KONTUR i Silkeborg 2011 by Silkeborg Kommune

33% Vidste du inden for Silkeborg med 33%

en at beskæftigels i iljø /m gi ener ede Kommune voks 08 20 til fra 2004

SILKEBORG KOMMUNE 2011

Nøgletal for udvikling i Silkeborg Kommune

INTRO

TAL TIL STRATEGIEN Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om kommuner og regioner, om sammenhængende områder på tværs af regioner og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der b eskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Kontur samler viden og oplysninger, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner, regioner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter.

INDHOLD Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Erhvervsforhold / side 15 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 25 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 31

ØSTJYSK BYBÅND

Det østjyske bybånd udgøres af 17 kommuner i Østjylland fra Haderslev i syd til Randers i nord. Se en oversigt over kommunerne i det østjyske bybånd i appendiks.

BUSINESS REGION AARHUS

Business Region Aarhus udgøres af 9 kommuner i Østjylland. Se en oversigt over kommunerne i appendiks.

Kontur 2011 for Silkeborg Kommune er udarbejdet af Region Syddanmark i samarbejde med Silkeborg Kommune

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Silkeborg Turistbureau Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: KMS

Side 2

KONTUR 2011

BOSÆTNING

•

I Silkeborg Kommune bor der 89.000 personer og den forventede befolkningsvækst er dobbelt så høj som på landsplan

•

Silkeborg har haft positiv nettotilflytning de seneste 10 år

•

Der er nettofraflytning blandt dem med lave indkomster og nettotilflytning blandt mere velstillede borgere

•

32 procent af borgerne pendler ud af kommunen for at komme på arbejde, flest til Aarhus og Viborg

•

Indkomstniveauet pr. indbygger i Silkeborg er det næsthøjeste i Region Midtjylland

•

Huspriserne i Silkeborg ligger et stykke over landsgennemsnittet

KONTUR 2011

Side 3

BOSÆTNING

BEFOLKNINGSPYRAMIDE 2011 Hele landet

Silkeborg

Silkeborg 1.270

Hele landet

80+ år

2.062

2.751

70-79 år

3.123

60-69 år

5.443

5.427

5.842

5.782

6.590

6.748

5.931

5.867 4.250

5.984 5.728

5.969

40-49 år 30-39 år 20-29 år

4.002

6.281

50-59 år

10-19 år 0-9 år

146.377

82.214

209.080

179.759

347.451

338.351

357.582

359.455

401.505

411.490

363.254

365.210

322.364

330.406

340.304

357.715

317.833

333.869

Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 290811.xlsx

B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 290811.xlsx 89.000 indbyggere i kommunen

Mænd

Kvinder

Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

SÅDAN HAR BEFOLKNINGEN UDVIKLET SIG 2006-2010 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2006 til 2010 i kommunen fordelt på sogne.

Kjellerup 

over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.

Silkeborg  Virklund 

Svejbæk 

Them 

Datakilde: Danmarks Statistik

SÅDAN VIL BEFOLKNINGEN UDVIKLE SIG 2011-2031 - ALDERSOPDELT 0-24 år

25-64 år

65+ år

Silkeborg

64%

Business Region Aarhus

58%

Østjysk bybånd

54%

Midtjylland

55%

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Datakilde: Danmarks Statistik

Side 4

KONTUR 2011

BOSÆTNING

Silkeborg Region Midtjylland Hele landet

112

110

108

Indeks: 2011 = 100

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2011-2031

106

104

102

2011 = Indeks 100

100 2011

2016

2021

2026

2031

Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet. År

Datakilde: Danmarks Statistik

FLYTNINGER 2000 OG 2010

Silkeborg

2000

Region Midtjylland

Hele landet

2010

B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031 031111.xlsx

Vækst 2000-2010 (%)

3.468

3.334

-3,9%

630

637

1,1%

Samlet tilflytning

4.098

3.971

-3,1%

Fraflytning

3.284

3.319

1,1%

Udvandring

426

390

-8,5%

3.710

3.709

-0,0%

388

262

Tilflytning Indvandring

Samlet fraflytning Nettotilflytning

Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik

Silkeborg

UDVIKLING I FLYTNINGER 2000-2010 5.000

Total

4.500

4.000

3.500 2000

2001

2002

Tilflytning

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Fraflytning

År til 2010. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 er medregnet.

