REFLECT - festival for ny scenekunstnerisk viden

M A J -J U N I 2 0 17

NY SCENEKUNSTNERISK VIDEN

2

FO R O R D Titlen på dette katalog henviser til en af de vigtigste nydannelser på de kunstneriske uddannelser.

En nydannelse, der betyder, at kritisk og metodisk refleksion skal spille en helt central rolle i udviklingen af uddannelsernes videngrundlag. Det gælder for alle kunstskolerne under Kulturministeriet, som alle nu og fremover er forpligtede på at udvikle og formidle viden, som bygger på kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Målet med den kunstneriske udviklingsvirksomhed på Den Danske Scenekunstskole er at udvikle nye veje for scenekunsten, og feltet fungerer allerede som en levende og mangesidet drivkraft for skolens virke. De igangværende projekter har for eksempel fokus på sammenhængen mellem teater og teknologi, kroppens bevægelse, lydens dramaturgi, human migration og billedkunstpraksis som metode for scenekunst.

I Kulturministeriets ”Udredning om videngrundlaget på de videregående kunstneriske uddannelser” fra 2012 defineres KUV på følgende måde: ”Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er en integreret del af en kunstnerisk proces, der fører frem til et offentligt tilgængeligt resultat og ledsages af en refleksion over såvel processen som præsentationen af resultatet”. Den centrale fordring er altså, at den kunstneriske proces ledsages af en refleksion, hvor kunstneren træder ud af processen for at reflektere over, dokumentere og formidle den erkendelse og indsigt, der opstår i eller knytter sig til den kunstneriske skabelsesproces.

Gennem de senere år har det været et stort ønske for Den Danske Scenekunstskole at skabe en festival om og med kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Ikke en festival med forestillinger og værker, men en offentlig begivenhed, hvor kunstnerne reflekterer over egen praksis i forhold til udviklingen af deres fagområde nationalt og internationalt. Det sker for første gang i uge 22, hvor fem undervisere fremlægger og reflekterer over deres kunstneriske udviklingsvirksomhed.

Vi er særligt stolte af, det sker samtidigt med, at de studerende fra uddannelserne i Skuespil, Scenekunstnerisk produktion, Iscenesættelse samt Dans og koreografi afslutter deres uddannelse med at reflektere over deres afgangsprojekter.

3 For scenekunstskolen har udgangspunktet været, at refleksionen over udviklings- og afgangsprojekter præsenteres samlet. Festivalen demonstrerer, at sammenhængen mellem scenekunstskolens uddannelser og den kunstneriske udviklingsvirksomhed styrkes i disse år. De studerendes nyskabende arbejde er en konstant inspirationskilde for udviklingen af vores uddannelser. Det samme gælder undervisernes vilje til at diskutere egen kunstnerisk praksis i lyset af aktuelle strømninger i scenekunsten og kunstfeltet generelt.

Målet med festivalen er at styrke den kritiske refleksion på scenekunstskolen og gøre den tilgængelig for offentligheden. Den vigtigste præmis i festivalen er derfor, at deltagerne præsenterer en kritisk refleksion over processen (f.eks. kunstneriske valg, arbejdsmetode, dialog med samarbejdspartnere og fagmiljøer) og stiller sig til rådighed for en kritisk dialog med publikum om projektet og dets betydning for fagområdet.

Dette katalog indeholder en kort beskrivelse af de fem kunstneriske udviklingsprojekter, som er skrevet af underviserne selv. Beskrivelserne tager udgangspunkt i spørgsmålene: Hvad er projektets grundlæggende problemstilling? Hvilken sammenhæng skal dit arbejde ses i? Hvad er det, du gerne vil fordybe dig i? Hvilke nye erfaringer har du gjort? Og hvad ønsker du at formidle til dine fagfæller? De enkelte beskrivelser skal læses som et oplæg til den kritiske refleksion, som udfoldes i løbet af festivalen.

I midten af kataloget finder du en oversigt over alle fremlæggelser.

Kataloget afsluttes med en epilog skrevet af Laura Luise Schultz, som reflekterer over betydningen af de kunstneriske projekter, hun har deltaget i gennem de seneste år. Laura Luise Schultz er lektor i Teater- og Performancestudier, Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker og underviser i avantgarde- og performanceteater samt samtidsteater. Gennem hendes bidrag får vi således mulighed for at se, hvordan dette nybrud på de kunstneriske uddannelser tager sig ud, når det iagttages fra et forskningsperspektiv.

Rigtig god fornøjelse

MADS THYGESEN REKTOR

4

H U MAN M I G RATI O N INGER EILERSEN

Human migration er en tværæstetisk, performativ undersøgelse, som befinder sig i grænselandet mellem socialpolitisk scenekunst og videnskabelig formidling. Undersøgelsen tager afsæt i DNA-forskeren Eske Willerslevs ide om, at ’banebrydende forskning sker i grænsefladen mellem forskellige discipliner’.

Projektet er støttet af Kulturministeriets Pulje til Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed og udvikles i perioden februar 2016 til december 2018. Projektet er et samarbejde mellem Den Danske Scenekunstskole, Statens Naturhistoriske Museum, Center for GeoGenetik ved Eske Willerslev og C:NTACT ved Henrik Hartmann.

BAGGRUND OG KONTEKST

KUV-projektet tager dels udgangspunkt i den nationale og internationale dialog, der finder sted på tværs af vidensfelter og som blandt andet manifesterer sig som levendegørelse af museer og performance lectures, hvor værktøjer fra kunst og humaniora undersøges for deres anvendelighed i forhold til forskningsformidling til publikum.

