23378_booklet by Silkeborg Kommune

SØTORVET

DET LANDSKABELIGE KULTURLINK

23378

INDHOLDSFORTEGNELSE STEDET

PRIMÆRE INTENTIONER

HELHEDSPLAN 1:2000

PROJEKTETS LAG Landskab og bæredygtighed Bebyggelse Kulturloop og byrum Promenaden og Søpladsen Infrastruktur og parkering

6 7-10 11-14 15-20 21-24 25-26

FRA VISION TIL REALISERING Borgerinddragelse og udvikling over tid Projektetfaser

27-28 29 30

23378

STEDET LANDSKABSBYEN SILKEBORG Når man tænker på Silkeborg er det landskabet som fylder i bevidstheden. Søerne, Gudenåen og de store grønne rekreative områder. Det er landskabet, der gør byen til noget helt specielt. Ud over landskabet er kultur og byliv en stor del af Silkeborgs identitet og der findes mange forskelligartede aktiviteter, der tilsammen er med til at understøtte et mangfoldigt byliv. Transformationen af den tidligere Papirfabrik og den kommende transformation af havnen har og vil udvide byens kulturtilbud markant. Der er diversitet i byens rum og byens aktiviteter, men sammenhængen mellem de forskellige aktiviteter, er i dag svær at få øje på ved første øjekast. SØTORVET Søtorvets fantastiske placering, klemt inde imellem Gudenåen og Silkeborg Langsø, gør området attraktivt i forhold til en sammenkobling med de nærliggende byområder; Bymidten, Havnen og Papirfabrikken, som via Søtorvet kan få adgang til de attraktive områder ved Langsøen. Silkeborg Langsø er en vigtig kvalitet for Søtorvet, der ligger i første parket til de lange view ud over søen. Søtorvet bærer i dag præg af at være et trafikknudepunkt midt i Silkeborg. Her fordeles trafikken ud til alle kanter af byen og det skaber et ekstra stort pres på vejnettet i netop dette område. Chr. 8.’s Vej ligger i dag som en barriere, der adskiller Søtorvet fra Silkeborg Langsø - byens sammenhæng med Silkeborg Langsø er derfor meget begrænset og man kan kun gå via en smal tilvokset søbred fra byen til Viborgbroen nord for bymidten. Det er vigtigt i forhold til en bearbejdning af området, at forholde sig realistisk og seriøst til overgange og muligheder for denne vej, da det er en hovedfærdselsåre for biltrafikken til og igennem byen.

landskab

Silkeborgs store potentiale som mangfoldig og rig by fortjener en udvikling, der kan give byen mange kvaliteter i forhold til området omkring Søtorvet. Vi ønsker, at give Søtorvet tilbage til byen som en integreret del af en sammenhængende struktur. Vi ønsker at samle byen og skabe gode forbindelser på tværs til de mange aktiviteter og tilbud, der findes i Silkeborgs bymidte. Potentialet er stort for at skabe en plan der ikke kun gør Søtorvet til noget stedbunden og unikt, men samtidig skaber bedre sammenhæng for Silkeborg og området omkring Søtorvet.

kultur byliv

23378

LANDSKABSBYEN

BYENS KVARTERER

KULTURSPOR I SILKEBORG

INFRASTRUKTUR OG VISUELLE FORBINDELSER

Hele 26% af Silkeborg er dækket af skov og det lange kig ud over søerne møder man mange steder, når man bevæger sig igennem byen. Søerne er dannet i den seneste istid, hvor isens tilbagetrækning og smeltevandet har dannet de mange søer og det kuperede terræn, der er helt exceptionelt for Silkeborg-området.

Omkring Søtorvet i Silkeborg findes forskelligartede kvarterer; Midtbyen, Havnen og Papirfabrikken.

På Slotsholmen nord for Søtorvet findes byens ældste historiske levn; Silkeborg Slot - en slotsruin fra 1400-tallet, men Silkeborg er bygget op omkring bymidten ved torvet og kirken.

Søtorvet er i dag et af Silkeborgs største trafikknudepunkter og det er igennem dette område, bykernen trafikalt kobles til kvartererne nord for Viborgbroen. Chr. 8.’s Vej er områdets største trafikåre og ligger som en visuel barriere, hvor man nærmere ligger mærke til bilerne end til den smukke udsigt.

Handelsstrøget binder midtbyen sammen og torvepladsen i midtbyen, ved kirken, samler hver dag mange handlende og i mange weekender, er dette samlingspunkt for spændende aktiviteter.

Det grønne og rekreative er en helt naturlig del af Silkeborgs identitet og det er vigtigt for områdets beboere at kunne bruge naturen - det ses bl.a. igennem eksisterende arrangementer som f.eks. supertraverne, supercyklisterne og svampeture i skoven mv.

Silkeborgs placering ved vandet understreges ved havnemiljøet mod Gudenåen, hvor bådene ligger og vugger i de små havnelommer, der findes langs åens bred. Aktiviteten ved vandet er en naturlig del af hverdagen i området.

Silkeborg Langsø og Gudenåen er vigtige elementer i Silkeborgs landskab. Overalt hvor man går og står fornemmer man nærheden til vandet. Brugen af vandet er også et vigtigt element - mange turister opsøger Silkeborg for at tage på kanotur og der er en evig strøm af kajakker og kanoer igennem Gudenåen.

Papirfabrikken har stor kulturel værdi for Silkeborg og historien omkring området fortælles i Papirmuseet. Her foregår mange kulturelle aktiviteter – bl.a. er musik og skuespil samlet her, sammen med erhverv og hotel, der skaber tilsammen er en kombination, der skaber liv i de størstedelen af døgnets timer.

På Papirfabrikken, der i 2000 indstillede produktionen, har man i dag mulighed for at prøve, at lave sit eget håndlavede papir på det levende museum, der er et vigtigt kulturelt spor. Havnen indgår som en naturlig del af en by ved vandet og miljøet omkring havnen er vigtigt for byen, men havnens vestlige område skal ombygges og integreres bedre i byens struktur. Diversiteten i byen skabes bl.a. også på baggrund af disse forskellige historiske og kulturelle spor, der samlet set giver mange gode kvaliteter til bymiljøets mange facetter i Silkeborg.

Den eneste bebyggelse på Søtorvet er en stor dagligvarebutik, Kvickly mod nord og tankstationen, Shell mod syd. Det resterende areal er brugt til parkering for de to funktioner og de omkringliggende kvarterer. Kig igennem Søtorvets område fra Papirfabrikken til Silkeborg Langsø er vigtige kvaliteter set i forhold til områdets attraktive placering, men i dag er der ikke den store kontakt til Langsøen fra Papirfabrikken, da der er en del beplantning, der skygger en del for udsigten og de parkerede biler tager også en del af udsigten Fra området kan der blive stor kontakt til Slotsøen, Havnen, Bymidten, Papirfabrikken og Silkeborg Langsø.

Papirfabrikken

Performers house Papirmuseet

Kajakudlejning Bytorvet

Hjejlen

Kirken

Havnepladsen Silkeborg Museum

bymidten

Nordskov

23378

VISIONEN

23378

VISUELLE FORBINDELSER Den nye bebyggelse på Søtorvet skal både indeholde større funktioner med mindre lyskrav som dagligvarebutikker og parkering samt mindre og mere lyskrævende funktioner, som boliger, erhverv og kultur. Vi har i nærværende projekt forsøgt at placere disse funktioner på en hensigtsmæssigt måde, der både tilgodeser en fleksibel udvikling og styrker de visuelle forbindelser på tværs af området.

BYLANDSKAB Langs Gudenåen snor landskabet sig som en varierende oplevelse igennem området. Ønsket er, at bevare og videreudvikle et grønt strøg igennem byen for at forbinde byens rekreative kvaliteter. Det landskabelige skal være en central del af Søtorvets fremtidige identitet. Derfor er det en af projektets hovedintentioner at kombinere en relativ høj tæthed (ca. 70 %) med en landskabelig karakter.

Projektet tager udgangspunkt i de primære visuelle forbindelser, som definerer 3 byggefelter. Disse 3 byggefelter planlægges med en plint bebyggelse i 1 - 1.5 etage. På denne plint åbnes der mulighed for bebyggelse i øst-vest gående stænger der tilgodeser de visuelle forbindelser på tværs imellem papirfabrikken og søtorvet.

Landskabet foreslås i projektet ført over plinten med de store og mindre lyskrævende funktioner. Det betyder at disse store funktioner bygges ind i landskabet og grønne tage skaber rekreative kvaliteter og områder for bevægelse.

23378

KULTURLOOP En helt central opgave i projektet ligger i at skabe sammenhæng både fysisk og visuelt imellem Langsøen, Søtorvet, Midtbyen, Papirfabrikken og Havnen. Kulturloopet igennem byens kvarterer skal koble byens attraktive områder i ét samlet greb for den inderste bykerne og sikre sammenhæng imellem forskelligartede attraktioner. Kulturloopet er en kombination af nye og eksisterende byfunktioner og byrum. Tilsammen skaber Kulturloopet en uafbrudt forbindelse for bløde trafikkanter der skaber sammenhæng på tværs af byens centrale funktioner.

HELHEDSPLAN 1:2000

ophold

23378

PROJEKTETS LAG PROMENADEN En ny promenade mod Silkeborg Langsø giver søbreden tilbage til byen. Promenaden er en etablering af et grønt strøg, der følger breden langs Søvej og Chr. 8.’s Vej til Ansvej nord for Viborgbroen, hvor der skabes forbindelse til den eksisterende offentlige sti. Promenaden kobler sig på regionale rekreative forbindelser og understreger byens nærheden til vand og natur.

