Zara Palmquist SIMON LEA by Den Danske Scenekunstskole

Simon Lea

ROLLELISTE: SIMON LEA LILLE PIGE ASTRID EN MOR (Astrids mor) TO BØRN LILLE PIGE IDA EN MOR (Idas mor) EN FAR ( Idas far) LILLE PIGE KLARA LILLE PIGE MIE EN LILLE PIGE LILLE PIGE SIF EN MOR (Sifs mor) MAND LILLE DRENG KARL EN FAR (Karls far) EN MOR (Karls mor) EN LILLE DRENG BORGER 1-22 POLITICHEF SEKRATÆR JUSTITSMINISTER BLOMSTERSÆLGER I PARFORHOLD 1 I PARFOLHOLD 2 NYHEDSVÆRT IDRÆTSLÆRER TUMULT FIN GÆST HØNSE

EN POLITIBETJENT Der er mange karakterer i spil, men der er aldrig mere end fem karakterer på scenen af gangen. Karaktererne har skilte om halsen, som indikerer, hvad deres funktion og/eller hvem de er i bysamfundet. De 22 borgere har alle et skilt på, hvor der blot står BORGER. SIMON LEA er den eneste karakter uden et skilt på, hendes navn står på hendes bluse.

1.SCENE En gårdhave i en storby. Det er forår og solen skinner. LILLE PIGE ASTRID står alene med hænderne for øjnene og synger en remse, hun leger en form for gemmeleg. EN MOR er i gang med at lappe sin cykel. SIMON LEA står på kanten af scenen. Hendes skygge er svagt markeret, man ser hende kun, hvis man ved, at hun er der. På jorden ligger en rød bold. LILLE PIGE ASTRID Ulven farer gennem skoven. Huden flapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. Hvem har dræbt? Hvor mange er slået ihjel? Huden klapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. (Peger ud i luften.) Du er ude. (Tager hænderne op for øjnene igen) Ulven farer gennem skoven. Huden flapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. Hvem har dræbt? Hvor mange er slået ihjel? Huden klapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne.... Du er ude... Ulven farer/ EN MOR Hold nu op med at lege den leg. LILLE PIGE ASTRID Ulven farer gennem skoven. Huden flapper/ EN MOR Stop sagde jeg. LILLE PIGE ASTRID Ulven farer gennem skoven. Huden flapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne/

EN MOR Hold så op, jeg vil ikke have, du synger om den slags. LILLE PIGE ASTRID (hviskende, mens EN MOR taler til hende.) Ulven farer gennem skoven. Huden flapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. Hvem har dræbt? Hvor mange er slået ihjel? Huden klapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne.... Du er ude... Ulven farer. EN MOR Altså, kan du ikke finde på noget andet at lege? Hvor er de to børn? Kan du ikke sjippe med dem?(EN MOR har nu repareret sin cykel.)Vi tager af sted så snart, din cykel også er fikset. Er du med? Hører du? EN MOR går ud. LILLE PIGE ASTRID leger videre i stilhed, mens NYHEDSVÆRT kommer frem på en skærm. NYHEDSVÆRT Hvem er morderen? I nat identificerede politiet liget af en lille pige ved navn Klara. Det er det andet barnemord, som er sket indenfor det sidste halve år. Liget blev fundet i havnen af en borger, politiet mener at se en forbindelse mellem mordene, begge piger er fundet i havnen i sorte plastiksække, svælget ødelagt. Politiet vil ikke komme nærmere ind på detaljerne, men de er på sagen, og vi følger selvfølgelig begivenhedernes gang her på redaktionen. SIMON LEA´S skygge træder tydeligere frem. Hun går hen til den røde bold og triller den hen til LILLE PIGE ASTRID. SIMON LEA Sikke en fin bold. LILLE PIGE ASTRID

mm. SIMON LEA Hvad hedder du? LILLE PIGE ASTRID Astrid.

SIMON LEA Hvorfor leger du ikke med de andre børn? LILLE PIGE ASTRID Fordi. De gider ikke lege bold. LILLE PIGE ASTRID kaster bolden til SIMON LEA, de kaster bolden et par gange til hinanden. SIMON LEA går, LILLE PIGE ASTRID løber efter. EN MOR kommer ind med en barnecykel. EN MOR Så er den fikset Astrid... Astrid.... din cykel er lappet... Astrid hvor er du? Kom nu frem, jeg gider ikke den dumme leg..... Astrid... Astrid. TO BØRN kommer sjippende ind på scenen. De taler i munden på hinanden, når de svarer EN MOR. EN MOR Har I set Astrid? TO BØRN Nej.. nej.

EN MOR Legede I ikke med hende lige før? TO BØRN Hun kom ikke med os. Vi ville hellere sjippe, Astrid hun, hun ville lege med bolden, men vi ville hellere sjippe. EN MOR Legede hun ikke her med bolden? TO BØRN Det ved vi ikke. EN MOR Hmm. TO BØRN sjipper videre, mens EN MOR leder videre. EN MOR Astrid... Astrid. 2.SCENE På et gadehjørne i nærheden af gårdhaven. BLOMSTERSÆLGER står med en buket blomster, LILLE PIGE ASTRID går hen til ham, hun har den røde bold under armen, SIMON LEA står afsides, det er kun hendes skygge, der kan ses. BLOMSTERSÆLGER Min damer og herrer, blomster, blomster, blomster. Mine damer og herrer, blomster, blomster, blomster. Blomster til de store og blomster til de små.

LILLE PIGE ASTRID Jeg vil gerne have en blomst. BLOMSTERSÆLGER Så må du spørge din søster om penge. LILLE PIGE ASTRID Skal jeg spørge pigen om penge? BLOMSTERSÆLGER Sig til hende at blomster koster tyve kroner. LILLE PIGE ASTRID løber hen til SIMON LEA og får tyve kroner. Hun løber hen til BLOMSTERSÆLGER , betaler og får en blomst. LILLE PIGE ASTRID løber tilbage til SIMON LEA med blomst og bold i armene, de går. BLOMSTERSÆLGER Blomster, blomster , blomster. Blomster til de store og blomster til de små. I ET PARFORLD 1 og 2 kommer ind, de ser BLOMSTERSÆLGER og beslutter sig for at købe en blomst. I ET PARFORHOLD 1 vælger forskellige blomster ud. I ET PARFORHOLD 2 Den der er ikke så pæn, neaj heller ikke den der. I ET PARFORHOLD 1 Skal vi lade være med at købe en blomst? I ET PARFORHOLD 2 Selvfølgelig skal vi have en blomst.

EN MOR kommer ind med den lille barnecykel og går hen til BLOMSTERSÆLGER. I ET PARFORHOLD 2 begynder at vælge blomster ud. EN MOR Har du set en lille pige på den her højde og blå bukser? I ET PARFORHOLD 1 Er det for sjov? I ET PARFORHOLD 2 Hvad mener du? I ET PARFORHOLD 1 Orange er en hidsig farve. I ET PARFORHOLD 2 Det er da en fin farve. BLOMSTERSÆLGER De er alle flotte, hvis I ikke kan bestemme jer, skal det være mig en fornøjelse at vælge en til jer. EN MOR En pige, en lille pige på den her højde. BLOMSTERSÆLGER Øjeblik... Røde, hvide, orange hvilken én skulle det være? I ET PARFORHOLD 1 og 2 beslutter sig endelig for en blomst, smiler til hinanden og leder efter penge.

I ET PARFORHOLD 1 Jeg har glemt min pung. I ET PARFORHOLD 2 Klart. I ET PARFORHOLD 1 Hvad mener du med det? I ET PARFORHOLD 2 Du glemmer altid din pung. EN MOR Har du set en pige i blå bukser?

I ET PARFORHOLD 2 tager sin pung frem, betaler BLOMSTERSÆLGER, de går. BLOMSTERSÆLGER Så siger jeg tak og fortsat god dag... Røde, hvide, orange hvilken én skulle det være? EN MOR Har du set en lille pige? BLOMSTERSÆLGER En pige?... Ja der var en pige, hun købte en blomst med sin søster. EN MOR Søster!.. Astrid har ikke nogen søster.

EN MOR ryster på hovedet af BLOMSTERSÆLGER, som om BLOMSTERSÆLGER kun har blomster i hovedet og som om hun selv, kun har en LILLE PIGE ASTRID i hovedet. BLOMSTERSÆLGER Så var det nok ikke hende. Blomster, blomster, blomster, blomster til de større og blomster til de små. EN MOR går videre og ud af scenen, mens hun kalder. EN MOR Astrid... Astrid. Den røde bold hopper ind på scenen. Man hører EN MOR skrige. EN MOR ASTRIIIIIIIID. 3. SCENE Ved et busstoppested. SIMON LEA står alene ved busstoppestedet, BORGER 1 stiller sig ved siden af hende. LILLE PIGE IDA kommer ind på scenen med EN MOR og EN FAR. LILLE PIGE IDA hiver efter vejret, EN MOR tager fat i hende, prøver at ruske i hende, slår hende på ryggen. EN FAR Hvad er der galt med hende? EN MOR Hun har fået noget galt i halsen. Det er skarpt, det er en skarp genstand. (til LILLE PIGE IDA.) Hvad er det? Sidder det fast?

(til EN FAR.) Det sidder fast, hun bliver kvalt. EN FAR Slå hende på ryggen. EN MOR Slug det, prøv at sluge det. EN FAR Hvad er det? Har du fået noget galt i halsen? EN MOR Så hold dog op med at spørge. Gør noget! EN FAR Kom så, host! Host det op. LILLE PIGE IDA hvæser og gisper, øjnene spiles ud. EN MOR Hun går i panik. Hun går i panik. Så gør dog noget. EN MOR slår ud efter EN FAR. EN FAR Du skal heller ikke give hende lov til at tygge tyggegummi. EN MOR Hvad snakker du om? EN FAR

Hun sluger det, det ligger sig om luftrøret. EN MOR Så kunne det jo være at DU! Du som en far bad hende om at lade være. LILLE PIGE IDA gisper og er snart ved at besvime. EN MOR og EN FAR har fokus på LILLE PIGE IDA igen. EN FAR Jeg ringer efter en ambulance. EN MOR henvender sig til SIMON LEA og BORGER 1. EN MOR Hjælp os. Så hjælp dog! SIMON LEA går hen til dem, rører LILLE PIGE IDA på ryggen, det får hende til at trække vejret igen. SIMON LEA Er det væk nu? EN FAR Kommer det ud? EN MOR opdager, at LILLE PIGE IDA er begyndt at trække vejret igen. EN MOR Pyha, pyha, så kom det ned, så kom det ned... Hvad var det? Var det noget skarpt? EN FAR Slugte hun det!

