SFAH Kend din historie

›

”J

Kend Råd og vink

din historie til lokal

;

arbejderhistorie

Selskabet

Udgivet af til Forskning

i

Arbejderbevægelsens Historie

'

Udgiverne Pjecen

spirere til

af

udgivet

er

under

Lokalhistorieudvalget

SFAH

I ARBEJDERBEVÆGELSENS

FORSKNING

studiet

og befordre

HISTORIE, af arbejderbevægelsens historie«.

-

SELSKABET

TIL

der har til formål

»at

in-

Pjecen er udarbejdet af en række folk, der har arbejdet med arbejderhistorie i mange Følgende har ydet bidrag: Carl Erik Andresen, Erik Bartram Jensen, Kirsten Harrits, Søren Kolstrup, Keld Dalsgaard Larsen, Hilda Rømer, Lars Stigel og Peter Thorden enog har forestået ning. De fire sidstnævnte udgør SFAH,s lokalhistorieudvalg delige udformning af pjecen. Layout: Anette E. Hansen og Ulla Kleisdorff. år.

Skulle

nogen

kalhistoriske

i

interesseret

være

arbejde,

yderligere hjælp eller råd på følgende adresse:

i forbindelse

med

deres

10-

kan vi kontaktes

SFAH

Lokalhistorieudvalget Rejsbygade l 1759

Hvad

er

Selskabet sens

København

V.

SFAH? skaber

historie

et

fagligt forum

og formidler

denne

forskning i arbejderklassens publikationer, forskning gennem for

arbejderbevægelseminarer, foredrag

og

m.v.

virksomhed for SFAHs Hovedgrundlaget 1986 udgør 175 kr.

Kontingentet dækker årbog og to tidsskrifter udgivelser. og favørpriser på SFAHs F orsidebillede:

Udgivet med 2

N. P. Utzons støtte

fra Eduard

Netfabrik, Walthers

ca.

udgøres af medlemskontingentet, årligt. Desuden

191 7.

Legat.

som

gives subskriptionstilbud

i

lokale

Den

ling

i de

er

af

belyse

at

om

arbejderhistorie historien, når

del

vigtig

forstå

og

sidste

regives,

meget

en

det

samfundets

gælder udvik-

til konkrete

år. Til

100

er

tiativ.

Din

der

brug for både indsats

interesse

vil da kunne

resultater

til

og ini-

omsættes

glæde og gavn for nysgerrige og in-

trods herfor kun sparsomt undersøgt og beskrevet.

I det hele hersker der taget stor uvidenhed på området. Og ofte lever

både

kendskabet

pjece vil forhåbentlig kunne støtte dig i arbejdet med lokal arbejderhistorie såvel den side, der foregik i bevægelsom den mere sen, uorganiserede.

Pjecen er skrevet for folk uden særlige forkundskaber med lokalhistorisk arbejde.

Den er langtfra nogen komplet håndbog, men er ment som en slags vejledende med en række råd og vink, som idékatalog vil være til hjælp ved starten på en undersøgelse.

området

er

til den

lokale

arbejderhistories

og hændelser

forskellige

personer

dere

personlige erindringsbrudstyk-

som

ker hos de gamle, der engang i

begivenhedemes Hvis

dan det re

risk kale

du gerne

almindelige lokalsamfund, parat

til

at

kun

selv

var

Denne

vi-

-

med

centrum.

vil vide

noget

arbejdere hvor

kaste

om,

har

hvor-

levet

dig

selv

og

andre

teresserede.

i

du bor, må du vædig ud i et histo-

undersøgelsesarbejde. For skal den 10arbejderhistorie undersøges og vide-

Pjecens indhold Vi ønsker

med de

omkring

pjecen

lokalhi-

i et

hovedfaser

tre

råd

give nogle

at

arbejde: indsamling, bearbejdning råd vil blive Disse giog formidling. vet inden for områderne fagforeningshistorie, arbejdspladshistorie og arbejderfamiliehistorie.

litteraturliste

en

kort

ser

for det videre

samt

adres-

relevante

arbejde.

storisk

Pjecen' fordel

at

man

Derfor

helhed.

en

vil det

hele

gennemse

fordyber sig i

et

være

en

inden

pjecen,

af afsnittene.

alle

introducere

kunnet

em-

med

for

af

arbejderhistorien betydning pjece. Feks. har vi ikke et særskilt lokale histoafsnit om arbejderpartiemes ner

denne

rie, er

ikke

Vi har

i dette

men

hente

inspiration ningshistorie.

tilfælde

kan

i afsnittet

interesserede om

fagfore-

Nog-

oplysningerne, som er givet i et afsnit, kan være nyttige at erindre sig, selv man har besluttet om sig for at arbejde Et fælles vigtigt afsnits emne. et andet med le af

område af

delse

særskilt terviews

for alle

emnerne

og

hvordan

om,

således

Vi har derfor

erindringer. afsnit

er

indsamler

man

anven-

lavet laver

Desu-

erindringer. afsnit

et

in-

separat forarbejdes midlingen af det lokalhistoriske resultater.

Bagest i pjecen findes endelig den

har

vi lavet

et

om

Studiekreds fra Roskilde Højskole i midten af 40 'erne I denne pjece giver vi nogle råd til de tre arbejde: Indsamling, faser i lokalhistorisk bearbejdning og formidling. Man kan starte med at gå på det lokale bibliotek og har i de lokale fagforeninger. Hvis man kan Arbejderbevægelbrug for mere materiale Her findes Bibliotek sens og Arkiv kontaktes.

forhandlingsprotokoller, fagblade, aviser, billeder

bøger

og om

meget

andet

kildemateriale,

arbejderbevægelsens historie.

samt

i,"

_

1 F

i

:Vi:

g

§›

.

agforeningshistorie

.

for en studiegruppe vil væoplagt emne undersøgelse af en lokal fagforenings historie.

Et jubilæum for fagforeningen vil være en naturlig anledning til et sådant men selv om man ikstudiekredsarbejde, ke har denne gode anledning, så er der al mulig grund til at gå i gang alligevel.

undersøgelse af en lokal fagforenings kan gribes an på mange måder.