PROMENADE

KULTURLOOP Silkeborgs byrum - både de eksisterende og de nye på Søtorvet - samles via kulturloopet, der favner byens aktiviteter i et samlet greb. De eksisterende byrum gøres til en del af et strøg, der naturligt fører folk rundt i byen - fra bymidten til de øvrige kvarterer. Kulturloopet kommer til at være en vigtig del af infrastrukturen for cyklister og gående, og er med til at skabe liv til hele byen.

KULTURLOOP

LANDSKABSPARKEN Det grønne hovedgreb omfatter et landskab, der knytter sig til de eksisterende rekreative områder og skaber en grøn lunge midt i Silkeborgs bymidte. Det kunstige landskab hæver sig over niveau og skaber distance som en blød buffer imod Chr. 8.’s Vej. Mod parken og åen flyder det kunstige landskab sammen med de øvrige grønne arealer og skaber et sammenhængende parkstrøg igennem området.

LANDSKABSPARK

BEBYGGELSE Bebyggelsen er inddelt i lag med offentlige erhverv og evt. parkering i bunden, hvor bygningsdybden er størst. Her tænkes placeret bl.a. supermarked, butikker og andre større erhverv, der har mindre dagslyskrav. Disse funktioner lægger sig under det hævede landskab. Over landskabet placeres funktioner, der er mindre af størrelse og mere dagslyskrævende – kontorer, publikumsorienterede erhverv og boligerer. Bebyggelsen lægger sig ovenpå den landskabelige plint og skaber mulighed for kig igennem bebyggelsen, så den visuelle kontakt til vandet opretholdes i størst muligt omfang.

BEBYGGELSE

INFRASTRUKTUR OG PARKERING Infrastrukturen tilpasses de nye tiltag. Biltrafikken skal stadig fungere og planen for Søtorvet er derfor lavet med udgangspunkt i den eksisterende infrastruktur og de fremtidige ændringer, der bl.a. omfatter en udvidelse af Chr. 8.’s Vej. Målet med projektet er, at nye funktioner skal smelte sammen med infrastrukturen og skabe sikre og rare måder, at færdes i byen på – for bilist, cyklist og fodgænger. Nogle steder indføres gang- og cykelbroer for at adskille hårde og bløde trafikanter. INFRASTRUKTUR

23378

LANDSKAB GUDENĂ&#x2026;PARKEN GudenĂĽparken lĂ¸ber langs Ă¸stsiden af SĂ¸torvet og fĂ¸lger ĂĽen fra Langebro og op til omrĂĽdet overfor SlotsĂ¸en. Ved SlotsĂ¸en er der broforbindelse for fodgĂŚngere til fortidsmindet. Naturen bliver en integreret del af den nye bydel og der vil vĂŚre stor tilgĂŚngelighed fra bydelen til de overordnede stisystemer, der fĂ¸rer ud til sĂ¸erne og skovene omkring Silkeborg. GudenĂĽparken ligger som en grĂ¸n lunge og giver direkte adgang til naturen fra byen, og de grĂ¸nne arealer indbyder til bĂĽde ophold og aktivitet.

SlotsĂ¸en

TrĂŚer og vilde blomster

Parkens vestlige del bestĂĽr af 3 bakker og under hver bakke er der placeret en stĂ¸rre funktion. Dalene imellem bakkerne sikrer kig fra Papirfabrikken over SĂ¸torvet til Silkeborg LangsĂ¸, nĂĽr de skĂŚrer sig igennem landskabet og skaber store ĂĽbninger med kig til sĂ¸en.

Stiforbindelse

Store trĂŚer

Landskabet mod vest er derved et levende tag over store bygningsvoluminer som f.eks. parkering og dagligvarebutik, der indpasses under landskabet og skaber mere luft og rum i forhold til, hvis de store bygninger skulle have vĂŚret placeret over niveau. Ved at integrere bygningerne i landskabet frigives en masse udendĂ¸rsarealer til grĂ¸n rekreation og leg.

Overgang

Visuelle taghaver

Nytte-taghaver

Hele taglandskabet er til offentligt brug. PĂĽ bakkerne placeres boliger, kontorer og publikumsorienteret erhverv. Parken, der fletter sig ind imellem disse bygninger, er offentlig tilgĂŚngelig, og herfra bakketoppen har man panoramaudsigt over hele Silkeborg bymidte, Papirfabrikken, Havnen og Silkeborg LangsĂ¸.

I parken etableres forskellige former for ophold og aktivitet â&#x20AC;&#x201C; der skal vĂŚre plads til bĂĽde afslapning, og fysisk aktivitet og leg indenfor samme omrĂĽde. Hele parkens store udstrĂŚkning, gĂ¸r det muligt at finde smĂĽ kroge og hyggelige steder bĂĽde i landskabet, mellem bakkerne og ved ĂĽen, hvor man kan nyde en stille stund. Beplantningen er med til at opdele parken og skabe mindre rum i det store parkstrĂ¸g.

LĂŚskabende beplantning

(

FĂŚlleshus (

" "

(

Leg

Vandopsamling

ophold

En kreativ landskabsdannelse er en af de faktorer, som kan gĂ¸re en ny bebyggelse vĂŚrdifuld i mere end ĂŠn forstand. Ă&#x2DC;get fritid og interesse for naturens mangfoldighed, samt lyst til motion og fokus pĂĽ sundhed stĂ¸tter denne udvikling. NĂĽr disse interesser oven i kĂ¸bet kan dyrkes lige uden for dĂ¸ren ganske omkostningsfrit, vil det Ă¸ge incitamentet til at bosĂŚtte sig - og investere i omrĂĽdet.

Langs ĂĽens bred sker der forskellige aktiviteter. Her kan man fiske fra smĂĽ broer og et slĂŚbested til kanoer etableres, sĂĽ kanofolket har mulighed for at tage deres kanoer op af vandet, nĂĽr de trĂŚnger til et lille hvil i GudenĂĽparken. Og i selve parken opfĂ¸res pavilloner bl.a. i forbindelse med fiskerens, overdĂŚkket grillomrĂĽde og infopavillon for det nye omrĂĽde.

Stille plads

Fysisk aktivitet

Fiskeplads

" !

)

Ă&#x2026;breden

Frugtlunde

(

yoga

( !

Kanobro

(

UdendĂ¸rs teater

(

Fiskeplads

23378

BÆREDYGTIGHED MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED I ET BREDT PERSPEKTIV En bæredygtig by med et lille ressourceforbrug er en forsikring i forhold til fremtiden. I bygningernes forventede levetid må det antages, at Danmark ikke længere er selvforsynende med olie og gas og energipriserne kan risikere at blive meget høje. Miljømæssig bæredygtighed er derfor også økonomisk bæredygtighed. EN LAVENERGI BY Overordnet set er bygninger bedst til besparelser og store centrale anlæg bedst til produktion - også når det gælder vedvarende energi og vandkredsløbet. Energi økonomisk får man 10-40 gange mere energi for pengene ved at investere i havvindmølleparker end i private solcelleanlæg. Den vigtigste egenskab for en bæredygtig bygning, er derfor at have så lavt et forbrug som muligt. Derfor bør der stilles krav om at bygninger i Søtorvet opføres i henhold til lavenergi klasse 1 og krav om opsamling og/eller nedsivning af regnvand. Så kan grundejeren selv tage stilling til, om det er mest optimalt at overholde kravet ved besparelser alene eller kombineret med vedvarende energi produktion. Varmebesparelser kan opnås med en kompakt bygning og velisoleret klimaskærm. El forbrug til drift er primært til belysning og dernæst til klimatisering/ventilation. Besparelser til klimatisering kan opnås med effektive anlæg som fx hybridventilation. Besparelser til belysning kan opnås med kombination af effektive regulerbare belysningsanlæg kombineret med gode dagslysforhold. OMGIVELSERNES INFRASTRUKTUR Ud fra et økonomisk bæredygtigheds synsvinkel er det ikke hensigtsmæssigt at stille krav til lavenergibyggeri, der ikke kan opfyldes ved besparelser suppleret med vedvarende energi varmeproduktion. Affald er også en ressource. Ved lokal sortering i relevante fraktioner kan affald anvendes som ressource i genanvendelse af papir, glas m.m. samt i energiproduktion i bioforgasningsanlæg og alm. affaldsforbrænding. Forbruget af rent drikkevand minimeres ved krav om opsamling af regnvand til brug i toiletskyld og/eller rekreative formål som fx vanding af grønne arealer. I takt med global opvarmning forventes at oversvømmelser pga. ekstremregn bliver et voksende problem. Lokal nedsivning og forsinkelse af overfladevand er derfor også nødvendigt. Kun regnvand fra forurenede overflader, såsom vej, ledes direkte via kloak til rensningsanlæg.

