Informationsarkitektur - en rhizomatisk idehistorie

Indhold: Oversigt over illustrationer Informationsarkitektur – en rhizomatisk idehistorie

p.5

Problemformulering p.6 Opgavens opbygning p.7

Metode p.8

Idehistorie som metode p.8

•Hvorfor den idehistoriske metode? p.9 Rhizomet som metode

p.9

•Deleuze & Guattaris rhizome p. 9 •Hvorfor en rhizomatisk metode? p. 11 Andre metoder p. 11

• Analyse af tegningsproduktion – hvorfor og hvordan p. 12 Dataindsamling

p. 12

Informationsarkitekter om informationsarkitektur p. 15 •Hvilket slags felt er informationsarkitektur? p. 15 •Hvor ligger informationsarkitektur som felt? p. 16 •Hvad laver en informationsarkitekt? p. 17 •Hvorfor er der informationsarkitekter? p. 18 •Hvilken fremtid ønsker informationsarkitekter for feltet? p. 18 Hvilke epistemologiske og ideologiske retninger indskriver de sig i?

p. 19

•Pragmatisme og læringsmetodologi p. 19 •Ideologi p. 21

Information

p. 23

Arkitektur som metafor

p. 34

Tanker fra en arkitekt

p. 41

•Etymologi p. 23 •Informationel notation – binær information p. 24 •Sprog – meningsbærende information p. 24 •Taksonomi – meningsorganiserende information p. 25 •Videnskab – meningsproducerende information p. 25 • Netværk – samfundsdefinerende information 26 •Pancomputionalisme p. 26•Information og materialitet p. 27• Informationsteknologi p. 27 •Informations overload p. 28 Informationssamfund vs. netværkssamfund

p. 29 •Hvad karakteriserer et informationssamfund? p. 29 •Postindustrisamfund eller videnssamfund p. 30 •Netværkssamfundet p. 31 •Det hyperkomplekse samfund p. 31 Hvad er meningen med at definere samfund?

p. 32

Eksempler på arkitektur som metafor

p. 35 •Arkitekturmetaforen inden for teknologi og informationsteknologi p. 36 •Artkitektoniske metaforer og interface p. 37 •Sprogbilleder p. 37 Arkitekt som arketype og mytisk figur

p. 38

• Mytiske arkitekter - fra græske tragedier til sci-fi p. 39

•Hvorfor en arkitekt? p. 41 Flugtlinier gennem arkitektens idehistorie p. 41 •Fra håndværk til kunst p. 41 •Arkitekt eller byggeleder p. 42 •Magtens bygninger - bygningen af magt p. 43 •Infrastruktur - arkitekten i netværkssamfundet p. 45 •Den klassiske arkitektur p. 45 •Modernismens hus-maskine p. 46 •Modernismens politiske projekt p. 47 •Postmodernismen p. 48 Hvad kendetegner arkitektens tegningsproduktion?

p. 51

2

Tanker fra en bibliotekar

p. 53

•Hvorfor en bibliotekar? p. 53 Flugtlinier gennem bibliotekarernes idehistorie p. 53 •Skrivning og symbolbaseret kommunikation p. 53 •Bibliotekernes tidlige historie – nogle få nedslag p. 53 •Klassifikationer og taksonomier p. 54 •Videns magt – magt over viden p. 56 •Magt over systematisering af viden p. 57 •Bibliotekarens magt p. 57 •Søgbar viden – findbar viden p. 58 •Bibliotekaren i netværkssamfundet p. 58 Hvad kendetegner bibliotekarens tegningsproduktion?

p.60 •Taksonomier og klassifikationsskemaer p. 60 •Databaser og hypertext p. 61 •Biblioteket som rum p. 62

Tanker fra en cybernetiker

•Hvad er en cybernetiker? p. 64 •Hvorfor en cybernetiker? p. 64 Flugtlinier gennem cybernetikernes idehistorie

•Cybernetikkens tre ordener p. 65 •Mand som maskine – kognitiv psykologi p. 66 •Hverdags cybernetik p. 67 •Human Computer Interaction p. 67 •Posthumanisme p.

68 •Computerens sprog og fornuftens væsen p. 70 Hvad kendetegner cybernetikerens tegningsproduktion?

Informationsarkitektens tegningsproduktion

p. 64 p. 65

p. 71

p. 73

•Tegninger i et krydsfelt p. 74 •Diagrammer p. 75 •Grid’et p. 76

Konklusion Flugtlinier p. 78 Hvordan kan et idehistorisk perspektiv informere den rolle informationsarkitekter spiller i netværkssamfundet?

Perspektivering - Implikationer

•Firmaer og organisationer p. 81 •Offentlig digitalisering p. 81

p. 80 p. 81

Litteraturliste

Kilde referenceliste

p. 83 p. 87

Oversigt over illustrationer: 1.

Forside – egen tilvirkning Screenshot: Theories in Human Centered Design http://www.nordichi2012.org/#programme

2.

Screenshot: rhizome. (2012). Fra Encyclopædia Britannica. http://www.britannica.com/EBchecked/to

pic/501483/rhizome (hentet 17/11 ’12)

3.

IA diagrammer: egen tilvirkning efter: ill. a Garret, J.J. I Resmini & Rosati (2011, p. 11) ill. b Boersma, P. I Resmini & Rosati (2011, p. 15) ill. c Morville & Rosenfeld (2007, p. 25)

4.

Informationsskala – egen tilvirkning

5.

2 screenshots: IT og ICT fra Wikipedia

http://en.wikipedia.org/wiki/Information_and_

communications_technology

http://en.wikipedia.org/wiki/Information_tech nology (begge hentet 14/10 ‘12) 6.

Screenshot: Architecture_(disambiguation) fra Wikipedia http://en.wikipedia.org/wiki/Architecture_ (disambiguation) (hentet 17/10 ’12)

7.

Tegneserien Dilbert, (c) Scott Adams http://dilbert.com/strips/comic/2008-03-04/ (hentet 26/11 ’12)

8.

Skema: Troper og sprogbilleder - egen tilvirk- ning 9.

Germania ifht. Athen - egen tilvirkning Billede af Speers Germaia model: Bundesarchiv, Bild 146III-373 / CC-BY-SA http://en.wikipedia.org/wiki/File:Bundesarchiv_ Bild_146III-373,_Modell_der_Neugestaltung_ Berlins_.jpg (hentet 17/10 ’12) Tegning af Athen: http://www.english.emory. edu/DRAMA/AthensCityMap.gif (hentet 17/10 ’12)

10.

Tre Modernistiske bygninger: Unité d’Habitation, arkitekt: Le Corbusier.

Foto: KMH1975 commons.wikimedia.org/wiki/

File:Unité_d’Habitation_Typ_Berlin_&_Corbu sier-Haus,_Ostfassade.jpg Robin Hood Gardens, arkitekt: Alison & Peter Smithson. Foto: © Stephen Richards http://www.geograph.org.uk/photo/1517729 Gjellerupparken, arkitekt: Knud Blach Petersen.

Foto: Jakob Øhlenschlæger http://commons.wikimedia.org/wiki/

File:Gellerupparken_-_3.jpg (alle 3 hentet 19/11 ’12)

11. Skema: Arkitekturens tegningsfaser - egen tilvirkning 12.

Stan Allen diagrammer (Allen 1999 p.104-119)

13.

Stan Allen diagrammer (Allen 1999 p.104-119)

14.

Stan Allen diagrammer (Allen 1999 p.104-119)

15.

Geometri og menneskelige proportioner Ill. a Leonardo da Vinci: The Proportions of the Human Figure (Vitruvian Manek) (1490; Pen, ink and watercolour over metalpoint) Ill. b Adolf Zeising, 1854. I Neue Lehre von den Proportionen des menschlichen Körpers [...]

Leipzig: Weigel. fig.49 Ill. c Le Corbusier: Modulor, 1954. Faber and Faber. London, p.67

16.

Taksonomiers form – egen tilvirkning

17.

Taksonomiers retning – egen tilvirkning

18.

Databasetyper – egen tilvirkning

19.

