Udeliv og Demens by Cecilie Kock Engesgaard

UDELIV & DEMENS ET EVIDENSBASERET REDSKAB T I L D E S I G N A F U D E R U M PÅ PLEJECENTRE

FORORD

I løbet af mit praktikophold hos SKALA Arkitekter i foråret 2021 er jeg blevet introduceret til tegnestuens grundprincipper og måden de arbejder på. SKALA Arkitekter har en stolt tradition for at beskæftige sig med projekter der på den ene eller anden måde tjener samfundet, bl.a. plejecentre til samfundets sårbare borgere. Den samfundsbevidste tilgang til arkitektur har inspireret mig til at udvikle det interessefelt som danner grundlag for dette bachelorprojekt.

Engelsk titel: Outdoor life & dementia - an evidence-based tool for designing outdoor spaces at carefacilities.

Jeg vil gerne takke SKALA Arkitekter for et lærerigt praktikophold, og særligt tak til mine kolleger i By og Land-teamet for god sparring i løbet af projektet.

Dansk titel: Udeliv & demens - et evidensbaseret redskab til design af uderum på plejecentre. Cecilie Kock Engesgaard, jpt495



Praktikvært: SKALA Arkitekter Vejleder fra IGN: Ulrika K. Stigsdotter

             



Københavns Universitet Insitut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning

                 

Slutteligt vil jeg gerne takke fagpersoner og personale på Stenhusbakken Plejecenter for at stille op til interview og berige projektet med praksiserfaring og anekdoter.

15 ECTS Bachelor i Landskabsarkitektur og Byplanlægning 9. juni 2021 Alle figurer og illustrationer er produceret af undertegnede med mindre andet er angivet.

                          -                          

Jeg vil også gerne sige tak til min vejleder ved universitetet Ulrika K. Stigsdotter for at holde mig på rette kurs igennem forløbet.

                 

  

A B ST R ACT

RESUMÉ

The following bachelor dissertation is an evidence-based study concerning people with dementia and their relationship with nature in a health perspective. It is based on the premise that it is healthy to be outside but with a wondering about whether it applies to all, even our society’s most fragile citizens. From a landscape architectural perspective, it has been explored how these person’s special needs are best met in the outdoor spaces at healthcare facilities to better the citizens physical and mental health. Based on interviews and literary studies a design tool has been developed targeted landscape architects working with shaping outdoor spaces at healthcare facilities. The tool can help make design decisions based on evidence and thereby secure an appropriate design for a vulnerable target group.

Det følgende bachelorprojekt er en evidensbaseret undersøgelse der omhandler mennesker med demens og deres forhold til naturen, i et sundhedsmæssigt perspektiv. Det er udarbejdet ud fra den forudsætning at det er sundt at opholde sig udendørs, men med en undren over, om det også gør sig gældende hos nogle af vores samfunds skrøbeligste borgere. Fra et landskabsarkitektonisk perspektiv er det blevet undersøgt hvordan disse personers særlige behov bedst imødekommes i uderummene på plejecentre, for derigennem at fremme borgernes fysiske og mentale sundhed. Der er på baggrund af interviews og litterære studier udarbejdet et designredskab målrettet landskabsarkitekter, der arbejder med udfromning af uderum på plejecentre. Redskabet kan hjælpe med at tage designmæssige beslutninger på baggrund af evidens, og dermed sikre et hensigtsmæssigt design til en sårbar målgruppe.

Forord Abstract Resume

01 INTRODUKTION 8 Indledning Baggrund Begrebsafklaring

0 2 M E TO D E 1 4 Overordnet fremgangsmåde Anvendte metoder

03 TEORI 20 Attention Restoration Theory Theory of Supportive Gardens Prospect Refuge Theory View Thorugh a Window Four Zones of Contact with the Outdoors Universal Design Denkonklusion

0 4 R E S U LTAT E R 3 6 Sundhed og stressreduktion Selvstændighed og kontrol Reminiscens og meningsfuld beskæftigelse Fysisk aktivitet Sanselighed og oplevelser Kontakt og interaktion Tilgængelighed og orientering Drift og planlægning Faldgruber Delkonklusion

05 DESIGNREDSKAB 48 De tre skalaer Før de tre skalaer Den private skala Den sociale skala Den aktive skala

0 6 P I LOT T E ST 5 8 Stenhusbakken plejecenter Det analyserende redskab Det forslagsstillende designredskab

07 AFRUNDING 64 Diskussion Konklusion Litteratuliste Figurliste Bilag

01 INTRODUKTION

PROBLEMFORMULERING Hvordan kan man opstille nogle principper til at designe og analysere uderum på plejecentre med særligt henblik på at fremme et dagligt udeliv for mennesker med demens for derigennem at øge både fysisk og mental sundhed? — Hvilke sundhedsfremmende effekter har naturen på mennesker med demens? — Hvilke særlige krav stiller en demensdiagnose til personens omgivelser?

INDLEDNING

M O T I VAT I O N O G F O R M Å L

AKTUALITET

AFGRÆNSNING

Dette bachelorprojekt er især motiveret af min egen interesse i forholdet mellem menneske og natur, og hvilken påvirkning dette kan have på os. Jeg har arbejdet ud fra grundantagelsen at det har en positiv effekt på menneskers sunhed at opholde sig i naturen hvilket jeg har forsøgt at belyse nærmere i løbet af den følgende undersøgelse.

Der er i dag 89.000 danskere der er diagnosticeret med en demenssygdom, men dette antal forventes at stige til det dobbelte i 2040. Denne kraftige udvikling sker som konsekvens af vores fortsat stigende levealder, da risikoen for at blive ramt af en sygdom der medfører demens, stiger med alderen (Ældre Sagen, 2019).

Det har undervejs i dette projekt vist sig, at udformningen af de uderum vi befinder os i, har stor betydning når det kommer til naturens sundhedsfremmende effekter. Det kan både være selve rummets design og komposition der har indflydelse, men personen der befinder sig i rummet og dennes forudsætninger, har også meget at skulle have sagt. Eksempelvis kan en syg person opfatte et uderum på en ganske anderledes måde end en rask person, og netop denne forudsætning har inspireret til projektets fokus (Stigsdotter & Sidenius, 2020).

Langt de fleste der diagnosticeres med en demenssygdom flytter før eller siden på plejecenter for at få den nødvendige pleje og omsorg. I 2012 blev det anslået at ca. 60% af alle beboere på landets plejecentre havde demens (Ældre Sagen, 2019). Der er altså et stort behov for, at plejecentre nu og i fremtiden planlægges med særligt fokus på at imødekomme de behov og krav, som en demensdiagnose stiller til omgivelserne både inden- og udendørs.

På baggrund af det ovenstående afsnit om undersøgelsesns, aktualitet er målgruppen afgrænset til personer med demens der bor på plejecentre. Da dette bachelorprojekt skrives med et landskabsarkitektonisk udgangspunkt, vil undersøgelsens fysiske afgrænsning være uderum på plejecentre. Der vil være fokus på formidling til fagfæller idet det vil være dem, der er de primære modtagere og brugere af undersøgelsens produkt.

Billede 2 - Kvinde i kørestol rækker ud for at mærke vandet. (Marcus & Sachs, 2014).

Med rod i grundantagelsen, at det er sundt at være ude, vil jeg undersøge hvilke særlige kriterier der er for at denne sårbare målgruppe også får del i naturens sundhedsfremmende effekter på trods af deres krævende diagnose. Undersøgelsens formål er at udvikle et evidensbaseret redskab til fagfolk der designer og planlægger uderum på plejecentre som benyttes af personer med demens. Billede 1 - Ældre kvinde får assistance af personale til havearbejde. (Your life, 2019).

Billede 3 - To ældre kvinder nyder hinandens selskab og duften af krydderurter. (Marcus & Sachs, 2014).

B AG G R U N D

BEGREBSAFKLARING

DEMENS

H E A LT H D E S I G N

Demens er en mental svækket tilstand som man kommer i når hjernen rammes af en sygdom. Der er mere end 200 forskellige sygdomme hvis følgevirkninger omfatter demens (Ældre Sagen, 2021), men fælles for dem er, at patienterne som regel ender med at flytte på plejecenter eller andre omsorgstilbud for at få den nødvendige hjælp til at få hverdagen til at løbe rundt.

Indenfor landskabsarkitektur er Health Design defineret af Stigsdotter som ”The conscious design of

green spaces and gardens so that they, in a certain way, support health processes and result in improved health outcomes...” (Stigsdotter, 2015. p. 90). Det er denne defiintion som den følgende undersøgelse henviser til hver gang begrebet bruges.

