Udeliv og Demens

UDELIV & DEMENS ET EVIDENSBASERET REDSKAB T I L D E S I G N A F U D E R U M PÅ PLEJECENTRE

FORORD

I løbet af mit praktikophold hos SKALA Arkitekter i foråret 2021 er jeg blevet introduceret til tegnestuens grundprincipper og måden de arbejder på. SKALA Arkitekter har en stolt tradition for at beskæftige sig med projekter der på den ene eller anden måde tjener samfundet, bl.a. plejecentre til samfundets sårbare borgere. Den samfundsbevidste tilgang til arkitektur har inspireret mig til at udvikle det interessefelt som danner grundlag for dette bachelorprojekt.

Engelsk titel: Outdoor life & dementia - an evidence-based tool for designing outdoor spaces at carefacilities.

Jeg vil gerne takke SKALA Arkitekter for et lærerigt praktikophold, og særligt tak til mine kolleger i By og Land-teamet for god sparring i løbet af projektet.

Dansk titel: Udeliv & demens - et evidensbaseret redskab til design af uderum på plejecentre.

Cecilie Kock Engesgaard, jpt495



Praktikvært: SKALA Arkitekter Vejleder fra IGN: Ulrika K. Stigsdotter

             



Københavns Universitet Insitut for Geovidenskab og Naturforvaltning Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning

                 

Slutteligt vil jeg gerne takke fagpersoner og personale på Stenhusbakken Plejecenter for at stille op til interview og berige projektet med praksiserfaring og anekdoter.

15 ECTS Bachelor i Landskabsarkitektur og Byplanlægning 9. juni 2021 Alle figurer og illustrationer er produceret af undertegnede med mindre andet er angivet.

                          -                          

Jeg vil også gerne sige tak til min vejleder ved universitetet Ulrika K. Stigsdotter for at holde mig på rette kurs igennem forløbet.

                 

  

A B ST R ACT

RESUMÉ

The following bachelor dissertation is an evidence-based study concerning people with dementia and their relationship with nature in a health perspective. It is based on the premise that it is healthy to be outside but with a wondering about whether it applies to all, even our society’s most fragile citizens. From a landscape architectural perspective, it has been explored how these person’s special needs are best met in the outdoor spaces at healthcare facilities to better the citizens physical and mental health.

Based on interviews and literary studies a design tool has been developed targeted landscape architects working with shaping outdoor spaces at healthcare facilities. The tool can help make design decisions based on evidence and thereby secure an appropriate design for a vulnerable target group.

4

Det følgende bachelorprojekt er en evidensbaseret undersøgelse der omhandler mennesker med demens og deres forhold til naturen, i et sundhedsmæssigt perspektiv. Det er udarbejdet ud fra den forudsætning at det er sundt at opholde sig udendørs, men med en undren over, om det også gør sig gældende hos nogle af vores samfunds skrøbeligste borgere. Fra et landskabsarkitektonisk perspektiv er det blevet undersøgt hvordan disse personers særlige behov bedst imødekommes i uderummene på plejecentre, for derigennem at fremme borgernes fysiske og mentale sundhed.

Der er på baggrund af interviews og litterære studier udarbejdet et designredskab målrettet landskabsarkitekter, der arbejder med udfromning af uderum på plejecentre. Redskabet kan hjælpe med at tage designmæssige beslutninger på baggrund af evidens, og dermed sikre et hensigtsmæssigt design til en sårbar målgruppe.

5

Forord Abstract Resume

01 INTRODUKTION 8 Indledning Baggrund Begrebsafklaring

0 2 M E TO D E 1 4 Overordnet fremgangsmåde Anvendte metoder

03 TEORI 20 Attention Restoration Theory Theory of Supportive Gardens Prospect Refuge Theory View Thorugh a Window Four Zones of Contact with the Outdoors Universal Design Denkonklusion

0 4 R E S U LTAT E R 3 6 Sundhed og stressreduktion Selvstændighed og kontrol Reminiscens og meningsfuld beskæftigelse Fysisk aktivitet Sanselighed og oplevelser Kontakt og interaktion Tilgængelighed og orientering Drift og planlægning Faldgruber Delkonklusion

05 DESIGNREDSKAB 48 De tre skalaer Før de tre skalaer Den private skala Den sociale skala Den aktive skala

0 6 P I LOT T E ST 5 8 Stenhusbakken plejecenter Det analyserende redskab Det forslagsstillende designredskab

07 AFRUNDING 64 Diskussion Konklusion Litteratuliste Figurliste Bilag

01 INTRODUKTION

PROBLEMFORMULERING Hvordan kan man opstille nogle principper til at designe og analysere uderum på plejecentre med særligt henblik på at fremme et dagligt udeliv for mennesker med demens for derigennem at øge både fysisk og mental sundhed?

— Hvilke sundhedsfremmende effekter har naturen på mennesker med demens?

— Hvilke særlige krav stiller en demensdiagnose til personens omgivelser?

INDLEDNING

M O T I VAT I O N O G F O R M Å L

AKTUALITET

AFGRÆNSNING

Dette bachelorprojekt er især motiveret af min egen interesse i forholdet mellem menneske og natur, og hvilken påvirkning dette kan have på os. Jeg har arbejdet ud fra grundantagelsen at det har en positiv effekt på menneskers sunhed at opholde sig i naturen hvilket jeg har forsøgt at belyse nærmere i løbet af den følgende undersøgelse.

Der er i dag 89.000 danskere der er diagnosticeret med en demenssygdom, men dette antal forventes at stige til det dobbelte i 2040. Denne kraftige udvikling sker som konsekvens af vores fortsat stigende levealder, da risikoen for at blive ramt af en sygdom der medfører demens, stiger med alderen (Ældre Sagen, 2019).

Det har undervejs i dette projekt vist sig, at udformningen af de uderum vi befinder os i, har stor betydning når det kommer til naturens sundhedsfremmende effekter. Det kan både være selve rummets design og komposition der har indflydelse, men personen der befinder sig i rummet og dennes forudsætninger, har også meget at skulle have sagt. Eksempelvis kan en syg person opfatte et uderum på en ganske anderledes måde end en rask person, og netop denne forudsætning har inspireret til projektets fokus (Stigsdotter & Sidenius, 2020).

Langt de fleste der diagnosticeres med en demenssygdom flytter før eller siden på plejecenter for at få den nødvendige pleje og omsorg. I 2012 blev det anslået at ca. 60% af alle beboere på landets plejecentre havde demens (Ældre Sagen, 2019). Der er altså et stort behov for, at plejecentre nu og i fremtiden planlægges med særligt fokus på at imødekomme de behov og krav, som en demensdiagnose stiller til omgivelserne både inden- og udendørs.

På baggrund af det ovenstående afsnit om undersøgelsesns, aktualitet er målgruppen afgrænset til personer med demens der bor på plejecentre. Da dette bachelorprojekt skrives med et landskabsarkitektonisk udgangspunkt, vil undersøgelsens fysiske afgrænsning være uderum på plejecentre.

Der vil være fokus på formidling til fagfæller idet det vil være dem, der er de primære modtagere og brugere af undersøgelsens produkt.

Billede 2 - Kvinde i kørestol rækker ud for at mærke vandet.

(Marcus & Sachs, 2014).

Med rod i grundantagelsen, at det er sundt at være ude, vil jeg undersøge hvilke særlige kriterier der er for at denne sårbare målgruppe også får del i naturens sundhedsfremmende effekter på trods af deres krævende diagnose.

Undersøgelsens formål er at udvikle et evidensbaseret redskab til fagfolk der designer og planlægger uderum på plejecentre som benyttes af personer med demens.

Billede 1 - Ældre kvinde får assistance af personale til havearbejde. (Your life, 2019).

Billede 3 - To ældre kvinder nyder hinandens selskab og duften af krydderurter.

(Marcus & Sachs, 2014).

10

11

B AG G R U N D

BEGREBSAFKLARING

DEMENS

H E A LT H D E S I G N

Demens er en mental svækket tilstand som man kommer i når hjernen rammes af en sygdom. Der er mere end 200 forskellige sygdomme hvis følgevirkninger omfatter demens (Ældre Sagen, 2021), men fælles for dem er, at patienterne som regel ender med at flytte på plejecenter eller andre omsorgstilbud for at få den nødvendige hjælp til at få hverdagen til at løbe rundt.

Indenfor landskabsarkitektur er Health Design defineret af Stigsdotter som ”The conscious design of

green spaces and gardens so that they, in a certain way, support health processes and result in improved health outcomes...” (Stigsdotter, 2015. p. 90). Det er denne defiintion som den følgende undersøgelse henviser til hver gang begrebet bruges.

REMINISCENS

Demens viser sig ved at den ramtes kognitive funktioner svækkes. De kognitive funktioner er dem som hjernen bruger hver dag og hele tiden, de dækker bl.a. over hukommelse, koncentration, indlæringsevne, rumopfattelse og stedsans. Især problemer med hukommelsen er et af de første symptomer på en demenssygdom. Som regel vil det være korttidshukommelsen der påvirkes tidligt i forløbet imens langtidshukommelsen fungerer nogenlunde som normalt (Nationalt Videnscenter for Demens, 2020).

Der er ikke nogen helbredende kur for demens eller nogen form for behandling, der kan forsinke progressionen af sygdommen i en sådan grad, at den ikke på et tidspunkt kræver en livsomvæltning for den diagnosticerede (Ældre Sagen 2021). Derfor, samt på grund af den svækkede korttidshukommelse og indlæringsevne, handler det om at skabe gode stunder for de demente her og nu, stunder som øger deres livskvalitet i øjeblikket samt at holde deres krop igang for at øge deres fysiske velvære (Bilag 1).

Begrebet dækker over en meget udbredt praksis inden for demensplejen. Det er en tilgang der ved hjælp af velkendte genstande fra demensramte borgeres liv, vækker erindringer og minder om personens livshistorie. Der er ved inddragelse af reminiscens i hverdagen fokus på at forbedre den demensramtes humør og livskvalitet ved at vække gode og behagelige minder (Beck et al., 2016).

Begrebet forekommer sjældent i projektet, men det har været vigtigt i løbet af undersøgelsen for den overordnede forståelse af målgruppen og hvordan demenstilstanden påvirker deres hverdag.

UDERUM Billede 4 - En blomstrende og duftende syren i Landbohøjskolens Have.

Uderum forståes i dette projekt som alt det der ligger udenfor bygningernes fire vægge. Ordet bruges synonymt med ordene have og udemiljø.

SUNDHED Begrebet dækker i denne undersøgelse både over mental og fysisk sundhed med mindre andet er angivet.

12

13

02 METODE

I det følgende kapitel vil der præsenteres fire metoder samt en overordnet tilgang der har været retningsdannende for undersøgelsens proces. Især den overordnede tilgang er valgt da den er veldefineret inden for fagområdet Health Design.

OV E R O R D N E T F R E M G A N G S M Å D E

2. PROGRAMMING – AIM(S) OF THE DESIGN – DESIGN CRITERIA – DESIGN SOLUTONS

1. EVIDENC COLLECTION

3. DESIGN

– TARGET GROUP – HUMAN HEALTH – ENVIRONMENT – USE OF NATURE

– CONCEPTUALIZATION – DESIGNING – CONSTRUCTION – OCCUPATION

Billede 5 - Helseskoven Octovia i Arboretet i Hørsholm er udformet af forskergruppen Natur, Sundhed og Design, og er designet på baggrund af evidensbaseret Health Design (Rumsans, u.å.).

4. EVALUATION – POST OCCUPANC EVAL. – NEW KNOWLEDGE – DESIGN ADJUSTMENT

Figur 1 - Tolkning af EDBHL Processmodellen, de anvendte trin er fremhævet med hvid (Stigsdotter & Sidenius, 2020).

E V I D E N S B AS E R E T T I LG A N G Den metodiske fremgangsmåde i denne undersøgelse, har haft en gennemgående evidensbaseret tilgang.

capearchitecture) som er udviklet af forskningsgruppen Nature, Health and Design på Københavns Universitet (Stigsdotter & Sidenius, 2020). Modellen beskriver en kontinuerlig proces der starter med evidensindsamling, dernæst programmering, videre til design og ender ved evaluering, hvorefter evalueringsresultaterne så igen fungerer som indsamlet evidens for videreudvikling af designet, og på den måde fortsætter processen.

Evidens er et begreb der dækker over viden som er ”dokumenteret gennem forskning” (Stigsdotter et al., 2014). I en evidensbaseret designproces tages der altså designmæssige beslutninger på baggrund af evidens og dermed forskning. Det er derfor vigtigt at den forskning der ligger til grund, er den bedst mulige på det område man arbejder med (Marcus & Sachs, 2014).

Denne undersøgelse benytter sig af dele fra modellen, men springer nogle trin over da de ikke har være relevante for udviklingen af netop dette projekt og dets produkt. I figur 1 er der fremhævet de dele i modellen der har været gjort brug af i denne undersøgelse.

Den evidensbaserede tilgang i denne undersøgelse bygger på en procesmodel der har forkortelsen EDBHL (Evidens-Based Health Design in Lands-

16

17

A N V E N DT E M E TO D E R

F E LT S T U D I E Evidensindsamlingen, og det første trin i procesmodellen, har haft en overordnet struktur som et feltstudie. Der er udvalgt relevant litteratur om feltet, som er læst og bearbejdet. Endvidere er der indhentet empiri fra fagpersoner med praksiserfaring om emnet og målgruppen.

Det var oprindeligt ønsket at der også skulle indgå en deltagerobservation på et plejecenter i undersøgelsen, men dette blev ikke muligt, grundet vejrforholdende på besøgsdagen desværre var for ringe og borgerne opholdt sig derfor ikke udendørs.

INTERVIEW

L I T T E R AT U R S T U D I E

Empiriindsamlingen til denne undersøgelse er sket via semistrukturerde interviews. Denne kvalitative metode er valgt da det giver et indblik i subjektets livsverden samt deres erfaringer og oplevelser med målgruppen (Kvale & Brinkman, 2015).

For at give undersøgelsen et stærkt videnskabeligt grundlag er der foretaget en undersøgelse af relevant litteratur inden for emnet. Udvælgelsen er startet bredt, men er endt med at omfatte fem centarale kilder som er blevet undersøgt nærmere.

Ud fra disse fem kilder, relevante teorier samt egen empiri indsamlet via interviews, er der udledt en lang række evidenspunkter, som er forsøgt valideret ved sammenligning med de andre kilder (bilag 4).