Hypertext: ill. a Panoramic view of hypertext, Nelson, T. H.(1965) A File Structure for the Complex, the Changing and the Indeterminate. I Proceedings of the ACM 20th National Conference p. 84-100. ill. b Simplified hypertext system with six nodes and nine links: Jakob Nielsen (1995). Multimedia and Hypertext. The Internet and Beyond. Boston MA: AP Professional

3

4

20. Biblioteker som arkitektur:

ill. a Boston library plantegning fra Library of Congress

http://memory.loc.gov/cgi-bin/query/h?ammem/

alad:@field(NUMBER+@band(mhsalad+210039))

ill. b Københavns universitetsbibliotek fra Carl

Dumreicher (ed.): Ex Bibliotheca Universitatis

Hafniensis, København 1920

http://en.wikipedia.org/wiki/File:K%C3%B8benh avnsuniversitetsbibliotekfiolstr%C3%A6de.jpg ill. c Northwestern University Library plan http://digital.library.northwestern edu/architecture/image.php?iid=328&a ll=327,323,324,325,326,322,321,328 (alle 3 hentet 12/11 ’12)

21.

Mundaneum: Ill. a Paul Otlet – Elements and Ensembles – EUM 8435 – (c)Mundaneum Mons 1934 ill. b le Corbusier: Museum Mundaneum 1929

22.

Artificial Intelligence vs. Cybernetics (c) Paul Pangaro 1990 http://www.pangaro.com/published/cyber- macmillan.html (hentet 22/11 ’12)

23.

Euclid’s algorithm for computing the greatest common divisor of two numbers, drawn as a flowchart.

Af Bill Bailey http://commons.wikimedia.org/ wiki/File:Euclid_flowchart_1.png (hentet 16/11 ’12)

24.

Motte oder Wanze. Circuit Diagram. 1952.

Norbert Wiener. Fra Mensch und Menschm aschine. http://bernardg.com/sites/default/files/ styles/img-block-display/public/WienerBed bug2ndJPG.jpg (hentet 5/11 ’12)

25.

Strukturdiagram – egen tilvirkning

26.

Flowchart– egen tilvirkning

27.

Wireframe - egen tilvirkning

28.

Sketchiness – egen tilvirkning

29.

Le Corbusier (1966, p. 62-63)

30.

Grid typologier: ill. a: Smashing Magazine Grid eksempel http://www.smashingmagazine.com/2010/04/29/ grid-based-web-design-simplified/ ill. b: The Golden Grid template http://the-golden-grid.googlecode.com/files/The GoldenGridPSDTemplate.zip ill. c: 960px grid eksempel http://designinformer.com/wp-content/uploads/ grid-web-design/framework.png (alle 3 hentet 16/10 ’12)

31.

Screenshot af arbejdsområde i Axure RP pro - egen tilvirkning

Informationsarkitektur – En rhizomatisk idehistorie Abstract: Through methods adapted from Lovejoys history of ideas and Deleuze and Guattaris rhizomatic philosophy, this thesis will explore how theory in the form of various histories of ideas can inform the role of information architects in the network society. Using the terminology of Deleuze and Guattari several ”lines of flight” will be drawn through the words information and architecture and through three professions selected for their kinship with information architecture: architect, librarian, and cyberneticist. These lines of flight will explore historical, philosophical, political, social and linguistic aspects of the words and professions, where I spot a relevance for the practice of information architecture. A parallel analysis will examine how the three professions use drawings as both a tool for communication and a tool for thinking. The two analytic tracks will meet in a discussion of both theory and drawing as tools for thinking and the importance of accepting and incorporating complexities when practicing information architecture.

I begyndelsen var der to ord – altså i begyndelsen af mit arbejde med denne opgave – information og arkitektur. Og der var en undring over, hvad der sker, når man sætter de to ord sammen. Min uddannelsesmæssige baggrund startede med det sidstnævnte; i tre år på Arkitektskolen tegnede jeg planer og snit og byggede modeller af huse. Efter at have arbejdet med arkitekturformidling i et års tid, opdagede jeg, at det interesserede mig meget mere med de koder, der ligger bag digital formidling, og så kom det førstnævnte ord i spil som Cand.IT – kandidat i informationsteknologi. To år senere blev de to ord sat sammen – informationsarkitektur. Jeg ledte egentlig efter en praktikplads som webdesigner, men der var noget ved sammensætningen af de to ord, der appellerede til mig. Så stod der informationsarkitekt på mit visitkort, men selv efter at have arbejdet på 3 større informationsarkitekturprojekter, er jeg stadig ikke helt sikker på, hvad der sker, når man sætter de to ord sammen.

Min indledende ide var altså at finde ud af, hvad der lå bag informationsarkitektur. Min chef, der er informationsarkitekt, reagerede på denne indledende specialeide med udbruddet ”ikke endnu en definition af hvad informationsarkitektur ER!” for derefter at sige, at det ville være mere interessant med noget man kan bruge til noget. Da jeg har valgt at skrive et teoretisk speciale om et felt, jeg praktiserer, er det nærliggende at stille det spørgsmål, der implicit lå i min chefs udbrud: ”Hvilken relevans har teori for praksis?” Under min skriveproces var der i forbindelse med konferencen NordiCHI en paneldebat med overskriften: ”Theories in Human Centered Computing”1. Et af diskussionsspørgsmålene var: ”Can we do without theories?”

Figur 1. Program for paneldebat.

1

www.nordichi2012.org (1) - se kilde referenceliste p.87

5

6

At deltagerne i paneldebatten alle var forskere og derfor teoriproducerende førte til et klart nej til det spørgsmål, men også til en række udlægninger af, hvordan man som designer eller praktiserende kan bruge teorier, og af hvordan forskere skal producere teori i en sådan form, at det kan bruges.

Nogle af de argumenter, der blev fremsat for praktisørers brug af teori, var af Erik Stolterman, professor i informatik. I artiklen The Nature of Design Practice and Implications for Interaction Design Research kommer han med følgende eksempler: ”For example, Rogers (2004) makes the case that even though designers do not necessarily “use” certain theoretical concepts, they recognize them and are influenced by them, as can be seen with the notion of affordance.” og ”This fundamental idea can be condensed into the notion that designers can be prepared-for-action but not guided-in-action by detailed prescriptive procedures.” (Stolterman 2008) I paneldebatten beskrev Paul Dourish, hvordan han som forsker oplevede skrivning som et værktøj til at forstå og tænke med. På samme måde kan Stoltermans citater argumentere for, at som praktisør er teorier et værktøj til at tænke med, selvom det ikke har en fremtrædende rolle eller ibrugtagning i ens hverdag.

Når jeg kigger rundt på mine kollegers borde er det heller ikke Wittgenstein og Heidegger, der ligger fremme, men mus, tastatur, post-its og tegninger. Jeg håber alligevel med denne opgave at give mig selv og andre, der er på vej til at sætte ordene information og arkitektur sammen til ét, nogle værktøjer til at tænke med.

Problemformulering: En problemformulering er et udgangspunkt og for at have et udgangspunkt udover min grundlæggende undring gik jeg til internettet efter hjælp.

I Wikipedias opslag om informationsarkitektur2 tydeliggøres en mangfoldighed af definitioner på termen, det kaldes en kunst, en videnskab, et håndværk, en disciplin, et praksisfællesskab, design og et sæt af færdigheder. I min praktik og ansættelse som informationsarkitekt undres jeg stadig over hvordan man beskriver det vi laver og hvilke roller arbejdet spiller som en del af udformningen af de store informationsstrukturer, hjemmesider er i dag.

Mit hovedspørgsmål blev: Hvordan kan et idehistorisk perspektiv informere den rolle informationsarkitekter spiller i netværkssamfundet?

Da jeg skrev problemformuleringen, var jeg på mange planer ikke klar over, hvordan jeg ville ende med at gribe projektet an. Jeg vidste, at jeg ville skrive en teoretisk opgave med stor vægt på tekststudier. Jeg havde mine to ord og mine erfaringer. Baseret på en følelse af at en idehistorisk fremgangsmåde ville

2

wikipedia.org (1) - se kilde referenceliste p.87

være velegnet og at man altid skal tage højde for den samfundsmæssige kontekst, endte jeg på følgende formulering: Gennem en afsøgning af idehistoriske aspekter af emnerne information og arkitektur og med et sideløbende fokus på sociale og samfundsmæssige implikationer af informationsarkitekters arbejde ønsker jeg at fundere informationsarkitektur i en historisk og samfundsmæssig kontekst.

Opgavens opbygning Hvor går man i gang med at lede efter idehistorien for et felt, der både er nyt og egentlig ikke særligt veldefineret? Informationsarkitektur som term er ca. 40 år gammel3, men som etableret felt har den først vundet indpas sideløbende med internettet og world wide webs udbredelse i de seneste 20 år4.

