Leder Af Marie Junker Wesselhoff 3.d
Her på Gnistens redaktion har vi i den sidste måned været lidt sentimentale og kigget lidt i gemmerne. Vi har nemlig gået tilbage til barndommens højdepunkter, og vi har mind-
edes alle de gode stunder, som barndommen har ført med sig. Det har både ført til en masse gode gamle kendinger, men også en genopdagelse af alle de ting, som vi havde glemt. Alt i alt, har denne måned været fuld af sjov, gode historier, sange man kan skråle med på, og til sidst - men ikke mindst, vores yndlingsopskrifter. Hele redaktionen har elsket at kreere dette nummer, og vi håber at vække de samme følelser hos jer, som er blevet vækket hos os gennem måneden.
Et andet skønt højdepunkt, som vi har haft i Gnisten denne måned er, at vi er blevet to nye medlemmer rigere. Det er en fornøjelse at se vores redaktion vokse og mærke de nye kreative ideer og indgangsvinkler, som bliver tilført. Derudover er der blevet leget lidt mere med layoutet i bladet, og vores dygtige layouthold er også gået i barndommen, som også kan ses i bladet. Vi håber, I vil nyde at læse bladet lige så meget, som vi har nydt at lave det, og at I vil mindes de gode gamle dage. Vi siger tak for nu og smutter tilbage til barndommen en sidste gang, inden de nye kreative ideer til næste blad skal udfoldes.
Jeres chefredaktør Marie Junker Wesselhoff
Gnistens gnister Marie Junker Wesselhoff Kirstine Vinther 3.d, PR3.d, chefredaktør chef
Ellen Pagter Jakobsen 3.a, layout-chef
Jonathan Hjalte Ravnskov 3.f, layouthold
Ida Mikkelsen 3.d, PRhold
Rikke Edelboe Rasmussen 3.c, PR-hold
Stine Alstrøm Jensen 3.d, skribent
Sofie Lin 3.k, skribent
Laura Færmann Hansen 2.p, skribent
Stephanie Siguenza van der Watt 2.o, skribent
Joanna Balictar Larsen 2.n, skribent
Tamara Grigorjan 2.n, skribent
Sally Junker Clausen 2.k, skribent
Sagal Abdirashid Mahamud 2.z, skribent
Shannon Karoline Holberg 2.z, skribent
Sofie Zacho Jensen 2.n, skribent
Linea Liv Celeste Blunck 1.r, PR-hold
Shirin Bayat g3, PR-hold
Gabriel Frederiksen g7, layout-hold
Cecilie Christiansen g3, PR-hold
Maria Lønborg g5, layout -hold
Indholdsfortegnelse Legetøj gennem tiden
side 5-7
Nej, den var ikke gået i dag!
side 8-9
Gym-tendenser
side 10
Inktober
side 11-12
På udebane med Kirstine: Ulækre madder
side 13-14
Tegnefilmsguide
side 15-16
5 serier fra barndommen, du har glemt alt om, men så hver dag
side 17-19
Kend dit fag: Billedkunst
side 20
Portræt: Zerina Adulovic, lærer
side 21
Horoskoper
side 22-24
Er Google Oversæt pålidelig?
side 25
Barndommens must-haves
side 26
Husker du disse spil fra barndommen?
side 27
Quiz: Hvor stort et legebarn er du?
side 28-29
Gnisten om: Bedste minde fra barndommen
side 30-32
Quiz: Gæt en lort
side 33
Toiletviden
side 34
Quiz: Hvem fra Totally Spies er du?
side 35-36
Digt: Barndommens evighed
side 37
Digt: The one time I was right
side 38
Striben
side 39
Kryds og tværs: Nej, det’ for børn
side 40
Sudoku
side 41-42
Opskrift: Krusty Krab - “Krabby Patty Burger”
side 43
Opskrift: Rasmus Klump - pandekager
side 44
Legetøj gennem tiden Af Marie Junker Wesselhoff 3.d
Gennem tiderne har børn leget med mange forskellige ting, og det kan være svært at tænke på, at børn ikke altid har haft de elektroniske muligheder, som de har i dag. Hvis børn i dag fik stukket et stykke legetøj i hånden fra 50’erne, så ville de nok kigge mærkeligt på det og have svært ved at finde nogen sjov i det. En gang var legetøj en simpel sag, men i dag skal der mange elementer til før, at legetøj bliver til legetøj. Vi tænkte, at det kunne være sjovt at dykke lidt nærmere ind i legetøjets verden og se, hvad børn legede med for næsten 100 år siden og op efter. Vi har kreeret en lille tidslinje, som giver overblik over lejetøjets historie. 1920’erne For næsten 100 år siden var det en kæmpe dille at trille marmorkugler for at have det sjovt. Det gik ud på at tegne en cirkel og derefter stille sig nogle meter væk, og så skulle man trille kuglen, så den ville ramme inde i cirklen. Den, hvis kuglede landede nærmest ringen, måtte forsøge at skubbe de andres kugler ind i cirklen. Hvis dette ikke lykkedes, så var det ejeren af den næst-tætteste kugles tur. En leg, som nok bragte meget sjov med sig i 20’erne, men børn i dag ville nok ikke købe ideen. 1930’erne I 30’erne var det sjippetovet, som dominerede legetøjsmarkedet, og dem, som ikke havde råd til at købe et helt nyt sjippetov, kunne sagtens tænke kreativt og bruge en tørresnor. Det var især pigerne, som bed på den nye dille, og man kunne både have sjov med det sammen eller alene. 1940’erne Efter de populære sjippetove kom hønseringene på banen. Egentlig var de oprindeligt tilegnet til at sætte på hønsene, som man kunne skelne dem fra hinanden, men 40’ernes børn, især dem fra landet, fandt en ny og kreativ måde at bruge dem på. Måden, de virkede på, var at sætte ringene sammen og kaste dem mod en mur. Den, hvis hønseringe
