G nisten
Nov/mov 2014
Indholdsfortegnelse Leder
side 1
side 2
Livet indenfor murene
side 3
Livet udenfor murene
side 4
Månedens #
side 4
Gnisten om...
Gnisten knækker cancer
side 5
Interview med cancerpatient
side 6
Gyldne citater
side 6
Side 9 pigen
side 9
Sladderspalten
side 10
Gnistens bedriftliste
side 12
De kendtes liv
side 13
Gym-tendenser
side 14
Hipster-listen
side 16
Noget ved musikken
side 17
Mikkels klumme
side 19
Lærerindlæg
side 21
Anmeldelse af visionsdag
side 22
Alden Biesen
side 22
Cafés
side 24
Gnistens vennebog
side 25
Novellen
side 26
Anmeldelse af lokaler
side 28
Studiepraktik
side 29
Noget om alkohol
side 31
ListEN
side 32
side 33
Horoskoper
Opfordring fra Gnisten og bagside side 35
FORSIDE: Melissa Byberg 3.d BAGSIDE: Johanne Kirkeby 3.d LAYOUT: Mikkel Dyhr 3.d
Fast side i
Vores kære læsere!
Vi har i Gnisten i denne måned fokuseret meget på fremtiden og det fremskridt, der skal til for at skabe den bedst mulige fremtid. Allerede i starten af måneden blev disse tanker sat i gang ved den store visionsdag, hvor vi alle sammen var med til at bestemme skolens fremtid. Samtidigt varslede oktober også studiepraktik for nogle 3.g'ere og 2.HF'ere, og store beslutninger om AT og SRP skulle tages. Slagelse Gymnasium har på denne måde altså været gennemsyret af store og skræmmende tanker om den store og skræmmende fremtid. Og i tråd med dette valgte vi i Gnisten også at sætte fokus på noget, der både præger manges nutid og også tanker om fremtiden, nemlig kræft. Denne forfærdelige sygdom rammer 1 ud af 3 mennesker og påvirker derfor ikke bare den syge, men også deres nærmeste. Da vi fandt ud af at TV2 holdt Knæk Cancer Galla i uge 43 var det derfor en selvfølgelighed at vi deltog – og med jeres hjælp samlede vi i alt 1773 kr. sammen! Alt i alt har oktober været en utroligt begivenhedsrig måned, men med så søde læsere og medstuderende er det svært ikke at have et stort fedt smil på ens ansigt igennem det hele – selv når man i en yderst stresset toastlavningssituation får brændemærker af den varme ost i en toast.
TRYK: Lærernes kopirum OPLAG: 150 stk. ØKONOMI: Philip Garmann
Side 1
Gnisten!
Redaktricerne Sofie og Me1e 3.v
GNISTEN OM...
Hver måned tilkendegiver Gnisterne deres mening om et eller andet underligt emne, der ikke nødvendigvis er relevant. Denne gang føler vi i redaktionen dog, at det nærmest er mere end relevant. I denne måned fortæller Gnisterne deres mening om noget, som det med god tilnærmelse kan siges at vi alle hader som pesten: Alt for tidlig jul i butikkerne.
Johanne: Elsker lys over det hele der blænder én og ødelægger miljøet et halvt år for at fejre én enkelt dag, der kun eksisterer for at ease hedningene ind i kristendommen Nadja: Tænker: Gå nu væk jul i oktober, you are drunk.. Philip: Hohohohoo - lad nu være med at forlænge min arbejdstid! Mvh Julemanden Mette: Jeg er vild med det - juleskum skulle være en del af sortimentet året rundt! Nina: Jeg er den lykkelige genbo til sydsjællands mest julelysindpakkede hus, så jeg er faktisk lidt træt af jul selv i december... Med undtagelse af juleaften naturligvis! Melissa: Elsker de mekaniske, klamme og dansende julenisser der kigger på mig med sine døde øjne fra butiksvinduerne hele to måneder for tidligt... Tobias: Der er 2 ting i verden man ikke kan få nok af; 1. Erotisk litteratur 2. Jul. Sissel: Det var da på +de! Peppernødder og julemusik, here I come. :-‐)))))
Fast side i Gnisten!
Stine: WHAM is the SHIT! Philip: Vi kræver politisk intervention! Sofie P: Jeg har savnet lavkvalitets julekalenderchokolade siden jeg åbnede låge nummer 24 sidste år. Mikkel: Det udvander desværre konceptet en del. Det ville være ligesom at begynde kun at spise mexicansk mad 2 måneder før man skulle til Mexico.
Side 2
Livet indenfor murene Af Mette Skov Møller, 3.v
Denne artikel har til formål at informere om hvad det egentlig er der foregår på Slagelse Gymnasium, da det godt kan være lidt svært at holde styr på. Visionsdag: Dette punkt kommer nok ikke særlig meget bag på dig, hvis du har fulgt det mindste med på skolen siden vi begyndte efter sommerferien. Den 2. oktober samledes alle skolens elever og ansatte for at finde på den bedst mulige vision for Slagelse Gymnasium i fremtiden. Der var besøg af selveste H. C. Andersen, meget høj musik og excentriske videoklip af skove. Samtidigt fik skolen en ny vision, lavet af selveste 3.v, som hed: individet i fokus, fællesskabet i front og verden som legeplads. Se anmeldelsen af visionsdagen senere i bladet! Motionsløb: En anden stor begivenhed i oktober var det store 3.g’s motionsløb. Her mødte størstedelen af 3.g’erne op og løb på livet løs rundt i den skønne natur der omgiver Slagelse Gymnasium. Vinderne af dette løb blev sjovt nok også 3.v, som blev belønnet med billetter til det forestående ADK. Hermed en opfordring til 1.g- og 2.g’erne: kridt løbeskoene og kom i gå form, så kan det være at det bliver jer der vinder når det bliver jeres tur! SG-venner fest: den 24. oktober slog skolen dørene op for tidligere elever og de nuværende 3.g’ere for at holde et brag af en fest, så gamle elever kunne mødes og få catchet up. På trods af et ildebefindende der satte en stopper for festen og det faktum, at man ikke kunne gå udenfor var det en god fest og sjovt at se alle de ”gamle” ansigter i crowdet på dansegulvet! AT: noget der har præget livet (eller mangel på samme) på skolen her på det seneste har været AT. De små 1.g’ere har siddet og skrevet deres allerførste AT projekt, og jeg kan afsløre noget for jer som garvet 3.g’er: i kommer ikke til at synes bedre om det med tiden. De lidt mere erfarne 2.g’ere har skrevet om noget så smukt som mellemkrigstiden, og 3.g’erne har siddet og svedt over deres AT6 som egentlig bare minder dem om at der venter en SRP lige om hjørnet. Studiepraktik: en anden grund til det lidt begrænsede liv på skolen på det sidste er, at 3.g’erne har været i studiepraktik. De har rejst til forskellige steder i hele landet og oplevet studiemiljøet på diverse universiteter og er måske kommet et skridt nærmere hvad de vil lave når de forlader SG’s trygge gange for sidste gang til sommer. Vi har fået nogle af studiepraktikanterne til at skrive om deres oplevelser – læs med senere i bladet hvis du er lidt i tvivl også!
Fast side i Gnisten!
Side 3
Livet udenfor murene Af Sofie Kümpel, 2.k
Det er endnu en gang blevet tid til at kaste et blik på verden uden for SG. Hele landet har været vendt på hovedet den sidste halve måneds tid, på grund af en lille ting kaldet Knæk Cancer. Så hvis I har set en masse mennesker rende rundt med sorte og hvide blomster, eller lagt mærke til vores ”giv et bidrag”-facebook-spam, så er det derfor. Vores bidrag til indsamlingen blev i sidste ende til 1700 kr., kun en lille dråbe i havet – i alt blev der samlet 153.309.504 kr. sammen, så go jer og go verden uden for SG! De penge, der er blevet samlet ind til Knæk Cancer 2014, går til projekter inden for kræftforskning, forebyggelse af kræft og støtte til kræftpatienter og pårørende, og der er sørget for, at der kan følges med i, hvad pengene går til på en separat side. Det er kun en lille del af hvad der er foregået uden for SG det sidste stykke tid, men siden kære SG fylder så meget, må i selv holde jer opdateret på resten! Fast side i Gnisten!