Dels tager projektet afsæt i erfaringer fra iscenesættelsesarbejde på C:NTACT - en platform for brugerdreven formidling af personlige historier for unge og andre, især udsatte grupper. På baggrund af de personlige fortællinger samt et indgående kendskab til sociale problemstillinger skabes dokumentarisk scenekunst.

5

PROJEKTETS AMBITION

Human migration undersøger, hvordan scenekunsten kan skabe og formidle nye temaer og perspektiver i debatten om den store migration, der aktuelt pågår i Europa. For at tilbyde en anden fortælling end den, der dominerer i medierne og i den politiske debat, vil projektet sammentænke en kunstnerisk og en videnskabelig undersøgelse af migrationen. De individuelle historier om rejse, flugt, savn og håb sættes ind i et historisk perspektiv via genetikken. Projektet vil undersøge, om et naturvidenskabeligt perspektiv kan udvide vores forståelse for migration og etnicitet ved at kombinere mikroperspektivet på den menneskelige rejse med makroperspektivet. Mennesket med menneskeheden, kunsten med videnskaben, beretningen med analysen og følelsen med forståelsen.

Projektets kunstneriske sigte er at iscenesætte videnskabelige forskningsresultater og personlige fortællinger, således at de gensidigt perspektiverer hinanden gennem billedkunstneriske og stedsspecifikke greb. Via et kollektivt research- og udviklingsarbejde skaber projektet metoder og iscenesættelsesstrategier, der fokuserer på dialogen mellem kunstnere, forskere og migranter.

Ved at afprøve forskellige dramaturgiers mulighed for at omsætte det genererede materiale til sceniske resultater, for eksempel ved at sammenkæde videnskabelige modeller og personlige fortællestrukturer, undersøger projektet, hvordan materialet bliver til sanselige, levende og sammenhængende kunstneriske formater.

Human Migration vil registre, dokumentere og reflektere de metoder, vi sætter i spil.

>

6 DEN PERFORMATIVE UNDERSØGELSE

Den performative undersøgelse bliver en stedsspecifik performance, som skal udspille sig i lokalerne, hvor Geologisk Museum og Center for GeoGenetik er placeret. Matriklen rummer muligheden for at skabe en tredelt publikumsoplevelse, hvis format ligner en rejse. 1: Det store åbne auditorium med udsyn til Botanisk Have. 2: Bevægelsen gennem mange slags rum i kælderen under jorden, hvor det er vanskeligt at orientere sig. 3: Bevægelsen ud i Botanisk Have.

Den performative undersøgelse vil arbejde på at opløse grænserne mellem videnskabelig formidling, personlige narrativer og kunstnerisk refleksion. Mellem scenekunst og billedkunst, mellem performer og publikum. Den performative undersøgelse er en helt unik mulighed for at få kød og blod på gamle skeletter og iscenesætte både menneskehedens historie, hylde mangfoldighed samt opdage, at folkevandring og sex er de eneste konstanter i vores historie.

EN GENETISK BILLET

Det er under overvejelse at udbyde en ”genetisk billet”. Det vil sige, at man som publikum forud for den performative oplevelse kan indsende en spytprøve og gennem performancen indsamle elementer, der giver svar på ens egen genetiske sammensætning.

----Inger Eilersen er sceneinstruktør og linjeansvarlig for instruktionslinjen på DDSKS. Inger har gennem sin karriere lavet mere end 50 iscenesættelser på de danske scener; alt fra opera over radiospil til klassiske stykker, nyskrevet dansk og udenlandsk dramatik samt dokumentarteater.

SAMARBEJDSPARTNERE Peter De Barros Damgaard, ph.d., Center for GeoGenetik.

Babak Vakili, cand.scient.pol, rapper, projektmedarbejder og tekstudvikler, C:NTACT.

Foto: Jørn Nielsen, Creative support

8

B I LLE D KU N STP RAKS I S S O M M ETO D E FO R TEATE R KU N ST BARBARA WILSON OG ROLF ALME

Vores tid er præget af billeder. Informationsteknologien, mediebilledet og vores kommunikationsformer er i høj grad baseret på billeder og ikoniserede billeder. Kunst skal ikke nødvendigvis lade sig påvirke af samtidens æstetik, men kunst må kunne forholde sig til og kommunikere med samtiden. Kendskab til billedbaseret kommunikation er dermed væsentligt for et teater, som ønsker at være i dialog med sin samtid. Gennem vores forskningsarbejde ønsker vi at undersøge, om vi kan tilføre teaterkunsten elementer af en sådan kompetence.

GRUNDLÆGGENDE PROBLEMSTILLING

Teatret har en lang historisk tradition for – og kompetence til – at arbejde med tekst og ord, men det har ikke tilsvarende kompetence til at arbejde med og udvikle billeder.

Kan vi, billedkunstner Barbara Wilson og instruktør og professor i scenografi Rolf Alme, benytte vores billedkunstkompetence som metode til at udvikle teaterforestillinger? Ikke for at skabe billedteater eller relativere ordets betydning, men for at give de sceniske billeder, som skabes i forestillingen, samme relevans som ordene? Det er den kunstneriske proces i udviklingen af en teaterforestilling, vi ønsker at fokusere på og ikke æstetikken eller formudtrykket i sig selv. Det er de metoder, billedkunsten tilbyder til at udvikle kunst, som interesserer os i forhold til teatret, ikke kunstens billeder i sig selv.

Gennem videreudvikling af vores omfattende udstillings- og teaterprojekt Objects of Desire – hvor temaet er den unge mand som erotisk objekt – ønsker vi derfor at demonstrere, at de to kunstformer kan forbindes metodisk.