landede nærmest muren, måtte daske til dem i et forsøg på at ramme de andres. Hvis man ramte, så vandt man også. Senere hen så legetøjsproduktionen også potentialet i ringene og begyndte at masseproducere dem i plastik. 1950’erne I 50’erne var det spillet Terre, som var blevet den nye trend. Det gjaldt om at være hurtig og have tungen lige i munden, når et spil Terre begyndte. Spillet går ud på at kaste en terning op i luften og samle en anden op fra jorden, inden den terning, man kastede, ramte jorden igen. Hvis man lykkedes, skulle man fortsætte med to terninger og så videre derefter, hvis man var rigtig god. 1960’erne 60’erne bød på helt nye højder inde for lejetøjsindustrien. Det var nemlig Hula Hoop-ringene, som kom til magten som det mest populære legetøj. Skolegårdene var prydet med børn og unge mennesker, som rytmisk bevægede sig selv og hofterne for at holde ringen af plastik over jorden. 1970’erne Efter årtiet med Hula Hoop ringene, var det klik-klakkerne, som tog styringen. Det gik ganske enkelt up på at have to kugler på en snor, som skulle bankes ind i hinanden. Det var simpelthen alt, der skulle til for at underholde 70’ernes børn. Hvis man havde øvet sig nok, kunne det både lyde pænt og se pænt ud, når man legede med klik-klakkerne, men hvis ikke, så stod den både på manglede fortænder og blå mærker hist og her. 1980’erne Da 80’erne kom, kom der andre boller på suppen, nemlig det første ’bip-bip’ legetøj kom på markedet. Den elektroniske spillekonsol kunne findes i mange skoletasker og på mange børneværelser gennem 80’erne. Der blev udgivet mange forskellige spil,
men det var især spillet Donkey Kong, som børnene blev glade for. 1990’erne Efter 80’erne fortsatte det elektroniske legetøj med at være et hit, og her var det den japanske Tamagotchi, som stjal børnenes hjerte. En hel ny måde at have og opfostre et kæledyr og lære en smule ansvar. At spille på en Tamagotchi krævede engagement. Man skulle nemlig sørge for, at kæledyret ikke gik hen og døde. Det betød, at fodring, pasning og en luftetur var højst nødvendig for kæledyrets overlevelse. Legetøjet var så populært, at man skulle være på venteliste i flere måneder for at få fingrene i sådan et virtuelt kæledyr. 00’erne
I 00’erne tog det elektroniske legetøj sig en pause, og i stedet kom Jojo’s på banen. Det var små farverige plastikfigurer, som blev revet ned fra hylderne i de danske legetøjsbutikker. Ligesom med marmorkuglerne og hønseringene, kunne man også spille diverse spil og vinde hinandens Jojo’s. Det var for alvor her, at det at samle på et specifikt legetøj fik sin begyndelse. Udover det var det også her, at forskellen på det samme legetøj blev tydelig. Det var vigtigt at have nogle af de sjældne Jojo’s, og hvis man ikke havde dem, så skulle man da i den grad udfordre nogen og forsøge at vinde dem. Gennem tiderne har legetøjet ændret sig meget, og sammen med det også kravene for, hvad der er et godt stykke legetøj. Det vil det nok blive ved med, så længe der er børn, som gerne vil lege.
Nej, den var ikke gået i dag! Af Marie Junker Wesselhoff 3.d
Her i Gnisten er vi gået i fuldstændig barndoms-mode, og det har fået os til at tænke på alle de børneserier, bøger og shows, som vi så, da vi var mindre udgaver af os selv. Mens vi snakkede og mindedes alle de gade gamle minder, gik det op for os, hvor meget af det, som vi husker fra barndommen, ikke er til at finde mere. Det er både fra bøger til film. Mange af de bøger, vi fik læst højt, og de film og shows, som vi så, er blevet censureret væk, ganske enkelt fordi de er politisk ukorrekte nu. Men er de nu også det? Vi her på redaktionen synes ikke, vi har taget skade af det. Som en hyldest til det, som er blevet censureret væk, og alt det som ikke var gået i dag, har vi samlet vores favoritter her, og vi håber, det vækker minder hos jer.
”Lille Sorte Sambo” Lille Sorte Sambo er en bog, som mange husker fra deres barndom, men som i dag er skrevet om og har fået en anden titel. Det er på baggrund af de generaliserende toner, som nogen mener, at bogen indeholder. Andre mener, at der er racistiske toner i bogen, og derfor er den også blevet lavet om. Denne børnebog bygger på et højt niveau af absurditet, både da tigerne stjæler alt Sambos tøj, og ikke mindst når tigerne smelter til smør, og Sambos mor bruger smørret til at bage pandekager. Emner som racisme, dyremishandling, dårlig kost og nøgne børn er blevet voldsomt kritiseret i denne bog. Til det kan man jo konkludere, at hvad, vi som små synes var en hylende sjov historie, bare ikke var gået i dag.
”Rutsj” og vores kære Vera Et børneprogram af verdensklasse med sjove udfordringer, en sjov vært, og til sidst men ikke mindst et fristed for børn, for voksne var nemlig ikke tilladt. Ja, den kære Vera er også med på listen over de børneprogramspersonligheder, som vi savner. Vera røg cerutter, bandede som det passede hende og var en me-
get selvhøjtidelig transvestit, som for tid til anden gav børnene, som deltog, polaroidbilleder af sig selv som præmier. Vera var mange ting, og nu kan hun også skrevet censureret væk på CV’et. Den type af vært og TV-personlighed - den var bare ikke gået i dag.
”Tintin”
Her til sidste på vores lille liste vil vi gerne nævne Tintin. Umiddelbart vækker Tintin ikke den store forargelse hos det danske folk, men når man dykker lidt ned i tegneserien, ja…. Så giver det måske meget god mening, at serien ikke bliver vist længere. Tintin havde mange af eventyr, og et af den gik til Congo. Lige præcis i dette eventyr er den moralske side blevet stærkt kritiseret, nemlig fordi mange mener, at en moral, ja det har historien slet ikke. Tintin er en belgisk karakter, som rejser til kolonien Congo, hvor han her møder et meget uciviliseret og barnagtigt folk. På dette tidspunkt, udgivelsestidspunktet, er Congo en belgisk koloni, og over halvdelen af Congos befolkning blev dræbt eller arbejdet ihjel under det belgiske styre. Der har både været en retssag om historien, hvor Tintin-serien blev anklaget for at være stærkt racistisk - dog blev de frikendt. Alt i alt, så var det ikke gået i dag at lave sådan en historie.