Månedens #
Af Mikkel Dyhr, 3.z
Det betaler sig at følge Gnisten på instagram - herfra udskrives nemlig månedens #. Hver måned et nyt tag, hver vinder får en præmie. Få dit billede med i Gnisten. Sidste måneds tag var “sgefterår” - i denne måned er det i anledning af Movembert “sgskæg”. Hvis du ikke naturligt kan få skæg, så tegn et, og hav det skægt! Tillykke til @hholm95, @stinevalentin, @joeltoldwhat og @emmastriberg. Hent jeres præmie i Gnistlokalet i torsdagens spisefrikvarter.
Side 4
Fokus på Cancer Af Mette Møller, 3.v
#Gnistenknækkercancer Hvis du følger Gnisten på Facebook og/eller Instagram (hvis ikke – hvad venter du på?) kan du nok ikke have undgået at lægge mærke til vores kampagne til støtte for TV2’s Knæk Cancer koncept. Vores tema er i denne måned fremskridt og fremtiden og det faldt sammen med Knæk Cancer-ugen, hvor hele Danmark er gået sammen og har samlet penge ind til kræftens bekæmpelse. Dette synes vi i Gnisten var en oplagt mulighed for selv at samle nogle penge ind – så det gjorde vi! Vi startede en kampagne hvor man kunne donere penge via sms og på nettet, og så besluttede vi os også til at lave toast for det gode formål. Ledelsen var så gavmilde at donere de penge vi skulle bruge til at købe ind til toasts’ne, så enhver krone fra alle jer kunne gå ubeskåret til det gode formål. Vores kampagne endte ud i at have indsamlet intet mindre end 1773 kr! Kæmpe kæmpe tak til alle der støttede op om det gode formål – I er simpelthen for seje og vi er lykkelige over at kunne bære over med vores skamløse selvpromovering i den periode. Samlet set fik TV2 samlet over 153 millioner ind, så forhåbentlig kan nogle forskere endelig få knækket cancer – og det har I alle sammen været med til at bidrage til!
Side 5
Interview med cancerpatient Af Josefine Lind, 1.r
Man må ikke tabe håbet. Uanset hvad, skal man bare kæmpe, uanset hvad lægerne siger, fordi hvis man tror på det og holder håbet oppe så skal det hele nok gå!
Laust er 18 år gammel og går her på Slagelse gymnasium. Da han var 13 år fik han konstateret kræI i benet. Han har været syg siden han var 13-‐16 og står her to år eIer han er blevet erklæret rask, frem og fortæller sin historie. ”Det var et kæmpe chok for min familie. Min søster sagde ikke særlig meget, hun holdt det bare inde i sig selv, og det tror jeg har været rig+g hårdt for hende. Mine forældre var rig+g chokeret, kede af det og bange. Det første jeg tænke da jeg fik det konstateret var ”Jeg er ligeglad! Jeg er ligeglad med hvor dårligt jeg får det, og hvad der skal +l for at jeg bliver rask, jeg skal bare blive rask, det er det vig+gste! ”
Det startede med, jeg blev indlagt på Holdbæk Sygehus, min mor var med. Min lille søster og far var på arbejde og i skole. Så jeg blev indlagt der og fik taget nogle prøver af mit ben og så fik jeg taget noget der hedder en biopsi ud af mit ben, og det skulle jeg vente 12 dage med at få svar på. Jeg var indlagt alt den +d på sygehuset og den 12 dag da jeg skulle have resultatet kom der en sygepleje ned på den sygestue jeg lå på, hentede mig og siger lægen er klar +l at snakke med mig, så følger hun mig over +l et rum, hvor jeg kommer ind i rummet og kan se min mor sidder og græder. Lægen sidder ved siden af og kigger på min mor og så vidste jeg godt hvad der var galt, så saRe jeg mig ned og gav min mor et kram og spurgte hvad der var galt, og så fortalte lægen mig så at jeg havde kræI og at jeg skulle ind på Rigshospitalet samme dag.
Da jeg kom ind på Rigshospitalet samme aIen, blev jeg ført ned +l en stue. Først kommer der nogle sygeplejer og snakker med mig. Jeg spørger den ene sygeplejer om jeg kommer +l at klare den og hun svarer at det er ikke noget hun kan vide, ligesom man heller ikke kan
vide om jeg blev kørt ned på gaden i morgen. Jeg fik et chok da hun sagde det, men var overbevist om at jeg nok skulle klarer den. ”Jeg var ikke bange for at dø, eller jo det var jeg, men jeg var overbevist om jeg nok skulle blive rask. ” Fjorten dage eIer havde de lagt en behandlingsplan +l mig, jeg skulle have kemoterapi i seks måneder, og opereres i mit ben, bageIer skulle jeg have yderligere fire måneders kemobehandling. Kemoterapien kom som et kæmpe chok for mig! Det var meget hårdere end jeg havde fors+llet mig. Jeg kan ikke rig+g forklare det, men prøv at gang influenza og tømmermænd med +. Jeg kunne ikke rejse mig op. Jeg var bange for at besvime og ja, jeg var bange for min krop ville stå af så dårligt havde jeg det. Jeg kastede op stort set hele +den, kvalme, træthed, jeg kunne ingen+ng selv. Jeg kunne ikke engang gå i bad selv! Jeg blev nød +l at side på en stol ude i badet for ikke at falde om. I mens jeg var +l kemoterapi spiste jeg ingen+ng. Der gik ca. tre uger imellem behandlingerne og så var jeg +l kemo i 4 og hjemme resten af dagene i de tre uger. Første uge er den nemmeste, fordi din krop bliver mere og mere træt og mere og mere svag. Jeg blev erklæret kræIfri, og var kræIfri et halvt år fik et +lbagefald en uge før min konfirma+on. Jeg havde sagt at jeg ikke ville ind på hospitalet for at få mine resultater, men at de bare kunne ringe når de havde fået dem. Hun fortalte mig hun havde dårlige nyheder og jeg vidste jo godt da hun sagde det at den var gal igen. Vi ventede med at gå i gang med behandlingerne +l eIer min konfirma+on. Jeg var bange, men slet ikke på samme måde som første gang, jeg havde klaret det en gang og lægen fortalte mig det bare var en lille knude. Så jeg tog det pænere og det gjorde min familie også. Til at starte med var kemoterapien lige så slem som første gang, jeg fik den hver anden dag i en lang periode og det blev værre og værre hele +den. Der kunne jeg heller ingen+ng. Jeg havde ondt i maven hele +den. Jeg var sengeliggende og fik så meget smertes+llende at de var bange for om jeg overhovedet ville vågne igen og så blev det værre og værre.
Side 6
Interview med cancerpatient Af Josefine Lind, 1.r
De troede også de havde fundet noget på mine lunger og mine lymfeknuder var også hævede. Jeg kan huske da min læge kom ind +l mig og fortalte mig at det ikke så særlig godt ud mere og jeg spurgte hende hvor stor chance der var for at jeg ville overleve og hun sagde at det kunne hun ikke svarer på men hun ville skyde på ca. 50/50. Der blev jeg for alvor bange. Jeg blev fuldstændig skræmt. ”Jeg står inde bag en glasrude og kigger ned på alle de andre der har det sjovt, men jeg kan ikke komme ud ” var der en der citerede +l mig da jeg var indlagt og han havde jo ret. Der var fire andre på min alder som lå på samme afdeling som mig. Ham den ene fulgtes jeg med igennem behandlingen, da vi havde samme type kræI. Vi lå nogle gange på samme stue ved siden af hinanden og sammen +l kemoterapi og sådan. Han er desværre ikke erklæret rask, men kæmper stadig!
hvad nu hvis det kommer igen og skal jeg igennem alt det jeg har været igennem er +ng jeg tænker over. Men lægerne siger jeg er udenfor risikozone og at mine scanninger ser helt perfekte ud.
EIer en lang kamp kan jeg huske, jeg lå inde på stuen på hospitalet. Den læge der var koblet +l mig ind +l mig og fortalte at de prøver der var blevet taget så helt perfekte ud, der var ingen+ng at se i kroppen på mig og hun havde ikke selv regnet med at jeg ville klare det her, men at hun var glad for at jeg var kommet igennem det, og nu skulle jeg bare tage hjem og fejre det med min familie. Vi havde det rig+g godt alle sammen.
Mit gode råd som i alle kan tage med på vejen, hvis i skulle være lige så uheldige som jeg var.
