BIM Modellens grænseflader by Simon Enevoldsen

BIM Modellens grĂŚnseflader Ud fra en IKT-aftale

April 2016 Valgfrit uddannelseselement (Speciale) Architectural Technology and Construction Management /BygningskonstruktĂ¸ruddannelsen VIA University College Aarhus Vejledt af Inger Margrethe Jensen Udarbejdet af Simon Enevoldsen

TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD

RAPPORT TITEL: BIM Modellens grænseflader

VEJLEDER: Inger Margrethe Jensen

FORFATTER: Simon Enevoldsen

DATO/UNDERSKRIFT: 01.04.2016

STUDIENUMMER: 202108

OPLAG: 2 stk.

SIDETAL (á 2400 anslag): 30,5 sider af 73.351 tegn GENEREL INFORMATION: All rights reserved – ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette valgfrie uddannelseselement (speciale) er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør – alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Forord Denne rapport udformes som en del af mit sidste og afsluttende semester på uddannelsen til bygningskonstruktør, omhandlende BIM modellens grænseflader. Valget af netop dette emne kommer som opfølgning på nogle af mine erfaringer fra mit praktikforløb samt pga. mit store ønske om at udruste mig til en fremtidig ansættelse som BIM Manager/IKT-Koordinator i en arkitektvirksomhed efter endt uddannelse. Den røde tråd for rapporten er samarbejdet omkring 3D modellen, i forhold til de forskellige aktører og deres samspil, aftalegrundlag (IKT-aftale) samt hvilke faktorer der kan påvirke det førnævnte samspil. Der vil blive et særligt fokus på leverancespecifikationer af forskellig form. Der skal herfra lyde et kæmpe tak til schmidt hammer lassen architects for et fantastisk praktikophold samt for de udfordringer der kom i min hverdag, som gjorde emnet relevant netop for mig. Et særligt tak til Christoffer Nielsen, Danijel Jelicic, Simon Andreas Arnbjerg og Marianne Friis for løbende dialog omkring specialeemnet. Ud over folkene fra schmidt hammer lassen architects vil jeg gerne udtrykke min taknemlighed over for de personer der har hjulpet til ifm. min rapportskrivning af forskellig karakter, samt til følgende personer for deres store bidrag til min empiri (indsamling af erfaringer): - BIM Department Manager, Kenneth Højbjerg, COWI - BIM Manager, Simon Andreas Arnbjerg, schmidt hammer lassen architects - BIM ansvarlig bygherrerådgiver, Søren Sti Andersen, NIRAS - BIM(VDC) Koordinator, Maria Thygesen, MT Højgaard - Partner/advokat, Peter Fauerholdt Thommesen, Viltoft - Associate Professor (Lektor MSK), Flemming Vestergaard, DTU Byggeri Et stort tak skal ligeledes gives til min vejleder Inger Margrethe Jensen for hendes indlevelse samt bidrag til denne rapports udformning i form af både godt humør, faglig indspark samt løbende dialog, der har medvirket i en motivende retning.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Abstract With the increased using of BIM and intelligent communication technology tools based on different ICT regulations depending of country, there have in Denmark over the last couple of years grown a lager understanding of ICT agreement and how to communicate with the BIM model in the center. At all-time the different participants of the building industry have had to communicate both to design and build a building, the present moment is no more different from that, besides of the tools we use. With that in mind, this report will illuminate the abovedescribed focusing on the interfaces in a design process in the interaction between builder, architect and engineer. The purpose of the report is to show how the BIM interfaces can be controlled, first what to be aware of in the ICT agreement as an architectural studio or engineering consulting and how to control the interfaces in the ICT agreement, second how to control these interfaces from your ICT agreement both in your BIM model and outside it with the use of clash detection. In order to be able to illuminate the BIM interfaces in a realistic light the report will be based on knowledge and experience of 6 persons from the Danish building industry, from builder consulting to entrepreneur. Further the report will discuss some of the challenges in relationship to the topic, so later it would be possible to optimize and get an insight in the further handling of the BIM interfaces. The report can overall conclude that it’s useful to use double modelling and Copy/Montoring in the right contexts. Further it’s possible to use model delivery specifications and through the use of this gain more value into the project, to get more clear allocation of responsible and properties. At last the report can conclude first that the Danish basis of agreements needs an update, second that the outside of the model tools like model delivery specifications needs to handle 2D project documentation as well as information delivery’s and responsible, third that the building industry have to get more insight in each other’s needs perhaps based on other collaboration or contract forms.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Indholdsfortegnelse Billedliste .................................................................................................................................... 5 1. Indledning ............................................................................................................................... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emnet .......................................................... 7 1.2. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål ................................................................... 7 1.3. Problemformulering ........................................................................................................ 8 1.4. Afgrænsning ..................................................................................................................... 8 1.5. Valg af teoretisk grundlag samt kilder ............................................................................. 9 1.6. Valg af metode og empiri................................................................................................. 9 1.7. Rapportens struktur og argumentation ........................................................................... 9 2. BIM Modellens grænseflader ............................................................................................... 10 2.1. Aftalegrundlaget som fundament ................................................................................. 10 2.1.1. Ydelsesbeskrivelsen ................................................................................................ 10 2.1.2. IKT-aftalen .............................................................................................................. 10 2.1.3 Arbejdsprocessen .................................................................................................... 17 2.1.3 Delkonklusion .......................................................................................................... 21 2.2. Håndtering af grænseflader i praksis ............................................................................. 22 2.2.1 Grænsefladernes udfordringer ................................................................................ 22 2.2.2 Den klare grænseflade – leverancespecifikationer ................................................. 24 2.2.3 Styring af grænseflader ........................................................................................... 30 2.2.4 Delkonklusion .......................................................................................................... 40 2.3. Håndhævning og fremtidig håndtering af IKT-aftalen ................................................... 41 2.3.1 Ansvarspådragelse samt fradragelse....................................................................... 41 2.3.2 Aftaleforholdets udvikling ....................................................................................... 42 2.3.3 Værdiforøgende faser ............................................................................................. 47 2.3.4 Optimering af leverancespecifikationer .................................................................. 49 2.3.5 Delkonklusion .......................................................................................................... 51 3. Konklusion ............................................................................................................................ 52 Perspektivering ......................................................................................................................... 54 Kildekritik .................................................................................................................................. 54 Kildeliste ................................................................................................................................... 55 Bilag .......................................................................................................................................... 58

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Billedliste Figur Figur 1 - Problemfeltet illustreret med udgangstagen i projekteringsfaser iht. Ydelsesbeskrivelsen (FRI OG DANSKE ARK (YB), 2012) .............................................................. 7 Figur 2 – Illustration af et aftalegrundlag mellem en bygherre og hans totalrådgivende arkitekt...................................................................................................................................... 10 Figur 3 – bips struktureret IKT-aftale, F102.............................................................................. 11 Figur 4 – Illustration af opbygning for IKT-aftale med udgangspunkt i SHL version med IKTkrav jf. IKT-bekendtgørelse, del 1 ............................................................................................. 12 Figur 5 - Illustration af opbygning for IKT-aftale med udgangspunkt i SHL version med IKTkrav jf. IKT-bekendtgørelse, del 2 ............................................................................................. 13 Figur 6 - Illustration af mulig opbygning for IKT-aftale med udgangspunkt i SHL version ved byggesag uden IKT-krav ............................................................................................................ 15 Figur 7 – Illustreret IKT udarbejdelsesproces mht. opstart og kig mod løbende ansvar, IKTaftale 1 ...................................................................................................................................... 17 Figur 8 – Illustreret indblik i COWI’s metoder ifm. kollisionskontroller, jf. bilag 8 .................. 37 Figur 9 - Illustreret hvorledes beslutninger bør tages tidligere med BIM. (Value added, cost of changes, and current compensation, distribution for design services, BIM Handbook) ......... 45 Figur 10 – BIM BAM BOOM illustration, af hvordan BIM igennem de samlede proces at med at nedbringe bygnings- såvel som driftsomkostninger (CEO HOK, Patrick MacLeamy, FAIA) . 46 Figur 11 – Illustration af byggeriets livscyklus med BIM som kernen (DTU Byg, Hvad er BIM) .................................................................................................................................................. 48

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Billedudklip Billedudklip 1 – Udklip fra første udførte granskning på IKT-ydelsesspecifikationen fra IKTaftale 1, henvisning komplet IKT-ydelsesspecifikation bilag 13a ............................................. 18 Billedudklip 2 – Udklip fra notat til første udførte granskning på IKT-aftale 1, bilag 13z ........ 19 Billedudklip 3 – Udklip fra IKT-køreplan vedr. IKT-aftale 1, bilag 13w ..................................... 20 Billedudklip 4 – Udklip fra IKT-Teknisk leverancespecifikation fra IKT-aftale 1, bilag 13b ...... 25 Billedudklip 5 – Udklip af BIM Leveranceskema baseret på BIM7AA’s BDA skema, IKT-aftale 2, bilag 14b ................................................................................................................................... 26 Billedudklip 6 – Udklip af BIM Leveranceskema baseret på BIM7AA’s BPE skema, IKT-aftale 2, bilag 14h ................................................................................................................................... 27 Billedudklip 7 – Udklip af Dikon Bygningsmodel Leverancespecifikation paradigme .............. 27 Billedudklip 8 – Udklip af mulig opsætning af worksets i Autodesk Revit ............................... 31 Billedudklip 9 – Udklip af modelleret projekt svarende til LOD 200, Autodesk Revit illustration .................................................................................................................................................. 31 Billedudklip 10 – Udklip af Manage Links i Autodesk Revit, hvorigennem fagmodeller linkes fx ind i arkitektmodel ................................................................................................................... 32 Billedudklip 11 – Illustreret linked fagmodel ind i arkitektmodel, Autodesk Revit.................. 32 Billedudklip 12 – Illustreret dobbeltprojektering, hvor ARK fagmodel ses sammen med linked ING – KON fagmodel, Autodesk Revit ...................................................................................... 33 Billedudklip 13 – Kopiering kan ske ved markering og filtrering, Autodesk Revit ................... 34 Billedudklip 14 – Kopiering kan også ske gennem Options, hvor man kan vælge hvilke af arkitektens bygningsdele (dummy model) der skal erstattes af hvilke egne bygningsdele set fra ingeniørens side, Autodesk Revit ........................................................................................ 34 Billedudklip 15 – Med Copy/Monitor slået til vil dette symbol fremgå ved markering af bygningsdel, Autodesk Revit .................................................................................................... 35 Billedudklip 16 – Synlighed af Copy/Montoring, samt stop knap såfremt overvågning ikke ønskes mere, Autodesk Revit ................................................................................................... 35 Billedudklip 17 – Ved reload af linket model, vil man blive bedt om at lave en Coordination Review, hvorigennem man kan forholde sig til hvad der skal ske med den pågældende ændring, Autodesk Revit .......................................................................................................... 36 Billedudklip 18 – Såfremt ændringen foretages/accepteres, vil ”konflikten” forsvinde og ændringen foretages på egen bygningsdel, Autodesk Revit .................................................... 36 Billedudklip 19 – Opsætning af roller, regelsæt, klassifikation samt informations takeoff defination (overgang rådgiver entreprenør), Solibri Model Checker ...................................... 37 Billedudklip 20 – SMC modellen dannes med udgangspunkt i IFC baserede fagmodeller, Solibri Model Checker .............................................................................................................. 38 Billedudklip 21 – Kontrol af de opsatte regelsæt, Solibri Model Checker ............................... 38 Billedudklip 22 – Lokalisering af kollisioner, Solibri Model Checker ........................................ 39

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

1. Indledning 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emnet Som kronen på værket skal dette valgfrie uddannelseselement, tidligere omtalt speciale, omhandle de modelleringsmæssige grænseflader der kan forekomme ved BIM projektering samt belyse nogle af de metoder der forefindes til håndtering heraf.

1.2. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Gennem mit praktikophold som projekterende bygningskonstruktør på en arkitekttegnestue erfarede jeg BIM modellens overgangsfaser, manglende projekteringsgrænseflader ift. hvem der projekterede hvad samt den mailkorresponderende diskussion herved. Det faglige formål er at belyse overstående beskrevne, samt få en større forståelse af IKT-aftalen og det ansvarsskel der kan ske derigennem. Med overstående begrundelse i mente ønskes projekteringsgrænsefladerne belyst, ift. hvem der modellerer hvad og i de overgange der er fra arkitektens 2D grundlag til fagmodeller, samt styring af den løbende kommunikation mellem rådgiverfagene i og uden for fagmodellerne. Nedenstående figur er et forsøg på at illustrere problemfeltet set ift. projekteringsfaserne.

Byggeriets projekteringsfaser Program

Konkurrence afgørelse

Dispositionsforslag/ Konkurrenceforslag

Projektforslag

Tidligt udbud

Sent udbud

Forprojekt/ Myndighedsprojekt

Hovedprojekt

Aflevering

Udførsel/ Opførelse

Informationsniveau 1 Informationsniveau 2 Informationsniveau 3 Informationsniveau 4

Problemfelt

Ofte 2D samt 3D visualiseringer – Arkitekt (ARK) Ofte 2D i form af principskitser – Ingeniør (KON m.v.)

Fagmodel – Arkitekt (ARK) Fagmodel – Ingeniør (KON) Fagmodel – Ingeniør (VVS & VENT) Fagmodel – Ingeniør (EL)

Ofte 2D – Landskabsarkitekt (LARK) Fagmodel – Funktionsudbudt systemleverance med fx tidligt udbud

Figur 1 - Problemfeltet illustreret med udgangstagen i projekteringsfaser iht. Ydelsesbeskrivelsen (FRI OG DANSKE ARK (YB), 2012)

Med det opstrengede problemfelt samt emnevalg er det nødvendigt at komme omkring IKTaftalen, da dette netop skal danne aftalegrundlag for BIM modellens grænseflader m.v. Af denne grund vil der blive taget udgangspunkt i to forskellige IKT-aftaler benyttet af SHL, en

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

uden krav til bygherren samt en med bygherrekrav, således at disse kan sammenlignes og bruges som grundlag for rapportens videre undersøgelsespunkter.

1.3. Problemformulering Hvordan kan grænsefladen mellem de forskellige aktører i projekteringsfaserne set ift. BIM modellen og 3D projektering, med udgangspunkt i en IKT-aftale som aftalegrundlag, styres på et projekt? Hvilke risici samt udfordringer er der forbundet med denne grænseflade? Hvilke ydelser fra IKT-aftalen i relation til grænsefladerne kan også fremhæves som ydelser af større betydning? Ved kig på relationen mellem rådgivere og entreprenører, hvad ser entreprenøren gerne leveret og hvordan påvirker dette rådgivernes ydelser?

1.4. Afgrænsning Rapporten afgrænses således, at den omhandler 3D-projektering med udgangspunkt i Autodesk Revit og de grænseflader, der måtte opstå ved udveksling herved. Det skal ikke kunne afvises, at viden samt rapportens hovedpointer kan bruges i relation til andre modelleringsprogrammer som fx ArchiCAD, dette er dog ikke et mål. Yderligere vil rapporten ikke dybdegående forklare samt behandle entrepriseformer trods det faktum, at disse forskellige projektorganisationer vil kunne have en indflydelse på de optegnede grænseflader samt kommunikation med udgangspunkt i BIM modellen. Det vil dog være nødvendigt i den projektspecifikke situation at tilpasse samarbejdet til den pågældende entrepriseform. Set i forhold til rapportens titel er det relevant at snuse til overgangen fra rådgiver til entreprenør ift. 3D-modellen, derved overgangen fra og med udbud og i det videre samarbejde, men hovedfokusset værende projekteringssamarbejdet. Der vil blive fokuseret på aftalegrundlaget og dets betydning for et projekt, dog begrænses emnet til kun at omhandle ABR 89 i mindst muligt omfang samt ikke belyse den kommende IKT-aftalestruktur under udarbejdelse af bips. Rapporten vurderes stadig relevant, trods det faktum, at IKT-aftalerne i Danmark fremadrettet vil få en anden opbygning – essensen af disse vil dog forblive den samme, da IKT-bekendtgørelserne forbliver de samme. Hvad angår konkrete grænsefladeværktøjer vurderes IDM’s (Information Delivery Manual) at kunne få en betydning i fremtiden. Dette er dog ikke tilfældet på nuværende tidspunkt i DK, denne erfaring samt kompleksiteten i IDM’s gør, at disse ikke vil blive behandlet gennem rapporten.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

1.5. Valg af teoretisk grundlag samt kilder Som grundlag for rapportens udformning vil ligge de IKT-bekendtgørelser for henholdsvis offentlig samt alment byggeri. I forlængelse af disse bekendtgørelser kommer de af bips udarbejdede IKT-aftale skabeloner, dog med de virksomheds til rettelser som henholdsvis Region Hovedstaden samt SHL måtte have foretaget. Ydermere er Bygningsstyrelsens vejledning til IKT-bekendtgørelserne brugt sammen med bips’ F102 og derudover vil rapporten forholde sig til materiale fra BIM7AA samt Digital Konvergens. Rapporten vil i det omfang det vurderes relevant belyse YB 2012 (FRI OG DANSKE ARK (YB), 2012) samt YBDP 2012 (FRI OG DANSKE ARK (YBDP), 2012).

1.6. Valg af metode og empiri Set i forhold til problemformuleringen og det der gør den aktuel, er netop at branchen er nået det til stadie mht. BIM som problemformuleringen undersøger, af den grund indsamles der primær data. Den primære data der vil blive indsamlet vil bestå af kvalitativ empiri gennem interviews. Først vil den kvalitative empiri blive indsamlet gennem interviews baseret på interviewguides, hvor forskellige aktører vil blive bedt om at forholde sig til de samme spørgsmål, dog i relation til deres roller fx arkitekt, ingeniør m.v. I det videre forløb vil den indsamlede kvalitative empiri blive analyseret gennem sammentrækning af meningsbetydninger fra interviews emner og derfra vil en tolkning ske. Analyse samt tolkning vil medvirke til at give indblik samt overblik over de forskellige aktørers metoder samt meninger og derudfra en mulighed for at diskussion af gode samt dårlige ting herved.

1.7. Rapportens struktur og argumentation Det skrevne vil blive inddelt i en 3-delt struktur bestående af følgende dele: Indledning Hovedafsnit Konklusion Omfanget af bilag kan virke voldsomt og uoverskueligt, dog vurderes samtlige bilag relevante, særligt de tilknyttede IKT-aftaler, da disse danner grundlag for flere afsnit i rapporten. Måden hvorpå der er blevet arbejdet med arbejdes-flowet gennem opgaven samt rapports opbygning, er gennem bilag 2 – Rapportens taksonomi. Bilag 2 er bestående af en figur der viser rapportens gradvise stigning med udgangspunkt i Blooms taksonomiske trappe. Ydermere er bilag 1 – Den videnskabelige model benyttet til at sikre sammenhæng mellem problemformulering, empiri, teori og konklusion med analysen til at binde disse sammen.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2. BIM Modellens grænseflader 2.1. Aftalegrundlaget som fundament I starten af et projekt er det en nødvendighed, at der mellem de forskellige aktører er forventningsafstemt, dette gælder i høj grad i forholdet mellem rådgiverne og bygherren. Vigtigheden ligger i at bygherren eller bygherrerådgiveren får signaleret klart ud til rådgiverne hvilke ønsker de har med bygværket (Naldal, 2008). Her tænkes ikke kun ift. fx signalværdi gennem arkitekturen, men på de ydelser der skal ligge til grund for aftalegrundlagets udformning samt hvorledes BIM modellen skal modelleres, alt sammen med honorar, timeforbrug og ansvarspådragelse for øje. 2.1.1. Ydelsesbeskrivelsen Som grundlag for rådgivning i forbindelse med byggeri og planlægning benyttes YB 2012 i den danske rådgivningsbranche, samt med ABR 89 som det aftalemæssige grundlag for rådgiverens ydelser og honorering (FRI OG DANSKE ARK (YB), 2012). Til at danne et sådan grundlag kan DANSKE ARK OG FRI’s aftaleformular benyttes til indgåelse af aftale om totalrådgivning eller delt rådgivning. Videre kan man i form af et bilag til rådgivningsaftalen gennem et afkrydsningsskema fra DANSKE ARK OG FRI afkrydse hvilke ydelser der skal være omfattet i den enkelte rådgiveraftale. Herigennem kan YB 2012 benyttes til at afklare bygherreønsker og for rådgiveren som et kommunikationsværktøj til at prissætte ydelserne ift. bygherren.

Aftalegrundlag for projektering Hvilke dokumenter der kunne danne grundlag for samarbejdet mellem bygherre og arkitekt/ingeniør

IKT-aftale (Denne omfatter flere dokumenter, disse uddybes senere)

Rådgiveraftale

Bilag 1 (Rådgiveraftalen) Afkrydsningsskema

Bilag 2 (Rådgveraftalen) Udbudsmateriale til projektkonkurrence

Bilag 3 (Rådgiveraftalen) Rettelsesblade til udbudsmateriale for projektkonkurrence

Bilag 4 (Rådgiveraftalen) ABR 89 med tilføjelser iht. rådgiveraftale

Bilag 5 (Rådgiveraftalen) YB 2012 med tilføjelser iht. rådgiveraftale

Figur 2 – Illustration af et aftalegrundlag mellem en bygherre og hans totalrådgivende arkitekt

Gennem rådgiveraftalen aftales ydelser, honorering samt begrænsning af ansvarspådragelse med udgangspunkt i enten en firma- eller projektspecifik ansvarsforsikring. Med de førnævnte ydelser skal det fremhæves at dette omfatter alt fra udbud med mængder til hvilke projekteringsfaser rådgiveren skal levere. 2.1.2. IKT-aftalen Sideløbende med udarbejdelsen af rådgiveraftalen vil det såfremt det er påkrævet eller ønsket af bygherren være nødvendigt at der mellem bygherren/bygherrerådgiveren påbegyndes en dialog omkring udarbejdelse af IKT-aftalen. Her kommer ordet ydelser igen frem, da det gennem IKT-aftalen netop har det til formål at danne det BIM-mæssige aftalegrundlag, hvorigennem rådgiverne skal kunne få et syn for hvad de skal levere, hvor mange timer det vil tage dem samt hvilket ansvar de påtager sig, for at prissætte deres samlede ydelse.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Den sideløbende proces omkring IKT-aftalen har derfor stor betydning for rådgiveraftalen, da rådgiveraftalen bl.a. omhandler et punkt omkring honorering (Ministeriet for By, 2013). Nu da vigtigheden af IKT-aftalen er pointeret, vil underafsnittene herunder omhandle bips IKT tanker, to forskellige IKT-aftaler samt til sidst arbejdsprocessen ved udarbejdelsen af aftaler. 2.1.2.1 bips struktureret IKT-aftale – nuværende form Med udgangspunkt i Figur 3 er det værd at kigge på bips’ IKT-aftalens opbygning Eksempel på teoretisk IKT-aftale med iht. bips struktur tanker omkring en strukturering af en IKT-aftale. I bips IKT-aftale baseret på bygherrekrav (IKT-BEK) F102 (Friborg, 2013) opdeles de udarbejdede dokumenDel 1 - Ydelser ter først og fremmest i projektspecifikke samt basisbeIKT – bips F202 skrivelser, således at der gennem basisbeskrivelserne kan Ydelsesspecifikation Basisbeskrivelse benyttes det samme udgangspunkt og at de projektspeProjektspecifik beskrivelse cifikke kan differencerne sig derudfra. Efter at det horisontale link er på plads, kommer den vertikale opdeling i del 1 og del 2. Opdelingen mellem del 1 og del 2 handler Del 2 - Teknisk om en forståelsesmæssigt adskillelse, hvor del 1 i denne model er grundlaget. IKT – Teknisk Kommunikationsspecifikation Projektspecifik beskrivelse

bips A104 Basisbeskrivelse for dokumenthåndtering

IKT – Teknisk CAD - specifikation Projektspecifik beskrivelse

bips C202 Basisbeskrivelse for CAD manual 2008

IKT – Teknisk Udbudsspecifikation Projektspecifik beskrivelse

bips B1.000 Beskrivelsesværktøj for håndtering af beskrivelser (Samt aftalt opmålingsregler)

IKT – Teknisk Afleveringsspecifikation Projektspecifik beskrivelse

bips U106 Digital mangelinformation

Figur 3 – bips struktureret IKT-aftale, F102

Del 1, IKT-ydelsesspecifikationen benytter YB 2012 til at udpensle kravene til de enkelte projekteringsfaser, da YB 2012 benyttes som ’agreed document’ mellem bygherre og rådgivere, til afklaring af ydelser. IKT-ydelsesspecifikationen er dermed et projektspecifik værktøj til afklaring af ydelser med udgangspunkt i YB 2012, dog med visse overlap ift. rådgiveraftalen der også beskæftiger sig med YB 2012 gennem afkrydsningsskemaet. Dette medfører en nødvendighed for koordinering/sammenspil mellem rådgiveraftalen og IKT-ydelsesspecifikationen, da de begge er meget væsentlige for aftalegrundlaget. Del 2 omfatter de tekniske specifikationer, der beskriver de praktiske forhold, hvad angår det IKT-mæssige, gældende mellem byggeriets forskellige partere. . - Kommunikationsspecifikationen omhandler byggesagens dokumenthåndtering samt IKT-kommunikation. . - CAD specifikationen danner projektets overordnede tekniske ramme for håndtering af CAD og BIM modeller. - Udbudsspecifikationen beskriver IKT-håndteringen af udbud for byggesagen. . - Afleveringsspecifikationen former rammerne for den digitale aflevering af fx D&V materiale. 11

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.1.2.2 IKT-aftale 1 (Bilag 13) Et væsentlig spørgsmål ind i denne kontekst er at spørge: ”Er byggeriet offentligt støttet eller har vi med en statslig bygherre at gøre?” Det kan virke som en banal ting at stille overstående spørgsmål, dog er det vigtigt for netop bygherren, at være skarp på de krav der stilles gennem IKT-bekendtgørelserne og videreføre disse i IKT specifikationerne. Selvom kravene til brug af IKT er målrettet bygherren, må det antages at IKT-koordinatoren ligeledes har et ansvar overfor at varetage bygherrens interesser med emnet for øje jf. §3 i begge IKT-bekendtgørelser. (Ministeriet for By, 2013) (Klima-, 2013) Som der i det teoretiske grundlag blev pointeret vil to IKT-aftaler benyttet af SHL danne grundlag for dette samt næste underafsnit, således at rapporten kan forholde sig til virkelige forhold og ikke blot de teoretiske paradigmer fra bips.

IKT-aftalen ved gældende IKTbekendtgørelse IKT-aftale baseret på bygherrekrav (IKT-BEK) Del 1 IKT – Bilagsoversigt Projektspecifik beskrivelse

IKT – Ydelsesspecifikation Projektspecifik beskrivelse

bips F202 Basisbeskrivelse

IKT – Teknisk Leverancespecifikation Projektspecifik beskrivelse

Visualiserings eksempler Projektspecifik beskrivelse

Bilag 1a

Bilag 1b

Dokumenthåndtering Projektspecifik beskrivelse

Dokumenthåndtering Vejledning

Typekodning BIM7AA Præsentation af typekodning med BIM7AA

Bilag 2a

Bilag 2c

Projektweb håndtering Projektspecifik beskrivelse

Rumnummeringssystem Projektspecifik tilpasning

Procesmanual dRofus Manual for brug af dRofus som rumdatabase

Bilag 2f

Bilag 2g

Bilag 2h

Bilag 1

Del 2 IKT – Teknisk Kommunikationsspecifikation Projektspecifik beskrivelse

bips A104 Basisbeskrivelse for dokumenthåndtering

Bilag 2

Typekodningstabel Projektspecifik excelskema

Bilag 2d

Delorganisationsdiagram Projektspecifik organisationsdiagram ift. IKT koordinering Bilag 2e

Figur 4 – Illustration af opbygning for IKT-aftale med udgangspunkt i SHL version med IKT-krav jf. IKT-bekendtgørelse, del 1

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Notat – Proces grænsefladesnit Artikelstruktur teknisk udstyrtypekodstruktur bygningsdele Bilag 2i

Procesdiagram Projektspecifik procesdiagram for modellering af rumudstyr/teknisk infodatabase Bilag 2j

BIM stademodel

IKT – Teknisk CAD - specifikation Projektspecifik beskrivelse

bips C202 Basisbeskrivelse for CAD manual 2008

CAD Navngivning Projektspecifik sheet CAD navngivning

Bilag 3

IKT – Teknisk Udbudsspecifikation Projektspecifik beskrivelse

Bilag 4

Bilag 2k

Bilag 3a

bips B1.000 Beskrivelsesværktøj for håndtering af beskrivelser (Samt aftalt opmålingsregler)

IKT – Teknisk Afleveringsspecifikation Projektspecifik beskrivelse

bips U106 Digital mangelinformation

Bilag 5

IKT – Leveranceoversigt Projektspecifik beskrivelse

Digital Model Leverance specifikation Projektspecifik beskrivelse

Leverancer ift. projektfaser Projektspecifik beskrivelse

Bilag 6

Bilag 6a

Bilag 6b

Figur 5 - Illustration af opbygning for IKT-aftale med udgangspunkt i SHL version med IKT-krav jf. IKT-bekendtgørelse, del 2

Med denne illustration af en IKT-aftale, udformet ifm. projektering af et større offentligt kvalitetsfondsbyggeri på +30.000 m2 ses byggeriets kompleksitet straks gennem aftalens omfang. Byggeriets kompleksitet er med til at adskille IKT-aftale 1 fra den bips strukturerede version, hvilket ses gennem mængden af bilag. Det er væsentlig at kigge på hvordan IKT-aftale 1 er anderledes ift. den bips strukturerede IKTaftale. Den første ting, der er værd at trække frem, er det faktum, at begge har samme udgangspunkt, nemlig de krav som IKT-bekendtgørelsen stiller. Da bygherren i dette tilfælde en region vil han dermed være underlagt IKT-bekendtgørelse 118 grundet de i §1 foreskrevne anvendelsesområder (Klima-, 2013).

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Som den anden ting mht. sammenligningen er IKT-aftale 1 bygget op omkring de samme grundpiller som bips versionen, og kan dermed inddeles på samme måde i del 1 – ydelser samt del 2 – tekniske specifikationer. Grunden til denne lignende opbygning vurderes som værende grundet i kravene fra IKT-bekendtgørelsen, dog med de rettelser Region Hovedstaden har vurderet nødvendig i deres paradigme. Dette vil dermed medføre, at de forholder sig til samme aftalegrundlag i form af rådgiveraftalen, dog med projektspecifikke til rettelser. Ved at udspringe fra samme grundlag, beskæftiger begge strukturer sig med de samme faseinddelinger ift. uddeling af projekteringsansvar og ydelser.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.1.2.3 IKT-aftale 2 (Bilag 14) Denne form for IKT-aftale er markant anderledes bygget op end IKT-aftale 1, som vi i forrige afsnit fandt ud af havde mange opbygningsmæssige ligheder med den bips strukturerede. Herunder illustreres omfanget af en IKT-aftale i brug på et +58.000 m2 stort internationalt projekt, hvor der ikke er krav om anvendelse af IKT.

IKT-aftalen uden gældende IKTbekendtgørelse IKT-aftale baseret på bygherreønsker BIM Gennemføringsplan Projektspecifik afklaringsplan

BIM Organisation Projektspecifik organisationsdiagram

BIM Leveranceskema Projektspecifik excelskema til angivelse af rådgiveransvar Bilag 2

LOD Specifikation Basisbeskrivelse Af LOD niveauer udformet af BIM Forum

Projektweb Projektspecifik beskrivelse omkring brug af projektweb

BIM Manual Projektspecifik beskrivelse svarende til CAD specifikation

Bilag 3

Tegningstypeoversigt Projektspecifik excelskema med angivelse af tegningsnummer Bilag 3a

Bilag 4

Bilag 5

BIM Klassifikation Projektspecifik beskrivelse af nummering for rum, bygningsdele og teknisk udstyr Bilag 6

Egenskaber Projektspecifik excelskema med egenskabsangivelse og navne ift. Revit samt IFC Bilag 7

Digital kvalitetssikring Projektspecifik beskrivelse for håndtering af kvalitetssikring Bilag 8

Digitalt udbud Projektspecifik beskrivelse

BIM i udførelse Projektspecifik beskrivelse

Digital aflevering Projektspecifik beskrivelse

(Kunne have været indeholdt) Bilag 9

(Kunne have været indeholdt) Bilag 10

(Kunne have været indeholdt) Bilag 11

Bilag 1

Digital Kommunikation Projektspecifik beskrivelse

Bilag 2a

Mængder Projektspecifik beskrivelse (Kunne have været indeholdt) Bilag 12

Figur 6 - Illustration af mulig opbygning for IKT-aftale med udgangspunkt i SHL version ved byggesag uden IKT-krav

Det første dokument med relevans i IKT-aftale 2 er BIM Gennemføringsplanen, hvorigennem beslutningsprocesserne styres af BIM Manageren/IKT Koordinatoren ift. at afklare bygherrens

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

ønsker. Generelt set kan BIM Gennemføringsplanen sammenlignes med IKT-Ydelsesspecifikationen, da disse danner det overordnede overblik over ydelser. Herefter sker en detaljering af omfanget af disse ydelser, for bips paradigmerne sker det ned gennem de IKT-Tekniske specifikationer, hvor det for IKT-aftale 2 sker gennem de resterende bilag. Gennem bilag 2 udspecificeres niveauet for informationsniveauer og i dette tilfælde for LOD – Level of Development hvilket tydeliggøres gennem bilag 2a. Dette svarer til dele af bips paradigmet for IKT-ydelsesspecifikationen afsnit 2.4 (i IKT-dokumentet), dog udspecificeres det for IKT-aftale 2 mere præcist ned i de enkelte bygningsdele samt med tilknytning af egenskaber gennem bilag 7. Bilag 3 behandler store dele af de samme informationer som bips paradigmet for IKT-Teknisk Kommunikationsspecifikation, dog med visse virksomheds til rettelser. Bilag 4 omhandler brugen af projektweb, noget som bips kun beskæftiger sig med gennem IKT-ydelsesspecifikationen afsnit 2.5 (i IKT-dokumentet). Bilaget omhandler lavpraktisk filhåndtering såvel som synliggørelse af rettigheder tilknyttet de forskellige projektroller. Ved bilag 5 navngivet BIM Manualen kan der trækkes mange paralleller til bips paradigmet IKT-Teknisk CAD specifikation. Denne manual spænder fra grundlaget for fagmodeller mht. referencepunkter og modulnet til koordinering samt anvendelse af fagmodeller. Ydermere beskæftiger den sig med emner fra bips IKT-ydelsesspecifikationen punkt 3.3. ift. hvordan fagmodellerne ønskes anvendt. Bilag 6 går ind og konkretiserer hvorledes nummerering af rum, samt klassifikation af bygningsdele såvel som objekter skal håndteres. Paradigmerne fra bips beskæftiger sig kun med dette på et mere overordnet niveau, hvor der henvises til basisbeskrivelsen bips A104. De SHL opbyggede IKT-aftaler indeholder ikke henvisninger til bips materiale, og i de tilfælde hvor anden materiale måtte være nødvendigt, vedhæftes dette aftalen som ved IKT-aftale 2 mht. LOD’erne. Bilag 7 omhandler egenskaber for bygningsdele og fungerer ikke uden bilag 2, da det er nødvendigt at udspecificere informationsniveauerne/LOD´erne først. Disse to bilag er udgangspunktet for denne rapport og i de næstkommende afsnit vil forskellige versioner blive undersøge med informationsniveauer og egenskaber for øje, ift. hvad der giver værdi hvornår. Den digitale kvalitetssikring sikres gennem bilag 8 som et separat dokument, modsat bips paradigmerne hvor det indgår som et punkt i den IKT-Tekniske CAD specifikation. Såfremt man skal kigge på fordele og ulemper for SHL modellen, er det værd at fremhæve aftalens lethed når et overblik er skabt. Dog hvis man skal forholde sig skeptisk, henviser aftalen sjældent til basisbeskrivelser som bips paradigmerne. Dette er både med til at gøre SHL IKT-modellen lettere, dog kan der stilles spørgsmål ved de juridiske konsekvenser af manglende tilknytning til basisbeskrivelser, dette må tages med i overvejelserne ved brug, dog ikke 16

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

noget denne rapport vil forholde sig yderligere til. Ved perspektivering kan SHL IKT-aftalen sammenlignes med A.Enggaards byggesags-, plan for sikkerhed og sundhed, arbejds- samt bygningsdelsbeskrivelser, da disse i kort og præcis form uden alt for mange krydshenvisning samt basisbeskrivelser behandler en byggesag. 2.1.3 Arbejdsprocessen 2.1.3.1 Proceslinjen Med de to figurer fra henholdsvis afsnit 2.1.2.2 og 2.1.2.3 for øje, er det helt tydeligt at udformningen omkring IKT-aftalen i sig selv er kompleks, tidskrævende samt nødvendiggør både overblik og gode kommunikationsevner såvel som faglig skarphed. Grundet den store arbejdsopgave det er at besidde rollen som IKT-koordinator, eller på anden vis indgå i IKT-organisationen, er det vigtigt at man i en ledende rolle har en klar fornemmelse af hvordan man planlægger, styrer processerne omkring IKT-udarbejdelsen og videre frem i projektforløbet. Dette underafsnit vil undersøge nogle af de metoder hvorpå et overblik kan dannes samt hvorledes en struktureret kommunikation kan ske.

IKT proceslinjen

Omfatter IKT-ydelsesspecifikation IKT-levereancespecifikation Visualiseringseksempler

Relevante punkter for procesforståelse HOVEDPROJEKT

IKT-ansvar

FORPROJEKT

IKT del 2 specifikationer 1. Udgave udkast

Proces

IKT-aftale udkast modtaget IKT-aftale gennemlæst internt Spørge-/beslutningsmøde Dialog omkring til rettelser IKT-aftale afsluttet

Gennem projekteringen

DISPOSITIONSFORSLAG PROJEKTFORSLAG

IKT del 2 specifikationer 1. Udgave udkast

KONTRAKT PROGRAM

Månedlig møde i IKT/ BIM koordineringsgruppen i starten herefter hver anden måned iht. rådgiveraftale

Proces

Underskrevet rådgiveraftale

Dialog omkring til rettelser

Projektkonkurrence 1. Udgave modtaget

Eksempel på processen i udarbejdelse af IKT-aftale samt løbende ansvar for IKT-koordinatoren

Omfatter IKT-Tekniske udbudsspecifikation IKT-Tekniske afleveringsspecifikation

Omfatter IKT-Tekniske kommunikationsspecifikation IKT-Tekniske CAD specifikation (BIM manual)

Figur 7 – Illustreret IKT udarbejdelsesproces mht. opstart og kig mod løbende ansvar, IKT-aftale 1

Ift. proceslinjen ses det, hvordan IKT-aftalen er afhængig af aftalegrundlaget som helhed, gennem rådgiveraftalen, men dette gælder også den anden vej omkring, hvor rådgiveraftalen har brug for, at IKT-aftalen er afklaret ift. ydelser, da rådgiveraftalen skal fastsætte honoraret. En stor del af IKT-koordinatorrollen består i kommunikation, enten internt eller eksternt i form af mails samt møder. Hertil må det dog tilføjes, at man, for at kunne indlede en klar og entydig kommunikation omkring emnet således, at der bl.a. ikke skabes forvirring mellem de implicerede parter, skal granske den modtagende IKT-aftale. 17

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.1.3.2 Granskning af ydelsesomfang IKT-aftalen bør granskes med honorar, timeforbrug og ansvarspådragelse for øje, herunder et eksempel på en sådan granskning og dens proces.

Billedudklip 1 – Udklip fra første udførte granskning på IKT-ydelsesspecifikationen fra IKT-aftale 1, henvisning komplet IKTydelsesspecifikation bilag 13a

Efter granskning af modtaget IKT-materiale, som i tilfældet ved kvalitetsfondsbyggeriet bestod af IKT-ydelsesspecifikation samt IKT-leverancespecifikation, kan notat udarbejdes med granskning for øje. Med overstående udklip markeres bl.a. de steder, hvor der sker en krydshenvisning til andet dokument, fx som ved 3.4.2 Simulering til IKT-leverancespecifikationen. Ifølge de særlige forhold, skrives der at omfanget af simuleringer fremgår af IKT-leverancespecifikationen, dog hvis denne gennemgås defineres omfanget af simuleringer ikke. Dette er blot et af de eksempler man kunne vælge af fremhæve ift. definering af ydelsesomfang, nogle med

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

krydshenvisninger der ikke belyser emnet, andre med ydelser totalrådgiveren ønsker at behandle på en anden måde end forslået osv.

Billedudklip 2 – Udklip fra notat til første udførte granskning på IKT-aftale 1, bilag 13z

Som tidligere nævnt kan notat udføres, således at den IKT-ansvarlige fra totalrådgiverens side er klar over hvilke ydelser de har behov for der bliver defineret yderligere, som fx omfanget af visualiseringer 3.4.4, Billedudklip 2. Dette interne notat kan den IKT-ansvarlige bruge til beslutningsmødet jf. Figur 7, hvorefter der normalt blive udsendt et referat som udmønter sig i mere konkrete aftaler og opgaver som hver part skal udføre, således at den projektspecifikke IKT-aftale kan blive komplet og forventningsafstemt. Derfra kan der indledes en løbende dialog omkring IKT-aftalen, angivet som procesudarbejdelse, Figur 7. 2.1.3.2 IKT-køreplan (Bilag 13w) Ud over de allerede omtalte arbejdsredskaber findes flere af disse, dog med knap så meget relevans for grænsefladerne, men derimod med stor betydning for ydelsesafklaring, timeforbrug og honorar. Et af de mest relevante vil her blive nævnt. IKT-køreplanen er et godt redskab til at synliggøre over for de implicerede partere hvilke processer, det er nødvendigt at komme omkring mht. IKT-aftalens udarbejdelse, for på den måde at klarligge en fremgangsmetode i udarbejdelsen samt fordele ansvar.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Billedudklip 3 – Udklip fra IKT-køreplan vedr. IKT-aftale 1, bilag 13w

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.1.3 Delkonklusion Som opsummering på afsnit 2.1 kan det konkluderes, at det ved ethvert projekt er vigtigt, at der udformes en fyldestgørende rådgivningsaftale i tæt forbindelse til IKT-aftalen, såfremt sidstnævnte er på krævet eller ønsket. Vigtigheden af det klare aftalegrundlag ligger i ansvarsfordelingen mellem rådgivere, samt ift. hvilke forventninger bygherren kan have gennem de aftalte ydelser, med relevans for rådgivernes timeforbrug samt honorar. Det er værd at bemærke, at der fra rådgivningsaftalen til IKT-ydelsesspecifikationen kan ske et modstridende overlap af ydelser, og dermed kan det konkluderes, at det er nødvendigt, at disse er i overensstemmelse med hinanden. Dette overlap kan dog fjernes gennem den i afsnit 2.1.3 beskrevne granskning af ydelser, med mål at definere disse og forventningsafstemme. Yderligere kan der med udgangspunkt i afsnit 2.1 delkonkluderes på afsnittets figurer, at IKTaftaler baseret på bips paradigmer kræver et stort omfang af bilag, hvilket var tilfældet ved IKT-aftalen på et af de 16 kvalitetsfondsbyggerier, IKT-aftale 1. Set ift. afsnittets tidligere omtalte omtanke for honorar, timeforbrug samt ansvar, kan det delkonkluderes, at overstående udsagn omkring bilag, ikke er med til at nedbringe rådgiverens forbrugte tid på udførslen af disse dokumenter og dermed med indflydelse på honoraret. Ydermere kan det delkonkluderes, hvis der kigges på SHL’s selvkonstruerede model, IKT-aftale 2, at denne fremstår mere kortfattet og præcis uden alt for mange krydshenvisninger til både selve aftalen såvel som tilknyttede basisbeskrivelser, som tilfældet for bips paradigmerne. Dog må det fremhæves som delkonklusion, at omfanget af de manglende henvisninger til basisbeskrivelser muligvis kan have en juridisk betydning ift. ansvarspådragelse, da aftalen antagelsesvist kunne mangle juridiske klare grænseflader.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.2. Håndtering af grænseflader i praksis Når den overordnede procesfornemmelse er dannet med udgangspunkt i forrige afsnit, vil dette afsnit omhandle først grænsefladernes udfordringer, med oprindelse i branchens stade. Siden hvorledes en klar og entydig ramme dannes hvad angår leverancer af bygningsdele ift. informationsniveauer/LOD samt egenskaber. Ydermere vil metoder til styring af disse grænseflader bliver trukket frem, således at rapporten ikke udelukkende beskæftiger sig med aftalegrundlaget teoretisk, men også med håndgribelige og praktiske eksempel. 2.2.1 Grænsefladernes udfordringer Den første udfordring omhandler den begyndende proces der sker i kommunikationen mellem bygherre og rådgiver. ”Der kan jo ligge en masse ydelser i den her IKT aftale som bygherren har stillet for at være sikker på at de ikke overtræder lovens krav”. (Peter Fauerholdt Thommesen, bilag 11, p. 2) Overstående udsagn lægger op til en forståelse af, at de færreste bygherrer har styr på IKTbekendtgørelserne samt de krav de medfører videre over i IKT-aftalen. Desuden kan BIM projektering være omfattende, ét ift. at varetage IKT koordinering samt to ved at beslutningsprocesserne fremskydes. Yderligere kommer følgende udsagn, og hvilket er et konkret eksempel på et problem gennem COWI’s erfaringer mht. bygherrer, når de står som total- eller underrådgiver. ”Vi oplever ikke særligt tit at en bygherre siger, ved du hvad jeg vil godt inviterer vores driftsafdeling med til bordet her i projektforslaget så der bliver lagt fast, hvad skal være i modellen hvordan ser stamdatakortet ud, hvilken information er der på bygningsdele og hvad skal I aflevere i modellerne til sidst. Det har vi aldrig oplevet og vi bokser rigtig meget med dem at den er dyr. Vi bruger mange timer i det område specielt fordi vi har med mekaniske installationer at gøre, der er jo rigtig meget der skal drives bagefter, der er meget der skal ud og arbejdes med hele tiden.” (Kenneth Højbjerg, bilag 8, p. 7) Med disse to citater kan det udledes, at der i branchen kan være en skævhed i forholdet mellem bygherre/bygherrerådgiver samt det projekterende rådgiverteam, hvad angår ét at være klar over hvad man beder om gennem IKT-ydelsesspecifikationen m.m. samt to at være opmærksom målet ift. bl.a. D&V af bygningen og hvilken indflydelse dette bør have på projekteringen. Den anden udfordring, der kan fremhæves, er ved selve udformningen af IKT-aftalen, hvor rådgiverne skal vurdere ydelser kontra honorar samt synliggøre dette over for bygherren eller dennes rådgiver. De projekterende rådgivere står på nuværende tidspunkt med en udfordring ift. kommunikationen med bygherren samt hans bygherrerådgiver, i og med at man i branchen

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

er mere skarpe på hvornår hvilke ydelser er at opfatte som ekstra ydelser. Denne vinkel frembringes gennem nedstående citat. ”Når bygherrer lige pludselig begynder at stille krav til egenskaber, så i min optik, så er der en ekstra leverance - et ekstra ansvar - så derfor er der et ekstra honorar. Det er jo fint nok, hvis der er det. Men vi skal bare på brancheniveau ligesom op og sige, at nu begynder nogle ekstra ydelser at blive leveret og der kan man sige, at det Dikon kom op med, der var lige pludselig nogle egenskaber på, som jeg mener er ekstra leverancer - ekstra krav”. (Simon Andreas Arnbjerg, bilag 9, p. 5) Med overstående udfordring nummer to samt med mål at fastsætte de mest leverancebærende ydelser må det opfattes vigtigt at identificere ydelser med honorar, timeforbrug samt ansvar for øje, og yderligere således at grænsefladerne kan optrækkes tydeligt. 1. Hvor stort er I’et i BIM, hvilke egenskaber skal der føres ind i modellen i relation til BIM7AA’s BPE eller Dikons modelleverancespecifikation? a. Hvilke ydelser skal leveres, samt på hvilket stade, som kræver information i bygningsmassen ved fx ydelser som disse: i. Simuleringer ii. Visualiseringer iii. Udbud med mængder iv. Strukturering af bygningsmodeller samt klassifikation v. Kollisions- og konsistenskontroller vi. Aflevering til FM (Drift og vedligeholdelse) eller As-built niveau 2. Ved beslutningsprocesserne at disse er i overensstemmelse med projekteringstidsplanen, således at den ydelse der skal leveres kan blive leveret tidsnok, på baggrund af at de rigtige beslutninger til den rette tid. 3. Hvem har ansvaret for levering af hvilke ydelser gennem projektering samt udførelse, kan gøres ned på bygningsdelsniveau som med BDA el.lign., gælder dog også ved levering af fx simuleringer, hvilken rådgiver varetager det ansvar? 4. Hvem skal ved projektering have hvilken information hvornår ligeledes ift. projekteringstidsplanen samt hovedtidsplanen, således at bygningen kan blive leveret til tiden. 5. På projektet at afstemme internt de ønskede ydelser ift. det planlagte honorar, man vil modtage. Er det muligt at levere det bygherren ønsker med syn for tidsplanen, bemandingen og det honorar der modtages. 6. Helt lavpraktisk hvordan kommunikation mellem de implicerede partere skal foregå, og ved afbenyttelse af projektweb hvem der står for vedligeholdelse af denne samt betaling af kravdatabase eller teknisk informationsdatabase. Den tredje udfordring omhandler det faktum, at branchen som helhed ikke har det forkromede overblik over hinandens fag, hvilket bl.a. vil kunne komme til udtryk gennem det, at 23

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

rådgiverne ikke kender entreprenørens behov ift. at modellere en model, som at indeholde de informationer entreprenøren har behov for. Det er dog tydeligt, at branchen gør sit til at blive klogere på hinandens behov, men rådgiveren vil aldrig kunne spå entreprenørens projektspecifikke behov. ”Hvis der er et meget lavt informationsniveau, så vælger vi at sige, jamen er der nogle steder, hvor vi vil vælge at lave en mere detaljeret model - så gør vi det. Men ellers arbejder vi meget med det, vi har, og jeg synes egentlig, at når der ligger en model, så er det som regel ikke informationsniveauet der er et problem. Så arbejder man med dem, men man kan se, når der er blevet arbejdet med dem på projekterne. Alle faggrupperne og når tegningerne er genereret ud fra modellen, så har de tit det niveau, vi gerne vil have dem på, så kan det være den mangler lidt egenskaber, men det finder man ud af. Geometrien er som regel på det niveau, man gerne vil have det”. (Maria Thygesen, bilag 10, p. 3) Hos MT Højgaard bruger de det grundlag, de får, og prøver derudfra at få det bedste ud af materialet, såfremt der måtte være mangler. Maria påpeger bl.a., at geometrien ofte er på plads, men at der kan være mangler ift. egenskaber, som det er muligt at finde ud af, dog må en lappeløsning ikke vurderes optimal set ift. den mest optimale værdiskabende proces fra program til drift. Gennem det næste underafsnit vil grundtankerne bag BIM7AA og Dikons måde at håndtere leverancer på, blive belyst og videre i afsnit 2.3.3 samt 2.3.4 hvordan, med tanke på overstående udfordringer, leverancespecifikationer samt byggeriets faser kan optimeres. 2.2.2 Den klare grænseflade – leverancespecifikationer Hvordan vil en sløret og uklar grænseflade kunne se ud i værste tilfælde? Ydelser er ikke klart defineret nogen sted, eller dokumenter modstrider hinanden således at rådgiverne ikke kan finde et passende niveau for deres modellering. Det ligger ikke klart, hvilket informationsniveau de enkelte bygningsdelene har behov for i hvilke situationer samt hvilke egenskaber det er nødvendigt, at de indeholder således at fx simuleringer el.lign. kan udføres. IKT-aftalen er ikke defineret ift. hvad behovet er til det afleverede fra rådgiverne er. Der ligger uklarhed over ydelsesomfang, informationsniveauer for hvilke bygningsdele, egenskaber tilknyttet hvilke bygningsobjekter og alt sammen med indflydelse på timeforbrug og dermed honorar. Sådan kunne en uafklaret grænseflade se ud, med dette afsnit vil gerne fremhæves værktøjer der kan afklare i den modsatte retning, således ansvar på bygningsdelsniveau er klart fordelt for de implicerede, yderligere indblik i redskaber til kommunikation med BIM modellen i fokus, disse værktøjer og redskaber kan dog aldrig stå alene.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.2.2.1 IKT-leverancespecifikation overordnet En bips baseret IKT-Teknisk leverancespecifikation kunne se ud som bilag 13b, baseret på opbygning efter YBDP 2012, herunder er et udklip af en forudgående version brugt til granskning af IKT-aftale 1.

Billedudklip 4 – Udklip fra IKT-Teknisk leverancespecifikation fra IKT-aftale 1, bilag 13b

Denne form for leverancespecifikation beskæftiger sig med hvilke 2D samt 3D leverancer, der skal leveres fra den enkelte aktør til den pågældende fase. Grunden til, at 2D leverancen er relevant er med det juridisk gældende for øje samt ift. YB 2012 hvortil der udføres projektspecifikke til rettelser.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Hvad angår 3D leverancer ses her det opridsede problemfelt, Figur 1, hvor der i dispositionsforslagsfasen ikke ligges op til megen 3D materiale udover fra arkitekten. Leverancespecifikationen beskriver videre detaljeringsgraden ift. informationsniveauer med ord, samt fastsætter et informationsniveau ift. den pågældende fase, dog er det vigtigt, at det aftales, hvilke informationsniveauer der er tale om. Idéen bag leverancespecifikationen er god at sammenkoble YB 2012’s faseinddeling med hvad der skal leveres af 2D materiale samt forholde sig til BIM leverancerne med IKT-ydelsesspecifikationen el.lign. for øje. Dog ses der i højere grad et behov for at binde BIM modellen sammen fra vugge til grav, samt at gøre IKT-aftalerne mere gennemskuelig samt afklarende ift. hvem der leverer hvad! (Ministeriet for By, 2013) 2.2.2.2 IKT-leverancespecifikationsskemaer I dette underafsnit undersøges den mere dybdegående leverancespecifikation med udgangspunkt i ITK-aftale 2, som benytter BIM7AA’s (BDA) BIM Detaljering og Ansvar samt (BPE) BIM Projekt og Egenskaber. Disse to skemaer fra BIM7AA kan og vil blive sammenlignet med (Dikon) Digital Konvergens’ modelleverancespecifikation. Diskussion omkring hvad der har værdi hvornår ift. fx egenskaber kontra 3D geometri samt forslag til optimering af leverancespecifikationsskemaerne vil fremgå under afsnittet 2.3.4. 2.2.2.2.1 BDA og BPE (BIM7AA)

Billedudklip 5 – Udklip af BIM Leveranceskema baseret på BIM7AA’s BDA skema, IKT-aftale 2, bilag 14b

Billedudklip 5 viser et BDA-skema, hvilket kan medvirke til at fordele ansvaret på samtlige bygningsobjekter mellem de forskellige aktører samt fastsætte modelleringsniveauet gennem informationsniveauet for den enkelte bygningsdel i den pågældende fase, i dette tilfælde gennem LOD - Level of Development. Yderligere er det i dette tilfælde værd at bemærke, at de primære bygningsdele, 231 bærende ydervægge overgår fra arkitekt til ingeniør efter endt skitseforslag. Senere i afsnit 2.2.3 vil en metode til håndtering af sådanne overgange blive illustreret.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Billedudklip 6 – Udklip af BIM Leveranceskema baseret på BIM7AA’s BPE skema, IKT-aftale 2, bilag 14h

Med BPE-skemaet fastlægges der, hvilke egenskaber der skal tilknyttes den enkelte bygningsdel i den givne fase. Gennem et ark med en egenskabsoversigt, nederste del af Billedudklip 6, nedskrives egenskabsnavnene, Revit parametre set ift. IFC egenskabsnavne samt om dette skal gælde på Type eller Instance niveau. Det er vigtigt at kontrollere Revit parametrene således at modellen ved aflevering i IFC format, for driftsherre eller entreprenøren har det output som der er behov for, ellers går store dele af formålet med egenskabshåndteringen tabt. 2.2.2.2.2 Modelleverancespecifikation (Dikon)

Billedudklip 7 – Udklip af Dikon Bygningsmodel Leverancespecifikation paradigme

En anden og dog lignende metode til fordeling af bygningsobjekter mellem de forskellige aktører er Digital Konvergens’ modelleverancespecifikation der binder CCS informationsni-

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

veauer samt egenskaber sammen med de enkelte bygningsdele, samt forholder sig til udførselsfasen mht. ansvar. Med udgangspunkt i Digital Konvergens – Informationsniveauer for Bygningsmodeller angives CCS informationsniveauerne for nogle udvalgte bygningsdele og tilknyttet de enkelte informationsniveauer er der alt efter bygningsdel tilknyttet forskellige egenskaber. Såfremt der er behov for egenskaber der rammer uden for de prædefinerede, skal de blot tilføjes gennem projektets leverancespecifikation. Egenskaberne er jf. CCS opdelt i obligatoriske form- og placeringsegenskaber samt obligatoriske egenskaber.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.2.2.3 Sammenligning Ved sammenligning af de to overstående leverancespecifikationsskemaer vil understående ligheder, forskelle kunne lede til en analyse hvorigennem følgende opdages. BIM7AA - BIM Detaljering og Ansvar (BDA) samt BIM Projekt og Egenskaber (BPE)

Digital Konvergens - Bygningsmodel Leverancespecifikation

Fordeler modelleringsansvar mellem forskellige aktører

Baseret på BIM7AA Typekodning, hvilket afspejler opbygningen af grænsefladeskema

Beskæftiger sig ikke med bestemt klassifikationsmetode, og har hvad der ligner selvkonstrueret opbygning mht. bygningsdele

Baseret på informationsniveauer fra BIMForum - Level of Development

Baseret på egne definerede informationsniveauer, hæftet op på CCS informationsniveauerne

Udfra bilag 14b detailprojekteres/modelleres samtlige bygningsdele svarende til LOD 300, defineret som specifik størrelse, form og placering

Med udgangspunkt i de 20 eksempler defineres informationsniveauerne jf. CCS for hovedprojektering mellem 3-5 Niveau 3 simpel geometri, dimension og placering, hvor niveau 5 er samme dog med højere detaljering i modellering samt flere egenskaber

Definerer klart og tydeligt i hvilken fase, hvilken bygningsdel eller –objekt der skal besidde hvilket informationsniveau

Definerer både informationsniveau for geometri såvel som egenskaber

Angiver ikke direkte hvis arkitekten fx skal bidrage med oplysninger således at ingeniøren kan levere sin ydelse

Angiver direkte i hvilke tilfælde ned på bygningsdelsniveau, hvor de forskellige aktører skal bidrage med information til hinandens ydelser

Har et afsnit til udførsel, hvilket giver mulighed for at synliggøre funktionsudbud i højere grad samt rådgivernes ansvar ift. entreprenøren, denne bruges dog ikke i hverken bilag 14b eller i den anviste skabelon

Har et afsnit til udførsel, hvilket giver mulighed for at synliggøre funktionsudbud i højere grad samt rådgivernes ansvar ift. entreprenøren

BPE-skabelonen behandler på en overskuelig måde de nødvendige egenskaber, til de givne faser

Egenskabsbehandlingen er bundet op på informationsniveauerne, samt CCS Egenskaberne. CCS Egenskaberne gør det komplekst, dog synliggøres egenskaberne gennem informationsniveauerne på de 20 eksempler

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Ud fra overstående sammenligning kan det opsummeres at noget af det som virker for BIM7AA er deres lethed både i behandlingen af egenskaber, såvel som typekodning samt brug af Level of Development. Begge skemaer kan tæt på det samme, dog er en af væsentlige forskelle at Digital Konvergens’ modelleverancespecifikation understøtter CCS, hvor BIM7AA’s BDA samt BPE understøtter deres eget typekodningssystem. Dikon har kun illustreret 20 bygningsdele ift. indhold i de enkelte informationsniveauer mht. geometri samt egenskaber, dog har BIM7AA kun dem der fremgår af BIMForums Level of Development. BIM7AA’s problem ift. tilknytningen til BIMForums LOD’er er den, at deres typekodning ikke har relation til de forskellige LOD eksempler, hvorved det kan blive uoverskueligt. Yderligere er en væsentlig forskel at Dikon forsøger at udøve en standardiseret tilgang til paradigmerne, hvorimod BIM7AA holder deres mere projektspecifik. 2.2.3 Styring af grænseflader Leverancespecifikationsskemaet Billedudklip 5 ligger som illustreret op til en overgang mellem arkitekt og ingeniør for bærende ydervægge. Styringen af denne overgang vil blive modelleret på eget bachelorprojekt, hvorigennem modelleringskunnen vil blive bevist gennem dobbeltprojektering i Autodesk Revit. Efterfølgende vil det blive vist hvorledes man kan køre Copy/Monitoring på en linket model, dette kunne fx være ingeniøren der kører det på arkitektens model. I det videre forløb vil de såfremt denne ydelse bliver ”bestilt” være en mulighed at køre kollisions- og konsistenskontroller på de forskellige fagmodeller. 2.2.3.1 Dobbeltprojektering Gennem optaget erfaring fra det tidligere anførte praktikforløb samt viden fra udførte interviews, kan det fremhæves at dobbeltprojektering er et brugt værktøj til styring af bygningsdele hvor et overlap samt et løbende informationsbidrag finder sted. Med udgangspunkt i Billedudklip 5 antages en lignende situation, og rapporten vil med udgangspunkt i 231 Bærende ydervægge (projektspecifik typekodning, og dermed afgivende fra BIM7AA) vise processerne i dobbeltprojektering. 1. Først opsættes BIM modellen til at kunne håndtere dobbeltmodellering, set fra arkitektens side. a. Dette medfører en opsætning af worksets, således at det pågældende workset ARK – KON (dummy model) let kan gøres synlig eller usynlig, som illustreret, hvilket er særdeles brugbart ved afleveringer som fx myndighedssæt el.lign.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Billedudklip 8 – Udklip af mulig opsætning af worksets i Autodesk Revit

2. Siden modellerer arkitekten en model, hvoraf han jf. leverancespecifikationsskemaet kan se niveauet for den pågældende bygningsdel samt hvem han skal samarbejde med, omkring den valgte dobbeltprojektering – modellering skal ske i workset. Billedudklip 5 viser at bygningsdelen for skitseniveausfasen afleveres på LOD 100 niveau, dette kan på større projekter benyttes, dog gennem egne erfaringer kan det fremhæves at 3D projekteringsmodeller ofte startes på et niveau svarende til LOD 200, da konkurrencemodellen/Rhino model ej kobles med projekteringsmodel. Konstruktionsopbygning Facadebeklædning Hulrum Vindspærre Isolering (stålskelet) Betonelement Modelleret som 3 separate dele. 1. Betonelementer pga. dobbeltprojektering 2. Isolering samt vindspærre 3. Facadebeklædning med hulrum, modelleres separat pga. facadeudtryk

Billedudklip 9 – Udklip af modelleret projekt svarende til LOD 200, Autodesk Revit illustration

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

3. Den næste proces består i at den modstående part i dobbeltprojekteringen, på baggrund af arkitekt fagmodellen kan modellere fx betonelementerne, og stadig tage højde for vinduesplaceringer m.v. Som ingeniør er det muligt at benytte Copy/Montoring, hvilket næste underafsnit vil belyse. 4. Arkitekten modtager nu ved den aftalte udvekslingsdag af fagmodeller, konstruktionsingeniørens model og denne linkes ind i projektet, derigennem kan dobbeltprojektering illustreres. a. Løbende proces sker gennem hele projekteringen ift. fx vinduesplaceringer.

Billedudklip 10 – Udklip af Manage Links i Autodesk Revit, hvorigennem fagmodeller linkes fx ind i arkitektmodel

Billedudklip 11 – Illustreret linked fagmodel ind i arkitektmodel, Autodesk Revit

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Billedudklip 12 – Illustreret dobbeltprojektering, hvor ARK fagmodel ses sammen med linked ING – KON fagmodel, Autodesk Revit

5. Ved udbud slås for arkitektens vedkommende, Workset ARK – KON (dummy model) fra, således at entreprenøren ikke sidder med ”2 x betonelementer” i fx afleveret IFC model. Hertil er det særligt vigtigt at arkitekten ikke klassificerer eller typekoder ARK – KON (dummy model) eller tilsvarende da den udbydes af anden aktør. Det er værd at fremhæve at værktøjet dobbeltprojektering kan benyttes til andre overlap af fag, fx i relationen mellem arkitekt eller ingeniør og leverandør, hertil kan Copy/Montoring ligeledes være nyttigt. 2.2.3.2 Copy/Monitoring Copy/Montoring er et redskab til at se hvilke ændringer der er sket med modtaget fagmodel eller leverandørmodel, både i situationer hvor fagmodellerne er komplekse og dermed komplekse at kommunikere om uden for modellen, samt i situationer hvor de modelansvarlige ikke har været bevidst omkring modellens ændringer og dermed ved den modstående part stadig besked, dog ift. samarbejdsrelationen bør kommunikation altid ske uden for modellen sideløbende, hvorigennem den bedste dialog opnås. 1. Copy/Monitor kan komme ind på forskellige tidspunkter i et projekteringsforløb. a. Det er både muligt at kopiere bygningsdele fra linket model og den vej køre kontrol på fx arkitektens optegnede bærende ydervægge. b. Yderligere kan ingeniøren eller aktøren såfremt han allerede har modelleret de bærende ydervægge, linke arkitekt fagmodellen ind og koble modellens betonvægge med hans egen ING – KON fagmodel. 33

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Billedudklip 13 – Kopiering kan ske ved markering og filtrering, Autodesk Revit

Billedudklip 14 – Kopiering kan også ske gennem Options, hvor man kan vælge hvilke af arkitektens bygningsdele (dummy model) der skal erstattes af hvilke egne bygningsdele set fra ingeniørens side, Autodesk Revit

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Billedudklip 15 – Med Copy/Monitor slået til vil dette symbol fremgå ved markering af bygningsdel, Autodesk Revit

Billedudklip 16 – Synlighed af Copy/Montoring, samt stop knap såfremt overvågning ikke ønskes mere, Autodesk Revit

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2. Næste gang fagmodellerne udveksles vil det være muligt for ingeniøren at se ændringer på de objekter eller bygningsdele hvorpå han har anført Copy/Monitoring, dog ikke ned i detaljen med hvad der er ændret, her må han enten kommunikere med modstående aktør eller modelsammenligne.

Billedudklip 17 – Ved reload af linket model, vil man blive bedt om at lave en Coordination Review, hvorigennem man kan forholde sig til hvad der skal ske med den pågældende ændring, Autodesk Revit

Billedudklip 18 – Såfremt ændringen foretages/accepteres, vil ”konflikten” forsvinde og ændringen foretages på egen bygningsdel, Autodesk Revit

2.2.3.3 Kollisions- og konsistenskontrol En tredje måde at kommunikere med BIM modellen i fokus er gennem kollisions- og konsistenskontroller, hvor fagmodeller kan sammenholdes og regelsæt kan opstilles for hvilke kollisioner et program som Solibri Model Checker skal finde. Et eksempel på et regelsæt kunne lyde på at kollisioner mellem ventilationskanaler og lette indervægge ikke skal fremgå som en 36

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

kollision, da huller vil udføres på pladsen, hvorimod en anden regel kunne lyde at man i betonelementer med huller større end fx Ø140, vil have at disse fremgår af kollisionsrapporten. Nedstående model er et eksempel på hvorledes ansvarsfordeling samt håndtering af kollisions- og konsistenskontroller kan styres organisatorisk.

Ansvarsfordeling af interne kollisionskontroller - COWI Regelsæt Standard regelsæt der benyttes på alle sager, med inddelinger som illustreret til højre 40 ialt Sortering af kollisioner K1 – teoretiske (ligegyldige) K2 – middel (løses løbende) K3 – kritisk (løses omgående) Metode Kollisionskontrolrapport der viser 1. Hvad der kolliderer 2. Afføring af ansvarlig for kollision samt hvem der er inputsgivende

MASTER Aggregated model

ARK

KON

VVS

Aggregated model Alle kollisioner vil blive synlige og masteren kan på den måde holde en løbende kontrol med de enkelte fag

VENT

Sit eget fag mod de resterende

Kollisioner fremgår ved begge fag således at kommunikation kan ske herigennem mellem fx EL & VVS

Software Autodesk Navisworks Figur 8 – Illustreret indblik i COWI’s metoder ifm. kollisionskontroller, jf. bilag 8

Et indblik i hvorledes Solibri Model Checker benyttes til kontroller. 1. Roller samt regelsæt opsættes, det er blot første gang, men det har stor værdi at optimere på sine regelsæt, således at værdien af kollisions og konsistenskontrollerne forøges!

Billedudklip 19 – Opsætning af roller, regelsæt, klassifikation samt informations takeoff defination (overgang rådgiver entreprenør), Solibri Model Checker

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2. Siden loades de IFC baserede fagmodeller ind og danner den kommende SMC fil, hvortil disciplin vælges.

Billedudklip 20 – SMC modellen dannes med udgangspunkt i IFC baserede fagmodeller, Solibri Model Checker

3. Derefter kan der køres et check, som inddeler kollisionerne i noget lignende de tre beskrevne inddelinger hos COWI.

Billedudklip 21 – Kontrol af de opsatte regelsæt, Solibri Model Checker

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

4. Det sidste step i forbindelse med kontrollen er at lokalisere alle kollisionerne og bestemme hvilke der skal afvises og ignoreres samt derudfra uddele ansvar til de enkelte fag. Dette er en tidsrøver, men og derfor er de rigtige regelsæt vigtige, således at spildt tid minimeres. Efter lokaliseringen af relevante kollisioner kan de udskrives som rapport eller videre sendes til de implicerede partere således at ansvar kan uddeles.

Billedudklip 22 – Lokalisering af kollisioner, Solibri Model Checker

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.2.4 Delkonklusion Det kan delkonkluderes at branchen på nuværende tidspunkt kæmper med tre udfordringer ift. grænsefladerne. 1. Bygherrerne ved ikke altid hvad de beder om med udgangspunkt i IKT-ydelsesspecifikationen og kan til tider have svært ved at stille de rigtige krav mht. D&V. 2. Branchen som helhed er ikke skarpe på hvad der er standard ydelser og hvad der er ekstra ydelser i vurderingen af honorar kontra ydelse, det kan delkonkluderes at branchen har behov for at blive mere skarpe herpå. 3. Det delkonkluderes at de forskellige aktører ikke har det forkromede overblik over hinandens fag, hvormed at fagmodeller kan komme til at indeholde mangler som fx de korrekte egenskaber i forholdet mellem rådgiver og entreprenør. I relation til de nævnte projektspecifikke behov samt det forkromede overblik for hinandens ydelser, kan Digital Konvergens også omtalt Dikon nævnes. Det konkluderes at Dikon bygger deres modeller op, ud fra en forståelse om at systematisere mest muligt, hvorimod BIM7AA er til en mere projektspecifik tilgang – dette ses tydeligt i deres leverancespecifikationer inkl. egenskabsbehandling. Vurderingsmæssigt må påstanden herudfra lyde at hvert projekt er sit eget tilfælde medmindre man opfører 10 ens boligblokke el.lign., hvilket derfor medfører at der vil være projektspecifikke krav og dette gælder både til entreprenørernes informationsbehov samt omfang af D&V materiale. Det kan videre delkonkluderes at det er vigtigt at vurdere sagens størrelse ift. benyttet redskab, overordnet leverancespecifikation eller leverancespecifikationsskema, da omfanget ifm. ydelse kan være omfangsgribende. Sidst men ikke mindst kan det delkonkluderes at dobbeltprojektering med brug af Copy/Monitoring er et stærkt værktøj, hvorigennem mange kollisioner kan undgås, da de tages i opløbet fremfor efter løbet. Yderligere kan det delkonkluderes at den største værdiforøgelse ift. kollisions- og konsistenskontroller opnås gennem optimering af regelsæt!

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.3. Håndhævning og fremtidig håndtering af IKT-aftalen Som opsamling på den forståelse for udformningen af IKT-aftaler, grænsefladernes udfordringer og styring af grænseflader, vil dette afsnit behandle de juridiske aspekter, samt hvorledes en fremtidig håndtering af IKT overordnet såvel som konkret ift. grænsefladestyring vil kunne se ud, samt hvor det vurderes at den danske byggebranche bør fokusere og forbedre sig. 2.3.1 Ansvarspådragelse samt fradragelse Ved udformning af aftaleforhold, er det tidligere i rapporten blevet pointeret at det er af stor betydning af disse medfører klare grænseflader mellem de implicerede partere. En ting er den kommunikative del, der skaber en ramme som kan medvirke til let og forståelig kommunikation mellem parterne, en anden ting er den juridiske del, således at der er styr på ansvarsfordelingen mellem aktørerne. ”Du kan begrænse dit tab, det gælder alle former for aftaler medmindre det er groft uagtsomt det du laver, så vil den ikke gælde – der skal rigtig meget til, der er enkelte eksempler på det”. (Peter Fauerholdt Thommesen, bilag 11, p. 7) Med udgangspunkt i overstående udsagn er det muligt at ”fradrage” sig ansvar i udformningen af en aftale, dette gælder ligeledes i en IKT-aftale. Senere er det dog muligt at blive slæbt i voldgiftsretten og få en forseelse dømt som simpel eller groft uagtsomt. Hertil er det relevant at fremhæve følgende citat, da det på nuværende tidspunkt er begrænset med voldgiftssager ift. IKT-aftaler. ”Jeg ved ikke helt med ansvarsfordeling, jeg tror i virkeligheden det er et spørgsmål om hvordan man samarbejder om den her model og bruger den ordentligt. Det er en ny måde at samarbejde på ift. hvordan man har gjort tidligere. De juridiske udfordringer dem har vi stadig til gode at se”. (Peter Fauerholdt Thommesen, bilag 11, p. 3) Der kan være flere forskellige grunde til man endnu har til gode at se de juridiske udfordringer i relation til IKT-aftaler. Det er ikke sikkert at bygherren jf. afsnit 2.2.1 reelt ved hvad han forlanger og dermed er det ligeledes svært for ham at kontrollere det. En anden vinkel kunne lyde som i bilag 15; en anlægs- og byggesag der med udgangspunkt i ABR 89, endte i voldgiftsretten. Bilag 15 omhandler en totalentreprenør der sammen med dennes rådgivende ingeniør skulle udføre indeklimaberegninger m.v., dette blev dog ikke overholdt. Totalentreprenøren havde varetaget projekteringsledelsen, og dermed blev skaden slået ligeligt mellem totalentreprenøren og ingeniøren, da disse havde lige stort ansvar i situationen. Den beskrevne sag skriver ikke noget om en IKT-aftale, pointen er dog den at hvis voldgiftssagen havde omhandlet krav til brandsimulering gennem en IKT-aftale. Da ville voldgiftssagen omhandle manglende levering af en aftalt ydelse med betydning for udførelsen samt slutprodukt, og dette ville blive set som en ”projekteringsfejl”. Dermed adskiller de BIM-mæssige juridiske udfordringer sig ikke 41

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

meget fra de allerede kendte juridiske udfordringer i branchen, da en projekteringsfejl vil forblive en projekteringsfejl uanset benyttet redskab. Bilag 15 kunne være udbyttet at en skæv projektering, hvor IKT-aftalen ikke var blevet håndhævet i af IKT-Koordinatoren, i relation til overstående tænkte situation omkring brandsimulering. Dermed må det vurderes yderst relevant at IKT-Koordinatoren er bevidst omkring at overholde de aftalte ydelser, i samråd med projektlederen/sagsarkitekten. Yderligere som rådgivende part vil en ansvarspåtagende skrivelse antagelsesvist kunne komme fra bygherren, og dermed ligger der en stor evne i at kunne ansvarsfradrage jf. nedstående citat. ”Der kan nogle gange gemme sig nogle krav til en ydelse der skal leveres som i virkelig er ret omkostningsfuld hvis rådgiveren skulle levere det. Hvis du sidder og ser på aftalen og den er underskrevet, så er de jo i virkeligheden forpligtigede til at levere det”. (Peter Fauerholdt Thommesen, bilag 11, p. 2) En ansvarsfradragelse vil være bestående i at være bevidst omkring det ansvar man som rådgivende arkitekt samt -ingeniør påtager sig og dermed være bevidst omkring hvad man reelt siger ja til. Det er nødvendigt at kunne besidde evnerne til at nedbryde en IKT-aftale i dele, således at man ser ydelserne der skal leveres på den anden side samt er bevidste omkring omfanget af disse. Et eksempel på en ydelse de rådgivende parter ville kunne komme ud for at skulle levere er udbud med mængder, hvilket må vurderes som værende en af de ydelser med større betydning for honorar, timeforbrug gennem modelleringsdisciplin m.v. og ansvarspådragelse. Ved forskellige ydelser er det muligt at fraskrive ansvar, dette kunne fx ved udbud med mængder ske ved at bede entreprenøren om at verificere mængderne, gennem en verificeringsperiode indlagt i hovedtidsplanen, efter kontraheringen, hvorigennem entreprenøren overtager ansvaret for mængderne fra rådgiveren. Yderligere ses det ofte at rådgiverne overdrager deres Revit model til entreprenøren ligeledes efter kontrahering, uanset om sagen omfatter udbud med mængder, dog med en passus om at modellen blot er vejledende. Ved at gøre dette fraskriver rådgiverne igen ansvar, samt ligger op til en dialog med udgangspunkt i 2D tegningsmateriale, hvor materialet oftest er mere detaljeret end selve modellen. 2.3.2 Aftaleforholdets udvikling Med en knude slået ift. forrige afsnit, er det nu muligt at lade emnet gå et spadestik dybere, i det at de juridiske aspekter i nogen omfang er blevet belyst, dermed kan rapporten beskæftige sig med to aktuelle emner i relation til problemformuleringen og emnet som helhed. Der vil blive diskuteret om udgangspunktet for en rådgivning- såvel som IKT-aftale er godt nok set ift. 3D projektering, ud fra et syn på gældende aftaleforhold - hovedsageligt ABR 89 samt YB 2012. Med udgangspunkt i et af de opridsede problemstillinger fra afsnit 2.2.1, vil der blive diskuteret honorarfordeling ift. ansvarspådragelse samt arbejdsmængde. 42

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.3.2.1 Aftaleforholdenes udgangspunkt En af de ting som afsnit 2.2.1 omkring grænsefladernes udfordringer ikke forholder sig til, er diskussionen omkring de ’agreed documents’ aftaleforholdene oftest udformes på baggrund af. Det er gennem de forskellige interviews blevet belyst af blandet karakter, hvordan der på nuværende tidspunkt bliver arbejdet med disse samt særligt omtalt hvad fx YB 2012 ikke forholder sig til. Hvordan der ellers på nuværende tidspunkt arbejdes med udviklingen af ABR 89, AB 92 samt ABT 93 vides ikke, Peter Fauerholdt Thommesen kunne dog berette om at der sidder en arbejdsgruppe, som arbejder med at revidere disse så de i fremtiden kommer til at hedde ABR 18, AB 18 samt ABT 18. Dog trak Peter denne væsentlige pointe frem i relation til ansvarsfordelingen. ”Før arbejdede vi i 2D og nu arbejder vi 3D, det har nogle kæmpe fordele, men det er ikke noget der influere på ansvarsfordelingen, nødvendigvis, og som grundlæggende opgavefordeling. Det er samarbejdet der i virkeligheden skal køre på en anden måde”. (Peter Fauerholdt Thommesen, bilag 11, p. 11) Diskussionen om hvorvidt ABR 89, AB 92 samt ABT 93 bør revideres ift. at forholde sig til mere BIM-mæssige samarbejdsformer, lukkes her af Peter set med de juridiske briller. Dog kan man videre hive denne påstand frem, givet af Kenneth, omkring den nuværende manglende overskuelighed. ”PAR & FRI’s Ydelsesbeskrivelse punkt. 8, 12, hvis du tager den sammen med forskellige CAD-manualer og samtidig med forskellige IKT-aftaler osv. Så bliver der altid henvist på kryds og tværs. ABR 89 eller ABT 93 og AB 92, det ene dokument henviser til det og det andet henviser til det på det samme emne”. (Kenneth Højbjerg, bilag 8, p. 14) Her hives YB 2012 frem til diskussion og særligt må det vurderes at der i fremtiden bør ligges et større arbejde i at videreudvikle denne, forklaring følger efter understående citat, der ligeledes pointerer et behov for en revidering af YB 2012. ”Det er helt sikkert at jeg mener at ydelsesbeskrivelserne bør tilpasses IKT, for når du læser dem lige nu så er de ikke særligt gode. Problemet er også at de IKT aftaler der har ligget, i hvert fald de seneste der er kommet som er dog er lidt kortere, branchen har ikke været enige om hvordan IKT-aftalen skulle være og derfor kan det være lidt svært at de skal vente på IKT. Det er et område i udvikling men der er ingen tvivl om, at der er behov for at revidere ydelsesbeskrivelserne på et tidspunkt”. (Peter Fauerholdt Thommesen, bilag 11, p. 11)

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Ved en sådan revidering af YB 2012, hvad forholder den sig ikke til og hvad beskæftiger den sig ikke med på et tilfredsstillende niveau samt hvad kunne give værdi at få en fremtidig ydelsesbeskrivelse til at forholde sig til? 1. Samarbejdsformer a. Det må trækkes frem at YB 2012, ABR 89, AB 92 samt ABT 93 kun forholder sig til de mest implementerede samarbejdsformer, hvoraf de nuværende ’agreed documents’ ej forholder sig til funktionsudbud eller tværfaglige og anderledes samarbejdsformer. YB 2012 forholder sig ikke til omfanget af det pågældende funktionsudbudte fagområde ved de enkelte faser, som det er tilfældet med arkitekt og ingeniørfag m.v. Om nødvendigt kan kravene til ventilationsingeniøren videreføres ud på entreprenøren, det vurderes dog ikke optimalt at YB 2012 ikke forholder sig til funktionsudbud separat. 2. Ydelsesomfang a. Gennem afkrydsningsskemaet, der er mulig at tilknytte til rådgivningsaftalen, er det på nuværende tidspunkt muligt at påtage sig et ansvar, ligeledes igennem IKT-ydelsesspecifikationen eller den samlede IKT-aftale, hvilket kan give et overlap. Følgen af dette er at ydelsesomfanget kan blive komplekst og ikke så gennemskueligt som det burde og dermed ikke behandles på et tilfredsstillende niveau. 3. Teknisk planlægning/leverancer a. Via standard leverancespecifikation paradigmet for leverancer fra YBDP 2012, vurderes fordelingen af leverancer heller ikke tydeligt fordelt. Gennem tillægget til YBDP 2012 vedrørende digital projektering, gives et overblik over aftaledokumenterne med syn for de kommende IKT-specifikationer, samt en minimal introduktion til teknisk planlægning. Denne tekniske planlægning er illustrativt vist som værende et leverancespecifikationsskema lignende en kobling af Dikons modelleverancespecifikation samt BIM7AA’s BDA skema. Dog udspecificerer tillægget til YBDP 2012 (FRI OG DANSKE ARK (TYBDP), 2016) gennem en modernisering af leverancespecifikations paradigmet fra YPDP 2012, hvilke ting der mht. leverancer skal være styr på i de givne faser med blik for fag. Såfremt det vil benyttes skal man nu åbne YBDP 2012 samt TYBDP 2012 og finde frem til et leverancespecifikationsskema som ikke er synligt eller henvist til noget sted på Danske Ark’s hjemmeside, generelt må denne forvirrende tilgang kritiseres og der må ligges op til en samling af dokumenterne, således at mere gennemskuelighed opnås. Yderligere at Danske Ark m.v. forholder sig til et leverancespecifikationsskema. Generelt er der mange ting som YB 2012 gør godt, og som skal bibeholdes og dermed ligges der ikke op til at man skal starte på en frisk, dog vurderes de 3 overstående pointer som værende væsentlige ift. udviklingen af YB 2012. 44

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.3.2.2 Betaling som fortjent? Hvad angår spørgsmålet omkring honorar, ansvar samt timeforbrug ligger der i udformningen af IKT-aftaler et stort ressourceforbrug på nuværende tidspunkt i de tidlige faser, dette synes ikke at ændre sig ved det nye IKT-aftale paradigme der er under udarbejdelse af bips på nuværende tidspunkt. Følgende diagram viser den traditionelle beslutningsproces set ift. den beslutningsproces BIM ligger op til.

BIM Designprocess Den tradionelle facon holdt op imod hvad BIM arbejdsprocesser ligger op til ift. afklaring på et projekt Evne til at have indflydelse på pris og funktion Pris ved design ændringer

Indsats ift. effekt

Traditionel designproces Fortrukne BIM designproces

Projektets tidslinje Figur 9 - Illustreret hvorledes beslutninger bør tages tidligere med BIM. (Value added, cost of changes, and current compensation, distribution for design services, BIM Handbook)

Med syn for overstående designproces som BIM ligger op til og I at med at BIM er ved at blive et redskab på alle større tegnestuer i Danmark, kunne der ligges op til en diskussion om hvorvidt rådgiverhonoraret burde forøges. Ikke kun med syn for Figur 9, men ligeledes med følgende udsagn i mente, hvor det gør sig gældende. ” Realiteten er at det ender med at rådgiveren sidder og fortæller bygherren hvad de skal bede rådgiveren om. Det kan godt fungere godt i praksis, men hvis det går galt så er det et problem at aftalen er så uklar, fordi ham der skriver aftalen ikke ved hvad han skal bede dem om”. (Peter Fauerholdt Thommesen, bilag 11, p. 2) Citatet af Peter belyser en vinkel ift. udformningen af IKT-aftalerne, hvilket ligeledes fremhæves i afsnit 2.2.1, hvor det bliver de projekterende rådgivere der reelt rådgiver bygherren ift. udformningen af IKT-aftalen. Som pointeret i afsnit 2.2.1 bør bygherren eller hans bygherrerådgiver, såfremt dette benyttes, have styr på hvad man beder om i IKT-aftalen. Det er dog modsat også klart at der altid vil være en sund dialog, hvor det projekterende rådgiverteam bør være de klogeste, på hvordan bygherren får det han ønsker ift. bygningens udtryk, arkitektur samt brugervenlighed m.v.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Hvad angår honorar ift. det leverende, er det værd at fremhæve ’Kvaliteten af designmateriale i Danmark’, udarbejdet af MT Højgaard, hvor følgende highlights kan fremhæves. Ud af 100 danske bygge- og anlægsprojekter, viste undersøgelsen at 63% af projekterne havde så ringe kvalitet at delvis eller komplet omprojektering af udbudsmateriale var nødvendigt. 37% af projekterne blevet vurderet til at have høj kvalitet. Der hvor undersøgelsen bliver spændende, er at 85% af de projekter med hvor af designmaterialet var af høj kvalitet var udarbejdet i 3D, hvorimod at 79% ud af de projekter med dårlig kvalitet er udarbejdet i 2D. (MT Højgaard, 2014) Bør honoreringen forøges på projekter med 3D projektering, når disse faktuelt er bevist at være af bedre kvalitet? En til det modstående formulering kunne lyde på, hvorvidt det kun er rådgiverne der hæver sit niveau ved 3D projektering, eller om dette også gælder for entreprenøren. Følgende figur omkring BIM BAM BOOM, behandler netop det at BIM igennem alle byggeriets faser hæver niveauet.

BIM BAM BOOM!

Fordele

The real promose of BIM-BAM-BOOM! is better design, better construction, better operation .

BOOM! 60 kr.

BAM

BIM 1 kr.

20 kr.

Projektering

Opførelse

Drift

Projektets tidslinje Figur 10 – BIM BAM BOOM illustration, af hvordan BIM igennem de samlede proces at med at nedbringe bygnings- såvel som driftsomkostninger (CEO HOK, Patrick MacLeamy, FAIA)

Bør en samlet ydelse blot koste mere for bygherren både ift. entreprenøren samt rådgiverne, når 3D projektering benyttes, da dette hæver byggeriets samlede kvalitet? Dette er nogle af de spørgsmål det er værd at stille ind i den nuværende byggebranche, og ligeledes med følgende citat i mente ift. honorering ift. leverede ydelser samt snak omkring egenskaber. ”Man kan sige, at når man begynder på det her med egenskaber: hvem stiller de krav? Det er jo noget mellem bygherrer og rådgivere. Så når bygherrer lige pludselig begynder at stille krav til egenskaber, så i min optik, så er der en ekstra leverance - et ekstra ansvar - så derfor er der et ekstra honorar. Det er jo fint nok,

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

hvis der er det. Men vi skal bare på brancheniveau ligesom op og sige, at nu begynder nogle ekstra ydelser at blive leveret og der kan man sige, at det Dikon kom op med, der var lige pludselig nogle egenskaber på, som jeg mener er ekstra leverancer - ekstra krav”. (Simon Andreas Arnbjerg, bilag 9, p. 5) 2.3.3 Værdiforøgende faser Rapporten udmønter sig i følgende mulige opsummering, ift. hvordan IKT-aftalen kan håndteres i overordnede træk, set fra den projekterendes side, samt hvorledes man styrer ansvarsfordelingen internt såvel som eksternt i den projektspecifikke situation: 1. Skabe klare linjer og forståelig tekst samt aftaleforhold der afklarer ansvar i form af ydelsesomfang, gennem rådgiveraftalen samt IKT-aftalen – særligt ydelsesspecifikationen. a. Sikre sig at rådgiverne imellem samt i forholdet til bygherren har samme opfattelse af ønsker overført til leverede ydelser. b. At der mellem bygherren og rådgiverne ikke kun er samme forståelse for leverede ydelser men ligeledes overensstemmelse mellem honorar kontra ydelse forståelse, altså prisen på leverancen. 2. Sikre sig at man internt i organisationen, eller på den projektspecifikke sag har en fælles forståelse af påtaget ansvar, løsninger herpå samt omfanget af disse. a. Et eksempel; ved udspecificering af leverancer gennem leverancespecifikationen, skabe intern fællesforståelse af hvorledes man vil håndtere det at skulle bidrage med information til anden rådgiver samt hvordan man vil styre/kontrollere den anden rådgivers leverede ydelse løbende. 3. Holde den løbende dialog mellem rådgivere og bygherren eller hans bygherrerådgiver kørende, jf. Arbejdsprocessen afsnit 2.1.3. a. Dette gøres videre i de processer hvorigennem beslutningsprocesserne foregår mht. at specificere ydelsesomfanget fra ydelsesspecifikationen ud i de IKT-Tekniske specifikationer. Med afsnit 2.2.1 i mente nås der frem til en erkendelse at branchen har en skævhed, en skævhed der går fra bygherrerådgiveren, til rådgiverne, videre til entreprenøren og ender ved driftsfolkene. For at skabe en værdiforøgende proces gennem BIM BAM BOOM, Figur 10, er

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

det en nødvendighed at bygherren rådfører sig med de driftsfolk bygningen måtte få, således at der ved projektets start kan stilles de korrekte krav til udfaldet af 3D projekteringen.

Figur 11 – Illustration af byggeriets livscyklus med BIM som kernen (DTU Byg, Hvad er BIM)

For at opnå den sammenhæng der fra Figur 11 ligges op til mht. byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, hvorigennem BIM modellen idealt set er omdrejningspunkt fra start til slut, bør der tidligere inddrages driftsfolk til at bistå bygherren eller bygherrerådgiveren. Yderligere med afsæt i afsnit 2.3.2.1 omkring hvordan de nuværende ’agreed documents’ er udformet, samt de arbejdsmetodiker branchen på nuværende tidspunkt benytter, bør de kommende i højere grad beskæftige sig med tværfaglige samt anderledes samarbejdsformer. De traditionelle samarbejdsformer er udfordret ift. at opnå større værdi igennem hele byggeriet. Dette skyldes dels overstående udsagn omkring tidligere inddragelse af driftsfolk, samt det i afsnit 2.2.1 pointerede faktum at branchen som helhed mangler indblik i hinandens behov. Hvis det kun er de projekterende rådgivere der bistår bygherren ved IKT udformning, vil deres behov stå forrest, derfor er det ét vigtigt at inddrage driftsfolk før projekteringen starter og to have syn for entreprenørens behov. Sidste del omkring entreprenørens behov, er præcist hvor de nuværende samarbejdsformer er udfordret, da totalentreprise ikke er løsningen for alt, og rådgiverbranchen gerne vil følge projekter helt til døren, hvorigennem vi må forvente at få en større kvalitet gennem arkitekturen. Dog såfremt værdiforøgelse skal ske gennem alle faser af byggeriet, bør fremtidige samarbejdsformer arbejde med tidligere inddragelse af entreprenører således at deres behov kan blive repræsenteret til den projektspecifikke situation.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.3.4 Optimering af leverancespecifikationer Hvad fungerer godt for Dikon og BIM7AA ift. udspecificering af ansvar mht. bygningsdele samt egenskaber og hvordan kan dette optimeres yderligere? Dette afsnit vil behandle præcis hvordan en udvikling med leverancespecifikationer vil kunne se ud. 2.3.4.1 Produkt af leverancespecifikationsoptimering Noget af det rapporten berører er det faktum at intet byggeri er ens, og dermed er specielt noget af det der virker for BIM7AA ift. deres BDA samt BPE skemaer, det at der ligges op til megen projektspecifikke til rettelser. Modsat kan der ses store fordele i at megen af arbejdet er gjort på forhånd, og at Dikon derfor har en mere standardiseret paradigme, hvad angår både informationsniveauer samt egenskabsbehandling. Dog opnår Dikon paradigmet en større kompleksitet både i sig selv, men også i sammenhæng med de 20 eksempler på informationsniveauer og egenskaber tilknyttet bygningsdelene, yderligere forholder eksemplerne sig ikke til de bygningsdele der måtte gå ud over de 20 eksempler. Al den research der ifm. rapportskrivningen er blevet foretaget ift. bips materiale, ydelsesbeskrivelser, opbygninger af IKT-aftaler med de forskellige IKT-specifikationer, har haft det til fælles at det omfatter enten mange paradigmer eller megen beskrivelsesmateriale. Derfor må det være et mål at sammenfatte en leverancespecifikation, som samlet kan fordele modelleringsansvar overordnet samt bygningsdelsspecifikt, yderligere indeholdt en standard egenskabsbehandling med nem mulighed for projekt til rettelser. En samlet leverancespecifikation vil med udgangstagen i rapportens formåen indeholde følgende: 1. Projektinformation a. Projekt nr. b. Dato c. Revision d. Revisionsdato e. Udarbejdet af f. Kontrolleret og godkendt af 2. Orientering a. Forholde sig til hvad det nærværende bilag præciserer. b. Udgangspunktet er YB 2012 c. Hierarkisk rangordning, og hvor er denne befinder sig ift. kontraktmæssige aftaler. 3. Projektdokumentation a. Med udgangspunkt i TYBDP – tillægget til ydelsesbeskrivelsen for digital projektering (FRI OG DANSKE ARK (TYBDP), 2016) kan den overordnede leverancespecifikation, udpensle projektdokumentationsomfanget for både 2D såvel

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

som 3D materiale. Her skal kun udpensles kravene til 2D projektdokumentation, da den digitale projektdokumentation udspecificeres ned på bygningsdelsniveau med leverancespecifikationsskemaet, dog på et overordnet niveau kan kravene til 3D projektdokumentationen udspecificeres ift. fx IFC format el.lign. b. Der før ligeledes tilføjes hvilket tegningsformat projektdokumentationen skal afleveres i. 4. Ansvar og informationsbidrag a. Ansvarsfordeling på bygningsdelsniveau gennem leverancespecifikationsskema, samt fastsættelse af informationsniveau eller LOD. b. Tydeliggøre hvem der skal bidrage med informationer til hvilke bygningsdele samt hvilke informationer disse skal være, således at der kan modelleres herefter. 5. Egenskaber a. Egenskabsbehandling som BIM7AA’s BPE skema, med de mest benyttede egenskaber til de enkelte bygningsdele hvorudfra projekt til rettelser kan ske. På den måde at bruge det der virker hos Dikon, deres standardisering og overdrage den ind i tankegangen fra BIM7AA omkring projektspecifikke dokumenter. Denne samling af en leverancespecifikation, kan medføre, trods målet om at samle dokumenterne og dermed gøre den mere strømlinet, at den bliver yderst kompleks og IDM lignende. IDM’s (Information Delivery Manuals) udspecificerer præcis hvem der ved en bestemt ydelse skal bidrage med hvilke informationer, samt sat ind i et workflow diagram, hvorigennem arbejdsgangene nedbrydes for at kunne sikre det korrekte niveau til den rette tid m.m.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2.3.5 Delkonklusion Som afrunding på dette afsnit kan det delkonkluderes at ansvarsforholdene ved BIM projektering, ikke afviger meget fra de ansvarsforhold der var i branchen før BIM, hvilket efterhånden går nogle år tilbage. Videre kan det delkonkluderes at der på nuværende tidspunkt bliver arbejdet med at udvikle ABR 89, AB 92 samt ABT 93, dog ikke i en henseende som omfatter BIM samt IKT, hvilket i relation til første delkonkluderede punkt i dette afsnit virker fornuftigt. Dog må det opsummeres at branchen ser et behov for en revision af YB 2012 og disse kunne som rapporten pointerer det beskæftige sig med følgende: Samarbejdsformer (Funktionsudbud samt tværfaglige samarbejdsformer) Ydelsesomfang Teknisk planlægning/leverancer I forhold til ydelsesomfang, kan det yderligere delkonkluderes at der er et stigende behov for at bygherrerne samt branchen i sin helhed, bliver skarpere på hvornår noget er en ekstra leverance, så en mere ens forståelse/udgangspunkt kan forekomme. Hertil må det dog konkluderes at der er forskellige syn på hvornår noget er en ekstra leverance som medfører et ekstra honorar. Herudover kan det delkonkluderes at der i branchen skal ske nogle ting, ift. de måder hvorpå vi samarbejder, således at driftsfolk kan komme i fokus tidligere i samråd med bygherren, således at mere specifikke og klare krav kan stilles til rådgiverne. Yderligere at dette behov for andre samarbejdsformer, omfatter det faktum at branchen skal få et bedre syn for de projektspecifikke entreprenørers behov, hvilket er svært med de traditionelle samarbejdsformer, såfremt en mere omfattende projektering end totalentreprise ønskes. Sidst men ikke mindst kan det delkonkluderes at det er mere omfattende end først antaget, at sammenfatte projektdokumentation, ansvar, informationsbidrag samt egenskaber. Dog må det pointeres i relation til afsnittet 2.3.4, at det er muligt at konstruere en modelleverancespecifikation der behandler egenskaber samt informationsbidragsansvar bedre end BIM7AA’s BDA samt BPE og at det er muligt at have et mere projektspecifik paradigme end tilfældet hos Dikon.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

3. Konklusion Gennem udarbejdelsen af rapporten er det blevet synligt, at BIM modellens grænseflader omfatter mange elementer, og ej kun kan begrænses til en leverancespecifikation. Her kan det konkluderes at selve udformningen af rådgivningsaftalen samt hele IKT-aftalen inkl. samtlige IKT-specifikationer, på tværs af forskellige IKT opbygninger, har relevans for BIM modellens grænseflader, da de i forskellig omfang beskæftiger sig med kommunikation både gennem og uden for modellen, strukturering samt klassifikation eller typekodning og ansvars- samt egenskabsbehandling. Hertil kan det fremhæves at det er nødvendigt at IKT-aftalen har en klar forbindelse samt overensstemmelse med rådgivningsaftalen, i at afklare ydelsesomfang med betydning for den efterfølgende kommunikation med BIM modellen i centrum. Det kan konkluderes at man igennem en overordnet leverancespecifikation kan udpensle både krav til 2D såvel som 3D projektdokumentation, med betydning for modellen. Herudover kan man såfremt det vurderes nødvendigt på det enkelte projekt, benytte sig af forskellige leverancespecifikationsskemaer til at afklare ansvars- samt egenskabsbehandling. Hvad angår ansvarsfordeling samt informationsbidrag kan dette ske med udgangspunkt i Dikon’s modelleverancespecifikation eller BIM7AA’s BDA-skema. Det vurderes omfattende at udfylde og afklare disse i projektgruppen på det enkelte projekt, dog med hver af sine fordele som delkonkluderet. Dog kan det konkluderes, særligt med udgangspunkt indsamlet empiri ift. COWI’s arbejdsmetoder, at det giver værdi at benytte disse, da de benytter det på alle projekter. Hvad angår udviklingen af de bygningsdelsspecifikke leverancespecifikationer, kan det konkluderes at der endnu ligger et arbejde i at få disse til at beskæftige sig med 2D projektdokumentation, informationsbidrag til hinandens fag samt egenskabsbehandling på et højere projektspecifikt niveau. Hertil kan det konkluderes at branchen på nuværende tidspunkt befinder sig i en overgangsfase fra den overordnede leverancespecifikation og til den mere bygningsdelsspecifikke modelleverancespecifikation, hvortil en udviklingsperiode må vurderes nødvendig. Videre ift. redskaber til styring af grænseflader i modellen, kan særligt fremhæves dobbeltprojektering særligt brugt af arkitekter, samt brug af Copy/Montoring til styring af dobbeltprojekteret objekter særligt brugt af ingeniørfag, således at et overblik kan holdes over arkitektens 3D modelleringsmæssige ændringer. Det kan konkluderes at disse redskaber er brugt i branchen, samt at de håndterer det godt der hvor overlap af projektering måtte være nødvendigt og at dobbeltprojektering bør begrænses da det er en omfattende proces, men dog nødvendig proces ift. styring samt kommunikation med BIM modellen som omdrejningspunkt. Til styring af grænsefladerne uden for modellen, imidlertid med brug af denne, kan fremhæves kollisions- og konsistenskontroller, hertil kan konkluderes at det er et godt redskab til at kontrollere kollisioner på tværs af fagmodeller samt at man særligt bør være opmærksom på regelsættene hvorigennem værdien kan optimeres og forøges.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Med henblik på hvilke risici samt udfordringer der på nuværende tidspunkt er forbundet med grænsefladerne, kan fremhæves den til tider uoverskuelige opbygning ift. IKT-aftaler og disses krydshenvisninger samt bilagsomfang. Videre kan det konkluderes at man i branchen endnu har til gode at se de juridiske udfordringer ift. BIM modellen som grænseland, dog vurderes det at disse kun vil komme i mindre omfang da en projekteringsydelse vil forblive en projekteringsydelse og dermed blive håndteret på samme måde ift. en evt. voldgiftssag. I rapporten er det blevet belyst at der arbejdes med ABR 89, AB 92 samt ABT 93, det vides ikke i hvilket omfang, det kan dog konkluderes med udgangspunkt i rapportens belysning på disse samt YB 2012 at det er nødvendig med en større højdetagen ift. funktionsudbud, hvilket vil få en betydning for kommunikationen i og omkring BIM modellen, særligt gennem aftalegrundlaget. Yderligere at der ses et behov for andre samarbejdsformer end de alment kendt, således at driftsfolk samt entreprenør kan få større indflydelse på aftalegrundlaget – særligt egenskaber. I henseende til hvilke ydelser der kan fremhæves som de værende dem af størst betydning for honorar, timeforbrug samt ansvarspådragelse, kan særligt fremhæves: Simuleringer Visualiseringer Udbud med mængder Strukturering af bygningsmodeller samt klassifikation Kollisions- og konsistenskontroller Aflevering til FM (Drift og vedligeholdelse) eller As-built niveau Ansvars- samt egenskabsbehandling De fælles træk for disse ydelser er at de behandler hvor stort I’et i BIM skal være på et projekt. Det kan derfor konkluderes at disse er de mest leverancebærende aftalepunkter/ydelser, da man ved afklaring af disse kan behandle hvor megen information der skal i modellen og dermed hvor meget struktureringsarbejde der skal ske uden for såvel som i BIM modellen. Det vurderes derfor at den nuværende IKT form, må revideres, således at en mere entydig klarhed skabes, hvilket ligeledes antagelsesvist må være målet med den kommende IKT form. Det kan konkluderes, at entreprenørbranchen i det mindre omfang det er blevet belyst, har en tilfredshed med største delen af de fagmodeller der leveres, dog kan det samlede niveau for fagmodeller hæves iht. ’Kvaliteten af designmateriale i Danmark’ (MT Højgaard, 2014), hvilket dog er en helt anden snak. Det kan konkluderes at rapporten ligger op til at der tages mere højde for entreprenørens behov ind i projekteringen, dette omhandler bl.a. ifølge Maria Thygesen egenskaber, hvilket løsningsmæssigt som fremlagt i rapporten kan løses med tidligere inddragelse af entreprenøren, dog med en problemstilling omkring byggeriets kvalitet. Afslutningsvist kan det konkluderes, at branchen tager skridt i den rigtige retning mht. bygningsdelsspecifikke modelleverancespecifikationer samt udviklingen af IKT-paradigmerne. Dog vurderes det at branchen må forholde sig til det skel der er ved at ske mellem klassifikation samt typekodning med BIM7AA og CCS, således at branchen kan komme styrket ud på den anden side, hvilket berøres gennem de undersøgte leverancespecifikationsskemaer. 53

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Perspektivering Som muligvis en af de vigtigste opdagelser ifm. arbejdet med rapporten er øjnene blevet rettet mod IDM (Information Delivery Manual), derfor vurderes det relevant at lave en international perspektiveringsvinkel, som netop peger på IDM. Redskabet IDM kan i sig selv være utroligt omfattende, dog vurderes det at på de rette projekter mht. kompleksitet og størrelse, at en fremtidig brug af IDM’s vil kunne medføre en værdiforøgelse samt synliggørelse af nogle af de arbejdsprocesser der sker i og omkring BIM modellen.