GYM-TENDENSER Af Sofie Zacho og Joanna B. Larsen 2.n
Find ud af om der er nogen i lokalet. Alle klasser gør det: åbner døren, inden timen er slut for at se, om der er nogen i det lokale. Det forstyrrer både lærere og elever. I stedet kunne man kigge på Lectio, så
Gå i Lidl lidt før spisefrikvarteret. Vi gør det alle - at gå 5 minutter før timen gør meget, så man ikke ender i den kæmpe kø, som Lidl forårsager i spisefrikvarteret.
Tunsalat Sandwich. Behøver vi sige mere? Alle elsker tunsalat, og det er helt klart et stort hit i kantinen. Snus på gulvet . Ja, dette er en realitet: snus har indtaget gulvet. Selvom skraldespanden havde været ideelt, så ender det altid de forkerte steder ;)
Inktober Af Ida Mikkelsen 3.d
Inktober er en sjov aktivitet for alle kunstnere, som udfolder sig kunstnerisk ved brug af tegninger i oktober måned. Inktober består af de to ord ‘October’ og ‘Ink’. ’Ink’ betyder
direkte oversat = blæk. Når man laver en sketch, tegner man den bagefter op med blæk eller en ’multiliner’, og så har du lavet det, man kalder for ’lineart’. ’Lineart’ er kendt for at være noget i den kreative verden, ingen gider, og alle synes er meget svært, da man kan ødelægge hele tegningen på ingen tid med én forkert streg.
Inktober blev startet af Jake Parker, hvorefter artister hele verdenen rundt også har taget udfordringen til sig. Hver dag laver man en optegnet tegning i oktober. Jake Parker laver hvert år en officiel liste, man kan følge for hver dag, men man kan også sagtens lave sin egen. I år ser Inktober udfordringen sådanne ud:
Billede er fra inktober.com (officielle Inktober side)
Når man har lavet sin daglige optegnede sketch, poster man den online med hashtaggene #inktober #inktober2018 og for eksempel #inktoberday5.
Desværre er Inktober lige sluttet for i år, men det er aldrig for sent at træne sine tegneevner! En dårlig side i sketchbogen er bedre end en tom! (:
Hvis du ikke nåede Inktober 2018, kan du altid vente til 2019 og deltage sammen med alle os andre tegneglade mennesker!
På udebane med Kirstine: Ulækre madder Af Kirstine Vinther Christensen 3.d
Børneprogrammerne i tv var altså bare bedre dengang, vi var små. Et program vi måske alle især husker er ”Anton - min hemmelige ven” med Sebastian. Han afprøvede diverse ulækre madder, som ikke altid så lækre ud. Men man havde dog lyst til at afprøve dem. Nogle af jer har måske prøvet dem? Men nu er det i hvert min tur, og så kan det jo være, I også vil udfordre jer selv!
Jeg er ikke en kræsen person, og det er meget få ting, jeg ikke kan lide. Jeg er derudover altid klar til at smage nye ting. Men noget af det, jeg har været dårligst til, har været at prøve nyt i forhold til rugbrød. Det smager jo godt, det jeg altid har været vant til! Da jeg så startede på efterskole med personer fra hele Danmark, opdagede jeg for alvor de forskelle, der kunne være på, hvad man puttede på sit rugbrød i forhold til, hvor vi kom fra. Men jeg havde nok ikke den store lyst til at smage det. Da vi så bestemte det nye tema til bladet, kom vi på, at det var da ”ulækre madder”, jeg skulle afprøve denne gang.
Jeg startede med at handle lidt ind, så jeg kunne have så vidt forskellige ting som muligt. Alt fra remoulade, hamburgerryg, makrel og meget mere. Så nu var der ikke andet for end at begynde. Det var lidt svært at starte – for hvad skulle jeg overhovedet blande? Jeg tænkte, jeg måtte prøve noget, jeg tænkte kunne smage godt, og nogle som jeg syntes tanken om var virkelig ulækkert. Jeg måtte udfordre mig selv.
Jeg startede med lidt inspiration fra en ven, der spiser leverpostej med mayonnaise og så enten rødkål eller rødbeder. Jeg kunne aldrig selv have fundet på at putte mayonnaise på leverpostej, men nu skulle det altså prøves. Jeg tænkte også, det var en forholdsvis blød start. Det viste sig at være rigtig godt – det kunne faktisk godt anbefales.
Den næste ulækre mad, var også en, jeg havde fået anbefalet af en ven. Denne mad bestod af leverpostej, pålægschokolade og syltetøj. Er jeg den eneste, der ikke har prøvet den her? Jeg synes, den var ret mærkelig. Smagen af leverpostej og pålægschokolade er altså ikke mig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan man er kommet på at blande det?
Til den næste mad ville jeg gerne gå mere ’all in’ med den ulækre del. Så jeg tænkte virkelig over noget, jeg aldrig ville sætte sammen. Der fik jeg øje på torskerognen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst havde spist det, og det var ikke, fordi jeg savnede det. Dertil puttede jeg kødpølse og italiensk salat på. Det var ikke, fordi den smagte fuldstændig afskyeligt, men den smagte overhovedet heller ikke godt.
Den næste blev også et stort mix af ting, som jeg aldrig kunne have tænkt på at sætte sammen. Det blev først makrel, derefter spegepølse, æg og remulade. Tanken om disse sammen var ikke rar. Smagen var heller ikke god, men jeg overlevede!
Til sidst spurgte jeg min far, om han ikke havde lyst til at vælge, hvilke ting der skulle på den sidste ulækre mad. Der må man sige, jeg blev udfordret. Først fandt han hamburgerryg og tunsalat. Så valgte han lige at gå i køleskabet og fandt der gorgonzolaost. Jeg bryder mig ikke om gorgonzola og tænkte ikke, det blev bedre med de andre ting til. Det smagte heller ikke godt, men jeg er glad for, at jeg prøvede det.