Det afhænger blandt andet af, hvor mange kræfter der er til arbejdet, og af, hvilke kilder der findes til belysning af netop denne fagforenings historie.

En

for to

Et re

en

En

historie

står derfor

Man

den

historie

side af

fagforenings vigtig lokale historie, arbejderbefolknings

men

der

er

immervæk

er

af medlemmernes lede historie.

kun

Det

historisk

fagforenings igennem den fællesskab i tidens

har

og forbedre

arbejds-

at

en

deres

vil

de

problemer, stod overfor, søgte

at

løse

løb

om

en

del

forsøgt

en

hvordan

og

lokal

få

Og

man

et

fagforeindblik

tidligere dengang et

gennem

sådant

opnå større forståelse af medlemmernes generelle historiske forhold, fordi arbejdet og debatterne i fagforeningen' netop afspejler medlemmernes situation igennem tiderne. studium

vil

man

kunne

i

påvirke

at

en

fra starten

materiale hvad

som

over

skal

bearbejom fagbruge mate-

eksisterer vil

man

til?

er,

og levevilkår.

arbejderne

som

aktuelt

rialet

allerede

vigtige spørgsmål, Hvilket

foreningen? Og

medlemmer

kunne

man

dem.

og

dens

undersøgelse af

nings historie

tale

des:

(og deres families) samvigtige og centrale for en

virke

Ved

en

i

Start med at gå på det nærmeste bibliotek (og på det lokalhistoriske arkiv, hvis et sådant findes). Her vil man kunne finde de lokalhistoriske aviser værker, egnens og (evt.) tidligere jubilæumsskrifter fra den

pågældende fagforening. Førhen eksistereder i hver større dansk by en Socialhvor begivenheder af interesDemokrat, se for datidens blev omtalt.

Et arbejdere at man finder ud af fagforeningodt tip er, de

gens ne

stiftelsesdato ved

10

Naturligvis ningen fra

og derefter

års, 25 års kan en

ende

man

af,

og

også men

læser aviser-

50 års starte

jubilæet. avislæs-

det tager tid.

Løbeseddel fra

Kvinder og Mænd Dampveavexiema!

paa

Forener

Ederl

vernes

strejke

væ-

i 1884.

Løbesedler, annoncer 0g mærkater kan ofte give oplysninger om arbejdskampe fagforeningsinitiati-

og

ver.

lii men 1.011 er martin!

Manila Edernu Slam!

Kapitalistn laden:I alle! bliverllilliuuær Kauilalixm min: Elm Bun[aa klædt Bunlhun af delælmlcRetter, l Pjallcr!

Kapilalisltnx Tænkpaatm tænkma Klarulv!

Mød

talrig

i Aften.

9de

den

April

1884, Kl. 8

paa

Solitudevei 3 hos Andersen.

Pan

Vlvemn

J. J. n. 0.

Den

helt

min...

Bow.,

centrale

Routing-uld

kilde

Fagforenlnul Veuno

Møller.

E, lønsum;-

for

historie

undersøgel-

en

imidlertid

se af en fagforenings fadorem'ngens protokol. En fagforenings protokol kan ofte være svær at orientere sig i; derfor er det vigtigt, at man laver sig man læser for, hvordan nogle rettesnore er

protokollen. Man kan lige så godt fra af begynde at tage notater sideløbende med protokollæsningen (med henvisning til sidetal og mødedato), ellers glemmer man protokollens oplysninger. starten

Udover

protokolleme selv kan fortælle

at

så

er de fortræffelige til at stille historie, ud fra til interview-personer elspørgsmål

ler til andre

Ofte

kilder.

befinder

i den

sig

protokolleme

på-

gældende fagforenings kalhistoriske det er desværre arkiv, men ikke ualmindeligt, at fagforeningens protokoller (eller nogle af dem) er bortkommet tidens løb. Man undersøger da, om den/de kan opspores.

F.eks. kan fagforeningen arkiv

være

slået

med

sammen

protokol

måske

eventuelt

hos

er

i det 10-

andre, hvorved

havnet

Forbundet

eller

i

i

en

anden

by, på ArbejArkiv (ABA). en

eller

derbevægelsens Bibliotek og Man kan også undersøge, hvem sekretæren i den efterfølgende protokol eller var den forudgående, hvis man er i besiddelse af denne, og så kontakte vedkommende eller arvingerne for at se, om de måske skulle ligge inde med den. Findes protokolleme eller nogle afdem ikke, så bliver man nødt til at støtte sig desto mere på andre kilder: aviser, fagblade, trykte over-

enskomster

-

og interviews.

Skruebrækkerrubrik

fra tobaksarbejderbladet

'

Siifiü d.22'Maris WEM,

,7

/⁄7 cç

nr.

6, 1889. I

fagblade 0g aviser findes bla mødeindkaldelser 0g referadiskussioder giver et godt indtryk af fagets udter, samt ner,

vikling kampe.

0g

arbejds-

fra bødkernes afdeling i Horsens Fane

1891.

antenna.

Organ for. ingen Avlerløl Vf-mlidçnl

:Uni

er

Mimi«,r...

vil bliv!

Kirle'

hmm

I'rnløhrnr

Nr. 1.

'ungt-t.

I'. Ilt-allt.

Oktober

I887.

annM

i nlln lnmlu: Hul".

Karl

Til Danmarks

"

Mn

rx.

Tobaksarbejdere.

.'l

Hoved

til T obaksarbejdernes

Fagblade blade

er

ofte

indeholdt

en

F

Flere

fag-

mødereferater

fra

god

førhen

agblad.

kilde.

fagforeninger, og ligeledes omtales oftest jubilæer for fagforeningerne. Endvidere giver fagbladene et godt indtryk af faDe gamle gets udvikling og problemer. fagblade 'kan lånes på ABA, Det kongelige lokale

Bibliotek i

i København

Århus. Bladene

lokale

og Statsbiblioteket

kan bestilles

hjem til

og -referater er også Kongresberetninger en mulig kilde. Dels giver disse indblik i fagets debat, dels kan man læse, hvordan den pågældende fagforening har optrådt.

Eksempelvis vil en større konflikt for den pågældende fagforening ofte blive diskuteret og vurderet kongres. på forbundets

menter.