EN MOR kikker vredt på EN FAR. EN FAR Jeg tror det er bedst, vi tager på hospitalet. LILLE PIGE IDA Der var ikke noget. EN MOR Hvad mener du med det? Du kunne ikke trække vejret. LILLE PIGE IDA Men der var ikke noget. EN MOR Hvorfor kunne du så ikke trække vejret? LILLE PIGE IDA Det ved jeg ikke, det kom bare, det pressede i halsen, men der var ikke noget. EN MOR Altså... Det var sødt af dig at hjælpe. Tak for hjælpen. EN MOR, EN FAR og LILLE PIGE IDA går ud af scenen, SIMON LEA kikker efter hende, de kikker længselsfuldt efter hinanden. 4.SCENE NYHEDSVÆRT kommer frem på en skærm. NYHEDSVÆRT

Breaking news. Live fra studiet. Har terroren fundet endnu et offer? En lille pige ved navn Astrid er forsvundet. Hun forsvandt fra en af byens gårdhaver i går. Det eneste spor politiet har at gå efter i sagen, er en rød bold, som den lille pige Astrid legede med. ”Astrid legede med bolden, men vi ville hellere sjippe” udtaler To børn, som var i gårdhaven samme dag. Politiet mener muligvis, at den lille pige Astrid er bortført af barnemorderen. Gerningsmanden formodes at være en mand eller kvinde, og jeg gentager, alle som ved noget, opfordres til at henvende sig til politiet. I aften foran Rådhuspladsen vil der blive holdt en mindehøjtidelighed for den lille pige Klara, vi følger selvfølgelig begivenhedernes gang her på redaktionen. 5.SCENE Rådhuspladsen. BORGER 2, 3, 4 står med fakler/lightere i hænderne og snakker. BORGER 2 Det må være den første pligt som mor og som far at fortælle deres børn, at det er farlige tider. Det er ikke tider til at lade sine børn gå og lege i alene i gårdhaverne, frihed til fri bevægelighed er godt, men vi skal passe på i de her tider. Tingene er ikke, som de ser ud til. Jeg mener slikkepinde, og hvad ved jeg, er morderens våben. BORGER 3 Fuldstændig, fuldstændig rigtigt. BORGER 2 Angsten hos befolkningen vokser, politiet fortæller ikke noget. De siger hele tiden, at de er på sporet, ja på sporet, på sporet af hvad? Vi får ikke noget at vide. BORGER 3 Ja. TUMULT kommer ind og stiller sig lidt afsides fra BORGER 2, 3, 4.

BORGER 2 Og jeg bebrejder dem ikke, politiet står overfor en kæmpe opgave, kæmpe! BORGER 4 Ja. BORGER 3 Hold op med at skubbe! BORGER 4 Jeg skubber ikke. BORGER 3 Hold så op med at skubbe. BORGER 2 Morderen har ikke efterladt sig nogen spor, ikke et eneste. BORGER 3 Altså... hold op. BORGER 4 Jeg skubber ikke, det er dem derovre, som skubber. BORGER 2 Stop det skubberi. BORGER 3 Jeg prøver alt, hvad jeg kan for at stå stille... det er dem derovre, som skubber. BORGER 2

Hvad laver de? BORGER 3 Jeg ved det ikke, jeg kan ikke se, hvad de laver, de står i en klynge. BORGER 4 Hvad laver de? BORGER 3 Det ved jeg ikke. TUMULT går igen. BORGER 4 Ih, hvor er det irriterende. BORGER 2 Det var dog helt vildt. Efter lidt tid kommer der ro blandt BORGER 2, 3, 4 og de kan stå stille igen. BORGER 4 Det var rart... så, nu går Justitsminister op på scenen, så kommer der nok en tale. BORGER 2 Men det jeg ville sige. Hvad er han for en? Hvem er han! Hvor gemmer han sig? Hvor kommer han fra? Ingen ved det. BORGER 3 Der er ikke noget at sige til, at folk er bange. Politiet tjekker alt! Alt! Alle som går på gaden.

BORGER 2 I går ville En politibetjent tjekke mig, jeg sagde, hvad vil du det for? Jeg har ikke gjort noget ulovligt, ligner jeg måske en barnemorder? Nå nej, eller det kan jeg da godt se, men instrukserne er, at vi skal tjekke alle, sagde En politibetjent. Så sagde jeg se den dame, der går der, tjekkede I hende? Gjorde I det? Og det havde de godt nok ikke gjort, men mig, mig ville de se papirer på. Så sagde jeg, I kan rende mig, jeg mener, jeg har ikke gjort noget ulovligt. BORGER 3 og 4 kikker mistænksomt på BORGER 2. BORGER 3 Hvad! Hvad er der?... hvad er det?! BORGER 2 Men du viste dine papirer ikke? BORGER 3 Begynder du nu også. For en stund er der akavet stilhed mellem BORGER 2, 3, 4. BORGER 4 Ja ja. Det er det, jeg siger, de forældre de skal holde bedre øje med deres børn. BORGER 2 Det er det, jeg siger, der skal holdes øje med de børn. BORGER 2, 3, 4 nikker i samhørighed. 5.SCENE

Efter mindehøjtideligheden på JUSTITSMINSTER´S kontor. JUSTITSMINSTER lytter uroligt til NYHEDSVÆRT. NYHEDSVÆRT ”Breaking news. Live fra studiet. ”Hvis ingen vil kalde mit navn, må jeg selv sørge for at komme til orde: I den tomme nat opløses alle stemmer, sort galde trænger ind, sætter sig i kødet, det er på tide at blive i tabet, hvor end du er, du, en sulten hund tror kun på kød, mærk dit kød, mæd det”. Sådan skriver morderen i en e-mail, som redaktionen netop har modtaget. Det har ikke været muligt at spore IP- adressen eller lokalitet, hvorfra mailen er sendt, og det er også lidt svært at forstå, hvad mailen egentligt betyder, men politiet er på sagen. Vi følger selvfølgelig/ JUSTITSMINISTER slukker for lyden og ringer til POLITICHEF, som derefter også kommer ind, de to står ikke i samme rum. JUSTITSMINISTER Jeg forstår det ikke, vi har gjort alt for at forebygge en sådan sindssyge. POLITICHEF Jeg hører, hvad du siger Justitsminister, og vi gør alt hvad vi kan/

JUSTITSMINISTER Er det en trussel? Det er jo sindssygt, manden er jo klart et psykisk tilfælde. Han får nydelse af at få sine ord blive dækket i medierne. Den her sag kan blive farlig for os, hvis befolkning tror, at vi ikke kan håndtere det. POLITICHEF Vi kontaktede straks nyhedsredaktionen, måske de alligevel havde sporet IP- adressen, men forgæves. De vidste ingenting, vi mistænker dem for at holde informationer tilbage pga. kildebeskyttelse. Jeg er skuffet over redaktionen, men vi er på sagen.

SEKRATÆR kommer ind og går hen til POLITICHEF. JUSTITSMINISTER Det her må ikke udvikle sig, hvilken skrækkelig effekt det kan komme til at få i den offentlige bevidsthed. POLITICHEF Øjeblik. JUSTITSMINISTER Vi må ikke fremstå usikre. POLITICHEF Forbindelsen ryger Justitsminister. POLITICHEF holder hånden over sin telefon og taler med SEKRATÆR POLITICHEF Har de fundet noget nyt på IT-afdelingen? SEKRATÆR Mailen er blevet sendt fra en netcafé. POLITICHEF Har I fået fat i deres overvågningsvideoer? SEKRATÆR Kablerne til deres overvågningskameraer blev klippet over i går aftes, de har intet fra det sidste døgn. POLITICHEF Satans. SEKRATÆR Ja.

POLITICHEF Hvad er det for en sindssyg mand, der skriver sådan en gang uforståeligt lort. SEKRATÆR Personen... personen, vi ved endnu ikke om det er en mand eller kvinde. POLITICHEF tager sin telefon op til øret igen. POLITICHEF Så er forbindelsen stabil igen. JUSTITMINSTER Du vender tilbage, når du ved mere, det her skal forsvinde hurtigt. POLITICHEF Javel Justitsminister. 7. SCENE Ved et busstoppested. LILLE DRENG KARL og EN MOR venter på bussen, han snøfter. BORGER 5 stiller sig ved siden af dem. BORGER 5 Hvad er der i vejen med dig? EN MOR Han har mistet sin slange, han havde den i sin lomme til mindehøjtideligheden, lige pludselig så smuttede den ud, det plejer den aldrig at gøre, vel skat? EN LILLE DREN KARL

Vi ledte og ledte mellem de andres ben, men det var alt for mørkt til at kunne se den. Den ikke er vant til at være ude så sent om aftenen, så blev den bange. LILLE DRENG KARL snøfter igen. BORGER 5 Lille dreng dog. BORGER 5 roder i sin lomme og finder en karamel og rækker den til LILLE DRENG KARL. SIMON LEA stiller sig ved siden af dem BORGER 5 Her, lidt sukker hjælper på humøret. EN MOR tager fat i LILLE DRENG KARL´S hånd. EN MOR Ellers tak, han har lige spist. SIMON LEA (Hvisker.) Angsten for de sultne mænd. LILLE DRENG KARL Nej, jeg har ikke. EN MOR Stille. EN MOR klemmer LILLE DRENG KARL´S hånd. De står alle i stilhed og venter på bussen.

8.SCENE På gaden, ikke så langt væk fra den afsluttede mindehøjtidelighed. MAND står på gaden, LILLE PIGE IDA løber hen til ham. BORGER 6, 7 står i nærheden og snakker. LILLE PIGE IDA Ved du hvad klokken er? MAND den er mange, nu skal jeg finde mit ur... skal du ikke hjem? LILLE PIGE IDA Det var bare fordi jeg. MAND Hvor bor du? BORGER 6 Hov hov, hvad sker der her? Hvorfor henvender du dig til en lille pige? BORGER 7 Hov hov, generer manden dig? BORGER 6 Hvorfor generer du pigen? BORGER 7 Generer han dig? BORGER 6 Du skal lade pigen være, er du med?

LILLE PIGE IDA løber sin vej. MAND Hun spurgte mig, hvad klokken er? BORGER 7 Hvad rager det dig, hvor pigen bor? BORGER 6 Hvad vil du med den lille pige? MAND Ingenting, ingenting! BORGER 7 (tager fat i MAND.) Du skal holde op med at opsøge små piger, er du med. MAND Giv slip, slip mig. BORGER 8 kommer ind på scenen, ser skænderiet og går derhen. BORGER 8 Hvad sker der her? MAND Jeg startede ikke, hun kom til mig. BORGER 6 Han chikanerer små piger på gaden.

MAND Nej nej, hun kom til mig. BORGER 8 Hvad vil du med en lille pige? MAND Ingenting, ingenting. BORGER 7 Slå ham, slå ham i ansigtet. BORGER 6 Er du en morder. BORGER 8 Slå ham! Slå ham! MAND Lad mig være. BORGER 8 Morder! BORGER 6 Politi! Politi! MAND Jeg har ikke gjort noget. BORGER 7

Politi, politi. BORGER 6,7, og 8 slæber MAND ud af scenen. 9. SCENE

I ET PARFORHOLD 1 og 2´S lejlighed. I ET PARFORHOLD 1 sidder på en stol og venter på at I ET PARFORHOLD 2 kommer hjem. I ET PARFORHOLD 2 kommer ind, smider taske og jakke fra sig i træthed.

I ET PARFORHOLD 1 Hvorfor tog du ikke med til mindehøjtideligheden?

I ET PARFORHOLD 2 Skal vi snakke om det nu.

I ET PARFORHOLD 1 Jeg vil bare gerne vide, hvorfor du ikke ville med?

I ET PARFORHOLD 2 Jeg orker ikke at tale med dig, når du er i dét humør, jeg ved godt, hvad du er ude på.

I ET PARFORHOLD 1 Hvad er jeg ude på?

I ET PARFORHOLD 2 Du ved udemærket godt, hvad jeg mener.

I ET PARFORHOLD 1 Jeg ved ikke, hvad du mener. Du sagde til mig, at du gerne ville med.

I ET PARFORHOLD 2 Jeg blev forhindret, og hver gang du spørger mig om sådan noget, bliver du så klynkende. I ET PARFORHOLD 1 Hvad med dig selv? I ET PARFORHOLD 2 Hvad med mig? Jeg kommer hjem fra arbejde, det har været pisse hårdt, jeg er psykisk drænet, og så begynder du på det der helt ud af den blå luft, du vil altid skændes, altid.