Kildekritik Hvad angår denne rapports udformning må det pointeres at rapporten viser mit nuværende stade, samt at BIM og IKT er et område vi som individer og branche vil blive klogere på fra den dag vi først stifter bekendtskab med det og til vi den dag vi af forskellige grunde giver slip på det. Gennem rapporten bruges kvalitative interviews med personer, fra firmaer der vurderes at beskæftige sig med IKT på dagligt basis af forskellig form. Det var hensigten at de interviewede skulle belyse et bredt spektrum, af meninger og arbejdsmetoder, fra bygherrerådgiver til entreprenør samt at de interviewede måtte befinde sig blandt branchens skarpeste inden for emnet. Dog må det kildekritisk lyde at der naturligt vil kunne være en stor diversitet i hvorledes branchen arbejder med BIM, ved udformning af IKT-aftaler, daglige BIM-mæssige arbejdsmetoder samt værdisæt. Gennem de 6 foretagende interviews er forsøgt at belyse alle byggeriets faser med betydning for projektering, dog kunne interviews med en bygherre samt driftsherre have styrket rapportens indblik i branchen yderligere, dette tillod tiden dog ikke set ift. rapportens tænkte omfang. Hertil kan det dog videre skrives at de implicerede interviewpersoner med deres forskellige fagligheder, har medvirket til at vidensopbygning ift. emnet fra forskellige vinkler, nogle gennem praktiske arbejdsmetoder, andre juridisk såvel som forskningsmæssigt. Yderligere forholder rapporten sig ej til det kommende IKT-paradigme fra bips, hvilket tænkes at kunne være endnu skarpere på ikke at krydshenvise i det omfang de nuværende IKT-paradigmer fra bips gør. Herudover forholder rapporten sig ej heller til IDM’s (Information Delivery Manual) som er en mere international metode til styring af proces og workflow, samt styring af bestemte leverancer/ydelser. Ideelt set havde det gerne været set at rapporten havde beskæftiget sig med begge af disse, da de vurderes at få en mulig fremtid indflydelse. Dog vurderes det at rapportens pointer og konklusion kan forblive de samme, til trods for denne manglende belysning. Som teoretisk grundlag for rapporten ligger to forskellige IKT-aftaler, Begge IKT-aftaler er et forsøg på at afspejle branchens nuværende stade, antagelsesvist må det vurderes at disse ses som værende i den højere ende mht. kvalitet, samt at disse har medvirket til en enorm videns forøgelse.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Kildeliste Aga, F., 2015. Nå skal Statsbygg bruke BIM-modellen i rettslige konflikter. [Online] Available at: http://www.bygg.no/article/1252528 [Senest hentet eller vist den 23. februar 2016]. Bygningsstyrelsen, 2013. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentlig byggeri. [Online] Available at: http://www.bygst.dk/media/16965/vejledning-til-ikt-bekendtgoerelsen-.pdf [Senest hentet eller vist den 23. marts 2016]. CCS, u.d. bips.dk. [Online] Available at: http://cuneco.dk/nyhed/pr%C3%B8v-de-nye-ccs-services-p%C3%A5-ccsbipsdk0 [Senest hentet eller vist den 14. marts 2016]. Chuck Eastman, P. T. R. S. K. L., 2011. BIM Handbook. 2. udgave red. Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons, Inc.. DTU Byg, u.d. [Online] Available at: http://www.bim.byg.dtu.dk/BIMlab/Hvad-er-BIM.aspx [Senest hentet eller vist den 25. marts 2016]. FRI OG DANSKE ARK (TYBDP), 2016. Tillæg til Ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012 - Digital projektering. [Online] Available at: http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/Ydelsesbeskrivels er/~/media/Dark/Medlemsservicedokumenter/Raadgiverjura/Ydelsesbeskrivelser/Tillaeg_YB_kap_8_4_Digital_Projektering.as hx [Senest hentet eller vist den 28. marts 2016]. FRI OG DANSKE ARK (YB), 2012. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. [Online] Available at: http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/Ydelsesbeskrivels er/~/media/Dark/Medlemsservicedokumenter/Raadgiverjura/Ydelsesbeskrivelser/YdelsesbeskrivelserByggeri_og_planlaegning-2012-20120316.ashx [Senest hentet eller vist den 23. marts 2016]. FRI OG DANSKE ARK (YBDP), 2012. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om Digital Projektering. [Online] Available at: http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/Ydelsesbeskrivels er/~/media/Dark/Medlemsservicedokumenter/Raadgiverjura/Ydelsesbeskrivelser/Vejledning_om_digital_projektering-

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

%202012.ashx [Senest hentet eller vist den 24. marts 2016]. Friborg, G., 2013. F102 - Byggeriets IKT-specifikationer. [Online] Available at: http://bips.dk/v%C3%A6rkt%C3%B8j/f102-byggeriets-ikt-specifikationervejledning#0 [Senest hentet eller vist den 04. marts 2016]. Garber, R., 2014. BIM Design - Realising the Creative Potential of Building Information Modelling. 1. udgave red. Chichester, West Sussex, UK: John Wiley & Sons Ltd.. Hegner, P. F. o. B., 2006. Primus - grundbog og håndbog til almen studieforberedelse. Aarhus: Systime. Hovmand, U. &. A., N.M. 2006. Illustrated Building Dictionary. Birkerød/Slangerup: Huset Hovmand/Kurir Sprogservice. Klima-, E.-. o. B., 2013. Retsinformation. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145421 [Senest hentet eller vist den 23. marts 2016]. Kristian Birch Pedersen, S. S. o. E. N., 2014. Høringsudgave af Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper. [Online] Available at: http://cuneco.dk/files/news_files/12_061-13_041_hoeringsrapport_v2014-0130.pdf [Senest hentet eller vist den 23. marts 2016]. MacLeamy, P., u.d. [Online] Available at: http://www.archdaily.com/262008/the-future-of-the-building-industry-bimbam-boom [Senest hentet eller vist den 25. marts 2016]. Mccool, B. H. &. D., 2015. BIM and Construction Management. 2. udgave red. Indianapolis, Indiana: John Wiley & Sons, Inc.. Ministeriet for By, B. o. L., 2013. Retsinformation. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=144517 [Senest hentet eller vist den 23 marts 2016]. Ministeriet for By, B. o. L., 2013. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri. [Online] Available at: http://www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/vejledning_til_ikt_i_al ment_byggeri.pdf [Senest hentet eller vist den 23. marts 2016].

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

MT Højgaard, 2014. Kvaliteten af designmateriale i Danmark. [Online] Available at: http://mth.dk/~/media/A266D5A09FB54F6C9816C2A4635B386C.ashx [Senest hentet eller vist den 23. marts 2016]. Naldal, T., 2008. Byggeriets faser og organisation. 1. udgave, 2. oplag red. København V: Nyt Teknisk Forlag. Nybo, E., 2012. Byggeriets nye ydelses-beskrivelse er mislykket og uklar. [Online] Available at: http://ing.dk/blog/byggeriets-nye-ydelses-beskrivelse-er-mislykket-og-uklar127129 [Senest hentet eller vist den 23. februar 2016]. PAR OG FRI, 2000. Ydelsesbeskrivelse for "som udført". [Online] Available at: http://www.frinet.dk/media/246633/som-udfoert.pdf [Senest hentet eller vist den 28. marts 2016]. Praktiserende Arkitekters Råd m.fl. (ABR 89), u.d. Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand. [Online] Available at: http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/~/media/Dark/Me dlemsservice-dokumenter/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/211ABR89198910.ashx [Senest hentet eller vist den 21. marts 2016].

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag Bilagsliste Bilag 1 – Den videnskabelige model Bilag 2 – Rapporten som Blooms taksonomi Bilag 3 – Interviewguide (rådgivere – tilpasset rolle) Bilag 4 – Interviewguide (entreprenør) Bilag 5 – Interviewguide (byggejurist) Bilag 6 – Interviewguide (lektor) Bilag 7 – Transskription for interview med Søren Sti Andersen Bilag 8 – Transskription for interview med Kenneth Højbjerg Bilag 9 – Transskription for interview med Simon Andreas Arnbjerg Bilag 10 – Transskription for interview med Maria Thygesen Bilag 11 – Transskription for interview med Peter Fauerholdt Thommesen Bilag 12 – Transskription for interview med Flemming Vestergaard Bilag 13 – IKT-aftale 1 (IKT Bilag oversigt) Bilag 13a – IKT-ydelsesspecifikation Bilag 13b – IKT-Teknisk Leverancespecifikation Bilag 13c – Visualiseringseksempler Bilag 13d – IKT-Teknisk Kommunikationsspecifikation Bilag 13e – Dokumenthåndtering nybyggeri bygherre Bilag 13f – IKT-Dokumenthåndtering vejledninger Bilag 13g – Typekodning præsentation Bilag 13h – Typekodningstabeller Bilag 13i – Delorganisationsdiagram – IKT-koordinering Bilag 13j – Projektspecifik procedure for projektweb Bilag 13k – Rumnummering Bilag 13l – Procesmanual dRofus Bilag 13m – Notat; Proces grænsefladesnit artikelstruktur teknisk udstyr- typekodestruktur Bilag 13n – Procesdiagram model / rumudstyr / teknisk infodatabase Bilag 13o – BIM Stademodel Bilag 13p – IKT-Teknisk CAD-specifikation Bilag 13q – Sheet CAD Navngivning Bilag 13r – IKT-Teknisk Udbudsspecifikation Bilag 13s – IKT-Teknisk Afleveringsspecifikation Bilag 13t – IKT-Leveranceoversigt – Digital Model Leverancespecifikation Bilag 13u – IKT-Leveranceoversigt – Leverance Projektfaser Bilag 13v – IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder (arbejdsredskab) Bilag 13w – IKT-Køreplan (arbejdsredskab) Bilag 13x – Kollisionskontroller (proces) Bilag 13y – Opmålingsregler (proces) Bilag 13z – Notat – IKT-Aftale kommenteret

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 14 – IKT-aftale 2 (Gennemføringsplan) Bilag 14a – BIM Projektorganisation Bilag 14b – BIM Leveranceskema Bilag 14c – BIMForum LOD Specifikation, af 2014 Bilag 14d – Digital Kommunikation Bilag 14e – Projektweb Bilag 14f – BIM (Norsk DAK) Manual Bilag 14g – Klassifikation Bilag 14h – Egenskaber Bilag 14i – Digital Kvalitetssikring Bilag 15 – Voldgiftssag (KPE 2013.417)

Bilag 1 – Den videnskabelige model Sammenhængen mellem de forskellige emner skal dokumentere metodisk fremgangsmåde (Hovmand, N.M. 2006) samt resultatet af undersøgelsen.

Analyse Tolkning

Empiri

Teori

Problemformulering

Konklusion Figur 12 – Den videnskabelige model

Det faglige problem Problemformuleringens udsagn lyder på følgende måde: Hvordan er grænsefladerne ved 3D projektering set ift. det sammenspil der sker i byggebranchen primært fra byggeprogram til udbud samt med en perspektivering til entreprenørerne, ved overdragelse af rådgivernes 3D model til entreprenør. Det faglige problem, er en situation jeg har erfaret at sidde i af flere omgange, gennem min praktikperiode som bygningskonstruktør hos schmidt hammer lassen architects. Hvem modeller hvad i 3D modellen og hvordan overdrages ting fra arkitekt til ingeniør samt hvordan fører arkitekten løbende en kontrol på disse ting? Inddragelse af relevant forskningsviden Teorien bag dette speciale, som skal medvirke til at belyse aftaleforholdene rådgivere imellem og fra bygherrerådgiver til totalrådgiver samt underrådgiver, er to forskellige IKT-aftaler stillet til rådighed af schmidt hammer lassen architects. Da emnet omhandler aftaleforhold med udgangspunkt i IKT-aftaler, er det ligeledes relevant at belyse IKT-bekendtgørelsen, for at forstå krav om ydelser i IKT-aftalen stillet ved offentligt byggeri.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Objektiv empiri (oprigtighed) Empirisk undersøgelse af de virkelige forhold også kaldet erfaringer. Til at undersøge dette, som nævnt i indledningen, vil der blive foretaget kvalitativ empiriindsamling gennem interviews. For skabe en base af viden der forholder sig til virkeligheden, er der blevet samlet en gruppe af mennesker til interviews fra nogle af de større virksomheder i den danske byggebranche fra både rådgiver- såvel entreprenørbranchen. Følgende personer skal interviews: - BIM Department Manager, Kenneth Højbjerg, COWI - BIM Manager, Simon Andreas Arnbjerg, schmidt hammer lassen architects - BIM/VDC Koordinator, Maria Thygesen, MT Højgaard - BIM ansvarlig bygherrerådgiver, Søren Sti Andersen, NIRAS - Partner/advokat med speciale i udbuds- og entrepriseret, Peter Fauerholdt Thommesen - Associate Professor (Lektor MSK) med bl.a. speciale i BIM, Flemming Vestergaard, DTU BYG Oprigtig konklusion Det er vigtigt at der i relation til den videnskabelige model er sammenhæng mellem problemformulering, empiri, konklusion, teori samt interaktionen herimellem gennem analysen.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 2 – Rapporten som Blooms taksonomi

Blooms taksonomi Kompleks

Anvende Anvende Forstå Vælge Forklare Løse Formulere Vide Illustrere/tegne Skelne Beskrive Afprøve Redegøre for Fortolke Behandle Beregne Tilegne sig Opstille Identificere Beskrive med Nævne egne ord Definere Gengive Genkende

Analysere Sammenligne Skelne Sammenholde Finde Uddrage Udvælge Udlede Analysere Opdage

Syntese Samle Kombinere Producere Skabe/designe Ændre Planlægge

Vurdere Afgøre Kontrollere Bedømme Kritisere Diskutere Overveje Forsvare

Simpel Konkret

Abstract

Figur 13 – Blooms taksonomi

Rapportens taksonomi

Håndhævning af IKT-aftalen Modellens Risici ved BDA-skemaet grænseflader Kompleks grænseflader afprøves Sammenholde juridisk Opdele eget empiri og derfra Håndhævning af bachelorprojekt som skelne, uddrage, Fundamentet - teori lært i praktik med IKT-aftale konkret udlede, analysere IKT-aftale med BH Fraskrivelse af dummy beton og og opdage krav ansvar som illustere grænseflader Kommunikation IKT-aftale uden BH rådgiver ift. mellem ARK og ING mht. overdragelse krav entreprenør Sammenholde af informationer Hvad siger IKTinformationsniveauer Entrepriseformern Videregivelse af bekendtgørelse? informationer Kollisions- og es indfyldelse på Vise proces i mellem rådgivere konsitenskontroller forskellige udarbejdelse - Regelsæt, samt grænseflader Forståelse for leveret kontrol hvordan og Syntese ydelse hvornår ift. ING Analysere Illustere forskel på opbygninger af de to Anvende forskellige IKT-aftaler

Fremtidig håndtering af grænseflader Skelne, kombinere, bedømme og diskutere nuværende grænseflader samt metoder Overveje nye muligheder eller videreudviklingsmulig heder Rapportens konklusion

Vurdere

Forstå Vide

Simpel Konkret Figur 14 – Rapportens opbygning med udgangspunkt i Blooms taksonomi

Abstract

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

For at sikre substans i rapporten blev der med udgangspunkt i Blooms taksonomi (Hegner, 2006) udarbejdet en lignende model med hensynstagen til netop Blooms taksonomiske trappe, således at der både tilføres viden, men også analyseres, dannes synteser samt vurderes med udgangspunkt i den videnskabelige model.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 3 – Interviewguide (rådgivere – tilpasset rolle) Dato: Sted: Interviewformålet Interviewformålet er at indsamle erfaringer ift. IKT-aftalens indflydelse på de modelleringsmæssige grænseflader i projekteringsfasen mellem rådgiverne samt et mindre fokus på 3D modellens overgang fra rådgiver til entreprenør. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan kan grænsefladen mellem de forskellige aktører i projekteringsfaserne set ift. BIM modellen og 3D projektering, med udgangspunkt i en IKT-aftale som aftalegrundlag, styres på et projekt? Hvilke risici samt udfordringer er der forbundet med denne grænseflade? Hvilke ydelser fra IKT-aftalen i relation til grænsefladerne kan også fremhæves som vigtige ydelser for en IKT-aftale? Ved perspektivering til relationen mellem rådgivere og entreprenører, hvad ser entreprenøren gerne leveret og hvordan påvirker dette rådgivernes ydelser? Præsentation af interviewer Simon Enevoldsen, 23 år, bygningskonstruktørstuderende, bosat i Aarhus, tidligere praktikant hos schmidt hammer lassen, stor interesse for BIM, speciale omkring BIM Modellens grænseflader ift. modelleringsansvar og relationen til IKT-aftalen herved, belyse forholdet fra bygherrerådgiver til rådgivere samt rådgivere imellem. Interviewets forløb Nedstående spørgsmål skal ikke forstås som en låst ramme, da det er vigtig med en dialog gennem interviewet og derfor kan spørgsmålene variere under interviewet. *Spørgsmål markeret med denne farve er til eget brug under interviewene, såfremt uddybende spørgsmål vurderes relevant. Spørgsmål Interviewet ønskes brugt ift. mit speciale og vil derfor blive optaget, dette vil interviewpersonen ligeledes blive spurgt om. Spørgsmålene er inddelt i 5 emner, disse er følgende: Intro, IKTaftalen og de aftaleforholdets betydning, samarbejdets grænser, entrepriseformer samt praksis håndtering. Briefing og præsentation / Intro 1. Vil du starte med at fortælle lidt om din faglige baggrund og dine funktioner her, samt eventuelle tidligere funktioner med relevans for emnet?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

IKT-aftalen 2. Hvordan styrer I gennem IKT-aftalen, hvem der modellerer hvad? 3. Hvad er reglen for hvornår I vælger at lave et leveranceskema ifm. IKT-aftalen? Hvilken indflydelse har kompleksitet, m2 størrelse eller byggesum? 4. I de tilfælde hvor det måtte opleves at IKT-aftalen ikke er tilstrækkelig mht. at fordele modelleringsansvar, hvad gør I så? 5. Hvilke informationsniveauer benytter I til de forskellige faser, og hvad er dine tanker herom? 6. Hvad er mest leverance bærende aftalepunkter i IKT-aftalen, med betydning for honorar, timeforbrug samt ansvarspådragelse? Samarbejdets grænser 7. I relationen mellem bygherrerådgiveren og rådgivere a. Hvordan forholder I jer til stademodeller? Hvis det er noget i erfarer at blive bedt om som rådgiver. b. Hvad kan bygherrerådgiveren forvente i denne sammenhæng? Kan han aflæse fremdrift af 3D modellen, som muligt af øvrigt projektmateriale i de tidlige projekteringsfaser? c. Hvilke risiko ligger der i stademodeller for rådgiverne samt hvor meget tillægger man ekstra for denne ydelse? Har dette stor eller lille betydning for honorar? d. Hvad kan der for bygherrerådgiveren være at opnå ved løbende at få adgang til 3D modellen? 8. I relationen mellem rådgivere a. Hvilken indvirkning på leveret ydelse/modellering, har det at der er en totalrådgiver der står for alt skraldet ved en ”skæv” projektering? For henholdsvis totalrådgiver såvel som underrådgiver? b. Hvordan er grænsefladerne anderledes ved delt rådgivning ift. ved totalrådgivning, hvis det er anderledes?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

c. Hvis en underrådgivende ingeniør skal have en mængde fra i denne situation totalrådgivende arkitekt – hvordan håndterer i så det? Et eksempel kunne være m2 facade til varmtabsberegning, på et tidspunkt hvor arkitektens model endnu ikke er tilstrækkelig til at danne grundlag for et reelt mængdeudtræk fra 3D modellen. I en sådan situation hvem bærer så ansvaret for en sådan ”skæv” mængde, den der beder om mængden eller den der ”leverer” den? 9. I relationen mellem rådgivere og entreprenøren a. Efter udbud, hvad er din forståelse af hvad der sker med de producerede fagmodeller hos entreprenøren? Entrepriseformer 10. Hvordan spiller de forskellige entrepriseformer ind ift. BIM Modellens grænseflader? Hvordan er hoved- og fagentreprise eksempelvis anderledes en totalentreprise? I praksis 11. Hvordan styrer I set med ingeniør kasketten på, det I modtager fra arkitekten? I jeres 3D model og udenfor denne? 12. Hvilke kollisions- og konsistenskontroller og hvilke regelsæt benytter I? Hvad giver mest værdi hvornår?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 4 – Interviewguide (entreprenør) Dato: Sted: Interviewformålet Formålet med dette interview er at belyse relationen rådgiver – entreprenør ift. hvilken indvirkning de optegnede grænseflader mellem de projekterende har på udførelsen af et byggeri mht. entreprenørens planlægning af byggeriet samt overgange med 3D model. Dernæst at danne en forståelse for behovet hos entreprenørerne ift. BIM. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan kan grænsefladen mellem de forskellige aktører i projekteringsfaserne set ift. BIM modellen og 3D projektering, med udgangspunkt i en IKT-aftale som aftalegrundlag, styres på et projekt? Hvilke risici samt udfordringer er der forbundet med denne grænseflade? Hvilke ydelser fra IKT-aftalen i relation til grænsefladerne kan også fremhæves som vigtige ydelser for en IKT-aftale? Ved perspektivering til relationen mellem rådgivere og entreprenører, hvad ser entreprenøren gerne leveret og hvordan påvirker dette rådgivernes ydelser? Præsentation af interviewer Simon Enevoldsen, 23 år, bygningskonstruktørstuderende, bosat i Aarhus, tidligere praktikant hos schmidt hammer lassen, stor interesse for BIM, speciale omkring BIM Modellens grænseflader ift. modelleringsansvar og relationen til IKT-aftalen herved, belyse forholdet fra bygherrerådgiver til rådgivere samt rådgivere imellem. Interviewets forløb Nedstående spørgsmål skal ikke forstås som en låst ramme, da det er vigtig med en dialog gennem interviewet og derfor kan spørgsmålene variere under interviewet. *Spørgsmål markeret med denne farve er til eget brug under interviewene, såfremt uddybende spørgsmål vurderes relevant. Spørgsmål Interviewet ønskes brugt ift. mit speciale og vil derfor blive optaget, dette vil interviewpersonen ligeledes blive spurgt om. Spørgsmålene er inddelt i 4 emner, disse er følgende: Intro, overgangen fra rådgiver til entreprenør, Entrepriseformer og aftalegrundlagets betydning, samt branchen som helhed. Briefing og præsentation / Intro 1. Vil du starte med at fortælle lidt om din faglige baggrund og dine funktioner her, samt eventuelle tidligere funktioner med relevans for emnet? Kan du sige noget om de arbejdsområder en VDC Koordinator har?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Overgangen fra rådgiver til entreprenør 2. Prøv at sætte nogle ord på den proces der hos entreprenørerne sker fra udbudt projektmateriale til kontraktindgåelse med BIM modellen for øje. 3. Hvordan foregår den overgang der sker fra rådgivernes fagmodeller og til jeres BIM model? Jeg har fået den forståelse af I laver en ny BIM model, sæt ord på hvordan I bruger rådgivernes fagmodeller som underlag. Skyldes det at I som entreprenører har et andet behov for modelleret informationer? Hvordan kan rådgiverne nærme sig materiale der sikrer en mere flydende overgang? 4. Hvordan fungerer den løbende proces samt kommunikation mellem rådgivere og entreprenør med modellen i centrum? 5. I relationen mellem bygherrerådgiveren og entreprenør a. Hvordan forholder I jer til stademodeller? Hvis det er noget i erfarer at blive bedt om som entreprenør eller rådgivende entreprenør ved funktionsudbudte leverancesystemer. Hvad er din holdning til stademodeller? Koster jeres ydelse mere hvis en stademodel skal være inkluderet? Entrepriseformer og aftalegrundlagets betydning 6. Hvilke informationsniveauer ser I leveret ved udbudt projektmateriale ved hovedprojektering til hoved- eller fagentreprise? 7. Hvilke informationsniveauer har I behov for, for at kunne udføre 4D tidsplaner og 5D estimater? Hvilket grundlag har I behov for, sagt med andre ord? 8. Hvordan er jeres arbejdsmetoder, hvis en sag er omfattet af udbud med mængder? Gør I noget anderledes når I skal verificere mængderne? 9. Hvordan kunne aflevering af as-built materiale fungere, set ift. BIM modellernes overgange? Stiger informationsniveauerne løbende på et projekt, som det udvikler sig eller er den afleverede as-built BIM model på et lavere niveau end fx et informationsniveau en ventilationsentreprenør modellerer ved en systemleverance?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

10. Hvordan er BIM modellernes overgange/grænseflader anderledes når totalentreprise holdes op imod fag- og hovedentreprise? Vil der blive gået lige så meget i dybden med jeres BIM modeller ift. informationsniveauerne fx? Hvad er forskellene mellem fag- og hovedentreprise? 11. Hvordan bruger I BIM modellen som kommunikationsværktøj? I relationen til rådgiverne, underentreprenører eller leverandører? Branchen som helhed 12. Hvad er din fornemmelse af rådgivningsbranchen set ift. hvor godt de er med ift. at levere en BIM model ved udbud? Hvor bør rådgivningsbranchen fokusere med modellering og informationsniveauerne for øje? 13. Hvad er din fornemmelse af den danske entreprenørbranches stadie mht. brug af BIM modeller? Hvad står entreprenørerne overfor mht. udvikling af evner således af BIM modellen kan bruges som kommunikationsredskab samt kalkulationsgrundlag i højere grad end nu?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 5 – Interviewguide (byggejurist) Dato: Sted: Interviewformålet Hvordan man I projektering styrer de grænseflader der er mellem de forskellige aktører i projektering gennem bl.a. en IKT-aftale, og hvis den ikke siger noget herom, erfaringer eller andre praksis baseret metoder. Yderligere hvordan IKT-aftalens forskellige ydelser samt problemfeltets grænseflader fungerer juridisk, med syn for ansvarspådragelse. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan kan grænsefladen mellem de forskellige aktører i projekteringsfaserne set ift. BIM modellen og 3D projektering, med udgangspunkt i en IKT-aftale som aftalegrundlag, styres på et projekt? Hvilke risici samt udfordringer er der forbundet med denne grænseflade? Hvilke ydelser fra IKT-aftalen i relation til grænsefladerne kan også fremhæves som vigtige ydelser for en IKT-aftale? Ved perspektivering til relationen mellem rådgivere og entreprenører, hvad ser entreprenøren gerne leveret og hvordan påvirker dette rådgivernes ydelser? Præsentation af interviewer Simon Enevoldsen, 23 år, bygningskonstruktørstuderende, bosat i Aarhus, tidligere praktikant hos schmidt hammer lassen, stor interesse for BIM, speciale omkring BIM Modellens grænseflader ift. modelleringsansvar og relationen til IKT-aftalen herved, belyse forholdet fra bygherrerådgiver til rådgivere samt rådgivere imellem. Interviewets forløb Nedstående spørgsmål skal ikke forstås som en låst ramme, da det er vigtig med en dialog gennem interviewet og derfor kan spørgsmålene variere under interviewet. *Spørgsmål markeret med denne farve er til eget brug under interviewene, såfremt uddybende spørgsmål vurderes relevant. Spørgsmål Interviewet ønskes brugt ift. mit speciale og vil derfor blive optaget, dette vil interviewpersonen ligeledes blive spurgt om. Spørgsmålene er inddelt i 4 emner, disse er følgende: Intro, juridiske udfordringer ift. brug af BIM, forskellige forhold med oprindelse i aftalegrundlaget, BIM i fremtiden. Briefing og præsentation / Intro 1. Vil du starte med at fortælle lidt om din faglige baggrund og dine funktioner her, samt eventuelle tidligere funktioner med relevans for emnet? Hvilken rolle har du haft på henholdsvis IKT-leder- og byggeøkonomuddannelsen?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Juridiske udfordringer ift. brug af BIM 2. Hvor oplever du oftest juridiske udfordringer ift. brug af BIM modeller i den danske byggebranche? Hvad ligger til grund for dette? 3. I Norge har jeg set at de vil til og bruge 3D modellerne i retssager, hvor er vi ift. det i Danmark? 4. Hvis BIM modellen gøres gældende på lige fod med 2D materiale, hvilke juridiske konsekvenser vil dette kunne få i en evt. retssag? 5. Hvad er mest leverance bærende aftalepunkter i IKT-aftalen, ift. ansvarspådragelse juridisk? Forskellige forhold med oprindelse i aftalegrundlaget 6. Hvilke konsekvenser kan det få for en rådgiver, hvis de ikke leverer en aftalt ydelse, leverer den for sent eller leverer en mangelfuld ydelse med udgangspunkt i ABR 89 stk. 6.2.1.? Eksemplerne kunne være mange, informationsniveau ikke overholdt, manglende 3D model i tidlig projektering m.v. a. Hvordan begrænser rådgiver dette ansvar? b. Hvordan handler en bygherre på en sådan mangel? 7. I en projektorganisation, hvor samarbejdet er gået i hårdknude pga. mistolkninger af IKT-aftalen, hvordan håndhæves IKT-aftalen så og hvordan er processen herom? 8. Ved videregivelse af mængder på tværs af fag, hvor det er forudsat at den ene rådgiver, arkitekten, skal bidrage med en mængde til den anden rådgiver, ingeniøren, iht. projektets aftalegrundlag, men kun kan afgive et skøn pga. manglende informationsniveau for BIM modellen. Hvordan stilles arkitekten så juridisk ift. ansvarspådragelse i den gældende situation? Har arkitekten ansvaret for mængden, hvis de skal bidrage med information så ingeniøren kan levere sin ydelse – hvordan er denne grænseflade juridisk? 9. Hvordan stilles rådgiverne ift. entreprenøren, hvis et projekt skal udbydes med mængder, og entreprenøren bliver bedt om at verificere mængden? Hvordan ville man som rådgiver være stillet, hvis man ikke stillede dette krav til entreprenøren?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

10. Hvordan er rådgiverne stillet ift. ophavsretten, ved brug af 3D-objekter fra et tidligere projekt? BIM i fremtiden 11. Bør arbejdsprocesserne omkring BIM tilpasses de nuværende rammebetingelser eller skal rammebetingelserne tilpasses BIM? I dag ses der fx mange systemleverancer i form af funktionsudbud, hvordan ser du dette ift. de nuværende rammebetingelser (AB 92, ABT 93, ABR 89 og YB 2012)? 12. Hvordan ser du evt. de juridiske udfordringer med BIM undgået i fremtiden?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 6 – Interviewguide (lektor) Dato: Sted: Interviewformålet Interviewformålet er at indsamle forskningsviden med udgangspunkt i IKT-aftalens indflydelse på de modelleringsmæssige grænseflader i projekteringsfasen mellem rådgiverne samt et mindre fokus på 3D modellens overgang fra rådgiver til entreprenør. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan kan grænsefladen mellem de forskellige aktører i projekteringsfaserne set ift. BIM modellen og 3D projektering, med udgangspunkt i en IKT-aftale som aftalegrundlag, styres på et projekt? Hvilke risici samt udfordringer er der forbundet med denne grænseflade? Hvilke ydelser fra IKT-aftalen i relation til grænsefladerne kan også fremhæves som vigtige ydelser for en IKT-aftale? Ved perspektivering til relationen mellem rådgivere og entreprenører, hvad ser entreprenøren gerne leveret og hvordan påvirker dette rådgivernes ydelser? Præsentation af interviewer Simon Enevoldsen, 23 år, bygningskonstruktørstuderende, bosat i Aarhus, tidligere praktikant hos schmidt hammer lassen, stor interesse for BIM, speciale omkring BIM Modellens grænseflader ift. modelleringsansvar og relationen til IKT-aftalen herved, belyse forholdet fra bygherrerådgiver til rådgivere samt rådgivere imellem. Interviewets forløb Nedstående spørgsmål skal ikke forstås som en låst ramme, da det er vigtig med en dialog gennem interviewet og derfor kan spørgsmålene variere under interviewet. *Spørgsmål markeret med denne farve er til eget brug under interviewene, såfremt uddybende spørgsmål vurderes relevant. Spørgsmål Interviewet ønskes brugt ift. mit speciale og vil derfor blive optaget, dette vil interviewpersonen ligeledes blive spurgt om. Spørgsmålene er inddelt i 5 emner, disse er følgende: Intro, IKTaftalen og de aftaleforholdets betydning, samarbejdets grænser, entrepriseformer samt praksis håndtering. Briefing og præsentation / Intro 1. Vil du starte med at fortælle lidt om din faglige baggrund og dine funktioner her, samt eventuelle tidligere funktioner med relevans for emnet? Hvordan fungerer din funktion som vejleder for Ph.d. studerende eller ift. undervisning her på DTU? Er du medlem af nogle foreninger med relevans for emnet, og hvilke?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

2. Hvad jeg har kunne finde frem til, kan jeg se at du har deltaget i udviklingen af CCS, er det korrekt? a. Hvad har dit arbejde bestået i ifm. udviklingen af CCS? 3. Med udgangspunkt i denne figur udarbejdet af bips (jeg er faktisk i tvivl om ikke du er skaberen) og som det tænkes at du nok har stiftet bekendtskab med. Hvad er essensen for de digitale stamdata ift. den digitale motorvej med blik for BIM modellen som samarbejdsredskab og grænseobjekt?

Figur 15 – bips illustration af de digitale stamdata med betydning for den digitale motorvej, fra program til drift

IKT-aftalen 4. Forklar hvad en IDM er, samt i hvilket omfang den kan benyttes i en IKT-aftale? Hvordan kunne en regel lyde for hvornår man ville benytte sig af en IDM på et projekt? 5. Hvilke fordele kan der være ved at lave en IDM på et projekt, og i hvilket omfang benyttes det i DK set ift. udlandet? I hvilket omfang er vi dækket ind mht. IDM data i andre IKT-specifikationer? 6. Hvad er din holdning til behovet for udspecificering af bygningsdele ift. hvem der varetager projekteringsansvar samt med blik for informationsniveauer og egenskaber for den enkelte bygningsdel? Hvordan kommer det til udtryk på her på skolen gennem vejledning, undervisning samt udviklingsarbejde?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

7. Hvilke tanker gør du dig omkring de forskellige informationsniveauer set ift. de forskellige faser, og hvad der har værdi hvornår både mht. det modellerede samt egenskaber for bygningsdele? 8. Hvad er mest leverance bærende aftalepunkter i IKT-aftalen, med betydning for honorar, timeforbrug samt ansvarspådragelse? Samarbejdets grænser 9. Hvordan spiller de forskellige entrepriseformer ind ift. BIM Modellens grænseflader? Hvordan er hoved- og fagentreprise eksempelvis anderledes en totalentreprise? BIM i fremtiden 10. Hvordan optimeres de nuværende arbejdsprocesser i en sådan grad af de barrierer der måtte være ift. at udnytte BIM modellernes fulde potentiale nedbrydes? Hvor ser du rådgivningsbranchen nu og hvilke elementer står de overfor at skulle arbejde med? Hvordan ser du overgangen fra rådgiver til entreprenør mht. at benytte BIM modellen samt entreprenørbranchens stadie på nuværende tidspunkt? 11. Hvordan ser du de nuværende aftaleformer mht. IKT-aftaler og bips dertilhørende materiale, hvor ser du et udviklingspotentiale? Ift. aftalegrundlagene ABR 89, AB 92, ABT 93 samt DANSKE ARK OG FRI’s ydelsesbeskrivelser bør disse ændres med BIM for øje?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 7 – Transskription for interview med Søren Sti Andersen Dato: 18.02.2016 Sted: DNU, Aarhus N Simon: Skal vi starte med, at du præsenterer dig? – Så kan jeg få lidt en fornemmelse for, hvad du har af relevans? Søren: Ja! Jamen jeg hedder Søren Stig Andersen, og er ansat i NIRAS som arkitekt og byggerådgiver og jeg har siden min ansættelse for næsten et år siden – 1. marts - været primært tilknyttet bygherrerådgivningen på DNU eller AUH, som det nu begynder at blive kaldt. DNU er det nye byggeprojekt, men nu flytter man det gamle sygehus herud og så kalder man det AUH for Århus Universitetshospital. Så det er min baggrund, så vil jeg bare lige sige, at før det har jeg også arbejdet en del med BIM primært på rådgiversiden efterhånden både som skitserende og projekterende arkitekt og senere hen som tværfaglig BIM-mand. BIM-mand satte rigshospitalet i gang og det ny Ålborg Universitetshospital og Hvidovre, så det er nogen store projekter, og jeg har min baggrund fra A-hus i Oslo, som var det norsk stats – de havde ligesom to BIM-projekter i 2001 – det var den norske Opera og så det her sygehus. Der arbejdede jeg for C. F. Møller 4 år i Norge, så man kan sige, at noget af den viden fra helt tilbage med før det hed Revit, men ADT fra 2001 og fremefter, det er sådan lidt den viden, der gør, at jeg stadigvæk arbejder med sygehus. Simon: Jamen sådan er det jo, når man kommer inden for et felt, så bliver man lidt ekspert og så hænger det ved. Søren: Det er store komplekse byggerier – det er nok det, der er fællesnævneren. – Ikke nødvendigvis sygehus, men store komplekse bygninger. Simon: Jeg har tre emner, som jeg vil forsøge at lede samtalen omkring. Det er IKT-aftalen og aftaleforholdenes betydning, så er det samarbejdets grænser mellem de forskellige aktører i projekteringen og så også lige med et kig på, hvad der sker efter udbud – hvordan de styrer 3D-modellen, så er der entrepriseformernes betydning for grænsefladerne og så lidt omkring modellering/kvalitetssikring – hvordan man gør det i praksis, og hvordan gør I, hvad bruger I og sådan. Hvis du ser den model her, så kan du se lidt af problemfeltet, som jeg har erfaret det fra 2Dtegninger i en konkurrence eller dispositionsforslag, som går over i nogle fagmodeller, og der er måske også noget funktionsudbud til systemleverance ind over det, som kører sideløbende med hinanden, og du har noget landskab, der også kører 2D, og så hvordan den går videre til udførslen, men også hvordan samspillet er mellem de her fagmodeller. Det er det, jeg ønsker at belyse. Hvis vi går i gang med IKT-aftalen, hvordan styrer I gennem IKT-aftalen, hvem der modellerer hvad, og hvilke interesser har I som bygherrerådgivere i det, at der er klar fordeling i det? Søren: Som bygherrer, så hyrer man jo et rådgiverteam ind, afhængig af entrepriseformen eller udbudsformen – om det er totalentreprise eller om det er rådgivning først, og der skal være nogle, der leder det, og hvis det er totalrådgivningen, så er der en projekteringsledelse

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

og dertil ønsker vi, at der er tilknyttet en IKT-leder, der kan være en form for wing-man til projekteringsleder og sikre, at det IKT-mæssige, det er jo en form for kvalitetssikring, vi mener og tror, at alt det her IKT, det kan være med til at skabe bedre kvalitet, og ved at der er en, der har styr på alt det (for det er jo ret teknisk), men støtter projekteringslederen i det, så mener vi, at det er ivaretaget, så det er at få det forankret hos IKT-ledelsen. 5 min Simon: Så det er mest igennem kvalitetssikring – altså I har ikke så stor en interesse i, at der ligger en eller anden leverancespecifikationsskema eller noget for hvem, der lige præcis modellerer hvad? Søren: Bl.a. at stille krav om brug af BIM-værktøjer, som er IFC-konvertible, så mener vi derved, at vi bare ved at stille det krav, har sikret os, at den enkle disciplin har koordineret sit eget – at der er sammenhæng mellem plan, snit og opstalt. Så f.eks. jeg tror ikke, jeg i lang tid har været med til at – nu sidder jeg så også med IKT-delen, der er sikkert andre projekter, der ryger igennem på 2D-autikeret, men alt hvad jeg har berøring med får ikke lov til at passere igennem dispositionsforslagsfasen i 2D, da er det naturligt at sige: ”Jamen ved at hver enkel disciplin arbejder i 3D, så har de allerede internt fået en kvalitetssikring i, at der er sammenhæng mellem f.eks. plan, snit, og opstalt.” Og derfor så kan jeg se, at bl.a. systemleverancer og landskabsarkitekt/ingeniør i terræn er et af de steder, vi løfter for tiden. Simon: Hvordan er det på DNU her? – Kører der 3D-fagmodeller på det eller hvordan? Søren: De første 23 projekter, som er det, der hedder DNU-projekter blev lavet i 2007, og der var det ’state of the art’ overhovedet at få så store mængder modeller til at snakke sammen, hvor den seneste – og det er så det, vi kalder den nye generation – der har vi fem nye projekter, hvor DCPT’en nok er den første af de fem nye, jamen der ønsker vi at se en landskabsmodel i et BIM-værktøj, som er IFC-konvertibel. Og det er sådan, at maskinen, der skal ind i huset, er dyrere end huset derhenne, så den ønsker vi også at se i IFC, så vi kan se, at huset og maskinen passer sammen. Den kommer fra Inventer og der er vi så heldige, at Inventer nu også understøtter IFC. Så det spiller sammen på den måde, og det er jo så en ny teknologi, så bare det at få projekteringsledelsen og IKT-ledelsen til at tage det for alvor. Simon: Hvad er reglen for, hvornår I på en sag bruger leveranceskemaer i forbindelse med IKTaftalen. Nu siger du selv, at du sidder mest på komplekse byggerier som det her og de andre projekter, du nævner – er det hvor komplekst, det er, er det størrelsen, byggesum eller? Søren: Det er en blanding mellem kvadratmeter, byggesum og bygningskompleksitet. Det er sådan et erfaringsskøn. Jeg kan give det eksempel, at når du cykler forbi ovre ved det L på tegningen, der er der en helikopterlandingsplads på jorden, og der skal der bygges sådan en form for bordplatform lige uden for hjerteafdelingen, og i det projekt der er der en del; hvor selve helikopterplatformen - det er et projekt, men hvem skal bygge elevatortornet? - Det er så simpelt og enkelt, at det er så lille et projekt, hvor vi siger: ”Jamen selvfølgelig skal tegningerne rettes i BIM-3D, og det gør teknisk afdeling, så det er også noget med at få..” – fra 2007 har teknisk-afdeling på Skejby Sygehus måttet vænne sig til, at der kommer en dag, hvor de ikke længere skal tegne i AutoCAD, og den dag nærmer sig.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Er det dem, der står for drift herude? Søren: Ja, det er driftsafdelingen, de skal simpelthen til at lave deres eget lille ombygningsprojekt, her er det så en tilbygning, hvor de så også skal arbejde i 3D og Revit. Simon: Nu kommer vi lige lidt tilbage til leveranceskemaet. Har I det på de 23 første projekter? Søren: Nej. Jeg tror, at der i 2010 begynder at komme en erkendelse af, at det vil være smart og det smitter igennem flere og flere steder, så på Rigshospitalet, hvor jeg var med, der havde vi begrebet, men det blev ikke trådt igennem. Det er en ekstra detaljering – og tillad mig at sige: på godt og ondt. 10 min Simon: I de tilfælde, hvor de må opleves, at IKT-aftalen ikke er tilstrækkelig ift. at fordele det her modelleringsansvar, hvordan styrer man så det?– Hvordan forholder I jer til, at der sidder to rådgivere – er det noget, I har blik for, hvis arkitekten og ingeniøren har nogle sammenspilsproblemer ift. hvem der modellere hvad. Det kan jo være vægskørter – Hvem modellerer det - hvis der ikke er en klar aftale om det. Søren: På de seneste projekter har vi en leverancespecifikation, men der kan være nogle ting, som stadigvæk er uklare, eller det kan sågar være – nu giver jeg et eksempel – at der er noget jeg har i godhedens tanke glemt at skrive ind – at den er for flink, og så får vi det ikke som bygherrer. Så jeg tror, erkendelsen er, at man skal tilbage til hierarkiet, at det er PAR & FRI’s ydelsesbeskrivelse, som lægger øverst, og at derved så rangerer leverancespecifikationen under. Så først og fremmest skal man komme med et færdigmodelleret projekt svarende til den fase. Og hvis der ikke er skrevet døre ind i dispositionsforslagsfasen, men at man viser døre på en plan, så er man også forpligtet til at levere det med i modellen, selvom den ikke står i leverancespecifikationen. Så det er sådan nogle tolkninger i de her år, vi er i. Det er ikke så sort/hvidt, og bare fordi man har en leverancespecifikation så er man home-safe. . Simon: Der må stadig være noget styring? Søren: Som eksemplet: hvad nu, hvis man har skrevet døre ud, men vinduer står der, så får man ikke døre, men de er vist på tegningen – er det rigtigt? Så da er det jo noget med, at man skal jf. PAR & FRI aflevere et koordineret projekt, som er noget med, at bygherrerne forvisser om at de får den bygning, der forestiller sig. Hvis de så får en model uden døre, og der er døre på tegningen – hvad er så gældende? Simon: Så har de hele tiden haft en forestilling om, at døre er en del af projektet. Søren: Ja – alle har som naturligt, at det vil være naturligt at have døre med i projektet, men det er ikke med i modellen, for det stod ikke i leverancespecifikationen. Og det er en åbenlys fejl. Man kan ikke bare køre sort/hvid efter leverancespecifikationen, og derfor indgår den i en eller anden form for hierarki, hvor PAR & FRI’s vender noget i nogle overordnede termer.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Hvilke informationsniveauer foreskriver I? Jeg forestiller mig, at – lad os sige, at du er med til at udarbejde en IKT-aftale, så kommer du med et udkast til IKT-aftalen til en rådgivergruppe eller hvordan det nu er bygget op i strukturen – hvad er det for nogle informationsniveauer, du oftest foreskriver til de forskellige faser? Søren: Mit arbejde er simpelthen at lave udbudsmateriale, så typisk så gør jeg det sammen med den projektleder, der har udbuddet – der skriver jeg IKT-aftalen, så jeg er simpelthen den første, der lægger hånden og niveauet og pinden på. Der prøver vi at følge det, der er – branchestandard og prøver at finde et fornuftigt og rimeligt niveau, og det er der mange, der gør i de her år. BIM7AA, Dikon forskellige er i gang med at – der prøver vi at finde noget, der ligesom matcher, så informationsniveauet er, at der prøver vi at lægge os i den lidt lavere ende af kravene. Til gengæld beder vi måske om at få landskabsarkitekt/ingeniør i terræn og maskinleverance og systemleverance – det er lidt ligesom en successiv tilgang til det – hvor kan der være størst risiko, og så er det ikke så vigtigt, at døren er mere detaljeret i dispositionsforslagsfasen, det er måske bedre at vide, om vi overhovedet har koordineret med terrænet. Simon: Ja, det er rigtigt. Hvornår giver hvad værdi, kan man sige. Søren: Så det er sådan en analytisk sans – hvad er det næste vi ønsker at sikre os koordineret. 15 min Simon: Ift. de her informationsniveauer, hvad har i brugt her på stedet? Søren: Vi har brugt informationsniveau 2 i dispositionsforslagsfasen, og når man afleverer bygningen i projektforslags – og sågar her, hvor det er en totalentreprise, vi kører ikke meget højere op end en fire. For aflevering og for drift. Og så er det noget med: er det hvor detaljeret byggeklodserne er, eller er det egenskaberne? Der prøver vi jo at træne driftsafdelingen op også. Region Midtjylland er jo den første region, der har købt et fælles driftssystem, som blev styret af fælles IFC-viewer, som gør at de har ansat dygtige unge BIM-folk, som hjælper meget hinanden, så når jeg begynder at skrive nogle krav, så har jeg f.eks. haft dem til at kigge mit materiale igennem, så der bruger vi meget vidensdeling. Vi vil hellere have en god bredde, som er på et lidt lavere niveau, men er ens hele vejen over struktureret, end vi vil have en rigtig god, superstruktureret arkitektmodel, og så får vi stort set ingenting fra ventilationen. Simon: Hvilke klassifikationsmetoder benytter i jer så af? For jeg har lagt mærke til, at hvis man bruger CCS og dermed bips – de har jo egentlig to informationsniveauer, de har til at lægge på deres hjemmesider, og de to fra CCS og den som så åbenbart er, det ved jeg ikke, hvad den er knyttet op på af klassifikationsmetode, men de to niveauer stemmer ikke overens. 1 og 1 er ikke ens på vej derop af. Så nu siger du 4 – hvilken en er det så? Søren: Jeg vil sige, at det næsten er vigtigere, at byggeklodserne er struktureret i samme struktureringssystem, om de så bruger SFB eller den her moderniserede udgave som BIM7AA, eller om de bruger CCS. Jeg ved, at regionen netop til deres system laver sådan at det kan mappes. Så om det hedder det ene eller det andet er ikke så vigtigt, det er bare vigtigt, at IKT-lederen sørger for på det projekt, at alle mand, der kommer ind – selv landskabsarkitekten, selv maskinleverandøren – at de kommer og vedkender sig, at deres byggeklodser ikke kan aflevere i CCS, hvis det er BIM7AA, de andre kører efter, og det er IKT-lederens opgave.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Kan man godt komme ud for en situation, hvor de simpelthen har forskellige indgangsvinkler? – Eller det er måske bare at skære ud fra start, hvad man kører med? Eller kan man komme ud for, at nogle kun vil køre med en bestemt? Søren: Ja, på DCPT’en, der har vi en maskinleverandør, som arbejder internationalt i verden og som jo ikke kender de danske klassifikationer og den kontrakt blev lavet et halvt år før, så de har strengt taget ikke rigtig fået noget krav om klassifikation, hvor vi siger, jamen hvis det er BIM7AA, så skal alle deres BIM-klodser hedde noget med 9 først. Simon: Så lige lidt til samarbejdets grænser ift. relationen mellem bygherrerådgiver og rådgiver, hvor jeg tænker, at der kunne du jo nok godt have en hel masse at sige til. Først kunne det være spændende at høre, hvordan dit syn på stademodeller var, før, da du var på den anden side ift. hvordan det er nu? Hvordan så du på stademodeller, da du var i arkitektbranchen eller rådgiverbranchen på den måde? 20 min Søren: Der er jo jf. PAR & FRI’s fra man får ideen til et hus, til man aflevere huset, så er der jo lagt nogle faser ind, og de faser har jo allerede jf. PAR & FRI’s ydelsesbeskrivelser en definition af, hvilket niveau ca. Det skal være. Så det første, jeg synes, man skal fokusere på, det er de stader – de klassiske faseskift. Og der bør der så være samhørighed ml. Det, der er på tegningen og det, der er på modellen. Og det kan man heller ikke sort/hvid – der er også nogle ting, som ikke er sort/hvidt, men som er en tolkning. Hvad giver mening. Det er jo det, vi alle sammen kollektivt er ved at lære os i de her år. På en tegning, der laver du en signatur for, at det er dobbelthøjt rum ovenover, eller du laver en signatur for, at her der skærer du trappen, men at trappen i virkeligheden rager 3 meter længere frem, så når man laver sit Revit-objekt, så skal man sørge for, at når den bliver skåret, så sætter den automatisk de 3 meter ekstra af fremadrettet, så den rager fremad, selvom man klipper den i tegningen. Så det er noget med at 2D og 3D-signaturen i Revit skal bygges, så det både passer til det traditionelle og til det moderne, og der har man i hvert fald de sidste 3-4 år brugt en hel del energi rundt omkring, nu nævnte jeg bare, jeg sidder som totalrådgiver på vegne af arkitekt og ingeniører, at man har de ting med. Vi kan nævne nogle eksempler som at sætte kabelbakker op – hvor der kommer nogle ingeniører og sætter kabelbakken op, men de har ikke modulleret den bøjle, den sidder på, som har været resulterende i, at nogle steder, der har man måttet gå under 2,5 m i rumhøjde fra arkitektens nedsænkede loft, fordi ingeniøren ikke var tydelig nok, så man har lært i de her år nogle ting af, at f.eks. kabelbakkerne – det kan være, det stadigvæk godt kan være en abstrakt boks, men det kan være den skal bygges nogle cm længere ned, for det er i virkeligheden der, du kan sætte din nedsænkede loft for arkitektens disciplin.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Og det er noget af den information, du gerne vil have ud af netop af at lave 3D-modeller for det hele. – Den koordinering, der er, og forståelse for, hvad det hele fylder. Søren: Ja! Så vi har været ude for, at vi har set eksempler, hvor det blev 3D-modellereret, og det er alligevel endt – netop pga. 3D-modelleringen med – at vi har måttet sænke loftet ned under det, som kommunen har givet os lov til. Der har man en rigtig dårlig sag – hele rådgiverteamet. Og det er jo det, man prøver at sikre sig fra bygherres side og det er så den erfaring, jeg sidder med nu: Hvordan kan vi hjælpe til, at kvaliteten i huset bliver bedre, og at 3D-modellerne hjælper til det. Så det er egentlig det, der er målet for bygherres side – at vi på den måde får de informationer frem, og at nogle af de her dumme fejl, som skete før, de ikke gentager sig. Simon: Hvordan forholder I jer til stademodeller? – Er det noget, I benytter? Bliver det brugt herude, at de får en stademodel efter hver fase. Jeg ved ikke – projektering er vel færdig for længst? Søren: Ikke de nye 5-projekter. Simon: Nej, det kan man så sige – så kan vi tage det ud fra det! Kører I stademodeller på dem? – At I får udleveret deres Revit-model eller IFC-model pr. fase? Søren: Ja. Det er både til faseskift, der er det altid med tegningerne, der er det altid både IFCmodellen og den dertilhørende editerbare originalmodel. Simon: Det er sådan, hvad du er mest vant til – at der også kommer den her IFC- eller stademodel med sammen med tegningsmaterialet? Søren: Det er ligesom at man afleverer en rapport i PDF, så beder vi typisk om til et referat, at man, hvis man skal arbejde videre med referatet, at man både får referatet i PDF og så den bagvedliggende editerbare Word dokument, og det er det samme princip, vi sådan set arbejder med, når vi får tegningen, så vil vi gerne både have den neutrale 3D-model, der er fikseret, så vi kan viewe i den og få at have det grundlag, er vi også nødt til at have den originale editerbare model bagved, fordi det er en del af den ydelse, vi har købt, men vi bruger den ikke til noget. Simon: Nå okay, jeg troede faktisk, at man havde et eller andet man brugte den her stademodel – til at kontrollere et eller andet, eller køre nogle koordinationskontroller eller lignende? Søren: Jo, det kan vi jo så netop gøre – begynde at kigge BIM-modellen, hvis vi tager den ind i nogle værkøjer som Solibri, hvis det er det, vi vælger. Jeg kan give dig nogle eksempler bagefter, hvad det er, vi gør. 25 min Simon: Hvad mener du, som bygherrerådgiver, at man kan forvente sig i den sammenhæng for rådgiverne? Nu oplevede jeg, at det var som om, at der fra rådgiverens side ikke nødvendigvis – ikke at man var ked af at aflevere stademodeller, men der er et eller andet, at man måske gerne vil have lidt ekstra penge for den ydelse, selvom det måske egentlig automatisk burde være en del af sin ydelse?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Søren: Jeg synes, det er vigtigt, at tage den i to spor. Det ene det er, om det giver værdi for bygherren at have en stademodel, og det kan jeg vise dig bagefter, hvor stor værdi, det virkelig giver, fordi man kan i den grad visualisere huset, og lige nu har vi jo fået nogle BIM-viewer, som kan gøre, man kan lægge dem oven i hinanden, så man kan se, hvad der har flyttet sig fra sidst, så vi kan simpelthen se: er der en udvikling i projektet, og den udvikling skulle gerne svare til det, som ydelsesbeskrivelsen siger. – Det er jo det, man har købt. Og nogle gange ligger man jo også delstademodeller ind, for at sige: ”Jamen for at vi er sikre på, at der den er blevet nået dertil, så vil vi gerne have en afrapportering halvvejs. Typisk kan det ligge sammen med, at man måske, hvi det er storeprojekter, at det kan være et år imellem faseskift, jamen så skal der måske betales en delydelse, der simpelthen kun – når rådgiveren skal have penge halvvejs, jamen så vil man også sikre sig, om de så også er noget halvvejs. Simon: Så man bruger det også lidt til at styre betalingen? Søren: Ja, det er en rateplan. Og der ed alle i branchen, at projektarbejde er jo altid lidt bagud, men det kan jo være en indikator på, at alle fag er kommet i gang f.eks. Så på den måde kan der være noget ræson i det. Simon: Hvad mener du som bygherrerådgiver, man kan forvente i den her sammenhæng til stademodeller fra rådgiverne? Søren: Jamen der er jo, at det er.. Simon: Er det bare ift. ydelsesbeskrivelsen? Søren: Ja, ét at det er ift. ydelsesbeskrivelsen – altså det kontraktgrundlag, som man blev enige om, da man entrerede om opgaven – vil det her firma være rådgiver på det her projekt? Så er det også naturligt, at de leverer de ydelser pr. fase, som der er aftalt i kontrakten. Og så det andet det er jo typisk, om det så er – opfylder de kvalitetskrav, som der også står i aftalen? – Det er jo typisk, at det er egenkontrolleret, sidemandskontrolleret og tværfagligt kontrolleret. Der har man jo fået nye ekstra værktøjer de her år til at lave plads til testen, men det ændrer jo ikke på, at der kan være noget faglighed, som man ikke kan få en maskine til at - det skal der stadigvæk fagfolk til at vurdere. Simon: Jamen relationen totalrådgiver og underrådgiver – Hvilken indvirkning… Nu ved jeg ikke – vi kan jo starte med: hvilke forskellige entrepriseformer er der herude? – Er det mest totalentreprise, der er blevet kørt? Søren: Vi tager sådan helt klassiske hovedentrepriser. De første 22 projekter var helt klassiske hovedentrepriser. Så nu her arbejder man så både med en OPP, nu peger jeg over mod psykiatrien og en OPP og en totalentreprise og en lille – det er meget afhæng af projektets omfang. Simon: Så jo større, så vil man hellere køre hovedprojektering, eller hvordan er? Søren: Det er meget forskellige, det er meget forskelligt. Simon: Hvad er reglen for, hvornår man kører hvad? – Hvis der er det? – Det er jo heller ikke sikkert, der er det.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Søren: Jamen det er nogle risikobetragtninger og f.eks. hvor mange penge har man nu her til sidst? At det simpelthen kan være taktisk bedre at sige: ”Jamen, i stedet for at lægge en stor pose penge ud, som man ikke har, så køber man et OPP-projekt, hvor man har en lav årlig ydelse. Og det betaler man lidt ekstra for, for man har ikke pengene – det er dyrt at være fattig, det er altid billigere, hvis du kan købe det hele kontant, men det jo ikke altid – sådan er det også hos regionerne. Man har været ude og bruge rigtig mange penge. Det er ikke sikkert, de sidste på sigt er alle sammen. Derfor ser man også at psykiatrisk del har et grundsalg et andet sted i byggemassen. 30 min Simon: Hvilken indvirkning har det på BIM-modellens grænseflader, om der er et forhold, der hedder totalrådgiver/underrådgiver ift. delt rådgivningen? – Er der en mærkbar forskel? Det ved jeg ikke, om det er din erfaring? Søren: Hvis du kan konkretisere delt rådgivning? Simon: Delt rådgivning er ift. totalrådgiver/underrådgiver tænker jeg kan være arkitekten, der er øverst og så har arkitekten hyret ingeniøren ind kontra at de begge to står her på samme niveau, og der er ikke – de har lige meget ansvar. Søren: Ja, så du tænker på, om jeg har nogle præferencer på, om det ene er bedre end det andet? Simon: Nej ift. den her BIM-models grænseflader – er der da nogle mærkbar forskelle på det leverede? Søren: Jeg tænker at som bygherre er det rarest, at kunne gå et sted hen og sige, at man har købt det færdig-koordinere ét sted, og det får man jo ved totalrådgivning. For hvis du har en delt rådgivning, så har du stadigvæk nogle underrådgivere. Det kan være, det er billigere, men så har man også ansvaret som bygherre for, at de to får koordineret sig imellem, og normalt køber man vel alligevel det som en ekstra ydelse, fordi det skal man sikre sig. Det ville være mest naturligt, at man simpelthen køber nogle til, selvom de har to uafhængige kontrakter, så køber man nogle til at stå for, at det er koordineret. – Den ligger typisk sammen med projekteringsledelsen. Simon: Hvordan forholder I jer til sådan en situation, det kunne være en totalrådgivende arkitekt, der videregiver en mængde til en underrådgivende ingeniør, hvor det måske er på et stadie, hvor arkitekten ikke kan levere en mængde, der er ideel. Det kunne være kvadratmeter facade til varmtagsberegning på et tidligere stadie af projekteringsforløbet. Søren: Det er jo egentlig der, hvor netop at IKT-materiale skal egentlig prøve at støtte op omkring projekteringsledelsen, og at man får et koordineret, kvalitativt byggeri, så det må være det, der går først ud. Og så netop at i projektringsledelse, det er jo almindeligt projektledelse, at det er risikoøkonomi og tid - at man kan holde byggeriets tid og kvalitet til prisen. Så når du spørger om de ting, så vil jeg jo sige, jamen så må man jo afvige nogle IKT-krav og skærpe et eller andet, og i bund og grund, så er det jo typisk lagt over til projekteringsledelsen og IKT-

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

lederen, at få reddet den i land. Simon: Og det er okay? Jeg tænker, at det er en skæv mængde, man får ud af det, og det er svært at få en præcis udregning. Der kan være mange ting, som ændrer sig efterfølgende, og derved så antager man noget her pga. en eller anden kvadratmeter, man har på et tidligt stadig, og så senere hen, så ændrer kvadratmeteren og så er det helt anderledes – der er et eller andet, du skal projektere om, fordi du havde antaget – lad os sige – en for lille kvadratmeter mængde. Søren: Ja, og det er jo derfor, at man har de her standardaftaler, hvor PAR & FRI’s ydelsesbeskrivelse, hvor man jo i mange år har været enige om, at man skal prøve at successiv få nedbrudt huset og få byggeriets totaløkonomi frem så tidligt som muligt. Der siger man jo, at ved hvert faseskift skal der jo ligge en kalkulation som baggrund til, hvad man tror, huset vil koste. Og det har jo altid heddet sig, at ved udgangs af projektforslagsfase, så skal huset kalkuleres på bygningsdelsniveau, som er ret detaljeret, og det har man måske før kunne sjusse sig til, men med BIM-teknologien, så er det jo lettere at bruge maskinen til at hjælpe med at tælle, så man kan få talt sig frem til, hvad skal det her hus koste. Så når man afleverer en kalkulation, f.eks. ved udgangen af bygnings- eller projektforslagsfasen, så har Revit eller IFC-modellen styr på byggeklodsen, men der er stadigvæk en risiko i klodsernes enhedspriser. 35 min Simon: Ja okay, og det sikrer man gennem – lad os sige – fagmodeller helt fra diskussionsforslagsfasen, at de ligesom får oparbejdet den her model på et vist stadie. Søren: Ja, det er jo det, vi prøver at hjælpe rådgiveren til – at skrive en leverancespecifikation, som støtter op – hverken mere eller mindre – omkring PAR & FRI’s ydelsesbeskrivelse. Og der er jo rigtig mange af de her år, som hjælper til det nye arbejde og få det til at lande, hvor det giver mening, og jeg synes også, man kan diskuterer, om der følger penge nok med til at der er kommet en ekstra dimension med – det er jo fair nok. Det har jeg så ikke været inde i med mit arbejde, men jeg synes, det er relevant at spørge, om det generer noget ekstra arbejde, som dermed også skal honoreres. Simon: Jeg tænker også specielt på – ville du så køre en dispositionsfase efter et konkurrenceforslag? Søren: Men det er jo noget af det – nogle projekter er små hurtige projekter, hvor man siger, jamen det kan man godt overskue at slå sammen. Det ser man, at så slår man et disp.- og et projektforslag sammen. Så skal man jo bare være rådgiver og bygherre enige om: jamen skal vi stadig holde fast i, at huset skal kalkuleres på bygningsdelsniveau eller.. Og alt det her er jo til forhandling fra projekt til projekt, hvad man finder sig til rette med. Derfor kan man sige, BIM-managerens, som jo, nu kalder jeg det IKT-lederen, fornemmeste opgave er at følge med i, hvad projekterings- og projektlederen rådgiver. Hvad er kontaktforholdene? Hvad er det for en ydelse, man skal leve op til? Simon: Hvordan er det – det kan også være, det er svært, for det er jo mange dokumenter, men hvordan igennem IKT-aftalen specificerer man. Er det gennem informationsniveauerne, at du ligesom redegør for, at modellen - I er ved at afslutte projektforslaget - at den kommer

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

op på det her niveau, sådan at man kan bruge de mængder, man har, til at udregne et prisafslag. Søren: Ja. Og jeg tror også alle sammen ved, at det giver måske ikke værdi at have dørhåndtagene med, for det er bare en dør med håndtag, så det behøves heller ikke at modelleres, så det handler meget i de her år om at finde et abstraktionsniveau, som heller ikke er for overdetaljeret. Simon: Så informationerne bag siger måske, at der er et dørhåndtag, men det behøves ikke at være modelleret? Søren: Ja. Og derfor er det meget vigtigt, at man har sat systematikken op, så man kan gå over i at se: jamen hvad er det for nogle ting, der er regnet med i beregningsprogrammet, og så kan man måske i virkeligheden lave modellen lidt mere simpel. Simon: Og så måske detaljere den senere hen, eller hvad tænker du? Søren: Ja, og så detaljerer man den med sit regneark. Og det er jo så typisk flere og flere. Vi har ikke stillet krav om det, men vi har overvejet, om vi skal sikre os, at rådgivers BIM-team har en bygningsdelsdatabase – at der er krav om det. Og der har vi vurderet, at de skal aflevere det systematisk til driftsprogrammet. Men hvis de kan håndtere det analog – hver for sig, så skal vi jo bare sikre os, at de på en eller anden måde viser os, at de har kvalitetssikret de forskellige parter. Og vi er da mest trygge, hvis det.. Det er en sondring – vi har ikke stillet krav om det. 40 min Simon: Relationen rådgiver/entreprenør. Den model, jeg har taget med her, viser lidt min forståelse på nuværende tidspunkt. Og så alligevel ikke helt. Men at arkitekten og ingeniøren, de har – ingeniøren har forskellige fagmodeller – arkitekten har måske en, eller det kan også være flere, alt efter, hvor stort byggeriet er. De her fagmodeller de kører alt efter entrepriseform frem til udbud og også videre egentlig, fordi de ligesom har den bagved til at holde en løbende kontrol med – det kunne være elementtegninger, eller hvad det nu kunne være. Hvordan med entreprenøren – lad os sige, det er en hovedentreprenør – hvordan bruger de, det grundlag, de får? Modellerer de en ny model op, fordi de simpelthen skal have nogle andre informationer, nogle andre egenskaber ind i deres model? Hvad er din forståelse eller erfaring med det? Søren: Et er ved udbud og tilbud – at det er en neutral IFC-model, der gælder. Jeg har ikke lavet så mange af dem, men i sin logik er det naturligt, at de får stillet den bagvedliggende model til rådighed, så hvis der er nogle data, de kan gøre brug af, så er det jo det, det hele går ud på. Så kan man jo så diskutere, om det er fair, om rådgiverne skal have flere penge for det eller noget, men hvis man ser rent datamæssigt, så det hele det handler egentlig om genbrug af data. Så det ville være meget naturligt, at entreprenøren får stillet det til rådighed, og typisk vil de sige, at det skal om konverteres, enten save as eller ligefrem eksport eller et eller andet til en abstraktionsgrad, som passer til deres arbejdsflow. Det er jo sådan set op til dem, hvordan de bedst kan optimere det. – Det tror jeg også, de er bedst til. Så det vi egentlig sikrer os, det er, at aftalen med rådgiver, at entreprenøren skal have de data ti rådighed - både i den neutrale form og i den originale. Og der er der jo noget med, at det man typisk gør i de her år,

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

er, at man siger: jamen de får mængderne i den neutrale IFC-fil, men det vindende entreprenørteam får originalmodellen til at verificere mængderne. Simon: Revit-modellen simpelthen. Søren: Ja, for der kan være en divergens mellem den – det er jo der, vi ligger teknologisk i de her år – der kan være en mindre divergens. Og derfor så typisk er det vindende entreprenørteam de verificerer op imod de originalmodeller, der ligger bag. Simon: Ja, for min forståelse er også sådan lidt, at det vil jo være ikke særlig smart, hvis man ikke bruger det grundlag, som arkitekten og ingeniøren – altså rådgiverne - har udarbejdet, at det bliver en helt ny model, du skal have op at stå. Du har selvfølgelig alle egenskaberne, og dem får de videregivet, men man kan ligeså godt bruge det grundlag, som de forhåbentligt har trukket op på et vist informationsniveau, for ellers ville der i hvert fald være en overgang, man skulle arbejde med. Yes. Entrepriseformer. Hvordan spiler de forskellige entrepriseformer ind ift. BIM-modellens grænseflader? – Tænker du der, at der er meget forskel på entrepriseformernes betydning for, hvor de går - grænsefladerne? Søren: Både ja og nej. Jeg synes, den er kompleks. Det vil jeg gerne vedgive. Jeg synes, den er kompleks, og jeg tror, man skal have en vis portion erfaring for at se, hvordan holder de her ting i praksis. Og det er jo det - tror jeg også kollektivt - vi er ved i de her år at skabe os en kollektiv erfaring: Hvad virker og hvor er der nogle snublesten, som vi måske ikke havde taget højde for. Simon: I de forskellige entrepriseformer? Søren: Ja! Hvor så man bliver nødt til at korrigere sit afhængig af – nu sidder jeg så i at hjælpe bygherren, set fra bygherrens side, hvor man kan koordinere – og hele tiden, vil vi jo gerne have, at der er en, der er ansvarlig for hele BIM-setup, og ligesom der er en leder for projektet, så er der også en, der er leder og tager ansvaret for det her model setup. Simon: Ved hver rådgivervirksomhed eller på hele projektet? 45 min Søren: Summen af projektet. Herude på Skejby Sygehus kommer der nogle systemleverancer, som en rørpost, som kommer ind og i bund og grund fylder ret meget ind, og skal være sammen med alle de andre tekniske fag oppe i en korridor, hvor der ikke er ret meget plads, så det er ret essentielt, at de arbejder også i en BIM-model – arbejder efter samme systematik, og de får en kontrakt, hvor der står, at de er underlagt de samme spilleregler som rådgiverteamet, og at de indordner sig under den IKT-leder, som der nu er. Det kan godt være, at IKT-lederen har lagt 80% af sit arbejde over til en BIM-manager, som man har indenfor BIM-modellen, men at der er nogle, der – spacemanager, tror jeg, entreprenørerne kalder det – at der er er plads til alle fag i huset. Simon: Har entreprenøren en – hvad skal man sige – en, der står for koordinering på den måde? – Hvad kaldte du det? Spacemanager? Søren: Nogle siger spacemanager entreprenørerne, i stedet for at sige BIM-manager, så bruger de meget VDC – Virtuel Design Construction. - Mange ord for de samme ting, som handler

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

om, at hvis du kan bygge huset digitalt først, så er sandsynligheden for fejl mindre, hvis du kan påvise, at det kan være der i virtuel. Og det er så det, jeg nævner med den her L-bakke før, at du er ikke home-safe, bare fordi du bygger en BIM-model. Simon: Nej, du skal have den op på et vist niveau. Søren: Der bliver vi også klogere og klogere. Hvad kan man nøjes med og hvad er vigtigt at have med. Det kan godt være, at vi kan nøjes med en kasse, men kassen bliver nødt til at indeholde summen af hyldeknægten. Simon: Ja, og der er det jo interessant, for så er det jo et sted, hvor døren, den behøves ikke dørhåndtag, fordi det spiller ikke ind, og så har vi kabelbakken, hvor det egentlig er vigtigt, at du også får beslaget med. Så sådan to forskellige situationer for, hvor meget du egentlig skal modellere. Søren: Ja! Så vi er i gang med at lære os, hvad vil abstraktionsniveauet sige, når vi tegner i 3D eller i BIM. Og BIM er jo ikke bare 3D – det er også alle de her egenskaber bag. Det er fagny verden, og det er spændende! Simon: Ja! Det er det helt bestemt! Søren: Jeg tror også, den ydmyghed bliver man nødt til på en eller anden måde at være sig bevidst om – både når det kommer til ydelser, og når der opstår konflikthåndtering. – Hvordan kan vi løse det her i praksis. – Det, tror jeg, er ret vigtigt. Simon: Jamen hvordan holder I løbende kontrol med fagmodellerne, og i hvilket omfang finder I det nødvendigt? – Det kunne være de stademodeller, I får udleveret. Søren: Jeg kan sige, på DCPT’en, som er en meget kompleks bygning, hvor vi har så dyr en maskine, at det er huset, der må bøje sig for maskinen, så har vi ret hyppigt fokus, og vi har udbudt pr. uge, men vi har også sagt, at vi accepterer, når det er procesmæssigt relevant, men vi ønsker os, at når man støber op imod 2m tykke betonvægge, hvor der skal ledninger igennem. Simon: Skyldes det, de 2 m? Søren: Det er en radioaktiv maskine, som sender så meget stråling ud, så man støber magnetgranoat ned i betonen, som skal være 2m tyk for at holde strålingen inde. Og så sammen med armeringen, der støber man kølingen ned, så betonen ikke revner, mens den herder. Og så skal man have ledninger igennem. – Så man borer ikke bare lige efter, hvis man har glemt det. Simon: Nej, det gør man godt nok ikke. Hvordan vil I holde kontrol med sådan en ting? Søren: Jamen der beder vi egentlig bare om, at den ledende BIM-person eller IKT – her er det jo typisk en IKT, som måske har en BIM-manager til at sidde og styre modellerne, at de overbeviser os, at de har styr på alle disciplinerne. Og så har vi så sanktionsrettighederne over for dem, som ikke leverer – så kan vi tilbageholde nogle penge, hvis de ikke samarbejder med BIM-manageren, men det er jo kun en sanktionering, hvis det virkelig går skidt. Det kører jo godt – folk er jo interesserede i, at det skal lykkedes, og folk tror også på, at det her er den bedste måde at koordinere. – Så man ikke står i den ulykkelige situation at skulle bore efter. Simon: Uden for 3D-modellen, vi var lidt inde på det tidligere, du nævnte et eller andet med nogle BIM-værktøjer, som kunne på en eller anden måde kørte lidt kontrol på de modtagne

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

BIM-modeller eller fagmodeller eller sådan noget, for det virker ikke til, at I køre kollisionskontroller? Søren: Nej. Simon: Det lader I rådgiverne om? 50 min Søren: Vi bliver mere og mere bevidste om, at til ethvert projekt siger man jo, at der skal være kvalitetssikret, og i tilbudsfasen skal de bydende teams redegøre for, hvordan de ville håndtere kvalitetssikring af projektet, og deri har alle jo en KS-plan – den bliver vi mere og mere bevidst om, og jf. de spilleregler der er: at typisk så skal vi se en kvittering pr. fase – at det er foretaget, men spillereglerne også er som i gamle dage, at man kan bare varsle en audit, og så kan man tage over til det sted og få de gammeldags tegninger taget op – de lå under bordet – foldet ud og se, at der var markeret med rødt og vinket af med grønt. På samme måde så er det jo egentlig i dag, at de samme principper, men nu er det bare med digitale værktøjer – hvis vi ønsker, så kan vi få forelagt ved en audit, og det kan være, vi skal køre over til BIMmanageren, og så BIM-manageren viser os ved siden af skærmen den fil og gennemgår med os den sidste Solibri kollisionskontrol og forsikrer os også om, hvordan det er håndteret, at de enkle discipliner har fået indarbejdet de ting. Simon: Er det noget, I bruger? Søren: Det er jo en ret, vi har og vil tage i brug, eftersom vi ikke føler trygge. Simon: Så hvis man føler sig tryg, er det ikke noget, man gør måske, men hvis man føler, at det er en nødvendighed, at man er i tvivl om, hvilket niveau, projektet er på, så kunne man finde på at gøre det sådan? Søren: Ja, så jeg synes jo, det handler jo egentlig om i de her år, at vi ligesom – at alle parter – rådgiverne intern imellem – det er jo, hvis man er totalrådgiver er man også interesseret i, at man har købt en underrådgiver, der har styr på det. Så det er jo egentlig, at alle kan dokumentere de processer, de laver, at det ikke bare er noget, de siger, de gør, men at de også gør det. Det er jo første skridt for at sikre sig, at man får den vare, man har købt. Simon: Jamen jeg tror, vi er ved at være der – jeg tror faktisk, vi er igennem mine spørgsmål i hvert fald. Har du noget, du vil tilføje? – Et eller andet mere, du synes, er relevant? Søren: Nej, men vi skal lige ud og kigge lidt her bagefter. Vi skal lige ud og.. Simon: Ja, det skal vi! – Lige ud og snuse til det!

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 8 – Transskription for interview med Kenneth Højbjerg Dato: 16.02.2016 Sted: COWI, Aarhus C Simon: Jeg kan starte med at præsentere mig selv. Jeg hedder Simon Enevoldsen og læser til bygningskonstruktør, som du nok har fundet ud af. Jeg har været i praktik ved schmidt hammer lassen architects og der fik jeg en stor interesse for BIM. Jeg havde nogle erfaringer fra nogle af de sager jeg var på, hvor jeg oplevede at der ikke altid var en klar grænseflade, tegnet op ift. hvem der modellerede hvad samt hvornår det overgik til ingeniøren og hvornår var overgik til arkitekt. Derigennem fik lidt min interesse og det er derfor at jeg tænker, det vil jeg prøve at belyse igennem mit speciale ved at undersøge også de forskellige aktører, altså det her forhold fra bygherre til rådgiver og rådgiver imellem og så fra rådgiver videre til entreprenører. Det er vigtigt at se entreprenørens behov fordi hvis vi ikke har det for øje så kan resten stort set være lige meget. Det vil jeg prøve at få ned i den her rapport på en eller anden måde. 3 emner: IKT aftalen og aftaleforholdet og dets betydning og så samarbejdets grænser mellem de forskellige aktører i projekteringen. Og et kig hen imod hvad der sker efter udbud ift. styret 3D model samt entrepriseformernes betydning for grænsefladerne. Hvordan styrer I igennem IKT-aftalen hvem der modellerer hvad? Kenneth: Vi er jo bips-land her. Flere af vores specialister indenfor BIM og så er vi nogle af os der har det overordnede ansvar for at IKT og BIM her i huset ved COWI, som arbejder for bips også. Vi læner os meget op af hvordan de gør tingene og prøver at bruge deres branchestandarder, det gør det lidt nemmere når vi skal byde noget ud og skal lave noget til samarbejdspartnere og der lægger noget bagved der kan beskrive hvad vi gør. Hvordan vi styrer hvem der modellerer hvad, jamen så er det først og fremmest CCS informationsniveauerne vi benytter. De forklarer på bygningsniveau, niveauerne forklarer bygningsdele og der læner vi os op af Dikon. Simon: Ja dem faldt jeg faktisk over her og har også skrevet dem ned her. Kenneth: Ja, dem er vi selv en del af med to mand. De har beskrevet noget omkring niveauerne pr. bygningsdel og det har vi prøvet at koge sammen med det fra bips af, så har vi sagt her har vi modelindholdsskema pr. fase, hvem tager sanitet og hvem tager inventar. Vi har prøvet at koge det sammen til noget der læner sig op af standarder, så det ikke er en stor LOD der kommer fra en eller anden forkromet noget. Men det er det vi benytter fordi vi har til tider prøvet at beskrive os ud af det og det er hammer svært, så det er bare excel skemaet der viser, der og der tager du dig af det. Det er måden vi gør det på. Simon: Det fungerer okay? Kenneth: Ja, fordi vi lægger det ud. Lige så snart vi vinder en sag, så smider vi det ud til arkitekten og vores egne discipliner med det sammen og siger her er udgangspunktet. Det er 70% standard, 70% af det vi laver her i COWI det skal være standardiseret, så er der altid projekt tilpasningen. Men det giver altid anledning til at inden vi starter en modellering, så har arkitekten sagt, hov, jamen sanitets tilbehør, hvorfor skal vi modellere det? Vi er ikke interesseret

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

i toilet børster, det er vores ingeniører altså ikke interesseret i, så det mener vi at det er noget I tager jer af og så vil vi hellere tage diskussionen der, end når der er nogen der står og mangler at det er blevet modelleret, hvis det er sådan en basal ting som det. Simon: Jeg kommer lige i tanke om at det kunne egentlig være at vi skulle have en præsentation af dig. 5 min Kenneth: Jeg hedder Kenneth Højbjerg, 29 år gammel uddannet bygningskonstruktør i sommeren 12. Blev ansat lige da jeg var færdig som IKT - BIM ansvarlig ved et arkitektfirma i Nordjylland, Bjerg Arkitektur, hvor jeg efter et års tid blev ansat som afdelingsleder for der udviklingsafdeling i Ålborg. Der havde jeg ansvar for fem mand og hvordan de udviklede sig inden for bæredygtighed, energi og BIM. Der var jeg alt i alt i 2,5 år og her i januar 2015 der takkede jeg ja, til et tilbud her i COWI om, at komme hertil og har så ansvaret for vores fem kontorer i Jylland, at de er linet og strømlinet med hvordan vi gør tingene. Simon: Sådan lidt ift. de standarder du nævnte før? Kenneth: Jeps. Og der sidder vi så en del af supportgruppen i COWI. Vi sidder 6 mand en blanding af aftalefolk og så mig selv og specialister inden for Revit og andre programmer. Hvor vi har løftet COWI, de var en dinosaurer, og det er vi sådan set stadig, lad mig sige det sådan. Vi har taget 90 % af alt hvad der var og smidt ud og startet forfra og når vi måler på os selv, så er vi stadig efter nogle af de andre store ingeniørvirksomheder, men om et års tid så er vi forbi det tror vi på. Vi gør meget standardiseret her lige p.t. Simon: Det er jo egentlig meget spændende at skulle starte sådan helt fra scratch. Kenneth: Det har også kostet noget rundt omkring, fordi at hvert kontor har udviklet selv, de specialister der har været pr. kontor førhen de har jo set det som værende en dårlig ting også, nu kom der nogen og laver noget der passer til hele COWI. Så vi har haft masse opsigelser også af de der virkelig dygtige folk som har haft svært ved at det ikke har været deres måde at gøre det på. Vi plejer at sige vi er ikke specialisterne så, vi er bare dem der har afsat tid til at få det lavet. Specialisterne er dem der sidder herude på kontorene, det er dem der sidder med det i hverdagen, men vi tror ikke på den der med at udvikle samtidig med at man sidder og arbejder med projekter, det bliver der aldrig tid til. Jeg har ikke mødt en projektleder endnu der siger, at det er okay at du bruger 50 % af din tid på at udvikle noget til et hus. Simon: Nej, for så skal der lige sættes penge af til en byggesag hvor der er en eller anden bygherre der sidder og betaler for den her løbende udvikling. Kenneth: Jeg har ikke set det endnu. Vi har bare sat 6 mand af og så sagt de får lov til det. Simon: Ift. leveranceskemaer som tilknytning til IKT – aftalen. Hvad er jeres regel for hvornår I har leveranceskemaer har I det med altid? Kenneth: Det har vi altid med. Lige p.t. kører vi en regel for alle COWI kontorer der hedder, så snart det er et nybyggeri projekt vi starter op, så skal vi følge supportgruppens standarder og metoder. Det er fordi det er lige meget om det er 10.000 m2 eller om det er et mindre sygehus til en milliard. Det er samme princip og det er samme spørgsmål og udfordringer der kommer,

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

så det er det. Simon: Kan du prøve at nævne nogle af de principper I, i supportgruppens har bygget op der? Kenneth: Først og fremmest Content og Templates, det er jo hjulene som mange arkitektfirmaer startede op med i 2009, 2010 og 2011. Det har vi gjort nu lavet Content til det. Der hvor branchen tit typisk har drøftet ting er vindue, døre, betonvægge, men når man kommer til installationssiden så er det hammer svært for alt forgår på Instans-niveau. Der har vi ryddet op i det hele for at gøre det nemmere for os selv. Så hvor mange tidligere har haft fokus på, hvad gør vi i modellen, så er det nu hvad kan vi gøre ved siden af? Så vi har ryddet meget op i Parametrien eller Parametrene, der er ikke så meget information i vores modeller, men det kører ved siden af, i en bygningsdeljournal. Simon: Et excel ark? 10 min Kenneth: Det kører vi lige p.t. Vi arbejder meget på at finde en løsning, enten om det er en Dalux løsning eller om der er nogle andre leverandører eller om vi skal udvikle selv om at have et databasebaseret værktøj. Vi koder altid vores bygningsmodeller, det er også lagt ind som standard, der er ikke noget at rafle om der, det er lige meget om det er udbud mængde eller ej, det skal gøres. DDI er hvad vi bruger til at kunne køre ud til at arbejde lidt med beskrivelser, hvad har vi af muligheder der. Til Navisworks som vi bruger til kollisionskontroller - modelsammenligninger, det er også standard på vores projekter, uanset størrelse så foretager vi løbende kollisionskontrollen på ugentlig basis og dedikerer timer pr. sag også til at der er en der følger op på at der er nogen tager sig af kollisionerne. Vi laver modelsammenligninger også på de fleste af vores sager, det er vi ved at køre ind som standard. Vi ved for eksempel hvad arkitekten har lavet af ændringer i deres model før de selv gør det, det er min påstand. Vi er hele tiden alinet med at hvis søjler er blevet flyttet, har vi så husket at fortælle om det? Eller også så griber vi om det til næste projekteringsmøde osv. Så får vi grebet de ting der. Simon: I tilfælde af at det måtte opleves at IKT-aftalen ikke er tilstrækkelig, hvis I oplever det, fx mht. fordeling af modelleringsansvar, hvad gør I så og hvad kan man gøre? Kenneth: Nye sager fra maj 2015, der har vi ikke oplevet det endnu, men vi har haft mange sager som er startet op inden at supportgruppen blev lavet og havde noget klar. De sager er det sådan at vi har sat os ned med parterne og sagt, her er excel skemaet og her er bygningsdelene, den får I tilrettet projektet og så sletter vi de faser der ikke er nødvendige mere så siger de hovedprojektet, hvem gør hvad? Så er der altid et ydelsesskema, et normalt et, hvem har ansvaret for forskellige bygningsdele, det får de lov til selv at udfylde, så vi sætter os bare hen i hjørnet og sidder vi bare og venter på at de får det udfyldt. Simon: Så I kører den lidt indover? Kenneth: Det er nødvendigt, for eller ender det i mailskriverier og diskussioner og misforståelser, men de kan altid forstå når der står løst og fast inventar og hvem har ansvaret for at proppe det i modellen.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Det er også min erfaring af det ender i en maildiskussion. Kenneth: Det er forfærdeligt, det er slemt og det er det der går mest tid med. Simon: Det er ressourcekrævende for det er noget man ikke bør. Så ender det med at der bliver sagt; jamen vi plejer at gøre sådan her, det plejer at være arkitekten. Eller hvordan det nu kunne lyde. Kenneth: Jeg kender masser af folk der siger, og jeg siger det også selv nu kommer jeg fra arkitektbranchen af, at jamen håndvaske og toiletter det plejer vi som arkitekter at tage, hvorfor skulle vi ikke tage det? Der oplever vi mange arkitektfirmaer der siger, nej det vil de slet ikke modellere fordi når vi byder ud så er det VVS ingeniøren der beskriver det. Samtidig så når vi spørger arkitektfirmaerne om vi bare skal tage en 30/30 håndvask og det billige toilet, så har de pludselig holdninger til hvordan det ser ud, jamen er det så ikke en ide at I modellerer det først. Så overtager vi hovedprojektet hvor vi så kan lave en Copy/Monitor af det og så klassificere vi det og så har vi det med i vores mængder. Simon: Hvad er en Copy/Monitor? Kenneth: Det er i Revit, hvor du linker en anden model ind, der kan du sige fx toiletter, jamen den er bygningsdelsgruppe ovre i den enkelte model, den vil jeg gerne have kopieret til mit projekt. Hvis arkitekten laver ændringer i nogle størrelser fx ift. handicaptoiletter, så fortæller den, når jeg åbner min egen model, hov, der er sket de og de ændringer skal vi lige skifte om, ja jeg vil gerne skifte det om. Så kan vi køre sådan en kopierings anordning Simon: Måske lidt det samme som betonelementer? Kenneth: Ja. Der plejer vi normalt og at køre dem på søjler, der kører vi en Copy/Monitor. Vi vil gerne lige have det over, så har vi placeringen og så skifter vi det ud med vores egne objekter. Simon: Så har i stadig arkitekten til at ligge inde bagved, eller kan I skifte objekt og så at den kan registrere? Kenneth: Den kan godt registrere i et rum tid. Vi plejer at sige at når vi når hovedprojektet så skal der ikke længere være arkitekt søjler, så vil vi have dem ud og så skal de bruge vores. Vi prøver så vidt muligt ikke at have dobbeltmodellering, der er nogen ting der er nødvendige vægge, grundet vinduer og døre der skal sidde i og alt hvad der skal hostes og skæres i det er vi nødsaget til. Dæk og søjle, bjælker og hvad de ellers kunne finde på det skal de rydde op i på et tidspunkt. Det holder vi også øje med. Simon: Hvilke informationsniveauer benytter I jer af til de forskellige faser? Og hvad er dine tankerne herom, i relation til Dikon? 15 min Kenneth: Vi benytter som sagt CCS informationsniveauer. Vi vil ikke ud i noget som ikke længere er en branchestandard, vi har luret lidt mod det som BIM7AA også har, men det er ikke noget for os at se på om det hedder AB, CD. Vi kan ikke rigtig bakke det op, hvis der kommer noget om spørger hvad der menes med det. Så vi læner os op af CCS, så er vi meget efter bips selv og spørger hvorfor de ikke har forklaret bedre hvad er det, når vi snakker om bjælke på informationsniveau 5, hvad indeholder den af egenskaber ift. drift og statik osv. Dikon har så

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

lavet det og det er så standard hos os nu, sådan er det. Ift. forskellige faser, prøver vi så vidt muligt at sige at dispositionsforslag der kører vi på informationsniveau 1 eller 2 primært lige p.t. selv for vores installations folk er det nyt for dem at de skal modellere et dispositionsforslag. Simon: Det har jeg heller ikke erfaret selv. Kenneth: Det vil vi have dem til. For at de i stedet for at sende en beskrivelse til arkitekten, med at vi skal bruge så og så meget plads, så ender det altid med sådan en forhandlingsrunde senere hvor at arkitekten så ikke har gjort det og så kan vi sige, hov, jamen det har vi jo skrevet. Jo, men vi har også lige et behov for at bla bla bla. Og så finder vi en mellemløsning så fra start af så lægger vi simpelthen volumenobjekter ind. Siger vi skal bruge så og så meget plads i gange, i rum skal vi bruge så og så meget, så køres der en kollationskontrol på det efter dispositionen og så sige halløjsa. Simon: Så er der virkelig noget at forholde sig til kan man sige. Kenneth: Ja og der er nogen der er sure på os og siger at det kontrol, men vi prøver sådan gerne at sætte det op siger at vi kan tage det nu hvor vi er gode venner, end senere når tingene er træls og det spidser til og vi skal snakke honorar og alt det kedelige, så vi kan godt lide bare at få det lagt på bordet og få sagt hvad gør vi. Simon: Hvad gør I så? Min erfaring fra schmidt hammer lassen er den at de ofte tegner AutoCAD tegninger i konkurrenceforslag som planløsninger og så har de måske en eller anden Rhino model bagved til at lave nogle visualiseringer, så de har jo ikke nogen 3D model på det tidspunkt. Kenneth: Nu er det så konkurrence, det er så ikke dispositionsforlag kan man sige. Simon: Nej men de ligner måske hinanden. Kenneth: Ja det kan de sådan set godt gøre. I konkurrence øjemed der er det ren beskrivelse vi sender ind. Der har jeg ikke oplevet at laver noget som helst. Fordi vi tror bare vi ville ødelægge det visuelle billede af hvor flot det kan blive, der skal være søjler og bjælker alle steder og der skal gerne stå radiatorer under alle vinduer. Når vi starter op fra dispositionen af så vil vi 9 ud af 10 gange være totalrådgivere, det er sjældent at vi har arkitekten under også, medmindre det er sådan noget som Aros, der er vi under schmidt hammer lassen, pga. at det er sådan en arkitektonisk perle, hvor det ikke ville give mening at det var os der stod og var frontfigurer på det. Men et bolig projekt på 10.000 m2 der er det typisk os der stiller os forrest. Der stiller vi også kravene om at når vi starter dispositionen, så skal der også ligge en bygningsmodel på informationsniveau 1 eller 2. Der skal være fysiske objekter der angiver primære bygningsdele så vi har noget at arbejde ud fra, det er det vi sådan stiller krav til. 20 min Simon: Hvad er de mest leverancebærende aftalepunkter i IKT-aftalen. Hvis nu man fx tænker lidt på grænseflader ift. honorar, timeforbrug og ansvarspådrag. Kenneth: Udbud og mængder, er der krav om det, så ringer alle alarmklokkerne inde hos os, for vi er hamrende nervøse for den. Simon: Den har I ikke prøvet så meget endnu?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Kenneth: Jo vi har prøvet den men den er rigtig svær, for når vi ude i type - vindue, døre, arealer af vægge og sådan noget, det er let. Vores konstruktion det har vi fået på plads omkring udbud og mængde meget hurtigt, det tog ingen tid. Når vi snakker installationer så er det bare svært, for der er så mange små komponenter og der er der det med, ventiler modellerer man det? Nej det vil vi ikke ud i. Kuglehaner, nej det vil vi heller ikke, måske ud for udvalgte områder. Der er det i IKT-aftalen at modelindholdet er en af de ting der virkelig har skåret tingene ind til benet med netop hvad vi leverer, fordi når vi har budt ud og så entreprenøren står bagefter og siger, jeg kan se at I har lavet noget herovre i et hjørne af bygningen omkring kuglehaner og blandingssløjfer og alt muligt, hvor er resten. De skriger fejl med det samme og vi prøvet at forklare dem at ja, det var altså bare fordi at vi er detaljeret her så der er noget omkring det, men vi har ikke taget for alt andet, så det er jo bare udvalgte og det kan de slet ikke forstå. De kan ikke forstå at bygherren har skrevet informationsniveau 5 i IKT-aftalen eller udbudsgrundlaget, men vi har kun leveret på et informationsniveau 3, for ventilation, men det er måske funktionsudbud vi har med at gøre, så er vi ikke påkrævet at gøre det. Udbud og mængder det er den jeg vil fremhæve, at de punkter omkring modelindholdet og klassifikation, de to punkter er det vi har fundet ud af, det er det der er mest vigtigt at få lagt fast tidligt. Det koster rigtig meget. Simon: Det har også stor betydning, fordi det netop koster noget, for hvordan skal du modellere? Kenneth: Ja og det drøfter vi nogle gange bare med arkitekten, jamen facader, hvordan og hvorledes, hvordan gør vi det op. Så er det lige pludselig sandwichelementer jamen selvfølgelig tager vi det hele, men modellerer de, det og det? Fordi det kan godt være der er nogle udtryk som betonelementer, sådan nogle spor de kunne tænke sig der var interessante for dem, men det vil vi helst ikke modellere, vi vil bare gerne køre etage, duk, duk, duk og så er det, det. Der er rigtig mange grænseflader når vi snakker modelindhold. Simon: Det er en spændende situation. Hvordan vil I gøre I sådan en situation tror du? Har I været ude for det? Kenneth: Ja, ja det har vi, lige nu lægger vi arm med et arkitektfirma om den der del og det er skide sjovt, for vi er sure på hinanden og åh de er træls de andre og vi er også urimelig osv. Men vi bliver begge klogere og jeg tror vi kommer til at grine af det i sidste ende, begge to. Men sådan som vi lægger landet lige nu så vil vi gerne sige, vi modellerer bagvæggen, det er den bærende del. Det bærende det modellerer vi altid. Isolering og forplade, det er vi altså lidt ligeglade med, det er godt nok sandwichelementer, men vi vil ikke modellere dem. Det modellere arkitekten så, plus en dummy bagvæg, han er nødsaget grundet hans vindue, samtidig med at han gerne vil have for pladen vist grundet sporene, så han kan få en inddeling, fx hvis der er farve og mellemrum mellem forskellige elementer og sådan noget. Så det er sådan vi har forslået at sige, sådan her vil vi gøre det. Det kan jeg godt forstå at arkitektfirmaerne synes er noget værre fis fordi det er jo et element, det er jo ikke lagopdelt på den måde. Simon: Det er måske ikke det der er blevet aftalt i leveranceskemaet. Men sådan kommer der