For at svare på hvordan et idehistorisk perspektiv kan informere informationsarkitekter i forhold til den rolle, de spiller i netværkssamfundet, indleder jeg efter metodeafsnittet med en diskursanalyse af informationsarkitekters selvopfattelse. Her vil det fremgå tydeligt at informationsarkitekter ser informationsarkitekturen som et paraplyfelt, der indeholder eller støtter sig op ad et utal af andre felter. Som metode har jeg valgt at fokusere på tre af disse felter eller professioner; arkitekten, bibliotekaren og cybernetikeren.

Før en undersøgelse af disse professioner vender jeg tilbage til indledningens undring over ordene information og arkitektur, først gennem en afsøgning af ordet informations idehistorie, derefter gennem en idehistorisk undersøgelse af brugen af arkitektur som metafor.

Herefter undersøges aspekter af disse tre professioner, der kan spores i informationsarkitektens arbejde og muligvis klæde ham eller hende bedre på til at lave god informationsarkitektur. Samtidig vil jeg, gennem undersøgelse af hvilken rolle de tre professioner har spillet i samfundet på udvalgte tidspunkter, og især hvilken rolle de spiller i det samfund, vi lever i, prøve at drage paralleller til den rolle informationsarkitekter udfylder.

At de tre professioner hver især har en længere historie end informationsarkitekturen giver muligheden for at undersøge perspektiver af deres idehistorie, der kan være relevante for at bygge et idehistorisk grundlag for informationsarkitekter.

Jeg vil i hvert afsnit præcisere, hvorfor hver profession er valgt, men et blik på de tre tekster, der bliver præsenteret i første afsnit, vil vise at Morville og Rosenfeld er bibliotekarer, Resmini er arkitekt og designer. Cybernetikeren er en mere sammensat størrelse, men i denne opgaves brug af termen forstås cybernetik som samlende betegnelse for undersøgelse af relationen mellem menneske og computer, hvilket jeg vil mene er en af kernerne i informationsarkitektur.

3 4

wikipedia.org (2) - se kilde referenceliste p.87 Ifølge Morville & Rosenfeld blev disciplinen ’født’ mellem 1994 og 1998 (2007 p. xiii)

7

8

Opgaven slutter med en sammenfatning og sammenkædning af temaer, der er kommet til syne igennem analysen, og en perspektivering i forhold til, hvilken relevans analyserne har for praktiserende informationsarkitekter.

Metode Denne opgaves metodologi er baseret på to overordnede metoder; den idehistoriske og den rhizomatiske. Den idehistoriske metode tager udgangspunkt i Arthur Lovejoy, der i The Great Chain of Being (1948) beskriver en metode til at følge en ide gennem historien. Det er en måde at lave en tværfaglig analyse, der fokuserer på sammenhænge. Den rhizomatiske metode tager udgangspunkt i Deleuze og Guattaris filosofi, omsat til metode af blandt andet forskerne Honan & Seller (2006). Rhizometankegangen accepterer kompleksitet og giver samtidig en metode til at undersøge kompleksitet.

Idehistorie som metode Lovejoy forklarer indledningsvis, hvordan den idehistoriske metode adskiller sig fra en historisk eller filosofihistorisk tilgang: ”By the history of ideas I mean something at once more specific and less restricted than the history of philosophy [...]most philosophic systems are original or distinctive rather in their patterns than in their components.” (1948 p.3) Idehistorie er at følge en ides historie, men Lovejoy lægger vægt på, at det ikke drejer sig om ismer, men i højere grad de implicitte tanker, der gør at ismer opstår. En isme er altså oftere analysens indledende materiale end det endelige objekt(1948, p.7). Hvad analyseobjektet så er, beskriver han således: - a study of the sacred words and phrases of a period or a movement, with a view to a clearing up of their ambiguities, a listing of their various shades of meaning, and an examination of the way in which confused associations of ideas arising from these ambiguities have influenced the development of doctrines[...] (Lovejoy 1948, p.14) Han fremhæver, at en ide som analyseobjekt er sproglig og ofte har underliggende forestillinger, ubevidste vaner, motiver og ladninger, hvilke det er idehistoriens mål at afdække.

Som nævnt i det første citat fokuserer Lovejoy på mønstre frem for enkeltkomponenter. Frem for ideen i sig selv, er det den måde, den er i stand til at blive ibrugtaget i forskellige kontekster og det mønster denne ibrugtagning tegner gennem historien, der er relevant. Lovejoy advokerer for at følge en ide gennem filosofi, videnskab, litteratur, kunst, religion og politik for at lave en historisk syntese, men han understreger, at det ikke blot skal være et konglomerat eller en tvangspræget sammensætning af disse historier.I beskrivelsen af, hvor man starter undersøgelsen af en idehistorie, gives følgende råd: The historian of ideas, while he oftenest will seek for the initial emergence of a conception or presupposition in some philosophic or religious system or scientific theory, will seek for its most significant manifestations in art, and above all in literature. (Lovejoy 1948, p.17) Selvom Lovejoy nævner akademiske og kunstneriske retninger, der normalt forbindes med ’de store tænkere’, understreger han, at det i idehistorien er vigtigere at se på de bredere strømninger, ideer der

bevæger sig på tværs af fagområder, af landegrænser og er fælles for større grupper af mennesker. Han går så langt som at citere forfatteren G.H. Palmer(1842-1933): ”The tendencies of an age appear more distinctly in its writers of inferior rank than in those commanding genius […] on the sensitive responsive souls, of less creative power, current ideals record themselves with clearness.” (Lovejoy 1948, p.20) Hvorfor den idehistoriske metode?

Jeg ser den idehistoriske metode som en velegnet måde til at undersøge et bredt felt, fordi den giver mulighed for at bygge en analyse, hvor sammenhænge fra en mængde felter kan bindes sammen og berige hinanden. Historie kan siges altid at påtvinge en linearitet, men den idehistoriske metode åbner for, at det er en multilinearitet med mulighed for at undgå den kausalitet linearitet kan frembringe.

Metoden argumenterer også for en måde at udvælge kilder fra et bredt spektrum af former og fagligheder, i stedet for at arbejde ud fra et strengt akademisk litteratur-review af forskningsartikler. I afsnittet dataindsamling beskriver jeg mere detaljeret, hvordan jeg har ibrugtaget metoden til udvælgelse af data.

Som Lovejoy påpeger, er filosofisk semantik en del af en idehistorisk metode, hvilket også har været mit udgangspunkt: Netop undersøgelsen af to ord og deres betydning og brug – information og arkitektur. Jeg vil mene, at de to ord i høj grad er, eller i hvert fald repræsenterer, de ideer, hvis historie jeg ønsker at afdække.

Rhizomet som metode Den oprindelige betydning af ordet rhizome ses her i et udklip fra Encyclopædia Britannica:

Figur 2. Botanisk definition af rhizome.

Det er et udtryk, der er kendt af få uden for botaniker-kredse, men inden for filosofi og sociologi har en anden brug af ordet sneget sig ind i terminologien.

Deleuze & Guattaris rhizome I introduktionskapitlet til ”Mille Plateaux” (Tusind Plateauer) af filosoffen Gilles Deleuze og psykoanalytikeren Felix Guattari, først udgivet i 1980, beskriver de rhizomet som ontologi og metode. Brugen af rhizomet som metafor og værktøj er i høj grad et oprør mod brugen af ”tree logic” - trælogik i betydningen hierarkiske, binære eller dikotomiske måder at forklare verden og operere i verden. ”All of tree logic is a logic of tracing and reproduction” (Deleuze & Guattari 2004, p.13). Med ”logik af aftegning og reproduktion” mener Deleuze & Guattari forklaringer af verden, der genskaber en allerede eksisterende, men underbevidst, klassifikation eller overordnet struktur.