ERFARINGER OG FREMTIDIGE UNDERSØGELSER

Vores samarbejde har allerede givet de første skærpede fornemmelser for, hvordan et samarbejde mellem billedkunsten og teatret kan foretages i et fælles underundersøgelsesforløb. Vi har i et toårigt indledende projekt udviklet og realiseret en kunstudstilling med temaet Objects of Desire.

Med udgangspunkt i den realiserede udstilling og dens rumlige organisering i et kunstmuseum (The Ducal Palace, Szczecin, Polen) har vi skrevet et teaterstykke: Medeas Sønner. Hver scene i teaterteksten forholder sig til hvert enkelt element i kunstudstillingen. Vi har således skabt en konkret forbindelse mellem billedobjekter og tekst. Teaterteksten indeholder både strategier for iscenesættelsen og scenografiske billeder som en integreret del af den dramatiske tekst.

Foreløbig har vi således fundet ud af, at det faktisk er muligt at skrive en dramatisk tekst baseret på billedkunst, som har et klart artikuleret tema. I forskningsprojektet vil vi også undersøge mulighederne for at skabe billedkunst ud fra en eksisterende dramatisk tekst for derefter at iscenesætte denne tekst med den skærpede forståelse for billedskabelse, som arbejdet med udstillingen har givet os.

Næste skridt i vores kunstforskningsprojekt er at videreudvikle og præsentere kunstudstillingen på et museum og på et galleri i Danmark og at videreudvikle og iscenesætte teaterforestillingen på Aarhus Teater. Det vil sige, at der skabes flere parallelle kunstneriske udtryk med samme tema og ud fra samme metode. De kunstneriske udtryk spænder over et bredt spektrum fra det klassiske maleri over tekstbaseret konceptkunst, installationskunst, videomalerier, kunstvideo og performance art til klassisk teater.

Gennem realiseringen af de kunstneriske udtryk i kunstinstitutioner får vi også mulighed for at undersøge forskellene i de socioøkonomiske begrænsninger og muligheder, som museet, galleriet og teatret giver den kunstneriske proces og præsentationen. Både i henhold til værdiskabelse og kommunikation har billedkunsten andre forudsætninger end teaterkunsten. Et interessant spørgsmål er, om det er muligt at skabe teaterkunst, som kan gøre brug af billedkunstens potentiale for værdiskabelse. Et andet spørgsmål er, om en metode fra billedkunstpraksis kan udfordre teaterkunstens lineære formidlingsstruktur på en konstruktiv måde.

>

Foto: Jacob Tekiela

FORMIDLING OG PERSPEKTIVER

11

Gennem workshops, videodokumentationer, artikler og de realiserede kunstudstillinger og teaterforestillinger ønsker vi at formidle vores resultater til skolens undervisere og studerende. Vores konceptuelle billedkunstpraksis kan indskrives i den selvrefleksive avantgarde, hvilket betyder, at vi både søger at udvikle noget nyt, samtidig med vi konstant reflekterer over vores metode og de værker, som kommer ud af den. Værkerne indeholder ofte historien om, hvordan de blev til, og hvordan de banede vejen for andre værker. Vi ønsker at formidle, at denne metode kan fungere som et formålstjenligt værktøj også til at udvikle en teaterforestilling, hvor de sceniske billeder således har samme relevans, kommunikationskraft og niveau som skuespillernes tekstlige arbejde.

Vi ønsker dermed at bidrage til, at teatrets sceniske billeder og rumlige rammer bliver noget andet end ”pynt”, hvis formål kun er at give forestillingerne et moderne, trendy look.

----Barbara Wilson er uddannet mag.art. i billedkunst og kunsthistorie fra Kunstakademiet i Poznan, Polen, og Kunstakademiet i Amsterdam. De sidste 30 år har hun arbejdet med billedkunst, installation og performance. Hun har været ansat på DDSKS siden 1996 og har bedrevet kunstnerisk udviklingsvirksomhed på DDSKS i projektet Stedsspecifikke Iscenesættelser.

Rolf Alme er professor i scenografi, dramatiker og iscenesætter. I sine kritikerroste iscenesættelser, benytter han et eklektisk formsprog, hvor alle teatrets virkemidler og traditioner benyttes strategisk for at fremme publikums forståelse af de temaer, som behandles.

SAMARBEJDSPARTNERE Janek Szatkowski - Førsteamanuensis i dramaturgi ved Aarhus Universitet.

Jens Faurschou – Stifter af Faurschou Fundation.

Michael Thouber – Direktør for Kunsthal Charlottenborg.

UGE 22

U G E 22

OVERBLIK

12

MAN DAG

2 9 .0 5

09:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

De studerendes refleksion har en tidsramme på 50 minutter.

10:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Naya Moll Olsen Dans og Koreografi Sal 1 Memphis, Tennessee

Stanley Bakar Skuespil P5 - A glimse of communication

11:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Amalia Kasakove Dans og Koreografi Sal 1 Memphis, Tennessee

Bolette Nørregaard Bang Skuespil P3 De studerendes råd

12:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Frokost

13:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Anna Lea Ourø Dans og koreografi Sal 1 Memphis, Tennessee

Ferdinand Falsen Hiis Skuespil P5 De studerendes råd

14:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Alex Emil Eliasen Dans og koreografi Sal 1 Ground State

15:00 - 17:00

Sebastian Henry Aagaard-Williams Skuespil P4 De studerendes råd

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

KUV - Human Migration Inger Eilersen P6

13 TI R S DAG

O N S DAG

3 0 .0 5

3 1 .0 5

09:00

09:00

De studerendes refleksion har en tidsramme på 50 minutter.