Billedet

viser,

familien mødte op på arbejderbevægelsens store dage. at

hele

*

og hvad

er

en

anden

meget

vil spørge

man

om.

ligge inde med ankassebøger, medlemslister, mæglingsprotokoller, lærlingeklubprotokoller og fotografier.

Fagforeningen

det

bibliotek.

Malerier ogfotografier kan være gode kilder til at undersøge hvem, der deltog i arbejderbevægelsens arrange-

vigtig kilde.

Igen er det vigtigt at gøre sig klar på forhånd: hvem vil man interviewe, hvorfor man netop vil interviewe vedkommende,

Interviews

det materiale

Ved

vil ofte

f.eks.

undersøgelse af

lokal

fagforenings vigtiDet ge oplysninger fra arbejdsgiverside. arover være oversigt sig lønningsbøger, muer en billeder.

Det oplagt bejdets art, lighed, som man ikke bør afstå fra. historie

vil

man

en

ofte kunne

indhente

2.

Arbejdspladsens historie

Hvor

finder

Der

eller

vi materialet?

mulighed for,

er

Vejviser, den

at det lokale

det lokalhistoriske

arkiv

har et indu-

striregistreringsarkiv. bygger på oplysninger fra en erhvervstælling i 1935, Arkivet

hvor med

end

mere

hjælp af

Ved

overblik ders er

vedrørende

forhold

5

over

dig

vil der

hold

og

samt

underkastet være

en

de

trukket

er

ændringer,

kort

Ældre

årgange

af

samt

desuden

rådet.

løb.

omtale

som

virksomhedsarkiver

Egentlige

de

svære

er

få fat i, da de (som private rigt) langtfra altid afleveres

iøv-

arkiver

offentligt til-

gængeligt.

Samti-

af

ejerfor-

karakter.

Hvis

på museet eller det lokalhistoriske arkiv, kan man kontakte Nationalmuseets afdeling i Brede (tlf. (02) 853475) og få en kopi af det materiale, der har med ens lokalområde eller udvalgte arbejdsplads at gøre. man

kan

at

virksomhe-

i tidens

af produktionens går forgæves efter

ud.

få et kortfattet

man

de eksisterende

oprindelse

blevet

kan

vejviser

's 5

virksomheder

arbejdere

dette

lokale

Trap være udgaver hvis man skal have et nyttige håndbøger, overblik over arbejdspladserne i lokalomDanmark

museum

arkivet

telefonfagbøger, Kraks

Har

eller

det

kun

lokale

bibliotek

lidt

materiale

eller om

arkiv en

intet

bestemt

forsøge sig på i Århus eller på nærmeErhvervsarkivet ste Landsarkiv (se adresseme bagest).

Materiale herfra kan bestilles hjem til det lokale arkiv eller bibliotek.

(Om arkiverne og deres muligheder: se bogen virksomhed,

kan

»Grav

du

hvor

147-155).

man

står«,

s.

43-46

og

s.

Det

også

er

et

forsøg

værd

at

få materiale

fra nuværende

eller tidligere arbejdsgivere/ejere. Når man skal have oplysninger om ejerne, er der mulighed for at finde mindre erhvervsdrivenfortegnelser over de, håndværksmestre, købmænd og fabrii

kanter

byer

og

nelser

f.eks.

C.C.

mænd.

deres over

Clausen:

findes

i

skellige bøger. Få bibliotekaren at skaffe dem hjem.

til at

I mange

har

virksomheder

forteg-

inden

arbejdsgivere

brancher

Danske

Tilsvarende

en

for

række

hjælpe

man

for-

andre med

anvendt

arbejdsbøger, hvor den enkelte arbejder har ført nøje regnskab med, hvad han/ hun har lavet ofte dag for dag i en årrække. De kan findes hos firmaet, men de ansatte selv kan også have dem liggende i skrivebordsskuffen.

Mange store har i efterkrigstiden virksomheder udgivet De det billede personaleblade. giver af virksomheden, som ledelsen ønsker at til den tekniske give, men udvikling på kan de give værdifulde arbejdspladsen oplysninger. Disse blade skaffes gennem det lokale bibliotek, hvis de ikke kan lånes selve virksomheden. på -

Landarbejderfamilien

på høstarbejde. Børnene

måtte

arbejdsplads er af en vis størrelregistreret som et aktieselskab, er der om registreret oplysninger ejerfori håndhold, regnskab, bestyrelse m.v. bøger som Greens (siden 1870), Kompas Danmark (siden 1961) og Kraks firma1963). registrering(siden 1 en dyberegående undersøgelse vil de ikke altid væskriftlige kilder imidlertid har re tilstrækkelige. Mundtlige kilder Hvis

se

en

eller

når man værdi.

Især supplerende historie med skal se på arbejdspladsens arbejdernes øjne. Arbejderne kan berette de selv husker den.

En historien, som del er måske gået på pension, og andre arbejder endnu på den samme arbejdshar de ovenikøbet plads. Måske gemt som du kan låne: udnoget materiale, mv. klip, billeder, lønsedler, kontrakter stor

10

Spandau

hmmm

rækkeme oste. små 1: selv kunne

i

Å

i

mn

pege/gaa?? Ø20.

/.

gåaow á/mm7mnm 4742/14 på im 06m/ m MZ; Æzøâ mdf/.2%

,M

M

15%”142 %andmøå97m⁄id

,mai man /Åarrá/ø

422

m

z

vmdámlmâg/nzida ;nr/139744' 'WQÅMZWU /MZä(gf/md

Åww/

,

WWW

%

/møo m; ,dn 0/2sz ;ør

m

Øh mém, Åfmzm,

0

M25

Wi?

427M*

%Ærz

[fw/"må

/ØÅØP

;and ⁄

Åwømm .da/,M51

7/17mmm/az

4/3154;

⁄

%ämw/m

»WW

.lyrm 2.

Øm

Æ/éy/Ø/ØØWWMÅ,

4%W Æáaá

'

Ø57,

Møn/Æ

MÆZM

WII;

MÅ??

5%

,m

Zømøv WWW/7M; .

