruen// KVINDEN Kvinden!

PIGEN Kvinden… har drømt hver eneste nat.

KVINDEN ”Jeg tror ikke på drømme.”

DRENGEN Men denne nat er noget… særligt.

PIGEN Hun kan mærke vinden køle hendes ankler.

DRENGEN Hun står ikke i sin seng.

Side 41 af 84

PIGEN Hun ligger ikke i sin seng.

DRENGEN Nej. Hun står. Hun står på kolde fliser// PIGEN Kolde sten. Kolde og sultne sten.

DRENGEN Hun kan mærke en kant under sig.

PIGEN Hendes tæer kan gribe om kanten.

KVINDEN Der er langt ned.

DRENGEN Det er faldet// PIGEN Ja, det er faldet, der er det spændende.

DRENGEN Mest fordi ingen rigtigt kan opleve faldet og fortælle, hvordan det var.

PIGEN I kvindens drøm er der// KVINDEN ”Solgule og efterårsbrune farver overalt.”

Side 42 af 84

DRENGEN I virkeligheden er der// KVINDEN ”Sort.”

PIGEN Kvindens mand er langt borte.

DRENGEN Det føles som om hun kan se ham.

PIGEN Han er i Tyskland eller Sverige eller… England. Langt borte.

DRENGEN Det føles som om hun kan se ham.

KVINDEN ”Dér! Langt ude i horisonten//” PIGEN Kan hun se sin mand. Han har besteget en tinde.

DRENGEN Hvis kvinden tager et skridt nu, vil luftens partikler fortætte sig til fliser under hendes fødder, så hun kan gå ham i møde.

PIGEN Hvis kvinden tager et skridt nu, vil hun//

Side 43 af 84

(KVINDEN tager et skridt) KVINDEN Falde.

DRENGEN Vågner hun ikke?

PIGEN Ikke i dag.

SCENE 19. Farvel og tak (Politikens Hus) MANDEN På et toilet, der fremstår mere og mere som en bunker, begynder de første hårde bølger at presse sig indefra og ud. Mod mavens vægge og halsens sider. Bølger af dårlig smag i munden og vrede så tyk som honning.

DRENGEN ”Skal jeg blande os en til?”

KVINDEN ”Jeg skal ikke have mere.”

DRENGEN ”Er du okay?”

KVINDEN ”Ikke helt. Jeg skal bare ligge lidt ned.”

DRENGEN ”Ikke herude. Skal vi ikke gå ind igen? Der er næsten ingen tilbage.”

Side 44 af 84

KVINDEN ”Nej. Klinkerne er så dejligt kolde.”

(De nyder stilheden en stund) KVINDEN ”Tror du, jeg kunne være blevet forfatter?”

DRENGEN ”Du skriver skønt.”

KVINDEN ”Jeg skriver artikler. Jeg mener kunst! Tror du, jeg kunne skrive bøger (beat) eller teater?”

DRENGEN ”Jeg kan ikke se, hvorfor du ikke skulle kunne.”

KVINDEN ”Der var engang én, der sagde til mig, at det lå uden for mine evner.”

DRENGEN ”Man lærer hele livet.”

KVINDEN ”Det er en løgn. Det er noget, naive mennesker prøver at overbevise os om gang på gang. Jeg tror, det giver dem en form for trøst.”

DRENGEN ”Jeg er ikke naiv.”

Side 45 af 84

KVINDEN ”Det sagde jeg heller ikke.”

DRENGEN ”Jo.” (pause) DRENGEN ”Det er aldrig for sent at prøve. Din mand må da have nogle kontakter, så du kan… Jeg ved ikke… Hvad gør man? Skriver til nogle teatre? Du kender da også nogen.”

KVINDEN ”Jeg har anmeldt teater i 22 år. Og for at være ærlig, har jeg jo nok ikke været den sødeste. Det har ikke ligefrem skaffet mig venner.”

DRENGEN ”Men det har skaffet dig integritet.”

KVINDEN ”Men hvad skal man med integritet, hvis man ikke har talent?! (beat) Jeg har ikke brug for endnu en fiasko.”

DRENGEN ”Endnu en?”

KVINDEN ”Jeg er blevet fyret.” (beat)

Side 46 af 84

DRENGEN ”Hvad? (pause) Hvorfor?”

KVINDEN ”Jeg skal stoppe den 31. december.”

DRENGEN ”Det er jo om en uge.”