I ET PARFORHOLD 1 Jeg skændes ikke. I ET PARFORHOLD 2 Der er noget galt med dig, det er ikke normalt at blive anklaget på den måde hele tiden.

I ET PARFORHOLD 1 Jeg anklager dig ikke, jeg forsøger bare at finde ud af, hvorfor du ikke ville med.

I ET PARFORHOLD 2 Hele tiden beskyldninger. I ET PARFORHOLD 1 Det var ikke det jeg mente, hvorfor gør du det her imod mig?

I ET PARFORHOLD 2 Gør hvad imod dig? Det er dig, der starter med at anklage mig, hvad forventer du? At jeg bare skal finde mig i at blive beskyldt for alt muligt?

I ET PARFORHOLD 1 Det er lige meget, du tog ikke med, selvom du sagde, at du ville med.

I ET PARFORHOLD 2 Hvis du ikke var så omklamrende hele tiden kunne det være, at jeg havde lyst til at tage med. I ET PARFORHOLD 1 bliver stille.

I ET PARFORHOLD 2 Hold op med at se på mig på den måde. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i det, jeg finder mig ikke i at blive anklaget på den måde... stop!, stop for satan, stop med at glo sådan på mig, ellers/ I ET PARFORHOLD 1 Ellers hvad? Så Hvad? I ET PARFORHOLD 2 Jeg kan ikke holde ud at være her.

I ET PARFORHOLD 2 går ud.

I ET PARFORHOLD 1 Hvis du var taget med, så var det aldrig sket. I ET PARFORHOLD 2 kommer ind igen.

PARFORHOLD 2 Hvad var aldrig sket? I ET PARFORHOLD 1 Der var så mange mennesker og lys og alt muligt. Der kom Tumult, folk begyndte at skubbe, de mosede rundt, mosede helt vildt. Og så kom den her underlige pige, hun stillede sig lige foran mig, jeg prøvede at holde fast i én, som stod ved siden af mig, hun skubbede mig lige i maven, og så faldt jeg/ I PARFORHOLD 2 Og så? Hvad skete der så? I PARFORHOLD 1 Så begyndte det at bløde, så blødte det. I ET PARFORHOLD 2 Nej. I ET PARFORHOLD 1 Jo! I ET PARFORHOLD 2 Skat. I ET PARFORLD 1 Hvis du var taget med, så var det aldrig sket. I ET PARFORHOLD 2 går hen til I ET PARFORHOLD 1 og krammer hende. I ET PARFORHOLD 2 Skat. Undskyld, undskyld skat.

10.SCENE Havnen, nat. SIMON LEA sidder og kikker ned i vandet. SIMON LEA Mit lille slikhjerte har åbnet sig igen. Jeg vil være den som slår hul, lader overfladen krakelere, sukkermelassen efterladt, flyder ud, jeg slubrer det klæbrige i mig. Hvis du kan få mig uden det klæbende, foruden klædt, vil du så? Vil du? Alle små slikhjerter ender som støv en dag. Hvis du ikke vil have mit lille slikhjerte, vil jeg efterlade det til de andre børn. Hvem skal få sukkermelassen til at binde støvet sammen, hvem skal komme ud af natten med klædt, hvem vil? Hvorfor ingen? Hvorfor er der ingen som vil have mig? Alle små slikhjerter ender som støv en dag. Lille slikhjerte, vinteren har været lang, frosten flækker dig fra midten og ned. Lille lille slikhjerte, kom til mig, alle små slikhjerter ender som støv en dag. Jeg vil klippe små stjerne ud af din sukkerskal, jeg vil være den som slår hul. 11. SCENE JUSTITSMINISTER og POLITICHEF kommer ind, de snakker i telefon med hinanden. JUSTITSMINISTER Der er ikke sket noget siden sidst! POLITICHEF Men Justitsminister/ JUSTITSMINSTER´S vrede blusser op og banker sin telefon mod noget hårdt. JUSTITSMINSTER Det er der ikke! INGENTING!

JUSTITSMINSTER får fatningen tilbage og tager telefonen til øret igen, rømmer sig. JUSTITSMINISTER Intet har vi hørt fra morderen. RESULTATER, jeg forlanger. POLITICHEF Mine folk møder ind allerede trætte, men vi eftersøger alle spor. Alt slikpapir på gaden bliver eftersøgt, hver en børnelokkende genstand bliver undersøgt. JUSTITSMINISTER Hvor der er mareridt, er der magt. POLITICHEF Hvor der er?/ JUSTITSMINISTER Glem hvad jeg sagde. jeg betvivler ikke dit engagement, du er en ildsjæl og dine folk arbejder hårdt. Men jeg skal bruge nogle resultater, en lille pige Astrid er forsvundet, vi aner ikke, hvor hun er, om det er morderen, som har hende, vi må have nogle resultater. Offentligheden ryster alt for meget på sig, er vi på sporet? Og hvilket spor! POLITICHEF Ja minister. Men, minister, mine folk sover maksimalt fem timer i døgnet, vi kan ikke arbejde hårdere, end vi gør. Og jeg kan forsikre dig, at der er engagement og spirit i mine folk. JUSTITSMINISTER Hvad skal det hjælpe mig? Det er mig. som hænger på den. Jeg ved dine folk er nogle ildsjæle, men fakta er, at morderen terroriserer byen. Jeg skal have resultater, og det skal være nu. POLITICHEF

Du underkender vist befolkningen. Vi har fået 1200 henvendelser fra borgere, som mener, de har set noget, og vi har fulgt op på alle henvendelser. JUSTITSMINISTER Det hjælper ikke med offentlige henvendelser, de anmelder deres naboer og dem som bøvser børn i hovedet. Det løber af med dem, det er OS, som skal fortælle borgerne, hvem den morder er. POLITICHEF Men minister vi gør alt, hvad vi kan. JUTITSMINISTER Resultater, jeg forlanger, ellers er det din røv, som kommer på komedie. Kunsten at skille sig ind, siger jeg. Morderen kan være hvem som helst, der intet som tyder på, at gerningsmanden ser anderledes ud end du og jeg. Find ham! POLITICHEF Personen. JUSTITSMINISTER Hvad!? POLITICHEF Personen. Vi ved endnu ikke, om det er en mand eller kvinde. 12.SCENE I en stue, dag. LILLE DRENG KARL sidder på stuegulvet og leger, EN MOR kikker bekymret på ham, efter lidt tid går hun hen til ham.

EN MOR

Er der noget i vejen ovre i skolen? LILLE DRENG KARL leger videre. EN MOR Sig mig, er der noget i vejen? EN MOR tager legetøjet fra LILLE DRENG KARL. EN MOR Er der noget i vejen i skolen?

LILLE DRENG KARL Næ. EN MOR Der må være noget i vejen. LILLE DRENG KARL tager fat i et andet stykke legetøj og leger videre. LILLE DRENG KARL Næ.... Hvorfor? EN MOR Hvorfor?... Du har sagt ovre i skolen at du har slugt 67 blykugler, er du blevet skør?.. Har du gjort det? LILLE DRENG KARL Det har jeg ikke sagt. EN MOR

Det har du ikke sagt? EN MOR tager fat i det nye stykke legetøj, som LILLE DRENG KARL leger med. EN LILLE DRENG Nej. EN MOR Er det noget læreren finder på eller hvad? LILLE DRENG KARL strækker armene for at få fat på sit legetøj. EN MOR Vil du være sød at svare mig nu. LILLE DRENG KARL Det har jeg ikke, det har jeg lige sagt. EN MOR Se på mig.... sig det så, du må ikke lyve, har du sagt ovre i skolen, at du har slugt 67 blykugler? Kom, sig det så, gjorde du?.... Du skal bare fortælle mig, hvad du sagde? LILLE DRENG KARL kikker ned i jorden, EN MOR tager fat i hans ansigt ved hagen. EN MOR Sig det nu bare, jeg bliver ikke sur, har du sagt ovre i skolen, at du har slugt 67 blykugler? EN LILLE DRENG ja.

EN MOR ser forskrækket på LILLE DRENG KARL. Hun giver ham en lussing.

13.SCENE EN LILLE DRENG Jeg kommer til at begrave mig i bly. Tungen er allerede bly, låst inde i bly. Vil ligge ubevægelig, skudt fuld af bly. Når de kommer, vil jeg sige: The blytunge kan ikke stå op. Oh! De vil smide mig i havet, fordi jeg er så blytunge.

14. SCENE Havnen, sen aften. BORGER 9 og 10 kikker på hinanden, så smider de tøjet og hopper i havnen. De griner og vandet plasker. BORGER 9 Det er koldt! BORGER 10 Det er dejligt. BORGER 9 Hold op med at svømme ind i mig hele tiden. BORGER 10 Det gør jeg heller ikke. BORGER 9 Jo du gør, din fod rammer mit ben.

BORGER 10 Jeg rammer dig overhovedet ikke. Se hvor langt væk jeg er fra dig. BORGER 9 Hvad er det så? BORGER 9 griber ud i vandet, hun får fat i en barnefod, får munden fuld af vand i forskrækkelse. BORGER 9 Det er en fod, det er en barnefod. BORGER 9 sluger igen en masse vand. BORGER 10 svømmer hen til BORGER 9, famler i vandet og får fat en plastiksæk, river den i stykker, LILLE PIGE ASTRID´S hoved titter frem fra den sorte plastiksæk. BORGER 9 og 10 skriger med vand i munden og svømmer ind til havnen, mens de skriger med vand i munden.

15.SCENE Denne scene er en fantasi inde i SIMON LEA´S hoved. EN LILLE PIGE, LILLE PIGE ASTRID og LILLE PIGE KLARA sidder på gynger, som bliver hejst ned fra loftet, de har balloner med ballonsnore lavet af slik i munden, som de spiser af, indtil de begynder at tale, ballonerne stiger til vejrs. SIMON LEA Først en lyd, så ikke mere. En lyd. LILLE PIGE ASTRID Knirker stemmen?

EN LILLE PIGE Stemmen knirker som et kælent dyr. LILLE PIGE KLARA Hvad kan man sige, med sådan en knirkende stemme? EN LILLE PIGE KLARA Hvad skal man taste, til sådan nogle små piger på internettet? LILLE PIGE ASTRID Ingen kikker. Ingen kikker. EN LILLE PIGE Pigerne løber ud i regnen, væk fra skærmene. LILLE PIGE KLARA Pigerne spjætter i regnen. LILLE PIGE ASTRID Vandpytter breder sig som floder, ned ad gaderne, ned af stierne. EN LILLE PIGE Pigerne følger med, de løber ned af stierne, ind imellem træerne, ud igen. SIMON LEA Intet svar fra pigerne. LILLE PIGE KLARA Cremer og masker falder ned, glider ned af kinderne. SIMON LEA

Lysebrunt pudder blander sig med regnen. Pigernes masker render, river op i strømperne. Intet svar fra pigerne. EN LILLE PIGE I en lysning fæstner regnen sig på træerne. Kulde. Regnen bliver til små krystaller. LILLE PIGE KLARA En ræv og en gås går henover sneen. Skindet er revet af dem. Blod, sved om deres kroppe. EN LILLE PIGE Varm luft fra rævens mund. Varm luft fra rævens ryg stiger op i luften. LILLE PIGE ASTRID Pigen siger at ræven skal kysse gåsen. SIMON LEA Ræven kysser gåsen. LILLE PIGE ASTRID Pigen siger, at de skal svømme ud i søen. SIMON LEA Søen er kold, næsten frossen. LILLE PIGE KLARA Ræven og gåsen svømmer ud i søen, forsvinder. EN LILLE PIGE Om natten vågner små dukker. LILLE PIGE KLARA De jaber med læberne. De sutter på pigens tæer.