RETNINGSLINIER FOR MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED Visionen med masterplanen er at stille krav og give retnings-linier, der er fleksible, men samtidig giver optimale rammer for bygninger med lavt energibehov og lav miljøbelastning. Fremtidssikring og fleksibilitet sikres ved ikke at stille detaljerede krav til virkemidler, men stille funktionskrav som fx overholdelse af lavenergiklasse og ressourcemæssig udnyttelse af regnvand. DAGSLYS Energiforbruget til kunstlys udgør en stor del af energiforbruget i både boliger og erhvervsbygninger. Typisk udgør kunstlys 30-50 % af det samlede energiforbrug til drift af kontorer. Effektiv udnyttelse af dagslys er derfor essentielt for at kunne reducerer energibehovet væsentligt. Ca. 60 % af arbejdstiden fra 8.00 - 17.00 er det overskyet i Danmark. Dagslysstrategien skal derfor baseres på det diffuse sollys på overskyede dage. FACADEDISPONERING Størrelse og placering af vinduer skal tilpasses de bagvedliggende funktioner, omgivelser og orientering. Vinduesandelen af facaden kan med fordel varieres efter skyggeforholdene, således at de øvre etager med horisontafskæring på 30° eller mindre har begrænsede vinduesareal og de nedre etager udføres med gradvist større vinduesandel. Særligt bygningsbasen kan med fordel udføres med meget høje vinduesandele og åbenhed. TAGE Tagflader i bebyggelsen skal udnyttes aktivt. Tagflader skal enten etableres som grønne bevoksede tage eller med opsamling af regnvand til brug for toiletskyld, rekreative formål eller lignende. Hvis tage udføres med opsamling af regnvand skal der, selv hvis der ikke etableres solceller eller solvarme, stadig forberedes for opsætning af solceller ved lastdimensionering og taghældning. Herved sikres fleksibilitet i forhold til fremtidige energioptimeringer. BYGNINGSMATERIALER Bygningers miljøbelastning er primært i driftsperioden. Men derfor bør der alligevel stilles krav om bæredygtige bygningsmaterialer. Derfor bør der - så vidt muligt - vælges materialer med lang levetid og/eller mulighed for genanvendelse. Det bør så vidt muligt undgås at benytte materialer, der laves af begrænsede naturressourcer såsom zink og kobber eller materialer, der har høj miljøbelastning ved produktion/bortskaffelse såsom PVC. Forslag til egnede facadematerialer er tegl for tunge facader og træ for lette facader. Med den rette vedligeholdelse er tegl er næsten uforgængeligt. Træ er til gengæld en fornybar ressource, og med de rette konstruktive forhold og træbeskyttelse/vedligehold har træ en meget lang levetid og lille miljøbelastning.

DET GRØNNE TAGLANDSKAB Når man udvikler byen, skraber man den naturlige, grønne flade af og kommer sort overflade på i form af veje og tage, der er uigennemtrængelige for regnvand. Vi ved, at vi fremover vil få mere regn, og hvis vi fortsætter byudviklingen som hidtil, får vi en meget stor belastning af kloaksystemet. Derfor er det oplagt at reetablere den grønne overflade på taget og udnytte regnvandet som en livgivende ressource.

Et grønt tag kan opsuge 60-80% af det regnvand, der falder på taget, og det forsinker samtidigt nedløbet af resten. Det isolerer, så man sparer energi til opvarmning om vinteren og nedkøling om sommeren, og samtidig får man en vis lydisolering. Grønne tage mindsker også ‘varme-ø-effekten’; det fænomen at temperaturen er højere i byerne på grund af de mange mørke overflader på veje og tage. Desuden forlænges tagets holdbarhed til cirka det dobbelte, fordi bevoksningen beskytter imod solens stråler, og tagene bliver et rekreativt opholdsrum. De grønne tage skaber rekreative og grønne områder i et byfortættet miljø, mindsker presset på spildevandssystemet, samtidig med at de bidrager til at bevare den biologiske mangfoldighed og arkitektoniske variation. Det skyldes, at de grønne tage absorberer regnvandet og forvandler varme og uigennemtrængelige overflader til grønne, livgivende oaser, der kan fungere som levested for dyr og planter, samt som et rekreativt ophold for borgerne. REGNBEDE Overfladevand er med til at skabe store omkostninger i forbindelse med kloakering i byerne. Overfladevandet ophobes, fordi det ikke kan optages af de mange hårde overflader, der belægges med i byerne – asfalt, fliser og bebyggelse. Ved at indføre permeable belægninger, altså belægninger som vandet kan sive igennem, vil en stor del af dette overfladevand optages i jorden i stedet for at føres til kloakken. Det vil skabe mindre belastninger på kloaksystemet.

Vejvand fra vejarealer, pladser og lignende skal renses før det kan udledes til recipient. Derfor foreslås i stedet en alternativ løsning, hvor regnbede indbygges i kantstensarealet og i Gudenåparken i stedet for traditionelle kloakriste. Regnbede er et forsænket bed, som vandet løber til ved almindelig afstrømning. Bedene beplantes med siv og/eller halvgræsser som optager og fordamper en stor del af regnvandet. Ved længerevarende regnskyl gennemsiver vandet jorden med afløb til kloak. Ved ekstreme regnskyl afledes overløbet til kloak. Eventuelle forurenende stoffer i vandet bindes i jorden ved gennemsivning og jorden skal derfor udskiftes med nogle års mellemrum.

23378

Regn Grønne tage / forsinker Opsamling af regnvand vask, rengøring, toilet

Vanding

Spildevand Varme genvinding

Nedsivning, rekreativt formål Regn + Gråt vand

Nedsivning Pumpe

Sort spildevand

Renset vand

Filter

Affalds Forbrænding Renset vand

kloak anlæg Forurenede flader ledes til kloak og rensning

VAND BESPARELSE OG GENANVENDELSE

Vind

Solfanger/solceller Vind

Gulvvarme

Hele området: Fælles varmepumpe: Centralt udnyttet energi i hovedkloaken

Husstand

Gulvvarme

Forberedt for lavtemperatur fjernvarme

Varmepumpe

Fjernvarme

VARMESTRATEGIER Borede jordslanger

23378

BEBYGGELSE BEBYGGELSE Bebyggelsen for Søtorvet er opdelt i 4 matrikler - 3 på Søtorvet og 1 på grunden mod Langsøen.

På den sydligste matrikel på Søtorvet placeres et mix af mindre butikker og private kontorer under det hævede landskab, der funktionsmæssigt kobler Søtorvet sammen med det eksisterende handelsliv ved Bymidten. Fra gågaden i Østergade føres en bro, der er hævet til 5,1m frihøjde og lander på en plads i landskabet med café og små nichebutikker, og hvorfra stisystemer fører ud i Gudenåparken og kulturloopet fører videre til Papirfabrikken. I landskabet placeres boliger imellem ankomsthaver og mindre private haver til hver bolig. Under bebyggelsen placeres parkeringskælder og nedkørslen til denne findes fra Østergade. Den midterste matrikel har underjordisk parkering og mulighed for en stor funktion som f.eks. et bolighus eller et fitnesscenter under taglandskabet. Over landskabet findes Miljøpladsen, hvor der etableres en nærgenbrug og i nær forbindelse med pladsen placeres mindre private erhverv og caféer i nederste etage og bolig i de øvre etager.

På den nordligste matrikel er der ligeledes underjordisk parkering, der kan sammenkobles med parkeringen under Miljøpladsen. En dagligvarebutik optager det store areal over parkerings-kælderen, men under taglandskabet. Over landskabet etableres rækkehusboliger i rolige og rekreative omgivelser med fælles og private haver. På Søpladsen er der ligeledes et byggefelt. Her placeres Kunstmuseet med den nære kontakt til Langsøen. Fra kulturloopet fører en rampe ned forbi museet, hvorfra der er adgang til museets foyer. I stueetagen kan der etableres en museumsrestaurant, som også kan skabe liv i døgnets sene timer. Blandingen mellem fysisk aktivitet, rekreativitet, kulturelle tilbud, nærhed til byen, store erhverv, mindre erhverv og boliger er vigtig, når et nyt område udvikles. Funktionerne, der er indtænkt i planlægningen af Søtorvet, er vigtige parametre for at skabe en velfungerende bydel fuld af liv og aktivitet i størstedelen af døgnets timer. Livet er vigtigt for at området anses som attraktivt, og derfor er det så meget desto vigtigere, at blande funktionerne, der aktiveres på forskellige tider af døgnet.

TYPOLOGIER Ankomst til bebyggelsen sker fra parken, eller fra parkeringskælderen under jorden. Man ankommer til en fælles ankomsthave på en bakketop og går derfra ad et stisystem ud til sin bolig. Bebyggelsens udformning på Søtorvet tager i højeste grad udgangspunkt i at skabe visuel kontakt mellem Papirfabrikken og Silkeborg Langsø. Bebyggelsen er rækkehuse i 2-4 etager, der strækker sig hen over taglandskabets bakketoppe og skaber en form for privathed ved at trække sig op i landskabet – lidt væk fra parken og de primære stisystemer.

Rækkehusene skaber en densitet i området, men giver samtidig mulighed for at skabe retninger på grunden og understrege det vigtige kig på tværs af Søtorvet. Rækkehusene har forskellig karaktér alt efter, hvor på grunden de placeres. Ved Miljøpladsen, der er linket til byen via et samlet strøgforløb, er bebyggelsen mere urbant udformet – her lægger bebyggelsen sig helt ud til den offentlige plads, i stueetagen er der mindre erhverv eller café og i de øvre etager er der bolig. På den nordlige bakketop er rækkehusene af mere forstadsagtig karaktér. Hvert rækkehus har egen lille, private have mod sydvest foran huset og selv om et sekundært stisystem fører op til bebyggelsen, vil området her være præget af et roligt miljø med en del privathed.