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

jo nogle specifikke grænseflader engang i mellem. Kenneth: Ja, nu er det jo et sygehusprojekt vi har med at gøre og i starten er det jo lette facader med fiber beton og så en tung bagvæg og så er den jo let skåret kan man jo sige, men økonomien er ikke til, det er den sjældent på de der store projekter, så vi skal finde besparelser. Det er på facader og hvor en industrialiseret løsning omkring sandwichelementer, det er værd at gå efter, så det rykker lige pludselig i honorarfordelingen og ydelser. Det er et kæmpe issue at få lagt fast hvem der modellerer hvad og hvem der klassificerer hvad. Den er vi ved at komme lidt ud for, at vi skal være meget skarpe på, hvis man har noget generisk i sin model, som man er nødsaget til, fx dummy bagvæg grundet vinduer, en arkitekt må aldrig gå ind og klassificere det. Det har vi været udsat for et par gange hvor vi så har fanget det inden udbuddet. Simon: Den kunne blive slem! Kenneth: Det kunne blive rigtig slemt nemlig! Simon: Hvem skal give tilbud på hvad og hvor skal det ende henne? Kenneth: Hele kapitel 5 i IKT-aftalen det er jo sindssygt spændende for den kan jo koste som ind i pokker. Vi oplever ikke særligt tit at en bygherre siger, ved du hvad jeg vil godt inviterer vores driftsafdeling med til bordet her i projektforslaget så der bliver lagt fast, hvad skal være i modellen hvordan ser stamdatakortet ud, hvilken information er der på bygningsdele og hvad skal I aflevere i modellerne til sidst. Det har vi aldrig oplevet og vi bokser rigtig meget med dem at den er dyr. Vi bruger mange timer i det område specielt fordi vi har med mekaniske installationer at gøre, der er jo rigtig meget der skal drives bagefter, der er meget der skal ud og arbejdes med hele tiden. Simon: Der er mange ting man kan arbejde med der. Kenneth: Jeg vil sige udbud med mængder delen og modelindhold og så kapitel 5 i IKT-aftalen. 25 min Simon: Hvad handler kapitel 5 om? Kenneth: Det er simpelthen aflevering samt D&V, der bliver lagt fast der. Simon: Ift. Informationsniveauet, hvad du leverer? Kenneth: Ja. Nogle bygherrer har også set det fra Cuneco hvor der står informationsniveau 6 og 7, det er til drift og aflevering. Jeg sidder nogle gange og tænker, når vi snakker med NTI, dem snakker vi rigtig meget med omkring deres MDoc FM. De skal bare have noget der skal generisk, det behøves ikke at være lagopbygget, klassifikationskoden og parametrene de er vigtige og det er det. Det bokser vi rigtig meget med. Simon: BIM Århus havde et netværksmøde da jeg var i praktik omkring august hvor Søren Voss, fortalte om den overgang der er fra rådgiver til entreprenør. Det som bliver modelleret i modellen af rådgiveren og der ses et behov for, det er måske noget helt andet der er behov for, fordi modellerer du armeringen i dine sandwichelementer, nej det vil du nok ikke gøre, men det er det der er brug for når de så skal ud til elementfabrikkerne. Kenneth: Det stiller store krav til de entreprenører man vælger på sagerne, det har vi fået

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

nogle tæsk for undervejs. Der findes jo ift. betonleverancer nogen L1-L5 hyboer. ift. detaljeringsgrad. Simon: Sådan lidt deres egne informationsniveau kan man sige? Kenneth: Ja på en måde, med at på et etagedæk skal du vise retningen på det og skal du vise strenge osv. Der bokser vi da nogle gange med, at vi nogle gange skal lave en elementleverance i bund og grund. MT Højgaard når vi snakker med dem, hvis vi skal samarbejde med dem. De vil gerne have vores betonelementer at vi udbyder det i stk., så vi har stk. inddelingen på plads fra start af, det vil vi aldrig gøre. Simon: Tager de ikke højde for kvadratmetrene eller hvad? Kenneth: De er lidt ligeglade med brutto arealet af vægge, de vil bare gerne have stk., det skal vi aldrig ud i, for så æder vi os selv ihjel i det, mens NCC de vil bare gerne have brutto arealet på formen de er ligeglade med huller, for det kan være lidt lige meget, den skal de nok selv passe til. Simon: Det er vel også fordi at når man pris, så beregner man efter elementets størrelse og huller det er ikke eksklusiv? Kenneth: Nej, lige præcis. Simon: Det er lidt sjovt at MT Højgaard så ikke vil have kvadratmeter når det er det der er afgørende for prisen? Kenneth: De vil helst ikke være mellemledet. Hvis de kan få det stk., så kan de smide det direkte ud til leverandøren eller producenten og så vil, som jeg tolker det, så står vi med aben hvis der er noget forkert. Hvorimod hvis det er brutto vi smider ud jamen så er NCC selv inde og være med til at få justeret og tilpasset. Simon: De er med til og inddele og alt det der? Kenneth: Ja, det er dem der er de dygtigste inden for sådan noget der så dem vil vi jo gerne have på banen, men mange tænker i økonomi og hvor kan vi skære ind til benet i ydelser. Simon: Nyt emne - samarbejdsgrænser. Bygherrerådgiver til rådgiver. Hvis I bliver bedt om at skulle aflevere en stademodel hvordan forholder I jer så til det? Kenneth: Det kan de godt få, bare så længe det er beskrevet fra start af hvornår vi skal aflevere. Vi oplever lig p.t. nogle bygherrer, deres rådgivere, at hvis de ikke har kompetencer inden for det BIM-mæssige, så hyrer de et eksternt firma der kommer ind og siger, at vi vil godt ind og granske byggematerialernes bygbarhed, de vil godt have en model fra dagsdato og så siger vi nej det må I da ikke, for det står i aftalen at det er stademodeller de får. Nå, så må de gå tilbage og tage de seneste, når vi aflevere en ny fase. Det er i bund og grund for at holde os til aftalen og for at sige at ellers så koster det ekstra at rense modeller, vi har meget udviklingsarbejde i vores modeller og det vil vi helst ikke bare udlevere som sådan bare lige med det samme. Vi vil gerne aflevere geometri informationer og sheets kan man sige. Men jo de må gerne få det, vi plejer også altid at sende vores egene interne kollationskontroller med, selvom vi måske ikke har ansvaret for den tværfaglige kollationskontrol, så har vi altid sendt LVD fil med ud. Simon: Til bygherrerådgiveren eller hvad?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Kenneth: Ja og siger her, vi gider ikke at se jeres egen kollisionskontrolrapporter, som i evt. kunne komme med, fordi her kan I se vores med alle regler i. Her kan I se hvordan vi har vurderet vores kollisioner, så må I tage stilling til den, før I selv laver en. 30 min Simon: Så kan I selv kan styre de regelsæt i sætter op? Kenneth: Ja. Simon: Hvad tænker du at bygherrerådgiveren gerne vil have ud af, at få sådan en stademodel? Kenneth: De kan få det ud af det, at de kan se om det er bygbart. Det er det som vi selv hjælper med, når vi selv er bygherrerådgivere, vi hjælper bygherren med at se om alt er dobbeltmodulleret. Så skal vi måske lige ind og bede rådgiveren om at passe på med det. Kan vi lige pludselig se, jamen føringsvejene i gangarealerne mellem installationer, VVS og EL, det er der bare ikke plads til. Jamen så kan vi også godt gå ind og snakke med dem og spørge hvorfor. Klassifikationsmæssigt hvis der er krav om klassifikation, det ser man rigtig mange rådgivere glemme og siger det tager vi når vi afleverer. Simon: Altså tager den til sidst i hovedprojekteringen eller hvad? Kenneth: Nej sådan set først til afleveringen nogen gange. Hvis der ikke er krav om udbud og mængde så er der nogen der tolker det som om de først skal gøre det til slut. Men det går nogle gange galt så en bygherrerådgiver kan godt bruge de stademodeller til noget, absolut da. Simon: Løber man en risiko ved at udlevere den her stademodel fra rådgiverens side? Kenneth: Hvis man ikke har styr på sit arbejde så, ja. Bygherren har i mange år ikke vidst hvad de modtog, der er der jo mange rådgivere som selvom at de har modtaget en IKT-aftale så sagt at de kunne blæse lidt på den og sige vi gør som plejer fordi de kan ikke finde ud af at åbne den op, så galt har det været. Men når der lige pludselig begynder at sidde de der små 5-10 mands virksomheder rundt omkring, der er inde og kontrollere sådan noget arbejde her og bygherren selv begynder at kunne, så skal rådgiverne også gøre det som de har lovet at de kan levere. Så for vores vedkommende har vi ingen risiko i det, altså vi har bare gjort det klart at vi gerne vil vide hvad de skal bruge dem til. Er det for at tjekke driftssystem, jamen så er det super fedt. Er det fordi at vi gerne vil kære kollationskontrol og have en dialog med jer bagefter, okay så skal vi indkalde til en møderække så vi ved hvor mange møder og hvor mange timer vi ligger i det her og vurderet på om der er noget ekstra arbejde for os i tingene. Så kan vi altid lave sådan en vurdering. Men ellers får de det altid udleveret. Vi synes det er fedt. Simon: Ift. totalrådgiver, underrådgiver. Der er jo begge dele i projektorganisationer men så er der også delt rådgivning og ift. hvordan de to forskellige former for rådgivningsopbygning kan have indflydelse på grænsefladerne. Kenneth: Vi har meget store hang til totalrådgivere og underrådgivere. Simon: Og I sidder med den eller hvad? Kenneth: Ja, lad mig sige det sådan. Delt rådgivning vi har ikke haft mange sager af dem. Det

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

er svært, det er rigtig svært at dele de grænseflader op. Specielt når vi har med de bygningsmodeller at gøre. Det er blevet et område hvor dem der sidder og diskuterer honorarer og osv. det har de ingen anelse om. Jeg er sådan set glad nok for at vi kører totalrådgivning, underrådgiver. Det har selvfølgelig indvirkning på hvem der kridter banen op først. Hvis vi er underrådgivere i totalentreprise, hvor vi er under NCC, så melder vi ud fra dag et med paradigmer for, det her gør vi på sagen, hvis de ikke har meldt noget ud til os først. Det handler meget om hvem der er mest proaktive først kan man sige. Hvis vi er totalrådgivere så får vores samarbejdspartnere det her med det samme og siger det her er hvad vi påtænker fra start af, kommentarer - ja tak, og så justerer vi til på projektet. Men er vi underrådgivere så skyder vi også noget afsted hvis de ikke selv har sendt noget afsted til os. Simon: Så man sikrer at der sker en fremdrift uanset? Kenneth: Lige præcis. Simon: Så man ved hvor man har et ansvar. Kenneth: Ja, fordi vi ved godt at vi på et eller andet tidspunkt kommer til at diskutere med udsparinger af huller, hvad forventer andre at der bliver lavet og nogen tænker, jamen det er jo alt der gennembryder, det er jo rub og stub, hvor vi så siger, nej, alt under Ø140 det tager vi os ikke af. Fordi det gøres på stedet altid, men alt andet det er nødvendigt at vi laver. Der har vi nogle paradigmer, som siger sådan gør vi på sager lige meget om vi er totalrådgivere, underrådgivere eller om vi er en del af en totalentreprise. 35 min Simon: Hvis projekteringen går lidt skævt, ift. grænsefladerne omkring hvem der modellerer hvad, hvem står for skraldet? Totalrådgivere eller underrådgivere? Min erfaring er at man som underrådgiver nogle gange kan finde på at læne sig tilbage, fordi de er bevidste omkring at der er en højere oppe der tager skraldet. Kenneth: De har jo noget ansvar. Vores projektledere er generelt set gode herinde til, at når vi sider som totalrådgivere, ikke være efter, men hele tiden fortælle underrådgiver at vi tager jer med hvis der sker noget. COWI har et af de allerhøjeste anmærkninger inden for ISO certificeringer omkring dokumentation af KS. Det er ift. modelsammenligninger lige nu så det er også noget som kommer til at indgå deri, at vi tracke projekter. Lige nu der har vi en kedelig sag sammen med et stort arkitekt firma her i byen som er gået fuldstændig skævt fra start af, der er ikke styr på hvem der gør hvad og hvem der koordinerer hvad, det er der ikke. Det har aldrig været skrevet ind kan man sige. Vi er underrådgivere der. Nu sidder vi og kører modelsammenligning der er halvandet år tilbage og ser på, jamen vi skulle have leveret de og de ting, på de og de tidspunkter, hvad har de rent faktisk rykket i og har de efter datoen siddet og rykket i det som skulle være låst fast osv. Simon: Beslutningsfase et eller andet lignende? Kenneth: Ja. Når vi er underrådgivere er vi meget skarpe på at få fortalt hvad leverer vi og er efter vores egne folk herude hvis det er de ikke leverer det. Vi har et projekt lige nu hvor EL ikke er særlige skarpe og hvor de ikke får leveret det der er lovet omkring modellering. Fx brug af Breadcrumbs når de laver ændringer som andre kunne bruge. Jamen vi inden med det

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

samme og siger, det her det retter vi op nu og så holder vi øje med dem i en månedstid og ser om vi er ved at være på rette vej igen. Eller når vi bruger søjler som skydeskiver for faldstammer, så siger vi, det der det stopper nu. Skæv projektering er jo svær, det har meget med risikoen i gruppen eller for projektet kan man sige, hvor stor risiko der er for økonomisk tab, hvis det er det går galt. Og samtidig hvad er det for en projektleder er det man har på, for nogen de er meget hidsige, mens andre de er mere bløde og kan finde en mellem vej i tingene. Vi prøver så vidt muligt altid at sikre at vores underrådgivere de forstår hvad det er der bliver beskrevet og at de er med på det. Det er vigtigst, vi vil aldrig presse noget ned over hovedet på dem. Det er også derfor at vi tager dialogen i starten, så man altid ved, jamen I var jo enige dengang. Simon: Så man har et eller andet dokument der kan bekræfte det. Kenneth: Ja, lige præcis. Simon: Du har ikke så meget erfaring med delt rådgivning? Kenneth: Jeg har ikke så meget erfaring med det. Men det vi har haft, det kører på sammen måde, med modelindhold. Vi tager gerne førerkasketten der i starten og siger her, det er vores tanker om gråzonerne og grænsefladerne, lad os få det lagt fast nu. Mange tager det med kyshånd og siger fedt, det er godt at få lagt fast nu. Nogle har det sådan at de kører det på en anden måde, så tilpasser vi os. 40 min Simon: Hvis man som enten den ene eller den anden rådgiver. En ingeniør skal have en mængde til at udregne en varmetabsberegning. Modellen fra arkitektens side den er måske ikke oppe at stå endnu, så det bliver en ukurant mængde som måske er regnet ud fra et eller andet AutoCAD grundlag, en meget løs mængde. Hvordan med sådan noget? Kenneth: Uh, hvis du har svaret, så må du godt komme med det, den er tæske sværd. Analyser generelt, er ikke nemt. Vi har forsøgt på nogle projekter at snakke med arkitekterne om, at til den her dato kunne det være fedt hvis de her ting var fast. Men derfra også at få vores egne folk til at benytte det godt nok, der er vi simpelthen ikke endnu. Så de modtager gerne arkitektens modeller, trækker de rum ud, deres volumen og deres arealer osv. Kigger på de informationer de nu lige har og så er det manuelt over i deres egne programmer indtil videre. Vi døjer lidt med at de programmer vi har lige p.t., at de ikke er lavet til den her BIM verden. Vi skeller lidt mod fx, hvad Årstiderne i Silkeborg hvad de laver på den front. Ser på amerikanske programmer, men vi er totalt manuelle, lad mig sige det sådan. Vi stiller ikke som sådan de vilde krav til arkitekterne om det. Simon: Er det Årstiderne der har lavet det program der kan bruge BIM – modellen til at udregne det? Kenneth: Jeg tror de var med i det for et projekt hernede. Mener at jeg har set noget med at de var med. De har ansat en mand dernede som hedder Mads Karl, som er civilingeniør. Han har fået til opgave at få styr på deres informationer i modellerne, TFC, så de kan begynde at benytte programmer fra primært USA af, som er bedre beregningsmotorer. Simon: De er meget IFC orienterede måske?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Kenneth: Han er IFC orienterede, ham Mads som de har ansat og jeg tror også at de går den vej. Simon: Det er måske også fint med IFC, ift. at det ofte er en IFC fil entreprenøren han får? Kenneth: Det modtager de altid i udbudsgrundlaget. Simon: Ved at have det som grundlag så er det noget der kan bruges igennem flere faser? Kenneth: Ift. det med varmetabsberegninger så er vi bare en dinosaurer ift. at bruge det i en BIM-verden. Vores energifolk råber og skriger efter at nu må supportgruppen gerne snart komme med noget. Simon: De vil også gerne være med på udviklingen? Kenneth: De vil rigtig gerne være med på udviklingen, men vi har sagt at så længe at platformen ikke er på plads og vi ikke er dygtige nok til at stille helt klare krav eller ønsker til vores arkitekter på sagen, så kan vi ikke udvikle noget. Så der har de også en opgave. Vi har et fagnetværk; konstruktioner, VVS, ventilation, bæredygtighed. Der er en masse fagnetværk, for vi er så store som vi er. De mødes og drøfter nogle ting og så laver vi input til dem, jamen hvordan tænker i varmetabsberegning ift. modeller. Så får de sig nogle drøftelser der, så vi går og venter på input kan man sige. Simon: Bruger den samlede viden på en eller anden måde? Kenneth: Ja, for os i supportgruppen kunne jo godt gå ud og se på nogle programmer, og sige så skal vi stille de her krav til en arkitekt, men hvis det ikke passer ind i dagligdagen hvordan de gør tingene, så ender det bare med at de ikke benytter det. Simon: Relationen fra rådgiver til entreprenør. (viser problemfelts model) Den overgangen fra hovedprojekt, hvis det er udbud derfra, og så til udførsel. Overgangen fra rådgiver til entreprenør, hvad er din forståelse af den ift. laver de en helt ny model, hvordan bruger de det grundlag de har? Kenneth: Det er jo ret spændende, men det kommer lidt an på entreprenøren. Jeg plejer at provokere lidt, jeg er tit ude og lave oplæg rundt omkring, til fordrage osv. Provokerer ved at sige at der er to entreprenører i Danmark der kan finde ud af at bruge BIM, og de hedder begge to noget med 3 bogstaver og det er det, så kan man gætte sig frem til hvem. Min fornemmelse af det er når vi snakker, nu står der også Lone Sand, Når jeg har fornemmelsen af hvad de laver henne hos NCC og MT Højgaard, så starter de forfra. Det har jeg en fornemmelse af, når det er at de har vundet. Vi afleverer altid en IFC-model, det skal vi gøre til udbuddet, der afleverer aldrig nogensinde vores RVT-modeller. Vi sender altid vores IFC-modeller ud og det er sjældent at vi får spørgsmål ind til dem. Når vi så sender vores Revit model, altså når der er lavet en kontrakt med en entreprenør, eller entreprenørteam, så får de vores Revit modeller, så ved vi at det er fint nok. Det kan de fleste godt håndtere, men jeg har fornemmelsen af at de fleste bygger op selv fra bunden af. 45 min Simon: Hvor mange tror du der udlevere den Revit model, når der er fundet en vinder? Kenneth: Det har jeg fornemmelsen af at det er, jeg tror der er mange der gør det hvis de bliver spurgt om det. Vi kører som standard og siger at når der er blevet skrevet kontrakt så

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

får de rub og stub og så kan de få lov at rode i det. Specielt når vi har funktionsudbud det har vi altid på sprinkling, ventilation og også dele af EL. Så kan det være at de arbejder i Revit platformen, så kan de lige så godt arbejde videre i vores model, det er der mange af de leverandøre der har arbejdet med den opbygger viden på den måde og siger vi kører bare videre med den template der eksisterer. Simon: Det giver også mest mening. Det virker sådan lidt, at køre to projekter ved siden af hinanden, hvis man bygger det op fra bunden af som entreprenør. Arkitekten har lige fundet ud af hvordan det helt skal se ud og hvordan de gerne vil have, det sammen med bygherrerådgiveren. Så virker det lidt sjovt at lave en helt ny model. Kenneth: Der er nogle helt andre facetter omkring det om hvad skal de have sendt ud til beton. Bare sådan noget som rør, når vi tegner ventilationskanaler så tegner vi ikke op i stk., altså sige det er et 3 meters stk., så kom der et, et-meters stk. og to-meters stk., altså det er bare en lang, afsted. Så begynder de at splitte tingene op og så er det nogle gange nemmere at de bruger Revit- eller FC-model som underlag til at se, det er sådan det er tiltænkt. Så trækker de selv rundeller og begynder at skære og vride i vores modeller. Men hvad jeg ved af så NCC og MC Højgaard, de starter vidst forfra med det. For mig at se så giver det god nok mening fordi det er ikke så detaljeret det de laver, hvad jeg lige er bekendt med. De finder frem til lige præcis det de har behov for osv. For vi skal alligevel ind og tilpasse vores modeller når vi aflevere, det er opfølgningsarbejde, når vi laver as-built materiale. Så skal vi ind og justere og tilpasse hvad der har været. Simon: Så det er faktisk rådgiverens model som man kan kører videre, som as-built? Kenneth: Afleveringsdelen når vi kommer til as-built materiale, så er det typisk, når vi så har fundet ud af okay ventilationskanal, projektet er blevet anerledes, der er nogle haner der sidder anderledes, så er det en opfølgning vi laver og laver det til as-built, så vi får det passet ind. Simon: Går ud og registrer på pladsen hvordan det ser ud? Kenneth: Ja hvad der kommer af nye tegninger, så laver vi en løbende opfølgning på det så vi kan aflevere as-built materiale og sige sådan her står det rent faktisk også ude på pladsen. Simon: Får man så også entreprenørens, lad os sige ventilation, hvor de har lavet et eller andet meget mere, får man så deres model og kører den ind over ens egen eller ind over rådgiverens model? Kenneth: Så bruger vi det som underlag til selv at få justeret vores eget. Simon: Så begynder I at lave det i stks.? Kenneth: Nej det laver vi ikke. For det har de ikke behov for ude ved driftsafdeling, men det er nødvendigt når en leverandør skal finde ud af hvor mange kanal stumper skal jeg bruge eksempelvis, 2,3 eller lidt flere stykker, så skærer de det op på den der måde, når vi aflevere det, vil vi gerne ned i detaljeringsniveau igen og sige så er det bare en føringsvej alla, sti afsted. Det kan være at den loftsdiffusor den skulle sidde i den plade i stedet for, for det har ventilationsentreprenøren fundet ud af er mest hensigtsmæssigt, så får vi rykket den i vores model, så det passer. Så der er sådan en opfølgning bagefter som vi koordinerer.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Det er lidt sjovt ift. de der informationsniveauer, det er som om at ventilations entreprenøren lige trækker det op på et niveau højere og så trækker man den ned igen. Kenneth: Det er simpelthen i drifts øjemed hvad har man behov for. Simon: Så behovene for drift er måske mindre end behovene for udførslen i nogle tilfælde? Kenneth: Det drift har behov for er placeringen, funktionen, altså kuglehane hvad gør den og så geometri og så selvfølgelig klassificeret struktur. Så de har ikke behov for at vide hvordan tingene er skåret op, det er ikke det vi oplever. 50 min Simon: Hvordan håndteres projekteringsgrænsefladerne hvis det er kørt skævt, ift. samarbejdets betydning. Kenneth: Den er altid kedelig. Nogen er bedre til at håndtere det end andre og nogen de tager anførerbåndet på og så er det ellers bare, sådan her at vi gør det. Det er der nogle inde hos os, det er den måde de arbejder på og det falder i god tråd med at arkitekter, som jeg oplever det, er mere kommunikative i det og vil gerne finde en løsning i det. Når det er inden for mit felt, så mødes vi altid, typisk kan det være et arkitektfirma i Aalborg vi arbejder sammen med fra vores Vejle kontor fordi der er et eller andet sært. Der vil blive et fysisk møde og så kigger vi hinanden i øjnene. Vil bare mindske det mailskriveri og Lynch møder, videokonferencer og jeg ved ikke hvad. Det ender altid i noget ged, så typisk så vil vi gerne mødes og så får vi drøftet det og får sagt holdninger og meninger, så er vi lidt sure på hinanden. Nogle gange er det noget kontraktuelt der er gået helt galt fra starten af og som vi projektet ikke kan redde medmindre cheferne går med ind over det. Det er specielt på det store sager at der er nogle ting hvor man ikke har været skarpe, fra chefernes sider, når de indgår kontrakter, som gør at vi falder i et hul uanset hvad. Der er nogle sager hvor det er cheferne der skal tage den før vi tager beslutninger. Det kan fx være har det været lette facader og så går det over til tunge facader, altså betonelementer. Honorarfordelingen er ikke på plads og ydelser er ikke på plads osv. I sådan en situation er det kørt af sporet og kørt skævt, for der er ikke nogen der vil gøre noget. Der sætter vi os gerne ned med arkitekterne og siger, vi løser ikke noget teknisk nu før at cheferne har fået på plads hvad udgangspunktet for tingene er. Så drøfter vi den tekniske del på den front og finder frem til en løsning og siger så kan vi køre videre. Simon: Går i så ind og genforhandler og laver en revidering af aftaleforholdende? Kenneth: Ja, det gør de. Så ved vi hvad vi har at forholde os til. Vi har nogle gange prøvet at vi så løser det tekniske og siger, så er det sådan her vi gør, men det løser ikke noget når cheferne så siger at den ydelse vil de slet ikke have, for den har vi ikke fået en krone for. Men det er det vi kan se giver mest mening på projektet. Vi er skævvredende i branchen lige p.t. og det bæres så også ind at når du ser et aftaleforhold, fx hvor PAR & FRI’s Ydelsesbeskrivelse punkt. 8, 12, hvis du tager den sammen med forskellige CAD-manualer og samtidig med forskellige IKTaftaler osv. Så bliver der altid henvist på kryds og tværs. ABR 89 eller ABT 93 og AB 92, det ene dokument henviser til det og det andet henviser til det på det samme emne. Så du er fuldkommen rundforvirret når du står der. Hvad er gældende rent faktisk? Der er der rigtig mange

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

de organisationer der laver aftaleforhold som skal til at blive noget mere strømlignede så det kun står et sted. Når der snakket noget omkring digital projektering, så må de ikke alle sammen skrive noget om det og så bare henvise til hinanden. Hvis alle gør det, så er der ikke nogen der får det beskrevet godt nok. Den falder vi i rigtig mange gange, at aftaleforholdende ikke er dygtige nok. Simon: Ift. at vide hvad de vil have leveret og være klar på sådan noget? Kenneth: Ja, det er typisk det, for alle virksomhederne vil jo gerne gøre tingene så godt som muligt, det er jo det de lever af, at lave kvalitetsarbejde. Vi forholder os altid til hvad der står i vores aftaler, det er det vores udgangspunkt er. Hvis det så ikke er skarpt så kører vi os selv af sporet. Simon: Hvilke regelsæt kører I uden for modellen og hvad giver mest værdi? 55 min Kenneth: Hvis vi tager ud fra modellen, hvis vi tager vores kollisions- og konsitenskontroller, så er vi Autodesk land, lad mig sige det sådan. Direkte kunde hos Autodesk, der er det bl.a. kun Autodesk vi benytter og konsistenskontrolmæssigt er den ikke lige så god som Solibri Model Checker, det kan jeg roligt sige, den er ikke særlig god. Når vi er inde omkring kollisionskontroller så har vi et standard regelsæt der skal benyttes på alle sager, der er ikke noget at rafle om. Den deler sig op i 5 kategorier, der er regler der er gældende for vores discipliner mod arkitekt, el mod de forskellige plus sig selv og det gælder også VVS, Ventilation og Konstruktion. Der er sammenlagt 40 regler alt i alt. Det er alt fra føringsrør mod lofter, med tolerancer, det er søjler, bjælker mod føringsveje, det er arkitekt vægge mod konstruktionsvægge, vindue og døre områder og forskellige ting osv. Krydstjekker på rub og stub, og meget af det er redundant, det vil sige at kollisionen opstår to gange. Hvor det er fx er ventilation mod VVS, den regel vil vi også finde under VVS mod ventilation. Det giver ikke nogen værdi, når det siges sådan her, det virker bare dumt. Simon: Men det har man bare eller hvorfor? Kenneth: Det har vi fordi at vi har en masterkollisionskontrol. Det er der altid en person hos os der har ansvaret for, det er det vi kalder en aggregated model, i den ligger alle reglerne i. Vedkommende har styringen og overblikket over projektet. Så har vi konstruktion hernede, der kører deres, det er en kopi af den der man laver til at starte på. HIP det er VVS, så er der VENT og så er der ELECTRIC. De har hver deres kopi, hvor at de relevante regler for Structure ligger. HP ventilation og EL. Fx for VVS, det de kan se deri er deres egne regelsæt plus de få regler som er gældende over EL. Der kan være en regel her der hedder VVS mod EL, så kan de se den. Samtidig har vi gemt reglen der hedder EL mod VVS, Så vi er sikre på at hvis EL ringer og siger at de har en kollision, så kan de begge to se den. Autodesk er desværre ikke skarpe på at der kan arbejde flere personer i en kollisionskontrol på samme tid. Hvis der sidder to personer i den samme og du trykker gem, alt det arbejde du har lavet bliver slettet når ham den anden har trykket gem, det er bare øv. Hver især sidder derfor med deres egen kollisionskontrol. Du kan godt sidde og trykke godkend til samtlige kollisioner, det er ikke kollisioner i min verden, det kan bare være at vedkommende ikke ved nok om kollisioner. Men det har vi

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

så stadig styring på heroppe, så vi kategoriser under hver regel. Der kører vi med det der hedder K1 og K2 og K3. K1’ere det er teoretiske fejl, det bunder over kollisioner der vedrører gennemføringer der går direkte igennem gipsvægge - det er lige meget, det er bare et hul. K2 er der hvor vi siger der er en ventilationskanal den kører langs med væggen hvor den stikker lidt ind i, flyt den lige. K3 er der hvor vi siger, det her bliver rettet op nu, det er fx søjler og bjælker der bruges som skydeskive af installationsfagene eller arkitekten der har valgt at flytte deres vinduer i betonelementerne ift. til hullerne. Sådan nogle ting er det NU det bliver rettet op, det er ikke om en uge, det er nu. Vi er meget konsekvente at få meldt ud at vi ikke tolerere ikke de K3’ere på ingen måde. Vi mener at dem der er faglige dygtige, det skal de have styr på. Den her model er en typisk noget vi smider ud pr. fase. Simon: Så sidder der en og rydder op mod en fase. 60 min Kenneth: Der hører man altid skrøner om at folk siger jamen der var 20.000 kollisioner at holde styr på, det nåede jeg ikke til tiden osv., men det er fordi de først går i gang for sent. Så når vi starter hovedprojektet, så har vi allerede der indlagt hvornår tingene skal være færdige, og der kører vi et dokument i bund og grund der viser at regel nr. 3.1, en der er VVS føringsveje mod ARK/lofter. Hvem har ansvaret for at de bliver bragt ned de kollisioner, det er typisk noget mange går fuldkommen galt af hinanden, i sådan et team – hvem gør rent faktisk noget for at nedbringe kollisionerne. Så står der simpelthen bare, hvem er ansvarlig for kollisionerne og hvem er input givende. Det står der for alle regler, så er der ikke nogen på projektet der er i tvivl om, at jeg har ansvaret at det her kollisionsområde bliver nedbragt. Det får vi lagt ud for der er fem discipliner når vi tager arkitekten herud, som alle skal med på det punkt her. Så selvfølgelig modelsammenligning. Vi bruger Breadcrums på nogle af vores projekter til sådan at se hvad er det vi laver. Når der sker ændringer skal man advisere det, men det er jo menneskeligt og nogle gange går det galt. Vi kører det gerne og siger fx til arkitekten og siger vi kan se at I har sat Breadcrums omkring nogle vinduer i har rykket, hvad med resten? Jamen dem har de ikke rykket i, jamen det kan vi se her, der er sket et eller andet, vi kan se at der er sket en placeringsmæssig og geometrisk ændring. Kan I ikke fortælle os om der ligger noget i det, det kan bare være at glasset. Simon: Det kan I også se? Kenneth: Vi kan ikke se medmindre vi går ind i Revit modellerne, altså gamle Revit modeller og ser hvad er der så sket. Vi kan bare se den slå ud med en farve, at med det vinduesparti kan vi se der er sket et eller andet når farven er blå, enten er det rykket eller også er der sket en geometrisk ændring. Det kan være den her. Men så spørger vi dem altid er i 100 % sikre på at I ikke har rykket på placeringen, og det er så sjældent at vi hører arkitekterne sige, ja det er vi 100 % sikre på, de kommer altid tilbage og siger at de har glemt to eller tre vinduer, måske ud af 200. De er her og her, det beklager vi og så siger de, det var godt at I gad det, for hvis vi ikke selv havde set den, så havde vi budt den ud sådan her. Nogle tager det ilde op første gang vi kommer med det, men de kan godt se ideen i det, fordi vi ponger også vores egne discipliner.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 9 – Transskription for interview med Simon Andreas Arnbjerg Dato: 22.02.2016 Sted: schmidt hammer lassen, Pakhus 13, Aarhus C Simon: Vi starter sådan lige lidt fra toppen. Interview med Simon fra schmidt hammer lassen. Dags dato: den 22 i anden, 2016. Vil du lige kort fortælle lidt om din faglige baggrund, så dem, der læser det, også har en forståelse for hvem du er, og hvorfor du er relevant form emnet? Arnbjerg: Ja. Jeg er uddannet bygningskonstruktør og arbejder ved schmidt hammer lassen som bygningskonstruktør og så er jeg også BIM Manager og IKT Koordinator. Det vil sige, at jeg sidder med vores BIM-gruppe, som ligesom er en gruppe, vi har oprettet i forhold til hvordan håndterer vi BIM og hvordan fungerer samarbejdet - hvordan optimerer vi processerne. Og IKT-delen er, hvordan eksekverer vi de krav, der nu kommer fra bygherrerne, når der er udbud og vi skal efterleve projekter, der er med i tilbudsgivningen og hvilke problemstillinger der nu kan være i forhold til de krav, der nu bliver stillet, som kan være honorarkrævende. Derudover er jeg med i BIM7AA sammen med Marianne, hvor vi er med til at udvikle vores svar inden for arkitektfaget sammen med seks andre arkitekttegnestuer. Hvor vi mener, at vores arbejdsprocesser fungerer godt set i forhold til BIM, bips og Cuneco osv. Så er jeg også med i bips-udvalg, hvor jeg er med til at - altså, jeg har kun været med én gang, for jeg er lige kommet - præge bips i en retning, som vi godt kan lide. Simon: Ja, okay. Jeg har sådan tre emner, som jeg tænker - hvis vi skal holde lidt struktur på det - jeg gerne vil ind omkring. Arnbjerg: Ja. Simon: Men hvis nu du føler, at der er en eller anden information eller et eller andet, som du gerne vil ud med, som der ikke bliver spurgt ind til, så vil jeg hellere end gerne have, at du siger det. Arnbjerg: Ja. Simon: Det er delt sådan op: først snakker vi lidt IKT-aftalen og dens betydning. Så har vi samarbejdets grænser mellem de forskellige aktører og dens projektering, og hvad der sker efter udbud og så entrepriseformernes betydning. Og så har vi faktisk også, sådan i modellen "slash" uden for modellen, lidt hvordan man kontrollerer det, og sådan noget. Okay. Jamen først så i forhold til det her problemfelt, som jeg har tegnet op. Så har jeg jo fået en forståelse for, hvordan det i hvert fald i nogle tilfælde foregår her, da jeg var heroppe og kigge heroppe. Så hvordan er jeres interne grænse forbedret altså fra 2D til 3D? Kan du sige noget om det og i forhold til, hvorfor I vælger at have den overgang fra 2D til 3D som I har med konkurrence til projektering for eksempel? Arnbjerg: Det er noget med arbejdsprocesser, og man kan sige nu skriver du 2D - men det er egentlig også lavet i 3D - fordi vi laver Rhino-modeller inde i konkurrencen. I konkurrenceafdelingen har vi jo også en målsætning om, at det skal arbejde meget mere 3D. Der skal være en tættere forbindelse, så at vi simpelthen mister mindre volumen. Men vi konstaterer også bare, at der to forskellige måder at se en model på. De laver en model med henblik på at vinde

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

konkurrence eller for lave et skitseprojekt, der kan blive godkendt. Når det kommer over i projekteringsafdelingen, så laver vi det så og for tid og økonomi og projekter kan bygges. Der er lidt forskellige tilgange til det, så at tro det bare er en model, der bare kan glide hele vejen… Fordi vi skal selvfølgelig prioritere at kvalitetssikre den faglighed, der nu er, for at det kan bygges så den ligesom kommer ind i projekteringsafdelingen. Der kan man sige: okay, skal vi bygge videre på en model, der allerede er eller skal vi tage udgangspunkt i en anden model, så man ligesom har geometrien og så videre. Så det er hele tiden noget man prøver at optimere på og så videre. Det vi så arbejder på nu her er, hvordan får vi BIM ind noget før? Hvordan får vi lavet nogle analyser og bruger værktøjerne? Simon: I konkurrencer og sådan noget, eller hvad? 5 min Arnbjerg: Ja, det er jo lidt det. Der er jo ikke et projekt der er ens, så det er jo lige hvordan får man de rigtige ressourcer ind på det rigtige tidspunkt, så det giver mening for os. Der kan man også se, at de typer af konkurrencer vi har, det kan jo være det er meget anderledes i forhold til andre firmaer. Det kan være det giver meget mere mening fordi de kun arbejder i Rhino, og det kan være det giver mening for dem i den type projekt de nu har. Hvor vi måske har en anden tilgang til det, og det er sådan vores hverdag er. Simon: Ja, okay. Lad os sige vi kommer over i projektering nu: hvordan styrer I så igennem IKTaftalen hvem, der modellerer hvad? Arnbjerg: I forhold til grænseflader? Altså eksternt nu? Simon: Altså i forhold til rådgivere i mellem. Arnbjerg: Ja, men det er jo lidt det; der har manglet en måde at håndtere det på før. Og der har egentlig altid været devisen, at den der leverer ydelsen også bør levere objektet. Og sådan er min holdning egentlig stadigvæk. Men det står ikke rigtig nogen steder. Simon: Er det så igennem sit afkrydsningsskema med ydelsesbeskrivelsen eller hvad? Arnbjerg: Det er jo det man gør. Men det har vi jo så gennem BIM7AA og Dikon også lavet den her leverancespecifikation, eller hvad man nu kalder det. Vi kalder den BDA, som er den danske udgave, hvor man ligesom går ind og definerer, hvad skal leveres af hvem, hvornår og på hvilket niveau. Simon: Hvad er så reglen for, hvornår I vælger at lave et leveranceskema eller et BDA? Altså, er det noget I har tænkt: "det skal vi have med fra nu af", og så på de fleste projekter, eller er der sådan en størrelse, som gør at nu (…) Arnbjerg: Jeg tror det er meget med samarbejdsformen. Jeg kunne forestille mig sådan noget som totalentreprise. Man kan godt sige, at det skema her ikke bare er et skema, man bare lige lave laver. Der er jo noget arbejde i både at blive enige om det, så udfylde det og følge op på det. Men jeg tænker, at de steder hvor vi er totalrådgivere, der vil jeg da helt klart anvende det. Vi har inden det her skema blev lavet, lavet sådan lidt mere tekstform, hvor vi forklarede og det er sådan lidt mere en light-udgave af det. Nu ved jeg du har siddet på VIA og jeg mener det er på VIA, at det er blevet brugt for eksempel. Det kan være sådan lidt mere lige til, hvor

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

det andet godt kan være meget... (men omvendt så...) Simon: Hårdt? Arnbjerg: Hårdt. Det kan i hvert fald hurtigt blive et stort arbejde i forhold til projektets størrelse. Men omvendt, så kan det også være, at det går ind og definerer det mere tydeligt. Man finder nogle udfordringer ved at gå det igennem, som man ikke ville i denne her light-udgave. Så det kommer meget an på projekterne. Men af alle større og især komplekse, der vil jeg helt klart lave det på. Simon: Så man kan sige at den der light-version trækker ikke grænserne så skarpt op, som BDA-skemaet gør på samme måde? Arnbjerg: Nej, der kommer meget mere fokus på bygningsdelsniveau, men man kan omvendt sige, at BDA-skemaet ikke rigtig håndterer systemer. Hvordan skal man forholde sig til det? Så man kan sige, at BDA står der aldrig alene - altså det skal altid suppleres med et eller andet, og der går jeg ind i det vi kalder IKT-manualen - som ligesom er vores svar på det du kalder IKT-aftalen. Der er også nogle som kalder det IKT-ydelsesspecifikationen, som er suppleret, så det kan vi godt kalde IKT-aftalen. Men der vil vores IKT-manual gå ind og definere, at så snart du har ydelsen, så skal du også levere objektet med mindre andet er defineret. Og hvis andet er defineret, så går du ind i BDA'en og siger: okay, lige i af starten af faserne, har de bærende konstruktioner. For det giver mere mening for os, at vi får styr på geometrien, så ingeniørerne skal levere input i forhold til hvor tykke væggene skal være. Det der så er vigtigt er, at de input vi får, at de er blevet dimensioneret. Det samme med de tekniske installationer. Der kan man lave en eller anden volumenmodel, og der kan ingeniørerne også godt gå ind og sige, at det er så meget det fylder og det er egentlig det, der er vigtigt. Vi skal ikke ind og omprojektere efterfølgende, fordi man har fået volumenerne på plads. Så det er der, man skal lægge hovedet på blokken - altså i de tidlige faser. Det er det vi som arkitekter gerne vil have fokus på, fordi det kan være let for ingeniørerne at sige: "det skal laves om - og det skal det - for det er det nødt til for, at huset kan fungere", og det betyder at arkitekten lige så skal sidde og opdatere alle vores modeller, for nu har de lige pludselig fundet ud af, at det skal være større rør. Der skal vi altså være noget mere skarpe. Både så der ikke sker fejl, men også for at vi holder de honorar vi har givet. Simon: Lad os antage at vi har et projekt, hvor størrelsen ikke giver en kompleksitet som gør, at man vil have en BDA. Hvordan vil man så håndtere det, hvis nu man oplever at IKT-aftalen ikke er tilstrækkelig i forhold til at fordele hvem der modellerer hvad? 10 min Arnbjerg: Jamen så har du en kæmpe udfordring. Det samarbejdsgrundlag du har, er så ikke eksisterende. Så hvis der nogle, der ikke makker ret, så kan du ikke gå ind (…). Det er også derfor at BDA'en, det bør du egentlig laves sammen med din samarbejdspartner, inden du giver tilbud på projektet. Det er ellers lidt det, der er ideen med det. Så snart vi har givet dem tilbud, så er det jo ikke helt afklaret, hvordan denne her fordeling skal være. Det kan jo godt være, at det man aftaler efterfølgende har en påvirkning af honorarfordelingen. Ingeniøren vil lige pludselige sige: "hov, jamen det skal vi da ikke gøre!", og så siger jeg: "prøv nu lige hør, nu

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

må I slappe af. Selvfølgelig skal I modellere det, I selv leverer ydelser på". Men den diskussion er bare træls. Så derfor bør man, når man giver et tilbud sige: "det er sådan her vi laver BDA'en". Og det kan man sige, det er nok ikke helt der man er endnu - i hvert fald her i firmaet, når vi giver tilbud. I BIM-gruppen arbejder vi på den måde, når vi får vores samarbejdspartner, så siger vi: "Okay, det kunne man godt gøre på sådan en grov overordnet plan; hvem har med bare ansvarsfordelingen - ikke selve i fasen; hvem der leverer hvad, hvornår - men hvem har ansvaret for de forskellige bygningsdele?". Nogle gange kan det blive en diskussion: hvem har fundamenterne? Det er ikke krydset af ved os eller et eller andet. Simon: Det er nemlig det, jeg har erfaret: det kan nogle gange gå hen og blive sådan en mailkorrespondance, hvor man diskuterer om... Arnbjerg: Ja, og der kan man sige, der har ydelsesspecifikationen rigtig meget, den her afkrydsning. Der står rigtig meget der, og den skal jo ikke gå ind og erstatte det - den skal gå ind og supplere det. Så derfor skal man hele tiden være opmærksom på, at man lægger niveauet og ikke kommer ind og lige pludselig modsiger eller overtager noget arbejde fra ydelsesbeskrivelsen. Det er meget vigtigt, for det er jo er det vi bruger som aftalegrundlag. Simon: Vi snakkede lige kort om, før vi gik i gang, om de der informationsniveauer. Hvilke informationsniveauer benytter I til de forskellige faser og hvad er dine tanker herom? Nu nævner jeg også, om det er egenskaber eller objekter der er i fokus og så siger du lidt, at det er begge alt efter situationen. Hvad er dine tanker til det? Arnbjerg: For mig at se, handler det om, at det skal vise en eller anden konkretiseringsgrad af et objekt. Det er helt nede i modellen, altså hvornår begynder man at dele vægge op og så videre. Det er, hvad jeg mener, er et informationsniveau. Så arbejder bips og CCS, og det gælder også Dikon, at informationsniveau også har tilknyttet nogle egenskaber. Så det vil sige, hvis man har informationsniveau 3 af en væg, så skal du også aflevere de her informationsniveauer. Jeg ser ikke at det er så entydigt, fordi hvert projekt er forskelligt, og det giver ikke mening at begynde at aflevere de informationer inde i modellen, med mindre man skal bruge dem til noget. Så for mig at se, så handler det om: hvad skal man bruge de her egenskaber til? Jeg synes jo ikke, at vi skal begynde og putte brandinformationer ind på objekterne, med mindre det er fordi det giver mening til kollisionskontrol eller man bruger det efterfølgende. Så er det spild af ressourcer og det er rigtigt, at hvis man skal bruge meget tid på hele tiden at opdatere, og er det nu de rigtige informationer, det kan vi jo godt bare håndtere i en brandplan ved siden af. Så det er hele tiden det der med: hvor ligger man? Hvor skal informationerne være? Og information skal jo ikke kun være et sted. Når vi begynder på det her dublet-informationsniveau, hvor vi både har en brandplan og har det inde i modellen, jamen hvad så? Så skal vi hele tiden have fokus på at det er de rigtige og i overensstemmelse. Simon: Ja og hvordan får vi opdateret det? Arnbjerg: Ja, hvordan får vi kvalitetssikret det. Når man begynder på det, så er der et større ansvar. Derfor vil vi godt i BIM7AA have delt det op, men når man deler det op, så skal man

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

også ind og forholde sig til det. Det vil sige, at vi egentlig kan blive enige om de her informationsniveauer. Man kan ikke sige, at der er et givent informationsniveau til en fase. Simon: Nej, fordi det kan være forskelligt fra objekt til objekt. 15 min Arnbjerg: Ja, men det kan også være at det slet ikke giver mening, at ingeniørernes objekter kommer op på så højt et informationsniveau. Det kan være, at det giver meget mere mening for et geometrisk niveau, fordi det alligevel er os, der kommer med input til lampen, hvordan den skal se ud. Så det kan være bare et symbol, der kan redegøre for det. I beskrivelsen kan man så detaljere hvad det er. Vi skal ikke lave modellerne tungere bare for at gøre det. Det, der så giver mening for informationsniveau, er at få det op det niveau, så du kan lave de udbud - det vil sige især udbud med mænger, eller fra arkitektens side også noget geografisk repræsentativt - hvor vi vil have at væggene er, indikerer om det er en let væg eller tung væg. Det vil sige at vi skal op på det niveau, hvor det er ikke bare er generisk men mere opdelt i lag og så videre. Det kommer så lidt an på, hvordan tegningsmaterialet nu skal være. Simon: Kan du prøve at opridse forskellen på BDA og BPE i forhold til hvad de gør? Arnbjerg: BDA er der hvor vi håndterer informationsniveauerne på bygningsdelsniveau, hvor vi siger: "hvor detaljeret skal en væg være i denne her fase og hvem leverer væggene? Hvem har ansvaret for dem? ". Helt til venstre har vi, hvem der har ansvaret for den, altså hvem der skal give input. For eksempel, hvis det er en bærende væg - det vil så være en konstruktionsingeniør. Ovre til højre, hvor vi går over i faserne, så står der så hvilke informationsniveau altså hvor konkret skal objektet være, skal det være opdelt fra ydervæg til ydervæg eller fra yderside til yderside - og hvem, der modellerer den. Det er arkitekten, der modellerer det, men det er konstruktionsingeniøren, der har ansvaret for de ydre rammer for, hvor tyk væggen skal være. Det er så ovre til højre, at informationsniveauerne bliver defineret. Så har vi BPE’en. Den bygger på de samme strukturer. Vi har BIM7AA typekoden, bygningsdelene, og ser så ved en given fase, hvilke egenskaber kommer der så på de her objekter. Giver det mening? Simon: Ja, det gør det. Arnbjerg: Der Dikon, der er de slået lidt sammen. Jeg mener også, at man kan differentiere i det, så det er bare to forskellige måder at gøre det på. Forståelsesmæssigt kan jeg godt lide vores. Simon: Det er rigtigt, at den er mere simpel, for det er måske ikke altid du har behov for BPE'en eller om du i nogen tilfælde kører BDA'en selv? Arnbjerg: Man kan sige, at når man begynder på det her med egenskaber: hvem stiller de krav? Det er jo noget mellem bygherrer og rådgivere. Så når bygherrer lige pludselig begynder at stille krav til egenskaber, så i min optik, så er der en ekstra leverance - et ekstra ansvar - så derfor er der et ekstra honorar. Det er jo fint nok, hvis der er det. Men vi skal bare på brancheniveau ligesom op og sige, at nu begynder nogle ekstra ydelser at blive leveret og der kan man sige, at det Dikon kom op med, der var lige pludselig nogle egenskaber på, som jeg mener er ekstra leverancer - ekstra krav. Hvis man bare skriver, at man skal følge Dikon, jamen der

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

er nogle bygherrerådgivere og nogle bygherrer, som ligesom skal have at vide, at nu begynder vi altså at skulle levere ekstra igen. Simon: Ja. Så bliver det dyrere nu. Arnbjerg: Ja, vi skal i hvert fald have det frem i lyset. Vi gider ikke det der mere, at: ”selvfølgelig skal I effektivisere på jeres produktionsapparat”, men det kan vi ikke, hvis det hele tiden er nogle nye måder vi skal levere på og nogle nye informationer. Men vi skal også stadig aflevere det, der er standardprojekt. Så på den måde skal vi selvfølgelig forny os, men hvis man får mere, skal man også betale mere. Simon: Ja. Hvad tænker du så: hvad har værdi hvornår? Nu så jeg det seneste webinar omkring CCS Egenskaber, hvor en fra NCC går ind og siger, at grunden til at de fra Dikon lægger op til, at det skal være så egenskabsbaseret, det er fordi det er der måske et behov fra entreprenørerne om, at det skal være. Hvordan går man så ind i projekteringen og skelner mellem hvornår der er behov for det ene og hvornår der er behov for det andet? Arnbjerg: Ja og det er jo netop det alle starter med - det er BPE'en. Det er aftalen mellem rådgivere og bygherrer. Men det kan godt være rådgiverne har behov for egne egenskaber for at ligesom levere projektet. Der er bare forskel på, når man laver en aftale om det. Det er jo ligesom, hvis du ikke kan levere det her, så er det noget du får penge for og noget du har ansvar for og hvis der er fejl i det, så kan du efterfølge det. Men det kunne godt være at jeg som rådgiver, for at jeg kan håndtere mit projekt, så kan jeg jo godt lave egenskaberne og lave mit dørskema. Men det bliver jo på min arbejdsmetode og på mine præmisser, fordi det er den måde jeg vil strikke projektet sammen på. Derudover så kan det også være, at der er en samarbejdsform - altså det vil sige vi skal dele informationer, vi skal levere nogle informationer til ingeniørerne, de egenskaber hvor er de placeret, og hvorfor nogle egenskaber er valide, dem skal vi jo ligesom aftale. Det har jo ikke noget med bygherrer at gøre - det er noget hvordan vores samarbejdsform er. Og det kan jo lige pludselig godt være noget ansvars…, som jeg har lidt senere med mængder. Hvis nu ingeniørerne skal til at bruge vores mængder, for at kunne lave en energiberegning. Så forudsætter det ligesom at vores mængder er korrekte. Får vi penge for det? Der er branchen jo egentlig en stor udfordring for hvordan bliver det håndteret det her? I bips der er i hvert fald noget jeg siger: jamen hvordan kontraktmæssigt og aftale- og ansvarsmæssigt - hvad er oplægget der? Der er jo helt klart en forvridning af hvordan det skal gøres og den måde man modellerer mængder på, stemmer den overens med den måde man beregner energi på, der er jo en norm for det, ikke. Hvornår er det, at det skal tælles med og ikke skal tælles med? Så der kan være en masse udfordringer der. Skal den så opdateres og laves en standard i henhold til modellering? Det hele er så smart, men når det kommer til stykket, så skal man altså lige være helt enige om, hvad er grundlaget for det vi giver videre til hinanden og det kan være en kæmpe hæmsko, tror jeg. 20 min Simon: Hvis man ikke har det for øje, tænker du? Eller hvad? Arnbjerg: Jamen også det kan være en kæmpe hæmsko at, der er nogle normer man skal til at modellere efter, det kan vi godt gøre, men så giver vi måske afkald på noget andet. Det kan

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

være den mængde, man tager ud, at den så har fokus på det andet og så er det ikke i henhold til hvordan man bygger det, fordi at der er nogle overgange og sådan noget, der skal laves eller vi skal dele objekterne op på en anden måde. Det skal vi jo have fokus på som rådgivere og bruge tid og have et ansvar for det. Simon: Det er så om branchen over tid kan bevæge sig hen i mod hvor, lad os sige beregning af energi og så en beregning af opmålingsregler, at de kan tilnærmer sig hinanden, sådan så at man kan bruge de samme regler, eller på en anden måde? Arnbjerg: Ja, det er jo hele ideen at man bare kan gøre det "plug and play" at det hele fungerer. Men vi skal bare have fokus på det som branche: hvordan kommer vi derhen så det sker samt hvordan bliver ansvarsfordelingen og hvordan bliver honoraret, for at vi kan komme derhen? Der bliver noget forvridning i min optik. Simon: Ja. Arnbjerg: Jeg tror ingeniørerne, de mener helt sikkert at... sådan er det bare. De skal ikke af med noget honorar til arkitekten, fordi de skal til at bruge deres... Simon: Det er jo altid en kamp. Okay, så kommer vi lidt til samarbejdet. Det første er i forhold til bygherrerådgiver til rådgiver. Det er i forhold til stademodeller. Hvordan forholder I jer til stademodeller, hvis det er noget I erfarer, at I bliver bedt om som rådgivere? Arnbjerg: Ja, det er jo ikke lige så mange projekter det egentlig er aktuelt på. Vi har da oplevet det. Det kan jo være en kæmpe udfordring, for er en stademodel pludselig afgørende for, om du har leveret den ydelse, du nu skal i den fase? Modellerne er jo på det niveau de nu er, og det kan jo godt være, at den i nogle områder er ret moden men i andre områder ikke er særlig moden. Og det er jo hele tiden det her med BIM og informationsniveau, at man skal ligesom ligge niveauerne, så man får det flow og den fremdrift, så man får løst opgaven. Man skal jo ikke være for langt fremme for tidligt - eller for sent - fordi det er spild af ressourcer. Så det er jo også, hvordan man tolker det her som bygherre. Vi har hørt om nogle rådgivere, som har siddet og fået ros for den måde modellen er på og så videre af bygherrerådgivere, og så sidder man lige pludselig i et nyt forum, et nyt regi, hvor det er kontraktmæssige - hvor det er økonomi - om man nu har leveret det man skulle, og der var så mange fejl i modellen og så videre, når der er kollisionskontrol og testes og så videre, så du har jo ikke leveret det du skulle. I stademodellen spiller man med åbne kort jo - det er det vi er på og det jo sådan det er. Men man skal også se det, som det er. Der er der lidt en udfordring og det skal man have fokus på, når man begynder at se det her krav komme på og fortælle, hvad vil det sige og hvad er det for en proces du har startet og hvad kan du forvente. Simon: I forhold til bygherrerådgiveren, hvad...? Arnbjerg: Jamen bygherrerådgiveren, der skal man ligesom forventningsafstemme med dem, hvad det vil sige. Simon: Og hvad de vil have, måske også, eller hvad? For at finde ud af, hvad er deres formål med det, at de vil have stademodeller? Arnbjerg: Det er jo et tillæg i forhold til ydelse. Så er stademodellen afgørende for om man

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

har leveret ydelsen: nej. Man kan jo godt aflevere alle tegninger og beregninger og hvad det kunne være, og dokumentation, som man skulle - men stademodellen ikke er en del af det. Simon: Så det du tænker er umiddelbart at stademodellen vil være en ekstra ydelse? Arnbjerg: Nej men ikke en ekstra ydelse. Simon: Eller. 25 min Arnbjerg: Jamen, ja. Det ved jeg ikke, om det er en ekstra ydelse, men man kan jo sige, at det er jo bare at kigge ind i maskinrummet, som det er lige nu. Og det er jo en proces. Man er på vej til noget og det først i hovedprojektet, alt efter hvordan udbudsformen nu er, at det hele det er løst. Man har måske mest fokus på hovedføringsveje og om toiletdøren lige er placeret rigtigt eller ej. Det er måske ikke det største fokus. Eller man er ved at afprøve nogle principper for, hvordan ventilationen skal laves, eller kan det komme rundt. Altså, hvordan tolker man alt det her. Simon: Ja. Jeg tænker også, det ved jeg ikke om, bygherrerådgiveren eller bygherrens krav til om der skal være en stademodel, det nogle gange kan få den ene part af rådgiverne til at opsamle i forhold til at få leveret det i modellen? Arnbjerg: Jamen, der kan man sige, at det er det BDA'en ligesom skal synliggøre; hvad er leveret hvornår. Det er da klart, at hvis den lige pludselig siger, at alle rør er modellerede og det så ikke er - om det så er rådgiverteamet imellem eller om det er en bygherre. Hvis det er totalrådgivere, så vil vi jo gå ind og sige: "nu leverer du jo ikke det vi aftalte"- Men hvis det er totalrådgivere, der ikke leverer, så kan vi jo ikke som underrådgivere sidde og sige over for bygherre, at du nok skal kigge på kigge på dine totalrådgiver og se om han får leveret. Og der kan det jo måske godt give mening, at lave en eller anden form for audit af modellen. Simon: Hvad tænker du, at bygherrerådgiveren kan opnå ved løbende at få adgang til 3Dmodellen? Nu siger du: "kig ind i maskinrummet", altså? Arnbjerg: Det er jo helt klart, at man kan se det som en brugerinddragelse så at sige: "det er sådan vi tænker og at huset bliver bygget, og du kan forstå det sådan her" - lidt forklaring ud fra tegninger. Det er jo ikke alle bygherrer der kan læse en tegning. Så der er jo forståelighed i at sige: "det er det her designet er og det er sådan vi gør, og det er sådan vi tænker rummene", og så videre. Simon: På Dokk1, havde I stademodeller der? Arnbjerg: Nej. Simon: Okay. Arnbjerg: Jeg tror ikke stademodeller er... Simon: Det er måske ikke så udbredt? Det er måske sådan større hospitalsrenoveringer, hvor man... Arnbjerg: Jeg har hørt, hvor man putter mange ressourcer fra bygherrerådgiver på det, for at man kan få leveret. Men jeg tror måske det er de der store projekter, at det er realiseret mere på. Men jeg ved ikke hvor grænsen er eller kommer til at være. Det er jo fordi man ikke tror rådgiver får leveret.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: En eller anden mistillid? Arnbjerg: Naah, men det jo en måde at håndtere en risiko for bygherre på. Og det kan være fint. Man skal bare ligesom kridte banen op, for at det bliver fair og det er opnåeligt for alle parter. Simon: Så i forhold til totalrådgiver, underrådgiver men det er også deltrådgivning. Det er i forhold til de forskelle der er. Oplever du at der er en stor forskel på de grænseflader, der kan være på et projekt eller det måske nogen gange er de samme redskaber man bruger i forhold til fordelings...? Arnbjerg: Ja, forskellige samarbejdsformer giver forskellige fordele og ulemper. Det er jo hvordan bygherre, de ønsker at kontrahere med deres rådgivere og entreprenører. Totalrådgivning, hvis vi er det, så kan vi jo lettere gå til vores underordnede. Totalrådgiver hanker selv op i sin underrådgiver, hvis der er behov for det. I delt-rådgivning, der er det jo sådan, at vi kun kan sige til bygherre, hvad der er de her udfordringer og så må bygherre jo gå til sin anden rådgiver. Man vil jo heller ikke at det skal blive børnehave det her, men det bliver det jo i værste fald. Simon: Ja, hvis det går helt skævt, så bliver det måske lidt sådan? Arnbjerg: Jamen det er jo den måde forholdet nu er på. I værste fald er man jo nødt til at sige til sin bygherre: "Vi kan ikke levere vores projekt, fordi der er de her mangler i vores samarbejdspartner, som er kontraheret gennem dig". Simon: Så man går i gennem bygherrerådgiverne eller går man først over til den modstående rådgiver? 30 min Arnbjerg: Ej, jamen det er sådan internt vil man prøve at få afklaret det her og sige: "nu er vi altså nødt til at gå til bygherre med det her, for at vi kan levere vores ydelse". Men jeg tror det er meget sjældent at man kommer i sådan en situation, men det sker da garanteret. Jeg har ikke lige oplevet det. Simon: Nej, nej. Heldigvis for det da! Hvis vi som totalrådgiver, skal videregive en mængde i en situation, hvor den underrådgivende ingeniør han skal bruge den, hvordan håndterer man så det? Det kunne være det der kvadratmeter facade til varmetabsberegning. Arnbjerg: Vi vil jo gøre alt for at presse med for vores ansvar, for vi får ikke honorar for det. Det er jo sådan vi gør det nu. "Du må hjertelig gerne kigge i vores model, men vi tager ikke ansvar for det". Og så bliver vi enige om, hvilke egenskaber der skal være på, for at de kan trække den ud. Som det er lige nu, så kigger vi på det og siger, jamen vi vil også gerne dem og vi vil gerne, at vi arbejder smartere - men vi vil bare ikke, at når der lige pludselig kommer et problem, at man så begynder at pege fingre og så er vores. Så der laver man en... Simon: Hvordan styrer man så det? Åh, undskyld. Arnbjerg: Så laver vi et skriv, som ligesom siger, at det er de her krav, der er og vi er indvilliget til at gøre det på den måde. Og så har vi en eller anden ventil, hvor hvis det bliver et problem det her, så kan vi til enhver tid trække os ud af det her samarbejde. Det er ikke sådan at vi står

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

til ansvar over for de... Simon: Den laver man fra starten af et projekt, så den gælder for projektet eller vil du lave den, når det er, at de kommer og beder om denne her kvadratmeter-facade, men det eneste grundlag du har på det tidspunkt, det er 2D-tegninger? Arnbjerg: Det er jo så en anden udfordring. Det er jo ikke sikkert at BDA ligesom gør det muligt at trække de her mængder ud i alle faser i hvert fald. Du er måske først henne i hovedprojektet før du får de rigtige mængder, så det kan være at man alligevel fra starten af gør det anden facon. Vores IKT-manual, så snart projektet starter op i projekteringsafdelingen, er vores målsætning at få lavet det og få afklaret det, for det det egentlig handler om, er at man er proaktiv og får løst de her problemstillinger, så det er ikke inde i et hovedprojekt vi sidder og diskuterer både internt eller med bygherre om, hvordan tingene skal være. Simon: I forhold til efter udbud. Hvad er din forståelse for, hvad der sker med de producerede fagmodeller hos entreprenøren - altså denne her overgang fra rådgiver til entreprenør? Arnbjerg: Det kommer lidt an på hvordan det er blevet udbudt og hvordan man ønsker at have med projektering for entreprenøren. Det man ofte ser er jo sådan noget som de tekniske fag, at de skal - fordi det er en form for funktionsudbud eller man har lavet et hovedprojekt - det var det på Dokk1, der har vi lavet et hovedprojekt, og så skulle de lavede deres eget hovedprojekt, fordi de tit har deres egen måde at lave tingene på og så videre. Og derfor skulle det ligesom koordineres. Simon: Er det fordi de har brug for nogle andre egenskaber end det arkitekten måske har brug for? Arnbjerg: Nu er det jo så de tekniske fag. Der er meget teknik i huse i dag og leverandøren ved måske mere om deres eget produkter end ingeniøren gør, så derfor laver man nogle rammer for, hvor skal rørene være og at det er dimensioneret så det kan laves i henhold til de normer der nu er. Men så kan det være at leverandøren går ind og optimerer på det eller bruger nogle andre principper, og det er selvfølgelig noget projektet skal kunne bære, for at man kan lave de ændringer. Der kunne der så være noget nedprojektering for leverandøren. Ideen er, når det bliver godkendt af leverandørteamet, at så erstatter leverandørens model så rådgiverens model. Simon: Okay. Så vil det være rådgiverens model eller vil det være leverandørens model, som skal afleveres as-build på? Arnbjerg: Det vil jo så i sidste ende være leverandørens model, for det er jo det, der er bygget. Simon: Så det, der er på højest informationsniveau, det er det der... Arnbjerg: Nej, det behøver ikke. Det vil... Simon: Det vil det jo oftest være. Arnbjerg: Det vil det ofte, fordi vi måske går længere. Det er jo ikke altid informationsniveauet, der afgør, hvorfor en der er as-build. Simon: Hvordan foregår samspillet mellem rådgiver og entreprenør i udførelsesfasen? 35 min Arnbjerg: Her bliver der igen en række ansvarsgrænseflader og hele ideen er jo at de ligesom

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

overtager rådgiverens model og så kan de arbejde videre eller tilføje informationer. Sådan er det meget idyllisk sat op, men man er nødt til at dele op og sige, at de er nødt til at modellere deres model op og hvis der er krav til egenskaber, så skal de putte de egenskaber på i henhold til IKT-manualen. Og så går de ligesom ind og erstatter når man laver fællesmodellen. Det vi gjorde på Dokk1 det var at man ligesom tog nogle forskellige etager og så gik det ind og erstattede, så det kunne være den nederste etage, der lige pludselige var gældende leverandører og de øvre de var rådgivergældende modeller. Så der er også noget abstrakt der, hvordan man håndterer det. Man skal hele tiden ind og godkende de forskellige - det kan være hovedføringsveje - så godkender man dem, så alt det andet er ligesom stadig rådgiverens... Simon: Indtil leverandørens eller entreprenørens bliver godkendt? Arnbjerg: Ja. Simon: Okay. Hvordan spiller de forskellige entrepriseformer.... Arnbjerg: Jeg vil også lige... Simon: Ja. Arnbjerg: Det var den ene måde, hvor det er leverandøren, der går ind og erstatter. En anden måde, det er den måde vi gør på, er hvor man laver fælles modellering - altså dobbeltmodellering. Altså facaden, for eksempel, var også medprojektering for leverandøren. Så der var vi i tidligt udbud på Dokk1, hvor vi skulle aflevere en 3D-model, og samtidig opdaterede vi vores 3D-model, og det var egentlig både for - det var mig, der sad og gjorde det - så jeg vil gerne selv have føling på modellen, hvor det var henne. I stedet for at lægge ansvaret over til dem og de skulle sidde og gøre det. Men der var også noget internt designmæssigt, for så kunne vi tage tegningerne ud og sige at det skulle være sådan, sådan og sådan. Vi kunne hele tiden følge hinanden og se, okay - de gør det på denne her måde. Så skulle vi egentlig lave konsistenskontrol: ligger profilerne ens og hvor er vi uenige henne. Lige pludselig: "her har vi en dybere sprosse eller en lodpost - det har vi da ikke aftalt?". Det kan vi egentligt finde ud af hurtigere i modellen frem for når vi bygger det, ikke. Om der er noget i arkitekturen hvor de er forskellige. Simon: Hvem har så ansvaret i sådan en situation, når man dobbeltprojektere? Arnbjerg: Det har man jo hver sit ansvar. Simon: Fordi det overlapper, eller? Arnbjerg: Jamen i bund og grund får du egentlig to ens modeller. Det kan så være, alt efter hvilket informationsniveau de forskellige modeller er på. For eksempel modellerede vi ikke montage beslag og så videre. Vi havde mere lodde-postene, men loddepostene bliver placeret sent; selvfølgelig kan der være mindre afvigelser, men så er vi måske ude i millimeter og det vil der måske altid være og også i forhold til det byggede, ikke. Der har de så efterfølgende puttet beslag i, og hvordan gør de ved betonen og her og der. Så det vil jo så ikke være i vores. Men de har jo ansvaret for at deres model, at den er lige så gældende som vores, ikke? Det jeg så gjorde var, at jeg gik ind lavede ligesom kvalitetssikring på deres model: "jamen hvor er deres konsistens i forhold til vores modeller?" Simon: Hvor er deres lod-post og hvor er vores?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Arnbjerg: Ja og lavet en rapport på det. Ligesom når vi får produktionstegninger. Dem gik vi igennem og så gik vi også modellen igennem. Simon: I forhold til de er entrepriseformer. Hvordan de forskellige entrepriseformer spiller ind på de grænseflader, der er. Altså, fag-hovedentreprise holdt op i mod totalentreprise. Det er jo selvfølgelig projektspecifikt, men jeg tænker at der alligevel må være nogle gængse måder, der gør sig gældende oftere? 40 min Arnbjerg: Jamen ved totalentreprise der er det totalentreprenørerne der bestemmer det og hvordan de ønsker at håndtere det. Der kan man jo sige, at der er det jo bare at følge det aftaltegrundlag, der nu er. Der leverer man rent BIM-mæssigt det, der nu er blevet aftalt. Det kan jo så godt være at de vælger, at tage en leverandør ind, som ikke laver 3D-projektering. Og det er jo så deres risiko. Det er den måde de vælger at håndtere det på. Der følger man jo bare med og det er den måde bygherre ønsker at håndtere det på. Så er der ved hovedentreprise, der kan jo være en eller flere entreprenører. Det kan jo være det og så er der kun én fra rådgivernes side, man skal håndtere og så kan de have en masse underentrepriser. Der er mindre koordinering og der har de jo koordineringsansvar også. Simon: Ja, for jeg tænker umiddelbart, at ved fagentreprise, der må være ret meget koordinering i forhold til de forskellige? Arnbjerg: Men der får du oftest også et større honorar. Så på den måde hænger det sammen. Men det er jo igen, så er det måske en lavere pris, fordi at hovedentreprenøren tager et honorar for at håndtere de her. Så det jo hvorhenne du lægger pengene. Simon: Snupper du pengene eller vil du give dem videre? Også i forhold til ansvar. Arnbjerg: Det er jo egentlig risikostyring: hvordan vil du som bygherre risikostyre det, ikke? Simon: I forhold til - det var du lidt inde på, men den der facade, hvordan man fra arkitektens side kontrollerer eller styrer det, som man modtager fra ingeniøren i BIM-modellen? Arnbjerg: Hvordan man styrer det? Man kan jo sidde og snakke om ved projekteringsmøder og så videre: sådan er det. Men hvis ikke det bliver opgivet sådan i modellen, så er det modellen, der afgør hvordan det bliver bygget. Det er jo det tankegrundlag man forhåbentlig bruger som grundlag for sin tegning. Der er ligesom en kommunikationsproblematik på projekteringsmøder, hvor man kan tage udgangspunkt i det, man nu har fået. Men sådan helt lavpraktisk, så vil man jo så sidde og kunne bruge modellerne, til at kommunikere med dem, der sidder og tegner og sige: "det her er altså forkert. Der er et problem her. Jeres beton er for højt - er det os der har misforstået jer?". Så der bliver geometrien i modellen rigtig brugbar for at vide, hvad der tænkes af den anden. Simon: Ja, for jeg tænker specielt på dobbeltprojektering, som man måske oftest ser med betonelementer. Men er der andre måder - nu er det lige den måde, jeg har prøvet - man kan, i 3D-modellen, ligesom styre det man modtager fra ingeniøren eller holde kontrol med det, i 3D-modellen? Eller er det måden man gør det på? Arnbjerg: Man kan jo vælge enten dobbeltmodellering eller enkeltmodellering. Vi, som arkitekt, vil jo gerne have huset til at se sådan her ud. Så vi har en vis interesse i at det er sådan

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

det kommer til at se ud. Simon: Så det er primært derfor man gør det? Arnbjerg: Jamen, ja så vi kan kontrollere det. Det skal jo kunne stå op og det må ikke falde sammen, så hvis der er behov for en større søjle lige pludselig - så er der behov for en større søjle, eller. Og er kan man jo, hvis man er underrådgiver, så er det jo ingeniøren der styrer det. Så er det jo svært at gå til bygherre og sige, hvem der har lavet fejlen. Og når huset er færdig og folk synes det er mærkeligt, der kan man jo kun ærgre sig - for det var ikke det, der var intentionen. Simon: Nej okay. Arnbjerg: Men det er jo lidt det, der måske er arkitektens problem i det her: det er jo os, der gerne vil sælge det næste projekt på det rigtig flot projekt man har lavet. Så vi har en stor interesse i, at det bliver lavet som vi gerne vil have det. Der gør dobbeltmodellering det lettere for os at finde ud af, om de forhold vi nu ønsker, om de også er til stede. Simon: Hvis man er underrådgiver i sådan en situation, så bliver det jo stadigvæk godt - og du vil selvfølgelig også skulle have en kommunikation om, hvor døre skal sidde og sådan noget. Jeg tænker, der stadigvæk vil være nogle ting, hvor ingeniøren måske vil tage en beslutning henover dig, fordi det er det de vurderer i forhold til deres risiko. Arnbjerg: Ej men de er stadig nødt til at koordinere det. Lad os nu sige det er et dørhul de laver mindre eller større. Simon: Nu tænker jeg på den søjlesituation. 45 min Arnbjerg: Hvis det er noget, der er aftalt med bygherre, at sådan skal det være og de så laver noget andet, så spørger bygherre: "hvorfor gør de det?" og der kan vi som underrådgivere sige, at det er ingeniøren, der har fundet at det ikke kan bære, så sent i forløbet. Eller, at det kan vi kun være uforstående over for. Hvis man er totalrådgiver, der vil man kigge sin underrådgiver dybt i øjnene og sige: "Hvad har du gang i? Har du ikke styr på dit projekt?". Men som totalrådgiver der tager man jo også noget honorar for at være den. Du tager noget risiko for, at din underrådgiver ikke leverer noget. Det er jo også derfor, at hvis der sker en fejl, så vil bygherre jo gå til totalrådgiver og stille kravene. Simon: Ja det er jo klart, det er ham, der bærer ansvaret. Arnbjerg: Ja. Simon: Uden for 3D-modellen, hvis nu man siger kollisions- og konsistenskontroller. Hvad giver mest værdi i hvilke faser? Arnbjerg: Det er jo forskelligt fra projekt til projekt. Men der skal man jo se igen: ét - er der stillet nogle krav? Det oplever vi meget sjældent. To - hvad er det for et projekt? Er det udbud og mængder, så skal man nok ind og kigge på det i et tilfælde op til eller man kan også gå ind og kontrollere om de egenskaber er puttet på, som nu er. Er der struktur? Er det klassificeret?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Men i bund og grund handler det egentlig om, i min optik, at man skal sidde med projekteringssiderne: hvad vil vi gerne kontrollere i de givne faser? Så hvis vi gerne vil kontrollere, om der er brandspjæld igennem brandvæggene; hvad kræver det så for at vi kan gøre det? Det kræver måske at der er nogle egenskaber på væggen af arkitekt og ingeniører. De egenskaber skal jo så håndteres på en eller anden måde, og så det jo igen noget ydelse: hvordan bliver det? Så skal man så lave kontrollerne, for at det så er der - og så kan man så vise det. Men der er jo noget proces og noget afklaring: hvad er det egentlig vi gerne vil kontrollere? Så det der med at sidde i hovedprojekt: "ej men så kunne det her være en god idé og så kunne det her være en god idé" - det kunne det sikkert også. Men en kollisionskontrol den er jo ret lige til. Det er jo ikke fordi man sådan skal fokusere på egenskaberne. Det der måske er vigtigt er, at man kan finde en struktur så man kan gå ind og finde de ting, der nu giver mening at finde. Simon: Ja, ja. At holde de rigtige fag op i mod hinanden og sådan noget. Arnbjerg: Ja, men altså fag i den model, der nu er. Men du vil gerne finde glas, at der ikke er nogle rør der går gennem glasvægge eller sådan noget, så er det jo dejligt at vide: "hvad hedder glasvægge?" - altså klassifikationsmæssigt. Simon: Jamen, jeg tror egentlig det var det så. Med mindre du har mere at tilføje? Arnbjerg: Nej. Simon: Cool.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 10 – Transskription for interview med Maria Thygesen Dato: 22.02.2016 Sted: MT Højgaard, Risskov Simon: Du må gerne sige lidt om, hvem du er, og hvad din rolle er i MT Højgaard? Maria: Marie Thygesen, har også en baggrund som bygningskonstruktør og har læst en kandidat på Ålborg universitet i bygningsinformatik. I dag er jeg BIM-koordinator ved MT Højgaard og har været her i 3½ år, hvor jeg har arbejdet med BIM både ude på byggepladsen, altså hvordan får vi det anvendt helt ud til håndværkere gennem anvendelse af Ipad men også omkring IKT-aftaler. Lavet en del IKT-aftaler ifm. vores tilbudssager, der laver vi aftaler på alle sagerne. Så er det kun nogle af dem, vi vinder. Simon: Altså totalentreprise eller hvad? Maria: Alt. Så jeg sidder med helt i tilbud, og så har jeg siddet med på et par projektor i løbet af projekteringsfasen, hvor det jo så har været totalentreprise eller et OPP projekt. Så har jeg også siddet med i udførelsen. Simon: Nu hører jeg om det her VDC, er det noget, du også har noget med at gøre? Maria: Min titel er BIM-koordinator, fordi at MT Højgaard skelner mellem BIM og VDC. Det, vi kalder BIM, er det, vi har gjort hele tiden, det er en byggesag, hvor der er nogle modeller, og så sidder vi og trækker mængderne ud i et program og laver tidsplan i et andet program. Simon: Men det er ikke VDC eller hvad? Maria: Det kalder vi BIM. Vi kalder det VDC, når tingene går op i vis større enhed, og når vi har ét program, hvor vi kan gøre alle de her ting, sådan at når vi begynder at lave nogle ændringer, så influerer det både på din tid og økonomi. Samtidig har vi en struktur i de her modeller og inde i programmet, der gør, at vi kan køre videre med den samme model fra tilbud over i udførelse. Når der kommer en større helhed er det, at vi går ind og kalder det VDC. Hvis du ser på MT Højgaard om et par år, så bruger vi nok kun VDC-begrebet. Det er også en intern ting, for vi vil gerne skelne mellem det gamle og det nye, og hvornår vi arbejder med det ene og det andet. Derfor har vi to begreber. Men det er meget det samme. Simon: Jeg vil gerne spørge dig ind til overgangen fra rådgiver til entreprenør ift. BIM-modellen som et kommunikationsværktøj. Så din forståelse af entrepriseformer og aftalegrundlagets betydning for de her metoder, som man bruger og branchen som helhed. Forholdet rådgiver til entreprenør. Hvis du skulle sætte nogle ord på den proces, der hos entreprenørerne sker fra udbud af det projekterede til kontraktindgåelse ift. BIM-modellen. Maria: Jeg savner en entreprise-form der. Udbud kan være tidligt udbud eller meget sent udbud, og det er vidt forskellige ting. Simon Mit problemfelt, som jeg har set det, og det er alt efter entrepriseformerne, men jeg tænker primært fag og hovedentreprise, så vil man køre helt herhen til hovedprojekteringen. Der er en overgang fra arkitektens intern, hvor de måske kører noget 2D, det er ikke sikkert, at de kører 3D-model fra start af, måske en regnemodel, et eller andet. Så kører man over den her overgang også lidt i relation til det, jeg har set, at du har skrevet speciale om eller kandidat

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

afhandling, at der er en overgang fra 3D til 2D, både internt men også hvordan man samarbejder her. Det er så her, du kommer ind - det er efter udbuddet. Selvom at problemfeltet egentlig er i projekteringsfasen, så vil jeg gerne prøve at kigge på, hvad det er der sker i det videre forløb. For jeg synes, det har stor relevans at være bevidst om, hvad behovene er her og så forstå de samarbejdsformer, der er, og hvilken betydning det har for det forgående arbejde. 5 min Maria: Jeg har arbejdet i et spændingsfelt, som det du snakker om der i blandt Skejby sygehus herude, der har jeg siddet med på tre entrepriser, men de har jo alle sammen kørt med et udbud, jeg skal ikke kunne sige, hvornår vi er gået fra 2D til 3D, men der er kommet nogle modeller i hvert fald, og så vil jeg gerne have lov til at sætte et lille mærke der (tegner på papiret), fordi det er ikke et færdigt projekt, man modtager - det har jeg aldrig oplevet at modtage. Det er fordi, at man tit presser rådgiverne til nogle meget korte projekteringstider, og så når man ikke at blive helt færdig. Der kommer mere end bare ændringer, altså de færdigprojekterede og sådan senere. Der er jo også den her, har også set, at du har nævnt funktionsudbud, og det gør også, at man ikke altid kan projektere færdigt, fordi at funktionsudbuddet lige skal med. Eller har jeg i de projekter, hvor jeg har siddet med i projekteringsfasen, lige nu er jeg på et projekt, hvor vi nærmere er her. Vi skal i gang med diskussionsforslaget nu, sammen med arkitekten og ingeniøren. Jeg har også siddet med på projekter, hvor vi har været med her og diskussions mere har været en del af konkurrenceoplægget. Ved totalentrepriser så er det mere konkurrencen, der ligger her (peger på papir). Når vi vinder projektet, så er vi med fra projektforslagsfasen. Herude er det os, der definerer IKT-aftalerne og har projekteringsledelsen. Simon: Det er totalentreprise? Maria: Ja. Simon: Det er for at forstå, at I udarbejder IKT-aftaler uanset hvad. Maria: Det gør vi, fordi at vi tit stiller nogle krav videre. Hvis det er sat nogle krav om, at vi skal sidde og projektere, så kan det godt være, at vi har nogle ekstra krav, som vi putter ind. Simon: Til en fagentreprenør eller underentreprenør? Maria: Ja, eller leverandør, så derfor udarbejder vi ret tit selv nogle IKT-aftaler selv ovenpå. Som selvfølgelig rummer det samme som den, der først ligger, vi kan kun bygge videre, vi kan ikke fjerne ting. Derfor tager vi altid stilling til dem og udarbejder tit selv noget. Simon: Hvordan forgår overgangen, der er fra rådgivernes fagmodel til jeres BIM-model? Jeg har den forståelse at nogle gange når arkitektens fagmodel er udbudt efter hovedprojektering, at I modellerer en ny model? Eller hvordan bruger I det grundlag I får? Maria: Vi modellerer kun modeller op, hvis der ligger en model, der ikke er god nok, eller hvis der slet ikke ligger en model. Vi bruger helst arkitektens og ingeniørens modeller og arbejder videre med, men vi får stadig 2D’s projekter ind, og hvis vi ser en værdi i at modellere det op, så gør vi det ud fra 2D-materialet. Hvis det er en meget ringe kvalitet af en model, altså noget vi ikke kan bruge, så gør vi det også. Simon: Altså for lavt informationsniveau eller lignende?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

10 min Maria: Nej, hvis der er fejl i modellen. Hvis der er et meget lavt informationsniveau, så vælger vi at sige: ”jamen er der nogle steder, hvor vi vil vælge at lave en mere detaljeret model” - så gør vi det. Men ellers arbejder vi meget med det, vi har, og jeg synes egentlig, at når der ligger en model, så er det som regel ikke informationsniveauet der er et problem. Så arbejder man med dem, men kan se, når der er blevet arbejdet med dem på projekterne. Alle faggrupperne og når tegningerne er genereret ud fra modellen, så har de tit det niveau, vi gerne vil have dem på, så kan det være den mangler lidt egenskaber, men det finder man ud af. Geometrien er som regel på det niveau, man gerne vil have det. Når jeg siger dårlig kvalitet, så handler det som regel om, at man har brugt forkerte modelleringsskikke. Så når vi begynder at trække mængder ud, så får vi de forkerte mængder. De navngivende på ingen måde er entydigt, hvis man ikke har en klassifikation, men alle væggene hedder MTH væg 1 eller noget i den dur. Ikke at de har gjort det, men nu har du lige været nede ved dem i dag. Men det har vi oplevet i andre projekter, og det har været så ringe navngivet at ens vægge havde forskellige navne osv. Der har vi sagt, at vi ikke kan arbejde med det, så hjælper det ingenting. Så det er sådan nogle ting, der gør, at vi selv kunne finde på at gøre noget. Simon: Så det er sådan et særtilfælde. Jeg var fx til det der BIM Aarhus oplæg, hvor jeg tror, at det var en ingeniør fra Søren Voss eller Søren Jensen. Maria: Det var Søren Voss. Simon: Hvor han fortalte om, hvordan de tegnede elementer for elementleverandørende. Der virker det til, at de laver en ny model? Er det et tilfælde, hvor de er rådgivere eller? Marie: Nej, lige nøjagtig Søren Voss, han er i princippet en elementleverandør. Når vi ser på det, han har også siddet DNU, derfor kender jeg ham, men han er jo en som Tinglev har hyret til at lave modeller for sig, fordi de ikke selv kunne. Nu har de selv købt et program til at kunne lave det. På et af de seneste projekter, hvor vi havde Tinglev, kørte de selv modellerne. Så Søren har været en overgangsperiode, hvor de skulle levere noget, og det kunne de ikke. Så har de købt ham ind. Man skal se hans rolle som en egentlig elementleverandør, for han er bare en part, de har købt ind. For os vil der i princippet kunne stå Tinglev både på ham og på elementleverandøren Tinglev for det er dem, der skal levere ydelsen, de har bare købt en ekstern ind til at levere det. Simon: Det er nemlig det, som har været med til at give et billede af, at entreprenøren har lavet en ny model. Maria: Det gør vi nogle gange men helst ikke. Men lige ift. elementerne, så er der ingen konstruktionsingeniør, der sidder og armere elementer, så der laver elementleverandøren jo en produktionsmodel. Jeg har faktisk en åben, for jeg har lige vist den til en kollega. Den her model er fra Tinglev. Det er et bygningsområde, jeg har taget. Så kan du se armeringen ligger inde i væggene. Her har Tinglev selv lavet det hele, men de laver det sådan, at hvis du har et hul, så går armeringen bare igennem for det er måden, man producerer det på. Det er den mængde armering, der skal til, for at producere det og lægge det i formerene. Så de modellerer det ikke sådan, så man kan sige: ”Sådan ser det ud i virkeligheden.”

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Der er den her mængde i? Maria: Ja. Når de modellerer det ude i deres program, så kan de lave opstalter til bordene, og så får de også en materialeliste. Så alt det, du skal have med hen til dit bord, det står på listen. Så man kan sige, at det er et produktionsgrundlag. Men vi kan sagtens bruge det alligevel til at se, at hullerne sidder rigtigt ift. installationerne, så er det lige meget, at der løber noget armering også. Simon: Hvad gør man i sådan en situation, for så virker det til at elementleverandørens BIMmodel har et højere informationsniveau end rådgiverens? Maria: Det har det også. Simon: Hvis man så skal aflevere As-built? Maria: Der afleverer vi rådgivermodellen. Jeg har aldrig oplevet en bygherre, der vil have en armeringsmodel. Simon: Man kan sige, at det er forskelligt, hvor meget værdi det har, men i andre situationer kunne det være, at det havde værdi med installationen eller lignende, for da går de måske også op i niveau for at lave arbejdstegninger eller lignende. 15 min Maria: Der kunne man godt finde på at afleverer ventilationsleverandørens model i stedet for. Men der vil du også have skruet det sammen, så vil det være en form for funktionsudbud, hvis du har dem med indover. I det her tilfælde er der faktisk noget funktionsudbud, men det er MOE, der har lavet installationerne, og de har installeret det rimelig meget i dybden. Man kan sige af hovedføringsvejene, alle indføringer i rum, det er så en anden, der står for det, og de bygger så videre på den her model, der har vi lavet en aftale om, at de overdrager modellen til næste part, så vi i sidste ende for en samlet model. Det er jo slet ikke simpelt, for i branchen kan man ikke sige: ”I branchen gør vi sådan her.” Simon: Det er måske meget firmaspecifikt? Maria: Enormt firmaspecifikt. Når vi sidder og laver en aftale, så får vi den først helt i hus, når vi kender alle parter, for det kommer an på, hvor deres kompetencer er, og hvornår giver det så mening at overdrage noget til dem, hvis de aldrig har projekteret i 3D før, og så giver dem hele projekteringsansvaret. Så løber vi også en for stor risiko, så man prøver hele tiden at afmåle og sige: ”Vi vil jo gerne have, at I kommer med på vognen, men hvilken byrde vil I kunne løfte ud fra det niveau, I har nu, og hvilket niveau vil I kunne nå til i løbet af denne sag, som også er realistisk?” Det er tit sådan, vi ser på det. Simon: Det er jo nødvendigt. Man er vel nødt til at vurdere sine parter, som du siger. Det giver god mening. I de tilfælde hvor der ikke er en flydende overgang, i de tilfælde hvor I er nødsaget til at lave en model selv, hvordan kan de så nærme sig noget, der er mere flydende? Eller som danner bedre grundlag? Hvis vi er i et sent udbud, og rådgiverne har lavet 2D-projekt, eller at det er et for dårligt BIM-projekt. Også der hvor overgangen egentlig er okay, hvad kan det så være for nogle områder, hvor rådgiverne kan forbedre sig på ift., hvad entreprenøren har brug for?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Maria: De grænsefladeproblemer vi ser er helt klart en manglende viden om hinandens arbejdsmetoder. Jeg har oplevet at i meget tidlige faser at være i et konkurrenceprojekt, hvor vi bad arkitekten om at klassificere sin model og putte nogle egenskaber på. Sådan at vi kunne bruge det til at lave mængdeudtræk og lave tilbudsberegning. Hvis jeg fik modellen, så indeholdt det ingenting af det, vi havde bedt om, så sagde jeg, at det havde vi skrevet i aftalen og snakket om. Så sagde de: ”Nej, vi troede ikke, at I mente, og at I brugte det til noget, for det har vi ikke oplevet nogen gøre før” - det er jo et problem. Vi er også selv i en fase af erkendelse. Jeg sidder og snakker med min indkøber, der køber vinduer ind, og så spurgte han, om jeg ikke kunne trække mængderne ud på vinduerne, det kunne jeg godt. Så gør jeg det. Så sidder han lidt med det og spørger igen, om jeg så kan trække dem ud, sådan at jeg kan se, hvad der er højre justeret og venstre justeret og tophængt. Så siger jeg, at den egenskab har vi ikke bedt om at få på vinduerne, så nu skal jeg se, om der ligger en egenskab for det. Der har vi så et rigtig godt samarbejde med Arkitema lige nu, hvor de faktisk er søde til at understøtte mange af de behov, vi kommer med løbende, hvis det ikke er for stort et arbejde for dem. Hvis de selv kan se, at de også selv skal have styr på det, så begynder de at ændre på det, så det har de været søde til at gøre på flere projekter. Så ringer jeg til dem og spørger, om det er muligt for dem at putte det ind, og så snakker vi lidt frem og tilbage om, hvordan de kan få det ind som egenskaber, og hvad der er smartest for dem, og så begynder de at indarbejde det. Men indkøberen havde allerede spurgt, da vi startede projektet, hvad for nogle informationer har du brug for, for at vi kan købe de her vinduer, for ellers kunne jeg bare bede om at få det fra en start. Det har han svært ved at definere. Det er det samme som at sige til folk, hvilke informationer de skal bruge, og så siger de jeg skal bruge en tegning 1:100, men hvilke informationer forventer du så, at der er på den tegning? Det kan de ikke rigtig sige. De ved bare 1:100, så står der det, de skal bruge. 20 min Simon: Hvordan kan det være? Maria: Fordi vi ikke er vant til at tage stilling til det. Simon: Så vi skal tænke mere over informationsbehovet? Maria: Ja. Nu kommer det til at handle lidt mere om hvordan vi prøver at gøre, for at vi har en god løsning. De modeller, jeg har modtaget her, de har været så forskellige og af så varierende kvalitet, at jeg ikke bare kan sige, at der var en ting. DNU-modellerne var faktisk rigtig gode. Nogle af de største problemer, vi havde der var egentlig ikke, hvad modellen indeholdt, der var det mere sådan noget med, at de ikke fik opdateret modeller og tegninger på samme tid, og vi skulle lave afsætningsplaner efter modellerne men skulle bygge efter tegninger, og så kom det jo ikke til at passe sammen. Så lavede jeg en fil til min landmåler, som ikke stemte overens med den tegning, som håndværkerne skulle stå og bygge efter. Nogle gange var det ene nyere, og nogle gange var det andet nyere. Så det handlede meget om procedure for at vise, når man havde været inde og lave ændringer og procedure for hele tiden at have opdateret materialet. Simon: For at vide, når de har lavet en ændring?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Maria: At det var ens det materiale, der lå tilgængeligt ude på projektweb. Når jeg så hentede tegningen ned, og så hentede jeg modellen ned, når jeg så kiggede på sheetet i modellen så var det ikke den tegning der lå derude, så nogle gange havde de lavet nogle ændringer, og så havde de glemt at oploade en tegning men lagt en ny model op. Så kunne jeg jo se, at der var ændret på tegningen, men at det var en ældre version, der lå tilgængelig for mig. Eller omvendt; at de havde loadet en ny tegning op, men så havde de glemt at loade modellen op, for det var stadig den gamle tegning, der lå til grundlag, og så skulle man ringe og sige: ”Kan du lige lukke den op.” Så jeg tror, at de manglede en procedure til at håndtere det der. Men de var enormt gode, det var en, der hedder Tommy Elkjær fra Søren Jensens rådgivningsingeniører, som stod som overordnet, og det var ham, vi havde kontakt med og havde ansvaret for specielt konstruktionsmodellerne. Det var meget dem, vi brugte, da vi havde Århus entreprisen. Der tror jeg, at vi fandt hinanden hen ad vejen, for det handlede meget om at sætte sig ned og spørger, hvad de bruger det til, og hvordan har I lavet det der. Langt hen ad vejen så har vi ikke skrappe krav til struktur osv. Vi siger heller ikke at egenskaber skal ligge i det her egenskabsdata felt. Men vi vil meget gerne have et dokument, hvor du skriver, hvor du lægger den her egenskab. Simon: Så man ikke skal sidde og lede alle de forskellige steder, den nu kan ligge? Maria: Ja, præcis. Så det hjælper meget ift. grænsefladerne. Det er også bare, hvordan mit projekt er struktureret i modellerne. Der er nogen, der mener, at vi ikke skal have udleveret IKT-aftalerne som entreprenører. Det har jeg oplevet på flere projekter, hvor jeg siger: ”Jamen det bliver jeg nødt til, det er min ordbog til modellen. Ellers forstår jeg ikke, hvad det er, I har lavet.” Hvis du giver mig modellen uden at fortælle mig, hvordan du har bygget den op, så skal jeg bruge enorm lang tid på at prøve at regne det ud. Det er nemmere, hvis man deler den her CAD manual eller IKT-aftale, hvor man har beskrevet: det er sådan her vi har valgt at samarbejde. Så kan de andre bedre forstå, hvilke input de får. Simon: Hvordan fungerer den løbende proces samt kommunikation mellem rådgiver og entreprenør med modellen i centrum? Vi har lidt snakket om det, men jeg ved ikke, om du har noget at tilføje? 25 min Maria: Når vi kører de sene udbud, så er det jo lidt en skattekiste, vi åbner. Så prøver vi at finde ud af, hvad de egentlig har lagt ind af informationer, og hvad kan vi bruge de her informationer til. Vi begynder at lave nogle tidsplaner på baggrund af det, og vi begynder at lave nogle schedules, så vi kan trække nogle bestemt mængder ud. Der er problemet lidt, at der er det der cut, for det er jo ikke sådan, at vi komme ud og har en model herude. Det er jo arkitektens model, der fortsætter hele vejen igennem - også i udførelsen, og så retter han til. Men hver gang at han klipper sin model og sender en ny ud til os på byword, så alt det, vi har siddet og indarbejdet i modellen, går tabt igen, så skal vi sidde på ny og lave en opsætning. Der er det meget nemmere med det tidlige udbud, for der kan vi lave en mere indgående aftale med arkitekten eller ingeniøren og sige: ”Vil du være sød at sende de har schedules op for os for, så kan vi tilgå dem i hver ny model version?”