Datakilde: Danmarks Statistik Tilflytninger

Fraflytninger KONTUR 2011

B06_Udvikling i flytninger 1999-2009 070312 2. træk.xlsx

Side 5

BOSÆTNING SIlkeborg

HVEM FLYTTER TIL OG FRA KOMMUNEN? 200

Antal flytninger

100

0 0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-100

-200

-300

Til

Fra

Netto

Alder

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er Netto Til Fra opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Datakilde: Danmarks Statistik B07_Hvem flytter til og fra kommunen 220911.xlsx

HVILKE KOMMUNER HAR NETTOTILFLYTNING 2010? over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 6

KONTUR 2011

BOSÆTNING

FLYTNINGER TIL OG FRA SILKEBORG 2008-2010

TOP 10 OVER TILFLYTNINGER Tilflyttere 2008-2010

Nettotilflytning 

over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50



 

  



 



      



 



  



Aarhus

1.978

19,3%

Viborg

1.086

10,6%

Skanderborg

762

7,5%

Ikast-Brande

584

5,7%

Favrskov

521

5,1%

København

464

4,5%

Horsens

412

4,0%

Herning

400

3,9%

Aalborg

317

3,1%

Randers

249

2,4%

TOP 10 OVER FRAFLYTNINGER



Fraflyttere 2008-2010



Andel af samtlige tilflyttere

Andel af samtlige fraflyttere

Aarhus

2.192

21,4%

Viborg

1.202

11,7%

Ikast-Brande

676

6,6%

Skanderborg

609

5,9%

København

602

5,9%

Favrskov

461

4,5%

Herning

423

4,1%

Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010.

Horsens

397

3,9%

Aalborg

332

3,2%

Datakilde: Danmarks Statistik

Randers

260

2,5%

 

Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til Silkeborg. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Silkeborg i perioden 2008-2010.

NETTOTILFLYTNING FORDELT PÅ INDKOMST 2010 400.000 kr. +

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

-3

100.000-199.999 kr.

-47

0-99.999 kr.

-164

Figuren viser nettotilflytning i 2009 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2011

Side 7

BOSÆTNING

FAMILIETILFLYTNINGER 2010 60%

Andel af familietilflytninger

Silkeborg Region Midtjylland Hele landet 40%

20%

0% Enlig uden børn

Enlig med børn 740 Silkeborg

Midtjylland

Par uden børn

Par med børn

Hele landet

Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til kommunen i 2010. Andelene for regionen og hele landet er gennemsnit af hhv. kommunerne i regionen og af alle kommuner i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

PENDLINGSMØNSTRE I KOMMUNEN 2000

Indpendling

Udpendling

Nettoindpendling

2010

Vækst 2000-2010

Antal

7.514

9.578

27,5%

I procent af antal arbejdspladser

18,8%

24,4%

5,6 pct.point

Antal

10.973

14.266

30,0%

I procent af antal beskæftigede borgere

25,3%

32,4%

7,1 pct.point

Totalt antal

-3.459

-4.688

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)

Side 8

KONTUR 2011

BOSÆTNING

UDPENDLING FRA SILKEBORG 2000 OG 2010 Silkeborg

3.500 3.156

2000 2010

3.000 2.500 Antal pendlere

2.619

2.464 2.261

2.000 1.550 1.500 1.116

1.076

1.196

1.000

1.027 713

500 0 Aarhus

Viborg

Skanderborg

Ikast-Brande

Herning

Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til. Datakilde: CRT (SAM-K)

2000

2010

B15_Udpendling 2000 og 2010 220911.xlsx

INDPENDLING TIL SILKEBORG 2000 OG 2010 Silkeborg

2.000 1.793

Antal pendlere

1.500

1.725

2000 2010

1.508 1.244

1.166 1.037

952

1.000 815

914 797

500

0 Viborg

Aarhus

Skanderborg

Favrskov

Ikast-Brande

Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)

2000

2010

B16_indpendling 2000 og 2010 20911.xlsx

KONTUR 2011

Side 9

BOSÆTNING

SÅ LANGT KAN MAN KOMME! Nykøbing M

Fra Silkeborg i bil på: 0-30 min. 30-60 min.

Hadsund

Hobro

Skive

Lemvig

Struer

Randers

Viborg

Grenaa Bjerringbro

Holstebro

Hadsten Kjellerup

Hornslet Løgten

Hinnerup

Hammel

Lystrup Ebeltoft

Sunds

Ringkøbing

Silkeborg

Ikast

Herning

Aarhus

Galten

Viby Ry

Videbæk

Hørning

Mårslet

Skanderborg Odder Skjern

Brande

Tarm

Horsens

Give Ølgod

Hedensted

Grindsted Billund

Vejle

Kalund Børkop

Varde

Fredericia Strib

Esbjerg

Brørup

Bramming

Kolding

Vejen

Otterup

Middelfart

Kerteminde

Nykøbing M

Fra Silkeborg med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.