SIMON LEA De fniser og bider og bider. LILLE PIGE KLARA De gnasker i det bløde kød på tæerne, i de små puder på tæerne. LILLE PIGE ASTRID De gnasker i de små puder på tæerne. SIMON LEA Gulvet på badeværelset er glat. EN LILLE PIGE Pigen glider på det glatte gulv. Glider med åben mund. Tungen lige ud, hagen rammer sinken, pigen bider sammen. Tungen flækker, blodet fosser, tungen er splittet i to. LILLE PIGE ASTRID Som en slange, hvisler det i øret. SIMON LEA Der skal is på tungen! EN LILLE PIGE Pigen får isterninger på tungen. SIMON LEA Blodet stopper, vandet fosser. Tungen trækker sig sammen og samles igen. LILLE PIGE KLARA Pigerne går ud i skoven.

SIMON LEA Det er mørkt i skoven. EN LILLE PIGE Pigerne stimler sammen. De stirrer ud i mørket, øjnene lyser i mørket. LILLE PIGE ASTRID Luk øjnene! Øjnene lyser op i mørket! LILLE PIGE KLARA Pigerne stirrer gennem øjenlågenes tynde hud, ud i mørket. LILLE PIGE ASTRID Alting har en tid. Vi har også en tid. LILLE PIGE KLARA Vi har også en tid. LILLE PIGE ASTRID Pigen tænker på pigen, som sagde de ord. LILLE PIGE KLARA Pigen husker, at pigen sagde de ord med tårer i øjnene. EN LILLE PIGE Pigerne taster videre. 16. SCENE Havnen. Der er lagt lys og blomster. EN FAR og LILLE DRENG KARL lægger en blomst, NYHEDSVÆRT står ved siden af dem med en mikrofon. NYHEDSVÆRT

Forstår du, hvad der er sket her? LILLE DRENG KARL Ja, en rigtig rigtig ond har gjort noget. Onde fyre er ikke særlig søde.... Og vi bliver nødt til at passe meget på, fordi vi er nødt til at finde et nyt hus at bo i. EN FAR Åh, du skal ikke være bekymret, vi behøver ikke flytte. Den her by er vores hjem. LILLE DRENG KARL Men der er onde fyre far. EN FAR Ja, men der er onde fyre alle steder. LILLE DRENG KARL Han bruger lokkemad og slikpapir og rustne sakse, han kan gøre fortræd, fordi han er rigtig rigtig ond far. EN FAR Måske de onde fyre har GUNS/ LILLE DRENG KARL rustne sakse. EN FAR Guns og rustne sakse, men vi har blomster. LILLE DRENG KARL Men blomster kan ikke noget. De kan, de kan/ EN FAR

Selvfølgelig kan de det, se, alle har lagt blomster her. LILLE DRENG KARL Men far, hvorfor har alle lagt blomster? EN FAR Det er så vi bedre kan bekæmpe ondskaben. LILLE DRENG KARL Men far, har den onde også lagt blomster EN FAR Nej, han har ikke lagt blomster. Vi er her i dag, for at beskytte byens børn. LILLE DRENG KARL Men far, kan lysene beskytte os? EN FAR Lysene er lagt, så vi bedre kan huske dem, vi har mistet. LILLE DRENG KARL Så... blomsterne og lysene skal passe på os? EN FAR Ja. LILLE DRENG KARL Men far, du sagde at der er onde fyre alle steder. EN FAR Ja, men blomsterne og lysene kan beskytte os. LILLE DRENG KARL

Men far/ EN FAR Nu tror jeg ikke nyhedsværten har flere spørgsmål. NYHEDSVÆRT Føler du dig mere tryg nu? LILLE DRENG KARL Ja nu tror jeg nok, jeg har det bedre. NYHEDSVÆRT vender sig med ryggen til LILLE DRENG KARL og EN FAR. NYHEDSVÆRT Vi er som sagt alle meget berørte over denne tragedie, som involverer os alle, men det vi kan lære af hinanden og ikke mindst af de små er: At selvom de onde onde har GUNS og måske rustne sakse, så har vi blomster. Hvor der er blomster, er der lys, og hvor der er lys, er der blomster. Det var alt her fra havnen. Den lille pige Astrid vil blive savnet, tilbage er blot at sige, at frihed og frisind er ikke til forhandling i vores by. 17.SCENE JUSTITSMINISTER sidder i en stol og drømmer, NYHEDSVÆRT kommer ind og hvisker JUSTITSMINISTER i øret. NYHEDSVÆRT Et stilket legeme, med et hudpanser af hård kitin nærmer sig, ikke som enkelt individ, men i sværme. Øjet fremstår sårbart skuttende, øjne der har set ting i verden. Det gør så ondt at se et menneske fornedre sig, bukke sig i skam. Billeder af rædsel og skrig vælder ind over blikket. Et stilket legeme, med et hudpanser af hård kitin nærmer sig, ikke som enkelt individ, men i sværme, som græshopper med luftbårne sygdomme,

udbreder de smitte, de æder alting op, i horder vandrer de, nogle af dem flyver. Fra by til by æder de markerne op. Uroen kravler ind, de tynde stængler svajer let i vinden, sætter sig på stilke, sætter sig på stilke, stængler. Dyret trækker vejret med besvær, det har knuder på stemmebåndet, luftgangene er besværede. Opsøger en nødvendighed i bevægelsen, mens maven sprækker af overlast. JUSTITSMINISTER vågner med et sæt. Grebet af angst ringer JUTITSMINISTER til POLITICHEF. JUSTITSMINISTER Vi må indhegne byen.... der er ikke noget at gøre, vi må indhegne byen indtil, vi har fundet morderen.... det er en nødvendighed, alt andet vil være en alt for stor fare for vores borgere. 18.SCENE BORGER 11, 12, 13 (CIVIL RINGEN) Det er til beskyttelse for byens børn Vi står over for tyranen Den blodige fane er løftet! Hører I? henover landet, byen i grænser Den grusomme ulv hyler Den kommer imod os flår halsen fri for legemet lader vores piger ralle i havnen. BORGER 11 opstil, udryd/ Den frækkes blod skal farve vor by. BORGER 11, 12, 13 Hvad vil denne onde onde? opstil, udryd!

Ansigtets anstrengelse Man vover at pønse på/ man ser en pølse Indsatsen for at bekæmpe denne onde onde er så stor sveden strømmer ned over vor ansigter som tårer Opstil, udryd! Mærk dit kød, mæd det.

19.SCENE Et klasseværelse. LILLE DRENG KARL står i et hjørne, mens en LILLE PIGE IDA og LILLE PIGE MIE kikker ned i LILLE DRENG KARL´S bukser, så de kan se hans numse, de fniser og kikker ned i hans bukser igen og igen. IDRÆTSLÆRER kommer ind i klasseværelset, LILLE PIGE IDA trækker LILLE DRENG KARL´S bukser ned, så hans numse er blottet. LILLE PIGE MIE og LILLE PIGE IDA løber ned på deres pladser. IDRÆTSLÆRER Sæt jer ned, sæt jer... også dig. LILLE DRENG KARL trækker bukserne op og sætter sig skamfuldt på sin plads. IDRÆTSLÆRER Mie vil du komme her op. LILLE PIGE MIE Ja. LILLE PIGE MIE går op til IDRÆTSLÆRER.

IDRÆTSLÆRER Godt. Mie har du forberedt et motions- og kostskema til i dag? LILLE PIGE MIE Jeg dyrker ikke så meget sport. IDRÆTSLÆRER Fortæl om det, du har forberedt. LILLE PIGE MIE Okay/ IDRÆTSLÆRER Det er en opfordring til jer alle sammen. I skal ikke prøve på at skjule jeres fejl. Det er umuligt, og det kommer til at skade jer selv i det lange løb. I har et ansvar, både overfor jer selv og overfor jeres forældre. Det er meget vigtigt, at I fortæller sandheden nu. Jeg er her for at hjælpe jer, for at klæde jer bedst på i disse farlige tider. Hvis I lyver eller prøver at skjule noget, så kan jeg simpelthen ikke hjælpe jer. Godt Mie. Du fortæller bare. LILLE PIGE MIE Jeg dyrker ikke rigtigt motion, men når jeg venter på bussen/ IDRÆTSLÆRER Hvorfor cykler du ikke? LILLE PIGE MIE Fordi... min mor siger at det mere trygt med bus. IDRÆTSLÆRER Hvor langt væk fra skolen bor du?

LILLE PIGE MIE Det ved jeg ikke. IDRÆTSLÆRER En halv time? LILLE PIGE MIE Jeg skal skifte bus, jeg tager to busser i skole. IDRÆTSLÆRER Hvordan kan det være mere trygt end cykel? LILE PIGE MIE Der er meget trafik, og cyklister er dårlige til at se sig for. IDRÆTSLÆRER Er det din mor, eller er det dig, som snakker nu? LILLE PIGE MIE Det ved jeg ikke. LILLE PIGE MIE´ S mave knurrer. IDRÆTSLÆRER Hvad tænker du, når du står op om morgenen og ser dig selv i spejlet? LILLE PIGE MIE At jeg skal i skole. IDRÆTSLÆRER Og efter det, hvad tænker du så, hvad ser du i spejlet?

LILLE PIGE MIE En pige. IDRÆTSLÆRER GODT, det er godt, vi er på rette vej. Og I andre, hvad ser I, hvad ser I, når I ser på Mie?... Det behøver I ikke at svare på, det er nemlig underordnet. Det er underordnet, hvad andre ser, det er underordnet, hvad din mor ser. Det som er vigtigt, det er, hvad du ser. Træk vejret, se i spejlet og se dig selv. Hvem er du? Din mor vil have at du tager bussen i skole, men hvad vil du? Hvad vil du? Vil du tage bussen eller cyklen i skole? LILLE PIGE MIE Cyklen. IDRÆTSLÆRER Lad ikke kødet tynge jer mod jorden... Det er din krop Mie, du skal tage ansvar for din krop. Det er min pligt at fortælle jer, at overvægt har konsekvenser. I de her tider, ville det være uforsvarligt af mig ikke at fortælle jer, hvilken fare I udsætter jer selv for, hvis I ikke gør noget ved jeres overvægt. Når din mor fortæller dig, at du skal tage bussen i skole i stedet for at cykle, så fortæller hun dig, at motion er underordnet, og dermed udsætter hun dig for stor fare. Hvordan vil du løbe fra morderen, hvis du ingen kondi har? LILLE PIGE MIE Ja. IDRÆTSLÆRER Et råd herfra, bevæg dig. Ikke kun for din egen skyld, men for vores alle sammen skyld. En klokke ringer timen ud. 20.SCENE

I et supermarked. I ET PARFORHOLD 1 og 2 står i kø til kassen. BORGER 14 og 15 er i gang med at handle i butikken. SIMON LEA går rundt og kikker på varer. I ET PARFORHOLD 1 kikker ned i deres indkøbskurven. I ET PARFORHOLD 1 Hvad med mælk? I ET PARFORHOLD 2 Der er ikke mere mælk. I ET PARFORHOLD 1 Ikke noget mælk!... Hvad med erstatningsmælk? I ET PARFORHOLD 2 Det sælger de ikke i den her butik. I ET PARFORHOLD 1 Det gør de da. I ET PARFORHOLD 2 Nej de gør ikke. I ET PARFORHOLD 1 Hold køen. I ET PARFORHOLD 1 løber ind i butikken. I ET PARFORHOLD 2 står utålmodigt i køen, BORGER 14 går hen til ham. BORGER 14 Den der høne, du har i din kurv, kunne du fristes til at bytte for en pakke hakket oksekød?