KVINDEN ”De ser ikke rigtigt nogen grund til, at jeg møder ind efter jul.”

DRENGEN ”Hvad så med min fastansættelse?”

KVINDEN ”Det ved jeg virkelig ikke. Hvis du skal have en, får du vel en på et tidspunkt. (beat) Du kan jo passende søge min stilling. Den er ledig. Det er i hvert fald en fastansættelse, det kan du ikke klage over. Nu tror jeg sgu, jeg skal hjem!”

DRENGEN ”Nej!” MANDEN Drengen sætter hende stolen for døren.

PIGEN Hun skal ud! Hun skal hjem!

MANDEN Sin arm i dørkarmen!

Side 47 af 84

PIGEN Lad hende komme forbi!

MANDEN Hun kan ikke komme forbi ham.

PIGEN De må blive der lidt endnu.

SCENE 20. En sikring er gået (Det Kongelige Teater) DRENGEN Dér! Midt i mørket! Et sted står en mand.

KVINDEN Et andet sted står en pige.

DRENGEN Og i mørket kan de let skifte plads.

MANDEN ”Hov. Der gik lyset.”

PIGEN ”Skal vi ikke gøre noget?”

MANDEN ”Nej. (beat) Nå, hvor kom vi fra? (beat) Synes du, jeg er lækker?”

KVINDEN Der i mørket, må hun lytte efter hans fodtrin. Pigen sidder ikke længere i stolen.

Side 48 af 84

DRENGEN Hun lister på strømpesokker rundt på scenegulvet.

MANDEN ”Hvorfor har du taget dine sko af?”

PIGEN ”Jeg synes, vi skal vente med at lege videre, til lyset kommer tilbage.”

MANDEN ”Og jeg synes, vi skal udnytte tiden, ind til lyset kommer tilbage.”

PIGEN ”Vi har hele//” MANDEN ”Nu svarer du mig på, hvorfor du har taget skoene af!”

PIGEN ”Så jeg nemmere kan liste væk//” MANDEN ”Så du nemmere kan liste væk. Ja, det er rigtigt.”

PIGEN ”Hvor længe skal vi blive ved med at arbejde i aften?”

MANDEN ”Bare rolig. Det er snart overstået.”

DRENGEN Der i mørket kan legene mutere.

Side 49 af 84

MANDEN ”Jeg tager også mine sko af.”

PIGEN ”Det behøver du ikke.”

MANDEN ”Sådan.”

KVINDEN Hun har ingen idé om, hvor han er.

DRENGEN Han er lige bag hende.

KVINDEN Han er ikke i nærheden.

DRENGEN Han er lige bag hende!

KVINDEN Hun er på sikker afstand.

MANDEN ”Hvad skal vi tage af næste gang? Vores bukser? Jeg kan ikke huske, om du har bukser på. Har du det?”

PIGEN ”Nej.”

Side 50 af 84

MANDEN ”Nej, det er rigtigt. Hvad har du så på? (beat) Nu kan jeg huske det: Du har nederdel på, og sådan nogle søde mønstrede strømpebukser. Men så gør vi det let for dig. Så skal du kun tage strømpebukserne af. Jeg tager mine bukser af nu.”

PIGEN ”Vil du ikke nok lade være?”

MANDEN ”Så nu har jeg ingen bukser på. Underbukser selvfølgelig, jo, det har jeg. Nu knapper jeg min skjorte op.”

DRENGEN Pigen føler mandens stemme som små slangekys på hendes hud.

KVINDEN Hvor er han?

MANDEN ”Tager du også tøjet af? (beat) Ved du hvad? Nu er jeg helt nøgen.”

PIGEN ”Jeg skal hjem. Klokken er mange.”

MANDEN ”Du kan ikke finde udgangen. Kan du? Tag nu bare tøjet af og vær nøgen sammen med mig!”

(Lang pause. Pludselig går lyset op igen og MANDEN er stadig fuldt påklædt på nær sine sko. PIGEN står helt nøgen. MANDEN forbløffes)

Side 51 af 84

MANDEN ”Tag dit tøj på. (beat) Tag det på!”

PIGEN ”Jeg troede, vi legede.”

Side 52 af 84

TREDJE AKT: At mærke uvejret SCENE 21. Samtaler med døden (Georg Brandes Plads) PIGEN Det føles som et kirkerum af koldt marmor.

DRENGEN Et museum.

