SPONSOR KONCEPT 2025
BLIV SPONSOR FOR EN VERDEN UDEN SCLEROSE OG BOOST DIN VIRKSOMHEDS SYNLIGHED GENNEM ET ATTRAKTIVT BRAND
SCLEROSEFORENINGEN
TELEFON: 36 46 36 46
EMAIL: cykelnerven@scleroseforeningen.dk
WWW.CYKELNERVEN.DK
KAMPEN MOD SCLEROSE ER EN HOLDINDSATS
Cykelnerven er Danmarks hårdeste velgørenhedsevent og den ultimative sportslige udfordring på to hjul. Hvert år melder 500 ryttere sig til at cykle de afgørende Tour de France-bjerge for at samle penge ind til forskning i sclerose.
Kampen mod sclerose er lang og op ad bakke for de knap 19.000 danskere, der hver dag kæmper med sygdommen samt deres familier, der oplever sygdommen tæt på. Det er en kamp, ingen af dem kan vinde alene.
Derfor tager Cykelnervens ryttere hvert år udfordringen op og cykler de legendariske, franske bjergtoppe for at samle penge ind til forskning i den uhelbredelige sygdom.
Som sponsor for Cykelnervens ryttere giver du alle mennesker, der er ramt af sclerose, en uvurderlig håndsrækning på vejen mod det helt store mål: En verden uden sclerose.
Indtil målet lykkes, arbejder Scleroseforeningen også for at forbedre tilværelsen for alle danskere med sclerose og deres familier.
Det er dem og deres håb for en bedre fremtid, som vi kæmper for på Cykelnerven, når vi træner på de danske landeveje og cykler i de franske bjerge år efter år!
SPONSORPAKKERNE GIVER POSITIV
SYNLIGHED
Cykelnervens sponsorpakker giver din virksomhed positiv opmærksomhed. Samtidig viser du, at din virksomhed tager et stort og vigtigt ansvar i at støtte forskning i sclerose – en uhelbredelig sygdom, der rammer flere og flere danskere.
• Din virksomhed opnår synlighed, når I får jeres virksomheds logo på Cykelnervens tøj og hjemmeside.
• Virksomheden bliver en del af et stærkt brand med værdier som troværdighed, målrettethed, kvalitet og ekspertise.
• I får vid og bred dækning, når Scleroseforeningen omtaler Cykelnervens sponsorer i egne medier og nyhedsbreve.
• Cykelnervens presseteam sikrer bred pressedækning, der når mange læsere i hele landet, på tværs af brancher.
• Din virksomhed får stor eksponering, når Scleroseforeningen, Cykelnerven, ambassadører og ryttere deler indhold på sociale medier.
• Vi sender løbende pressekit, fotos og film, som din virksomhed frit kan anvende på sine kommunikationskanaler.
Vi tilbyder fire forskellige sponsorpakker, men skræddersyr gerne en sponsorpakke, der passer til lige netop din virksomheds behov. Vi hjælper også gerne med idéer til, hvordan din virksomhed får maksimalt ud af sponsoratet.
SPONSORPAKKE 1 Pakken inkluderer
Få jeres virksomheds logo på Cykelnervens bukser + tre trøjer til jer selv.
Pris: 25.000 kr. + moms
Boost din virksomheds synlighed med logoplacering på Cykelnervens cykelbukser. Jeres logo vil stå på det ene lår på bukserne – på et af cykelnervens lokale hold. Det giver tydelig eksponering på billeder og videomateriale fra træning, motionsløb og turen i Frankrig.
Logo på bukserne på det lokale Cykelnervenhold
Tre cykeltrøjer til eget brug
Foruden den store synlighed på bukserne, får din virksomhed tre cykeltrøjer (S, M, L – skulle I ønske andre størrelser er dette også muligt) med Cykelnervens logo + jeres virksomheds logo.
Trøjerne bliver leveret i starten af juni 2025 sammen med idéer til, hvordan trøjerne kan være med til at gøre virksomhedens sponsorat synligt – fx som Facebook konkurrencer, salgskonkurrencer mv.
Eget logo på cykelnerven.dk.
Virksomhedens logo på Cykelnervens hjemmeside.
Cykelnervens pressekit
Pressekit med pressetekst og fotos til brug i interne og eksterne medier. Vi tilbyder også plads i vores eget nyhedsbrev til virksomheds- og personportrætter af interessante erhvervspersoner fra jeres virksomhed.
Brug af Cykelnervens logo
Cykelnervens logo til egen hjemmeside og som e-mailbanner.
SPONSORPAKKE 2
Få jeres virksomheds logo på Cykelnervens trøjer + tre trøjer til jer selv
Pris: 20.000 kr. + moms
Skab synlighed ved at få din virksomheds logo på Cykelnervens trøjer. Logoet vil få en attraktiv placering på et af vores lokale holds cykeltrøjer, hvilket sikrer genkendelighed for jeres virksomhed både lokalt og nationalt.
Pakken inkluderer
Logo på trøjerne på det lokale Cykelnervenhold
Tre cykeltrøjer til eget brug
Foruden den store synlighed på trøjerne, får din virksomhed tre cykeltrøjer (S, M, L – skulle I ønske andre størrelser er dette også muligt) med Cykelnervens logo + jeres virksomheds logo.
Trøjerne bliver leveret i starten af juni 2025 sammen med idéer til, hvordan trøjerne kan være med til at gøre virksomhedens sponsorat synligt – fx som Facebook-konkurrencer, salgskonkurrencer mv.
Eget logo på cykelnerven.dk.
Virksomhedens logo på Cykelnervens hjemmeside.