Alt i alt var det en rigtig sjov oplevelse. Det er klart noget, man kunne lave med sine venner, fordi man kan udfordre hinanden. Derudover var det også en god inspiration til at eksperimentere lidt mere med, hvad der kan komme på rugbrødet. Jeg vil dog ikke gå så vidt til hverdag, men jeg er blevet klart mere frisk på at afprøve nye ting.
Tegnefilmsguide Af Stephanie van-der Watt 2.o
Kan du huske de gode gamle dage, hvor tegnefilm var et kæmpe hit? De tegnefilm, der blev vist på samme tidspunkt hver dag - de tegnefilm som var ens yndlings. Det er de tegnefilm, som vi husker, men som mange har glemt, og derfor opsummerer vi dem lige for jer.
Ed, Ed og Eddie Serien kørte på Cartoon Network og handlede om tre venner, som lavede ballade sammen i byen.
Flintstones
En tegnefilm som blev sendt på Cartoon Network. Den handlede om familien Flintstone fra stenalderen, som har en dinosaur som kæledyr.
Kodenavn: Naboens Børn Kørte på Cartoon Network og handlede om en gruppe børn, som havde en klub sammen, De havde alle sammen hver deres kodenavn. Nr. 1, Nr. 2, Nr.3, Nr.4 og Nr. 5. Den her klub brugte de til at skabe tryghed i byen og sørger for, at andre børn opførte sig ordentligt.
Grumme eventyr med Billy og Mandy En Cartoon Network serie, som handlede om Billy og Mandy, som er venner med et skelet ved navn Grum. De tog alle mulige steder hen ved hjælp af Grums overnaturlige evner.
Min bedste ven er en abe Cartoon Network sendte denne tegnefilm om en dreng ved navn, Adam der starter i en skole fyldt med vilde dyr, hvor han er det eneste menneske, og hvor han bliver bedste venner med en abe ved navn Jake.
Camp Lazlo En Cartoon Network serie om en særlig form for spejderlejr for mange specielle arter.
Fosters hjem for fantasivenner En serie på Cartoon Network om et hjem for alle fantasivenner. Mac er en dreng, der besøger hjemmet og som har fantasivennen Bloo.
Ko og Kylling Cartoon Network-serien, som handler om to bedste venner - en ko og en kylling, som altid er sammen.
Dexters laboratorie En serie om en klog dreng, som har et laboratorium gemt bag en bogreol på sit værelse. I det laboratorium er der ingen adgang for hans søster Dede.
Frygtløs den frygtsomme hund En serie på Cartoon Network om en lille lyserød hund, som er bange for næsten alt, men alligevel prøver at beskytte den gamle dame, han bor hos.
Den amerikanske drage En serie på Cartoon Network om en dreng med en særlig evne til at forvandle sig selv til en drage, hvor han skal træne til, at han har udnyttet hans fulde potentiale, og han kan blive Den Amerikanske Drage.
Totally Spies En Cartoon Network serie, som handlede om 3 piger, som har et dobbelt liv. Til hverdag er de almindelige skolepiger, men som ”fritidsjob” er de spioner og agenter.
5 serier fra barndommen, du har glemt alt om, men så hver dag Af Sofie Lin 3.k
Vi husker alle sammen tiderne uden bekymringer, dagene med tidlig fri fra skole, hurtigt hjem, tænde tv’et og se ens yndlingsserie og nyde en skål coco pops. Life was great. Derfor er denne artikel i sammenhæng med denne måneds tema en hyldest til de glemte serier fra barndommen, som man elskede, men desværre voksede fra.
Den amerikanske drage – Jake Long Serien er ikke bare en af de mest elskede serier fra min barndom, men på trods af at serien sluttede for knap 11 år siden, hænger introsangen stadig fast i hovedet på repeat en gang imellem. Den amerikanske drage handlede om drengen Jake Long, som levede et dobbeltliv som drage og normal teenagedreng.
Introsang: https:// www.youtube.com/watch? v=wrV1V_77NtY
Frikvarter Sure lærere, sladderhanke, mean girls og en (nu hvor man tænker over det) mærkeligt sammensat gruppe af venner. Hvad mere kan man forlange? Frikvarter havde det hele og mere til, og når det en gang i mellem kommer på DR K eller andre kanaler, man bare zapper i gennem, når man sidder foran fjernsynet, er det en
god grund til at blive på kanalen.
Introsang: https://www.youtube.com/watch?v=zObiglKZKZc
Brandy og Hr. Vimse
Endnu en introsang, som 100% sidder fast i hovedet efter at have hørt den et par gange. Serien handlede om hunden Brandy og kaninen Hr. Vimse, der faldt ud fra et fly og landede i en jungle.
Introsang: https:// www.youtube.com/watch? v=ADYu9jkImAE
Kejserens nye skole Årrrhh, nostalgien rammer stadig hver gang, man hører nogen sige ”Træk i håndtaget Kronk!”. Serien om den selvglade kejser Kuzco er stadig et hit, og hvis serien ikke helt er for dig, så husk at der også er en film ;)
Introsang: https:// www.youtube.com/ watch?v=mpgNsO2Z_8
Lazy Town Serien, som blandede både rigtige mennesker og dukker, hvilket ikke helt giver mening for mig, men stadig er mega god! Lyserødt hår og voksne mænd i stramme farverige kostumer, what’s not to like??