Hadsund

Hobro

Skive

Lemvig

Struer

Randers

Viborg

Grenaa Bjerringbro

Holstebro

Hadsten Kjellerup Hammel

Hornslet Løgten

Hinnerup

Lystrup Ebeltoft

Sunds

Herning Ringkøbing

Silkeborg

Ikast

Aarhus

Galten

Viby Ry

Videbæk

Hørning

Mårslet

Skanderborg Odder Skjern

Brande

Tarm

Horsens

Give Ølgod

Hedensted

Grindsted Billund

Vejle

Kalund Børkop

Varde

Fredericia Strib

Esbjerg

Bramming

Brørup

Vejen

Kolding

Middelfart

Otterup Kerteminde

Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 110 km/t og på andre veje 60 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter.

Datakilde: Rejseplanen.dk og egne beregninger

Side 10

KONTUR 2011

BOSÆTNING

INDKOMST PR. INDBYGGER 2008 OG 2009 Indkomst 2008

Område

Indkomst 2009

Skanderborg

233.841

230.392

Silkeborg

232.897

229.862

Odder

222.548

222.992

Aarhus

221.076

220.501

Favrskov

224.486

218.344

Syddjurs

222.546

216.978

Viborg

220.728

216.617

Hedensted

221.706

215.386

Herning

219.068

211.241

Horsens

216.449

210.955

Holstebro

218.124

210.716

Randers

213.894

210.621

Samsø

202.011

209.907

Lemvig

215.855

209.781

Ringkøbing-Skjern

216.846

209.464

Struer

214.398

207.426

Skive

209.339

205.764

Ikast-Brande

214.351

205.203

Norddjurs

207.480

203.903

Business Region Aarhus

222.126

219.898

Østjysk bybånd

222.008

218.315

Midtjylland

219.993

215.974

Hele landet

225.920

222.750

INDKOMST PR. INDBYGGER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009 over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.

Datakilde: Danmarks Statistik

Silkeborg

INDKOMSTFORDELING 2009 Silkeborg Region Midtjylland Hele landet

400.000+ kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

0-99.000 kr. 0%

10%

15%

20%

25%

30%

Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik 77 Silkeborg

Midtjylland

Hele landet

KONTUR 2011

Side 11

BOSÆTNING

HUSPRISER I REGION MIDTJYLLAND FORDELT PÅ KOMMUNER OG BYER Kommune

Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Aarhus

17.228

Aarhus

18.763

Skanderborg

13.963

Skanderborg

16.548

Odder

11.946

Odder

Silkeborg

11.268

Silkeborg

Favrskov

10.430

Horsens

9.981

Horsens

11.019

Herning

9.500

Herning

11.043

Syddjurs

9.485

Ebeltoft

Randers

8.728

Randers

10.351

Holstebro

8.299

Holstebro

Viborg

8.213

Viborg

Hedensted

7.788

Hedensted

Samsø

7.601

Struer

6.883

Struer

Ringkøbing-Skjern

6.651

Ringkøbing

Skjern

Ikast

Brande

Ikast-Brande

6.304

13.853 -

9.609 11.516 8.927

Skive

6.089

Skive

Norddjurs

6.050

Grenaa

Lemvig

4.192

Lemvig

Midtjylland

10.109

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i sidste kvartal i 2011. I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS

Side 12

KONTUR 2011

8.366

BOSÆTNING

HUSPRISER I ALLE LANDETS KOMMUNER

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Region Midtjylland Under gennemsnittet i Region Midtjylland

Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen

UDVIKLING I HUSPRISER 2007-2010 Kommune

2007-2008 (pct.)

2008-2009 (pct.)

2009-2010 (pct.)

2007-2010 (pct.)