23378

13 0

;

1:500 NORDLIGE BEBYGGELSE

23378

KULTURLOOP Ved at indføre kulturloopet, som en del af strategien for infrastrukturen i Silkeborg, indføres en plan på de bløde trafikanters præmisser. Kulturloopet skaber sammenhæng imellem byens forskellige aktiviteter og kobler det nye kvarter; Søtorvet, til byens øvrige kvarterer. Kulturloopet er en aktiv del af byens infrastruktur for fodgængere og cyklister og kan ses som en rekreativ rute, man kan følge igennem byen. Nye aktiviteter tilføjes på Søtorvet og skaber flere muligheder for rekreative områder og udendørs aktiviteter tæt på byen. Kultur skal i forbindelse med ‘kulturloopet’ forstås i bred forstand og indbefatte de mange tilbud, der gør Silkeborg til en mangfoldig og oplevelsesrig by. Kulturloopets største kvalitet er, at alle byens aktiviteter og tilbud samles i et sammenhængende strøg, der skaber interaktion imellem de ellers adskilte byområder. Desuden skal kulturloopet være en del af strategien for at skabe en helt unik kulturtradition i Silkeborg - kulturloopet kan sætte kunst og kultur i scene og skabe oplevelser for alle. På ruten rundt i loop’et skabes forskellige aktivitetsflader og mindre, intime lommer integreres i det store stræk gennem byen. Koncentrationen af aktivitet vil selvfølgelig skifte, da der ikke kan være sprudlende liv alle steder og det er heller ikke meningen - der skal være steder på ruten, hvor hektisk aktivitet ikke er den primære intention.

Langsøpromenaden

Der skal være plads til bænke, hvor man kan sidde og nyde det rislende vand ved Stryget, en udkigspost på broen mellem Søpladsen og Miljøpladsen, hvor man om aftenen kan trække sig tilbage og kigge på stjerner ud over Silkeborg Langsø, eller et roligt sted ved parken, hvor man kan slå sig ned med familien og spise picnic eller sidde for sig selv og læse en bog. Andre steder på kulturloopet skal aktiviteten være høj for at skabe diversitet i byens rum. På Papirfabrikpladsen, Havnepladsen og Bytorvet opretholdes det eksisterende miljø og liv. Og Kunstpladsen, Søpladsen og Miljøpladsen supplerer byens eksisterende, udendørs aktiviteter. Kunstpladsen ligger på museets tag og er en integreret del af kulturloopet, idet man skal igennem tunnelpladsen for at komme rundt i loopet.

Søbad Søpladsen

Miljøspladsen

Papirfabrikken

På Søpladsen har Silkeborgs borgere mulighed for at få den tætte kontakt til vandet og på Miljøpladsen skabes der liv i kraft af nærheden til bebyggelsen og nærgenbrugspladsen.

Performancepladsen

Markedspladsen Fiskepladsen

Hjejlen Bytorvet Havnepladsen

Sammenhæng mellem kulturspor 15

23378

DAGLIGDAG I SILKEBORG Det daglige liv i ‘det nye Silkeborg’ mærkes i den grad af de nye tiltag på Søtorvet. En tur forbi det nye underjordiske supermarked bliver en integreret del af hverdagen for mange Silkeborgensere og fornemmelsen af at køre ned i landskabet og gå ind i supermarkedet, hvorfra man også oplever parken, giver en anderledes indkøbsoplevelse.

REKREATIVE RUTER OG AREALER I SILKEBORG Da naturen er en integreret del af mange Silkeborgenseres hverdag, er det vigtigt igennem Søtorvet, at skabe en god kontakt til de forskellige rekreative ruter i området. Det er vigtigt, at have let adgang til disse områder for at skabe grobund for en sund livsstil og gode motionsvaner. Det grønne og søerne er en af grundene til, at Silkeborg har så mange værdier og de skal være let tilgængelige for alle.

EVENTS I SILKEBORG Silkeborg er en by i konstant forandring og især ved større events kan byen transformeres fuldstændigt. De nye forbindelser mellem byens rum skaber mulighed for en oplevelsesrig tur gennem alle den indre bys kvarterer og muligheden for at komme rundt i byen, kan suppleres ved at lukke nogle af de større veje og føre biltrafikken udenom byen af ringvejene.

Små kunsthåndværkbutikker og caféer på Markeds- og genbrugspladsen skaber liv, stemning og miljø i det nye landskab, der rejser sig fra åen og skaber en lille buffer imod Chr. 8.’s Vej. En informationsbox placeres i nærheden af den lokale genrbugsplads, hvor man kan få mere viden om, hvordan man integrere bæredygtighed, genbrug og sund livsstil i sin hverdag, og hvor man samtidigt kan aflevere sit specialaffald.

Ved at skabe et landskab som bund for en ny, let og åben punktbebyggelse på Søtorvet kan hele det grønne areal være disponibelt. Der skabes rum til bevægelse, rum til leg, rum til boldspil og rum til at nyde naturen, som den er. Der er både aktivitetszoner og plads til afslapning - der skabes forskellige muligheder igennem byens nye parkforløb.

På den sydligste matrikel på Søtorvet placeres det nye museum for Asger Jorn og Silkeborg Bad i en samlet bebyggelse. Det nye Museum, som Søtorvets primære driver, skal være med til at skabe flow og aktivitet i området både i det daglige og ved særlige lejligheder. Kulturloopet fortsætter fra Østergade op ad en rampe til broforbindelsen over Chr. 8.’s Vej og ‘lander’ på taget af det nye museum. Her skabes en kunstplads, der formidler omkring museets forskellige udstillinger.

Langs åen placeres små fiskepladser og en bro med tilhørende slæbested skaber mulighed for at de kanosejlende kan have et stop i den nye park, hvor de kan sidde og spise deres frokost - enten i græsset eller i en af de overdækkede pavillioner, hvor der findes borde, bænke og grill.

Søpladsen kan ved at afspærre Søvej, blive til én sammenhængende plads med stor kontakt til Silkeborg Langsø, der kan samle en stor gruppe af mennesker - f.eks. i forbindelse med det fantastiske fyrværkeri ude over Silkeborg Langsø ved Ildfestregattaen. Mange forskellige aktiviteter kan ske her - pladsen kan skabe rammerne for en udendørs udstilling af lysinstallationer, være skueplads ved ro-stævner eller omdannes til spiseplads med langborde ved byens årlige megagrill-arrangement. Søbadet kan i sommerperioden være vært for udspringskonkurrencer fra søbadets højeste vippe eller samle byen til et stort poolparty ved Langsøens bred.

Ikke kun butikker, caféer og museum er med til at skabe liv. Boligerne er en stor medspiller i forhold til at skabe aktivitet i det nye område. De semiprivate ankomsthaver er scene for tilfældige møder mellem naboer, børnene leger i det bakkede landskab imellem husene og et ældre par nyder deres frokost på altanen. Ved at have både handlemuligheder, rekreative arealer, kulturelle tilbud og boliger holdes området aktivt størstedelen af døgnets timer. De eksisterende aktive områder i byen sammenkobles helt naturligt sammen med de nye tiltag igennem kulturloopet, og fodgængere og cyklister kan bruge ruten som en sikker og spændende måde at komme rundt i byen på.

23378

Ved at skabe en rekreativ promenade mod Langsøen, gives søbreden tilbage til Silkeborgs befolkning og det er et vigtigt tiltag for Silkeborg, at skabe liv ved søen. Chr. 8.’s Vej løber langs promenaden, men promenaden er bred og skaber masser af mulighed for ophold og bevægelse langs søen i rekreative omgivelser. Små grupper kan mødes i en af parkens pavillioner for at følge en af de rekreative ruter på en rask gåtur, en hardcore mountainbike-tur, eller for at tage en tur i skoven for at samle svampe. Søtorvets rekreative strøg sammenkobles med de eksisterende rekreative ruter og skaber stor kontakt mellem naturen og byen.

På Markeds- og genbrugspladsen kan der arrangeres små loppe- og kunstmarkeder, hvor forskellige kunstnere udstiller og sælger deres produkter, som mindre arrangementer og som større arrangementer kunne der skabes en årlig kunstnersamling - hvor kunstnere fra hele Danmark mødes til træf. Ved Kunstpladsen er museet den primære driver i området. Indenfor er der mange forskellige aktivi-teter og udendørs er der mulighed for at få små kig ind til museets hemmeligheder igennem de små ovenlysvinduer. På kunstpladsen kan der ved specielle events f.eks. opstilles midlertidige lysinstallationer, der strækker sig ud over pladsen og det grønne tag. Performance pladsen skaber rammen om musik, dans og skuespil i forbindelse med bl.a. Musik- & Teaterhus og Performance House, og den planlagte plads ved havnen lægger scene til bl.a. koncerter og havnefest.

BYRUMS RELATIONER Den samlede plan for pladserne er vigtig, for at opretholde - det til dels allerede eksisterende - hierarki imellem Silkeborg bys pladser. De kan alle tilføre kvaliteter og diversitet til byens rum, i form af de forskellige muligheder for ophold, aktivitet eller trafik, de muliggør. Udviklingen af kommende byrum skabes i harmonisk samspil med de eksisterende byrum og sikrer sammenhæng og kvalitet. Vi ønsker, at bevare mange af de funktioner, der allerede findes på Silkeborgs pladser. Men vi ønsker samtidigt, at tilføje nye aktiviteter, for at skabe liv og miljø i den nye bydel, så den – fra projektets start – kan blive en integreret del af det eksisterende bymiljø og være en samlende faktor for den levende by. Eksisterende velfungerende pladser er bl.a. Bytorvet, Kirkepladsen og Papirfabrikspladsen. En eksisterende plads, som i fremtiden, vil blive en attraktiv plads i byen, er Havnepladsen, der skal blive en naturlig del af Silkeborgs øvrige kulturelle miljø og understrege livet ved vandet. Nye pladser etableres bl.a. på Søtorvet og ved Silkeborg Langsø. På Søpladsen placeres tre pladser i forbindelse med kulturloopet; Markedspladsen, Miljøpladsen og Fiskepladsen. Og ved Silkeborg Langsø gøres promenaden langs søen bredere og der skabes en plads med stor kontakt til vandet. MARKEDSPLADSEN Kulturloopet ledes fra Bymidten op på taglandskabet over butikker og kontorer, i den sydligste del af Søtorvet; Markedspladsen, hvor der både findes café, små nichebutikker - i blandt dem f.eks. kunsthåndværk og gallerier - og adgang til butikkerne under landskabet. Markedspladsen er en fuldt integreret del af kulturloopet, og man ledes automatisk igennem tunnelen, hvis man følger loopet rundt i byen. MILJØPLADSEN Som den største aktør på Miljøpladsen er nærgenbrugspladsen, der vil være en aktiv del af både bylivet, samt styrke informations- og formidlingsindsatsen i forhold til bæredygtig livsstil. Pladsen udformes med affaldcontainere under taglandskabet for en æstetisk afpasset udformning, og er samtidig rammen om løbende aktiviteter for bæredygtighed, ikke kun med fokus på affald og genbrug, men også andre miljøtemaer som f.eks. delebiler, el-, vand- og varmeforbrug, indkøbsvaner mv. Miljøpladsen er et socialt samlingssted i bydelen og giver let adgang til at benytte den grønne tankegang i det daglige. På Miljøpladsen, der er hævet 5m over niveau og direkte koblet til Søpladsen via broen over Chr. 8.’s Vej, finder man de mindre arrangementer - små loppemarkeder, foredrag omkring sund livsstil eller små kvartersfester.