REMINISCENS

Demens viser sig ved at den ramtes kognitive funktioner svækkes. De kognitive funktioner er dem som hjernen bruger hver dag og hele tiden, de dækker bl.a. over hukommelse, koncentration, indlæringsevne, rumopfattelse og stedsans. Især problemer med hukommelsen er et af de første symptomer på en demenssygdom. Som regel vil det være korttidshukommelsen der påvirkes tidligt i forløbet imens langtidshukommelsen fungerer nogenlunde som normalt (Nationalt Videnscenter for Demens, 2020). Der er ikke nogen helbredende kur for demens eller nogen form for behandling, der kan forsinke progressionen af sygdommen i en sådan grad, at den ikke på et tidspunkt kræver en livsomvæltning for den diagnosticerede (Ældre Sagen 2021). Derfor, samt på grund af den svækkede korttidshukommelse og indlæringsevne, handler det om at skabe gode stunder for de demente her og nu, stunder som øger deres livskvalitet i øjeblikket samt at holde deres krop igang for at øge deres fysiske velvære (Bilag 1).

Begrebet dækker over en meget udbredt praksis inden for demensplejen. Det er en tilgang der ved hjælp af velkendte genstande fra demensramte borgeres liv, vækker erindringer og minder om personens livshistorie. Der er ved inddragelse af reminiscens i hverdagen fokus på at forbedre den demensramtes humør og livskvalitet ved at vække gode og behagelige minder (Beck et al., 2016). Begrebet forekommer sjældent i projektet, men det har været vigtigt i løbet af undersøgelsen for den overordnede forståelse af målgruppen og hvordan demenstilstanden påvirker deres hverdag.

UDERUM Billede 4 - En blomstrende og duftende syren i Landbohøjskolens Have.

Uderum forståes i dette projekt som alt det der ligger udenfor bygningernes fire vægge. Ordet bruges synonymt med ordene have og udemiljø.

SUNDHED Begrebet dækker i denne undersøgelse både over mental og fysisk sundhed med mindre andet er angivet.

02 METODE

I det følgende kapitel vil der præsenteres fire metoder samt en overordnet tilgang der har været retningsdannende for undersøgelsens proces. Især den overordnede tilgang er valgt da den er veldefineret inden for fagområdet Health Design.

OV E R O R D N E T F R E M G A N G S M Å D E

2. PROGRAMMING – AIM(S) OF THE DESIGN – DESIGN CRITERIA – DESIGN SOLUTONS

1. EVIDENC COLLECTION

3. DESIGN

– TARGET GROUP – HUMAN HEALTH – ENVIRONMENT – USE OF NATURE

– CONCEPTUALIZATION – DESIGNING – CONSTRUCTION – OCCUPATION

Billede 5 - Helseskoven Octovia i Arboretet i Hørsholm er udformet af forskergruppen Natur, Sundhed og Design, og er designet på baggrund af evidensbaseret Health Design (Rumsans, u.å.).

4. EVALUATION – POST OCCUPANC EVAL. – NEW KNOWLEDGE – DESIGN ADJUSTMENT

Figur 1 - Tolkning af EDBHL Processmodellen, de anvendte trin er fremhævet med hvid (Stigsdotter & Sidenius, 2020).

E V I D E N S B AS E R E T T I LG A N G Den metodiske fremgangsmåde i denne undersøgelse, har haft en gennemgående evidensbaseret tilgang.

capearchitecture) som er udviklet af forskningsgruppen Nature, Health and Design på Københavns Universitet (Stigsdotter & Sidenius, 2020). Modellen beskriver en kontinuerlig proces der starter med evidensindsamling, dernæst programmering, videre til design og ender ved evaluering, hvorefter evalueringsresultaterne så igen fungerer som indsamlet evidens for videreudvikling af designet, og på den måde fortsætter processen.

Evidens er et begreb der dækker over viden som er ”dokumenteret gennem forskning” (Stigsdotter et al., 2014). I en evidensbaseret designproces tages der altså designmæssige beslutninger på baggrund af evidens og dermed forskning. Det er derfor vigtigt at den forskning der ligger til grund, er den bedst mulige på det område man arbejder med (Marcus & Sachs, 2014).

Denne undersøgelse benytter sig af dele fra modellen, men springer nogle trin over da de ikke har være relevante for udviklingen af netop dette projekt og dets produkt. I figur 1 er der fremhævet de dele i modellen der har været gjort brug af i denne undersøgelse.

Den evidensbaserede tilgang i denne undersøgelse bygger på en procesmodel der har forkortelsen EDBHL (Evidens-Based Health Design in Lands-

A N V E N DT E M E TO D E R

F E LT S T U D I E Evidensindsamlingen, og det første trin i procesmodellen, har haft en overordnet struktur som et feltstudie. Der er udvalgt relevant litteratur om feltet, som er læst og bearbejdet. Endvidere er der indhentet empiri fra fagpersoner med praksiserfaring om emnet og målgruppen. Det var oprindeligt ønsket at der også skulle indgå en deltagerobservation på et plejecenter i undersøgelsen, men dette blev ikke muligt, grundet vejrforholdende på besøgsdagen desværre var for ringe og borgerne opholdt sig derfor ikke udendørs.

INTERVIEW

L I T T E R AT U R S T U D I E

Empiriindsamlingen til denne undersøgelse er sket via semistrukturerde interviews. Denne kvalitative metode er valgt da det giver et indblik i subjektets livsverden samt deres erfaringer og oplevelser med målgruppen (Kvale & Brinkman, 2015).

For at give undersøgelsen et stærkt videnskabeligt grundlag er der foretaget en undersøgelse af relevant litteratur inden for emnet. Udvælgelsen er startet bredt, men er endt med at omfatte fem centarale kilder som er blevet undersøgt nærmere. Ud fra disse fem kilder, relevante teorier samt egen empiri indsamlet via interviews, er der udledt en lang række evidenspunkter, som er forsøgt valideret ved sammenligning med de andre kilder (bilag 4).

Der er foretaget tre interviews som har fulgt en semistruktureret form. Der er på forhånd udarbejdet en løs interviewguide, men samtalen har været fri til at skifte retning og der er stillet opfølgende spørgsmål undervejs. Denne interviewform er valgt for at sikre at alle de nødvendige spørgsmål er blevet besvaret, mens der har været mulighed for at interviewpersonen har kunnet svare frit, og løbende komme med uddybende udsagn om meninger og erfaringer (Aarhus Universitet (u.å.)). De tre interviewpersoner er valgt på baggrund af deres faglige erfaring med emnet og/eller målgruppen.

Dette systematiske litteraturstudie har hjulpet til at omdanne kildernes kvalitative viden til kvantitaiv data, der ligger til grund for programmeringen af undersøgelsens endelige produkt.

P I LOT T E ST Til sidst i undersøgelsen udføres en pilottest af det udviklede designredskab. Testen har til formål at afprøve redskabet i praksis for derigennem at indhente ny viden til eventuel viderbearbejdning af det. Optimalt set ville redskabet blive afprøvet på flere end en enkelt case for bedre at kunne validere det. Pilottesten har yderligere til formål at danne grundlag for undersøgelsens senere diskussion.

Der er givet informeret samtykke mundtligt fra alle interviewpersoner, lydfiler kan eftersendes som bevis (Datatilsynet, 2019).

03 TEORI

I det følgende kapitel er undersøgelsens teoretiske afsæt beskrevet. Der er undersøgt seks forskellige teorier der hver især tager stilling til problemstillinger indenfor emner om natur, sundhed, design og samfund. Ordet teori dækker i dette kapitel også over forskningsprojekter og modeller der er undersøgt. De enkelte teorier er hver især undersøgt igennem flere kilder, hvorefter de her er beskrevet kortfattet og perspektiveret til undersøgelsens konkrete emne omhandlende mennesker med demens.

AT T E N T I O N R E S T O R AT I O N T H E O R Y

Billede 6, 7, 8 og 9 - Naturen byder på mange fascinerende elementer der kan tiltrække den spontane opmærksomhed. Her, solskin gennem en trækrone, iskrystaller langs en åbred, en blomstrende valmue og et dødt træs mange årer.

Forskerparret Rachel og Stephen Kaplan har udviklet Attention Restoration teorien. Den handler om måden hvorpå hjernen modtager og bearbejder information fra omgivelserne. Der findes ifølge Kaplan og Kaplan to typer opmærksomhed som hjernen skifter imellem, den målrettede og den spontane (Marcus & Sachs, 2014). Den målrettede, er den opmærksomhed der bruges når man befinder sig i urbane miljøer eller andre ikke-naturlige omgivelser. Her er der millioner af stykker information som hjernen hele tiden skal tage stilling til og sortere i så der kun er en brøkdel af stykkerne der kommer videre og bliver kognitiv

bearbejdet. Denne proces er meget energikrævende og leder til mental udmattelse og stress (Stigsdotter et al. 2014).