Favrskov

2,4%

-4,2%

0,6%

-1,3%

Hedensted

0,1%

-6,2%

-4,9%

-10,7%

Herning

0,6%

-4,6%

-2,8%

-6,8%

0,2%

-2,5%

1,5%

-0,9%

-4,6%

-6,1%

-0,0%

-10,5%

Ikast-Brande

7,3%

-5,6%

1,3%

2,6%

Lemvig

5,1%

-1,4%

-3,5%

-0,1%

Norddjurs

5,2%

-7,6%

-3,0%

-5,6%

-2,6%

-10,7%

0,9%

-12,2%

Randers

2,0%

-9,1%

-0,3%

-7,6%

Ringkøbing-Skjern

9,5%

-6,1%

2,5%

5,3%

-10,9%

-4,2%

-16,5%

-28,8%

0,9%

-7,6%

1,6%

-5,3%

Skanderborg

-2,7%

-7,3%

4,3%

-5,9%

Skive

12,6%

4,7%

-4,5%

12,5%

Struer

1,1%

-3,5%

1,2%

-1,2%

-0,3%

-12,3%

1,8%

-11,0%

Viborg

2,8%

-1,7%

-0,1%

0,9%

Aarhus

-5,7%

-6,4%

7,1%

-5,5%

Business Region Aarhus

-1,7%

-7,7%

0,8%

-8,5%

0,9%

-7,7%

0,5%

-6,4%

Midtjylland

-0,6%

-5,7%

1,5%

-4,8%

Hele landet

-4,3%

-10,2%

2,9%

-11,6%

Holstebro Horsens

Odder

Samsø Silkeborg

Syddjurs

Østjysk bybånd

Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen

KONTUR 2011

Side 13

BOSÆTNING

LIVSSTILSGRUPPER

Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer

Boligejere med overskud Komfort og hygge Unge på vej Livet på gården

Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver den dominerende livstilstype for de personer der bor i kvadratet. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 31. Datakilde: Geomatic a/s

Side 14

KONTUR 2011

ERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$FORHOLD •

I Silkeborg ligger andelen af de 25-64 årige, der er i beskæftigelse, væsentlig over niveauet på landsplan

•

Fra Silkeborg kan man nå 470.000 arbejdspladser inden for én times kørsel

Energi/miljø og transport havde størst vækst i beskæftigelsen fra 2004 til 2008. Begge erhvervsområder havde en vækst der lå over landsgennemsnittet

•

Silkeborg Kommune har den højeste Indkomst pr. beskæftiget i regionen, og ligger noget højere end niveauet på landsplan

Fra 2009 til 2010 var der tilbagegang i stort set alle erhverv, bortset fra medico/sundhed der fik en pæn vækst trods krisen

•

Andelen af nye virksomheder i Silkeborg er lidt lavere end i resten af landet, men de nye virksomheder overlever længere end gennemsnittet KONTUR 2011

Side 15

ERHVERVSFORHOLD

ARBEJDSPLADSER I DE MIDTJYSKE KOMMUNER 2010

ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

Favrskov

17.977

(12.427)

(50)

Hedensted

19.293

(13.570)

(56)

Herning

43.457

(29.841)

(67)

Holstebro

30.072

(18.763)

101

(63)

Horsens

39.596

(26.787)

(61)

Ikast-Brande

21.209

(16.584)

(77)

9.878

(6.967)

(63)

15.857

(10.202)

(51)

Lemvig Norddjurs

7.535

(4.624)

(41)

Randers

41.946

(26.745)

(53)

RingkøbingSkjern

30.269

(22.646)

101

(75)

1.699

(1.125)

(54)

Silkeborg

39.283

(26.628)

(57)

Skanderborg

23.114

(15.750)

(51)

Skive

22.258

(14.912)

(60)

Struer

9.798

(6.883)

(58)

Syddjurs

14.448

(9.913)

(45)

Viborg

49.044

(29.719)

(60)

Aarhus

174.708

(110.095)

107

(68)

Business Region Aarhus

336.567

(217.509)

(58)

Østjysk bybånd

597.386

(396.090)

(61)

611.441

(404.181)

(61)

2.684.992 (1.732.204)

(58)

Odder

Samsø

Midtjylland Hele landet

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 87 til 180 73 til 87 0 til 73

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 årige. I parentes vises antal private arbejdspladser. Datakilde: Danmarks Statistik

BESKÆFTIGEDE I KOMMUNEN Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal 2009 2.000 til 10.000 1.000 til 2.000 0 til 1.000

Datakilde: CVR

Kjellerup 

Silkeborg  Virklund  Svejbæk  Them 

Side 16

KONTUR 2011

ERHVERVSFORHOLD

ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2010

Antal beskæftigede borgere

Kommune

Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Antal arbejds- Antal arbejdspladser inden pladser inden for 30 min. fra for 60 min. fra den største by den største by i kommunen i kommunen