Æ07%

'

"I

WÅmwm'

,Åm ÆM

ÅWÆ

,r24le Lock-out

vise

arbejdslivet

0g

fra

1899.

Sangefortæller ofte om

arbejdskampe.

Erindring fra 1940'erne. fortæller om sin hverdag.

En

landarbejderkone

11

eller arbejdsArbejdsgiveren, direktøren lederen kan være værd at interogså viewe, selv om han nok har et lidt andet syn på udviklingen end arbejderne. Under alle omstændigheder har virksomhedsejeren arkiv. nøglen til virksomhedens

på offentlige arbejdspladser ofværker, institutioner, er der gode mulighefentlige kontorer der for at finde arkivmateriale til, fordi Forholdene

-kommunale

-

kommunernes

findes

ældre

på landsarkivet,

arkiver

ofte

undertiden

kan

på

det

lokalhistoriske

kommunale

arkiv,

eller

ved

på arbejdspladsen også belyses gennem fagforenings- 0g klubprotokoller. Især er en klubprotokol ofte en guldgrube med oplysninger om de konflikter, der har været på arbejdspladsen i forhold til ledelsen og blandt arbejderne indbyrdes. Likan geledes referater af samarbejdsudisær til valgsmøder være en god kilde arbejdspladsens nyeste historie.

Arbejdernes situation kan

desuden

-

ziw 5V

Arbejdsreglement fra en cykelfabrik i slutningen af forrige århundrede. Arbejdskontrakter, reglementer 0. lign. fortæller om forholdene til arbejdsgiverne 0g arbejdspladsen.

12

den

administration.

et bogtrykkeri i 1914. forskellige arbejdssttuationer på bogtrykkeriet.

Arbejdsvilkärene bliver bla. bestemt af den tekniske udvikling.

Derfor kan man undersøge tekniske tidsskrifter, leksika eller gå

Brevhoved fra Hovedet viser

på teknisk

flikter

seet

kan

Endelig lokale

aviser.

de de større

findes

der

Indtil

materiale

2.

i

gamle hav-

Verdenskrig

provinsbyer

mindst

én bor-

én socialdemokratisk

avis, hvor arbejdsgivernes og arbejdertil orde. synspunkter kunne komme

gerlig

og

henholdsvis nes

Der

kan

feks.

omtaler

være

af virksom-

hedsjubilæer, af virksomhedsejernes de ved fødselsdage og nekrologer

en

oplysninger Men

pladser.

selv

læse i de

om om

pågældende arbejdsdet

er

meget

kan

fra

nummer

sit

forbund.

Derefter

skriftligt henvende sig til ArSankt Annæ bejdsrettens Sekretariat, Plads 5, 1250 København K, og få en kopi af Arbejdsrettens retsbog.

spæn-

Billeder

rie.

re.

at

af kon-

man

gamle aviser, fordi man en om her kan finde materiale lang række af betydning for arandre lokale forhold bejderne, skal der bruges lang tid for at finde oplysninger til en arbejdspladshistodende

af og til omtale

mellem

arbejdere og arbejdsgivere eller en omtale af arbejdet på en arbejdsMen det er et større plads. (og måske at finde forgæves) søgearbejde noget om interlige netop den arbejdsplads, man esserer konflikter kan sig for. Vedrørende man derfor gå vejen om ad mæglingsprotokoller, som ofte ligger på det lokale fagforeningskontor. Mere principielle fagretslier ge domme optrykt i tillæg D til Socialt Tidsskrift øn(før 1977). Hvis man sker arbejdsrettens dom i en konkret sag, skal man have oplyst den pågældende sags

run-

virksomhedsejers død, der kan give brugbare

har

Fagbladene

museum/industrimu-

findes

arbejderne lokalhistoriske leder

punkt

er

ofte i et

både

selv,

men

arkiv

gode interview

at

i firmaet

måske

eller

bruge med

og

især hos

også på det museum. som

ældre

Bil-

udgangsarbejde-

13

3.

Arbejderfami

i arbejderfamilien ikårsag til konflikter ke sjældent blandet op med druk og vold -

mod

kvinder

og børn.

Arbejderfamiliens ret vet

et

ubeskrevet

anset

historie

har

blad.

Familielivet

for et privat

område,

har haft historieskrivemes

længe er

som

interesse.

væ-

ble-

ikke Dette

på trods af, at økonomiske forhold, boliglovgivning og sociallovgivning tit har haft øjeblikkelige følger for arbejderfamilien.

Sygdom og sundhed De amtslige Medicinalberetninger indeholder statistikker om fødselstal 0g børnedødelighed og tal på børn født uden for ægteskab.

Desuden findes der oplysninger om besygdom og dødsârsager for amtets folkning.

En

En

rie og

stor

tet var

dem,

ofte

af

blevet

er

til

forvalter.

sammenhold

arbejderfamilieme.

kvinderne som

af 1 940 'erne

histoarbejderfamiliens hvordan sig om, fattigdom

mellem

systememe

14

del

drejer knaphed

førte

Men

i midten

arbejderfamilie

ofte

skabte uden

samtidig

var

drivkraften:

og

Nøden solidari-

Og her det

var

bistands-

opretholdt offentlige hjælp. nød og elendighed ofte

og om

den

liens historie

redegørelser for den offentlige hygiejne kloakering 0g renoder havde stor vation, betydning for folkesundheden.

Og grove forureningstilfælde er også omtalt.

Endvidere

der

er

som

Medicinalberetningeme amtsvis

en

1969.I

gang

1981

pr.

startede

dicinalberetningeme

år fra

udkommet

er

1896

frem

til

udgivelsen igen. kan bestilles på bibMe-

lioteket.

Boligforhold Boligforholdene spiller en central rolle i arbejderfamiliens liv. Man kan skaffe sig

oplysninger størrelse

nes

selskaber dernes er

er

om

ved

lejlighedernes at

henvende

0g huslejersig til boligisær arbejprovinsby-

boligforeninger egne foreninger. I større boligmanglen opgjort med og

-

mellem-

Regnskabsbogen er en guldgrube, når det gælder det kontante billede af arbejderfamiliens liv.

De enkelte poster fortæller om indtægterfor mand og kvinde, om faste udgifter som husleje, kost ogfagforeningskontingent og 0m fritiden

læsning og fornøjelser.