Rhizomet er en struktur uden struktur, kendetegnet ved at være ”mulitplicities” – mangfoldigheder (altid i flertal). Rhizomet er strukturer, der aldrig har et overordnet system. Selvom rhizomer er multidimensionelle, er de flade i den forstand, at de kan møde andre mangfoldigheder, men aldrig være

9

10

dem over- eller underordnede. Det kan minde om det, Manuel DeLanda kalder en flad ontologi, selvom DeLanda selv ser en klar forskel i sin egen insisteren på at snakke om individer frem for totaliteter som ”samfund” og ”videnskab” (2002, p.195). ”There are no points or positions in a rhizome [...]There are only lines.” (Deleuze & Guattari 2004, p.9) Altså kan og skal et hvert punkt forbindes med et hvert andet, punktet i sig selv er irrelevant, så det er forbindelserne imellem dem, der er rhizomet. At linierne mellem punkterne er rhizomet giver det en delelighed, der aldrig er dikotomisk: ”There is a rupture in the rhizome whenever segmentary lines explode into a line of flight, but the line of flight is part of the rhizome” (Deleuze & Guattari 2004 p.10) Der er mange aspekter af rhizomet, der minder om netværksbegrebet, hvor punkter og linier i stedet kaldes nodes og connections – knudepunkter og forbindelser. Ligesom i rhizomet er det i netværket forbindelserne der har størst relevans, et knudepunkt uden forbindelser er slet ikke en del af netværket, eller et knudepunkt for den sags skyld.

Den rhizomatiske metode, jeg har anvendt, er en adaption af Honan & Sellers (2006) brug af metoden inden for uddannelsesforskning. Honan & Seller beskriver den rhizomatiske metode i forhold til skriveproces, diskursanalyse og dataindsamling.

En rhizomatisk skriveproces er en tilgang til skrivning, der er partiel og foreløbig, den overskrider generiske grænser og tillader inklusion af forskerens stemme i teksten. I skriveprocessen holdes teksten åben – der krydsskrives.

En rhizomatisk diskursanalyse forudsætter en forståelse af, at diskurser opererer i tekster på en rhizomatisk måde, og at de ikke nødvendigvis er lineære eller adskillelige. En hver tekst rummer et utal af diskursive systemer, der er forbundet til og krydser hinanden. En rhizomatisk diskursanalyse følger flugtlinierne, der forbinder disse forskellige systemer for at beskrive mulige læsninger.

Rhizomatisk dataindsamling og analyse gør at data på trods af umiddelbar uforenelighed og forskelle i typologi analyseres med fokus på at finde forbindelser. (Honan & Seller 2006, p.1) Deleuze & Guattari opfatter selv rhizomet som både deres skrivemetode og det, de skriver om. De ser en bog som en ”assemblage”; et ord, hvis betydning ligger et sted mellem en forsamling og en montage, og beskriver det således: ”The rhizome ceaselessly establishes connections between semiotic chains, organizations of power, and circumstances relative to the arts, sciences, and social struggles.” (Deleuze & Guattari 2004, p.8) I forhold til skriveprocessen ser de også den som en ”assemblage”: Each morning we would wake up, and each of us would ask himself what plateau he was going to tackle, writing five lines here, ten there […] we watched lines leave one plateau and proceed to another like columns of tiny ants” (Deleuze & Guattari 2004, p.24) Hvilket jeg i høj grad kan genkende i min egen måde at skrive, klippe og skrive på.

Hvorfor en rhizomatisk metode?

En forståelig skepsis opstår hvis rhizomet bruges som undskyldning for en ustruktureret og kaotisk fremgangsmåde. Jeg har modarbejdet dette ved at insistere på en strukturalitet i opgavens opbygning, der nok er mere rigid, end Deleuze & Guattari ville have brudt sig om. Forhåbentligt fremmer dette opgavens tilgængelighed selvom rhizomet til tider knopskyder i uventede retninger. Valget af en rhizomatisk metode afspejler også min egen opfattelse af verden som et komplekst og til tider rhizomatisk system. Forenklingen af verden til et system, der kan tegnes med lineal, taber i mine øjne de analytiske kvaliteter, der at finde gennem abstrakte flugtlinier.

Den rhizomatiske metode tillader ifølge Honan & Seller (2006) også, at forfatterens stemme træder ind i teksten, og i og med at jeg har arbejdet inden for feltet, virker det kontraintuitivt ikke at lade mine undringer og oplevelser indgå i dele af analysen. Jeg har i så høj grad som muligt ladet personlige input optræde som spørgsmål og iagttagelser frem for konklusioner for ikke at forfalde til overdreven subjektivitet.

Et andet aspekt af en rhizomatisk tilgang er, at den står i skarp kontrast eller ligefrem opposition til dele af det felt, jeg undersøger: ”This is evident in current problems in information science and computer science, which still cling to the oldest modes of thought in that they grant all power to a memory or central organ” (Deleuze & Guattari 2004, p.18). Dette opgør med informationsvidenskab, gennem kritik af binær og hierarkisk tankegang, er en kritik af den logik, der er en reel forudsætning for computere.

Rhizomet som metode problematiserer i sin grundholdning forudsætningen for det felt, jeg har stillet til analyse. At acceptere dette kan siges at kræve en rhizomatisk tilgang, en accept af modsætningers sameksistens og samspil, når alt er mangfoldigheder – aldrig enten/eller, men altid både/og.

Der er ligheder mellem den idehistoriske og den rhizomatiske metodologi på flere punkter: Begge forsøger at se mønstre og flugtlinier frem for helheder, fokusere på linier og forbindelser mellem ting, der ikke har umiddelbare ligheder, undersøge på tværs af sprog, magt, kunst, videnskab og sociale kampe.

Begge understreger, at data og kilder kan og bør sammenlignes på trods af umiddelbare forskelle; fokus ligger på at undersøge sammenhænge og tvetydigheder.

Andre metoder Diskursanalyse er et generelt brugt værktøj til at bearbejde data inden for idehistorisk og rhizomatisk metode, og i afsnittet IA om IA laves en mere dybdegående diskursanalyse for at afdække, hvordan informationsarkitekter selv opfatter deres arbejde og deres rolle i samfundet. Et fokus der går igen gennem hele opgaven er magtrelationer, et emne der er valgt med inspiration fra den Foucaultianske diskursanalyse, hvor analysen lægger vægt på, hvordan viden og magt opnås og udøves gennem sproget.

11

12

Analyse af tegningsproduktion – hvorfor og hvordan Visuelle præsentationer eller repræsentationer kan ses som havende et sprog i sig selv og alle tre professioner gør brug af en bestemt fremstillingsform – diagrammet – på hver deres måde. Derfor har jeg som et sekundært fokus valgt at analysere og sammenligne tegningsproduktionen hos de tre professioner, jeg undersøger. Dette gøres blandt andet for, som en del af en idehistorisk og rhizomatisk tilgang til opgaven, ikke kun at undersøge tekstuel data og for at afdække ligheder og forskelle i den måde, de tre fag formidles og dokumenteres gennem tegninger. Som metode til tegnings- eller symbolanalyse tager jeg udgangspunkt i Gunther Kress og Theo van Leeuwens ”Reading Images – The grammar of visual design” (2006). I Reading Images opstilles måder at aflæse og analysere visuel kommunikation, der på trods af en kritik for at være formaliseret, anerkendt af forfatterne selv (2006, p.vii), giver et sprog til at snakke om, hvordan og hvorfor tegninger formidler et budskab anderledes end tekst. Jeg fokuserer på to af Kress & van Leeuwens begreber: ”kodningsorientering” og ”modalitet” (2006, p. 165). Kodningsorientering forstås som en bestemt social eller institutionel gruppes særegne formidlingskanal eller billedsprog. Modalitet kaldes også sandhedsværdi og er den valgte formidlingskanals evne til at sende den ønskede besked. Kress og van Leeuwen bygger i nogle henseender videre på Charles Sanders Peirces tegn-teori, men lægger vægt på, at visuel kommunikation altid er motiveret; der er foretaget valg omkring, hvem billedet skal henvende sig til og hvordan og af hvem, det skal kunne afkodes.

Jeg bruger Pierces tegn-teori hvor den beskriver en typologi af relationen mellem et tegn og det objekt det repræsenterer5: •

Den fænomenologiske karakter af relationen mellem tegn og objekt: Ikon – relation gennem similaritet, Index – relation gennem faktuel forbindelse, eller Symbol – relation gennem norm eller vane.

Ved hjælp af disse typologier har man et sprog til at beskrive forskelle i hvilke budskaber, tegn eller tegninger kan sende.

Dataindsamling Jeg har en rygsæk på, når det kommer til dataindsamling. I den ligger tekster fra mit studie på arkitektskolen, tekster fra mit studie på ITU, tekster fra mit arbejdsområde og tekster, jeg har læst af interesse.