Kaplan og Kaplan identificerer fire karakteristika der, når alle er til stede samtidig, skaber det ideelle restorative miljø:

•

Den spontane opmærksomhed, eller soft fascination som den også kaldes, er den der tager over når man befinder sig i naturlige og rolige omgivelser. Her behøver hjernen ikke at sortere i informationerne men blot scanne miljøet. Denne form for opmærksomhed kræver i modsætning til den målrettede, ingen energi, og tillader dermed den målrettede opmærksomhed at restituere (ibid.).

•

Being away - at trække sig fra det miljø der avler stress og udmattethed. Man kan både trække sig fysisk og/eller mentalt.

•

Extent - stedet man trækker sig til bør være stort nok til at invitere til udforskning og fascination.

Kaplan og Kaplan præsenterer her et stærkt argument for hvorfor det er vigtigt for alle mennesker, syge som raske, at have et udeliv. Det er nærliggende at antage, at en kognitivt svækket hjerne der let bliver overstimuleret, som det er tilfældet hos demensramte, kan have særligt godt af, at få aktivieret den spontane opmærksomhed og reducere stress.

•

Fascination - et fænomen der kan fastholde koncentrationen. Naturen byder på mange interessante elementer der kan fascinere

Compatability - miljøet skal kunne imødekomme de behov og ønsker man har til det (Marcus & Sachs, 2014).

THEORY OF SUPPORTIVE GARDENS

Billede 10 - En kvinde nyder en stille, privat stund omkranset af naturen (Marcus & Sachs 2014).

Teorien som er udviklet af Roger S. Ulrich, handler om hvordan en haves helende evner afhænger af hvor effektiv den er til at reducere stress, hos de mennesker der bruger den. Han mener at uderum som f.eks. hospitalshaver, der er designet så de virker stressdæmpende, har den største positive og sundhedsfremmende effekt (Marcus & Barnes, 1999). Han opstiller i teorien fire kriterier som han mener bør opfyldes i et uderum eller have for at den er stressreducerende og dermed helende. Ud over de følgende fire punkter understreger han også vigtigheden af, at haven giver brugeren en følelse af tryghed når de befinder sig i den, en følelse af utryghed, beskriver han, kan have den modsatte effekt og kan øge stress (ibid.) De fire kriterer for en stressreducerende have kræver: •

Sense of control and access to privacy

•

Social support

•

Physical movement and exercise

•

Access to nature and other positive distractions (ibid.).

Ulrich går her et lag dybere end Kaplan og Kaplan og udpeger konkrete kvaliteter et rum bør have for at virke stressreducerende og dermed sundhedsfremmende. Kvaliteterne kan en landskabsarkitekt relativt ubesværet bruge i et designforslag.

PROSPECT REFUGE THEORY

Denne teori, som er udarbejdet af geografen Jay Appleton, handler om menneskers miljøpræference og hvilke rum der opleves som behagelige at opholde sig i. Den bygger på menneskers instinktive behov for tilflugt til steder hvor man kan være tilbagetrukket og ude af syne for andre, men stadig have stort og overskueligt udsyn over sine omgivelser (Cushing & Miller 2020). Teorien er central for landskabsarkitekter der ønsker at designe rum, som mennesker finder rare og hvor de føler sig trygge og sikre fra mulige farer (ibid.). Teorien antyder i høj grad at mennesker foretrækker miljøer der både giver mulighed for udsyn og tilflugt, hvilket historisk og evolutionært set også er tilfældet. Det er dog værd at nævne, at syge og svage mennesker har tendens til at søge steder der i højere grad tilbyder tilflugt frem for udsyn, hvor de kan trække sig tilbage og samle kræfter (Heerwagen et al., 2008). Appelton har her ligesom Ulrich fokus på rumlige kvaliteter. Appelton definerer det ideelle tryghedsrum, hvilket har en meget direkte kobling til målgruppen, som let kan blive desorienterede og have behov for omgivelser hvor de har overblik og en følelse af kontrol.

PROSPECT

REFUGE

Figur 2 - Model der viser et eksempel på en prospect-refuge situation.

VIEW THROUGH A WINDOW

Dette forskningsprojekt som er udført af Roger S. Ulrich, undersøger den sundhedsfremmende effekt som udsigten fra hospitalssengen har, for nyligt opererede patienter.

PATIENTSTUER MED UDSIGT TIL TRÆER

PATIENTSTUER MED UDSIGT TIL MURSTENSVÆG

Undersøgelsen forløb over en lang årrække på patienter der var undergået en rutineoperation på galdeblæren. Den ene halvdel af forsøgspersonerne blev lagt på stuer med udsigt til en gruppe løvfældende træer og den anden halvdel med udsigt til en murstensvæg. Undersøgelsen forløb forholdsvis kontrolleret og endte med et resultat der viste, at de patienter med udsigt til træerne i gennemsnit havde kortere indlæggelser, fik mindre smertestillende medicin, havde generelt flere positive kommentarer noteret i deres journaler af personale og havde færre postoperative komplikationer (Ulrich, 1984). Ulrich påpeger selv at undersøgelsens resultater ikke nødvendigvis kan overføres til alle patientgrupper eller udsigter til alle typer byggeri (ibid.). Dog antyder resultatet alligevel, at kontakt til naturen eller elementer fra den kan have en sundhedsfremmende og næsten helende effekt også selvom kontakten kun er visuel, og personen ikke rent faktisk befinder sig i naturen. Resultaterne fra Ulrichs forskningsprojekt supplerer både hans egen førnævnte teori samt Kaplan og Kaplans teori, og giver et indblik i naturens sundhedsfremmende effekter på trods af minimal kontakt. Den understreger altså vigtigheden af naturens tilstedeværelse selvom den ikke er fysisk tilgængelig. Et relevant resultat for en, i mange tilfælde aldrende, målgruppe der kan have diverse fysiske funktionsnedsættelser.

TRÆGRUPPE

MURSTENSVÆG

Figur 3 – Tolkning af model der viser princippet i forskningsprojektet (Ulrich, 1984).

F O U R Z O N E S O F C O N TA C T WITH THE OUTDOORS

I Anna Bengtssons ph.d.-afhandling fra 2015 med titletn From Experience of the Outdoors to Design of Healthcare Environments, identificerer hun fire kontaktzoner hvor hun mener mennesket møder naturen i sundhedsmæssige omgivelser. De fire zoner hun stiller op, er hver især baseret på forskning og teorier som understreger deres relevans og argumenterer for vigtigheden af at have en holistisk tilgang til uderum i sundhedsmæssige sammenhænge (Bengtsson, 2015).

•

ZONE 4

Zone 3: Immediate surroundings - de uderum der ligger i direkte kontakt til plejefaciliteten, som f.eks. en hospitalshave. ZONE 3

•

Modellen er en nem og ligetil måde at kortlægge et caseområde forud for design, eller som analyseværktøj, hvorfor der også er draget inspiration fra modellen i udviklingen af denne undersøgelses produkt. •

Zone 2: Transition zone - overgangen mellem inde og ude kan hjælpe patienter med at føle en forbindelse til det udendørs f.eks. gennem en altan eller en terrasse.

Zone 4: The wider neighbourhood - de uderum der ligger i områderne i nærheden af plejefaciliteten og hvilke oplevelser de tilbyder, f.eks. en nærliggende offentlig park (Ibid.).

Modellen er et godt værktøj som egentlig uden videre beabejdning kan bruges i en given designproces omhandlende health design. Modellen henvender sig til et bredere sundhedsmæssigt felt end målgruppen i denne undersøgelse, men den er nem at tilpasse til den enkelte patientgruppe.

Zone 1: From inside a building - relaterer sig til den visuelle kontakt man har til det udendørs gennem et vindue.

ZONE 2

ZONE 1

Figur 4 - Tolkning af principmodel over de fire kontaktzoner (Bengtsson, 2015).

UNIVERSAL DESIGN

Begrebet universelt design blev første gang defineret af Ronald Mace og dækker over et koncept der henvender sig til et bredt fagligt felt. I grove træk handler det om at det der designes skal kunne bruges i videst mulig grad af flest mulige mennesker på tværs af alder, køn, evner, socioøkonomisk situation etc. (Cushing & Miller 2020).

2. Flexibility in Use - designet tilpasser sig alle brugergrupper og deres evner. 3. Simple and Intuitive - designet og dets funktion skal være let afkodeligt for alle brugere. 4. Perceptible Information - Alle kan blive givet den nødvendige information uanset evner.