PIGEN Et mausoleum.

KVINDEN Et krematorium.

DRENGEN Et krematorium.

PIGEN Spejlblanke overflader så langt øjet rækker.

DRENGEN Og ikke et eneste objekt af varm, fugtig materie.

MANDEN ”Hvorfor sagde du ikke farvel?”

KVINDEN ”Havde det gjort nogen forskel?”

Side 53 af 84

MANDEN ”Gjorde du det for at straffe mig?”

KVINDEN ”Det ville være det nemme svar, ville det ikke?”

MANDEN ”Tror du, det her er nemt?”

KVINDEN ”Hvorfor går det dig sådan på?”

MANDEN ”Er du klar over, hvordan det er at stå tilbage og skulle forklare sig?”

KVINDEN ”Prøver du at sige, du har det hårdt?”

MANDEN ”Alle tror, det er fordi, jeg behandlede dig dårligt.” (pause) KVINDEN ”Hvad tror du selv?”

MANDEN ”Jeg har da selv leget med tanken. ’Gad vide, hvordan folk ville reagere, hvis jeg pludselig ikke var der mere.’, men det blev ved tanken. Man vil jo kun gøre det, for at se, hvordan andre tager det. Og så komme til live igen.”

Side 54 af 84

KVINDEN ”Du sagde engang til mig, at du gerne ville prøve at dræbe et andet menneske, hvis du vidste, at vedkommende ville vågne igen, uden du vidste det.”

MANDEN ”Ja?” KVINDEN ”Hvordan er det så?”

MANDEN ”Du er jo ikke vågen.”

KVINDEN ”Og jeg, som troede, du ville have sagt, at det ikke var dig, der dræbte mig.”

MANDEN ”Var det det?”

KVINDEN ”Det var i hvert fald ikke dig, der skubbede mig, vel?” (pause) MANDEN ”Hvorfor gjorde du det?”

DRENGEN Mandens stemme giver ekko i rummet med koldt marmor.

PIGEN Med de spejlblanke overflader.

Side 55 af 84

MANDEN ”Hvorfor gjorde du det?!”

DRENGEN Ikke et eneste objekt af varm, fugtig materie.

PIGEN Ikke en eneste blomst.

SCENE 22. Kød og asfalt (Det Kongelige Teater) DRENGEN Hun har stadig ikke taget sit tøj på.

PIGEN ”Jeg troede vi legede.”

KVINDEN Kan han li’ det?

MANDEN ”Dæk dig til.”

PIGEN ”Var det ikke det her, du ville? Nu kan du se, jeg er af kød og blod. Der er blod, der pumper rundt inde i mig. Hvad med dig? Pumper dit blod?”

MANDEN ”Dæk dig til, sagde jeg!”

Side 56 af 84

PIGEN ”Du behøver ikke kigge, hvis du ikke har lyst.” (pause) PIGEN ”Men du har jo lyst, har du ikke?” (pause) (PIGEN går manden i møde) MANDEN ”Du skal ikke røre mig.”

PIGEN ”Nu er du ikke sød. (beat) Kom, sæt dig ned. Du er jo helt anspændt.”

(MANDEN sætter sig ned) PIGEN ”Jeg vil fortælle dig noget, jeg næsten ikke har sagt til nogen.”

(PIGEN begynder at massere MANDEN) PIGEN ”Da jeg var lille. 8 år. Havde min far taget mig med til København. Jeg… jeg samlede på sådan nogle eventyrfigurer i plastic, som man kun kunne få herinde. Vi var på vej ned ad Købmagergade… øhm… Der var den her lugt af… øhm… Brændte mandler.

Min far købte mig en lille pose. De der rød- og hvidstribede papirsposer. Sukkeret klistrede sig til indersiden, så det var nærmest umuligt at få ud. Nej, men… Det gik så hurtigt, og jeg tror, hvis jeg skal være ærlig, næsten ikke, at jeg forstod det. Men pludselig lå den her kvinde… Hun havde bare tæer. Ja. Hun havde bare tæer. Hun lå bare… Hun lå der bare. Midt på gaden. Og det var den her… mærkelige blanding af

Side 57 af 84

kød/ altså hud/ krop og… asfalt. I den her mærkelige forening. Og blodet… Blod er virkelig tykt, ik’? Det vidste jeg slet ikke. Hun havde bare kastet sig ud. Lige dér. Lige foran os. Og… jeg ved ikke. Nogen gange, så… så tror jeg, det var mig. Jeg var kvinden, der bare lå dér, og ikke længere var en kvinde. Men… Ja, hun var ikke noget som helst. Hun var kød – og blod. (beat) Jeg har ikke gået forbi Rundetårn siden.”