Da jeg skulle indsamle materiale til denne opgave, lå der sikkert allerede i mit baghoved en ide om hvilke af teksterne fra min rygsæk, der skulle med.

For ikke kun at gribe i egen rygsæk og for at have en måde at inkludere praktiserende informationsarkitekters stemme, har jeg fundet de tre mest populære eller kanoniske lærebøger inden for feltet og udført en diskursanalyse af dem. Derudover spurgte jeg to af mine kolleger, hvilke bøger de havde fundet vigtigst eller mest relevante for at praktisere informationsarkitektur. Jonas foreslog ”Sorting Things Out”(2000) af Bowker & Star om klassifikation og Anders foreslog ”Understanding Computers and Cognition”(1987) af Flores & Winograd og ”Where the Action Is”(2004) af Paul Dourish om menneske5

Adapteret fra: plato.stanford.edu (1) - se kilde referenceliste p.87

computer interaktion med fokus på Heidegger. Men disse tre og de tre lærebøger gør jo ikke en idehistorie, så i og med, at det var ordene information og arkitektur, der startede det hele, blev de mine næste søgetermer. Jeg ledte først efter så mange forskellige vinkler på ordet information, jeg kunne finde; en matematisk og informationsteoretisk vinkel med Pierce(1980) og Shannon(1948) , en historisk og informationsorganisatorisk vinkel med Gleick(2012) og Wright(2007), en politisk vinkel med Castells(1999, 2000, 2003) og en semiotisk vinkel med Lakoff(1990).

Da jeg kom til ordet arkitektur, fokuserede jeg på arkitekturteori med Frampton(2002) og arkitekter, der undersøger forholdet mellem arkitektur og den digitale verden: Mitchell(1995) og Dade-Robertson(2011). Derudover har jeg tidligere skrevet om visuel retorik i digital formidling af arkitektur og om internettets perceptionelle, sociale og sproglige rumlighed.

Alle de førnævnte tekster kan siges at være akademiske – måske tenderer Wright og Gleick mod det populærvidenskabelige, altså narrative frem for stringent faktuelle. Ud fra disse tekster har jeg lavet en art snowballing med Googles søgefunktion (og dens fordele og ulemper) som researchværktøj. Jeg har valgt at bruge den data, der har virket relevant, både akademisk og ikkeakademisk – forskningsartikler, blogindlæg, opslagsværker med forskellige grader af crowdsourcing – da der i brugen af Google som researchværktøj ligger en nærmest indbygget mulighed for at spore diskurser på tværs. I opgaven skelner jeg mellem akademiske referencer og andre typer kildemateriale ved at placere referencer i litteraturlisten, mens kilder ligger i fodnoterne. Det er et skel, der er svært at optegne helt præcist; nogle referencer bruges som kilder og omvendt. Derfor har jeg forsøgt at løse det lidt pragmatisk; har teksten en akademisk forfatter og en udgivelsesdag, er det en reference, mens opslagsværker og materiale uden klar angivelse af forfatter ses som kilder. I min brug af opslagsværker som Wikipedia ligger klare kildekritiske overvejelser. Wikipedia kan siges at være en slags fællesviden, eller fællesaccepteret fakta, og når det bruges som kilde, har det, ud over en høj grad af opdaterethed, den iboende kvalitet, at det er valideret. Især hvis der er uenighed om et emne eller en sprogbrug vil dette fremgå tydeligt af en Wikipedia artikel.

For at sikre at de mange emner og fagligheder jeg behandler ikke kun er relevante inde i mit hoved, har jeg allieret mig med en arkitekt, en bibliotekar og en informationsarkitekt, der hver især har læst og kommenteret på afsnit relevante for deres faglighed.

Jeg har arbejdet ud fra en konstant følgen af de flugtlinier, der spirer frem, både i dataindsamlingen og i en skriveproces, hvor intet afsnit er blevet lukket før til sidst, og hvor en lukning ikke repræsenterer en afslutning, men blot at den tid, der er afsat til skrivningen, er ovre. Der er alligevel en konklusion, men en konklusion, der er en opsamling og ikke en følgeslutning. For at bruge Deleuze og Guattaris terminologi er opsamlingen en tegning af de tydeligste og de mest interessante flugtlinier, og en tegning der stræber mod at være ”a map and not a tracing”. (2004, p.13)

13

14

I det kommende afsnit vil jeg analysere tre fagbøger om informationsarkitektur, for at undersøge hvordan informationsarkitekter indskriver sig selv og deres fag i en større kontekst.

Informationsarkitekter om informationsarkitektur Hvad er informationsarkitektur? Det er en stående diskussion inden for feltet, som det også ses i problemformuleringens udklip fra Wikipedia. I stedet for at insistere på at komme med min egen definition, vil jeg starte med at kigge på hvordan informationsarkitekter beskriver sig selv.

Mit udgangspunkt er tre bøger, der går igen på søgninger og lister6 vedrørende litteratur om informationsarkitektur, og som knytter sig til tre perioder af informationsarkitekturens nyere historie; den del af informationsarkitekturen, der primært handler om opbygning af websites.

I 1998 udgav bibliotekarerne Peter Morville og Louis Rosenfeld første udgave af ”Information Architecture for the World Wide Web”, blandt informationsarkitekter kendt som Isbjørnebogen. I 2002 udkom Christina Wodtke med ”Information Architecture – Blueprints for the Web”, og i 2011 udkom ”Pervasive Information Architecture – Designing Cross-Channel User Experience” af Andrea Resmini og Luca Rosati (begge med forord af Peter Morville).

Disse tre bøger repræsenterer ikke blot tidsmæssige stadier af IA’s udvikling, men kan også ses som faglige stadier. Morville og Rosenfeld kan siges med Isbjørnebogen at have skrevet en grundbog, der samtidig har skulle positionere IA som en selvstændig disciplin. De beskriver sig selv som ”pionerer og evangelister”(2007, p.xiii) for nødvendigheden af dedikeret informationsarkitektur. Wodtke tager udgangspunkt i Morville og Rosenfelds arbejde og den udbredelse, det har opnået, for at skrive en mere lettilgængelig bog, der henvender sig til et bredere publikum inden for den ekspanderende web-verden.

Resmini og Rosati starter med at se på IAs historie for så at brede IA ud til at kunne dække det multiplatforms mediebillede, vi står overfor i dag. Pointen med at kigge på disse tre tekster er at undersøge, hvordan informationsarkitekter beskriver deres felt, deres arbejde og hvilke kompetencer, det kræver.

Hvilket slags felt er informationsarkitektur?

Et tema, der går igen i de tre teksters beskrivelse af informationsarkitektur som felt, er et fokus på praksis som modsætning til teori ”...not a science but an applied art.” skriver Resmini & Rosati (2011, p.19).

Termerne praksisfelt (Resmini & Rosati 2011, p.xvii) og praksisfællesskab (Morville & Rosenfeld 2007, p.xiii) bruges og underbygges ved at omtale informationsarkitektur som et håndværk (Resmini & Rosati 2011, p.19 samt Morville & Rosenfeld 2007, p.xiii ). I brugen af ordet håndværk kan der ligge et ønske om at understrege at informationsarkitekturen, trods dens paraplykarakter, er en samlet disciplin med et fælles sæt af både konkrete og abstrakte værktøjer. Denne vægt på at definere feltet som værende ikke en videnskab, trods en anerkendelse af, at store dele af dets faglighed kommer fra bl.a. biblioteksog informationsvidenskab (Resmini & Rosati 2011, p.22) kan virke selvmodsigende. Men at definere sit felt som et håndværk baseret på ”[...]a set, or many sets, of guidelines, best practices, and personal and professional expertise.” (Resmini & Rosati 2011, p.19) kan også antyde en relation til et aspekt af håndværksuddannelse; læringsformen mesterlære. Mesterlære bygger på den forståelse, at et håndværk 6

goodreads.com(1), google.com(1), iainstitute.org (1) - se kilde referenceliste p.87

15

16

læres bedst ved at stikke hænderne i det og udføre det under kyndig vejledning af en mere erfaren praktisør.

Resmini og Rosati bruger også termen forskningsdisciplin (2011, p.xvii), hvilket kan tyde på at de ca.

10 år imellem de første to bøger og deres, har etableret feltet i en sådan grad, at det er ved at blive et anerkendt forskningsområde.

Hvor ligger informationsarkitektur som felt?