Cykelnervens pressekit
Pressekit med pressetekst og fotos til brug i interne og eksterne medier. Vi tilbyder også plads i vores eget nyhedsbrev til virksomheds- og personportrætter af interessante erhvervspersoner fra jeres virksomhed.
Brug af Cykelnervens logo
Cykelnervens logo til egen hjemmeside og som e-mailbanner.
SPONSORPAKKE 3
Få jeres virksomheds logo på Cykelnervens trøjer
Pris: 15.000 kr. + moms
Skab synlighed for virksomheden med jeres logo på Cykelnervens trøje. Jeres logo vil få en attraktiv placering på et af de lokale holds cykeltrøjer for at sikre optimal genkendelighed for jeres virksomhed både lokalt og nationalt.
Pakken inkluderer
Logo på trøjerne på det lokale Cykelnervenhold
Eget logo på cykelnerven.dk.
Virksomhedens logo på Cykelnervens hjemmeside.
Cykelnervens pressekit
Pressekit med pressetekst og fotos til brug i interne og eksterne medier. Vi tilbyder også plads i vores eget nyhedsbrev til virksomheds- og personportrætter af interessante erhvervspersoner fra jeres virksomhed.
Brug af Cykelnervens logo
Cykelnervens logo til egen hjemmeside og som e-mailbanner.
SPONSORPAKKE 4
Støtte til forskning i sclerose
Pris fra: 2.500 + moms
Din virksomhed kan give uforbeholden støtte til en rytter eller et lokalt hold gennem et sponsorat. Mindste beløb er 2.500 + moms, men I vælger selv sponsoratets størrelse. Du får ikke en attraktiv plads på
Cykelnervens tøj, men sponsoratet støtter fortsat den vigtige forskning i sclerose.
Pakken inkluderer
Cykelnervens pressekit
Pressekit med pressetekst og fotos til brug i interne og eksterne medier.
Vi tilbyder også plads i vores eget nyhedsbrev til virksomheds- og personportrætter af interessante erhvervspersoner fra jeres virksomhed.
Brug af Cykelnervens logo
Cykelnervens logo til egen hjemmeside og som e-mailbanner.
HVAD ER SCLEROSE?
I Danmark lever knap 19.000 danskere med diagnosen Multipel Sclerose. Antallet af danskere med sclerose er fordoblet på bare 20 år. Hvert år får omkring 700 nye diagnosen. To ud af tre er kvinder, og de fleste får diagnosen, når de er i starten af karriere- og familielivet.
Sclerose er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom, hvor immunsystemet angriber og nedbryder nervecellerne i hjernen og rygmarven. Når nerverne bliver beskadiget, kan de ikke sende klare signaler til kroppen. Mennesker med sclerose oplever derfor ofte føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller såkaldte kognitive symptomer som hukommelses- og koncentrationsbesvær.
Der findes endnu ingen kur mod sclerose, og kun halvdelen af alle med sclerose modtager effektiv behandling for deres sygdom. Derfor er forskning essentiel for at skabe ny viden, bedre medicin og behandlingsmuligheder, som i sidste ende kan bremse den negative udvikling.
For ingen ved endnu helt præcis, hvorfor nogen rammes af sclerose, mens andre ikke gør.
Læs mere om sclerose på: www.scleroseforeningen.dk/hvad-er-sclerose
”Cykelnerven kører lige i hælene på de største personligheder i Tour de France-historien. Her får man som rytter lov til at træde i pedalerne på de præcis samme bjergsider som stjernerytterne.
Alle rytterne på holdene deler en passion for cykling og har et ufatteligt stærkt sammenhold. For mig er det en stor ære at få lov til at køre med.”
- Dennis Ritter, ambassadør for Cykelnerven
FORSKNING GIVER VIDEN OG VISIONER FOR FREMTIDEN
Forskning har gennem årene givet mange svar på mysteriet om sclerose. Nu ved vi blandt andet, at sclerose skyldes et sammenfald af arvelige faktorer kombineret med en eller flere miljøfaktorer.
Men der er brug for mere viden, hvis vi skal vinde kampen over sclerose.
Danmark har en trist verdensrekord, når det kommer til antallet af mennesker med sclerose. I Danmark rammes ca. 1 ud af 350 danskere af sclerose, mens det på verdensplan kun er 1 ud af 3.000.
Der er med andre ord ni gange større risiko for at få sclerose som dansker, end hvis du er født i for eksempel Frankrig.
Desværre viser tal også, at der kun går omkring fem år fra diagnosen stilles til den sygdomsramte har sidste almindelige arbejdsdag. Det er en dårlig statistik, som vi skal gøre alt for at ændre. Og det kræver, at vi bliver ved med at forske.
Med bedre medicin til alle typer af sclerose og mere viden om effektive træningsmetoder og kost kan vi nemlig hjælpe med at fastholde de mange, unge danskere med sclerose på arbejdsmarkedet og give mennesker med sclerose et godt liv på trods af sygdommen.
Sagt på en anden måde; forskning er stadig vores stærkeste våben i kampen mod sclerose.
Heldigvis knytter der sig til historien om sclerose også forskningssejre. Det skyldes blandt andet de midler, som det hvert år lykkes os at indsamle gennem Cykelnerven.
For 25 år siden kunne sclerose ikke behandles. Nu findes der et stort udvalg af effektiv medicin til mennesker med attakvis sclerose - og det er en kæmpe sejr!
Vil du læse om flere forskningssejre? Tag et tilbageblik på mere end 60 års forskning i kampen mod sclerose:
www.scleroseforeningen.dk/viden-om/forskning/