Introsang: https://www.youtube.com/watch?v=PAUreEUtTzc
Kend dit fag– billedkunst Billedkunst er et fag, hvor du har mulighed for at udvikle dine kunstneriske evner, lære en masse nyt om kunstens verden og også danne nye bekendtskaber. Billedkunst er selvfølgelig ikke bare at tegne og male i hver time, for man lærer også noget om kunstens historie, de store dygtige kunstnere og dem, der ikke var så store. Du lærer noget om, hvordan man kan bygge et maleri op, og hvordan man kan perspektivere sig selv i forhold til, hvordan man vil have folk skal se en igennem et selvportræt. Du kan danne en masse bekendtskaber med folk, der har samme interesse som dig indenfor kunst. Du kan få billedkunst på både B- og C-niveau, og det er dit eget valg, om du går meget op i kunsthistorien og billedekomposition, eller om du er mest til de små ting som at male og tegne uden så meget viden omkring historien, og hvordan man skal bygge det op. Der er noget for alle, så hvis du er interesseret i kunst, så synes jeg, du skal kigge ind!
Portræt: Zerina Adulovic, lærer Af Stephanie van-der Watt 2.o
Hvordan er det at være den yngste lærer på gymnasiet? Jeg tænker faktisk ikke særligt meget over det, men når elever spørger, tænker jeg mere over det, når de spørger hvor gammel jeg er, og hvordan jeg er blevet så hurtigt færdig, men jeg har fået så mange unge nye kollegaer her i det nye år, så nu lægger jeg ikke så meget mærke til det mere.
Hvorfor valgte du at blive gymnasielærer? Det er jo ikke, fordi man kan uddanne sig specifikt til gymnasielærer, men du studerer nogle fag, og så derefter kan du så finde du af, hvad du så ville være eller bruge dine fag til. Jeg fandt ud af det på 3 år på universitet, men jeg tror, jeg fik det bekræftet, da jeg var i praktik som vikar på her på gymnasiet. Det er bare verdens fedeste job.
Hvilken uddannelse har du taget? Jeg har en kandidat i dansk og klassiske studier fra Syddansk universitet. Jeg underviser heldigvis i begge fag og er nu også begyndt at undervise i AP.
Hvad er det bedste ved at være den yngste lærer? Der er mange gode ting. Det første er det der med at arbejde med unge mennesker, at man får lov til at udvikle sig inde for begge sine fag, og vores tværfaglige samarbejde med kollegaer er også rigtig godt. Ikke mindst det med, at der ikke er en eneste dag, der er ens på godt og ondt. Der kan jo både ske gode og dårlige ting på sådan en dag. Det er ikke noget, jeg ikke kan lide ved det her arbejde. Jeg synes virkelig, det er det fedeste job. Jeg tror, det fede er, at vi kan gøre en forskel for andre, og det er fedt at se, når elevers faglige niveau flytter sig.
Horoskoper Af Tamara Grigorjan 2.n
SKORPION: (23/10-21/11) Dette er din måned - vis, at du har kontrol og gør tingene, som du ønsker. Dine ideer er gode, men husk at en smule hjælp fra andre aldrig gør skade. Kærlighedsliv: Hvis du er i et forhold, er det på tide at vide, hvad du er lavet af. Hvis du ikke er i forhold, er det nu, at du skal tage initiativ og få en samtale i gang med ham/ hende den søde. Gym-liv: Tag en opgave af gangen, og det hele vil gå godt .
SKYTTE: (22/11-21/12) Du vil stå over for en masse valg i denne måned, så vælg klogt og vælg hvad der vil give dig den frihed, du har brug for. Kærlighedsliv: Tænk ikke så meget på kærligheden denne måned - nyd din frihed. Gym-liv: Dine kammerater vil have spændende ideer, der vil hjælpe.
STENBUK: (22/12-19/1) Søg hjælp til dine prøvelser, for det vil gavne dig stort ikke at have alt over dine skuldre. Dine venner er til for at hjælpe dig. Kærlighedsliv: Vis din humor frem og tag hende/ham den søde på date, så I kan få grint sammen. Gym-liv: Hav det sjovt med, hvad du laver - også selvom det kan være svært.
VANDMAND: (20/1-18/2) Pas på med, hvad du siger og gør - du kan let såre dem, du holder af, Det er ikke alle, der forstår sig på din sarkasme. Kærlighedsliv: Bed din partner om hjælp, for du vil se, at det vil gavne jeres forhold og bringe jer tættere sammen.
Gym-liv: Spørg dine venner eller læreren om hjælp, hvis der er noget, du ikke forstår det er okay at få hjælp.
FISK: (19/2-20/3) Op af lænestolen og find din inspiration - det er nu, at du skal slå til og vise hvem du er, og vis alle hvad du er skabt til at opnå. Kærlighedsliv: Du vil møde en denne måned, som vil have stor indflydelse på dit liv og som vil guide dig det næste stykke frem. Gym-liv: Tag beslutningerne og stå ved dine valg, for du er klar til at stå på egne ben.
VÆDDER: (21/3-19/4) Tag rollen som leder, og folk vil følge dig blindt, da de allerede ved, at du er den fødte leder. Denne måned skal du bevise det for dig selv. Kærlighedsliv: Tag initiativ og gør klar til det første skridt - din hemmelige beundrer venter på dig. Gym-liv: Gruppearbejde er godt, da dine venner vil få brug for en stærk leder som dig.
TYR: (20/4-20/5) Giv lidt slip på din stædighed og lyt til andre, for deres ideer kan være lige så gode som dine - måske endda bedre. Kærlighedsliv: Du vil opleve op- og nedture, hvad angår en du holder af, så du skal vise ham/hende, at du er der for dem. Gym-liv: Lyt til dine klassekammerater. Det er ikke altid godt at arbejde alene - selv hvis det er, hvad du er bedst til.
TVILLING: (21/5-20/6) Gå væk fra de personer, som holder dig nede. Du skal ud og udforske din verden, og hvem du er, for igen at finde motivation. Kærlighedsliv: Du vil let kunne finde en, men denne måned burde du finde dig selv først. Gym-liv: Det kan blive hårdt at gennemgå denne måneds gym-liv, men når enden er nær, vil alting blive godt.
KREBS: (21/6-22/7) Kom ud af din skal, og vis verden at du kan være lige så social som løven - også selv
om du finder tryghed i din skal. Kærlighedsliv: En fremmed vil komme ind i dit liv og blive en ven. Alt du skal gøre er at tillade dem at lære dig at kende. Gym-liv: Finde din positive side frem, så du kan overleve endnu en måned, da dette kan blive en svær og utryg tid.