Aktivitetszonen

Søpladsen

Miljøpladsen

FISKEPLADSEN Fiskepladsen etableres ved Stryget på plateauet over tunnelen, der fører fra Gudenåparken til Havnen. Her skabes et miljø, hvor alle aldergrupper kan mødes om en fælles aktivitet - et sted i byen, der er med til at skabe stemning og aktivitet. Fiskepladsen forbindes til Langebro, der udvides med et trædæk, der skaber et brede fortov som forbindelse til Papirfabrikken.

Performancepladsen

SØPLADSEN Søpladsen er Silkeborg Bys helt store, nye attraktion, hvor byens største kvalitet sættes i spil; den nære kontakt mellem byen og vandet. Vandet er den største aktør her og pladsens orientering imod nordvest er perfekt i forhold til at nyde aftensolen gå ned over Langsøen. Søpladsen skal blive tilskuerplads ved arrangementer, som f.eks. Ildfestregattaen og forskellige vandsports-stævner. Her kan de større arrangementer finde sted og ved særlige lejligheder, kan Søvej evt. afspærres eller omdirigeres, så Søpladsen bliver et samlet felt forbeholdt fodgængere. På den attraktive grund på Søpladsen, placeres det nye Kunstmuseum , der skal være med til at skabe liv og aktivitet på søens kant sammen med Søbadet.

Markedspladsen

Fiskepladsen

Papirmuseumspladsen

Hjejlen Bytorvet Havnepladsen

Hieraki mellem byens pladser 17

23378

EKSISTERENDE BYRUM

BYTORVET OG KIRKEPLADSEN Kirkepladsen og bytorvet er en sammenhængende struktur, der er med til at danne bymidten. Her foregår allerede mange aktiviteter, der samler byens borgere både i hverdagen og ved særlige events. Torvepladsen har regional status og er med til at skabe lys og luft i gågadens forløb.

HAVNEPLADSEN Havnepladsen skal blive det nye samlingssted for havneaktiviteter og kontakten til vandet understreges på dette sted. Havnepladsen skal hænge sammen med det eksisterende miljø omkring kanoudlejningen og caféen og skal danne et samlet havnemiljø. I forbindelse med havnepladsen placeres også turistinformationen. Havnepladsen understreger livet ved vandet.

PAPIRFABRIKSPLADSEN Papirfabrikspladsen er den største plads på Papirfabrikken. Der forbindes til resten af kvartererne igennem kulturloopet og der er tæt kontakt til Papirmuseumspladsen og de øvrige mindre pladser på Papirfabrikken. De kulturelle aktiviteter, der finder sted på Papirfabrikken er en vigtige drivere for hele Silkeborg-området.

PAPIRMUSEUMSPLADSEN OG HJEJLEN Papirmuseumspladsen har direkte kontakt til det rislende vand ved Stryget. En restaurant skaber liv og miljø på kanten til vandet og en trappe fører fra den lille plads ned mod vandet. Fra Papirmuseumspladsen har man et godt view til både Østergade og Søtorvet, så det er et vigtigt punkt i byen - både i forhold til at have kig rundt i byen og have tæt kontakt til vandet. På den anden side af Østergade på pladsen ved Hjejlen samles turister for at komme på ture med båd rundt på Silkeborgs søer.

MILJØPLADSEN Miljøpladsen er Søtorvets samlingspunkt for aktivitet i forhold til formidling omkring bæredygtig og sund livsstil.

MARKEDSPLADSEN Markedspladsen fungerer som ankomstplads til butikker og kontorer, der ligger under taglandskabet i Søtorvet sydligste del. Markedspladsen er en halv overdækket plads, der dannes hvor broen fra Østergade, skærer igennem taglandskabet som en tunnel.

FISKEPLADSEN Nærheden til vandet bærer mange aktiviteter med sig, men en af de helt oplagte aktiviteter, er fiskeriet. Det kan foregå på mange niveauer og i mere eller mindre seriøs grad – fiskeri er for alle og er samtidig en oplagt mulighed for at skabe aktiviteter, der tiltaler mange aldersgrupper.

Ved Markedspladsen på taglandskabet finder man små butikker og caféer, hvor man kan sidde og nyde udsigten til Havnen, Stryget og Papirfabrikken. Markedspladsen er en lille plads, der kobler Søtorvets handelsliv til det eksisterende handelsliv i Bymidten.

Fiskepladsen er den største af i alt 3 pladser, hvor der er mulighed for fiskeri og den kobler sig til kulturloopet. De andre små fiskepladser ligger i parken mod Gudenåen.

NYE BYRUM

SØPLADSEN Søpladsen binder byen sammen med Silkeborg Langsø. Herfra opleves horisonten og det lange kig ud over vandet. Vandet er en aktiv del af pladsen og der etableres et søbad i forbindelse med trappeseringen ned mod vandet. Med den fantastiske placering på søens kant ved Søpladsen placeres også byens nye Kunstmuseum. I stueetagen etableres funktioner med stor offentlig tilgængelighed for at skabe liv på pladsen - f.eks. kan en restaurant have udeservering, en museumsbutik kan og sammen med museet kan disse funktioner samle både byens borgere og besøgende. Pladsen er en aktiv del af byen og der kan i kortere eller længere perioder være udendørs udstillinger og plads til liv på kajkanten.

23378

Små nichebutikker, caféer og boliger er med til at skabe liv på pladsen, der med den grønne nærgenbrugsplads skal være en aktiv del af byen og parken og ikke ligge som en afsides plads, man kun besøger, når storskraldet skal afleveres. Det er vigtigt, at informere for at skabe grobund for en bæredygtig og grøn livsstil. Kulturloopet binder Søtorvet sammen med byen igennem Miljøpladsen, der er bydelen samlingspunkt.

19 F

23378 E

1:500 MILJØPLADSEN

ophold E

23378

PROMENADEN OG SØPLADSEN Promenaden langs Silkeborg Langsø er en af de meget vigtige tiltag i det nye projekt. Kontakten til vandet understreges specielt ved Søpladsen, hvor der er tæt kontakt til vandet og et Søbad etableres. Men på hele strækningen, fra Søvej og Chr. 8.’s Vej og op til Ansvej nord for Viborgbroen, skabes en promenade for fodgængere og cyklister, der først og fremmest har udsigt til Langsøen og visuel kontakt hertil. Enkelte steder på promenaden skabes små opholdspladser med kontakt til søen – f.eks. en lille bro eller en tømmerflåde er med til at skabe variation igennem forløbet og giver mulighed for ophold langs promenaden tæt på vandet. Træer og lygtepæle afskærmer promenaden fra biltrafikken og det er trygt og sikkert at færdes her, samtidigt med, at udsigten – selvfølgelig – er fantastisk. Den vildtvoksende beplantningen langs Langsøen bevares så vidt muligt, men udtyndes evt. nænsomt på udvalgte steder for, at det ikke gror helt til og skabe mere luft og frit udsyn. En belægning adskiller bevægelsesrum fra opholds- og naturrum i hele promenadens længde. Belægningen er hård, så der er muligt at stå på rulleskøjter og løbehjul og tilgængeligt for bl.a. kørestolsbrugere og barnevogne. Ved Søpladsen kobler Promenaden sig til byens kulturloop. En pladsdannelse med en trappesering mod Langsøen giver folk mulighed for at komme tættere på vandet og giver en stor del af søbreden tilbage til byen miljø. Søpladsen bliver én af byens vigtige pladser med en regional betydning, da både pladsens beliggenhed og det nye Kunstmuseum vil være med at tiltrække både byens borgere, folk fra oplandet og turister.