(PIGEN har fået snakket sig selv til et sted, hvor MANDEN føler, det er nødvendigt at tage fysisk kontakt. Hun giver efter for dernæst at skubbe ham tilbage ned i stolen og binde ham fast til den med sine strømpebukser) PIGEN ”Dit syge svin!”

KVINDEN Det strammer.

DRENGEN Han kan mærke hver en fiber i sin krop. Hver en blodåre.

KVINDEN Hendes nøgne hud, der skinner i scenelyset, får ham til at misse med øjnene.

SCENE 23.I hjørnet (Politikens Hus) MANDEN En dreng har sat sin fod ned. Sin arm i dørkarmen.

PIGEN Sin hånd på brystet eller halsen af en kvinde.

Side 58 af 84

MANDEN En dreng har skubbet kvinden ind i en toiletbås og op i hjørnet bag toiletkummen.

(DRENGEN lyner sine bukser ned) DRENGEN ”Jeg skal virkelig pisse, og jeg vil helst ikke, at du forlader toiletterne. Vi er ikke færdige med at snakke.”

PIGEN Lugt.

MANDEN Og tæt varme.

PIGEN Alkoholtyk sved på panden.

DRENGEN ”Hvad var den her aften for dig? (beat) Jeg er ikke så blufærdig, du behøver ikke kigge væk. (beat) Hvad var den her aften for dig?”

KVINDEN ”Jeg vil gerne hjem. Jeg er træt… og jeg er fuld.”

DRENGEN ”Orh, jeg er slet ikke fuld nok. Jeg kunne blive ved. (beat) Sig det nu. Vil du ikke nok?”

(DRENGEN lyner sine bukser igen) DRENGEN ”Hvorfor har du brugt en hel aften herude med mig?”

Side 59 af 84

MANDEN Drengen går ud af båsen igen.

PIGEN Og kvinden ligeledes.

DRENGEN ”Er der kommet noget på dit tøj?”

KVINDEN ”Lidt måske. Det er lige meget. (beat) Hvorfor må jeg ikke gå?”

DRENGEN ”Hvis du går, så ser jeg dig ikke igen.”

KVINDEN ”Det kunne vi måske begge være tjent med.”

DRENGEN ”Jeg vil have den fastansættelse.”

KVINDEN ”Du har ingen ret til at stille krav!”

DRENGEN ”Jeg kan gøre lige, hvad jeg vil, så længe jeg har dig herude!”

KVINDEN ”Fint, (beat) hvad kan du tilbyde?”

Side 60 af 84

DRENGEN ”Det er ikke en forhandling. Jeg vil have//” KVINDEN ”Og det kan du ikke få! Enten forhandler vi, eller også så må du holde mig herude, til du selv bliver træt af lugten af pis.”

DRENGEN ”Godt! Så forhandler vi. Hvis du sørger for, at jeg bliver fastansat, så lukker jeg dig ud.”

KVINDEN ”Hvad gi’r du så mig?”

DRENGEN ”Så belønner jeg dig for din udholdenhed i aften.”

KVINDEN ”Stor mand. Store ord.”

DRENGEN ”Stor belønning.”

KVINDEN ”Og hvad får dig til at tro, at du på nogen måde kan indfri det løfte? (beat) Synes du ikke, det er et svaghedstegn at en ung mand, formentligt lidet udrustet, låser en stakkels, lille kvinde ude på toilettet, med lovning om at han vil tilfredsstille hende – som om, hun har nogen som helst interesse i hans… tilfredsstillelse. (beat) Hvis du ellers vil være så venlig at tage dit usmagelige tilbud i dig igen, så vil jeg utroligt gerne hjem.”

(DRENGEN langer hende én på siden af hovedet, så hun ryger i gulvet)

Side 61 af 84

DRENGEN ”Hvad vil du overhovedet hjem til?” (stilhed) KVINDEN ”Jeg har altid undret mig over, hvad det er, der gør, at mænd (beat) de bliver pænere med alderen. Altså sådan nærmest lækre. Mens kvinder, de/ De bliver bare gamle. Det er sådan et… langsomt forfald.”