De studerendes refleksion har en tidsramme på 50 minutter.

10:00

10:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeppe Kaas Vad Dans og koreografi Sal 1 Like

Johan Sarauw Sceneinstruktion P5 The Johan Sarauw experience

11:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Rasmus Blad Bjørkvad Dans og koreografi Sal 1 Like

Martin Nyborg Sceneinstruktion P3 - Binaurale iscenesættelser

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Riikka Laurilehto Dans og koreografi Sal 1 With a little help from my friends

11:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Oriane Paras Peter Schlie Hansen Dans og koreografi Skuespil Sal 1 - With a little help P4 from my friends Vor tids helt

12:00

12:00

Frokost

Frokost

13:00

13:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Emilie Gregersen Dans og koreografi Sal 1 Very importing

Eva Lendorph Scenografi P5 - En undersøgelse af den scenografiske proces

14:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lydia Östberg Diakité Dans og koreografi Sal 1 Very importing

Frederikke Dalum Scenografi P4 Arkivering som metode

Ingrid-Marie Thorlacius Skuespil P5 Havde vi været malere

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Marie Bru Eide Dans og koreografi Sal 1 Synthesizing // Becoming sideways

Julie Jeziorski Jensen Skuespil P5 De studerendes råd

14:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

June Kathrine Lysjø Dans og koreografi Sal 1 Synthesizing // Becoming sideways

Anne Sofie Wanstrup Skuespil P3 Udsigten

15:00 - 17:00

15:00 - 17:00

KUV - Billedkunstpraksis som metode for teaterkunst Barbara Wilson og Rolf Alme - P6

KUV - It won’t be the same here when it is no longer now Laura Navndrup Black - P6

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

“Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er en integreret del af en kunstnerisk proces, der fører frem til et offentligt tilgængeligt resultat og ledsages af en refleksion over såvel processen som præsentationen af resultatet.”

UGE 22

U G E 22

OVERBLIK

14

TO R S DAG

0 1 .0 6

09:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

De studerendes refleksion har en tidsramme på 50 minutter.

10:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Karin Bergman Dans og koreografi Sal 1 The one with the long title

Dorthe Schmidt Schou Sceneproduktion P5 Udsigten

11:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vincent Jonsson Dans og koreografi Sal 1 Circle Solo

Rumle Dons Sceneproduktion P4 De studerendes råd

12:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Frokost

13:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Louise Voigt Forestillingsledelse og rekvisit P5 Virgin Tour

Lukas Benedikt Racky Dans og koreografi Sal 1 Young Emerging Artist

14:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Anna Ladas Forestillingsledelse og rekvisit P3 Blending him softly

Rebecka Olivia Berchtold Dans og koreografi Sal 1 Allison, Will, the Queen and Valerie

15:00 - 17:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

KUV - Scenerum, stemme og akustik Eddy Bøgh Brixen P6

15 FR E DAG

02 . 0 6

09:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

De studerendes refleksion har en tidsramme pĂĽ 50 minutter.

10:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Rosa Svenn Dans og koreografi Sal 1 Strenght in movement

Elroy Villumsen Lys P5 Limbo

11:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Rune Abel Aagaard Lyd T1 Rummet mellem musik og lyddesign

12:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Frokost

13:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Anna Maria Waldelius Lys P3 Et studie i lys

15:00 - 17.00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

KUV - Movement Material Rasmus Ă–lme Sal 1

17:00

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fredagsbar

16

IT W O N´T B E TH E SAM E H E R E W H E N IT I S N O LO N G E R N O W LAURA NAVNDRUP BLACK

‘It wont be the same here when it is no longer now’ identifies the artistic and pedagogical potential of a performance format that is in itself a temporal-spatial challenge. Three cameras rotating at a fixed speed allow for a 360 degree view of an ever-evolving location. The footage from each camera is shown alongside one another, offering multiple views of the same time and space, but not necessarily with the same - or any - performers in the frame. This requires the partaking intergenerational group of choreographers and performers to re-assess their approach to audience gaze, time and space/place, rendering no-one an expert.

Lately, I have been preoccupied with finding ways to identify and access the special attributes of the child in the artistic process, approaching young people as resources rather than recipients in the context of professional artistic processes. Although the young participants in this collaboration are not children, there is a direct lineage to this inquiry; by proposing a choreographic challenge that neither the young people nor the adults know how to deal with - impossible spaces - I attempt to find a shared ground from which we can collaborate on equal terms regardless of prior experience.

With a working period of just a week, we carried out one to three choreographic experiments per day, the findings from one inquiry shaping the next. Many of the group’s initial efforts concerned accepting the structure of the enquiry. Several of the first takes concerned breaking or negotiating the spatial organisation, which was meant as an absolute baseline for the project. It seemed particularly challenging for some of the adult artists to accept the spatial-temporal parameters; cameras were tilted and moved or stopped in their rotation. Initially, this could be dismissed as a kind of creative non-compliance, a ‘thinking out of the box’ approach. It could be argued that had the setting been a black box, and the format a half hour performance for a seated audience, this acceptance process would not even have occurred. However, I believe the issue points to a fundamental flaw of the project; because the proposal is in itself a choreographic problem, the collaborators, young and old, would only have been able to fully take part in the act of choreography if they had taken part in creating said proposal rather than solve it as a puzzle once the question had been established. This, however, does not mean the project is a failure. In fact, revisiting the leftovers from the project in the form of participant notes, video and sound recordings, it is clear that this was a particularly strong learning experience, identifying (in)visibility, (inefficient) surveillance and power relations as important matters. A constant traceable negotiation with the material indicates an engaged group of individuals, who struggled and dealt with the proposal, actively looking for shared choreographic strategies.