Hvis man kigger på de diagrammer, der bruges til at placere informationsarkitektur som felt i de forskellige tekster, har Morville & Rosenfelds fokus på at understrege informationsarkitekturens berettigelse og grundlag (figur 3.a) som en helhed. Resmini & Rosati bruger Boersmas T-model (figur 3.b) og J.J Garretts lag-model (figur 3.c) for at vise en mere specifik placering af informationsarkitektur som underkategori til user-experience design. Disse to modeller kan også siges at indikere, at arbejde inden for et af felterne kræver indsigt i de andre nævnte felter. Der, hvor de adskiller sig, er i opbygningen; Boersmas’ model er hierarkisk med en overordnet kategori, som de andre elementer er en del af, hvorimod JJ Garretts model viser en lagdeling, der i høj grad fortæller om rækkefølgen af de forskellige dele.

a

b c

Figur 3. Diagrammer over informationsarkitekturs placering i feltet: a) Morville & Rosenfelds IA diagram. b) Boersmas T-diagram. c) Garrets lag-diagram.

Når teksterne lægger vægt på, at informationsarkitektur har rødder i et utal af andre discipliner, forstærker det et fokus på tværfaglighed både i feltets tilblivelse og praktisering. Det ses her i et citat fra Resmini og Rosati: ”Given this long coming together, it seems just ordinary that information architecture has its roots in a rather large number of different disciplines: information design, visual design, library and information science, cognitive psychology, architecture, and probably a few others.” (2011, p.22) Alligevel finder Resmini & Rosati et atypisk aspekt i den måde informationsarkitektur tager dele af et utal af andre fagområder og sætter dem sammen til et specialiseret felt: As a rule, specialized fields emerge out of the necessity to dig deeper and in specific directions inside an already established field. [...]This was not the case with information ar-

chitecture, which emerged as a way to tackle issues that were, or seemed to be, totally new [...]. (2011 p.22) Denne beskrivelse peger mod en opfattelse af informationsarkitektur som et felt der er opstået ud af en pludselig nødvendighed, måske i modsætning til videnskabelige felter, der opstår gennem afsøgninger.

Altså ikke en udvikling, men et pludseligt greb ned i forskellige fagligheder, det ikke før havde været nødvendigt at sætte sammen.

Hvad laver en informationsarkitekt?

Beskrivelserne af, hvad en informationsarkitekt laver, bliver i teksterne til tider så overordnede, at det kan være svært at gennemskue hvilke egentlige arbejdsopgaver, der ligger i f.eks. denne formulering: ”...solving the basic problems of accessing, and using, the vast amounts of information available today.”

(Resmini & Rosati 2011, p.19) Wodtke kommer lidt tættere på noget, der kan kaldes en arbejdsopgave, ved at understrege, at de ’grundlæggende problemer’, som Resmini & Rosati nævner, kan løses gennem design og organisation: ”...the information architect asks, ”How can I design the organization of this site so that people can find what they are looking for and accomplish their tasks more easily?”” (2003, p.71) I de tre tekster beskrives forskellige kompetencer, der er vigtige at have som informationsarkitekt.

Morville og Rosenfeld lægger vægt på de følgende: ”Information architects must rely on experience, intuition and creativity.” (2007, p.5). Erfaring, intuition og kreativitet er ikke ligefrem kompetencer, der forbindes med noget, der kan læres gennem studiebøger. I mit arbejde som informationsarkitekt er jeg blandt kolleger ofte stødt på udsagnet: ”Det handler jo bare om, hvad der er mest logisk”. At have denne intuitive logiske sans virker som en forudsætning for at kunne praktisere informationsarkitektur.

Hvordan man ved, hvad der er logisk, er dog et svært spørgsmål at besvare. Dette lægger sig også op af beskrivelsen af informationsarkitektur som et felt, der bygger på til tider abstrakt ”personal and professional expertise” (Resmini & Rosati 2011, p.19) Når Morville & Rosenfeld skriver: ”much of our work is intangible” (2007, p.12), lægger de igen vægt på disse uhåndgribelige værktøjer, der er en blanding af intuition og erfaring.

Wodtke bruger adskillige sider på at understrege, at der ikke nogle faste regler, kun guidelines (2003, p.11-31), når man laver informationsarkitektur. Hun nævner nogle forsøg på regler som: ”Users don’t scroll. Don’t make your pages scroll” og ”There should be a maximum of seven links on each page” (2003, p.14) og understreger, at det altid afhænger af, hvad der giver mening for den enkelte opgave.

Det fremgår at evnen til at skabe orden er essentiel, og at det skal være en orden, der kan bruges af alle: ”... information architects were expected to draw lines and derive some kind of order in data space for better understanding and enjoyment, their primary task being to make this information simpler, more direct, and more comprehensible.” (Resmini & Rosati 2011, p.23)

17

18

Ud over en ekstrem ordenssans fremhæver teksterne analytiske og kommunikative egenskaber og især evnen til at kunne syntetisere en løsning baseret på ofte forskelligrettede ønsker og muligheder fra de involverede i et projekt: ”An information architect will look at the business’s needs, the end user’s needs, what technology has to offer, and then creates a blueprint for how to organize the web site so that it will meet all those needs” (Wodtke 2003, p.2). Resmini & Rosati beskriver arbejdet som en forbindelsesklemme:”...a design connector between channels and contexts.” (2011, p.52) Altså også i høj grad en mediatorposition mellem mange forskellige behov. Der er dog en tendens i teksterne til at vægte brugernes behov højest, som når Wodtke understreger ”...the potential user (not the buyer!)”

(Wodtke 2003 p.71).

At undersøge disse behov handler også om at være den person, der både kan snakke kundens sprog og det sprog, den implementerende programmør snakker, for ikke at glemme slutbrugerens sprog, den visuelle designers sprog og kundens økonomiansvarliges sprog.

Hvorfor er der informationsarkitekter?

Morville & Rosenfeld stiller det, for dem, retoriske spørgsmål: ”Since information architecture happens anyway, does the world really need information architects?” (2007 p.17) Som Morville og Rosenfeld påpeger i dette citat: ”...all those people who do information architecture in the course of doing something else” (2007, p.18) bliver store mængder informationsarkitektur ikke lavet af informationsarkitekter, og et website har en informationsarkitektur lige meget om den er planlagt eller ej. Der ligger en balancegang i på den ene side at beskrive, at arbejdet er intuitivt og svært at definere, samtidig med hele tiden at skulle finde en måde at retfærdiggøre behovet for informationsarkitektur på. Denne balancegang er Morville & Rosenfeld klar over: invisibility is a major problem when it comes to justifying our existance to colleagues and making the case for investments to decision makers. We must constantly work to help people see the complexities of the challenges we face and the long-term value of our solutions. (2007 p.13) Problematikken understreges også af Resmini & Rosati: ”...the inherent problem with this art-and-craft approach – the incapability to guarantee consistent reproductions.” (2011, p.30) Hvilken fremtid ønsker informationsarkitekter for feltet?

Morville & Rosenfeld formulerer deres fremtidsmål således: As professionals, we must advance our own understanding and our ability to perform this very difficult work inside massively complex environments. […] And as a community, we must strive to advance the practice of information architecture by educating those around us who create or influence information architectures while they are focused on doing something else. (2007, p.29)

Det første mål er et ikke så klart optegnet budskab om ‘livslang læring’, mens det andet ligger i forlængelse af deres projekt omkring positionering af informationsarkitektur som noget vigtigt og relevant.

Resmini & Rosati har et årti senere et langt klarere ønske om, hvad informationsarkitektur skal blive til: ”...where information architecture becomes pervasive and starts to address the design of information spaces as a process, opening up a conversation with ubiquitous computing, and service design...”(2011, p.34) Det viser et ønske om en mere holistisk tilgang i en tid, hvor informationsteknologier er blevet en selvfølge for langt de fleste i den vestlige verden.

Hvilke epistemologiske og ideologiske retninger indskriver de sig i?