Der er foretaget tre interviews som har fulgt en semistruktureret form. Der er på forhånd udarbejdet en løs interviewguide, men samtalen har været fri til at skifte retning og der er stillet opfølgende spørgsmål undervejs. Denne interviewform er valgt for at sikre at alle de nødvendige spørgsmål er blevet besvaret, mens der har været mulighed for at interviewpersonen har kunnet svare frit, og løbende komme med uddybende udsagn om meninger og erfaringer (Aarhus Universitet (u.å.)). De tre interviewpersoner er valgt på baggrund af deres faglige erfaring med emnet og/eller målgruppen.

Dette systematiske litteraturstudie har hjulpet til at omdanne kildernes kvalitative viden til kvantitaiv data, der ligger til grund for programmeringen af undersøgelsens endelige produkt.

P I LOT T E ST Til sidst i undersøgelsen udføres en pilottest af det udviklede designredskab. Testen har til formål at afprøve redskabet i praksis for derigennem at indhente ny viden til eventuel viderbearbejdning af det. Optimalt set ville redskabet blive afprøvet på flere end en enkelt case for bedre at kunne validere det. Pilottesten har yderligere til formål at danne grundlag for undersøgelsens senere diskussion.

Der er givet informeret samtykke mundtligt fra alle interviewpersoner, lydfiler kan eftersendes som bevis (Datatilsynet, 2019).

18

19

03 TEORI

I det følgende kapitel er undersøgelsens teoretiske afsæt beskrevet. Der er undersøgt seks forskellige teorier der hver især tager stilling til problemstillinger indenfor emner om natur, sundhed, design og samfund. Ordet teori dækker i dette kapitel også over forskningsprojekter og modeller der er undersøgt.

De enkelte teorier er hver især undersøgt igennem flere kilder, hvorefter de her er beskrevet kortfattet og perspektiveret til undersøgelsens konkrete emne omhandlende mennesker med demens.

AT T E N T I O N R E S T O R AT I O N T H E O R Y

Billede 6, 7, 8 og 9 - Naturen byder på mange fascinerende elementer der kan tiltrække den spontane opmærksomhed. Her, solskin gennem en trækrone, iskrystaller langs en åbred, en blomstrende valmue og et dødt træs mange årer.

Forskerparret Rachel og Stephen Kaplan har udviklet Attention Restoration teorien. Den handler om måden hvorpå hjernen modtager og bearbejder information fra omgivelserne. Der findes ifølge Kaplan og Kaplan to typer opmærksomhed som hjernen skifter imellem, den målrettede og den spontane (Marcus & Sachs, 2014).

Den målrettede, er den opmærksomhed der bruges når man befinder sig i urbane miljøer eller andre ikke-naturlige omgivelser. Her er der millioner af stykker information som hjernen hele tiden skal tage stilling til og sortere i så der kun er en brøkdel af stykkerne der kommer videre og bliver kognitiv

22

bearbejdet. Denne proces er meget energikrævende og leder til mental udmattelse og stress (Stigsdotter et al. 2014).

Kaplan og Kaplan identificerer fire karakteristika der, når alle er til stede samtidig, skaber det ideelle restorative miljø:

•

Den spontane opmærksomhed, eller soft fascination som den også kaldes, er den der tager over når man befinder sig i naturlige og rolige omgivelser.

Her behøver hjernen ikke at sortere i informationerne men blot scanne miljøet. Denne form for opmærksomhed kræver i modsætning til den målrettede, ingen energi, og tillader dermed den målrettede opmærksomhed at restituere (ibid.).

•

Being away - at trække sig fra det miljø der avler stress og udmattethed. Man kan både trække sig fysisk og/eller mentalt.

•

Extent - stedet man trækker sig til bør være stort nok til at invitere til udforskning og fascination.

Kaplan og Kaplan præsenterer her et stærkt argument for hvorfor det er vigtigt for alle mennesker, syge som raske, at have et udeliv. Det er nærliggende at antage, at en kognitivt svækket hjerne der let bliver overstimuleret, som det er tilfældet hos demensramte, kan have særligt godt af, at få aktivieret den spontane opmærksomhed og reducere stress.

•

Fascination - et fænomen der kan fastholde koncentrationen. Naturen byder på mange interessante elementer der kan fascinere

23

Compatability - miljøet skal kunne imødekomme de behov og ønsker man har til det (Marcus & Sachs, 2014).

THEORY OF SUPPORTIVE GARDENS

Billede 10 - En kvinde nyder en stille, privat stund omkranset af naturen (Marcus & Sachs 2014).

Teorien som er udviklet af Roger S. Ulrich, handler om hvordan en haves helende evner afhænger af hvor effektiv den er til at reducere stress, hos de mennesker der bruger den. Han mener at uderum som f.eks. hospitalshaver, der er designet så de virker stressdæmpende, har den største positive og sundhedsfremmende effekt (Marcus & Barnes, 1999).

Han opstiller i teorien fire kriterier som han mener bør opfyldes i et uderum eller have for at den er stressreducerende og dermed helende. Ud over de følgende fire punkter understreger han også vigtigheden af, at haven giver brugeren en følelse af tryghed når de befinder sig i den, en følelse af utryghed, beskriver han, kan have den modsatte effekt og kan øge stress (ibid.)

De fire kriterer for en stressreducerende have kræver: •

Sense of control and access to privacy

•

Social support

•

Physical movement and exercise

•

Access to nature and other positive distractions (ibid.).

Ulrich går her et lag dybere end Kaplan og Kaplan og udpeger konkrete kvaliteter et rum bør have for at virke stressreducerende og dermed sundhedsfremmende. Kvaliteterne kan en landskabsarkitekt relativt ubesværet bruge i et designforslag.

24

25

PROSPECT REFUGE THEORY

Denne teori, som er udarbejdet af geografen Jay Appleton, handler om menneskers miljøpræference og hvilke rum der opleves som behagelige at opholde sig i. Den bygger på menneskers instinktive behov for tilflugt til steder hvor man kan være tilbagetrukket og ude af syne for andre, men stadig have stort og overskueligt udsyn over sine omgivelser (Cushing & Miller 2020).

Teorien er central for landskabsarkitekter der ønsker at designe rum, som mennesker finder rare og hvor de føler sig trygge og sikre fra mulige farer (ibid.).

Teorien antyder i høj grad at mennesker foretrækker miljøer der både giver mulighed for udsyn og tilflugt, hvilket historisk og evolutionært set også er tilfældet. Det er dog værd at nævne, at syge og svage mennesker har tendens til at søge steder der i højere grad tilbyder tilflugt frem for udsyn, hvor de kan trække sig tilbage og samle kræfter (Heerwagen et al., 2008).

Appelton har her ligesom Ulrich fokus på rumlige kvaliteter. Appelton definerer det ideelle tryghedsrum, hvilket har en meget direkte kobling til målgruppen, som let kan blive desorienterede og have behov for omgivelser hvor de har overblik og en følelse af kontrol.

PROSPECT

REFUGE

Figur 2 - Model der viser et eksempel på en prospect-refuge situation.

26

27

VIEW THROUGH A WINDOW

Dette forskningsprojekt som er udført af Roger S. Ulrich, undersøger den sundhedsfremmende effekt som udsigten fra hospitalssengen har, for nyligt opererede patienter.

PATIENTSTUER MED UDSIGT TIL TRÆER

PATIENTSTUER MED UDSIGT TIL MURSTENSVÆG

Undersøgelsen forløb over en lang årrække på patienter der var undergået en rutineoperation på galdeblæren. Den ene halvdel af forsøgspersonerne blev lagt på stuer med udsigt til en gruppe løvfældende træer og den anden halvdel med udsigt til en murstensvæg. Undersøgelsen forløb forholdsvis kontrolleret og endte med et resultat der viste, at de patienter med udsigt til træerne i gennemsnit havde kortere indlæggelser, fik mindre smertestillende medicin, havde generelt flere positive kommentarer noteret i deres journaler af personale og havde færre postoperative komplikationer (Ulrich, 1984).

Ulrich påpeger selv at undersøgelsens resultater ikke nødvendigvis kan overføres til alle patientgrupper eller udsigter til alle typer byggeri (ibid.). Dog antyder resultatet alligevel, at kontakt til naturen eller elementer fra den kan have en sundhedsfremmende og næsten helende effekt også selvom kontakten kun er visuel, og personen ikke rent faktisk befinder sig i naturen.

Resultaterne fra Ulrichs forskningsprojekt supplerer både hans egen førnævnte teori samt Kaplan og Kaplans teori, og giver et indblik i naturens sundhedsfremmende effekter på trods af minimal kontakt. Den understreger altså vigtigheden af naturens tilstedeværelse selvom den ikke er fysisk tilgængelig. Et relevant resultat for en, i mange tilfælde aldrende, målgruppe der kan have diverse fysiske funktionsnedsættelser.

28

TRÆGRUPPE

MURSTENSVÆG

Figur 3 – Tolkning af model der viser princippet i forskningsprojektet (Ulrich, 1984).

29

F O U R Z O N E S O F C O N TA C T WITH THE OUTDOORS

I Anna Bengtssons ph.d.-afhandling fra 2015 med titletn From Experience of the Outdoors to Design of Healthcare Environments, identificerer hun fire kontaktzoner hvor hun mener mennesket møder naturen i sundhedsmæssige omgivelser. De fire zoner hun stiller op, er hver især baseret på forskning og teorier som understreger deres relevans og argumenterer for vigtigheden af at have en holistisk tilgang til uderum i sundhedsmæssige sammenhænge (Bengtsson, 2015).

•

•

ZONE 4

Zone 3: Immediate surroundings - de uderum der ligger i direkte kontakt til plejefaciliteten, som f.eks. en hospitalshave.

ZONE 3

•

Modellen er en nem og ligetil måde at kortlægge et caseområde forud for design, eller som analyseværktøj, hvorfor der også er draget inspiration fra modellen i udviklingen af denne undersøgelses produkt.

•

Zone 2: Transition zone - overgangen mellem inde og ude kan hjælpe patienter med at føle en forbindelse til det udendørs f.eks. gennem en altan eller en terrasse.

Zone 4: The wider neighbourhood - de uderum der ligger i områderne i nærheden af plejefaciliteten og hvilke oplevelser de tilbyder, f.eks. en nærliggende offentlig park (Ibid.).

Modellen er et godt værktøj som egentlig uden videre beabejdning kan bruges i en given designproces omhandlende health design. Modellen henvender sig til et bredere sundhedsmæssigt felt end målgruppen i denne undersøgelse, men den er nem at tilpasse til den enkelte patientgruppe.

Zone 1: From inside a building - relaterer sig til den visuelle kontakt man har til det udendørs gennem et vindue.

ZONE 2

ZONE 1

Figur 4 - Tolkning af principmodel over de fire kontaktzoner (Bengtsson, 2015).

30

31

UNIVERSAL DESIGN

Begrebet universelt design blev første gang defineret af Ronald Mace og dækker over et koncept der henvender sig til et bredt fagligt felt. I grove træk handler det om at det der designes skal kunne bruges i videst mulig grad af flest mulige mennesker på tværs af alder, køn, evner, socioøkonomisk situation etc. (Cushing & Miller 2020).

2. Flexibility in Use - designet tilpasser sig alle brugergrupper og deres evner.

3. Simple and Intuitive - designet og dets funktion skal være let afkodeligt for alle brugere.

4. Perceptible Information - Alle kan blive givet den nødvendige information uanset evner.

Konceptet tager udgangspunkt i et menneskesyn der forudsætter at vi alle er forskellige og at menneskers funktionsniveau ændrer sig igennem livet. Der er formuleret syv principper for universelt design der, når de er opfyldt, ikke blot danner et godt og inkluderende design, men også bidrager til at skabe ligestilling og ligeværdige muligheder for alle i det offentlige rum og dermed samfundet (Universal Design Hub, u.å.).

5. Tolerance for Error - Designet er udformet så det minimerer risici.

6. Low Physical Effort - Designet kan bruges af alle uden at blive fysisk udmattede.

7. Size and Space for Approach and Use - Der tilbydes nok plads og rumlighed til at alle kan bruge designet som tiltænkt (National Disability Authority, u.å.).

De syv principper er vigtige at have in mente når man designer til plejecentre, hvor borgere har et bredt spektrum af både fysiske og kognitive evner, der alle skal imødekommes.

Denne sidste teori henvender sig endnu bredere end Bengtssons model. Mace henvender sig nemlig til alle offentlige rum og institutioner samt brugerne af dem, hvilket i sig selv er et argument for at hans teori om universelt design også bør implementeres på plejecentre.

De syv principper for universelt design: 1. Equitable Use – designet henvender sig til og er brugbart af alle brugere.

Billede 11 - En kombineret trappe og rampe, der tillader flere forskellige funktionsniveauer at bruge den samme adgangsvej (Erickson 2021).

32

33

D E L KO N K L U S I O N

De ovenstående teorier giver et godt, samlet billede af, hvad der kræves for at skabe sundhedsfremmende uderum. De er alle enige om, at forudsætningen for at få gavn af naturens evner er, at man har en relation til naturen i det hele taget.

De repræsenterer et bredt spektrum af typer af relationer til det grønne, alt fra at forsvinde helt ind i naturen og føle man farer vild, til blot at have en visuel kontakt til den. Med den valgte målgruppe er denne viden relevant. Demens er en sygdom der gradvist forværres, og de demensramte kan derfor ligeledes befinde sig på et spektrum hvor deres behov kan skifte alt efter hvor fremskreden demensen er hos dem.

De fremtrædende pointer fra teorierne er inddraget i evidensudledningen (Bilag 4), og bidrager på den måde til programmeringen af designredskabet der præsenteres senere i undersøgelsen.

Billede 12 - En velkommende grøn port i Haveselskabets Have.

34

35

04 RESULTATER

I det følgende kapitel vil undersøgelsens resultater præsenteres. Den indsamlede evidens er forsøgt valideret ved at forekomsten af hvert enkelt udsagn i de listede kilder, er noteret (Bilag 4). Al evidensen er herefter inddelt i ni underkategorier, nogle udsagn går igen i flere kategorier. Disse kategorier har fået forskellige overskrifter som fortæller om hvilket tema hver enkelt evidensudsagn beskriver.

Efter inddelingen i underkategorier er evidensen for hvert tema kogt ned til en kort tekst som beskriver et designkriterie der bygger på den indsamlede evidens.