LØVE: (23/7-22/8) Du kan nogle gange være for dramatisk, og det kan skræmme folk, så skru lidt ned, og så vil du opdage, at folk tør snakke mere med dig. Kærlighedsliv: Du kan være meget energisk, og det kan let skræmme dine beundrere væk, men samtidig er det, der tiltrækker dem. Prøv at finde en balance. Gym-liv: Denne måned vil være let som en leg. Du vil møde få forhindringer, men din store personlighed vil hurtigt finde en løsning.
JOMFRU: (23/8-22/9) Prøv at glemme din fortid og se frem mod nutiden i stedet. Dine tanker om fortiden kan nemlig nemt skære dig fra, hvad der sker her og nu. Kærlighedsliv: Glem dem, som sårede dig før i tiden. Du vil møde en ny, men hvis du ikke har forladt vreden fra før, vil du ikke kunne omfavne den strømmende kærlighed. Gym-liv: Du vil fange dig selv i at dagdrømme i timerne. Prøv at forblive vågen, så du ikke misser for meget.
VÆGT: (23/9-22/10) Du nyder at være sammen med venner og familie, og det vil give dig masser af energi at lave noget aktivt med dem, du holder af. Kærlighedsliv: Din trang til at undersøge det logiske kan komme i vejen for dit kærlighedsliv, så prøv at se på tingene uden at stille spørgsmål. Gym-liv: Gruppearbejde er nok ikke det bedste denne måned, da du vil have det bedst, når du arbejder alene.
Er Google Oversæt pålidelig? Af Shirin Bayat g3
Google Oversæt er noget, vi alle har brugt, men er det faktisk en pålidelig ordbog?
Jeg prøvede at sætte en børnesang ind i Google Oversæt, og så oversatte jeg den til mange forskellige sprog og så tilbage til dansk. Jeg tænkte at teksten sikkert ikke ville have ændret sig meget, men det var jo en hel anden tekst, jeg fik tilbage. Jeg oversatte sangen ” I skovens dybe stille ro” som nok er en sang, vi alle husker fra barndommen. Den blev oversat til fransk, græsk, spansk, latin, svensk, tysk, japansk og så tilbage til dansk. Den endelige tekst gav slet ikke mening, og også nogle af ordene er også blevet engelske. Det var vældig sjovt at oversætte sangen og se hvor skør teksten blev. Jeg vil nok ikke bruge Google Translate til skolerelateret arbejde; man ved jo aldrig, hvad man ender med. Men det kan klart anbefales at prøve at sætte en tekst ind og se hvad der sker, for det er altså vildt sjovt at se slutresultatet. Før tekst: I skovens dybe stille ro, hvor sangerhære bo, hvor sjælen lytted mangen gang til fuglens glade sang; der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og hjertets længsler tie her, hvor fred og hvile er. Hør! landsbyklokken lyder ned, bebuder aftenfred, småfuglen, før den går til blund, end kvidrer lidt en stund; i mosen kvækker højt en frø, stærkt damper mark og sø; nu klokken tier – aftenens fred sig stille sænker ned.
Efter tekst: I skovenes dybe stilhed! Hvor en sanger bor i militæret Min sjæl har spurgt mig, hvor det var i meget lang tid. Happy Song Bird. Det er en idyllisk fred Isolering af skoven. Mine hjerte ønsker er forbundet med her Når der er fred og ro. Lyt til beat byklokken, Roen ned Før du går i seng for fugle Twitter Time Skrig af sumpfrø, Vådområder er effektive. Det er tid til fred nu. omhyggeligt
Barndommens musthaves Af Marie Junker Wesselhoff 3.d
Gennem barndommen har der været mange trends, som man bare skulle have, og det var så vigtigt, at man nemt kom op i det røde felt, når ens forældre sagde nej. Vores tilbageblik har fået os til at trække på smilebånden og overveje, hvorfor det nu var så vigtigt at have lige præcis de ting.
Sengehimlen Sengehimlen var et af de helt store musts, og jo mere farve den havde, jo bedre var det. Sengehimlen var en ren hyggespreder, som både var god til at lave huler i, men også når man skulle i seng og have læst en godnathistorie. Selvom du nok synes, den var meget smart, så er vi ret sikre på, at dine forældre ikke er enige, da sengehimlen er en sand støvsamler. Vi synes dog stadig her på redaktionen, at den er hyggelig og passer perfekt ind på et børneværelse.
Jojo’s Jojo’s var at se mange steder i de danske skolegårde og var helt klart et must, hvis man skulle have det fedeste frikvarter. De kom i alle former og farver, og det var både piger og drenge, som var med på trenden. Jo flere man havde, jo bedre var det, og det var ekstra sejt, hvis man havde nogle af de sjældne og måske gennemsigtige. I dag er de kendte Jojo’s gået i glemmebogen, men vi husker dog stadig det sjov, vi havde med dem.
Tamagotchi Tamagotchien var især et must for pigerne. Det hele handlede om et lille virtuelt dyr, som bare ikke måtte dø. Ejeren af ’kæledyret’ skulle både lufte, fodre og opdrage kæledyret, for ellers ville dyret blive syg og senere hen dø. Det hjalp børn til at lære at passe på kæledyr og var en ren og skær succes! Legetøjet, som oprindeligt er fra Japan, tog hele verden med storm, og mange børn kunne ses sammen med deres virtuelle kæledyr.