Det var svært at komme +lbage +l skolen igen, jeg har i tre år været vant +l at ligge på en lukket afdeling, på en stue sammen med min mor. Det er svært lige pludselig at skulle +l at være social igen og sidde sammen med 25 på ens egen alder og opleve en normal hverdag igen. Det var dejligt men også rig+g hårdt. Man skulle vende sig +l deres humor og de +ng de lavede. Jeg kom +lbage +l skolen igen i slutningen af niende og mine klasse kammerater blev rig+g glade og min lærer fortalte mig der var et helt andet liv i klassen eIer jeg kom +lbage, og jeg valgte derfor ikke at tage min 9. klasses eksamen da jeg ikke havde haI undervisning i tre år og derfor gik jeg 9. klasse om og fik nogle nye venner der og tog 10. bageIer.
Man må ikke tabe håbet uanset hvad, skal man bare kæmpe, uanset hvad lægerne siger, fordi hvis man tror på det og holder håbet oppe så skal det hele nok gå!
Ja det fylder rig+g meget, og det vil det nok al+d gøre, men det er værst om aIenen og der kan det godt være rig+g slemt. Ting som
Side 7
gyldne
Luka Jørgensen 3.d: ”Kim Jong-Il, er det ikke en kvindelig popstjerne?"
han levede lige til han døde"
Olivia Rasmussen 3.d: "Jeg tror nu mere at det er en form for sportsudøver."
Hørt på pigetoilettet: ”Ej tøser! Har I prøvet at have en bums et eller andet mærkeligt sted? Jeg havde engang en kæmpe én lige på FISSEN! Det var sygt mærkeligt…!”
Hørt i ny grotte: ”At tænke det er jeg ikke god til.””
Per Vollmond: “Hvorfor har du en trøje hvor der star SVANS? Nååårh der står VANS!”
Julie Larsen 2.a: “USA ligger også i New York!”
Hørt på gym: ”På pigetoilettet er det populært at tænde for vandet, inden man skider… Som om det hjælper!”
citater
Lærke 2.k: "Gallilei,
Pige i 3.g-området: ”Jeg skider aldrig, jeg prutter bare tykt. Virkelig tykt.”
Hørt i 2.a: ”Er Mississippi ikke et eller andet sted i Amerika?”
Fast side i Gnisten!
Samtale mellem 3 piger fra 2.c: ”Ligger Athen ikke i Rom?” Side 8
Side 9
SLADDERSPALTEN
Gossip Girls her! Jeres eneste kilde til den saftigste sladder her på Slagelse Gymnasium.
Indavl i 2.K… Katrine Kaasgaard og
Martin Riber fra 3.c måtte på skolens
Patrick Hansen skulle efter sigende
ekskursion til Belgien forlade festen og
være et nyt kærestepar.
gå tideligt hjem, fordi han var blevet så fuld. Da han senere vågnede op, lå
Celina (1 af de 3 der er i 2.o), og
der 3 belgiske piger i hans seng hos
Boraso fra 2.d skulle have udnyttet
ham, og han har modtaget dette snap
at der var pæd. dag, hvor de blev
(se billede) fra aftenen. Martin selv har
set råsnave bag Tutten.
ingen erindring om, hvad der var sket forinden, men det ligner en god
Sofie Kümpel 2.k kyssede op til flere gange med Thomas Flynn Fairchild Olsen fra 1.d til ADK. Hun fik også danset lidt tæt med Marc Kühnau Stjerne Hansen 2.y. Uhh, der hvis en pige i 2.k som score! ;-)
aften… uanset hvad siger Gnisten ’godt gået’!
Nina Marie Starklint 2.z og Emil R Petersen 3.n kyssede heftigt til ADK! Vi har endda hørt at de skulle være kærester?? Som man vil sige på 'Mean Girl'-maner: they've been inseparable ever since.
Fast side i Gnisten!
Du kan finde vores sladder-postkasse på opslagstavlen ved studiegrotten. -
Husk at stikke dine venner, før de stikker dig!
xoxo, Gossip Girls Side 10
EFTERLYSNING
Søger sød mørkhåret fyr, som forsvandt umiddelbart efter hed snave-session til rave-ADK. Alle brugbare informationer om denne mystiske lækkerbisken modtages med flere kys! Kærligst, pige fra 3.b. Som en ny ting, har vi fået en Snapchat profil, hvortil I kan sende billeder og videoer af hede øjeblikke og pinlige episoder med personer fra gym. Så hvis I ser noget der kunne være sjovt at bringe i Gnisten, så tilsend det til ” sg-gnisten ” og vi bringer det i næste blad.
Side 11
Bedrifterne Af Josefine Lind, 1.r
Mangler du udfordring og spænding i din hverdag? Vi udfordrer dig hermed til at gennemføre Gnistens sagnomspundne bedrifter, som gymnasieelever på Slagelse Gymnasium gennem årtier har. Kæmpet for at gennemføre. Det bliver hårdt, det bliver offensivt, men i sidste ende har du muligheden for at slutte dig til den
2.G: Bronze – scor et medlem af et af festudvalgene (ADK eller Cafe) Sølv – Scor en fra Gnisten Guld – Scor et medlem af hvert af udvalgene (Elevrådet, Sportsudvalget, ADK, Café og Gnisten)
gloværdige række af sejrsherrer. May the odds be ever in your favor! Regler: En bedrift tæller kun, hvis den er gennemført på det pågældende skoleår og skal være bde begyndt og afsluttet indenfor dette år. Hvis du har scoret et ADK-medlem i 1.G tæller dette derfor ikke med i guldbedriften i 2.G. Scoret defineres ved minimum et kys. Et rigtigt kys. Det er muligt at vinde både guld sølv og bronze indenfor det samme år.
3.G og 2.HF: Bronze – Scor en fra din klasse Sølv – Hav scoret en fra hver årgang (1.G, 2.G, 3.G, 1.HF og 2.HF) Guld – Lav en hattrick og scor en !.G’er, 2.G’er og 3.G’er fra samme spor (1.a, 2.a og 3.a eks.)
NB! Gnisten fraskriver sig hermed alt ansvar for usømmelige udskejelser. Bedrifterne skal ikke presse nogen til noget, og man deltager dermed på eget ansvar.
1.G og 1.HF: Bronze – Scor en 3.G’er Sølv – Scor en 3.G’er fra samme spor som dig (går du i 1.a er det en 3.a’er du skal gå efter) Guld – Scor din tutor
Side 12
De kendtes liv
Af Nadja Larsen, 3.v
I denne måned er temaet fremskridt i Gnisten. Derfor synes jeg det ville være passende at hive fat i denne dame. Kan du heller ikke genkende, hvem hun er? Jo, så kan jeg fortælle dig at det er Renee Zellweger. Siger det dig heller ikke noget, så tænk hende som spiller Bridget Jones. Den tidligere nydelig dame har efter en længere periode ude fra pappariziernes søgelys ændret sit udseende fuldstændigt. Angiveligt skulle det bare være en sundere livsstil og alderen, som skulle være årsagen til forandringen, men den hopper vi ikke på!
Så er der totalt baby-boom i Hollywood! Som jeg skrev i sidste måned, så havde Ryan Gosling og Eva Mendes fået en lille pige. Nu har de valgt at deres lille baby-pige skal hedde Esmeralda. MEGA SØDT! Ashton Kutcher og Mila Kunis er også blevet forældre den 9/10, tillykke til det søde par. Power-parret bestående af den gude-smukke Blake Lively og Ryan Reynolds skal også være forældre, man kan kun gisne om hvor gude-smukt det barn bliver! Blake Lively: den smukkeste gravide kvinde til dato!
Har du været så heldig at få et lille kig på den lækre Zac Efron, da han var i Danmark her i efterårsferien? Så har jeg bare at sige: din heldige kartoffel! Som du sikkert har regnet ud nu, så lagde den lækre Zac Efron en tur forbi lille Danmark, hvor han besøgte michelin-restuarenten Noma. Desværre kiggede han ikke forbi SG! Du kan også have været heldig og være stødt ind i Harry Potter-stjernen Daniel Radclift, som også lagde en tur forbi Danmark i efterårsferien. Fast side i Gnisten! Side 13
Gym-tendenser
Af Stine Vallentin, 3.v
På Slagelse Gymnasium er det er en lettere tendens til at de famøse lectio-billeder ikke ligefrem ligner den sociale ”mediebror” Facebook’s profilbilleder. Vi fandt nogle ganske markante forskelle.
Frederik Humlebæk, 3.a Fast side i Gnisten!