Denne systematiske gennemgang har været nødvendig, da der er tale om et emne der er meget veldokumenteret i mange kilder, så afgrænsning og systematik har været afgørende for at holde undersøgelsens fokus.

KILDER [1] - Creating Great Places: Evidence-based Urban Design for Health and Wellbeing. Kapitel 9.

[2] - Theraputic Landscapes: An Evidence-Based

Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. Kapitel 10.

[3] - Rehabilitering på plejehjem I Aalborg Kom-

mune: Præprojekt om naturens, omgivelsernes og aktiviteters betydning for rehabiliterende og sundhedsfremmende interventioner i forhold til ældre demensramte beboere på plejehjem.

[4] - From Experiences of the Outdoors to the Design of Healthcare Environments.

[5] - Healing Gardens: Therapeutic Benefits and

Design Recommendations.

[6] - Interview 1

[7] - Interview 2

[8] - Interview 3

S U N D H E D O G ST R ES S R E D U K T I O N

S E LV S T Æ N D I G H E D O G KO N T R O L

DESIGN KRITERIER

DESIGN KRITERIER

De sundhedsfremmende effekter starter allerede fra øjeblikket borgeren træder over dørtrinnet og bliver eksponeret for sollyset og den friske luft.

Bare det at der er et uderum som borgere kan bruge, er altså et godt skridt på vejen. For at optimere de sunhedsfremmende effekter bør uderummet desuden virke stresreducerende.

Det kan være en stor omvæltning at flytte på plejecenter, det er derfor vigtigt at borgere beholder så meget selvstændighed som muligt. For at en større selvstændighed kan opnås i borgerens udeliv bør det være muligt for borgeren at bruge uderummet på egen hånd, og til en vis grad selv at bestemme hvornår. Det er afgørende at både borgerne og personale føler sig trygge i uderummet, at eventuelle risici, f.eks. i forbindelse med vandringsadfærd, elimineres og at personale har mulighed for hurtigt at kunne gribe ind og assistere borgeren hvis det bliver nødvendigt.

EVIDENS

EVIDENS Nem adgang mellem inde og ude kan øge selvstænidghed hos mennesker med demens [1], [2], [3], [4], [5], [6].

Forbindelse til naturen er vital for menneskers sundhed [2], [5], [6], [8].

Et jævnt og tilgængeligt stisystem er afgørende for brug, deltagelse, selvstændighed og livskvalitet [1], [2], [3], [7].

Ophold i naturen reducerer stress [2], [3], [4], [5].

Billede 13 - En naturinspireret vild eng i Landbohøjskolens Have.

Sundhedsfremmende uderum bør drage inspiration fra den vilde natur da det virker stressreducerende [2], [3], [5], [6].

Loopede stier minimerer forvirring og desorientering og kan give demensramte mere selvstændighed [2], [3]‚ [8].

En indhegnet have skaber tryghed for borgere og personale og øger selvstændigheden i borgerens udeliv [1], [2], [4], [5], [8].

Uderum på plejecentre bør være stressreducerende [5].

Socialt samvær virker stressreducerende og dermed sundhedsfremmende [5].

Billede 14 - En beboer går en tur på egen hånd ad den let tilgængelige sti (Marcus & Sachs, 2014).

Det er vigtigt at borgere med demens kan bruge udeaeralerne på egen hånd [2], [3], [5].

Haven bør give anledning til fascination og tiltrække spontan opmærksomhed [4], [5], [6].

En følelse af kontrol over eget hjem er vigtigt for mennesker med demens [1], [5].

Et dagligt udeliv er vigtigt for de sundhedsfremmende effekter hos mennesker med demens [6].

Der bør være private uderum til borgerne og deres pårørende [4], [5], [7], [8].

Ophold udendørs og/eller i naturen kan mindske irritation og aggressiv adfærd hos mennesker med demens [2], [4].

En have til demensramte bør være visuelt overskuelig [2].

At være eksponeret for dags- og sollys har en positiv effekt på mennesker med demens [1], [2], [4], [5], [7].

38

39

REMINISCIENS OG MENINGSFULD BESKÆFTIGELSE

FYSISK AKTIVITET

DESIGN KRITERIER

DESIGN KRITERIER

Mange borgere på plejecentre har på den ene eller anden måde haft en relation til naturen eller elementer fra den i deres liv. Derfor kan f.eks. oplvelsen af duftende planter og lyden af regn fungere som en kilde til reminiscens. Mange almindelige arbejdsopgaver der er foregået udendørs i borgerens liv, kan desuden fortsætte på plejecenteret. Det kan være simple aktiviteter som at hænge vasketøj op eller luge ukrudt, uderummet bør kunne facilitere denne form for meningsfuld beskæftigelse for borgerne.

Uderum bør kunne facilitere fysisk aktivitet og motion, dog fortæller kilders erfaringer med målgruppen, at det største udbytte kommer af den aktivitet borgerne får af blot at bevæge sig rundt og foretage mindre dagligdags opgaver. Bl.a. førnævnt meningsfuld beskæftigelse der giver anledning til løft, stræk og gang er en god kilde til fysisk aktivitet. Desuden er det vigtigt at huske på at mange borgere med demens kan have andre fysiske funktionsnedsættelser, så det er vigtigt at kunne stoppe op og tage et hvil.

EVIDENS

EVIDENS

Genkendelige elementer fra naturen kan vække minder og øge lysten til at opholde sig ude [2], [4], [5], [6], [7], [8].

Demensramte kan have glæde af at deltage i driften af haven [5], [6], [7], [8].

Velkendte planter kan bringe minder frem hos mennesker med demens [2], [6].

Ophold i naturen og/eller uderum fremmer fysisk aktivitet [1], [2], [3], [5], [6].

Genkendelige elementer kan invitere til meningsfuld beskæftigelse [1], [2], [6], [7], [8].

Fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende effekt på mennesker med demens [5], [6].

Meningsfuld beskæftigelse er en god kilde til fysisk aktivitet [2], [3], [5], [6].

Uderum bør invitere til fysisk aktivitet [1], [4], [5], [6].

Billede 15 – Et særligt designet plantebord gør aktiviteten tilgængelig for alle (Marcus & Sachs, 2014).

Haver til mennesker med demens bør opfordre til meningsfuld beskæftigelse [1], [4], [6], [7], [8].

Billede 16 – Et stisystem med rigeligt bænke langs kanten giver mulighed for ophold nå det bliver nødvendigt.

Brugbare stier opfordrer til fysisk aktivitet [2], [5], [6].

Ujævne underlag kan give fysisk træning [7].

Der bør indkorporeres mange sidde- og opholdsmuligheder [1], [2].

40

41

SANSELIGHED OG OPLEVELSER

KO N TA K T O G I N T E R A K T I O N

DESIGN KRITERIER

DESIGN KRITERIER

Sanserne hænger ved hele livet og det er oplagt at bruge uderum til at stimulere dem. Udendørs er der nemlig allerede dufte, lyd og lys man kan indkorporere og bruge aktivt i sansestimulerende terapi med borgerne. Et uderum til mennesker med demens bør kunne facilitere sansestimulering og oplevelser som borgere får glæde af i øjeblikket.

Kontakt og interaktioner foregår både mellem individet og naturen, og mellem mennesker. Kontakterne bør kunne skaleres alt efter borgerens egne ønsker og præferencer. Fra den deltagende interaktion til den mere passive og observerende interaktion med omverdenen og medmennesker.

EVIDENS

EVIDENS Ophold i naturen og/eller uderum er sansestimulerende [1], [2], [3], [8].

Kontakt til naturen øger velvære hos mennesker med demens [2], [3], [4], [5], [6], [7], [8].

Uderum til mennesker med demens bør være sansestimulerende [1], [3], [5], [6], [8].

Kontakt til naturen øger livskvaliteten hos mennesker med demens [2], [8].

Planter kan være sansestimulerende [1], [2], [6], [7].

Billede 17 - Planter med særlige kendetegn kan vække sanserne, her et blødt blad på planten lammeøre (Marcus & Sachs, 2014).

Billede 18 - To kvinder nyder hinandens selskab i en skyggefuld niche omkranset af det grønne (Marcus & Sachs, 2014).

Visuel kontakt til udearealer er vigtigt for mennesker med demens [2], [4], [5], [6], [7].

Det er vigtigt at et uderum kan facilitere ’her og nu’ oplevelser for mennesker med demens [3], [6], [8].

Både aktive og passive interaktioner med naturen er sundhedsfremmende hos mennesker [2], [3], [5], [6], [7], [8].

Mulighed for varierende ruter i et stisystem er vigtigt [7].

Der bør være områder hvor det er muligt at trække sig tilbage I fred og ro men med mulighed for at observere [1], [4], [5], [8].

Dagligdags aktiviteter, f.eks. måltider, kan med fordel rykkes udendørs for at skabe variation i hverdagen [5], [7].

Demensramte kan have glæde af at deltage i sociale aktiviteter udendørs [6], [7].

Ophold i naturen og/eller uderum opfordrer til socialt samvær [1], [2], [3], [5], [6], [8].

Uderum på plejecentre bør invitere til og kunne facilitere socialt samvær [1], [4], [5], [6], [8].

42

43

T I LG Æ N G E L I G H E D O G O R I E N T E R I N G

DRIFT OG PLANLÆGNING

DESIGN KRITERIER

DESIGN KRITERIER

Som tidligere nævnt kan demens bevirke en svækket stedsans og evne til at orientere sig. Det er derfor særligt vigtigt i en have tiltænkt demensramte borgere, at det er nemt at få overblik over rummet og kunne finde tilbage til udgangspunktet.

Borgernes selvstændighed hænger også uløseligt sammen med dette kriterie, det er afgørende for anvendeligheden af haven, at den er overskuelig.

Som tidligere nævnt, er uderum ikke nødvendigvis sundhedsfremmende i sig selv, udformningen af dem bør være nøje gennemtænkt for at de har den ønskede effekt. Der er derfor nogle foranstaltninger der skal inkluderes inden selve designprocessen går igang. Med denne målgruppe er der fra kilderne særligt lagt vægt på, at driften af udearealerne kan have en særlig betydning for både borgere og personale. Uderummenes driftsniveau bør altså være klarlagt tidligt i processen, og der bør tages højde for den i den videre planlægning.

EVIDENS

EVIDENS En ordentlig drift og vedligehold af haven kan mindske irritation hos mennesker med demens [6].

Nem og ligelig tilgængelighed for alle borgere øger anvendeligheden af uderummene [1], [4], [6], [7].

Det er vigtigt at borgere med demens kan bruge udeaeralerne på egen hånd [2], [3], [5].

Demensramte kan have glæde af at deltage i driften af haven [5], [6], [7], [8].

Billede 19 - En velplanlagt og visuelt overskuelig have (Marcus & Sachs, 2014).

Der bør være mulighed for ophold udendørs på trods af vejrforhold [4], [5], [8].

En pæn og velholdt have inviterer til ophold [2], [3], [6], [7], [8].

Haver bør ligge i tæt nærhed af boliger [5].

Udformningen af uderum har stor betydning for menneskers lyst til at opholde sig i dem [1], [2], [3].

Wayfinding, ledelinjer og genkendelige fikspunkter som hjælper med orientering, er vigtigt for demensramte [1],[2],[3],[4],[5],[7],[8].

Områder med både sol og skygge er vigtige i en have til mennesker med demens [2], [3], [5].

Beplantning kan fungere som wayfinding [2], [3].

Evidensbaseret sundhedsdesign har en positiv indvirkning hos patienter [2], [3], [4].

En have til demensramte bør være visuelt overskuelig [2].

Målgruppens kompetencer og funktionsevne bør inddrages i designprocessen [4].

Billede 20 - Et flot velholdt bed der pryder langs stien (Marcus & Sachs, 2014).

Miljøets eksisterende potentialer bør inddrages i designprocessen [6].

44

45

FA L D G R U B E R

D E L KO N K L U S I O N

DESIGN KRITERIER Når man designer til mennesker med demens er det centralt at man er opmærksom på hvilke uønskede situationer der kan opstå som konsekvens af sygdommen. Her er en evidensbaseret tilgang til design særlig vigtig, idet den giver en bredere forståelse og kendskab til målgruppen og dennes begænsninger.

EVIDENS Store og mørke slagskygger kan være desorienterende og farlige situationer kan opstå [2], [6].

Den indsalmede evidens fra litterære kilder og egen empiriindsamling, har givet et dybdegående indblik i målgruppens oplevelser af omverdenen. Særligt de tre interviews har bidraget med viden om målgruppen, imens health design teorierne har budt ind med forslag til at imødekomme målgruppens ønsker og behov for uderummene.

Som ovenstående kapitel vidner om, er der mange kriterer der bør opfyldes for at skabe rum der faciliterer et sundhedsfremmende udeliv for borgerne.

Særligt anvendelighed og tryghed er parametre der gør udelivet til en naturligt udvidelse af dagligdagen. Jo mere tilgængeligt det er for borgerne og personalet at være udendørs, desto mere nærliggende er det, at borgerne får et dagligt udeliv der virker sundhedsfremmende.

Giftige planter kan være en risici [2], [6].

Miljøer der ikke passer til målgruppen kan have en negativ effekt [4], [5].

Fremmede eller ugenkendelige elementer i en have kan virke distraherende på mennesker med demens [7], [8].

Billede 21 - Beboere opholder sig i smukt blomstrende have på et plejecenter (Marcus & Sachs, 2014).

46

47

05 DESIGNREDSKAB

vv

Det følgende redskab er udviklet på baggrund af evidensudledningen (Bilag 4), samt egne landskabsarkitektoniske kompetencer. Redskabet er primært tænkt som et hjælpemiddel til at guide designprocessen og sørge for, at projekter får evidensbaseret tyngde.

Det kan desuden fungere som et analyserende redskab som kan identificere miljøets eksisterende kvaliteter, og danne grundlag for evaluering af allerede etablerede projekter for at udtrække ny viden.

DE TRE SKALAER

FØR DE TRE SKALAER

Redskabets struktur er bygget op omkring tre skalaer:

Der nævnes desuden her en række overvejelser, som det anbefales at der tages stilling til forud for designprocessen, samt generelle designkriterier der bør opfyldes for at hele uderummet vil blive anvendt som det er tiltænkt.

I det følgende kapitel vil skalaerne defineres mere dybdegående, og der præsenteres et kort program over de væsentligste designmæssige overvejelser der anbefales at inddrage i processen.

— Den private skala — Den sociale skala — Den aktive skala

Der er på forhånd defineret fem temaer, som programmeringen vil tage udgangspunkt i.