Pragmatisme og læringsmetodologi En empirisk retning, jeg mener at kunne spore, er pragmatisme; en videnskabsteoretisk holdning baseret på at: ”Teoriers og begrebers sandhedsværdi kan bl.a. afgøres af deres nytte, og begreber opfattes som sande i det omfang, de tjener praksis. Pragmatismen er en kritik af at betragte bevidstheden som en forløber for handlinger.”7 Pragmatisme findes især, hvor teksterne lægger fokus på praksis og på, at informationsarkitektur er et håndværk, ikke en videnskab. At det handler om at finde den løsning, der virker, og at den løsning er rigtig, fordi den virker. Ifølge William James (1842-1910) handler pragmatismen også om at stille de spørgsmål der giver relevante svar: Is the world one or many? – fated or free? – material or spiritual? – here are notions either of which may or may not hold good of the world; and disputes over such notions are unending. The pragmatic method in such cases is to try to interpret each notion by tracing its respective practical consequences. (1904) Synonymordbogen associerer pragmatisk med ord som ”jordnær”, ”nøgtern” og ”illusionsløs”8, hvilket peger mod en hverdagssproglig betydning, der forbinder pragmatisme med fornuft. Dette afslører en dobbeltbetydning af ordet fornuft som både sandhed og bevidsthed, hvilket kan ses som paradoksalt, da pragmatismen kan ses som et forsøg på at adskille de to.

Den tværfaglighed, der fremhæves i teksterne, kan ses som en epistemologisk tilgang, når der gennemgående er et fokus på at viden skabes i fællesskab og i mødet mellem fagligheder. På et overordnet plan beskrives fokus på tværfaglighed som en generel transition, der skete inden for videnskaberne i starten af 1900-tallet. De gik fra klart adskilte fag kaldet ”modus 1 videnskab” til ”modus 2 videnskab”9 der defineres som baseret på akademisk samarbejde og inddragelse af eksterne netværk samt rettet mod praksis og ad hoc-baseret projektarbejde med praktisk anvendelighed. På trods af teksternes insisteren på at informationsarkitektur er et håndværk og ikke en videnskab, ser jeg mange ligheder mellem infor7 8 9

Larsen & Pedersen (2011) Sociologisk Leksikon (herefter SL) – pragmatisme p. 510 Politikens Synonymordbog 1991. 10.udg. Politikens forlag side233 henvis. til virkelghedsnær side 341 SL - modus 1- og 2- videnskab p.428

19

20

mationsarkitektur og netop denne modus 2 videnskab. I forlængelse af den tværfaglighed, de tre tekster beskriver, ligger også beskrivelsen af informationsarkitektur som et praksisfællesskab.

Begrebet praksisfællesskab tilskrives socialantropolog Jean Lave og læringsforsker Etienne Wenger, Wenger forklarer det således: ”Communities of practice are groups of people who share a concern or a passion for something they do and learn how to do it better as they interact regularly.” (Wenger 2006) Praksisfællesskaber defineres af Wenger ud fra tre karakteristikker: domæne, fællesskab og praksis.

Domænet er det fælles felt og de fælles kompetencer, fællesskabet er at deltagerne i et praksisfællesskab interagerer og lærer fra hinanden, og praksis betyder, at det ikke blot er en fælles interesse, men at deltagerne i et praksisfællesskab praktiserer inden for det fælles felt. I det omfang informationsarkitekter deltager i vidensudveksling f.eks. gennem fora og konferencer, kan et praksisfællesskab opstå, men også en arbejdsplads, hvor flere informationsarkitekter arbejder sammen og hjælper hinanden med individuelle opgaver er et praksisfællesskab. Derudover kan hvert enkelt informationsarkitekturprojekt tilnærmelsesvis ses som et praksisfællesskab, hvor en række mennesker arbejder sammen om den praksis at lave et website og lærer af hinanden undervejs.

Etienne Wenger har beskrevet praksisfællesskaber som en del af konceptet situeret læring, der understreger sammenhæng mellem den subjektive opfattelse af læringssituationen og det der læres og derfor kan ibrugtages10.

Jean Lave fremhæver også læring som en social praksis: ”...conceived as a complex structure of interrelated processes of production and transformation of communities and participants.”(1991, p.64) Et andet aspekt af situeret læring og en del af den transformation Lave nævner er konceptet mesterlære, som jeg også har nævnt i forbindelse med informationsarkitektur som håndværk. Mesterlære kan siges at have været en nødvendighed for informationsarkitekturen, før der blev oprettet specifikke uddannelser i feltet, men Wenger påpeger også et andet aspekt af mesterlære (her: apprenticeship): ”People usually think of apprenticeship as a relationship between a student and a master, but studies of apprenticeship reveal a more complex set of social relationships through which learning takes place mostly with journeymen and more advanced apprentices.” (Wenger 2006) At det gruppearbejde og den erfaringsudveksling, der er på en arbejdsplads er lige så vigtigt som formel uddannelse, understreges i teksterne, både når Morville & Rosenfeld beskriver, hvordan man sammensætter et informationsarkitekturteam (2007, p.352-3), og når de understreger ”...anyone will have to rely on experience from the School of Hard Knocks to practice IA effectively and confidently. ”(2007, p.19) Fokus på erfaring og intuition indskriver informationsarkitektur som felt i en læringsøkonomi, hvor implicit læring og know-how er nogle af de kompetencer, der konkurreres på. ”Social capital is the social capability of individuals and workers to collaborate and share knowledge and information without too much friction.” (Lundvall 2004, p.38) Dette lægger sig op ad beskrivelsen af informationsarkitektur som et praksisfællesskab.

10

SL - Situeret læring p.608

Heldigvis for folk som jeg, der prøver at indtræde i et praksisfællesskab som informationsarkitektur, har Jean Lave et par råd: Newcomers furnished with comprehensive goals, an initial view of the whole, improvising within the multiply structured field of mature practice with near peers and exemplars of mature practice - these are characteristic of communities of practice that re-produce themselves successfully. (1991, p.72) Ideologi Ideologi er et stort ord at bruge, men der ligger som oftest en mængde værdier og etiske overvejelser og lurer lige under en hver tekst. Der er adskillige steder i teksterne en humanisme at spore, et fokus på at arbejdet handler om at gøre ting brugbare for mennesker. Samtidig er der også en tydelig bevidsthed om at informationsarkitektur er en vare og en meta-vare; informationsarkitekter sælger informationsarkitektur, og ofte skal informationsarkitektur sælge eller underbygge salg af andre varer. Balancen mellem disse poler kan ses på flere planer, hvilket gør det nødvendigt for informationsarkitekter at kunne håndtere interessekonflikter både personligt og i de projekter, de arbejder på. Samtidig er det vigtigt ikke at gøre det til en kamp mellem kapitalisme og socialisme, både fordi markedskræfter er et faktum og fordi det er en bedre løsning at få firmaerne til at indse at bedre usability giver bedre salg, selvom de så skal betale for informationsarkitektur. Der ligger også etiske overvejelser i arbejdet med informationsarkitektur, i dens insisteren på formidling og forbedring for at information kan blive lettilgængeligt for alle.

Hvor Morville & Rosenfeld bruger ordet evangelister (2007, p.xiii) kan man trække en parallel til Pekka Himanens begreb ”Hacker ethic”(Himanen 2004, p.26 ). Himanen beskriver hackere som havende en fælles tilgang til arbejde og verdenssyn, hvor ”hackere” skal forstås i en bred forstand; som en bestemt type af entusiaster, som ikke nødvendigvis er computerentusiaster. Han beskriver tilgangen således: Hackers are interested in and enthusiastic about their work, and take joy in their creativity.

They value freedom, to not be trapped in a routinised nine to five workday,[...]Money is not a value in itself; more value is placed on creating something of social worth that will be appreciated by their community of peers.[...]Hackers have a strong network ethic, or nethic, which is defined by the values of activity and caring. This means getting everyone to participate in and benefit from the network society, and protecting freedom of expression on the Internet, privacy, and the right to create an individualist lifestyle. (Himanen 2004, p.26) At en etisk tilgang lig den, Himanen beskriver, kan spores i fagbøger er måske ikke så sært, da det at skrive en fagbog må rumme et ønske om at formidle specialviden til andre på en sådan måde, at det kan ibrugtages.

Informationsarkitekters selvforståelse, som præsenteret i de tre fagbøger, lægger vægt på håndværk og tværfaglighed. Feltet ses tværfagligt, både i sig selv og i forhold til projektarbejde, hvor informati-

21

22

onsarkitekten er en forbindelsesklemme mellem andre professioner. Der ses en opfattelse af informationsarkitektur som værende en profession, der er både nødvendig og uhåndgribelig hvilket kræver en entusiasme fra de praktiserende, når de skal argumentere for nødvendigheden af deres arbejde.

De næste to afsnit vil undersøge de to ord informationsarkitektur består af; information og arkitektur.