Favrskov

23.649

190.343

394.432

Hedensted

22.983

140.498

527.610

Herning

42.453

75.019

439.142

Holstebro

28.692

52.667

202.017

Horsens

39.535

115.371

514.140

Ikast-Brande

19.811

76.748

404.546

Lemvig

10.519

26.421

94.068

Norddjurs

17.917

15.974

186.576

Odder

10.668

171.471

361.525

Randers

45.033

169.776

469.166

RingkøbingSkjern

29.392

22.675

120.628

1.782

1.153

Silkeborg

43.971

84.478

468.839

Skanderborg

29.292

227.175

484.974

Skive

22.893

46.859

255.375

Struer

10.620

36.837

162.899

Syddjurs

19.665

16.935

211.403

Viborg

46.700

56.058

471.918

Aarhus

151.426

195.615

507.067

Samsø

VIRKSOMHEDER 2010 Område

1-9 job

10-19 job

20-49 job

50+ job

Job i alt

Silkeborg

23,7%

14,9%

19,4%

42,0%

40.792

Business Region Aarhus

21,0%

13,6%

18,8%

46,6%

352.968

Østjysk bybånd

21,5%

13,8%

19,2%

45,5%

624.081

Midtjylland

22,0%

13,9%

19,5%

44,6%

639.715

Hele landet

21,5%

13,2%

18,1%

47,2%

2.811.148

Tabellen viser fordelingen af antal job efter arbejdsstedernes størrelse.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2011

Side 17

ERHVERVSFORHOLD

ARBEJDSSTYRKE OG BESKÆFTIGELSE 2001-2010

E06_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2001-2010 1. træk 300911.xlsx

Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Silkeborg) Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse (Silkeborg)

Andel af befolkningen (%)

Andel af de 25-654 årige (%)

74 2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Arbejdsstyrke (Silkeborg)

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. erBeskæftigelse i beskæftigelse eller (Silkeborg) Arbejdsstyrke (DK) indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Beskæftigelse (DK) Datakilde: Danmarks Statistik

HVAD LAVER DE 25-64 ÅRIGE? Silkeborg

Silkeborg

6,0

Hele landet

5,8

71,4

3,0

68,8

20%

40%

2,9

60%

10,3

11,6

80%

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2010.

Selvstændige Lønmodtagere Datakilde: Danmarks Statistik

Arbejdsløse

Pensionister

Uden for arbejdsstyrken

E07_Hvad laver de 25-64 årige 1. træk 300911.xlsx

Side 18

KONTUR 2011

Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

9,3

10,9

100%

ERHVERVSFORHOLD

UDVIKLING I LEDIGHED 2000-2017, BUSINESS REGION AARHUS E08_Udvikling i ledighed 261011.xlsx

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Business Region Aarhus.

11.000

9.000

Antal arbejdsløse

De stiplede linier er fremskrevne tal. Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

7.000

5.000

3.000

1.000 2000

Kvinder

2005

2010

Mænd

2015

År Mænd

Kvinder

Århus‐Østjylland

Område

Indkomst pr. beskæftigede (kr)

Silkeborg

383.860

Skanderborg

377.183

Odder

367.151

Aarhus

365.312

Favrskov

363.631

Lemvig

352.866

Ringkøbing-Skjern

352.170

Viborg

352.031

Horsens

351.073

Syddjurs

350.926

Hedensted

350.912

Holstebro

350.379

Herning

349.685

Randers

346.464

Struer

344.933

Skive

343.053

Ikast-Brande

338.777

Norddjurs

338.097

Samsø

324.978

Business Region Aarhus

363.743

Østjysk bybånd

360.669

Midtjylland

357.339

Hele landet

367.703

INDKOMST PR. BESKÆFTIGET 2009 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.

Datakilde: CRT (SAM-K)

KONTUR 2011

Side 19

ERHVERVSFORHOLD

ARBEJDSPLADSER I PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR 2010 Silkeborg

Hele Landet

12.655 32% 1.732.204 65%

26.628 68%

Silkeborg Offentlige sektor

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

952.788 35%

Hele landet Private sektor

Offentlige sektor

Private sektor

Datakilde: Danmarks Statistik E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 300811.xlsx

E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 300811.xlsx

KOMMUNENS ERHVERVSSTRUKTUR - DEN PRIVATE SEKTOR 2010 Silkeborg

Fødevarer

Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Region Midtjylland og i hele landet, fordelt på ressourceområder.

Møbler/beklædning Turisme

Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0

Silkeborg

Region Midtjylland

Midtjylland

E12_ Erhvervsspecialisering 310811.xlsx

Silkeborg

Hele landet

procent

Silkeborg

IT/kommunikation

Andel af den samlede beskæftigelse

Bygge/bolig

Datakilde: Danmarks Statistik

Hele landet

E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 310811.xlsx

ERHVERVSSPECIALISERING 2010

Den lodrette stiplede linje viser kommunens samlede andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

Silkeborg

Figuren viser kommunens andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde.