Konceptet tager udgangspunkt i et menneskesyn der forudsætter at vi alle er forskellige og at menneskers funktionsniveau ændrer sig igennem livet. Der er formuleret syv principper for universelt design der, når de er opfyldt, ikke blot danner et godt og inkluderende design, men også bidrager til at skabe ligestilling og ligeværdige muligheder for alle i det offentlige rum og dermed samfundet (Universal Design Hub, u.å.).

5. Tolerance for Error - Designet er udformet så det minimerer risici. 6. Low Physical Effort - Designet kan bruges af alle uden at blive fysisk udmattede. 7. Size and Space for Approach and Use - Der tilbydes nok plads og rumlighed til at alle kan bruge designet som tiltænkt (National Disability Authority, u.å.).

De syv principper er vigtige at have in mente når man designer til plejecentre, hvor borgere har et bredt spektrum af både fysiske og kognitive evner, der alle skal imødekommes.

Denne sidste teori henvender sig endnu bredere end Bengtssons model. Mace henvender sig nemlig til alle offentlige rum og institutioner samt brugerne af dem, hvilket i sig selv er et argument for at hans teori om universelt design også bør implementeres på plejecentre.

De syv principper for universelt design: 1. Equitable Use – designet henvender sig til og er brugbart af alle brugere.

Billede 11 - En kombineret trappe og rampe, der tillader flere forskellige funktionsniveauer at bruge den samme adgangsvej (Erickson 2021).

D E L KO N K L U S I O N

De ovenstående teorier giver et godt, samlet billede af, hvad der kræves for at skabe sundhedsfremmende uderum. De er alle enige om, at forudsætningen for at få gavn af naturens evner er, at man har en relation til naturen i det hele taget. De repræsenterer et bredt spektrum af typer af relationer til det grønne, alt fra at forsvinde helt ind i naturen og føle man farer vild, til blot at have en visuel kontakt til den. Med den valgte målgruppe er denne viden relevant. Demens er en sygdom der gradvist forværres, og de demensramte kan derfor ligeledes befinde sig på et spektrum hvor deres behov kan skifte alt efter hvor fremskreden demensen er hos dem. De fremtrædende pointer fra teorierne er inddraget i evidensudledningen (Bilag 4), og bidrager på den måde til programmeringen af designredskabet der præsenteres senere i undersøgelsen.

Billede 12 - En velkommende grøn port i Haveselskabets Have.

04 RESULTATER

I det følgende kapitel vil undersøgelsens resultater præsenteres. Den indsamlede evidens er forsøgt valideret ved at forekomsten af hvert enkelt udsagn i de listede kilder, er noteret (Bilag 4). Al evidensen er herefter inddelt i ni underkategorier, nogle udsagn går igen i flere kategorier. Disse kategorier har fået forskellige overskrifter som fortæller om hvilket tema hver enkelt evidensudsagn beskriver. Efter inddelingen i underkategorier er evidensen for hvert tema kogt ned til en kort tekst som beskriver et designkriterie der bygger på den indsamlede evidens. Denne systematiske gennemgang har været nødvendig, da der er tale om et emne der er meget veldokumenteret i mange kilder, så afgrænsning og systematik har været afgørende for at holde undersøgelsens fokus.

KILDER [1] - Creating Great Places: Evidence-based Urban Design for Health and Wellbeing. Kapitel 9. [2] - Theraputic Landscapes: An Evidence-Based

Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. Kapitel 10. [3] - Rehabilitering på plejehjem I Aalborg Kom-

mune: Præprojekt om naturens, omgivelsernes og aktiviteters betydning for rehabiliterende og sundhedsfremmende interventioner i forhold til ældre demensramte beboere på plejehjem. [4] - From Experiences of the Outdoors to the Design of Healthcare Environments. [5] - Healing Gardens: Therapeutic Benefits and

Design Recommendations. [6] - Interview 1

[7] - Interview 2

[8] - Interview 3

S U N D H E D O G ST R ES S R E D U K T I O N

S E LV S T Æ N D I G H E D O G KO N T R O L

DESIGN KRITERIER

De sundhedsfremmende effekter starter allerede fra øjeblikket borgeren træder over dørtrinnet og bliver eksponeret for sollyset og den friske luft. Bare det at der er et uderum som borgere kan bruge, er altså et godt skridt på vejen. For at optimere de sunhedsfremmende effekter bør uderummet desuden virke stresreducerende.

Det kan være en stor omvæltning at flytte på plejecenter, det er derfor vigtigt at borgere beholder så meget selvstændighed som muligt. For at en større selvstændighed kan opnås i borgerens udeliv bør det være muligt for borgeren at bruge uderummet på egen hånd, og til en vis grad selv at bestemme hvornår. Det er afgørende at både borgerne og personale føler sig trygge i uderummet, at eventuelle risici, f.eks. i forbindelse med vandringsadfærd, elimineres og at personale har mulighed for hurtigt at kunne gribe ind og assistere borgeren hvis det bliver nødvendigt.

EVIDENS

EVIDENS Nem adgang mellem inde og ude kan øge selvstænidghed hos mennesker med demens [1], [2], [3], [4], [5], [6].

Forbindelse til naturen er vital for menneskers sundhed [2], [5], [6], [8].

Et jævnt og tilgængeligt stisystem er afgørende for brug, deltagelse, selvstændighed og livskvalitet [1], [2], [3], [7].

Ophold i naturen reducerer stress [2], [3], [4], [5]. Billede 13 - En naturinspireret vild eng i Landbohøjskolens Have.

Sundhedsfremmende uderum bør drage inspiration fra den vilde natur da det virker stressreducerende [2], [3], [5], [6].

Loopede stier minimerer forvirring og desorientering og kan give demensramte mere selvstændighed [2], [3]‚ [8]. En indhegnet have skaber tryghed for borgere og personale og øger selvstændigheden i borgerens udeliv [1], [2], [4], [5], [8].

Uderum på plejecentre bør være stressreducerende [5]. Socialt samvær virker stressreducerende og dermed sundhedsfremmende [5].

Billede 14 - En beboer går en tur på egen hånd ad den let tilgængelige sti (Marcus & Sachs, 2014).

Det er vigtigt at borgere med demens kan bruge udeaeralerne på egen hånd [2], [3], [5].

Haven bør give anledning til fascination og tiltrække spontan opmærksomhed [4], [5], [6].

En følelse af kontrol over eget hjem er vigtigt for mennesker med demens [1], [5].

Et dagligt udeliv er vigtigt for de sundhedsfremmende effekter hos mennesker med demens [6].

Der bør være private uderum til borgerne og deres pårørende [4], [5], [7], [8].

Ophold udendørs og/eller i naturen kan mindske irritation og aggressiv adfærd hos mennesker med demens [2], [4].

En have til demensramte bør være visuelt overskuelig [2].

At være eksponeret for dags- og sollys har en positiv effekt på mennesker med demens [1], [2], [4], [5], [7].

REMINISCIENS OG MENINGSFULD BESKÆFTIGELSE

FYSISK AKTIVITET

DESIGN KRITERIER

Mange borgere på plejecentre har på den ene eller anden måde haft en relation til naturen eller elementer fra den i deres liv. Derfor kan f.eks. oplvelsen af duftende planter og lyden af regn fungere som en kilde til reminiscens. Mange almindelige arbejdsopgaver der er foregået udendørs i borgerens liv, kan desuden fortsætte på plejecenteret. Det kan være simple aktiviteter som at hænge vasketøj op eller luge ukrudt, uderummet bør kunne facilitere denne form for meningsfuld beskæftigelse for borgerne.

Uderum bør kunne facilitere fysisk aktivitet og motion, dog fortæller kilders erfaringer med målgruppen, at det største udbytte kommer af den aktivitet borgerne får af blot at bevæge sig rundt og foretage mindre dagligdags opgaver. Bl.a. førnævnt meningsfuld beskæftigelse der giver anledning til løft, stræk og gang er en god kilde til fysisk aktivitet. Desuden er det vigtigt at huske på at mange borgere med demens kan have andre fysiske funktionsnedsættelser, så det er vigtigt at kunne stoppe op og tage et hvil.

EVIDENS

Genkendelige elementer fra naturen kan vække minder og øge lysten til at opholde sig ude [2], [4], [5], [6], [7], [8].

Demensramte kan have glæde af at deltage i driften af haven [5], [6], [7], [8].

Velkendte planter kan bringe minder frem hos mennesker med demens [2], [6].

Ophold i naturen og/eller uderum fremmer fysisk aktivitet [1], [2], [3], [5], [6].