Temaerne er valgt ud fra egen erfaring om hvad der er landskabsarkitektens vigtigste virkemidler i ethvert projekt.

Der er lagt vægt på uderummets skalerbarhed da borgernes individuelle stadie af demens kan variere meget. Dette stiller mange forskellige krav til rummets udformning som alle skal imødekommes.

Det er altså vigtigt at alle borgere, trods progressionen af deres demenssygdom, føler at deres behov opfyldes og at de kan leve det udeliv de ønsker og dermed få gavn af naturens sundhedsfremmende effekter.

De fem temaer er:

sig om. Ofte er der ikke ansat specifikt personale på centrene til at varetage driften, og oplevelsen af den kommunale drift er, at den er sporadisk og relativt ustruktureret (Bilag 1, 2 og 3). En have der ikke holdes ordentligt, kan øge irritationen hos demensramte og mindske lysten til at opholde sig i den (Bilag 1).

Helt overordnet bør placeringen af plejecenteret gennemtænkes. Både den samfundsmæssige og den landskabelige kontekst bør overvejes, så der f.eks. er adgang til nærliggende, offentlige naturarealer. Dog er dette oftest allerede besluttet når projektet lander på landskabsarkitektens bord, så i mange tilfælde er det ikke sikkert hvor meget indflydelse landskabsarkitekten reelt har i denne beslutning.

Desuden bør der være en gennemgående opmærksomhed på tilgængelighed i uderummene. Mange demensramte borgere er ældre og kan have funktionsnedsættelser af den ene eller anden art. Hvad end det er gangbesvær eller svækket syn, stiller det en række krav til tilgængeligheden af uderummet for at mindske risiciene for ulykker (Bilag 1 og 2).

En universel tilgængelighed til og i uderummene vil sikre, at alle borgere kan få det udeliv de ønsker, og det vil øge deres selvstændighed at kunne færdes udendørs uden assistance fra personale eller pårørende.

Næste ting der bør overvejes, er driften. Ifølge fagpersonerne der er blevet interviewet, er driften noget af det vigtigste i denne type projekter, i hvert fald hvis det er kommunale plejecentre det drejer

RUMLIGHED

BEPLANTNING

OPHOLD

FORBINDELSE

OPLEVELSESVÆRDI

50

51

Rummet er tydeligt afgrænset og tæt, men med udsyn og overblik over det omkring.

Beplantningen er rolig og begrænset for at undgå overstimulering og skaber et afslappende miljø.

Der er plads til borgeren selv og en enkelt eller to særligt inviterede andre, men opfordrer ikke tilfældigt forbipasserende til ophold.

Det private uderum ligger i direkte eller nær forbindelse til det private inderum.

Borgeren oplever en følelse af kontrol over sit private rum og har et tilhørsforhold til det, såvel som en føele at tryghed og hjemlighed.

Figur 5 - Illustration der viser nogle at kvaliteterne i den private skala.

52

DEN PRIVATE SKALA

Den private skala er den nærmeste skala. Her er individet, mennesket, i fokus. Det er vitalt at borgeren føler sig helt tryg og sikker og altid kan vende tilbage til denne skala. Kontakten til naturen etableres allerede inde i borgerens hjem, skalaen bevæger sig over dørtrinnet og ud, måske helt ud på fællesområderne hvor den kan findes i små nicher rundt omkring. I den private skala har borgeren selv kontrollen over hvem der er der og hvad der findes i den.

Rummet er åbent og dynamisk med flere muligheder for ophold i større eller mindre grupper.

Beplantningen er mangeartet og fascinerende, den kan starte samtaler, være sansestimulerende og inddrages aktivt.

Der er plads til flere typer ophold, både de aktive såvel som passive deltagere i fællesskabet. Indretningen kan varieres efter behov.

Rummet er fuldt fremkommeligt for alle der øsnker at deltage i fællesskabet.

Der er en oplevelse af fællesskab og nærvær. Det er uderummets samlingspunkt hvor alle er velkomne.

Figur 6 - Illustration der viser nogle at kvaliteterne i den sociale skala.

54

DEN SOCIALE SKALA

Den sociale skala kan både være aktiv og passiv.

Borgerne kan indgå i eller observere fællesskab og samtale. Det er samværet der er i fokus, hvad end borgerne deltager eller blot nyder tilstedeværelsen af andre mennesker og interaktionen med andre borgere, personale eller pårørende.

Rummet er åbent og visuelt overskueligt. Det er let aflæseligt og dets funktioner er åbenlyse.

Beplantningen er voluminøs og indrammer rummet, men skærmer ikke overblikket over rummet.

Der er opholdsmuligheder i hele rummet der gør det muligt at stoppe op og tage et hvil når det er nødvendigt.

Forbindelsen rundt i rummet kan skaleres efter den enkelte borgers behov. Der er tydelig wayfinding undervejs, der hjælper med orientering

Skalaen er oplevelsesrig og fuld af muligheder for meningsfuld beskæftigelse og andre mere eller mindre fysiske aktiviteter.

Figur 7 - Illustration der viser nogle at kvaliteterne i den aktive skala.

56

DEN AKTIVE SKALA

Den aktive skala opfordrer til bevægelse og oplevelser. Der er fokus på kroppen og fysisk velvære.

Skalaen tilbyder deltagelse af alle funktionsniveauer og opfordrer til fysisk aktivitet og opdagelse i det grønne. Her gives der mulighed for at borgerne finder deres selvstændighed og genfinder glemte interesser.

07 PILOTTEST

I det følgende kapitel vil der foretages en afprøvning af det definerede designredskab. Afprøvningen har til formål at demonstrere hvordan redskabet kan bruges i praksis på en case. Begge redskabets funktioner vil blive demonstreret, først som analyserende redskab og derefter som forslagsstillende designredskab.

ST E N H U S B A K K E N P L E J EC E N T E R

HOLBÆK FJORD

Casen som afprøvningen udføres på, er plejecenteret Stenhusbakken i Holbæk. Borgerkategorien på Stenhusbakken er blandet, men en stor del af de faste borgere har demens eller demenslignende symptomer uden at være udredt (Bilag 3).

Plejecentrets uderum har været under renovering siden 2019 efter tegninger udført af SKALA Arkitekter. De fire gårdrum er indrettet som fire temahaver med navnene Fjorden, Haven, Parken og Skoven. På besøgstidspunktet i starten af maj måned i år stod haverne Parken, Skoven og Fjorden færdige, imens Haven fortsat var under etablering.

STENHUSBAKKEN PLEJECENTER HOLBÆK KOMMUNE

Figur 8 og 9 - Stenhusbakken Plejecenters nationale og kommunale konteskt. Ikke målfast.

KNUDSKOV

Billede 22 - Ortofoto over Stenhusbakken Plejecenter og den landskabelige kontekst 1:4000.

60

D E T A N A LY S E R E N D E R E D S K A B 1

D E T FO R S L AG S ST I L L E N D E D ES I G N R E D S K A B

1

FJORDEN

HAVEN

3 3

4

4

3

4 1

Drivhus der er tilgængeligt for de fysisk stærke borgere bidrager til meningsfuld beskæftigelse og fysisk aktivitet.

En pergola skaber en skyggefuld niche som kan fovandles til fælles opholdsrum.

2 1

2

2

4

2

Wayfinding i gårdrummene er udført af DecoMark symboler på belægningen. Personale fortæller, at det ikke fungerer efter hensigten da borgerne ikke har nogen relation til udformningen og ikke forstår funktionen af det.

Flisebelægningen på størstedelen af de belagte arealer i dag. De små fliser danner en overflade med mange ujævnheder, og et hjul fra en kørestol kan nemt smutte udenfor stien og ned i græsset.

2

PARKEN

De private uderum som de ser ud i dag.

Borgere sørger selv for indkøb af møbler, men personlaet fortæller, at det sjældent bliver brugt da borgerne føler at de sidder midt i fællesarealet.

SKOVEN

1 Mulighed for fælles ophold på det belagte areal tæt på havedøren gør det nemt at rykke f.eks. måltider udendørs.

Et forgrenet stisystem giver mulighed for varierende ruter og oplevelser.

3 Figur 10 - Plan over Stenhusbakken Plejecenters fire gårdhaver 1:500. Grafikmodificeret frit efter SKALA Arkitekter.

3

3

En petanquebane inviterer til velkendt spil og en aktivitet som mange kan være med til.

1

Temahave inddrager beplantning og elementer fra fjordlandskabet som reminiscensindstanser der vækker erindring.

2

Hængegynge der er tilgængelig for kørestolsbrugere giver mulighed for private stunder evt. med pårørende.

62

Store glaspartier og private udgange skaber visuel og fysisk forbindelse mellem de enkelte private stuer og uderummet.

Landemærker som f.eks. skulpturer rundt omkring i gårdrummene, er mere velkendte elementer i en have for målgruppen, og vil kunne hjælpe deres orientering bedre.

En jævn belægning af f.eks. in-situ beton og en tydelig, afgrænsende kant, vil øge fremkommeligheden for kørestolsbrugere og dårligt gående. Desuden vil færre fuger mindske driftsbehovet.

63

En simpel skillevæg f.eks. som et espalier, vil give rummet en mere intim karakter hvor borgerne kan være alene.

08 AFRUNDING

Her i undersøgelsens sidste kapitel vil projektet rundes af. Undersøgelsens metoder og produkt vil diskuteres og endelig afsluttes der med en konklusion der svarer på opgavens problemformulering.

DISKUSSION

KO N K L U S I O N

I det følgende afsnit vil der foretages en kritisk gennemgang af undersøgelsens metoder og bias, samt en vurdering af det udviklede redskab på baggrund af pilottesten.

det her der opstår bias. Redskabet er groft sagt skræddersyet til denne ene case, dog selvfølgelig med indslag fra de resterende kilder, hvilket er problematisk da hensigten har været, at udvikle et strategisk redskab som kan bruges universelt.

Dette kunne være undgået ved at inddrage flere interviewpersoner fra flere forskellige plejecentre.

Det ville have gjort det mere pålideligt at uddrage generelle erfaringer som plejepersonale gør sig i deres arbejde med demente.

EDBHL-modellen har været retningsgivende igennem hele undersøgelsen, og selvom processen ikke har fulgt hvert et skridt i modellen, har den været et nyttigt værktøj at kunne vende tilbage til. Health design er et stort forskningsfelt, med et tilsyneladende uendeligt hav af litteratur at gribe fat i, her har procesmodellen hjulpet til at systematisere indsamlingen af viden og empiri. Særligt omdannelsen af den konkrete empiri til det generelle designredskab og det omfattende litterære studie, har krævet en særlig systematik som det ses i undersøgelsens resultatbehandling.

Det udviklede redskab er, som tidligere nævnt, tænkt som et hjælpemiddel i designprocessen når landskabsarkitekter designer til mennesker med demens. Pilottesten er et forsøg på at validere redskabet og dets funktion ved at afprøve det i praksis på en case. Undervejs i afprøvningen er der opstået et par punkter som kunne være relevante at arbejde videre med. Bl.a. har det vist sig, at det ikke altid er muligt at de tre skalaer er så veldefinerede som redskabet lægger op til. Det kunne derfor være relevant at italesætte overgangen mellem skalaerne, hvordan de møder hinanden og mellemrummene mellem dem.

De tre interviews har som nævnt fulgt en semistruktureret form, men det kan diskuteres om de egentlig hellere skulle defineres som eksplorative interviews. Særligt interview 1, der allerede blev udført i slutningen af april måned, har ikke haft et særligt struktureret fokus. Da det fortsat var tidligt i processen, var det svært at udforme en interviewguide på baggrund af den endnu begrænsede viden om emnet. Det kunne muligvis have tjent undersøgelsen bedre at vente med at foretage interviewsne, til der var etableret et større vidensgrundlag og der kunne stilles mere målrettede spørgsmål.

Desuden kunne en interessant tilføjelse være plejecenterets omgivelser, det kunne måske blive en skala for sig. Det blev overvejet tidligt i processen, men ideen blev forkastet igen for at afgrænse undersøgelsen. Plejecentres landskabelige og samfundsmæssige kontekst er blevet nævnt flere gange i forskellige kilder, hvilket antyder at det er noget der kunne være interessant at kigge nærmere på.

Der ligger i interview 2 og 3 en bias idet, at interviewpersonerne arbejder på Stenhusbakken Plejecenter. Deres udsagn er så vidt muligt blevet generaliseret, men der vil formodentligt være nogle stedsspecifikke erfaringer der er kommet med i resultaterne. Designredskabet er defineret på baggrund af bl.a. disse resultater og når redskabet så er blevet afprøvet på netop Stenhusbakken, er

Der er en lang række sundhedsfremmende effekter forbundet med at opholde sig udendørs, det gælder også for målgruppen, personer med demens. For at få gavn af disse effekter er det dog afgørende at man har et godt og hyppigt, gerne dagligt, udeliv.

Det er her målgruppen adskiller sig fra den brede befolkning. En demensdiagnose stiller nogle særlige krav til udermmet som bør imødekommes for at sikre borgerens tryghed og velvære. Det er her landskabsarkitekten kommer ind i billedet. Undersøgelsen viser nemlig, at en lang række af disse særlige behov og krav kan imødekommes gennem godt design, der tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes forudsætninger både fysisk og mentalt.

Undersøgelsen besvarer opgavens problemformulering via det udviklede designredskab til landskabsarkitekter. Produktet hjælper landskabsarkitekten til at skabe et uderum der har de nødvendige faciliteter for at borgerne kan opretholde et dagligt udeliv, og på den måde få gavn af naturens sundhedsfremmende effekter. Redskabet er udviklet på baggrund af en grundig evidensindsamling fra litterære kilder og interviews med fagpersoner.

Resultaterne viste at der med målgruppen især bør være særligt fokus på tilgængelighed, tryghed og selvstændighed i deres udeliv. På baggrund af dette er de tre skala i designredskabet defineret. Ideen om det skalerbare uderum har vist sig relevant da personer med demens kan være på vidt forskellige stadier i deres sygdom, og uderummet bør derfor være alsidigt nok til at imødekomme alle behov.

Pilottesten er foretaget på en enkelt case, hvilket selvfølgelig ikke validerer redskabet. Et videre arbejde kunne derfor være at køre flere afprøvninger på flere forskellige cases, både som analyserende redskab og som forslagsstillende designredskab.

66

67

L I T T E R AT U R L I S T E

Aarhus Universitet (u.å.): Metodeguiden - Interviews, [online]. Institut for Kultur og Samfund, Aarhus C. [Citeret 14. maj 2021]. Opdateret: ikke oplyst. Tilgængelig på internettet: https://metodeguiden.au.dk/interviews/

Nationalt videnscenter for demens (2017): Demenssygdomme – Hvad er demens?, [online]. Nationalt Videnscenter for Demens, København Ø. [Citeret 8. april 2021]. Opdateret 2017. Tilgængelig til download på internettet: https://videnscenterfordemens.dk/da/demenssygdomme-0

Andersen, L. N. & H. E. Durhus, (2015): Rehabilitering på plejehjem I Aalborg Kommune – Præprojekt om na-

Nationalt Videnscenter for Demens (2020): Episodisk hukommelse, [online]. Nationalt Videnscenter for Demens, København Ø. [Citeret 5. juni 2021]. Opdateret den 12. august 2020. Tilgængelig på internettet: https://videnscenterfordemens.dk/da/episodisk-hukommelse

turens, omgivelsernes og aktiviteters betydning for rehabiliterende og sundhedsfremmende interventioner i forhold til ældre demensramte beboere på plejehjem. Træning og Aktivitet, Ældre og Sundhed i Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg.

Beck, A. M., B. Højlund & L. S. Thomasen (red.), (2016): At skabe gode dage – Hverdagsliv i et gerontologisk perspektiv. Dansk Gerontologisk Selskab, Gråsten.

Stigsdotter, U. K. (2015). Nature, Health and Design. Alam Cipta International Journal of Sustainable Tropical Design Research and Practice, Vol. 8 (Special Issue 2), pp. 89-96.

Stigsdotter, U. K., P. Grahn, A. D. Refshauge & U. Sidenius (2014): Konceptmodel for Helseskoven Octovia

Bengtsson, A., (2015): From Experience of the Outdoors to Design of Healthcare Environments. Sveriges lantbruksuniversitet, Alnarp.

- En model for design af grønne områder med oplevelsesværdier, der fremmer et godt mentalt helbred.

Cushing, D. F. & E. Miller, (2020): Creating Great Places – Evidence-based Urban Design for Health and Wellbeing. Routledge, New York, New York.

Stigsdotter, U. K., & Sidenius, U. (2020). Keeping Promises—How to Attain the Goal of Designing Health-Supporting Urban Green Space. Landscape Architecture Frontiers, 8(3), 78-89. https://doi. org/10.15302/JLAF-1-030015

Købenahvns Universitet, Købenahvn.

Datatilsynet, (2019): Vejledning – Samtykke. Datatilsynet, København K. Heerwagen, J. H., S. R. Kellert, & M. L. Mador, (2008): Biophilic Design – The Theory, Science and Practice of Bringing Buildings to Life. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey.

Ulrich, R. S. (1984): View through a Window May Influence Recovery from Surgery. Science. Vol. 224, Issue 4647, pp. 420-421.

Kvale, S. & S. Brinkmann, (2015): Interview – Det kvalitative forskningsinterview dom håndværk. Hans Reitzels Forlag, Købenahvn.

Ulrich, R. S., 1999. Effects of gardens in health outcomes: Theory and research. I: Cooper Marcus, C., Barnes, M., (Eds.), Healing Gardens: Therapeutic Benefits and Design Recommendations, John Wiley & Sons, New York, pp. 27-86.

Marcus, C.C. & M. Barnes, (1999): Healing Gardens – Thearputic Benefits and Design Recommendations.

John Wiley & Sons, United States of America.

Universal Design Hub (u.å.): Begreber [online], København K. [Citeret 19. maj 2021]. Opdateret: ikke oplyst.

Tilgængelig på internettet: https://universaldesignhub.dk/begreber/

Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey.

Ældre Sagen (2019): Flere får demens, [online]. Ældre Sagen, Købenahvn S. [Citeret 5. juni 2021]. Opdateret den 2. september 2019. Tilgængelig på internettet: https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/demens/fakta/flere-faar-demens?scrollto=start

National Disability Authority (u.å.): The Seven Principles [online]. Centre for Excellence in Universal Design, Dublin, Irland. [Citeret 27. maj 2021]. Opdateret: Ikke oplyst. Tilgængelig på internettet: http://universaldesign.ie/what-is-universal-design/the-7-principles/

68

Ældre Sagen (2021): Hvad er demens?, [online]. Ældre Sagen, København S. [Citeret 5. juni 2021]. Opdateret 4. februar 2021. Tilgængelig på internettet: https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/demens/ fakta/hvad-er-demens?scrollto=start

69

I L L U S T R AT I O N S L I S T E

Billede 1 - Ældre kvinde får assistance af personale til havearbejde. Your life, (2019). Gardening delivers surprising health benefits for older people, [online]. Whiddon, Australien. [Downloadet 1. Juni 2021]. Opdateret 7. februar 2019. Tilgængelig på internettet: https://www.whiddon.com.au/yourlife/benefits-gardening-older-people/. Fotograf: ukendt.

Billede 2 - Kvinde i kørestol rækker ud for at mærke vandet. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces.

John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Bruce Buck.

Billede 3 - To ældre kvinder nyder hinandens selskab og duften af krydderurter. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Michiko Kuriso.

Figur 1 - Tolkning af EDBHL Processmodellen, de anvendte trin er fremhævet med hvid. Stigsdotter, U. K., & Sidenius, U. (2020). Keeping Promises—How to Attain the Goal of Designing Health-Supporting Urban Green Space. Landscape Architecture Frontiers, 8(3), 78-89. https://doi. org/10.15302/J-LAF-1-030015 Billede 5 - Helseskoven Octovia I Arboretet I Hørsholm er udformet af forskergruppen Natur, Sundhed og Design, og er designet på baggrund af evidensbaseret Health Design. Rumsans, (u.å.). Eksempel – Helseskoven Octovia, [online]. Aalborg Universitet, Aalborg. [Downloadet 7. juni 2021]. Opdateret: Ikke oplyst.

Tilgængelig på internettet: https://www.rumsans.dk/artikler/helseskoven-octovia. Fotograf: Inger Ulrich.

Billede 10 - En kvinde nyder en stille, privat stund omkranset af naturen. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Clare Cooper Marcus.

Figur 3 – Tolkning af model der viser princippet i forskningsprojektet. Ulrich, R. S. (1984): View through a Window May Influence Recovery from Surgery. Science. Vol. 224, Issue 4647, pp. 420-421.

Figur 4 - Tolkning af principmodel over de fire kontaktzoner. Bengtsson, A., (2015): From Experience of the Outdoors to Design of Healthcare Environments. Sveriges lantbruksuniversitet, Alnarp.

Billede 11 - En kombineret trappe og rampe, der tillader flere forskellige funktionsniveauer at bruge den samme adgangsvej. Arthur Erickson, 2021. 3- Block Complex and Robson Square [online]. Arthur Erickson.

[Downloadet d. 7. Juni 2021]. Opdateret: Ikke oplyst. Tilgængelig på internettet: https://www.arthurerickson. com/master%20planning/3-block%20vancouver%20complex/2

70

Billede 14 - En beboer går en tur på egen hånd ad den let tilgængelige sti. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Susan Rodiek.

Billede 15 – Et særligt designet plantebord gør aktiviteten tilgængelig for alle. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Clare Cooper Marcus.

Billede 17 - Planter med særlige kendetegn kan vække sanserne, her et blødt blad på lammeøre. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Clare Cooper Marcus.

Billede 18 - To kvinder nyder hinandens selskab i en skyggefuld niche omkranset af det grønne. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Susan Rodiek.

Billede 19 - En velplanlagt og visuelt overskuelig have. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces.

Billede 20 - Et flot velholdt bed der pryder langs stien. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces.

John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Copyright: Jeffrey T. Smith.

Billede 21 - Beboere opholder sig i smukt blomstrende have på et plejecenter. Marcus, C. C. & N. A. Sachs, (2014): Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons, Inc., Hoboken, New Jersey. Fotograf: Hoerr Schaudt.

Billede 22 - Ortofoto over Stenhusbakken Plejecenter og den landskabelige kontekst 1:4000. Odder Kommune [u. å.]. [Downloadet 29. maj]. Tilgængelig på internettet: https://odder-vidi.mapcentia.com/app/odder/ webgis/?fbclid=IwAR0c9wHqBAF-4klDft6jlELzyJpzT3D5zqv5XwGANqvn9JQbc4c-HDT-G_U#luftfotoserier. geodanmark_2019_12_5cm/15/11.6787/55.7136/ Figur 10 - Plan over Stenhusbakken Plejecenters fire gårdhaver 1:500. Grafikmodificeret frit efter SKALA Arkitekter.

71

B I L AG

B I L A G 1 : R E F E R AT - I N T E R V I E W P E R S O N 1 Tid

Spørgsmål

Referat

1:28

Kan du fortælle lidt om dit arbejde for Aalborg kommune?

Hun er ansat i ældre og handicapforvaltningen under ældre og sundhed i Aalborg kommune. Hun besidder to funktioner fordelt på 30 timer i et projekt ved navn ’Bedre ældreliv på plejehjem’, hvor hun arbejder med omgivelserne på kommunens plejecentre. Hun observerer for at identificere hindringer og muligheder både inde og ude samt strukturelle. Grundet hendes masteruddannelse ligger hendes fokus på udeliv så snart det er muligt. De resterende 7 timer om ugen arbejder hun som en form for konsulent for andre enheder i kommunen, hun træder til og hjælper med at indrette udearealer i kommunen hvor hun bidrager med sin specifikke faglighed. Hun arbejder både med korte og længere projekter og det er både på plejehjem men også andre landskaber i kommunen.

4:15

Citat

”Det jeg gør, er at jeg arbejder med borgerne, eller naboerne eller de interessenter som måtte være.”

Hun er med i et implementeringsteam som arbejder med at implementere bedre udeliv på plejehjem. Hendes proces starter med at hun igennem samtaler med personalet fastslår hvad der er der er brug for på netop dette plejecenter – f.eks. udearealerne eller fokus på at aktivere borgerne udendørs. Først bruger hun fjorten dage på at observere for at bekræfte, at det valgte fokus nu også er det der rent faktisk er behov for at arbejde med. Efter de fjorten dage kommer hun med en vifte af mulige arbejdsområder som hun mener man kan tage fat i, sammen med personalet laver de så en prioritering af hvad hun skal gå i gang med sammen med plejecenteret, hun understreger at det er et samarbejde mellem hende, lederen og personalet. Denne proces handler ikke blot design, men har også fokus på hvad de vil bruge det til og hvorfor– får fastlagt hvad de har brug for.

Hun kommer med eksempler på hvad de kan bede om. Hun laver også konkrete designforslag til de plejecentre hun arbejder med. Hun kommer her med et eksempel på et arkitekttegnet plejecenter hvor hun har omdannet deres uderum til forskellige temahaver. Hun har undervist landskabsarkitekter og været med til at omdanne flere plejecentre i kommunen så de er mere stimulerende og anvendelige.

B I L AG 1

Referat af interview med interviewperson 1

B I L AG 2

Referat af interview med interviewperson 2

B I L AG 3

Referat af interview med interviewperson 3

B I L AG 4

Evidensindsamling

9:35

Citat

”Det er meget ud fra hvad miljøet er og hvad er det for nogle folk der kommer til at bo på det plejecenter.”

10:09

Hvordan synes du at naturen supplerer behandling af demens?

Allerede ved etableringen af haven oplever hun hvordan aktiviteten og hendes tilstedeværelse i haven lokker borgerne ud for at se hvad der foregår.

11:05

Citat

”Mit formål det er sådan set at få nogen til at rejse sig fra deres stol, til at bruge kroppen, til at komme ud og få noget sollys og noget luft. Det er sådan set første skridt.”

Hun forklarer hvordan det er svært at få borgere med demens til at komme op og ud fordi hvad inviterer man ud til? Men hun har oplevet at de drages af aktiviteten i haven.

Noget af det hun gør allerede i etableringen, er at få dem til at hjælpe hende, f.eks. ved at sidde på en stol og holde en bjælke imens hun samler en gynge. Det der betyder noget udtrykker hun er at hun kan sige tak for hjælpen og kan udtrykke overfor borgerne at hun har brug for deres hjælp. Hun forklarer hvordan det at være udenfor i stedet for inde, skaber et andet samspil med borgerne, hun oplever at det borgerne gør udendørs, kan virke mindre mærkeligt end hvis det foregik indendørs hvor alt bliver set og kommenteret af de andre borgere. Ved at gå rundt med borgeren med demens fortæller hun at hun får et reelt billede af dem og hun kan få dem til at gå længere, bukke sig ned, plukke persille osv. Hun fortæller om en oplevelse hvor hun observerede at borgeren rent faktisk begyndte at tænke problemløsende på trods af at den pågældende ikke kan meget andet selv uden assistance. Og det er blandt andet det hun mener naturen kan.

Hun bruger haveterapi tilgangen i sit arbejde – hun har fem trin som hun også fortæller indgår i en rapport hun har skrevet for nogle år siden. Hun forklarer hvordan hun har nogle kontanthjælpsmodtagere som også er misbrugere i job hos hende som hun sætter til forskellige arbejdsopgaver, og selvom det ikke er dem der terapien er målrettet mod, så kan hun mærke hvordan også disse personer også nyder godt af arbejdet i haven. De begynder at åbne op om deres familie, deres opvækst i Grønland og deres drømme. Der sker bare noget når hun er ude i naturen med mennesker fortæller hun.

72

17:37

Citat

”Der sker bare noget når jeg er ude i naturen med de mennesker uanset om det er en misbruger, en hjerneskadet eller en borger med demens.”

17:55

Citat

”Der kommer bare et andet sandt jeg frem end når man er inde hvor der er nogle andre spilleregler, der er nogle andre regler der gælder fordi der er man inde på et territorie der hedder en institution, men når du er ude, er det mere ægte.”

73

Tid

Spørgsmål

Referat

Tid

Hun forklarer hvordan hun går meget op i tilgængelighed og anvendelighed i de designs hun laver, og har set mange eksempler på haver hvor landskabsarkitekten eller designeren ikke har haft samme fokus som hende. Især anvendelighed peger hun ud som noget der er meget vigtigt at have for øje. Hun gør det så nemt som muligt. Hun forklarer hvordan hun for nyligt har ryddet op og organiseret et haveskur på et plejecenter og givet alle værktøjer faste pladser fordi det tidligere lå ”hulter til bulter” og det, forklarer hun, spiller ikke godt sammen med personer med demens eller personer med anden form for hukommelsesbesvær.

19:25

21:35

26:30

28:31

Har du oplevet elementer på et plejecentre der har haft en direkte negativ effekt på borgerne?

Når man arbejder med denne målgruppe hvilke fysiske krav er der så som man skal tage hensyn til grundet deres ofte svækkede fysik?

Hvordan arbejder du med teorierne Attention Restoration og View Throgh a Window i praksis?

Citat

Hun fortæller om en observation hun har gjort sig hvor der på et plejecenter var sat et hegn som lavede en kraftig slagskygge ned på belægningen. Borgere med demens opfattede dette som et stort hul eller noget man ikke kunne gå på, hvilket resulterede i at nogle borgere forsøgte at kravle over hegnet for at komme uden om skyggen og ud på græsset. Hun siger at dette er et ”bad-fit” design. Hun løste problemet ved at fjerne en sektion af hegnet for at skabe sollys på stien.

Endnu et eksempel hun kommer med, er at planter der sættes for tæt på en sti og derfor rager ind over belægning, kan få stien til at blive for snæver, mørk eller glat så en demensramte ikke vil have mulighed for eller lyst til at bruge stien og at de så i stedet begiver sig ud på de mere ujævne arealer hvor der er risiko for at de falder.

Hun forklarer omkring flow og kommer med et eksempel med to bygninger der står tæt sammen og danner en lille niche imellem sig. Hun har måtte sætte en låge med en krog på for at undgå at borgere med demens går derind og ikke vil komme ud igen. Hun fortæller lidt konkluderende at hun går meget op i flowet af designet og der skal være en naturlig rytme i omgivelserne og gangmønsteret.

Man skal kende meget til den ældres sygdom, f.eks. så viser dårligt syn sig ofte som noget af det første så alt hvad der er til at falde over af høje kanter eller ujævnt terræn, ting der står midt i det hele som potteplanter o. lign. skal man være opmærksom på og lige overveje en ekstra gang. Hun fortsætter med at sige at det ikke er fordi der ikke må være forskellige belægningstyper, men man skal bare være opmærksom på overgangen imellem dem - det skal være en flydende overgang.

Hun anbefaler at være meget bevidst om hvordan man indretter gangbaner. Borgere med demens kan ofte finde på at gå igennem f.eks. et bed hvis det er den korteste vej.

Hun giver et eksempel hvor arkitekter nogle gange har placeret giftige bær tæt på spiselige bær hvilket er en faldgrube fordi hverken borgere eller personale har den botaniske viden der skal til for at identificere de giftige fra de spiselige. Det fortæller hun er sådan nogle ting hun går og ”rydder op i” når hun starter på et nyt projekt.

Nyt fokus hun kommer med, er højbede, man skal være opmærksom på hvor høje de er, hvem vander dem, hvem holder dem ved lige. Desuden fortæller hun at nogle borgere med demens kan have tendens til at plukke hvad end de finder, det er ikke en dårlig ting nødvendigvis, det er en jo en aktivitet som hun peger ud, men rent æstetisk giver det et andet look en man måske havde regnet med, og er derfor værd at overveje. Hun fortsætter til at fortælle hvordan hun også har oplevet at borgere har knækket træstammer på nyplantede træer hvis de oplever at de står i vejen.

Især Roger Ulrichs fremhæver hun som værende helt grundlæggende og beskriver det som hendes fundament når hun observerer. At vide hvordan borgerens lejlighed er placeret, hvad kigger de på? Hun fortæller at hvis hun observerer en borgers lejlighed der f.eks. har udsigt til andet byggeri og ikke har udsigt til noget grønt, gør hun personalet opmærksom på, at her mangler der stimuli for borgeren og de bør arbejde med at få inkorporeret det i hans hverdag. Hvis borgere til gengæld har udsigt til noget grønt eller har mulighed for at komme ud direkte fra deres lejlighed, mener hun at den borger har bedre forudsætninger. Hun er meget bevidst om hvordan man får det grønne og sollyset ind til den enkelte borger.

Den anden (ART) handler for hende meget om sansestimuli og at opbygge og udvikle borgernes opmærksomhed f.eks. på en mariehøne eller en blomst. ”…lige pludselig er de opmærksomme på en mariehøne eller en blomst, det kan jeg udvikle hos dem ved at vi arbejder mere og mere udenfor, det behøver ikke at være i naturen det kan bare være haverummets natur, og det er jo en opmærksomhed som vi andre også kan optræne eller opbygge og det kan de også åbenbart og det er jo virkelig dejligt at se at man faktisk kan opøve den sanselighed og opmærksomhed.”

Hun fortsætter med at fortælle om et eksempel med en kvinde med demens som hun observerede i et drivhus efter hun havde arbejdet med hende udenfor

Spørgsmål

Referat i et længere forløb, hun fortæller hvordan hun sidder med en helt anden holdning og værdighed og slet ikke ligner en kvinde med demens, på trods af at kvinden til daglig ikke kan bruge kniv og gaffel grundet hendes kognitive svækkelse. Hun fortæller hvordan teorierne har hjulpet hende til at blive mere opmærksom på hvad det er hun observerer ved personerne og måden hun designer på. Hun siger at hun tænker at det må være enormt stressfuldt at være indenfor hvor de skal være opmærksomme på larm og forstyrrelse fra naboer osv. hele tiden.

30:23

Hvad er for dig en succes i dit arbejde med borgere med demens og er det noget du oplever?

Det fortæller hun at hun ofte gør. Det handler for hende om at se og definere hvad de enkelte borgere har brug for og hvad kan hun selv byde ind med, hvordan kan hun være nærværende. Hun fortæller hvordan hun mener at hun har en fordel ift. hendes kollegaer i plejen som hurtigt skal videre til den næste borger, men hun har tid til at være nærværende med den enkelte borger og ”…være mere for dem.” (31:54). Hun forklarer at hun er god til at fange folk ”… der hvor de er” (32:00) og har tid til at leve sig ind i det borgeren fortæller hende, på trods af at det ofte kan være et uvirkeligt scenarie i realiteten. Hun kommer med eksempler på borgere der har ment at de skulle ud og f.eks. skulle cykle i skole, hvilket selvfølgelig er sygdommen der spiller et pus, men hun har tid til at leve sig med ind i borgerens virkelighed lige der hvor de er. Den type samtaler fortæller hun at hun får mange af når hun er ude med borgerne, hvor der er noget at se på og tale om. Og hun synes ydermere at det er lettere at få relation til borgerne når hun er udenfor med dem.

33:02

Har du et mål for dagen når du er på et plejecenter?

Ja det fortæller hun at hun har. På den lange bane har hun nogle mål for hvad hendes arbejde skal føre til i løbet af den tid hun er på det pågældende plejecenter. Men hun fortæller også at hendes plan løbende kan ændre sig når hun f.eks. får andre input fra personale eller borgere. Hun er meget målrettet fortæller hun, hun laver en udførlig drejebog over hendes tid på plejecenteret så hun ved at hun også kan få ordentligt afrundet forløbet. Hun bruger også tid på at observere hvad der har fungeret i løbet af dagen og hvad har ikke. Hun slutter dagen af med at sende et brev til lederen om hvad de har lavet i dag og hvad de skal lave i morgen sammen med billeder hun har taget på dagen.

35:44

Når du selv designer haver, hvilke erfaringer har du da gjort dig om hvad der fungerer i praksis?

Hun fremhæver overordnet en strategi hun bruger med at prøve at lave et roligt design og et meget naturtro design. Hun fortæller at hun nøje udvælger arter som hun mener giver en naturtro stemning, f.eks. som i en skov. Hun fortæller at hun ikke nødvendigvis bruger særligt mange farver i hendes design og hun laver næsten aldrig bede der er i gule-røde toner, medmindre det er intentionen at hun vil tiltrække opmærksomhed til netop det bed lige her. Hun er også opmærksom på, at haverne skal kunne passes. Af samme grund laver hun sjældent ambitiøse og driftskrævende staudebede fordi hun har erfaret, at det ikke bliver passet. Hun arbejder med en tilgang om at hendes design/haven skal være præsentabel selvom den ikke driftes jævnligt. Og det gør hun også for at beholde det rolige udtryk så ikke haven ser rodet ud hvis den ikke driftes, men nogenlunde kan passe sig selv og stadig holde formen. Hun fortæller at hun er bevidst om at indføre mange forskellige højder, og ikke bare en plan græsplæne. Hun kommer omkring driftsproblematikken ved at plante meget bunddække så der ikke er for meget bar jord der kan tiltrække spontan vegetation der skal luges. Hun har erfaret at det er et stort arbejde at holde haver og på plejecentre er det ofte ikke de nødvendige ressourcer til at få det gjort.

Hun fortæller at hun gør sig mange tanker om hvilket design man kan lave på det enkelte plejecenter ud fra de forudsætninger der nu engang måtte være driftsmæssigt. Hun allierer sig med et gartnerfirma der rådgiver hende ifm. med plantevalg, hun understreger vigtigheden af at have et godt samarbejde med dette firma.

39:56

Har du oplevet at have succes med at inddrage borgerne i driften af haven?

Ja det har hun, i hvert fald i den periode hun er på plejecenteret. Men har også erfaret at når hun rejser igen er det svært at få nogen til at overtage. Ofte vil personalet mere end hun hvad hun foreslår, f.eks. indkøbe en masse krukker, men det siger hun at hun ofte må argumentere imod fordi hendes erfaring fortæller hende at det ikke bliver holdt, og så står det og ser grimt ud. Hun fortsætter med at slå fast at i hendes designproces er noget af det vigtigste at beslutte sig for tidligt er driftsniveauet.

41:00

Citat

”Driften den skal faktisk på plads før du begynder at etablere noget”

41:09

Går nogen af havens kvaliteter tabt hvis haven ikke driftes efter hensigten?

Citat

41:09

”Ja for der er mange borgere med demens der er utroligt sirlige med tingene og kan gå og blive irriteret over at der er ukrudt, over at der ikke er ryddet op, de kan også blive irriteret hvis man går og vander”.

Hun forklarer også at borgerne måske selv kan begynde at gå og nippe ukrudt, men så skal hun i hvert fald sørge for at der er en skraldespand så hun (borgeren) kan komme af med ukrudtet igen.

74

75

B I L A G 2 : R E F E R AT - I N T E R V I E W P E R S O N 2

Tid

Spørgsmål

Referat

42:03

Citat

”Man skal fjerne hindringerne og man skal fjerne irritationen hos borgeren med demens.”

44:11

45:55

46:11

46:42

47:25

Har kommunen nogle mål for ældres udeliv? Er der en overordnet plan?

Hvad er dit eget mål eller håb for de her borgeres udeliv?

Citat

Citat

Får du i dine designs indarbejdet remedier til fysisk aktivitet?

Apropos irritation så kommer hun med et eksempel om en robotplæneklipper som flere borgere har henvendt sig omkring, hun siger at det er fordi det ikke giver mening for dem. Det er deres rettighed siger hun, og der må hun prøve at problemløse ved f.eks. at sige at de vil prøve at køre plæneklipperen på et tidspunkt der ikke er forstyrrende. Hun runder af med at sige at man skal forstå at personalet ingen tid har til at passe haven, og de pårørende hjælper næsten heller ikke.

Det forklarer hun at nej det er der ikke. Der er ikke blevet nedfældet noget i de år hun har arbejdet i kommunen. Men hun fortæller at hendes rådmand er meget glad for det hun laver. Hun siger at de er ved at udvikle et landskabskoncept som har fokus på større landskabelig og terrænmæssig variation både på plejecentre og på børneinstitutioner, så de begynder at bevæge sig hen mod et koncept. Men der er ikke nogen konkrete krav om det. ”Det er jo sådan set at jeg kan få inviteret til eller lokket til, bare ved min tilstedeværelse, at der kommer nogen ud, jeg tror på at mennesker har godt af at komme ud og det behøver ikke at være mere end 5 minutter men jeg tror på det med at de får skiftet miljø eller et andet stimuli eller at kroppen ikke sidder så meget ned, det gør lige noget for deres sundhed.”

Hun afviser at hun i sine designs inddrager fysiske træningsredskaber udenfor. Ligeledes bruger hun heller aldrig musikinstrumenter udenfor, men hun har andre elementer der kan lede til fysisk aktivitet, det kan f.eks. være en tørresnor som borgerne kan hænge vasketøj på og på den måde få rørt kroppen. Eller det kan være en kost eller en rive der står fremme og inviterer til fysisk arbejde. Hun tror at det er den type fysisk aktivitet som borgerne vil bruge mest. Men hun er overbevist om at fysisk aktivitet er en stor del af udelivet, gåture, løfte en vandkande, bukke sig ned, feje osv. Hun nævner at en af hendes største succeser var en borger der rejste sig op efter at have været sengeliggende i mange måneder for at kigge ud ad vinduet på hende der gik og arbejdede udenfor. Hun fortsætter med at fortælle at hun altid er meget opmærksom på hvad de enkelte borgere har udsigt til.

Citat

”Jeg kigger simpelthen altid på de zoner – hvad er det de sidder og ligger og kigger på, og når du er over dørtrinnet, hvad bruger du så ”nå men du kan lide sol, vil du have en liggestol?” ”Er det dig med potterne?”.”

54:00

Arrangerer du også aktiviteter på grønne områder uden for plejecenteret på nærliggende arealer?

Hun giver eksempler på at borgerne er blevet inspireret af hvad hun går og laver og selv går i gang med at indrette deres egen lille terrasse uden for deres lejligheder. Det er de stærkere borgere der går i gang med denne type arbejde selv og selv tager initiativ. Det er ikke alle borgerne der kan tage denne form for konstruktive initiativ, og særligt ikke borgere med demens, så det der er rigtigt vigtigt når man designer en have er at prøve at finde ud af hvordan få vi flest med ud, f.eks. ved at tage initiativer som at arrangere udendørs morgenkaffe eller sang hver dag, lave nogle traditioner og faste rammer som rammer bredt fordi de ved hvad der foregår. Hun tror på en fast struktur især overfor borgere med demens som ofte nyder det genkendelige.

Det er ikke noget hun selv arrangerer, men siger at hun slår et slag for at det bliver en prioritet. Og kan komme med anbefalinger, men hun siger også at det kræver nøje planlægning. Hun understreger at det hun meget gør at se på hvad hun kan gøre lige nu og her for at få borgerne ud på den anden side af dørtrinnet.