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Er det Revit modellen, de får, eller er det IFC modellen? Hvis I skal sidde og lave schedules, så skal I vel have Revit modellen? Maria: Jo, så skal vi have Revit modellen. Når vi kører de sene udbud så som regel i tilbudsfasen, der får vi en IFC –model, og så plejer vi at spørge, om vi må en Revit model, og det må vi nogle gange. På de sager, hvor der er mængdeverificering, der skal vi have en Revit model til verificeringen, og så får vi også en Revit model til at bygge efter - som regel. Når det er det tidlige udbud, har vi Revit modellen hele vejen igennem, men de ligger også IFC-modeller op, for vi bruger Solibri rigtig meget som viewer. Som BIM–koordinator er en af mine opgaver at sidde hver uge og samle alle fagmodellerne til en fællesmodel og lægge den op til alle parter. Laver også kollationskontrol. Vi bruger IFC-filerne også, men har også Revit filerne til at kunne gå ind og kigge i og arbejde i. Simon: Kan man som entreprenør godt blive bedt om at aflevere en stademodel? Maria: Har aldrig hørt begrebet før. Simon: Det er en bygherrerådgiver, der måske beder en rådgiver om at bryde et stort byggeri ned i stadier, som er mindre end dem her fra ydelsesbeskrivelsen, fordi at det kan være betalingsretten, og så vil udbyderen gerne have kontrol med, at modellen er nået til et vis stadie på et vist tidspunkt. Maria: Vi kører selv kontrol med rådgiverne, når vi afleverer dispositionsforslag eller projektforslag eller forprojekt, så kigger vi på, hvilken stade deres model har. På vores projekter er det meget i henhold til faser. Simon: Det kan også bare være de almindelige faser, hvis det er det, der passer, og man har behov for at få sådan en fasemodel? Maria: Ja, altså vi skal jo aflevere stadeopgørelse af udførelsen. Der er der jo nogle byggerier, hvor bygherren begynder at snakke mere, om at vi skal aflevere dokumentation i form af visuelle modeller. Men det er de ikke så langt med. Vi har nogle gange gjort det for at vise bygherrerne, jamen se, vi er kommet hertil også, fordi at bygherrerne bliver meget begejstret for det, og så kan de jo tage ud til alle og holde præsentationer og fortæller: ”Det er der mit byggeri er i dag.” Så kan man lige tage et billede af virkeligheden og et billede af modellen med. Så kan man hive mængderne ud og sige, at vi har produceret de her ting, ligesom vi havde skrevet, så vi har brugt det som dokumentation men det har ikke været på bygherres foranledning. Simon: Det kan også være, at det er i tråd med, at I selv kører konsistensog kollationskontrollen. Noget af den forståelse, jeg har fået, er også, at bygherrerådgiveren i nogle tilfælde går ind og kører den. Det kommer også an på, hvor ansvaret er lagt i faserne og projekteringen. 30 min Maria: Vi kører faktisk altid kollisionskontroller på projekter, hvor vi har projekteringsledelsen. Der kører vi dem hver 14. dag. På projekter hvor det er et hovedprojekt, der kører vi dem, når vi har en fornemmelse af, at vi lige skal tjekke kvaliteten af projektet. Så når vi får et projekt ind af døren, så laver vi altid en kollationskontrol for at se, hvor godt koordineret det her projekt er.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Gør I det, før I får tilbud? Maria: Ja, på alle projekter. Simon: Ja, for der er rimelig meget risikoanalyse i det. Maria: Vi vil jo gerne trække mængder ud fra modellen og bruge den mest muligt, men vi kan ikke blindt bare tage en model og så bruge den. Så vi starter med, på alle projekter, at kigge på kvaliteten af den model, vi får ind af døren. Simon: Så har jeg lidt om entrepriseformer og aftalegrundlagets betydning for anvendte metoder. Det er ift. hvilket informationsniveauer, I ser leveret ved udbud af hovedprojekt til fag og hovedentreprise. Det er jo forskelligt for de enkelte fag og objekter. Kan man sige noget grundlæggende om det? Maria: Konstruktionsingeniører og arkitekter. Simon: Man kan også omformulere det og sige, hvilke informationsniveau kan der være behov for, at I modtager - for noget er måske, hvad der bliver leveret, men noget andet er, hvad behovet egentlig er. Det kunne være spændende. Maria: For at kunne lave noget viderebearbejdning og noget analyse af projektet, så ender vi op i noget, der hedder informationsniveau 3, 4. Simon: Ja okay, så det er meget normalt egentlig. Maria: Jeg vil lige vise dig, på hjemmesiden, der ved jeg ikke, om du har været inde. Simon: De her LOD’er, det er mere det, I kører, ikke? Maria: Jo, det er det. Men det var egentlig ikke så meget det, det var nogle processer og Building Information Modelling, og så har vi sådan en, der hedder BIM-publikationer. Det er også derinde, de der LOD’er ligger inde. Men vi har faktisk lavet en hel artikelrække, som i høj grad handler om designkvalitet. Det er måske ikke lige LOD-niveau, der er sat på, men det handler lidt om, når vi analyserer et projekt - altså vi analysere en del af de projekter, vi får ind af døren, og hvilken kvalitet har de så. Der er en, der ret specifikt peger på det. ”Kvaliteten af designmateriale i Danmark” hedder artiklen. Du kan selv dykke ned i dem senere. Nu vil jeg lige finde nogle af de grafer. Her kan du se, at vi både har set på 2D- og 3Dmateriale, og hvor høj en kvalitet har materialet. hvis det er på baggrund af 2D, eller hvis det er på baggrund af 3D. Så har vi det der: lav, mellem og høj kvalitet. Simon: Det blå er.. Maria: Det blå er 3D. Der er flere ting og flere artikler, men prøv at kør dem igennem. Simon: Lyder spændende. Så kan man også få et overblik. For I har jo taget forskellige projekter, så kan man få en større helhedsforståelse. Maria: Så kigger vi også på i nogle af de andre artikler om IKT, bekendtgørelsen har været gældende for byggeriet eller ej, og hvad betyder det for kvaliteten, og vi ser på IFC: er der brugt IFC i projektet eller ej. Hvad betyder det for kvaliteten. Så har vi også noget om klassifikationssystemer. Hvilke klassifikationssystemer bliver der brugt - er der forskel på, om man fra bygherres side har sat et krav om det eller ej ift. anvendelsen på projektet. Der er en, hvor vi kigger på kvaliteten af de forskellige fag.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

35 min Simon: Hvad siger du, at siden hed. BIM hvad? Designprocesser eller hvad? Maria: Vores hjemmeside MCH.dk, så hvis du går ind under processer, og inde under den finder du Building Information Modelling. Så er der en, der hedder noget med BIM-publikationer. Der ligger alle vores artikler. Simon: Det tror jeg, at jeg skal hjem og kigge på. Der kunne godt være lidt empiri at hente. Altså et eller andet til at underbygge det, jeg har med at gøre. Maria: Det sjove ved den her er, at den egentlig viser, at de forskellige fag discipliner faktisk har nogenlunde samme niveau. Jeg tror, det er 100 projekter, der ligger til grundlag for analysen. Men det står et sted i artiklen. Vi deler jo gerne ud af den viden, som vi får, vi laver, som du også selv siger, LOD kataloger, og der prøver vi at imødekomme, hvordan man kan lave en samlet pakke af niveauer. Der har vi fundet ud af, til at starte med havde vi kun LOD for vægge, men nu har vi lavet en, der hedder ”geometri og egenskaber”, fordi vi har fundet ud af, at vi har brug for en større mængde af egenskaber end de geometriske deltaljeringsgrader. Langt hen af vejen kan vi klare os med nogle ydre geometrier på vægge og døre, så vi kan hive nogle mængder ud, men vi har så brug for en stor viden om, hvad det så er for nogle døre. Simon: Hvad det indeholder osv. Maria: Armeringsgrader og sådan nogle ting. Simon: Det er lidt det, vi har snakket om, hvilke informationsniveauer der er behov for, for at kunne udvælge VDC. Er der noget, du ikke har nævnt? Fx det informationsniveau, du lige nævner, det normalt bliver leveret på, hvad skal leveres før, at I kan udføre 4D-tidsplaner og 5Destimater, hvis man kan sige det sådan. 40 min Maria: Nu skriver du 5D-estimater. Det er noget, vi arbejder på nu her, så det er ikke noget, der ligger tilgængeligt nogle steder. Jeg kan lige prøve at finde det til dig. Det her er lidt mere langhåret. Vi har jo vores LOD–katalog, hvor vi har nogle egenskaber på. Det er forskellige typer af egenskaber. Så har vi nogle forskellige bygningsdele fra vores LOD-katalog. Under arkitekt så ligger der vægge, vinduer osv. De kan have et LOD niveau og man kan beskrive hvad det er man skal kunne bruge det til. Så er vi ved at lave de her ydelser og ydelsesspecifikke bygningsdele. Det er for, at vi lidt nemmere kan have nogle færdige pakker på, hvad det er, vi gerne vil have fra rådgiverne. Simon: Ift. hvilket informationsniveau og LOD og hvad de skal indeholde af egenskaber? Maria: Ja, du kan se, vi har en, der hedder 4D i tilbudsfasen og 4D i udførelsesfasen. Vi har en, der hedder 5D-overslagspriser, og så har vi en, der hedder 5D-detaljeret kalkulation. Så det er det, du siger med de der to, der kigger vi på, hvor vi er i fasen, og hvad det er, vi gerne vil have ud af det. Så 4D er ikke altid bare 4D for os. Vi skelner meget i, hvor er vi, og hvad har vi brug for af output. Så på den måde har vi bygget op herinde, og så har vi defineret, jamen hvis vi skal kunne lave en 4D-tidsplan så inden for arkitektens vægge, så skal vi bruge de her geometriske egenskaber og de her egenskaber på objekterne ift. informationer. Så har vi så defineret det hele vejen ned. Det er en lang liste af egenskaber, hvor de er listet op.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Det minder i høj grad om det, som Cuneco har siddet og arbejdet med. Det hed Views før, og nu hedder det CCS formålsgruppering, det er Kristian Birk, der har lavet det for dem. Det, der var Views, syntes jeg, var rigtig godt, så gik man hen og sagde: ”Det er simpelthen for detaljeret, vi bliver nødt til at lave noget, der er lidt mere overordnet.” Der, synes jeg, at det var så overordnet, at man ikke kan bruge det, fordi der ikke er noget specifikt i det. Hvis jeg gav dig opgaven, så ville du ikke vide, hvad du skulle lave. Kristian Birk kunne du prøve at tage en snak med. Hans tidligere dokumenter tror jeg nemlig ikke er tilgængelige. Han lavede det sammen med Eigil Nybo. De havde sådan en fin slide ting. Det her en illustration af det, man gerne vil, og de har en masse egenskaber, som ligger, og så putter vi det over i en orden for at kunne levere forskellige ting på forskellige tidpunkter. Tror også de har lavet en endnu bedre tegning. Det er så resultatet. Her fx er det illustreret lidt bedre. I stedet for at der er tegnet en LOD 100, så har de tegnet en lille tegning. Men det er det samme, de siger, at for at kunne lave energiberegningen, så skal vi bruge vinduer, døre og ydervægge, og så definerer de. 45 min Simon: På det niveau? Maria: Ja. Så definere de både geometri og bygningsegenskaber for netop at kunne få en energi beregning. Simon: Hvad hed den der? Maria: Det her er en Bips publikation. Simon: Ved udbud og mængder hvordan er jeres arbejdsmetode så anderledes ift. BIM-modellen, når I skal verificere mængder? Maria: Vi tager ikke Revit og tager et sheet og trykker på output, vi verificerer modellerne. Simon: Så på den måde er det anderledes. For hvis I ikke har udbud med mængder, så er I ikke inde og bruge tid på at kigge på det. Eller hvordan? Maria: Nej, for de er ikke kontraktgældende. Ved mængdeverificering der går vi ind og bruger rigtig meget energi på at analyserer projektets mængder. For når du bare hiver mængder ud af Revit, så er det ikke altid de sande mængder, der kommer ud. Du kan have dobbeltmodelleret noget. Hvis vi modellerer en væg, der er 2,5 meter høj, og så beder vi dem bare om at attache op til dækket ovenover. Så står højden på væggen til 2,5, men der er også meget mere væg. Alt efter modelleringsmetoder osv., så er der nogle andre modeller i mængden, og der sidder vi minutiøst og kigger på alt, og hvordan mængderne skal trækkes ud og retter også til. Simon: Hvad så når I skal give tilbud på et udbud, hvor der ikke er mængder med. Hvordan regner I så mængder ud? For I må vel have et eller andet estimat. Maria: Vi tjekker jo kvaliteten af en model sådan i og med at hvis vi så får et ’go’ fra dem, der sidder og tjekker kvalitet, og de siger, det er en fin model, så trækker vi så mange mængder som overhovedet muligt ud fra modellen. Ellers sidder vi med en 2D-tegning og en virtual lineal, hvor vi måler - ikke noget avanceret program, men vi skriver dem ikke ud og skriver med lineal. Der sidder vi bare digitalt og tager mængder ud, stadigvæk, men på 2D-grundlag. Simon: Det er jo jeres ansvar uanset, om der er udbud med mængde, eller om der ikke er.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Maria: Ja, det er det. Simon: Så arbejdsmetode er måske ikke så anderledes? Maria: Ja, udover at man kan sige. I tilbud hvor der er udbudt med mængder, og hvor der er en mængdeverificering. Der kontrollerer vi ikke alle mængderne i tilbudsfasen, der gør vi det først i mængdeverificeringsperioden. Når der så ikke er mængdeudbud, så vil der stadig være en masse 2D-mængder, som ikke er tilgængelige for os, som vi skal sidde og trække ud i tilbudsfasen. Der er forskel på, hvornår arbejdsbyrden ligger. 50 min Simon: Om man har vundet. Om den ligger, før man har vundet. Maria: Ja, vundet er rigtigt, for vi laver mængdeverificering, før vi kontraherer som regel. For bygherren vil gerne have den rigtige kontraktsum. Den rigtige kontraktsum er en verificeret sum, sådan at entreprenøren tager ansvar for mængderne, og det gør vi først, når vi har mængdeverificeringen på plads. Man kan også sige, at det ikke kan betale sig for os at sidde og måle mængder ud og finde de rigtige mængder i mængdeverificeringsudbud i tilbudsprocessen. Lad os sige, at der var 79 søjler på tilbudslisten, men vi har fundet ud af, at der er 80. Vi skal stadig kun skrive mængden på de 79. Hvis vi sad og skrev til rådgiveren hver gang, at vi har fundet 2 m2 mindre, vi har fundet 1 søjle ekstra. - Alle de rettelser, der vil komme, vil jo ikke være til gavn for nogen, og det gør ikke den store forskel. Stykprisen er jo den, man skriver, så hvis der står 79 eller 80 - det er jo ens for alle entreprenører. Derfor bruger vi ikke energi på det, for det vil kun være, hvis der er stor tvivl. Der er nogle gange, hvor vi spørger ind til et eller andet, fordi at vi tænker, her har de lavet en fejl eller den her tilbudspost, hvis det nu er murværk, og der er nogle vinduer, alt det der over vinduet er noget ophængt murværk, men alt murværket fremstår som en type murværk. Der kan vi godt finde på at spørge, om de er sikre på, om de ikke skal have en post til det ophængte murværk, for det er dobbelt så dyrt som det andet murværk. Sådan noget kunne vi godt finde på at spørge ind til. Men der er det også fordi, at det prismæssigt udskiller sig fra resten. Hvis vi havde fundet 2 m2 ekstra af murværket, så vil vi sige, at det ikke er så stor en forskel. Det ville ikke gøre noget konkurrenceforvirrende Når der er 4000 m2. Simon: Også når stykprisen er den samme. Maria: Præcis. Førhen sagde man, at den entreprenør, der havde glemt et eller andet, det var ham, der vandt. Ham, der havde målt de 2 m2 mindre, end der reelt var, men nu skal vi jo først fortælle den reelle mængde, når vi skal verificere. Simon: Hvordan bruger I ift. rådgiverens BIM-modeller som kommunikationsværktøj, når vi er forbi udbuddet, og I har vundet. Hvordan kommunikerer I med rådgiverne? Det kan også være, hvordan I gør det ift. en leverandør eller en underentreprenør med BIM som værktøj, hvis man gør det. Maria: Fx programmet Dalux, kender du det? Simon: Ja. Maria: Det er jo en måde at kommunikere igennem modellen, her en fejl, klikker det ind i modellen. Ellers er det nok meget i høj grad, vi tager underentreprenørerne ind og underviser

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

dem i Solibri. Så handler det mest om at tage nogle screenshots af nogle ting. Så vi sidder ikke og laver noter inde i modellen til hinanden og sender rundt og ud. Vi bruger det som en visuel forståelsesting også til håndværkerne. Så vi går rundt med vores Ipads og har modellen. Men det er i høj grad screenshots, der gør, at vi kommunikerer, så nogle gange bruger vi Glue. Simon: Det har jeg ikke hørt om før. 55 min Maria: Et Autodesk produkt til Ipads til at viewe modeller i, så man kan sætte nogle tags også. Men det er af meget lille grad, for det bliver meget tungt meget hurtigt, og man skal have udgaver af modellen. Når vi er i gang med at bygge, så handler det mest om at være meget konkret i, hvor det er, at jeg har et problem, hvor er det, at jeg ikke kan se noget. Fx inden for betonelementer, der brugte vi noget energi på at prøve at få modellerne ud til håndværkerne, for de vil godt have et godt billede. Det vi i virkeligheden fandt ud af var, at symmetri tegningen i bunden af element tegningen, var egentlig bare det de skulle bruge. For de havde brug for visuel kontrol, hvor de kunne se, her er et element, her er et element med et vindueshul, her er en overligger, her er et fuldelement igen, for så havde de den visuelle kontrol, når de stod og satte nogle af elementerne op. Det var egentlig bare det. Så det behøvede vi ikke en fancy 3D-model for, det var egentlig bare en symmetritegning. Så fik vi lavet en aftale med leverandøren om det. Så havde vi et andet sted, ude på sygehuset, et eksempel, hvor der var sådan en lille mellembygning, glasbygning, og hvor der var en handicaprampe. Den gik hen her og så et repos, og så gik den lidt ned og så repos, og så gik den lidt ned og repos osv. for at forbinde to etager. Der var det svært for dem at stå med de der plantegninger, og hvor går det op og ned og hen. Så lavede jeg bare en lille 3Dmodel i PDF, og så kunne de selv stå og køre den rundt og scrolle lidt op og ned i den. Så kunne de hurtigere låse tegningen, fordi de visuelt havde et billede af modellen. Det er egentlig den måde, vi bruger det på. Formændene sidder også bare og tager screenshots af det, de ved, at håndværkerne skal producere, og så uploader de det på et projektweb, eller hvad de nu bruger. Så siger han bare: ”I skal bare gå ind og kigge der”, eller han sidder og laver nogle forberedende tegninger - det gør de meget. Så tager de udgangspunkt i rådgiverens tegninger. Så sidder de og laver noget med nogle markere, altså den her har gul overstregning og gul og rød, det er noget med armeringsstørrelser, eller hvad de vil kommunikere ud. Så scanner de det ind og smider op eller tager det direkte fra et PDF-program og gemmer og så ud til håndværkeren. Simon: Det er også meget tegninger. Underentreprenørerne kører måske meget tegninger på nær den her kontrol. Maria: Det er jo tit, at tegningerne er juridisk gældende. Så vi må ikke så tit bygge efter modellen. Der bliver vi nødt til at tage udgangspunkt i tegningerne. Men vi bruger det som en kombination. Simon: Forskelligheden har en fordel? Maria: Ja, og også når det med armering, det er jo ikke modelleret som regel. Så der er der lige som kun nogle tegninger tilgængelige. Hvis der så er andre ting, som er modelleret, som her, så går vi ind og kigger i modellen, men det er hurtigere at læse de kvoter, der står på en

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

tegning. Tit laver vi også selv små udklip af tegninger, hvor vi selv sætter de ekstra kvoter på, der kunne mangle. Eller hvis vi har fået en 2D-plan på installationer, fordi der har siddet en ingeniør, der ikke har kunne finde ud af at lave noget Revit, og så har vi arkitektmodel. Så vil vi sige, at vi lige skal have lavet nogle opstalter, sådan at vi ved, hvor udsparingerne skal være, hvis det nu er nogen insitu, så går jeg ind og gør det sådan lidt manuelt ved at lægge 2D’en ind og så føre dem op og sætte dem ind i de rigtige kvotehøjder. Så får han den opstalt, men det er meget hurtigere for ham end at få den der 2Dplan og stå der og kigge, den her og den her er i kvote det her, og så skal han måle ud og måle op og markere. I stedet for går jeg ind og laver en arbejdstegning, hvor man har sat nogle arbejdsmål ind og nogle højder. Så er det meget hurtigere for ham ude på pladsen. Så for os handler det hele tiden om at sige: ”Hvor kan vi spare tid? Er det hurtigere, at jeg går ind og laver det her eller er det hurtigere, at håndværkeren står derude og laver det, og hvor mindsker vi risikoen for fejl?” Det kunne også være, hvis det nu var generelt, at alle institutioner ikke var modelleret op, så sendte vi det ud til nogen og fik det modelleret op. For så kommer alle rørene ind i modellen, og så vil jeg meget hurtigere kunne sætte nogle kvoter og redigere views i stedet for at sidde manuelt og lave et eller andet. Vi tager stilling hver gang og siger: ”Hvad er smart i den her situation?” Simon: Det er meget projektorienteret. Maria: Enormt og egentlig også ikke bare et projekt men også; hvor er vi henne i processen? Har vi fundet ud af, at der er nogle rådgivere, der altid leverer meget sent, så har vi selv svært ved at modellere, for så kan vi ikke nå at følge med til ændringer. Så begynder vi måske at arbejde på en anden måde. Det handler også meget om arbejdsflow og samarbejde. Simon: Hvad er din fornemmelse af rådgiverbranchen, og hvor godt de sådan er med til levering af BIM-model og udbud? Maria: Det er meget forskelligt. Simon: Er det efter størrelse? Jeg tænker umiddelbart jo større et projekt bliver, jo mere… Maria: Nej, det er meget det enkelte arkitekt- og ingeniørfirma. Hvor lang tid har de været i gang, hvilke projekter har det været med på. Hvilken værdi har de selv set, det giver. Nu nævnte jeg Arkitema, dem har jeg selv siddet med på projekter, og de går i gang vildt tidligt med modellerne. 60 min Simon: Hvor tidligt er det? Maria: Vi ligger i diskussionsformsfasen, i Revit også. Så er der kommet et nyt program, der hedder Formit, et Autodesk produkt, som gør, at man hurtigere kan lave de her designmodeller. Formit minder lidt om sketch up, som du måske har hørt om, som man godt kan lide at bruge i den tidlige fase til at formgive, men der kan man hurtigere lave det om til en Revit model, fordi den snakker sammen med Revit, fordi man kan lukke den ind og så definere, hvilke objekter det er, vi har med at gøre. Det gør, at dem, der kaster sig over det, de er hurtigere fra designprogram til den model, vi gerne vil have - altså noget objektbaseret. Det er vildt forskelligt. Der er nogle arkitekter, som gerne vil men som også gerne vil finde det rigtige projekt, og så foreslår vi dem som regel, om det ikke kunne være det her projekt, for vi vil

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

gerne støtte op om det. Vi har også nogen internt, som kommer fra rådgiverbranchen, og som har forstand på at arbejde med Revit i designfasen. Som konstruktør sidder vi ikke og laver en masse designforslag, vi er jo lidt mere nogen, der leverer en kasse, og så er projektet færdigt. Der har vi nogen, der har arbejdet for arkitekter, og som er gode til at formidle det der. Så siger vi: ”Vi vil gerne bistå med den viden, hvis I bare vil levere en model tidligst muligt til os, der kan det og det.” Så vi prøver også at presse dem. Man kan ikke sige branchen, det er firmaspecifikt, og det er endda mere end det. Simon: Det er måske områdespecifikt? Maria: Nej, det er personspecifikt. Vi kan godt sidde med det samme firma og sige: ”Nu laver vi en model - det er fint.” Så sidder vi med en fra samme firma, som siger: ”Det der modellering, det kan jeg ikke.” - Så skal vi have en anden arkitekt. Så siger vi: ”Nu må du enten gå på kursus, eller også må vi tage en anden.” Vi vil rigtig gerne have det her, og det giver værdi for os, at de gør det på den måde fra starten. Vi er nede i, at det er personspecifikke kompetencer fra medarbejderne i de enkelte firmaer. Simon: Hvad er din fornemmelse for den danske entreprenørbranches stadie med henhold til VDC- og BIM-modeller. Hvad siger din fornemmelse dig der? Maria: Det er jo det samme, der er nogle medarbejdere, der kan og ikke kan. Alle projekter, der kommer ind i MT Højgaard, bliver vurderet ift. kan det give værdi for os at bruge VDC eller BIM på projektet. Hvis det gør det får projektet advokeret en BIM-koordinator. Så kan man sige, at dem der er ude i produktionen har forskellige kompetencer af BIM. Nogle har siddet på et projekt før og arbejdet med det, de kan godt selv sidde med en model og hive informationer ud, og nogle har ikke været på et projekt før, der starter vi forfra med læringen. Det sætter man også en strategi efter; hvor er vi, hvor skal vi hen, og hvor er de folk, vi har med på projektet. Jeg vil sige, at man aldrig vil opleve et projekt, hvor man siger: ”Det her, det kunne vi ikke lige på det her projekt, for vi bemander projektet efter at skulle kunne det, hvis der er krav.” Simon: Og så oplære dem, som ikke er oplært fx? Maria: Ja. Min erfaring er, at der er nogle af vores konkurrenter, der inde på kontoret kan lige så meget som vi kan, men som ikke er så gode til at få det ud på pladsen. Så er der nogle andre, der er lige så gode til at få det ud på pladsen, og som er lige så langt, som vi er, og så er der rigtig mange, som slet ikke er gået i gang. Simon: Ja, det er også min fornemmelse, at der måske er mange Hr. Jensen’er, der ikke er gået i gang. Maria: Ja. Vi har rigtig mange små virksomheder. Men for os er det ikke et krav - altså vi har ikke en eneste gang sagt til en underentreprenør, at hvis han ikke kan BIM, så vil vi ikke samarbejde. Men vi vedligger nogle gange nogle bestemmelser om, at på det her projekt, der arbejder vi med BIM, og vi vil gerne have, at I stiller Ipads eller andet remedie til rådighed for jeres håndværkere og en god computer til ham, der skal sidde på kontoret. Så vil vi gerne kalde dem ind på et kursus, for så vil vi gerne vise dem, hvordan de kan bruge modellerne, for vi tror

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

på, at det giver værdi for jer. Men det er et krav til firmaledelsen, at de sætter det IT til rådighed, der nu er behov for. Men vi giver et gratis kursus, hvor de bistår alt det, de har lyst til. Simon: Hvad er feedback på det? 45 min Maria: Positivt. Men det tager lang tid, det er jo lige det, at man lige skal i gang på et projekt, og så er det næsten færdigt, synes de. Men meget positivt, at de får lov til at få en større indsigt i projektet og hurtigere bliver klogere og får hurtigere afklaring på nogle ting. Vi kommunikerer sådan, at vi .. jeg sammenligner det tit med, at hvis det her, det var en detaljetegning, hvor du bare havde beskrevet alting, så ville vi begge to sidde med vidt forskellige oplevelser af, hvordan den der detalje skulle bygges. Det er derfor man laver tegningen, det er ikke en detaljebeskrivelse, det er detaljetegninger, vi laver. Vi er lidt ude i det samme visualiseringsniveau, at i stedet for bare at have en 2D-tegning, så har vi en 3D-model. Det handler i virkeligheden om, at vi er meget mere enige om at læse en 3D-model end en 2D-tegning. Lige som at vi er mere enige om at læse en 2D-tegning end om skreven tekst. Så det er bare det ekstra visualiseringsniveau. Det er det samme med 4Dtidsplaner - altså alle kan læse en tidsplan, men kan de rumme hele tidsplanen på en gang? De færreste kan i hvert fald, selv produktionsfolk, der er vant til at læse tidsplaner, så kan vi jo se, når vi laver det i 4D, at så har de mange flere kommentarer, fordi de får meget mere med. Hovedet skal ikke køre på højtryk, man skal faktisk bare tage det ind, som kommer på skærmen foran en. Det er også derfor, at vi har lavet 4D-visualiseringer, så har vi et endnu bedre grundlag for at snakke om tingene. Det der højere abstraktionsniveau, det får vi positiv feedback på. Så siger de, at det vil de gerne på næste projekt også. Simon: Man må jo starte et sted. Så er det personspecifikt igen. Maria: Hvis man hele tiden har en forhåbning om, at alt det, vi vil på det her projekt, det kan vi bare arbejde videre med på det næste - den forhåbning må man ikke gå ind med. Branchen rykker sig stille og roligt; sådan må vi se på det.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 11 – Transskription for interview med Peter Fauerholdt Thommesen Dato: 26.02.2016 Sted: Viltoft, København K Introduktion af interviewer samt emnet er sket forud for interviewet. Simon: Hvis vi skal køre på, vil du så starte med at fortælle lidt om dig selv og din faglige baggrund og de her funktioner du har ift. emnet? Peter: Jeg er partner i Viltoft, som er et advokatfirma der er specialiseret i bygge og anlægsprojekter og vi rådgiver typisk bygherrerne eller de tekniske rådgivere, typisk ikke entreprenører, typisk bygherre eller tekniske rådgivere om byggeri helt generelt. Hjælper dem med at skrive eller indgå aftaler og hjælper dem også med udbud af projekter eller tvist håndtering hvis der opstår noget der. Vi er ret meget inde over aftalerne. Det er alt fra helt små projekter hvor der er gået noget galt, hvor der er en ansvarssag, men ellers så har vi fx travlt med sygehusbyggerierne nu og rigtig meget letbaneprojekter og metroen i København, det er det jeg har travlt med lige nu. Alle herinde har samme profil mere eller mindre, jeg laver rigtig meget letbane lige nu i Odense og her i København og andre har mange retssager for arkitekter og ingeniører, så det skifter lidt. Men når vi laver de der aftaler så bliver vi også nødt til at interessere os for de der IKT-aftaler. Folk ved godt hvad det er men de har ikke interesseret sig for det og IKT-begrebet er heller ikke noget man dyrker særligt meget som jurist, det kan man vidst roligt sige. Jeg har undervist på byggecentrums uddannelsen for IKT ledere i et par år, så det er der jeg har følt mig tvunget til at sætte mig ind i det og prøvet at følge det lidt. Som jeg også nævne inden du begyndte at optage, så er det begrænset hvad vi har set af sager om det lige nu. Det har mest været de ophavsretlige problemer hvor man direkte er blevet spurgt om hvordan og hvorledes. Men selve aftalen og hvordan samarbejdet forgår og sådan, ansvarsfordelingen, det har vi ikke set nogle sager på endnu. Simon: Din rolle på IKT-leder uddannelsen, hvad har det været ift. hvad du har draget indover i den undervisning? Peter: Jeg har undervist tre timer om ansvarsforhold og hvordan jeg dels ser IKT og BIM samt hvordan det påvirker de aftaler man indgår og også ansvarsstrukturen. Påvirker det den der helt faste arbejdsdeling mellem rådgiver og entreprenør, bliver den påvirket når man pludselig begynder at arbejde med BIM og 3D modeller eller ej. Så nogle at de vanskeligheder vi har set i de IKT- aftaler der, for IKT-aftalerne er svære at læse fordi de er omfangsrige og det er ret nørdet område. Det er for kendere og jurister kan godt hurtigt stå af og hvis du går ind på bips hjemmeside så er det jo sort snak i starten. Det er sådan en klub man skal ind i og forstå. Det er jo en udfordring hvis du laver en aftale og det er helt sikkert udfordrende for de offentlige ordregivere der, eller bygherre der har fået at vide at de skal følge IKT bekendtgørelserne, at de ikke kender det på forhånd, så de skriver, måske med hjælp fra deres advokat, at den bekendtgørelse den skal bare opfyldes. Det giver jo ikke nogen mening at sige, at den skal opfyldes for man skal jo specificerer hvordan det skal opfyldes, hvilke niveauer og hvad er det vi vil have. Det ved de ikke nok om til at kunne sige. I virkeligheden så laver bygherren sådan en

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

sikkerhedsmodel, en helgradering hvor de skriver alle lovens krav skal opfyldes og så ender det måske med at de skal have detaljerede modeller på alle niveauer som slet ikke hører sammen. Realiteten er at det ender med at rådgiveren sidder og fortæller bygherren hvad de skal bede rådgiveren om. Det kan godt fungere godt i praksis, men hvis det går galt så er det et problem at aftalen er så uklar, fordi ham der skriver aftalen ikke ved hvad han skal bede dem om. Simon: Det giver rigtig god mening og er også den opfattelse jeg har i nogle tilfælde. Peter: Du vil ikke kunne finde nogle lærebøger der behandler lige præcis det her. Simon: Det er også meget en niche. 5 min Peter: Det er nemlig meget niche, men man skal også lige klappe hesten og sige det kan godt være at nu arbejder vi i 3D og modeller og der er nogen der skal samarbejde, sådan har det jo altid været. Sådan en voldsgiftsret eller en domstol som skal håndhæve eller finde ud af hvem har ret. Man kan så spørge en skønsmand, hvad er god skik inde for det område, det vil man så lægge sig op af. Før der er lavet andet så vil man kigge på hvordan man normalt ser på det og så prøve at putte det ind i de kasser. Det tror jeg langt hen af vejen at man vil gøre. Simon: Nogle spørgsmål bliver måske lidt åbne, andre spørgsmål bliver måske modsat meget konkrete. Det første er omkring juridiske udfordringer ift. brug af BIM model. Hvor oplever du oftest juridisk udfordringer ift. brug af BIM modeller i den danske byggebranche? Peter: Der er det med aftaler, hvordan laver man en aftale. Aftalen handler om at fastlægge hvad rådgiveren og entreprenøren skal levere og hvad er deres ansvar hvis de ikke levere det. Sådan en aftale skal jo helst være så klar som muligt. Rådgiver- og entrepriseaftaler er som regel ret korte og nu er der så kommet det her BIM, eller IKT aspekt ind som er ret komplekst og som ikke rigtig bliver specificeret i aftalen. Ydelsesbeskrivelserne er heller ikke så specifikke og så har man de der meget lange aftaler og så bliver det sådan lidt stedmådeligt behandlet, så aftalen er måske ikke særlig klar. Der kan jo ligge en masse ydelser i den her IKT aftale som bygherren har stillet for at være sikker på at de ikke overtræder lovens krav. Måske er det en standard de har fundet og der er jo ikke nogen der orker at læse den igennem. Der kan nogle gange gemme sig nogle krav til en ydelse de skal levere som i virkelig er ret omkostningsfuld hvis rådgiveren skulle levere det. Hvis du sidder og ser på aftalen og den er underskrevet, så er de jo i virkeligheden forpligtigede til at levere det. Der er et problem, dels at bygherren har svært ved at skrive den IKT aftale og rådgiverene har også svært ved at læse den igennem og sikre at der ikke står for meget i den, der kan virkelig gemme sig nogle dyre ydelser i den aftale som bygherren ikke har behov for, men som han har forpligtiget sig til. Det er klart at hvis det er et offentligt byggeri hvor der er udbud, så kan du ikke sidde rigtig og forhandle om det, så er det take it og leave it, for ellers er der nogle andre der tager det. Det er en udfordring. Så er der den udfordring med ophavsrettigheder at det jo altid har været sådan at alt det som rådgiveren producerer er ophavsretten bliver beskyttet og det gælder jo selvfølgelig også modellen. Modellen er måske lidt lettere at kopiere eller lade sig inspirere af uden nogen opdager det. Som jeg nævnte, med de nye udbudsregler at alt skal lægges ud til alle. Alle kan gå ind på

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

nettet og se på det udbudsmateriale ligger og skal også kunne se BIM modellen, så bliver der i hvert fald helt frit slag om hvad du vil lade dig inspirere dig af. Jeg ved ikke helt med ansvarsfordeling, jeg tror i virkeligheden det er et spørgsmål om hvordan man samarbejder om den her model og bruger den ordentligt. Det er en ny måde at samarbejde på ift. hvordan man har gjort tidligere. De juridiske udfordringer dem har vi stadig til gode at se. Som udgangspunkt er der ikke tvivl om at projekteringen er rådgiverenes ansvar og udførsel er entreprenørens ansvar. Det er klart at hvis det er totalentreprise så er det også entreprenørens ansvar eller hvis de overtager modellen, som systemleverance eller et eller andet, det kan de også blive ansvarlige for. Men jeg tror ikke at de gængse ansvarsstrukturer bliver ændret bare fordi at du bruger BIM på projektet. Simon: Det lyder til at mine spørgsmål er i den rigtige retning, så det er jo godt. For nylig så jeg at de i Norge ville til at bruge 3D modellen ift. retslige forhold og hvor er vi ift. det i Danmark, for det virker til at det ofte er 2D materialet der det gældende og alligevel så leverer man også en 3D model en BIM model, til fx udbud. 10 min Peter: Det er jo svært at sige, de fleste byggesager herhjemme hvis det er ABR eller AB92 de kører jo i voldgiftsnævnet, men det er jo lidt det samme og i en voldgiftssag er det jo meget bedre at forklare dommeren om hvis du har en 3D model end en tegning, for en tegning kan være svær at læse, så det at du kan visualisere og sige det er her problemet er, det tror jeg kunne være ret godt til at forklare dommerne hvordan og hvorledes. Det er jo landsdommere mange af dem og højesterets dommere og de er ikke tekniske, de er ikke udstyret til det som det er lige nu, men det vil givetvis komme undervejs. Det er sådan lidt en traditionel bagstræberis branche, at vi bruger papir indtil at der er nogle andre der tvinger os til at bruge noget andet. Men om det er BIM modellen eller 2D tegningerne der gælder, det kommer an på hvad du har skrevet i aftalen, typisk vil du have en bestemmelse der siger at det her er aftalegrundlaget og så have sådan en rangfølge, og der vil du sjældent se at BIM modellen er med fordi at den der har lavet den rangfølge bestemmelse ved ikke hvad en BIM model er. Derfor vil du godt kunne sige at 2D tegningerne måske har forrang, men det kan man ikke sige noget generelt om. Simon: Det er også min fornemmelse fx fra min praktik hvor at rådgiveren har relativ stor indflydelse på hvad der står i IKT aftalen og der vil de jo helst fralægge sig så meget ansvar, for det handler jo om ikke at tage for meget ansvar som man ikke er klar til. Peter: Så er det jo sådan nice to have, den der model oveni og bruge den som I vil, men det er altså tegningerne eller det vi printer fra modellen der er det afgørende og det har du nok ret i at det er for at kontrollere det. Men det vil jo nok ændre sig, så er der kun modellen. Simon: Hvis BIM-modellen gøres gældende på lige fod med 2D materialet, hvilke juridiske konsekvenser ville det kunne få i evt. voldgiftssag? Peter: Hvis der er sådan en bestemmelse, som du nævner der at den kun er vejledende så har man lige som sagt det ikke, men hvis der ikke er det og du har nogle tegninger i 2D og nogle

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

tegninger der i 3D, så er det i virkeligheden sådan en vurdering af om det er tilstrækkeligt. Det er jo ikke anderledes end at du i dag kan opleve at der står noget i arbejdsbeskrivelsen som ikke er med på tegningen eller omvendt og så kommer entreprenøren og siger hov, jeg har regnet tilbud efter arbejdsbeskrivelsen der er noget mere i tegningen, det er ekstra arbejde for det har jeg ikke set. Det er så en diskussion om han burde have set det osv. Det ville være det samme med 3D modellen, altså sådan meget konkret case by case, hvad er op og ned. Èt er om der er krav på ekstra honorar eller ekstra krav fra entreprenøren, det andet er det med hvis de ikke opdager det før det er bygget. De har måske bygget efter en tegning der ikke er komplet, men 3D modellen er komplet. Det ville jo være en konkret vurdering af om de har fået 3D modellen i tide og er det oplagt at de skulle kigge i den, det ville være en konkret vurdering af hvad der er rimeligt at de skulle opdage men jeg tror ikke at der er sådan så meget tvivl om at hvis de bygger efter BIM og der er noget der mangler på 2D tegningen, så vil de formentlig skullet have opdaget det. Juridisk er der forskellige problemstillinger, der er den her problemstilling at du simpelthen bygger efter noget materiale som ikke er færdigt, eller du bygger efter en tegning som er en for tidlig version eller et eller andet ikke. Hvis du ikke har fået den opdaterede version så er det jo ikke din skyld, men hvis du have fået den så er det nok dit problem som entreprenør. Det er et spørgsmål om hvem der skal betale for at rette den fejl, det kan enten være entreprenøren hvis han havde det materiale til rådighed som han skulle have men har været en klovn og ikke set det. Men det kan jo også være en rådgiver fejl hvis de ikke har produceret de tegninger i tide eller at materialet er for uklart, der er sytten forskellige versioner og der er ingen der har hoved og hale i hvilke man skal bygge efter fordi det kører derud af, så kan det være en rådgiver fejl. Det vil sige at selve ombygningen, det vil være rådgiverens forsikring der skal betale. Men der er også de tilfælde hvor du opdager det inden du bygger og så er det mere en diskussion af at entreprenøren vil sige, da jeg gav tilbud på baggrund af den her 2D tegning, da manglede der nogle vinduer, eller et eller andet, så det har jeg ikke med i min pris og det skal du bygherre så betale som et ekstra krav til mig. Det vil han have ret i og så skal bygherren til lommen og betale for de ekstra vinduer. Så vil han gå til rådgiveren og sige hallo kammerat, hvor var de der vinduer, jeg har jo udbudt på baggrund af det materiale der var ufuldstændigt og der vil formentligt ofte være et ansvar fra rådgiveren, problemet er at bygherren ikke vil have lidt noget tab fordi man siger, hvis rådgiveren havde husket at de vinduer var kommet med fra starten så have entreprenørens pris være højere fra starten, så han skal betale for det uanset. Nu har bygherren bare haft sådan en skuffet forventning om at det var billigere, nu viser det sig at når vi har det hele med så bliver det dyre, så det er bare noget bygherren må æde. Det er der hvor uoverensstemmelserne i materialet, det er de type sager altså konstruktionsfejl eller fejl i det opførte byggeri eller diskussioner om ekstra krav og hvem skal samle regningen op. 15 min Simon: Det virker ofte som om at man løser det løbende fx sådan noget med mangelfuld materiale, der er mangler et eller antal vinduer. Så går man ind og så bliver det bare en merpris

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

og det er man vant til at håndtere på en eller anden måde. Peter: Lige præcis. Den diskussion om at det står i 2D modellen eller 3D modellen og hvad er retvisende og hvad skulle de have set i, det er jo fuldstændig den samme som hvis der står noget i arbejdsbeskrivelsen og noget andet i tegningerne, det er forskellige dele af aftalegrundlaget. 2D eller 3D der er uoverensstemmende og det har man haft siden det første byggeri blev opført. Det er en helt velkendt problemstilling og det løser man case by case. Simon: Det virker lidt sjovt ift. det her udbud til entreprenøren. Altså når rådgiveren har samlet deres udbudsmateriale, og hvis de medsender 3D model efter valgt entreprenør, så vil de skrive den som værende vejledende. Så de er hele tiden påpasselige med at gøre den gældende, men hvad jeg lige hører så kan jeg ikke helt se ulempen ved at gøre den gældende juridisk set. Det kan selvfølgelig være et spørgsmål om niveau af modellen, hvis den ikke er på det niveau som 2D materialet er. Peter: Når man skriver at den kun er vejledende så er det klart, så kan man ikke støtte ret på den, så er det ikke det der er gældende. Hvis du glemmer mængderne, for en rådgiver, så kommer entreprenøren og vil have ekstra. Der er fejl i mængderne i 3D modellen, entreprenøren kommer og siger jeg havde regnet med osv. Og vi har ikke taget det her forbehold om at det kun er vejledende. Så bliver den lagt ud, der er fejl i mængderne, entreprenøren kommer og siger jeg har givet tilbud på mængde A og nu er der altså lidt mere og det skal du betale bygherre. Det er rigtig nok, det vil rådgiveren ikke normalt skulle betale fordi der ikke er noget tab, det ville bare have været dyrere fra starten, men bygherren bliver irriteret på rådgiveren. Det er jo irriterende at finde ud af at man troede man kunne bygge for 50 mio., og nu bliver det 55 mio. fordi man havde glemt noget og vi kan ikke få de 5 mio. hjem fra rådgiveren. Derfor siger rådgiveren, vi vil ikke have det slagsmål eller skænderi med bygherren så det er bare vejledende. Men du har ret i, at det går lidt imod formålet men så vidt jeg har forstået så siger entreprenøren også vi har trods alt mere glæde af at få en vejledende model end slet ingen model. Simon: Det er egentlig nok rigtig. Det kan godt være det er det stadie man er på der gør, at det er det man vælger. Ift. de mest leverancebærende aftalepunkter i IKT-aftalen hvor ser du så dem ift. ansvarspådragelse. Hvor er det at rådgiveren påtager sig det største ansvar juridisk? Peter: Det har jeg faktisk ikke nogen mening om. Simon: Det er måske lidt en praktisk erfaring. Peter: Præcis, og det er jo ikke noget vi har set sager på men altså problemet er der hvor at detaljeringsniveauet til modellen er for stor ift. det bygherren skal levere. Der har rådgiveren måske en anden forventning om hvad du skal bruge det til, du kan bruge en meget mere simpel model. Men i virkeligheden er du forpligtiget til at levere noget som er meget dyrere. Det har jeg simpelthen ikke nogle praktiske erfaringer med. IKT-aftalerne er jo ikke ens men nej det ved jeg faktisk ikke noget om. 20 min Simon: Så går vi lidt over i de forskellige forhold med oprindelse i aftalegrundlaget. Der har

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

jeg været inde og kigge i ABR89 og jeg synes også lige vi har studset over det ift. hvilke konsekvenser det kan få for en rådgiver hvis de ikke leverer en aftalt ydelse eller de leverer den for sent eller de leverer en mangelfuld ydelse. Peter: Hvis du ikke leverer en aftalt ydelse, det er jo også en form for forsinkelse, den udebliver bare. Hvis du slet ikke leverer den, så kan du få et honorar nedslag fordi du ikke har leveret det du skulle og derfor skal du heller ikke have dit fulde honorar for det, det er sådan set en mindre del. Der hvor det er et problem er når det enten forsinker byggeriet eller byggeriet er mangelfuld, det er simpelthen fejl i byggeriet. Fejl i byggeriet er sådan set nogenlunde til at håndtere. Hvis der er en fejl som skyldes en skade eller noget der skal laves om, som skyldes en projekteringsfejl så skal det laves og det skal laves på rådgiverens regning. Rådgiveren skal være dækket af en forsikring. Det er den måde det håndteres på. Det farligste er i virkeligheden hvis det forsinker byggeriet, det er bedre at leverer noget der er mangelfuldt end at leverer noget for sent. For hvis det er ren forsinkelse så kan man forestille sig en byggeplads, et supersygehus eller et eller andet der er i gang med jeg ved ikke hvor mange entreprenører hvis arbejdsplaner er koordineret. Hvis det er rådgiverens skyld at de ikke kan komme i gang så kan forsinkelsen og ventetiden for alle de her entreprenører bliver et kæmpe krav og hvis det er ren forsinkelse så vil der ikke altid være forsikringsdækning, så er det rådgiveren der af egen lomme skal betale og det er jo farligt. Det er de konsekvenser der kan være. En aftaleydelse medfører honorar nedslag og hvis der er fejl i den leverede ydelse, så er det et ansvar hvor du skal betale hvad det koster at rette op. Hvis der er forsinkelse så er der også mulighed for et ansvar hvad der koster bygherren i den forlængede periode. Simon: At have byggepladsen til at så stille? Peter: Ja lige præcis. Hvis det bliver forsinket et halvt år, det er jo klart at entreprenøren skal have betaling for hvis det ikke er deres skyld og det kan blive rigtig mange penge. Simon: Hvordan kunne processen med udgangspunkt i det sidste eksempel hvor rådgiveren leverer en ydelse forsinket så det får indflydelse, hvordan kunne processen være for bygherren. Hvordan handler han på det? Peter: Han vil opdage det, rådgiveren vil måske sige det men han vil opdage det ved at entreprenøren kommer og siger til ham, vi bliver ikke færdige til den og den tid, for vi har ikke projektet klar. Det kan du sige, det er alle entreprenører trænet i at sige uanset om det er årsagen, hvis de bliver forsinket så siger de at det er projektets skyld. Så er det bygherren der står over for at finde ud af hvad der er op og ned for hvis entreprenøren ikke får penge, så vil han ligge sag mod bygherren måske. Bygherren må så enten betale eller sige til entreprenøren, at han tager fejl og at det er ham der er forsinket og så bare tage sagen eller det mest almindelig er at man inddrager rådgiveren og spørger hvad hans bemærkninger er. Det starter selvfølgelig med nogle forhandlinger hvor man hører rådgiveren hvad de siger til det, er det jeres skyld og hvis man ikke kan løse det i en forhandling så bliver det en sag hvor entreprenøren lægger sag mod bygherren og bygherren siger måske, du har ikke krav på betaling hvis du har krav på betaling så er det rådgiverens skyld og så skal du, rådgiver, betale mig. Så det bliver lidt et slagsmål.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Så man forhandler måske i virkeligheden først om honorarnedsættelse eller? Peter: Nej, ikke i første omgang tror jeg. I første omgang vil det handle om at få det løst og få det håndteret og få lagt en arbejdsplan for hvordan vi får gjort byggeriet færdigt og indhentet forsinkelsen. Så vil man ofte parkere det økonomiske slagsmål ved siden af og sige at vi tager det til allersidst og det kan ende med noget erstatninger og at der måske skal nogle forsikringer indover og betale noget og eller noget honorar nedslag. Hvis du som rådgiver leverer noget mangelfuldt og du dækker tabet via din forsikring, så skal der ikke være noget honorarnedslag fordi du har gjort hvad du skulle, der har bare været fejl i, men tabet hos bygherren er blevet dækket. Så entreprenøren går til bygherren og bygherren går til rådgiveren og er lidt på mellemhånd og har den dialog hvis det ikke er totalentreprise. Man vil tage møder og der er mere fokus på, i dag i de standardaftaler der er, ikke IKT men i AB og ABR, der står bare at du skal direkte i voldgift. Det er ikke den mest hensigtsmæssige måde så man gør meget ud af at have nogle bestemmelser der handler om, at man taler om det på pladsen med projekt og byggeleder. Hvis de ikke kan læse det så må de løse det og tale med deres chefer. 25 min Simon: Det giver også god mening ift. at få samarbejdet til at fungerer. Peter: Lige præcis. De sager der bliver allerværst er de sager hvor de tre parter ikke kan tale sammen. Så bliver alt forsinket og alt bliver for dyrt, der kommer en masse ekstrakrav og det er næsten umuligt at løse uden at der kommer en sag ud af det. Det har ikke noget med IKT at gøre, for sådan har det altid været. Simon: Hvordan begrænser rådgiveren det her ansvar. Jeg mener der står noget i totalrådgiveraftalen, hvor man kan sætte en beløbsgrænse, er det den? Peter: Ja det er den. Du kan begrænse dit tab, det gælder alle former for aftaler medmindre det er groft uagtsomt det du laver, så vil den ikke gælde der skal rigtig meget til, der er enkelte eksempler på det. Normalt skriver du at rådgiverens ansvar er begrænset til den dækning der er på forsikringen. Dækningssummen på forsikringen. Så hvis du har en tingskadeforsikring op til 10 mio. så er det, det det dækker. For lige som at sige at vi har en forsikring der skal redde os det er ikke sædvanligt og acceptabelt. Simon: Kører man sådan en forsikring på firmaspecifikt eller kører man projektspecifikt? Peter: Du kan begge dele. Alle ingeniører og arkitekter skal have en lovpligtig løbende ansvarsforsikring som dækker alle projekter. I nogle projekter vil man gerne have en ekstra dækning, så tager man det konkrete projekt ud. Ofte er det bygherren der tegner en projektforsikring og så er det taget ud af den løbende forsikring og så har man en forsikring. Men modellen er nogenlunde det samme forsikringsmæssigt, men det kan være en meget god måde at løse det på fordi at du på helt store projekter som metroen har ”all risk”, hvor både entreprenøren og rådgiverne er dækket af den samme forsikring. Hvis entreprenøren har set forsikringsselskab og rådgiverens hans forsikringsselskab så er det ikke altid at de er enige om hvordan det skal løses. Men hvis du har et forsikringsselskab der alligevel der skal dække uanset hvad proble-

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

met er, så er det en god løsning. Der vil altid være forsikring på de her projekter. Du skal nærmest være uvederhæftig hvis du ikke har en, det er et krav for at være med i DANSKE ARK & FRI. Simon: I en projektorganisation hvor samarbejdet er gået i hårdknude pga. mistolkning af IKTaftalen hvordan håndhæver man se IKT-aftalen? Der kommer aftalegrundlaget måske lige så meget indover, altså ABR89 og lignende. Peter: Du tager simpelthen aftalen foran dig, det er en naturlig forståelse af hvordan du læser den og hvad ligger i det her og hvad er konsekvenserne. Det kan godt være at parterne læser det forskelligt men det vil du jo også prøve at løse, lige som de andre ting på et byggemøde eller måske et projektledermøde bygherremøde, det er kun hvis det snerper lidt til så vil de begynde at spørge deres advokater eller en eller anden jurist for at spørge hvordan vil I læse det her. Hvis man så ikke kan løse det, så kommer det til at afhænge af en voldgiftssag i sidste ende. Det har ikke så meget med BIM og gøre, men jeg har at gøre med et større sygehusprojekt hvor de er lidt uenige om hvor meget byggeledelse og fagtilsyn der er med. Har de fortaget mere fagtilsyn end det der er omfattet af det faste honorar. Skal de have ekstra betaling for det eller ej, altså er det en del af kontrakten eller er det ekstra arbejde. Det er en fortolkning af hvad der står og hvordan vil du naturligt forstå det. Simon: Så går du som jurist ind og gransker det og så tager I et møde sammen eller hvordan? Peter: Hvis vi siger det er arkitekten og bygherren, så vil de skændes om det og hvis de ikke kan blive enige, så vil de til sidst nok spørge deres advokater eller jurister. Så kigger vi på det og kommer med en vurdering om hvad vi synes om sagen, så vil parterne ofte når de har hørt deres advokater, prøve at forhandle sig til løsning. Det er jo ofte konfliktskabende eller -optrappende at tage sin advokat med. Men hvis man ikke kan løse det så kan man have sin advokater med og hvis man stadig ikke kan løse det, så bliver den en voldgiftssag. For så er det i sidste ende voldgiftsretten der i sidste ende afgør hvem der har ret. 30 min Simon: Ved videregivelse af mængder på tværs af fag, det kunne være arkitekten der skulle videregive en mængde til ingeniøren, et eksempel kunne være kvadratmeter facade, som ingeniøren skal bruge det til en beregning det er deres ydelse at lave denne beregning men ifølge aftalegrundlaget, så skal arkitekten bidrage med nogle ting for at de kan løse den her. Peter: Altså projektere facaden eller? Simon: Ja lige præcis. Hvem har ansvaret for den her mængde, hvis det er en del af arkitektens ydelse at de skal bidrage med information, så ingeniøren kan levere ydelsen, men det er ingeniøren der skal levere ydelsen. Peter: Hvis aftalen er sådan at ingeniøren på baggrund af de oplysninger arkitekten levere skal lave de her beregninger så kan ingeniøren som udgangspunkt gå ud fra at de oplysninger er rigtige. Hvis han kommer til et forkert resultat, fordi at grundlaget var forkert så er det ikke hans skyld, medmindre at det var oplagt at han skulle kunne se at der var fejl i det, så skal han tilbage til arkitekten. Men nu skriver du her, rådgiveren kan kun give et skøn.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Er det fordi du tænker at de er forsinkede med det de skal lave? Simon: Det vil det ofte være. Peter: Det kunne godt være et arkitekt problem så. Hvis det er fordi det de skal levere kun er skønsmæssigt så har de også leveret det de skulle og det ingeniøren kan lave kan også kun være skønsmæssigt og så har bygherren bare ikke andet. Men hvis ingeniøren skal levere nogle beregninger til en vis frist og det er arkitekten der skal levere inputtet, men ikke kan levere det fordi at han er forsinket, så beregninger også bliver forsinket, så er det arkitektens skyld. Med alle de har projekter, så bliver det mere komplekst og ofte er man under vildt tidspres. Der er mangler i alle projekter og der er noget der skal oprettes undervejs. Det er en ret hektisk proces, det er godt man ikke er arkitekt. Simon: Hvordan stilles rådgiverne ift. entreprenøren hvis et projekt skal udbydes med mængder og entreprenøren bliver bedt om at verificere mængden. Min forståelse er at entreprenøren overtager ansvaret for mængden. Peter: Ja han skal verificere det og så har han overtaget ansvaret for den. Simon: Hvordan vil rådgiveren være stillet hvis man ikke stillede det her krav til entreprenøren om at verificere mængden. Peter: Udgangspunktet er at entreprenøren kan lægge projektet til grund, herunder de mængder der er. Det er også det entreprenøren har givet tilbud på. Det vil sige at hvis han efterfølgende finder ud af, at der er mange flere mængder eller der skal leveres mere end det der står, så vil han gå til bygherren og sige jeg skal have ekstra betaling. Så vil bygherren måske gå til rådgiveren, men for ham er det ret risikofrit for som jeg lige nævnte for dig så vil rådgiveren, hvis han har haft de rigtige mængder med fra starten, så havde byggeriet bare været dyrere fra starten. Så det at bygherren i en periode har gået og troet at det var billigere, det var en skuffet forventning og det får han ikke noget for. Så på de måde er det rimelig risikofrit. Ét er selve udbud, der kommer noget materiale og der kommer et tilbud, der er ikke særligt meget tid til at verificere mængder og man stiller, uanset om man skriver at entreprenøren skal gøre det, så stiller voldgiftsretten ikke særligt store krav til entreprenøren. For han siger tilbudsgivningen, hektisk proces, vi forventer ikke at entreprenøren læser det forfra og bagfra, så han har kun begrænset tid og der skal komme noget ud. Man kan godt håndtere i et byggeri at der mangler nogle ydelser, men det vigtigste er bare at sikre at det ikke opdages for sent, at det ikke er mens at byggeriet er i gang. Så man ligger ofte den periode ind, lige efter kontraktindgåelsen, hvor man beder entreprenøren om at verificere mængderne. Hvis han får tid nok til at gennemgå det, hvor han siger det er rigtigt osv., så kan han ikke efterfølgende komme og sige at nu bliver jeg forsinket for der er andre mængder. Så siger man nu har du altså overtaget og verificeret, det er dit ansvar. Men alt det der med mængder og glemte ydelser er ikke så farligt for rådgiveren for der er ikke noget tab, medmindre det først bliver opdaget for sent. 35 min Simon: Men er det så ikke entreprenørens skyld, hvis nu de har kontraheret og der har været den her verificeringsperiode for entreprenøren. Så er det vel efter den verificeringsperiode,

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

entreprenørens ansvar? Peter: det vil det ofte være. Det kommer lidt an på om du har haft nok tid til at verificere eller ej. Hvis du får 24 timer, ikke? I det hele taget er voldgiftsret eller danske dommere meget sådan, de hænger sig ikke så meget i hvad der står i sådan en klausul om at du har ansvaret for mængderne, det er de fuldstændige ligeglade med. De ser på om det er rimeligt at entreprenøren har overtaget. Det vil det være hvis entreprenøren har haft rigeligt tid til at verificere og regne efter, så kan entreprenøren ikke komme efter og sige, hov, nu er jeg forsinket for der skal laves meget mere end jeg havde regnet med. Det bliver sådan en rimeligheds betragtning ud fra sund fornuft. Simon: Så kommer vi lidt til den her ophavsret som vi før snakkede om. Hvordan er rådgiverne stillet ift. ophavsretten ved brug af fx 3D objekter? Jeg kan give dig et eksempel. Det er ofte sådan at man på et projekt laver nogle projektspecifikke designs, det kunne været et the-køkken. Dem laver man så som en 3D familie og næste projekt har man så måske et familiebibliotek hvor man har alle dem her i, dem hiver man måske videre hen i næste projekt. Hvordan fungerer ophavsretten der? Peter: Udgangspunktet er at det er rådgiveren der har ophavsretten til alt det man laver og man har lov til at genbruge det på alle efterfølgende projekter. Hvis du havde lavet et domicil til nogen og som var meget specifikt, så kan du ikke lave det samme til konkurrenten. Hvis det er hele profilen eller et design som er lavet specifikt til en kunde, fx det her Aarhus Kommunes look. Men the-køkkener, sengestuer osv. det må du genbruge lige så tosset som du vil i udgangspunktet. Diskussionen er så hvor meget bygherren må bruge det igen. Hvis de skal have lavet the-køkkener fremover og udgangspunktet er at bygherren kun må bruge det til det specifikke projekt. De må ikke tage noget som rådgiveren har opfundet og så bruge det til næste skolebyggeri osv. Men nogle gange skriver de det ind i de der ophavsretsklausuler. Bygherren er blevet frækkere og frækkere over for rådgiveren og kan sige at de har fri adgang til at bruge det i en tilbygning eller i andre projekter men det er i virkeligheden fuldstændig urimeligt, for en arkitekt og en ingeniør lever af sin ophavsret. Bygherren siger at hvis du har bygget for os en gang så har vi ikke brug for dig mere, det er urimeligt ikke. Så rådgiveren må bruge det, medmindre at der er noget der siger sig selv at du ikke kan genbruge det, for det lavede du specifik til mig. The-køkken, brug det helt tosset. Simon: Hvordan håndterer en rådgiver, så den situation hvis en bygherre kommer med det urimelige krav at de vil have ophavsretten? Peter: Hvis det er efter udbud, offentlig bygherre, så kan du prøve at tage et forbehold og sige det der kan vi ikke leve med. Ofte er det bare sådan at hvis du vil have opgaven og vinde den så er det ”take it or leave it” og så får du kontrakten og så prøver du måske at forhandle dig lidt til rette. Simon: Man tager den måske lidt i en kontrahering? Peter: Nogle gange bliver man altså nødt til at sluge kamelen hvis det er et spændene byggeri. Vi synes nogle gange at bygherrerne er gået for langt, de store bygherrer. Så længe der er nogen tager opgaven så er det svært at sige nej, men vi har da tegnestuer der efterhånden,

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

hvis de har nok at lave, siger den og den bygherre arbejder vi ikke for igen, for det vil vi ikke skrive under på. Sådan bør det også være. Så det kan være svært at håndtere. Hvis det er en privat bygherre, så er det lettere, så er der fri forhandling om kontrakten og så må man i en forhandling sige, vi bygger ikke hvis sådan og sådan. Simon: Så bliver du måske ikke på samme måde diskvalificeret ved at tage forbehold for det. Peter: Nej det gør du ikke, der er frit slag. Det er sådan i udbudsreglerne, i offentlige udbud, der må du som udgangspunkt ikke forhandle. Det er faktisk ændret med de nye udbudsregler, så der bliver nok mere forhandling så det kunne være at det ændre sig. Lige præcis sådan nogle krav der kan være lidt svære, men så længe at konkurrenten vil æde det så er det svært. Men i et privat situation hvor bygherren siger, vores husarkitekt schmidt hammer lassen, det er jer der skal lave det, der er man meget bedre stillet når man skal forhandle om det og man bør ikke acceptere den form for klausul. 40 min Simon: Vi er ved den afsluttende fase hvor vi vil kigge lidt på BIM i fremtiden. Mener du at arbejdsprocessen omkring BIM skal tilpasses de nuværende rammebetingelser eller skal rammebetingelserne tilpasses BIM ift. ABR 89, ABT 93 og AB 92? Peter: De laver jo nye regler, der sidder en arbejdsgruppe der arbejder med ABR og AB og den bliver færdig i 2018, så det bliver AB 18, ABR 18 og ABT 18 og der tror jeg at jeg med sikkerhed kan sige at der ikke bliver nævnt et ord om BIM. Fordi at de ikke kolliderer, i det hele taget så er BIM en ny arbejdsmetode for mig. Før arbejdede vi i 2D og nu arbejder vi 3D, det har nogle kæmpe fordele, men det er ikke noget der influere på ansvarsfordelingen, nødvendigvis, og som grundlæggende opgavefordeling. Det er samarbejdet der i virkeligheden skal køre på en anden måde. Så de regler vil der ikke komme men det er helt sikkert at jeg mener at ydelsesbeskrivelserne bør tilpasses IKT, for når du læser dem lige nu så er de ikke særligt gode. Problemet er også at de IKT aftaler der har ligget, i hvert fald de seneste der er kommet som er dog er lidt kortere, branchen har ikke været enige om hvordan IKT-aftalen skulle være og derfor kan det være lidt svært at de skal vente på IKT. Det er et område i udvikling men der er ingen tvivl om, at der er behov for at revidere ydelsesbeskrivelserne på et tidspunkt. Simon: Man kan sige at sådan en ting som systemleverancer i form af funktionsudbud det forholder de sig jo slet ikke til. Peter: Nej og det gør AB heller ikke. Det vil muligvis de nye, AB og ABR formentlig komme ind på fordi man netop siger, nu er det ikke bare ren totalentreprise og almindelig hovedprojekt det er lidt mere avanceret det der er, så måske skulle aftalerne også tage højde for det. Hvis man ser ABT 93 som er en totalentreprise hvor entreprenøren har projekteringen, der er ingen regler om projektering altså der er ingen regler om hvordan han skal projektere og hvordan hans ansvar er og det er lidt mærkeligt, kan man sige. På den anden side kan man sige at de regler vi har i dag fungerer ganske udmærket og det kan godt være at du ikke kan læse der her men hvis du ringer til en byggeadvokat, så ved han eller hun nogenlunde hvad reglerne for ansvar og de der praksispunkter, er. Men det er der nok ingen tvivl om at det vil blive præciseret.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Hvordan ser du de evt. juridiske udfordringer ved BIM, undgået i fremtiden? Eller hvordan kan man optimere på det? Peter: Jeg tror at markedet skal lære det bedre at kende. Der går nogle år hvor der er nogen tegnestuer og få bygherre og også entreprenører der har været rigtig gode til det. Så er der alle os andre som ikke er med og før at man har de fleste med så vil der være udfordringer i det. Altså også bare sådan rent praktisk hvis NCC bare skal have en lille bitte håndværker eller en lokal håndværker og han så bliver stukket en Ipad i hånden, hvis han aldrig har arbejdet med det hvad skal han så gøre. Tid er det der skal til og der vil være nogen der tager nogle knubs og nogen der bruger ressourcer på at blive gode til det uden måske at få betaling for det. Simon: Det er måske meget naturligt at det er de større virksomheder der arbejder mere med emnet og så kommer det efterhånden. Peter: Sådan er det jo, lige som e-mail og alt muligt andet jo som nok også er kommet for at blive. Jeg tror IKT-bekendtgørelserne som er det offentlige og almene bygherre, er jo også en måde at skubbe på og sige at det her IKT er en god ide. Nu tvinger vi nogen til at bruge det for det er den eneste måde at markedet kan blive vant til det på og så spænder man nogen for de vilde heste og så man lære det og tage knubs undervejs. Det er naturligt at det er offentlige bygherre fordi at det er der en samfundsmæssig interesse for at man bruger. Når man læser lidt om i USA hvordan de gør der, de har jo stadig de samme problemer. Simon: Hvor lang tid har de været i gang? Peter: De har nok været noget længere, men jeg ved det ikke præcist. Det er jo de samme problemer der opstår og de får måske og større fordel ud af det. Der har været tvist om byggeri lige fra starten og det at der kommer 3D modeller, der er nye metoder som man skal lære som også gør at der er nogle begynderfejl men ellers så er problemerne jo de samme. Simon: Det er jo stadig en rammeordning, altså selvom BIM modellen kom ind så vil man bare skulle kompensere for det. Peter: Alt bliver jo mere komplekst hele tiden og det er ikke BIM’s skyld eller noget at det er sådan. Markedet skal bare lære det lidt at kende og få erfaring med det. Det er lidt et sidespring men vi snakkede lidt om de der udbudsregler. Nu snakkede vi om det er lidt en hæmsko og det ikke er så BIM og i BIM’s ånd at rådgiverne tager forbehold for modellen når de giver den videre, for hvis det skal fungere så er det jo den vi skal bruge. Men i udbudsreglerne, når du udbyder, så må du ikke specificere et produkt. I EU udbud hvis jeg gerne vil have Velfac vinduer, det må jeg ikke skrive for det giver en fordel for Velfac, jeg må ikke engang skrive; Velfac eller lignende. Jeg skal i virkeligheden kopiere produktbladet og anonymisere det. Vinduerne er de og de dimensioner osv. Det gør jo at du ikke kan lave en fuld model hvor der er objekter med navn på. Den måde det kører på i England og USA nogle gange, i hvert fald privat, så er vinduet i modellen og så kan du finde prisen med det samme, men det må du simpelthen ikke i EU udbud. Altså i byggerier over 40 mio. kr., det må du ikke. Der er et grundlæggende clash mellem udbudsreglerne og BIM modellen faktisk. Simon: I praksis ved jeg ikke hvor mange der reelt ville gå ind og vælge de her projektspecifikke

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

vinduer ift. BIM modellen, da de ofte er meget datatunge, så man vil ikke have dem ind i modellen. Peter: Jo, jo, men hvis man har en eller præference om at man gerne vil have en Arne Jakobsen lampe, det må du ikke skrive eller sætte ind i modellen. Det skal du betale for hvis du gør og det gør at modellen ikke bliver en 100% model, det bliver en halvfærdig model hvor du har anonymiseret forskellige dele. Simon: Jamen jeg tror faktisk at det var det. Peter: Alletiders!

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Bilag 12 – Transskription for interview med Flemming Vestergaard Dato: 02.03.2016 Sted: DTU Byg, Kgs. Lyngby Simon: Vil du starte med at fortælle lidt om din faglige baggrund og dine funktioner her, samt eventuelle tidligere funktioner med relevans for emnet? Flemming: Jeg er startet med at have tegneundervisning ganske simpelt. Så blev det digitaliseret og så blev det jo CAD i en lang periode. Så fulgte jeg med og så blev det BIM osv., siden har så er jeg fulgt med så godt jeg nu kunne. Jeg var med i det digitale byggeri, det var første gang jeg var på banen omkring det nationale. Der sad jeg i fundamentsgruppen, der lavede 3D arbejdsmetode-delen. Det var første gang informationsniveauer fx blev introduceret, og da lavede vi jo den 3D arbejdsmetode publikation. De blev udliciteret de opgaver dengang, så vandt vi også den, der hed bedst i byggeriet. Det var en slags best practice undersøgelse, casebaseret. Man havde fået en pulje på 40 millioner til alle de der bygherrekrav og udvikling af dem og bedst i byggeriet og fundamentsprojekterne, hvilket også var klassifikation - det var DBK på det tidspunkt og så var det metodemæssigt 3D arbejdsmetode. Bedst i byggeriet var med, men da det lå i samme periode, hvor man var ved at udvikle standarderne, var det jo lidt svært at teste. I samme periode, hvor man udviklede DBK skulle man lave en case studie på, om det fungerede i praksis. Det var jo stort set en umuligt opgave, fordi ingen brugte cases i samme periode, men ideelt set kunne vi jo have gjort det bagefter men nu var pengene der jo, og man skulle bruge dem. Det var mest casestudier på: Bruger I projektweb og hvad er jeres erfaringer med det? Det gjorde folk jo i forvejen, men det havde sådan set ikke noget med digitalt byggeri at gøre. Jeg nævner det fordi jeg senere hen også var med i et projekt, der hed økonomisk gevinst det digitale byggeri, som byggestyrelsen satte i scene. Det var også en udlicitering, som vi vandt. Der var vi fem forskere i det projekt, da havde vi 4 casestudier, der sådan typisk repræsenterede lille rådgiver og store rådgiver, entreprenør, bygherre, hver især. Simon: Var de repræsenteret igennem de forskere, der var valgt eller på hvilken måde? Flemming: Nej, vi kontaktede en entreprenør, det var MT Højgård og en stor rådgiver var Rambøll og en mindre rådgiver var bare en lille et-mandsbutik – arkitektbutik, og så var det UCC som bygge- og driftsherre. Det var et typisk projekt, som vi pillede ud og som vi analyserede. Simon: Er det de 4 best practice, der ligger DTU Bygs hjemmeside? Flemming: Det er nemlig rigtigt. Det var så en opfølgning af bedst i byggeriet, men så kom der jo implementeringsprojektet bag efter det digitale byggeri. Den vandt jeg sammen med nogle andre, den at koordinere de forskellige og implementere i forhold til rådgivning, implementering i forhold til bygherren og til ditten og datten, og så var der en lille koordinerende gruppe, som jeg sad i deromkring. Simon: Det var implementering af hvad? Flemming: Det var implementeringen af bygherrekravene eller det der lå i bygherrekravene

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

og arbejdsmetoden, hvordan kan det rulles ud. Simon: Ift. IKT-aftalerne? Flemming: Ja, Ift. IKT betænkningen, bygherrekravene. Der lå en vejledning, men den skulle jo rulles ud. De skulle jo tage den til sig og begynde at anvende den osv. Men da det gik lidt trægt, fik man nogle EU midler til at lave det der Cuneco projekt. Der var med til at skrive ansøgningen, blev kontaktet af bips og skrev den sammen med Kim Jacobsen. Der sad jeg i styregruppen – faglig styregruppe og i partnerskabet i det der Cuneco projekt, indtil jeg blev varpet ud her for knap 1 år siden. Simon: Det er måske et ømtåleligt emne, men hvad var grunden? Flemming: Det var vel fordi de ikke havde brug for mig mere. Det er jo ingen hemmelighed i virkeligheden, at der blev stillet en række spørgsmål til en masse ting, som ikke blev… Der skal jo 2 til en tango. Hvis man ikke synes, man får nogle fornuftige svar eller kan se, hvor det fører hen, så bliver der nogle kurrer på tråden. 5 min Simon: Det klart. Jeg kunne godt se bl.a. nogle af de høringer, jeg kan se at du har været med til at skrive nogle kommentarer om de har haft en indvirkning? Flemming: Ja måske, jeg ved det ikke, det er også svært, fordi der sidder jo nogen, når man har et projekt. Det der måske er problemet, det er at man har en faglig styregruppe, der sidder, men samtidig er der jo så mange projekter, der bliver sat i søen i Cuneco regi, der er måske 20 på et tidspunkt. Vi behandlede det faglige fx beskrivelsen af, hvad der skal sættes i gang, men det hele har jo et liv. Der sidder nogle fuldtidsansatte sekretærer, som skal organiserer det praktiske, plus dem der fagligt arbejder i grupperne, de sidder jo og arbejder med deres. Det er enormt svært at sidde som styregruppe i et møde en gang om måneden og have nogen som helst indflydelse på, hvad der sker fagligt. Det sker jo i grupperne, og man har måske et projekt oppe engang i kvartalet højest til en diskussion, plus at der er nogen, der bruger al deres tid på det. Koordinering er nøglen til løsningen af problemerne. Det kan ikke nytte noget, hvis nogen sidder med informationsniveauer, nogen sidder med egenskabsdata; egenskabsdata indgår i informationsniveauer. Der skal være en fantastisk koordinering mellem alle der her ting, for ellers er det fuldstændig uinteressant. Den står jo så nogle fast ansatte sekretærer for, den koordinering er enorm svær, ideelt set burde den ligge i en faglig styregruppe. Deres hovedopgaver er at koordinere, men det lykkedes altså ikke, vi havde slet ikke den funktion, fordi vi ikke vidste, hvad der skete det ene sted og vi vidste ikke, hvad der skete det andet sted. Så sejlede det lidt, måske min egen skyld, men så havde bips vel en tillid til, at de der faglige sekretærer havde styr på det, og så er det det, det er enormt svært, hvordan kan man få det koordineret sådan noget. Simon: Det måske også svært med 20 projekter på én gang, og så skal man have en føling med alle projekterne. Flemming: Projekterne udvikler sig på forskellige niveauer, nogle kommer langt lige pludselig, fordi der er ressourcer, nogen kommer ikke så langt, men deres resultater skal koordineres

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

med de andres resultater, hvordan – det er jo en opgave i sig selv at lave et sådant set up, så tingene kommer til at fungere, men måske kunne man godt have gjort noget mere, man kunne have haft meget mere fokus på styregruppen eller koordineringsgruppen, og så blev det ligesom formandsskabet i styregruppen. Et par stykker af dem, der sad i styregruppen, de var ligesom nødt til at blive inddraget i hele det der koordineringsarbejde, men så har du også en ujævn ansvarsfordeling. Så sidder du i en styregruppe, og nogen af dem har en meget større indsigt end andre, fordi de er dagligt til møde i virkeligheden og koordinerer, og så når man holder et møde, er det lige meget, hvad man siger, så siger de det, har vi styr på, det besluttede vi i går, på den måde røg man lidt ud på et sidespor. Jeg kender ikke løsningen på, hvordan man skal gøre det, måske have skrevet noget ned, haft nogle klare aftaler på en eller anden måde, hvem gør hvad og hvorfor – hvem har ansvaret? Du skal ikke skrive for meget om det, jeg er ikke negativ omkring det. Det var jo bare det på en eller anden måde. Simon: Med udgangspunkt i denne figur udarbejdet af bips. Hvad er essensen for de digitale stamdata ift. den digitale motorvej med blik for BIM modellen som samarbejdsredskab og grænseobjekt? Flemming: Nå ja, det var den vi lavede, det er en ansøgning, den tegnede jeg sammen med Kim Jakobsen. Han havde den traume der, den digitale motorvej og det kan man sige, det var jo sådan set også meget fornuftigt, så står der inde i kernen opmålingsregler det var en forestilling om at lave nogle digitale stamdata. Simon: Det her har været noget som I har tegnet før der reelt var noget? 10 min Flemming: Det er en beskrivelse af, hvad vi godt ville lave lavet ifm. ansøgningen. Opmålingsregler – nu er det ikke det første, der står; det første var vel klassifikationen. Der skulle laves standarder for klassifikationen, egenskabsdata, standarder for informationsniveauer. Det var noget, der var arvet fra det digitale byggeri, den der 3D arbejdsmetode, og så kom man også på opmålingsregler, fordi den lå ligesom til højrebenet. For at lave nogle klare aftaler, var man var nødt til at lave klare aftaler omkring opmålingsregler. Der kom nogle flere ting på efterhånden, noget med mangellister og sådan noget, digitale mangellister, det var sådan nogle vigtige ting, hvordan klassificeres de objekter, der indgår. Egenskabsdata fordi alt det kan være med til at specificere informationsniveauet, som er sådan et værktøj til at beskrive noget modelindhold igennem et sagsforløb. Simon: Hvad var tanken med egenskabsdata? Den er vel i tråd med informationsniveauer, altså hvilke egenskaber der hører til på hvilke informationsniveauer? Flemming: Jo det kan man sige, men hvad er det for egenskaber – der skal – altså ligesom en klassifikation, der er masse af andre klassifikationer, det er en lang historie for sig selv, om hvorfor man valgte at lave sit eget klassifikationssystem, det er hvad det er. Så er der en dansk standard for en væg den har klassifikationskoden det og det – en egenskab, u-værdi, har et standardnavn, der er sådan og sådan, og den arbejder med en standardenhed på løbende meter, styk osv.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Lidt i relation til hvordan man tager mængder ud, hvilken mængde der har hvilken standardenhed? Flemming: Hvis du sidder og arbejder med Revit eller laver et eller andet program og hvis du så sad med en amerikansk family, så kom der en eller anden omniclass klassifikation ud. Ideen er jo, at hvis man arbejder med det, så har man et CCS klassifikation på, man har et CCS klassifikation på egenskaber, på egenskabsnavnet – det hele hænger sammen – det er også det der udtrykkes med motorvejen, at det hele hænger sammen. Du kan også se, at et program, det forlanger at man skal have en u-værdi, et andet forlanger energitransmission eller et eller anden halløj, de er alle sammen forskellige. Det er det, der gør det svært, når du sidder og arbejder. Det er grundlæggende det samme, men det er bare udtrykt med nye navne, nye enheder, nye alt muligt, det er det der gør det svært, det er meget i tråd med det du arbejder med. Derfor havde man en forestilling om, at hvis nu alt det der arbejdede sammen og var koordineret osv., så kan jeg sidde her og påføre en egenskab på noget herhenne, og han trækker den ud herhenne og kan lige nøjagtig bruge den egenskab med egenskabsnavn til hans sammenhæng. Man bruger bare den samme koder. Klassifikationen kører igennem, egenskabsdata kører igennem osv., og der er de jo ikke kommet så langt, som man havde håbet. Man er kommet længst på klassifikation, da man jo har lavet en struktur for egenskabsdata forstået på den måde, at når man så – egenskaber kan jo være – måske findes der 10.000 egenskaber i byggeriet på objekter. På et tidspunkt vil de fremstå med navne, man kan jo lave en kode af dem selve strukturen for, hvordan man behandler egenskabsdata, den er lagt fast, men den er ikke afprøvet i praksis. Simon: Hvor mange af grundtankerne fra digitalt byggeri, der kunne tages med over i Cuneco, fra grundtankerne omkring informationsniveauer og klassifikation, opmålingsregler m.m.? Flemming: Informationsniveauer kunne man have taget med over, det gjorde man ikke rigtig. Det man kan sige med klassifikationen, er at der blev først udviklet DBK, det gjorde man så op med, der var en enorm kritik af det, og det blev ikke rigtig implementeret, der startede man ligesom på en frisk. Simon: Ja, der er man nu gået i en anden retning nu. 15 min Flemming: Ja, DBK var et referencesystem. Det man gjorde var man prøvede at tvinge de udviklere, det viste sig, at det var de samme folk der havde udviklet DBK, der blev sat i gang med at udvikle CCS. Så handlede det meget om for styregruppen at tvinge dem til at forlade det der referencesystem og så gå over mod et rent klassifikationssystem. Det endte så op med et kompromis så Cuneco Classification System er både et klassifikation-, identifikation- og referencesystem, eller det kan bruges som et referencesystem. Det er måske det, der gør – referencesystem kan også være godt i nogen sammenhænge, men så må man bare vide, hvad det er, at det ikke er et klassifikationssystem. Simon: Når du siger referencesystem hvad tænker du så? Flemming: Referencesystem omhandler, at hvis du ser den der stikkontakt, så er den med i en

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

ledning koblet til et andet system og den sidder i en tavle, et eller andet sted, indgår den der i denne tavle. Da vi har et hierarki, at den er en part af den, som er en part af den, som er en part af den. Simon: Som at det vindue, sidder i den facade? Flemming: Det vindue sidder i den facade, som sidder på den etage som sidder i den bygning som sidder. Det kan du jo bruge, specielt på installationer er det fantastisk, fordi du møder et eller andet, du skal reparere. Så skal du jo finde ud af, at jeg skal ud til tavlen for at finde den, så det er en vigtig information, at du har det der system. Men det der del af, del af, del af, det er jo et referencesystem, hvor klassifikation det er type af, type af – det er noget helt andet. Den der kan være type af nogle andre, type af, type af – det er ikke en skid af hvad den hænger sammen med i bygningen. Det ser da i hvert fald meget ideelt og idyllisk ud med den model her. Simon: Der er i hvert fald nogle grundtanker, det giver god mening med de forskellige ting i forhold til sammenhængen. Hvad jeg har kunne finde frem til kan jeg se, at du har været inde omkring noget IDM, kan det passe? Flemming: Ja, Jan Karlshøj, som er ansat her, han er om nogen buildingSMART mand. Du kan også se det i bygherrekravene, der har du at parterne skal arbejde med 3D modeller, de skal arbejde digitalt osv., og så skal de aflevere i et format, et andet format og et tredje format. Det er fordi man ikke ved, hvad deres modenhed er, så der er flere muligheder. Det der er interessant ved bygherrekravene – det er meget grænselandet imellem én part til en anden part, det der står i bygherrekravene. Du skal aflevere sådan, du skal gøre ditten og datten, man blander sig ikke så meget i, hvad du laver i processerne. Det der er problematisk kan være, at du skal aflevere i IFC format, siger man fx målrettet bygherren. Kan han håndtere IFC formatet, hvad skal han egentligt bruge modellerne til, det er der ikke rigtig gjort rede for, derfor får du en model, da han ikke bruger den, så kan du lige så godt når du sidder i Revit, sige eksport to IFC. Tryk på klappen, bum så kommer der et eller andet ud, hvad kan man bruge det til, det ved man ikke noget om. Der står i betingelserne, at han skal aflevere i IFC format, og er det IFC format, ja det er IFC format. Er indholdet korrekt, nej, det er det sandsynligvis ikke, han skal jo bruge det til drift, der skal også være driftsdata, de skal være egnet til at han kan anvende dem i de systemer, han anvender. Det er buildingSMART jo godt klar over, derfor introducerede de det der (IDM) Information Delivery Manuals, for at sige, at vi laver en aftale. Jeg skal drifte bygningen her, som bygherre, så jeg skal have nogle driftsdata, jeg skal have de og de data. Jeg ser en proces, jeg får nogle data ind, jeg får et input, så håndterer jeg dem på en eller anden måde, jeg får nogle opmålingsregler ind her, nogle arealer, jeg skal regne ud. Jeg skal gange arealerne med rengørings-et-eller-andet med kvadratmeter. Du får en procesbeskrivelse en delprocesbeskrivelse, det der er interessant er input, hvad skal jeg have? Jeg skal have arealer ind for gulvobjekter, jeg skal have vægobjekter ind, jeg skal have loftobjekter ind, og på de objekter skal jeg have de og de data for arealer, overflader, beskaffenhed i forhold til rengøring osv.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

20 min Simon: Ville det være en bygherre eller en bygherrerådgiver der er inde for at klart definere sådan noget? Flemming: Jeg skal håndtere det, jeg skal have de her data, så jeg kan lave den der proces. Så er det meget mere målrettet i stedet for – giv mig en model og så får jeg en model. Du kender det jo typisk med at arkitekten sender sin model til ingeniøren. Jeg kan slet ikke bruge det, de arkitekter er jo skøre, jeg kan ikke bruge den til noget som helst, arkitekten har lavet det, fordi han skal lave tegningsmaterialet, han har slet ikke tænkt på indeklima nødvendigvis – ikke ret meget i hvert fald. Ham der så skal bruge det, han skal bruge det til indeklima, så kan man sige, at så er det sådan og du må tage modellen som den er og bruge det du kan og så må du selv supplere den, men ideen er jo… Det kunne være rationel, hvis du lige aftaler det på forhånd, at når du alligevel laver modellen kan du så ikke lige sætte u-værdier på osv. så man kan bruge det. Det er det, der ligger i en IDM, men den kan blive meget omfattende Simon: Det bliver en kæmpeydelse på en eller anden måde. IDM er mig forstået ikke særlig brugt i Danmark, jeg ved ikke hvor mange der bruger det? Flemming: Der er faktisk bygningsstyrelsen, de har noget liggende omkring drift, som du kan gå ind og hente. Simon: Jeg ved da også at bips har et sådant IDM manual liggende, så det er ikke fordi, der ikke er lavet noget om det. Flemming: Vi lavede et klyngeprojekt for et år siden med nogle studerende, nogle var interesseret i at lave noget med indeklima, nogle var interesseret i at lave noget med statiske beregninger - typisk nogle delfunktioner. Så lavede de en IDM – lavede en procesbeskrivelse, lavede input-requements og output-requements, hvad kommer der ud af det. Det var sådan set fint nok, det som er svært, fordi det lægger op til en automation på en eller anden måde. Hvis jeg kan stille det krav der, er det meget rationelt at køre den igennem. Jeg har sat mig ned én gang for alle og sagt, hvad er det egentligt jeg sidder og laver, jeg sidder og beregner indeklima, hvad er det egentlig jeg laver dybest set. Hvad er det for informationer jeg skal bruge for at lave det, det får du skrevet ned. Det der er fidusen, er at når du så sidder i en designproces, og så laver du om på, du flytter et vindue, du gør et eller andet, hvis du så skal have hele det der op og stå igen, (det gider vi ikke) hvis du har det her set up etableret, så kan du ændre et eller andet, trykke på en knap og få resultatet, det er jo fidusen ved det. Mange interaktioner, automatik! Hvis du laver det én gang så er det fuldstændigt urationelt, stort arbejde at lave det, og bruges det kun én gang så kan det være lige meget. Interessant at mange af de specialister, de var ude at spørge, ikke vidste hvad de sad og lavede. De vidste det jo godt, men havde aldrig tænkt på det ud fra et rationaliseringssynspunkt, hvad er det egentlig jeg laver, jo, jeg gør sådan og sådan, jeg bruger det program, hvad hvis jeg mangler informationer, så ringer jeg til en arkitekt og beder om det. Det var meget typisk, at de sagde, under de forudsætninger jeg har, at hvis de nu får mangelfuld input, under de forudsætninger jeg får, er resultatet sådan. Det er jo også en farlig én!

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Simon: Ja det er det, hvem står så med ansvaret? Flemming: Ja, han vil jo ikke stå med ansvaret, jeg har fået de informationer, under de gældende omstændigheder og med de informationer jeg har fået så er svaret sådan her, energiforbruget er sådan og sådan. Så siger de, jo, men altså det er jo helt forkerte forudsætninger, det kan jeg jo ikke vide jeg har fået dem. Det er en mangelfuld model, hvad ved jeg, han skal lave en funktion han får penge for, han er også træt af hele tiden at skulle spørge, derfor er der en tendens til at sige, at jeg får de informationer, på den baggrund så er udfaldet sådan. Der er mange ting i det også i relation til dit, da der er meget omkring ansvar i det. 25 min Simon: Jo det er det. Noget af det jeg forstår IDM kan, er at skabe nogle klare linjer, hvis man forstår at bruge det, det er nok hele essensen af det, er at få de her klare linjer. Men i virkeligheden så sidder folk og bruger det, men de ved i virkeligheden ikke hvad det er de sidder og laver, fordi det nogen gange bliver for omfattende – virkelig som at gå på line. Flemming: Helt rigtigt. Det, som også har været kritikken eller er problemet i IDM er jo, at nogle af de eksempler man har set, har været meget store processer, der er sågar nogen som laver hele byggeprocessen som én IDM og det tror jeg er helt urealistisk. Der er jo noget der hedder beregning eller delfunktioner, du laver derinde og så er der hele beslutningsprocessen – management- eller projektledelsesdelen, at træffe beslutninger, det kan du ikke automatisere på samme måde. Så skal du lave en algoritme, så frem til, hvis sådan så den vej og hvis nej, så tilbage igen, det bliver fuldstædigt uoverskueligt. Byggeprocessen er ikke sådan, men du kan sagtens, hvis du har hele processen sige, her sidder nogen og laver indeklimaberetninger. Jeg laver en IDM på den, den er overskuelig, jeg kan nogenlunde se inputtet og jeg kan se outputtet. Ok den kan jeg lave, det var vores erfaring. Vi har en ph.d. studerende som hedder Niels Tredal og en anden Thomas før ham, de prøver at modularisere, kan vi lave det til moduler der indgår, og så genbruge det. Hvis vi har et indeklimamodul så kan vi have et energimodul, det kræver noget af det samme, så er der måske noget fælles omkring de to, prøv at gøre det simplere i stedet for at have de der kæmpe procesbeskrivelser, som ingen kan håndtere. Du kan ikke sætte det op sådan, at jeg skal have modellen, jeg skal have sådan og sådan, jeg skal have dem og dem, det kan du se at noget af i det LOD Level af Development de kører. Du tager en matrice, og så har du samtlige objekttyper den ene vej, samtlige egenskabstyper den anden vej, der er måske 10.000 den vej og 500 den vej, så kan du gange dem med hinanden og så kan du sætte krydser, det er helt uoverskuelig! Det er ligesom den ene grøft, den anden grøft er bare at skrive, jeg skal have det på informationsniveau 2 og så ikke fortælle nogen om, hvad informationsniveau 2 egentligt betyder, det er den uspecificerede. Den grundigt specificerede er matricen der slår alle ihjel, det er med at finde den gyldne middelvej. Simon: Ift. det procesdiagram man laver, hvis jeg skal forstå det, hvordan bruger man det, ift. IDM? Er det for at sige, når det her er sket, så skal de have den information og når arkitekten har udført den her facade så skal de aflevere en mængde over til ingeniøren? Flemming: Det er simpelthen bare et diagram der siger, den her lille delproces har det output, det kører så herhen til den her, så han gør det og det ved den, der kører videre til det og det.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Fidusen er at lave dem så små som muligt, så afgrænset som muligt og ikke begynde at sige, at hvis tallet er under 5, så er der for meget matematik i det, og det tror jeg ikke branchen egner sig til. Du kan sige at hvis energiforbruget er over 500, det er en vurdering, så er det dårligt, så kan man sige, at jeg kører et alternativt igennem der ender på 600, og så kører jeg et igennem, der ender på 480, så tænker jeg, Ok og begynder at interessere mig for det på 480, hvilket jeg ikke tror du kan indlejre i ideen. Altså IDM kan give dig et resultat, et output, og så kan du forholde dig til det. Simon: Hvilke fordele der er ved at lave et IDM på et projekt og i hvilket omfang det kan blive benyttet – hvor fordelagtigt? 30 min Flemming: Det er det jeg mener, hvis du bruger kræfter på at lave det, så du ved nøjagtigt, jeg sidder og laver indeklimaberegninger, jeg skal have de og de informationer så kan jeg skrive dem ned – det er jo ikke noget stort arbejde. Så kan jeg sige, du skal aflevere en model, eller hvis du ikke gør det må jeg selv gøre det, kan du levere en model med det og det indhold, så kan jeg direkte bruge det eller i hvert fald afgøre hvem der skal skaffe de informationer og der er det noget med ansvaret. Så er fidusen at jeg kan lave iderationen og køre den igennem 1 gang, 2 gange, 3 gange, 4 gange og det bliver nemmere og nemmere, hvis jeg bare kører den 1 gang igennem, kan det ikke svare sig – det er en automation af nogle delprocesser, der bliver så rationelle at de kan indgå i en ideration. Ideration fører frem til at man får et bedre byggeri. Det er jo endemålet, hvis det er for dyrt og for omstændeligt og jeg ikke kan finde ud af det, så laver jeg ikke mange iderationer, og så bliver det det første skud i bøssen. Det ser man ved mange byggerier, vi kører den vej og hvor det ikke er velbegrundet. Simon: Hvis nu man skulle sige et omfang i hvordan IDM’s kunne blive benyttet i Danmark? Defineret ud fra bygningsstørrelse eller en sortering der kunne give samt hvor meget der kunne give mening ift. hvor mange IDM’s man ville skulle lave? Flemming: Jeg vil sige, at IDM’erne er de generiske, så er der noget der hedder (MVD) Model View Definition nedenunder, der konfronterer du det med – for en ting er at skulle have en uværdi, men programmet ved ikke hvad en u-værdi er, det program du konkret sidder og laver indeklimaberegningen med. Det konkrete program kræver bestemte, det kræver måske en anden form for klassifikation end CCS, det kan være omniclass, det kan være alt muligt andet, det er jo tit udenlandske programmer, derfor er du nødt til at have et niveau, der er meget mere konkret og sige, at hvis du sidder med Revit her. Ham der leverer noget sidder med Revit, jeg sidder og arbejder med et indeklimaprogram der er sådan og sådan, det er ungarsk, så er det ikke bare nok at sige, at jeg skal have noget der svarer til en u-værdi, jeg skal have det præcist, da vil det være rigtig fornuftigt at kunne sige – hvilket IFC gør, eller buildingSMART har jo også definitioner på egenskaber, ikke fyldestgørende, men hvis det der kunne være en slags IFC eller OpenBIM begreber, der lå herover, så begynder det at ligne noget. Simon: Så kan de snakke sammen. Flemming: Så kan de snakke sammen, men det er ikke alle sammen, man er nødt til at have

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

nogen her og så supplere med nogen som er mere softwarespecifikke i forhold til det de skal bruges til herover, så er vi nede i den her MVD. Simon: Sæt nogle flere ord på den her Model View Definition. Flemming: Den er mere konkret i forhold til hvilket program, man arbejder med her, arbejder man med Revit, og da kan man sige at IFC kan mere end REVIT, for REVIT er kun opdateret til en gammel version af IFC, det er jo så et problem der. Hvor et andet program kunne have en nyere version af IFC og derfor kunne mere, jeg er nødt til at forholde mig til at ham der leverer sidder med det lidt forældede og så må man supplere med det og det, så det gøres endnu mere præcist Simon: Så IDM er den overordnede struktur så kommer MVD? Flemming: Man kunne forestille sig at man leverede, ligesom byggestyrelsen omkring drift, de leverede en IDM. Så kan du downloade den, der er nogle input krav, så er der proces og så er der outputkrav, og så kan man sige OK, jeg tager den. Men nu sidder jeg med Revit og sidder med et eller andet Coatgroup herover, hvad betyder det konkret i den situation, så det er helt præcist. Du kan bruge det én gang og du kan bruge det mange gange, jeg betragter det bare som et værktøj, du sidder og laver nogle gentagelsesprocesser – hvorfor ikke rationalisere det, hvorfor ikke skrive det ned, fastgøre det? Ligesom Ford opfandt samlebåndet til biler, før stod man i en stor hal og gik rundt om hinanden, man kan lige så godt systematisere det. Simon: Hvad er din holdning til behovet for at udspecificere bygningsdele i forhold til, hvem der varetager projekteringsansvar med blik for informationsniveauer og egenskaber på de enkelte bygningsdele? 35 min Flemming: De er også forbundet. Jeg kan se, at de der beskriver LOD, det amerikanske arkitektforbund, de hæfter også ansvar ved de forskellige objekter, også ansvar for de forskellige egenskaber, det er en fast rubrik – en metadata ting. Det er nødvendigt, i sidste ende er det tillid. Hvis ikke der er tillid, er det noget meget præcist at få fasthæftet et ansvar på tingene. Meget går godt, når parterne har tillid, det skal man ikke være blind for. Hvis du har et miljø, hvor folk har tillid til hinanden, i Nordeuropa er der betydelig mere tillid samfundsmæssigt, end når du kommer ned sydpå. Det er også en kæmpe fordel for byggeriet, en aftale er en aftale, jeg prøver ikke ligefrem at modarbejde, der er masse eksempler på det modsatte. Der er også eksempler på, at man godt an finde ud af det, man prøver på at løse det. Simon: Så løser man det hen ad vejen. Flemming: Selvfølgelig prøver man hele tiden at få flest penge hjem til sig selv, for man er jo i en konkurrencesituation, men det kan være meget værre. Nu ved jeg ikke, hvor langt man er kommet med det, men når vi snakker om fagmodeller er væggen arkitektens i de første faser, men så overgår den eller dele af den, den bærende del til konstruktionsingeniøren, som hans ansvar, det skal man nok have mere af, så man er helt klar over, hvad der foregår. Simon: Hvornår er hvilke overgange relevante osv. Flemming: Det er jo oplagt, at hvis du begynder at lave huller i en bærende væg på et eller andet tidspunkt, så får det jo konsekvenser og det kan arkitekten jo ikke sidde og gøre. Der

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

ligger det på fagmodellen, der indeholder den bærende væg som konstruktionsingeniører har ansvar for – den kan du ikke ændre som arkitekt, men du kan godt ændre den del af væggen, som er isolering, det er måske energidelen eller klimaskærmsdelen, det er dit område, men den er så styret af hvor hullet sidder i den bærende, det er der ikke en aftale om ud over det man aftaler underforstået. Simon: Det er måske bare firmaets best practice, som der ikke er lavet en skrivelse om, de har en erfaring med det, det er sådan vi gør det, det er sådan vi håndterer det uden af der er noget på skrift om det er sådan det foregår. Flemming: Nej, men man er klar over i virkeligheden, at hvis man flytter hullet i en væg så kan det få konsekvenser, så må man kontakte eller også opdager konstruktionsingeniøren, at den er flyttet, det skal jo helst foregå i en dialog. Simon: Ofte vil man kommunikere gennem fagmodellerne, ingeniøren kan jo kontrollere det, når de får arkitektens fagmodel ind og se hvad der er blevet ændret. Flemming: Så kan de se i forhold til tidligere hvad der er ændret. Simon: Det er i hvert fald en fordel ved dobbeltprojektering kan man sige, lige hvad angår elementer. 40 min Flemming: Det er rigtigt. Jeg har en studerende der lavede sådan noget Dynamo, han tager udgangspunkt i noget konkret, han lavede nogle højhuse. De er så indspændt lodret fra top til bund med nogle virer. I den kerne, der er toiletter, trapper og elevator er der en masse huller, dørhuller og meget andet. Så er det lige pludselig vital, hvis du flytter et dørhul så kan du risikere at køre hen, der hvor de har planlagt virer, der går ned igennem eller stænger, der går ned igennem til indspændingen, og der kan man sige, at det kunne en dialog løse ved at sige, at i stedet for at du flytter den 1 meter, hvad nu hvis du flytter den 30 cm og den anden x cm, eller et eller andet. Sådanne ting bør kunne klares i en dialog og ikke bare: Nu flytter jeg den, og så kommer der en konsekvens bagefter. Det er helt uhensigtsmæssigt. Der er et eksempel på at en arkitekt flyttede den 30 cm og de måtte forøge vægtykkelsen til det dobbelte på grund af det, der er det godt med dialog. Mange bruger bigroom projektering, de sidder i samme rum (tværfaglig). Det gør det nemmere, man kan gå hen og sige, hvad nu hvis jeg flytter den der? Åh pas nu på det, men det har ikke så meget med digitalt byggeri at gøre at sidde i et rum, det gjorde man da man byggede pyramiderne i princippet, det er ikke særlig digitalt. Man kunne lave bigroom, virtuelle bigrooms, hvor man på distancen arbejder i bigrooms. I litteraturen står der tit noget om bigroom, som om det har noget med BIM at gøre, det har ikke noget med BIM at gøre. Simon: Det er bare en arbejdsmetode. Flemming: Nemlig og nu er den bare aktuel også samtidig med BIM. Simon: Hvad tænker du omkring de forskellige informationsniveauer set ift. de forskellige faser, hvad der har værdi / hvornår, både i forhold til modelleret og ift. egenskaber? Det er klart at informationsniveauerne kan være forskellige fra bygningsdel eller fra objekt til objekt?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Flemming: Det er en lang historie den her. Det vi lavede i 3D arbejdsmetoden var at introducerede informationsniveauer, vi arbejdede med 7 niveauer, og vi gjorde meget ud af, at de ikke repræsenterede faserne i byggeriet, men de kunne understøtte beskrivelsen af krav i faserne til ydelsesbeskrivelsen, det var der mange der misforstod, derfor da CCS begyndte at lave arbejdsgrupper og informationsniveauer, så begyndte de at tage afstand til det vi havde lavet i 3D arbejdsmetoden, fordi det var fase afhængig, hvad det overhovedet ikke var. Det står tydeligt at det ikke er det, lidt underligt. Indrømmet at jeg har kritiseret meget af det, de kom med, de ville lave om hele tiden og til sidst ender det med en meget, meget tynd beskrivelse, det dokument der ligger fra CCS er meget tynd, det er meget tyndere end fra 3D arbejdsmetoden, det er meget mere grundigt, så jeg synes man skal tage fat i det og begynde at udvikle fra det af. Erkendelsen er kommet, at man ikke kan snakke om en totalmodel på et informationsniveau, det er meget styret af fagmodeller, der kan godt være en konstruktionsmodel på niveau 3 og en arkitekt på 4. Det bliver sådan en hybrid form. Man kan oven i købet køre ned og så bliver det helt uoverskueligt, at de enkelte komponenter eller objekter, de kan ligge på forskellige informationsniveauer, det er svært at specificere, derfor endte nogle af de amerikanske løsninger op med matricer der var så store, alle objekttyper ud af den ene og alle egenskaber ud af den anden og deres niveauer, så kan du plotte ind, det er helt uoverskuelig, jeg tror man ender op med noget mere pragmatisk. Så er der også det problem, at man havde svært ved det, for nu findes de også i England, der har deres LOD, amerikanerne har arkitektforeningen, BIM forum har lavet nogle, som de alle refererer til, hollænderne har deres eget system, finnerne har deres svenskerne deres. Simon: LOD system? Flemming: De har intet med hinanden at gøre, jo nogle refererer til de samme ting fx det BIM forum, der har lavet nogle konkrete eksempler (eksempelsamling), den referer de engelske og amerikanske til, positivt, i stedet for selv at lave dem, men de roder alle sammen rundt i at de ikke kan skelne mellem deltaljering og konkretisering. Det forårsager fx at den politiske standard, de arbejder med, LOD og LOI, og så har de den fælles Level of Development og Level of Information, nej Level of Detailing og Level of Information, og så har de en fælles, der hedder Level of Definition – helt uforståeligt for mig, men måske fordi jeg ikke kan sproget godt nok. Nu bliver det rigtig rodet for LOD kan både være Level of Definition, Level of Development og Level of Detailing. Der er i hvert fald forskel på Detailing og Development, for Development beskriver jo bare, hvor præcist tingene er specificeret hen igennem og detaljering er noget helt andet. Du kan godt have noget der er fuldstændig specificeret fx et rum, når det er bygget henne i driftsfasen, så er det jo på informationsniveau 7, hvis nu trinene er 7, men du kan jo sagtens vise det udetaljeret som bare en kasse, så det er enormt farligt at blande de to ting sammen. Det gør englænderne konsekvent og også amerikanerne lidt. 45 min Simon: Ideen med informationsniveauerne er det, at når man afleverer en bygning, så er alle objekter eller bygningsdele oppe på informationsniveau 7?