DRENGEN ”Mænd er også i forfald.”

KVINDEN ”Jo, men I ældes med ynde. Som egetræer. Eller oliventræer. Eller vinranker.”

DRENGEN ”Du kan sagtens blive forfatter.”

KVINDEN ”Hvorfor vil du så gerne have den fastansættelse?”

DRENGEN ”Jeg vil frelse kunsten.”

KVINDEN ”Du er røvligeglad med kunsten” DRENGEN ”Nej.”

Side 62 af 84

KVINDEN ”Hvis du længes sådan efter mig… hvorfor tager du mig så ikke?”

PIGEN Kondensen// MANDEN Sveden (beat) hagler ned ad toiletrummets vægge.

SCENE 24. Leg med ilden (Det Kongelige Teater) DRENGEN I midten af et scenerum sidder en mand bundet til en stol.

KVINDEN Og i periferien af hans syn ser han en ung, nøgen silhuet.

DRENGEN Hun har stukket en rose// KVINDEN En plasticrose!

DRENGEN Ind mellem hans læber.

PIGEN ”Hvorfor er det, det er mere sexet at se folk tage tøjet af end folk tage tøjet på?”

DRENGEN Hun iklæder sig først sine trusser//

Side 63 af 84

KVINDEN Så sin BH// PIGEN ”Nu skal du være ærlig: Hvad var dine planer med mig i aften? (beat) Hov, undskyld.”

(PIGEN fjerner blomsten fra hans mund) MANDEN ”Vi skulle arbejde!”

PIGEN ”Men hvorfor så sent? Og uden nogen andre?”

MANDEN ”Arbejdsro.”

PIGEN ”Ja.” DRENGEN Så sin nederdel// KVINDEN Og sin bluse// PIGEN ”Det er som om, alle kan betage dig, men er der nogensinde nogen, der har betydet noget for dig?”

MANDEN ”Jeg er gift for, for helvede.”

Side 64 af 84

KVINDEN Pigen kan mærke blomstens skarpe plastic imod håndfladen.

PIGEN ”Hvad er din yndlingsblomst?”

MANDEN ”Hva’?”

PIGEN ”Hvad er din yndlingsblomst?”

MANDEN ”Det er noget mærkeligt noget at//” PIGEN ”Har du ikke nogen?”

MANDEN ”Nej.” PIGEN ”Min er stedmoderblomst. Det er pudsigt ikke. Stedmoder… Det er noget, der er der i stedet for noget andet. I stedet for.”

MANDEN ”Slip mig fri.”

PIGEN ”Troede du ærligt talt, jeg ville være sammen med dig?”

Side 65 af 84

MANDEN ”Jeg prøvede ikke at forføre dig.”

PIGEN ”Når du skal forklare det her i morgen, hvem forførte så hvem?”

MANDEN ”I morgen?”

PIGEN ”Ja, i morgen.”

MANDEN ”Jeg skal ikke forklare det her til nogen som helst i morgen.”

PIGEN ”Hvem forførte hvem?”

SCENE 25. Bål og brand (Georg Brandes Plads) DRENGEN En mand sidder i sin lejlighed på Østerbro.

PIGEN En mand kigger på al den kunst, han har på væggene.

KVINDEN En mand ser sin kones ansigt som en spøgelsesskygge i motiverne.

DRENGEN En mand flår billederne ned.

Side 66 af 84

PIGEN En mand tager billederne under armen.

En mand styrter ned af trappen.

En mand flår bagdøren op.

En mand styrter ud i gården.

DRENGEN En mand tænder bål i en olietønde.

KVINDEN Mens han ser ansigterne på lærredet, der langsomt smelter, griber hans hånd efter en usynlig hånd i luften.

MANDEN ”Asta snakker ikke med mig.”

PIGEN Deres datter er voksen nu.

MANDEN ”Kan du huske, da jeg løftede paraplyen ind over dit hoved?”

KVINDEN ”Kaffe går an.”

MANDEN ”Sagde du. Hver eneste dag tænker/ håber jeg, at du aldrig havde mødt mig. (beat) Og det er ikke fordi/ Det er ikke fordi jeg nogensinde ville have været dig foruden. Men… Hvor har du ikke fortjent at møde mig. Jeg ville ønske, du var gået udenom. Ignoreret mig. Hvorfor ku’ du ikke bare hade kaffe?”