Regnskabet her er fra I 945f0r en ufaglært i provinsen. arbejderfamilie på 3 personer -

tit

offentliggjort i den lokale arbejkan Medicinalberetderpresse. Desuden ningerne (se ovenfor) indeholde oplysninrum,

ger

boligbyggeriets størrelse nedlagte lejligheder.

om

let af

og antal-

samlet arkivmateriale for nøgle over ejendomme i byerne findes i »Kilder til i landskøbstadsejendommenes historie

En

arkiverne«.

15

arbejder Idræts Kredsdag

Dansk

1932.

Fritiden

følgende gives

I det

hvordan

præcise oplysninger en bestemt gade, må Den sidste Foli F man olketællingerne. gå som er offentlig tilgængelig, er ketælling, fra 1901. (der er 80 års klausul på offentliggørelse). I Folketællingeme er der opkøn, allysninger om samtlige beboeres der, arbejde og jødested. Det vil sige, at også gifte kvinder, tjenestefolk og børn er helt

Vil

man

have

om,

hvem

der boede

i

talt med.

nødvendigt på forhånd at afgrænse ønsker.

F.eks. hvilke oplysninger, man i af beboere en bestemt sammensætningen gade eller i et bestemt hus. Ellers drukner er meget omfatteni materialet, som man de. Folketællingsmaterialet kan bestilles dit lokale bibliofra Rigsarkivet gennem tek eller arkiv.

Muligvis har lokalarkivet allerede kopier af materialet liggende.

Det

16

er

ninger, der derfritiden, stilles Man

kan

man

bør

arbejspørgsmål, der kan

opmærksom på,

være

organisationen

første

foreninger, egnen.

om,

til de fore-

til dem.

Det

man

der

må finde været

har

letteste hvis

(på biblioteket

eller

kan

var

at

Fællesinitiativ-

arrangementer.

eningsoversigt, Her

steder

mange

tager til kulturelle Det

de

om

og

nogle råd frem

til at organisere

med

var

der

finde

er

at en

ud af er, hvilke i byen eller på

gå til sådan

en

lokal

for-

eksisterer,

på lokalhistorisk oplysninger om

ar-

fore-

kiv). ningens navn, dens stiftelsesår og måske henvisning til, hvor den er omtalt (i bøger og aviser). Vær opmærksom på, at mange af den slags foreninger har haft en længere og især kortere

være

levetid.

Herefter

kan

formål

1. Hvilket

hvilke

stille

man

spørgsmål

havde

arrangementer

foreningen, har

der

vigtigt at tænke på, at arbejderne også er indgået i andre fritidssammenhænge end de, der udgik fra arbejderorganisationer (feks. religiøse foreninger, idrætslå foreninger, afholdsforeninger). Desuden kulturinstitutioner lige arbejdernes egne med fra begyndelsen i skarp konkurrence byens og egnens øvrige forlystelsesliv Her biografer, teatre og danserestauranter. der blev kan man hvilke steder, undersøge besøgt, og hvorfor de havde appel til arbejdeme.

Det

som:

og

været

(medlemsmøder, udflugter, fester, rejser m.v.)? Det bedste er at få fat i fore-

ningsprotokollen (på arkiv eller hos gamle bestyrelsesmedlemmer).

Ligesom kan forfagforeningsprotokolleme være af vekslende eningsprotokolleme kvalitet.

Hvordan blev foreningsarbejdet finansieret (kontingenter, tilskud)?

Var

2.

der stor

Hvem

var

er

-

medlemsaktivitet? medlemmer

de skiftende

bestyrelser

af

foreningen

Den

fritid, organiserede

og

(mænd, kvin-

håndfast

der, unge, ældre, politisk holdning osv.)? Hvilken betydning havde foreningen for de enkelte medlemmer (det sidste kan efterspores ved interviews

at

blev

brugt uden for de sammenhænge er knap så arbejde med. som

med

3.

foreningsmedlemmer)? udgangspunkt i, at medlemmerne var arbejdere? Adskilte arbejdet sig feks. fra det, der blev lavet i mere borgerlige foreninger (sang Havde og underholdning)? foreningen kontakt med tilsvarende foreninger i Tog foreningsarbejdet

Danmark

eller

KajTedrikning

i

kolonihave, Christianshavns-

vold, 1895.

i udlandet?

,

,m

,s

'WM

,mmm

“nr-u

MMM...

17

vigtigt kildemateriale Der kan erindringer.

Et

vedrørende samværet

fritidskulturen i familien

byarbejde,

interviews

er

stilles i

og med

naboskabsforhold,

og

spørgsmål

dagligdagen: venner,

hob-

radioens

og

fjemsynets betydning og om læsning. Der kan stilles spørgsmål til, hvordan fritiden blev brugt på de forskellige årstider (udendørs/indendørs, havearbejde osv.). Hvilken betydning havde fritiden i forhold til for forskelarbejdstiden arbejderfamliens lige medlemmer?

Endelig er der områder som fester, udflugter og ferier. Spørg også efter private fotografier. De er gode kilder til arbejderfritiden.

Arbejderkvinder med strikketøj på søndagsudflugt. ansvar Kvindernes for arbejdet i hjemmet har betydet kortere fritid og en fritid med et andet indhold

end mændenes.

Familiens

behov

forsvandt sjældent ud af arbejderkvindernes tanker

og hænder.

Erindringer er én kilde blandt mange andre til organisationernes historie, men det er en særlig kilde til hverdagslivets historie. Arbejdererindringer bliver både fortalt ned.

