5 minute read

De musikfaglige studieretninger

+Hvad siger eleverne? Klik her Klik her + Hvad siger eleverne?

DE MUSIKFAGLIGE STUDIERETNINGER

Elsker du at synge, spille eller blot lytte til musik? Så ved du, at musik er en nøgle! En nøgle til en helt anden verden, hvor små sorte tegn på papiret bliver til lyd, og hvor rummet fyldes ud af netop denne lyd. I de kunstneriske studieretninger på Sct. Knuds Gymnasium får du mulighed for at udforske musikkens mange facetter – de teoretiske, de analytiske og ikke mindst de praktiske. I Musik på A-niveau vil du komme til at udfolde dine kreative, musikalske evner i sang, kor og sammenspil. Du vil opleve, at samarbejde, intuition og øvelse går hånd i hånd, og at glæden ved musikken skaber et særligt fællesskab.

Udover den udøvende, performative del vil du også lære at beskrive og analysere musikken – at sætte

ord og begreber på det, der ligger til grund for selve den musikalske oplevelse.

Klik her

Du vil stifte bekendtskab med både klassisk og rytmisk musik, blive sat ind i musikkens historie og få en dybere forståelse for musikkens historie og usynlige hjerte: noder, rytmer og harmonier.

Hvis du vælger at kombinere Musik A med Engelsk på A-niveau får du ikke blot adgang til en anden verden, men til hele verden. Engelsk er et sprog, der tales over hele verden, og – på samme måde som musik – gør det muligt at kommunikere globalt. I Engelsk A vil du komme til at arbejde intensivt med sproget og med både kulturelle og samfundsmæssige emner. Du vil møde en bred vifte af tekster, film og musik, og du vil få indsigt i aktuelle emner fra hele den engelsksprogede verden. Vælger du i stedet studieretningen med Musik og Matematik på A-niveau, får du adgang til et universelt sprog – nemlig matematikkens, som udgør et sprog på tværs af alle geografiske og kulturelle grænser. I Matematik A får du et indgående kendskab til matematiske modeller, værktøjer, sætninger og beviser, og dine analytiske evner vil blive skærpet. Og så svinger musik og matematik godt sammen: Der er nemlig en masse matematik gemt i musikken.

Her kan du se, hvordan Musik, Engelsk og Matematik indgår i de musikfaglige studieretninger:

Studieretningsfag Særlige forhold

Musik A Engelsk A Mindst et naturvidenskabeligt fag (Kemi, Fysik eller Biologi) skal afsluttes på B-niveau Musik A Matematik A Mindst et naturvidenskabeligt fag (Kemi, Fysik eller Biologi) skal afsluttes på B-niveau

Klar til fx Medicin – brug dine valgfag +Klik her

Elsker du at synge, spille eller blot lytte til musik? Så ved du, at musik er en nøgle! En nøgle til en helt anden verden …

PÅ VEJ MOD HUEN!

I 3.g mærker du for alvor, at du snart bliver student. I løbet af året er der flere begivenheder, der ikke er en del af undervisningen, men som i høj grad er en del af din samlede STX-oplevelse. Tidligt i efteråret er du til hueopmåling, og i løbet af vinteren skriver din klasse på jeres Blå Bog. Når huen bliver sat på dit hoved i juni måned, kulminerer dine tre års gymnasietid i en festlig uge, som du har set frem til i lang tid.

SRP

SRP er forkortelsen for StudieRetningsProjektet. Det er den sidste af tre større opgaver, som du skal skrive i gymnasiet. Nu er du tæt på at fuldføre gymnasiet, og huen skal snart sættes på hovedet! Projektet løber af stablen i foråret i 3.g, og du benytter to fag til at belyse et emne, som du selv vælger. Undervejs holder du vejledningsmøder med dine to vejledere, og du får hjælp til alle dele af processen. Fx skal du deltage i flere forskellige workshops undervejs. Når projektet er afleveret, forbereder du dit mundtlige forsvar af projektet, som er kronen på værket og en af dine afsluttende eksamener i juni.

Forskerspirer

Er du grebet af et specielt emne? Er der noget, du gerne vil undersøge? Med et forskerspireprojekt får du muligheden for at prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde som forsker. Du skal beskrive dit projekt grundigt og får så en forskerkontakt, som kan hjælpe dig på vej. Undervejs i processen deltager du i seminarer og andre arrangementer, og projektet munder ud i en stor konkurrence, hvor du har mulighed for at blive Årets Forskerspire. Skolens talentkoordinator hjælper dig i gang.

Skoleløb

I efteråret i 3.g afslutter hele årgangen et træningsprojekt i Idræt med et stort anlagt skoleløb. Du får startnummer, og der tages officielt tid på en 5 km lang rute. Festligt ser det ud, når starten går, og når spurten sættes ind. Skoleløbet afspejler på et enkelt modul meget fint hele din gymnasietid. Først står du spændt på startlinjen, og dernæst har du sikkert et par op- og nedture ude på ruten. Du planlægger din slutspurt, hvorefter du lettet, sammen med dine kammerater, fejrer, at I er kommet i mål.

DE TRE GYMNASIEÅR – mere end en eksamen

This article is from: