1.G Guide 2016

Page 1

Gnisten ✮ Gaudium Studiosi Artium ✮ Den Gyldne Årgang ✮ Aug ✮ Side 1 af 7

PAS PÅ MIG! JEG ER NY PÅ GYMNASIET GNISTENS GUIDE TIL 1.G’ERNE 2016


Gnisten ✮ Gaudium Studiosi Artium ✮ Den Gyldne Årgang ✮ Aug ✮ Side 2 af 7

INDHOLDSFORTEGNELSE Leder

S. 3

Få en god start

S. 4

Gymnasiets Wikipedia

S. 5

Kort

S. 7

FORSIDE: Janni Birch Skovlit LAYOUT: Marc Møller, Fie Jannerup, Louise Mortensen, Martin Nagel, Janni Birch Skovlit, Andrea Melgaard Uldahl. TRYK: Lærenes Kopirum OPLAG: 100 stk. ØKONOMI: In our dreams UDGIVER: Slagelse Gymnasium


Gnisten ✮ Gaudium Studiosi Artium ✮ Den Gyldne Årgang ✮ Aug ✮ Side 3 af 7

LEDER Hej alle SG’ere. Velkommen! Vi håber at i har haft en vidunderlig ferie og at i har glædet jer til at undersøge gymnasiets mange finurligheder. Vi har alle prøvet at skulle guide os selv igennem de mange gange og lokaler, men for at gøre tingene lidt lettere for jer, har Gnisten, som er skolebladet her på gymnasiet, valgt at lave denne lille specialudgave, med nogle tips og trick til hvordan du overlever de første par dage. Om du så er en nykogt nudel, som vi så pænt kalder 1.G’erne, om du er en arbejdsom 2.G’er eller en hærdet 3.G’er, så er der altid noget nyt at lære om dette sted. Og vi er her for at hjælpe alt hvad vi kan. Held og lykke derude!

Gnistens redaktører - Martin Nagel og Janni Birch Skovlit

Like os på Facebook: Gnisten - Gaudium Studiosi Artium

Følg os på Instagram: @Gnistagram

Hold dig opdateret til morgensamlingen og på lectio, hvis du ønsker at være med til at skabe dette fantastiske blad - Vi holder et uforpligtende møde snart.


Gnisten ✮ Gaudium Studiosi Artium ✮ Den Gyldne Årgang ✮ Aug ✮ Side 4 af 7

Selvfølgelig havde du et godt skoleår sidste år, men vi er her i Gnistens redaktion interesserede i, at dette skoleår overgår alle dine forrige tilsammen. Der er dog kun én, som kan sørge for dette og det er dig selv - Dog giver vi dog de bedste råd til dig lige her, på denne side, så du kan benytte vores samlede erfaring og undlade at begå de mest basale fejl når det kommer til at overlever på gym (hvis du altså ikke allerede har begået dem). 1. Vær dig selv!
 Du har sikkert hørt den sætning millioner af gange, men den kan ikke understreges nok. Det er essentielt at være ægte og det vil også altid blive belønnet socialt på den lange bane 2. Engager dig! Deltag i nogle af skolens aktiviteter, om det så er elevrådet, festrådet, skolebladet eller noget andet. Det er den bedste måde at forme nye venskaber på tværs af parallelklasser og klassetrin. Der er med garanti mange gode venskaber i vente ved at deltage i disse udvalg. 3. Anskaf dig et skab i kælderen! Det dejlig praktisk at kunne smide bøger, jakker osv af lige i nærheden, så man ikke skal gå og slæbe rundt på skidtet hele dagen. Jo tidligere du betaler depositum, jo større udvalg af skabe er der. Depositumet får du tilbage når du afleverer nøglen, så skabene er fuldkommen gratis, så længe du passer godt på det. 4. Sæt dine afleveringer højest! Dine lærer siger sikkert noget lignende og det er simpelthen fordi det er livsvigtigt, hvis du gerne vil gennemføre gymnasiet. Lav dem i god tid, så du ikke behøver at spekulere på dem for længe. 5. Tag dit drikkevand fra lokale 100a! Bare gør det. Det er ikke til at forklare hvorfor, men det vand er det som smager mindst af kalk og som er koldest. Tag det tidligt i frikvarteret, da der godt kan opstå en kø. Alle vil gerne have velsmagende vand. 6. Hæv penge før skolefesterne! Det kan godt være at du fortæller dig selv, at du godt kan holde lidt igen, men hvor tit holder den lige? Der er ingen, som kan lide at blive nasset på, så hav lidt cash klar før festen, så du ikke overskrider dit festbudget.


Gnisten ✮ Gaudium Studiosi Artium ✮ Den Gyldne Årgang ✮ Aug ✮ Side 5 af 7

GYMNASIETS WIKIPEDIA ADK - Dette er en forkortelse for Almen Diskussionsklub og er et event, som finder sted c. 4 gange om året. Forventer du den helt store debatklub må du dog skrue dine forventninger ned, da navnet i virkeligheden dækker over skolens større fester og nærmere kan defineres ved Alkohol, Druk og Kæleri. Festerne arrangeres af ADKudvalget, som kan findes i det lille klublokale i kælderen under idrætshallerne. Udvalget holder en audition i skoleårets første dage, hvor enhver som ønsker at blive medlem kan stille op. AP - Som 1.G’er vil du i det første halvår undergå et introforløb bestående af to fag. Det ende hedder i folkemunde AP, hvilket er en forkortelse for Almen Sprogforståelse. Logikken bag denne forkortelse, spørger du? Det forholder sig sådan, at den behændige forkortelse AS allerede er optaget af Astronomi, som overraskende nok også er et fag på skolen. Faget AP er opdelt i to dele; en latin-del sat en grammatik-del, og det er ikke usædvanligt at have to forskellige lærere. Faget afsluttes til jul med en prøve på begge områder, men karakteren tæller ikke med i gennemsnittet. AT - I løbet af din gymnasietid vil du blive udsat for 7 af de såkaldte Almene Studieområder, forkortet AT (fordi AS stadig var optaget), hvoraf den sidste er en obligatorisk eksamen i 3.G. Studieområderne er tværfaglige forløb, hvor der lægges særlig vægt på metodebrugen. Ikke desto mindre lader ingen til at kunne blive enige om, hvad AT er. Nogle gange indebærer det synopser, nogle gange fremlæggelser, nogle gange begge dele. Hold på hat og briller og håb på det bedste! Café - På Slagelse Gymnasium er vi så heldige at have hele to festudvalg og dermed dobbelt op på fester. Café-festerne er en anelse mindre end ADK, men er særlige, idet det er temafester. Festerne arrangeres af Café-udvalget, som også findes i kælderrummet, og som ligeledes holder auditions i skoleårets første dage. D-Hallen - Gymnasiet har tre idrætshaller. D-hallen står for drengehallen og kan findes bag Grotten.


Gnisten ✮ Gaudium Studiosi Artium ✮ Den Gyldne Årgang ✮ Aug ✮ Side 6 af 7 DHO - I slutningen af 1.G skal du producere en 10-siders opgave i fagene Dansk og Historie. Opgaven hedder behændigt nok Dansk-hHistorie opgaven. forkortet DHO. Gnisten - Det du netop sidder med i hænderne er en ekstraudgave af skolens, hvis vi selv skal sige det, ret fantastiske skoleblad. Gnisten. Gnisten er 82 år gammel og har skrevet om alt både inden- og uden for skolens tunge murer endnu før at SG blev til GL. Gnisten holder til i kælderrummet sammen med ADK og Café og tager imod alle uden auditions. Gnisten er bladet for eleverne, om eleverne og af eleverne, og derfor kan alle derfor bidrage med hvad end de føler for, ganske uforpligtende. Grotten - Det store område indenfor indgangen, hvor du bl.a. finder kantinen, kaldes Grotten, fordi, ja, den minder om en mørk stengrotte. Du vil hurtigt blive overrasket over hvor mange mennesker grotten kan rumme, når det går for sig. IG - Iver Grunnet, forkortet IG, er gymnasiets rektor. Der du disse initialer på dit skema, er det med at dukke op! (Vi opfordrer selvfølgelig til at du dukker op uanset hvad.) N-Hallen - Den nye hal. N-hallen, findes separat fra resten af skolebyggeriet og er den store sorte terning, som kan ses fra vejen. NV - Naturvidenskab, forkortet NV, er det andet fag i introforløbet og er en sammensætning af to naturvidenskablige fag, enten Kemi, fysik, biologi eller naturgeografi. Nudler - Skulle du høre nogen snakke, er det næppe asiatisk mad der er tale om. Det er dig og dine med 1.G’ere, som i folkeminde har tilnavnet nudler. Legenden siger at 3.G’erne engang tog imod de nye 1.G’ere ved at kaste nudler på dem. Det gør vi ikke længere. For helt ærligt, hvem gider at ofre sine nudler? O-lokalerne - O’et står for overbygning og disse lokaler findes i overbygningen over de te fingre. P-Hallen - P står for pige og pigehallen ligger sammen med drengehallen ved siden af grotten. Putter - Putte er endnu et tilnavn, som du som 1.G’ere kan risikere at støde på. Bare rolig, det er venlig ment! SG - SG er stedet du vil tilbringe størstedelen af din tid de næste to-tre år, nemlig Slagelse Gymnasium. SRO - Studieretnings Opgaven skal du ikke bekymre dig om før 2.G. Det er en tværfaglig opgave som fungerer som en slags generalprøve for 3.G’s SRP. Til forskel fra SRP’en tæller SRO’en dog ingen steder. SRP - Studieretningsprojektet er en tværfaglig opgave som du skal lave i 3.G Karakteren tæller dobbelt på eksamensbeviset og det er derfor du skal klemme ballerne sammen - Du får til gengæld også to uger fri fra skole til at gøre det.


Gnisten ✮ Gaudium Studiosi Artium ✮ Den Gyldne Årgang ✮ Aug ✮ Side 7 af 7

KORT


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.