Er man og skrevet heldig, kan der måske

findes

der med. ofte

Men

problemstillinger bør selvinterviewer, på forhånd om, hvad

man

følgelig orienteres man

beretninger, sige, at man tilværelse sådan

at

kan

det

ønsker

mere

at høre

i

til

om,

18

en

hvad

interviewet

om

hele

at

deres

pensionisttiden

kronologisk rækkefølafgrænsede områder, noget om,

god idé på forhånd med spørgsmål sammen re

om. noget livsforløbs-

tilstrækkeligt

vil høre

gerne

det

hele

være

fra barndom er

vide

at

indsamle

nogenlunde

Men

man

ønsker

man

er,

man

daglige tilværelse, som sjældent skriftlige kildemateriale.

personer,

Ønsker

har

i det

synlige

det

ge.

interviews

sit eget værditil belysning af de si-

Interviewtekniske De

erin-

arbej-

man

emne,

for at skabe

kildemateriale

der af den er

det

gennem

mulighed

fulde

få nedskrevne

nogle berører

der

dringer,

kan det sende

væ-

nogle en orientering skal bruges til. at

Et

nødvendigt forarbejde

til et sådant

interview

gelsen af et spørgeskema ste.

Udfærdigelsen af en tjener flere formål:

For

få interviewet

at

til at

kunne

kommende

ningsfuldt. lens hovedperson.

Det

intervieweren

orienteret

kale

og

har

historie.

generelle

skal bruges til at sætte

sammenhæng rigtige spørgsmål. større

Af

er

at

række

udfærdi-

spørgelispørgsmål

betydhvis

fordel, i den

10sig Baggrundsviden i

ind

til at få stillet

forløb

for interviewets

betydning

en

samta-

er

det fortalte og

eller

det, ved-

som

en

være

må den

fungere

mærke, fortæller, opfattes Interviewpersonen

interviewede

hjælpemiddel

og

kan

Landarbejderepå

høstarbejde.

1922.

en

de

at

er,

forstår, at det at erindre og arbejde, der kræver koncentration.

Derfor er det naturligt med under hvor man kan pauser samtalen, intervieweren

det

at

lytte

er

et

samle

sine tanker.

Inden

man går vigtigt at

er

det

vil

netop

interviewe

være

man

man

spørge

åben

med

interviewe,

at

sig klart på forhånd: interviewe, hvorfor vil man

hvem vil

i gang gøre

vedkommende, om.

og

Lige så vigtigt

for det uforudsete

-

er

den

hvad det at ny

vi-

som den, interviewpersonen bidrager som det med, og nødvendigt at stille gør andre spørgsmål ud over dem, man på for-

hånd havde

tænkt

sig

at

stille.

19

spørgelistes udformning afhænger af, hvad man få oplysninger om. Derfor er der forskellige typer:

ønsker

En

-

Sanitære

livsforløbsinterview,hvor man starter med at spørge om barndom, skole, arbejde/leg, ungdom, voksenliv, arbejde, familie osv. Til hvert livsafsnit kan man stille en række spørgsmål. vedrørende

F.eks.

mange

holdet

søskende?

der?

Med

hvad?

mel-

om

1930,eme

Kunne

hos forældrene?

man

på beskæftigelsesden mebrugte man

arbejde? Hvad fritid

gen

tion

til? Lavede

man

nogen

ak-

opmærksom på proungdomsarbejdsløshed?

for at gøre

blemet

med

vilkårene

Var

ens

for unge

mænd

og

kvinder?

Der

kunne

Det

vigtigste

nævnes

interviewet

BÅSTS §M( “UU

My TK »mmm

20

Hvordan

det at komme

var

1930 'erne

7110

i et

leve for understøttelsen?

man

Boede

er

gør -

ca.

periode:

interesseret

være

eller

man vil og faglærte/ufaglærte, mænd/ kvinder, svende/lærlinge? Arbejdsmiljø? spørgeskema ud

af arbejdsløse chaufører

bestemt

en

f.eks.

som

lem

Kø

For-

ungdomsarbejdsløshed i i tyskerarbejde under I besættelsen. så fald skal spørgeskemaet F.eks. tilpasses hertil. ungi 30*eme: domsarbejdsløsheden emne

som

Forholdet

eller

på arbejdspladsen?

kan

Man

barn?

dede

Sammenhold

til ledelsen?

interview

barndommen:

Bopæl ArHjemmets indretning? bejdsdelingen i hjemmet? Hvilke leLivsforløbsinterviews er ofge? o.s.v. te meget omfattende, men det er den vigtigste kilde til belysning af de dele af historien, som ellers ikke er så grundigt belyst: familiehistorien, dagligdagshistorien, fritiden, livsopfattelser og holdninger. interview 0m Hvis arbejdspladsen: man udelukkende ønsker oplysninarger om arbejdet på en bestemt bejdsplads, skal spørgeskemaet målrettes netop i forhold til arbejdspladsen.

Eksempelvis: Hvor mange arbejHvor

forhold?

konflikter

at

u

n*

flere

skematyper.

før imidlertid, at man sig klart, hvad det er derefter udfærdiger et fra disse

ønsker.

Hjælpemidler til interviewet En båndoptager vil forøge udbyttet

af et

væsentligt. Dels får man alt med på båndet, og dels kan man så koncentrere Man kan sig om interviewet/samtalen. komme ud at ældre ikke selvfølgelig for, vil vide af båndoptager hvilket bl.a. kan interview

-

skyldes ne

egne

gås, når

frygt

en

ord.

for at blive

Denne

man

båndoptageren er tervieweren, og at det færdige resultat kommer

ud til

frygt

forklarer

en

et

»fanget« af sidog imøde-

kan

vedkommende,

at

hjælpemiddel for

den

interviewede

forelagt, inden større

in-

vil få det evt.

kreds.

re

-

et interview

eller

notere

kan

man

sideløbende

også stenografemed

intervie-

det

kan virke en

som

er en

en besværlig sag, og det forstyrrende hindring for

samtale.

Interviews

er

ofte

ning af historiske

subjektive vendelige miliens

kilder

guldgrube til belysErindringer er

en

forhold. og

er

til

derfor

meget

an-

af f.eks.

belysning arbejderfahistorie, kammeratskabet på en

om udviklinarbejdsplads og til historien i holdninger og bevidsthed.

Derimod kan man ikke umiddelbart benytte erindringer som den eneste kilde til belysning

gen

af Ved

Men

wet.

lønforhold,

f.eks.

Erindringer for deres

må

derfor

datoer, søges

årstal

m.v.

efterprøvet

pålidelighed.

21

5.

Formidling

ved starten godt råd er allerede på en undersøgelse at overveje på hvilken måde, man vil videregive sine resultater til andre. Så kan man samtidig med, at undersøgelsen står på, indsamle nødvendigt materiale som billeder og genstande, optaosv.