Møbler/Beklædning Turisme Transport Øvrige Erhverv Bygge/Bolig Energi/miljø IT/kommunikation Fødevarer

1,54

Medico/Sundhed 0,0

1,0

2,0 procent

Side 20

KONTUR 2011

procent

3,0

ERHVERVSFORHOLD Silkeborg

UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN 2004-2008

Energi/miljø Transport Medico/Sundhed Turisme Bygge/Bolig IT/kommunikation

Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Offentlige sektor Fødevarer Møbler/Beklædning Øvrige Erhverv Alle brancher -10

30 Datakilde: Danmarks Statistik

procent

Silkeborg

Hele landet procent

Silkeborg

UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN 2009-2010 Silkeborg

Hele landet

Medico/Sundhed Offentlige sektor

E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen Midtjylland. 2004-2008 080911.xlsx

Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Turisme Fødevarer

IT/kommunikation Energi/miljø Bygge/Bolig Transport Møbler/Beklædning Øvrige Erhverv Alle erhverv

Datakilde: Danmarks Statistik

-20

-15

-10

-5

procent

Silkeborg

RESSOURCEOMRÅDER – HVAD ER DET?

Silkeborg

Hele landet

procent

Hele landet

E13B_Udvikling 2009-2010 080911.xlsx Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i sammei erhvervsstrukturen værdikæde fraMidtjylland. primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer):

• • • •

Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Se appendiks, s.31, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.

KONTUR 2011

Side 21

Silkeborg

ERHVERVSFORHOLD

DETALJERET ERHVERVSSTRUKTUR 2010 Primære erhverv

Ressourceområde Fødevarer

Fremstillingserhverv

Støtteerhverv Serviceerhverv

I alt

993

399

1.450

2.941

Møbler

1.682

264

1.946

Beklædning

447

550

997

Turisme

1.133

149

1.184

3.975

5.387

112

2.127

2.329

Transport

394

2.195

2.589

Energi/miljø

704

777

Medico/sundhed

143

808

951

Øvrige

7.322

1.143

4.433

268

13.206

26.372

Bygge/bolig IT/kommunikation

I alt

Erhvervsspecialisering:

lidt specialiseret

specialiseret

meget specialiseret

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne.

Ressourceområde Primære ServiceerhverI alt samlede andel af Lidt specialiseret betyder at kommunens andel erhvFremstillings-Støtteehverv af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større, end kommunens

Fødevarer 20182 114241 delområder251746 landets arbejdspladser. For specialiserede 60469 delområder er andelen56854 mindst en halv gang større, og for meget specialiserede er andelen mindst tre gange så stor. Møbler

12141 Beklædning 7134 Turisme Byggebolig 3498 58297 Silkeborg figur IT/Kommunikation 20344 Transport 15564 Energi/miljø 4155 26457 Medico/sundhed 32194 5% Øvrige Medico/sundhed I alt 68122 Øvrige erhverv 228985

18090 41329 61362 303848 150714 147055 26143 58127

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

3024 2612

Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2009-2010

STYRKER OG SVAGHEDER

25818

920909

Turisme

Fødevarer

-5%

30231 48463 61362 368667 173670 162619 56755 90321 469486 1713320

Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan

IT/kommunikation Energi/miljø

Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen

-10% Bygge/bolig -15%

Møbler/beklædning

Transport

-20%

-25%

0 Svag

Neutral 1

Stærk

3 Erhvervsspecialisering

Erhvervsspecialisering

Antal beskæftigede:

Få Mange

Vækst i beskæftigelse på landsplan 2009-2010:

Høj Mellem Lav

E15_Styrker og svagheder 2009-2010 2. træk 200212.xlsx

Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen. Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).

Side 22

KONTUR 2011

ERHVERVSFORHOLD Silkeborg

NYE VIRKSOMHEDER 2001-2008 11%

Etableringsrate

10%

7% 2001

2002

Silkeborg

2003

2004

Region Midtjylland År

2005

2006

2007

2008

Hele landet

Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Silkeborg

Region Midtjylland

Hele landet

Datakilde: Danmarks Statistik

E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001‐2008 290811.xlsx

NYE VIRKSOMHEDER 2008 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 9 til 11 pct. 8 til 9 pct. 6,5 til 8 pct.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2011

Side 23

ERHVERVSFORHOLD

IVÆRKSÆTTERI – OVERLEVELSE OG JOBVÆKST 5

Lemvig 4

Ikast-Brande

Jobskabelse

Skive

Ringkøbing-Skjern

Struer

3 Randers

Aarhus

Viborg Odder

1 54%

Silkeborg

Syddjurs

Norddjurs

Herning Skanderborg

56%

Horsens Hedensted

Holstebro

Favrskov

58%

60%

62%

64%

Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Silkeborg Datakilde: Danmarks Statistik

E18 Iværksætteri ‐ overlevelse og jobvækst 261011.xlsx

Datakilde: Danmarks Statistik Side 24

KONTUR 2011

E19_De nye virksomheders jobandel 300811.xlsx

9,7%

9,2%

6,3%

6,6%

7,6%

Søjlerne viser hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2004-2008) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2009.