Mathias Toftegaard, 3.v
Helt klart ændret af gym, men han har (stadig) et hjerte af guld.
Mathilde Hansen, 3.b
Side 14
 
Gym-tendenser
Af Stine Valentin, 3.v
Frederik Christensen, 3.y
PS. En skam man ikke blev opdaget noget før!
Sofie Tram, 3.v
Mathias Nygaard (Boris), 3.d
Side 15
Hipster-listen
Af Johanne Kirkeby 3.d
In: • Vejen. Denne midtjyske by er stedet denne måned. Fashion, night life, musik og Vejen Art Museum. Vejen har det hele! Og Clement Kjersgaard gik på højskole omkring Vejen i sine unge dage, så du ved det er the shit. • Det er begyndt at være småkoldt –
Det modsatte af in/yt: •
det kan selv en hipsterlegende som mig mærke, men jeg vælger at
En velfungerende hjerne er mainstream.
adskille mig på måden jeg holder mig
Og før du så meget som tænker det: Nej.
varm. Andre mennesker tænder for
En jernstang gennem frontallapperne er så
•
been there, done that. Vær unik og ødelæg
radiatoren eller lavet et bål. Kedeligt!
en anden del af din hjerne for at undgå
Hæld skold hed kombucha ud over
mainstreamhedens kvælende lænker. Jeg
din nøgne krop. Hvis du er meget
foreslår amygdala. Hvem har brug for
heldig, vil kombuchaen ødelægge
følelser, når man har swag?
dine nerver, og du vil aldrig nogensinde føle hverken kulde eller
At købe ting. Alle gør det, og det betyder,
smerte igen. Ikke flere kedelige,
du ikke skal gøre det. Benægt samfundets
mainstream problemer i dit liv. Så lidt!
kapitalistiske mainstreamhed og bo på gaden. Hvis du officielt melder dig ud af samfundet slipper du også for kedelige
•
TV2 er in. Musicals kun med TV2-sange er super in. Hint, hint.
ydelser som kontanthjælp og lægebesøg. Ad. •
Enhver hipster elsker genbrug – men du er så hipster, du er anti-hipster. Så ødelæg kloden! Drop genbrug og affaldssortering, og smid noget olie i havet i stedet. Side 16
Noget ved musikken
Af Joachim Vadmand, 3.f
Fremgang I anledning af Gnistens emne “Fremgang” fandt jeg det ideelt at skrive lidt om noget fremgang i musikkens verden. Derfor har jeg valgt et perfekt eksempel at tage op: Radiohead
Et band der har set megen forandring og nye ambitioner i forhold til, hvad de startede ud med. I 1993 debuterer de med en plade ved navn Pablo Honey, der indeholder hvad der ville gå hen og Pablo Honey (1993) blive deres kommercielle hit [5/10] ”Creep”, samt en masse andre grungede, Nirvanalydende alternative rocksange. Mange Radiohead fans forkaster dette album som værende deres dårligste, hvilket jeg er enig i, fordi bandet netop foretager nye stilistiske valg og bevæger sig i en langt mere spændende retning senere hen.
På deres næste album, The Bends, er det synligt at Radiohead udvider deres sangskriverevner og til dels deres pop-sensibilitet, men bevarer deres udtryk fra det forrige album. Her er der langt flere sange der The Bends (1995) sætter sig fast og ikke føles [6/10] monotone i deres komposition. Personligt siger denne plade mig heller ikke så frygtelig
meget, men den besidder nogle catchy sange fra denne periode af Radioheads karriere.
I 1997 udgav de, hvad der af kritikere verden over anses for at være deres absolut bedste album, OK Computer. Et album der er fuld af kreative OK Computer (1997) sange, der stadig [7/10] bevarer deres alternative rockudtryk, men er langt mere defineret, men samtidig også eksperimenterende. Sange som ”Karma Police” og ”No Surprises” oplevede god kommerciel modtagelse, men pladen havde også sange med mere eksperimenterende kompositioner. Der er nogle stærke og velkomponerede sange blandt nogle okay sange, der alt i alt udgør et fint album, men et vigtigt punkt i Radioheads diskografi.
På trods af vigtigheden af OK Computer betød år 2000 et radikalt skift for Radiohead. De udgiver Kid A, som er fuld af elektronisk og Kid A (2000) kunstnerisk rock med [8/10] jazz-lignende sektioner og atmosfæriske, følsomme sange. Deres eksperiment med det elektroniske blev ikke modtaget godt fra traditionelle Radiohead fans, men blev næsten forgudet af datidens kritikere og alsidige musikpassionerede med interesse
Side 17
Noget ved musikken
Af Joachim Vadmand, 3.f
i innovativ musik. Ingen vidste længere hvad Radiohead kunne finde på.
lyd, hvilket jeg tror har givet skabelse og inspiration til In Rainbows, hvor fokus har ligget på at få alle inspirationer og rødder med.
I 2001 følger de op med flere elektroniske eksperimenter på albummet Amnesiac og i 2003 Hail to the Thief, og her er det klart for verden: Radiohead er ikke længere mennesker, men deprimerede robotter. De er her i færd med at inkorporere de elektroniske beats i deres bandmusik. Disse musikalske eksperimenter hænger sammen med forsangeren Thom Yorke og guitaristen Jonny Greenwoods stigende interesse i både klassisk, jazz- og elektronisk musik.
I 2011 udgiver Radiohead deres indtil videre seneste album, The King of Limbs. Her fortsætter den sejr som de opnåede på In Rainbows, her med mere fokus på The King of Limbs elektroniske beats og (2011) [7/10] en masse percussion. Numrene er en smule mere inkonsistente her, men formår stadig at være interessante.
Amnesiac (2001) [7/10]
Hail to the Thief (2003) [6/10]
I 2007 udgiver Radiohead hvad jeg personligt anser for deres bedste værk: albummet In Rainbows. Her har Radiohead fundet deres ultimative balance mellem det elektroniske og eksperimenterende, In Rainbows (2007) men fastholder samtidig [9/10] en god bund for deres bandmusik. Numrene er velkomponeret og der er en ufattelig god sans for detalje og lydmæssigt design. Året før havde Thom Yorke udgivet sit første soloalbum The Eraser hvilket prøvede grænser med en udelukkende elektronisk
Det, der rent faktisk inspirerede dette indlæg, var den nyeste udgivelse fra den nyeste udgivelse fra Thom Yorkes solokarriere, Tomorrow’s Modern Tomorrow's Modern Boxes, hvilket han Boxes (2014) udgav her i sidste [6/10] måned (26/9). Ikke at der er så forfærdeligt meget at sige om det musikalsk, andet end at det gav mig tanken og idéen omkring fremskridt og innovation i musikkens verden. Er det godt at musikere prøver nye ting af og eksperimenterer? Er det godt at de bryder den lyd som de trygt sidder i, for at skubbe sig selv? Umiddelbart ville jeg kalde det for en smagssag, men også argumentere for, at innovation er essentielt for at musikken kan få lov til at blomstre, forblive interessant og påvirke os som den nu engang gør.
Side 18
Oh yeah baby, Mikkels klumme
Af Mikkel Dyhr, 3.z
Åh for pokker da, så kom der endnu en deadline til skolebladet. Det betød endnu engang, at min mening skulle deles offentligt. Denne gang har jeg valgt at kigge på diverse ”blogs” på Facebook. Selvom alle profiler i princippet er blogs. Disse er bare offentlige, og Fast side i
de får mig alle til at krumme tæer. Hvad er det, der gør dem så specielle?
Gnisten!