Citat

Spørgsmål

Referat

0:47

Kan du fortælle lidt om din stilling og din hverdag her på Stenhusbakken?

Han fortæller at han er fysioterapeut. Han varetager træningsopgaver samt bestilling og vedligehold af hjælpemidler. Han foretager indgangstest på ny indflyttede borgere for at vurdere deres fysiske kunnen og lægge en plan for deres ophold. Han arbejder sammen med eksterne terapeuter som sendes af kommunen og fungerer som et supplement til det genoptræningsprogram som kommunen ellers står for.

1:50

Har du oplevet at et godt udeliv kan supplere behandlingen af demens?

Han fortæller at hans oplevelse ofte har været at borgere virker glade for at komme ud når der planlægges arrangementer og aktiviteter ude. De borgere der kommer med ud, virker gladere end når de sidder inde i stuerne, hvad end det er for at deltage i en aktivitet eller blot for at sidde og tale lidt sammen.

2:30

Citat

”Bare at komme ud og få noget frisk luft og noget sol virker rigtig godt for mange.”

3:00

Oplever du at det er en prioritet på Stenhusbakken at skabe et godt udeliv for borgerne?

Han fortsætter med at fortælle at de også arrangerer gåture med de borgere der er stærke nok til det. Han nævner at han ser en gavnlig effekt hos mange af borgerne og begrunder det med at alle mennesker i et eller andet omfang finder noget genkendelighed i at være udenfor – og fortsætter med at sige at han har oplevet borgere der tidligere har haft have der begynder at fortælle om diverse planter i haven og pleje af dem.

3:38

Hvad ser du står i vejen for at det prioriteres højere end det gør?

Det mener han ikke at det er, men håber på at det vil ændre sig i takt med at de nye udearealer etableres færdigt – han nævner specifikt drivhuset som potentielt trækplaster. Samt at der igen bliver mulighed for afholdelse af større arrangementer når alle er vaccineret mod Covid-19.

”Jeg tænker meget forebyggende – et udeliv eller udearealer kan være med til at forebygge at de ikke får det så dårligt i kroppen eller i humøret. Jeg håber det er lidt livsforlængende på en måde, også mentalt, at der er noget at gå op i og der er noget at tale om og røre ved, det tror jeg på er sundt eller så tror jeg hurtigt man kan dø ved at være inde på et plejecenter.”

50:30

55:46

Tid

”Jeg er ikke tilhænger af at man siger ”vi har dans en gang om måneden” eller ”vi er ude på tur en gang om året eller en gang om måneden” det er ikke nok for mig, det skal være hver dag for at det giver noget sundhedsmæssigt.

76

Tid til den enkelte. Han nævner at han selv, en ergoterapeut og centerets aktivitetsmedarbejder prøver at få arrangeret ude tid med borgerne, men det er svært at finde tid for det resterende personale grundet travlhed.

4:11

Citat

”Der er travlt med ting der SKAL nås frem for ting der ville være godt.”

4:20

Hvilke fysiske hensyn bør man tage når man er udendørs med mennesker med demens?

Han siger at der ud fra hans erfaring ikke bør være for mange elementer der ikke er velkendte – han bruger gårdhavernes nye wayfinding koncept som eksempel på noget der ikke er velkendt. Han oplever det som værende svært at relatere til for borgerne. Noget man kan genkende, fungerer som regel bedre, ligesom tidligere haveejere genkender forskellige planter. Han runder af med at sige at nogle borgere nemt kan blive distraheret hvis der er elementer i haven som virker meget fremmede for dem og deres opfattelse af en have som de kender den.

6:03

Hvordan kan man imødekomme demensramtes fysiske evner og deres evne til at komme rundt?

Han starter med at påpege at en demensdiagnose jo ikke nødvendigvis betyder at man også bliver fysisk svækket, men medgiver at det ofte er tilfældet grundet alder eller andre parametre. Han oplever at det mest brugbare er jævne, belagte arealer. Han siger at jord- og grusstier simpelthen ikke vil blive brugt fordi det vil være de færreste borgere der vil være sikre i det uden at skulle have særlig støtte til det. Han vender igen tilbage til de begrænsede ressourcer der er til rådighed og hvordan at det ville kræve flere ressourcer at få borgere til at benytte nogle at de mere udfordrende stier.

7:00

Hvordan inddrager du udearealerne i din hverdag som fysioterapeut?

Han fortæller at han ofte bruger udearealerne på plejecenteret i forbindelse med træning med genoptræningspatienter for benytter jeg af centeret efter større operationer eller længerevarende indlæggelser. Underlaget udendørs er noget mere udfordrende end det plane gulv indendørs, så når patienternes fysik er stærk nok, tager han dem gerne med ud både på fliser og på græs.

7:55

Har du oplevet succes ved brug af udendørs træningsudstyr?

Han mener ikke at det er noget som særligt mange borgere vil have glæde af, da det kræver et vist fysisk niveau.

7:55

Hvilke udfordringer kunne være med til at hindre at borgerne får en bedre udeliv?

Det mener han ikke som sådan at der er, men mener at det i høj grad handler om den enkelte borgers funktionsniveau og dermed igen om hvilke ressourcer det kræver. Han nævner at de har haft succes med at tage borgere med udenfor og spise frokost.

9:37

Er der elementer i jeres haver som du vil fremhæve som værende velfungerende.

Han nævner en af de fire gårdhaver (parken) som har forskellige højbede med beplantning og snoede, belagte stier som gør at man kan tage forskellige ruter med flere sving.

Han nævner det er godt at man kan tage forskellige ruter for at få afveksling, men også for at man nemt kan forlænge eller forkorte ruter når han går med borgere. Han håber også på at drivhuset vil blive en succes på trods af de tilgængelighedsudfordringer som det har vist sig at have, det er blandt andet et højt trin for at komme ind i drivhuset samt en smal dør der gør, at en kørestol ikke vil kunne komme igennem selvom der blev lavet en rampe. Det er altså kun borgere der er godt gående der kan benytte sig af det.

77

B I L A G 3 : R E F E R AT - I N T E R V I E W P E R S O N 3

Tid

Spørgsmål

Referat

11:40

Er der elementer i jeres haver som du oplever som mindre velfungerende?

Drivhuset. Og stierne som ikke har fast belægning, f.eks. i haven som hedder Skoven.

Temamæssigt mener han at det fungerer udmærket, men i praksis er det ikke nogen succes.

Tid

Spørgsmål

Referat

0:50

Kan du fortælle lidt om din stilling og din hverdag her på Stenhusbakken?

Er der nogen elementer i haverne som du oplever, ikke bliver benyttet efter hensigten?

Her nævner han siddearrangementet i haven fjorden hvor han også ser en begrænsning i og med at kasserne er så høje, og det vil være svært at få borgere op på dem uden en meget lang rampe.

Interviewperson 3 fortæller at hun er teamleder for dagvagterne og så har hun meget driftsmæssigt ansvar i den daglige gang på plejecenteret. Hun har desuden kontakt til pårørende samt diverse økonomiske ansvarsområder.

1:46

Kan du fortælle lidt om hvad det er for nogle borgere i har?

14:03

Er der nogle elementer i haverne som du oplever at borgerne har været særligt tiltrukket af?

Det har han svært ved at sige på nuværende tidspunkt, han nævner at nogle borgere er interesserede når blomsterne springer ud – og nævner igen at nogle har glæde at arbejde lidt i drivhuset. Han nævner også at det som den enkelte borger har været vant til og kan genkende er det de bliver tiltrukket af. Han nævner at det generelt er svært at sige da der ikke er mange af borgerne med demens der selv tager initiativ til at komme ud, så det kan være svært at bedømme. Han kan ikke komme i tanke om noget tidspunkt hvor en borger er kommet til ham og bedt om at komme ud i haven, men afviser ikke at det ikke vil ske på et tidspunkt når haven er mere veletableret.

Hun fortæller at borgerkategorien er meget blandet. De er netop i gang med at opnormere så der kommer flere faste plejehjemspladser. Desuden har de midlertidige pladser som bruges til aflastningsophold, her bor både borgere der kommer fra hospitalsindlæggelser som starter genoptræningsforløb hos dem, personer med hjerneskade samt demente borgere der muligvis ikke længere kan bo i eget hjem så de er på plejecenteret for at få en boligafklaring. På de faste pladser fortæller hun at de har mange borgere der på den ene eller anden måde er hukommelsessvækkede, mange med demens men ikke alle er udredt til en bestemt diagnose endnu. De har desuden en række pladser som er psykiatripladser hvor ældre mennesker der behøver særlig pleje grundet psykiske lidelser kan få plads.

16:10

Ville det være muligt at inddrage borgerne i driften af haven eller i havearbejde?

Sådan noget som at plukke blomster ville de godt kunne være med til fortæller han, men den generelle fysiske funktionsevne på centeret er for lav til f.eks. at slå græsset. Og han mener også at deres kognitive evner vil være en hindring for at udføre reelle arbejdsopgaver.

4:20

Har du oplevet at et godt udeliv kan supplere behandlingen af demens?

Hun fortæller at det er de færreste borgere med demens der kan varetage deres udeliv selv. Hun fortæller at hun ikke på nuværende tidspunkt har en oplevelse af at borgerne får gavn af det udeliv de har. Hun fortæller at de sidste år har brugt terrasserne men at det ikke er det der bliver gjort mest af. Når vejret er til det fortæller hun at de forsøger at rykke de dagligdags ting ud som f.eks. at spise ude.

17:04

Benytter i jer af de omkringliggende offentlige udearealer som ligger i nærheden?

Han fortæller at både ham selv og aktivitetsmedarbejderen jævnligt tager ture både med nogle borgere der bruger kørestol og nogle af dem der er godt gående. Han fortæller at de oftest går en tur i den nærliggende skov eller ned til fjorden. Han fortæller at de har været ude for at samle ind til at kunne lave julepynt og han oplevede at det var en succes hvor borgerne var glade for at komme ud af de faste rammer.

5:35

Der opfølges og spørges hvilken effekt hun oplever at det har på borgerne at de kommer ud?

Citat

18:28

Hvordan bruges de private terrasser ud for hver lejlighed?

Han fortæller at de faste beboere selv står for indkøb at møbler o. lign. til disse arealer, så de har et udeareal de kan opholde sig og betragte som deres. Han informerer om at de alle har udgang til en gårdhave fra deres lejlighed, men det er de færreste der benytter det. Han fortæller at det kun er de borgere der selv kan komme ud der bruger deres terrasse men dem der ikke kan, henvender sig ikke til personalet og bruger det derfor ikke.

19:57

Har alle boliger udsigt til et grønt areal eller en gårdhave?

Ja det har de fortæller han.

20:05

Der opfølges og spørges om det er noget han oplever om borgerne er glade for?

Han mindes ikke at han har hørt det nævnt, så det kan han ikke rigtigt svare på.

20:20

Hvem står for driften af jeres udearealer?

Han fortæller at der kommer en gang imellem nogen fra kommunen. Han kan se at der er blevet luget i nogle af haverne. Men han kender ikke de faste tidspunkter, de dukker bare op.

20:56

Der opfølges og spørges om det er vigtigt for plejepersonalet at haver ikke kræver noget af dem i hverdagen.

Det mener han bestemt det er, de skal kunne passe sig selv rimeligt meget, da personalet i hverdagen ikke har tid til at passe dem. Han nævner dog at mindre nicher i haven som drivhuset godt vil kunne passes af f.eks. aktivitetsmedarbejderen. Der er ikke nogen der har ansvar for havens drift – og har tidligere erfaret at der ikke er nogen der automatisk overtager hvis en eventuel ansvarsperson måtte udeblive.

12:57

5:40

”… det kan de bestemt god lide. De får stimuleret alle deres sanser, både lugt og hørelse og syn…”

6:47

Hvilke særlige hensyn bør man tage når man er udendørs med personer med demens?

Hun fortsætter med at fortælle at deres aktivitetsmedarbejder nogle gange kan arrangere at borgerne er med til at plukke blomster hvis deres funktionsevne er til det, hvis ikke kan de få blomster i hånden der allerede er plukket og på den måde være med. Hun fortæller at kun ca. 10% af deres borgerkategori kan være aktivt deltagende i aktiviteter som denne. Resten behøver hjælp for at være med.

7:52

Der opfølges og spørges om de enkelte borgeres behov bliver forsøgt imødekommet?

Her fortæller hun at det ofte er vigtigt at ledsage borgeren da mange har svært ved at finde tilbage igen eller kan finde på at forlade stedet hvis de får en indskydelse om at de skal ”hjem” til deres vante rammer andetsteds. Hun fortsætter med at gøre opmærksom på at man bør vurdere den enkelte borgers tilstand da nogle kan tåle at få alle de stimuli der er udendørs mens andre ikke kan. Nogle borgere har behov for at være sammen en til en med personale mens andre godt kan sidde i større grupper og have fællesskab i ude miljøet.

8:33

Oplever du at det er en prioritet på Stenhusbakken at skabe et godt udeliv for borgerne?

Det mener hun bestemt at de gør i det omfang det er muligt. Hun fortsætter og fortæller at når de nogle gange har elever der har mere tid end de fastansatte, så er det ofte netop disse behov der bliver forsøgt opfyldt, og vurdere hvad den enkelte kan have glæde af.

Hun fortæller også at deres aktivitetsmedarbejder arrangerer aktiviteter på baggrund af hvad der er muligt for den enkelte, hvad kan de rumme og hvad kan lade sig gøre i forhold til vejrforhold osv.

Hun forklarer at det er det i det omfang det kan lade sig gøre, men først og fremmest ligger det daglige fokus på at få borgernes basale behov dækket.

8:51

Citat

”… selvfølgelig i det omfang det kan lade sig gøre, man ved jo at det har en positiv effekt.”

Hun fortsætter med at sige at medmindre der arrangeres noget konkret af aktivitetsmedarbejderen eller af elever, er det ikke noget der prioriteres højest i dagligdagen blandt andet grundet tidsmangel.

9:17 9:29

78

Der opfølges og spørges til udsagnet om at det har en positiv effekt.

Citat

Til det svarer hun at det kan de se, det giver ofte en positiv oplevelse. ”… for de demente handler det om at få skabt nogle stjernestunder fordi de lever lige nu og her. Deres korttidshukommelse er formentligt væk for de fleste af dem, de kan ikke huske hvad der skete for to timer siden, men lige nu og her får de en god oplevelse.”