Side 67 af 84

KVINDEN ”Jeg hader kaffe” MANDEN ”Skulle du have sagt. Havde jeg vidst, jeg ville ende hér… og at du ville ende med ikke at være her… Så tror jeg ikke…”

DRENGEN Manden knytter hånden i luften.

MANDEN ”Hvorfor kan du ikke bare holde min hånd?”

DRENGEN Det sidste ansigt på det sidste lærred i den sidste ramme opsluges af flammerne. Hans vægge er tomme.

PIGEN Golde.

DRENGEN Kolde.

KVINDEN Gerberaen hører til Asteraceae-familien.

SCENE 26. Trædestenen (Politikens Hus) MANDEN En dreng//

Side 68 af 84

PIGEN Og en kvinde.

MANDEN De svømmer i gin og tonic.

PIGEN Drengen hævet over kvinden.

MANDEN Kvinden i midten af sin tomhed.

DRENGEN ”Hvis din mand kunne se dig nu. Ligge der med spredte ben. (beat) Det er nok bare at vide, jeg kunne.”

MANDEN En dreng griber den næsten tomme ginflaske.

PIGEN Drengen tømmer den i en tår.

MANDEN Måske får han tårer i øjnene.

DRENGEN ”Du savner bøger, der kan få Verden til at gå op i flammer. Vil du gerne have verden til at gå op i flammer?”

KVINDEN ”Jeg vil gerne se hvilket kaos, det udløser.”

Side 69 af 84

DRENGEN ”Kan du godt lide kaos?”

KVINDEN ”Jeg er gift med kaos.”

DRENGEN ”Hvorfor har du ikke sagt noget til ham?”

KVINDEN ”Han ville sige, jeg bare kunne gå. ’Du har jo din frihed’, ville han sige.”

DRENGEN ”Ja… og den frihed har du brugt herude en hel nat. Du har sagt, du gerne vil hjem, og der har i bund og grund ikke rigtig været noget, der har stoppet dig.”

KVINDEN ”Du har stoppet mig.”

DRENGEN ”Du har ikke gjort et ærligt forsøg på at komme forbi. Du vil slet ikke hjem. Du har spildt min tid en hel nat, uden at der var noget i det for dig.”

KVINDEN ”Måske synes jeg, det var sjovt?”

DRENGEN ”Der har ikke været noget sjovt i det her.”

KVINDEN ”Måske var det rart at have én at snakke med?”

Side 70 af 84

DRENGEN ”Du kan snakke med hvem som helst. Du har spildt din nat med en ung praktikant på et stinkende toilet. Du har drukket gin og tonic som en svamp, og du har spredt ben for mig. Du kunne ha’ taget hjem og sagt til din mand, at du gerne ville gå fra ham, i stedet for at tilbringe Lille Juleaften i det her meningsløse vakuum.”

KVINDEN ”Poetisk.”

DRENGEN ”Eller ville du hellere have stået i døråbningen med nybagte kanelsnegle som en nyforelsket hausfrau. (beat) Du kunne have udrettet noget med dit liv.”

KVINDEN ”Jeg kan ikke gå fra min mand.”

DRENGEN ”Selvfølgelig kan du det?”

KVINDEN ”Han skylder mig/ Han skylder mig noget.”

DRENGEN ”Du er en ubrugelig kvinde. Genbrugelig, måske. Men uduelig. En trædesten. (beat) Ved du, hvad jeg tror? Jeg tror, du blev hele natten, fordi du ville se, om du en sidste gang kunne betage et ungt idealistisk menneske.”

KVINDEN ”Hvordan synes du, det gik? Var du betaget?”

DRENGEN ”Mere frastødt.”

Side 71 af 84

KVINDEN ”Du lyder som min mand.”

DRENGEN ”Så er der måske noget om det. (pause) Hvad er det, du tror, du har? Hvad er det, du tror, der måske kommer? (pause) Hvis du nu tænker dig rigtigt godt om, ville han så savne dig, hvis han en dag kom ind af døren, og du ikke var der?”

MANDEN Toiletrummets vægge udvider sig med lynets hast og efterlader åbne sprækker til alle sider.

PIGEN Åbne sprækker, man kan komme ud af.

MANDEN Ud i vintermørkets frosne luft.

KVINDEN ”Lås den dør op. Jeg skal hjem.”

MANDEN Ud. PIGEN Ud. DRENGEN Ud.

Side 72 af 84

KVINDEN Ud.