Mikkels blog Fuldkommen meningsløs. Alt på den side er meningsløst. Hvorfor, Mikkel, som går i 7. klasse? Hvad får du ud af at opdatere alle i kongeriget om din gøren og laden? Hvad får vi ud af det? Personligt føler jeg ingen relation til blogs som ”Mikkels blog”. Jeg har en krybende fornemmelse af, at de fleste af følgerene på siden følger bloggen ironisk, for at lave sjov med ham, hvilket også er totalt meningsløst. Kritik af dreng, som først i år er blevet gammel nok til at møde Facebooks alderskriterium? Ikke sejt, Danmark. Det er ganske muligt, at der er visse personer, som faktisk interesserer sig for Mikkel, men ikke kender ham. Disse individer har jeg et råd til: Lav noget, som er bare en anelse mere gavnligt for samfundet. Som eksempel at hoppe i vandpytter eller slikke på iskolde genstande lavet af metal. Ikke et ondt ord om Mikkel selv – men for Guds skyld da, så sjovt er det da heller ikke at høre om ”dagens ven”.
ronnisblog Ironisk sjov. Jeg er meget, meget glad for, at denne person ikke eksisterer i virkeligheden. Samtidig er jeg meget, meget foruroliget over, at lignende personer rent faktisk eksisterer, og at Mathias Jacobsen (Ronni) selv har udtalt, at der er en stor del af hans fanbase, som ser op til den fiktive karakter. Jeg syntes da også selv, at konceptet var sjovt. Til at starte med, altså. Efter omkring 2 videoer blev det simpelthen for trivielt og gentagende gange tog jeg mig selv i at gabe. Jeg kunne mærke min intelligenskvotient dale. Det er sandsynligt, at bloggen ville fungere godt i en skræmmekampagne imod den form for livsstil, som ”Ronni” promoverer. For den er da simpelthen for bøvet.
“Ronni” ser heldigvis ikke sådan ud i virkeligheden. Det gør Mikkel (th.), som har Mikkels blog. Side 19
Oh yeah baby, Mikkels klumme
Af Mikkel Dyhr, 3.z
Ronni Garner Jeg tror snart jeg knækker. Som en pind. Ronnie Garners blog er irriterende, og det så ad Pommern til. Ronnie er selv et ganske rart menneske når man kigger på ham isoleret set – spiller musik for børn med cancer osv. Det er simpelthen måden hans livsstil formidles på, som går op i hat og briller. At lave musikvideoer, når man ikke kan synge, sammen med en kendis, som heller ikke kan synge, er muligvis god business, men det er dårligt for andre sangere, som lige pludselig får konkurrence fra en, som slet intet har at gøre på det marked. Desuden kan jeg slet ikke klare det, at han hele tiden griner af det han selv siger. Det giver mig lidt kuldegysninger, at man kan starte en video med ”Hej med jer, hvilken herlig søndag det er i dag hehehe”. Hvori ligger det sjove? Hvor er underholdningsværdien? Hvorfor har denne mand 160 tusinde følgere? Så
Ronnie Garner
Wenmin’s blog Wenmin’s blog er ligesom den ven du har, som hele tiden kommer med opdateringer om hans træning og hans fitness og hans drenge-lir. Bortset fra at han ikke er særligt pumpet og at han ikke kender forskel på et anlæg og en højtaler. At dømme ud fra kommentarerne, så følger de fleste Wenmin’s blog udelukkende for at gøre grin med ham. Det synes jeg ikke er i orden. Det kan godt være, at drengen benytter transportmidler, som der bliver set ned på af de fleste (knallert) og at han måske ikke er så hakket, som han selv giver udtryk for – men det er ikke en undskyldning for at sige grimme ting, hvilket der er mange der gør. Wenmin’s blog keder mig, lidt ligesom den ven, som jeg henviste til tidligere. For mange videoer, for lidt intelligent sagt.
Wenmin Side 20
Et tankespind af en dansktime Af Maria Boesen, adjunkt i dansk
Det er de sidste minutter af frikvarteret. I undervisningslokalet sidder 30 unge mennesker. De fleste sidder bag åbne computerskærme og tjekker Facebook, Instagram eller Twitter. Nogle sidder og smiler for sig selv. Andre sender sms’er eller snapchatter på mobilen. Klokken ringer, og jeg træder ind af døren.
Den efterfølgende samtale i plenum foregår i en tætpakket sfære, hvor perspektiveringerne til teksten svæver i luften som lette sommerskyer ind over os alle. Vi befinder os i litteraturens verden. En verden der åbnes for os og vokser, så nuet er det eneste, der betyder noget. Vi har teksten og hinanden, og det er mere end nok.
Alt lukkes ned, og forbindelsen brydes til den store verden udenfor lokalet. Alle kigger med forventningsfulde blikke op mod dagsordenen på smartboardet. Interesserede nik og smil møder mig.
Aldrig har nærværet været så stort som i netop denne dansktime på SG. Synenerginiveauet og fællesskabsfølelsen har nået en hidtil ukendt højde, og lokalet emmer af indlevelse.
Undervisningsparatheden er slående. Vi går i gang med en knivskarp analyse af dagens læste tekst. Eleverne sidder i grupper og diskuterer, skriver og snakker komposition og litterære virkemidler. Fagter og energi vibrerer i lokalet. Meninger udveksles og dannes. Et par løftede øjenbryn. Et klap på skulderen. Gruppedynamikken er i top. Det er en flowoplevelse, hvor sammensmeltningen i grupperne vidner om en absolut tilstedeværelse. Det er kun analysen og samarbejdet, der eksisterer i dette rum. Alt andet er tilsidesat og glemt.
Som en brat opvågnen afbrydes vi af klokken, der ringer til frikvarter. Boblen er bristet. Samtalen dør ud. Folk mister øjenkontakt. Alle genoptager på ny kontakten med omverdenen og de sociale medier. Normaliteten har indfundet sig igen. Alle ser dog i det skjulte frem til næste dansktime, hvor de endnu engang kan få 70 minutters pause fra tilværelsen online. 70 minutter hvor tilstedeværelsen og det at være i nuet både er en selvfølge, en sjældenhed og en velkommen gave i hverdagen.
Side 21
Anmeldelse af Visionsdag
Af Tobias Sonne, 2.d
Som en af de få heldige fik jeg en af de eftertragtede orange trøjer, og fik dermed en ganske godt indblik i en lang og anderledes versionsdag. Dagen startede ud med et lidt for langt foredrag inde i hallen, hvor folk ganske enkelt faldt i søvn ovenpå hinanden. Efter foredraget tog alle ud i deres respektive klasser, hvor at der var valgt to elever der fik æren af, at få en orange T-shirt og chancen for at lege lærer i et par timer. Det virkede som om de fleste elever gjorde noget ud af dagen, hvilket gjorde ledelsen glade. Men visionsdagen var for det meste ventetid og at sidde stille inde i hallen, imens der enten var foredrag eller bestyrelsesmedlemmer på scenen, men det vigtigste var at SG fik en ny vision, og det gjorde vi, så dagen var vellykket. Men var det en dag man ville have flere af? Nej, mit indtryk fra de andre elever er, at én gang er rigeligt.
Alden Biesen Biesen Alden Af Af Sofie Mette, Tram Nadja Pedersen, og Sissel, 3.v 3.v Efter en uge i Alden Biesen i Belgien er man blevet klogere på en masse ting, som man en uge tidligere slet intet vidste om. Man ved bl.a. at teksten til Las Ketchups Ketchup Song er standardviden for Spaniere, at paneret ost med parmesan topping bliver betragtet som en snack af belgiere, og at italienere har et medfødt talent for at sammensætte et jakkesæt. Man ved nu, hvordan det er at bo slot og hvordan man forhandler international politik i miniformat. Projektet ”European Classes”, som Slagelse Gymnasium gennem flere år har deltaget i, foregår på det restaurerede middelalderslot i Alden Biesen og er et EU-politisk projekt, hvor unge fra fire forskellige EU-lande samles og diskuterer politik. Den danske delegation bestod af 12 elever fra Slagelse Gymnasium, som var af sted med to af gymnasiets lærere. Ud over Danmark var også Spanien, Italien og Belgien repræsenteret med hver sin delegation af elever, og i løbet af ugen blev grupperne blandet på kryds og tværs af nationaliteterne i små diskussionsgrupper.
Side 22
Alden Biesen Af Sofie Tram Pedersen, 3.v
Delegationerne fra hvert af de fire lande
Efter en uges tæt samvær med unge fra
havde hjemmefra forberedt resolutioner til
andre lande, travle dage, lange nætter,
forbedring af EU-politikken, og efter at have
seriøse diskussioner og gode øl har man lært
fremlagt sin sag for alle projektets deltagere,
meget, som man ikke kunne have googlet sig
måtte man diskutere og forsvare den i
til. Frem for alt, at få ting bringer folk tættere
diskussionsgrupperne. Det hele ledte om mod
sammen end en uge på et slot med bar i
projektets sidste dag, hvor delegationerne
kælderen, og at EU-politik i de rigtige rammer,
skulle optræde som et ministerråd og stemme
slet ikke er så ringe endda.
om hver af resolutionerne. Man har oplevet de smukke byer Mastricht, Archen og Bruxelles, hvortil der i løbet af ugen var ekskursioner. I Bruxelles så man Europaparlamentet indefra og lærte hvordan EU-politik varetages i virkeligheden, inden man sidst på ugen selv skulle forsøge sig med det. Man ved hvordan man lobbyer, og man har lært, at når det kommer til politik er alt til salg.