79

Tid

Spørgsmål

Referat

Tid

Spørgsmål

Referat

9:49

Citat

”Det kan jo være positivt for en landmand at få lov til at komme med ud en tidlig morgen hvor der er blevet kørt gylle ud om natten, det kan godt være vi andre tænker ”nej hvor her lugter”, men for ham er det velkendt og det er noget hvor han så kan begynde at reflektere over nogle ting han har oplevet i sit liv eller et eller andet som kan give nogle gode associationer, så det er det med at finde ud af hvad det er for et menneske vi har med at gøre og hvad har de oplevet tidligere.”

22:59

Har det haft en forstyrrende effekt at der længe har været ufærdige udearealer på plejecenteret?

Hun mener i højere grad det har været forstyrrende for personalet end for borgerne som hun siger ikke lægger mærke til det. Hun fortæller også at haverne selvfølgelig ikke har været holdt i den tid hvor de har været under etablering og det fortæller hun ikke har været godt set udefra. Men hun fortæller også at det ikke er deres ansvar men kommunens at passe det.

23:50

Hvem drifter haverne?

Det fortæller hun at kommunen gør en gang imellem, men hun kunne godt ønske sig at det blev gjort noget oftere så det stod lidt pænere. Hun siger at aktivitetsmedarbejderen er god til at ordne en gang imellem, men det handler igen om ressourcerne. Hun fortsætter og fortæller at de nogle gange prøver at få borgerne med som en aktivitet, men at det er svært at fastholde dem i aktiviteten.

25:07

Det er det fortæller hun og har også oplevet det som en succes

25:16

Der opfølges og spørges uddybende til om det er noget de har prøve at inddrage borgerne i?

Citat

25:41

Citat

”Det handler jo om, specielt også med demente mennesker, at finde noget der er meningsfuldt for dem at lave, og dem hvor de har haft en eller anden relation til noget tidligere, det er jo klart at se at de profiterer rigtigt godt af at deltage i sådan nogle ting.”

25:55

Der opfølges og spørges om det er noget de ville have større fokus på hvis midlerne var til det?

Det mener hun bestemt, og det er noget hun gerne ville prioritere højere fordi hun tydeligt kan se hvilken effekt det har.

26:13

Er der en form forbedring du kunne forestille dig ville få jer til at bruge haverne endnu mere?

Hun svarer at hun kunne tænke sig noget der var overdækket som en terrasse så man ville kunne sidde ude selvom det regner så man kunne høre og dufte regnen. Hun forklarer at det kunne øge sansestimuleringen hos borgerne.

27:15

Der opfølges og spørges ind til sansestimulerings effekt hos mennesker med demens?

Citat

Hun fortsætter med at fortælle om et eksempel med en urolig borger som fandt ro i at lave havearbejde fordi han tidligere havde været gartner og vender så tilbage til at det handler om at vide hvad den enkelte borger behøver, samtidig med at man vurderer hvad de kan rumme.

10:51

Hvad ser du står i vejen for at i prioritere borgernes udeliv endnu mere?

Her forklarer hun at det er deres normering på stedet og mangel på ressourcer der er årsag til det. Deres borgere har et højt plejebehov både fysisk og psykisk, hvilket kræver at de basale behov skal være opfyldt før man kan lave andre aktiviteter med dem.

11:44

Hvordan inddrager du udearealerne i din hverdag med borgerne?

Hun forklarer at hun i en lederrolle ikke har særligt meget direkte borger kontakt og derfor ikke inddrager udearealerne særligt meget. Men hun fortsætter med at fortæller at hun somme tider går ud til borgere og får en snak med dem hvis hun ser at de sidder ude.

12:22

Er der nogle elementer i haverne som du oplever at borgerne har været særligt tiltrukket af?

Hun fremhæver træudskæringerne som plejecenteret selv har stået for at få ind som et element som mange borgere kigger på. Hun fortsætter med at fortælle om de grønne decomark blade i haven (skoven) som en udfordring fordi nogle borgere bliver bange for dem og forskrækkede og ikke vil træde på dem. Hun nævner de nye hegn rundt om de enkelte gårdhaver som noget der gør at i hvert fald personalet mere trygt kan lade borgerne være ude på egen hånd da de er sikre på at de ikke forlader området, hvilket hun mener giver borgerne en øget mulighed for at være selvstændige når de er ude.

14:23

17:30

18:59

20:23

Er der nogle elementer i haven som ikke fungerer eller som du ser som mulige faldgruber?

Hun bringer her igen de grønne decomark op som noget som mange af de demente ikke tør træde på og forklarer at det er fordi det er et skift i belægningen og sammenligner det med en samling i linoleumsgulvet som hun også oplever at nogle borgere bevidst træder henover. Hun forklarer at de ikke kan skelne det grundet deres kognitive svækkelse. Hun fortæller at hende selv og hendes kollegaer har svært ved at forstå meningen med dem og spørger her intervieweren om hun ved hvad meningen med dem er, hvorefter undertegnede uddyber begrebet wayfinding og hensigten med det. Interviewpersonen foreslår at en mulig forklaring på den uheldige effekt af netop denne type wayfinding måske ligger i generationen af borgere der bor på plejecenteret. Det er ikke noget de har set før eller kan genkende og især for de demente er det det de kan huske. Hun siger at hun kunne forestille sig at yngre generationer og børn nok i højere grad vil respondere på det men at det er for uvant for netop den borgerkategori som de har. Hun foreslår andre løsninger som er knap så iøjnefaldende.

Der opfølges og spørges om hun, med henblik på intentionen af dem, tror at wayfinding på den måde ville have en effekt for mennesker med demens?

Til det svarer hun at hun ikke tror at det vil fungere for mennesker med demens da de kun kan relatere til noget de kendte en gang. Men siger også at hun ved det ikke, men i hendes erfaring har hun ikke oplevet at det førhen har hjulpet til at inddrage udemiljøet.

Hun foreslår at element som f.eks. træskulpturer kunne hun forestille sig ville have en bedre effekt eller en særlig type belægning.

Der opfølges og spørges om hun tror at det har at gøre med at demens ofte går ud over korttidshukommelsen?

Hvortil hun svarer at hun ikke tror at sådanne farverige pejlemærker vil have effekt fordi borgerne ikke kan huske hvor de lige har være alligevel. Men hun tror muligvis at det vil kunne fungere for andre borgere f.eks. med senhjerneskade. Hun fortsætter og siger at hun ikke engang tror at de demente mennesker ved at de f.eks. bor på den grønne gang, men blot ved at det er fjerde dør på højre hånd fordi så går de den samme vej som de plejer, det er hendes fornemmelse.

Oplever du at borgernes private udgange og terrasser bliver brugt?

Meget få forklarer hun. Hun siger at inden renoveringen af gårdhaverne var der placeret træskillevægge mellem de enkelte terrasser, og da de var der blev de brugt flittigt. Men under etablering af de nye haver er de blevet fjernet til stor ærgrelse for både borgere, personale og pårørende. Hun siger at terrasserne tidligere blev brugt og betragtet som et privatrum, men ikke længere nu når skillevæggene er væk. Hun forklarer at der er blevet fjernet en del af den enkelte borgers eget, private hjem. Hun fortæller at de borgere der bor på bagsiden ud mod den tilstødende skov, bruger deres terrasse oftere end dem der har ud mod gårdhaverne. Hun fortsætter og fortæller at hun heller ikke selv ville bruge det hvis det var hendes hjem, fordi hun ville føle at hun sad sammen med alle andre.

80

27:22

”… og det er jo både en blanding af at de får noget socialt som ikke handler om peronlig pleje, så det er både det at kunne se og spejle sig i de andre og føle at man er en del af et fællesskab på en måde, at man har nogen at være sammen med på trods af at man måske husker rigtig dårligt.”

”Ja bestemt, det er noget af det eneste de kan forholde sig til, fordi hvis de ikke kan forstå hvad der sker omkring dem, så kan de mærke, de kan røre, de kan dufte, de kan se så bestemt har det noget at sige.”

Hun fortæller at de har en form for sansestation indendørs på plejecenteret, men det er ikke borgerne kender til, men hvis de hører regnen tromme på et tag så ved de instinktivt at det regner fordi det har de vidst engang. Især de ældre borgere responderer ikke på mere moderne former for sansestimuleringer fordi det ikke har været en del af deres liv før, det kan f.eks. yngre senhjerneskadede personer langt bedre forholde sig til.

28:44

Citat

”Der giver det meget mere for dem at dufte regnvejret eller få en snebold i hånden end det gør at få et eller andet kunstigt fremstillet.”

29:02

Er du fortaler for at borgere med demens på Stenhusbakken skal have et bedre udeliv?

Citat

Hun synes at netop med mennesker med demens hvor alt foregår nu og her er det vigtigt at der er nogen til stede der kan være med dem, både ude som inde.

29:36

”Jeg synes der skulle være et øget fokus på at give dem de hverdagsglæder de kan få, for det er det eneste de har, de kan ikke huske hvad der ellers sker, de kan ikke forstå hvad der sker omkring dem, så jeg synes da klart at det er noget man bør have et øget fokus på og det er egentlig både ude som inde men der er bare så mange ting lige uden for døren som er til at komme lige til som kan være genkendeligt, det kan være farverne på bladene i skoven.”

81

82 X

X

X

X

Ophold udendørs og/eller i naturen kan mindske irritation og aggressiv adfærd hos mennesker med demens.

Velkendte planter kan bringe minder frem hos mennesker med demens.

Store og mørke slagskygger kan være desorienterende og farlige situationer kan opstå.

Giftige planter kan være en risici.

83

X

X

X

Nem adgang mellem inde og ude kan øge selvstænidghed hos mennesker med demens.

X

X

Haver bør ligge i tæt nærhed af boliger.

X

X

Planter kan være sansestimulerende.

X

X

X

At være eksponeret for dags- og sollys har en positiv effekt på mennesker med demens.

X

X

Uderum på plejecentre bør være stresreducerende

X

X

X

Et dagligt udeliv er vigtigt for de sundhedsfremmende effekter hos mennesker med demens.

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Interview 1 [6]

En ordentlig drift og vedligehold af haven kan mindske irritation hos mennesker med demens.

X

X

X

X

X

X

X

X

From Experiences of the Outdoors to the Healing Gardens [5] Design of Healthcare Environments [4]

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Rehabilitering på plejehjem i Aalborg kommune. [3]

Miljøets eksisterende potentialer bør inddrages i designprocessen.

Målgruppens kompetencer og funktionsevne bør inddrages i designprocessen.

En have til demensramte bør være visuelt overskuelig.

Fremmede eller ugenkendelige elementer i en have kan virke distraherende på mennesker med demens.

X

X

Kontakt til naturen øger livskvaliteten hos mennesker med demens.

Miljøer der ikke passer til målgruppen kan have en negativ effekt.

X

Områder med både sol og skygge er vigtige i en have til mennesker med demens.

X

Udformningen af uderum har stor betydning for menneskers lyst til at opholde sig i dem.

X

X

X

X

Evidensbaseret sundhedsdesign har en positiv indvirkning hos patienter.

Nem og ligelig tilgængelighed for alle borgere øger anvendeligheden af uderummene.

Ophold i naturen reducerer stress.

X

Ophold i naturen er og/eller uderum er sansestimulerende.

X

X

Sundhedsfremmende uderum bør drage inspiration fra den vilde natur da det virker stressreducerende.

X

En indhegnet have skaber tryghed for borgere og personale og øger selvstændigheden i borgerens udeliv.

X

X

En pæn og velholdt have inviterer til ophold.

Forbindelse til naturen er vital for menneskers sundhed.

X

Genkendelige elementer fra naturen kan vække minder og øge lysten til at opholde sig ude.

X

X

Både aktive og passive interaktioner med naturen er sundhedsfremmende hos mennesker.

Thearputic Landscapes[2]

X

Creating Great Places [1]

Kontakt til naturen øger velvære hos mennesker med demens.

Kilde/ Evidens

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Interview 2 [7]

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Interview 3 [8]

B I L AG 4: E V I D E N S I N D SA M L I N G

84 85

X

Uderum på plejecentre bør invitere til og kunne facilitere socialt samvær.

X

X

X

X

Wayfinding, ledelinjer og genkendelige fikspunkter som hjælper med orientering, er vigtigt for demensramte.

Ophold i naturen og/eller uderum fremmer fysisk aktivitet Genkendelige elementer kan invitere til meningsfuld beskæftigelse.

X

X

Et jævnt og tilgængeligt stisystem er afgørende for brug, deltagelse, selvstændighed og livskvalitet.

Uderum bør invitere til fysisk aktivitet.

X

Beplantning kan fungere som wayfinding.

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Mulighed for varierende ruter i et stisystem er vigtigt.

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Ujævne underlag kan give fysisk træning.

Fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende effekt på mennesker med demens.

X

X

X

X

X

X

X

Loopede stier minimerer forvirring og desorientering og kan give demensramte mere selvstændighed.

Brugbare stier opfordrer til fysisk aktivitet.

X

Haver til mennesker med demens bør opfordre til meningsfuld beskæftigelse.

Meningsfuld beskæftigelse er en god kilde til fysisk aktivitet

X

Der bør indkorporeres mange sidde- og opholdsmuligheder.

Socialt samvær virker stressreducerende og dermed sundhedsfremmende.

Det er vigtigt at et uderum kan facilitere 'her og nu' oplevelser for mennesker med demens.

X

X

X

X

X

X

X

X

Demensramte kan have glæde af at deltage i driften af haven.

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Demensramte kan have glæde af at deltage i sociale aktiviteter udendørs.

Dagligdags aktiviteter, f.eks. måltider, kan med fordel rykkes udendørs for at skabe variation i hverdagen.

X

X

Ophold i naturen og/eller uderum opfordrer til socialt samvær.

Der bør være mulighed for ophold udendørs på trods af vejrforhold.

mennesker med demens.

En følelse af kontrol over eget hjem er vigtigt for

Det er vigtigt at borgere med demens kan bruge udeaeralerne på egen hånd.

X

X

X

Haven bør give anledning til fascination og tiltrække spontan opmærksomhed.

X

X

X

X

X

X

Der bør være private uderum til borgerne og deres pårørende.

Der bør være områder hvor det er muligt at trække sig tilbage I fred og ro men med mulighed for at observere.

Visuel kontakt til udearealer er vigtigt for mennesker med demens.

Uderum til mennesker med demens bør være sansestimulerende.

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X