I ET PARFORHOLD 2 Det er kylling ikke høne. BORGER 14 Der er vel ikke rigtig forskel på en lyserød kylling og en dusket høne vel? I ET PARFORHOLD 2 Desværre jeg er ikke interesseret i at bytte. BORGER 15 går hen til ham og kikker ned i I ET PARFORHOLD 2´S indkøbskurv. BORGER 15 Hold da op, der er rigtig nok nogen, som har raget til sig. I ET PARFORHOLD 2 Vil du være så venlig at blande dig udenom mine indkøb. BORGER 15 Der er næsten ikke nogen varer tilbage i hele byen, så man skal være et dumt svin for at tage så meget, som du gør. I ET PARFORHOLD 2 Det er ikke mig, der har hegnet den her by inde. BORGER 15 Vi har børn i den her by, som vi skal beskyttes og så tillader du dig at tage maden ud af munden på dem. I ET PARFORHOLD 2 Du har ingen ret til at bestemme over mine varer. BORGER 14

Aflever den kylling, din egoistiske skid. I ET PARFORHOLD 2 Gå væk fra mine varer. I ET PARFORHOLD 2 vælter en hylde med tre glas syltetøj på gulvet, glassene går i stykker. BORGER 14 Er du fuldstændig sindssyg! BORGER 15 Hvad har du gang i. I ET PARFORHOLD 2 Skrid over i din egen kø. BORGER 15 Du skal ikke slå ud efter mig. I ET PARFORHOLD 2 Slå ud efter. Jeg slår ikke ud efter dig. BORGER 14 Du slapper af lige nu. BORGER 15 Aflever den kylling. I ET PARFORHOLD 1 kommer tilbage, SIMON LEA nærmer sig. I ET PARFORHOLD 1

Hvad sker der her? BORGER 14 Det her egoistiske svin er i gang med at tømme hele butikken. I ET PARFORHOLD 1 Hey hey, vi er faktisk i et parforhold her. BORGER 15 Så var det nok på tide at fortælle ham, at vi ikke rager til os i den her by. I ET PARFORHOLD 1 Hey! Hun spiser af vindruerne. Hun spiste lige af de sidste vindruer i butikken. BORGER 14 Du skal ikke være sådan en hykler og give andre skylden. Det kan jeg se hun ikke gjorde. I ET PARFORHOLD 1 Pigen stod der og spiste af vindruerne... SPØRG HENDE, SPØRG OM HUN TOG EN DRUE. BORGER 15 tager kyllingen op af I ET PARFORHOLD 1og 2´S indkøbskurv. I ET PARFORHOLD 2 Det er vores kylling. BORGER 15 I har rigeligt i jeres kurv allerede. BORGER 14 I har faktisk slet ikke ret til noget, når I faktisk har smadret tre syltetøjsglas.

I ET PARFORHOLD 1 Det er vores kylling din nar. I ET PARFORHOLD 2 river kyllingen ud af armene på BORGER 15, de kommer i en akavet karambolage med hinanden. I ET PARFORHOLD 1 tager I ET PARFORHOLD 2 i hånden, og de løber mod udgangen med kyllingen under armen. BORGER 14 løber dem i forkøbet og spærrer for døren. BORGER 14 I går ingen steder. BORGER 15 løber også hen til døren og skubber dem væk. BORGER 15 INGEN FORLADER BUTIKKEN. I ET PARFORHOLD 1 Ved I hvad, så kan jeg fucking også spise af varerne i butikken. Hvis hun må, så må jeg fanden i helvede også! I ET PARFORHOLD 1 løber hen til syltetøjet på gulvet og tager en håndfuld syltetøj i munden. I ET PARFORHOLD 1 Så æder jeg fucking også, hvad der er tilbage i den her butik. I ET PARFORHOLD 1 tager endnu en håndfuld syltetøj i munden, hun får et glasskår galt i halsen og begynder at hoste og gispe. I ET PARFORHOLD 2 Skat, hvad sker der? Hvad sker der.

I ET PARFORHOLD 2 løber hen til hende. I ET PARFORHOLD 2 Ring efter en ambulance, hun bliver kvalt. BORGER 14 tager sin telefon op og ringer til en ambulance, SIMON LEA går ud af supermarkedet. BORGER 15 tager kyllingen under armen og går ud af butikken. I ET PARFORHOLD 2 Ring for helvede! Så skat, du klarer den, er det glasskår? Ja, så, tag det roligt, helt roligt. I ET PARFORHOLD 1 gisper og gylper lidt syltetøj ud, I ET PARFORHOLD 2 tager hende på ryggen og går ud af supermarkedet. I ET PARFORHOLD 2 Det tager for lang tid, jeg tager selv på skadestuen med hende. 21.SCENE Ved et busstoppested. BORGER 16, SIMON LEA og LILLE PIGE MIE står og venter på bussen, IDRÆTSLÆRER kommer gående mod busstoppestedet. LILLE PIGE MIE får øje på IDRÆTSLÆRER og gemmer sig for ham. Bussen kommer og IDRÆTSLÆRER, BORGER 16 og SIMON LEA stiger ind i bussen. LILLE PIGE MIE står alene tilbage ved busstoppestedet, SIMON LEA kikker efter hende, mens bussen kører af sted. 22.SCENE I bussen. SIMON LEA sidder bagerst, IDRÆTSLÆRER, BORGER 16, EN MOR og LILLE PIGE SIF sidder længere fremme i bussen.

SIMON LEA Strubehovedet rager med sit øverste afsnit op i den nederste del af svælget og fortsætter nedadtil i luftrøret. Hvis man lader fingeren glide fra mundens åbning og ned indvendigt gennem halsen, vil man omtrent på det sted, hvor halsens kontur går over fra vandret til lodret, føle en lille knogle, en på hver side, det er tungebenet. BORGER 16 rejser sig op. BORGER 16 Jeg er fra Civil Ringen, jeg vil bede alle om at vise deres ID papirer. (står på stedet og tjekker ID, som om bussen var fyldt af borgere.) Ja tak... ja tak... ja tak... har du kun det her på dig? Du bliver lige siddende, så tager vi den efter, jeg har tjekket de andre. LILLE PIGE SIF får vejrtrækningsproblemer. BORGER 16 stiller sig foran EN MOR. EN MOR Hvad sker der? IDRÆTSLÆRER Har du brug for hjælp? EN MOR Hun kan ikke trække vejret. IDRÆTSLÆRER Kan hun sluge det? Få hende til at synke! EN MOR Slug det, prøv at sluge det... hvad skal vi gøre! BORGER 16

Alle forholder sig i ro. IDRÆTSLÆRER Stop bussen! LILLE PIGE SIF hvæser og gisper. EN MOR Slug det! SIMON LEA rejser sig og går hen til LILLE PIGE SIF, rører hende på skulderen, hun trækker vejret igen. Alle kikker forundret på SIMON LEA, busdøren åbner, og hun går ud af bussen. EN MOR Er du okay? Slugte du det? LILLE PIGE SIF Jeg ved det ikke. EN MOR Det var dog det mærkeligste. EN MOR, IDRÆTSLÆRER, BORGER 16 og LILLE PIGE SIF kikker efter SIMON LEA. BORGER 16 bliver pludselig bange. BORGER 16 Vi kører videre tak. 23.SCENE På gaden LILLE PIGE MIE kan ikke finde hjem, MAND kommer gående.

LILLE PIGE MIE Undskyld... undskyld. MAND Jeg ved ikke hvad klokken er. LILLE PIGE MIE Det er ikke det, det er ikke det. BORGER 7 kommer gående forbi MAND og LILLE PIGE MIE og kikker mistroisk på MAND. MAND Jeg kan desværre ikke hjælpe dig. LILLE PIGE MIE Jeg kan ikke finde hjem. MAND Du må spørge en anden, jeg har travlt, desværre. MAND skynder sig at gå videre, LILLE PIGE MIE står alene igen på gaden. 24.SCENE I et køkken EN MOR, EN FAR, LILLE PIGE IDA og HØNSE/FIN GÆST. LILLE PIGE IDA Neaaaaaj, ikke Hønse. HØNSE Bok, bok, bok, bok.

EN MOR Skat, hold nu op, du har hele tiden vidst, at du kun måtte lege med Hønse for en kort tid. LILLE PIGE IDA Men det er min ven. EN MOR Det er en høne. LILLE PIGE IDA HØNSE! HØNSE Bok, bok, bok, bok. EN MOR Vi får en Fin gæst på besøg lige om lidt. Nu skal du være pæn og give slip på Hønse. EN FAR Det er en høne, jeg vidste at hun ikke skulle have lov til at give dyret et navn. LILLE PIGE IDA tager HØNSE i sine arme. HØNSE Bok, bok, bok, bok. LILLE PIGE IDA Hønse er min ven. EN MOR Har vi ikke noget andet end Hønse? Løgsuppe?

EN FAR Vi kan ikke servere løgsuppe, når vi får Fin gæst på besøg. LILLE PIGE IDA Jeg ville ønske, den fine gæst aldrig ville komme! EN MOR Nu skal du tie stille, ellers tager jeg Hønse med det samme. LILLE PIGE IDA Neaaaj! EN MOR Tys. LILLE PIGE IDA snøfter og holder om HØNSE. EN MOR og EN FAR kikker på hinanden, derefter på LILLE PIGE IDA, de er i tvivl og kan ikke lide, at LILLE PIGE IDA er så ked af det. Med et får EN FAR et bestemt udtryk i ansigtet og forsøger at rive HØNSE ud af armene på LILLE PIGE IDA. LILLE PIGE IDA Nej! Giv slip, lad Hønse være. EN FAR Nu giver du slip på hønen. LILLE PIGE IDA Hønse er min ven. EN FAR Hønse er ikke et kæledyr, Hønse er mad.

LILLE PIGE IDA Hønse er min ven. EN FAR får endelig revet HØNSE ud af armene på LILLE PIGE IDA, hun græder og sparker ud efter EN FAR. EN FAR Det er pinligt det her, vi har lovet, at vi skulle fejre den fine gæsts besøg med en fin middag, du gør mor og far flove. HØNSE Bok, bok, bok, bok. EN MOR Jeg kan næsten ikke bære det, det er vores skyld, vi gav hende lov til at have dyret som ven. EN FAR Hvor er battet?... hvor er det? EN FAR sætter HØNSE fra sig for at lede efter battet. LILLE PIGE IDA tager HØNSE i armene igen, snøfter og aer dyret. EN FAR finder battet tager det i hænderne. EN MOR Det kan vi altså ikke, vi kan ikke slagte Hønse, det giver uheld at spise det, når vi har stresset dyret så meget. EN FAR står med battet, kikker på EN MOR, kikker derefter på LILLE PIGE IDA, som græder med HØNSE i armene. Han får medlidenhed med LILLE PIGE IDA og sænker battet.