Genkendelige elementer kan invitere til meningsfuld beskæftigelse [1], [2], [6], [7], [8].

Fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende effekt på mennesker med demens [5], [6].

Meningsfuld beskæftigelse er en god kilde til fysisk aktivitet [2], [3], [5], [6].

Uderum bør invitere til fysisk aktivitet [1], [4], [5], [6].

Billede 15 – Et særligt designet plantebord gør aktiviteten tilgængelig for alle (Marcus & Sachs, 2014).

Haver til mennesker med demens bør opfordre til meningsfuld beskæftigelse [1], [4], [6], [7], [8].

Billede 16 – Et stisystem med rigeligt bænke langs kanten giver mulighed for ophold nå det bliver nødvendigt.

Brugbare stier opfordrer til fysisk aktivitet [2], [5], [6].

Ujævne underlag kan give fysisk træning [7].

Der bør indkorporeres mange sidde- og opholdsmuligheder [1], [2].

SANSELIGHED OG OPLEVELSER

KO N TA K T O G I N T E R A K T I O N

DESIGN KRITERIER

Sanserne hænger ved hele livet og det er oplagt at bruge uderum til at stimulere dem. Udendørs er der nemlig allerede dufte, lyd og lys man kan indkorporere og bruge aktivt i sansestimulerende terapi med borgerne. Et uderum til mennesker med demens bør kunne facilitere sansestimulering og oplevelser som borgere får glæde af i øjeblikket.

Kontakt og interaktioner foregår både mellem individet og naturen, og mellem mennesker. Kontakterne bør kunne skaleres alt efter borgerens egne ønsker og præferencer. Fra den deltagende interaktion til den mere passive og observerende interaktion med omverdenen og medmennesker.

EVIDENS

EVIDENS Ophold i naturen og/eller uderum er sansestimulerende [1], [2], [3], [8].

Kontakt til naturen øger velvære hos mennesker med demens [2], [3], [4], [5], [6], [7], [8].

Uderum til mennesker med demens bør være sansestimulerende [1], [3], [5], [6], [8].

Kontakt til naturen øger livskvaliteten hos mennesker med demens [2], [8].

Planter kan være sansestimulerende [1], [2], [6], [7].

Billede 17 - Planter med særlige kendetegn kan vække sanserne, her et blødt blad på planten lammeøre (Marcus & Sachs, 2014).

Billede 18 - To kvinder nyder hinandens selskab i en skyggefuld niche omkranset af det grønne (Marcus & Sachs, 2014).

Visuel kontakt til udearealer er vigtigt for mennesker med demens [2], [4], [5], [6], [7].

Det er vigtigt at et uderum kan facilitere ’her og nu’ oplevelser for mennesker med demens [3], [6], [8].

Både aktive og passive interaktioner med naturen er sundhedsfremmende hos mennesker [2], [3], [5], [6], [7], [8].

Mulighed for varierende ruter i et stisystem er vigtigt [7].

Der bør være områder hvor det er muligt at trække sig tilbage I fred og ro men med mulighed for at observere [1], [4], [5], [8].

Dagligdags aktiviteter, f.eks. måltider, kan med fordel rykkes udendørs for at skabe variation i hverdagen [5], [7].

Demensramte kan have glæde af at deltage i sociale aktiviteter udendørs [6], [7]. Ophold i naturen og/eller uderum opfordrer til socialt samvær [1], [2], [3], [5], [6], [8]. Uderum på plejecentre bør invitere til og kunne facilitere socialt samvær [1], [4], [5], [6], [8].

T I LG Æ N G E L I G H E D O G O R I E N T E R I N G

DRIFT OG PLANLÆGNING

DESIGN KRITERIER

Som tidligere nævnt kan demens bevirke en svækket stedsans og evne til at orientere sig. Det er derfor særligt vigtigt i en have tiltænkt demensramte borgere, at det er nemt at få overblik over rummet og kunne finde tilbage til udgangspunktet. Borgernes selvstændighed hænger også uløseligt sammen med dette kriterie, det er afgørende for anvendeligheden af haven, at den er overskuelig.

Som tidligere nævnt, er uderum ikke nødvendigvis sundhedsfremmende i sig selv, udformningen af dem bør være nøje gennemtænkt for at de har den ønskede effekt. Der er derfor nogle foranstaltninger der skal inkluderes inden selve designprocessen går igang. Med denne målgruppe er der fra kilderne særligt lagt vægt på, at driften af udearealerne kan have en særlig betydning for både borgere og personale. Uderummenes driftsniveau bør altså være klarlagt tidligt i processen, og der bør tages højde for den i den videre planlægning.

EVIDENS

EVIDENS En ordentlig drift og vedligehold af haven kan mindske irritation hos mennesker med demens [6].

Nem og ligelig tilgængelighed for alle borgere øger anvendeligheden af uderummene [1], [4], [6], [7]. Det er vigtigt at borgere med demens kan bruge udeaeralerne på egen hånd [2], [3], [5].

Demensramte kan have glæde af at deltage i driften af haven [5], [6], [7], [8]. Billede 19 - En velplanlagt og visuelt overskuelig have (Marcus & Sachs, 2014).

Der bør være mulighed for ophold udendørs på trods af vejrforhold [4], [5], [8].

En pæn og velholdt have inviterer til ophold [2], [3], [6], [7], [8].

Haver bør ligge i tæt nærhed af boliger [5].

Udformningen af uderum har stor betydning for menneskers lyst til at opholde sig i dem [1], [2], [3].

Wayfinding, ledelinjer og genkendelige fikspunkter som hjælper med orientering, er vigtigt for demensramte [1],[2],[3],[4],[5],[7],[8].

Områder med både sol og skygge er vigtige i en have til mennesker med demens [2], [3], [5].

Beplantning kan fungere som wayfinding [2], [3].

Evidensbaseret sundhedsdesign har en positiv indvirkning hos patienter [2], [3], [4].

En have til demensramte bør være visuelt overskuelig [2].

Målgruppens kompetencer og funktionsevne bør inddrages i designprocessen [4].

Billede 20 - Et flot velholdt bed der pryder langs stien (Marcus & Sachs, 2014).

Miljøets eksisterende potentialer bør inddrages i designprocessen [6].

FA L D G R U B E R

D E L KO N K L U S I O N

DESIGN KRITERIER Når man designer til mennesker med demens er det centralt at man er opmærksom på hvilke uønskede situationer der kan opstå som konsekvens af sygdommen. Her er en evidensbaseret tilgang til design særlig vigtig, idet den giver en bredere forståelse og kendskab til målgruppen og dennes begænsninger.

EVIDENS Store og mørke slagskygger kan være desorienterende og farlige situationer kan opstå [2], [6].

Den indsalmede evidens fra litterære kilder og egen empiriindsamling, har givet et dybdegående indblik i målgruppens oplevelser af omverdenen. Særligt de tre interviews har bidraget med viden om målgruppen, imens health design teorierne har budt ind med forslag til at imødekomme målgruppens ønsker og behov for uderummene. Som ovenstående kapitel vidner om, er der mange kriterer der bør opfyldes for at skabe rum der faciliterer et sundhedsfremmende udeliv for borgerne. Særligt anvendelighed og tryghed er parametre der gør udelivet til en naturligt udvidelse af dagligdagen. Jo mere tilgængeligt det er for borgerne og personalet at være udendørs, desto mere nærliggende er det, at borgerne får et dagligt udeliv der virker sundhedsfremmende.

Giftige planter kan være en risici [2], [6].

Miljøer der ikke passer til målgruppen kan have en negativ effekt [4], [5]. Fremmede eller ugenkendelige elementer i en have kan virke distraherende på mennesker med demens [7], [8].

Billede 21 - Beboere opholder sig i smukt blomstrende have på et plejecenter (Marcus & Sachs, 2014).

05 DESIGNREDSKAB

Det følgende redskab er udviklet på baggrund af evidensudledningen (Bilag 4), samt egne landskabsarkitektoniske kompetencer. Redskabet er primært tænkt som et hjælpemiddel til at guide designprocessen og sørge for, at projekter får evidensbaseret tyngde. Det kan desuden fungere som et analyserende redskab som kan identificere miljøets eksisterende kvaliteter, og danne grundlag for evaluering af allerede etablerede projekter for at udtrække ny viden.

DE TRE SKALAER

FØR DE TRE SKALAER

Redskabets struktur er bygget op omkring tre skalaer:

Der nævnes desuden her en række overvejelser, som det anbefales at der tages stilling til forud for designprocessen, samt generelle designkriterier der bør opfyldes for at hele uderummet vil blive anvendt som det er tiltænkt.