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

Flemming: Ja, både og, altså tilbage til IDM - så kan det også indgå for jeg skal have at vide med en vis sikkerhed - da vil LOD eller Level of Development på de der egenskaber eller objekttyper med egenskaber jo også fortælle mig hvor meget jeg kan stole på, jeg kan give et overslag tidligt i fasen – jeg skal bare have arealerne på informationsniveau 1 eller 2, så får jeg bare et overslagsareal eller et krav til u-værdi, på det grundlag regner jeg det ud. Senere hen når jeg kommer lidt længere hen så kan jeg lave en indeklimaberegning, der er meget mere præcist, det får jeg alt sammen på informationsniveau 5 fx, på den måde kan det styres, hvor meget du kan stole på dine informationer. Det er et værktøj, det binder jo – informationsniveauer binder simpelthen, i modellerne binder de objekterne og objekttyperne, egenskaber og hvor er vi henne i projektforløbet, altså processen – alt det er bundet sammen igennem informationsniveauerne, her synes jeg, det er et enormt vigtigt værktøj at udvikle, hvis det kan bruges til et eller andet. Jeg tror på en pragmatisk løsning, arkitekter har meget mere fokus på det, de er vant til at starte meget abstrakt og ende konkret, hvor ingeniører pr. tradition tidligere, bare kommer ind når det er konkret – hvorfor tegner man det, det er da dumt at tegne et byggeri på informationsniveau 2, hvorfor ikke tegne det på informationsniveau 6 med det sammen. Ikea har nogle standardhuse og McDonald’s – der kan du godt tegne på informationsniveau 6 fra dag et for det hele er besluttet, men i det fleste tilfælde starter du op med et eller andet. Ok, jeg har et hospital, hvad er hovedideen, vi lægger sengeafsnittet her, operationsstuerne er her osv., man starter normalt i diagramform. Simon: Min erfaring er at man ikke kommer meget højere op end 4-5 stykker på informationsniveauerne. Flemming: Det vi lavede dengang, da havde vi en på 0, det var sådan set programmet, programmet for opgaven den hed informationsniveau 0. Hollænderne har for resten lavet deres eget, der har de været inde og vurdere, de vurderede 3D arbejdsmetode, som det bedste, det danske og det har de implementeret i deres, det synes jeg er interessant! Simon: Det er interessant i forhold til, at det er vi gået væk fra i Danmark. Så noget af det, det hollandske bygger på, er 3D byggeri – det vi startede på? 50 min Flemming: Der ligger en rapport - den der 3D arbejdsmetode, blev oversat til engelsk, det havde man midler til, det er derfor det har haft en betydning, men det er ikke formidlet særlig godt. De har været inde og vurdere den. Jeg har læst en artikel af ham, der har været med til at udvikle det hollandske. Han har vurderet dem ud fra sit egen, netop skelnen mellem deltaljering og alt det der og der bonner vi pænt u. Jeg vil sige, nu har jeg ikke set det hollandske for det er på hollandsk, men det ser fornuftigt ud, de har de samme antal, 7 niveauer og jeg tror også at de starter med niveau 0. Grunden til det var at man siger jamen det er et krav. Det der er problemet også det er at det blev meget forbundet til geometri, hvordan kan man vise at noget er informationsniveau et eller andet. Du kan også se det der BIM forums, som amerikanerne og englænderne peger hen på, det er ren geometri i princippet, og så siger de at det er

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

detaljering, så viser de bare en detaljeringsgrad i forhold til geometrien så er vi helt afsporet i princippet, man skal have meget mere fokus på data, alfanumeriske data – egenskabsdata, det er meget mere interessant. Og det ville måske have løst det, hvis man slet ikke havde vist noget om geometrien, men bare havde beskrevet data så havde det måske været tydeligere. Man kan sige at der ingen er der har fundet den hellige gral endnu, det er under udvikling, men vigtig at det bliver udviklet til noget man kan bruge til noget. Ellers bruger man det jo bare sådan, jeg siger at jeg skal have informationsniveau 3 eller 2, hvad er det? Ja, jo det svarer til en tegning 1:100, hvad kan jeg tegne i en 1:100, så kan jeg ikke tegne fodpaneler med ok så er det ikke med der, det er meget sådan praktisk orienteret. Simon: Hvis det er så løst og geometrisk, man kan sige at det jo er meget relevant at vide, hvilke egenskaber man så skal have bygget op. Flemming: Det er nemlig rigtigt! Det kan man jo gøre, og det er der også nogen af dem der har gjort, men så skal det jo ikke ende i matricer, der er så uoverskuelige, så du ved. Jeg prøvede at skrive en artikel sammen med Niels Tredal, der prøver at lave en pragmatisk løsning på det. Så sige at fra geometrien tager vi bare nogle tommelfingerregler og så er resten på…. Vi laver en pragmatisk grundbeskrivelse, den kan ikke løse alt, men den kan løse noget af det. Simon: Er det en, der er udgivet? Flemming: Nej vi er ved at skrive på den, så jeg kender ikke rigtig konklusionen om det kan lade sig gøre – vi prøver det bare. Simon: Hvad der er de mest leverancebærende aftalepunkter i IKT aftalen. Sådan noget med betydningen for honorarer, timeforbrug og ansvarspådragelse. Det kunne være et eksempel der gør at man skal være opmærksom, som også kan have noget at sige ift. BIM modellens grænseflader. Flemming: IKT aftalen – der tænker du på hvad? Simon: Ja ydelsesspecifikationen, eller det kan være afgrænsningsskemaet fra ydelsesbeskrivelsen. Der går du nogen gange ind op plotter nogle ting ind, som hører til i IKT aftalen med digital aflevering el.lign. Flemming: Man kan jo sige, jeg godt at ydelsesbeskrivelsen jo er moderniseret, idet vi nu arbejder digitalt men det er jo ikke rigtig koordineret, den er jo fra en svunden tid. Nogen af de der projekter, hvor man har haft en anden måde at organisere byggeriet på, partnerring og sådan noget, da har man selv kunnet bryde den op igennem ydelsesbeskrivelsen og sagt at hvis arkitekten er god til at modellere, så lad ham modellere og levere, så får han honoraret for det, det er en meget pragmatisk løsning, som man kan lave. Man har den der ydelsesbeskrivelse og så laver man en aftale indbyrdes, det er vigtigt at have fokus på, hvordan man organiserer og hvem har ansvar for hvad og hvem er BIM koordinator m.m. Der er en masse ting der skal koordineres og det skal også honoreres. Det der er problemet i det er, at man flytter ansvar ift. det gængse, den gængse metode og når man flytter ansvaret må man også flytte honoraret. Jeg tror det har meget at gøre med, hvor samarbejdende man er – man laver et konsortium og så siger man, at det er konsortiet frem for en virksomheden, der skal have en succes, det skal være bundet af nogle aftaler ellers sejler det.

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

55 min Simon: Hvordan er dit indblik i hvordan de forskellige entrepriseformer spiller ind på BIM modellens grænseflader ift. forskellen på totalentreprise, hovedentreprise fx? Flemming: Jeg kan komme med et eksempel på det, jeg havde en studerende, hun lavede et speciale – hun arbejdede som studentermedhjælper på Foster og Partner i London og så tog hun også en dansk rådgiver, en mindre dansk rådgiver. Det var tydeligt, at ham der Foster og Partner, han er så stor internationalt og vinder konkurrencer, så han var hovedrådgiver og jeg ved ikke hvad, det var ham der kørte klatten i projektet og det betød at han havde en struktur, et helt hierarki af BIM-Koordinatorer og BIM-Supporter osv. Et helt hierarki af projektledere som jeg ikke kan komme ind på her, men der er flere forskellige, der er en gruppe for de medarbejdere i det projekt, der er uddannet til at håndtere det og det, man for deler det, men det interessante er at den struktur, den arbejdsmetode som Foster havde udviklet – den maste de ud over alle deres samarbejdspartnere. Simon: Også ud på entreprenører? Flemming: Hele baduljen! Hvis de fx siger, vi bruger omniclass, så gjorde de det hele vejen rundt. Vi specificerer opmålingsregler der er tilsvarende, vi gør sådan og sådan og deres standarder var det de andre arbejdede med, det gjorde det jo rationelt, for så var der ingen diskussioner. Det andet eksempel er CF Møller, som jo er så lille, det var så Køge Sygehus – de prøvede også at sige, skal vi ikke gøre sådan og sådan, de blev bare tromlet ned. Det de kunne gøre var at sidde og lave det inden for deres egen organisation men havde slet ikke pondus til at få den indført. Der er også eksempler fra USA, sådan en totalentreprenør han har jo den kæmpe fordel, på godt og ondt, det kan jo også ende i noget forfærdeligt byggeri men organisationsmæssigt er det jo simpelt for det er ham der bestemmer, nu gør vi sådan og så gør alle det. Ud fra sådan et standardsynspunkt, så er det en fordel at der er en stærk mand, faren er at de tryner arkitekten ned og han kan jo have de der mere sociale synspunkter på et byggeri og dem risikerer man jo at få trynet for meget ned! Der kan man sige af Foster er ideelt for de er principielt arkitekt/ingeniør. Simon: Kører de det lidt tværfagligt? Flemming: Ja, ja. Simon: Her er udlandet måske lidt anderledes skruet samme end den danske. Flemming: De har også ingeniører i deres organisation, der er vi mere delt op og det har så den betydning at arkitekten kan ryge ud på et sidespor for han er lille. Du har også store amerikanske arkitektfirmaer der har hele rådgivningsdelen og også nogen gange entreprenørdelen indbygget, de står selvfølgelig stærkt. Simon: Det, der fører nogle fælles tydelige spilleregler hele vejen igennem fordi der ikke er to forskellige måder at gøre det på, når det er den samme organisation. Flemming: Meget rart at have fokus på projektet og sige, at det er projektet der skal standardiseres. Af konkurrencehensyn er der offentlig licitation, men hvis der er licitation på totalentreprise niveauet, så kan du hurtig komme ind og præge det hele, hvis det kommer senere hen

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

på fagentreprisen, så kender du ikke din samarbejdsrelation, den kender du først senere hen, dvs. at én siger, jeg har aldrig arbejdet med BIM. Okay, hvad gør vi så, det er selvfølgelig rationelt og på godt og ondt osv., hvis man kan styre det fra starten, det er logik – argumentet for sige man kører med fagentreprise er, at så får man de bedste priser, den billigste murer, den bedste murer, den billigste tømrer. De har dog aldrig arbejdet sammen, næste gang der er et projekt, ny konstellation, de har aldrig arbejdet sammen, du får måske nogle billigere priser men ikke en bedre organisation nødvendigvis. Nogen, der har et fasttømret samarbejde og tidligt kan gå ind og give en pris, de har en kæmpe fordel, de kan jo beslutte sig for, hvordan de vil organisere det. Der kunne godt være nogen her der vil måske hanke op i den, der er entreprenører der ansætter arkitekter, man kan godt forestille sig at modellen breder sig ud, også med det her digitalisering er det jo oplagt at man i hvert fald kører standarder inden for forskellige projekter. 60 min Simon: Igennem mit interview med MT Højgaard, jeg tror jeg kan sige, at de bruger tid på at uddanne deres underentreprenører. Flemming: Det ville jeg lige til og sige til dig. Det er jo ikke bare, det er også for at hjælpe sig selv, førhen skulle de printe tegningsmateriale ud, er der en tømrer, der ikke kan bruge projektweb siger man, du kommer herind en halv dag, så kan du projektweb. Simon: Så har vi lidt omkring BIM i fremtiden. Hvordan optimeres de nuværende arbejdsprocesser i en sådan grad, at de barrierer der måtte være, ift. at udnytte BIM modellens fulde potentiale nedbrydes? Der kan vi godt drage det næste spørgsmål ind over det, ift. de nuværende aftaleformer ift. IKT aftaler og standarder eller den måde ABR 89, AB 92 eller ABT 93 og ydelsesbeskrivelsen er bygget op på – om har de øje for BIM? Flemming: Man kan sige, at der er to niveauer, der er aftalegrundlag eller kontrakt osv. i forbindelse med ydelsesbeskrivelse og AB beskrivelsen, det er den ene del og så er der den tekniske, den der IKT specifikation, eksemplet fra bips – hvordan gør man i praksis omkring det digitale. Hvordan udveksler man, man skal måske samarbejde det for det er jo, ja, det ved jeg ikke om man skal samarbejde det, men det må være klart, hvem laver hvad. Vi er jo delt op i nogle faggrupper, og det vi snakkede om før, var at de faggrupper måske er på vej til at blive nedbrudt et eller andet sted, at nu optræder der virksomheder der indeholder flere fag, hvad nu hvis et firma både indeholder arkitekter og rådgivende ingeniør og entreprenører, hvad så? Så aftaler de selv inden for organisationen og når det ikke er etableret så kan man lave andre ligesom partnerring, så laver man en ad hoc virksomhed ifm. det her projekt, som en slags multidisciplinær lille virksomhed, der laver projektet, så laver vi et aftalegrundlag inden for det. Jeg tror man vil komme til at se andre måder at organisere projekter på og dermed også nogle andre ansvar ansvarsfordelinger mellem parterne, en større integration mellem det der. Simon: Det ser man jo måske netop mere i udlandet? Flemming: Det ser du mere i udlandet. Det betyder også en anden ting, at den der tilfældighed af samarbejdspartnere der er i et projekt den bliver begrænset, det kan gå ud over konkur-

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

rence. Du anvender nogle partnere du kender og de kan udvikle nogle relationer og ansvarsfordelinger samt nogle arbejdsmetoder der går igen fra gang til gang. Det digitale byggeri prøvede på at sige, i Danmark har vi 10.000 små byggevirksomheder, store og mellemstore osv., og nu skal de altså arbejde sammen digitalt, og så laver vi nogle bygherrekrav. Vi stiller krav, om at de skal arbejde sådan, de skal aflevere m.m., men de har ikke rigtig indflydelse på hvordan de gør det, det er bare et forsøg på at sige at når de ikke er en organisation så laver vi det sådan, vi laver reglerne, de skal de bare følge reglerne ligesom færdselsregler, men det har bare vist sig at det i princippet ikke er nok, du skal aflevere i IFC format. Ok, du kan ikke rigtig bruge det til noget, men det står der ikke noget om. Hvis det er din egen organisation ville du sige, at du skulle bruge det til noget. Jeg tror at ligesom det engelske/britiske standarder er ved at lave noget, der svarer til det digitalt byggeri, de kører ikke med bygherrekrav på den måde at det er bygherren der stiller kravene, de sætter bare nogle spilleregler op og så gør de det tydeligt at de er rationelle og fornuftige, så vil branchen den vej gå ind og tage dem. 65 min Simon: Hvad kunne det være og hvordan er spillereglerne anderledes? Flemming: De er mere konkrete, nu kan jeg kritisere deres informationsniveauer, men de har dog et bud på det, de har noget man kan tage fat i og gøre. De har nogle større organisationer ligesom Foster, der går ind og siger, vi tager hele molevitten og nu kører det den vej, det smitter af. Det er ligesom om at hvis du stiller det, men det er en lang diskussion, vi har statslige bygherrer, og da vi er staten så kan vi tvinge dem til at stille nogle krav og det er ligesom, at tvinge folk til at være vinterbader. De har ikke rigtig lyst, men de siger de skal, var det behageligt – ja, jo, jo uha det var koldt, det er sådan en lidt kunstig måde at introducere det på. Simon: Det er jo så den måde man i Danmark har valgt at få det ud over kanten på. Flemming: Ja, ja det er også fint nok, det man havde forestillet sig var at det umiddelbart ville vise var en masse resultater, som fx måling af økonomisk gevinster og bedst i byggeriet – hold kæft, jeg kan spare 30%. Det er der også masser af rapporter, der fortæller, at du kan spare 30%, du kan spare 20% osv., hvis du lægger det sammen sparer du 800%, men folk tror ikke rigtig på det, det oversælges på en eller anden måde, og det er fordi at første gang du gør det er det omkostningerne. Simon: Så er det ikke den fornemmelse du får. Flemming: Nej, du skal betragte det som en investering. Danske virksomheder de regner al økonomi inden for projektøkonomi, og hvis du kører et projekt og siger vi kørte med – vi prøvede at arbejde med digitalt projektering, BIM og det her. Ok, ja det kostede altså, hele projekteringen var 20% dyrere end det plejer at være, men fx i vores cases der, så sagde de, Ok 20% dyrere - næste gang de gjorde, det samme og næste projekt, så det var det de samme omkostninger og næste gang igen sparede de 20% - så begynder det at ligne noget. De fleste vil opleve at det er en fordyring og det bliver mere komplekst, vi plejer at gøre sådan, det har altid gået fint og hvad nu og det er nyt og uha. Da kan man sige at bygherrekravene kan være en god ting på den måde for da er der nogen der bliver tvunget til at tage tåen ud i det kolde vand og sige ok, nu er vi nødt til det, det er nølenden og ikke orienteret mod det praktiske

Valgfrit uddannelseselement Simon Enevoldsen, 202108 BIM modellens grænseflader

eller få noget ud af det. Det er bare op og opfylde kravene, det er sådan noget formalisme, kan det ende med i værste tilfælde. Simon: Man skal måske arbejde lidt mere med den her forståelse, den grundlæggende forståelse fra arkitekten, for hvad har entreprenøren brug for. Flemming: Det foregår inde i hovedet på folk, den der revolution, folk skal vænne sig til tanken. Det må komme, men det er ikke kommet så hurtigt, som man havde regnet med. Simon: Jamen jeg tror vi er kommet igennem. Flemming: Ja, ja, det er meget godt.

Nyt Hospital Hvidovre NHH1 Bilag 13

IKT Bilag oversigt

Rev 4 = overdragelsesdokument

NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Bilag-oversigt Dato 2014.12.01 Rev. 2015.05.06 vers./rev.4

projekt nr. 2012-056 godkendt/udført. MFR/mfr2

Side 2/4

IKT Bilag oversigt Indholdsfortegnelse 1. IKT Bilag oversigt ....................................................................................................................... 3 2. Opdatering ................................................................................................................................. 3

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\08 Projekt\04 Cad\12 Sendt\20150506_Bweb_IKT dok\NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Bilag-oversigt.docx

3. Bilag ........................................................................................................................................... 3

1. IKT Bilag oversigt Nærværende IKT-dokument er en oplistning af gældende IKT bilag for byggesagen og udarbejdet til projektet Nyt Hospital Hvidovre.

Side 3/4

Oversigten er alene en oplistning af IKT bilag sorteret efter IKT Ydelsesspecifikationer som er en del aftalegrundlaget samt de 4 Teknisk specifikationer.

2. Opdatering Den senest version / revision af de enkelte bilag vil fremgå af byggeweb

3. Bilag Følgende er bilag er gældende for IKT-manualen og byggesagen IKT Bilags oversigt NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Bilags-oversigt rev. 4 af 2015.05.06

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\08 Projekt\04 Cad\12 Sendt\20150506_Bweb_IKT dok\NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Bilag-oversigt.docx

Bilag 1: IKT-ydelsesspecifikation Projektspecifik NHH1_C02-5_B01_IKT Aftale_Bilag_Ydelsesspecifikation_Projektspecifik.pdf rev. 0 af 2013.09.13 Bilag 1a IKT Leverancespecifikation NHH1_C02-5_B01_IKTAftale Bilag Leverancespecifikation projektspecifik.pdf rev. 0 af 2013.09.11 Bilag 1b Visualiseringer NHH1_C02-5_B01_IKT Aftale_Bilag_Visualiseringer_Eksempler.pdf rev. 0 af 2013.09.13 Bilag 2: IKT-teknisk kommunikationsspecifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk komm spec.docx rev. 1 af 2014.12.15 Bilag 2a: Dokumenthåndtering NHH1 Nybyggeri bygherre NHH1_C01-1_B01_dokumenthaandtering rev. 0 af 2014.03.05 Bilag 2b: IKT Dokumenthåndtering vejledning NHH0_C01-1_B02-01_dokhaandtering-vejledning.pdf rev. 2 af 2014.11.14 Bilag 2b: IKT Dokumenthåndtering vejledning NHH0_C01-1_B02-01_dokhaandtering-vejledning-PIXI.pdf rev. 2 af 2014.11.14 Bilag 2c: Typekode præsentation NHH1_C08-06_B02-01_BIM7AA-Typekode-Præsentation.pdf rev. 2 af 2015.05.06 Bilag 2d: Typekode excel tabeller NHH1_C08-06_B02-01_BIM7AA-Typekode-excel

Side 4/4

rev. 4 af 2015.04.29 Bilag 2f: Delorganisations diagram IKT koordinering NHH1_C01-02_K17_B02-01_Delorganisationsplan IKT Koordinering rev. 1 af 2015.03.11 Bilag 2g: NHH1 Projektspecifik procedure for projektweb NHH1_C01-04_B23_Projektsepecifik procedure for projektweb rev. 0 af 2014.01.14 Bilag 2h: Rumnummerering NHH1_C08-06_K17_B02-01_Rumnummering rev. 0 af 2014.04.03 Bilag 2i: Procesmanual dRofus NHH1_C01-04_B01_Procesmanual dRofus rev. 7 af 2014.07.11 Bilag 2j: Notat; Proces grĂŚnsefladesnit artikelstruktur teknisk udstyr- typekodestruktur byg.del. NHH1_C13-01_K17_B02-01_N019-process-graensefladesnit rev. 0 af 2014.11.21 Bilag 2k: Procesdiagram model / rum-udstyr / teknisk infodatabase NHH1_C08-06_K17_B02-01_procesdiagram-model-rumudstyr-tekinfo rev. 0 af 2014.12.01 Bilag 2l: BIM stademodel _ NHH1_C13-01_K17_B02-01_N20-BIM-stademodel rev. 2 af 2015.02.04

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\08 Projekt\04 Cad\12 Sendt\20150506_Bweb_IKT dok\NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Bilag-oversigt.docx

Bilag 3: IKT-teknisk CAD-specifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk CAD spec.docx rev. 0 af 2014.12.01 Bilag 3a Sheet CAD Navngivning NHH1_C08-06_B02-01_K17_Sheet-CAD-Navngivning vers. A af 2014.11.14 Bilag 4: IKT-teknisk Udbudsspecifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk udbudsspec.docx vers. F af 2015.04.29 Bilag 5: IKT-teknisk Afleveringsspecifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk afl spec.docx vers. F af 2015.04.29 Bilag 6: IKT â&#x20AC;&#x201C; leveranceoversigter til IKT bygherre Bilag 6a NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Digital-Model-Leverance-specifikation.pdf rev. 2 af 2015.03.16 Bilag 6b NHH1_C01-05_K17_B02-01_IKT-Leverancer-Projektfaser.pdf rev. 1 af 2015.03.18

Bilag 13a

Fælles paradigme for Regionhovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter IKT-ydelsesspecifikation Projektspecifik

Med anvendelse af nye digitale teknologier, er det muligt at effektivisere og kvalitetsløfte stort set alle led i byggeprocessen, lige fra programmering over design og udførelse til den fremtidige drift, til gavn for både samfundet som helhed og for alle berørte projektpartnere. Anvendelse af IKT i byggeprocessen er i en meget stærk udvikling, og der høstes løbende nye erfaringer og udvikles nye metoder. Nærværende IKT-specifikation skal derfor ses som et minimumskrav og udgangspunkt for brug af IKT. Rådgiver skal, sammen med projektets øvrige parter, gennem hele projektet udnytte IKT mulighederne hvor dette bidrager til værdi for projektet. Der forventes således at anvendelse af IKT vil udvikles gennem projektets levetid. Bygherre har etableret en IKT/BIM koordineringsgruppe, som gennem hele projektet vil være et koordinerende organ for anvendelse af IKT. IKT koordineringsgruppen vil over tid bestå af repræsentanter for Bygherre, Driftsherre, Bygherrerådgiver, Rådgivere, entreprenører samt andre væsentlige aktører. Gruppens opgave er kun at støtte en koordineret brug af IKT. Totalrådgiver er som beskrevet i ydelsesbeskrivelsen ansvarlig for IKT ledelse. Det overordnede princip for IKT anvendelsen i projektet er brugen af Bygnings Information Modeller (BIM). BIM dækker over en forståelse af at data opbygges i velstrukturerede og dokumenterede datamodeller. BIM modellerne omfatter såvel geometriske som alfanumeriske data, der i videst muligt omfang integreres med relevante indbyrdes relationer. Det er projektets vision på IKT området at alle projektpartnere skal have en åben tilgang til informationsdeling således at projektdata stilles til rådighed for maksimal genanvendelse.

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

bips projektspecifik Ydelsesspecifikation 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke IKT ydelsesspecifikation er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse 2. udgave juni 2011 gældende for de digitale ydelser på byggesagen. Basisteksten fra F202, IKT- ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse fremgår af de enkelte afsnit. Tekst i venstre kolonne svarer 100% til basisteksten i F202, IKT- ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse. Hvis der er uoverensstemmelse mellem tekst i venstre kolonne og basistekst i F202, er F202 gældende. I højre kolonne er tilføjet projektspecifikke ydelser og bemærkninger. Kun afsnit med aktiv markering i Tilvalg er gældende. Ikke tilvalgte afsnit er nedtonet i grå skrift.

Ref.

Basistekst jf. F202

Tilvalg

Ændringer og særlige forhold til ydelsesspecifikation

(x)

Digital kommunikation

Stk. 1

Al skriftlig kommunikation mellem byggesagens parter skal foregå i henhold til byggesagens IKT-tekniske kommunikationsspecifikation.

2.1

Omfang af digital kommunikation

Stk. 1

Alle dokumenter mellem parterne skal udveksles digitalt.

2.2

IKT teknisk kommunikationsspecifikation skal udarbejde med udgangspunkt i Region Hovedstadens paradigme: IKT spec - Dokumentation, arkivering og digital kommunikation

Dokumenter udveksles og arkiveres via projektweb. Mails med aftalemæssig karakter håndteres som dokumenter og arkiveres på projektweb i PDF form, mens andre mails ikke kræves arkiveret i fælles system. Projekterings/kravdata inddateres og udveksles via rum og udstyrsdatabase jf 2.4 stk 5b Den kommunikationsansvarlige er: Projekteringsledelsen

Ansvarlig

Stk. 1

Den kommunikationsansvarlige skal: Udarbejde og vedligeholde IKT-teknisk kommunikationsspecifikation og sikre, at denne er gjort gældende for byggesagens parter, herunder de udførende, hvis de er omfattet af krav om digital kommunikation Administrere projektweb – dvs. håndtere brugere, rettigheder og mapper Tilse, at alle byggesagens parter kommunikerer digitalt på aftalt måde Afholde opstartsmøde, hvor byggesagens parter i fællesskab gennemgår og uddyber IKT-teknisk kommunikationsspecifikation.

Stk. 2

Den kommunikationsansvarlige skal sikre bygherrens godkendelse af IKT-teknisk kommunikationsspecifikation.

2.3 Stk. 1

Stk. 2

Datastruktur Ved udveksling af dokumenter på projektweb skal fil- og mappestruktur følge ibbpublikation 10, marts 2003 og bips C212, CAD-filer og -mapper 2008. Hvert dokument skal, ved udveksling som minimum være tildelt følgende metadata: Title: en kort beskrivelse af dokumentets indhold Status (foreløbig/gældende/arkiveret) Date: Dato på dokumentet

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

Fil og mappestruktur skal følge bips F104 ”Dokumenthåndtering” med tilpasninger jf. IKT teknisk kommunikationsspecifikation. Metadata skal følge bips F104 ”Dokumenthåndtering” med tilpasninger jf. IKT teknisk kommunikationsspecifikation.

Ref.

Basistekst jf. F202

Tilvalg

Ændringer og særlige forhold til ydelsesspecifikation

(x) Organisation Ansvarlig part ProjectId: Unikt projektidentifikation (bips projekt ID) RevisionId Stk. 3

Hvert dokument tilføjes metadata: DocumentClassID

2.4

Klassifikation

Stk. 1

Stk. 2 Stk. 3

Stk. 4

2.5 Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3

Dokumenter klassificeres med metadata i iht 2.3 stk. 2.

Al digital projektinformation skal i relevant omfang klassificeres med anvendelse af DBK (Dansk Bygge Klassifikation). Ved EU-udbud kan anvendes tilsvarende klassifikationssystem baseret på ISO 12006-2.

Anvendelse af DBK som klassifikationssystem er ikke et ufravigeligt krav. Bygherren er indstillet på at anvende det klassifikationssystem, der giver mening og afventer en indstilling/anbefaling fra Totalrådgiveren.

Der skal foretages klassifikation af projektinformationen for de specificerede byggeobjekter. Den klassifikationsansvarlige skal sikre: - at der udarbejdes retningslinjer for, hvordan klassifikation skal anvendes - at projektdeltagernes løbende og korrekte brug af klassifikation organiseres, supporteres og kontrolleres Den klassifikationsansvarlige skal sikre bygherrens godkendelse af retningslinjer for klassifikationsindsatsen.

x x

Projektweb Al digital udveksling af dokumenter mellem projekterende, excl. leverandører der projekterer, skal foregå via projektweb. Anvendelsen af projektweb gælder for alle parter, der er involveret i udførelsen. Forpligtelsen til at tilvejebringe en projektweb omfatter både anskaffelse og drift gennem den aktive periode.

Medprojekterende leverandører skal ligeledes anvende projektweb.

x x

1. Projektweb tilvejebringes og betales af bygherren. Regionen Hovedstaden har valgt www.byggeweb.dk som skal anvendes af alle i projektet. 2. En af bygherre valgt, betalt og tilvejebragt Rum og udstyrsdatabase skal anvendes af alle byggesagens parter. Totalrådgiver udarbejder en indstilling/anbefaling til bygherre om, hvilken Rum og udstyrsdatabase, der bør anvendes. 3. Der skal anvendes et system til håndtering af teknisk information og bygningsdele. Teknisk informationsdatabase tilvejebringes og betales af totalrådgiver Valg af system skal godkendes af bygherre. 4. Totalrådgiver er ansvarlig for at skabe og vedligeholde integration mellem bygningsmodeller, rum/udstyr, teknisk informationssystem samt øvrige data-

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

Ref.

Basistekst jf. F202

Tilvalg

Ændringer og særlige forhold til ydelsesspecifikation

(x) baser totalrådgiver måtte finde nødvendige. 5. Rådgiver er ansvarlig for administration og uddannelse af egne medarbejdere i alle fælles systemer. Bygherre tilbyder uddannelse i fællessystemer til 2 nøglepersoner hos totalrådgiver. 6. Projektwebben er tilgængelig for alle parter frem til 1 års eftersyn. Stk. 4

Stk. 5

Stk. 6

Stk. 7 Stk. 8

Stk. 9 2.6 Stk. 1 Stk. 2

”Fri adgang til projektweb” betyder, at hver part vederlagsfrit får tildelt et tilstrækkeligt antal brugere og tilstrækkelig plads. Hvis parterne skal betale for brug af projektweb, er den part, som tilvejebringer projektweb pligtig til at oplyse enhedspriser til brug for parternes beregning af tilbud. Projektwebben skal: Have en brugerflade, som understøtter byggesagens arbejdssprog Danne historik over dokumenter, brugere og handlinger Kunne vise dokumenterne i en bestemt statusgruppe

Filformater skal arkiveres på projektweb i for alle deltagere læsbare og udskriftsvenlige filformater: - redigerbare dokumenter arkiveres i ODFformatet - ikke redigerbare dokumenter arkiveres i PDF-formatet - bygningsmodeller skal arkiveres i IFCformatet. Omfanget af internet og A3-printfaciliteter på byggepladsen skal specificeres i byggesagsbeskrivelsen og/eller arbejdsbeskrivelser. Den projektwebansvarlige skal: - sikre at alle parter gøres bekendt med deres opgave- og ansvarsforhold omkring brugen af projektwebben, når byggeprojektet igangsættes. - organisere og kontrollere parternes løbende og korrekte brug af projektwebben. Den projektwebansvarlige skal sikre bygherrens godkendelse af retningslinjer for anvendelsen af projektweb Email

Byggesagens parter har fri adgang til projektweb, rum- og udstyrsdatabase og teknisk informationsdatabase. Rettigheder til fællessystemer besluttes i fællesskab mellem bygherre og kommunikationsansvarlig.

Andre formater kan anvendes efter aftale med bygherren.

x x

Bygherre har det overordnede ansvar for anvendelse af fællessystemer. Hver part i projektet er ansvarlig for egen organisations korrekte brug af fællessystemer.

E-mails, der indeholder udveksling af information mellem byggesagens parter, skal tilføjes projektweb’en. bips C206, E-mail standard for byggeprojekter, skal anvendes.

e-mail udveksles ikke på projektweb

CAD

Stk. 1

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

x 4

Ref.

Basistekst jf. F202

Tilvalg

Ændringer og særlige forhold til ydelsesspecifikation

(x) fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter

3.1

Alment

Stk. 1

Byggesagens brug af CAD skal struktureres i henhold til den til byggesagen gældende IKT-tekniske CAD-specifikation. Alle projekterende parter er forpligtet til at stille fagmodeller og tegninger til rådighed for bygherrens og øvrige parters anvendelse og kontrol som beskrevet i pkt. 3.4. Krav til cad-modellerne sikrer udveksling og anvendelse af fagmodeller på tværs af byggesagens parter.

Stk. 2

x x

De projekterende og evt. medprojekterende leverandører er ved hvert faseskift forpligtet til at stille digitale modeller til rådighed for byggesagens parter. Dette gælder hvor digitale modeller har været grundlag for produktion af udleveret dokumentation. Fagmodeller udveksles i IFC eller efter nærmere aftale med bygherre. Cad-projektkoordinator er: Projekteringsledelsen

3.2

Cad-projektkoordinator

Stk. 1

Cad-projektkoordinator skal: Udarbejde og vedligeholde IKT-teknisk CADspecifikation og sikre, at den er gjort gældende for alle de parter, der anvender cad Videreformidle kravene til cad i udbudsmaterialet i det omfang, udførendes leverancer er omfattet af krav til cad Afholde opstartsmøde, hvor parterne gennemgår IKT-teknisk CAD-specifikation Forestå den overordnede koordinering af cad- arbejdet, herunder tilse, at udveksling af cad følger den IKT tekniske CADspecifikation Sikre at IKT-teknisk CAD-specifikation i seneste version altid er tilgængelig for alle parter

Stk. 2

Cad-projektkoordinatoren indhenter bygherrens godkendelse af IKT-teknisk CADspecifikation.

3.3

Produktion

Stk. 1

Ved anvendelse af bygningsmodel med 2Dgeometri omfatter cad-indsatsen produktion og udveksling af 2D-fagmodeller på baggrund af: bips lagstruktur 2008 bips CAD-manual 2008

Stk. 2

Ved anvendelse af bygningsmodel med 3Dgeometri omfatter cad-indsatsen produktion og udveksling af såvel 2D- som 3Dfagmodeller på baggrund af: bips lagstruktur 2008 bips CAD-manual 2008

Stk. 3

Ved anvendelse af bygningsmodeller med 3D-byggeobjekter omfatter CAD-indsatsen produktion og udveksling af fagmodeller med byggeobjekter i 2D/3D på baggrund af: bips lagstruktur 2008 bips CAD-manual 2008

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

Efter kontraktindgåelse skal totalrådgiver komme med forslag til strukturering af CAD/BIM modeller.

Ref.

Basistekst jf. F202

Stk. 4

Klassifikation skal foretages for bygningsdele i henhold til angivelse under 2.4 Klassifikation.

3.4

Anvendelse af cad-modeller

Stk. 1

Hvis en af de følgende anvendelser, angivet i pkt. 3.4.1 - 3.4.7, er tilvalgt, men der ikke er angivet en part under ”udføres af”, betyder det, at denne part udpeges senere.

Stk. 2

For de parter der skal udføre en af de under pkt. 3.4.1 - 3.4.7 nævnte ydelser, og hvor der skal anvendes flere fagmodeller, er det en del af ydelsen, at sikre korrekt samling af fagmodellerne i fællesmodellen.

3.4.1

Tegningsproduktion

Stk. 1

Projekttegninger er de tegninger som den projekterende udarbejder. Disse er ikke nødvendigvis egnet for produktion på byggepladsen.

Stk. 2

Arbejdstegninger er de tegninger der benyttes til produktion på byggepladsen. Arbejdstegninger, der skal benyttes på byggepladsen, skal kunne plottes i læsbart i A3-format. Dette krav skal videreformidles til de udførende i byggesagsbeskrivelsen og/eller arbejdsbeskrivelser.

3.4.2

Simulering

3.4.3

Tilvalg

Ændringer og særlige forhold til ydelsesspecifikation

(x) x

Tegningsmateriale skal genereres med udgangspunkt 3D bygningsmodellen. Alle tegningsformater skal være ISO format. Filformat: DWFx. Omfang fremgår af IKT teknisk leverancespecifikation.

Bygningsmodellen skal, hvor det er muligt, anvendes som udgangspunkt for simuleringer. Format: IFC eller andet format aftalt med bygherre. Omfang af simuleringer fremgår af: IKT teknisk leverancespecifikation. Simuleringer anvendes dels til opfyldelse af 2020 kravene, dels til at simulere adgangsforhold, brand og lignende. Totalrådgiver fremsender et oplæg til niveau.

Der skal udføres en digital procesunderstøttende tværfaglig konsistenskontrol i alle faser. Procedurer for digitale konsistenskontroller skal dokumenteres som proces i det primære KS system. Format: IFC eller andet format aftalt med bygherre. Omfang af dokumentation for konsistenskontrol fremgår af IKT teknisk leverancespecifikation.

Digital konsistenskontrol

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

Ref.

Basistekst jf. F202

Tilvalg

Ændringer og særlige forhold til ydelsesspecifikation

(x) Den digitale konsistenskontrol foretages i henhold til en projekteringstidsplan udarbejdet af Rådgiveren og godkendt af Klienten. Projekteringstidsplanen skal tage højde for, at der skal være fokus på digital konsistenskontrol op til alle faseafslutninger samt ved øvrige vigtige projektafleveringer. Rådgiver skal herudover udarbejde en særskilt tidsplan for kollisionskontrol, som skal laves i det niveau, der aftales mellem parterne. Hver kontrol skal bestå af en kontrol af egen model, samkøring af modelle, udarbejdelse af kollisionsrapport og opretning af egen model.

3.4.4

3.4.5

3.4.6

Visualisering x

Med udgangspunkt i den digitale bygningsmodel skal der løbende udarbejdes procesunderstøttende visualiseringer til koordinering, kommunikation og beslutningsgrundlag i hele byggesagen. Visualisering skal altid være opdateret, så de afspejler projektets aktuelle stade. Visualiseringer der kræver efterbearbejdning i form at specielle effekter udover det bygningsmodeller umiddelbart kan levere, skal kun fremstilles det omfang det fremgår eksplicit af IKT teknisk leverancespecifikation. Som udgangspunkt skal totalrådgiver levere tilstrækkelige visualiseringer til at Hvidovre Hospital kan tage stilling til og træffe de beslutninger, som Totalrådgiver har brug for. Rådgiveren skal tage udgangspunkt i at aflevere 15 visualiseringer af den aftalte type i hver projektfase fra dispositionslag til og med hovedprojekt.

I det omfang data er tilgængelige i bygningsmodellen, skal projektdokumentation baseres på dataudtræk herfra. Omfang af dokumentation i form af dataudtræk fremgår af IKT teknisk leverancespecifikation.

Dataudtræk

Fællesmodel

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

Ref.

Basistekst jf. F202

Stk. 1

Der skal opbygges en fællesmodel af fagmodeller fra de angivne fag. Fællesmodellen skal opdateres og vedligeholdes svarende til den angivne frekvens.

3.4.7

Anden anvendelse

Digitalt udbud

Stk. 1

Det digitale udbud skal gennemføres i henhold til IKT-teknisk udbudsspecifikation.

4.1

Udbuds- og tilbudsportal

Stk. 1

Der skal anvendes en udbudsportal, hvorpå den ansvarlige for digitalt udbud/tilbud lægger udbudsmaterialet. Den ansvarlige skal desuden sikre, at tilbudsgivere har adgang til at hente materialet på udbudsportalen. Licitation/tilbudsgivning skal ske digitalt, ved at tilbudsgivere afleverer deres tilbud digitalt på en tilbudsportal. Tilvejebringelse af udbuds-/tilbudsportal med funktionalitet iht. Lov om indhentning af tilbud omfatter både anskaffelse og drift.

Stk. 2 Stk. 3

4.2

Ansvarlig for digitalt udbud/tilbud

Stk. 1

Den ansvarlige for digitalt udbud/tilbud skal: Udarbejde og vedligeholde IKT-teknisk udbudsspecifikation i overensstemmelse med den til byggesagen udfyldte IKT- ydelsesspecifikation samt sikre, at den er gjort gældende for alle parter, som producerer udbudsdokumentation Lægge udbudsmaterialet samt opdateringer

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

Tilvalg (x) x

Ændringer og særlige forhold til ydelsesspecifikation Fællesmodeller udarbejdes i nødvendigt omfang til procesunderstøttende koordinering og kommunikation i hele byggesagen Fællesmodeller udveksles i IFC (udveksling af model), DWFx (tegninger) og RVT Revit (Revit model). Digitale mangellister udføres via Byggeweb Capture, Evernote eller andre nytilkomne muligheder. Rådgiveren kommer med en endelig anbefaling i starten af Hovedprojektfasen, hvorefter Klienten foretager det endelige valg. Opdateringsfrekvens fastsættes ved projekteringstidsplan, som udarbejdes af Rådgiveren og godkendes af Klienten, og som især fokuserer på opdatering af fællesmodellen ved hver faseafslutning og ved øvrige vigtige projektafleveringer i den enkelte projektfase.. Herudover skal tidsplanen sikre, at fællesmodellerne bliver opdateret i det omfang, det er nødvendigt, for at Hvidovre Hospital (herunder brugerne) kan tage stilling til og træffe de beslutninger, som Totalrådgiver har brug for. Ved faseskift opdateres fællesmodellerne fuldstændigt. Udføres af: Cad-projektkoordinator

Totalrådgiver skal, med udgangspunkt i Region Hovedstadens paradigme og efter kontraktindgåelse, udarbejde udbudsspecifikation

x x

Fuldt elektronisk udbudssystem stilles til rådighed af bygherre via www.Byggeweb.dk

Ansvarlig for digitalt udbud og tilbud er: Totalrådgiver

Ref.

Basistekst jf. F202

Tilvalg

Ændringer og særlige forhold til ydelsesspecifikation

(x) heraf på udbudsportalen Administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af udbudsmaterialet Sikre, at forespørgsler bliver besvaret Forelægge de indkomne tilbud for bygherren Stk. 2

Den ansvarlige for digitalt udbud/tilbud indhenter bygherrens godkendelse af IKTteknisk udbudsspecifikation.

4.3

Udbudsmaterialets struktur

Stk. 1

Udbuds- og tilbudsmaterialets informationer skal klassificeres i henhold til angivelse under 2.4, Klassifikation og i henhold til IKTteknisk udbudsspecifikation. Beskrivelserne skal struktureres og udarbejdes i henhold til bips B1.000 – Beskrivelsesanvisning, struktur. Der skal være sammenhæng mellem bygningsdelsbeskrivelserne samt posterne og mængderne angivet i tilbudslisten. Udbudsmaterialet skal indeholde bygningsmodeller, der som minimum omfatter 3Dgeometri. Omfang og indhold af bygningsmodellerne skal være beskrevet i udbudsmaterialet. Modeller skal leveres i filformatet IFC. Udbudsmaterialet skal indeholde bygningsmodeller baseret på 3D-byggeobjekter. Omfang og indhold af bygningsmodellerne skal være beskrevet i udbudsmaterialet.

Stk. 2

Stk. 3

Stk. 4

4.4

Tilbudslister med mængder

Stk. 1

Udbudsmaterialet skal indeholde tilbudslister, hvor mængder er angivet. Mængder opmåles på baggrund af: - bips F111, Opmålingsregler 2008, Anvisning - bips F111a, Opmålingsregler 2008, Anvisning, Bilag A, Måleregler for bygningsdele.

Totalrådgiver skal sikre overensstemmelse mellem bygningsmodellen, beskrivelser og tilbudslister.

Seneste version af bips F111 Opmålingsregler skal anvende.

Det angives i enten byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, bygningsdelsbeskrivelser eller på tilbudslister, hvilke opmålingsregler, der er anvendt for mængder.

Digital aflevering

Stk. 1

Afleveringsproceduren for D&Vdokumentation skal gennemføres i henhold til IKT-teknisk afleveringsspecifikation.

Efter kontraktindgåelse skal totalrådgiver udarbejde præcise krav til digital aflevering fra alle fag. Arbejdet skal koordineres i samarbejde med bygherrens driftsorganisation.

Stk. 2

De angivne parter er omfattet af digital aflevering af D&V-dokumentation i henhold til specificeret omfang, metoder, formater og

Rådgivere Entreprenører

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

Ref.

Basistekst jf. F202

Tilvalg

Ændringer og særlige forhold til ydelsesspecifikation

(x) leveringsfrister, som fremgår af denne ydelsesspecifikation og den tilknyttede IKTtekniske afleveringsspecifikation

5.1

Ansvarlige for digital aflevering

Stk. 1

Den ansvarlige for digital aflevering skal: - udarbejde og vedligeholde IKT-teknisk afleveringsspecifikation for aflevering af digitale data og sikre, at den er gjort gældende for alle parter, som producerer afleveringsdata - sikre, at seneste version af IKT-teknisk afleveringsspecifikation er tilgængelig for de parter, som producerer afleveringsdata - afklare begreberne datastruktur og datamodel med bygherren - i det omfang udførende skal aflevere D&Vdokumentaton, sikre, at kravet videreformidles i byggesagsbeskrivelsen og/eller arbejdsbeskrivelser. Den ansvarlige for kvalitetssikring af digitale projektinformationer skal - kvalitetssikre afleveringsproceduren - samle, kontrollere og overdrage den digitale D&V-dokumentation til bygherren. Den ansvarlige for digital aflevering skal indhente bygherrens godkendelse af IKTteknisk afleveringsspecifikation.

Stk. 2

Stk. 3

5.2

Omfang af digital D&Vdokumentation

Stk. 1

D&V-dokumentation til bygherren skal afleveres digitalt. bips C 207, Digitale mangellister, skal anvendes ved specifikation af mangler. bips U 104, Digitale mangellister ved udveksling, kan anvendes som specifikation for udvikling og anvendelse af it-værktøjer til udveksling af mangellister.

Stk. 2

5.3 5.3.1

Omfangsspecifikation af D&Vdokumentation Procesdokumentation

Stk. 1

Procesdokumentation, der omfatter doku-

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

Overordnet er visionen at data til understøttelse af FM funktionerne skal opsamles gennem projektering og opførelse og overdrages til bygherren i et intelligent digitalt format som i videst mulig omfang muliggør automatiseret overførelse til et kommende FM system udvalgt til driften af bygværket. Det er målet at der skal afleveres data på et niveau som understøtter FM funktionerne i de alle 5 søjler i FM funktionsoversigten: Investeringsforvaltning, Administrativ forvaltning, Areal forvaltning, Drift forvaltning og Service forvaltning. Klienten afklarer og informerer tidligst muligt i projekteringsforløbet om hvilket FM-system, der er valgt, og giver Rådgiveren en detaljeret gennemgang af de fem søjler i funktionsoversigten. Ansvarlig for digitalt aflevering er: Byggeledelsen

Byggeledelsen

x x

x 10

Ref.

Basistekst jf. F202

Tilvalg

Ændringer og særlige forhold til ydelsesspecifikation

(x)

Stk. 2 Stk. 3

Stk. 4

menter skabt i forbindelse med gennemførelse af byggeriet, skal afleveres. Hvis ikke andet angives nedenfor, anvendes formater, som angivet under 2.5 Projektweb, stk. 6. De specifikt oplistede procesdokumenter skal afleveres i henhold til angivne formater og metoder. Sammen med procesdokumentation afleveres dokumentoversigt over beslutningsdokumenter, beslutningsgrundlag og beslutninger gennem byggeprocessen. Oversigten skal som minimum indeholde dokumentnavne samt de øvrige metadata, dokumenterne har fået tilføjet i projektwebsystemet. Aflevering af procesdokumentation finder sted i henhold til den tidstermin eller afslutning af fase eller aktivitet, som er angivet.

5.3.1 .1

Afleveringsform

Stk. 1

Den samlede procesdokumentation og dokumentoversigten afleveres som en kopi af eller som selve projektwebsystemet til bygherren. Den samlede procesdokumentation og dokumentoversigten afleveres som en kopi på et bærbart, digitalt medie. Den samlede procesdokumentation og dokumentoversigten overføres til bygherrens eget dokumentarkivsystem.

Stk. 2 Stk. 3

5.3.2

Produktdokumentation

Stk. 1

Produktdokumentation, der indeholder ”som udført” dokumentation skal afleveres i forbindelse med afslutning af byggeriet. Hvis ikke andet angives nedenfor, anvendes formater, som angivet under 2.5 Projektweb, stk. 6 og struktur og klassifikation, som angivet under 2.4 Klassifikation De specifikt oplistede produktdokumenter skal afleveres i henhold til angivne formater og metoder. Sammen med produktdokumentation afleveres dokumentoversigt over dokumenter, der indgår i produktdokumentationen. Oversigten skal som minimum indeholde dokumentnavne samt de øvrige metadata, dokumenterne har fået tilføjet i projektwebsystemet. Den samlede produktdokumentation og dokumentoversigten afleveres som en kopi af eller som selve projektweb-systemet til bygherren. Aflevering af produktdokumentation finder sted i henhold til den tidstermin eller afslutning af fase eller aktivitet, som er angivet.

Stk. 2 Stk. 3

Stk. 4

Stk. 5

5.3.3

Drift og vedligeholdelsesinformation

Stk. 1

Drift- of vedligeholdelsesdokumentation indeholder informationer til brug for den løbende drift og vedligeholdelse af byggeriet – både vedrørende bygninger og omgivende

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

Ved byggeriets aflevering

Detaljeringsniveauet for ”som udført” fremgår af ydelsesbeskrivelsen

”Som udført” dokumentation indeholder også en ”som udført” bygningsmodel, som skal afleveres i både original format og i IFC format.

Ansvarlig for digital aflevering skal i samarbejde med bygherrens driftsorganisation fastlægge struktur for ”som udført” dokumentation Ved byggeriets aflevering.

Ref.

Basistekst jf. F202

Tilvalg

Ændringer og særlige forhold til ydelsesspecifikation

(x)

Stk. 2

Stk. 3 Stk. 4

Stk. 5

terræn. Der afleveres drift- og vedligeholdelsesinformationer på fx terræn, bygninger, bygningsdele og rum i henhold til specifik angivelse i IKT-teknisk afleveringsspecifikation. Hvis ikke andet angives nedenfor, anvendes formater, som angivet under 2.5 Projektweb, stk. 6. Der afleveres digital bygningsmodel indeholdende de informationer, der er relevante for driften i henhold til specifik angivelse i IKTteknisk afleveringsspecifikation. De specifikt oplistede drift- og vedligeholdelsesdokumenter skal afleveres i henhold til angivne formater og metoder. Der afleveres drift- og vedligeholdesesinformation, bygningsmodel og dokumenter i henhold til den eller de angivne metoder og formater og de eventuelle dertil knyttede bemærkninger. Overdragelsestidspunkt for produktinformation.

5.3.4

Forvaltningsinformation

Stk. 1

Forvaltningsinformation indeholder informationer af administrativ og arealmæssig karakter. Der afleveres forvaltningsinformationer i henhold til specifik angivelse i IKTteknisk afleveringsspecifikation. Hvis ikke andet angives nedenfor, anvendes formater, som angivet under 2.5 Projektweb, stk. 6. Der afleveres administrative informationer i henhold til specifik angivelse i IKT-teknisk afleveringsspecifikation. Hvis ikke andet angives nedenfor, anvendes formater, som angivet under 2.5 Projektweb, stk. 6. De specifikt oplistede administrative informationer skal afleveres i henhold til angivne formater og metoder. Der afleveres areal- og ruminformationer i henhold til specifik angivelse i IKT-teknisk afleveringsspecifikation. Hvis ikke andet angives nedenfor, anvendes formater, som angivet under 2.5 Projektweb, stk. 6 De specifikt oplistede areal- og ruminformationer skal afleveres i henhold til angivne formater og metoder.

Stk. 2

Stk. 3 Stk. 4

Stk. 5

Ved byggeriets aflevering.

Andre ydelser

Dokument: 2.3.4 Revideret 13. september 2013.

Bilag nr. :Bilag ProjektID : Byggesag:

13b

IKT-teknisk leverancespecifikation , Projektering - faseopdelt YB

Fase

2D projektdokumenter

3D projektdokumentation

312

Dispositionsforslag Arkitekt

Leverancer

Beliggenhedsplan/ bebyggelsesplan 1:500/1:1000 Plan- og facadetegninger i mål 1:200/1:500 Rum/arealskemaer

Fagmodellen indeholder: Voluminer, der repræsenterer bygningens ydre geometri Rum, der repræsenterer bygningens brugsrum.

Filformat: DWFx

312

322

Dispositionsforslag Landskabsarkitekt Dispositionsforslag Ingeniørkonstruktioner Dispositionsforslag Ingeniørvvs- og ventilationsanlæg

Dispositionsforslag Ingeniørel-installationer

Projektforslag Arkitekt

Helhedsplan i 1:500/1:1000

Filformat: DWFx Leverancer

Leverancer

Principskitser af anlæggenes opbygning samt hovedforsyning, teknikrum og føringsveje. Filformat: DWFx Leverancer Principskitser af anlæggenes opbygning samt hovedforsyning, teknikrum og føringsveje. Filformat: DWFx Leverancer Situationsplan i mål 1:200/1:500 Planer, snit og facader i mål 1:100/1:200, samt eventuelt detailudsnit i større mål. Filformat: DWFx

322

Projektforslag

Areal IDM

Leverancer

Filformat: DWFx Leverancer

Leverancer

Version af 11. september 2013

Rum klassificeres efter funktion

Standardrum i større detalajeringsgrad Evt hele afsnit !!! Byggeobjekter skal have en geometrisk konkretiseringsgrad svarende til en skala > 1:200 i tegningskontekst. Leverancer

Principskitser af det konstruktive hovedsystem

Info niv.

Leverancer -

Leverancer Fagmodel af bygningskrop som bygningsdeleobjekter. Fagmodel af funktionsområder samt rum som volumenobjekter. Fagmodel af Arealredegørelse i henhold til IDM ID: DK_GOV_Area Filformat: IFC 2x3 Leverancer

Bilag nr. : ProjektID : Byggesag:

IKT-teknisk leverancespecifikation , Projektering - faseopdelt Landskabsarkitekt

322

Plantegninger 1:200/1:500 samt snit, der redegør for omfang og karakter af planlagt og eksisterende anlæg set i forhold til tegninger. Leverancer

Fagmodel af terræn som volumenobjekter

Konstruktionsplaner og -snit i mål 1:100/1:200, samt typiske bygningsdele og kritiske detaljer. Filformat: DWFx

Model med primære bygningsdele som ikke er opdelt i elementer. F.eks. vægge, dæk, bjælker. Modellen indeholder væsentlige huller for bygningens funktionalitet. F.eks. dørhuller og vindueshuller.

Projektforslag

Leverancer

Filformat: IFC 2X3 Leverancer

Installationer

Oversigtsplaner med installationsplacering i mål 1:100/1:200, principsnit i installationer og hoveddisponering af teknikrum samt principdiagrammer. Principskitser for føringsveje herunder væsentlige hulkrav til konstruktioner.

Projektforslag Konstruktioner

322

332

Forprojekt Arkitekt

Filformat: DWFx Leverancer Tegninger iht. myndighedskrav. Filformat: DWFx

Leverancer

Fagmodellen indeholder hovedføringer for kabelbakker, rørog kanalsystemer samt pladsdisponering til aggregater som volumenobjekter i teknikrum.

Filformat: IFC 2x3

Leverancer Fagmodellen indeholder: Alle rum klassificeres efter funktion Bygningsdele/ byggeobjekter klassificeres efter type.

Byggeobjekter skal have en geometrisk konkretiseringsgrad svarende til 1:100 i en tegningskontekst. Byggeobjekter skal være lagopdelte/ afbilde materialeopbygning i f.eks. vægge, dæk, tag osv. Udstyr, inventar og sanitet i alle rum iht. inventarfordelingsliste - Højere grafisk detaljeringsniveau end projektforslag. 332

332

Forprojekt

Leverancer

Filformat: IFC 2x3 Leverancer

Landskabsarkitekt

Tegninger iht. myndighedskrav.

Fagmodel af terræn som volumenobjekter

Forprojekt

Filfornat: DWFx Leverancer

Leverancer

Ingeniørkonstruktioner

Tegninger iht. myndighedskrav. Filformat: DWFx

Version af 11. september 2013

Fagmodellen indeholder: Alle bærende konstruktioner inklusiv bærende vægge, huller, udsparinger

Bilag nr. : ProjektID : Byggesag:

IKT-teknisk leverancespecifikation , Projektering - faseopdelt

332

Forprojekt

Leverancer

Ingeniørvvs- og ventilationsanlæg

Tegninger iht. myndighedskrav. Filfornat: DWFx

Filformat: IFC 2x3 Leverancer Fagmodellen indeholder: VVS - Føringsveje -Beholdere/vekslere/prod. anlæg, blandesløjfer (angives som volumenobjekter) - Radiatorer - Synlige komponenter (Terræn og Bygning)

Ventilation: - Føringsveje - Aggregater, større tekniske installationer generelt, vekslere (angives som volumenobjekter) - Synlige komponenter (Terræn og Bygning) 332

Forprojekt

Leverancer

Ingeniørel-installationer

Tegninger iht. myndighedskrav. Filfornat: DWFx

342

Hovedprojekt

Leverancer

Arkitekt

Tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger og detailtegninger Filfornat: DWFx

Filformat: IFC 2x3 Leverancer Fagmodellen indeholder: - Føringsveje - Tavler og x-felter - Installationer iht. inventarfordelingsliste - Ledninger i terræn

Filformat: IFC 2x3 Leverancer Fagmodel indeholder: Alle rum klassificeres efter funktion Bygningsdele/ byggeobjekter klassificeres efter type.

Klassifiaktionen skal skabe relation til bygnigsdelsbekrivelse og tilbudslister. Byggeobjekter skal være lagopdelte/ afbilde materialeopbygning i f.eks. vægge, dæk, tag osv. Udstyr, inventar og sanitet i alle rum. iht. inventarfordelingsliste Byggeobjekter skal have en geometrisk konkretiseringsgrad svarende til skala: 1:100, 1:50, 1:20 og 1:10 varierende i de enkelte parters bygningsmodeller. Højere detaljeringsniveau end forprojekt.

342

Hovedprojekt

Leverancer

Landskabsarkitekt

Tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger

Version af 11. september 2013

Filformat: IFC 2x3 Leverancer Fagmodel af terræn som volumenobjekter

Bilag nr. : ProjektID : Byggesag:

IKT-teknisk leverancespecifikation , Projektering - faseopdelt og detailtegninger

342

Hovedprojekt Ingeniørkonstruktioner

342

Hovedprojekt Ingeniørvvs- og ventilationsanlæg

Filformat: DWFx Leverancer

Leverancer

Tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger og detailtegninger

Fagmodel indeholder: Alle bærende konstruktioner inklusiv bærende vægge, huller og udsparinger større end f.eks. ø110 og afstivninger

Filformat: DWFx Leverancer Tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer og detailtegninger

Filformat: IFC 2x3 Leverancer Fagmodeller indeholder: Ventilation: - Føringsveje - Aggregater - Større tekniske installationer generelt - Vekslere - Armaturer - Spjæld/lyddæmpere - Filtre

Filformat: DWFx

VVS (vand): - Hovedføringsveje til fordelerrør - Beholdere/vekslere/prod. anlæg/Blandesløjfer (angives som volumenobjekter) - Komponenter iht. inventarfordelingsliste VVS (varme): - Radiatorer - Føringsveje føres frem til radiator - Beholdere/vekslere/prod. anlæg/Blandesløjfer (angives som volumenobjekter) - Komponenter iht. inventarfordelingsliste VVS (afløb): - Primære hovedføringsveje - Afløbsgenstande - Gulvafløb - Komponenter iht. inventarfordelingsliste VVS (køling): - Føringsveje føres frem til køleflader - Køleflader - Beholdere/vekslere/prod. anlæg/Blandesløjfer (angives som volumenobjekter) VVS (luftarter): - Føringsveje til f.eks. sengestuepaneler - Nødafspærringsboks - Der udføres installation for udvalgte rum - komponenter iht.

Version af 11. september 2013

Bilag nr. : ProjektID : Byggesag:

IKT-teknisk leverancespecifikation , Projektering - faseopdelt inventarfordelingsliste Filformat: 2x3 IFC

342

Hovedprojekt

Leverancer

IngeniĂ¸rel-installationer

Tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer og detailtegninger Tavletegninger med effektkredse.

Fagmodel indeholder: FĂ¸ringsveje Tavler og x-felter Betjeningspaneler Alle synlige komponenter (f.eks. Stikkontakter) Elevator Installationer iht. inventarfordelingsliste

Filformat: DWFx

CTS: Filformat: IFC 2x3

Version af 11. september 2013

Bilag 13c

Visualiserings eksempel - Projektforslag

FĂ¸lgende billeder viser det visuelle niveau for de visualiseringer, TR leverer. Visualiseringerne er ikke fotorealistiske.

Visualiserings eksempel - Projektforslag

FĂ¸lgende billeder viser det visuelle niveau for de visualiseringer, TR leverer. Visualiseringerne er ikke fotorealistiske.

Visualisering eksempel - Projektforslag

FĂ¸lgende billeder viser det visuelle niveau for de visualiseringer, TR leverer. Visualiseringerne er ikke fotorealistiske.

Visualisering eksempel - Forprojekt workflow/designmanual

FĂ¸lgende billeder viser det visuelle niveau for de visualiseringer, TR leverer. Visualiseringerne er ikke fotorealistiske.

Visualisering eksempel - Forprojekt / Hovedprojekt

FĂ¸lgende billeder viser det visuelle niveau for de visualiseringer, TR leverer. Visualiseringerne er ikke fotorealistiske.

Visualisering eksempel - Hovedprojekt

FĂ¸lgende billeder viser det visuelle niveau for de visualiseringer, TR leverer. Visualiseringerne er ikke fotorealistiske.

Bilag 13d

projekt nr. 2012-056 godkendt/udført. MFR/mfr

Side 2/7

IKT Teknisk kommunikations specifikation Projektspecifik specifikation, udarbejdet på baggrund af Bips F102 1. Orientering - IKT-teknisk kommunikationsspecifikation IKT-teknisk kommunikationsspecifikation er gældende grundlag for kommunikation på byggesagen. Den specificerer de forskrifter for digital kommunikation, der skal overholdes på byggesagen. IKT-teknisk kommunikationsspecifikation refererer til bips publikationerne bips, A104 Dokumenthåndtering, august 2012 Bilag 2a: Dokumenthåndtering NHH1 Nybyggeri - Bygherre ( NHH1_C01-1_B01_dokumenthaandtering ) Bilag 2b: IKT Dokumenthåndtering vejledning (NHH0_C01-1_B02-01_dokhaandtering-vejledning.pdf.)

Disse er ligeledes gældende grundlag, medmindre der i denne specifikation eller i IKT-ydelsesspecifikationen er foreskrevet andet. Krav i IKT-ydelsesspecifikation er gældende over krav i denne specifikation. Bilag 1: IKT Ydelsesspecifikation Projektspecifik ( NHH1_C02-5_B01_IKT Aftalebilag-Ydelsesspecifikation-Projektspecifik )

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\08 Projekt\04 Cad\12 Sendt\20141215_Bweb_IKT_Bilag\NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Teknisk-komm-spec.docx

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fælles- og fagmodeller, er alene møntet på bygnings-modeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 2. Projektorganisation Roller i byggesagen, fremgår af vedhæftede Projektorganisation Dokument: projektorganisation Specifikt organisationsdiagram for stab IKT og BIM Bilag 2f: Delorganisations diagram IKT Koordinering ( NHH1_C01-02_K17_B02-01_Delorganisationsplan_IKT_Koordinering )

3. Dokumentstyring 3.1. Struktur Fil- og mappestruktur på fælles Byggeweb og rådgiverens fælles SharePoint platform er struktureres i henhold til bips, A104 Dokumenthåndtering samt Vejledning i dokumenthåndtering for NHH1 (filnavn: NHH1_C01-1_B01_dokumenthaandtering.pdf) Et filnavn skal være unikt og entydigt og må ikke ændres under projektering og udførelse. Bilag 2a: Dokumenthåndtering NHH1 Nybyggeri ( NHH1_C01-1_B01_ dokumenthaandtering.pdf) Bilag 2b: IKT Dokumenthåndtering vejledning. (NHH0_C01-1_B02-01_dokhaandtering-vejledning)

Bilag 2b: IKT Dokumenthåndtering vejledning PIXI. ( NHH0_C01-1_B02-01_dokhaandteringvejledning-PIXI)

Side 3/7

3.2. Metadata Til ethvert dokument skal i tilknyttes metadata i henhold til bips, A104 Dokumenthåndtering, og som minimum skal de obligatoriske felter angive i projektweb (Byggeweb ) Der henvises til følgende dokument udarbejdet af bygherre: Bilag 2g NHH1 Projektspecifik procedure for projektweb ( NHH1_C01-04_B23_Projektsepecifikke procedurer for projektweb )

Dansk

Beskrivelse

Dokumentnavn

Udfyldes automatisk = filnavn/

Emne

Udfyldes manuelt, tekst

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\08 Projekt\04 Cad\12 Sendt\20141215_Bweb_IKT_Bilag\NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Teknisk-komm-spec.docx

Færdiggørelsesgrad Dato

Udfyldes manuelt (YYYY.MM.DD)

Rev.

Udfyldes manuelt Iht. bips A104 Godkendt: Fortløbende nummerering 0, 1, 2 … Foreløbige: Fortløbende A-Z Eksempel: 0, 0A, OB, 1, 1A

Fase

Indeholdt i filnavnet

Indholdstype

Indeholdt i filnavnet

Aktør

Indeholdt i filnavnet

Vidensområde

Indeholdt i filnavnet

Udarbejdet af

Angivet i tegningshoved eller dokument

Versions dato

Dato for udgave af dokumentet / udfyldes automatisk

Upload – dato

Udfyldes automatisk

Filsti

Udfyldes automatisk

Side 4/7

3.3. Revisionsstyring Følgende revisionsbetegnelser anvendes ved revisionsstyring af godkendte versioner af dokumenter: 0, 1, … Revisionsbetegnelsen angives i metadatafeltet Rev. og skal fremgå i tegningshoved eller dokumenthoved Der henvises til følgende dokument: Bilag 2a Dokumenthåndtering NHH1 Nybyggeri - Bygherre ( NHH1_C01-1_B01_dokumenthaandtering.pdf) Bilag 2b IKT Dokumenthåndtering vejledning ( NHH0_C01-1_B02-01_dokhaandtering-vejledning.pdf)

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\08 Projekt\04 Cad\12 Sendt\20141215_Bweb_IKT_Bilag\NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Teknisk-komm-spec.docx

3.4. Repræsentationsformer, formater og versioner På udvekslede dokumenter anvendes følgende filformater til de angivne dokumenttyper.

Repræsentations form

Indeholder

Filformat/version

Låst format, målfast

Tegninger

.DWFx

Låst format

Dokumenter

.pdf

Editerbart Office

Dokumenter

.doc version 2010, xls version 2010

Modelbaseret CAD

3D model, Fagmodel

.rvt version, se IKT Teknisk CAD specfikation

Låst modelbaseret CAD

3D model, Fællesmodel

IFC / nwd

3.5. Fil- og mappenavngivning Navngivning af mapper, dokumenter og tegninger skal følge dokument for navngivning af dokumenter og tegninger Bilag 2a Dokumenthåndtering NHH1 Nybyggeri Bygherre ( NHH1_C01-1_B01_dokumenthaandtering.pdf) Bilag 2b IKT Dokumenthåndtering vejledning ( NHH0_C01-1_B02-01_dokhaandtering-vejledning.pdf) For cad-filer gælder desuden Bilag 3: IKT-teknisk CAD- specifikation. ( NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk CAD spec.docx )

3.6. Klassifikation Klassifikation af rum- og bygningsdelsobjekter foretages med klassifikationssystem og i omfang som angivet i IKT-ydelsesspecifikation. Side 5/7

Klassifikation bygningsdels objekter se dokument: Bilag 2c Typekode præsentation ( NHH1_C08-06_B02-01_BIM7AA-Typekode-Præsentation.pdf ) Bilag 2d Typekode excel tabeller ( NHH1_C08-06_B02-01_BIM7AA-Typekode-excel ) Proces for grænsefladesnit: Bilag 2j: NHH1_C13-01_K17_B02-01_N019-proces-graensefladesnit

Rumnummerering Bilag 2h Rumnummerering ( NHH1_C08-06_K17_B02-01_Rumnummering)

4. Udveksling via projektweb Udveksling af dokumenter skal foretages via projektweb. Originale udgaver af dokumenter skal altid opbevares hos den virksomhed, der er ansvarlig for dokumenterne.

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\08 Projekt\04 Cad\12 Sendt\20141215_Bweb_IKT_Bilag\NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Teknisk-komm-spec.docx

Der henvises til følgende dokument : Bilag 2g NHH1 Projektspecifik procedure for projektweb (NHH1_C01-04_B23_Projektsepecifik procedure for projektweb )

4.1. Projektweb – Byggeweb indhold Projektweb’en anvendes til de nedenfor specificerede indhold og formater Dokumenttyper (specificér)

Omfang

Format

Aftaler

Alle fællesaftaler

.PDF

Byggeprogram

Alle dokumenter i byggeprogram

.PDF

Myndighedsdokumentation

Alle dokumneter til myndighedsbrug

DWFx / pdf

Referater af møder mellem parterne

Alle mødereferat mellem flere parter

.PDF

Fagmodeller

Fagmodeller for alle fag. Afventer fra landskab

IFC / RVT

Bygningsmodeller med 3D geometri

3D model til view

IFC

Tegninger

Alle digitale plot af tegninger

DWFx

Byggesags- og arbejdsbeskrivelse

Alle beskrivelser

.PDF

Kvalitetsdokumentation

Alle KS dokumenter

.PDF

Tidsplaner

Tids, proces- og leveranceplaner

.PDF

(angiv dokumenter og/eller dokumenttyper):

Side 6/7

4.2. Mappestruktur Der skal anvendes mappestruktur på projektweb’en i henhold til bips, A104 Dokumenthåndtering. Bilag 2a Dokumenthåndtering NHH1 bygherre ( NHH1_C01-1_B01_dokumenthaandtering.pdf) Bilag 2g: NHH1 Projektspecifik procedure for projektweb NHH1_C01-04_B23_Projektsepecifik procedure for projektweb

4.3. Rettigheder Parterne har rettigheder til dokumenterne på projektweb iht. Bilag 2g: NHH1_C01-04_B23_Projektsepecifik procedure for projektweb

4.4. Pligter 4.5. Advisering Advisering sker via automatiske Byggeweb-emails, der udsendes fra Byggeweb, når nye dokumenter uploades. Den enkelte bruger har ansvar for selv at holde sig orienteret via disse Byggeweb-emails og logge på platformenInternt i rådgiverregi oploades dokumenter på SharePoint og notificeres via Yammer-opslag.

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\08 Projekt\04 Cad\12 Sendt\20141215_Bweb_IKT_Bilag\NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Teknisk-komm-spec.docx

4.6 Opdateringsfrekvens Frekvens for opdatering fastsættes ved projekteringstidsplan. BIM stademodel udleveres af TRG for at give IKT bygherrerådgiver mulighed for at se et øjebliksbillede af projektets BIM stade og en forventningsafstemning af BIM relaterede emner. Bilag 2l: NHH1_C13-01_K17_B02-01_BIM-stademodel

4.7. Dokumentation 4.7. 1. Projektweb Bygherre har valgt Byggeweb som Projektweb. Byggeweb skal føre en log med nøjagtig historik for alle handlinger på webben (opslag, up- and downloads, adviseringer, plotbestillinger). Byggesagens parter skal være afskåret fra enhver mulighed for at påvirke eller efterfølgende ændre på log’ens registreringer. Alle parter skal kunne se log’en. 4.7.2 Rumfunktions Kravdatabase Byggeherre har valgt Kravdatabase dRofus. Følgende parter har adgang til dRofus, se særskilt procesmanual For yderligere proces aftale se særskilt procesmanual dRofus Bilag 2i: Proces manual dRofus (NHH1_C01-04_B01_Procesmanual dRofus )

4.7.3. Teknisk Informationsdatabase Klassifikations systematik der går igen på både objekter og beskrivelse uddybes i dokument: Side 7/7

Bilag 2c Typekode præsentation ( NHH1_C08-06_B02-01_BIM7AA-Typekode-Præsentation.pdf ) Bilag 2d Typekode excel tabeller ( NHH1_C08-06_B02-01_BIM7AA-Typekode-excel ) Bilag 2k: NHH1_C08-06_K17_B02-01_procesdiagram-model-rumudstyr-tekinfo

4.8. Digital signatur Ikke til valgt i projektet

5. E-mail Aftaler via e-mails har bindende virkning. Projektdokumenter udveksles via projektweb / Byggeweb, ikke som dokumenter vedhæftet en e-mail. Tilvalgt Alle e-mails på byggesagen skal have et entydigt projekt-ID indsat i emnefeltet med notation (Projekt-ID) efterfulgt af emnets tekst

”NNH1_Fritekst

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\08 Projekt\04 Cad\12 Sendt\20141215_Bweb_IKT_Bilag\NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-Teknisk-komm-spec.docx

Der må kun benyttes e-mailsystemer og -tjenester med effektive og opdaterede virus- og spamfiltre Såfremt afsender anmoder modtager om kvittering for modtagelse, må modtager ikke nægte at kvittere (funktionen kan automatiseres) Som kontaktpersondata på e-mail skal afsender angive: Navn, firmanavn, firmaadresse og telefonnummer

Ikke til valgt

Bilag 13e Bilag 13f Disse har relevans og er en del af IKT-aftalen, dog ikke tilgĂŚngelig i modtaget materiale.

Nyt Hospital Hvidovre NHH1 Bilag 13g

Typekode prĂŚsentation Bilag 2c

NHH1_C08-06_B02-01_BIM7AA-Typekode-Presentation dato 2015.05.06 vers./rev. 2

BIM7AA

BIM7AA TYPEKODNING V. 2.1 - 2015.02.02

INDHOLD Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Typekoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Eksempel på bygningsdelskode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Typekodningens hovedkategorier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Projekttilrettet Typekode oversigt se dokument NHH1_C08-06_B12-01_BIM7AA-Typekode 0. Generiske bygningsdele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Bygningsbasis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Primære bygningsdele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Kompletterende bygningsdele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Overfladebygningsdele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. VVS- og ventilationsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. EL- og mekaniske anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Inventar og teknisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8. Beplantning og belægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9. Projektudstyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BIM7AA-typekodningsliste, eksempel 1: ARK, KON, LAND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 BIM7AA-typekodningsliste, eksempel 2: EL, VVS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

INDLEDNING FORMÅL

Hvad er BIM7AA Typekodning? BIM7AA Typekodning er en enkel og operationel kodningsstruktur af BIM-byggeobjekter baseret baseret på rådgiverens projekteringskrav, erfaringer, dansk byggeskik og ”best practice” fra komplekse til overskuelige BIM-projekter. Strukturen i BIM7AA Typekodningen er på mange måder en modernisering af det velkendte og gennemprøvede SfB-system, som er tilpasset måden, hvorpå vi håndterer BIM-projekter i dag. Metoden strukturerer og skaber sammenhæng imellem byggeobjekter, tilbudslister, beskrivelser og mængdeudtræk og definerer samtidig grænseflader imellem rådgiverfagene. På den måde opnås en enkel standardisering af rådgiverens interne produktionsapparat, med mulighed for at tilpasse det specifikke projekt ift. bl.a. klassifikationer, egenskaber og øvrige relevante parametre. BIM7AA Typekodningen er ikke udviklet med det sigte, at det skal være et klassifikationssystem – men kan i sin struktur godt anvendes som en klassifikation. Et formål med BIM7AA Typekodningen er at dække 80-90!% af behovet for typekodning på et givent projekt. De resterende 10–20!% udvikles til at blive firma-/projektspecifikke. BIM7AA indsamler erfaringer til løbende opdateringer af Typekodningen.

7 YDERLIGERE FACTS OM BIM7AA TYPEKODEN:

BIM7AA

1. Overholder IKT-bekendtgørelsens § 4 om krav om strukturering af digitale bygningsobjekter. 2. Overholder gældende krav til håndtering af bygningsmodeller og objekter jf. Bek 118 og 119 3. Er praksisorienteret 4. Er let integrerbar med andre klassifikationssystemer fx DBK, CCS, IFC, Forvaltningsklassifikation 5. Er en forretningsmæssig meningsfuld metode for rådgivere af byggeri 6. Kræver ikke tillægssoftware 7. Er gratis

TYPEKODEN Bygningsdelskoden Kodningsstrukturen vil blive repræsenteret i vores byggeobjekter i vores software og vil følge objektet som en unik kode for netop den pågældende bygningsdel igennem alle faser. Egenskaber Typekoden lægger en struktur fast, hvor udvalgte egenskaber er med til at angive en gruppe af bygningsdele. F.eks. 212 Udvendige pladsstøbte vægge. I projekterne bliver bygningsdelens egenskaber fastlagt på typeniveau allerede ved oprettelsen af nye bygningsdele. Dette kan være i modellen, i et beskrivelsesafsnit, i en tegningsnote eller i en evt. bygningsdels-database. Afhængig af byggesag, objekttype mv. kan der være et eller flere felter, som skal udfyldes. Det kan være fx brandklasse, entreprise eller anden klassifikationskodning iht. bygherrens driftssystem. Derfra kan de bruges samlet og hver for sig – til annotering, filtrering, browsersortering, forespørgsler mv. Typekoden indeholder følgende fagdiscipliner: Arkitekt/Konstruktioner/VVS/Ventilation/EL/Landskab.

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 0. VVS-/ El- og Inventar BeplantGeneriske Bygnings- Primære Komplet- Overfladebasis bygnings- terende bygnings- ventila- mekaniske og teknisk ning og bygningsdele bygningsdele tionsanlæg anlæg udstyr belægning dele dele

9. Projektudstyr

EKSEMPEL PÅ EN BYGNINGSDELSKODE

Nedbrudt: 224019 Skeletvæg Gips, 145, 95L-GG/GG-M95 Bygningsdelskoden i eksemplet fortæller os: • at der er tale om en bygningsdel i Typekode 224 (Indvendige skeletkonstruerede vægge) • at der er tale om type nummer 019 under Typekodningskategorien • at Typeteksten systematisk beskriver den pågældende bygningsdelstype Bygningsdelekoden består af 3 delelementer: TYPEKODEN: 224 Den operationelle gruppering af bygningsdelstyper – altid de tre første cifre TYPENUMMERET: 019 Det unikke bygningsdelstypenummer under den pågældende typekodningsgruppe – antal cifre afhænger af fagdisciplin TYPETEKST: Skeletvæg Gips, 145, 95L-GG/GG-M95 Den orienterende og beskrivende tekst omhandler den pågældende unikke bygningsdel. Kun selve Typekoden er defineret ud fra BIM7AA Typekodningen. Typenummeret og Typeteksten er defineret i firma- og/eller projektregi. Der henvises i øvrigt til de grafiske eksempler illustreret i dette hæfte samt i regnearket på www.BIM7AA.com

TYPEKODNINGENS HOVEDKATEGORIER 8

AED

0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Generiske bygningsdele Bygningsbasis Primære bygningsdele Kompletterende bygningsdele Overfladebygningsdele VVS-/ventilationsanlæg El- og mekaniske anlæg Inventar og teknisk udstyr Beplantning og belægning Projektudstyr

BIM7AA

BIM7AA-TYPEKODNINGSLISTE Eksempel 1: ARK, KON, LAND

211001 200mm, Betonelement KON

224019 Skeletvæg gips, 145, 95L – GG/GG-M95 ARK

811001 Egetræ, Quercus Robur LAND

BIM7AA-TYPEKODNINGSLISTE Eksempel 2: EL, VVS

6113001 Galvaniseret kabelbakke EL

5914001 Sorte stålrør VVS

INFORMATION Samarbejdet BIM7AA Formålet med samarbejdet mellem de 7 arkitektvirksomheder er at udvikle og løbende optimere fælles fagorienterende, fagunderstøttende og tværfaglige BIM-værktøjer, -metoder og -processer. Fokus er på det fagorienterede, som er funderet i den betydelige IKT-/og projekteringserfaring, som BIM7AA og de øvrige deltagende virksomheder sammenlagt besidder. Samarbejdsgruppe BIM7AA Typekodning er resultatet af et frivilligt samarbejde imellem de 7 arkitektvirksomheder i Aarhus, der alle arbejder med de igangværende ”super-sygehuse”. Disse projekter er kendetegnet ved stor kompleksitet og omfattende IKT-krav. Igennem 2013 og 2014 har IKT-/BIM-kyndige fra de respektive arkitektvirksomheder i forening med Arkitektskolen Aarhus, dannet en arbejdsgruppe, der gennem en lang række workshops har drøftet og evalueret muligheder for værdiskabelse og optimering af BIM-processer, baseret på erfaringer med projektering efter IKT-bekendtgørelserne. BIM7AA har et ønske om at dele resultaterne fra samarbejdet, og har derfor valgt at gøre BIM7AA Typekoden tilgængelig for alle. Typekoden benyttes allerede på igangværende projekter hos de deltagende virksomheder i arbejdsgruppen, som samtidig indsamler erfaringer herfra til løbende opdateringer i Typekodningen.

BIM7AA

BIM7AA arbejdsgruppen består af: aarhus arkitekterne AART architects Arkitektskolen Aarhus Arkitema Architects C.F. Møller CUBO Arkitekter A/S Friis & Moltke A/S schmidt hammer lassen architects Det tværfaglige samarbejde. For at sikre en helstøbt Typekodning med alle fagdiscipliner repræsenteret, har højt kvalificerede IKT-/BIM-kyndige repræsentanter fra fire anerkendte ingeniør- og to landskabsarkitektvirksomheder deltaget i udviklingsarbejdet for henholdsvis konstruktioner, VVS, ventilation, EL samt landskab. Det tværfaglige samarbejde vil fremadrettet forblive i fokus for BIM7AA. Typekoden er et open source dokument, som lægges ud til fri afbenyttelse, og BIM7AA kan ikke holdes ansvarlig for, hvordan brugeren af typekoden disponerer brugen af denne. Link/Web www.BIM7AA.com

Bilag 13h Typekoder på bygningsdele, NHH1_C08-06_B02-01_BIM7AA-Typekode Rev 3 Dato 2015.03.16 Kodning af bygningsdele generelt Inddelingskriteriet for bygningsdelskodningen er funderet i arkitektens/rådgiverens projekteringskrav. Formålet er at opnå en standardisering af rådgiverens interne produk;onsapparat, med 80 - 90% dækning, samt værende procesunderstøEende i forbindelse med udarbejdelse mængdeudtræk, ;lbud- slister og beskrivelser m.m. Eksempel på kodningsprincip; Samlet bygningsdelskode fx: 224019 Skeletvæg Gips, 145, 95L-GG/GG-M95 Den samlede bygningsdelskode indeholder flere delelementer: Typekodning: 224 Den opera;onelle gruppering af bygningsdelstyper Typenummer: 019 Det unikke bygningsdelstypenummer under den pågældende typekodningsgruppe. Dermed kan der fx. for ARK skelnes imellem 999 specifikke ityper pr. typekode . Typetekst: Skeletvæg Gips, 145, 95L-GG/GG-M95 Den orienterende tekst omhandlende den pågældende bygningsdel Ved overdragelse af modellen ;l D&V, kan der gennemføres en mapping mellem typekoden og CCS klassicifika;on hvis bygherre ønsker det. Se eksempel. Typenavn: 224019_Skeletvæg Gips, 145, 95L-GG/GG-M95 Typenr. 224019 Typebeskr. Skeletvæg Gips, 145, 95L-GG/GG-M95 CCS: AD Omfang af Typekodning; BIM7AA Typekodningen indeholder Typekoder for ARK,/Land, KON, VVS/Vent, og EL

Eksempel: Generisk 011001 Generisk væg Bygningsdelskoden vil al;d være ;lknyEet byggeobjektet. Øvrige egenskaber er deﬁneret i\. faseegenskaber under Egenskabsdata eller LOD. Eksempel: Arkitekt - KonstrukYon 211001 Udvendig vægelement 121001 Liniefundament Bygningsdelskoden vil al;d være ;lknyEet byggeobjektet. Øvrige egenskaber er deﬁneret i\. faseegenskaber under Egenskabsdata eller LOD.

Eksempel: VVS - VenYlaYon 5714001 Rektangulær Kanal 5231001 Håndvask Bygningsdelskoden vil al;d være ;lknyEet byggeobjektet. Øvrige egenskaber er deﬁneret i\. faseegenskaber under Egenskabsdata eller LOD. Eksempel: EL 6112001 Kabelbakke 6361001 Armatur - almen belysning Bygningsdelskoden vil al;d være ;lknyEet byggeobjektet. Øvrige egenskaber er deﬁneret i\. faseegenskaber under Egenskabsdata eller LOD.

Eksempel: Landskab 811001 Træ Bygningsdelskoden vil al;d være ;lknyEet byggeobjektet. Øvrige egenskaber er deﬁneret i\. faseegenskaber under Egenskabsdata eller LOD.

Navn Marianne Friis

Dato 2014.10.09

Ændring Ver. 1.9. Typekoderne opdateret 50 VVS- Vent 4 cifre + 3 løbenr.

Bemærkning

Udarbejdet af SSA

udarbejdet af TEK

Tilføjet 70 Artikelstruktur / 90 Projektudstyr nu kun tilgængelig i dRofus

Tonni Elkjær

Søren Sti Andersen

Udarbejdet af DFI

Tilføjet 523 / 525 / 578 / 582 / Medicoteknisk og projektudstyr / komponeneter

David Fink

Tilføjet simpele eksempeler for henholdsvis. Ark / kon, VVS-Vent, El, Landskab Tilføjet Tabel opdelt i faner pr. primær afsnit

Udarbejdet af MFR

14.01.2015 / Ver 2.0

14.01.2015 / 2.0 Ver

Ver

70 Inventar og teknisk udstyr. 71 / Udarbejdet af MFR 72 er opdateret efter dRofus oversigt.

Marianne Friis

4. Overfladerbygningsdele. Hele 40 gruppen er "skubbes" et tal ned, så udvendige vægoverflader bliver 41 etc. Derved vil 40 og 49 stå tom.

Marianne Friis

15.01.2015 / 2.0

Ver

Tilføjet kolonne til bygherre bemærkninger for D&V ved alle faner.

Tilføjet tekste til eksempler på forside, der Udarbejdet af MFR beskriver mulighed for mapping mellem Typekode og CCS ved aflevering af model til D&V. Udarbejdet af MFR

Ver

Udarbejdet af MFR

Marianne Friis

29.04.2015 / 4.0

16.03.2015 / 3.0

Angivelse af ansvarsfordeling af bygningsdele for hhv. Ark / Kon / Vent / VVS / EL / Land / udgår og vil fremadrettet fremgå af dokument NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT-DigitalModel-Leverance-specifikation. Angivelse af revisions nr. fremgår kun på forside og ikke på hver af fanerne.

Marianne Friis

Placering

Generiske bygningsdele 00 Generiske objekter Generisk objekt ARK Generisk objekt KON Generisk objekt VENT Generisk objekt VVS Generisk objekt EL Generisk objekt LAND 01 Generiske bygningsdele Generiske vægge og fundamenter Generiske gulv eller dæk Generiske tage Generiske åbninger Generiske søjler og bjælker Generiske lofter Generiske trappe-og rampeelementer Generiske værn og håndlister Generiske vinduesfacadesystemer 02 Eksisterende bygningsdele Eksisterende vægge og fundamenter Eksisterende gulv eller dæk Eksisterende tage Eksisterende åbninger Eksisterende søjler og bjælker Eksisterende lofter Eksisterende trappe-og rampeelementer Eksisterende værn og håndlister Eksisterende vinduesfacadesystemer

#BIM7AA Typekodning v. 1.9 - 2014.10.08 (0.) 001 002 003 004 005 006 011 012 013 014 015 016 017 018 019 021 022 023 024 025 026 027 028 029

Beskrivelse / Synonymer

D&V - Bemærkningsfelt

(1.) 101 102 103

Bygningsbasis 10 Bygningsbasis, terræn Forberedt grund Byggegrube inkl. afstivning Spunsvægge 12 Fundamenter Liniefundamenter Punktfundamenter Pladefundamenter Opmuret fundamenter

Maskin fundamenter

121 122 123 124

125

126 127 131 181 182 (2.) 201 202 203 204 205 21

Pælefundamenter og brøndfundamenter Fundamenter i terræn Terrændæk, bygning Terrændæk Bygningsbasis bygning, øvrige Kanaler under terrændæk Gruber og sumpe Primære bygningsdele Primære bygningsdele, terræn Hegnsmure Støttemure Teknikgange i terræn inkl. rørbroer og tunneler Fodgængerbroer, viadukter m.m. Trapper og ramper i terræn Ydervægge, primære bygningsdele Udvendige vægelementer Udvendige pladsstøbte vægge

211 212

Fundablokke Kampesten Lecatermblokke Skal betragtes som en helt anden funktion ift. andre fundamenter, vibrationer osv.

213 214 215 216 217 218 221 222 223 224 225 226 231 232 233 234

239 241 242 243 244 245 246

Udvendige opmurede vægge Udvendige skeletkonstruerede vægge Udvendige skeletkonstruerede vægskørter Udvendige vinduesfacadesystemer Udvendige isoleringsvægsystemer Udvendige lyskasser 22 Indervægge, primære bygningsdele Indvendige vægelementer Indvendige pladsstøbte vægge Indvendige opmurede vægge Indvendige skeletkonstruerede vægge Indvendige skeletkonstruerede vægskørter Indvendige glassystemvægge 23 Dæk, primære bygningsdele Dækelementer Pladsstøbte dæk Skeletkonstruerede dæk Afretningslag

Øvrige dæk 24 Trapper og ramper, primære bygningsdele Element trapper Pladsstøbte trapper Sammensatte trapper Element ramper Pladsstøbte ramper Sammensatte ramper

Inkl. Evt. interrimslukning

Inkl. Evt. interrimslukning Afretningslag oven på råbeton, fx anhydrit eller traditionelt mørtel. Ved lokal faldopbygning vedrører dette 334. Primær bygningsdel fordi afretningslaget oftest er armeret og fordi ARK typisk ville skulle definere faldopbygningen. Ristedæk, komposit…

Sammensatte ståltrapper, trætrapper mv.

247 251 252 253 254 255 256 257 259 261 262 263 271 272 273

274 275 276 279 (3.)

Faste stiger, lejdere og trin 25 Bærende bjælker og søjler Elementbjælker Pladsstøbte bjælker Stålbjælker Øvrige bjælker Elementsøjler Pladsstøbte søjler Stålsøjler Øvrige søjler 26 Altaner og altangange, primære bygningsdele Element altaner og altangange Pladsstøbte altaner og altangange Sammmensatte altaner og altangange 27 Tage, primære bygningsdele Spærstage Tagkassetter Varme tage

Vinduessystemtag Flytbare tage Baldakiner og overdækninger Øvrige tagværker 28 Primære bygningsdele, øvrige Kompletterende bygningsdele 30 Kompletterende bygningsdele, terræn

Beton

Fx træbjælker, og tegl overliggere

Fx træsøjler og tegl overliggere

Inkl. stålaltaner Fx pladskonstruerede tage, bjælkelagsspær Skal betragtes som den afsluttende tagisolering + membran oven på en bærende dæk/bygningsdel. Altså skal man betragte det varme tag hvor ioleringen ligger ovenpå den bærende konstruktion.

