Mit liv med sclerose - november 2021

Page 36

BREVKASSE

Scleroseforeningens rådgivningspanel er et gratis tilbud for mennesker, som er berørt af eller interesseret i sygdommen sclerose. Du kan stille spørgsmål om alt, der vedrører livet med sclerose.

w www.scleroseforeningen.dk/netraadgivning

NETRÅDGIVNINGEN Min muskelmasse bliver mindre, selv om jeg træner – hvorfor? SPØRGSMÅL: Jeg synes, at min muskelmasse i benene er blevet mindre, til trods for at jeg træner tre gange om ugen og går ture. Kan det skyldes, at mine nerver ikke forstår, at vi skal lave muskler, når vi træner, eller hvad sker der?

SVAR: Det er godt at høre, at du træner 3 gange om ugen og går ture. På denne måde kan du vedligeholde og måske oparbejde styrken og muskelmassen i benene. Når du har MS, fejler dine muskler ikke noget, men det er nervesignalet til musklerne, der er påvirket. Dermed

vil du formodentlig opleve, at du kan træne, men at du også bliver udtrættet, mens du træner og efter træningen. Når du bliver udtrættet, skal du have tid til at restituere, inden du skal være aktiv igen. Hvor lang tid denne restitution tager, er meget individuel. Hvis du gerne vil forsøge at få mere muskuløse ben, er det vigtigt, at du laver styrketræning. Det skyldes, at vores skeletmuskulatur har forskellige muskelfibertyper, og populært sagt har vi røde og hvide muskelfibre. De røde muskelfibre har mange blodkar, er tynde og specielt egnede til udholdenhed. De hvide muskelfibre har få blodkar, er tykke og specielt

Dorte Støvring har siden 1998 arbejdet på Klinik for Fysioterapi, Borgergade 20 i København. På klinikken har Dorte p.t. fem ugentlige sclerosehold – på forskellige niveauer. Herudover eget konsulent- og undervisningsfirma med speciale i kørestolstilpasninger. Mangeårig aktiv inden for handicapidrætten.

egnede til at udvikle kortvarig eksplosiv kraft. Cirka 40 procent af vores muskelfibre er røde, og cirka 60 procent er hvide. Den præcise sammensætning er genetisk og dermed noget, vi er født med. Hvis du vil forsøge at få større muskler i benene, skal du træne tungt og eksplosivt. Det er det, man gør, når man laver styrketræning. Hvis du styrketræner dine ben, så forsøg at lave 3 gange 10 repetitioner med cirka ½-1 minuts pause imellem sættene. Når du går ture, kan det også være en god ide at kombinere det med trappegang – HVIS du har kræfter til det. En alternativ øvelse kan være at rejse og sætte sig. Husk, at du skal kunne lave øvelserne kontrolleret. Hvis du er i tvivl om, præcis hvordan og hvor meget du skal træne, vil jeg anbefale dig at konsultere en fysioterapeut og få udarbejdet et træningsprogram, der passer præcis til dig.

Stil spørgsmål til en af vores rådgivere online: Advokat • Arkitekt • Børn og unge • Ergoterapeut • Familie- og børnepsykolog • Forsikring • Fysioterapeut • Jobrådgiver • Jordemoder • Kost • Læger • Neuropsykolog • Psykiater • Psykologer • Redaktør • Sexolog • Socialrådgiver • Sygeplejerske • Tandlæge

36 • MIT LIV MED SCLEROSE · NR. 4 · 2021


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.