I det følgende kapitel vil skalaerne defineres mere dybdegående, og der præsenteres et kort program over de væsentligste designmæssige overvejelser der anbefales at inddrage i processen.

— Den private skala — Den sociale skala — Den aktive skala

Der er på forhånd defineret fem temaer, som programmeringen vil tage udgangspunkt i. Temaerne er valgt ud fra egen erfaring om hvad der er landskabsarkitektens vigtigste virkemidler i ethvert projekt.

Der er lagt vægt på uderummets skalerbarhed da borgernes individuelle stadie af demens kan variere meget. Dette stiller mange forskellige krav til rummets udformning som alle skal imødekommes. Det er altså vigtigt at alle borgere, trods progressionen af deres demenssygdom, føler at deres behov opfyldes og at de kan leve det udeliv de ønsker og dermed få gavn af naturens sundhedsfremmende effekter.

De fem temaer er:

sig om. Ofte er der ikke ansat specifikt personale på centrene til at varetage driften, og oplevelsen af den kommunale drift er, at den er sporadisk og relativt ustruktureret (Bilag 1, 2 og 3). En have der ikke holdes ordentligt, kan øge irritationen hos demensramte og mindske lysten til at opholde sig i den (Bilag 1).

Helt overordnet bør placeringen af plejecenteret gennemtænkes. Både den samfundsmæssige og den landskabelige kontekst bør overvejes, så der f.eks. er adgang til nærliggende, offentlige naturarealer. Dog er dette oftest allerede besluttet når projektet lander på landskabsarkitektens bord, så i mange tilfælde er det ikke sikkert hvor meget indflydelse landskabsarkitekten reelt har i denne beslutning.

Desuden bør der være en gennemgående opmærksomhed på tilgængelighed i uderummene. Mange demensramte borgere er ældre og kan have funktionsnedsættelser af den ene eller anden art. Hvad end det er gangbesvær eller svækket syn, stiller det en række krav til tilgængeligheden af uderummet for at mindske risiciene for ulykker (Bilag 1 og 2). En universel tilgængelighed til og i uderummene vil sikre, at alle borgere kan få det udeliv de ønsker, og det vil øge deres selvstændighed at kunne færdes udendørs uden assistance fra personale eller pårørende.

Næste ting der bør overvejes, er driften. Ifølge fagpersonerne der er blevet interviewet, er driften noget af det vigtigste i denne type projekter, i hvert fald hvis det er kommunale plejecentre det drejer

RUMLIGHED

BEPLANTNING

OPHOLD

FORBINDELSE

OPLEVELSESVÆRDI

Rummet er tydeligt afgrænset og tæt, men med udsyn og overblik over det omkring.

Beplantningen er rolig og begrænset for at undgå overstimulering og skaber et afslappende miljø.

Der er plads til borgeren selv og en enkelt eller to særligt inviterede andre, men opfordrer ikke tilfældigt forbipasserende til ophold.

Det private uderum ligger i direkte eller nær forbindelse til det private inderum.

Borgeren oplever en følelse af kontrol over sit private rum og har et tilhørsforhold til det, såvel som en føele at tryghed og hjemlighed.

Figur 5 - Illustration der viser nogle at kvaliteterne i den private skala.

DEN PRIVATE SKALA

Den private skala er den nærmeste skala. Her er individet, mennesket, i fokus. Det er vitalt at borgeren føler sig helt tryg og sikker og altid kan vende tilbage til denne skala. Kontakten til naturen etableres allerede inde i borgerens hjem, skalaen bevæger sig over dørtrinnet og ud, måske helt ud på fællesområderne hvor den kan findes i små nicher rundt omkring. I den private skala har borgeren selv kontrollen over hvem der er der og hvad der findes i den.

Rummet er åbent og dynamisk med flere muligheder for ophold i større eller mindre grupper.

Beplantningen er mangeartet og fascinerende, den kan starte samtaler, være sansestimulerende og inddrages aktivt. Der er plads til flere typer ophold, både de aktive såvel som passive deltagere i fællesskabet. Indretningen kan varieres efter behov.

Rummet er fuldt fremkommeligt for alle der øsnker at deltage i fællesskabet.

Der er en oplevelse af fællesskab og nærvær. Det er uderummets samlingspunkt hvor alle er velkomne.

Figur 6 - Illustration der viser nogle at kvaliteterne i den sociale skala.

DEN SOCIALE SKALA

Den sociale skala kan både være aktiv og passiv. Borgerne kan indgå i eller observere fællesskab og samtale. Det er samværet der er i fokus, hvad end borgerne deltager eller blot nyder tilstedeværelsen af andre mennesker og interaktionen med andre borgere, personale eller pårørende.

Rummet er åbent og visuelt overskueligt. Det er let aflæseligt og dets funktioner er åbenlyse.

Beplantningen er voluminøs og indrammer rummet, men skærmer ikke overblikket over rummet.

Der er opholdsmuligheder i hele rummet der gør det muligt at stoppe op og tage et hvil når det er nødvendigt. Forbindelsen rundt i rummet kan skaleres efter den enkelte borgers behov. Der er tydelig wayfinding undervejs, der hjælper med orientering

Skalaen er oplevelsesrig og fuld af muligheder for meningsfuld beskæftigelse og andre mere eller mindre fysiske aktiviteter.

Figur 7 - Illustration der viser nogle at kvaliteterne i den aktive skala.

DEN AKTIVE SKALA

Den aktive skala opfordrer til bevægelse og oplevelser. Der er fokus på kroppen og fysisk velvære. Skalaen tilbyder deltagelse af alle funktionsniveauer og opfordrer til fysisk aktivitet og opdagelse i det grønne. Her gives der mulighed for at borgerne finder deres selvstændighed og genfinder glemte interesser.

07 PILOTTEST

I det følgende kapitel vil der foretages en afprøvning af det definerede designredskab. Afprøvningen har til formål at demonstrere hvordan redskabet kan bruges i praksis på en case. Begge redskabets funktioner vil blive demonstreret, først som analyserende redskab og derefter som forslagsstillende designredskab.

ST E N H U S B A K K E N P L E J EC E N T E R

HOLBÆK FJORD

Casen som afprøvningen udføres på, er plejecenteret Stenhusbakken i Holbæk. Borgerkategorien på Stenhusbakken er blandet, men en stor del af de faste borgere har demens eller demenslignende symptomer uden at være udredt (Bilag 3). Plejecentrets uderum har været under renovering siden 2019 efter tegninger udført af SKALA Arkitekter. De fire gårdrum er indrettet som fire temahaver med navnene Fjorden, Haven, Parken og Skoven. På besøgstidspunktet i starten af maj måned i år stod haverne Parken, Skoven og Fjorden færdige, imens Haven fortsat var under etablering.

STENHUSBAKKEN PLEJECENTER HOLBÆK KOMMUNE

Figur 8 og 9 - Stenhusbakken Plejecenters nationale og kommunale konteskt. Ikke målfast.

KNUDSKOV

Billede 22 - Ortofoto over Stenhusbakken Plejecenter og den landskabelige kontekst 1:4000.

D E T A N A LY S E R E N D E R E D S K A B 1

D E T FO R S L AG S ST I L L E N D E D ES I G N R E D S K A B

FJORDEN

HAVEN

3 3

4 1

Drivhus der er tilgængeligt for de fysisk stærke borgere bidrager til meningsfuld beskæftigelse og fysisk aktivitet.

En pergola skaber en skyggefuld niche som kan fovandles til fælles opholdsrum.

2 1

Wayfinding i gårdrummene er udført af DecoMark symboler på belægningen. Personale fortæller, at det ikke fungerer efter hensigten da borgerne ikke har nogen relation til udformningen og ikke forstår funktionen af det.

Flisebelægningen på størstedelen af de belagte arealer i dag. De små fliser danner en overflade med mange ujævnheder, og et hjul fra en kørestol kan nemt smutte udenfor stien og ned i græsset.

PARKEN

De private uderum som de ser ud i dag. Borgere sørger selv for indkøb af møbler, men personlaet fortæller, at det sjældent bliver brugt da borgerne føler at de sidder midt i fællesarealet.

SKOVEN

1 Mulighed for fælles ophold på det belagte areal tæt på havedøren gør det nemt at rykke f.eks. måltider udendørs.

Et forgrenet stisystem giver mulighed for varierende ruter og oplevelser.

3 Figur 10 - Plan over Stenhusbakken Plejecenters fire gårdhaver 1:500. Grafikmodificeret frit efter SKALA Arkitekter.

En petanquebane inviterer til velkendt spil og en aktivitet som mange kan være med til.