Fx. ETFE-luftpuder

301

302 311 312 313 314 315 316 317 319

321 322 323 324 325 326 327 328 329

331

Hegn, afskærmning

Fx gitterhegn, opstamning, stationære pullerter (se evt. 701 for "Mekaniske pullerter"

lydabsorbenter, gitre, Indfatninger, fodpaneler, vægforstærkninger, inddækninger og fendere

Indvendige solskærme, skodder, brand- og røgafskærmning, jalousier

Komplettering trapper, ramper i terræn 31 Ydervægge, komplettering Udvendige døre Udvendige vinduer Udvendige døre, vinduesfacadesystemer Udvendige vinduesopluk, vinduesfacadesystemer Udvendige ruder, blændfelter og karmprofiler, vinduesfacadesystemer Udvendige porte og karusseldøre Ydervægge, afskærmninger Solskærme, skodder, jalousier, gitre m.m. Øvrig ydervæg komplettering Sålbænke, lydabsorbenter, gitre, Indfatninger, fodpaneler, vægforstærkninger, inddækninger og fendere 32 Indervægge, komplettering Indvendige døre Indvendige vinduer, luger og lemme Indvendige døre, glassystemvægge Indvendige vinduesopluk, glassystemvægge Indvendige ruder, blændfelter og karmprofiler, glassystemvægge Indvendige porte og karruseldøre Bevægelige indervægge Indervægge, afskærmning Øvrig indervæg komplettering

33 Dæk, komplettering Opbyggede gulve

Plankegulve på strøer, faldopbygget mørtellag med fliser,

332 333 334 335 336 339

351 352 353 354 355 356 357 361

Svømmende gulve Lemme, riste, måtterammer Støbte gulve Opbyggede belægninger Lydabsorbenter Øvrig dækkomplettering Trapper og ramper, komplettering Gelændere, rækværker og håndlister udvendige Gelændere, rækværker og håndlister indvendige Riste, måtterammer Øvrig trappekomplettering Lofter, komplettering Indvendige nedhængte lofter Udvendige nedhængte lofter Indvendige påbyggede lofter Udvendige påbyggede lofter Indvendige loftskørter Udvendige loftskørter Lydabsorbenter Altaner, komplettering Rækværker, brystninger Tage, komplettering Kviste Ovenlys, røg- og taglemme Solskærme til ovenlys Sikring

341 342 343 349

371 372 373 374

Brandkamserstatning Inddækninger Belægninger på færdige tagflader

375 376 377

Fx ved lokalt faldopbygning,

Snefang, faldsikring, rækværker, lynafledning, afskærmninger m.m. Tagudhæng, vindskeder, sternbrædder

(4.) 411 412 413 421 422 423 431 432 433 441 442 443 451 452 453 461 462 463 471 472

38 Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige Overfladebygningsdele 41 Udvendige vægoverflader Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret 42 Indvendige vægoverflader Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret 43 Dæk- og gulvoverflader Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret 44 Trapper og ramper, overflader Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret 45 Lofter, overflader Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret 46 Altaner, overflader Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret 47 Tage, overflader Malerbehandlinger Tagdækning 48 Overflader bygning, øvrige

(5.) 50 501 5011 5012 5013 5014 5015 5016 5017 502 5021 5022 5023 5024 5025 51 52 521 5211 5212 5213 5214 5215 5216 522 5221 5222 5223 5224 5225 523 5231 5232

VVS- og VENT -anlæg VVS-anlæg, terræn Brønde Brønd Drænbrønd Nedløbsbrønd Pumpebrønd Spulebrønd Tørbrønd Sandfang Øvrige tilbehør Faskine Højvandslukke Udskiller (Olie, fedt, benzin mv.) Brandhane Tanke til olie/gas Logistik Afløb og sanitet Afløb o.lign tilbehør Gulvafløb Specialafløb Drypkop Vakuumventil Tagbrønd Renselem Toilet og bad Toilet Badekar Bidet Bruser Urinal Vaske og haner Håndvask Køkkenvask

5233 5234 5235 5236 5237 5238 5239 524 5241 5242 5243 5244 5245 5246 5247 525 5251 5252 5253 526 5261 5262 53 531 5311 5312 5313 5314 5315 5316 5317 54 541 5411

Laboratrievask Lægevask Puslebord med vask Rengøringsvask Stålvask Udslagsvask Gårdhane / spulehane Afløbstilslutning til udstyr Drikkevandskøler Ismaskine Kaffemaskine Køledesk Opvaskemaskine Ovn Vaskemaskine Afløbstilslutning til medicotekniskudstyr Bækkenskyller Dekonterminator Endoskopvaskemaskine Øvrige afløb og sanitet Brandslangevinder Nødbruser Vand (koldt/varmt vand, behandlet vand) Mekanisk udstyr Brugsvandsveksler (el-dreven) Korrolyseanlæg Produktion BBK Produktion RO Parafinrenser Trykforøger anlæg Vandbehandlingsanlæg Luftarter (gas, trykluft, vakuum) Mekanisk udstyr Specialgascentral

5412 5413 5414 5415 55 551 5511 5512 5513 5514 5515 5516 56 561 5611 5612 5613 5614 5615 5616 5617 5618 562 5621 5622 563 5631 5632 5633 57 571 5711 5712 5713

Trykluftkompressor Overvågningsenhed Nødspærringsbokse Nødforsyningsenhed Køling Mekanisk udstyr Kølecentral Køleblandesløjfe Kølerum Køleflade Fancoil Kølebaffel Varmesystem Varmegivere (varmeflader, radiatore, gulvvarme, varmluftstæppe, strålevarmepanel) Varmeflade Radiator Gulvvarme Strålevarmepanel Konvektor Varmluftstæppe Kaloriefere Varmtvandsbeholder Fyr Gasfyr Oliefyr Øvrige mekanisk udstyr Varmeveksler Blandesløjfe Ekspansionsbeholder Ventilationsanlæg Runde og rektangulære kanaler SR, Rund kanal, Påstik SR, Rund kanal, T-stykke SR, Rund kanal, kort radie

5714 5715 5716 5717 572 5721 5722 5723 573 5731 5732 5733 5734 5735 5736 5737 5738 5739 574 5741 5742 5743 5744 5745 5746 5747 5748 575 5751 5752 5753 5754 5755 5756

Rektangulær kanal, Kort Radie, Påstik Rektangulær kanal, Radiebøj, Påstik Rektangulær kanal, Kort Radie, T-stykke Rektangulær kanal, Radiebøj, T-stykke Øvrige kanaler Oval kanal Flex-kanal rektangulær Flex-kanal rund Kanal tilbehør Lyddæmper Brandspjæld Brand og røgspjæld Overtryksspjæld Røgspjæld Spjæld on/off Volumenstrømsregulator Zonespjæld / VAV-spjæld Filter Anlæg, køle/varme flader veksler Ventilationsaggregat Varmeflade Køleflade Væskekoblet veksler Varmegenvinding Varmeveksler Befugter Affugter Ventilator Ventilator Axialventilator Boksventilator Kanalventilator Processudsugningsventilator Tag ventilator

5757 576 5761 5762 5763 5764 5765 5766 5767 5768 5769 577 5771 5772 578 5781 5782 5783 5784 5785 5786 579 5791 5792 5793 5794 5795 5796 5797 58 581 5811 5812 5813

Vådrumsventilator Armatur Dyser Fortrængningsarmatur Loftsarmatur Loftsarmatur - synlig montage Renrumsarmatur Vægarmatur indblæsningspose Ejektsug Punktsug Ventiler Kontrolventiler Overtryksventiler Tilslutninger til udstyr Emhætte Kemikalieskab LAF-Bænk Stinkskab Tandlægestol MEG-scanner Taghætter / gennemføringer Jethætte Afkasthætte Indtagshætte Afkastsskorsten Indtagsskorsten Taggennemføring Membrandgennemføringer Sprinkleranlæg Tilbehør Alarmventiler Sprinklerdyser Flowswitch

582 5821 5822 5823 5824 5825 59 591 5911 5912 5913 5914 5915 5916 5917 5918 592 5921 5922 5923 5924 5925 5926 5927 5928 5929 593 5931 5932 594 5941 5942 5943 5944

Mekanisk udstyr Sprinkleranlæg Vandrensningsanlæg Tryktanke Trykbeholderpumpe Specialanlæg for væsker Tværgående komponenter, VVS Metal rør. (Stål, kobber, alu osv.) Galvaniserede rør Præisolerede stålrør Rustfri stålrør Sorte stålrør Elforsinket stålrør Kobberrør, bløde Kobberrør, hårde Alupex Plastik rør o.lign. Pe trykrør PEL rør PEM rør PEX rør PP afløbsrør PP x-stream regnvandsrør PVC trykrør Rød PP glat rør Rød PP ribbe rør Øvrige rør Betonrør Super flex rør Statisk ventiler Afspæringsventil Strengreguleringsventil Magnet ventil Sikkerhedsventil

(6.) (7.) 701 702 703 704 705 706 709

5945 5946 5947 5948 595 5951 5952 5953 596 5961 5962 597 5971 5972 5973 5974 5975 5976 598 5981 5982 5983 5984

Udluftningsventil Aftapningsventil Flaskegas regulator NIST kobling Dynamisk ventiler Cirkulationsventil Strengreguleringsventil Trykdifferencregulator Motordrevne rørtilbehør Motorventil Motordreven trykdifferencregulator Målere, filtre og øvrige Filter Flowmåler Fordelerrør Termometer Manometer Kompensator Isoleringsarbejde Isolering, Brand Isolering, Varme Isolering, Kondens Isolering, Støj

EL- og mekaniske anlæg Inventar og teknisk udstyr 70 Inventar, terræn Tekniske inventarenheder Tavler, skilte og skærme Opbevaring, affaldsstativer, cykelstativer, postkasser Borde stole, bænke Afskærmninger Øvrigt inventar i terræn

se NHH1 dRofus Procesmanual Mekaniske pullerter

Fx Busskur, læskærm, cykelafskærmning

711 712 713 714 715 716 717 718 719 721 722 723 724 725 726 727 729 741 742 743 744 745 746 (8.) 801 802

Inventar, fast Skabe, skuffer Reoler, hylder Stole, fastmonterede Senge, fastmonterede Borde, bordplader Skilte, tavler, Skærmvægge, forhæng Garniture Gardiner, persienner Øvrigt fast inventar Inventar, løst Skabe, skuffer, løststående Reoler, løststående Stole, løststående Senge, løststående Borde, løststående Skærmvægge, forhæng, løststående Måtter, tæpper, løbere Øvrigt løst inventar Inventar, tekniske-, IT- og av-inventarenheder, løst AV-udstyr IT-udstyr Belysning Brandslukningsudstyr Hårde hvidevarer Beplantning og belægning Belægninger og befæstelser Asfalt belægninger Betonstøbte belægninger

se NHH1 dRofus Procesmanual

Spejle, knager, dispensere

se NHH1 dRofus Procesmanual

Mad, drikke Brandtæppe, pulverslukke

803 804 805 806 807 809

811 812 813 814 815 816 819 (9.)

Gummibelægninger Flise -og stenbelægninger Skræver og grus Kantbegrænsninger Afstribning Øvrige belægninger og befæstelser 81 Beplantning Træer Hække Buske Bunddække Stauder Græsarealer Øvrig beplantning Projektudstyr

Betonfliser, brosten, græsarmering

Skærver, stigrus, flisebelægning, skærver makadam Eg, Bøg, Lind, Birk, Ask, Pil, Fyr, Gran Bøg, avnbøg, lind, eg, liguster, taks, buksbum Rhondondendron, Vedbend, vinca, vinterglans, kranstop etc. Prydgrys, Geranium, hosta etc. Sået græs, rullegræs Se dRofus

Se dRofus

Bilag 13i Bilag 13j Disse har relevans og er en del af IKT-aftalen, dog ikke tilgĂŚngelig i modtaget materiale.

Nyt Hospital Hvidovre NHH1 Bilag

Rumnummerering Bilag 2h 13k

NHH1_C08-06_K17_B02-01_Rumnummerering dato 2014.04.03 Rev. dato 2015.11.04 vers./rev. 1

Frederiksberg 2014.04.03 rev. dato 2015.11.04 vers.nr./ rev. nr. 1

Notat

NHH1_C08-06_K17_B02-01_Rumnummerering

projekt nr. NHH1 godkendt/udført. SSA/MJM

Side 1/3

Oplæg til rumnummerering Projektering af nybyggeriet kræver at der kan differentieres mellem individuelle rum. Dette behov opstår allerede i programfasen, hvor der er behov for at knytte særligt krav til specifikke rum f.eks. navn/funktion, areal. Når byggeriet er i brug er der også behov for et rumnummereringssystem, til brug for drift, fordeling af rum på afdelinger mv. I den tidlige projektering er det vigtigt at kunne angive rummets funktionskrav uafhængigt af den endelige placering af rummet/funktionen i bygningen, samt at gruppere ens funktioner. Når bygningen er i brug er det vigtigt at rummene angiver en specifik placering i byggeriet uafhængigt om funktionen skifter f.eks. ifbm. ombygning. Det foreslås derfor at alle rum får tildelt to rumnumre. Et funktionsnummer, der hovedsagligt benyttes fra programmeringsfasen til hovedprojektet og et geografisk nummer, der benyttes fra hovedprojektering til driftsfasen. Endvidere kan der i specifikke afsnit være behov for lokale numre, f.eks. Ambulatorie 1, 2 3 osv. som kan hjælpe patienterne med at finde rundt. Disse kan benævnes orienteringsnumre (wayfinding) og skal aftales individuelt med afsnittene. Orienteringsnumre skal afklares medio hovedprojekt.

Funktionsnummer Format: XX.YY.ZZZ hvor XX angiver hovedfunktionen, YY angiver underfunktioner ZZZ er et fortløbende nummer.

Funktionsnummer

Hovedfunktion

Underfunktio n

Eksempel på rum

Undersøgelse/ Behandling

Almindelig

Undersøgelse/ Behandling Undersøgelse/ Behandling

Speciel

Ambulatorierum, undersøgelsesrum, behandlingsrum. Traumestue, akutstue, observation Røntgen, ultralyd

11 11.01.001 – 11.01.999

Patient

Almindelig

11.02.001 – 11.02.999 11.03.001 – 11.03.999

Patient Patient

Speciel Ophold

10 10.01.001 – 10.01.999

10.02.001 – 10.02.999

NHH1_C13-1_K17_B02-01_Rumnummerering

10.03.001 – 10.03.999

Diagnostisk

Sengestuer, bariatriske stuer, børnestuer Neonatalstue, Venterum, patientophold, ophold/spise, Lejerum

NHH1_C13-1_K17_B02-01_Rumnummerering

Side 2/3

12 12.01.001 – 12.01.999

Personale

Arbejdspladser

12.02.001 – 12.02.999 12.03.001 – 12.03.999

Personale Personale

Specielle Møde

12.04.001 – 12.04.999 12.05.001 – 12.05.999

Personale Personale

Ophold Adm. birum

20 20.01.001 – 20.01.999

Servicefunktioner

Kliniske Ren

20.02.001 – 20.02.999 20.03.001 – 20.03.999 20.04.001 – 20.04.999 20.05.001 – 20.05.999

Servicefunktioner Servicefunktioner Servicefunktioner Servicefunktioner

Kliniske Uren Rengøring Logistik Logistik kælder

20.06.001 – 20.06.999

Servicefunktioner

20.07.001 – 20.07.999

Servicefunktioner

Toiletter og bad, patient Toiletter og bad, personale

30 30.01.001 – 30.01.999

Fælles

Generelt

40 40.01.001 – 40.01.999 40.02.001 – 40.02.999 40.03.001 – 40.03.999 40.04.001 – 40.04.999

Gangarealer Gangarealer Gangarealer Gangarelaer

Offentlige Interne Trappe Elevatorer

50 50.01.001 – 50.01.999 50.02.001 – 50.02.999

Tekniske arealer EL Tekniske arealer EL

Stærkstrøm Svagstrøm

60 60.01.001 – 60.01.999

Tekniske arealer VENT

Generelt

70 70.01.001 – 70.01.999

Tekniske arealer VVS

Generelt

80 80.01.001 – 80.01.999

Tekniske arealer BH

Generelt

90 90.01.001 – 90.01.999

Parkering

Generelt

Vagtstation, reception, afd.ld.kontor, sekretariet, kontor, hurtigpladser Laboratorier, mors Møderum, konferencerum, undervisning Personalerum Kopirum, arkiv

Rent depot, linned depot, depot, medicinrum Skyllerum, affaldsrum rengøringsrum Sendest. modtagest. Sengedepot, opmarchområde Ved opholdsrum og i sengestuer

Foyer, Cafe/Kiosk

Medico-Tekniske serverrum mv.

Geografisk nummer Det geografiske rumnummer skal følge det eksisterende rumnummer system på Hvidovre Hospital. Systemet er baseret på placering af rummet iht. modulnettets koordinater og etagenr.

Side 3/3

Format: XXX.YY.ZÆÆ hvor XXX angiver nærmest N-S modullinie mod syd. YY angiver nærmest Ø-V modullinie mod øst Z angiver etagenr. (startende med 2 for tunneletage) ÆÆ er et fortløbende nr. (hvor muligt gives rum med adgang fra gang lavere nummer og rum med adgang fra et andet rum et højere nummer, og gerne samme ’fornumre’ som adgangsrummet. Dette for at gøre det lettere at finde rummet når man går rundt i bygningen uden tegninger) Udarbejdelsen af geografiske numre udføres når modulnet og hoveddisponering er fastlagt.

NHH1_C13-1_K17_B02-01_Rumnummerering

Bilag 1. Eksempel på geografisk rumnummerering.

616

552

558

558.71.602

558.71.601

558.71.604 558.71.603

568

578

584

592

598

606

20.06.179 Toilet/Bad, pt.værelse 5.7 m²

11.01.132 Patientværelse 19.6 m²

20.06.176 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m²

20.06.175 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m² 40.02.006 Gang, Intern 156.3 m²

20.06.177 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m²

20.06.206 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m²

20.06.178 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m²

20.06.207

20.06.174 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m²

11.01.134 Patientværelse 19.6 m²

11.01.139 Patientværelse 19.6 m²

11.01.138 Patientværelse 19.6 m²

11.01.137 Patientværelse 19.6 m²

11.01.136 Patientværelse 19.6 m²

11.01.135 Patientværelse 19.7 m²

40.03.015 Trappe 4 24.1 m²

20.06.171 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m² 20.06.173 Toilet/Bad, pt.værelse 5.7 m²

11.01.133 Patientværelse 20.0 m²

592.71.6xx

60.01.010 Vent-teknik 55.5 m²

558.69.6xx

11.01.129 Patientværelse 19.6 m²

40.04.005 Elevator E 25.4 m²

70.01.006 VVS-teknik, skakt 6.6 m²

12.02.006 Anretterkøkken 15.2 m²

20.06.192 Toilet/Bad, pt.værelse 5.5 m²

60.01.039 Vent-teknik skakt 16.6 m²

Gårdrum 4

12.04.012 Personalerum 45.4 m²

20.06.168 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m²

Grøn Væg

20.06.169 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m²

11.01.128 Patientværelse 19.6 m²

592.69.602

11.01.130 Patientværelse 19.6 m²

592.69.604

11.01.131 Patientværelse 19.6 m²

20.03.007 Rengøringsrum 6.6 m²

20.07.025 Toilet, pers. 1.9 m² 40.02.013 Forrum

552.69.601 20.06.216 Toilet/Bad, pt.værelse, fleks 10.4 m²

552.69.602

20.07.028 4.2 m² Toilet, pers. 1.9 m²

20.01.028 Depot udstyr 17.8 m²

558.69.601

558.69.602

558.69.603

20.06.205 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m² 20.06.170 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m²

12.01.024 Vagtstation, on 6.1 m²

12.01.060 Vagtstation, off 25.3 m²

20.01.084 Medicinrum 9.4 m²

20.01.073 Linnedrum 15.2 m²

20.01.013 Depot rent 17.9 m²

20.02.012 Skyllerum 12.1 m²

20.02.028 Affaldsrum 8.2 m²

552.69.605 50.02.009 IT-teknik 11.2 m²

552.69.604

50.01.009 El-Teknik 10.0 m²

552.69.603 20.06.208 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m²

11.01.127 Patientværelse 19.6 m²

592.69.603 592.69.601

Bilag til NHH1_C08-06_K17_B02-01_Rumnummerering 2015.11.04 Eksempel på geografiske rumnumre på etage 06

7 8400

4855 6145 7380 4080 8400 8400

7250

70.01.007 VVS-teknik, skakt

553.64.602

60.01.009 Vent-teknik

20.06.181 Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m²

11.01.149 Patientværelse 19.6 m²

553.64.601

11.01.223 Patientværelse, fleks29.4 m²

60.01.038 Vent-teknik skakt

20.06.199 Toilet/Bad, pt.værelse, fleks 10.4 m²

20.06.198 Toilet/Bad, pt.værelse, fleks 10.4 m²

553.65.602

553.65.601

11.01.224 Patientværelse, fleks29.3 m²

12.01.058 Vagtstation, off

11.01.142 Patientværelse 19.6 m²

11.01.148 Patientværelse 19.6 m²

20.06.182 Toilet/Bad, pt.værelse 20.06.209 5.4 m² Toilet/Bad, pt.værelse 5.4 m²

11.01.151 Patientværelse 19.6 m²

20.06.210 Toilet/Bad, pt.væ 5.4 m²

13l 13m har relevans og er en del af IKT-aftalen, dog ikke tilgĂŚngelig i modtaget materiale.

Bygningsdels beskrivelse

Klassifikation / Strukturering af bygingsobjekter / Typekode BIM7AA

Beskrivelse

Totalrådgiver

NHH1 / procesdiagram / sammenhæng / bygningsmodel - rum udstyr - teknisk info. Bilag 13n

Bygningsmodel

Der er overensstemmelse mellem 3D mængde model og Bygningsdelsdatabase via 2-vejs link entydigt typekode pr. bygningsdel

Bygningsdelsobjekter struktureret via typekoden

Totalrådgiver skal bruge typekoden strukturen til at sikre overensstemmelse mellem bygningsmodellen, tilbudslister og beskrivelsen. Det er det projektspecifikke typenummer som giver den unikke identifikation af objektet / bygningsdelen

16/09/2010

Ved udbud

Kalkulation

Ved faseskift

Kalkulationer undervejs og endelig tilbudsliste til udbud generes via eksport fra Bygningsdels databasen

NHH1_C08-06_K17_B02-01_procesdiagram-modelrumudstyr-tekinfo 01.12.2014 15.01.2014 Rev. dato Vers.nr./ rev.nr. 1 MFR/mfr

Tilbudsliste

Bygningsdelsdatabase Sigma Objekter struktureres via typekode

13o har relevans og er en del af IKT-aftalen, dog ikke tilgĂŚngelig i modtaget materiale.

Bilag 13p

Projekt nr. NHH1 Godkendt/udført.:

Indhold Del A - Introduktion .......................................................................................................6 1. Indledning ................................................................................................................6 1.1

Organisation ................................................................................................................................. 6

1.2

Samarbejde .................................................................................................................................. 7

1.3

Øvrige vigtige dokumenter............................................................................................................ 7

2. IT Infrastruktur ........................................................................................................7 2.1

Revit Server .................................................................................................................................. 7

3. Møder .......................................................................................................................7 3.1

BIM Koordineringsmøder.............................................................................................................. 7

3.2

Projekteringsmøder ...................................................................................................................... 7

3.3

IKT Møder ..................................................................................................................................... 7

4. Digitale Leverancer og Modelindhold (Informationsniveau ................................7 5. Mappe Struktur ........................................................................................................7 Del B – IKT Teknisk CAD Specifikation .......................................................................8 6. Grundlag for CAD-Produktionen ...........................................................................8 6.1 6.1.1

Fil- og mappestruktur .................................................................................................................... 8 Øvrige vigtige dokumenter........................................................................................................ 8

6.2

Koordinat-, højde og modulsystemer ........................................................................................... 8

6.3

Projektspecifikt koordinatsystem .................................................................................................. 9

6.4

Modulnet ....................................................................................................................................... 9

6.5

Enhedssystem .............................................................................................................................. 9

6.6

Referancepunkter ......................................................................................................................... 9

6.7

Indsættelsespunkt ...................................................................................................................... 10

6.8

Bygnings placering i koordinat- og højdesystem ........................................................................ 10

6.8.1 6.9

Levels ..................................................................................................................................... 10 Sektionering ................................................................................................................................ 10

Side 2 af 32

6.10

Modelskilt .................................................................................................................................... 11

6.11

Tegningsskilt ............................................................................................................................... 11

Tegningsskilt pågår en revision – vil bliv opdateret i dette dokument. ................................................... 12 6.12

Tekst og målsætning .................................................................................................................. 12

7. Strukturing af Byningsmodeller........................................................................... 12 7.1

Geometri og Byggeobjekter ........................................................................................................ 12

7.2

Bygnings-, Landskabs- og Terrænanlægsmodeller ................................................................... 12

7.3

Bygningsmodel ........................................................................................................................... 13

7.4

Tema........................................................................................................................................... 13

7.5

Informationsniveauer .................................................................................................................. 13

7.6

Lag .............................................................................................................................................. 13

7.7

Revisionsmarkeringer ................................................................................................................. 13

7.8

Referencer til andre bygningsmodeller ....................................................................................... 13

7.8.1

Linkede og Importerede Filer .................................................................................................. 13

Revit Links .............................................................................................................................................. 14 CAD Filer................................................................................................................................................. 14 CAD Filer i Families ................................................................................................................................ 14 IFC Export ............................................................................................................................................... 14 7.9

Modelleringsdisciplin .................................................................................................................. 14

7.9.1

Objekter .................................................................................................................................. 14

7.9.2

Kommunikering af grænseflader ml. ARK >< KON ARK >< MEP ......................................... 14

7.9.3

Kommunikering af grænseflader ml. MEP >< KON ................................................................ 14

7.9.4

Levels ..................................................................................................................................... 15

7.9.5

Worksets ................................................................................................................................. 15

7.9.6

Scope boxes ........................................................................................................................... 16

7.9.7

Model objekter ........................................................................................................................ 16

Walls .................................................................................................................................................... 16 Rooms ................................................................................................................................................. 16 Shafts .................................................................................................................................................. 16 Gridlines .............................................................................................................................................. 16 Levels .................................................................................................................................................. 16 Reference Planes ................................................................................................................................ 16 Ceilings ................................................................................................................................................ 16 In-place Families ................................................................................................................................. 17 Lines .................................................................................................................................................... 17 Sections ............................................................................................................................................... 17

Side 3 af 32

7.9.8

Modellering Værtøjer .............................................................................................................. 17

View Templates ................................................................................................................................... 17 Groups ................................................................................................................................................. 17 Design Options .................................................................................................................................... 17 Skraveringer ............................................................................................................................................ 17 Errors og Warnings ................................................................................................................................. 17 7.10

Families ...................................................................................................................................... 18

7.10.1

Oprettelse af ny familier ...................................................................................................... 18

7.10.2

Regler ................................................................................................................................. 18

7.10.3

Kategorisering af families ................................................................................................... 18

7.10.4

Visning af family informationsniveauer ............................................................................... 18

7.10.5

Standardrum inventar ......................................................................................................... 18

7.10.6

Typekodning ....................................................................................................................... 18

7.10.7

dRofus ................................................................................................................................ 19

7.11

Egenskabsdata ........................................................................................................................... 19

8. Brug af Bygningsmodeller ................................................................................... 19 8.1

Tegningsproduktion .................................................................................................................... 19

8.2

Simulering ................................................................................................................................... 19

8.3

Visualisering ............................................................................................................................... 19

9. Dokumentation ...................................................................................................... 20 9.1

Tegningsliste............................................................................................................................... 20

9.2

Fagmodelliste ............................................................................................................................. 20

9.1

Fagmodeller ................................................................................................................................ 20

9.2

Navngivningstandard – Views .................................................................................................... 22

9.3

Dataudtræk ................................................................................................................................. 22

9.4

Fagmodeller ................................................................................................................................ 22

Projekt Template ..................................................................................................................................... 22 Projekt Browser ....................................................................................................................................... 22 Shared Parameter fil ............................................................................................................................... 22 9.5

Opdeling af Fagmodeller ............................................................................................................ 22

9.6

Procedure ................................................................................................................................... 23

10. Udveksling ............................................................................................................. 24 10.1

Formål......................................................................................................................................... 24

10.2

Fil Formater ................................................................................................................................ 24

10.3

Opgavespecifikke Formater........................................................................................................ 25

Side 4 af 32

10.4

Udveksling Skema mellem Rådgiverne ............................................................................................ 25

10.5

Advisering af ændringer i fagmodel og formidling ...................................................................... 26

10.6

Advisering Metode ...................................................................................................................... 26

10.7

Udveksling procedure ................................................................................................................. 28

11. Konsistens og kollisionskontrol .......................................................................... 29 11.1.1

Ansvar ................................................................................................................................. 29

11.1.2

Krav til indhold i 3d fagmodeller ......................................................................................... 29

11.1.3

Procedure for kollisionskontrol ........................................................................................... 29

11.1.4

Kollisionsrapport ................................................................................................................. 29

11.2

Opfølgning på kollisionskontrol................................................................................................... 30

12. Advisering af ændringer på tegninger ................................................................ 30 12.1

Revisionsstyringen ..................................................................................................................... 30

13. Mængdeudtræk og Kalkulationer ........................................................................ 31 13.1

Udbudsmaterialets Struktur ........................................................................................................ 31

13.2

Procedure for mængdeudtræk – Gælder kun for projektering i Revit ........................................ 31

13.3

Opmålingsregler og forudsætninger ........................................................................................... 32

13.4

Kvalitetssikring af mængdeudtag ............................................................................................... 32

Side 5 af 32

Del A - Introduktion 1. Indledning Nærværende IKT-Teknisk CAD-specifikation og BIM projektmanual er gældende for byggesagen og udarbejdet til projekterende på projektet NHH1 Nyt Hospital Hvidovre. Manualen beskriver gældende arbejdsmetoder i forbindelse med 3D modellering, CAD, og BIM. BIM Projektmanualen vil løbende blive opdateret, i takt med at løsninger og metoder inden for anvendelse af CAD og BIM værktøjer udvides. Manualen skal ses således, at når en ny metode implementeres på projektet, dokumenteres denne i IKT-Teknisk CAD-specifikation og BIM projektmanual. Manualen udgør sammen med projektets IKT specifikationer, de samlede retningslinjer for projektets IKT gennemførsel. Sammenhængen mellem nærværende IKT-Teknisk CAD-specifikation og BIM projektmanual og projektets andre IKT specifikationer skal ses således: - IKT-Teknisk CAD-specifikation og BIM projektmanual beskriver både aftalemæssige forhold, eksempelvis interval for udvekslinger, filformater mv. og gældende arbejdsmetoder og metodikker for projektet. Manualen vil løbende blive opdateret igennem projektet og med relevant om præsenteres for Bygherre for godkendelse. Markante projektmæssige implementeringer vil stå på særlig ”Beslutningsforside” ved godkendelses procedure. Ved beslutninger der har betydning for de IKT tekniske specifikationer præsenteres og afstemmes disse med bygherre, da bygherre skal godkende de fire tekniske specifikationer i løbet af projektforløbet, hvornår aftales med bygherre / bygherrerådgiver. 1.1 Organisation

Der er nedsat en delorganisation for området IKT og BIM. Organisationen skal sikre at BIM og IKT anvendes på en ensartet struktureret måde, og i enhver henseende lever op til forhold som er aftalt for projektet. Organisationsplanen se dokument: NHH1_C01-02_K17_B02-01_Delorganisationsplan-IKT-Koordinering Organisationen består af stabsfunktionen for BIM/IKT = BIM og IKT ansvarlige, som referer direkte til projektledelsen. Under stabsfunktionen er der en række specialister, som varetager specialområder. Endvidere findes under delorganisationen en Sekretærfunktion, som varetager styring af projektdrev, mappestruktur, osv. Den nederste del af organisationsdiagrammet angiver de enkelte fags Fagmodelansvarlige. Det bemærkes, at der er én ansvarlig person for hvert fag, uanset antallet af delmodeller og delprojekter. Dette har til formål, at sikre at delprojekter udføres ensartet således at retningslinjer for modelleringsdisciplin, mængdeudtræk mv. tilvejebringes. For hvert delprojekt, er der angivet en tværfaglig Modelkoordinator. Denne funktion gennemfører konsistensog kollisionskontrol.

Side 6 af 32

1.2 Samarbejde 1.3 Øvrige vigtige dokumenter

2. IT Infrastruktur 2.1 Revit Server

3. Møder 3.1 BIM Koordineringsmøder 3.2 Projekteringsmøder 3.3 IKT Møder

4. Digitale Leverancer og Modelindhold (InformationsniveauMappe Struktur

Side 7 af 32

Del B – IKT Teknisk CAD Specifikation 6. Grundlag for CAD-Produktionen 6.1 Fil- og mappestruktur Der anvendes projektspecifik fil- og mappestruktur: NHH0_C01-1_B01_dokumenthaandtering Manualen er i hovedtræk baseret på Bips publikation F104. 6.1.1

Øvrige vigtige dokumenter

Nedenfor er listet en række dokumenter, som sammen med denne BIM projektmanual udgør det samlede fælles materiale til beskrivelse af forhold vedr. BIM og IKT. Dokument Format Region H - IKT-ydelsesspecifikation_projektspecifik_beskrivelse_13092013 NHH1_C02-5_B01_IKT Aftale_Bilag_Ydelsesspecifikation_Projektspecifik IKT-teknisk leverancespecifikation 11092013 NHH1_C02-5_B01_IKTAftale Bilag Leverancespecifikation projektspecifik NHH1_C02-5_B01_IKT Aftale_Bilag_Visualiseringer_Eksempler

.pdf.

NHH0_C02-5_B23_Kontrakt-Kravdatabase

.pdf

IKT Teknisk Kommunikationsdiagram

.pdf

IKT_Teknisk Udbudsspecifikation

.pdf

NHH1_C01-02_K17_B02-01_Delorganisationsplan IKT Koordinering

.pdf

Oversigt over IT infrastruktur

.pdf

Revit Koordinator

.pdf

NHH_C08-06_B02-01_K17_Sheet_CAD navngivning

.pdf

NHH1_C13-1_K17_B02-01_Rumnummerering_vers-C

.pdf

Navisworks file management

.pdf

Process manual Navisworks model checking

.pdf

NHH1_C08-06_K17_B02-01_Family Oprettelse Metode

.pdf

NHH1_C08-06_B02-01_BIM7AA-Typekode-Præsentation

.pdf

NHH1_C08-06_B02-01_BIM7AA-Typekode-excel

excel

Struktur af Bygningsmodeller

.pdf

Udbudsmaterialets struktur

.pdf

Udbudsoversigt

.pdf

NHH1_C08-06_K17_B02-01_Opmålingsregler

.pdf

.pdf pdf

6.2 Koordinat-, højde og modulsystemer Overordnet reference system Koordinat system: DKTM3 Kotesystem: DVR90 Setup ifølge bilag: 1425055-002-T-I-RAMME-3D

Side 8 af 32

6.3 Projektspecifikt koordinatsystem Hvis bygningens placering i terræn ændrer sig under projekteringen, ændres referencepunkternes definition i forhold til referencesystemerne. NHH1_K00_B00_N01-Levels og Grids Ændringer i koordinater vil blive forvaltet kun af den eneste BIM-koordinator og vil blive offentliggjort fra den Levels og Grids model fil til alle sub modeller. 6.4 Modulnet Som modulsystem/modulnet på tværs af fag skal anvendes Revit modulnetsfiler og linkes ind med Copy/Monitor fra den Levels og Grids model. Hvis der er ændringer i niveauer eller moduller sendes besked til alle fagmodelansvarlige. Moduller og Niveauer må ikke frakobles fra denne overvågnings funktion. Ændringer i koordinater vil kun blive forvaltet af BIM-koordinator og vil blive offentliggjort fra den Levels og Grids model fil til alle sub modeller. 6.5 Enhedssystem Projektets Enhedssystem er millemeters (mm). Alt er modeleret i hel mm. Brug af andre Enhedssystemer skal aftales med projekts BIM Koordinator før opstart. 6.6 Referancepunkter Projekt base point er sæt til GL 56, 370 OK færdigt gulv etage E2-Tunnel Etage Projekt Punkter Pkt. Nr. Projekt base point Survey point

X(mm) 0 0

Overstående er jf. Landmåler Konvertering: DKTM3 koordinater: N/S N=1169360 N=1169560 N=1169600 N=1169380

Y(mm) 0 0

E/W E=645000 E=644960 E=644820 E=644820

Breddegrad Revit

Længdegrad

Z(mm) -650 0

Højde

Vinkel til Nord

0 mm

345 deg

Side 9 af 32

6.7 Indsættelsespunkt

AutoCAD - World Coordinate System (WCS) = 0,0,0. Det svar til GL 56, 370 på den eksisterende bygning. Det svar til projektets origin punkt. I Revit anvendes ”auto - origin to origin” som indsættelsespunkt. Alle ekstern Revit modeller skal linkes sammen med Shared Coordinates hvis de bruges ikke projekts origin punkt. Ændring i Shared Coordinates skal aftales med projekts BIM Koordinator.

6.8 Bygnings placering i koordinat- og højdesystem Niveau E4 = Overkant færdigt gulv = 6400 mm ovenstående havoverfladen 6.8.1

Levels Navn

EF – Fundament Fundament E2 – Etage 2 Tunneletage E3 – Etage 3 Service-/ parkeringsetage E4 – Etage 4 Ambulatorieetage E4-1 – Etage 4-1 Teknikloft over ambulatorieetage E5 – Etage 5 Første sengeetage/ vandrehal E6 – Etage 6 Anden sengetage E7 – Etage 7 Taghus-etage ET Tag *Koter i forhold til DVR90

Arkitekt og MEP*

Konstruktion*

-0,650m 2,350m 6,400m 12,500m 16,700m 20.900m 25,100m

6.9 Sektionering Projektet er delt i flere delmodeller alt efter projektfase. Se visualisering af delprojekter i XXXXX

Side 10 af 32

6.10

Modelskilt Modelskilt laves som en ’Title Block’ og henter information fra ’Project Information’. Øvrige parameter oprettes som ’Shared Parameter’. Alle shared parameter brugt i projekt information stammer fra en fælles shared parameter fil, så informationer kan trækkes ud på tværs af faggrupper.

Parameter Client Name Project Name Project Number Model Name* Model Owner* Information Level* Drawn By Checked By Approved By Project Status Project Issue Date Sent By* Model File* Model Comments*

Indhold Bygherre navn Sagsnavn Sagsnummer Modelnavn Aktør Informationsniveau Modellering Kontrol Godkendt Projekt Fase Udgivelsesdato Udgivet af Filnavn Kommentar

*Shared parameter

6.11

Tegningsskilt Tegningsskilt skal indeholder: (Del)Tegningsnummer Projektfase Tegnings Emne Mål Dato Revision Revisions dato Format Udarbejde af Kontrol Godkendt af Foreløbig dato

Side 11 af 32

Tegningsskilte fra bygherren er vist som:

Tegningsskilt pågår en revision – vil bliv opdateret i dette dokument.

6.12

Tekst og målsætning Tekst skal ikke bruges i modellen. Alle annotering skal forgå med tags så information er trækkede fra objekter. Tekst skal være læsebar hvis tegninger er trykkede i halv størrelse. Noter - Mindste tekst størrelse er 1,8mm Arial (tryk) Titler – 2,2 mm Ariel Tags – 1,8mm Ariel Målsætning – 1,8mm Arial Modul – 2,0mm Ariel

7. Strukturing af Byningsmodeller 7.1 Geometri og Byggeobjekter Bygningsmodeller er opbyggede af bygnings objekter med engskabsdata. Rum og artikel objekters engskabs data er styrede fra en ekstern dRofus database.Alle kan tilgå relevante

egenskabsdata for udstyr i Udstyrslisten i dRofus. Alle ekstern data er gemt på Server db2.nosyko.no in database hvidovre-nhh-1. Alle egnskabsdata til objekter skal stemme fra standard Revit parameter eller skal oprettes som shared parameter. Se afsnit 12

Egenskabsdata i Teknisk Informationsdatabase – Objektbiblioteket er tilgængeligt for Totalrådgivers parter i Sigma -. 7.2 Bygnings-, Landskabs- og Terrænanlægsmodeller

De tredimensionelle bygningsmodeller for alle discipliner opbygges i Autodesk Revit, og danner grundlag for planer, snit og facader og detaljer. Nogle tegninger er en kombination af 2D og 3D. (detail components, symbols, detail lines, filled regions) Der arbejdes objektorienteret med egenskabsdata på byggeobjekter egenskaberne skal beskrives på det enkelte objekt i bygningsmodeller og der skal være mulighed for egenskabsdata kan håndteres udenfor modellen i en fil eller database med et link mellem modellen og dets tilhørende egenskabsdata. Egenskabsdata er tilknyttede til Sigma og dRofus databaser.

Side 12 af 32

7.3 Bygningsmodel

Bygningsmodeller indeholder som et minimum de bygnings objekter, som er nødvendige for at repræsentere bygnings dele og rum der er behov for inden for de enkelte fag områder. Detaljerings/informationsniveau af objekter skal passer med projekts IKT Ydelsesspecifikation. 7.4 Tema

Bygningsobjekter, indeholdt i fagmodeller, som udveksles med andre parter, skal være struktureret og klassificeret iht. IKT-ydelsesspecifikation . Se dokument NHH1_C08-06_B02-01_BIM7AA-typekode 7.5 Informationsniveauer

Fagmodeller, som udveksles med andre partnere, skal have et informationsniveau svarende til det, som er angivet i IKT-ydelsesspecifikation: Se C102_CAD-manual_2008_Informationsniveauer (Side 50 – 66) 7.6 Lag CAD Lag er brugt kun til eksport af dwg filer. Den anvendes BIPS lag struktur 2005. Dwg filler er exporterede if forhold til revit data strukture og ikke aktual BIPS lag struktur. Sender af .dwg eksport kan ikke tage ansvar for endlig brug af filer. Revit eksporter familier som unik blok. Ti ens vinduer typer i Revit eksportes til ti unik block i AutoCad. Der kan også eksistere overliggende linjer. AutoCad eksport er mest velegnede til underlag og ikke editbar dokumenter. 7.7 Revisionsmarkeringer Principper for revisionsstyring er angivet i bips, A104 Dokumenthåndtering, juli 2012. Specifikke krav til revisionsstyring er angivet i IKT-teknisk kommunikationsspecifikation afsnit 3.3. Revisionsmarkeringer tilføjet med et ”løbenummer”, svarende til revisionsnummeret. Kun seneste ”generation” af rettelser vises, idet det foregående revisioners lag deaktiveres. Der vises kun revisionsskilt for den seneste revision.

7.8 Referencer til andre bygningsmodeller Bygnings modeller er linkede samme over en fælles Revit Server. Modeller in holder fag specifikke objekter. Når samlede bliver de et aggregat model af projektet. Objekter er modelleret kun en gang. Opdatering køre i ’real time’. Som en del af arbejdes processer modeller er brugt som underlag til dagligt arbejde. 7.8.1

Linkede og Importerede Filer

Side 13 af 32

Revit Links Revit modeller er altid linkede sammen Auto - Origin to Origin. Derfor er det vigtig at origine punktet i modellerne er set op som beskrevet i afsnit 5.7. Hvis en ekstern model har et anden origin Shared Coordinates skal være brugt. Modeller skal Aquire coordinates fra Levels og Grids modellen. Linkede Revit modeller skal ligger i et workset for sig. CAD Filer Det anbefales ikke at bruge links fra AutoCad som underlag i Revit – da det sløver modellen. CAD filer skal altid linkes i modellen og aldrig importeres. CAD filer skal ligger i CAD links worksettet. Hvis en CAD fil er ikke bliver brugt længe skal den fjernes fra modellen. Linkede CAD-filer sættes ind view-specifikt dvs. med flueben i Current view only i ”import CAD Formats”-vinduet i Revit. CAD Filer i Families Brug af CAD filer i families skal minimiseres. Hvis CAD information skal bruges, anbefales det at modeller informationen med Revit objekter eller konverteres til Revit linjer. Family skal være purged for alle CAD objekter efterfølgende, før det er brugt i modellen. IFC Export Efter projektforslag skal IFC modeller i version 2x3 afleveres til bygherren. Kvaliteten af ifc eksport skal kontrolleres før aflevering. IFC modeller kan bruges til simuleringer igennem alle faser. 7.9 Modelleringsdisciplin 7.9.1

Objekter

Der anvendes applikationsspecifikke standard objekter i korrekt ”Family-category” med materialer tilknyttet. Mængden af ”In-place” objekter skal begrænses videst muligt. De skal kun bruges til objekter, der er brugt en enkelt gang til et projekt specifik løsning. Objekter der har en Structural-parameter, skal tildeles den korrekte funktion ( Eks. Walls og Floors). 7.9.2

Kommunikering af grænseflader ml. ARK >< KON ARK >< MEP

Single objekt modellering bliver brugt efter projekt geometrien er på plads. Ejerskab af objekter er beskrevet i en Model Component Definitions Table. 7.9.3

Kommunikering af grænseflader ml. MEP >< KON

El-ingeniøren og VVS ingeniøren påfører selv de udsparinger, der skal til ud fra en El- og VVS ingeniørs betragtninger. Herefter indhenter KON-ingeniøren disse udsparinger og arbejder med disse ud fra en KON-ingeniørs synspunkt. KON-ingeniøren kan sammenkoble flere ud-

Side 14 af 32

sparinger til en. Det er en KON-ingeniør der kender til statikken om hvorvidt en væg eks. kan opretholde flere sammenkørte udsparinger. Ejerskab af objekter er beskrevet i en Model Component Definitions Table. El- og VVS ingeniøren har det ansvar at tilkendegive hvor de ønsker at have deres udsparinger, så det alene belyses, at der er den plads der måtte være behov for. Teknisk eksempel på hvordan dette fungerer i praksis: VVS-ingeniøren påfører en family navngivet udsparing eller lign. Når disse er påført gives besked til KON-ingeniøren. Han kan så ved at linke eks. VVSmodellen ind, se hvor der er udsparinger fra de andre fag. Herfra kan han lave sine egne udsparinger. Når KON-ingeniøren har lavet udsparingerne og fratrukket dem fra sine vægge m.m., gives besked til ingeniørerne på El og VVS, som så kan fjerne deres udsparinger igen. Det er en god ide, at navngive sine udsparinger, så man har styr på disse evt. i et skema. 7.9.4

Levels

Levels placeres i OK færdigt gulv i forhold til ARK-model med udtagelse af Tag som placeres i OK færdigt tag. KON niveauer er i forhold til OK konstruktionen. Se afsnit 6.9 7.9.5

Worksets

Som udgangspunkt anbefales det at reducere antallet af worksets til det minimale. Forslag til Standard worksets: Name Shared levels and grids Workset1 Link_Revit_

Visible in All Views X X X/0

Link_CAD ARK_Lost Inventar

Type

Kommentar

Standard

Levels grids og scope boxes Modellerede objekter Alle linkede modeller skal have en workset for sig Alle linkede CAD filer

Standard User Defined

User Defined User Defined

ARK_Fast Inventar

User Defined

ARK_Teknisk Inventar

User Defined

ARK_Medico Teknisk Inventar

User Defined

Entourage

User Defined

MEP

User Defined

Indeholder kun objekter til at pynte tegninger, der ikke er detail components. Kun MEP objekter,

Side 15 af 32

der deles med arkitektmodellen (toiletter, vask belysnings armaturer…)

Alle modeller skal opsættes, så det er muligt til at vælge worksets, som skal åbnes når en model er åbner. Det skal indstilles når centralmodellen er lavet. 7.9.6

Scope boxes

Scope boxer er modelleret i Levels og Grids modellen, for at vise den samlet model og hoved bygnings dele. Scope boxer bruges til at begrænse views, men skal ikke være synligt. . 7.9.7

Model objekter

Walls Alle indvendig væg skal modelleres etage til etage. Kun facader må modelleres gennemgående. De skal ikke attaches til etage dæk, men skal have en offset som dæktykkelsen. Væg må join til dæk, loft og tag objekter kun hvor der er kompleceret geometri skal join. men anbefales ikke. Se NHH1_C08-06_K17_B02-01_Vaeg Objekter Rooms Rum skal defineres mest muligt med vægge. Room separation lines bruges kun til at afslutte et åben område. Rum skal kalkuleres i 3D. Der må ikke være overlappende rum objekter. Rum egenskabsdata skal styres fra dRofus. Se dRofus projektmanual NNH1_C01-04_B01_Procesmanual drofus.docx Shafts Shafts skal bruges til at skær huller I gennem overliggende dæk. Dæk skal ikke skæres ud hver for sig. Markeringer skal placeres i shaft til at vise åbninger. Gridlines Gridlines i arkitekt model er sat til 2D I plan, snit og opstalt views. De skal begrænses mest muligt med scopeboxes. I opstalt og snit tegninger skal gridlines ikke krydse tegninger Levels Levels i arkitekt model er sat til 2D i snit og opstalt views. De skulle ikke krydse tegninger. Levels skal måler koter i forhold til survey point. Reference Planes Alle vigtigt reference planes skal navngives. Reference planes der er ikke navngivede risiker at blive fjernede fra projektet. Reference planes skal ikke være synlig i alle views. Ceilings Alle lofter skal modelleres som compound lofter. De skal modelleres mest muligt med pick walls.

Side 16 af 32

In-place Families Anvendelse af in-place families skal minimeres. De skal kun bruges til unikke familier, der kun bruges en enkelt gang. Så snart den bruges to gang, skal det laves om til en almindigt family. Lines Model lines skal ikke bruges i stedet for objekter. Alle informationer skal modelleres som objekter. Det er tilladt at bruge detail lines i enkelt views for at gøre tegningen mere læsbar. Sections Section lines skal ikke krydse tegninger. Alle snit segmenter skal blive split. 7.9.8

Modellering Værtøjer

View Templates Alle views skal bruge view templates til at styre visibility af objekter, links, osv. Navngivning at view templates skal følges efter tegnings navngivning standarder. Groups Brug af grupper skal minimiseres mest muligt. Grupper bruges, hvor der er gentagelse i projektet. Hvis en gruppe kun eksistere en gang skal den ungroup’es og fjernes fra projektet. Alle grupper skal have et logisk origine og navngives på en forstålig måde og inkludere placering og type. Grupper bliver periodisk slettede fra projektet, hvis de ikke er i bruge. Objekter skal ikke ekskluderes fra grupper, i stedet skal en ny type laves og navngives. Grupper skal kopiers forsigtigt så der ikke er dupletter af gruppe typer. Group Navngivning eksample: <Etage>_<Type>_<Variation> E5_Sengestue_Bariatrisk Design Options Design Options skal bruges kun til at vise forsalg af muligheder i en begrænsede område i model. Hvis område bliver for stor der skal overvies at brug andre metoder. De skal kun eksistere og vedligeholdes så længe det er nødvendigt. Alle optioner skal beskrives med emne, placering og ejer. Alle hostede objekter skal være sammen med deres host. Views der viser de gældende optioner skal etableres og navngives i forhold til den refererede option. Alle views, der viser accepterede optioner, skal slettes eftersom de nu er en del af hovedmodellen. Skraveringer Der køres med standard BIPS skraveringer som vist i C213-1 Errors og Warnings I alle modeller er det ikke tilladt til at have ikke mere én Warning/ 1mb af fil størrelse gemt på fil server. Alle warnings om rum og overlappendeobjekter skal løses først og må ikke findes i projekter. Det er alle aktørs ansvar til at løse alle warnings.

Side 17 af 32

7.10

Families 7.10.1

Oprettelse af ny familier

Til oprettelse af ny familier se NHH1_C08-06_K17_B02-01_Family Oprettelse Methode 7.10.2

Regler

Hold detaljerne i families på det minimale – og begræns brugen af cirkler/rundinger i 3D. Detaljér ikke møbler mere end skala 1:100. Lav ikke for mange forskellige families, men brug i stedet types. Som hovedregel bør der kun være de families i projektet, som benyttes i projektet. Purge eller slette ubrugte families og types. Purge bruges kun af model ansvarligt. Hvis en family har flere end fem typer, bør et type kataloge laves. Alle objekter skal modelleres som families. Det er tilladt til at tegner med symbolic og model linjer i modeller. Model linjer bruges til information der er synligt i 3D. Ruminventar er modelleret som en family med nested families og ikke som en group. Nested families i denne situation skal være shared. 7.10.3

Kategorisering af families

Alle families skal kategoriseres korrekt i forhold til bygningstyper. Der skal oprettes en oversigt over bygningsdele (Families), samt hvilken kategori de forskellige families tilhører. Vær opmærksom på at kategorisering af modellens objekter sker på ”Categories” og ikke i ”worksets”. Typekode på bygningsdele på arbejdstegninger skal vises i et Tag eller/og i et Schedule. Der oprettes Shared Parameter i familier til bygningsdelsnummeret, f. eks. ”BMF_Delprojekt”. 7.10.4

Visning af family informationsniveauer

Se dRofus Billag 8.1 NHH1_C01-4_B02-01_Procesmanual dRofus-Bilag 8-1 for visning og informations niveauer til projekt faser. 7.10.5

Standardrum inventar

Standardrum inventar er lavede med nested families. Nested families er sat til shared så inventar kan opdateres i projekter og kan ses i skema. Inventar familes brugt i standardrum er lavede som level based. Rum typer i families skal være brugt til rum der er tæt på typer og form til minimeres den mængde af families til vedligehold. 7.10.6

Typekodning

BIM7AA Typekodning skal bruges til at definere alle objekt typer. Typekoder hænger sammen med mængder og beskrivelse, så det er vigtigt at alle objekter er klassificeret korrekt. Alle objekter skal have en unik typekode. Typekoder er et seks/syv cifferet nummer det er byggede

Side 18 af 32

op med et tre cifferet Typekode og at tre cifferet Typenummer. Typekoder er fast defineret i forhold til et skema, mens Typenummer er løbe nummer. Løbenummer skal have et system til at holde lignende typer sammen. 7.10.7

dRofus

Artikler skal placeres in rum in forhold til dRofus procesmanual NNH1_C0104_B01_Procesmanual drofus.docx 7.11

Egenskabsdata Egenskabs data til rum og artikler skal syres i gennem dRofus. Se dRofus procesmanualen: NNH1_C01-04_B01_Procesmanual dRofus. Andre egenskabsdata skal der skal trækkes på tvars af modeller skal stemme fra den samme shared parameter. Der skal bruges NHH1_C07_K00_B02-01_Shared Parameters_Hvidovre. Denne shared parameter fil ligger på Z:\ og ikke SharePoint. Egenskabsdata der er fag specifik kan stemme fra en fag specifik shared parameter fil.

8. Brug af Bygningsmodeller 8.1 Tegningsproduktion

Alle tegnings materialer er generet fra bygnings modeller. 8.2 Simulering

Bygningsmodellerne kan anvendes som grundlag for simulering af totalrådgiver. Sol og skygge Energi Dagslys Vind Ventilation Konstruktion 8.3 Visualisering

Bygningsmodellerne bruges til visualisering. Visualisering fra model er mest velegnet til arbejds underlags. Det er anbefalet at høj kvalitet renderinger er lavede ud for Revit. Se NHH1_C02-5_B01_IKT Aftale_Bilag_Visualiseringer_Eksempler

Side 19 af 32

9. Dokumentation Iht., bips CAD-manual 2008 side 35 og C213 del 1 side 20-28, tegningsstandarder. 9.1 Tegningsliste Projektets parter udarbejder selv egne tegnings-/dokumentlister, som er genereret fra Excel. 9.2 Fagmodelliste Fagmodel ARK

Ansvarlig

Filnavn NHH1_K01_B02-01_N01-Arkitekt NHH1_K01_B02-01_N02-Aptering NHH1_K01_B02-01_N03-Facade NHH1_K01_B02-01_N04-Inventar

KON

HVAC

VVS

Emne Komplet arkitekt model Komplet Arkitekt Aptering Komplet Arkitekt Facade Komplet Arkitekt Inventar

NHH1_K09_B02-01_N01

NHH1_K16_B02-01_N01

NHH1_K08_B02-01_N10

NHH1_K07_B02-02_N01

Landskab

Anlæg

NHH1_K10_B

NHH1_K00_B00_N00-Samlede

Samlede modeller fra alle fag.

Koordination

NHH1_K00_B00_N01-Levels og Grids

Levels, Grids og Scope Boxes

Template

NHH1_K00_B02-01_N00-Project Template

Samlede

9.1 Fagmodeller Hver fagdisciplin udfører selv konsistenskontrol på egne fagmodeller. Fælles modelkoordinator udfører fælles konsistenskontrol af alle fagmodeller.

Side 20 af 32

Navisworks Manage og Solibri vil blive brugt af fagmodelansvarlig. Navngivningstandard – Modeller <Projekt ID>_<(C) Indholdstype>_<(B) Virksomhedstype>_<Fritekst> (I) Projekt ID NHH1

(K) Vidensområde K00= Generelt K01= Arkitektur K02= By og landskab K03= Indretning

K05= Grafisk design K06= Kort- og landmåling K07= Elektronik og IT K08= Mekaniske installationer K09= Konstruktion og materialer K10= Procesanlæg og forsyning K11= Transport K12= Natur og ressourcer K13= Ejendomsforvaltning K14= Økonomi K15= jura K17= IKT K18= Medikoteknik

(B) Virksomhedstype B00= Generelt B01= Bygherre B02= Rådgiver

(N) Løbenummer

Fritekst

B02-01= Totalrådgiver (SHL + AA) B02-02 Underrådg. Søren Jensen B02-03 Underrådg. Royal Haskoning B03= Producent/Fabrikant B04= Leverandør B05-XX= Entreprenør (nummereres projektspecifikt) B23= Bygherrerådgiver B24= Byggeledelse B25= Øvrige rådgivere

Side 21 af 32

9.2 Navngivningstandard – Views <(H) Abildingstype>_<(L) Lokalisering>_<(E) Etage>_<Fritekst> <(E) Etage> <(H) Abildingstype> <(T) Tema> <Fritekst> EF – Fundament 0 – Generalt (Se Tabel) E2 – Etage 2 1 – Plan E3 – Etage 3 2 – Opstalt E4 – Etage 4 3 – Snit E4-1 – Etage 4-1 4 – Bygningsudsnit E5 – Etage 5 5L – Lodret Detalje E6 – Etage 6 5V – Vandret Detalje E7 – Etage 7 6 – Diagram/ Skema ET – Tag 7 – Rumlig afbildning EX – Flere Etager 10 – Arbejdes view Alle views der er ikke sorteret og navngivet blev periodisk slettede fra modeller. 9.3 Dataudtræk 9.4 Fagmodeller Projekt Template Alle modeller skal startes med en projekt template, der tilhører til den korrekte disciplin. Projekt specifik template file til alle discipliner er lavet til projektet. Denne template indeholder modelskilt, tegningshoveder, materialer, annotationssymboler mv. Hver template indeholder det basis view templates for hver afbildningstype, så ensartetheden sikres hele projektet igennem, uanfægtet hvem der projekterer på det enkelte fag. Ekstra View templates kan med fordel oprettes i særskilte filer, hvorfra de distribueres. Projekt Browser Strukturen for projekt browseren er sat op i projekt template filer og overholder navngivning standarder. Alle views der indgår i det samlede tegningsmateriale (Sheet-views) skal navngives iht. gældende navngivningsprincipper for filer, således at det på tværs af fagmodellerne er muligt at finde de ønskede underlagstegninger (Linked-views). Shared Parameter fil Alle parameter der skal bruges på tværs af modeller skal stamme fra et fælles shared parameter fil. Filen hedder: NHH1_C07_K00_B02-01_Shared Parameters_Hvidovre. Denne fil ligger på Z:/. Alle fag må bruge deres egen shared parameter fil til at oprette fagspecifik parameter. Alle parameter er oprettet under den kategori, hvor de skal bruges. 9.5 Opdeling af Fagmodeller I dette afsnit beskrives hvorledes fagmodeller opdeles i delmodeller, og hvorledes denne opdeling koordineres og styres. Der arbejdes ud fra det princip, at der skal anvendes så få delmodeller som muligt. Det kan vise sig nødvendigt at opdele fagmodellerne, eksempelvis jf. forhold beskrevet i udbudsstrategien, opdeling af delprojekter, bemanding eller af performance hensyn i softwaren. Det er vigtigt at der hele tiden haves en struktur og styring når en fagmodel opdeles.

Side 22 af 32

Der udarbejdes et skema, som beskriver en specifik og gældende opdeling af fagmodeller. Skemaet vedligeholdes af hver fags BIM koordinator jf. organisationsdiagrammet, som er ansvarlig for at det til enhver tid er muligt at få overblik over den aktuelle modelinddeling og delmodelansvarlige.

9.6 Procedure Det kan blive nødvendigt at opdele fagmodellerne i flere delmodeller. I dette afsnit beskrives tilladelige metoder for opdeling af modeller i Revit, således at produktiviteten sikres. Det er til enhver tid den fagmodelansvarlige for det pågældende fag, som er ansvarlig for fagmodellen og dermed også opdelingen heraf. Den fagmodelansvarlige skal sikre at opdelingen gøres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med denne BIM Projektmanual. Lige meget hvor stor et projekt man starter, startes der altid i én modelfil, der max. må være 200MB. Presserende behov for opdeling af modeller må ikke komme bag på projektgrupperne. Hvis /når man møder limit for størrelsen på filen, laves der en strategi for opdeling (dette gøres når modellen er ca. 80-90 % i forhold til maks. størrelse). Der skal altid være mulighed for at ændre opdelingsstrategier - en opdeling af modeller skal kunne effektiviseres hen over en weeke

Revit Model

Model 2

Model 1

Samlet Model

Side 23 af 32

10. Udveksling Generelt Fagmodeller stilles til rådighed for bygherren og byggesagens øvrige parter som specificeret i ydelsesspecifikation: Region H - IKT-ydelsesspecifikation_projektspecifik_beskrivelse_13092013 Udveksling skal ske i de filformater, som er specificeret i: IKT-teknisk leverancespecifikation 11092013 10.1

Formål

Herunder specificeres til hvilke formål, der udveksles på byggesagen. Grundlag for modtagerens fagmodeller Underlag for modtagerens tegningsproduktion Viderebearbejdning indenfor et andet fagområde Overdragelse til anden part Grundlag/ underlag for tværfaglig konsistenskontrol Visualisering i 2D og 3D Dataudtræk for mængdegrundlag Koordinering med bygherren Digitale plot 10.2

Fil Formater Data Fagmodel Fællesmodel Udtræksfiler Dataudtræk Digitale plot Tegninger Tekst Regneark Image Præsentation Konsistens kontrol Konsistens kontrol

Software Revit Revit Revit Sigma Autodesk Design Review Autodesk Design Review Microsoft Word Microsoft Excel

Version 2014 2014 2014 2010 2013

Format .rvt .rvt .rvt .sig .dwfx

2013

.dwfx

2010/2013 2010/2013

Navisworks Solibri

2014 2014

.docx .docx .jpg, .tiff .ppt, .pdf .nwc .ifc

NB: Der opdateres kun til nyere års Revit versioner og service packsefter aftale med BIM – koordinator.

Side 24 af 32

10.3

Opgavespecifikke Formater

IKT-teknisk ydelsesspecifikation sætter de overordnede retningslinjer for udvekslingsformater. Skemaet herunder specificerer filformat for CAD-data efter formål. Eventuel opdatering til nyere versioner, skal det aftales med BIM – koordinator, da Revit ikke kan gemme til ældre versioner. Udvekslingsformål CAD-data Grundlag for modtagerens fagmodeller Underlag for modtagerens tegningsproduktion Viderebearbejdning indenfor et andet fagområde Grundlag for brandsimulering Grundlag for varmetabsberegning Overdragelse til anden part Underlag for tværfaglig konsistenskontrol Visualisering i 2D eller 3D Dataudtræk for mængdegrundlag I forbindelse med flere af ovenstående formål

Software .rvt .rvt .dxf, gbxml, .ifc(3x2)

.dwfx, .rvt, .dwg .rvt, .nwc .dwfx, .rvt , .fbx .sig, .xls .dwfx, .rvt, .dwg, .dxf

Hver part skal for modeller, der henholdsvis modtages og leveres, foretage en afprøvning af, at de er i aftalte udvekslingsformater. 10.4

Udveksling Skema mellem Rådgiverne Afprøvningen af udvekslingsproceduren skal være foretaget inden to uger efter opstart. I nedenstående skema angives det, hvornår der skal udveksles modeller til hvilket formål, mellem hvilke parter dette sker og det informationsniveau modeller skal have. Modeller skal udveksles mindst en gang om ugen. Udveksling skal ske torsdag eftermiddag før kl.18. Tidspunkt Løbende udveksling

Ved afslutning af faser Model fryse 10 dage før aflevering

Dispositionsforslag 10 dage før aflevering

Formål Fagmoddel danner grundlag for hver fagdisciplin Digitale plot Fagmodeller danner grundlag for hver fagdisciplin og digitale plot anvendes til Kvalitetssikring (KS), samt konsistenskontol Fagmodeller danner grundlag for hver fagdi-

ARK

KON

MEP

LARK

Info.

Side 25 af 32

Projektforslag 10 dage før aflevering

Forprojekt 10 dage før af-levering

Hovedprojekt 10 dage før aflevering Hovedprojekt efter udbud

10.5

sciplin og digitale plot anvendes til Kvalitetssikring (KS), samt konsistenskontol Fagmodeller danner grundlag for hver fagdisciplin og digitale plot anvendes til Kvalitetssikring (KS), samt konsistenskontol Fagmodeller danner grundlag for hver fagdisciplin og digitale plot anvendes til Kvalitetssikring (KS) Fagmodeller danner grundlag for konsistenskontrol Fagmodeller danner grundlag for hver fagdisciplin og digitale plot anvendes til Kvalitetssikring (KS)

Advisering af ændringer i fagmodel og formidling Advisering af ændringer i fagmodeller skal i forbindelse med udveksling mellem de forskellige fag kunne kontrolleres og præciseres, samt tydeliggøres for den modtagende part. Der må ikke på noget tidspunkt være tvivl om hvilke bygningsdele, de beskrevne eller påtegnede adviseringer henvender sig til.

I forbindelse med upload af udvekslingsmodel (format: rvt) uploades en udtræksfil indeholdende et antal adviseringsplaner (format: dwfx). Adviseringsplanerne sættes op således at de så vidt muligt viser alle relevante bygningsdele og bygningsafsnit for hvert etageniveau. Alle adviseringer i projektet skal fremgå af adviseringsplanerne. Er det ikke muligt at vise tydeligt hvilken bygningsdel der omtales, så indsættes ID nr. for den pågældende bygningsdel. Modtager har derefter mulighed for at søge i afsenders model for præcisering af bygningsdel. 10.6

Advisering Metode Advisering af ændringer i dwfx, giver de forskellige fagparter en lang række muligheder. Filer er uploadede med model filer til vise ændringer siden den sidste upload. Følgende funktioner og data er til rådighed for afsender og modtager af dwfx: Tegningssæt Et DWFx tegningssæt skal indhold alle de gældende plan, snit og opstalt tegninger i en samlede DWFx fil. En 3D dwfx fil af modelen er lavet for sig. Med DWFx eksport i Revit kan et tegningssæt blive gemt, så det hver gang er de samme tegninger er eksporteres. Alle tegninger skal passe med papir størrelse. Det er opsat i Print Setup i eksport vinduet. Når nye tegninger er oprettede skal DWFx tegningssættet opdateres.

Side 26 af 32

Markup Skyer skal bruges til at marker ændringer i projektet. Alle ændringer skal markeres med rød. Under markup properties ’new note’ kan angives med alle mark up skyer. Kommentar Det er også muligt at kommentar på tegninger. Alle kommentar skal markeres med grøn. Det kan forgå med mark up værktøjer. Spørgsmål kan angives under ’new note’. Det er også muligt at kommentar på mark ups med at vælge en sky og skrive kommentar i ’new note’. Skitse Tegninger og skitser fremmer forståelse og kommunikation Sammenligning Det er muligt at sammenligne tegninger og modeller med ’compare sheets’. Sammenligning er til egen brug og ansvar. Eksport Mark up og kommentar Save mark up summary er brugt til at eksportere alle mark up og kommentar til en csv fil der kan åbnes med Excel. Objekt identifikation Det er muligt til at se objekt information ved at vælg et objekt og åben ’Object Properties’. ID og Guid nr. kan aflæses i dwfx for de enkelte bygningsdele. Navisworks Dwfx 3D eksport kan importeres direkte i Navisworks. Eksport Mark up og kommentar Save mark up summary er brugt til at eksport alle mark up og kommentar til en csv fil der kan åbnes med Excel. ’Markup’/ kommentar information inkluder: Drawing number, Sheet name, Markup type, Markup label, Markup text, Creator, Created date Status, Modified, and History. Underlag i Revit Markup dwfx filer kan bruges som underlag I Revit, hvor det er muligt til a tilføj kommentar til markups og gem dem tilbage til dwfx filen. . Print Det er muligt at trykke papirtegninger eller pdf filer fra dwfx filer. Hjælp Den seneste version er 2013. Mere information om Autodesk Design Review findes på http://usa.autodesk.com/design-review/

Side 27 af 32

10.7

Udveksling procedure I det følgende beskrives den overordnede arbejdsgang for advisering af ændringer i fagmodel. 1. Ved upload af udvekslingsmodel eksporteres adviseringsplaner til en samlet dwfx-fil. Afsender tilgår filen med egne adviseringsplaner via Autodesk Design Review og markere/beskriver tydeligt ændringer(Mark up). Er det nødvendigt at vise ændringer i andre views, som ikke indgår i adviseringsplanerne, skal dette fremgå i mindst en af de eksporterede adviseringsplaner som tydelig tekst. Afsender uploader udvekslingsfil sammen med tilhørende dwfx-fil. Dwfx-fil og sheet views (adviseringsplaner) navngives iht. filnummereringssystemet og der må ikke ændres i filnavnene efterfølgende. 2. Udvekslingsfil (rvt) udveksles via Revit server og udtræksfil (dwfx) udveksles via XXXX. Udveksling sker iht. IKT-teknisk CAD-specifikation. 3. Ved første udveksling downloader modtager udtræksfil og sætter den ind i egen mappesystem. Ved følgende udvekslinger overskrives udtræksfilen med den gældende udgave af filen. I Revit parres modtagerens sheet views med afsenderens udtræksfils adviseringsplaner. 4. Modtageren indarbejder rettelserne og tilføjer evt. nye efter aftale og udveksler den opdaterede fagmodel samt ny dwfx-fil, med angivelse ændringer.

Side 28 af 32

11. Konsistens og kollisionskontrol Der vil blive udarbejdet mere detaljeret materiale vedr. dette afsnit. Nedenstående er foreløbelig. Omfang og opdeling af modeller for konsistensog kollisionskontrol specificeres nærmere når den nøjagtige udbudsstruktur er kendt. Det kan blive nødvendigt at opdele fagmodellerne i flere del-modeller, som beskrevet i afsnit 9,6. Den tværfaglige konsistensog kollisionskontrol skal derfor imødekomme en fagspecifik modelopdeling, som ikke nødvendigvis er den samme for de forskellige fag. Princippet for kollisionskontrollen er angivet på Figur 5. Bemærk at figuren er principiel og ikke eksakt beskriver opdelingen af kontrolområder. Det er således muligt at se hvilke delmodeller fra hvert fag som udgør et kontrolområde. 11.1.1

Ansvar Det er den tværfaglige modelkoordinators ansvar at sikre kommunikationen mellem fagene via fællesmodellen. Modelkoordinatoren har IKKE ansvaret for fagmodellerne, men fungerer udelukkende som kontrolenhed, samt formidler i forhold til kollisions- og øvrige modelleringsmæssige konflikter. For hver fagmodel findes én ansvarshavende medarbejder (Fagmodelansvarlig), som har ansvaret for modelleringsarbejdet inden for faget, på tværs af eventuelle delmodeller. Det er fagledernes ansvar at indholdet i modellen er i overensstemmelse med afsnit 4. Bemærk at modelkoordineringen er et eksternt gennemsyn af 3D fagmodellerne, og erstatter IKKE den almindelige koordinering mellem de enkelte fag. Ansvaret for koordineringen påhviler fagledelsen.

11.1.2

Krav til indhold i 3d fagmodeller Fagmodellerne skal opbygges iht. afsnit 4. Vedr. den tværfaglige konsistensog kollisionskontrol, stilles ydermere nedenstående krav til fagmodellerne: 3D modellerne SKAL minimum indeholde alle elementer, som har indflydelse på de øvrige fag. Hermed menes alle pladskrævende objekter, eller allokerede områder/volumener.

11.1.3

Procedure for kollisionskontrol Konsistens- og kollisionskontrollen udføres i et interval iht. IKT teknisk CAD specifikation samt projekteringstidsplanen. Kollisionskontrollen udføres på de senest uploadede fagmodeller. Hver udført kollisionskontrol dokumenteres i en ”kollisionsrapport” som rundsendes til projektteamet, samt uploades Byggeweb

11.1.4

Kollisionsrapport Kollisionsrapporten skal indhold: Dokumenthoved Forudsætninger for kollisionsrapporten. Herunder specifikation af ansvar. Billede af forhold fra fællesmodel. Angivelse af placering. Der anføres ID for berørte objekter. Dette ID bruges til at genfinde objektet i Revit.

Side 29 af 32

Beskrivelse af forhold. Eksempelvis kollision mellem ventilationskanal og dør. De ansvarlige fagmodeller anføres. Eksempelvis ARK og VVS. Udbedring af forholdet kan anføres. Status kan anføres. 11.2

Opfølgning på kollisionskontrol Det anbefales at kollisionsrapporten gennemgås på et koordineringsmøde parterne imellem, hvor der tages aktion på de nødvendige områder. Tilgang til en computer koblet på projektor eller videokonference kan anbefales, da det vil styrke kommunikationen.

12. Advisering af ændringer på tegninger 12.1

Revisionsstyringen Revit er et stærkt værktøj til at styre revisionsbeskrivelser, datoer, numre og revisionsskyer for ændringer i tegningsmaterialet. Den følgende vejledning illustrerer metode og procedure for anvendelse af revisionsstyring i Revit. Inden du kan benytte revisionsskyer skal du oprette revisionen. Dette gøres her Ribbon – View –>Revisions Numbering – Dette felt skal stå til Alphabetic. Alphabetic benytter alfabetet (bogstaver A-Å) Bemærk, I og O anvendes ikke og fjernes i Alphabetic Sequence – Options. Date – Hvis man ikke kender datoen for en udsending indskrives åååå.mm.dd. Desciption – Her indskrives revisionsbeskrivelse. Issued – Når der sættes kryds her, kan man ikke påføre flere revisioner til projektet med pågældende revision. Det betyder at man først sætter kryds her, når man sender ud. Issued to – Her indskrives initialerne for kontrol samt godkendelse. Issued by – Her indskrives initialerne på personen som har tegnet/projekteret. Show – I dette felt bestemmes hvordan visningen skal se ud. Vælges Cloud and Tag, kan man se revisionsskyen. Når man har sendt ud vælges None. Når None vælges forsvinder revisionsskyen, men teksten i revisionsskiltet forbliver. Revisionsky tegnes fra Ribbon -> Annotate ->Detail -> Revision cloud Revisionsky skal være tilknyttede til en revision/ sequence. A. Udpeg din revision B. Vælg hvilken Revision(sequense), revisionsskyen skal tilknyttes. C. Når data er valgt fremgår disse automatisk i revisionsskiltet på sheetet. Den nyeste revision vil stå øverst.

Side 30 af 32

Når datoen for udsendelse af revision A er kendt, indskrives den i dato-feltet i Sheet Issues/Revision, som vist til højre. Når tegningen er udsendt, og der skal laves en revision B, skal der slukkes for Rev. A, men teksten skal blive stående. Forløbig Revisioner bruger dato som XXXX.XX.XX. Nar de udgives dato er ændret til udgivelse dato. A. Issued – Feltet krydses af og revisionen lukkes ned for ændringer. Man kan derfor ikke rette i nogen form for information ved denne revision. Man kan ligeledes ikke påføre flere af den pågældende revision. B. Show – Sættes til None. Herefter vil revisionsskyen forsvinde på tegningen.

13. Mængdeudtræk og Kalkulationer Dette afsnit er under udarbejdelse I dette afsnit redegøres der for hvorledes mængdeudtræk udføres fra BIM modellerne. Mængdeudtræk skal udføres i forbindelse med kalkulationer samt til generering af tilbudslister, som del af udbudsmaterialet. I dette afsnit findes en manual for hvorledes mængdeudtrækkene BIM teknisk foregår. 13.1

Udbudsmaterialets Struktur Udbudsmaterialet skal udføres, så der er direkte reference mellem beskrivelser, posterne på tilbudslisterne og BIM modellen. Referencen udgøres af det anvendte typekodning system. På nedenstående figur ses de overordnede dele af udbudsmaterialet.

13.2

Procedure for mængdeudtræk – Gælder kun for projektering i Revit Mængdeudtrækket foretages med en kobling mellem Revit og Sigma. På nedenstående figur ses de enkelte dele af kalkulationen. Men henvisning til nummereringen på nedenstående figur, ser processen således ud:

1. Der er opbygget et projektbibliotek i Sigma. I projektbiblioteket findes alle de bygningsdele, som vil fremgå på tilbudslisten. Projektbiblioteket er struktureret tilnærmelsesvis efter en typekodning system. Bemærk, at der for projektet kun findes ET projekt-bibliotek, på tværs af fag og delprojekter. Dette sikrer et entydigt mængdeudtræk for hele projektet. Projektbiblioteket klassificeres efter en typekodning system. Bemærk, at en typekodning system er metadata, og IKKE udgør selve linket mellem projektbibliotek og Revit. Sigma projekt biblioteket ligger på Z:\C03_Oekonomi\C03-06_Prisoverslag 2. Projektbiblioteket vedligeholdes at kalkulationsansvarlige under IKT staben. De enkelte fag kan editere i projektbiblioteket jf. manualen i bilag X og bilag X. Bemærk, at alle editeringer vil blive gennemgået og godkendt af de kalkulationsansvarlige. 3. Fra Revit modellerne mappes til bygningsdelene i projektbiblioteket. Det vil sige, at den medarbejder, som arbejder med bygningsmodellen manuelt linker de enkelte bygningsdele/typer til projektbiblioteket. 4. I bilag X findes en specifik manual for hvorledes denne mapning etableres. 5. Kalkulationen foregår samlet i Sigma, og der genereres en mængdeliste. Fra mængdelisten kan man specifikt se (via ID) sammenhængen mellem mængdeposten og BIM modellen. Side 31 af 32

6. Indarbejdelse af manuelle ydelser kan aflæses i bilag X 7. Fra mængdelisten genereres tilbudslisten. 13.3

Opmålingsregler og forudsætninger Se dokument NHH1_C08-06_K17_B02-01_Opmålingsregler.

13.4

Kvalitetssikring af mængdeudtag Mængdeudtrækkene vil blive kvalitetssikret dels via helt traditionel gennemgang, og stikprøver, dels automatisk via funktioner i Sigma, i Navisworks Manage/Simulate og Revit skema.

Side 32 af 32

Navngivning af Tegninger og Skitser

Bilag 13q NHH1_C08-06_B02-01_K17_Sheet CAD navngivning

EF E2 E3 E4 E5

Generelt Arkitektur (ARK) By og Landskab (LARK) Kort og Landinspektør (LAN) Elektronik og IT (EL) Mekaniske installationer (HVAC) Konstruktion (KON) Procesanlæg og forsyning (PRO)

Fundament Etage 2 – Tunneletage Etage 3 – Service / Parkeringsetage Etage 4 - Ambulatorieetage Etage 5 – Første sengeetage / Vandrehal

Generelt Plan Opstalt/ Facade Snit Bygningsudsnit

H – Afbildningstype (Sheet type) 00 01 02 03 04

100 101 110 120 121 122 123 130 170

000

Situationsplaner Ydervægge Indervægge Dæk Dæk armering Belastningsplaner Stritter dæk

Bygningsbasis, terræn Bygningsbasis, terrænregulering Fundaments planer Fundamenter Fundamenter detaljer Fundamenter armering Fundamenter detaljer armering Terrændæk Beplantning terræn

Tegningsliste, administration

T – Tema (Theme)

200 210 220 230 231 232 238

Facader Samlet Facader 000-099 Samlet Facader

N – Løbenummer (Serial number) Planner Hovedplanner 000-099 Samlet Planner

Enkelt Facader 100-109 Nord Facader 200-209 Øst Facader 300-309 Syd Facader 400-409 Vest Facader 500-599 Gård Facader

1 – Revision 1 2 – Revision 2

Delfacader 110-199 Nord Delfacader 210-299 Øst Delfacader 310-399 Syd Delfacader 410-499 Vest Delfacader

Delplanner 100-199 Zone A 200-299 Zone B 300-399 Zone C 400-499 Zone D 500-599 Zone E

(R) – Revision 0 – Første Udgivelse

240 250 260 270 271 290 291 292 293 294 295 296 297

Bygningsdele bjælker armering Bygningsdele i terræn Udvendige døre detaljer Udvendige vinduer detaljer Indvendige døre detaljer

Trapper og ramper Selvstændige stålkonstruktioner Altaner og altangange Tagkonstruktioner Tagkonstruktioner armering Bygningsplaner Bygningsdele detaljer Bygningsdele vægge Bygningsdele søjler Bygningsdele bjælker Bygningsdele detaljer armering Bygningsdele vægge armering Bygningsdele søjler armering

Facader Gårdfacader 500-599 Gårdfacader

298 300 312 314 321

E - Etage / Niveau (Level) – Revideret iht. A104

00 01 02 06 07 08 09 10

K – Vidensområde (Knowledge area)

Navngivning af tegningsfiler /

Dato: 2015.06.19 rev. Dato: 2015.10.19 vers.nr./ rev. nr.: 2 DFI/dfi.: Projekt nr. NHH1

Navngivning Sheets

Navngivning CAD-filer

E6 E7 E8 ET EX

11 12 17 18 30 50

Etage 6 – Anden sengeetage Etage 7 – Taghus-etage Etage 8 - Teknisketage Tag Flere etager

Transport (TRA) Natur og ressourcer (NAT) IKT og BIM Medioteknik Brand Entreprenør

NHH1

Indvendige vinduer detaljer Dæk detaljer Trapper og ramper detaljer Loft detaljer Altaner detaljer Tag detaljer

Detaljer Diagram/ udtræksskemaer Rumlig afbildning Arbejdsviews

322 330 340 350 360 370

Terræn/ belægningsplan Gulvplaner Loftsplaner Tagplaner

05 06 07 10

400 430 450 470

Køling Varme

Ventilation Brandslukning

570 580

Terræn, el- og mekaniske anlæg Højspændingsanlæg Lavspændingsanlæg Svagstrømsanlæg Signalanlæg Transportanlæg Mekaniske anlæg, øvrige El-anlæg bygning, øvrige

600 610 620 630 640 650 660 670

Inventar i terræn Inventarplaner Rum netto arealer Bruttoarealer Brandplaner Fælles landskab Generelt

Kxx

700 790 810 850 890 900 990

Tegningstype 1 – Plan 2 – Opstalt

XX – Hovedfunktion YY – Underfunktion ZZ – Løbenumber A – Tegningstype

Rum Tegninger (XX)-(YY)-R(ZZ)-(A)

Luftarter- gas, trykluft, vakuum, damp)

VVS-anlæg i terræn Affald Afløb og sanitet i bygning Brugsvand og behandlet vand

500 510 520 530 540 550 560

Snit Samlet Snit 000-099 Samlet Snit Enkelt Snit 100-119 N-S Snit 200-219 E-W Snit Del Snit 120-199 Zone A (NV) Partiel Snit 220-299 Zone B (NØ) Partiel Snit 320-399 Zone C (SV) Partial Snit 420-499 Zone D (SØ) Partial Snit 520-599 Zone E Partial Snit

Hxx

Txxx

Nxxx

(R)

Navngivning Skitser

Navngivning af Skitser

Program

Idéoplæg

Basis

Foreprojekt

Projectforslag

Dispostionsforslag

A6-1

Udførelse

Udbud

Hovedprojekt

A – Fase

K01

K00

Kort- og landmåling (LAN)

By og Landskab (LARK)

Arkitektur (ARK)

Generelt

K10

K09

K08

K07

Processanlæg og forsyning (PRO)

Konstruktion og Materialer (KON)

Mekaniske Installationer (HVAC)

Elektronik og IT (EL)

K02

K - Vidensområde

K06

N - Løbenummer 000-999

Drift

NHH1

Kxx

Nxxx

Nyt Hospital Hvidovre NHH1 IKT teknisk udbudsspecifikation Bilag 4 Bilag 13r NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk udbudsspec dato 2015.04.09 vers./rev. F

projekt nr. 2012-056 godkendt/udført. MFR/mfr

IKT Teknisk Udbudsspecifikation - Beslutningsforside

Side 2/6

No.

Emne

1.0

Orientering

2.0 2.1.

Opmåling af mængder generelt Tilbudslister og beskrivelser

75 %

2.2.

Opmåling

75 %

2.3.

Mængder

75 %

2.4.

Datastruktur

90 %

2.5.

Enhedsforkortelser

95 %

3.0

Generelle målregler

95 %

3.1.

Definition af projektspecifikke målregler Elektronisk udbud / tilbud

40 %

4.0 5.0

Dokumenter, procedurer og formkrav

Færdiggørelsesgrad pr. 01.04.2015 75 %

Godkendt

75 %

50 % 50 %

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk udbudsspec.docx

Følgende beslutninger kræver bygherrens beslutning – markeret med grønt.

Gældende

Side 3/6

IKT Teknisk udbudsspecifikation – Tekst fra f102 – Projekttilrettet

1. Orientering ‐ IKT‐teknisk udbudsspecifikation IKT–teknisk udbudsspecifikation er gældende grundlag for digital håndtering af udbudsprocessen. Projektet udbydes med mængder. Udbudsprocessen afvikles digitalt via xxxxxx Der henvises generelt til xxxxxxxxx for vejledning i afgivelse af digitalt tilbud. I denne vejledning beskrives hvordan det digitale tilbud afgives, hvordan tilbudslisten udfyldes mv. Denne specifikation er sammen med byggesagsbeskrivelsen gældende grundlag for digitalt udbud. Henvisning til øvrige dokumenter / publikationer bips, B1.000, Beskrivelsesstruktur Bilag xx Bygningsdelsoversigt fra Sigma NHH1_C08‐06_K17_B02‐01_BIM‐Projektmanual NHH1_C08‐06_K17_B02‐01_Opmålingsregler NHH1_C08‐06_B02‐01_BIM7AA‐Typekode Det digitale udbudsmateriale består af følgende materiale:

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk udbudsspec.docx

Beskrivelser Tegningsmateriale Tilbudslister 3D bygningsmodeller Opmålingsregler Øvrige dokumenter iht. udbudsbrev Sammenhængene mellem beskrivelser, tilbudsliste og 3D bygningsmodel opnås via typekode som beskrevet i afsnit 2.4 Det er væsentligt at bemærke, at tilbudslisten ikke kan stå alene i forhold til tilbudsgivers behandling. Tilbudslisten skal ses som en del af det samlede udbudsmateriale, bestående af tegninger, 3D modeller, beskrivelser, opmålingsregler, samt øvrige udbudsdokumenter. Tilbudsgiver skal derfor orientere sig i det samlede udbudsmateriale for at kunne udfylde tilbudslisten.

Projekttilpasset

Bemærkning

‐ som IFC GUID (hvis kollisionskontroller sendes med i udbud)

TypeID

‐ er angivet ud fra Typekoden

Længde

‐ er angivet i mm. Der vil være steder, hvor det ikke giver mening, eller hvor det ikke umiddelbart lader sig gøre at angive egenskaberne for længde, bredde og højde. Fx ved pumper, ventiler etc.

Bredde Højde

Bruttoareal

‐ er angivet i m2, hvor det kan lade sig gøre. Bruttoareal henfører til arealet af fx en plade uden fratræk af huller.

Nettoareal

‐ er angivet i m2, hvor det kan lade sig gøre. Nettoarealet henfører til pladens areal, hvor eventuelle huller er fratrukket.

Bruttovolumen

‐ er angivet i m3.

Nettovolumen

‐ er angivet i m3.

Side 4/6

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk udbudsspec.docx

2. Opmåling af mængder generelt (specifikationen følger bips, F111, kap. 2) Mængderne til tilbudslisten er fundet som én af følgende: Mængder udtrukket fra bygningsmodellen Mængder udtrukket fra dRofus Mængder målt ved håndopmåling Mængder på baggrund af forventede forhold Mængder angivet som stipulerede ydelser 2.1 Tilbudslister og beskrivelser Der udarbejdes en tilbudsliste til hver storentreprise. Tilbudslisten nedbrydes efter følgende princip Storentreprise Bips 1000 Overskrift svarende til 3 første ciffer i typekoden Typekode (6 eller 7 ciffer efterfulgt af beskrivelse Eventuel dimension (instance parameter) Eks. 1 Råhus entreprise B2.220 Beton, generelt og pladsstøbt 121 – Liniefundamenter 121001_500mm stribefundament 50 m3 Eks. 2 Teknik entreprise B2.410 VVS 591 – Metal rør 5913001 Rustfri stålrør Ø50mm 25 m Ø125mm 35m

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk udbudsspec.docx

Side 5/6

2.2 Opmåling Opmålingsreglerne er beskrevet i dokumentet: NHH1_C08‐06_K17_B02‐01_Opmålingsregler, som er en projekttilrettet udgave af bips F111. Opmålingsreglerne er desuden tilføjet en række eksempler, for at sikre en bred forståelse for mængdernes oprindelse. 2.3 Mængder Mængderne i udbudet er defineret ud fra bygningsdele. Dvs. en type loft, væg, bjælke, rør, kanal o.lign. Bygningsdelene er som udgangspunkt detaljeret til informationsniveau 4, og er indeholdt alle søm, skruer, kropsplader, armering, indstøbningsdele osv. I bygningsdelsbeskrivelsen af de enkelte bygningsdele eller bygningsdelegrupper, kan de enkelte dele findes, som er indeholdt i bygningsdelene. Enkelte bygningsdele er en gruppering af flere bygningsdele. F.eks. kan radiatortyperne indeholde radiator, termostat, ventil og tilslutning fra gulv/loft. Disse bygningsdele er uddybet i bygningsdelsbeskrivelsen og typetegningerne. Alle komponenter, som indgår i den enkelte bygningsdel i projektets tegningsmateriale, såvel som beskrivelse, skal regnes indeholdt i bygningsdelen. Bygningsdelene skal prissættes inkl. Alle underkomponenter indeholdte i bygningsdelen. Tilbudsgiverne må dermed påregne en viderebehandling af tilbudsmaterialet for at kunne udfylde tilbudslisterne. Det skal bemærkes, at følgende IKKE er indeholdt i tilbudslisterne som selvstændige poster, men er indeholdt i øvrige mængder: Fittings, ophæng mv. for rør og kanaler, da det dels vi give meget lange og uoverskuelige tilbudslister, dels kan skabe utilsigtet og mangelfuld prissætning hvis fittings inddrages i nogen grad, eller for nogle systemer. Fittings er meget detaljerede, og der vil opstå tvivl om hvilke mængder af samme detaljering er indeholdt. Eksempelvis ophæng til rør og kanaler. Entreprenøren vil derfor skulle orientere sig i tegningsmaterialet og/eller bygningsmodel for at kunne give pris på tilbudslistens post. Dør egenskaber, samtlige. For overskueligheden er der i tilbudslisten kun overordnede grupperinger af døre. For en samlet oversigt henvises til separat dørskema. Bygningsdelens placering. Eksempelvis kan installationernes placering have indflydelse på prisen. På tilbudslisten er bygningsdelenes placering ikke anført. Entreprenøren må derfor selv orientere sig i tegningsmaterialet og/eller bygningsmodel for at vurdere placeringens indflydelse på prisen. Armering, forskalling, udgravning, bolte, indstøbningsdele, plader mv. Detaljerede konstruktionskomponenter kan aflæses af detaljetegninger, og regnes derfor som del af typen. Entreprenøren skal derfor orientere sig om detaljering for typen i tegningsmaterialet. Det skal bemærkes, at der kan forekomme andre forekomster end de ovenstående anførte eksempler, hvor entreprenøren må orientere sig i tegningsmaterialet/bygningsmodellen for at kunne prissætte tilbudslisternes poster. Mængder som skal afledes af andre bygningsdele vil være beskrevet i beskrivelserne. 2.4 Datastruktur Alle bygningsdele som fremgår af modellen er navngivet med ”typekode + beskrivende tekst”. Typekoden er den gennemgående parameter mellem model, tilbudsliste, beskrivelser og bygningsdelsoversigt. Der henvises i øvrigt til NHH1_C08‐06_B02‐01_BIM7AA‐Typekode‐Presentation, for en forklaring af opbygningen af typekoden.

Side 6/6

2.4.1 Dataformater Beskrivelser skal leveres i låst format i pdf Bygningsmodel skal leveres i format: IFC2x3 Extended Coordination View Opmålingsregler skal leveres i låst format i pdf. Bygningsdelsoversigt skal leveres i låst format i pdf. (muligvis excel hvis listen bliver meget lang) Tilbudsliste skal leveres i låst format: PDF / Tilbudsliste skal afleveres i åbent format i excel (alle kolonner er låst på nær enhedspris) 2.5 Enhedsforkortelser Iht. Opmålingsregler: NHH1_C08‐06_K17_B02‐01_Opmålingsregler

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk udbudsspec.docx

3. Generelle måleregler (specifikationen følger bips, F111, kap 3) Iht. Opmålingsregler: NHH1_C08‐06_K17_B02‐01_Opmålingsregler 3.1 Definition af projektspecifikke måleregler Iht. Opmålingsregler: NHH1_C08‐06_K17_B02‐01_Opmålingsregler 4. Elektronisk udbud / tilbud Portaladresse, udbud: Portaladresse, tilbud: Spørgsmål til udbuddet stilles og besvares via portalen 5. Dokumenter, procedurer og formkrav Alle dokumenter i udbudsmaterialet skal fremgå af dokumentlisten, med følgende informationer: DokNr, DokNavn, Ansvar, Dokumenttype, Revision Der anvendes ikke digital signatur.

Nyt Hospital Hvidovre NHH1 IKT teknisk Afleveringsspecifikation Bilag 5 Bilag 13s NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk afl spec dato 2014.11.14 ver. dato 2015.04.29 vers F.

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk afl spec.docx

Side 2/9

IKT Teknisk Afleveringsspecifikation Beslutningsforside. No. Emne Færdiggørelsesgrad Godkendt pr. 01.04.2015 1.0 Orientering 100 % 2.0 Stamdata 30 % 3.0 Dokumentation af byggesagen 50% 4.0 Dokumentation af byggeriet 20 % ( som udført ) og D&V – informationer 4.1 Generelle driftsdokumenter 20 % 4.2 Rum‐ og areal informationer 20 % 4.3 Bygningsdels informationer 20 % 5.0 Procedure for aflevering 5 % 6.0 Mangellister 30% Følgende beslutninger kræver bygherrens beslutning – markeret med grønt.

Status

projekt nr. 2012-056 godkendt/udført. MFR/mfr

Side 3/9

IKT Teknisk Afleveringsspecifikation 1. Orientering ‐ IKT‐teknisk afleveringsspecifikation IKT‐teknisk afleveringsspecifikation er gældende for den digitale aflevering i forbindelse med byggeriets aflevering. 2. Stamdata Nedenstående stamdata leveres af bygherre for projektet. Objekt

Dataindhold

Bemærkning

Ejendom

Nummer

Betegnelse

Nummer

Betegnelse

Nummer

Betegnelse

Rumnummer

Rumklassifikation

dRofus rumfunktionsnummer

Terræn

Bygning

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk afl spec.docx

Rum

Organisation

Bygningsdel

Organisationsnummer Organisationsnavn

Typekode

BIM 7AA Typekode i niveau 3‐4

3. Dokumentation af byggesagen Alle dokumenter, der dokumenterer byggesagens forløb, skal ved byggesagens afslutning afleveres digitalt. Dokumentation af byggesagen omfatter dokumentation af såvel projekteringsprocessen og udførelsesprocessen. Den digitale aflevering af byggesagens dokumenter skal, hvis ikke andet er angivet, følge struktur, platform og formater, der er anvendt under byggesagens gennemførelse jf. NHH1_C08‐06_K17_B02‐01_IKT‐ Teknisk‐komm‐spec

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk afl spec.docx

Side 4/9

Byggesagens dokumenter bliver løbende gemt og udvekslet på projektets projektweb som er oprettet ved RIB Software (tidligere Byggeweb). Projektet hedder HH_Nybyggeri inkl parkering og har nr. PN378755. Overleveringen af byggesagens dokumenter sker ved hjælp af ovennævnte projektweb. 4. Dokumentation af byggeriet (som udført) og D&V‐information Dokumenter der skal anvendes i den efterfølgende drift skal afleveres digitalt Nr.

Dokument‐/datatype

Beskrivelse

Format

Ansvar

Generelt

Indholdsfortegnelse

Samlet oversigt over afleveret D&V‐materiale

Pdf

Indledning

Kort beskrivelse af byggesagen og struktur/omfang af den samlede bygningsdokumentation

Pdf

Anvendt IKT teknisk afleveringsspecifikation

Pdf

Adresse‐, telefon‐, website‐ og email‐lister

Oversigt over alle relevante rådgivere, Pdf entreprenører og leverandører

Tegnings‐ og bygningsmodel oversigt

Samlet oversigt over afleverede driftstegninger og driftsmodeller

Rapporter og godkendelser

Generelle godkendelser og tilladelser Pdf

Bygnings‐ og ruminformation

Hoved‐ og driftstegninger

Generelle driftstegninger, situationsplaner, etageplaner

DWFx Pdf Original

Driftsmodeller

Bygningsmodeller der skal anvendes til drift

IFC Original

TR ENT

Rum og arealoversigter

Oversigter over rum og arealer med data i et omfang som beskrevet i afsnit 4.2

IFC

III

Bygningsdelsinformation

Bygningsdelsoversigt

Samlet oversigt over alle bygningsdele Regneark og herunder tekniske anlæg

Bygningsdelskort/data

Basisoplysninger om de enkelte bygningsdele i et omfang som beskrevet i afsnit 4.3

System

TR/ENT/UE

Supplerende bygningsdels‐

Supplerende drifts‐ og

System

ENT/UE

Pdf

TR/ENT/UE

data med tilhørende dokumenter

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk afl spec.docx

Side 5/9

vedligeholdsdata om de enkelte bygningsdele samt tilhørende dokumenter i et omfang som beskrevet i afsnit 4.3

Ansvarlig for opdatering af projektmaterialet i forbindelse med projektopfølgning og som udført er: <overføres som information fra kontraktmaterialet og kan være fordelt på flere forskellige parter> Niveauet for opdatering af projektopfølgning og ”som udført” er: <overføres som information fra kontraktmaterialet og kan være forskelligt i forhold til forskellige bygningsdele.> Opdatering af bygningsmodeller skal udføres af den fagmodelsansvarlige. Ved leverandørpro‐ jektering er leverandør fagmodelsansvarlig, og der skal foreligge en tydelig procesbeskrivelse for ansvarsfordeling mellem projekterende rådgiver og projekterende leverandør. <Evt. henvisning til procesbeskrivelse> Drifts‐ og vedligeholdsinformation udarbejdes og inddateres af: <overføres som information fra kontraktmaterialet og kan være opdelt på flere forskellige parter> 4.1 Generelle driftsdokumenter Generel information om byggeriet skal afleveres i <beskriv hvor de angivne dokumenter skal gemmes. Kan være projektweb og/eller DV‐system. Nedenstående skema opdateres med aktuelle formater og ansvar.> 4.2 Rum‐ og arealinformationer Rum‐ og arealinformation afleveres skematisk i IFC2x3 Extended FM Handover View med følgende data: Bygning Etage Rumnavn Rumklassifikation* Rumnummer Rumfunktion Gulvoverflade Vægoverflader * Klassifikation af rum skal følge den klassifikation der er anvendt i projektet. 4.3 Bygningsdelsinformationer Bygningsdelsinformation afleveres i det af bygherre tilvejebragte system i et omfang som beskrevet i nedenstående skema. Supplerende dokumenter skal tilknyttes de respektive bygningsdele og informationer om fagspe‐ cifikke krav til det faglige indhold skal specificeres i de respektive arbejdsbeskrivelser. Første kolonne angiver afleveringsomfang på en skala fra A til D samt 0, hvor: A: Er mindst information iht. oplæg i nedenstående tabel D: Er mest information iht. oplæg i nedenstående tabel

Side 6/9

0: Der ikke skal afleveres D&V for den pågældende bygningsdel (kan anvendes projektspecifikt). Anden kolonne angiver afleveringskravet for det respektive omfang Vejledende definition beskriver i klar tekst formålet for og forventninger til det aktuelle omfang. Feltbaseret data / Indtastning beskriver hvilke informationer der skal afleveres som strukture‐ rede datafelter, svarende til egenskabsdata eller felter i et skema. Feltbaserede data afleveres enten i form af IFC, regneark, xml eller direkte indtastet i egnet system. Filupload beskriver hvilke informationer der skal afleveres som filer i relation til bygningsdele. Tredje kolonne giver en række eksempler på bygningsdele, der typisk skal afleveres i det respektive omfang.

Aflevering / indtastning af bygningsdelsinformationer:

Eksempler på Bygningsdele *

Vejledende definition: Bygningsdele der ikke er relevant i forhold til D&V, og at entreprenørerne dermed IKKE skal aflevere D&V dokumentation til den pågæl‐dende bygningsdel. De bygningsdele der har et ”0” vil ikke få oprettet et bygningsdelskort.

Jordanker Fundament

Vejledende definition: Utilgængelige bygningsdele, som ikke kræver løbende vedligehold eller bygningsdele, der ikke vedligeholdes, men udskiftes til nye.