>

17

>

18

Prior to the project, I had an underlying expectation that the young people in the project would veer towards dancing as their primary choreographic output. After all, they know me as a dancer, teacher and choreographer, and I, like most of my colleagues, tend to cater for both their creative and physical development by proposing choreography, which is not only artistically but also technically challenging. However, I was proved wrong. Implicitly and explicitly linking theory1 and practice whilst manoeuvring in a widened choreographic field, the young people proved themselves more than capable of contributing to the process without relying on pre-conceived ideas or constitutions and were at least on par with the adults when it came to assessing what the inquiry actually needed. And that did not turn out to be expressive movement. Rather, referential movement language and (self)expression were for the most part abandoned. The project consequently cuts bonds with the prevailing practice within the area of dance for young people, where most practices are founded on the modern notion of expressive movement and encourages exhaustive kinetic exploration.

Lectures and discussions rooted in Doreen Massey: For Space (2005) and Michel Foucault: Of Other Spaces: Utopias and Heterotopias (1984) & Questions on Geography (1980), were immersed in the practical inquiry.

1

19

At first glance, many of the aims and characteristics currently associated with young people partaking in creative dance projects seem to be at stake in a practice that favours choreographing problems over composing dances. However, disregarding style and movement language as dominant aesthetic categories may actually enhance accessibility, because it could open up dance to those who do not already have the experience of watching and/or taking part in dance. In this proposal lies an exciting opening for renewed relevance, but also a considerable challenge for the field of dance and participation, as it suggests a revision of the very foundation of our approach to young people and choreography.

----Laura Navndrup Black is Head of the Dance Partnership education and teaches subjects related to dance, pedagogy, participation and creative practice.

COLLABORATORS Matilde Mørk, Lisa Hinterreithner, Laura Viltoft, Ida Mariboe Hansen, Marie Lykkemark Franziska Bork-Petersen (ph.d., post doc, University of Copenhagen) Simon Bayly (ph.d., University of Roehampton).

S C E N E R U M, STE M M E O G AKUSTI K EDDY BØGH BRIXEN

Klage fra 4. række i teatret: Jeg kan ikke høre hvad de siger”. Siden da har jeg været optaget af at finde ud af, hvad den klage egentlig betyder. Kan vedkommende ikke høre, eller kan vedkommende ikke forstå? Eller har vedkommende nedsat hørelse? Tales der for lavt, er der ringe artikulation, er baggrundslyden forstyrrende eller er sproget uforståeligt? Er det fordi, man ikke kan skelne mimikken, eller fordi man har glemt at slukke for strygejernet derhjemme, og det er det eneste, man kan tænke på?

Det er vigtigt, at man kan høre, hvad der bliver sagt i teatret. Alligevel er den manglende taleforståelighed et af de hyppigste klagepunkter blandt teaterpublikummer. I det Københavnske Teatersamarbejdes omverdensanalyse fra april 2015 er akustikken ifølge 85 % af respondenterne den væsentligste omgivende faktor for en god oplevelse med scenekunst. Alligevel ved vi forbløffende lidt om oplevelsen af lyd i teatret. Vi mangler som scenekunstnere, teknikere, arkitekter, instruktører, talepædagoger og publikumsudviklere en egentlig værktøjskasse, når det gælder lyd.

PROJEKTETS AFSÆT OG DESIGN

Jeg beskæftiger mig med lyd, og jeg underviser i lyd. Det betyder, at jeg arbejder med hele processen fra, hvordan lyden genereres, kan bearbejdes og udbredes, til hvordan den når frem til øret og opfattes af den person, der lytter. Det smukke ved dette arbejdsfelt er, at det omfatter mange discipliner, som kræver både en teknisk såvel som en humanistisk tilgang. I KUV-projektet Scenerum, Stemme og Akustik kommer jeg hele vejen rundt. Projektet er en del af et større projekt: Stage, Speech, and Perception, hvor en tværfaglig gruppe har arbejdet - og stadig arbejder - på at finde den viden om lyd i teatret, som er væsentlig.

Et præ-studie (KUV-projektet Stemme i rum) udført med støtte fra Statens Scenekunstskole på Det Kongelige Teater i 2013 viste, at både lyssætning og scenografi er faktorer, der har betydning for taleforståelighed. Samtidig viser undersøgelser fra Det Kongelige Teaters vidensprojekt A Suitcase of Methods, der omhandler publikums oplevelser med scenekunst, det ikke at kunne høre også kan handle om at være usikker på koderne ved et teaterbesøg (Rapport #2 2015).

Der er altså brug for en tværfaglig tilgang, hvor den samlede oplevelse med scenekunst tages i betragtning, og akustiske målinger sammenholdes med perceptionsforskning.

Hovedprojektet Stage, Speech, and Perception udføres af en tværfaglig kernegruppe bestående af tonemestrene på Det Kongelige Teater Karsten Wolstad og Jonas Vest, dramaturg og publikums- og stemmeforsker Anna Lawaetz samt akustikere og undervisere Jan Voetmann og Eddy Bøgh Brixen. Desuden er lyddesigner Rasmus Kreiner tilknyttet dataopsamlingen i forbindelse med måling af publikumsrespons.

I undersøgelsen indgår en større pallette af akustiske målinger på både rum (efterklangstid, lydfordeling, taleforståelighed mv.) og de tilknyttede skuespillere (stemmestyrke, artikulationsrate og talehastighed). Projektet gennemfører endvidere en række interviews med både skuespillere og publikummer, som gennem en mere hermeneutisk tilgang søger at beskrive praksis for oplevelsen af teater.