Snit 1:500

Promenade langs søens bred med vild beplantning

Promenade med aktivitets- og opholdsmuligheder

Promenaden møder Søpladsen i et stort aktivitetsfelt

23378

1:500 SØPLADSEN

[

ophold

23378

INFRASTRUKTUR OG PARKERING MILJØZONE I 2009 blev der åbnet op for en snarlig ændring af Miljøbeskyttelsesloven, som vil medføre at mellemstore danske byer kan etablere miljøzoner, og derved reducere emissionsniveauet fra tunge køretøjer inden for miljøzonen. Det foreslås at der efter lovens forhåbentligt snarlige ikrafttrædelse etableres en miljøzone, der dækker Silkeborg Centrum, og sikrer at køretøjer med tilladelse til kørsel indenfor zonen, påmonteres et partikelfilter, der gør at de køretøjer, som befinder sig inden for zonen lever op til Euro 4 normerne. I sammenhæng med oprettelsen af denne zone skal der opsættes skiltning, der omlægger den tunge trafik Nordre og Søndre Ringvej samt en ny eventuel ny forbindelse syd for byen. EVENTS I flere større europæiske byer er det meget benyttet at hovedgaden ved specielle lejligheder lukkes, og derved friholdes helt for biler og andre køretøjer. Al færdsel bliver således på fodgængernes præmisser. En sådan løsning med fuldstændig lukning af Christian d. 8’s gade fra Søvej og sydpå til Østergade kan ved specielle lejligheder, såsom den årlige regatta, skabe en fantastisk sammenbinding mellem midtbyen og området ved Søtorvet.

VEJSTRUKTUR Chr. 8’s Vej er med 32.600 køretøjer i døgnet den mest trafikerede vej i Silkeborg Kommune og den er pulsen, der giver adgang til byens centrum. En forudsætning for en hensigtsmæssig afvikling af trafikken omkring Søtorvet, har været en bibeholdelse af Chr. 8’s vej i sin nuværende form med to spor i hver retning. Til trods for kødannelser i spidstimerne er vejen med sin nuværende udformning, dimensioneret til at håndtere en trafikmængde i den aktuelle størrelsesorden. Chr. 8.’s Vej ønskes omdannet fra hardcore hovedtrafikåre til et mere rekreativt strøg med god plads til bløde trafikanter. I mulighederne for ændring af vejen, har vi fokuseret på løsninger med mindst mulige anlægsomkostninger. Vi mener ikke, at en decideret nedgravning, kan løse alle problemer på vejen og ønsker derfor at integrere vejen, som en del af området og skabe bedre forhold for færdslen. Vejen, Papirfabrikken, omlægges og føres ind over den nordlige del af Søtorvet, men efterlader plads på den nordlige spids til, at Åparken kan følge kysten og til sidst sammensmeltes med både Viborgbroen over Silkeborg Langsø og broforbindelsen til Slotsholmen for fodgængere. Vejen igennem Søtorvet mod Gudenåen bliver primært en parkvej, der skal bruges som brandvej for området. Vejen belægges med de nødvendige materialer, men et grønt og rekreativt udtryk. Søvej bevares, som den ser ud idag, men hen mod Chr. 8.’s Vej ændrer vejen karaktér og bliver en del af Søpladsen. Her foregår færdsel på de bløde trafikanters præmisser og bilister skal sætte farten ned på dette sted. Beplantning og materialeskift kan også være med til at skabe opmærksomhed omkring hastighed for bilisterne på netop dette sted.

PARKERING OG ADGANG Der findes allerede en del parkering i området omkring Søtorvet idag - bl.a. i den nordlige ende af Papirfabrikken, i forbindelse med Søvej og nogle forskellige små parkeringspladser ved bymidten. Al parkering i området ved Søtorvet vil blive parkering under niveau - en sammenhængende parkeringskælder under supermarkedet og Miljøpladsen, en parkeringskælder under det nye museum og en parkeringskælder under Søpladsen. Det samlede antal underjordiske p-pladser vil blive ca. 1.000 stk., inklusiv reetablering af de eksisterende og nye p-pladser. Der planægges for i alt 25.000 m2 parkeringsareal. I forbindelse med en eventuel dobbelt-udnyttelse af parkeringsarealer foreslås, at specifikke p-områder i weekenderne efter klokken 14:00, kan benyttes som sportsarealer, rulleskøjtebaner etc. Nedkørsel til den nordligste parkeringskælder under supermarkedet og Miljøpladsen placeres fra vejen, Papirfabrikken, i den nordlige ende af Søtorvet. Dette bliver områdets største parkeringskælder. Fra Østergade, er der adgang til parkeringskælderen under museet og ved Søpladsen kobles den eksisterende nedkørsel til en privat parkeringskælder sammen med den nye parkeringskælder. Fra parkeringskældrene under Søtorvet forbindes der, via elevator, til ankomsthaverne på taglandskabet og det er også adgangsveje til de funktioner, der ligger over parkering men under taglandskabet. Fra taglandskabet er der adgang til boliger, mindre erhverv og parken fra de fælles elevatorer.

23378

STIFORBINDELSER OG CYKELMOTORVEJ Fra kulturloopet er der stiforbindelser ud til Silkeborgs rekreative områder. Stisystemet i Åparken består af et primært og et sekundært sti-net - det primære tillader gennemstrømning af gående og cyklister igennem Søtorvets område og det sekundære fører ud til områdets boliger og offentlige view-points. Stisystemet i Åparken kobles på den rekreative promenade langs Silkeborg Langsø. På promenaden kombineres en rekreativ rute for gående og cyklister, der ønsker at tage turen i et roligt tempo med en cykelmotorvej for folk, der skal hurtigt fra byen til kvartererne nord for Langsøen. Med denne promenade forbindes den sydlige og den nordlige del af byen også for de bløde trafikanter. Det kan måske få flere op på cyklen i fremtiden og dermed være et tiltag for at skabe en sund livsstil med gode motionsvaner for byens borgere. Fra Søpladsen, der også ligger i kulturloopet, kan man følge Silkeborg Langsø op til broen - her har man vandet på den ene side og Chr. 8’s Vej på den anden - opdeling imellem den rekreative rute og den trafikerede meget sker igennem beplantning og rumlig opdeling i form af f.eks. lygtepæle mv. Ved krydset mellem Chr. 8’s Vej og Papirfabrikkens nye vej, ledes stien over vejen og forbindes til stien ved Slotsholmen og stisystemet på den anden side af Silkeborg Langsø. Færdsel på cykel, er udover en transportmulighed, en del af Silkeborgs udeliv, hvor borgere samles og sammen cykler rundt i den skønne natur. Ligeledes ynder mange af byens borgere at tage på gåture i områdets skønne natur og derfor skabes der også mere rekreative ruter i det nye område, hvor det handler om andet end at komme hurtigt frem - motion og naturoplevelser.

23378

PASSAGER OVER HOVEDTRAFIKÅREN To steder skal bløde trafikanter kunne passere Chr. 8.’s Vej for at kulturloopet fuldendes - det ene sted er ved det store kryds mellem Chr. 8.’s Vej og Østergade og det andet sted er der, hvor Søpladsen skal forbindes til Markeds- og genbrugspladsen på Søtorvet. For at undgå en sammenblanding af bløde trafikanter samt biler og lastbiler, foreslås at de bløde trafikanters krydsning af Christian d. 8’s Vej sker ved brug af de etablerede gangbroer over niveau.

OVERGANGE Kulturloopet er byens primære samlende strøg for fodgængere og derfor er det vigtigt at understrege loopets forløb igennem byen - dette kan f.eks. gøres igennem forskellige materialeskrift, overgange i form af f.eks. broer, lysinstallationer og brede overgange. Kulturloopet har ikke samme belægning i hele loopets forløb, men igennem forskellige virkemidler skal folk drages til at gå videre til næste aktivitet.

Forbindelsen fra Søpladsen til Markedspladsen løses med en bro over Chr. 8.’s Vej med 5,1m’s frihøjde. Markedspladsen er hævet op i bebyggelsen og møder broen fra Søpladsen. Broen fra Markedspladsen er tobenet med en trappeforbindelse til Søpladsen på begge sider af Søvej.

Brandvejen i Åparken er belagt med de nødvendige materialer for en brandvej, men udtrykket er parklignende og falder stort set i et med parkens beplantning - f.eks. kunne der her bruges armeret græs eller sveller af beton, der blandes med aflange græs-striber, så der skabes en flydende overgang med relation til parken.

Passagen i krydset ved Chr. 8.’s Vej / Østergade bliver en vigtig del i forhold til kulturloopet og succeskriteriet her bliver at skabe sikre forhold for fodgængere og cyklister, når vejen skal krydses. Det opnås ved at placere en broforbindelse med rampe fra gågaden, der lander på museets tag på den anden side af Chr. 8.’s Vej.

Hvor kulturloopet gennemskærer parken til markedspladsen, ændrer parken karakter - her er det vigtigt at det er fremkommeligt med barnevogn eller kørestol, så belægningen skal være plan og hård - eventuelt en sti med træ-elementer / sveller der kombineres med beplantningen i parken og smelter sammen med broen til Papirfabrikkens område.

Et tredje sted, hvor Chr. 8.’s Vej skal passeres er ved krydset med Papirfabrikken, hvor der er særlig mulighed for at skabe en tæt forbindelse mellem Søtorvet og Silkeborg Langsø, der er et enormt attraktivt område med lange kig og nærheden til vandet. Her etableres et lyskryds med brede, tydelige fodgængerfelter og cykelstier.

Fra det primære stisystem i Åparken er der adgang til Chr. 8.’s Vej ad små ramper, der fører fra den hævede park til vejen. Det primære stisystem har en hård belægning, der gør det muligt at stå på rulleskøjter rundt i parken, mens de sekundære stier er belagt med sammenpresset grus og er fremkommelige med kørestole, barnevogne mm.

Passagen fra Søtorvet til havneområdet løses igennem en tunnel. Her går man langs vandet i tunnelen og kan se kanoer og kajakker glide forbi i åens vand.

KOLLEKTIV TRAFIK Godthåbsvej etableres som en ensrettet busgade i nord-sydgående retning. Herved sikres det, at buspassagererne kan komme tæt på både Søtorvet og Torvet.