EN FAR Hvad siger du vi har af mad? EN MOR Løg og nogle forskellige grøntsager. EN FAR Okay, vi lader Hønse slippe. Vi siger at dyret er forgiftet, stresset, hvad ved jeg. LILLE PIGE IDA Jaaaa, Hønse! Jeg beholder Hønse. Min ven, min allerkærligste ven. LILLE PIGE IDA kysser og krammer HØNSE, hun tørrer tårerne bort. EN FAR og EN MOR smiler og begynder at finde grøntsagerne frem. HØNSE bliver til FIN GÆST, som banker på. EN FAR ser en FIN GÆST, som har hænderne fulde af krydderurter. EN FAR Der har vi jo en Fin gæst, kom ind kom ind. FIN GÆST Tak. EN MOR Hvor skønt, og hvor er det dejligt, du kunne komme. Hold da op, der er rigtigt nok nogen, som har købt stort ind. FIN GÆST Ikke købt, plukket. Jeg fik at vide, at vi skulle have høne til middag, så jeg har plukket alle mine krydderurter fra altanen. EN FAR

Vi har besluttet, at vi ikke spiser hønen. FIN GÆST Hvad! Hvad siger du, hvorfor skal vi nu ikke spise dyret? EN FAR Det er ikke bare et dyr, det er vores ven. Ida bliver også så ked af det, det er ikke til at bære. FIN GÆST Hvad er det for en gang fis, i går pralede du om en høne, lækker og fed, og at jeg ikke skulle være fedtet med mine krydderurter! Jeg har plukket dem alle, jeg har taget hvert et blad med. EN MOR Fortalte du om hønen i går? EN FAR Vi havde aftalt, at vi skulle spise Hønse, så selvfølgelig fortalte jeg, at vi skulle have høne. EN MOR Vi bliver nødt til det. EN FAR Nødt til hvad? EN MOR Vi bliver nødt til det, vi kan ikke invitere Fin gæst på høne og så ikke servere nogen høne! EN FAR Men. EN MOR

Det bliver vi nødt til. Stilhed. EN FAR Hvor er battet? EN MOR Hvor er det lækkert med alle de krydderurter, det er perfekt til høne. EN MOR tager krydderurterne, stiller dem på bordet. FIN GÆST bliver igen til HØNSE. HØNSE Bok, bok, bok, bok. EN FAR vil tage HØNSE fra LILLE PIGE IDA, men hun holder fast. LILLE PIGE IDA Neaj.... neaj. EN FAR Tys, det er pinligt, vi har gæster. EN FAR får revet HØNSE ud af armene på LILLE PIGE IDA, han går ind i rummet ved siden af. Vi hører EN FAR slå HØNSE med battet. Hønen kagler, flyver rundt, EN FAR får fat i dyret igen, han holder om dyrets hals, mens han slår det på maven, dyret udgyder en klemt lyd, den lider, han slår dyret igen, men hans greb om dyret er ikke fast, dyret slipper fri, basker med dens knækkede vinger, piber med blod om næbet, han får fat i dyret igen, slår det hårdt et par gange med battet, indtil dyret til sidst er stille. 24.SCENE

I en gårdhave, LILLE PIGE SIF leger gemmeleg med sig selv. LILLE PIGE SIF Ulven farer gennem skoven. Huden flapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. Hvem har dræbt? Hvor mange er slået ihjel? Huden klapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. (Peger ud i luften.) Du er ude. LILLE PIGE SIF tager hænderne op for øjnene igen. SIMON LEA kommer ind stiller sig foran hende. LILLE PIGE SIF Ulven farer gennem skoven. Huden flapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. (Peger ud på SIMON LEA.) Du er ude. LILLE PIGE SIF får øje på SIMON LEA, hun bliver overrasket, de griner lidt. SIMON LEA Uh. Hvad leger du? LILLE PIGE SIF Gemmeleg, vil du være med? SIMON LEA Ja. Hvor er din mor? LILLE PIGE SIF Hun holder øje med mig der.

Hun peger, og de vinker begge to. LILLE PIGE SIF tager hænderne op for øjnene, så de kan lege. LILLE PIGE SIF Ulven farer gennem skoven. Huden flapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. Hvem har dræbt? Hvor mange er slået ihjel? Huden klapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. (Peger på SIMON LEA.) Du er ude. SIMON LEA har ikke gemt sig og hun leger heller ikke død, men smiler til LILLE PIGE SIF, som smiler tilbage. LILLE PIGE SIF Du skal jo gemme dig, fjollehoved. (Tager hænderne for øjnene.) Ulven farer gennem skoven. Huden flapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. Hvem har dræbt? Hvor mange er slået ihjel? Huden klapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. (Peger på SIMON LEA.) Du er ude. SIMON LEA har stadig ikke gemt sig. LILLE PIGE SIF Kender du ikke legen? (taler langsomt, forklarende.) Ulven farer gennem skoven. Huden flapper. Det bliver sort et øjeblik. Lyset kommer frem igen, SIMON LEA og LILLE PIGE SIF er væk.

26.SCENE

POLITICHEF sidder på sit kontor, det banker på døren. POLITICHEF JA! SEKRATÆR kommer glad ind. SEKRATÆR Vi har et nyt spor i sagen, vi har opdaget en meget interessant mail/

POLITICHEF Morderen?! SEKRATÆR Nej eller tja, måske. Den er sendt af en vis I et parforhold 1 til henholdsvis I et parforhold 2. POLITICHEF Jaså. SEKRATÆR Det er meget interessant, det hun skriver, må jeg læse det højt? Vi er lidt i tvivl om, hvad vi skal gøre? POLITICHEF Lad mig høre.

SEKRATÆR Ja. Kære I et parforhold 2 I går var en gentagelse af en dårlig følelse i mellem os. Jeg troede vi var blevet anderledes. Jeg er enormt ked af, hvordan det blev sagt i går. Jeg føler mig skyldig, fordi jeg ikke er tolerant i forhold til dine behov, men samtidig føler jeg mig enormt dårligt behandlet. Jeg ved godt, at du føler dig psykisk presset, at indlejringen af byen gør os begge to kuldret. Jeg tog med i byen, fordi jeg troede vi skulle glemme sammen, jeg føler mig også trist over, at jeg ikke har lyst til at knalde sammen med dig og borger 2. Du siger at man fester vildere i krisetider, sikke vi morer os! Du fortæller mig om KNIVE og BABYER, og om at gøre noget man fortryder. Men fuck, hvor bliver jeg vredere og vredere. Jeg husker tilbage på sidste gang, jeg gjorde noget, jeg fortrød og synes egentlig ikke, det er særligt fedt. Ved du, hvordan det ser ud, når man ser en borger gennemtæske en anden borgers ansigt med fuldt overlæg, når angsten kryber ind, når hadet æder sjælen op. Hvor føler jeg mig dum på ny, når jeg altid håber det bedste. Jeg synes du skal skride ad fucking helvede til og lade mig være i fred! Du kan for min skyld dyppe rotten i alt det fremmede tamburin kusse du har lyst til, hvis bare du ikke inddrager mig i din evigt undersøgende og eksperimenterende tilværelse. For neeej hvor vi realiserer os selv og for satan, hvor har vi det sjovt! Du er som flaskeautomaten i supermarkedet, hvor man kan donere sin hedonistiske adfærd og flaskepante til den tredje verden for at få dem til at holde sig væk. Ingen skal kalde mig en heteronormativ hvid kvinde, fra nu af vil jeg skide på, om de andre kalder mig fremmedfjendsk, og jeg vil råbe luder efter de billige borgere i byen. Det er næsten det værste, du aktiverer kun vrede i mig. Jeg er heldigvis også stadig lidt fuld, da jeg for gud ved, hvilken gang, jeg lå søvnløs over dig hele natten. Jeg overvejede også, om jeg skulle være sammen en, som jeg har knaldet med før, for at træde på dig og gøre dig fortræd. Men det sjove er, at jeg ikke engang kan overskue tanken om, at vise busken frem, det hele føles simpelthen så meningsløst. Jeg får lidt lyst til at sidde og glo på dig og borger 2 kneppe i vores seng, mens jeg sidder og læser noget sjovt, hvorefter jeg tegner mine kussehår sorte med tusch, for så at grine lidt af det, for derefter at gå ud i køkkenet og æde mig fed, så fed, at du vil væmmes ved mig. så fed at min mave og

mine bryster vælder ud over kussen som klokker. Jeg får lyst til at tage hen på din såkaldte psykisk drænende arbejdsplads for derefter at fortælle en joke, som alle dine kollegaer griner af. Det mest sjove er imidlertid, at jeg har låst bygningen af og begynder at skyde alle ned på klods hold, mens jeg lader dig stå og se på. Halleluja! PS. Hvis du vil være så venlig at aflevere nøglen til vores røvkedelige lejlighed, vil jeg gerne have, at du henter dine ting mellem 13 og 18, når jeg ikke er hjemme, det ville være perfekt. Bare lad min fødselsdagsgave blive, så har jeg i det mindste fået et tilgode-bevis ud af vores fantastiske tid sammen. Mvh. I et parforhold 1 SEKRATÆR folder papiret, hvor mailens skrift står på, sammen og ser afventende på POLITICHEF. POLITICHEF Er der foregået lignende mailudvekslinger mellem de to? SEKRATÆR Nej politichef, det her er den eneste. POLITICHEF Hvad med Civil Ringen, er der nogen fra Civil Ringen, som har observeret noget? SEKRÆTAR Der er fornyligt observeret en situation i et supermarked. POLITICHEF I et parforhold 2 har altså snakket om babyer og knive. Hvilken brutal ytring! Det der er en meget voldelig adfærd.

SEKRATÆR Hvad med I et parforhold 1? Udviser hun ikke også latent voldelig adfærd. POLITICHEF Bestemt! Bestemt... Vi anholder dem begge to. SEKRATÆR Klart politichef, klart. POLITICHEF Tak for indberetningen, jeg ringer til Justitsminister med det samme, og fortæller de gode nyheder. SEKRATÆR nikker og går ud. POLITICHEF taster på sin telefon og nikker glad, SEKRATÆR ud af døren. 27.SCENE Hjemme hos SIMON LEA hun sidder på en stol, med en støvsuger foran sig, tænder for den. LILLE PIGE SIF kommer ind, betragter hende. SIMON LEA tager en sok frem, lægger den ned over støvsugerrøret, tager støvsugerrøret op til munden. I et forsøg på at gøre læberne større, lader hun læberne suges ind i røret. Hun tager røret fra munden, mærker efter, læberne gør ondt, men der er ikke sket nogen forbedring, hun tager røret til munden igen, det gør ondt, hun har lyst til at græde. Hun tager røret fra munden igen, mærker efter, læberne er svulmet op, men ikke nok. Hun græder, mens hun lægger læberne til røret igen. LILLE PIGE SIF Hvad laver du? SIMON LEA Gå væk, gå væk fra mig.

LILLE PIGE SIF Hvad er det? SIMON LEA Gå væk fra mig. Gå væk. LILLE PIGE SIF Hvor er legetøjet henne?.... Hvorfor tager du den der op til munden? Gør det ikke ondt? Gør det ikke ondt at tage den der op til munden. SIMON LEA Jeg sagde at du skulle gå væk fra mig.