Side 73 af 84

FJERDE AKT: At gå på grund SCENE 27. Lugten af død PIGEN Der er noget særligt over nyslået græs.

KVINDEN Der dufter lysegrønt af græs.

PIGEN Netop.

MANDEN Der er noget særligt over duften af kaffe. Bare duften af kaffe kan sende de der små, varmende vibrationer ud i kroppen.

DRENGEN Der er noget særligt over duften af kvinders sengetøj.

KVINDEN Der er noget særligt over duften af blomster.

MANDEN Du kan ikke bare sige blomster. Der findes lige så mange dufte, som der findes blomster. Så du kan ikke bare sige blomster generelt. Hvilken blomst er der noget særligt over?

KVINDEN Der er noget særligt over duften af blomster – generelt.

Side 74 af 84

PIGEN Der er noget særligt… mærkværdigt… over duften af visne blomster. Duften af det vand, de har stået i på sofabordet. Måden den duft overtager luften i éns lejlighed, og pludselig lugter noget, der engang var så tæt forbundet med liv… så lugter det af død.

Hvis døden havde en lugt, ville det være visne blomster.

SCENE 28. En scenedør (Det Kongelige Teater) DRENGEN Det er som gasflammen fra en bunsenbrænder, der langsomt tager fat i tykke velourgardiner og æder vores verden op indefra.

KVINDEN Det er som solen, der gemmer sig bag regntunge skyer og glemmer at varme vores kroppe, der ligger på nyslået græs.

PIGEN ”Det er som om, der mangler noget.”

KVINDEN Siger en pige, der står foran en mand, bundet til en lænestol.

DRENGEN Pigen knapper mandens bukser op.

KVINDEN Pigen tager mandens bukser af.

MANDEN ”Kom nu. Bind mig op. Så tager vi en øl og stopper prøven.”

Side 75 af 84

PIGEN ”Prøven er slut. Nu er der kun livet tilbage.”

MANDEN ”Du er dygtig. Vi behøver ikke prøve mere. I morgen er der premiere, og så skal du ikke se mig igen.”

PIGEN ”Hvad havde du gjort, hvis jeg ikke havde været nøgen, da lyset tændte?”

MANDEN ”Jeg havde ikke gjort noget?”

PIGEN ”Hvad havde dit næste træk været?”

KVINDEN Manden kan mærke musklerne i armene, der snart giver op.

DRENGEN Musklerne der har kæmpet mod pigens stramme bånd.

MANDEN ”Jeg ved det ikke.”

PIGEN ”Du har gjort det tusinde gange før, ikke? Bliver du liderlig af det?”

DRENGEN Pigen knapper mandens skjorte op.

Side 76 af 84

PIGEN ”Næ hov, se:” KVINDEN Siger pigen.

PIGEN ”Nu er du næsten nøgen.”

DRENGEN Og lyset går.

PIGEN ”Ved du, hvad det værste ved uskyld er?”

MANDEN ”Hva’?”

PIGEN ”Den kan ødelægges. Og aldrig heles. Men jeg kan ikke gøre noget ved dig, som du ikke har gjort i ottende potens. Den uskyld, du har taget fra andre, kan jeg ikke tage fra dig. Og ved du, hvad det værste er? Der er ikke nogen/ Der er ikke nogen, der beklager sig. For du er en mand. Du må gerne. Men ved du, hvad jeg kan tage fra dig? (beat) Din premiere.”

MANDEN ”Det er din debut!”

PIGEN ”Og hvilken debut!”

Side 77 af 84

MANDEN ”Slip mig fri, eller jeg fyrer dig på stedet.”

KVINDEN Fodtrin.

DRENGEN En scenedør.

KVINDEN Knirken.

MANDEN (råber) ”Hvor går du hen? Går du hjem? Hvor skal du hen?”

SCENE 29. Gennem byen PIGEN En mand sidder næsten nøgen midt på gamle scene.

KVINDEN En dreng drikker ginsjatter i ensomhed.

MANDEN En pige lukker personaledøren bag sig og bevæger sig ud i natteluften.

DRENGEN En kvinde går ned af trappen, ud af Politikens Hus og står, så hun kan se rådhustårnet.

Hun snuser ind. Hun kan lugte juleaftens morgen.

PIGEN En mand bliver sluppet fri, næste morgen, når teknikkerne møder ind.

Side 78 af 84

KVINDEN En dreng brækker ginsjatter op.