Den danske delegation klædt på til ministerrådsmøde foran slottet i Alden Biesen
Hemmelige sedler under bordet og overbevisende argumenter var dog ikke tilstrækkeligt til at få de danske resolutioner gennemført, da de påkrævede et fuldstemmigt flertal. Man ved, at danske høvdingeboldregler er anderledes end resten af Europas, og at man som dansker får røvfuld når der spilles efter
Alle fire delegationer samlet
disse nådesløse regler. Man ved hvordan man bander og siger røvhul på mindst fire sprog.
Mange
Man har stiftet bekendtskab med belgiske øl,
glas øl
og lært, at de slår hårdere end de danske. Til
senere…
afskedsfesten fredag aften lærte man også, at de danske unge, ganske rigtigt, drikker mest, men er tæt fulgt af belgierne.
Side 23
Invitation Café-udvalget har på J-dag (d. 7. november) valgt at rykke Val-Thorens, til gym! Vi inviterer derfor alle gymfolk til en fremragende aften, i afterski og juleøllens tegn. Billetter kan købes i 12frikarteret på onsdag, torsdag og fredag. Vi glæder os til at se jer!
side 24
Gnistens vennebog Af Sofie Tram Pedersen, 3.v
Der er en knap...
Øhm, det
Du ved ikke, hvad
tror jeg
den gør... Trykker
ikke?
Har du nogensinde været så fuld, at du ikke kan huske, hvordan du kom hjem?
Gnisten spørger. I svarer. I denne udgave:
Natsia 2.z
på den for jeg kan ikke styre min
du på den?
Foretrækker du dyrt luksustoiletpapir eller billigt standart?
Jeg vil trykke
nysgerrighed.
Hvis jeg skulle vælge mellem de to ting så vil jeg foretrække dyrt luksustoiletpapir.
100 % luksustoiletpapir.
Ja da, hvem har ikke prøvet det?
Jeg har aldrig været så fuld at jeg ikke kan huske hvordan jeg kom hjem fra byen, men jeg har engang været så fuld at jeg ikke vidste hvordan jeg var kommet over til mit Roskilde telt, det var efter at have bundet en hel flaske små grøn... det var måske ikke en af de smarteste ting jeg kunne have gjort.
Frederik 1.o Side 25
Historien om Bogen Af Mikkel Dyhr, 3.z
Jeg var lige kommet ud af badet og dampede stadigvæk, da telefonen ringede. Jeg var sent på den, så jeg ignorerede dens summen og hoppede i et par Calvin Kleins, Levis’ jeans som var lettere slidte på knæene, en grøn Zara-skjorte og ud over den en sort blazer fra samme mærke, bolsjestribede sokker fra Björn Borg og mine yndlingslædersko, som var håndlavede af en italiensk skomager i på Gammelkongegade. Disse sko bar mig fra mit soveværelse gennem dagligstuen, køkkenet som var blevet renoveret samme forår, entréen, ud af hoveddøren og ind i min Audi A6, som jeg havde leaset på en 3 årig aftale med en kontant udbetaling på 45 store. Jeg elskede den bil. Min venstre fod slappede af, mens den højre betjente både bremse- og acceleratorpedal. Lejligheden på Amager blev mindre, imens jeg tilsluttede iPhonen til bilens anlæg. Phil Collins strømmede ud af højtalerene. Jeg tog mine Armanisolbriller, som jeg havde haft liggende i handskerummet, på. Solen stod lavt på himmelen, da gruset på din indkørsel blev godt og grundigt fræset op af hjulsættet på den matsorte Audi. Jeg foldede stille og roligt solbrillerne sammen, og lagde dem i brystlommen, nej, i etuiet og derefter ind i handskerummet, imens jeg rystede på hovedet over den katastrofe, som på et hængende hår lige var blevet afværget. Idet jeg åbnede døren, og forventningsglæden skyllede over mig,
så kom jeg i tanke om første gang jeg havde set hende. Det havde været marts, den 27’ende, sidste år, næsten halvandet år siden. Hendes lange sorte hår ligget løst over hendes skuldre. Det var i Kastrup lufthavn. Jeg havde siddet på Starbucks i terminal 3 og været godt i gang med en latté macchiato, idét hun trådte ud af ankomsttunellen. Hendes solbrændte hud havde fortalt mig at hun havde været sydpå, Egypten, havde det senere vist sig. Hun havde haft en rød kjole på, dybt rød, som et glas fyldt med blod. Jeg havde fulgt efter hende hjem. Hun havde ingen idé om det på det tidspunkt, og jeg har stadigvæk ikke i sinde at fortælle hende det. På det tidspunkt havde jeg ikke kørt Audi endnu – jeg slog mig til tåls med en Peugeot – modellen kan jeg ikke huske. Der var gået et par dage før jeg følte det sikkert at komme tæt på hende igen. Det var på Fisketorvet, det vil sige, jeg havde ventet på at hun skulle forlade huset for derefter at køre efter hende hen til hendes destination. Hun havde nu en sort T-shirt, hvide bukser og et par All-Stars på; afslappet og dog tiltrækkende. Jeg havde selv haft jakkesæt på, nålestribet, og brugte omkring 3 timer på at følge efter hende. Studere hende. Sidde bag hende i biografen. Se, hvilken sandwich hun bestilte til frokost, for derefter at bestille den samme. Gå op og ned ad de samme rulletrapper.
Side 26
Historien om Bogen Af Mikkel Dyhr, 3.z
Euforien kunne næsten ikke beskrives. De næste måneder brugte jeg på gradvist at komme tættere på hende. Gik fra at observere hende én gang om ugen til to, til fem, til hver dag. Hun bemærkede mig aldrig: altid et nyt sæt tøj, anderledes hårstil, skæg, solbriller og kasketter var med til at skjule min identitet. Efterhånden kendte jeg alt til hende, måske mere end hun kendte til sig selv. Derfra var det piece of cake. Et tilfældigt sammenstød, en tilfældig samtale og en aftale var så nemt som ingenting arrangeret. Jeg tog hende med i Palads og så en eller anden ligegyldig film, som jeg vidste at hun ville være ellevild med. Bagefter ud og nyde et aftensmåltid. Nyt stævnemøde aftalt. Derfra kunne hun ikke se sig tilbage.
”Tak!” Hun strålede. Jeg foreslog, at vi tog i Botanisk Have. Selvfølgelig ville hun det. Læderskoene bar mig hoveddøren. Så havde vi en rigtigt dejlig dag i Botanisk Have.
Hun åbnede hoveddøren, som var af egetræ, med et kæmpe smil som gik hele vejen op til hendes øjne. ”Velkommen.” Jeg trådte indenfor og bemærkede straks rummets odør, som var markant anderledes fra sidste gang jeg var på besøg. Sidste gang nelliker. Denne gang kanel. ”Har du bagt?” Min indskydelse var rigtig. Heldigvis havde hun badet og skiftet tøj siden da. Hun bød mig en kanelsnegl, som jeg med stort besvær fik spist halvdelen af uden at begynde at få sammentrækninger i spiserøret. Resten gemte jeg i blazerens brystlomme da hun kiggede væk. ”Lækkert.”