Hvis der er tid, kræfter, ge interviews Et

materiale lade

og økonomi

til det,

er

det fint at

flere

formidlingsformer supplere hinanden.

F.eks. lysbilleder med tilhørende en med foredrag, udstilling suppleret skriftligt materiale, eller lysbilleder og båndoptagelser i en lyd-dias serie. Hver form det andre

stærke

har sine

virker sanser

mere

og svage

tilgængeligt

end det skrevne

sider. og

ord.

Bille-

taler

gæld er det svært at få forklaringer dybninger frem ved billedmaterialet ne.

Her er bogen eller et foredrag bedre i dybden med stoffet. at nå mere

Teateret kan også bruges til at formidle den lokale arbejderbevægelses historie. De senere år har man i forskellige egne af landet brugt denne form. Bla. i Sønderjylland, på Bornholm ogpä Amager. Her er et eksempel fra om Vesterbr0«.

Kbhvn. 1985, »Balladen

22

til

Til genog udale-

til

Bøger og artikler En undersøgelse historie

vil

af den

lokale blive

traditionelt

over skrift, lige fra avisartikler til egentlige delen ved bogformen er, at man i dybden med stoffet mere

tidsskriftartikler

foreviger

fordel

En anden

med.

nuancer

gruppens

måde end f.eks.

en

arbejderfremlagt på pjecer og bøger. Forher kan gå at

er, en

udfærdigelsen af en bog er et arbejde. Og bogformen kan godt Selve

tung bør

og overvældende man

korte

altid

afsnit.

skrive

Og

man

for læserne. i korte

bør ikke

Brug skrevne

emner

mange

E.POTTIER

bogen anden

større

virke

Derfor

sætninger rode

og

alt for ⁄

*

i oplysninger sammen et afsnit.

For at opnå så stor klarhed om emnet som forklare tinmuligt bør man gene grundigt. Pas på indforståetheden! mange

Pafole5 de

få flere

og

arbejde på udstilling.

HOME

ARBEJDER

eller

billeder

til

at

illustrere

⁄

HISTORIEIQ

,

MEnnéLELsai I lRBEâBERBEVÆGfLSEHS OMVFDRSKNIVNG HISTORIE OKTOBER1982

det

med. år har mange nye projekter set dagens lys. F .eks SiD 's Arbejdsmandens historie. I Viborg, Silkeborg, Århus og mange andre steder er man begyndt at indsamle Selskabet til erindringer 0g billedmateriale.

Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (SFAH) udgiver et tidsskrift »Arbejderhistosamler informationer om, hvad rie«, hvor man I det sidste

der sker

rundt

i landet.

ikke nogen Bogformen er imidlertid billig formidlingsform. En mere overkommelig både økonomisk formidlingsform og kan være at skrive en ararbejdsmæssigttikel til den lokalhistoriske årbog eller at lave om nogle artikler undersøgelsen, -

f.eks.

til den lokale

avis.

Mange lokale aviser sådanne lokalhistoriske

ser

meget artikler.

positivt på I lighed

bogens afsnit bør en artikel skrives sætninger og dreje sig om et overEn avisartikel vil normalt skueligt emne. med

korte

svare

til 3-4 maskinskrevne

sider.

23

i

Tegninger bruges

kan til

at

anskue-

liggøretal

og statistik. Her er et eksempelpå, hvordan beboersammensæt-

ningen er i et forstadskvarter iÅrhus.

ødch

mus

60ml',

GELLERUPSTÆT/.STIK enkle

form

brug af

for

lysbilleforedrag. Det en er glimrende måde at supplere den mundtlige fremstilling på. Det giver mulighed for spontanitet både hos foredragsholder og tilhørere. Og det giver mulighed så det for at skrue foredraget sammen, Den

der

mest

til

passer

til et

illustration

som

er

skiftende

blandt

interesser

til-

høreme.

En

mulighed er lyd-dias serien lydlysbilleder med tilhørende

anden

(d.v.s. bånd), som har den fordel, at den kan viaf en foredragsderegives uden medvirken holder -til gengæld er der ingen mulighefra gang til gang. der for at variere Lyddias lær gøre

serien

er

ved at

formidlingsform. billedet

være

en

Bl.a.

»levende«

er

ved

meget

popu-

det

muligt at hjælp af for-

hjælpemidler. Se videre skellige tekniske om Lyd-Billedmulighederne i Victorias bog.

Lav

en

Det

er

udstilling god ide' at tænke sine egne erfamed udstillinger igennem, før man ringer i med at lave en.

Prøv at bruge går gang både gode og dårlige erfaringer i jeres uden udstilling stillingsarbejde. Og husk skal ses og opleves, ikke læses! en

-

24

på en udstilling ved at plancher med billede/text udog »miljøer« bygget op af tidstypisk styr: redskaber, tøj, møbler. Man kan også lade plancheme veksle med lydbånd med interviews, med musik eller samtidige radioudsendelser, gamle film eller lysbilleder. Tænk på publikum undervejs i udstili på mulighederne lingen. Se endvidere » Vi gör en utställning«.

Der

Lysbilleder

veksle

kan

skabes

mellem

liv

Tegniner

gen

god som supplement til fotografiet. F eks. .

til

illustrere noget som man ikke har dækkende billedmateriale til. at

I

1V"64 '

L

';3

H

I,

,,

\.\ i

7

Fotografiet har mange muligheder De mest oplagte steder at søge fotografier

Når tit

formidlingsarbejde, er det affotografere ældre bilnødvendigt laver

man

at

er:

ledmateriale.

Lokalarkivernes

vendige udstyr speciallinser, kan

lokalabilledsamlinger, visemes billedarkiver, foreningsarkiver, fagbladenes billedarkiver og ikke mindst private fotoalbums.

Endelig skal Arbejbilderbevægelsens Bibliotek og Arkivs ledsamling nævnes.

Har

ikke

man

for at låne det:

hederne

centraler

for

lioteker

og

selv

nød-

det

og lamper, kameraer man undersøge mulig-

-

I skolernes

Amts-

på bib-

undervisningsmidler, arkiver.