>

21

Foto: Jonas Vest

23

MÅLET

Målet for hoved- og underprojekterne er, at vi i fremtiden vil have en langt mere kompleks forståelse for, hvordan vi skaber en god teateroplevelse, hvor publikum kan høre, hvad der bliver sagt.

Det betyder, at scenograf og instruktør allerede til modelaflevering har indsigt i hvilke akustiske udfordringer, der ligger i forskellige scenografiske valg – og omvendt vil skuespillerne få en forståelse for, hvad de kan gøre for, at lyden i et givent rum transmitteres bedst muligt til publikum.

Derudover vil vi få en viden om hvilke parametre omkring selve teateroplevelsen, der kan skrues på, så man som publikum føler sig i stand til at høre og dermed forstå en forestilling. Endelig vil vi have specifikke målinger på de forskellige placeringer i teatret, der både er væsentlige, når der arbejdes med forstærkning af lyd, men også vil komme det næste hold af arkitekter til gode. På sigt er det ambitionen at opbygge et laboratorium, hvor en lang række faggrupper kan foretage målinger og eksperimenter med forskellige typer scenekunst uanset typen af rum/ikke-rum. Derudover planlægges der et løbende samarbejde med talepædagoger, scenografer, skuespillere og arkitekter igennem afholdelse af seminarer og workshops. De skal blandt andet afvikles via Den Danske Scenekunstskole og dennes efteruddannelse.

Projektet har indtil videre vist, at årsagen til ”jeg kan ikke høre” bestemmes af mange delfaktorer.

Akustikken er en. Artikulation og stemmestyrke er en anden. Misorientering på grund af lydforstærkning kan være en tredje. Dårlig teleslynge er en fjerde. Dette er faktorer, som findes på afsendersiden. Men på modtagersiden synes at være lige så mange: Forforståelsen for teatret, forventninger til sted og spillere, sproglig tilvænning, hørelsen og mange andre.

VISNING

Den performative visning, der afslutter delprojektet Scenerum, Stemme og Akustik, vil tage os gennem nogle af de scenarier, som illustrerer problemstillinger, der påvirker det, som tilhøreren opfatter.

----Eddy Bøgh Brixen er ansat som lydlærer i en kvarttidsstilling på DDSKS/Iscenesættelse. Den øvrige tid arbejder han primært som selvstændig konsulent og underviser samt som audiospecialist for DPA Microphones.

24

M O V E M E NT MATE R IAL

Foto: Håkan Larsson

RASMUS ÖLME

TWO CONCEPTS AS POINTS OF DEPARTURE

The research project Movement Material revolves around two concepts that have crystallized themselves through my teaching practice during the last four years. The first of these concepts is Genealogy of Movement and the second concept is Movement Material. The first concept, Genealogy of Movement, addresses the question of how a movement comes about. It proposes a differentiation between executing a movement and creating the circumstances for a movement to appear. It means that instead of describing a movement by the effect it has (like for example ”lift your hand”) I propose to look at the movement that generates the lifting of the hand. One could also imagine this in ecological terms – as the difference between planting a specific plant in a specific place or building an environment that is prosperous for a specific specie and thus allowing it to flourish. The second concept, Movement Material, questions the ontological status of movement. Can a movement be material? Dance has a reputation for being the most ephemeral art form. A movement is only there when it happens and then it is gone forever. Although this is also true for other art forms within the performing arts, dance has for some reason been given (and taken on) this role. I would like to challenge the immaterial understanding of movement and instead advocate a materialist approach. With this approach, the immaterial movement is seen as becoming materialized through the material body.

25 METHOD AND COLLABORATORS

Most artistic research done in relation to dance has been expressed through choreography. This research project focuses on movement itself. What movement skills can the materialist approach generate? How can movement be seen as a form of thinking in its own right? By approaching these questions through movement, the research project aims at contributing to a development of the art form itself. The research is conducted through my own studio practice in dialogue with Chrysa Parkinson, professor at DOCH/Uniarts (SWE) and head of the MA program New Performative Practices. To ensure a broader feedback system guests will be invited to observe the studio practice. Afterwards, they will be interviewed. There will also be a working period with the group Svärmen (the Swarm) consisting of Linda Adami, Dan Johansson, Tilman O’Donnell, Maria Öhman and myself. Both my own studio work and the group work will result in presentations. The theoretical framework of the project is within the field of New Materialism. I will mostly focus on writings by contemporary feminist writers (notably Karen Barad, Donna Haraway and Elizabeth Grosz) supplemented by seminal philosophers within the materialist tradition (notably Baruch Spinoza, Friedrich Nietzsche and Gilles Deleuze).

FIELD TRIPS AS A WAY OF FINDING INSPIRATION IN NEIGHBOURING FIELDS OF MOVEMENT

During the course of the project two field trips will be carried out. The purpose of both trips is to explore movement approaches outside the field of dance and choreography. In April 2017 (as I write this) I will take part in the event Movement Camp 2017 organized by Ido Portal. 150 practitioners of movement in different fields, such as martial artists, free runners (traceur), athletes and training aficionados will attend a week of intense training of various movement principles. The destination of the second field trip is Taipei, Taiwan. I will visit Hu Chia who I met for the first time in 1999. Hu Chia is a performing artist and now teaches the kung-fu style he was studying when we first met. Since our first encounter, I have derived a lot from the movement principles I learned from him. The visit to Taipei is a chance to revisit his teachings and exchange experiences that I have gained in the meantime from working with the principles.