Husker du disse spil fra barndommen? Af Linea Liv Celeste Blunck 1.r
Gosupermodel – Where girls rule Jeg husker tydeligt den hjemmeside, der hedder Gosupermodel. Jeg fandt den via min familie, da jeg var omkring de 7-8 år. Vi kunne spille det i timevis. Spillet handler i bund og grund om, at du lavede en model, og så kunne du købe tøj til outfits, lave magasiner, spille minispil, skrive på forums og meget mere! Desværre lukkede de i 2016 for siden, da den ikke kunne køre rundt. Stjerner: *****
Tamagotchi Jeg tror langt de fleste tænker på deres tamagotchi, når man snakker om spil fra ens barndom. En tamagotchi var en slags mini device, hvor man havde et kæledyr, som man skulle passe. Man kunne give den mad og vand og lege med den, og i de nyere versioner kunne ens kæledyr endda connectes med hinanden, og så kunne de lege sammen. Det var et utroligt simpelt spil – og alligevel fangede det manges opmærksomhed. Stjerner: ***
Pixeline Pixeline var et læringsspil for børn i alderen af 4-12 år. Mange skolelærere brugte det i deres undervisning, og så kunne man på en sjov og innovativ måde lære for eksempel engelsk eller sågar endda matematik ved at spille Pixeline. Der var mange ting, man kunne lære i spillene – også om trafikken, geografi, dansk, vikingerne og meget mere. Stjerner: **
Quiz: Hvor stort et legebarn er du? Af Sagal Mahamud 2.z og Shannon Holberg 2.z
Er du et legebarn? Det er vi i hvert fald her på Gnisten. Vi har samlet en liste af de mest nostalgiske lege fra barndommen. Kryds af de lege af, som du selv har leget som barn. Tæl dem sammen og se hvor stort et legebarn du egentlig er! •
Banke bøf
•
King/ost/firebold
•
Bomben
•
Boldspillet “Røv”
•
Bjørnen sover
•
Stoleleg
•
Gemmeleg/dåse/kroneskjul
•
Elastik
•
Jorden er giftig
•
Fangeleg
•
Kyssefanger
•
Frugtsalat
•
Mor, far og børn
•
Alle mine kyllinger kom hjem
•
Rød, gul, grøn, stop!
•
Løve, løve hvad er klokken?
•
Jeg melder krig mod...
•
Ståtrold
•
Sjipning (bonus hvis det var med sange)
•
Klatre i træer
0 - 5 point: Gamer? Fodboldfanatiker? Har du overhovedet været barn? Enten har du været en total loner eller et barn, hvis interesse ikke gik længere end fodbold eller computerspil. Hvad du er, finder vi nok aldrig ud af. 5 - 10 point: Guldgraveren
Alt vi kan sige er: få fingeren ud af næsen! Man kan vist nemt konkludere, at du har haft lidt for travlt med at pille i stedet for at spille. 10 - 15 point: Mester Jacob Du er det, vi kalder en M E S T E R. The golden kid #blessed. Du er det barn, alle vil lege med, og alle ønsker at være venner med. Du lever dog i ‘Frikvarterets orakels’ skygge.
15 - 20 point: Frikvarterets orakel Topklasse legebarn! Vi bøjer os i kridtstøvet over din overdådige viden om barndommens lege. Du er en connoisseur inden for 12-pausens prøvelser. Et omvandrende leksikon af sjov og spas. Du er en, vi alle kan se op til.
Gnisten om: Bedste minde om barndommen Af Gnisterne
Nogle af vores gnister af delt med os et af deres bedste minder fra deres barndom i anledning af denne måneds tema.
Når det blev sommer og jeg overnattede hos min mormor i sommerhuset sammen med min fætter imens at vi nørdede på computeren og spillede spil. Ida
En gang da jeg var mindre var min bedste veninde og jeg på en mark også mistede hun sin sko fordi hun kom til at sparke den af, så vi brugte næsten 5 timer på at lede efter den, alt imens vores forældre, prøvede at finde os da de ikke vidste hvor vi var. Vi fik begge stuearrest og måtte ikke være sammen efter skole. Tamara
Et af mine bedste minder fra jeg var barn er nok fra mine sommerferier. Mine forældre har en sejlbåd som vi har sejlet rundt i hele Danmark i. Jeg elsker at bade og derfor var noget af det bedste jeg vidste, hvis vi holdte en lille pause fra at sejle og der derfor var mulighed for at springe i havet fra båden. Kirstine
Da jeg var barn, så boede jeg i København. Hver vinter, når der var sne, så tog vi ned bag Statens Museum for Kunst, hvor der er den bedste kælkebakke nogensinde. Det var mega sjovt, men man skulle virkelig passe på, for der lå en sø lige ved siden af bakken, som man godt kunne risikere at være lige ved at ryge i. Der var alligevel vildt hygge. Ellen
Da jeg var yngre, så gik jeg til ballet. Hvert år, optrådte vi på gamle scene i det kongelige teater. Weekenden op til at vi skulle optræde, skulle hele balletskolen øve sammen. Jeg elskede når der var så mange der dansede i samme lokale, og jeg beundrede altid de ældste piger, når de havde deres store balletskørter på. Jeg kan tydeligt huske duften af hårlak og tyl skørter, og bliver altid helt vildt glad når jeg tænker på det. Shirin
En af mine bedste minder fra barndommen, var småkagebagningen ved juletid. Min søster og tog hen til vores moster, hvor hele dagen, fra morgen til aften, stod på bagning af alverdens småkager. Når dagen så var ved at være slut, kom resten af familien, og så hyggede vi alle med småkager, kaffe og kakao.
Marie
Quiz: Gæt en lort Af Cecilie Christiansen g3
Så du også Martin og Ketil, da du var lille, og var vildt fascineret af Doktor Pjuskebusk? Så har du chancen for at prøve hans bedste quiz ”Gæt en lort”! Lort #1
Lort #2
A En hundelort B En hønselort C En rævelort
A En kaninlort B Lakrids C En gedelort
Lort #3 A En fårelort B En hjortelort C Et bolsje
#1 A, #2 B, #3 B
Svar:
Toiletviden Af Ellen Pagter Jakobsen 3.a
Fun facts, der ikke er faktatjekkede
Der er ikke noget k i “hej”
Vi deler 40% af vores gener med bananer
7% af amerikanske voksne tror at chokolade kommer fra brune køer
Der er 1665 trin i Eiffel-tårnet
Hvis du løfter en kængurus hale, så kan den ikke hoppe
Quiz: Hvem fra Totally Spies er du? Af Marie Junker Wesselhoff 3.d
Er du god til at flirte? a.