Side 27
Lokaleanmeldelser
Af Tobias Sonne, 2.d
Lokalerne i fingrene har før i tiden været nogle ganske udmærkede lokaler, men jeg ved ikke hvad der skete i sommerferien. Hvem i alverden syntes, at det er en god idé at proppe de der nye borde ind i finger 1-lokalerne. De bliver kastet rundt som en uvant festgænger til ADK. 3/6 stole ved bordet
Lokalerne i 100 er fantastiske. Høje borde, høje stole, ikke for varmt og ikke for koldt. Lokalerne i 100 er kvali-lokaler. 6/6 elever i lokalet
O-lokalerne er dejligt lyse og dejligt store lokaler. Men der er én ting, der undrer mig hver gang, jeg er i de store lokaler: Hvorfor placerer man stikkontakter i loftet, og hvorfor placerer man så få i væggen? Hvem har fundet på det, seriøst? Henvend dig gerne, jeg har søvnløse nætter. 3/6 paptallerkener i skraldespanden
ID-lokalerne er jo virkelig nogle dejlige lokaler, det tror jeg de fleste synes. MEN hvem er det, der har fået den mindre hjerneblødning, at købe stole med de der fnatpletter til borde påklistret på? De er i vejen og man kan komme til skade, så for din egen sikkerheds skyld, så bliv væk fra Id13. 2/6 stykker tyggegummi under bordet
Er du enig eller uenig med anmeldelserne? Skriv hvad du mener på vores Facebook-side. Vi interesserer os for dig! Side 28
Studiepraktik
Af diverse fra 3.g
Der var i uge 43 frivillig studiepraktik for alle 3.g’ere og 2.hf’ere – vi kommer her med anmeldelser af fire forskellige universiteter rundt om i landet. Hvis du har nogle spørgsmål til nogle af universiteterne eller uddannelserne så tøv ikke med at kontakte os enten på Facebook eller lectio – der står navn og klasse ved alle skribenter. Copenhagen Business School: Mette Skov Møller 3.v virksomhedsudvikling Jeg var i studiepraktik på CBS i København på linjen ”virksomhedsudvikling”, der indeholdt uddannelserne HA filosofi, HA psykologi, HA IT, HA projektledelse og BSc i business administration og sociology. CBS er et kæmpe universitet med 20.000 studerende fra mange steder i verden, da de også har hele uddannelser på engelsk. Derfor er campus også delt ud på flere forskellige adresser, så derfor var noget meget centralt at man skulle bevæge sig rundt hele tiden. Dog var der en fabelagtig kantine på hvert sted, hvilket bestemt var en bonus. Og billig kaffe/te. Meget vigtigt. CBS levede på mange måder op til de stereotyper der er om stedet – over alt hvor man kiggede hen gik der mænd med skjorte og slips og kvinder i pæne skjorter og nederdele og så meget seriøse ud. Og sammenligner man med de andres studiepraktik (især AAU’s) blev der ikke gjort suuuuper meget for at fremme det sociale liv for os studiepraktikanter. Men for selve de universitetsstuderende var der masser af gak og løjer, så det går du i hvert fald ikke glip af, hvis du vælger CBS. Man kan dog godt mærke at gennemsnittene for at komme ind på mange af uddannelserne er rimelig høje, og at folk er engagerede og motiverede – hvilket var virkelig skræmmende på mange måder (jeg tænkte flere gange at jeg var udenfor da jeg ikke havde ejet flere virksomheder mens jeg gik i gymnasiet) men også virkelig inspirerende! Og de forelæsninger vi var til virkede logiske nok og man kunne sagtens følge med selvom man var universitetets svar på en brobygger. Alt i alt var CBS virkelig en oplevelse i sig selv, og bestemt et kig værd hvis du kunne tænke dig at arbejde med virksomheder! Københavns Universitet: Philip Gar mann 3.v matematiske fag Ohh København, din gamle swinger! Så mødtes vi igen. Under studiepraktikken havde jeg den udsøgte fornøjelse af at sætte mine fødder på
Naturvidenskabelig Fakultet på det eneste rigtige UNI i Danmark: KU! Tre dage uden gøgl, fluffy begreber og fraværsregler som kendt på gym, kan kun beskrives som en fest! En broget flok 3.g’erne (mig selv inkluderet) mødte op på HCØ instituttet som en flok forvirrede brobyggere uden nogen ide om hvad vi ville blive udsat for de kommende tre dage. Da vores vejleder, Ernst, som var en bad ass mother trucker(!), endelig kom og hentede os og introducerede os for de matematiske studier, faldt en dyb ro over mig. Endelig et sted hvor der kun findes et facit, og fortolkningsfrihed er et ord fanden har skabt. Men bedst som jeg troede, at jeg havde undsluppet humanisternes gøgl og kunne tilbringe tre dage blandt ligesindede, hev KU en kanin op ad hatten. I stedet for tutorer blev vi introduceret for vores, I shit you not, ”storesøstre” som skulle vise os rundt på campus. Men dette var ikke det værste. Den sidste dag legede vi med farvede legeklodser som en del af undervisningen. Et chok gik gennem mig! ”Hvem og hvor er jeg!?” Tanken om at det hele var et setup, og at RUC havde infiltreret KU strejfede mig, men da Ernst begyndte med de velkendte matematiske formler, blev jeg atter rolig. Som rigtige studerende fik vi lov til at sidde med til en række forelæsninger, hvis indhold dog røg over vores hoveder 1) fordi det absolut ikke gav nogen mening og 2) fordi forelæseren var franskmand, der kunne trænge til et sprogkursus. Atmosfæren, matematikken og menneskerne på campus var dog dragende, og min tid på KU fløj af sted. Inden jeg havde set mig om var tre indholdsrige dage gået og tilbage var kun at reflektere over en god studiepraktik, der på trods af gøgl, var hele tiden værd! KU – vi ses snart igen! Under alle omstændigheder så på grund af jeres drønlækre tag selv buffet! Aalborg Universitet: Johanne Kirkeby 3.d – engelsk og Mikkel Ravn Dyhr 3.z - medicin Vi har været på i Aalleren Uni i forbindelse med studiepraktik. I den forbindelse vil vi gerne konstatere følgende: Det var pisse sjovt. Her er et tilbageblik på, hvordan dagene forløb: Transport: Vi transporterede os selv vha. tog (DSB). Det tog fem timer, og Mikkel sov det meste af vejen. Det var fucker-kedeligt. Jeg drak en masse kaffe.
Side 29
Studiepraktik
Af diverse fra 3.g
Dag 1: Vi kom lidt for sent, da vi valgte ikke at påbegynde vores færd klokken lort. Mikkel var på medicinstudiet, og spenderede det meste af dagen på at finde ud af, hvorfor ind i helvede Martin (fiktiv person) havde ondt i ryggen og baglåret. Johanne, der var på engelskstudiet, var dybt fascineret af en 2 timers lang forelæsning om citationer. Om aftenen udviklede en fodboldkamp sig til en bytur – sådan er det jo, når man er på Gaden. Dag 2: Efter at have overnattet på et meget lille (men gratis) hotelværelse troppede vi op på campus til endnu en ophidsende dags undervisning. Efter denne var vi til et arrangement med lasagne og Johnny Heftig; Aalborg elsker Johnny Heftig, så de må være ganske opsatte på at få studiepraktikanterne til at blive hængende (once you go Aalborg, you never go back). Derefter var der hård vindruk på det mikroskopiske hotelværelse, efterfulgt af en tur på gaden med mange andre glade studiepraktikanter. Det var ude på de små timer før vi kom hjem. Dag 3: Med store tømmermænd og alle vores ejendele bugserede vi vores kadavere ud i en bus, hvor Johanne så en mand, som hun troede, hun kendte, men som senere viste sig at være en skuespiller. Sidste dag blev tilbragt med at indtage store mængder flydende føde, såsom kopnudler, og surfe nettet mens vejlederene snakkede om det praktiske ved at bo i Dobbelt-A. Derfra tog vi hjem, igen med toget og kunne reflektere på en sjov og udbytterig studiepraktik.
da RUC er meget projektorienteret universitet og alle projekterne foregår i grupper, var dette ganske essentielt for os at opleve. På denne måde skulle vi altså lave vores eget ”projekt” i disse grupper, som skulle svare til de allerede-studerendes. Vi deltog desuden i en forelæsning. På trods af, at emnet ikke interesserede mig den mindste smule forinden dets begyndelse, formåede læreren at konvertere mig. Jeg endte op, efter denne ene forelæsning at have 4 A4-siders tætskrevne noter, som jeg måske alligevel kan bruge her på gym – hvilket er rigtig fedt. Hver gang noget vigtigt blev nævnt, lød det som om det regnede ganske voldsomt – dette var dog lyden af ivrige studerende der klamprede løs på computertastaturer. Det sociale liv på skolen var virkelig fantastisk. Der var konstant en hyggelig summen af liv. Folk var meget imødekommende og venlige til at vise vej hvis nødvendigt. Det siges, især blandt den ældre generation, at RUC ikke er et ”rigtigt” universitet, at det blot er et sted for hippier, men dette vil jeg nu til hver en tid benægte. Det er sandt, at der ses mange slags forskellige mennesker i det generelle billede på RUC, men det gør det blot meget federe. Der er plads til alle, som vel og mærket interesserer sig for det de laver.