LILLE PIGE SIF Men hvorfor/ SIMON LEA Gå med dig. LILLE PIGE SIF Men/ SIMON LEA tager støvsugerrøret op til munden igen. LILLE PIGE SIF Hvorfor gør du det der? SIMON LEA vender sig mod LILLE PIGE SIF og stikker støvsugerrøret ned i halsen på hende, hun kæmper imod, men SIMON LEA maser røret længere ned i halsen på hende, hun banker røret helt ned i halsen på hende. LILLE PIGE

SIF udgyder nogle mærkelige gurglende lyde. Støvsugeren larmer, LILLE PIGE SIF slår svagt ud efter SIMON LEA, men hun banker bare støvsugerrøret længere ned i LILLE PIGE SIF´S hals, SIMON LEA skriger, hun forsøger at trække støvsugerrøret op af halsen på LILLE PIGE SIF, men røret sidder fast, støvsugeren larmer forfærdeligt. SIMON LEA Jeg sagde det, jeg sagde det, jeg sagde du skulle gå væk. Jeg sagde, jeg sagde at du skulle gå væk.... Rejs dig, rejs dig. SIMON LEA forsøger at hive støvsugerrøret op af halsen på LILLE PIGE SIF, hun hiver og hiver, men det sidder alt for godt fast. På gulvet står baljer med sakse i vand, mens hun snøfter og mumler at LILLE PIGE SIF skal rejse sig, tager hun en saks fra en af baljerne. Hun forsøger at klippe i støvsugerrøret. Hun klipper og klipper i støvsugerrøret, men forgæves. SIMON LEA Rejs dig for satan, rejs dig, din horeunge, din beskidte tamp, din luder, din slange. I sin vrede straffer hun LILLE PIGE SIF ved at klippe i hendes mund, hun klipper først i den ene mundvig, så LILLE PIGE SIF får et skævt smil på læberne. Det får SIMON LEA til at grine, hun klipper smilet i siden større, hvilket får hende til at grine mere højspændt. Hun griner og griner, mens hun klipper og klipper, til sidst har hun klippet læberne helt af hende, SIMON LEA udgyder nogle sidste krampagtige grin, stopper så. SIMON LEA Jeg sagde du skulle lade mig være, jeg sagde det jo... rejs dig, kom nu, kom nu, rejs dig, lille slik, rejs dig. 28.SCENE

Ved pigtrådshegnet. LILLE PIGE MIE går langs pigtrådshegnet. LILLE PIGE ASTRID og LILLE PIGE KLARA´S genfærd/aura dukker frem. LILLE PIGE ASTRID Hvor skal du hen? LILLE PIGE KLARA Ja, hvor skal du hen? LILLE PIGE MIE Hjem, jeg skal hjem. LILLE PIGE ASTRID Men hvad laver du så her? LILLE PIGE KLARA Ja, hvad laver du her. LILLE PIGE MIE Jeg er faret vild. LILLE PIGE ASTRID Er du bange? LILLE PIGE KLARA Ja er du baaaange. LILLE PIGE ASTRID Pas på ulven ikke tar dig. LILLE PIGE KLARA Ja pas! LILLE PIGE ASTRID Pas på! LILLE PIGE KLARA Ulven farer gennem skoven. Huden flapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. Hvem har dræbt? Hvor mange er slået ihjel? Huden klapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne.

LILLE PIGE MIE Stop! Stop med at synge den sang. LILLE PIGE KLARA synger remsen, mens LILLE PIGE ASTRID taler til LILLE PIGE MIE. LILLE PIGE KLARA Ulven farer gennem skoven. Huden flapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. Hvem har dræbt? Hvor mange er slået ihjel? Huden klapper, med drab i hænderne. Kommer ud af natten med navne. LILLE PIGE ASTRID Er du bange? Du skal ikke være bange, vi passer på dig, vi er her. Følg med, så sker der ikke noget, følg med os. Det eneste du ikke må, det er at stirre på pigtrådshegnet, aaaa, du må ikke stirre ind i pigtrådshegnet. Kom følg med os. LILLE PIGE KLARA Ulven farer gennem skoven. Huden flapper, med drab i hænderne/ LILLE PIGE MIE Hvad var det?! Det var en lyd? En gren der knækkede. Jeg er bange, jeg er bange! LILLE PIGE ASTRID Du må ikke stirre ind i pigtrådshegnet! Mie! Stop. LILLE PIGE KLARA Mie du må ikke stirrer ind i pigtrådshegnet, Mie du stirrer angst ind i pigtrådshegnet. LILLE PIGE ASTRID Luk øjnene! Du stirrer angst ind i pigtrådshegnet.

LILLE PIGE KLARA Luk øjnene! Du stirrer angst ind i pigtrådshegnet. LILLE PIGE MIE Jeg vil hjem! MOR, MOR. LILLE PIGE KLARA Lille pige stop, lille pige Mie du stirrer angst ind i pigtrådshegnet! LILLE PIGE MIE stirrer angst ind i pigtrådshegnet og løber direkte ind i pigtrådshegnet, jern og tråd borer sig ind i hjerte og øjne på LILLE PIGE MIE. LILLE PIGE KLARA Vi sagde det til dig. LILLE PIGE ASTRID Vi sagde, at du ikke måtte stirre på pigtrådshegnet. 29.SCENE NYHEDSVÆRT´S studie. JUSTITSMINISTER og BORGER 17, 18 står eller sidder i studiet. NYHEDSVÆRT Velkommen til Opinion, live fra studiet. Et program hvor politik ikke længere handler om administration, og hvor administration ikke længere er politik. Med os i studiet har vi Justitsminister, som vil svare på spørgsmål fra borgere, velkommen til jer alle sammen. I aften skal vi tale om det, der ligger os alle på sinde, nemlig barnemorderen og indhegningen af byen. Truslen for vores børns sikkerhed har sat byens værdier på prøve, Civil Ringen er kommet på gaden, og Justitsminister står personligt inde for alle

de tiltag, der er blevet taget for at finde morderen, men morderen er stadig på fri fod. Justitsminister, hvorfor er morderen ikke fanget endnu? JUSTITSMINSTER Vi er i en meget kritisk situation, og jeg kan forsikre dig om, at vi sammen med Civil Ringen gør alt for at beskytte byens børn. NYHEDSVÆRT Mange borgere ønsker faktisk at Civil Ringen skal blive stærkere, hvad mener du om det? JUSTITSMINSTER Det kan jeg godt forstå, og vi arbejder også hårdt på at styrke Civil Ringen. BORGER 17 rækker hånden op. NYHEDSVÆRT Vi har allerede et første spørgsmål fra en borger, værsgo, hvad vil du sige? BORGER 17 Jeg er med på, at vi er i gang med at bekæmpe den onde onde, alle børn skal være i sikkerhed i den her by, men levevilkårene, er blevet en del sværere efter indlejringen er sket, vi har kun meget få fødevarer tilbage, og det gør tilværelsen hård for mange af os. NYHEDSVÆRT Justitsminister, hvad har du at sige til det? NYHEDSVÆRT begynder at sige lyde som en græshoppe, JUSTITSMINISTER undrer sig, men hun er den eneste som reagerer på det. JUSTITSMINISTER Jeg hører hvad du siger og til det, vil gerne have lov til at sige, at jeg godt kan forstå, at du har det, som du har det.

BORGER 18 rækker hånden op og begynder også at sige som en græshoppe. BORGER 18 trrrrrrrr, trrrrrr. Jeg vil bare gerne sige, at vi bliver nødt til at ændre spillereglerne, så længe morderen er på fri fod, trrrrrr, derfor er det nødvendigt med et byhegn. BORGER 17 trrrrrrrrr. NYHEDSVÆRT trrrrrrrrrr. Skal det gå ud over borgerne, at du ikke kan finde morderen? JUSTITSMINISTER Nu er det jo ikke kun mig/ BORGER 17 trrrrrrrrr. BORGER 18 trrrrrrrrr. JUSTITSMINISTER Vi har faktisk en fælles sag her/ NYHEDSVÆRT trrrrrrrrr. JUSTITSMINISTER Og jeg går da ud fra, at alle gerne vil være en del af flokken? NYHEDSVÆRT

Det vil altså sige, i det øjeblik morderen er fundet, trrrrrrrrr, i det øjeblik vores børn er sikre, så bliver det hegn taget ned? JUSTITSMINISTER Vi bliver nød til at beskytte byens grænser, vi bliver nød til at beskytte byens børn. NYHEDSVÆRT trrrrrrrrr. BORGER 18 (rækker hånden i vejret.) trrrrrrrr, trrrrrrrr. NYHEDSVÆRT peger på BORGER 18, siger samtidig græshopper, lyden tiltager. JUSTITSMINSTER får det varmt, begynder at åbne skjorten. BORGER 17 Man beder byens borgere eller Civil Ringen om at beskytte borgerne, trrrrrrr, men kan der ikke være risiko for, trrrrrrrrr, at det er en fra Civil Ringen, som er morderen? JUSTITSMINSTER forsøger at gå. BORGER 18 trrrrrrrrr. NYHEDSVÆRT Justitsminister bliv venligst på din plads. trrrrrrrrr. JUSTITSMINSTER Der er sorte dage for byen og sorte dage for Borger. Tag ham ud, ham der, ud med ham.

BORGER 18 går bag om BORGER 17 tager fat i ham under armene og slæber ham ud, kommer tilbage og siger fortsat som en græshoppe. JUSTITSMINSTER forsøger at gå igen. JUSTITSMINSTER Vi stopper her, slut! Jeg har svaret på de spørgsmål, jeg har ikke yderligere kommentarer. Jeg vil ikke svarer før kommissionen er kommet med en rapport. BORGER 18 og NYHEDSVÆRT bliver normale igen. JUSTITSMINSTER vakler rundt i baggrunden, mens NYHEDSVÆRT bringer nyheden. NYHEDSVÆRT Vi stopper simpelthen Opinion for i aften, programmet er slut. Til gengæld får jeg at vide i min øresnegl, at vi har breaking news: Et par ved navn I et parforhold 1 og 2 sprang i dag ud af vinduet fra deres fælles lejlighed. Politiet samt borgere fra Civil Ringen, opsøgte I et parforhold 1 og 2 på deres bopæl. Parret har lidt af barnløshed og har i en længere periode udvist latent voldelig adfærd, samt ytret sig ganske faretruende. Da politiet og Civil Ringen aflagde parret et besøg, følte parret sig så pressede, at de sprang ud af vinduet. Hverken politiet eller Civil Ringen kunne forhindre parrets handling. Parret skulle eftersigende have råbt, ”Vi er frie” i faldet, men på grund af modvind, er det uklart, hvad parret helt præcist råbte. Parret omkom med det samme, de ramte jorden, ingen andre borgere kom til skade ved hændelsen. ”Vi ved endnu ikke, om parret var involveret i mordsagerne, men der er en begrundet mistanke, der knytter dem til omstændigheder omkring efterforskningen”, udtaler Politichef. Det var alt her fra, vi siger tak for i aften. NYHEDSVÆRT vender sig om, mod JUSTITSMINISTER og hjælper hende ud. 30.SCENE

I en gårdhave. LILLE PIGE IDA og LILLE DRENG KARL leger en såkaldt rejs dig leg. LILLE PIGE IDA skubber LILLE DRENG KARL i jorden, hver gang han prøver at rejse sig, skubber hun ham i jorden igen og siger rejs dig.

LILLE PIGE IDA Rejs dig... rejs dig. LILLE DRENG KARL Jeg vil ikke mere. LILLE PIGE IDA Rejs dig... rejs dig... Du er en svækling, du kan jo ikke. LILLE DRENG KARL Jo jeg kan/ LILLE PIGE IDA Rejs dig... rejs dig. EN LILLE DRENG Hvad laver I? LILLE PIGE IDA Vi leger krig. EN LILLE DRENG Det gør I da ikke. LILLE PIGE IDA Okay, så leger vi rejs dig...(Skubber ham i jorden igen.) Rejs dig. Men vi legede krig lige før.

EN LILLE DRENG I leger rejs dig lige oven i al spyttet. LILLE PIGE IDA Krigen vundet, her sluttede legen, den var kedelig. LILLE DRENG KARL Jeg vil ikke mere. LILLE PIGE IDA Åh, kom nu, vil du ikke lege, kom nu, kom nu. LILLE PIGE IDA skubber LILLE DRENG KARL i jorden igen. LILLE PIGE IDA Rejs dig. LILLE DRENG KARL Hold så op, hold op. SIMON LEA kommer frem, hun har blod om munden. SIMON LEA Lad ham være. Børnene gisper SIMON LEA hjælper LILLE DRENG KARL på benene igen. LILLE PIGE IDA går tryllebundet tættere på SIMON LEA, som tager fat i hendes arm. SIMON LEA Lad ham være siger jeg. LILLE PIGE IDA (Forskrækket.)