7,3%

7,8%

8,3%

8,7%

8,9%

9,2%

9,8%

9,9%

10,0%

10,1%

10,5%

13,8%

15,3%

14,0%

DE NYE VIRKSOMHEDERS JOBANDEL

UDDANNELSE

•

I Silkeborg Kommune har hver fjerde borgere en mellemlang eller lang videregående uddannelse, hvilket er på niveau med gennemsnittet i regionen

•

Til sammenligning gælder det for hhv. 19 og 24 procent af de personer der fortsat bor i kommunen 15 år efter de forlod grundskolen

•

Andelen af de beskæftigede i den private sektor med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er blandt de højeste i Region Midtjylland

•

Det forventes at 57 procent af kvinderne og 44 procent af mændene, der forlod grundskolen i Silkeborg vil have en videregående uddannelse om 25 år. På landsplan er det

•

49 procent af de tilflyttende kvinder og 33 procent af de tilflyttende mænd har en mellemlang eller lang videregående uddannelse

hhv. 57 og 42 procent

KONTUR 2011

Side 25

UDDANNELSE

Grundskole

Gymnasial udd.

Erhvervsudd.

KVU

MVU

LVU

I alt - pct.

Silkeborg

20,9

5,0

41,7

6,9

19,2

6,3

100

Business Region Aarhus

20,0

7,0

36,7

6,4

19,7

10,1

100

Østjysk bybånd

22,4

6,0

38,9

6,6

18,3

7,8

100

Midtjylland

22,6

5,9

39,4

6,6

17,9

7,5

100

Hele landet

22,9

6,3

38,0

6,1

17,8

8,9

100

UDDANNELSESNIVEAU 2010 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Datakilde: Danmarks Statistik Silkeborg

14,3%

21,9%

13,5%

16,0%

45,2%

48,9%

43,3%

42,5%

13,0%

13,4%

11,7%

12,1%

11,0%

10,9%

10,8%

10,5%

10,7%

10,0%

9,3%

8,7%

8,6%

7,2%

8,2%

BESKÆFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR MED MVU ELLER LVU 2009

Silkeborg

BESKÆFTIGEDE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR MED MVU ELLER LVU 2009

44,9%

44,5%

43,9%

41,4%

41,3%

40,2%

39,8%

39,3%

38,1%

36,6%

35,4%

35,8%

35,2%

34,3%

U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 300911.xlsx

De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

Side 26

KONTUR 2011

U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 300911.xlsx

UDDANNELSE

BOPÆL OG UDDANNELSE — 15 ÅR EFTER GRUNDSKOLEN Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt på fire grupper: • de unge, der forlod grundskolen i Silkeborg Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i Silkeborg og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Silkeborg, men var bosat i Silkeborg 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i Silkeborg, men ikke var bosat i kommunen 15 år senere

Fortsat i kommunen

PIGER

DRENGE

Uden erhvervskomp. Udd.

19%

24%

Erhvervsfaglig + KVU

63%

71%

MVU + LVU

18%

Samlet antal

494

654

PIGER

DRENGE

Uden erhvervskomp. Udd.

18%

22%

Erhvervsfaglig + KVU

45%

53%

MVU + LVU

37%

25%

Samlet antal

415

306

PIGER

DRENGE

Uden erhvervskomp. Udd.

15%

18%

Erhvervsfaglig + KVU

36%

50%

MVU + LVU

49%

33%

Samlet antal

914

825

PIGER

DRENGE

Uden erhvervskomp. Udd.

14%

19%

Erhvervsfaglig + KVU

34%

38%

MVU + LVU

52%

43%

Samlet antal

956

896

Hjemvendte

Tilflyttere

Fraflyttere

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2011

Side 27

UDDANNELSE Silkeborg

UDDANNELSESNIVEAU OM 25 ÅR

Piger

Silkeborg

15%

27%

57%

Uden erhvervskomp. Udd Erhvervsfaglig udd.

Drenge

Videregående udd

22%

33%

44%

Uden erhvervskompetence

100% U05_Uddannelsesniveau om 25 år 311011.xlsx Erhvervsfaglig Videregående

Hele landet

Piger

Hele landet

17%

25%

57%

Uden erhvervskomp. Udd Erhvervsfaglig udd.