DOCUMENTATION

The project will experiment with two forms of documentation. The first format is an interactive portable museum, inspired by Marcel Duchamp work Boite en valise. The second format is a kind of lecture performance in which I present documented material through speaking and drawing. The live image of the drawing will be projected on a screen. I worked with both of the documentation formats during my PhD research (DOCH/Uniarts 2008-14) and in this research project I wish to further develop them.

----After a career as a dancer, Rasmus Ölme formed the group REFUG in 2001, which produced and performed works until 2008. Afterwards, he started his PhD studies at DOCH/Uniarts in Stockholm and successfully defended his thesis 6 years later. Since January 2015 Rasmus has been the head of the Dance and Choreography Program at DDSKS.

26

AFGANG 2017 SELVSTÆNDIGE AFGANGSPROJEKTER I løbet af festivalen præsenteres 36 selvstændige afgangsprojekter, som er resultatet af de studerendes kunstneriske udviklingsarbejde.

KUA-afgangen vægter udviklingen af det personlige kunstnerskab og den eksperimenterende undersøgelse af scenekunstens udtryksmuligheder. Det vil sige, at den studerende udfordres til at arbejde selvstændigt og projektorienteret ud fra spørgsmål som: Hvordan vil du udfordre dig selv som kunstner? Hvad er du optaget af i din faglighed?

Scenekunstskolen lægger vægt på, at refleksionen:

→

→

→

Omhandler processen fra projektbeskrivelsen til værk.

Sætter fokus på koblingen mellem metodevalg, proces, undersøgelsesresultat og eksisterende viden på feltet.

Deler de erkendelser, der er opnået gennem processen.

27

Foto: Martin Dam Kristensen

B O L E T TE NØRREGAARD BANG S kuespil

AMELIA KASAKOVE Dans og k o re o g ra f i

FERDINAND FA L S E N H I I S

ANNA LEA OURØ

S kuespil

Da n s o g k o re o g ra fi

ALEX EMIL ELIASEN D a n s o g k o re o g ra fi

S E B A STI A N H E N RY A A G A A R D-W I L L I A M S S kuespil

JOHAN SARAUW S cen e i n s tru k ti o n

JEPPE KAAS VAD Dans og k o re o g ra f i

RASMUS B L A D BJ Ø R K V A D

S TU D E R E N D E

Da n s o g k o re o g ra fi

EMILIE GREGERSEN M A RTI N NYB O R G S ceneinstruk t ion

Da n s o g k o re o g ra fi

28

EVA LENDORPH S c e n o graf i

FREDERIKKE DALUM Sc e n o g ra fi

RIIKKA L A U R I L E HTO Da n s o g k o re o g ra fi

JULIE JEZIORSKI JENSEN Sk ues pi l

LYD I A M A R G A R E TA E L I S A B E TH Ö STB E R G D I A K ITÉ

I N G R I D-MAR I E TH O R L A C I U S S kuespil

Dans og koreografi

J U N E K ATH R I N E LYSJ Ø

ORIANE PA R A S

Dans og koreografi

Da n s o g k o re o g ra fi

P E TE R SCHLIE HANSEN ANNE SOFIE W A N STR U P

S kuespil

S kuespil

MARIE BRU EIDE D a n s o g ko re o g ra fi

KARIN BERGMAN D a n s og koreograf i

D O RT H E S C M I DT S C H O U S ce n e p ro d u k ti o n

29

ANNA LADAS F o restillingsledelse o g rek v isit

L U K A S B E N E D I KT R A C KY

STU DER ENDE

Da n s o g k o re o g ra fi

E L R OY VILLUMSEN ANNA MARIA WALDELIUS Lys

Lys

REBECKA OLIVIA B E R C HTO L D Da n s o g k o re o g ra fi

RUMLE DONS S c e n eproduk t ion

ROSA EMILIA SVENN D ans og koreografi

V I N C E NT JONSSON Da ns og k oreograf i

RUNE ABEL AAGAARD Lyd

LOUISE V O I GT N AYA MOLL OLSEN

STA N L E Y BAKAR

D a n s o g k o re o g ra fi

S kuespil

F o re s ti l l i n g s l e d e l s e o g re k vi s i t

30

KU N STN E R I S K U D V E KS LI N G SAR B EJ D E: KU V S O M M Ø D E M E LLE M TAN KE FO R M E R LAURA LUISE SCHULTZ

Værdien af Scenekunstskolens KUV-projekter er ikke mindst mødet mellem forskellige tanke- og erfaringsformer. Jeg har været heldig at deltage i et par KUV-projekter ved Den Danske Scenekunstskole som ekstern refleksionspartner, og det har været fantastisk lærerigt og inspirerende at få indblik i de kunstneriske arbejds- og udviklingsprocesser på skolen. Omvendt håber jeg, at jeg med min akademiske baggrund har bidraget til at styrke den kritiske refleksion, som er så central for den kunstneriske udviklingsproces. Ikke fordi denne refleksion skal have en akademisk form, men fordi der er brug for at udvikle forskellige rammer og formater for, hvordan vi reflekterer over og udveksler erfaringer med kunstnerisk vidensproduktion.

Selvom kunst og videnskab er forskellige erkendelsesformer, er de også indbyrdes forbundne og kan berige og udvikle hinanden. Som forsker i et æstetisk fag – Teater- og Performancestudier – er jeg en del af den kontinuerlige dialog og vidensdeling, der er med til at formidle og forankre scenekunstens betydning i en større samfundsmæssig sammenhæng. Denne fælles refleksion over kunsten er en helt central og integreret del af kunstens virkemåde: I mødet med kunstværket reflekterer vi over dets fremstilling af verden, og denne refleksion deler vi med hinanden i en fælles samtale. På den måde er kunsten med til at definere et samfunds offentlighed, hvis vi forstår offentlighed som fælles samtalerum.