FRA VISION TIL REALISERING Formålet med den kommende lokalplan er, at skabe sammenhæng mellem Silkeborgs kvarterer og sikre at byens borgere opnår en tæt kontakt mellem byen, landskabet og vandet. Dette projektforslag er baseret på et klart og visionært hovedgreb med en indre fleksibilitet, der muliggør en videre bearbejdning. Denne robusthed, mener vi, er altafgørende i den videre udvikling af Søtorvet. Projekt Søtorvet skal blive til mere end en vision, og vi ønsker derfor på denne dobbeltside at redegøre for, hvordan man kan operationalisere projektet efter konkurrencens afslutning.

FLEKSIBILITET Visionen er at skabe en bydel, der ikke bare er et spændende område i sig selv men samtidig er et område der giver rigtig meget igen til de omkringliggende kvarterer. Søtorvet skal i samspil med nabokvartererne skabe synergi og sammenhæng i Silkeborg. Søtorvet skal også være en fleksibelt udviklingsplan der kan udvikles i sammenspil med borgere og interessenter. Vi har i nærværende projektforslag fokuseret på fleksibilitet indenfor følgende områder:

PRIMÆRE INTENTIONER Planens fleksibilitet er samtidig afhængig af en klar forståelse af primære intentioner således at disse bevares og videreføres i den endelige plan. Følgende beskriver projektforslagets primære principper:

•

• • •

Supermarkedets (og de andre funktioner under landskabsplinten) placering er fleksibel såfremt det ønskes, i forbindelse med Miljøpladsen og kulturloopet, eller på matriklen tæt på havnen og bymidten. Parkering kan etableres over niveau i forbindelse med eller i stedet for funktionerne under landskabsplinten. Dette kan reducere anlægsomkostningerne til p-pladser under terræn og det kan erstatte funktionerne under landskabsplinten såfremt der ikke er behov for den angivne mængde. Højden, placeringen og dybden af bebyggelserne på landskabet vil kunne varieres i den videre dialog omkring sigtelinjer, tæthed og boligtyper. Udførelsen af krydsningen over Christian d. 8 vej kan både håndteres som en rampe og som en trappeløsning.

•

• • • • • • •

FLEKSIBLE FUNKTIONER - PLACERING

Den planlagte bil/bus Infrastruktur for området bevares som udgangspunkt. Over tid vil denne kunne ændre sig og kvalificere planen yderligere, men planen bør ikke være afhængig af en ændret vejinfrastruktur. Et grønt landskabsstrøg på Søtorvet forbinder de rekreative ruter i området og skaber samtidig mulighed for en landskabsplint Sammenhæng imellem byens kvarterer sikres ved indførelse af et kulturelt loop. Kulturloopen krydser ingen steder en vej i terræn, således at en uafbrudt bevægelse for bløde traffikanter sikres. Primære visuelle forbindelser sikres i den overordnede placering af matrikler. Sekundære visuelle forbindelser mellem Silkeborg Langsø og Papirfabrikken, sikres via øst vest liggende stokbebyggelse. En landskabsplint placeres over de store funktioner i området, således at landskabet og interaktionen med den omkringliggende natur bevares som den primære identitet for området. Varierede pladsdannelser indgår i sammenspil med byens eksisterende pladser og etableres i forbindelse med kulturloopet. En promenade langs Christian d. 8´s vej og en Søplads foran det kommende museum skaber en fornyet forbindelse mellem Silkeborg by og Langsøen.

INFRASTRUKTUR BEVARES

LANDSKABSFORBINDELSER

SAMMENHÆNG MELLEM KVARTERER

UBRUDT BEVÆGELSE I KULTURLOOPET

PRIMÆRE VISUELLE FORBINDELSER

SEKUNDÆRE VISUELLE FORBINDELSER

VARIERENDE PLADSDANNELSER

FORNYET KONTAKT TIL SØEN

FLEKSIBLE PARKERINGAREALER - PLACERING OVER / UNDER TERRÆN

FLEKSIBLE BEBYGGELSER - FORM / DENSITET / HØJDE

FLEKSIBLE OVERGANGE - FODGÆNGERFELTER / BRO / TUNNEL

23378

Eksempler på forskellige mulige versioner af bebyggelsen på det nye Søtorvet:

UDKAST TIL LOKALPLAN OMRÅDETS AFGRÆNSNING Søtorvet ligger i Silkeborgs Bymidte og omfatter et område på ca. 65.000 m2, der afgrænses mod nord af Viborgbroen, mod vest af Silkeborg Langsø, mod sydvest Midtbyen – grænsen mod Søtorvet går fra Godthåbsvej og indbefatter ikke karrébebyggelsen, der ligger mellem Godthåbsvej og Chr. 8.’s Vej. Mod syd afgrænses Søtorvet af Østergade og mod øst af Gudenåen. BAGGRUND FOR LOKALPLANENS UDARBEJDELSE Lokalplanen er udarbejdet med henblik på at fastlægge nye muligheder for bebyggelse og fortætning af Søtorvet. Det er hensigten at udvikle området på baggrund af den nære kontakt til Midtbyen, Silkeborg Langsø, Havnen og den kulturelle dynamo; Papirfabrikken og dermed skabe sammenhæng imellem byens kvarterer. Søtorvet ligger som en buffer og det uudnyttede areal med den attraktive beliggenhed ønskes integreret som en del af byens miljø.

VERSION 1

Beskyttelseslinie

LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanens formål er at skabe aktivitet på de attraktive arealer på Søtorvet og benytte områdets fantastiske placering som et udgangspunkt for at skabe en ny og spændende bydel, der kan fungere som et forbindelsesområde for de omkringliggende kvarterer. Der skal skabes samspil mellem den nye bebyggelse på Søtorvet og nabokvartererne. Kig fra Papirfabrikken til Silkeborg Langsø skal i stor udstrækning bevares og der skal være gode muligheder for at opnå gensidig effekt med de nærliggende rekreative naturoplevelser, herunder søen, fredskoven og Slotsøen, så de forskellige rekreative og kulturelle tilbud kan tiltrække både naturinteresserede og de, der ønsker kulturelle oplevelser. EKSISTERENDE FORHOLD Søtorvets område udgør det i dag primært for parkeringsareal for dagligvarebutikken på grunden. Lokalplanområdet grænser op til Silkeborg Langsø og Gudenåen. Det forventes ikke, at lokalplanen vil medføre en yderligere påvirkning af hverken søen eller åen som naturelementer, idet området allerede har en karakter, der – i kraft af vejstruktur og anden bearbejdning – påvirker området. Dog kan der ikke søges dispensation for at bryde naturfredningsbeskyttelseslinien i en afstand på 100m fra Slotsøen og Borggårdsholmen, da det skal sikre de historiske levn.

VERSION 2

23378

delområde 2

OMRÅDETS ANVENDELSE: DELOMRÅDE l (på Søtorvet): Parkering skal her placeres under terræn. Ligeledes skal dagligvarebutik og andre større erhverv være helt eller delvist under terræn. Området skal indbefatte butikker og erhverv, såvel som boliger. Bebyggelsesprocenten skal ligge mellem 60-75%, der må ikke bygges i mere end op til 5 etager og kig fra Papirfabrikken til Silkeborg Langsø skal bibeholdes. DELOMRÅDE ll (Søpladsen): Offentlig tilgængelig stueetage – det kan være restaurant, café, butik mv. I de øvre etager skabes boliger. Under Søpladsen etableres parkeringskælder i forbindelse med eksisterende kælder under karrébebyggelsen mellem Godthåbsvej og Chr. 8.’s Vej. Grundarealet for bebyggelsesfeltet er 2000 m2 og der skal i forbindelse med byggeriet skabes en offentlig tilgængelig plads, der skaber tæt kontakt til Silkeborg Langsø.

VERSION 3

delområde 1

AREALANVENDELSE Med lokalplanen udnyttes eksisterende planlægning af vejanlæg, så omkostningerne hertil holdes på laveste niveau. En øget bebyggelsestæthed på området kan medvirke til at byvæksten koncentreres og arealet udnyttes optimalt ved, at der gives mulighed for etablering af parkeringsanlæg under terræn samt mulighed for indretning af velbeliggende udendørs opholdsarealer.

HELHEDSPLAN MED BESKYTTELSESLINIE, DELOMRÅDER OG MATRIKLER

Kommuneplanen 2009-2010: • Der skal skabes mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse. • Nye byggeprojekter skal understøtte det sammenhængende bycenter med liv, bevægelse og kontakt til den omkringliggende natur. • Parkering skal etableres under terræn i forbindelse med fortætningsprojekter i bymidten. Lokalplanen skal udformes i overensstemmelse med kommuneplanens mål for bymidten.