På ingen måde!
b.
Ja, de kan bare komme an!
c.
Ja… måske, en gang i mellem
Hvem er du i din vennekreds? a.
Den, som altid er der for de andre og måske har påtaget lidt mor-rollen
b.
Den, som altid er klar på en fest, sjov og ballade og bare giver den gas
c.
Den, som let bliver distraheret og zoner ud af samtaler
Hvad vil du helst lave på en fridag? a.
Stikke snuden i skolebøgerne - det skader jo ikke at være foran
b.
Hænge ud sammen med vennerne og måske finde på nogle sjove aktiviteter
c.
Smutte i træningscenteret eller tage en løbetur ude i det fri
Hvilken farve klæder dig bedst? a.
Grøn
b.
Rød
c.
Gul
Hvordan vil du beskrive dig selv? a.
Målrettet
b.
Impulsiv
c.
Følelsesladet
Hvis du fik flest a’er: Så er du helt klart Sam! Eller Samantha, som hun også hedder. Du er målrettet, og du er god til at tage styringen i en presset situation. Derudover er din skolegang meget vigtig for dig, så der er ikke så meget tid til fest og ballade - og slet ikke drenge. Det kunne være, at du skulle tage en pause fra bøgerne og komme ud og nyde livet lidt.
Hvis du fik flest b’er: Så er din personlighed lige så sprudlende som Clovers! Du elsker at være sammen med vennerne og have de fedeste tider. Det med skolen er ikke lige så vigtigt som at have det godt med vennerne, imens man er det. Det skal jo nok gå alligevel. Selvom du er glad for drenge og romancer, så er der intet vigtigere end at være loyal over for dine venner, og du er ikke bange for at give folk en lærestreg, hvis de går over dine grænser.
Hvis du fik flest c’er: Så matcher du med Alex! Du er i kontakt med dine følelser og ikke bange for at sige din mening. Derudover er du den sporty type, som elsker en dag med en masse aktivitet og en masse forskellige sportsgrene. Udover sport er det også vigtigt at se godt ud, imens du dyrker det. En shopping-tur siger du heller ikke nej til. Med alle de bolde i luften kan det være svært at nå det hele, så husk at gå i dybden nogle gange og fokuser på en ting af gangen.
Digt: Barndommens evighed Af Kirstine Vinther Christensen 3.d
Det går så stærkt at vokse op Udforsker og lærer Drømme og ideer strømme Håber du aldrig stopper med at drømme
Det går så stærkt at vokse op Røde kinder og manglende tænder Leg og glade dage Der var ingen bekymringer at opdage
Det gik så stærkt at vokse op En buldrende tid venter Huskede jeg denne tid at nyde? Nu prøver man os at nedbryde
Det gik så stærkt at vokse op Men man finder sig selv Glem aldrig det indre barn Denne ild må holdes varm
Digt: The one time i was right Af Tamara Grigorjan 2.n
“this won't last” i told him “I don't care i like you” he said “There will be a day where i will have to end this” i told him “i don't care, i like you and i want to see where this goes” he said.
And i was right
The day came and i said goodbye The day came and your words became a lie
You said you would be there when i was down But when i was at the bottom you were no were to be found
When i looked at you all i could see was happiness But now you and are happyless When i was with you i was at home But now i’m just in a gray tone
I could listen to you speak all day And the words you would say they painted my life in all the colours of the highest price
But now we say goodbye and all the memories will decry all the happiness we had will forever remember as sad.
Striben Af Ida Mikkelsen 3.d og Laura Hansen 2.p
Nøj, det’ for børn Af Stine Alstrøm Jensen 3.d
Sudoku Af Stine Alstrøm Jensen 3.d
For de mindste:
For teenagerne:
For de voksne:
Opskrift Krusty Krab - ”Krabby Patty Burger” Ingredienser: Burgerbøffen • • • • •
400 g. hakket oksekød 2 tsk. Old Bay krydderi 1 tsk. sort peber 1 tsk. havsalt 4 skiver cheddarost
Kong Neptuns Poseidon aioli • •
1/2 c. mayonnaise 1 tsp. Old Bay krydderi
Burgeren • • • • • • •
4 sesam burgerboller Ketchup Sennep Pickles (skiver) 1 løg (skiver) 1 tomat (skiver) 4 blade salat
Fremgangsmåde: 1. Burgerbøfferne laves først. Varm en grill pande med middel varme. Mens den varmer op, bland kødet med krydderiet, peber og salt. Form den til fire lige store bøffer. Sæt dem klar ved kogepladen. Spray madolie på den varme pande og put bøfferne på. De skal steges ca. 45 min. på hver side. 2. Lav evt. skiverne af ost i stjerneformet. Placer et stykke ost på hver bøf i de sidste 30 sek. de steges, så osten smelter en smule. 3. Så skal Kong Neptuns Poseidon aioli laves: Rør mayonnaise og krydderi sammen indtil det er blandet godt. 4. Burgeren skal samles: Smør Poseidon aiolien på hver burgerbolle. Læg bøffen, ketchup, sennep, pickles, løg, tomat og salat på. Læg øverste bolle på. Server!
Opskrift Rasmus Klump pandekager
Opskriften er beregnet pü ca. 4 personer Ingredienser: • 200 g mel • 5 dl mÌlk • 3 stk. Ìg • 1/4 tsk. salt • 1 tsk. sukker • 50 g smør (til bagningen) • 1 spsk. olie
FremgangsmĂĽde: 1. Rør mel og mĂŚlk til en jĂŚvning 2. Pisk ĂŚg, salt, sukker og olie i 3. Smelt lidt smør pĂĽ panden, løft panden af varmen og hĂŚld et tyndt lag dej ud pĂĽ panden. 4. Vend, nĂĽr siden er â€?bagtâ€?, og steg fĂŚrdig pĂĽ den anden side. Det kan anbefales at vende dem ved at kaste dem i op i luften - det er jo lidt blĂŚrerøvsagtigt đ&#x;˜‰ 5. Sukker eller syltetøj serveres til. Af Kirstine Vinther, 3D