Roskilde Universitet: Sissel Sandholm 3.v – humanistiske fag Jeg havde den fornøjelse at afprøve et 3-dages forløb på RUC i studiepraktik. På trods af at der ikke er så utroligt langt til RUC, inkluderede det alligevel 6 togture om dagen for mit vedkommende, hvilket var lidt for meget af det gode (læs: virkelig trælst!). Da jeg omsider fandt dertil efter megen forvirring på diverse stationer – halleluja for rejseplans-appen - fik vi studiepraktikanter morgenmad og en omfattende rundvisning på campus. Grundet at der her for tiden er valg på RUC, blev der spillet musik, samt delt kaffe og kage ud til dem som lignede uni-elever (hvilket vi selvfølgelig lod som om vi var – gratis kage?!). Vi blev herefter delt ud i små hyggelige trygheds-grupper, åh ja du læste skam rigtigt, tryghedsgrupper. Det var ikke sådan at vi byttede uldsokker og drak kamillete. Men
Jomfru Ane Gade var fyldt med muligheder!
Side 30
Johannes hjørne Af Johanne Kirkeby, 3.d
Den alkohol du drikker, eller siger du drikker, siger meget om dig som person. Ikke fordi dine smagsløg afslører meget andet end måske din DNA (Hvad ved jeg? Jeg har kun haft biologi på C), men fordi din ”smag” ikke er noget du er født med, men derimod en refleksion af dine omgivelser, og din sociale status. Så hvad kunne være sjovere, end en liste fyldt med horrible fordomme, baseret på denne teori? Intet. Svaret er intet.
værdighed kan bære dig på pòpskalaen.
Breezer: Du er en tolvårig fra 2007. Du siger ting som ”tag mig som jeg er, eller du fortjener mig slet ikke” og dit facebook-cover-billede siger sikkert noget i stil med ”a real man [indsæt noget om swag eller seksuelt samvær her]”
Sourz: Du tror, det er en god måde, at blive ”rigtigt fuld på, rigtigt hurtigt”. Du har sandsynligvis ikke læst på etiketten, at Sourz faktisk kun indeholder 15 % alkohol, og derved egentlig ikke kvalificeres som værende ’shots’. Men det er okay. ”De smager af barndom,” som jeg så kløgtigt sagde det i min anmeldelse af alkoholiske væsker.
Kun øl: Du drikker ikke kun øl, men du kan godt lide at folk tror, du kun drikker øl. Du drak tidligere noget andet, men er blevet mobbet så voldsomt med det i 1.g, at du til sidst tilvænnede dig øl og du tilskriver det nu enorm social kapital at være øl-drikker. Somersby: Du tager Somersby med til hver fest du deltager i, men alligevel undskylder du det med ting som ”Min mor købte det til mig, og hvem siger nej til gratis alkohol?” eller ”Min ven glemte det hjemme hos mig så nu prøver jeg det bare af.” Du er ikke-øl-drikker og du er pinlig omkring det. Du ville sikkert med glæde drikke en Breezer, men Somersby er så langt ned din
Whiskey: Du ryger sikkert også cigarer. Enten er du et ganske ægte, intelligent og uforfalsket, kultiveret individ. Hvis dette er tilfældet: 1. Hvad laver du i Slagelse? 2. Call me maybe. Eller også, og det er nok mere sandsynligt, vil du bare rigtigt, rigtigt gerne føle dig som om du er med i en film noir. Du prøver for meget. Slap af, ven.
Specialøl: Du har enten alt for mange penge, og ved ikke hvad du skal bruge dem på, eller du har så god smag i øl, at du bogstaveligt talt hellere vil være fattig, end ”gå ned på udstyr”. Hvis det sidste er tilfældet, fortjener du et lille bifald.
Side 31
ListEN Af Nina Vangsgaard, 2.v
Fremskridt – peace, love and harmony Mange gange skal der ske noget drastisk, før der virkelig sker fremskridt her i verden. Men vi kan alle sammen gøre små ting for, at her er rart at være for os alle sammen. Lidt har også ret, som man siger. Her er ting, som kunne gøre gym til et bedre sted
Respekt Du har hørt det før, men nu siger jeg det igen: Med respekt og accept af hinandens forskelligheder kommer vi langt. Vi har alle sammen vores små eller store særheder og overbevisninger og dine er højst sandsynligt ikke mindre irriterende end alle andres.
Slik Husk at spise slik. Især chokolade. Chokolade gør dig glad. Og kage. Glade mennesker gør verden glad.
Varme brusere Det lyder umiddelbart helt banalt, men jeg tror personligt at varmt vand i bruserne i omklædningen ville gøre verden til et meget mere fredfyldt sted. I hvert fald ville aromaen i klasselokalerne nok være lidt mildere i modulerne efter idræt.
Smil Jeg ved godt, at mandag morgen er noget lort og at det ikke bliver bedre af, at det regner og blæser og at du har dårlig hårdag. Men der er noget om udtrykket ”smil til verden og verden smiler til dig”. Du bliver selv i bedre humør hvis du smiler og om ikke andet, spreder du da lidt glæde og er rarere at være i selskab med.
Side 32
Horoskoper Af Johanne Kirkeby, 3.d
Skorpion: Tyr:
Du bliver fuld denne måned. Nej, ikke bare én
Ved du hvordan en
dag. Du kommer bogstaveligt talt til at være fuld
albino-påfugl ser
hele måneden. Nyd det mens det varer, for
ud? Google det.
december står i tømmermændenes tegn.
Nu ved du det.
Vædder: Du er smuk. Folk indser, hvor smuk du er. De har aldrig kigget rigtigt på dig før nu, fordi du er så Vægt:
blændende smuk. Men nu ser de på dig. Alle på gymnasiet bliver blinde. Ups.
Lad være med at gå med sort tøj denne måned! Held og lykke med at sammensætte outfits nu, din fucking blackster.
Tvilling: Du snubler over et whiteboard om nogle uger. Skytte: Du vil opleve noget nyt denne måned. Det er sørme vagt, hva’? Horoskoper er noget
Ingen forstår hvordan det kan lade sig gøre. Forskere vil studere dig. X-men vil have dig som medlem. Du er en mutant.
dumt pis. Hvad vil du gøre ved det?
Side 33
Horoskoper Af Johanne Kirkeby, 3.d
Krebs: Du er stadig dum. Og tro det eller lad være, men folk hader dig stadig.
Vandbærer: Du kommer ind i et stofmisbrug denne måned. Chiffon, nylon, silke, bomuld, viskose – du misbruger det hele! Husk at det er sjovt nu, men hvis det går for vidt, kan du ende som cosplayer. AA er her for dig.
Stenbuk: Din bedste ven viser sig at have været død hele Løve:
tiden. Du ser døde mennesker. Desværre ikke
Du bliver overlæge Slagelse hospital. Spændende!
Bruce Willis. Sorry.
– Men på din første arbejdsdag viser det sig, at alle andre løver har fået samme jobtilbud. Det bliver en kamp til døden.
Fisk: Jomfru: Du møder en dværg. Han er sød. I kysser lidt, men det bliver aldrig til noget seriøst.
Du kunne have opdaget kuren mod kræft, hvis ikke du havde spildt din studietid på Facebook.
Side 34
Den lille opfordring Har du noget på hjerte? Går du og brænder inde med noget? Eller har du måske en fantastisk idé til den næste udgave af Gnisten, så vil vi meget gerne høre fra dig! Vores redaktionsmøder er altid åbne, og vi tager imod nye mennesker og idéer med åbne arme. Du kan også bidrage til Gnisten ved at følge os på facebook og Instagram, hvor du kan deltage i konkurrencer, dele din holdning og meget mere! Vil du have mere af Gnisten?
Like os på facebook:
Følg os på Instagram:
Gnisten - Gaudium
@Gnistagram
Studiosi Artium
Læs denne og ældre udgaver af Gnisten i farve på Issuu: issuu.com/sg-gnisten
Del sladder, gyldne citater eller andre input til næste blad:
Kontakt os på lec+o:
Postkassen på Gnistens opslagstavle
Gnisten – skoleblad
Historien om Rudolf fortsætter - gad vide, hvad han foretager sig i næste blad.
Side 35
The backside Af Johanne Kirkeby, 3.d
Prøv at løse de sjove og spændende opgaver!
Historien om Rudolf fortsætter - gad vide, hvad han foretager sig i næste blad.
Side 36