Kloakledninger Fenderlister Føringsveje, kabelstiger Inspektionslemme Forsyningsledninger Radiatorer Skilte og tavler Membraner Rørsystemer

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk afl spec.docx

Feltbaseret data / Indtastning: Navn, klassifikation** Leverandør, producent, type Mængde information for primære komponenter Filupload: Driftstegninger Fotodokumentation af bygningsdel under indbygning B

Vejledende definition: Synlige bygningsdele, der kun kræver lettere tilsyn og vedligehold, rengøring m.v. Aktiviteten er selvforklarende og kræver ikke yderligere dokumentation ved udførelse. Konsekvens af manglede vedligehold er ubetydelig. Feltbaseret data / Indtastning: Navn, klassifikation** Leverandør, producent, type Mængde information for primære komponenter Vedligeholdelsesaktiviteter, interval, aktivitetstype og budget Filupload:

Indvendige vægge Gulvbelægning Tagbelægning Vinduer og døre Ventiler Armaturer lys, ventilation WC Nedhængte lofter Tagafvanding

Driftstegninger / diagrammer Leverandør, producent, type, mængde information Fotodokumentation af bygningsdel under indbygning Produkt‐ og datablad Vedligeholdelsesanvisning Side 7/9

Vejledende definition: Lettere komplicerede bygningsdele med regelmæssigt behov for service, som kan kræve understøttelse af manualer eller dokumentation. Konsekvens af manglende vedligehold medfører bortfald af garanti eller risiko for funktionssvigt ved udeladelse. Feltbaseret data / Indtastning: Navn, klassifikation**, identifikation*** Leverandør, producent, type Mængde information for primære komponenter Vedligeholdelsesaktiviteter, interval, aktivitetstype og budget

Pumpebrønde Olieudskillere ADK anlæg Fancoils Varmeproducerende anlæg Varmtvandsanlæg AIA anlæg ITV anlæg

Filupload: Driftstegninger Fotodokumentation af bygningsdel under indbygning Produkt‐ og datablad Vedligeholdelsesanvisning As‐built tegninger Garantiblade / certifikater Indreguleringsrapporter Rengøringsvejledning

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk afl spec.docx

Vejledende definition: Teknisk krævende og komplicerede bygningsdele omfattet af lovgivning, AT‐ eller leverandørkrav mht. pasning og vedligehold. Vedligeholdet kræver adgang til manualer, tjekskemaer m.v. og skal dokumenteres. Konsekvens er manglende vedligehold vil medføre driftsstop med store konsekvenser, bødestraf o.l. Feltbaseret data / Indtastning: Navn, klassifikation**, identifikation*** Leverandør, producent, type Mængde information for primære komponenter Vedligeholdelsesaktiviteter, interval, aktivitetstype og budget Filupload: Driftstegninger Fotodokumentation af bygningsdel under indbygning

ABDL anlæg ABV anlæg Røgventilation Slangevinder Flugtvejsbelysning/skiltning Nødforsyninger Automatiske døre Branddøre/flugtveje Elevatorer Porte Ventilationsanlæg Brandspjæld Nødbrusere Sprinkleranlæg Brandstigrør Luftarter og vakuum CTS‐anlæg

Produkt‐ og datablad Vedligeholdelsesanvisning As‐built tegninger Garantiblade / certifikater Indreguleringsrapporter Rengøringsvejledning Tjeklister Afprøvnings / fejlfindingsvejledninger Delkomponent reservedelsliste / Eksplosionstegning med reservedelsnumre

Side 8/9

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk afl spec.docx

* I forbindelse med udarbejdelse af udbudsprojekt skal der udarbejdes en liste over alle driftsrelevante bygningsdele med angivelse at klassifikation, beskrivelse samt afleveringsomfang angive med bogstav (0‐A‐B‐C‐D) som anført i skemaet ovenfor. ** Klassifikation af bygningsdele omfatter typenummerering og strukturering og skal følge den klassifikation der er anvendt under projektering *** Identifikation af bygningsdele omfatter unik nummerering af de unikke instanser og skal følge den identifikationsmetode der er anvendt under projektering 5. Procedure for aflevering Aflevering af data skal foregå i følgende trin.

Opgave

Ansvar

Tidsfrist

Specifikation af krav til D&V‐dokumentation

Før udbud

Levering af stamdata

ENT

201Y‐MM‐YY

Specificere struktur og metode for aflevering af D&V‐dokumentation

TR+BH

201Y‐MM‐YY

Oprette struktur til drift‐ og vedligeholdelsesinformation

201Y‐MM‐YY

Opdatere projektmateriale (projektopfølgning/som udført)

TR+ENT

201Y‐MM‐YY

Aflevere drift‐ og vedligeholdelsesinformation

TR+ENT

201Y‐MM‐YY

KS af afleveret drift‐ og vedligeholdelsesinformation

BL/IKT

201Y‐MM‐YY

Overdrage dokumentation af byggesagen

TR+ENT

201Y‐MM‐YY

Overdrage D&V‐materiale til bygherren

BL/IKT

201Y‐MM‐YY

Granskning

201Y‐MM‐YY

https://sjri.sharepoint.com/teams/NHH/Delte dokumenter/C08_Bes og spec/C08-06_IKT_BIM/NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Teknisk afl spec.docx

Side 9/9

6. Mangellister Mangellister skal udarbejdes, revideres og distribueres med anvendelse af bips U106 Digital mangelinformation. Der anvendes et system til digital mangelgennemgang med et databasebaseret mangel‐ og opgavestyringssystem samt mobil registreringsmulighed. Bygherre stiller systemet til rådighed for sagens parter.

Bilag 13t

Digital Model leverance specifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT_Digital Model Leverance specifikation Gennemført for projektfaserne Dispositionsforslag og Projektforslag. Dette dokument er underordnet IKT aftale dokumenter: NHH1_C02-5_B01_IKT Aftale_Bilag_Leverance-specifikationprojektspecifik samt NHH1_C02-5_B01_IKT Aftale_Bilag_IKT Ydelsesspecifikation-projektspecifik Ansvarsfordeling Arkitekt Ingeniør, Konstruktioner Ingeniør, Installationer Geometri iht. inf.niv. Geometri iht. inf.niv. Landskab Navngivning [Type Entreprenør / Leverandør Typekodning [Keynote]

1 2

Projektforslag

Room 1

Dispositionsforslag

Spaces 1

NIP Program

Areas

Generiske bygningsdele

Udsparinger 0 Generiske objekter

Arealer, navngivning

00 Generisk objekt ARK Generisk objekt KON Generisk objekt VENT Generisk objekt VVS Generisk objekt EL Generisk objekt LAND Generiske bygningsdele

1 1 1

001 002 003 004 005 006 01 Generiske vægge og fundamenter Generiske gulv eller dæk Generiske tage Generiske åbninger Generiske søjler og bjælker Generiske lofter Generiske trappe-og rampeelementer Generiske værn og håndlister Generiske vinduesfacadesystemer Eksisterende bygningsdele

2 2 2 2

2 2 2 2 2 2 2

011 012 013 014 015 016 017 018 019 02

X X

Eksisterende vægge og fundamenter (Bærende)

Eksisterende gulv eller dæk Eksisterende tage Eksisterende åbninger Eksisterende søjler og bjælker Eksisterende lofter Eksisterende trappe-og rampeelementer Eksisterende værn og håndlister Eksisterende vinduesfacadesystemer

Eksisterende vægge og fundamenter (Ikke Bærende) 022 023 024 025 026 027 028 029

Generisk objekt ARK, areal, rum-model

021

Hovedprojekt

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

Produktion

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

Fundamenter (K) Bærende væg (K) Udvendigt væg (A) ikke bærende indvendig væg (A)

Digital Model leverance specifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT_Digital Model Leverance specifikation

211 212 213 214 215 216 217 218 22

201 202 203 204 205 21

131 18

121 122 123 124 125 126 127 13

101 102 103 12

Indvendige vægelementer Indvendige pladsstøbte vægge Indvendige opmurede vægge Indvendige skeletkonstruerede vægge Indvendige skeletkonstruerede vægskørter Indvendige glassystemvægge Dæk, primære bygningsdele

Udvendige vægelementer Udvendige pladsstøbte vægge Udvendige opmurede vægge Udvendige skeletkonstruerede vægge Udvendige skeletkonstruerede vægskørter Udvendige vinduesfacadesystemer Udvendige isoleringsvægsystemer Udvendige lyskasser Indervægge, primære bygningsdele

Hegnsmure Støttemure Teknikgange i terræn inkl. rørbroer og tunneler Fodgængerbroer, viadukter m.m. Trapper og ramper i terræn Ydervægge, primære bygningsdele

Primære bygningsdele

Terrændæk Bygningsbasis bygning, øvrige

Liniefundamenter Punktfundamenter Pladefundamenter Opmuret fundamenter Maskin fundamenter Pælefundamenter og brøndfundamenter Fundamenter i terræn Terrændæk, bygning

Forberedt grund Byggegrube inkl. afstivning Spunsvægge Fundamenter

Bygningsbasis, terræn

NIP Program

Dispositionsforslag

2 2

2 2 2 2 2 2 2

Projektforslag

2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2

2 2

Gennemført for projektfaserne Dispositionsforslag og Projektforslag. Dette dokument er underordnet IKT aftale dokumenter: NHH1_C02-5_B01_IKT Aftale_Bilag_Leverance-specifikationprojektspecifik samt NHH1_C02-5_B01_IKT Aftale_Bilag_IKT Ydelsesspecifikation-projektspecifik Ansvarsfordeling Arkitekt Ingeniør, Konstruktioner Ingeniør, Installationer Geometri iht. inf.niv. Geometri iht. inf.niv. Landskab Navngivning [Type Entreprenør / Leverandør Typekodning [Keynote]

221 222 223 224 225 226 23

Hovedprojekt

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

Produktion

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

251 252 253 254 255 256 257 258 26

241 242 243 244 245 246 247 25

231 232 233 234 235 24

Spærstage Tagkassetter Varme tage Vinduessystemtag Flytbare tage Baldakiner og overdækninger Øvrigt tagværker Kompletterende bygningsdele, terræn

Tage, primære bygningsdele

Elementbjælker Pladsstøbte bjælker Stålbjælker Øvrige bjælker Elementsøjler Pladsstøbte søjler Stålsøjler Øvrige søjler Altaner og altangange, primære bygningsdele

Element trapper Pladsstøbte trapper Sammensatte trapper Element ramper Pladsstøbte ramper Sammensatte ramper Faste stiger, lejdere og trin Bærende bjælker og søjler

Dækelementer Pladsstøbte dæk Skeletkonstruerede dæk Afretningslag Øvrige dæk Trapper og ramper, primære bygningsdele 2 2 2 2 2 2

2 2 2 2 2

2 2 2 2 2 2 2 2

2 2 2

Projektforslag

Ydervægge, komplettering 2 2 2 2 2

Dispositionsforslag

271 272 273 274 275 276 279 30.

NIP Program

Udvendige døre Udvendige vinduer Udvendige døre, vinduesfacadesystemer Udvendige vinduesopluk, vinduesfacadesystemer Udvendige ruder, blændfelter og karmprofiler, vinduesfacadesystemer

2 2 2 2

311 312 313 314 315

Udvendige porte og karusseldøre

316

Hovedprojekt

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

Produktion

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

351 352 353 354 355 356 357 36

341 342 343 349 35

326 327 328 329 33

321 322 323 324 325

317 319 32

Kviste Ovenlys, røg- og taglemme Solskærme til ovenlys Sikring Brandkamserstatning Inddækninger Belægninger på færdige tagflader Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige

Rækværker, brystninger Tage, komplettering

Indvendige nedhængte lofter Udvendige nedhængte lofter Indvendige påbyggede lofter Udvendige påbyggede lofter Indvendige loftskørter Udvendige loftskørter Lydabsorbenter Altaner, komplettering

Gelændere, rækværker og håndlister udvendige Gelændere, rækværker og håndlister indvendige Riste, måtterammer Øvrig trappekomplettering Lofter, komplettering

Trapper og ramper, komplettering

Indvendige porte og karruseldøre Bevægelige indervægge Indervægge, afskærmning Øvrig indervæg komplettering Dæk, komplettering

Indvendige døre Indvendige vinduer, luger og lemme Indvendige døre, glassystemvægge Indvendige vinduesopluk, glassystemvægge Indvendige ruder, blændfelter og karmprofiler, glassystemvægge

Ydervægge, afskærmninger Øvrig ydervæg komplettering Indervægge, komplettering

2 2 2 2

2 2

2 2 2 2

2 2 2 2 2

2 2

Projektforslag

361 37

Overfladebygningsdele

Dispositionsforslag

371 372 373 374 375 376 377 38

NIP Program

Hovedprojekt

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

Produktion

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

Beskrivede (2)

Produktion

Udvendige vægoverflader

Beskrivede (2)

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

41 Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret Indvendige vægoverflader

Beskrivede (2)

Hovedprojekt

411 412 413 42 Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret Dæk- og gulvoverflader

Beskrivede (2)

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

421 422 423 43 Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret Trapper og ramper, overflader

Projektforslag

431 432 433 44 Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret Lofter, overflader

Dispositionsforslag

441 442 443 45 Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret Altaner, overflader

NIP Program

451 452 453 46 Malerbehandlinger Beklædninger, påmurede Beklædninger, monteret Tage, overflader

X X X

461 462 463 47

Niv. 2

Malerbehandlinger Tagdækning Overflader bygninger, øvrige

VVS-anlæg, terræn

VVS- OG VENTILATIONS-INSTALLATIONER 50

Brønde Øvrige tilbehør Faskine Højvandslukke Udskiller (Olie, fedt, benzin mv.) Brandhane

Niv. 1

471 472 48

501 502 5021 5022 5023 5024

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

Digital Model leverance specifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT_Digital Model Leverance specifikation

5025 51

Afløb o.lign tilbehør Gulvafløb Specialafløb Drypkop Vakuumventil Tagbrønd Renselem Toilet og bad Toilet Badekar Bidet Bruser Urinal Vaske og haner Håndvask Køkkenvask Laboratrievask Lægevask Puslebord med vask Rengøringsvask Stålvask Udslagsvask Gårdhane / spulehane Afløbstilslutning til udstyr Drikkevandskøler Ismaskine Kaffemaskine Køledesk Opvaskemaskine Ovn Vaskemaskine Afløbstilslutning til medicotekniskudstyr Bækkenskyller Dekonterminator Endoskopvaskemaskine Øvrige afløb og sanitet Brandslangevinder Nødbruser Vand (koldt/varmt vand, behandlet vand)

Afløb og sanitet

Tanke til olie/gas Logistik

NIP Program

Projektforslag

3 3 3 3 3

2 2 2 2 2

3 3 3 3 3 3 3 3

2 2 2 2 2 2 2 2

3 3 3 3 3 3 3

3 3

2 2 2 2 2 2 2

Dispositionsforslag

521 5211 5212 5213 5214 5215 5216 522 5221 5222 5223 5224 5225 523 5231 5232 5233 5234 5235 5236 5237 5238 5239 524 5241 5242 5243 5244 5245 5246 5247 525 5251 5252 5253 526 5261 5262 53

Hovedprojekt

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

Produktion

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

Digital Model leverance specifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT_Digital Model Leverance specifikation

Varmegivere (varmeflader, radiatore, gulvvarme, varmluftstæppe, strålevarmepanel) Fyr Øvrige mekanisk udstyr Ventilationsanlæg

Varmesystem

Køling

Luftarter (gas, trykluft, vakuum )

Dispositionsforslag

Niv 2

Projektforslag

561 562 563 57 Runde og rektangulære kanaler SR, Rund kanal, Påstik SR, Rund kanal, T-stykke SR, Rund kanal, kort radie Rektangulær kanal, Kort Radie, Påstik Rektangulær kanal, Radiebøj, Påstik Rektangulær kanal, Kort Radie, T-stykke Rektangulær kanal, Radiebøj, T-stykke Øvrige kanaler Oval kanal Flex-kanal rektangulær Flex-kanal rund Kanal tilbehør Lyddæmper Brandspjæld Brand og røgspjæld Overtryksspjæld Røgspjæld Spjæld on/off Volumenstrømsregulator Zonespjæld / VAV-spjæld Filter Anlæg, køle/varme flader veksler Ventilationsaggregat Varmeflade Køleflade Væskekoblet veksler Varmegenvinding Varmeveksler Befugter Affugter Ventilator Ventilator Axialventilator Boksventilator

NIP Program

571 5711 5712 5713 5714 5715 5716 5717 572 5721 5722 5723 573 5731 5732 5733 5734 5735 5736 5737 5738 5739 574 5741 5742 5743 5744 5745 5746 5747 5748 575 5751 5752 5753

Hovedprojekt

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

Produktion

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

Digital Model leverance specifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT_Digital Model Leverance specifikation

581 582 59

5754 5755 5756 5757 576 5761 5762 5763 5764 5765 5766 5767 5768 5769 577 5771 5772 578 5781 5782 5783 5784 5785 5786 579 5791 5792 5793 5794 5795 5796 5797 58

Metal rør. (Stål, kobber, alu osv.) Plastik rør o.lign. Øvrige rør Statisk ventiler Dynamisk ventiler Motordrevne rørtilbehør Målere, filtre og øvrige

Tilbehør Mekanisk udstyr Tværgående komponenter, VVS

Kanalventilator Processudsugningsventilator Tag ventilator Vådrumsventilator Armatur Dyser Fortrængningsarmatur Loftsarmatur Loftsarmatur - synlig montage Renrumsarmatur Vægarmatur indblæsningspose Ejektsug Punktsug Ventiler Kontrolventiler Overtryksventiler Tilslutninger til udstyr Emhætte Kemikalieskab LAF-Bænk Stinkskab Tandlægestol MEG-scanner Taghætter / gennemføringer Jethætte Afkasthætte Indtagshætte Afkastsskorsten Indtagsskorsten Taggennemføring Membrandgennemføringer Sprinkleranlæg

NIP Program

Dispositionsforslag

Projektforslag

591 592 593 594 595 596 597

Hovedprojekt

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

Produktion

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

598

Terræn, el- og mekaniske anlæg

Isoleringsarbejde EL-INSTALLATIONER

Niv 2

Projektforslag

60 Ledninger Belysning Gade- og vejbelysningsanlæg Pladsbelysning Park- og havebelysningsanlæg Specie belysning Installation for anlæg under terræn Installation for anlæg på terræn Trafikstyring Føringsveje

Niv 2

Dispositionsforslag

601 602 6021 6022 6023 6024 603 604 605 61 Kabelveje for højspænding Rør Kabelbakker Kabelstiger Kabelgrave Kabelveje for lavspænding Føringsveje i præfabrikerede bygningsdele Rør Kabelbakker Kabelstiger Ledningskanaler Installationskanaler / Sengepaneler Kabelgrave / EDB gulve Tomdåser Kabelveje for maskinanlæg Føringsveje i præfabrikerede bygningsdele Rør Kabelbakker Kabelstiger Ledningskanaler Installationskanaler Kabelgrave Tomdåser Huller og udsparinger Huller og udsparinger Brand- og lydtætninger Brand- og lydtætninger Højspænding

NIP Program

611 6111 6112 6113 6114 612 6121 6122 6163 6124 6125 6126 6127 6128 613 6131 6132 6133 6134 6135 6136 6137 6138 614 6141 615 6151 62

Hovedprojekt

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

Produktion

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

Digital Model leverance specifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT_Digital Model Leverance specifikation

651 652 653 66

641 642 643 644 65

631 632 633 634 635 636 637 638 64

621 6211 6212 6213 6214 6215 6216 622 6221 6222 623 6231 6232 6233 6241 6242 63

Managementsystemer BMS-anlæg Central tilstandsstyring CTS-anlæg KNX_IBI-anlæg med central styring Decentral tilstandsstyring IBI-anlæg med distribueret styring

Adgangssikring Sikringsanlæg Personsikring Bygningsautomation

Kommunikation Information Audio, video og antenne IT-infrastruktur Sikring

Forsyning - EKSTERN Fordeling Installationer for apparater og maskiner Termiske anlæg Installationer for belysning Belysningsarmaturer Kraftinstallationer Vedvarende energi - Intern forsyning Kommunikation og information

Forsyning Stikledninger Transformere Nød- og reserveforsyningsanlæg Ens- og vekselretteranlæg Fasekompenseringsanlæg Frekvensomformeranlæg Fordeling Hovedledninger Koblingsudstyr Installationer for apparater og maskiner Produktions- og arbejdsmaskiner Pumpeanlæg Motorer Belysningsarmatur (neonanlæg, linjerør) Prøvepladser (laboratorieudstyr) Lavspænding

NIP Program

Dispositionsforslag

Niv 2

Projektforslag

661 6611 662 6621 6622 663 6631

Hovedprojekt

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

Produktion

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

Digital Model leverance specifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT_Digital Model Leverance specifikation

711 712 713 714 715 716 717 718 719 72

701 702 703 704 705 706 709 71

681 6811 6812 6813 6814 70

671 672 673 674 68

Belægninger og befæstelser

Skabe, skuffer Reoler, hylder Stole og bænke Senge Borde, bordplader Skilte, tavler, skærmvægge Garniture Gardiner, persienner Øvrigt fast inventar Inventar, løst

Tekniske inventarenheder Tavler, skilte og skærme Opbevaring, affaldsstativer, cykelstativer, postkasser Bordmøbler Siddemøbler Afskærmninger Øvrigt inventar i terræn Inventar, fast

Persontransport Elevatorer Lifte Rullende trapper Rullende fortove Inventar og teknisk udstyr - se dRofus

Overspændingsbeskyttelse Udligningsforbindelser Katodisk Beskyttelse EMI Person- og materialetransport

Beskyttelse

NIP Program

Dispositionsforslag

2 2 2

Projektforslag

2 2 2 2 2 2

2 2 2 2 2 2 2 2 2

2 2 2 2 2

2 2 2

721 722 723 724 725 726 727 729 80

Asfalt belægninger Betonstøbte belægninger Gummibelægninger Betonflise -og naturstensbelægninger Kanter

Reoler Skabe, Skuffer Borde Stole og sofaer Senge Øvrigt inventar Special inventar

801 802 803 804 805

Hovedprojekt

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

Produktion

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

Digital Model leverance specifikation NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT_Digital Model Leverance specifikation

806 807 808 809 81 Træer Hække Buske Bunddække Stauder, løg og prydgræsser Græsarealer Projektudstyr - se dRofus

Skærver og grus Afstribning Græsarmering Øvrige belægninger og befæstelser Beplantning

NIP Program

Dispositionsforslag

Projektforslag

811 812 813 814 815 816 90

Hovedprojekt

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type Typekodning [Keynote] Klassifikation

Produktion

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

As-built

Geometri iht. inf.niv. Navngivning [Type name] Typekodning [Keynote] Klassifikation

Kommentar

16.03.2015 rev. dato vers.nr./ rev. nr. 2 Udarbejdet DFI Godkendt TEK / MFR

3u ar relevans og er en del af IKT-aftalen, dog ikke tilgĂŚngelig i modtaget materiale.

Bilag 13v

Ansvar og opgaver

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder

Firma

NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion 1 IT Setup Ansvarlig

Ansvar: Ansvarlig for projektets IT setup, herunder drift af miljøet, printeropsætning, videkoferenceanlæg, serveranvendelse mv. Ansvarlig for IT sikkerhed og gennemførsel iht. respektive firmapolitik. Ansvarlig for oprettelse og administration af brugere på anvendte IT systemer Ansvarlig for løbende udvikling af IT løsninger Opgaver: Løsning af driftsrelevante opgaver forbundet med IT samt løsning af ad hoc opgaver relateret til IT, inkl risk management. Koordinering med konsortiets øvrige IT medarbejdere og evt. leverandører Backup og sikring af data, herunder genskabelse efter behov Udarbejdelse af vejledninger til korrekt anvendelse af IT systemer Adminidstration Nye bruger til div. Softeware, oprettelse ved installation af maskiner og nye medarbejder. Indkalde, gennemføre IT koordineringsmøder og aktion på aktuelle punkter. OBS - IT setup ved oprettesle af nye medarbejdere ligger hos det enkelte firma. Leverance manualer / vejledninger / budgetter etc. : Vejledninger til korrekt anvendelse af IT systemer Resultater og Succeskriterier: Minimal nedetid på IT systemerne Tilfredshed blandt brugerne Sikre optimal performance af IT systemer, og computere leveret af konsortiet

Værktøjer og planer

SharePoint / Office 365 / Yammer Revit Server

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A/ rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

IT Koordineringsmøder. Indkalde

Deltager i øvrige projektmøder efter behov

Firma Firma Ansvar:

Ansvar og opgaver

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder

Init

NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion 2 IKT ledelse Navn Overordnet ansvarlig for IKT gennemførelse på projektet

Ansvarlig for IKT Ledelse og at projektet gennemføres iht. aftalte IKT specifikationer. Ansvarlig for koordinering af IKT med bygherren Ansvarlig for kommunikation til projekteringsledelsen i forhold til IKT og BIM løsninger. Ansvarlig for IKT time budget. Ansvarlig for gennemførelsen af det overordnede IKT Ledelses Setup Ansvarlig for / sikre at der sker en koordinering mellem digitale løsninger, herunder de valgte softwareløsninger mf.

Opgaver: Udarbejde og udvikle det overordnede IKT Ledelses koordinerings setup Deltagelse og opfølgning på IKT Koordineringsgruppe møder med bygherren. Herunder nødvendig forberedelse og opfølgning/handlinger på aftalte tiltag. Koordineringsopgaver forbundet med IKT Ledelse internt i rådgivergruppen, herunder afholde interne IKT møder med tilhørende opfølgning Sikre at 4 IKT tekniske specifikationer udarbejdes og der sker en løbende kontrol med gennemførelsen af projektet i forhold til IKT ydelsesspecifikationen og IKT tekniske specifikationer. Herunder indhentning BH godkendelse af klassifikationssystem. Sikre koordineringen mellem de digitale løsninger, bla. kravsdatabase og teknisk informations database. Tilsvarende sikre koordineringen mellem de funktionsansvarlige under IKT Ledelsen. Sikre at grundlaget for CAD produktionen og de digitale samarbejde udarbejdes. Deltage i nødvendigt omfang på BIM møder. Gennemgang af referater og aktion på aktuelle punkter.

Værktøjer og planer IKT Handlingsplan

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A/ rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

IKT Koodineringsmøder med bygherren. Indkalde

Interne IKT / BIM koordineringsmøder med projektledelsen samt ansvarlige for fagområder. Indkalde

Projekteringsmøder og koordineringsmøder efter behov. Deltage

Ansvar og opgaver

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder

Firma

NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion 2 IKT ledelse

Løbende sparring med projekt- og fagledelsen i forhold til gennemførelsen af BIM og IKT, deltage i nødvendigt omfang på projekteringsmøder. Styring af budget og ressourcer iht. IKT og BIM organisation. Leverance manualer / vejledninger / budgetter etc. : Kommenterer på IKT Ydelsesspecifikation samt 4 IKT teknisk sepcifikationer, koordinering med bygherre og projektledelse Udarbejdelse af styringsdokumenter - bl.a. Funktionsbeskrivelse, organisationsdokumentation, IKT koodinerings budget. Anbefalinger til bygherrens valg af kravsdatabase med tilhørende opfølgning Resultater og Succeskriterier: At IKT Ledelsen og koordinering på projektet gennemføres mest effektivt og til bygherres og projektdeltagernes tilfredshed At de 8 IKT ansvarsområder ledelses grænseflader mellem projektets aktører er afklaret og der ikke opstår mangler i IKT koordineringen af projektet.

Værktøjer og planer

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A/ rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

Ansvar og opgaver

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion Firma 3 Kravdatabase / Database for rum og udstyr Navn Init Firma

Ansvar: Ansvarlig for projekttilrettelse af kravdatabasen ved afklaring af grænsefladesnit mellem bygherre / rådgiver.

Ansvarlig for projekttilretning af kravdatabase internt i rådgivergruppen Ansvarlig for teknisk anvendelse og anvendte af datastruktur i kravdatabasen Ansvarlig for løbende kvalitetssikring af data i kravdatabasen, i henhold til IKT teknisk CAD specifikation. - IKKE ansvarlig for faglige input i kravdatabasen eller forkert brug heraf. Dette ansvar påhviler fagene. Ansvarlig for teknisk support og processforståelse til brugerne af kravdatabasen Opgaver: Gennemfører projekttilretning af kravdatabase ved afklaring af grænsefladesnit mellem bygherre og rådgiver Gennemfører projekttilretning af kravdatabasen, inkl. koordinering af input fra arkitekt, sygehusplanlægger og alle ingeniør diciplinerne. Indhente bygherre godkendelse. Beslutningstager i forhold til ændringer i teknisk setup i kravdatabase i dialog med projektledelse og øvrige involverede Support på kravdatabase i relation til teknisk anvendelse, undervisning af projektteam i proces forståelse- Undervisning i teknisk anvendelse af kravdatabasen gennemføres af Firmaet dRofus Kvalitetsikring af datastruktur i kravdatabase Løsning af ad hoc opgaver i forhold til teknisk setup i kravdatabase Kontrol at kravdatabasen benyttes korrekt af brugerene

Værktøjer og planer dRofus

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A/ rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

Kravdatabase koordineringsmøder. Indkalde.

Interne IKT / BIM koordineringsmøder. Deltage

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder NHH0_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion Firma Ansvar og opgaver 3 Kravdatabase / Database for rum og udstyr Leverance manualer / vejledninger / budgetter etc. : Procesmanual og teknisk undervisningsmateriale Resultater og Succeskriterier: At kravdatabasen teknisk fungere mest effektivt og at processer er fuld forstået af projektdeltagerene så arbejdet gennemføres mest effektivt.

Værktøjer og planer

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A/ rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

Ansvar og opgaver

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion Firma 4 Kommunikation og Projektweb Navn Init Firma Ansvar: Dokumenthåndtering iht. bips A104

Ansvarlig for udarbejdelse af versionssæt på byggeweb ved afleveringer.

Opgaver: Udarbejdelse af projektspecifik Dokumenthåndtering iht. bips A104 i samarbejde med bygherre og projektledelse Udførsel af versionssæt på Byggeweb, Kontrol af materiale til aflevering, omfang aftales med projektledelsen. Download af dokumenter fra Byggeweb til Z-drev, omfang aftales med projektledelse Udarbejdelse af fælles dokument templates for rådgivergruppen Evt. support til projektledelsen vedr. redigering af dokumenter såsom tidsplan, etc.omfang aftales med projektledelsen Leverance manualer / vejledninger / budgetter etc. : Projekttilrettet A104 dokumenthåndterings manual inkl. light version Fælles dokument templates. Resultater og Succeskriterier: Korrekt og mest effekitv brug af byggeweb Dokumenthåndtering A104 enkelt setup, korrekt implementeret og brug proaktivt

Værktøjer og planer Byggeweb

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A / rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

Koordineringsmøde med bygherre / projektledelse vedr. dokumenthåndtering. Indkalde

Interne IKT / BIM koordineringsmøder. Deltage / få møder

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion Firma Ansvar og opgaver 5 BIM / CAD Ansvarlig / Projektkoordinator Navn Init Firma Ansvar: Ansvarlig for brug af IKT Teknisk CAD specifikation Ansvarlig for at vedligeholde IKT værktøjer, samarbejdsmetoder og -processer der optimere brugen af BIM Ansvarlig for standarder, artikler, afholdelse af oplæg internt og eksternt. Ansvarlig for BIM Projektmanualen og øvrige procesbeskrivelse / Ansvarlig for at hele BIM pipelinen hænger sammen, fra disp forslag til D&V. OBS: Der kan være opgaver der overlapper med Kalkulation - Mængde ansvarlig samt digital udbudsansvarlig - Grænsefladesnit afstemmes.

Opgaver: Løbende sparring med projekt- og fagledelsen i forhold til gennemførelsen af BIM / IKT som grundlag for CAD-produktion. Løsning af ad hoc opgaver i forhold til overordnede CAD beslutninger. Koordineringsopgaver forbundet med IKT og BIM (IKT Ledelse) Afholde BIM koordineringsmøder med eksempelvis kollisions-, mængde- og tilbudslisteansvarlig, med tilhørende opfølgning af aktuelle punkter. Mødedeltagelse konteres på fag. Nødvendig tilretning af projektets BIM Projektmanual heribland beskrivelse af struktur og modelleringsdiciplin for bygningsmodeller Deltagelse i nødvendigt omfang på projekteringsmøder. Være forandringsagent i relation til brugen af nye digitale arbejdsmetoder. Medvirke til at videreuddanne og opkvalificere medarbejdeere for, at sikre den bedst mulige bemanding på projektet. Sikre et Objekt bibliotek på projektet

Værktøjer og planer

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A / rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

Tværfaglige BIM møder. Indkalde

Orienterende møder med diverse software leverandør, for at sikre optimal brug af nye funktioner. Indkalde

Koordinerede møde med f.eks. kollisions, mængde og tilbudslisteansvarlig. Indkalde

Interne IKT / BIM koordineringsmøder. Deltage

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion Firma Ansvar og opgaver 5 BIM / CAD Ansvarlig / Projektkoordinator Leverance manualer / vejledninger / budgetter etc. : IKT teknisk CAD specifikation / BIM Projektmanual Bygnings objekt bibliotek Resultater og Succeskriterier: Sikre bedre kvalitet og færre fejl At give projektet bedst mulig udnyttelse af BIM projekteringsmetodik Sikre at det udarbejdede BIM materiale, bidrager til moderfirmaernes BIM udvikling.

Værktøjer og planer

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A / rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion Firma Ansvar og opgaver 6A Klassifikation / Kalkulation / Mængder Navn Init Firma Ansvar: Ansvarlig for anvendelse af IKT teknisk udbuds specifikation i samarbejde med ansvarlig for digitalt udbud. Ansvarlig for udvikling, beslutningsproces, valg og opsætning af klassifikation samt kvalitetssikring af anvendt klassifikation og typekode. Ansvarlig for den tekniske anvendelse af projektbibliotek i Teknisk Informationsdatabase Ansvarlig for teknisk mængdeudtræk til tilbudslister og kalkulation. Ansvarlig for at mængder udføres i henhold til valgte opmålingsregler og at der udarbejdes procedure for opmålingsreglerne. Ansvarlig for kvalitetsikring af mængdeudtræk i forhold til 3D modeller - IKKE ansvarlig for faglige input eller for mængdernes rigtighed. Dette ansvar påhviler fagene. Ansvarlig for at koordinere mængder og kalkulation med den ansvarlige fordDigitale udbud. Ansvarlig for at planlægge og gennemførelse af mængdeverificeringsproces med de bydende efter udbud. Opgaver: Afstemme grænsefladesnit af klassifikation / kalkulation / mængder med ansvarlig for digitalt udbud samt projektledelse Beslutningstager i forhold til ændringer i teknisk setup i projektbibliotek Gennemførsel og kvalitetssikring af mængdeudtræk fra kalkulations værktøj på baggrund af fagenes input via projekt bibliotek. Løbende kvalitetssikring af data i projekt bibliotek og kalkulationsark. Sparring og hjælp til fagene i forhold til det valgte klassifikationssystem og typekode.

Værktøjer og planer Sigma

Solibri MC

Revit

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A / rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

Koordinerende møder med projekt gruppe. Indkalde.

Koordinerede møde med BIM Cad ansvarlig / Digital udbudsansvarlig . Deltage

Interne IKT / BIM koordineringsmøder. Deltage

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbeskr Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion Firma Ansvar og opgaver 6A Klassifikation / Kalkulation / Mængder Teknisk informationsdatabase.Opsætning af digitale tilbudslister, bilagslister ( inkl. Måleregler i samarbejde med fagmodelansvarlig i forbindelse med udbud. Herunder ensartethed i forhold til det samlede projekt. Udarbejdelse af kalkulationer på baggrund af modeller og projekt bibliotek i samarbejde med funktion herfor. Gennemførsel af kvalitetsikring af mængdeudtræk, herunder klassifikation og hvorvidt alle bygningsdele er repræsenteret iht. projekt bibliotek. Bistå udbudsansvarlig i verifikationsperioden OBS: Der kan være opgaver der overlapper med CAD / BIM Ansvarlig samt Digital udbudsansvarlig - Grænsefladesnit afstemmes. Leverance manualer / vejledninger / budgetter etc. : Bilag: Opmålingsregler og mængdeudtræk; Opbygnings- og procedure beskrivelse Projektbibliotek / Teknisk informationsdatabase Klassifikationssystem og typekode. Resultater og Succeskriterier: At sammenhæng mellem model, tilbudslister og beskrivelser er struktureret og klassificeret på den mest effektive og hensigtsmæssige måde. At mængdeudtag til brug for udbud og kalkulation er gennemført iht. IKT udbudsspecifikation og opmålingsregler og sikre et entydigt korrekt gennemført udbud.

Værktøjer og planer

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A / rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

Ansvar og opgaver

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder

Firma

NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion 6B Digitalt udbud Navn Init

Ansvar: Ansvarlig for anvendelse af IKT teknisk udbudsspecifikation i samarbejde med ansvarlig for kalkulation/mængder samt projektledelsen Ansvarlig for udbudsmaterialets struktur. For udarbejdelse, tilpasning og koordinering af digitale tilbudsliste samt bilagsliste og at disse er afstemt med den valgte udbudsstrategi. Koordineres med den tekniske ansvarlige for kalkulation / mængder. Ansvarlig for kvalitetssikring af det digitale udbud og at dette afstemmes med den ansvarlige for kalkulation / mængder Faglig ansvar for at stipulerede ydelser påføres tilbudslisten Ansvarlig for at udføre digitalt udbud og licitation i digitaltværktøje - evr. gennemgå kursus Ansvarlig for håndtering af rettelsesblade under udbud Ansvarlig for at forelægge indkomne tilbud for intern projektleder. - IKKE ansvarlig for faglige input eller for mængdernes rigtighed. Dette ansvar påhviler fagene. OBS: Der kan være opgaver der overlapper med CAD / BIM Ansvarlig samt Kalkulation - Mængde ansvarlig - Grænsefladesnit afstemmes. Opgaver: Afstemme grænsefladesnit af digitalt udbud med ansvarlig for kalkulation / mængder, IKT Koordinator samt projektledelse Opsætning af digitale tilbudslister, bilagslister i forbindelse med udbud. Herunder ensartethed, tilpasnign og koordinering i forhold til det samlede projekt. Stipulerede ydelser påføres tilbudslisten , i samarbejde med de brancheansvarlige. Ædringer fra rettelsesblade indarbejdes i tilbudslisterne i samarbejde med de brancheansvarlige Tilmelde digitalt udbud (udbuds nummer ) og annoncering i pressen.

Værktøjer og planer Sigma

Solibri MC

Revit

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A / rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

Koordinerede møde med BIM Cad ansvarlig / f.eks. kollisions, mængde ansvarlig . Indkalde / Deltage

Interne IKT / BIM koordineringsmøder. Deltage

Ansvar og opgaver

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder

Firma Gennemføre digitalt udbud og licitation

NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion 6B Digitalt udbud Fremlægge indkomne tilbud for intern projektledelse Leverance manualer / vejledninger / budgetter etc. : Procedure for digitale tilbudslister / bilagslister Resultater og Succeskriterier:

At udbud gennemføres iht. IKT teknisk Udbuds specifikation, er ensartet og er med til at sikre et velgennemført udbud.

Værktøjer og planer

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A / rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

Ansvar og opgaver

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion Firma 7 Kollisionskontroller Navn Init Firma

Ansvar: Ansvarlig for procedure for konsistensog kollisionskontrol, opbygning af kollisionsrapporter og opfølgning af kollisionskontrol. Ansvarlig for koordinering med projektledelse mht. uafklarede forhold fra konsistensog kollisionskontroller. Ansvarlig for projektets fællesmodel, herunder upload heraf. - IKKE ansvarlig for manglende koordinering og kollisioner. Opgaver: Udarbejde procedure for konsistensog kollisionskontrol, opbygning af kollisionsrapport og opfølgning af kollisionskontrol Gennemførsel af tværfaglig kollisionskontrol iht. projekteringstidsplan. Udarbejdelse af kollisionsrapporter og arkivering heraf. Formidling af kollisionsrapporter - evt. på koordineringsmøder. Leverance manualer / vejledninger / budgetter etc. : Procedure for konsistens og kollisionskontrol, samt opbygning af kollisonsrapport

Resultater og Succeskriterier: At konsistensog kollisionskontroller gennemføres som planlagt og at disse medvirker til at sikre en koordineret og fejlfrit bygningsmodel.

Værktøjer og planer

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A / rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

Koordinerede møde med f.eks. BIM Cad ansvarlig . Deltage

Projekteringsmøder og koordineringsmøder efter behov. Deltage

Ansvar og opgaver

IKT Funktionsbeskrivelse af de 8 ansvarsområder

Firma

NHH1_C08-06_K17_B02-01_IKT Ansvar Funktionsbesk Der henvises til IKT time budget

NR. Funktion 8 Digitalt Aflevering Navn Init

Ansvar: Ansvarlig for at udarbejde og anvende IKT-teknisk aflveringsspecifikation samt indhente bygherres godkendelse. Ansvarlig for FM data struktureres således at de overholder retningslinjer i IKT teknisk afleveringsspecifikation.samt at overdrage den digitale FM data til bygherren. Ansvarlig for at digitale mangellister opsættes og fungere. Ansvarlig for at kravene videreformidles i beskrivelserne Opgaver: Sikre at FM data struktureres således at de overholder retningslinjer i IKT teknisk afleveringsspecifikation. Deltagelse i IKT møder med Bygherren efter behov. Forberedelse til møder og opfølgning efter møder inkluderet. I Dialog med bygherre rettidigt få identificeret bygherrens krav til den digitale D&V dokumentation der ønskes. Leverance manualer / vejledninger / budgetter etc. : IKT-teknisk afleveringsspecifikation Resultater og Succeskriterier: At den digitale aflevering gennemføres på baggrund af IKT teknisk afleveringsspecifikation på den mest effektive og korrekte måde.

Værktøjer og planer

Aarhus 26.02.2014 08.08.2014rev. dato vers.nr.A / rev. nr. projekt nr. 2012-05600 godkendt/udført. /

Mødedeltagelse

Koordinerede møde med f.eks. BIM Cad ansvarlig . Indkalde

Koordinerende møder med projektledelsen. Indkalde

projekt nr.

Dato rev. dato vers.nr./ rev. nr. MBSO/mfr

2012-05661

05.09.2014 19.09.2014 0B

NHH1_C06-12_K17_B23_000_IKT Køreplan

Bilag 13w

godkendt/udført.

IKT Kørerplan

Indsats

TRG

Ansv arlig

TRG bemærkninger markeret med Rød

Beskrivelse af IKT leverancer ved faseskift fx som del af leverancespecifikation og/eller LOD tabel.

TRG

Ref. / Område

1.1 Oversigt over IKT leverancer pr. fag pr. fase

Udarbejdelse af IKT-teknisk kommunikationsspecifikation.

TRG

1. Generelt

2. Digital kommunikation

Udarbejdelse af projektspecifik fil og mappestruktur med udgangspunkt i bips A104 og beskrivelse af metadata på dokumenter.

Tidsfrist

2014-12-01

Status/Kommentarer

BIM Manual - under udarbejdelse

Er afklaret for dokumenter, men hvad med tegninger og bygnings-modeller!? Indeholdt i BIM manual – under udarbejdelse

Er afklaret.

Pågår -

NHH

TRG

1 Byggeweb er valgt – Afklaring af hvem der administrere brugere, indhold mv.

TRG

Ansvarlig for kravdatabasen: Overordnet ansvarlig: Jette Sandberg, Aarhus Arkitekterne

2014-12-01 (Ark /kon) 2015-02-01 (Installationer)

2 Valg af rum og udstyrsdatabase – Afklaring af hvem der administrere brugere, indhold mv.

Beslutning af gennemgående klassifikationssystem for bygningsdele.

2.3 Datastruktur

2.4 Klassifikation

2.5 Projektweb

projekt nr.

Dato rev. dato vers.nr./ rev. nr. MBSO/mfr

2012-05661

05.09.2014 19.09.2014 0B

NHH1_C06-12_K17_B23_000_IKT Køreplan

godkendt/udført.

4 Udarbejdelse af procesbeskrivelse for sammenhæng mellem bygningsmodeller, rum/udstyr, teknisk informationssystem mv.

3 Valg af system for håndtering af teknisk information og projektspecifikke bygningsdele, herunder klassifikation og egenskaber på objekter

TRG

BIM Manual - under udarbejdelse

IKT Kørerplan

Udarbejdelse af IKT-teknisk CAD-specifikation.

TRG

BIM Manual - under udarbejdelse

Operationel ansvarlig: Anders Nørgaard, Aarhus Arkitekterne.

3. CAD

Beskrivelse af KS for CAD/BIM leverancen

TRG

Sigma

Generelt

Strukturering af bygningsmodeller. Anvendte koordinat-, højde og modulsystemer mv.

Procesmanual dRofus. Mangler kun bilag 8.4 vedr. godkendelse af typekodning.

3.3 Produktion

TRG

BIM Manual - under udarbejdelse IKT ledelse skal afstemmes med TRG projektledelse

2014-12-01

3.4.1. Tegningsproduktion

Sammenhæng mellem bygningsmodeller og tegninger. Oversigt over hvilke tegninger leveres ved faseafslutninger og løbende i processen. Model- og tegningsskilt jf. IKT-teknisk CAD-specifikation. Oplæg på dokumentliste.

IKT Ledelse skal afstemmes med TRG projektledelse

Oplæg over hvilke simuleringer fx energi og dagslys, der udføres med brug af bygningsmodeller.

TRG

3.4.2 Simuleringer

projekt nr.

Dato rev. dato vers.nr./ rev. nr. MBSO/mfr

2012-05661

05.09.2014 19.09.2014 0B

NHH1_C06-12_K17_B23_000_IKT Køreplan

godkendt/udført.

4. Digitalt udbud

3.4.6. Fællesmodel

Procesbeskrivelse og eksempler for håndtering og sammenhæng mellem bygningsmodel, beskrivelser og tilbudslister. Eksempel på projektspecifikke måleregler. Eksempel på indarbejdelse af IKT krav og retningslinjer til de udførende i udbudsmaterialet.

Udarbejdelse af IKT-teknisk udbudsspecifikation.

Hvilket format og hvor tit udveksles denne med bygherre.

Procesbeskrivelse for håndtering og dokumentation af udført kollisionskontrol, herunder omfang pr. fag pr. fase.

TRG

IKT Kørerplan

4.3 Udbudsmaterialets struktur

Oplæg om omfang opbygning af tilbudslister med mængder pr. fag.

3.4.3. Digital konsistenskontrol

4.4 Tilbudslister med mængder

Udarbejdelse af IKT-teknisk afleveringsspecifikation.

4.1 Udbuds- og tilbudsportal

3.4.4 Visualisering

5. Digital aflevering

2015-03-01

BIM Manual – under udarbejdelse

Endelig dato for aflevering af første udgave af specifikationen skal afstemmes endeligt.

BIM Manual under udarbejdelse Pocesmanual dRofus. Mangler kun bilag 8.4 vedr. godkendelse af typekodning

Alle nødvendige informationer skal være tilvejebragt for at kunne træffe beslutninger. Endelig dato for aflevering af første udgave

projekt nr.

Dato rev. dato vers.nr./ rev. nr. MBSO/mfr

2012-05661

05.09.2014 19.09.2014 0B

NHH1_C06-12_K17_B23_000_IKT Køreplan

godkendt/udført.

5.3.3 Drift og vedligeholdelsesinformation

5.3.2 Produktdokumentation

5.1 Ansvarlig for digital aflevering

Stk. 1

Afklaring af omfang, formater og placering af produktdokumentation jf. 5. stk. 1.

Afklaring af omfang, formater og placering af D&V jf. 5. stk. 1. - Bygningsdelsliste med niveau pr. bygningsdel - Detaljering af "som udført" bygningsmodeller og tegninger - Oversigt over digitale tegninger som afleveres "som udført" - Procedure for aflevering

Afklaring af omfang, formater og placering af produktdokumentation jf. 5. stk. 1.

Afklaring af valg af FM system.

Udarbejdelse af præcise krav til digital aflevering, der koordineres med bygherres driftsorganisation ift. de 5 søjler i funktionsoversigten jf. 5.1.

NHH

IKT Kørerplan

5.3.4 Forvaltningsinformation

???

af specifikationen skal afstemmes endeligt.

Bilag 13x

projekt nr. 2012-056 godkendt/udført. TSO/tso

Side 2/6

Kollisionskontrol Indholdsfortegnelse 1. Orientering ................................................................................................................................. 3 2. Proces........................................................................................................................................ 3 3. Ansvar........................................................................................................................................ 4 4. Krav til fagmodeller .................................................................................................................... 4 5. Omfang ...................................................................................................................................... 4 6. Digital Kvalitetssikringsrapport ................................................................................................... 4 7. Opfølgning af den digitale kvalitetssikringsrapport ..................................................................... 4

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\06 Dokument- og projektstyring\06 IKT Ledelse\06 IKT Ledelse\IKT_Kollisionskontrol\NHH1_C08-06_K17_B02-01_Kollisonskontrol.docx

8. Arbejdsgang for tværfaglig kollisionskontrol af bygningsmodeller .............................................. 5

1. Orientering Dette bilag præciserer gældende procedure for konsistens-, kollisions- og konfliktkontrol gennem byggesagen, for at sikre at der sker en tværfaglig koordinering mellem byggeprojektets projekterende parter i forhold til geometrisk placering af bygningsdele Denne koordinering skal sikre projektets kvalitet, samt anvendelsen af bedst mulige bygbare løsninger. Dette gælder både for de enkelte fag og i en tværfaglig sammenhæng. Side 3/6

2. Proces

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\06 Dokument- og projektstyring\06 IKT Ledelse\06 IKT Ledelse\IKT_Kollisionskontrol\NHH1_C08-06_K17_B02-01_Kollisonskontrol.docx

Det overordene test-koncept i den tværfaglige kontrol, består af to dele. Første del, er en kontrol af de enkelte fags egenkontrol, i form af kollisionskontrol inden for det enkelte fag. Anden del, er en koordinerende kollisionskontrol hvor de enkelte fags objekter testes mod de andre fags objekter. Hermed sikres det, at der er fuld information til projekteringsholdet, om problemstillinger både i det enkelte fag og mellem fag, der kan ageres ud fra. Følgende figur beskriver princippet for processen for konsistens-, kollisions- og konfliktkontrol.

a Egenkontrol b Tværfaglig kontrol c Afrapportering d Tværfaglig koordinering e Tilretning Se Pkt. 8 Arbejdsgang for tværfaglig kollisionskontrol af bygningsmodeller”

3. Ansvar Hver virksomhed har minimum én IKT-ansvarlig tilknyttet byggesagen jf. Bilag 2 - IKT-projektorganisation, samt én projektleder.

Side 4/6

Den IKT-ansvarlige har ansvaret for, at modelleringsarbejdet inden for eget/egne fag overholder IKT-manualen, samt at der udføres egenkontrol på fagmodellen/-modeller, inden udveksling til tværfaglig konsistensog kollisionskontrol. Det er projektlederens ansvar, at indholdet i modellen er i overensstemmelse med aftalerne i IKT materialet. IKT-koordinatoren har ansvaret for, at der foretages tværfaglig konsistensog kollisionskontrol. IKTkoordinatoren har ikke ansvaret for indhold eller manglende koordinering i de enkelte fagmodeller, men besidder en funktion som udelukkende har til formål at udføre en supplerende kvalitetssikring mellem projektets fagmodeller, samt formidle rapport for den tværfaglig konsistensog kollisionskontrol. Bemærk, at den tværfaglig konsistensog kollisionskontrol er et eksternt gennemsyn af fagmodellerne, og erstatter IKKE den almindelige koordinering mellem de enkelte fag. Projekteringslederen og de respektive projektledere har ansvaret for, at resultaterne i kollisionsrapporten koordineres og løses.

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\06 Dokument- og projektstyring\06 IKT Ledelse\06 IKT Ledelse\IKT_Kollisionskontrol\NHH1_C08-06_K17_B02-01_Kollisonskontrol.docx

4. Krav til fagmodeller Fagmodellerne skal opbygges i henhold til de på sagen gældende aftaler. Ydermere skal fagmodellerne som minimum indeholder alle elementer, som har indflydelse på tilstødende bygningsdele

5. Omfang Den digitale kvalitetssikring udføres i et interval svarende til før BIM-stademodel og før faseskift i henhold til projekteringstidsplanen.

6. Digital Kvalitetssikringsrapport Hver tværfaglig konsistens-, kollisions- og konfliktkontrol foretages i Solibri Model Checker og kontrollen dokumenteres i en ”Digital kvalitetssikringsrapport” som uploades på projektweb/sharepoint i bcf og excel. Rapporten udarbejdes altid med de senest uploadede fagmodeller (IFC-format) som grundlag.

7. Opfølgning af den digitale kvalitetssikringsrapport Projekteringslederen og de respektive projektledere har ansvaret for, at resultaterne i den digitale kvalitetssikringsrapport koordineres og løses. Rapporten gennemgås på et koordineringsmøde parterne imellem, hvorefter der tages aktion på de nødvendige områder.

8. Arbejdsgang for tværfaglig kollisionskontrol af bygningsmodeller a Egenkontrol De projekterende udfører egenkontrol før tværfaglig ks/kontrol, for at rette kendte fejlpunkter i fagmodel, kontrollere at data er udfyldt med videre. Side 5/6

b Tværfaglig kontrol Fagmodelansvarlige eller projekteringsansvarlige meddeler, til aftalt dato inden tværfaglig kontrol, særlige fokusområder, forbehold og ønskede undtagelser til kontrollant. Dagen før aftalt kontrol, exporteres den nyeste IFC fil af fagmodel(er) til “IFC” mappe. Dette kan efter aftale, gøres af fagmodelansvarlig eller tværfaglig kontrollant. I projektet her, udføres eksporten af tværfaglig kontrollant til BIM-stademodel og af fagmodelansvarlig(e) til faseaflevering. Herefter udføres kollisionskontrol.

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\06 Dokument- og projektstyring\06 IKT Ledelse\06 IKT Ledelse\IKT_Kollisionskontrol\NHH1_C08-06_K17_B02-01_Kollisonskontrol.docx

c Afrapportering Afrapportering sker til projekteringsansvarlige og fagmodelansvarlige i mail, hvor der er vedhæftet en kort resultatrapport og link til kommenteringsfiler i BCF format i dateret kontrolmappe. Mappen indeholder ud over kommenteringsfiler, den fremsendte resultat rapport og kopi af test-fil, sådan at fundne emner hvis det ønskes kan uddybes fra testmaterialet. BCF filer vil være opdelt i testede fagområder som “Generel modelvalidering” eller “K01 ARK vs K09 KON”. d Tværfaglig koordinering Kontrollant afholder efter fremsendelse af afrapportering, i opstartsfase og derefter efter behov, koordinerende informationsmøde med BIM- og fagmodelansvarlige. Her gennemgåes primære problemstillinger fundet ved kontrol. Herudover koordinere relevante mødefora hhv. løsning af byggetekniske og modeltekniske problemstillinger fundet i den tværfaglige kontrol og fører dette til referat. Her kan BCF filen indgå sådan at emner kan ses visuelt, koordineres og kommenteres før den egentlige tilretning. e Tilretning De projekterende kan via plugin indlæse BCF fil i Revit og her få hjælp til at finde emner der skal tilrettes. Ud for de enkelte emner, angives om hvor fejl er rettet, en løsning ikke kunne findes mv. Denne tilbagemelding medtages til næste bygge eller modeltekniske koordineringsmøde. Der kan med fordel kommenteres i samme BCF fil, sådan at kommentarer holdes samlet. Det kræver dog at faggrupperne koordinere hvornår der kommenteres. Hvor de projekterende er i tvivl om emners begrundelse eller omfang, kan de med fordel henvende sig til tværfaglig kontrollant for uddybning. Tilretning sker inden udsendelse af BIM-stademodeller og faseafleveringer.

S:\Projects\2012\2012-056 Hvidovre Hospital\06 Dokument- og projektstyring\06 IKT Ledelse\06 IKT Ledelse\IKT_Kollisionskontrol\NHH1_C08-06_K17_B02-01_Kollisonskontrol.docx

Side 6/6

Nyt Hospital Hvidovre NHH1 Bilag Bilag 13y 13y

OpmĂĽlingsregler

NHH1_C08-06_K17_B02-01_OpmĂĽlingsregler Dato 2015.10.13 vers A./rev.

Projekt nr. 2012-056

Opmålingsregler

Godkendt/udført.:

Indhold 1.

Generelt ................................................................................................................................................................ 4

Enhedsforkortelse ............................................................................................................................................... 4

Opmålingsregler .................................................................................................................................................. 4

Opbygning af opmålingsregler ........................................................................................................................... 5

HG1 Generelle opmålingsregler ......................................................................................................................... 6 5.01 Antal af ens bygningsdele eller ydelser ........................................................................................................ 6

5.02

Antal af forskellige bygningsdele eller ydelser ............................................................................................. 7

5.03

Opdelte længdemål, summerede ................................................................................................................. 8

HG2 Kategoriserede opmålingsregler ............................................................................................................... 9 6.01 Dæk ............................................................................................................................................................. 9 6.02

Bjælker ....................................................................................................................................................... 10

6.03

Betonsøjler (elementer og pladsstøbt) ....................................................................................................... 11

6.04

Punktfundamenter ...................................................................................................................................... 12

6.05

Pladefundamenter ...................................................................................................................................... 13

6.06

Funderingspæle ......................................................................................................................................... 14

6.07

Spunsvægge .............................................................................................................................................. 15

6.08

Grovbeton .................................................................................................................................................. 16

6.09

Vægkonsoller ............................................................................................................................................. 17

6.10

Linjefundamenter ....................................................................................................................................... 18

6.11

Stålsøjler .................................................................................................................................................... 19

6.12

Areal af vægge ........................................................................................................................................... 20

6.13

Areal af Glasvægge ................................................................................................................................... 21

6.14

Længdeangivelse af vægge ....................................................................................................................... 22

6.15

Gulvareal .................................................................................................................................................... 23

6.16

Loft ............................................................................................................................................................. 24

6.17

Facadeelementer ....................................................................................................................................... 25

6.18

Ståltrapper ................................................................................................................................................. 26

Side 2 af 48

6.19

Værn .......................................................................................................................................................... 27

6.20

Vægoverflader ........................................................................................................................................... 28

6.21

Tagoverflade .............................................................................................................................................. 29

6.22

Optælling af el-komponenter og tilhørende ydelser.................................................................................... 30

6.23

Føringsveje, Opdelte længdemål ............................................................................................................... 31

6.24

Kanalskinner, Opdelte længdemål ............................................................................................................. 32

6.25

Sumposter iht. projekt (Entreprenør opmålt ydelse) ................................................................................... 33

6.26

Mængdeafregning for komponent og kabler i byggefasen. ........................................................................ 33

6.27

Tavlekomponenter (stipulerede ydelser) .................................................................................................... 34

6.28

Opdelte længdemål, ventilationskanaler, summerede ............................................................................... 35

6.29

Opdelte længdemål, VVS-rør, summerede ................................................................................................ 35

6.30

Ventilationsarmaturer ................................................................................................................................. 37

6.31

Gulvafløb .................................................................................................................................................... 38

6.32

Radiatorer og konvektorer .......................................................................................................................... 39

6.33

Sanitet, vekslere, varmtvandsbeholdere. ................................................................................................... 40

6.34

Sumposter (Isoleringstyper, aggregater, ydelser) ...................................................................................... 41

6.35

Jordarbejder for ledninger i jord ................................................................................................................. 42

6.36

Skæring/Fræsning af asfalt ........................................................................................................................ 43

6.37

Ledningsarbejder ledninger i jord ............................................................................................................... 44

6.38

Bundsikring af sand og grus ....................................................................................................................... 45

6.39

Terræn: Ubundne bærelag af stabilt grus .................................................................................................. 45

6.40

Varmblandet asfalt ..................................................................................................................................... 46

6.41

Brolægning ................................................................................................................................................. 47

6.42

Beplantning ................................................................................................................................................ 47

6.43

Trappe........................................................................................................................................................ 48

6.44

Støttemur ................................................................................................................................................... 48

6.45

Kantning ..................................................................................................................................................... 48

6.46

Rampe ....................................................................................................................................................... 48

Side 3 af 48

1. Generelt Enhed for opmålingsreglerne er angivet i tilbudslisten. Opmålingen af arbejdet skal beregnes netto af model og tegninger, medmindre andet er angivet i opmålingsreglen. Spild og andet i form af udførelsen, som påvirker nettomængderne tages der ikke højde for i opmålingsreglerne. Bygningsdele, som skal summeres, skal være opmålt efter samme måleregel. Punkter på tilbudslisten som er opgjort efter måleregel 1.02 og hvor antallet på tilbudslisten er angivet til 1, skal opfattes som en sammensat post. Prisen for arbejdet opgøres på baggrund af anviste bilagsliste og er en overført sum.

2. Enhedsforkortelse Der er benyttet følgende forkortelser i denne publikation. Forkortelse stk m lbm m2 m3 l mm kg t tim d u mdr w kwh

Navn styk meter løbende meter kvadratmeter kubikmeter liter millimeter kilogram tons timer dage uger måneder watt kilowatttimer

3. Opmålingsregler Opmålingsreglerne er oplistet i to hovedgrupper. Hver hovedgruppe indeholder de specifikke og gældende opmålingsregler. Hovedgruppe 1 (HG1) indeholder de generelle opmålingsregler. Disse opmålingsregler er ikke tilknyttet nogen specifik anvendelsesgruppe eller kategori. Hovedgruppe 1 indeholder opmålingsregler, som fx stk. og længdeopmåling Hovedgruppe 2 (HG2) indeholder de kategoriserede opmålingsregler. Disse opmålingsregler er tilknyttet specifikke kategorier. Hovedgruppe 2 indeholder opmålingsregler, som fx Areal af vægge og Areal af dæk.

Side 4 af 48

4. Opbygning af opmålingsregler Opmålingsreglerne er opbygget med følgende informationsangivelser. Nr – angiver nummeret på den specifikke opmålingsregel. Dette nr. vil ligeledes fremgå af tilbudslisten. Navn – Angiver navn af pågældende opmålingsregel. Vejledning - Vejledningen er forklaringer tekst til opmålingsreglen. Anvisning - Anvisningsteksten er opmålingsreglen og en række specifikationer. Denne regel og specifikationer angiver, hvorledes en given bygningsdel opmåles.

Side 5 af 48

5. HG1 Generelle opmålingsregler 5.01

Antal af ens bygningsdele eller ydelser

Vejledning Antal af ens bygningsdele eller ydelser Eksempel 10 stk. flugtvejsangivelsesarmatur, som er af samme type, materiale, dimensioner og funktioner eller ydelser.

Anvisning Mængden opgøres som antal styk (stk.) af ens bygningsdele eller ydelser. Ved ens forstås bygningsdele, som er af samme type, materiale, dimensioner og funktioner eller ydelser, som er af samme art. Ens bygningsdele behøver ikke at være ens montage- eller lokaliseringsmæssigt. Ens ydelser behøver ikke at ligge på samme tidspunkt eller være fordelt ensartet.

Side 6 af 48

5.02

Antal af forskellige bygningsdele eller ydelser

Vejledning Hvis antallet på tilbudslisten opgøres til 1 stk., menes der at punktet er en summeret post bestående af en sammensat bygningsdel eller ydelse. Punktet er ledsaget af en mængdeliste som angiver hvilke dele, det sammensatte punkt består af. Prisen på tilbudslisten udgør derfor en samlet prise, overført fra bilagsliste.

Anvisning

Hvis antallet på tilbudslisten opgøres til mere end 1 stk., menes der, at der ønskes pris på flere enheder. Eksempelvis 10 stk. døre som kan variere på farve eller form, som specificeret i bilagsliste. Det vil sige at prisen på hver enhed skal findes og udfyldes i bilagslisten. Regulering sker på baggrund af bilagslistens anførte priser.

Side 7 af 48

5.03 Vejledning

Opdelte længdemål, summerede Anvisning En bygningsdels længde opgøres som antal løbende meter (lbm), som måles fra bygningsdelens krydsningspunkter, ved retnings- ændringer, som for eksempel knæk, bøjninger, tilslutninger afgreninger og lignende. Længde opmåles som brutto længde, det vil sige uden fratræk for skrå ender eller udsparinger i ender. Længdemål tages via centerlinjen. De opdelte længdemål summeres.

Side 8 af 48

6. HG2 Kategoriserede opmålingsregler 6.01 Vejledning

Dæk Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = m2 Dæk samt dobbelt konstruktioners fladeareal opgøres som antal kvadratmeter (m2), hvor målene tages til frie sidekanter af bygningsdel eller til tilstødende bygningsdel af anden sammensætning eller materiale. Arealopgørelse: Der modelleres ikke tolerance afstande til tilstødende bygningsdel som bjælker, evt. tolerancer medregnes derfor i de angivet m2. Ved bjælker der placeres i dæk som vist med HAT-profil til venstre, modelleres dækket igennem bjælken, og medregnes derfor også i de angivet m2. Steder hvor dækskiver overlapper hinanden, vil overlappet medregnes i begge fladearealer. Udstøbning (kun for betonelementer): Fugeudstøbning i dækender modelleres ikke som en selvstændig bygningsdel, men indgår i dækkes fladeareal. Recesser og udsparinger: Fladearealet er fratrukket åbninger, udsparinger og / eller huller. Recesser bliver ikke fratrukket det samlede fladeareal, da de ikke gennembryder elementet. Udsparinger fratækkes det samlede fladeareal. Henvisning: For beton generelt henvises der til: 05 HG1, 1.06 Beton generelt Mængdeopgørelse: (dæk 3,15x3,15) - (udsparing 0,5x0,5)=9,67 m2

Side 9 af 48

6.02 Vejledning

Bjælker Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = lbm Bjælker opgøres som antal løbende meter (lbm). Dette gælder alle slags bjælker af alle materialer – beton, stål, komposit osv. Længde mål: Længder tages fra frie sidekanter af en bygningsdel eller til tilstødende bygningsdel af anden sammensætning eller materiale. Ved vægge der modelleres med en gæringssamling tages målet fra og til den længste kant/spids. Der modelleres ikke tolerance afstande til tilstødende bygningsdel som f.eks. søjler og vægge, evt. tolerancer medregnes derfor i de angivet lbm. Afskæring/udsparing: Længde opmåles som brutto længde, hvor der er skrå ender eller udsparinger i ender – fratrækkes dette ikke fra den samlet lbm. Samlinger Detaljeudformninger som f.eks. boltesamlinger, endeplader, påsvejsning og ender modelleres ikke, disse visses kun i detaljer. Det er derfor op til entreprenøren selv at påregne dette. Mængdeopgørelse (for en bjælke): Eksempel til venstre, blåtmærkeret, viser hvordan en betonog en stålbjælke opgøres henholdsvis med en skrå og en lige afskæring.

Side 10 af 48

6.03 Vejledning

Betonsøjler (elementer og pladsstøbt) Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = lbm Søjler opgøres som antal løbende meter (lbm). Dette gælder for pladsstøbt og elementsøjler. Understøbning (kun for søjleelementer): Understøbninger/betonfuge under betonelementsøjler modelleres ikke og indgår derfor ikke i de samlede lbm. For pladsstøbte søjler modelleres søjlen til fri tilstødende bygningsdel og vil derfor ikke indeholde en x mm fuge. Korrugeret rør, efterspændtarmering o.a.: Såfremt der er modelleret rør eller efterspændtarmering i søjler, er dette kun en geometrisk angivelse. Der vil ikke blive trukket mængder af dette. Det er derfor op til entreprenøren selv at tillægge dette til enhedsprisen. Henvisning: For beton generelt henvises der til: 05 HG1, 1.06 Beton generelt Mængdeopgørelse (for type SE.01): SE.01: 6x2,06=12,36 lbm

Side 11 af 48

6.04 Vejledning

Punktfundamenter Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = m3 Punktfundamenter opgøres som m3. Der angives det samlede volumen for hver ny type punktfundament.

Renselag: Renselag i form af grus eller beton vil ikke være modelleret og skal derfor tillægges bygningsdelens enhedspris. Henvisning: For beton generelt henvises der til: 05 HG1, 1.06 Beton generelt Mængdeopgørelse (for type PF.01): 4 x 1,2m x 1,2 m x 0,5 m = 2,88 m3 PF.01

Side 12 af 48

6.05 Vejledning Ny billede

Pladefundamenter Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = m3 Pladefundamenter og dobbelt konstruktioner fladeareal opgøres som antal kubikmeter (m3), hvor målene tages til frie sidekanter af en bygningsdel eller til tilstødende bygningsdel. Recesser og udsparinger: Volumenet er fratrukket åbninger, recesser, udsparinger og huller. Renselag: Renselag i form af grus eller beton vil ikke være modelleret og skal derfor tillægges bygningsdelens enhedspris. Henvisning: For beton generelt henvisses der til: 05 HG1, 1.06 Beton generelt Mængdeopgørelse (for type P.01): (dæk 4,15x4,15)+(4,15x200)-(udsparing 1,5x1,0)=15,72 m2

Side 13 af 48

6.06 Vejledning

Funderingspæle Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = lbm Funderingspæles længde opgøres som antal løbende meter (lbm). Ramning: Funderingspælene modelleres til underkant fundament. Har entreprenøren brug for den totale funderingspæls længde skal entreprenøren selv medregne min. 1,0 m. ekstra pælelængde pr. pæl (vist med grøn stiplet) Mængdeopgørelse (for type PE.01): PE.01: 4x3,0=12,0 lbm.

Side 14 af 48

6.07 Vejledning

Spunsvægge Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = lbm Spunsvægges længde opgøres som antal løbende meter (lbm). Dette gælder alle spunstyper; københavnerspuns, AZ-, U-profiler osv. Længde mål: Længdemål tages via spunsvæggens centerlinje.

Mængdeopgørelse: Spuns: 9,8+8,4+13= 31,2 lbm.

Side 15 af 48

6.08 Vejledning

Grovbeton Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = m3 Grovbeton opgøres i kubikmeter (m3) Der opgøres grovbeton for følgende bygningsdele; linjefundament, pladefundamenter og punktfundamenter

Aftrapning med grovbeton: Aftrapning af linjefundamenterne og evt. underlag af grovbeton for plade- og punktfundamenter. Indgår ikke som en del af de enkle typer fundamenter, men opgøres i m3 grovbeton. Figur til venstre viser hvordan et linjefundaments grovbeton modelleres. Grovbetonen modelleres som en teoretisk udstøbning der følger fundamentes ydersider. En evt. ekstra opfyldning af den udgravede fundamentrande/område med mere grovbeton eller en anden form for omkringfyldning, end den angivet grovbeton mængde skal entreprenøren selv påregne. Renselag: Renselag i form af grus eller beton vil ikke være modelleret og skal derfor tillægges bygningsdelens enhedspris. Henvisning: For beton generelt henvisses der til: 05 HG1, 1.06 Beton generelt Mængdeopgørelse: Grovbeton opsummeres og vil fremstå som et samlet m3 .

Side 16 af 48

6.09 Vejledning

Vægkonsoller Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = lbm Vægkonsoller opgøres som lbm. der angives X antal lbm. for hver ny type vægkonsol.

Længder tages fra frie sidekanter af en bygningsdel eller til tilstødende bygningsdel af anden sammensætning eller materiale. Konsoller på in situ vægge eller elementvægge opgøres som et selvstændigt element og bliver opgjort for følgende bygningsdele: Konsol på vægelement (KO-VE.01) Konsol på kælderydervægs element (KO-KE.01) Konsol på in situ kælderydervæg (KO-K.01) Konsol på insiu betonvæg (KO-V.01) Henvisning: For beton generelt henvisses der til: 05 HG1, 1.06 Beton generelt Mængdeopgørelse: KO-VE.01: 2500x2= 5,0 lbm. KO-VE.02: 4600x2= 9,2 lbm.

Side 17 af 48

6.10 Vejledning

Linjefundamenter Anvisning

Mængdeangivelse (Enh.) = m3 Linjefundamenter opgøres som kubikmeter (m3).

Aftrapning: Aftrapning af linjefundamentet indgår i den samlede volumen.

Side 18 af 48

6.11 Vejledning

Stålsøjler Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = lbm Stålsøjler opgøres som antal løbende meter (lbm), som måles fra start bygningsdel til slut bygningsdel. Afskæring/udsparing: Længde opmåles som en brutto længde, hvor der er skrå ender eller udsparinger – fratrækkes dette ikke fra den samlet lbm. Højde mål: Der modelleres ikke toleranceafstande til tilstødende bygningsdele som f.eks. bjælker og dæk, evt. tolerancer medregnes derfor i de angivne lbm. højdemål tages derfor fra start bygningsdel til slut bygningsdel. Samlinger Detaljeudformninger som f.eks. boltesamlinger, endeplader, påsvejsning og ender modelleres ikke, disse visses kun i detaljer. Det er derfor op til entreprenøren selv at påregne dette. Mængdeopgørelse (for type SS.02): SS.02: 3 x 4= 12 lbm SS.02

Side 19 af 48

6.12

Areal af vægge

Vejledning

Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = m2 En bygningsdels fladeareal opgøres som antal kvadratmeter (m2), hvor målene tages til frie under-, over- og sidekanter af bygnings/ del eller til tilstødende bygningsdel af anden sammensætning eller materiale, og fladearealet er fratrukket åbninger. Målene tages via centerlinjer. Bemærk følgende: Recesser som ikke er gennembrydende i bygningsdelen, bliver ikke fratrukket arealet. Udsparinger i gipsvægge bliver ikke fratrukket arealet. Revit Delmængde er ikke målt i Revit. Længde er målt på centerlinjer. Arealer er kalkuleret fra centerlinje af væg. Huller er trækkede fra. Delmængde er kun indvendig hjørne og udvendig væg areal mangler.

Opmåling af bygningsdel, som ændrer retning. Areal af væg A + væg B = det summerede vægareal. Deres individuelle arealer af væggene er med eller uden delmængde. For bestemmelse af delmængde, se 3D-model

Korrugeret rør, efterspændtarmering o.a.: Såfremt der er modelleret rør eller efterspændtarmering i søjler, er dette kun en geometrisk angivelse. Der vil ikke blive trukket mængder af dette. Det er derfor op til entreprenøren selv at tillægge dette til enhedsprisen.

Side 20 af 48

6.13

Areal af Glasvægge

Vejledning

Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = m2 En bygningsdels fladeareal opgøres som antal kvadratmeter (m2), hvor målene tages til frie under-, over- og sidekanter af bygnings/ del eller til tilstødende bygningsdel af anden sammensætning eller materiale, og fladearealet er ikke fratrukket åbninger. Målene tages via centerlinjer. Revit Areal er mål langt placering linje der er ikke altid centerlinje af Glasvægge/ Systemvægge. Del mængde kan ligger i hjørnesprosse eller i hjørnepaneller. Vinduer og dør er regnede med. Hvis placerings linje er placeret på indvendigt side af væg der kan mangler arealer.

Side 21 af 48

6.14 Vejledning

Længdeangivelse af vægge Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = lbm En bygningsdels længde opgøres som antal løbende meter (lbm), som måles fra start bygningsdel til slut bygningsdel eller fra og til tilstødende bygningsdele af anden sammensætning eller materiale. Målene tages via centerlinjer. Revit Løbende meter er målt langt centerlinje af vægge også hvis væg Location line er sæt til ’Core face Interior eller Exterior’, ’Finish face Interior eller Exterior’, eller ’Core centerline’.

Side 22 af 48

6.15 Vejledning

Gulvareal Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = m2 Gulve opgøres som et areal. Der angives X antal kvadratmeter for hver ny type gulv. Ændres et gulvs materiale eller dimension vil dette give en ny type. Arealet er et netto areal, hvor der ikke er fratrukket gennembrydende bygningsdele, så som søjler. Ved klinkegulv er sokkelklinkens areal mængde ikke medregnet. Revit Gulv areal er målt til gulv skitse linjer også hvis gulve er forlængede ind i væg. Der er også gældende til gulv omkreds. Udsparing i gulve er trækkede fra.

Side 23 af 48

6.16 Vejledning

Loft Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = m2 Lofter opgøres som et areal. Der angives X antal kvadratmeter for hver ny type loft. Ændres et lofts materiale, dimension, system vil dette give en ny type. Arealet er et netto areal, hvor der ikke er fratrukket gennembrydende bygningsdele, så som søjler. Arealet fra armaturer, så som indbyggede lys, fratrækkes ikke loftsarealet. Friser regnes som selvstændig type. Revit Loft areal er målt til loft skitse linjer. Udsparing i loft er trækkede fra.

Side 24 af 48

6.17 Vejledning

Facadeelementer Anvisning Naturstensbeklædning: Naturstensbeklædninger er opgjort som 1 stk. (1 sum indeholdende alle ydelser som beskrevet i arbejdsbeskrivelsen og på tegningsmaterialet)

Bygningsisolering: Bygningsisolering opgøres i m2. Der angives X antal kvadratmeter. Arealet er et nettoareal hvor der er fratrukket gennembrydende bygningsdele som vinduer og døre og aluminiumsbånd foran etageadskillelser. Der er ikke fratrukket gennembrydende beslag, membraner, altaner mm.

Glasfacader, oplukke og udvendige døre: Glasfacader, oplukke og udvendige døre er opgjort som 1 stk. (1 sum indeholdende alle ydelser som beskrevet i arbejdsbeskrivelsen og på tegningsmaterialet) Glasfacader, oplukke og udvendige døre opgøres som alle lodret monterede elementer. Revit Ekstra Shared Parameter og/eller formular skal tilføjes til Curtain Panel Familier som nødvendigt..

Side 25 af 48

6.18 Vejledning

Ståltrapper Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = stk. Trapper opgøres som stk.. Der angives X antal stk. for hver ny type trapper. Atrier trapper opgøres som stk., der angives X antal stk. for hver ny type betontrappe. Atrier trappet modelleres og angives med trappeløb, repos og værn / håndliste som vist med blåt til venstre. Alle ens typer trappeelementer opgøres som samlet x antal stk. Gulvbelægningen på trin og stødtrin er ikke inklusiv i denne mængde, men opgøres som et gulvareal. Revit Alle trappe løbe skal modelleres for sig. Multistory trappe skal ikke bruges. Værn/ håndliste skal måles fro sig under afsnit 6.20.

Side 26 af 48

6.19 Vejledning

Værn Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = lbm. Værns længde opgøres som antal løbende meter (lbm), som måles fra start bygningsdel til slut bygningsdel Revit Værn er målt længst skitse linje og ikke på centerlinje, Yderside eller inderside af værn. Værn på trapper og ramper er målt parallel til fæld af objekt de er hostede på og ikke på skitse path.

Side 27 af 48

6.20

Vægoverflader

Vejledning

Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = m2. Overflader i rum måles som netto m2, udregnet på grundlag af væggens frie areal. Overfladens areal beregnes til 100 mm over den frie underside af loft. Arealer i lysninger, ved vinduer, døre og lign. tilfælde indgår ikke. I det omfang der er glasvægge, døråbninger mv. der støder op til rummet er det fratrukket i arealopgørelsen. Revit ??

Eksempel på opmåling af vægoverflader.

Side 28 af 48

6.21

Tagoverflade

Vejledning

Anvisning Mængdeangivelse (Enh.) = m2 Tagoverflader opgøres som et areal. Der angives X antal kvadratmeter for hver ny type tag. Ændres et tags materiale, dimension, system vil dette give en ny type. Arealet er et netto areal, hvor der er fratrukket gennembrydende bygningsdele. Revit

Eksempel på areal af sedum tagoverflade

Tage areal er målt til tag skitse linjer også hvis tag er forlængede ind i væg. Der er også gældende til tag omkreds. Udsparing i tage er trækkede fra. Hvis der modelleret fald på en tag flad aktuelt tag overflad er målt.

Eksempel på areal af tagoverflade med tagpap.

Side 29 af 48

6.22

Optælling af el-komponenter og tilhørende ydelser.

Vejledning Punktet er en sumpost bestående af en sammensat bygningsdel Eksempel. En stikkontakt bestående af en ramme, dåse/underlag, stikkontaktindsats, udskæring for forfradåse mv. Belysningsarmatur bestående armaturkasse, reflektor, lyskilde, ophæng, trempler, tilhørende tilslutningssted, udskæring i bygningsdele (loft/væg) mv.

Anvisning Mængden opgøres som antal styk (stk.) af ens sammensatte bygningsdele eller ydelser. Ved ens forstås bygningsdele, som er af samme type, materiale, dimensioner og funktioner eller ydelser, som er af samme art. Ens bygningsdele behøver ikke at være ens montage- eller lokaliseringsmæssigt. Ens ydelser behøver ikke at ligge på samme tidspunkt eller være fordelt ensartet. Ved sammensat bygningsdel forstås at bygningsdelen er sammensat af en række mindre bygningsdele. (se vejledning) Komponentpriser er excl. kabling.

Eksempel på montagegenstand der skal være indeholdt: Stikkontakter/udtag placeret på laskeplader på kabelbakke. Laskeplade er indeholdt i stikkontaktenhedsprisen

Nødvendige ophæng og montagegenstande skal være indeholdt. Tilhørende tilslutningsteder/lampeudtag for belysningsarmaturer skal være indeholdt i enhedsprisen. Udskæring i bygningsdele for el-komponenter skal være indeholdt i komponentenhedsprisen, medmindre at udskæringen er beskrevet indeholdt under andet arbejde.

Side 30 af 48

6.23

Føringsveje, Opdelte længdemål

Vejledning

Anvisning En føringsvejslængde opgøres som antal løbende meter (lbm), som måles fra føringsvejens krydsningspunkter, ved retningsændringer, som for eksempel knæk, bøjninger, tilslutninger, afgreninger og lignende. Der skelnes ikke mellem: lokalisering, typen af montage, lodrette eller vertikale føringer. Ydelsen behøver desuden ikke at ligge på samme tidspunkt eller være fordelt ensartet. Længdemål tages via centerlinjen. De opdelte længdemål summeres. Bøjninger, samlingsstykker er ikke indeholdt i opmålingerne, og disse skal være indeholdt i prisen. Spild af en hver art skal være indeholdt i enhedsprisen.

Hvis antallet på bilagslisten opgøres til f.eks. 263 lbm 300mm kabelbakke, menes der, at der ønskes pris på levering og montering af 263 lbm 300mm kabelbakke inkl. ophæng. Eksempel på summerede mængder i bilagsliste: Kabelstige 250X70 . . . .35,50 lbm 300X70 . . . .55,50 lbm Samlet kabelstigelængde, TBL 91,00 lbm

Side 31 af 48

6.24

Kanalskinner, Opdelte længdemål

Vejledning

Anvisning En kanalskinnelængde opgøres som antal løbende meter (lbm), som måles fra kanalskinnens krydsningspunkter, ved retningsændringer, som for eksempel knæk, bøjninger, tilslutninger, afgreninger og lignende. Der skelnes ikke mellem: lokalisering, typen af montage, lodrette eller vertikale føringer. Ydelsen behøver desuden ikke at ligge på samme tidspunkt eller være fordelt ensartet. Længdemål tages via centerlinjen. De opdelte længdemål summeres. Vinkler, samlingsstykker og tilpasningsstykker skal være indeholdt i prisen. Spild af en hver art skal være indeholdt i enhedsprisen.

Hvis antallet på bilagslisten opgøres til f.eks. 135lbm kanalskinne 630A, menes der, at der ønskes pris på levering og montering af 135 lbm kanalskinne inkl. montagebeslag.

Side 32 af 48

6.25

Sumposter iht. projekt (Entreprenør opmålt ydelse)

Vejledning

Anvisning

Punktet er en sumpost, hvor ydelsen er angivet i projektmaterialet, dvs. på tegninger og i beskrivelser mv.

Sumpost i henhold til projekt

6.26

Mængdeafregning for komponent og kabler i byggefasen.

Vejledning Eksempel på mængdeafregning af Levering og montering af 1 stk. stikkontakt type 230V, 10A incl. kabelinstallation Mængdeafregningen sammensættes af følgende punkter 1.

Tilbudslistens enhedspris for ”stikkontakt type 230V

Pris for kabelinstallation fra de stipulede ydelser eksempelvis ” Levering, oplægning i føringsvej og montage af kabel i tavle/komponenter, 3G1,5mm² kabel, 40m

Anvisning For sammensætning af afregningsgrundlag for tilkøb af en el-komponent og tilhørende kabling, montering og tilslutning, benyttes komponentenhedspriser fra tilbudslisten samt tilhørende pris på levering og montering af kabler, fra de ”stipulerede ydelser” Kabelpriser er angivet med kabellængde som forudsættes at være en gennemsnitlig kabellængde. Kabelprisen vil derfor blive benyttet uanset kabellængder for den enkelte tilkøbte komponent. Eventuelle riller og huller for indbygning af komponenter i betonvægge afregnes særskilt.

Side 33 af 48

6.27

Tavlekomponenter (stipulerede ydelser)

Vejledning Punkter gælder for indbygning af eksempelvis følgende i tavler Fejlstrømsafbrydere Gruppeafbrydere Klemmer

Anvisning Prisen gælder for levering og montering af tavlekomponenter. Prisen gælder både for montage af tavlekomponenter på tavleværksted og på byggeplads. Prisen er inkl. opmærkning

Side 34 af 48

6.28

Opdelte længdemål, ventilationskanaler, summerede

Vejledning

Anvisning En bygningsdels længde opgøres som antal løbende meter (lbm), som måles fra bygningsdelens krydsningspunkter, ved retningsændringer, som for eksempel knæk, bøjninger, tilslutninger, afgreninger, komponenter og lignende. Der skelnes ikke mellem: lokalisering, typen af montage, lodrette eller vertikale kanalføringer. Ydelsen behøver desuden ikke at ligge på samme tidspunkt eller være fordelt ensartet. Længde opmåles som brutto længde, det vil sige uden fratræk for skrå ender eller udsparinger i ender. Længdemål tages via centerlinjen. De opdelte længdemål summeres. Bøjning, fittings o.lign skal være indeholdt i prisen.

*Den sorte streg angiver den del af røranlægget der opmåles.

6.29

Opdelte længdemål, VVS-rør, summerede

Vejledning

Anvisning

Side 35 af 48

En bygningsdels længde opgøres som antal løbende meter (lbm), som måles fra bygningsdelens krydsningspunkter, ved retningsændringer, som for eksempel knæk, bøjninger, tilslutninger, afgreninger, komponenter og lignende. Der skelnes ikke mellem: lokalisering, typen af montage, lodrette eller vertikale kanalføringer. Ydelsen behøver desuden ikke at ligge på samme tidspunkt eller være fordelt ensartet. Længdemål tages via centerlinjen. De opdelte længdemål summeres. Rør måles ekskl. gevindlængde i fittings og andre rør. Bøjning, fittings o.lign skal være indeholdt i prisen.

*Den sorte streg angiver den del af røranlægget der opmåles.

Side 36 af 48

6.30

Ventilationsarmaturer Mængden opgøres som antal styk (stk.) af ens bygningsdele eller ydelser. Ved ens forstås bygningsdele, som er af samme anlæg eller ydelser. Ens bygningsdele behøver ikke at være ens montage- eller lokaliseringsmæssigt. Ens ydelser behøver ikke at ligge på samme tidspunkt eller være fordelt ensartet. Ens bygningsdele opdeles på baggrund af anlæg og struktureres med en bilagsliste til tilbudslisten. Der skelnes ikke mellem den dimensionen der tilsluttes den pågældende type, uanset om det er kanal eller rør.

Eksempel: 10 stk. indblæsningsarmaturer af type I2 10 stk. udsugningsarmaturer af typen U3

Side 37 af 48

6.31

Gulvafløb Mængden opgøres som antal styk (stk.) af ens bygningsdele eller ydelser. Ved ens forstås bygningsdele, som er af samme anlæg eller ydelser. Ens bygningsdele behøver ikke at være ens montage- eller lokaliseringsmæssigt. Ens ydelser behøver ikke at ligge på samme tidspunkt eller være fordelt ensartet. Ens bygningsdele opdeles på baggrund af anlæg og anføres på tilbudslisten som et samlet antal af en bestemt type, uden en tilhørende bilagsliste. Der skelnes ikke mellem den dimensionen der tilsluttes den pågældende type, uanset om det er kanal eller rør.

Eksempel: 10 stk. gulvafløb af typen XX

Side 38 af 48

6.32

Radiatorer og konvektorer Hvis antallet på tilbudslisten opgøres til f.eks. 112 stk. radiatorer, menes der at punktet er en sumpost bestående af en sammensat bygningsdel eller ydelse. Punktet er ledsaget af en bilagliste/mængdeliste som angiver hvilke dele, det sammensatte punkt består af.

Eksempel: 10 stk. radiatorer af type R1N 15 stk. radiatorer af type R2N 20 stk. radiatorer af type R3N 15 stk. radiatorer af type R4N 30 stk. radiatorer af type R5N 22 stk. radiatorer af type R6N

Hvis antallet på tilbudslisten opgøres til f.eks. 112 stk., menes der, at der ønskes pris på for eksempel 112 stk. radiatorer som kan variere på for eksempel farve eller form og som samtidig er en sammensat post bestående af flere bygningsdele, dvs. radiator inkl. luftskrue, termostatventil, aftapninger og bæringer. Det vil sige at prisen på tilbudslistepunktet afspejler en sammensat pris bestående af flere sammensatte poster. Det specificeres i beskrivelsen, hvilke forskellige bygningsdele eller ydelser, der er tale om. Ens bygningsdele opdeles på baggrund af anlæg og struktureres med en bilagsliste til tilbudslisten, der angiver mængden af de forskellige typer.

Side 39 af 48

6.33 Vejledning

Sanitet, vekslere, varmtvandsbeholdere. Anvisning Mængden opgøres som antal styk (stk.) af forskellige bygningsdele eller ydelser. Hvis antallet på tilbudslisten opgøres til 14 stk., menes der at punktet er en sumpost bestående af en sammensat bygningsdel eller ydelse. Antal og omfang af de forskellige bygningsdele angives i BIPSbeskrivelsen. Hvis antallet på tilbudslisten opgøres til f.eks. 14 stk., menes der, at der ønskes pris på 14 stk. håndvaske af en bestemt type, inkl. øvrige bygningsdele som beskrevet i den projektspecifikke beskrivelse.

Side 40 af 48

6.34

Sumposter (Isoleringstyper, aggregater, ydelser)

Vejledning

Anvisning Hvis antallet på tilbudslisten opgøres til 1 stk., menes der at punktet er en sumpost bestående af en sammensat bygningsdel eller ydelse. Punktets omfang defineres i det samlede projektmateriale.

Ovenstående eksempel viser en type bygninsdel opgjort efter denne opmålingsregel. Bygningsdelen opgøres som en sumpost, hvor ydelsen er angivet i projektmaterialet, dvs. på tegninger og i beskrivelser mv.

Side 41 af 48

6.35

Jordarbejder for ledninger i jord

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.01 er også gældende for underpunkter (2.5.01.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Anvisning 2.5.01.10 - 42 jordarbejder Enheder opgøres efter opmåling eller optælling af udførte arbejder. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling. Priserne under de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder det på tegningerne viste, foreskrevne prøver, dokumentationer, beregninger m.v. samt spild, eventuelle mermængder ud over de teoretiske m.v., samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige bi ydelser. Endvidere skal alle afgifter på materialer, affald, miljøafgifter m.v. være indeholdt i tilbudspriserne, herunder udgiften til deponering af opsamlet materiale i forbindelse med højtryksspuling. For ydelser, som ikke kan forudses under projektets udarbejdelse, men som kan blive aktuelle under udførelsen, er fastsatte fiktive mængder (disponibelt diverse ydelser).

Side 42 af 48

6.36

Skæring/Fræsning af asfalt

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.02 er også gældende for underpunkter (2.5.02.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Anvisning 2.5.02.01: Skæring af asfalt med diamantskive Enheden er opgjort i løbende meter – lbm. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling. 2.5.02.02: Affræsning, asfalt for aftrapning før udlægning af GAB-lag Enheden er opgjort i ton – t. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling. 2.5.02.03: Affræsning, asfalt før udlægning af slidlag Enheden er opgjort i kvadratmeter – m2. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling. 2.5.02.04: Opbrydning af asfalt Enheden er opgjort i ton – t. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling.

Side 43 af 48

6.37

Ledningsarbejder ledninger i jord

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.03 er også gældende for underpunkter (2.5.03.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Anvisning 2.5.03.10 - 46 ledningsarbejder Enheder opgøres efter opmåling eller optælling af udførte arbejder. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling. Priserne under de enkelte poster henholdsvis underposter skal omfatte samtlige ydelser til det pågældende arbejde, herunder det på tegningerne viste, foreskrevne prøver, dokumentationer, beregninger m.v. samt spild, eventuelle mermængder ud over de teoretiske m.v., samt alle for entreprisens gennemførelse nødvendige bi ydelser. Endvidere skal alle afgifter på materialer, affald, miljøafgifter m.v. være indeholdt i tilbudspriserne, herunder udgiften til deponering af opsamlet materiale i forbindelse med højtryksspuling. For ydelser, som ikke kan forudses under projektets udarbejdelse, men som kan blive aktuelle under udførelsen, er fastsatte fiktive mængder (disponibelt diverse ydelser).

Side 44 af 48

6.38

Bundsikring af sand og grus

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.04 er også gældende for underpunkter (2.5.04.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Anvisning Enhederne er opgjort i kvadratmeter – m2, og har hver især en tykkelse tilknyttet som fremgår af tilbudslisten. Arealerne er bestemmes ud fra det digitale materiale samt tegningsmaterialet. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling.

6.39

Terræn: Ubundne bærelag af stabilt grus

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.05 er også gældende for underpunkter (2.5.05.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Side 45 af 48

6.40

Varmblandet asfalt

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.08 er også gældende for underpunkter (2.5.08.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Anvisning 2.5.08.01, 2.5.08.05, 2.5.08.11 og 2.5.08.12: PA, AB og GAB I speciel Enhederne er opgjort i kvadratmeter – m2, og har hver især en tykkelse samt et bitumenindhold tilknyttet typen af asfalt som fremgår af tilbudslisten. Arealerne er bestemmes ud fra det digitale materiale samt tegningsmaterialet. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling. 2.5.08.03, 2.5.08.07 og 2.5.08.14: Regulering af PA, AB og GAB I speciel Enheden er opgjort i ton – t. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af udlagt m2 PA, AB og GAB I speciel. 2.5.08.04, 2.5.08.08 og 2.5.08.15: Opretning og afretning af PA, AB og GAB I speciel Enheden er opgjort i ton – t. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling af udlagt m2 PA, AB og GAB I speciel. 2.5.08.06: 25mm AB 8t, B 70/100, 60 kg/m2, b=0,5 m (Kantfyldning) Enheden er opgjort i løbende meter – lbm., og har en tykkelse samt et bitumenindhold tilknyttet typen af asfalt som fremgår af tilbudslisten. Asfaltlaget har bredden, b= 0,5 meter. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling. 2.5.08.09: GAB I speciel, at levere og udlægge (Kantfyldning) Enheden er opgjort i løbende meter – lbm. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling.

Side 46 af 48

6.41

Brolægning

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.09 er også gældende for underpunkter (2.5.09.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Anvisning Enhederne er opgjort i kvadratmeter – m2 Arealerne er bestemmes ud fra det digitale materiale samt tegningsmaterialet. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling.

6.42

Beplantning

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.13 er også gældende for underpunkter (2.5.13.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Anvisning 2.5.13.01, 2.5.13.02 og 2.5.13.05 – 2.5.13.07: Plantearbejder Enhederne er opgjort i kvadratmeter – m2. Arealerne er bestemmes ud fra det digitale materiale samt tegningsmaterialet. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling. 2.5.13.09, 2.5.13.10 og 2.5.13.24: Levering, plantning og opbinding af træer incl. Plantestokke Enhederne er opgjort i styk – stk. Antallet er bestemmes ud fra det digitale materiale samt tegningsmaterialet. Afregningsmængden bestemmes ved optælling. 2.5.13.28 og 2.5.13.32 – 2.5.13.33: Levering og plantning af bunddække Enhederne er opgjort i styk – stk. Antallet er bestemmes ud fra det digitale materiale samt tegningsmaterialet. Afregningsmængden bestemmes ved optælling. 2.5.13.29 – 2.5.13.31: Levering og plantning af løg Enhederne er opgjort i styk – stk. Antallet er bestemmes ud fra det digitale materiale samt tegningsmaterialet. Afregningsmængden bestemmes ved optælling.

Side 47 af 48

6.43

Trappe

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.14 er også gældende for underpunkter (2.5.14.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Anvisning Enhederne er opgjort i løbende meter – lbm. Længderne er bestemmes ud fra det digitale materiale samt tegningsmaterialet. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling.

6.44

Støttemur

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.15 er også gældende for underpunkter (2.5.15.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Anvisning Enhederne er opgjort i kvadratmeter – m2 Arealerne er bestemmes ud fra det digitale materiale samt tegningsmaterialet. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling.

6.45

Kantning

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.16 er også gældende for underpunkter (2.5.16.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Anvisning Enhederne er opgjort i løbende meter – lbm. Længderne er bestemmes ud fra det digitale materiale samt tegningsmaterialet. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling.

6.46

Rampe

Vejledning Anvisningen for punkt 2.5.21 er også gældende for underpunkter (2.5.21.XX) medmindre andet er angivet til et underpunkt.

Anvisning Enhederne er opgjort i kvadratmeter – m2 Arealerne er bestemmes ud fra det digitale materiale samt tegningsmaterialet. Afregningsmængden bestemmes ved opmåling.

Side 48 af 48

Bilag 13z Notat nr. 01

Aarhus 17.06.2013 projekt nr. 2013-001 ref. MFR/mfr

Side 1/6

Nyt Hospital Hvidovre – IKT Aftale kommenteret.

Vigtigste punkter: Ydelsesomfang ikke klart defineret. Teknisk informationsdatabase tilvejebringes og betales af totalrådgiver: Krav til leverandør for at kunne definere omkostning. (Pkt. 2.5. stk. 3, 3 ) En specifikation af IKT koordineringsgruppens beføjelser bør foreligge. (Forside) Den samlede IKT koordinator, rolle og ansvarsområder skal klart defineres. (Pkt. 3.2. ) Omfang af ydelse for Simuleringer (Pkt 3.4.2.) Digitalt konsistenskontrol (Pkt. 3.4.3) Visualiseringer (Pkt.3.4.4) skal defineres yderligere. Der henvises løbende til omfangsbeskrivelse af disse ydelser i IKT Teknisk leverancespecifikation, som ikke umiddelbart fremgår i den nødvendige detaljeringsgrad. Data- og mængdeudtræk – omfang (Pkt. 3.4.5. ) Opdateringsfrekvens samt krav til udvekslingsformater ( Pkt.3.4.6) FM System skal oplyses (Pkt. 5.1. ) Ansvarlig for digital aflevering. Omfang skal defineres nærmere. (Pkt. 5.1. Stk. 1 )

C:\MarianneFriis\BIM\01 BIM_IKT_Projekter\2012_05600_ Nyt Hospital Hvidovre\2013_0617_IKTaftale_Kommentarer_Hvidovre_Rev07.docx

Krav til Informationsniveauer skal defineres yderligere ( Se IKT teknisk leverancespecifikation ) As-build tegninger / model. Krav til informationsniveau ved aflevering skal defineres yderligere. ( Pkt. 5.3.2. ) Forvaltningsinformation – omfang (Pkt.5.3.4) IKT teknisk afleveringsspecifikation skal afleveres efter kontraktsindgåelse. De primære elementer i specifikationen bør afklares inden kontraktsindgåelse. (5.3.3 – 5.3.4 ) Inkl. Drift og vedligeholdelsesinformation Generelt: Hvilken IKT bekendtgørelse refereres til. (Forside ) Krav til klassifikations system – DBK, er det et ufravigeligt krav ? (Pkt. 2.4. stk. 1 ) Er Region Hovedstadens paradigme til IKT teknisk udbudsspecifikation udleveret? ( Pkt. 4.1. )

Side 2/6

Obs på at der skal udarbejdes de 4 IKT tekniske specifikationer:: Kommunikationsspecifikation / Udbuds specifikation / CAD specifikation / Afleverings specifikation.

Kursiv: Tekst fra IKT specifikationerne Ikke kursiv: Vores kommentarer. Tekst med rødt, vurderes som det vigtigste. De 4 IKT tekniske specifikationer. De 4 IKT tekniske specifikationer skal udarbejdes af totalrådgiver. Det kræver et større ressourceforbrug. Afleverings specifikation / Kommunikationsspecifikation / Udbuds specifikation / CAD specifikation. IKT teknisk kommunikations specifikation udarbejdes af projekteringsledelsen se side 2, pkt. 2 stk. 1. IKT-teknisk CAD specifikation udarbejdes af projekteringsledelsen se side 5pkt. 3.2.stk.1. IKT Teknisk Udbuds specifikation – udarbejdes af totalrådgiver, se side 7 pkt. 4 stk. 1. / IKT Teknisk afleveringsspecifikation – udarbejdes af totalrådgiver. Se side 8 pkt. 5. stk. 1. IKT teknisk leverance specifikation – udleveret af bygherre som særskilt bilag.