Temahave inddrager beplantning og elementer fra fjordlandskabet som reminiscensindstanser der vækker erindring.

Hængegynge der er tilgængelig for kørestolsbrugere giver mulighed for private stunder evt. med pårørende.

Store glaspartier og private udgange skaber visuel og fysisk forbindelse mellem de enkelte private stuer og uderummet.

Landemærker som f.eks. skulpturer rundt omkring i gårdrummene, er mere velkendte elementer i en have for målgruppen, og vil kunne hjælpe deres orientering bedre.

En jævn belægning af f.eks. in-situ beton og en tydelig, afgrænsende kant, vil øge fremkommeligheden for kørestolsbrugere og dårligt gående. Desuden vil færre fuger mindske driftsbehovet.

En simpel skillevæg f.eks. som et espalier, vil give rummet en mere intim karakter hvor borgerne kan være alene.

08 AFRUNDING

Her i undersøgelsens sidste kapitel vil projektet rundes af. Undersøgelsens metoder og produkt vil diskuteres og endelig afsluttes der med en konklusion der svarer på opgavens problemformulering.

DISKUSSION

KO N K L U S I O N

I det følgende afsnit vil der foretages en kritisk gennemgang af undersøgelsens metoder og bias, samt en vurdering af det udviklede redskab på baggrund af pilottesten.

det her der opstår bias. Redskabet er groft sagt skræddersyet til denne ene case, dog selvfølgelig med indslag fra de resterende kilder, hvilket er problematisk da hensigten har været, at udvikle et strategisk redskab som kan bruges universelt. Dette kunne være undgået ved at inddrage flere interviewpersoner fra flere forskellige plejecentre. Det ville have gjort det mere pålideligt at uddrage generelle erfaringer som plejepersonale gør sig i deres arbejde med demente.

EDBHL-modellen har været retningsgivende igennem hele undersøgelsen, og selvom processen ikke har fulgt hvert et skridt i modellen, har den været et nyttigt værktøj at kunne vende tilbage til. Health design er et stort forskningsfelt, med et tilsyneladende uendeligt hav af litteratur at gribe fat i, her har procesmodellen hjulpet til at systematisere indsamlingen af viden og empiri. Særligt omdannelsen af den konkrete empiri til det generelle designredskab og det omfattende litterære studie, har krævet en særlig systematik som det ses i undersøgelsens resultatbehandling.

Det udviklede redskab er, som tidligere nævnt, tænkt som et hjælpemiddel i designprocessen når landskabsarkitekter designer til mennesker med demens. Pilottesten er et forsøg på at validere redskabet og dets funktion ved at afprøve det i praksis på en case. Undervejs i afprøvningen er der opstået et par punkter som kunne være relevante at arbejde videre med. Bl.a. har det vist sig, at det ikke altid er muligt at de tre skalaer er så veldefinerede som redskabet lægger op til. Det kunne derfor være relevant at italesætte overgangen mellem skalaerne, hvordan de møder hinanden og mellemrummene mellem dem.

De tre interviews har som nævnt fulgt en semistruktureret form, men det kan diskuteres om de egentlig hellere skulle defineres som eksplorative interviews. Særligt interview 1, der allerede blev udført i slutningen af april måned, har ikke haft et særligt struktureret fokus. Da det fortsat var tidligt i processen, var det svært at udforme en interviewguide på baggrund af den endnu begrænsede viden om emnet. Det kunne muligvis have tjent undersøgelsen bedre at vente med at foretage interviewsne, til der var etableret et større vidensgrundlag og der kunne stilles mere målrettede spørgsmål.

Desuden kunne en interessant tilføjelse være plejecenterets omgivelser, det kunne måske blive en skala for sig. Det blev overvejet tidligt i processen, men ideen blev forkastet igen for at afgrænse undersøgelsen. Plejecentres landskabelige og samfundsmæssige kontekst er blevet nævnt flere gange i forskellige kilder, hvilket antyder at det er noget der kunne være interessant at kigge nærmere på.

Der ligger i interview 2 og 3 en bias idet, at interviewpersonerne arbejder på Stenhusbakken Plejecenter. Deres udsagn er så vidt muligt blevet generaliseret, men der vil formodentligt være nogle stedsspecifikke erfaringer der er kommet med i resultaterne. Designredskabet er defineret på baggrund af bl.a. disse resultater og når redskabet så er blevet afprøvet på netop Stenhusbakken, er

Der er en lang række sundhedsfremmende effekter forbundet med at opholde sig udendørs, det gælder også for målgruppen, personer med demens. For at få gavn af disse effekter er det dog afgørende at man har et godt og hyppigt, gerne dagligt, udeliv. Det er her målgruppen adskiller sig fra den brede befolkning. En demensdiagnose stiller nogle særlige krav til udermmet som bør imødekommes for at sikre borgerens tryghed og velvære. Det er her landskabsarkitekten kommer ind i billedet. Undersøgelsen viser nemlig, at en lang række af disse særlige behov og krav kan imødekommes gennem godt design, der tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes forudsætninger både fysisk og mentalt. Undersøgelsen besvarer opgavens problemformulering via det udviklede designredskab til landskabsarkitekter. Produktet hjælper landskabsarkitekten til at skabe et uderum der har de nødvendige faciliteter for at borgerne kan opretholde et dagligt udeliv, og på den måde få gavn af naturens sundhedsfremmende effekter. Redskabet er udviklet på baggrund af en grundig evidensindsamling fra litterære kilder og interviews med fagpersoner. Resultaterne viste at der med målgruppen især bør være særligt fokus på tilgængelighed, tryghed og selvstændighed i deres udeliv. På baggrund af dette er de tre skala i designredskabet defineret. Ideen om det skalerbare uderum har vist sig relevant da personer med demens kan være på vidt forskellige stadier i deres sygdom, og uderummet bør derfor være alsidigt nok til at imødekomme alle behov.

Pilottesten er foretaget på en enkelt case, hvilket selvfølgelig ikke validerer redskabet. Et videre arbejde kunne derfor være at køre flere afprøvninger på flere forskellige cases, både som analyserende redskab og som forslagsstillende designredskab.

L I T T E R AT U R L I S T E

Aarhus Universitet (u.å.): Metodeguiden - Interviews, [online]. Institut for Kultur og Samfund, Aarhus C. [Citeret 14. maj 2021]. Opdateret: ikke oplyst. Tilgængelig på internettet: https://metodeguiden.au.dk/interviews/

Nationalt videnscenter for demens (2017): Demenssygdomme – Hvad er demens?, [online]. Nationalt Videnscenter for Demens, København Ø. [Citeret 8. april 2021]. Opdateret 2017. Tilgængelig til download på internettet: https://videnscenterfordemens.dk/da/demenssygdomme-0

Andersen, L. N. & H. E. Durhus, (2015): Rehabilitering på plejehjem I Aalborg Kommune – Præprojekt om na-

Nationalt Videnscenter for Demens (2020): Episodisk hukommelse, [online]. Nationalt Videnscenter for Demens, København Ø. [Citeret 5. juni 2021]. Opdateret den 12. august 2020. Tilgængelig på internettet: https://videnscenterfordemens.dk/da/episodisk-hukommelse

turens, omgivelsernes og aktiviteters betydning for rehabiliterende og sundhedsfremmende interventioner i forhold til ældre demensramte beboere på plejehjem. Træning og Aktivitet, Ældre og Sundhed i Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg. Beck, A. M., B. Højlund & L. S. Thomasen (red.), (2016): At skabe gode dage – Hverdagsliv i et gerontologisk perspektiv. Dansk Gerontologisk Selskab, Gråsten.

Stigsdotter, U. K. (2015). Nature, Health and Design. Alam Cipta International Journal of Sustainable Tropical Design Research and Practice, Vol. 8 (Special Issue 2), pp. 89-96. Stigsdotter, U. K., P. Grahn, A. D. Refshauge & U. Sidenius (2014): Konceptmodel for Helseskoven Octovia

Bengtsson, A., (2015): From Experience of the Outdoors to Design of Healthcare Environments. Sveriges lantbruksuniversitet, Alnarp.

- En model for design af grønne områder med oplevelsesværdier, der fremmer et godt mentalt helbred.

Cushing, D. F. & E. Miller, (2020): Creating Great Places – Evidence-based Urban Design for Health and Wellbeing. Routledge, New York, New York.

Stigsdotter, U. K., & Sidenius, U. (2020). Keeping Promises—How to Attain the Goal of Designing Health-Supporting Urban Green Space. Landscape Architecture Frontiers, 8(3), 78-89. https://doi. org/10.15302/JLAF-1-030015

Købenahvns Universitet, Købenahvn.