MANDEN En pige er på vej ud i frihed og uvished.

DRENGEN En kvinde tager sine høje hæle af.

PIGEN Hun har bare tæer.

MANDEN Hun begiver sig ned ad Vestergade.

DRENGEN Hun kan mærke asfalten og glasskår under sine fødder.

PIGEN Hun går forbi et par barer, hvor enkelte morgenfulde mennesker hænger op af murene.

MANDEN Gammeltorv.

DRENGEN Københavns Byret.

PIGEN Skindergade.

Side 79 af 84

MANDEN Hun kigger op mod Vor Frue Kirke, der kejtet knejser i det sparsomme lys.

DRENGEN Jorcks Passage.

PIGEN Flere barer.

MANDEN Hendes fødder bløder.

DRENGEN Men hun stopper ikke.

PIGEN I øjenkrogen har hun Gråbrødre Torv.

MANDEN Og endelig Købmagergade.

DRENGEN Hun drejer til venstre.

PIGEN Henover brostenene.

MANDEN Hendes fødder efterlader blodige fodspor på stenene.

DRENGEN Hendes fødder manøvrerer hende den rigtige vej.

Side 80 af 84

PIGEN Forbi Studenterhuset.

MANDEN Hun ænser ikke de små familier, der passerer hende.

DRENGEN Med favnen fuld af julegaver.

PIGEN Den lille pige med den stribede bolsjepose.

MANDEN Hun ænser ikke snefnuggene, der rammer hende som kolde kys på kinderne.

DRENGEN Eller frosten, der bider i hendes næsebor.

MANDEN Hun ser Rundetårn, der hviler midt på gaden.

DRENGEN I midten af Brandestrekanten.

MANDEN Hvor klipperne er særligt skarpe.

PIGEN Hvor det ikke er skibe, der går til grunde.

(De kigger alle sammen op)

Side 81 af 84

KVINDEN Hun kigger op.

(De kigger alle sammen synkront ned i ĂŠn, hurtig bevĂŚgelse) (Black out)

Side 82 af 84

Indhold BRANDESTREKANTEN ................................................................................................ 1 SCENE 1. Hvor begynder vi ............................................................................................. 2 SCENE 2. Træernes overflade .......................................................................................... 4 SCENE 3. Brandestrekanten ............................................................................................. 4 SCENE 4. Stearinlysflammen (Det Kongelige Teater) ..................................................... 6 SCENE 5. Bly (Politikens Hus) ........................................................................................ 9 SCENE 6. Monstre .......................................................................................................... 13 SCENE 7. Små prikker på lærredet (Georg Brandes Plads) ........................................... 14 SCENE 8. Dit indre liv (Det Kongelige Teater) ............................................................. 17 SCENE 9. Passivt liv (Politikens Hus) ........................................................................... 21 SCENE 10. Højde ........................................................................................................... 25 SCENE 11. Parallelle liv (Georg Brandes Plads) ........................................................... 25 SCENE 12. Mænd og kvinder ......................................................................................... 29 SCENE 13. Den bedste alder (Politikens Hus) ............................................................... 29 SCENE 14. Min mor (Det Kongelige Teater) ................................................................. 32 SCENE 15. Rejsende i tid og sted ................................................................................... 35 SCENE 16. Stedmoderblomsten (Georg Brandes Plads) ................................................ 35 SCENE 17. Optegningen af Brandestrekanten ............................................................... 40 SCENE 18. Når man drømmer, man falder (Georg Brandes Plads) ............................... 41 SCENE 19. Farvel og tak (Politikens Hus) ..................................................................... 44 SCENE 20. En sikring er gået (Det Kongelige Teater)................................................... 48 SCENE 21. Samtaler med døden (Georg Brandes Plads) ............................................... 53 SCENE 22. Kød og asfalt (Det Kongelige Teater) ......................................................... 56 SCENE 23.I hjørnet (Politikens Hus) ............................................................................. 58 SCENE 24. Leg med ilden (Det Kongelige Teater) ........................................................ 63

Side 83 af 84

SCENE 25. Bål og brand (Georg Brandes Plads) ........................................................... 66 SCENE 26. Trædestenen (Politikens Hus)...................................................................... 68 SCENE 27. Lugten af død ............................................................................................... 74 SCENE 28. En scenedør (Det Kongelige Teater) ........................................................... 75 SCENE 29. Gennem byen ............................................................................................... 78

Side 84 af 84