Fælles paradigme for Regionhovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter IKT-Ydelsesspecifikationen Projektspecifik: Forside IKT / BIM Koordineringsgruppen, som gennem hele projektet vil være et koordinerende organ for anvendelse af IKT. IKT koordineringsgruppen vil over tid bestå af repræsentanter for Bygherre, Driftsherre, Bygherrerådgiver, Rådgivere, entreprenører samt andre væsentlige aktører. Gruppens opgave er kun at støtte en koordineret brug af IKT. Totalrådgiver er som beskrevet i ydelsesbeskrivelsen ansvarlig for IKT ledelse. En specifikation af IKT koordineringsgruppens beføjelser bør foreligge. IKT – Ydelsesspecifikation: Hvilken IKT bekendtgørelse refereres til. IKT bekendtgørelsen nr. 1381 gyldig før 01.04.2013 IKT bekendtgørelse 118 / 119 gyldig efter 01.04.2013. Pkt. 2. Stk. 1. Digital kommunikation: IKT Kommunikationsspecifikation skal udarbejdes med udgangspunkt i Region Hovedstadens paradigme: IKT sepc – Dokumentation, arkivering og digital kommunikation. Foreligger Region Hovedstadens paradigme? Pkt. 2.1. Omfang af digital kommunikation. Projekterings / Kravsdata inddateres og udveksles via rum og udstyrsdatabase jf. 2.4. stk. 5b. Henvises der til F202 ? ”Projektwebben skal danne historik over dokumenter, brugere og handlinger”

Side 3/6

Pkt. 2.2. stk. 1. Ansvarlig Den kommunikationsansvarlige skal udarbejde / vedligeholde IKT-Teknisk kommunikationsspecifikation ….. Administrere projektweb… Afholder opstartsmøder. Rådgiver skal være opmærksom på disse ydelser. Der er typisk en fast projektsekretær på denne opgave. Pkt. 2.3. Stk. 2. Data struktur: Hvert dokument skal ved udveksling som minimum være tildelt følgende metadata: … Vurdere om omfang af krævet metadata er standard Pkt. 2.4. Stk. 1 Klassifikation: Alt digital projektinformation skal i relevant omfang klassificeres med anvendelse af DBK. Undersøge om det er muligt at benytte et andet klassifikationssystem. Gerne Sfb eller hvis det er tidsmæssigt muligt så CCS klassifikations system. Pkt. 2.5 stk. 3. Projektweb: Projektweb tilvejebringes og betales af bygherren. Region Hovedstaden har valgt www.byggeweb.dk som skal anvendes af alle i projektet. 2 En af bygherren valgt, betalt og tilvejebragt Rum og udstyrsdatabase skal anvendes af alle byggesagens parter. Vigtigt hurtigt at afklare bygherrens krav til Rum og udstyrsdatabase. Der er både økonomi og ressourcer. 3 Der skal anvendes et system til håndtering af teknisk information og bygningsdele. Teknisk informationsdatabase tilvejebringes og betales af totalrådgiver. Valg af system skal godkendes af bygherre. Vigtigt hurtigt at afklare bygherrens krav til database, da den teknsike informationsdatabase skal betales af totalrådgiver. Der er både økonomi og ressourcer i dette valg. Pkt. 2.5 stk. 6. Projektweb: Filformater skal arkiveres på prjektweb i for alle deltagere læsbare og udskriftsvenlige filformater. – redigerbare dokumenter arkiveres i ODF formater 7 ikke redigerbare dokumenter arkiveres i PDF formater / bygningsmodeller skal arkiveres i IFC formater. Afklare om disse formater er mest hensigtsmæssige. Afklare omfang. Pkt. 3.1. Stk. 2 CAD De projekterende og evt. med projekterende leverandører er til enhver tid forpligtet til at stille digitale modeller til rådighed for byggesagens parter. Dette gælder hvor digitale modeller har været grundlag for produktion af udleverede dokumentation. Fagmodeller udveksles i IFC eller efter nærmere aftale med bygherre. Præcist omfang skal afklares, det kan bliver meget ressourcetungt. Pkt. 3 Cad Pkt. 3.2. CAD-projektkoordinator: Cad-projektkoordinator skal: Udarbejde og vedligeholde IKT-teknisk CAD specifikation og sikre at den er gjort gældende for alle de parter, der anvender cad …… Cad-projektkoordinator er : Projekteringsledelsen. Vigtigt at det sker ved projektstart. Umiddelbart er der ikke krav om en samlet IKT-koordinering ledelse, men det kunne anbefales at rådgivere indbyrdes indgår aftale om dette. Dog se krav i ydelsesbeskrivelsen pt. 2.2. IKT ledelse. Vigtigt at IKT teknisk CAD specifikation udarbejdes hurtigst muligt efter projektstart. Udleverer bygherre et paradigme til IKT teknisk CAD specifikation ?.

Side 4/6

Pkt. 3.4.1. Stk. 1 Tegningsproduktion. Tegningsmaterialet skal generes med udgangspunkt 3D bygningsmodellen. Alle tegningsformater skal være ISO format. Filformat: PDF eller DWF. Omfang fremgår af IKT teknisk leverance specifikation. Vigtigt at få nøjagtigt afklaret hvordan bygherre definere informationsniveauerne – se C202. Pkt. 3.4.1. Stk. 2 Tegningsproduktion. Arbejdstegninger er de tegninger der benyttes til produktion på byggepladsen. Arbejdstegninger, der skal benyttes på byggepladsen, skal kunne plottes i læsbart i A3format. Forudsætter at det betyder nedskaleret i A3. Pkt. 3.4.2. Simulering. Omfang af simuleringer fremgår af IKT teknisk leverancespecifikation. Kan ikke umiddelbart finde en omfangsbeskrivelse af bygherrekrav til simuleringer Pkt. 3.4.3. Digital konsistenskontrol. Der skal udføres en digital procesunderstøttede tværfaglig konsistenskontrol i alle faser. Procedurer for digitale konsistenskontroller skal dokumenteres som proces i det primære KS system. Format: IFC eller andet format aftalt med bygherre. Omfang af dokumentation for konsistenskontrol fremgår af IKT teknisk leverancespecifikation. Kan ikke umiddelbart finde en omfangsbeskrivelse af bygherrekrav til konsistenskontrol i IKT- teknisk leverancespecifikation. Omfang af kollisionskontrol skal defineres. Ligeledes skal IKT koordinatorens rolle og ansvar ved kontrolrapporterne defineres. Hvem kontrollere af kollisionerne faktisk bliver rettet og ikke mindst iht. den aftalte tidsplan. Det er et af de største udfordringer i samarbejdet mellem rådgivere. Pkt. 3.4.4 Visualiseringer. Med udgangspunkt i den digitale bygningsmodel skal der løbende udarbejdes procesunderstøttende visualiseringer til koordinering, kommunikation og beslutningsgrund i helel byggesagen. Visualisering skal altid være opdateret, så de afspejler projektets aktuelle stade. Visualiseringerne der kræver efterbearbejdning i form af specielle effekter udover det bygningsmodellen umiddelbart kan levere,. skal kun fremstilles i det omfang det fremgår eksplicit af IKT Teknisk leverancespecifikation. Omfang og kvalitet af visualiseringer er ikke klart defineret. Det kan blive overordentligt ressourcekrævende. Krav til Informationsniveau er ikke entydigt. Pkt. 3.4.5. Dataudtræk. I det omfang data er tilgængelige i bygningsmodellen, skal projektdokumentation baseres på dataudtræk herfra. Omfang af dokumentation i form af dataudtræk fremgår af IKT teknisk leverancespecifikation. Der udbydes med mængder. Det giver rigtig god mening. Kan ikke umiddelbart finde en omfangsbeskrivelse af bygherrekrav til dataudtræk i IKTteknisk leverancespecifikation. 3.4.6. Fællesmodel. Fællesmodeller udarbejdes i nødvendigt omfang til procesunderstøttende koordinering og kommunikation i hele byggesagen. Fællesmodeller udveksles i IFC eller andet format aftalt med bygherre. Opdateringsfrekvens efter behov. Udføres af CAD-projektkoordinator.

Side 5/6

Det er meget vigtigt at aftale opdateringsfrekvens samt krav til udvekslingsformater. Der kan ligge rigtig mange ressourcer i dette arbejde. Typisk aftales det i den projektspecifikke IKT teknisk specifikation. 4. Stk. 1. Digitalt udbud: Det digitale udbud skal gennemføres i henhold til IKT teknisk udbudsspecifikation. Totalrådgiver skal med udgangspunkt i Region Hovedstadens paradigme og efter kontraktindgåelse, udarbejde udbudsspecifikation. Er Region Hovedstadens paradigme til IKT teknisk udbudsspecifikation udleveret ? Pkt. 4.2. stk. 1 Ansvarlig for digitalt udbud / tilbud. Den ansvarlige for digitalt udbud / tilbud skal: Udarbejde og vedligeholde IKT-Teknisk udbudsspecifikation i overensstemmelse med den til byggesagen udfyldte IKTYdelsesspecifikation, samt sikre, at den er gjort gældende for alle parter, som producerer udbudsdokumentation. Undersøge om den udleverede IKT Ydelsesspecifikation er specificeret nok til at kunne udarbejde den IKT-Tekniske udbudsspecifikation. Pkt. 4.4. Stk. 1 Tilbudslister med mængder. Det skal angivers hvilke opmålingsregler der er anvendt. bips F111. Pkt. 5. Stk. 1. Digital aflevering. Afleveringsproceduren for D&V dokumentation skal gennemføres i henhold til IKTTeknisk afleverings specifikation. Efter kontrakts indgåelse skal totalrådgiver udarbejde præcise krav til digital aflevering fra alle fag. Arbejdet skal koordineres i samarbejde med bygherrens driftsorganisation. Dette er 4 og sidste specifikation som totalrådgiver / projekteringsledelsen skal udarbejde. Kan blive problematisk at denne vigtige specifikation skal afklares efter kontrakts indgåelse da omfang og ressourceforbrug skal varierer væsentligt. Alle spørgsmål til pkt. 5 Digital aflevering bør afklares grundigt inden kontrakts indgåelse. Pkt. 5.1. Ansvarlig for digital aflevering. Overordnet er visionen at data til understøttelse af FM funktionerne skal opsamles gennem projektering og opførelse og overdrages til bygherren i et intelligent digitalt format som i videst mulig omfang muliggøre automatiseret overførelse til et kommende FM system udvalgt til driften af bygværket. Det er målet at der skal afleveres data på et niveau som understøtter FM funktionerne i de alle 5 søjler i FM funktionsoversigten: Investeringsforvaltning. Administration forvaltning. Areal forvaltning. Drifts forvaltningen og Service forvaltningen. Bygherre skal oplyse hvilket FM system der er valgt, samt en detaljeret gennemgang af de 5 søjler i FM funktionsoversigten. Denne ydelse skal defineres langt mere præcist for at kunne vurdere ressourceomfang. IKT Teknisk afleverings specifikation bør, ligesom de øvrige 3 specifikationer udarbejdes hurtigst muligt ved projekt start. Pkt. 5.1. stk. 1 Ansvarlige for digital aflevering Den ansvarlige for digital aflevering skal … afklare begreberne datastruktur og datamodel med bygherren. Ansvarlig for digital aflevering er: Byggeledelsen. Det er nødvendigt at bygherre redegøres nærmere for dette, så omfang og ressourceforbrug kan defineres.

Side 6/6

Pkt. 5.3.2. Stk. 1 Produktdokumentation. Detaljeringsniveau for ”som udført” fremgår af ydelsesbeskrivelsen. Detaljeringsniveau skal venligst præciseres. I den udleverede IKT teknisk leverancespecifikation er det ikke angivet. Pkt. 5.3.2. Stk. 2. Produktdokumentation. ”Som udført” dokumentation indeholder også en ”som udført” bygningsmodel, som skal afleveres i både originalt format og i IFC format. Krav til informationsniveau skal venligst oplyses. Pkt. 5.3.3. Stk. 2. Drift og vedligeholdelsesinformation. Der afleveres digital bygningsmodel indeholdende de informationer, der er relevant for driften i henhold til specifik angivelse i IKT teknisk afleveringsspecifikation. Da den IKT tekniske afleveringsspecifikation først skal udarbejdes efter kontakt indgåelse (se pkt. 5. Stk. 1. Digital aflevering ) er det ikke muligt detaljeres at vurdere ressource omfang. Pkt. 5.3.4. Stk. 4 Forvaltningsinformation. Der afleveres areal- og ruminformationer i henhold til specifik angivelse i IKT teknisk afleveringsspecifikation. Da den IKT tekniske afleveringsspecifikation først skal udarbejdes efter kontakt indgåelse (se pkt. 5. Stk. 1. Digital aflevering ) er det ikke muligt detaljeres at vurdere ressource omfang.

Ruseløkkeveien 26

SSD Harddisk:Users:SimmeMAC:Desktop:IKT-aftaler:Ruseloekkveien 26 Oslo (uden BH krav):11 ICT Management:R26_BIM gennemføringsmanual.docx

Bilag 14 BIM gennemføringsmanual

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Side 2/2

1. Orientering Nærværende BIM-gennemføringsmanual er gældende for byggesagen og udarbejdet til projektet ’Ruseløkkeveien 26’. Manualen beskriver gældende standarder og arbejdsmetoder i forbindelse med BIM men også aftalemæssige forhold, eksempelvis interval for udvekslinger, filformater mv. BIM-gennemføringsmanual udarbejdes og opdateres af BIM-koordinatoren. BIM-koordinatoren har til ansvar, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede anvendelse af BIM mellem alle involverede partere. schmidt/hammer/lassen architects/ varetager BIM-koordinatorrollen for byggesagen. 2. Formål BIM-gennemføringsmanual har til formål at redegøre for, hvordan de stillede BIM-krav fra bygherre efterleves. Bygherres BIM-krav er defineret i: ??

3. Godkendelser og opdatering Nærværende BIM-gennemføringsmanual skal godkendes af byggesagens BIM-organisation og bygherre. BIM-organisationen kan ses i Bilag 1 - BIM-organisation BIM-gennemføringsmanual vil løbende blive opdateret iht. til de indgåede aftaler og er derfor et dynamisk dokument, der gennem byggesagen udvikler sig. BIM-gennemføringsmanual benyttes derfor til at dokumentere og implementere anvendelsen af BIM mellem byggesagens involverede parter. Ændringer eller tilføjelser skal efterfølgende godkendes af BIM-organisation og bygherre 4. Bilag Følgende er bilag er gældende for BIM-gennemføringsmanual og byggesagen Bilag 1 - BIM-organisation Bilag 2 - BIM Leveranceskema Bilag 2a - BIMForum LOD Specification 2014 Bilag 3 - Digital kommunikation Bilag 4 - Projektweb Bilag 5 - BIM-DAK manual Bilag 6 - Klassifikation Bilag 7 - Egenskaber Bilag 8 - Digital kvalitetssikring Bilag 9 - Digitalt udbud Bilag 10 - BIM i udførelse Bilag 11 - Digital aflevering Bilag 12 - Mængder

Simon Andreas Arnbjerg 28/10/15 12.56 Kommentar [1]: Skal revurderes

Simon Enevoldsen 18/3/16 18.18 Kommentar [2]: Disse er ikke udarbejdet. IKT-aftalen er i en udarbejdelsesproces mht. forfatningen, dog kan essensen stadig bruges.

\\SRVARH-PROF03-V\Profiles$\saa\Desktop\r26\11 ICT Management\R26_Bilag 1 - BIM-organisation.docx

Side 1/1

Bilag 14a Bilag 1 - BIM-projektorganisation

Udarbejde af:

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

MFR

2014-017

1. Orientering Nærværende BIM-projektorganisation viser kontaktinformationer for de respektive parters ansvarlige inden for BIM-koordinering, samt hvilke programmer de respektive firmaer anvender.

Version

Telefon

Program

E-mail

Firma

Funktion

Rådgivere

Kontakt

Rolle i projektet

2015 v9

2. Projektorganisation

Bygherre

Revit Solibri

2015 v9

Bygherre

Bygherrerådgiver

Revit Solibri Entreprenører/-leverandøre

Eventuel opdatering af modelleringsprogrammerne til nyere versioner, skal koordineres på tværs af byggesagens øvrige parter og aftales med IKT-ledelsen.

Bilag 14b Bilag 2 - BIM Leveranceskema 2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Grænsefladeskema Angivelse af rådgiveransvar for bygningsdele. Under den enkelte bygningsdel kan det forekomme, at anden rådgiver end angivet skal bidrage med oplysninger, hvilket aftales nærmere. Skemaet skal altid gennemgås og gøres projektspecifik.

Ansvar ARK

SHL

LARK

SLA

RIB

Seim & Hultgreen

RIV

Norconsult

RIE

Norconsult

RIM og RIEn

Asplan Viak

RIBR

Fokus Rådgivning

Informationsniveauer i bygningsmodellen Angivelse af informations-niveauer på bygningsdelsniveau. Angiver hvornår objekterne skal være repræsenteret i bygnings-modellen, samt hvem der har ansvaret for det pågældende objekt. Ansvar, grænseflade

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

GRÆNSEFLADESKEMA FOR BYGNINGSDELE

Informationsniveauer LOD 100 - Koncept LOD 200 - Design LOD 300 - Valgt design LOD 350 - Produkt LOD 400 - Special montage LOD 500 - Verificeret montage Se definitioner i Bilag 2a - BIMForum LOD Specification 2014 Egenskaber beskrevet i Bilag 2a anvendes ikke. Her henvises til Bilag 7 - Egenskaber

MODELLERINGSANSVARSSKEMA FOR BYGNINGSDELE Skitseprojekt

Forprojekt

Detailprojekt

Utførelse

Aflevering

20 21

Bygning, generelt Grunn og fundamenter

211 212 213 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23 231 232 233 234 235 236 237 238 239 24 241 242 243 244 245 246 247 248 249 25 251 252 253 254 255 256 257 258 259 26 261 262 263 264 265 266 267 268 269 27 271 272 273 274 275 276 277 278 279 28 281 282 283 284 285 286 287 288 289 29 291 292 293 294 295

Klargjøring av tomt Byggeprop Grunnforsterkning Støttekonstruksjoner Pelefundamentering Direkte fundamentering Drenering Utstyr og komplettering Andre deler av grunn og fundamenter Bæresystemer

LARK LARK RIB RIB RIB RIB RIV

200 200 200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300 300

Rammer Søyler Bjelker Avstivende konstruksjoner Brannbeskyttelse av bærende konstruksjoner Kledning og overflate

RIB RIB RIB RIB RIB ARK

200 200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300

Utstyr og komplettering Andre deler av bæresystemer Yttervegger Bærende yttervegger Ikke-bærende yttervegger Glassfasader Vinduer, dører, porter Utvendig kledningog overflate indvendig overflate solavskjerkning Utstyr og komplettering Andre dele av yttervegger Innervegger

RIB ARK ARK ARK ARK ARK ARK

100 100 100 100 100 100 100

200 200 200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300 300

Bærende indervegger Ikke-bærende innervegger Systemvegger, glassfelt Vinduer, dører, foldevegger Skjørt Kledning og overflate

RIB ARK ARK ARK ARK ARK

100 100 100 100 100 100

200 200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300

Frittbærende dekker Gulv på grunn Oppfôret gulv, påstøp Gulvsystemer Gulvoverflate faste himlinger og overflatebehandling Systemhimlinger Utstyr og komplettering Andre deler av dekker Yttertak

RIB RIB RIB ARK ARK ARK ARK

100 100 100 100 100 100 100

200 200 200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300 300

Primærkonstruksjoner Taktekning Glasstak, overlys, takluker Takkopbygg Gesimser, takrenner, og nedløp Himling og innvendig overflate Prefabirkerte takelementer Utstyr og komplettering Andre deler av yttertak Fast inventar

RIB ARK ARK ARK ARK ARK ARK

100 100 100 100 100 100 100

200 200 200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300 300

Murte piper og ildsteder Monteringsferdige ildsteder Kjøkkeninnredning Innredning og garnityr for våtrom Skap og reoler Sittebenker, stolrader, bord Skilt og tavler Utstyr og komplettering Andre deler av Fast inventar Trapper, balkonger m.m

ARK ARK ARK ARK ARK ARK ARK

100 100 100 100 100 100 100

200 200 200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300 300

Innvendige trapper Utvendige trapper Ramper Balkonger og verandaer Tribuner og amfier Kledning og overflate Andre rekkverk, håndlister og fendere Utstyr og komplettering Andre deler av trapper, balkonger m.m. Andrebyningdmessige deler

RIB RIB RIB RIB RIB ARK ARK

100 100 100 100 100 100 100

200 200 200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300 300

300 300 300 300 300 300 300 300

Utstyr og komplettering Andre dele av Innervegger Dekker

Side 1 af 6

Bilag 2 - BIM Leveranceskema 2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Ansvar ARK

SHL

LARK

SLA

RIB

Seim & Hultgreen

RIV

Norconsult

RIE

Norconsult

RIM og RIEn

Asplan Viak

RIBR

Fokus Rådgivning

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

GRÆNSEFLADESKEMA FOR BYGNINGSDELE

LOD 200 - Design LOD 300 - Valgt design LOD 350 - Produkt LOD 400 - Special montage LOD 500 - Verificeret montage Se definitioner i Bilag 2a - BIMForum LOD Specification 2014 Egenskaber beskrevet i Bilag 2a anvendes ikke. Her henvises til Bilag 7 - Egenskaber

MODELLERINGSANSVARSSKEMA FOR BYGNINGSDELE Skitseprojekt

296 297 298 299 30 31 311 312 313 314 315 316 317 318 319 32 321 322 323 324 325 326 327 328 329 33 331 332 333 334 335 336 337 338 339 34 341 342 343 344 345 346 347 348 349 35 351 352 353 354 355 356 357 358 359 36 361 362 363 364 365 366 367 368 369 37 371 372 373 374 375 376 377 378 379 38 381 382 383 384 385 386 387 388 389 39 391

Informationsniveauer LOD 100 - Koncept

Forprojekt

Detailprojekt

Utførelse

Aflevering

Bygning, generelt

Generelt vedr. VVS-Installasjoner Sanitær Bunnledninger for sanitærinstallasjon Ledningsnett for sanitæristallasjon

RIV RIV

100 100

200 200

300 300

Armaturer for sanitinstallasjon Utsyr for sanitærinstallasjon Isolasjon for sanitærinstallasjon

RIV RIV RIV

100

200 200 200

300 300 300

Bunnledninger for varmeinstallasjon Ledningsnett for varmeinstallasjon

RIV RIV

100 100

200 200

300 300

Armaturer for varmeinstallasjon Utsyr for varmeinstallasjon Isolajon av varmeinstallasjon

RIV RIV RIV

200 200 200

300 300 300

Andre deler av sanitærinstallasjoner Varme

Annen varmeinstallasjon Brannslokking Installasjon for manuelt brannslokking med vann Installasjon for brannslokking med sprinkler Installasjon for brannslokking med vanntåke Installasjon for brannslokking med pulver Installasjon for brannslokking med inertgass

RIBR RIBR RIBR RIBR RIBR

100 100 100 100 100

200 200 200 200 200

300 300 300 300 300

Gass og trykkluft Installasjon til gass for bygningsdrift Installasjon til gass for virksomhet i ferdig bygg Isntallasjon til medisinske gasser

RIV RIV RIV

100 100 100

200 200 200

300 300 300

Installasjon til trykkluft for virksomhet i ferdig bygg Installasjon til medisinsk trykluft Vakuumsystemer

RIV RIV RIV

100 100 100

200 200 200

300 300 300

200 200 200 200 200

300 300 300 300 300

200 200

300 300

200 200 200

300 300 300

200 200

300 300

Andre installasjoner for brannslokking

Andre installasjoner til gass- og trykkluft Prosesskjøling Kjøleromsystemer Fryseromsystemer Kjølesystemer for virksomhet Kjølesystemer for produksjon Kuldesystemer for innendørs idrettsbaner

RIV RIV RIV RIV RIV

Annen installasjon for kulde- og kjølesystemer Luftbehandling Kanalnett i grunnen for luftbehandling Kanalnett for luftbehandling

RIV RIV

Utstyr luftfordeling Utstyr for luftbehandling Isolasjon av installasjon for luftbehandling

RIV RIV RIV

100 100

Annet utstyr for luftbehandling Komfortkjøling Ledningsnett i grunnen for komfortkjøling Ledningsnett for komfortkjølling

RIV RIV

Armatur for komfortkjøling Utstyr for komfortkjøling Isolasjon av installasjon for komfortkjøling

RIV RIV RIV

200 200 200

300 300 300

Vannbehandling Systemer for rensning av forbruksvann Systemer for rensning av avløpsvann Systemer for rensning av vann til svømmebasseng

RIV RIV RIV

200 200 200

300 300 300

Innendørs fortener og springvann

RIV

200

300

100 100

Annen komfortkjøling

100

Annen vannbehandling Andre VVS installasjoner

Side 2 af 6

Bilag 2 - BIM Leveranceskema 2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Ansvar ARK

SHL

LARK

SLA

RIB

Seim & Hultgreen

RIV

Norconsult

RIE

Norconsult

RIM og RIEn

Asplan Viak

RIBR

Fokus Rådgivning

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

GRÆNSEFLADESKEMA FOR BYGNINGSDELE

MODELLERINGSANSVARSSKEMA FOR BYGNINGSDELE Skitseprojekt

392 393 394 395 396 397 398 399 40 41 411 412 413 414 415 416 417 418 419 42 421 422 423 424 425 426 427 428 429 43 431 432 433 434 435 436 437 438 439 44 441 442 443 444 445 446 447 448 449 45 451 452 453 454 455 456 457 458 459 46 461 462 463 464 465 466 467 468 469 47 48 49 50 51 511 512 513 514 515 516 517 518 519 52 521 522 523

Informationsniveauer LOD 100 - Koncept

Forprojekt

Detailprojekt

Utførelse

Aflevering

Bygning, generelt

Elkraft, generelt Basisinstallasjon for elkraft Systemer for kabelføring Systemer for jording Systemer for lynvern Systemer for elkraftuttak

RIE RIE RIE RIE

100 100 100 100

200 200 200 200

300 300 300 300

RIE RIE

100 100

200 200

300 300

RIE RIE RIE RIE RIE

100 100 100 100 100

200 200 200 200 200

300 300 300 300 300

300 300

Andre basisinstallasjoner for elkraft Høyspent forsyning Fordelingssystemer Nettstajoner

Andre deler for høyspent forsyning Lavspent forsyning System for elkraftinntak System for hovedfordeling Elkraftfordeling til almindelig forbruk Elkraftfordeling til driftstekniske installasjoner Elkraftfordeling til virksomhet

Annen lavspent forsyning Lys Belysningsutsyr Nødlysutstyr

RIE RIE

Andre deler for installasjoner til lys Elvarme Varmeovner Varmeelementer for innebygging Vannvarmere og elektrokjeler

RIE RIE RIE

200 200 200

300 300 300

RIE RIE RIE

200 200 200

300 300 300

Basisinstallasjon for tele og automatisering Systemer for kabelføring Jording

RIE RIE

200

300 300

Inntakskabler for teleanlegg Telefordelinger

RIE RIE

200

300 300

RIE RIE RIE

200 200 200

300 300 300

Annen elvarme Reservekraft Elkraftaggregater Avbruddsfri kraftforsyning Akkumulatoranlegg

Andre deler for reservekraftforsyning

Andre elkraftinstallasjoner Tele og automatisering, generelt

Andre generelle anlegg for tele og automatisering Integrert kommunikasjon Kabling for IKT Nettutstyr Sentralutstyr

Side 3 af 6

Bilag 2 - BIM Leveranceskema 2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Ansvar ARK

SHL

LARK

SLA

RIB

Seim & Hultgreen

RIV

Norconsult

RIE

Norconsult

RIM og RIEn

Asplan Viak

RIBR

Fokus Rådgivning

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

GRÆNSEFLADESKEMA FOR BYGNINGSDELE

Bygning, generelt Terminalutsyr

MODELLERINGSANSVARSSKEMA FOR BYGNINGSDELE Skitseprojekt

524 525 526 527 528 529 53 531 532 533 534 535 536 537 538 539 54 541 542 543 544 545 546 547 548 549 55 551 552 553 554 555 556 557 558 559 56 561 562 563 564 565 566 567 568 569 57 570 571 572 573 574 575 576 577 578 579 58 59 60 61 611 612 613 614 615 616 617 618 619 62 621 622 623 624 625 626 627 628 629 63 631 632 633 634 635 636

Informationsniveauer LOD 100 - Koncept

RIE

Forprojekt 200

Detailprojekt

Utførelse

Aflevering

300

Andre installasjoner for integrert kommunikasjon Telefoni og personsøkning Systemer og telefoni

RIE

300

Systemer for porttelefoner Systemer for høyttallende hustelefoner Systemer for personsøkning

RIE RIE RIE

300 300 300

RIBR RIE RIE RIE

300 300 300 300

RIE RIE RIE RIE RIE

300 300 300 300 300

RIE RIE RIE RIE

300 300 300 300

RIE RIE RIE RIE RIE RIE RIE RIE RIE

300 300 300 300 300 300 300 300 300

Andre installasjoner for telefoni og personsøkning Alarm- og signalsystemer Brannalarm Adgangskontroll, innbrudds- og overfallsalarm Pasientssignal Uranlegg og tidsregistrering

Andre installasjoner for alarm og signal Lyd- og bildesystemer Fellesantenne Internfjernsyn Lyddistribusjonsanlegg Lydanlegg Bilde og AV-utstyr

Annen installasjon for lyd og bilde Automatisering Sentral driftskontroll og automatisering Lokal automatisering Buss-systemer FDVUS: administrativt system

Andre installasjoner for automatisering Instrumentering Instrumentering Kabling for Instrumentering Instrumentering for måling av mengde Instrumentering for måling av trykk Instrumentering for måling av temperatur Instrumentering for måling av lengde Instrumentering for måling av vekt Instrumentering for elektriske størrelser Instrumentering for analyse Annen instrumentering Tage, komplettering Kompletterende bygningsdele bygning, øvrige Andre installasjoner, generelt Udvendige vægoverflader Prefabrikerte kjølerom Prefabrikerte fryserom Prefabrikerte baderom Prefabrikerte Skjermrom Prefabrikerte sjakter

RIV RIV RIV RIV RIV

100 100 100 100 100

200 200 200 200 200

300 300 300 300 300

RIE RIE RIE RIE RIE RIE RIE

100 100 100 100 100

200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300 300

Andre prefabrikerte rom Person- og varetransport Heiser Rulletrapper Rullebånd Løftebord Trappeheiser Kraner Facade - og takvask

200

Annen person- og varetransport Transportanlegg for småvarer mv. Dokument og småvaretransportører Transportanlegg for tørr og løs masse

Side 4 af 6

Bilag 2 - BIM Leveranceskema 2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Ansvar ARK

SHL

LARK

SLA

RIB

Seim & Hultgreen

RIV

Norconsult

RIE

Norconsult

RIM og RIEn

Asplan Viak

RIBR

Fokus Rådgivning

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

GRÆNSEFLADESKEMA FOR BYGNINGSDELE

MODELLERINGSANSVARSSKEMA FOR BYGNINGSDELE Skitseprojekt

637 638 639 64 65 651 652 653 654 655 656 657 658 659 66 67 68 69 70 71 711 712 713 714 715 716 717 718 719 72 721 722 723 724 725 726 727 728 729 73 731 732 733 734 735 736 737 738 739 74 741 742 743 744 745 746 747 748 749 75 751 752 753 754 755 756 757 758 759 76 761 762 763 764 765 766 767 768 769 77 771 772 773 774 775 776 777

Informationsniveauer LOD 100 - Koncept

Forprojekt

Detailprojekt

Utførelse

Aflevering

Bygning, generelt Andre anlegg for transport av småvarer m.v. Sceneteknisk utstyr Avfall og støvsugning Utstyr for oppsamling og behandling av avfall Sentralstøvsuger Pneumatisk søppeltransport

RIE RIE RIE

200 200 200

300 300 300

RIV RIV RIV RIV

200 200 200 200

300 300 300 300

200 200 200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300 300

RIV RIV RIV RIV RIV RIV RIV RIV

200 200 200 200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300 300 300

RIE RIE RIE RIE RIE RIE

200 200 200 200 200 200

300 300 300 300 300 300

RIE RIE RIE RIE RIE

200 200 200 200 200

300 300 300 300 300

Andre installasjoner for avfall og støvsugning. Altaner, overflader Tage, overflader

Utendørs, generelt VVS-anlæg, terræn Brønde Drenering Forserket grunn Grøfter og groper for tekniske installasjoner

Annen terrenbearbeiding Utendørs konstruksjoner Støttemurer og andre murer trapper og ramper i terreng frittstående skjermtak, leskur m.v Svømmebassenger mv. Hgjerder, porter og bommer Kanaler og kulverter for tekniske installasjoner Kummer for tekniske installasjoner

RIB LARK LARK RIB LARK RIB RIB

100 100 100 100 100

Andre utendørs konstruksjoner Utendørsrøranlegg Utvendørs VA Utendørs varme Utendørs brannslokking Utendørs gassinstallasjon Utendørs kjøling for idrettsbaner Utendørs luftbehandlingsanlegg Utendørs forsyningsanlegg for termisk energi Utendørs fontener og springvann Annen utendørs VVS Utendørs elkraft Utendørs høyspent forsyning Utendørs lavspent forsyning Utendørs lys Utendørs elvarme Utendørs reservekraft

Annen utendørs elkraft Utendørs tele og automatisering Utendørs integrert kommunikasjon Utendørs telefoni og personsøkning Untendørs alarm og signal Utendørs lyd og bilde Utendørs automatisering

Andre installasjopner for utendørs tele og automatisering Veger og plasser Veier Plasser Skilter Sikkerhetsrekkverk, avvisere m.v.

LARK LARK LARK LARK

100 100 100 100

200 200 200 200

300 300 300 300

LARK LARK LARK LARK

100 100 100 100

200 200 200 200

300 300 300 300

Andre veier og plasser Parker og Hager Parker og hager Gressarealer Beplantning Utstyr

Side 5 af 6

Bilag 2 - BIM Leveranceskema 2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Ansvar ARK

SHL

LARK

SLA

RIB

Seim & Hultgreen

RIV

Norconsult

RIE

Norconsult

RIM og RIEn

Asplan Viak

RIBR

Fokus Rådgivning

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

GRÆNSEFLADESKEMA FOR BYGNINGSDELE

MODELLERINGSANSVARSSKEMA FOR BYGNINGSDELE Skitseprojekt

778 779 78 781 782 783 784 785 786 787 788 789 79

Informationsniveauer LOD 100 - Koncept

Forprojekt

Detailprojekt

Utførelse

Aflevering

Bygning, generelt Andre deler for parker og hager Utendørs infrastruktur

Tilknytning til eksterne nett for vannforsyning, avløp og fjernvarme Tilknytning til ekstern elkraftnett

RIV RIE

200 200

300 300

Andre deler for utendørs infrastruktur Andre utendørs anlegg

Side 6 af 6

Bilag 14c

400

100

20 14

LEVEL OF DEVELOPMENT SPECIFICATION

OBS - Hele versionen kan findes på http://bimforum.org/lod/ og fylder 185 sider, af denne grund er forside og indholdsfortegnelse kun taget med, således at bilagene ikke bliver tungere end højst nødvendigt.

300

Level of Development Specification

Version: 2014 Issued: Dec. 30, 2014

For Building Information Models

Level of Development Specification Version: 2014

www.bimforum.org/lod

Contents Contents ..................................................................................................................................................................................................... 2 Acknowledgements .................................................................................................................................................................................... 6 Level of Development (LOD) Specification Introduction ............................................................................................................................. 8 1

Overview ............................................................................................................................................................................................ 8

Background ........................................................................................................................................................................................ 8

Levels of Development ....................................................................................................................................................................... 9 3.1

Level of Development vs. Level of Detail .................................................................................................................................. 9

LOD Definitions .................................................................................................................................................................................. 9 4.1

Fundamental LOD Definitions ................................................................................................................................................ 10

4.2

Caveats ................................................................................................................................................................................... 11

4.3

Project-Specific Information .................................................................................................................................................... 11

Updates of This Document ............................................................................................................................................................... 12

Revision History ....................................................................................................................................................................................... 12 A: SUBSTRUCTURE................................................................................................................................................................................ 13 A10 Foundations .................................................................................................................................................................................. 13 A1010 – Standard Foundations ........................................................................................................................................................ 13 A1010.10 – Wall Foundations (Shallow Foundations) ...................................................................................................................... 14 A1010.30 – Column Foundations (Deep Foundations)..................................................................................................................... 16 A1020 – Special Foundations........................................................................................................................................................... 18 A1020.80 – Grade Beams ................................................................................................................................................................ 19 A20 Subgrade Enclosures .................................................................................................................................................................... 20 A2010 – Walls for Subgrade Enclosures .......................................................................................................................................... 21 A40 Slabs-on-Grade ............................................................................................................................................................................. 22 A4010 – Standard Slabs-on-Grade .................................................................................................................................................. 22 A4020 – Structural Slabs-on-Grade.................................................................................................................................................. 24 B: SHELL.................................................................................................................................................................................................. 25 B10 Superstructure............................................................................................................................................................................... 25 B1010 – Floor Construction .............................................................................................................................................................. 25 B1020 – Roof Construction .............................................................................................................................................................. 44 B1080 – Stairs .................................................................................................................................................................................. 45 B20 Exterior Vertical Enclosures .......................................................................................................................................................... 49 B2010 – Exterior Walls ..................................................................................................................................................................... 49 B2020 – Exterior Windows ............................................................................................................................................................... 61 B2050 – Exterior Doors and Grilles .................................................................................................................................................. 64 B2070 - Exterior Louvers and Vents ................................................................................................................................................. 67 B2080 - Exterior Wall Appurtenances............................................................................................................................................... 67 B2090 – Exterior Wall Specialties .................................................................................................................................................... 68 B30 Exterior Horizontal Enclosures ...................................................................................................................................................... 68 B3010 – Roofing ............................................................................................................................................................................... 68 2

Level of Development Specification Version: 2014

www.bimforum.org/lod

B3020 – Roof Appurtenances .......................................................................................................................................................... 69 B3040 – Traffic Bearing Horizontal Enclosures ................................................................................................................................ 69 B3060 – Horizontal Openings........................................................................................................................................................... 70 B3080 – Overhead Exterior Enclosures ........................................................................................................................................... 71 C: INTERIORS ......................................................................................................................................................................................... 72 C10 Interior Construction...................................................................................................................................................................... 72 C1010 – Interior Partitions ................................................................................................................................................................ 72 C1020 – Interior Windows ................................................................................................................................................................ 82 C1030 – Interior Doors ..................................................................................................................................................................... 83 C1040 – Interior Grilles and Gates ................................................................................................................................................... 85 C1060 – Raised Floor Construction.................................................................................................................................................. 85 C1070 – Suspended Ceiling Construction ........................................................................................................................................ 86 C1090 – Interior Specialties ............................................................................................................................................................. 87 C20 Interior Finishes ............................................................................................................................................................................ 90 C2010 – Wall Finishes...................................................................................................................................................................... 90 C2020 – Interior Fabrications ........................................................................................................................................................... 91 C2030 – Flooring .............................................................................................................................................................................. 91 C2040 – Stair Finishes ..................................................................................................................................................................... 91 C2050 – Ceiling Finishes.................................................................................................................................................................. 91 D: SERVICES........................................................................................................................................................................................... 92 D10 Conveying ..................................................................................................................................................................................... 92 D1010 – Vertical Conveying Systems .............................................................................................................................................. 92 D1030 – Horizontal Conveying ......................................................................................................................................................... 93 D1050 – Material Handling ............................................................................................................................................................... 93 D1080 – Operable Access Systems ................................................................................................................................................. 96 D20 Plumbing ....................................................................................................................................................................................... 97 D2010 – Domestic Water Distribution............................................................................................................................................... 97 D2020 – Sanitary Drainage ............................................................................................................................................................ 102 D2030 – Building Support Plumbing Systems ................................................................................................................................ 105 D2050 – General Service Compressed-Air .................................................................................................................................... 110 D2060 – Process Support Plumbing Systems ................................................................................................................................ 110 D30 HVAC .......................................................................................................................................................................................... 113 D3010 – Facility Fuel Systems ....................................................................................................................................................... 113 D3020 – Heating Systems .............................................................................................................................................................. 118 D3030 – Cooling Systems .............................................................................................................................................................. 121 D3050 – Facility HVAC Distribution Systems ................................................................................................................................. 124 D3060 – Ventilation ........................................................................................................................................................................ 127 D3070 – Special Purpose HVAC Systems ..................................................................................................................................... 131 D40 Fire Protection............................................................................................................................................................................. 131 D4010 – Fire Suppression .............................................................................................................................................................. 131 D4030 – Fire Protection Specialties ............................................................................................................................................... 134 3

Level of Development Specification Version: 2014

www.bimforum.org/lod

D50 Electrical ..................................................................................................................................................................................... 135 D5010 – Facility Power Generation ................................................................................................................................................ 135 D5020 – Electrical Service and Distribution.................................................................................................................................... 137 D5030 – General Purpose Electrical Power ................................................................................................................................... 140 D5040 – Lighting ............................................................................................................................................................................ 141 D5080 – Miscellaneous Electrical Systems .................................................................................................................................... 143 D60 Communications ......................................................................................................................................................................... 145 D6010 – Data Communications ...................................................................................................................................................... 145 D6020 – Voice Communications .................................................................................................................................................... 145 D6030 – Audio-Video Communication............................................................................................................................................ 145 D6060 – Distributed Communications and Monitoring ................................................................................................................... 145 D6090 – Communications Supplementary Components ................................................................................................................ 145 D70 Electronic Safety and Security .................................................................................................................................................... 145 D7010 – Access Control and Intrusion Detection ........................................................................................................................... 145 D7030 – Electronic Surveillance ..................................................................................................................................................... 145 D7050 – Detection and Alarm ........................................................................................................................................................ 145 D7070 – Electronic Monitoring and Control .................................................................................................................................... 146 D7090 – Electronic Safety and Security Supplementary Components ........................................................................................... 146 D80 Integrated Automation................................................................................................................................................................. 146 D8010 – Integrated Automation Facility Controls ........................................................................................................................... 146 E: EQUIPMENT & FURNISHINGS ......................................................................................................................................................... 147 E10 Equipment ................................................................................................................................................................................... 147 E1010 – Vehicle and Pedestrian Equipment .................................................................................................................................. 147 E1030 – Commercial Equipment .................................................................................................................................................... 147 E1040 – Institutional Equipment ..................................................................................................................................................... 149 E1060 – Residential Equipment ..................................................................................................................................................... 149 E1070 – Entertainment and Recreational Equipment ..................................................................................................................... 149 E1090 – Other Equipment .............................................................................................................................................................. 149 E20 Furnishings ................................................................................................................................................................................. 150 E2010 – Fixed Furnishings ............................................................................................................................................................. 150 E2050 – Movable Furnishings ........................................................................................................................................................ 151 F: SPECIAL CONSTRUCTION & DEMOLITION .................................................................................................................................... 152 F10 Special Construction ................................................................................................................................................................... 152 F1010 – Integrated Construction .................................................................................................................................................... 152 F1020 – Special Structures ............................................................................................................................................................ 152 F1030 – Special Function Construction .......................................................................................................................................... 152 F1050 – Special Facility Components ............................................................................................................................................ 152 F1060 – Athletic and Recreational Special Construction ................................................................................................................ 152 F1080 – Special Instrumentation .................................................................................................................................................... 152 F20 Facility Remediation .................................................................................................................................................................... 152 F2010 – Hazardous Materials Remediation ................................................................................................................................... 152 4

Level of Development Specification Version: 2014

www.bimforum.org/lod

F30 Demolition ................................................................................................................................................................................... 152 F3010 – Structure Demolition ......................................................................................................................................................... 152 F3030 – Selective Demolition ......................................................................................................................................................... 152 F3050 – Structure Moving .............................................................................................................................................................. 152 G: BUILDING SITEWORK...................................................................................................................................................................... 153 G10 Site Preparation .......................................................................................................................................................................... 153 G1010 – Site Clearing .................................................................................................................................................................... 153 G1020 – Site Elements Demolition ................................................................................................................................................. 153 G1030 – Site Element Relocations ................................................................................................................................................. 153 G1050 – Site Remediation ............................................................................................................................................................. 153 G1070 – Site Earthwork ................................................................................................................................................................. 153 G20 Site Improvements ...................................................................................................................................................................... 154 G2010 – Roadways ........................................................................................................................................................................ 154 G2020 – Parking Lots ..................................................................................................................................................................... 154 G2030 – Pedestrian Plazas and Walkways .................................................................................................................................... 155 G2040 – Airfields ............................................................................................................................................................................ 155 G2050 – Athletic, Recreational, and Playfield Areas ...................................................................................................................... 155 G2060 – Site Development ............................................................................................................................................................ 155 G2080 – Landscaping .................................................................................................................................................................... 155 G30 Liquid and Gas Site Utilities ........................................................................................................................................................ 156 G3010 – Water Utilities................................................................................................................................................................... 156 G3020 – Sanitary Sewerage Utilities .............................................................................................................................................. 156 G3030 – Storm Drainage Utilities ................................................................................................................................................... 156 G3050 – Site Energy Distribution ................................................................................................................................................... 156 G3060 – Site Fuel Distribution........................................................................................................................................................ 156 G3090 – Liquid and Gas Site Utilities Supplementary Components ............................................................................................... 157 G40 Electrical Site Improvements ...................................................................................................................................................... 157 G4010 – Site Electric Distribution Systems .................................................................................................................................... 158 G4050 – Site Lighting ..................................................................................................................................................................... 159 G50 Site Communications .................................................................................................................................................................. 160 G5010 – Site Communications Systems ........................................................................................................................................ 160 G90 Miscellaneous Site Construction ................................................................................................................................................. 160 G9010 – Tunnels ............................................................................................................................................................................ 160 Graphics Index ....................................................................................................................................................................................... 161

Side 1/6

Bilag 14d Bilag 3 – Digital kommunikation

Side 1/6

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

1. Orientering Nærværende bilag redegøre for strukturen af den digital kommunikation mellem alle byggesagens parter. 2. Formål Formålet med bilaget er at ensrette og klarlægge hvordan dokumenter og filer skal navngives og håndteres. Målet er at gøre projektet mere gennemsigtigt så der opstår færre misforståelser og dermed færre fejl. 3. Dokumentstyring 3.1. Struktur Følgende redegør for, hvordan dokumenter og tegninger skal navngives, hvilke informationer disse minimum skal indeholde samt retningslinjer for 3.2. Metadata Metadata for tegninger skal angives i tegningsskiltet. Metadata for dokumenter skal være i sidehovedet. Følgende oplysninger skal være på første side af alle dokumenter og tegninger, der udveksles. Udover nedenstående skal det være synligt, hvilket firma, der udarbejdet det pågældende dokument eller tegning. Dette kan være et logo eller tekst i sidehovedet. Metadafelt

Beskrivelse Dato for første officiel udgivelse af dokumentet/tegning (= første gang

Dato

det færdige dokument/tegning afleveres til bygherre). Skrives åååå-mm-dd. F.eks. 2014-05-20 Bogstavbetegnelse for gældende revision. Der anvendes A, B, C, D

Gældende revision

osv. på dokumenter/tegninger. Herind imellem kan komme foreløbige tryk.

Revisionsdato Udarbejdet af (dokumenter) Tegnet af (tegninger)

Dato for gældende revision af dokumentet/tegningen. Skrives åååå-mm-dd. F.eks. 2014-05-20 Initialer Initialer

Kontrolleret af

Ikke obligatorisk ved alle dokumenter. Tilføjes hvis relevant Obligatorisk på alle tegninger Initialer

Godkendt af

Ikke obligatorisk ved alle dokumenter. Tilføjes hvis relevant Obligatorisk på alle tegninger

Side 2/6

Der anvendes ikke versionsstyring for byggesagen. Hvis et gældende dokument tegning er under bearbejdning og derfor ændres, skal denne påføres tekst teksten ’Foreløpige trykk’ samt dato. F.eks. Foreløpige trykk 2015-10-27 Ovenstående er obligatorisk for alle dokumenter og tegninger. Den enkelte rådgiver må dog gerne tilføje yderligere informationer, hvis den anses for nødvendigt. 3.3. Repræsentationsformer, formater og versioner Repræsentations form

Indeholder

Filformat/version – låst

Filformat/version – redigerbar

Office

Tekst og/eller tabel

PDF

Microsoft Office 2013 format

Tegninger

PDF

Originalt format Udveksles kun mellem rådgivere

Bygningsmodeller (Fagmodel)

Bygningsmodel af objekter

IFC 2x3

Originalt format Udveksles kun mellem rådgivere

Bygningsmodeller (Fællesmodel)

Alle gældende fagmodel

SMC

3.4. Teksthåndtering Alt tekst skal være logisk sammenhængende og må ikke bestå af deltekster. Der stilles ikke et specifik krav til en font, men fonten skal være let læseligt. Dette er gældende for alt; Dokumenter, bygningsmodeller, tegninger mm. Mindste anvendte punktstørrelse er 1,5 mm 3.5. Navngivning af dokumenter og filer Dokument og filenavne skal være unikke og entydige og må ikke ændres løbende. Dokumenter og filer, der udveksles, skal navngives ud fra følgende princip. ID_Beskrivelse

ID’et angiver projekt ID’et, der er aftalt som fælles ID for alle parter. På dette projekt anvendes ’R26’

Er en tekstangivelse for det pågældende dokument, der beskriver, hvad der ikke er defineret af de forudgående positioner. Fase, revision og version af må ikke indgå i beskrivelsen. Beskrivelse

Der må gerne anvendes æ,ø,å i fil- eller mappenavne. Som skilletegn mellem positioner anvendes (_) underscore. Underscore skal ikke anvendes i den afsluttende beskrivelse.

For filnavngivningen skal man altid forholde sig til, hvordan projektweb strukturerer/sorterer filerne. Eksempler: Referater og dagsorden for bygherremøde nr. 1 kunne hedde: R26_Bygherremøde nr. 01 - Dagsorden R26_Bygherremøde nr. 01 - Referat For filnavngivning af bygningsmodeller, notater, tegninger og skitser se pkt. 2.6

Commented [SAA1]: Eller må der ikke

Side 3/6

3.6. Navngivning af bygningsmodeller, notater, tegninger og skitser 3.6.1. Bygningsmodeller Bygningsmodeller skal filnavngives ud fra følgende princip ID_Fagkode_Beskrivelse

Tilsvarende pkt. 3.5

Fagkode

Se pkt. 6

Beskrivelse

Tilsvarende pkt. 3.5

Eksempler: Bygningsmodel af facade udarbejdet af schmidt/hammer/lassen architects (arkitekt) vil kunne hedde: R26_A_Facade Bygningsmodel af EL udarbejdet af Norconsult (RIE) vil kunne hedde: R26_E_EL 3.6.2. Notater Notater bør have en

Commented [SAA2]: Bør være defineret idet disse er vigt ift. referater mm.

3.6.3. Tegninger Tegningsnummering tager udgangspunkt i principper fra Stattsbyg’s PA_0602. Tegninger skal nummereres og filnavngives ud fra følgende princip: ID_Fagkode_Tegningstype_Nivå_Løbenummer

Tilsvarende pkt. 3.5

Fagkode

Se pkt. 6

Tegningstype

Se Bilag 3a - Tegningstypeoversigt

Nivå

Se pkt. 7 Er en fortløbende nummerering i intervallet 00-99, begge inklusiv.

Løbenummer

Det er lovligt, at anvende løbenumrene til underinddeling. F.eks. kan 00 være oversigtsplan i 1:200 og 10, 20, 30 etc. være oversigtsplaner i 1:100 etc.

Eksempler: Gulvplan på Nivå 7 udarbejdet af schmidt/hammer/lassen architects (arkitekt) vil kunne hedde: R26_A_32_07_00 Nordlige Facade (viser flere etager) udarbejdet af schmidt/hammer/lassen architects (arkitekt) vil kunne hedde: R26_A_43_XX_10

Side 4/6

Vægge og søjle plan for de bærende konstruktioner på Nivå 4 udarbejdet af Seim & Hultgreen (RIB) vil kunne hedde: R26_B_22_04_00 2.6.4. Skitser Skitser skal nummereres og filnavngives ud fra følgende princip: ID_Fagkode_SK_Løbenummer

Tilsvarende pkt. 3.5

Fagkode

Se pkt. 6

’SK’ er forkortelse for skitse.

Løbenummer

Er en fortløbende nummerering i intervallet 000-999, begge inklusiv

Ved udveksling af skitser – håndtegnede som digitale – skal disse være nummeret på selve skitsen og filnavngivet korrekt. Eksempler: Skitse nummer 27 udarbejdet af schmidt/hammer/lassen architects (arkitekt) vil hedde R26_A_SK_027 4. Udveksling via projektweb Udveksling af dokumenter, tegninger og modelfiler mm. skal ske via projektweb. Se Bilag 4 – Projektweb for strukturen for anvendelse af denne. 5. E-mail Aftaler via e-mails har bindende virkning. E-mails med væsentlige beslutninger på byggesagen, herunder kontraktuelle forhold, skal indarbejdes i notater eller lignende. Disse skal uploades til projektweb. Alle e-mails på byggesagen skal have projekt-ID’et ’R26’ indsat i emnefeltet efterfulgt af emnets tekst. F.eks. på tekst i emnefeltet ”R26_BIM gennemføringsmanual”. Alle e-mails som er relevant for byggesagen skal sendes som e-mailkopi (CC) til sagsmailen: 2014017@shl.dk Projektdokumenter, der udveksles, skal ske via projektweb’en, og derfor ikke kun som dokumenter vedhæftet en e-mail. Koordinering af ændringer og løsninger kan ske gennem e-mails. Alle ændringer som de respektive rådgivere indgår, skal gennemgås på næstkommende projekteringsmøde, så alle i projekttemaet har kendskab til dette. Der må kun benyttes e-mailsystemer og -tjenester med effektive og opdaterede virus- og spamfiltre. Såfremt afsender anmoder modtager om kvittering for modtagelse, må modtager ikke nægte at kvittere. Som kontaktpersondata på e-mail skal afsender angive: Navn Firmanavn Firmaadresse Telefonnummer

Commented [SAA3]: Er der en sags mail adresse

Side 5/6

6. Fagkoder af virksomheder A

Arkitekt

Byggteknikk

Andre inst.

Elektrotekn. Sterk-/svakstrøm

Branndok.

Geologi (hydrologi) grunnforhold

Medisinsk virksomhet. ( helse)

Interiørarkitekt

Kulisser, teater, etc.

Landskap, terreng

Medisinsk utstyr

Prosess

Automatisering og sentral driftsktr

Tele- og automatisering (eks sentral driftskontroll)

Utsmykkning

VVS

Vei, trafikk

Utarbeidet av bygherre

Utarbeidet av entrepenør/leverandør

Utarbeidet av offentlig myndighet

Hvis der er flere repræsentanter inden for den samme fagkode tilføjes et tocifret tal efter bogstavet. Eksempel hvis der er 24 entreprenører tilføjet byggesagen vil entreprenør nr. 1 få fagkoden Y01, entreprenør nr. 2 have Y02, …, entreprenør nr. 24 have Y24.

Side 6/6

7. Etasjeangivelse

Nivå U2

Parkering P1 Nivå 0 Parkering P2 Parkering P3 Nivå U1

Nivå 1

Nivå 2

Nivå 3

Nivå 4

Nivå 5

Nivå 6

Nivå 7

Nivå 8

Nivå 9

Nivå 10

Nivå 11

Nivå 12

Navn

P1 00 P2 P3 U1

Etasjeangivelse

Bilag 14e

Bilag 4 – Projektweb

Side 1/5

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

1. Orientering Nærværende bilag redegøre for strukturen på byggesagens projektweb og anvendes af denne af byggesagens parter. 2. Formål Formålet med bilaget er at ensrette og klarlægge brugen af projektweb. Målet er at gøre projektet mere gennemsigtigt, så der opstår færre misforståelser og dermed færre fejl 3. Projektweb Byggesagens projektweb er XXXX

Commented [SAA1]: Navn

Projektweb’en skal føre en log med nøjagtig historik for alle handlinger på webben (opslag, up- og download etc.). Byggesagens parter skal være afskåret fra enhver mulighed for at påvirke eller efterfølgende ændre på log’ens registreringer. Projektwebben danner derfor grundlag for dokumentationen for udvekslingen af dokumenter og filer mellem byggesagens parter. Vejledning for anvendelse af projektweb udarbejdet af projektweb-leverandøren kan læses på følgende link: XXX 4. Projektwebstyring 4.1 Mappestruktur Mappestruktur på projektweb skal struktureres i henhold til pkt. 5 i nærværende bilag. Det er tilladt at oprette undermapper så længe en entydig og letforståelig mappestruktur opnås. Dette skal dog begrænses til et minimum. 4.2 Dokumentation af faseskift Ved faseskift kopieres alle relevante dokumenter til den pågældende fase under mappe 13. Kopieringen skal være et statisk/øjeblik billede af dokumenterne således det til en hver tid er muligt at få et hurtigt overblik af disse dokumenter. Dokumenterne må ikke slettes eller overskrives senere i projektfaserne. 4.3 Udveksling af filer

\\SRVARH-PROF03-V\Profiles$\saa\Desktop\r26\11 ICT Management\R26_Bilag 4 - Projektweb.docx

Udveksling af dokumenter, tegninger og modelfiler skal foretages via projektweb. Som udgangspunkt er det det låste filformat der skal udveksles. Se pkt. 3.3 i Bilag 3 – Digital kommunikation. Hvor det er nødvendigt for at et tværfagligt samarbejde og koordinering kan finde sted, er det original formatet, der skal udveksles Originale udgaver af dokumenter skal altid opbevares hos den virksomhed, der er ansvarlig for dokumenterne. 4.4. Filnavngivning Navngivning af filer skal ske i henhold til Bilag 3 – Digital kommunikation.

Commented [SAA2]: Efterlever det nuværende projektwe dette? Commented [SAA3]: Eksisterer denne?

Side 2/5

4.5. Metadata på projektweb Følgende metadata på projektweb skal udfyldes ved upload af filer til projektweb. Ved revision af et gældende fil skal disse metadata opdateres igen.

Commented [SAA4]: Hvilke metadata ønskes udfyldt?

4.6. Revisionsstyring Revisionsstyring skal ske i henhold til Bilag 3 – Digital kommunikation. 4.7. Rettigheder Rettigheder til filer og mapper jf.

Commented [SAA5]: Hvordan håndteres disse rettighede Bygherre / Projekteringsleder?.

4.8. Pligter Ansvarlig

Aktivitet

Projektweb administrator

Oprettelse af projektet i projektweb systemet. Oprettelse og ajourføring af mappestruktur Oprettelse og gruppering af brugere. Oprettelse af printleverandører. Administration af bruger rettigheder. Generel info til Firma administratorer.

Firma administrator

Tilmelding af firma. Tilmelding/ajourføring/afmelding af egne brugere på projektet. Ansvar for at brugere er bekendt med denne procedure. Ansvar for at brugere er bekendt med, at de ikke må videregive information til tredjepart.

Bruger (modtager)

Downloade. Ansvar for brugen af downloadede filer. Har ansvaret for altid at arbejde på det seneste tilgængelige arbejdsgrundlag. ”Dette ansvar indebærer også forpligtelse til at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål med forfatter”.

Bruger (afsender)

Uploade samt ansvar for notifikation ved upload af filer. Ansvar for filformater, navngivning og anvendelse af metadata. Håndtering dokumenter i egne firmamapper. Forfatter har altid ansvaret for indholdet af de dokumenter og filer som uploades til projektweb. Har ansvar for at filer forsynes med nødvendigt metadata (information) for forståelse af indholdet.

4.9. Advisering Alle parter er ved upload af deres dokumenter forpligtet til at sikre, at relevante modtagere bliver behørigt adviseret. Der må ikke adviseres til firmaer/personer, for hvem det konkrete upload ikke er relevant. 4.10. Opdateringsfrekvens Projektmaterialet uploades til projektweb’en iht. projektets tidsplan, således at nyeste godkendte materiale fra alle parter forefindes som angivet under punkt 4.1. Upload af gældende projektmateriale sker som minimum ved faseskift.

Commented [SAA6]: Hvem har denne rolle. Stemmer akt teterne overens med det skrevne?

Side 3/5

Dette erstatter ikke parternes normale kommunikation, nĂ¸dvendig for projektets fremdrift. Nyeste forelĂ¸bige fagmodeller og tilsvarende dokumenter/tegninger, som har relevans for projekteringens fremdrift, uploades til arbejdsomrĂĽdet hver uge under designfaserne. Dette sker hver fredag inden midnat. Efter endt udbud kan opdateringsfrekvensen tilpasset det reelle behov ift. projektets fremdrift.

Commented [SAA7]: Er dette tilfredsstilende ift. opdaterin frekvens

\\SRVARH-PROF03-V\Profiles$\saa\Desktop\r26\11 ICT Management\R26_Bilag 4 - Projektweb.docx

03.03_Budget

03.02_Bevilling

03.01_Betalingsplan

03_Økonomi

02.07_Aftalesedler

02.06_Acceptbreve

02.05_Kontrakt

02.04_Garanti

02.03_Fuldmagt

02.02_Forsikring

02.01_Aflevering

02_Aftale

01.03_Vejledninger

01.02_Entrepriseoversigt

01.01_Adresseliste

01_Basis

Kalkulationer, Økonomioverslag. Licitationsresultat og -evaluering.

Aconto begæringer, Fakturaer & Slutregninger.

Byggeregnskab og stadeopgørelser. Løbende rapportering.

Budgetter og overslag samt kontrol heraf.

Bevillinger.

Faktureringsplaner & Betalingsplaner.

Indeholder alt omkring økonomi - både under projektering og under udførelsen

Aftalesedler.

Acceptbreve.

Honoraraftaler, IKT-aftale mm.

Garantistillelser.

Fuldmagter.

Forsikringsforhold.

Afleveringsprotokoller

Dokumenter hvis indhold fastlægger ydelser, leverancer og vilkår mellem parter

Vejledninger og manualer

Entreprise-/udbudsoversigt,

Adresseliste.

Dokumenter hvis indhold vedrører organisation og de involverede virksomheders virke.

05.06_Dimensionering

05.05_Dagslys

05.04_Akustik Dagslysberegninger.

Akustiskberegninger

5. Mappestruktur på projektweb

03.04_Byggeregnskab

Modtagne byggetilladelser & øvrige tilladelser.

Brandstrategirapport, Tilgængelighed osv.

Lokal- & Kommuneplan. VVM redegørelse

Dokumenter der gengiver indhold eller beslutninger fra møder eller samtaler - gennem

06.01_Bygherrereferater Brugergruppemøder.

Bygherremøder.

hele sagen.

06.02_Brugergrupperreferater

Projekteringsmøder.

Myndighedsmøder.

Byggemødereferater m.v.

Sikkerhedsmøder m.v.

Projektgennemgangsmøder.

06.03_Myndighedsreferater

06.06_Sikkerhedsreferater

Teknikermøder. Konsulentmøder.

IKT møder

Kvalitetssikringsmøder.

Leverandørmøder.

06.07_Byggemødereferater

06.10_Konsulentreferater

06.08_IKT referater

06.11_Leverandørreferater

07.00_Skitser

07_Geometri

Renderinger, walk-throughs etc.

Fællesmodel, fagmodeller, udvekslingsmodeller etc.

Tegningslister og tegninger med nummer.

Skitser med nummer.

Tegninger og skitser udført på projektet.

Risikomøder.

07.01_Tegning

Modulnet, signaturforklaringer, vignet

Tegningshoved, foldemærker, noter

07.02_Model

07.04_Notation

08.00_Forslag og manualer

08_Beskrivelse

Fag-, Arbejds- & Entreprise beskrivelser.

Byggesagsbeskrivelse, særlige betingelser, fællesbestemmelser.

Dispositionsforslag, projektforslag, designmanual.

Dokumenter der beskriver egenskaber ved noget og specificerer krav.

Landinspektørtegninger

08.01_Byggesag

Modtagne tegninger af eksisterende forhold.

pladsen.

08.02_Bygningsarbejde

Data og databaser til håndtering af informationer

Brandstrategirapporter.

07.06_Eksisterende tegninger

Energiberegninger.

07.07_Data

DGNB-analyser / rapport.

07.08_Landinspektørtegninger

07.05_Symbol

07.03_Visualisering

der ingen mapper til notater

Flere tilføjes efter behov. F.eks. er

06.13_Risikoreferater

06.12_Kvalitetssikringsreferater

06.09_Teknikermødereferater

06.05_Projektgennemgangsreferater

06.04_Projekteringsreferater

06.00_Projektjournal

Dimensionering af f.eks. antal toiletter pr. etage etc.

03.05_Faktura

04.03_Lokalplan/VVM

06_Referat og notater

03.06_Prisoverslag Tilbud og evaluering

04.04_Myndighedskrav

Ansøgninger om byggetilladelse og andre offentlige myndigheder.

Matrikelkort, Servitutter.

mødereferater placeret under 06.

Dokumenter hvis indhold vedrører forhold knyttet til andre offentlige instanser - dog er

03.07_Tilbud og evaluering 04_Myndighed 04.00_Ekst. kort/servitutter 04.01_Ansøgning

04.05_Tilladelse Arealopgørelser.

04.02_Godkendelse

04.06_Arealopgørelser 04.07_Forsyningsselskaber

05.01_Brandstrategi

Analyser, beregninger og undersøgelser, herunder opmålinger og registreringer på

05.02_Energiberegning

05_Analyse

05.03_DGNB

Commented [SAA8]: Følgende er et forslag til mappestrukturen

Side 5/5 13.04_Udbud Endelig projekt som udført

Udbudsmateriale

Plan for Sikkerhed & Sundhed.

13.05_Aflevering

Udbudsbreve og Tro- & Loveerklæringer.

Rum-, dør-, vinduesskemaer etc.

08.05_Sikkerhed og sundhed

Mængdefortegnelser.

08.06_Udbudsbreve

Dokumenter vedr. anvendte materialer og farveplaner.

Tilbudslister til udbud.

08.03_Mængdeopgørelse

08.07_Tilbudslister Rettelsesblade.

08.04_Skema

08.08_Rettelsesblade

09_Orientering Dokumenter vedr. offentlige høringer m.m.

Dokumenter hvis indhold er af nyhedsmæssig eller meddelende karakter.

Projektmateriale vedr. integrering af kunst

08.09_Materialedata

09.01_Hoering

Annoncering m.m.

Nabo- & Beboerorienteringer m.m.

08.10_Kunst

09.02_Varsling

Dokumenter hvis indhold er knyttet til fastlæggelse, håndtering og kontrol af kvalitet.

Nyhedsbrev, avisartikler, info-plakater mm.

09.03_Annoncering

Granskningsprotokoller & -notater.

09.04_Offentlig kommunikation 10_Kvalitetsstyring

Ekstern kvalitetssikringsdokumentation.

Kontrolplaner, huskelister m.m.

Intern kvalitetsplan og checklister.

10.01_Granskning

Erklæring om risikobehæftede forhold.

10.02_Kontrol

10.04_Kvalitetsplan

10.03_KS-dokumentation

10.05_Risikovurdering Tilsynsplaner og -notater inkl. fotos.

11_Information

10.09_1 & 5 aarsgennemgang

Driftsplaner.

Dokumenter der indeholder fakta og detaljer om noget til brug for nogen.

Dokumenter i forbindelse med 1 & 5 årsgennemgang.

Fejl & mangellister inkl. fotos.

10.06_Tilsyn 10.07_Miljøstyring

11.01_Drift

Vedligeholdelsesvejledninger

Materialeinformationer.

10.08_Fejl og mangler

11.02_Produktdata

Dokumenter hvis indhold er relateret til tids- og ressourcemæssige forhold.

11.03_Vedligeholdelse 12_Tids- og ressourcestyring

Endelig forprojekt

Endelig skitseprojekt

Dokumenter hvis indhold er relateret stadeaflevering

Detailtidsplaner for f.eks. udførelse.

13_Stadeaflevering

Endelig detailprojekt

Overordnet tidsplan for det samlede projekt.

13.01_Skitseprojekt

12.01_Projektplan

13.02_Forprojekt

12.02_Tidsplan

13.03_Detailprojekt

Commented [SAA9]: Skal evt. revideres

Bilag 14f

Bilag 5 - BIM-manual

Side 1/6

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

1. Orientering Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fælles- og fagmodeller, er alene møntet på bygnings-modeller, der udveksles mellem byggesagens parter. En fagmodel er den bygningsmodel den enkelte rådgiver eller entreprenør udarbejder. Fagmodellerne består af objektbaserede byggeobjekter der påført egenskaber/informationer. En fællesmodel er den bygningsmodel, hvor alle de gældende fagmodeller samles i. 2. Krav til projektering af fagmodeller Alle rådgivere skal udarbejde en fagmodel af deres arbejde. Alle parter er ansvarlige for at egne fagmodeller er opdaterede iht. aftaler og projekteringstidsplanen samt efterlever BIM-kravene i henhold til procedure beskrevet i BIM-gennemførings-manualen. Her specielt med fokus på Bilag 2 - BIM Leveranceskema, Klassifikation, Bilag 7 – Egenskaber, Bilag 8 - Digital kvalitetssikring og Bilag 9 Digitalt udbud Hvis det kræves, at en entreprenør skal levere en fagmodel, skal udarbejdelsen af denne ligeledes efterleve de krav, der er anvist i BIM gennemføringsmanualen vedrørende fagmodeller 3. Grundlag for fagmodeller 3.1 Koordinat-, højde og modulsystemer 3.1.1. Overordnet referencesystem Der anvendes et internt plankoordinatsystem med udgangspunkt i (0,0) i modulkryds 1/A samt højdesystemet DVR90

Commented [SAA1]: Norsk oplæg

3.1.2. Referencepunkter og indsættelsespunkter Norsk oplæg Reference punkt i Revit modulkryds 1/A. Hvad er dette koordinat i verden? X, Y, Z Lokalt revit / autocad nulpunkt X, Y, Z

Commented [SAA2]: Norsk oplæg

Vinkling ift. true north / project north 3.1.3. Enhedssystem Fagmodeller udføres i samme metriske enhedssystem. Der skal anvendes SI-enheder. Mindste enhed er 1 mm. Koter angives som absolutte koter 3.1.4. Modulnetsfil Til byggesagen udarbejdes en modulnet revit-fil. Denne indeholder: − − − −

Referencepunkter iht. pkt. 3.1.2. Etager iht. Bilag 3 - Digital kommunikation Modulsystem True North / Project North

Side 2/6

Filen har dermed gældende grundlag for ovenstående. De respektive rådgivere kan linke filen ind i projekt og anvende Copy/Monitor funktionen til håndtering af etager og modulsystem samt importere Referencepunkter og True North / Project North ved anvendelse af funktionen Acquire Coordinates. Modulnet filen er navngivet: Navn på fil

Commented [SAA3]:

3.2 Sektionering 3.2.1 Horisontal sektionering Bygningen sektioneres horisontalt pr. etage jf. Etasjeangivelse i Bilag 3 - Digital Kommunikation 3.2.1 Horisontal sektionering Bygningen sektioneres vertikalt ud fra følgende princip: Nivå U2 – P1: Bygningen er en sektion og har ingen specifik betegnelse

Nivå 01 – 12: Bygningen opdeles i to sektioner der betegnes S (syd) og N (nord)

Nord

Syd

Side 3/6

3.3 Modelskilt For fagmodeller skal et modelskilt være udarbejdet og skal indeholde følgende information: Indhold

Datatype

Modeltitel

Tekst

Bygherre

Tekst

Byggeriets ID / Projektnavn

Tekst

Projektnummer

Tekst og/eller tal

Virksomhed

Tekst

Status (Foreløbig, Gældende, Arkiv)

Tekst

Udgivelsesdato

Dato

Revision

Tal

Revisionsdato

Dato

Versioneringsdato

Dato

Udgivet af

Tekst

Godkendt af

Tekst

Filnavn uden sti

Tekst

Hvis muligt skal modelskiltet vises ved åbning af fagmodelen. 3.4 Tegningsskilt/-hoved Tegningskiltene skal udformes efter filerne: Generelt: Detaljer/skitse: 4. Udarbejdelse af fagmodeller 4.1. Byggeobjekter og modelleringsdisciplin Byggeobjekter skal placeres rigtigt og modelleres i nøjagtige mål svarende til de fysiske bygningsdele. Byggeobjekterne skal udføres, strukturers og detaljeres til hvad formålet krævet samt efter virksomhedernes, projektets og almindeligt anerkendt modelleringspraksis. Byggeobjekter skal være placeret i den kategori, der er passende. F.eks. er dørobjekter placeret i Revit-dørkategorien. Hvis 2D annotation indbygges i objekter, skal disse være underkategoriseret og navngivet systematisk, så det er muligt for andre parter, at slukke disse på tegningerne. Fagmodellerne skal struktureres og der skal etableres en entydig sammenhæng mellem fagmodeller, tegninger, beskrivelser samt andet relevant projektmateriale. Dette betyder, at objekterne i fagmodellerne skal opdeles i henhold til de respektive arbejds- og bygningsdelsbeskrivelser. F.eks. må en 95 mm gipsvæg og en 145 mm gipsvæg ikke opfattes og beskrives som en bygningsdel med

Side 4/6

samme struktureres. De skal derimod deles op i to bygningsdele med hver deres struktureringskode og skal navngives forskelligt. Hvis det ikke er muligt og rimeligt at "skille enkeltdele ad", vil nogle objekter være opgjort som summen af flere enkeltdele – f.eks. 1 stk. elevator, type X, inkl. alt. Fagmodellerne skal altid modelleres med henblik på, at data omkring byggeobjekterne kan genanvendes af andre rådgivere. Der skal derfor fokus på egen modelleringsdisciplin så dette kan ske. 4.1.1. Koordinering af klassifikation og opdeling af byggeobjekter Nedenstående figur viser, hvordan klassifikationen anvendes til at skabe en entydig sammenhæng.

Idet Bygganalyse har ansvaret for udarbejdelse af tilbudslister samt beskrivelser, og de resterende rådgivere hver især har ansvaret for tegninger og fagmodel fra deres fagområde, skal der ske en tværfaglig koordinering, så forståelsen for opdelingen af objekter er ens for alle involverede parter. Hver rådgiver skal lave en bruttoliste af egne bygningsdele. Denne redegør for hvilke bygningsdele /objekter, der forefindes i modellen, samt de bygningsdele der ikke er modelleret, men skal beskrives og udbydes. 4.1.2. Egenskabsdata Egenskabsdata præciseres i Bilag 7 - Egenskaber.

Commented [SAA4]: Skal opdateres iht. gældende projek organisation

Side 5/6

De respektive rådgivere skal allerede ved udarbejdelsen af BIM-gennemføringsmanualen samt dennes bilag, til gengive hvilke egenskabsdata de finder nødvendige for, at projektet kan løses og koordineres bedst muligt. 4.1.3. Industry Foundation Classes (IFC) Alle fagmodeller skal eksportes til IFC. Ved eksport til IFC skal byggeobjekter eksporteres til den rigtige IFC-kategori, hvis muligt. F.eks. skal dørobjekter placeres i IFC-dørkategorien. Her henvises til BuildingSmart Norway’s hjemmeside: https://www.buildingsmart.no/bs-guiden/definisjoner Se dokumentet under ”Vedlegg” RLOM-NO versjon 12.06.2015 Bemærk, at dokumentet henviser til IFC4, men projektet anvender IFC2x3. Dokumentet kan dog anvendes som princip. Den enkelte rådgiver er selv ansvarlig for, at eksportere egne fagmodeller til IFC. 4.2. Leverancer af byggeobjekter Det er den part, der leverer ydelsen om bygningsdelen, som er den part, der modellerer de tilhørende byggeobjekter – medmindre andet aftales. Dette bliver ligeledes defineret i Bilag 2 - BIM Leveranceskema. I tilfælde, hvor objekter overgår fra en rådgiver til en anden, skal dette koordineres på projekteringsmøder. Ved permanent overdragelse af modelleringsansvaret for et byggeobjekt fra en rådgiver til en anden, skal der skriftlig udarbejdes retningslinjer for dette, hvordan dette gøres, så de nødvendige informationer og beslutninger henholdsvis er tilstede og bliver så det ikke påvirker projekteringstidsplanen og projektets generelle fremdrift. Ved entreprenørleverance af fagmodeller overtager entreprenøren ansvaret for at koordinere leverancen med projektets andre parter. Koordinering skal ske gennem den fagansvarlige rådgiver. 5. Koordinering af fagmodeller Alle involverede parter (rådgivere, entreprenører, leverandører og producenter), der leverer fagmodeller til byggesagen, er forpligtet til, at der kan ske koordinering på tværs af fag. Koordinering på tværs af fag skal koordineres ved projekteringsmøder. De respektive fagmodeller skal være omdrejningspunktet for denne koordinering. Alle parter skal derfor stille deres fagmodeller til rådighed for byggeprojektets øvrige parter, herunder bygherreorganisationen og de udførende (til de vindende entreprenører efter udbud). Hvis der udføres ”dobbelt-modellering” – med dette menes, at for nogle bygningsdele modelleres byggeobjekterne af flere rådgivere, og vil derfor være repræsenteret i flere modeller – skal disse objekter placeres i et selvstændigt workset, der navngives efter nærmere aftale. Ved entreprenørleverance af fagmodeller overtager entreprenøren ansvaret for at koordinere leverancen med projektets andre parter. Koordinering skal ske gennem den fagansvarlige rådgiver. 6. Anvendelse af fagmodeller 6.1. Tegningsproduktion Parterne skal modellere byggeprojekter jf. pkt. 4.1. i nærværende bilag samt sikre at disse er entydigt dokumenteret og målsat på egne tegninger. Tegninger skal skabes ud fra den geometri som de objektbaserede fagmodeller giver. 6.2. Simulering og analyser Ønskes fagmodellerne anvendes til simuleringer eller analyser. Hvis ja, hvad er forudsætninger de forskellige rådgiver skal levere.

Commented [SAA5]: Ønskes der at fagmodellerne anven des til

Side 6/6

6.3. Digital kvalitetssikring Fagmodellerne anvendes til digital kvalitetssikring – Se Bilag 8 - Digital kvalitetssikring 6.4. Visualisering For koordinering, formidling og beslutningsgrundlag for byggesagen, kan visualisering udarbejdes, hvis rådgiverne finder det fordelagtigt. Følgende billeder viser det visuelle niveau for disse visualiseringer, som rådgiver leverer.

Visualiseringerne er ikke fotorealistiske. Detaljeringsniveauet for visualiseringerne afhænger af den pågældende fases informationsniveau. Hvis der skal leveres fotorealistiske visualisering håndteres dette andet sted end BIM gennemføringsmanualen. 6.5. Dataudtræk Fagmodellerne anvendes til udtræk af data f.eks. lister til brug for komponentskemaer, herunder dør-, vinduesskemaer mm. Dataudtræk, der anvendes på tværs af fag, skal koordineres, så de respektive rådgiver har forventningsafstemt produceren for dette. 6.6. Fællesmodel Alle gældende fagmodeller samles til en fællesmodel. Til dette anvendes IFC-formattet af fagmodellen. Gældende fagmodellerne samles til fællesmodellen i programmet Solibri Model Checker. Filformatet af fællesmodellen er .SMC. Fællesmodellen kan åbnes med viewerprogrammet Solibri Model Viewer. Programmet kan downloades fra følgende hjemmeside. http://www.solibri.com/products/solibri-model-viewer/ Fagmodellerne samles til fællesmodellen og uploades til projektweb af HVEM GØR DETTE

Commented [SAA6]: OBS

Fællesmodellen opdateres

Commented [SAA7]: Procedure for dette skal diskuteres. Især under udførelsen. Hvordan tænkes projekt opdatering håndteret.

Bilag 14g Side 1/2

Bilag 6 – Klassifikation

Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

1. Orientering Nærværende bilag præciserer, hvordan rum, bygningsdele og tekniske systemer klassificeres og struktureres. 2. Rum For at byggesagens parter kan have fællesforståelse for kommunikation omkring rum, nummeres disse. Følgende præciserer metoden, hvorledes dette skal gøres, samt hvordan brutto- og nettoarealer opgøres. 2.1. Nummerering Rum nummeres udfra følgende metode: Placering.Funktion.Løbenummer For Nivå U2 til P1 angives placering som Etasjeangivelse For Nivå 1 til 12 angives placering som sammensætningen af Etasjeangivelse og Bygningssektion.

Placering

Etasjeangivelse – Se Bilag 3 - Digital kommunikation Bygningssektion – Se Bilag 5 - BIM-manual Angiver rummets funktion ud fra følgende numre: Kontor Lobby Toilet Teknik Parkering Retail Kantine Fællesområde Trappeopgang

Funktion

Løbenummer

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Er en fortløbende nummerering i intervallet 01-99, begge inklusiv.

Eksempler Kontor nr. 13 på Nivå 4 i den nordlige bygningssektion vil hedde: 04N.1.13 Teknikrum nr. 5 på Nivå U2 vil hedde: U2.4.05

Side 2/2

2.2 Brutto- og nettoarealer Brutto- og nettoarealer opmåles efter regler angivet i NS 3940: Areal- og volumberegninger av bygninger, 4 utgave, 2012 2.3. Rumangivelse på tegninger

Simon Andreas Arnbjerg 29/10/15 15.10 Kommentar [1]: Anvendes denne?

På arkitekttegningernes oversigtsplanerne vises angivelse rum med følgende informationer Rumnummer Rumnavn Nettoareal Eksempel 04N.1.13 Lederkontor 2 10 m 3. Bygningsdele og tekniske systemer For at byggesagens parter kan have fællesforståelse for kommunikation omkring bygnignsdele, klassificeres disse. Følgende præciserer metoden, hvorledes dette skal gøres. Klassifikationen er bindeleddet mellem tilbudsliste, tegning, model og beskrivelse samt andet projekt materiale – se også Bilag 9 - Digitalt udbud 3.1. Bygningsdele fra Arkitekt, Landskabsarkitekt og Bygg: Bygningsdele ud fra følgende system: NNNnnn NNN nnn

er et trecifret temakode fra NS 3451: Bygningsdeltabellen, 2009 er løbenummer 001-999.

Simon Andreas Arnbjerg 30/10/15 09.55 Kommentar [2]: Skal denne kode også indeholde +AAA. I min optik giver dette ikke mening

Hvert prisgivende bygningsdel skal have en unik klassifikation. 3.2. Tekniske systemer fra EL og VVS:

Simon Andreas Arnbjerg 30/10/15 10.02

Systemer og komponenter klassificeres ud fra Stattsbyg’s PA 0802 - Tverrfaglig Merkesystem (TFM), 2011

Kommentar [3]: Håndteres brandobjekterne af disse fag?

+AAA=NNN.nnn-BBnnn +AAA =NNN.nnn -BBnnn

Lokaliseringskode. For dette projekt er koden R26. Systemkode. Se pkt. 3.1 i nærværende Komponentkode består av 2-to bokstaver, samt 3-tre siffer. Bokstavkoden angir komponenttype i henhold til TFM.

På Stattsbyg hjemmeside kan komponentkoderne findes: http://www.statsbygg.no/ 4. Egenskaber De egenskaber der anvendes til at håndtere rum, bygningsdele og tekniske systemer bliver defineret i Bilag 7 - Egenskaber

Simon Andreas Arnbjerg 30/10/15 09.56 Kommentar [4]: Skal +AAA udgå?

Bilag 14h Bilag 7- Egenskaber Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Skitseprojekt

Forprojekt

Detailprojekt

Utførelse

20 21

Bygning, generelt Grunn og fundamenter

211 212 213 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23

Klargjøring av tomt Byggeprop Grunnforsterkning Støttekonstruksjoner Pelefundamentering Direkte fundamentering Drenering Utstyr og komplettering Andre deler av grunn og fundamenter Bæresystemer

231

Bærende yttervegger

IsExternal

232

Ikke-bærende yttervegger

IsExternal

233

Glassfasader

IsExternal

234

Vinduer, dører, porter

IsExternal

235 236 237 238 239 24

Utvendig kledningog overflate indvendig overflate solavskjerkning Utstyr og komplettering Andre dele av yttervegger Innervegger

IsExternal IsExternal IsExternal IsExternal IsExternal

241

Bærende indervegger

IsExternal

242

Ikke-bærende innervegger

IsExternal

243

Systemvegger, glassfelt

IsExternal

244

Vinduer, dører, foldevegger

IsExternal

245

Skjørt

IsExternal

246 247 248 249 25 251 252 253 254 255 256 257 258 259 26 261 262 263 264 265 266 267 268 269 27 271 272 273 274 275 276 277 278 279 28 281 282 283 284 285 286 287 288 289 29 291 292 293 294 295 296 297 298

Kledning og overflate

IsExternal

Brandklasse IsExternal Brandklasse IsExternal Brandklasse IsExternal Brandklasse IsExternal Brandklasse IsExternal IsExternal

Utstyr og komplettering Andre dele av Innervegger Dekker

IsExternal IsExternal

Aflevering

Rammer Søyler Bjelker Avstivende konstruksjoner Brannbeskyttelse av bærende konstruksjoner Kledning og overflate Utstyr og komplettering Andre deler av bæresystemer Yttervegger Brandklasse IsExternal Brandklasse IsExternal Brandklasse IsExternal Brandklasse IsExternal IsExternal IsExternal IsExternal IsExternal IsExternal

Frittbærende dekker Gulv på grunn Oppfôret gulv, påstøp Gulvsystemer Gulvoverflate faste himlinger og overflatebehandling Systemhimlinger Utstyr og komplettering Andre deler av dekker Yttertak Primærkonstruksjoner Taktekning Glasstak, overlys, takluker Takkopbygg Gesimser, takrenner, og nedløp Himling og innvendig overflate Prefabirkerte takelementer Utstyr og komplettering Andre deler av yttertak Fast inventar Murte piper og ildsteder Monteringsferdige ildsteder Kjøkkeninnredning Innredning og garnityr for våtrom Skap og reoler Sittebenker, stolrader, bord Skilt og tavler Utstyr og komplettering Andre deler av Fast inventar Trapper, balkonger m.m Innvendige trapper Utvendige trapper Ramper Balkonger og verandaer Tribuner og amfier Kledning og overflate Andre rekkverk, håndlister og fendere Utstyr og komplettering Andre deler av trapper, balkonger m.m. Andrebyningdmessige deler

Side 1 af 9

Bilag 7- Egenskaber Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Skitseprojekt 299 30 31 311 312 313 314 315 316 317 318 319 32 321 322 323 324 325 326 327 328 329 33 331 332 333 334 335 336 337 338 339 34 341 342 343 344 345 346 347 348 349 35 351 352 353 354 355 356 357 358 359 36 361 362 363 364 365 366 367 368 369 37 371 372 373 374 375 376 377 378 379 38 381 382 383 384 385 386 387 388 389 39 391 392 393 394 395 396 397 398 399 40 41 411 412 413 414

Forprojekt

Detailprojekt

Utførelse

Aflevering

Generelt vedr. VVS-Installasjoner Sanitær Bunnledninger for sanitærinstallasjon Ledningsnett for sanitæristallasjon Armaturer for sanitinstallasjon Utsyr for sanitærinstallasjon Isolasjon for sanitærinstallasjon

Andre deler av sanitærinstallasjoner Varme Bunnledninger for varmeinstallasjon Ledningsnett for varmeinstallasjon Armaturer for varmeinstallasjon Utsyr for varmeinstallasjon Isolajon av varmeinstallasjon

Andre installasjoner for brannslokking Gass og trykkluft Installasjon til gass for bygningsdrift Installasjon til gass for virksomhet i ferdig bygg Isntallasjon til medisinske gasser Installasjon til trykkluft for virksomhet i ferdig bygg Installasjon til medisinsk trykluft Vakuumsystemer Andre installasjoner til gass- og trykkluft Prosesskjøling Kjøleromsystemer Fryseromsystemer Kjølesystemer for virksomhet Kjølesystemer for produksjon Kuldesystemer for innendørs idrettsbaner

Annen installasjon for kulde- og kjølesystemer Luftbehandling Kanalnett i grunnen for luftbehandling Kanalnett for luftbehandling Utstyr luftfordeling Utstyr for luftbehandling Isolasjon av installasjon for luftbehandling

Annet utstyr for luftbehandling Komfortkjøling Ledningsnett i grunnen for komfortkjøling Ledningsnett for komfortkjølling Armatur for komfortkjøling Utstyr for komfortkjøling Isolasjon av installasjon for komfortkjøling

Annen komfortkjøling Vannbehandling Systemer for rensning av forbruksvann Systemer for rensning av avløpsvann Systemer for rensning av vann til svømmebasseng

Innendørs fortener og springvann

Annen vannbehandling Andre VVS installasjoner

Elkraft, generelt Basisinstallasjon for elkraft Systemer for kabelføring Systemer for jording Systemer for lynvern Systemer for elkraftuttak

Side 2 af 9

Bilag 7- Egenskaber Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Skitseprojekt 415 416 417 418 419 42 421 422 423 424 425 426 427 428 429 43 431 432 433 434 435 436 437 438 439 44 441 442 443 444 445 446 447 448 449 45 451 452 453 454 455 456 457 458 459 46 461 462 463 464 465 466 467 468 469 47 48 49 50 51 511 512 513 514 515 516 517 518 519 52 521 522 523 524 525 526 527 528 529 53 531 532 533 534 535 536 537 538 539 54 541 542 543 544 545 546 547 548

Forprojekt

Detailprojekt

Utførelse

Aflevering

Andre basisinstallasjoner for elkraft Høyspent forsyning Fordelingssystemer Nettstajoner

Annen lavspent forsyning Lys Belysningsutsyr Nødlysutstyr

Andre deler for installasjoner til lys Elvarme Varmeovner Varmeelementer for innebygging Vannvarmere og elektrokjeler

Annen elvarme Reservekraft Elkraftaggregater Avbruddsfri kraftforsyning Akkumulatoranlegg

Andre deler for reservekraftforsyning

Andre elkraftinstallasjoner Tele og automatisering, generelt Basisinstallasjon for tele og automatisering Systemer for kabelføring Jording Inntakskabler for teleanlegg Telefordelinger

Andre generelle anlegg for tele og automatisering Integrert kommunikasjon Kabling for IKT Nettutstyr Sentralutstyr Terminalutsyr

Andre installasjoner for integrert kommunikasjon Telefoni og personsøkning Systemer og telefoni Systemer for porttelefoner Systemer for høyttallende hustelefoner Systemer for personsøkning

Andre installasjoner for telefoni og personsøkning Alarm- og signalsystemer Brannalarm Adgangskontroll, innbrudds- og overfallsalarm Pasientssignal Uranlegg og tidsregistrering

Side 3 af 9

Bilag 7- Egenskaber Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Skitseprojekt 549 55 551 552 553 554 555 556 557 558 559 56 561 562 563 564 565 566 567 568 569 57 570 571 572 573 574 575 576 577 578 579 58 59 60 61 611 612 613 614 615 616 617 618 619 62 621 622 623 624 625 626 627 628 629 63 631 632 633 634 635 636 637 638 639 64 65 651 652 653 654 655 656 657 658 659 66 67 68 69 70 71 711 712 713 714 715 716 717 718 719 72 721 722 723 724 725 726

Forprojekt

Detailprojekt

Utførelse

Aflevering

Andre installasjoner for alarm og signal Lyd- og bildesystemer Fellesantenne Internfjernsyn Lyddistribusjonsanlegg Lydanlegg Bilde og AV-utstyr

Annen installasjon for lyd og bilde Automatisering Sentral driftskontroll og automatisering Lokal automatisering Buss-systemer FDVUS: administrativt system

Andre prefabrikerte rom Person- og varetransport Heiser Rulletrapper Rullebånd Løftebord Trappeheiser Kraner Facade - og takvask Annen person- og varetransport Transportanlegg for småvarer mv. Dokument og småvaretransportører Transportanlegg for tørr og løs masse

Andre anlegg for transport av småvarer m.v. Sceneteknisk utstyr Avfall og støvsugning Utstyr for oppsamling og behandling av avfall Sentralstøvsuger Pneumatisk søppeltransport

Andre installasjoner for avfall og støvsugning. Altaner, overflader Tage, overflader

Utendørs, generelt VVS-anlæg, terræn Brønde Drenering Forserket grunn Grøfter og groper for tekniske installasjoner

Side 4 af 9

Bilag 7- Egenskaber Projekt nr.: Dato: Revision: Revisionsdato:

2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

Skitseprojekt 727 728 729 73 731 732 733 734 735 736 737 738 739 74 741 742 743 744 745 746 747 748 749 75 751 752 753 754 755 756 757 758 759 76 761 762 763 764 765 766 767 768 769 77 771 772 773 774 775 776 777 778 779 78 781 782 783 784 785 786 787 788 789 79

Forprojekt

Detailprojekt

Utførelse

Aflevering

Kummer for tekniske installasjoner Andre utendørs konstruksjoner Utendørsrøranlegg Utvendørs VA Utendørs varme Utendørs brannslokking Utendørs gassinstallasjon Utendørs kjøling for idrettsbaner Utendørs luftbehandlingsanlegg Utendørs forsyningsanlegg for termisk energi Utendørs fontener og springvann Annen utendørs VVS Utendørs elkraft Utendørs høyspent forsyning Utendørs lavspent forsyning Utendørs lys Utendørs elvarme Utendørs reservekraft

Andre installasjopner for utendørs tele og automatisering Veger og plasser Veier Plasser Skilter Sikkerhetsrekkverk, avvisere m.v.

Andre veier og plasser Parker og Hager Parker og hager Gressarealer Beplantning Utstyr

Andre deler for parker og hager Utendørs infrastruktur

Tilknytning til eksterne nett for vannforsyning, avløp og fjernvarme Tilknytning til ekstern elkraftnett

Andre deler for utendørs infrastruktur Andre utendørs anlegg

Side 5 af 9

Egenskabsnavn Revit parameter (foreslået) Typenavn Type Name Typekode Assembly Code / Keynote Arbejde LaborResource Entreprise SubContractResource Referance Reference Stade Status Brandklasse FireRating Lydklasse AcousticRating Sikkerhedsklasse SecurityRating Brugsklasse DurabilityRating Klimaklasse HygrothermalRating Indvendig/Udvendig IsExternal Infiltration Infiltration U-værdi ThemalTransmittance Glasareal GlazingAreaFraction Handicaptilgængelig HandicapAccesible Flugtvej FireExit Dørautomatik HasDrive Selvlukkende SelfClosing Røgstop SmokeStop Ramme/Panelmateriale Framing Glasmateriale Glazing Karmmateriale Lining Automatisk branddørslukningABDL Adgangskontrol AccessControl Beslagssæt HardwareSet Lås Lock Låsesæt LockSet Sparkeplade KickPlate Bundstykke Threshold Bruttoareal planlagt GrossPlannedArea Nettoareal planlagt NetPlannedArea Offentlig tilgængelig PubliclyAccesible Brugstype OccupancyType Brugerantal OccypancyNumber Brugerantal i spidsbelastning OccupancyNumberPeak Brugstid pr. dag OccupancyTimePerDay

Egenskabsnavn IFC Type/Instance T T LaborResource T SubContractResource T Reference T Status I FireRating I AcousticRating I SecurityRating I DurabilityRating I HygrothermalRating I IsExternal T Infiltration I ThemalTransmittance I GlazingAreaFraction I HandicapAccesible I FireExit I HasDrive I SelfClosing I SmokeStop I Framing T Glazing T Lining T ABDL I AccessControl I HardwareSet I Lock I LockSet I KickPlate I Threshold I GrossPlannedArea I NetPlannedArea I PubliclyAccesible I OccupancyType I OccypancyNumber I OccupancyNumberPeakI OccupancyTimePerDay I

Areal pr. bruger Minimum hovedhøjde Udsynkrav Ejer/Lejer Områdebeskrivelse Områdenavn Områdetype

AreaPerOccupant MinimumHeadroom OutlookIsDesirable Occupant ZoneDescription ZoneName ZoneObjectType

I I I I I I I

Bilag 14i Bilag 8 – Digital kvalitetssikring

Side 1/2

Projekt nr.: Dato: Revision: Revision dato:

2014-017

Udarbejde af: Kontrolleret af: Godkendt af:

SAA

1. Orientering Dette bilag præciserer gældende procedure for konsistens-, kollisions- og konfliktkontrol gennem byggesagen, så der sker en tværfaglig koordinering mellem byggeprojektets projekterende parter i forhold til geometrisk placering af bygningsdele Denne koordinering skal sikre projektets kvalitet, samt anvendelsen af bedst mulige bygbare løsninger. Dette gælder både for de enkelte fag og i en tværfaglig sammenhæng. Fejl i byggeriet som følge af mangelfuld tværfaglig koordinering er fordyrende for det samlede projekt, og for hver enkelt af de implicerede parter. 2. Proces

\\srvarh-file02-v\public$\Projects\2014\2014-036 Udvidelse VIA Skejby\06 Document and Project Control\11 ICT Management\IKT_manual\VIA_B02.02_N43_Bilag 4c - Digital kvalitetssikring.docx

Følgende figur beskriver princippet for processen for konsistens-, kollisions- og konfliktkontrol.

Figur: Proces for konsistensog kollisionskontrol. Beskrivelse af processer. Pkt. 1.0: Projektledelsen skal udarbejde en plan håndtering af digital kvalitetssikring. Pkt. 1.1: Udarbejdelse af bygningsmodeller. Bygningsmodeller skal indeholde de informationer, der er defineret i BIM gennemføringsmanualen. Pkt. 1.2: Hver fagdisciplin udfører egenkontrol på fagmodellen inden den udveksles til tværfaglig digital kvalitetssikring Pkt. 2.0: Digital kvalitetssikring udføres

3. Ansvar Hver virksomhed har minimum én IKT-ansvarlig tilknyttet byggesagen jf. Bilag 2 - IKT-projektorganisation, samt én projektleder.

Den IKT-ansvarlige har ansvaret for, at modelleringsarbejdet inden for eget/egne fag overholder BIM-gennemføringsmanualen, samt at der udføres egenkontrol på fagmodellen/-modeller, inden udveksling til tværfaglig konsistensog kollisionskontrol. Det er projektlederens ansvar, at indholdet i modellen er i overensstemmelse med Bilag 2 - BIM Leveranceskema samt at dette er koordineret på tværs af fagene. BIM-koordinatoren har ansvaret for, at der foretages en tværfaglig digital kvalitetssikring. BIMkoordinatoren har ikke ansvaret for indhold eller manglende koordinering i de enkelte fagmodeller, men besidder en funktion som udelukkende har til formål at udføre en supplerende kvalitetssikring mellem projektets fagmodeller, samt formidle en rapport af den tværfaglig digitale kvalitetssikring. Bemærk, at den tværfaglig digitale kvalitetssikring er et eksternt gennemsyn af fagmodellerne, og erstatter IKKE den almindelige koordinering mellem de enkelte fag. Projekteringslederen og de respektive projektledere har ansvaret for, at resultaterne i den digitale kvalitetssikringsrapport koordineres og løses. 4. Krav til bygningsmodeller Bygningsmodellerne skal opbygges i henhold til procedure beskrevet i BIM-gennemføringsmanualen. Her specielt med fokus på Bilag 2 - BIM Leveranceskema, Bilag 5 - BIM manual, Bilag 6 - Klassifikationer og Bilag 7 - Egenskaber 5. Omfang Den digitale kvalitetssikring udføres i et interval i henhold til projekteringstidsplanen. Det er projekteringslederen, der har ansvaret for, at den tværfaglige digitale kvalitetssikring finder sted og er koordineret. 6. Digital kvalitetssikringsrapport Hver tværfaglig konsistens-, kollisions- og konfliktkontrol foretages i softwareprogrammet Solibri Model Checker. Kontrollen dokumenteres i en ”Digital kvalitetssikringsrapport” som uploades på projektweb. Rapporten udarbejdes altid med de senest uploadede fagmodeller (IFC-format) som grundlag. Rapporten opbygges på følgende måde: 1) 2) 3) 4) 5) 6)

Dokumenthoved Clash nummer Angivelse af placering. Billede af forholdet Beskrivelse af forhold. Eksempelvis kollision mellem ventilationskanal og dør. Der anføres ID for berørte objekter. Dette ID bruges til at genfinde objektet i modelleringsprogrammet. Opfølgningsområde - Kommentarer, status, ansvar.

7. Opfølgning på den digitale kvalitetssikringsrapport Projekteringslederen og de respektive projektledere har ansvaret for, at resultaterne i den digitale kvalitetssikringsrapport koordineres og løses. Det anbefales, at rapporten gennemgås på et koordineringsmøde parterne imellem, hvor der tages aktion på de nødvendige områder.

Simon Andreas Arnbjerg 29/10/15 16.08 Kommentar [1]: Ønskes BCF anvendes

Bilag 15