Både kunst og videnskab indgår i veletablerede diskursive systemer og deloffentligheder, hvorigennem de videnskabelige resultater eller de kunstneriske indsigter deles, diskuteres, afprøves, bevares og videreudvikles. Vi har kunstinstitutioner, publikationskanaler, medier og ikke mindst uddannelsesinstitutioner, som ganske vist alle er under pres og omdefinering i disse år, men som ikke desto mindre fortsat huser og rammesætter produktionen, receptionen og den fælles samtale af og om kunst og forskning.

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed lægger sig et sted imellem disse etablerede systemer, fordi det er en kritisk, undersøgende refleksion baseret på en kunstnerisk praksis. Derfor har der pågået et arbejde gennem de seneste 10-20 år med at udvikle både diskursive og institutionelle rammer for denne refleksion og dens udbredelse og bevaring. Hvordan sikres vidensdelingen af den kunstneriske udviklings resultater – ud over dens effekt på den enkelte deltagende kunstners egen praksis? En af de største udfordringer for kunstneriske forsknings- og udviklingsprojekter er netop, hvordan resultaterne kan formidles i en form, som gør dem alment tilgængelige, og som samtidig er tro mod den kunstneriske tanke og udtryksform.

Hvordan kan man fx insistere på at forholde sig analytisk kritisk snarere end blot deskriptivt til resultaterne af et kunstnerisk udviklingsprojekt – uden at ende i en akademisk eller videnskabelig form? Én mulig måde kan måske være at skabe sine egne begreber inde fra den kunstneriske praksis. I stedet for at overtage begreber fra filosofi og teori kan man blive opmærksom på det sprog og de ord, man selv anvender i og om sin kunstneriske praksis, og forsøge at definere dem så klart som muligt.

31

En anden måde er at gøre selve den uklare afgrænsning af KUV-projekterne – deres dobbelthed mellem kunstnerisk praksis og kunstnerisk forskning – til en styrke. Lidt ligesom performancebegrebet har formået kontinuerligt at forskyde sig og dække et uafgrænseligt felt af fænomener og praksisformer, samtidig med at ordet rent faktisk stadig rummer et særskilt begrebsindhold, som hjælper os til at skelne mellem forskellige former for kunst og social praksis. Tilsvarende har KUV som praksis mulighed for at gå på tværs af ellers adskilte tankesystemer og forholde sig kreativt til konventionerne inden for både kunst og videnskab og samtidig trække på de erfaringer og etablerede formater, som eksisterer i begge felter.

For jeg oplever faktisk, at KUV-projekterne har deres store styrke i den måde, de bringer forskellige mennesker, traditioner, arbejds- og udtryksformer sammen på. De to projekter, jeg har været involveret i, er begge karakteriseret ved en grundlæggende flerstemmighed, som selvfølgelig er et grundvilkår i scenekunsten, men som styrkes yderligere på tværs af faglige og institutionelle grænser i KUV-projekterne. De er begge karakteriseret ved en stor kompleksitet, hvor de allerede i deres grundlæggende projektdesign aktiverer en række forskellige grupper og fagligheder og desuden rummer både kunstneriske og pædagogiske udviklingsperspektiver.

Det ene projekt var grundlæggende et samarbejdsprojekt mellem Dramatikeruddannelsen og Forfatterskolen om nye formater for teaterteksten og arbejdet med den i iscenesættelsesprocessen.

Ud over studerende og undervisere fra de to uddannelser deltog også studerende og undervisere fra Scenekunstskolens øvrige linjer samt eksterne partnere fra universiteter og kunstinstitutioner.

Det andet projekt krydsede målrettet film, teater og billedkunst, inddrog skuespillere og hverdagseksperter, kunstnere og filosoffer, benyttede processuelle workshopformater og opererede med (mindst) ét færdigt afrundet værk. Begge projekter har affødt seminarer, filmdokumentationer og publikationer.

Det er allerede et vældigt output og en vældig rækkevidde i forhold til projekternes ganske specifikke fokus og udformning ud fra skolen og de involverede kunstneres interesser. Måske er denne evne til at skabe reflekterende samtalerum og samarbejder på tværs af fagligheder i virkeligheden KUV-projekternes største styrke og værdi.

----Laura Luise Schultz er lektor i Teater- og Performancestudier, Københavns Universitet, hvor hun bl.a. forsker og underviser i avantgarde- og performanceteater samt samtidsteater.

F O R K U N STN E R I S K U D V I K L I N G S V I R K S O M H E D O G S E LV STÆ N D I G E A F G A N G S P R OJ E KTE R PÅ D E N D A N S K E S C E N E K U N STS K O L E, K Ø B E N H A V N

FESTIVAL

VEJLEDERE

E D DY B Ø G H B R IXE N HENNING SILBERG C H A R L OT TE M U N K S Ø BARBARA WILSON ANDREAS LIEBMANN INGER EILERSEN KI M H E LW E G MICHAEL BREINER RASMUS ÖLME M A D S TH YG E S E N MODULANSVARLIG

INGER EILERSEN P R O D U C E NTE R

SIGNE ALLERUP TR I N E V A L E NTI N P R O D U KTI O N S L E D E R

OLE ANDERSEN P R O DJ E KTA N S V A R L I G

J E P P E L A W A E TZ TE K N I K E R E

A L L E D A G E F R A 9 - 17

D A N S K E S C E N E K U N STS K O L E P E R K N UTZ O N S V E J 5 1 437 K Ø B E N H A V N K DEN

29.05 - 02.06 2017

L E I F P E TE R S E N I N U K TH O M S E N