BORGER INDDRAGELSE OG UDVIKLING OVER TID GRØNNE OG BLÅ AKTIVITETSZONER & REKREATION

PAPIRFABRIKKEN - EN KULTURDYNAMO

KUNST & KULTUR

INFRASTRUKTUR OG ERHVERV

SPORT OG SUND LIVSSTIL

2010 Aktivering af søbreden

Grønne omgivelser

Bådsport og -turisme

Gåture

Performers House

Plads på Papirfabrikken Jysk Musik- & Teaterhus

Lokal kultur

Eksisterende kultur

Aktivering af søbreden

Blue Carpet

Udstillings- og salgspavillion

Bytorvet

Kontakt til vandet

Fiskeri

Konkurrencer på vandet

Store veje tager plads fra Store parkeringsarealer fodgængere og søbreden

Vandreture

Midlertidige pavillioner

Kulturspinderiet

Ture med båd

Biograf

Midlertidig Land Art

Hotel og restaurant Installationskunst

Handelsstrøg Rekreative forbindelser i landskabet

Open Air koncerter

Keramikværksted

Nye lommeparker

Midlertidige sportsfaciliteter på p-pladserne

Nye vandsportsaktiviteter Aktiviteter for børn

Udendørs fitness

2015

Jogging

Surfing

Nye plateauer

Nye kunstformer

Håndlavet papir

Café

Gamle markedsplads Lyskunst

Art Boat

Glaspustning

Lyskunst på pladsen

Kanoture

Midlertidige kunstgallerier Genbrugsmarked under åben himmel

Aktiviteter for alle

Graffiti Designet landskab Søpromenade Badekultur

Lysinstallationer

Asger Jorn 3-holds fodbold

Koncert- og musikevents

Seminarer om sund livsstil Sejlbådsstævner

Nyt Asger Jorn Museum Rekreation

Kunstinstallation Nye stiforløb kobles til rekreative ruter

Kunstgallerier

Naturen indrammes af kunst

Street Art

Kulturfestival ved søen

Nye handlemuligheder supplerer eksisterende

Tunnel Sund livsstil integreret i hverdagen

Udstilling på Søpladsen

Ny markedsplads

Udendørs Musik Festival Vandsportsudstyr

Friluftpladser etableres Permanent Street Art Bådudstilling

2030

Miniresort ved søbreden

Open Air Biograf Etablering af søbad

Kunstværksteder

KULTURLOOPET FRA DAG 1 Som første trin i udviklingen af Kulturloopet foreslåes en strategi, der over de første 5 år, bruger forskellige virkemidler for at igangsætte aktiviteten omkring kulturloopet. F.eks. kan et ‘Blue Carpet’ bestående af keramiksten iblandet glasstykker som belægning et sted på kulturloopet være med til at skabe opmærksomhed om at noget nyt og spændende er på vej i byens udvikling, ligesom 3 holds-fodbold, der er opfundet af Asger Jorn og en Kunst Båd skal være med til at skabe opmærksomhed omkring projektet fra begyndelsen. Til iværksættelse af nye tiltag for Silkeborg bruges de eksisterende store kvaliteter i området, som udgangspunkt for at skabe opmærksomhed omkring de nye ændringer og sammenhæng imellem byens kulturelle tilbud. Papirfabrikken er et stort, kulturelt aktiv for byen og vi tænker, at aktiviteterne her skal spille en aktiv rolle for, igennem udviklingsfasen af kulturloopet, at skabe sammenhæng imellem byens attraktioner. Hvis man tænker på, hvad der skaber en enestående by, hvad gør en by karakteristisk, imponerende og attraktiv, findes det uden udtagelse i oplevelsen af byens offentlige rum og de aktiviteter, der findes her. Ved at bruge en stærk ressource som Papirfabrikken til iscenesætte og aktivere byens eksisterende aktiviteter/kulturliv/bystruktur, agter vi at gøre Silkeborgs identitet stærkere, mere attraktiv og mere sammenhængende. Målet er at koble de første skud af offentlige rum og aktiviteter på kulturloopet til Papirfabrikken og derved skabe grobund for en sammenhængende kulturstrategi. Vi ønsker, at Silkeborg skal arbejde med både kortsigtede og langsigtede strategier, der skal sikre en kontinuerlig udvikling af byen. Kortsigtede og midlertidige initiativer fungerer som testområder og aktivering af den udvikling, der skal gennemføres på

Udstillinger

24 timers bibliotek skabt Forelæsninger og poesi af beboerne events

Alternative sportsgrene Land Art Open Air Teater

Søtorvet og i byen de næste år. Ved at indføre forskellige tiltag i byen rum, vil man også skabe opmærksomhed hos den del af befolkningen, der normalt er mere interesseret i friluftarrangementer end i kunstudstillinger. BLUE CARPET ‘Det blå tæppe’ er en af idéerne til at skabe opmærksomhed omkring opstartsfasen af kulturloopet. Ved at lægge en belægning af anderledes art, end borgerne er vant til, vil der naturligt opstå opmærksomhed omkring området - i den forbindelse kunne infopavillioner stilles op. ‘3 HOLDS-FODBOLD’ En af de første tiltag i forhold til aktivering af kulturloopet er en opfindelse af Asger Jorn: 3-holds-fodbold - et koncept han opfandt for at udslette den kompetitive side af fodbold. Det er en social form for fodbold, hvor det hold, der får færrest mål scoret imod sig, vinder.

Gangbroer forbinder byen

Niche butikker Fitness center

Wellness & Spa

BORGERINDDRAGELSE En vigtig del af udviklingen af projektet på Søtorvet, er at få integreret dem med, der rent faktisk i sidste ende skal have deres daglige gang i og omkring området ved Søtorvet – nemlig borgerne. Borgerinddragelse prioriteres derfor højt i den videre udvikling efter konkurrencens afslutning. Borgerne skal komme med forslag og idéer til og være med til at skabe projektet i dets endelige udformning. Forskellige initiativer tænkes igangsat så snart projektets startes op. På et offentligt borgermøde nedsættes en gruppe, der står for at lave en plan over borgerworkshops, der skal afholdes undervejs i projektets udvikling. Alle borgere kan indstille en idé, som de ønsker skal være en del af Søtorvet. Til slut kan der laves et helt idékatalog af borgerforslag til projektets udvikling og imellem disse forslag, kan man enten idéer. Borgernes forslag skal kunne relateres til de primære intentioner i projektet og de enkelte idéer bliver bedømt i forhold til deres funktion, historie, økonomi og deres forhold til projektets æstetik.

ART BOAT ‘Kunst båden’ skal være med til at skabe interesse omkring Søtorvet for Silkeborgs beboere. Det skal være en vigtig del af borgerinddragelsen allerede fra projektets opstart. KUNST FOR ALLE I DET OFFENTLIGE RUM I forhold til at skabe aktivitet i de år kulturloopet udvikles, placeres butikker og/eller værksteder langs forløbet, hvorfra kunstnere kan udstille eller sælge deres produkter. På længere sigt kan markedspladsen overtage funktionen som samlende faktor for disse små butikker og gallerier, der skaber et lokalt, kreativt aktivitetscentrum for Søtorvet.

23378

PROJEKTFASER Allerede fra Dag 1 etableres dele af Kulturloopet, der skal samle byens aktiviteter i ét forløb. Det er vigtigt, at understrege, at vi ønsker, at undgå, at hele området skal ligge livsløst hen under implementeringen af den nye bydel. Derfor foreslår vi, at der forholdsvist hurtigt etableres forskellige aktiviteter i området, der kan fungere under byggeprocessen og allerede fra Dag 1 skabe liv og aktivitet i området og opmærksomhed omkring at noget nyt er på vej. Mere eller mindre midlertidige installationer kan være med til at skabe den ønskede opmærksomhed, imens projektet realiseres.

FASE1 Silkeborgenserne mærker allerede fra dag 1 en ændring af området og dennes påvirkning af byen.

• • • • • • • • •

Etablering af infopavillion i matrikel 39g Brede, midlertidige fodgængerfelter over Østergade og Chr. 8.’s Vej. Midlertidig udendørs udstilling på Shell-grunden informerer om det kommende Kunstmuseum. Små aktivitetsfelter udlægges – f.eks. fiskeplads og 3 holds-fodbold etableres. Udbygning af Langebro i form af en trækonstruktion mod Stryget udføres. Parkering på de to nordlige matrikler udføres Supermarkedet bygges og skaber grobund for reetablering af dagligvarehandlen. Større funktion – f.eks. bolighus eller fitnesscenter bygges på midterste matrikel på Søtorvet. Tunnel under Østergade bygges.

23378

FASE2 I fase2 begynder sammenhængen mellem de omkringliggende kvarterer at tage form.

FASE3 I fase3 anlægges boliger og livet omkring Søtorvet begynder at spire.

•

• •

• • • • • •

Søpladsens parkeringskælder bygges og sammenkobles med eksisterende nedkørsel. Søpladsen ved Silkeborg Langsø anlægges. Promenaden langs Silkeborg Langsø anlægges. Parkering og bebyggelsen under landskabet bygges på Søtorvets sydligste grund. Broforbindelse over Chr. 8.’s Vej fra gågaden i Østergade til Markedspladsen på taget af den sydligste bakketop bygges. Parken anlægges med diverse beplantning og aktiviteter. Fiskepladserne etableres.

Taglandskabet er nu færdigt og kulturloopet er mangler kun de sidste tiltag for at være fuldført – alle forbindelser er udført, men der mangler en sidste behandling af de forskellige aktiviteter, som kulturloopet skal føre rundt til.

• • • •

Boliger på Søtorvets bakketoppe bygges. Stisystemer, ramper og trapper i landskabet, ankomsthaver, fælles haver og private have anlægges. Miljøpladsen etableres og bro over Chr. 8.’s Vej til Søpladsen bygges. Kunstmuseum på Søpladsen opføres og rampen fra broen over Chr. 8.’s Vej kobles på bygningen. Bearbejdningen af kulturloopet, og eventuelle belægninger her, færdiggøres. Resterende pavilloner i parken opføres.

FASE4 – FREMTIDSVISIONEN I fase4 er den primære ændring at føre Søvej bagom Kunstmuseet på Søpladsen. På den måde skabes der bedre forhold for de fodgængere og cyklister, der benytter sig af Kulturloopet og samtidig skabes der større sammenhæng mellem Kulturloopet og søbreden.

En ubrudt sammenhæng mellem Kulturloopet og søbreden skaber større kvalitet til det byrum, der skabes på Søpladsen.

Planlægningen er designet, så planen principielt er fuldendt efter fase3, men projektet kan videreføres til fase4, hvor der er mulighed for at skabe yderligere sammenhænge og bedre bymiljø.

23378