Drenge

Videregående udd

25%

32%

42%

100% U05_Uddannelsesniveau om 25 år 311011.xlsx

Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 år, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Uden erhvervskompetence omfatter personer der har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet

Side 28

KONTUR 2011

UDDANNELSE

Hele landet

Region Midtjylland

Århus

Viborg

Syddjurs

Struer

Skive

Skanderborg

Silkeborg

Samsø

Ringkøbing-Skjern

Randers

Odder

Norddjurs

Lemvig

Ikast-Brande

Horsens

Holstebro

Herning

Hedensted

Favrskov

SÅ MANGE FORVENTES AT GENNEMFØRE MINDST EN UNGDOMSUDDANNELSE

Drenge

88 87 89 89 83 86 91 84 89 83 90 84 88 85 89 82 86 88 82 86 84

Piger

92 90 93 93 86 90 93 92 90 91 93 88 91 91 93 92 89 92 89 91 91

Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet

UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE 2010-2020 BUSINESS REGION AARHUS

U07_udvikling i antal beskæftigede 2010-2020 311011.xlsx

Aarhus-Østjylland

Uden kompetencegivende udd.

-1.700

Erhvervsfaglig udd.

-5.950

KVU

2.450

MVU

4.350

LVU

6.750

8.500

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2010 til 2020. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Business Region Aarhus. Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

KONTUR 2011

Side 29

UDDANNELSE

HVOR LANGT ER DER TIL GYMNASIERNE? Løgstør

Thisted

Støvring

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste:

Aars

Nykøbing M

Hadsund

Handelsgymnasium (HHX) Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Hobro Skive

Lemvig Struer

Randers

Viborg

Grenaa

Bjerringbro Holstebro Hadsten Kjellerup

Hornslet Løgten

Hinnerup

Hammel

Lystrup

Ebeltoft

Sunds Silkeborg

Ikast Videbæk

Ringkøbing

Aarhus

Galten

Viby

Herning

Hørning Skanderborg

Beder

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik

Odder

Skjern Brande Tarm Horsens

Give Ølgod Grindsted

Hedensted Billund

Vejle

Kalundb Børkop

Varde

Fredericia Strib

HVOR LANGT ER DER TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER? Løgstør

Thisted

Støvring

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste:

Aars

Nykøbing M

Hadsund Hobro Skive

Lemvig

Erhvervsfaglige uddannelser Struer

Randers

Viborg

Grenaa

Bjerringbro Holstebro Hadsten Kjellerup

Hammel

Hornslet Løgten

Hinnerup

Lystrup

Sunds Ikast Videbæk

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Galten

Viby

Herning

Hørning Skanderborg

Beder

Ebeltoft

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik

Odder

Skjern Brande Tarm Horsens

Give Ølgod Grindsted

Varde

Hedensted Billund

Vejle

Kalundb Børkop Fredericia Strib

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet november 2011. Datakilde: Rejseplanen

Side 30

KONTUR 2011

APPENDIKS

DET ØSTJYSKE BYBÅND

Det østjyske bybånd udgøres af kommunerne: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Aarhus, Skanderborg, Odder, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Vejen, Kolding, Fredericia, Middelfart og Haderslev.

LIVSSTILSGRUPPER

BUSINESS REGION AARHUS

Business Region Aarhus udgøres af kommunerne: Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus

Boligejere med overskud overskud udgør en gruppe af

Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i både

relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstæder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør pensionen og den stor friværdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsøde alderdommen.

parcelhuse, lejligheder og række- og kædehuse og befinder sig geografisk såvel i byområder i hovedstadsområdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men også andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fælles for hele gruppen er, at man søger fællesskabet med andre og er bosat på et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper.

Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Både familier med de helt små børn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og børnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hårdt på at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterløn og et frit otium noget der nærmer sig, og dette ser man frem til.

Livet på landet omfatter både de professionelle landmænd,

Seniorer er en sammensætning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller værelser på plejehjem. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilfælles.

de stolte håndværksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet på landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv på en gård, men uden at have erhvervsmæssig tilknytning til landbruget.

Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spænder bredt:

Velhavere dækker landets mest velhavende familier og højest

Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/livsstilstyper. På www. geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper.

uddannede i samfundet. Man har et stort økonomisk råderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de største byer, til liebhavervillaer eller ligefrem palæer i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nær skov og strand og sjældent langt fra en golfbane.

helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de største danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ældre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger.

RESSOURCEOMRÅDER Fødevarer

IT/kommunikation

Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning

Transport

Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.

Virksomheder, der transporterer gods og personer, handelsog rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme

Energi

Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.

KONTUR 2011

Side 31

Tal til tiden - et Ă¸jebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunernes tilstand og udvikling. Kontur udgives af Region Syddanmark, og er en serie med kommunale nĂ¸gletal der kan danne grundlag for beslutningstagere, lokalt, regionalt og nationalt.

Se mere pĂĽ www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv