Arbejderbevægelsen og tysklandsarbejderne* Af Therkel Stræde
Danske
arbejdere
i
Hitler-Tyskland:
et
prekært problem
arbejdere til arbejde i det nationalsocialistiske en af de største arbejdsvandringer i dansk historie.2 I det 19. århundrede var hundredtusinder emigreret til Amerika, men efter årblev hundredskiftet stilnede vandringsbevægelserne af, og Danmark et overvejende indvandringsland. »Tysklandsarbejderne« udgjorde sammen med de ca. 14.000 »norgesarbejdere«, der under 2.Verdenskrig en afvigelse søgte arbejde ved tyske bygge- og anlægsarbejder i Norge fra dette nye mønster. De rejste kun ud for en begrænset periode på 6 måneder eller maksimalt nogle få år, men der var til gengæld overordentlig af dem. Fra den 24. maj 1940, hvor et tysk arbejdsformidlingskonmange tor åbnede i København, til den sidste lille flok danske arbejdere den 12. 1945 satte kursen Statens april sydpå, registrerede Udvandringskontor, der på dansk side ñk overdraget opgaven at overvåge og assistere udvanDer dringen, ialt 127.910 afrejser med Tyskland som bestemmelsessted. var derudover et mindre antal danskere, som ad privat vej fandt arbejde i Tyskland og ikke blev registreret af de danske myndigheder. Antallet af arbejdere, der i perioden 1940-45 var i Tyskland for at arbejde, lå imidlertid lavere, skønsmæssigt på ca. 100.000, for man registrerede ikke personer, men afrejser, således at de tysklandsarbejdere, der havde mere end et
Udvandringen Tredje Rige er
af danske
-
-
ophold i Tyskland, også talte 100.000
er
anseeligt,
mere
målt i forhold
end en gang en samlet
til
i statistikken.
Men
tallet
befolkning på knap
4 mil-
lioner.
arbejderbevægelsen udgjorde tysklandsarbejderne et prekært proden vanskelige situation, bevægelsen under den tyblem, der illustrerer havde besluttet ske besættelse stod i.3 Organisationerne sig til at fungere den besættelsesi med at i en truet men befandt videre, stilling, og sig For
159