Ellers

kan

det

måske

anden

fotograf. Selvfølgelig kan man en fotograf for at gøre arbejdet. En mulighed er at alliere sig med den

lokale

fotoklub

lejes betale

hos

en

eller

med

lokale

EFG

lær-

Lyd-Billedlinge på basisåret. I Victorias anvisning på affobog er der en kortfattet tografering. spændende mulighed er at eksperimed fotograñer og andet billedmentere materiale ved at lave udsnit, forstørrelser og collager.

En

Billedet viser Rubens en stor familie dampvæveri i København 1909. Billedet fortæl[er om arbejdskraftens sammensætning (mænd, kvinder og børn).

Som

.

.

.

25

Litteraturliste Brock

Peter

hvor

Grav

m.fl.,

Du

står, Soc.

1982.

(En meget omfattende og grundig håndbog om lokal arbejderhistorie).

Kraks

Firmaregistrering

Kompas Danmark Green, Håndbog

(3 håndbøger deres data).

om

dansk

danske

om

erhvervsliv

virksomheder

Trap, Danmark. siden 1858)

(Udkommet

(Et egnsbeskrivende

hovedværk).

J.P. gaver

C.C.

Danske

Clausen,

byer

og

i 5 ud-

en

række

mindre

oplysninger

Damgård,

og

om

historie

dommenes

deres

bl.a.

købstadsejenlandsarkiverne,

til i

1983, (Arkivserien nr. 20). arkivmateriale (Oversigt over i byerne). domme

for

ejen-

Lyd-Billedbog. (Udgivet af mediegruppen Victoria).

(Vejviser og håndbog i alt, hvad angår lyd og billede).

Victorias

Ronny Knutson, (Svensk bog om

Vi gör at lave

en en

utställing, udstilling).

1976

hiælpemidler Federspiel, Lokal arbejderhistorie bibliografisk oversigt, Lokalhistorisk

Andre

Søren en

Journal

nr.

-

1-3, 1983.

(Bibliografien er en geografisk/amtsvis oversigt over, hvad der er skrevet af lokal arbejderhistorie).

26

uden

for

København

registreret Småtryksafdelingen i Det Kondanske gelige Biblioteks afdeling 1983. denne (I bog kan man finde frem til pjecer og lignende udgivet af lokale arbejderorganisationer mv i de forskellige lokalområder, hvis småtrykkene findes i Det Kongelige Biblioteks samling). i

Poppe, Jubilæumsskrifter udgivet fagforbund og fagforeninger, 1984.

(Bibliografi over samtlige jubilæumsskrifter inden for LO-området i perioden 1894 til 1983).

i for-

erhvervsdrivende

Kilder

lokaliteter

af

skellige byer).

Helle

danske

Birthe

mænd.

(Bogen indeholder

Therese Lokale småHøegh Jacobsen, tryk, fortegnelse over småtryk vedrørende

Anden

litteratur:

Kirsten

Folke

Når vi

Harrits,

rykker frem,

1983.

Gyldendal (En arbejder-erindrings Eva

Junge-Jensen arbejderfamilien museet

1984.

m.fl i

antologi). (red.), Tekster om Arbejder-

1950,eme.

Adresseliste Arbejderbevægelsens

ABA,

1, 1759

Arkiv, Rejsbygade Tlf. (01)24 15 22.

og

V.

Forskning i Arbejderadresse Historie, (samme til

Selskabet

SFAH,

Bibliotek København

bevægelsens ABA).

som

Udstillingsudvalg, Arbejderbevægelsens c/o ABA v⁄ Willy Markvad.

Tlf. (01) 24 31 22 (mandag 9-12).

Rømersgade 22, K., tlf. (01) 13 01 52.

1362

Arbejdermuseet, København Det ge

Kongelige Bibliotek, København

8,1219

Århus, UniversitetsparÅrhus C., tlf. (06) 12 20 22.

8000

3.

Nationalmuseet,

by,

Bryg-

i

Statsbiblioteket

ken,

Christians

K., tlf. (01) 15 0111.

afd., Brede,

2800

Lyng-

tlf. (02) 85 34 75.

Allé Vester Erhvervsarkivet, Århus C., tlf. (06) 12 85 33.

12, 8000

for Nørrejylland, Lille St. Hansgade 5, 8800 Viborg, tlf. (06) 62 17 88.

Landsarkivet

for Sønderjylland, Haderslevvej 45, 6200 Åbenrå,tlf. (04) 62 58 58.

Landsarkivet

Landsarkivet

for Fyn, Jernbanegade

5000

tlf. (09) 12 58 85.

Odense,

Landsarkivet 2200

Rigsarkivet, benhavn

Sjælland, Jagtvej

for

København

10,

N., tlf. (01) 39 35 20.

Rigsdagsgården 9,

1218

Kø-

K., tlf. (01) 12 38 78.

SLA, Sammenslutningen ske

36,

Arkiver,

1353, 9100

Peder

Aalborg,

Barkes

af LokalhistoriGade

5, box

tlf. (08) 12 85 77.

forskning i arbejderbevægelsens historie Selskabet

til

Årbogfor Arbejderbevægelsens Årbogentager

et

nyt

tema

op hvert

år. Den

består

Historie

af artikler,

dokumentarisk

materiale, forskningslitteratur- og tidskriftoversigter. Årbogen ikke bare skrevet af og for historikere, men afspejler den tværfaglige udvikling af arbejderhistorien, der har års forskning. præget de senere er

Medlemskab

opnås ved at

henvende

sig til

SFAH

Rejsbygade 1759

Kbhvn.

Tlf.: 01-24 Giro:

l V.

15 22

6 18 04 50

Arbejderhistorie

-

to gange årligt og er et hjælpemiddel for alle, Arbejderhistorie udkommer rummer: med arbejderhistorien.

Tidsskriftet artikler, kilder og anmeldelser forskningsoversigter, arkivregistraturer og bibliograñer til institutioner introduktioner og samlinger oversigter over igangværende og afsluttede forskningsprojekter orientering om SFAHs virksomhed

-

-

-

-

-

omtaler

eller referater

af danske

og internationale

seminarer

m.v.

der

arbejder