Vi kalder, vi kalder på en mor. MOR, MOR, MOR. LILLE PIGE IDA og EN LILLE DRENG MOR, MOR, MOR, MOR, MOR, MOR MOR MOR! EN MOR Hvad er det med jer? EN MOR gisper da hun ser SIMON LEA. 31.SCENE På politistationen. SIMON LEA sidder i et afhøringslokale, det er et lille koldt lydisoleret rum, en glasrude adskille SIMON LEA fra POLITICHEF og EN POLITIBETJENT, de kikker på hende i stilhed gennem ruden. EN POLITIBEJENT går ind i rummet og sætter sig på en stol overfor SIMON LEA. EN POLITIBEJENT Lad os få det her overstået så hurtigt som muligt, så vi kan komme videre. SIMON LEA svarer ikke, EN POLITIBEJENT rømmer sig. EN POLITIBETJENT En mor så dig i en af gårdhaverne, sammen med en flok børn, du havde fat i en lille pige... Opholder du dig tit i gårdhaverne? SIMON LEA svarer stadig ikke. EN POLITIBETJENT Du har ikke dine papirer på dig, men du siger, at du hedder Simon Lea er det korrekt?

EN LILLE PIGE´S genfærd eller aura kommer ind i afhøringslokalet, hun stiller sig bagved SIMON LEA og begynder at viske hende i øret, det er kun SIMON LEA, som kan se hende. EN LILLE PIGE Det var ikke meningen det skulle ske, langs stien, i mørket, ser hun sig selv jage en spids genstand, en spids pil, en kniv måske, ned gennem halsen på sin søster, svælget ødelagt. SIMON LEA Det var ikke meningen det skulle ske, langs stien, i mørket, ser hun sig selv jage en spids genstand, en spids pil, en kniv måske, ned gennem halsen på sin søster, svælget ødelagt. EN POLITIBEJENT Det er strafbart ikke at have sine papirer på sig, det ved du godt ikke? Hvis du vil være så venlig at svare på spørgsmålet. EN LILLE PIGE Hun ser sig selv udefra, hun mærker sin egen krop. SIMON LEA Hun ser sig selv udefra, hun mærker sin egen krop, mens søsteren knap er tilstede. Så optaget, så optaget af hende, det er forfærdeligt, hun suger livet ud af hende, mens hun, ligger død på kanten af stien, i barken og langsomt synker ned i moset. Jagede sylespidsen i hende, dræbte hende. Hun ser sig selv udefra. EN POLITIBETJENT bliver forvirret og bange for hendes måde at tale/opføre sig på, men spørger videre. EN POLITIBEJENT

Du havde fat i en lille pige i en af gårdhaverne, du havde blod om munden, hvorfor havde du blod om munden, er du kommet til skade, er du faldet? EN LILLE PIGE Igen og igen, med hjertet pumpende, det kryber op i spiserøret. SIMON LEA Igen og igen, med hjertet pumpende, det kryber op i spiserøret, kvalme, lille slikhjerte, en sød lugt, tag mig tilbage, tag mig tilbage, klynker hun, mens hun kalder på sin søster, klapper en mus blidt i numsen, skubber dens lille numse op og ned. Igen og igen, ser hun sig selv, jage spidsen af en genstand, en syl i halsen på hende.

EN POLITIBEJENT Er du dårlig, skal jeg hente et glas vand? SIMON LEA er stille igen, mens EN LILLE PIGE aer hende på håret. EN POLITIBEJENT Jeg henter et glas vand til dig. EN POLITIBETJENT går ud af afhøringslokalet, stiller sig ved siden af POLITICHEF, de kikker på hende gennem glasruden. POLITICHEF Det kan ikke være hende, I et parforhold 1 og 2 tilstod jo nærmest. De er oplagte barnemorder. EN POLITIBETEJNT Jeg ved nu ikke. POLITICHEF

Sagen er opklaret, hvorfor skulle I et parforhold 1 og 2 ellers springe ud af vinduet? De var barnløse og pressede. EN POLITIBETJENT Jeg får myrekryb af hende, og jeg forstår overhovedet ikke, hvad det er hun siger. SIMON LEA Natten flyder ud, giver slip ved en mørk flod, hun kender ikke floden, det kunne være en hvilken som helst flod. Flødende driver søsteren af sted, kun synet af mordet står tilbage. I dine øjne, hvisker hun og tager sig til tungen, i dine øjne er jeg en varyl, en morder, hvisker hun og tager sig til tungen. POLITICHEF rækker et glas vand til EN POLITIBETJENT. POLITICHEF Få hende til at drikke det her, så må vi se hvad hun siger. EN POLITIBETJENT tager vandet og sætter sig ind til SIMON LEA igen, stiller vandglasset foran hende på bordet og kikker stille på hende. SIMON LEA Snart driver kroppen med flodens strøm, vandet stopper med at klukker mod kanten, så stille, så stille er ingen. Hun husker ikke hvordan det skete, hvordan de kom dertil, gik de sammen langs stien, i mørkets krat, eller mødtes de et sted, derinde, hun husker det ikke. Jeg savner dig så meget, så meget, hvisker hun og tager sig til tungen, hvordan kunne jeg gøre det, igen og igen ser jeg mit stærke corpus, jage kniven, langs halsen og stien, der i mørket, lukker sig om hendes krop. Hun holder det hemmeligt, fortæller ingen hvad der er sket, men parallelt med verden, viser skærme hendes gerning, ingen kan endnu vide, hvem som har dræbt, hvilken stærk krop, som har løftet sine arme over hovedet og ladet spidsen af en genstand, en syl borer sig gennem kroppen på en kvinde, søster.

SEKRATÆR kommer ind, går hen til POLITICHEF. SEKRATÆR Jeg vil bare sige, at vi har fundet en lille pige, da vi ransagede hendes lejlighed. Hun havde pludderhud om munden. POLITICHEF Pudder? SEKRATÆR Nej, pludder. Pigen er blevet kvalt med en støvsuger, og læberne er klippet af hende. POLITICHEF og SEKRATÆR kikker i stilhed gennem ruden, ind på SIMON LEA. EN POLITIBETJENT Vil du være venlig at svare på mit spørgsmål? SIMON LEA Hun går stille langs husmure og venter, mennesker snakker til hende, hilser og ingen ser hvad skærmene viser, igen og igen. Hun græder ved floden, bider hul i æblerunde kinder, tænderne løsner sig i det alt for slappe tandkød, en tandflig sluges af kødet, i kæben, indtil hun tager fat ved roden og hiver til, det bløder, hun drypper, lader kæben hvile ved kanten, med åben mund flyder savl og snot i vandet, mens hun kikker op og ser en svale flyve lavt, det betyder regn, snart er det hele skyllet bort. Det trøster hun sig ved, mens hun rejser sig og glemmer, glemmer kroppen, som langsomt flyder i overfladen og synker. Hun forestiller sig arme stritte op af vandet og slynge sig om søsterens krop, med et skvulp forsvinder kroppen, floden slugte hende og vandet klukker igen, stille mod kanten. POLITICHEF går ind i afhøringslokalet, hiver desperat i EN POLITIBEJTENT´S ærme.

POLITICHEF Kom lige med mig. EN POLITIBETJENT Ja, ja. De går ud og diskuterer højstemt og lydløst. EN LILLE PIGE og SIMON LEA ser på hinanden. EN LILLE PIGE Hvem, hvem er du bange for? SIMON LEA Jeg er bange for massen. Havet er en masse, hver dråbe er en del af massen, i havet forsvinder alle dråber, der er vi alle et, deri forsvinder døden og bliver ophøjet til et ekstatisk kor, et hav, som fosser ind over struben. 32.SCENE NYHEDSVÆRT Live fra studiet. Mit navn er Nyhedsvært, om lidt er der nyheder: En nyhedsjingle som er blidere, end hvad vi kender som nyhedsjingle, men stadig genkendelig, spiller. Måske spiller jinglen et minut måske to. Nyhederne kommer aldrig.

33.SCENE SIMON LEA kommer ind på scenen med bare fødder. BORGER 19, 20, 22 og 22 samler sig i en ring rundt om hende. BORGER 19

Fyyyyyyyyyyy. BORGER 20 Fyyyyyyyyyyy. BORGER 21 Fyyyyyyyyyyyyy. BORGER 22 Føj. BORGER 19 henter et skilt, hvor der står PERVERS BARNEMORDER, hun giver SIMON LEA skiltet på. BORGER 20 Skam dig. BORGER 19 Der er ingen steder at løbe væk DU. BORGER 21 Du betaler din straf. BORGER 19 DU, du skal lade vores børn være, er du med, Morder. BORGER 19 ,20, 21 og 22 finder oppustelige køler frem og slår SIMON LEA i jorden. SIMON LEA rejser sig igen. BORGER 20 Stop den onde onde. BORGER 22 Hun skal dø den hund. BORGER 19

Dræb den voldelige. BORGER 21 Død over døden. BORGER 19 Du skal lade vores børn være, er du med. BORGER 22 Hvis jeg skriger så flækker hjerneskallen. De slår hende i jorden igen og hun rejser sig. BORGER 19 HA mord i medierne. Griner hun? BORGER 22 DU. BORGER 19 Morder. BORGER 18 Dræb den voldelige. BORGER 21 Du skulle skamme dig. BORGER 22 Din lille lort, du skal bare smadres, hver gang du forlader din celle. De slår hende i jorden igen og hun rejser sig. BORGER 21 Det gør ondt helt ned i tandrødderne, så dum er du. BORGER 20 Stop den onde onde. BORGER 22 Hun skal dø den hund.

SIMON LEA bliver slået til jorden igen, denne gang rejser hun sig ikke. BORGER 19 Dræb den voldelige. BORGER 22 Morder. 31 .SCENE BORGER 1, 2, 3 står og nyder solen. BORGER 1 kikker ned på jorden og får øje på en slange, som er ved at spise sig selv. BORGER 1 Hold da op, hold da op.... kom, kom og se, kom her og se. BORGER 2 Hvad er det? BORGER 1 Det er en slange. Se. BORGER 2 Nej nej nej nej. BORGER 1 Den er i gang med at spise sig selv. BORGER 3 uh. BORGER 2 Hvorfor gør den det der. BORGER 1 Den må være helt forvirret.

BORGER 3 Har den fået for meget sol? BORGER 2 Den er sulten. BORGER 3 Den er for varm, hvis den bliver for varm, kan den ikke mærke, sin egen krop. BORGER 2 Men det det. BORGER 3 En slange kan ikke køle sig selv ned. BORGER 2 Vi må da hjælpe den. BORGER 1 Nej nej nej. Den er giftig. BORGER 4 kommer ind. BORGER 1 Se, kom og se, der er en slange, som er i gang med at spise sig selv. BORGER 4 Må jeg se, neaaaaj. BORGER 3 Du skal ikke røre ved den. BORGER 2 Jeg kan ikke holde ud at se på det. BORGER 2 går lidt væk og går tilbage for at se på slangen igen.

BORGER 4 Den bløder. BORGER 1 Find en pind, så vi kan stikke til den. BORGER 2 kommer tilbage for at kikke med. BORGER 3 Lad den være siger jeg, den er giftig. BORGER 2 Hvor er det synd for den. Den lider jo. BORGER 1 Det er den selv uden om, se hvor dum den er. BORGER 2 Men den lider jo. BORGER 1 Så lad vær med at kik. BORGER 2 vender sig med ryggen til igen. BORGER 1 begynder at grine nervøst, hvilket får BORGER 2 til at vende sig om og kikke på slangen igen. BORGER 3 Se, se hvor den bløder. BORGER 4 Hold da kæft, hold da kæft.

BORGER 1 Uh, hvor den bløder.

Slut.