Datatilsynet, (2019): Vejledning – Samtykke. Datatilsynet, København K. Heerwagen, J. H., S. R. Kellert, & M. L. Mador, (2008): Biophilic Design – The Theory, Science and Practice of Bringing Buildings to Life. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey.

Ulrich, R. S. (1984): View through a Window May Influence Recovery from Surgery. Science. Vol. 224, Issue 4647, pp. 420-421.

Kvale, S. & S. Brinkmann, (2015): Interview – Det kvalitative forskningsinterview dom håndværk. Hans Reitzels Forlag, Købenahvn.

Ulrich, R. S., 1999. Effects of gardens in health outcomes: Theory and research. I: Cooper Marcus, C., Barnes, M., (Eds.), Healing Gardens: Therapeutic Benefits and Design Recommendations, John Wiley & Sons, New York, pp. 27-86.

Marcus, C.C. & M. Barnes, (1999): Healing Gardens – Thearputic Benefits and Design Recommendations. John Wiley & Sons, United States of America.

Universal Design Hub (u.å.): Begreber [online], København K. [Citeret 19. maj 2021]. Opdateret: ikke oplyst. Tilgængelig på internettet: https://universaldesignhub.dk/begreber/

Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey.

Ældre Sagen (2019): Flere får demens, [online]. Ældre Sagen, Købenahvn S. [Citeret 5. juni 2021]. Opdateret den 2. september 2019. Tilgængelig på internettet: https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/demens/fakta/flere-faar-demens?scrollto=start

National Disability Authority (u.å.): The Seven Principles [online]. Centre for Excellence in Universal Design, Dublin, Irland. [Citeret 27. maj 2021]. Opdateret: Ikke oplyst. Tilgængelig på internettet: http://universaldesign.ie/what-is-universal-design/the-7-principles/

Ældre Sagen (2021): Hvad er demens?, [online]. Ældre Sagen, København S. [Citeret 5. juni 2021]. Opdateret 4. februar 2021. Tilgængelig på internettet: https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/demens/ fakta/hvad-er-demens?scrollto=start

I L L U S T R AT I O N S L I S T E

Billede 1 - Ældre kvinde får assistance af personale til havearbejde. Your life, (2019). Gardening delivers surprising health benefits for older people, [online]. Whiddon, Australien. [Downloadet 1. Juni 2021]. Opdateret 7. februar 2019. Tilgængelig på internettet: https://www.whiddon.com.au/yourlife/benefits-gardening-older-people/. Fotograf: ukendt. Billede 2 - Kvinde i kørestol rækker ud for at mærke vandet. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Bruce Buck. Billede 3 - To ældre kvinder nyder hinandens selskab og duften af krydderurter. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Michiko Kuriso. Figur 1 - Tolkning af EDBHL Processmodellen, de anvendte trin er fremhævet med hvid. Stigsdotter, U. K., & Sidenius, U. (2020). Keeping Promises—How to Attain the Goal of Designing Health-Supporting Urban Green Space. Landscape Architecture Frontiers, 8(3), 78-89. https://doi. org/10.15302/J-LAF-1-030015 Billede 5 - Helseskoven Octovia I Arboretet I Hørsholm er udformet af forskergruppen Natur, Sundhed og Design, og er designet på baggrund af evidensbaseret Health Design. Rumsans, (u.å.). Eksempel – Helseskoven Octovia, [online]. Aalborg Universitet, Aalborg. [Downloadet 7. juni 2021]. Opdateret: Ikke oplyst. Tilgængelig på internettet: https://www.rumsans.dk/artikler/helseskoven-octovia. Fotograf: Inger Ulrich. Billede 10 - En kvinde nyder en stille, privat stund omkranset af naturen. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Clare Cooper Marcus. Figur 3 – Tolkning af model der viser princippet i forskningsprojektet. Ulrich, R. S. (1984): View through a Window May Influence Recovery from Surgery. Science. Vol. 224, Issue 4647, pp. 420-421. Figur 4 - Tolkning af principmodel over de fire kontaktzoner. Bengtsson, A., (2015): From Experience of the Outdoors to Design of Healthcare Environments. Sveriges lantbruksuniversitet, Alnarp. Billede 11 - En kombineret trappe og rampe, der tillader flere forskellige funktionsniveauer at bruge den samme adgangsvej. Arthur Erickson, 2021. 3- Block Complex and Robson Square [online]. Arthur Erickson. [Downloadet d. 7. Juni 2021]. Opdateret: Ikke oplyst. Tilgængelig på internettet: https://www.arthurerickson. com/master%20planning/3-block%20vancouver%20complex/2

Billede 14 - En beboer går en tur på egen hånd ad den let tilgængelige sti. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Susan Rodiek. Billede 15 – Et særligt designet plantebord gør aktiviteten tilgængelig for alle. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Clare Cooper Marcus. Billede 17 - Planter med særlige kendetegn kan vække sanserne, her et blødt blad på lammeøre. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Clare Cooper Marcus. Billede 18 - To kvinder nyder hinandens selskab i en skyggefuld niche omkranset af det grønne. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Susan Rodiek. Billede 19 - En velplanlagt og visuelt overskuelig have. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. Billede 20 - Et flot velholdt bed der pryder langs stien. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Copyright: Jeffrey T. Smith. Billede 21 - Beboere opholder sig i smukt blomstrende have på et plejecenter. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Hoerr Schaudt. Billede 22 - Ortofoto over Stenhusbakken Plejecenter og den landskabelige kontekst 1:4000. Odder Kommune [u. å.]. [Downloadet 29. maj]. Tilgængelig på internettet: https://odder-vidi.mapcentia.com/app/odder/ webgis/?fbclid=IwAR0c9wHqBAF-4klDft6jlELzyJpzT3D5zqv5XwGANqvn9JQbc4c-HDT-G_U#luftfotoserier. geodanmark_2019_12_5cm/15/11.6787/55.7136/ Figur 10 - Plan over Stenhusbakken Plejecenters fire gårdhaver 1:500. Grafikmodificeret frit efter SKALA Arkitekter.

B I L AG

B I L A G 1 : R E F E R AT - I N T E R V I E W P E R S O N 1 Tid

Spørgsmål

Referat

1:28

Kan du fortælle lidt om dit arbejde for Aalborg kommune?

Hun er ansat i ældre og handicapforvaltningen under ældre og sundhed i Aalborg kommune. Hun besidder to funktioner fordelt på 30 timer i et projekt ved navn ’Bedre ældreliv på plejehjem’, hvor hun arbejder med omgivelserne på kommunens plejecentre. Hun observerer for at identificere hindringer og muligheder både inde og ude samt strukturelle. Grundet hendes masteruddannelse ligger hendes fokus på udeliv så snart det er muligt. De resterende 7 timer om ugen arbejder hun som en form for konsulent for andre enheder i kommunen, hun træder til og hjælper med at indrette udearealer i kommunen hvor hun bidrager med sin specifikke faglighed. Hun arbejder både med korte og længere projekter og det er både på plejehjem men også andre landskaber i kommunen.

4:15

Citat

”Det jeg gør, er at jeg arbejder med borgerne, eller naboerne eller de interessenter som måtte være.” Hun er med i et implementeringsteam som arbejder med at implementere bedre udeliv på plejehjem. Hendes proces starter med at hun igennem samtaler med personalet fastslår hvad der er der er brug for på netop dette plejecenter – f.eks. udearealerne eller fokus på at aktivere borgerne udendørs. Først bruger hun fjorten dage på at observere for at bekræfte, at det valgte fokus nu også er det der rent faktisk er behov for at arbejde med. Efter de fjorten dage kommer hun med en vifte af mulige arbejdsområder som hun mener man kan tage fat i, sammen med personalet laver de så en prioritering af hvad hun skal gå i gang med sammen med plejecenteret, hun understreger at det er et samarbejde mellem hende, lederen og personalet. Denne proces handler ikke blot design, men har også fokus på hvad de vil bruge det til og hvorfor– får fastlagt hvad de har brug for. Hun kommer med eksempler på hvad de kan bede om. Hun laver også konkrete designforslag til de plejecentre hun arbejder med. Hun kommer her med et eksempel på et arkitekttegnet plejecenter hvor hun har omdannet deres uderum til forskellige temahaver. Hun har undervist landskabsarkitekter og været med til at omdanne flere plejecentre i kommunen så de er mere stimulerende og anvendelige.

B I L AG 1

Referat af interview med interviewperson 1

B I L AG 2

Referat af interview med interviewperson 2

B I L AG 3

Referat af interview med interviewperson 3

B I L AG 4

Evidensindsamling