Information undersøges gennem en skala af forskellige betydninger, for til sidst at blive relateret til informationssamfundet og netværkssamfundet. To forskellige vinkler tages på begrebet arkitektur, først en analyse af brugen af arkitektur som metafor, derefter som den første af de tre professioner jeg undersøger; arkitekten, bibliotekaren og cybernetikeren.

23

Information Udtrykket informationssamfund bruges ofte til at beskrive vores tidsalder, men hvad mener vi, når vi siger information, og mener vi alle det samme? Dette afsnit vil undersøge, hvor begrebet information kommer fra, og hvordan brugen af begrebet har ændret sig over tid. Derefter vil jeg undersøge, hvordan man håndterer et begreb som information, der spænder over mange skalaer, og afsnittet slutter med en mere dybdegående undersøgelse af, hvad der sker når ordene information og samfund bliver sat sammen.

Etymologi En historisk gennemgang af brugen af ordet information i det danske sprog udføres af Niels Ole Finneman i ”Tanke Sprog Maskine”(1994). Han sporer brugen tilbage til Holberg i 1720erne, hvor begrebet bruges som synonymt med brugbar viden eller undervisning. Etymonline.com11 beskriver brug i det engelske sprog fra midt 1400 i betydningen kommunikeret viden. Senere påpeger Finneman et skift i betydningen, hvor information også begynder at betyde pålidelig og nyhedspræget viden (som i dagbladet Information, grundlagt 194512) (1994, p.43-44). Med især computerens fremvækst som informationsprocesseringsmaskine er der inden for de seneste 50-60 år sket et skred i, hvilke betydninger ordet information kan have. Informationsbegrebet som det bruges og er blevet brugt de seneste 50 år kan siges at spænde over en meget stor skala. Fra bits, den mindste elektricitetspuls eller mangel på samme, til den mængde af viden vi definerer vores samfund ud fra eller vores ”kollektive intellektuelle kapital” som Wright formulerer det (2007 p.6).

Finneman undersøger i første kapitel af ”Tanke Sprog Maskine” (1994, p.38-45) netop, hvordan begreberne information og informationsteknologi i vor tid bevæger sig over flere skalaer. Han optegner en skala over bredden i anvendelsen af informationsbegrebet fra ”viden af en hver art” over den ”institutionaliserede vidensbearbejdning” og en virksomheds ”know-how eller specialviden” til de specifikke vidensformer ”der menes forbundet med computeriseringen af samfundet” (Finneman 1994, p.38). Her har Finneman fat i en række meget forskellige måder informationsbegrebet bruges på; jeg mener dog, at der er flere at tilføje. En grafisk fremstilling af det spænd, ordet information i dag bruges til at dække, kunne se således ud:

Figur 4. Skala over brug af informationsbegreb 11 etymonline.com (1) - se kilde referenceliste p.87 12 information.dk (1) - se kilde referenceliste p.87

24

Den udvidede skala, jeg har præsenteret som tegning, vil jeg nu præsentere som tekst. Første punkt starter i det helt små, med information som et formelt notationssystem.

Informationel notation – binær information I den mindste skala kan information være et matematisk begreb, som det beskrives af Claude Shannon i ”A Mathematical Theory of Communication” fra 1948. Med udgangspunkt i optimering af kodede beskeders transmission via radiosignaler beskriver Shannon en målestok for mængden af information, der kommunikeres, hvor information er fritaget for at være egentligt meningsbærende. ”Frequently the messages have meaning; that is they refer to or are correlated according to some system with certain physical or conceptual entities. These semantic aspects of communication are irrelevant to the engineering problem.” (Shannon 1948, p.1) Information i denne sammenhæng er altså en kvantificering af, hvor meget man kan kryptere en besked og samtidig være sikker på, at den kan dekrypteres af modtager, når der skal tages højde for, at den kanal beskeden sendes igennem forvrænges af støj.

Et eksempel på hvordan information kvantificeres er et elektrisk kredsløb med to tilstande; enten flyder elektriciteten igennem eller også bliver den stoppet. Valget mellem disse to tilstande, tændt eller slukket, anses for at være den mindst mulige mængde information og benævnes en bit, en forkortelse af ’binary digit’.

At al information kan deles op i disse enheder knytter sig bedre til nogen forståelser af ordet information end andre. Shannon kalder sin teori en kommunikationsteori, men den kan siges ikke at egne sig videre til interpersonel kommunikation, da samtale i langt de fleste tilfælde rummer meningsbærende, også kaldet semantiske, elementer.

Sprog – meningsbærende information Hvor Shannon vælger at se bort fra at informations semantiske elementer, er det uden for informationsvidenskaben den almindelige opfattelse, at information grundlæggende er meningsbærende. Information forbindes som oftest med tale eller skriftsprog, også kaldet naturligt sprog – selvom der findes mange andre typer sprog; programmeringssprog, billedsprog, tegnsprog, kropssprog, der også kommunikerer information. John Durham Peters skriver i ”Speaking Into the Air”(1999) en idehistorie over begrebet kommunikation, og han indleder med følgende: ”Though humans were anciently dubbed the ”speaking animal” by Aristotle, only since the late nineteenth century have we defined ourselves in terms of our ability to communicate with one another.” (1999, p.1) Sprog er altså i en forstand det, der adskiller os fra dyrene. Ifølge Wikipedias opslag om ”language” er det en kapacitet, vi bruger ”for acquiring and using complex systems of communication”13 Begreberne kommunikation og sprog er altså tæt knyttet til, hvad der gør os til mennesker. Der har dog gennem tiderne været diskussion om, hvordan mennesker knytter betydning til sproget. To fremherskende men meget forskellige udlægninger er: ”sproget som et alment, selvberoende regelsystem, hvor betydning skabes af tegns forskelsmarkering i 13

wikipedia.org(3) - se kilde referenceliste p.87

forhold til andre tegn i det givne sprogsystem, eller som del af et historisk-socialt praksisforhold, hvor sprogets betydning fremgår af dets konkrete brugssammenhænge.” Kort sagt, om hvorvidt sproget har betydning gennem regler eller gennem brug. Lingvisten Saussure afholdt i perioden 1906-1911 en række forelæsninger der fik stor betydning for sprogforskning. Han beskriver sprog således: ”a sound, a complex acoustical-vocal unit, combines in turn with an idea to form a complex physiological-psychological unit.” (1959 p.8) Saussure understreger videre denne kompleksitet: Taken as a whole, speech is many-sided and heterogeneous; straddling several areas simultaneously—physical, physiological, and psychological—it belongs both to the individual and to society ; we cannot put it into any category of human facts, for we cannot discover its unity. (1959 p.9) Derudover fremhæver Saussure sprogets arbitrære symbolisme; at der ikke er nogen sammenhæng mellem ordet ‘et træ’ og objektet ‘et træ’. Der er altså ikke noget naturligt ved sproget, det er et socialt konstrukt ”a product of the collective mind of linguistic groups.” (1959, p5) Dette er blot nogle få aspekter af sprogbegrebet, men sprog vil blive taget op løbende i opgaven og især relationen mellem computerens sprog og menneskets sprog i afsnittet om cybernetikeren.

Taksonomi – meningsorganiserende information Det virker til at være indbygget i mennesket at forsøge at skabe orden i verden ved at inddele ting i kategorier. Jo større mængder information, des mere behov for, at de struktureres for at kunne stige i informationsværdi og brugsværdi.

Wright (2007, p.32-38) beskriver fænomenet ”folk taxonomies”, eller ”primitive classification” som Emile Durkheim i 1903 kalder det. Der er blevet fundet sammenhæng på tværs af alle præliterære samfund i forhold til, hvordan nødvendig information i form af viden om dyr og planter er blevet inddelt i indlejrede hierarkier – og ikke bare at det skete i alle samfund, men også at de gjorde det på samme måde.

Det er i høj grad ud fra denne måde at kategorisere dyr og planter, at den svenske botaniker Carl Linné (1707-1778)14 opbyggede sit taksonomisystem, der nu bruges i det meste af verden. Wright refererer Durkheims hypotese; at grunden til at dette klassifikationssystem går igen på tværs af landegrænser og tid er menneskets ubevidste behov ”to project their inscrutable kinship relationships onto the outside world” (2007, p.33) Af samme grund er der stor visuel lighed mellem disse klassifikationsskemaer og genealogier eller såkaldte familietræer. Jeg vil gå mere i dybden med taksonomien som visuelt fænomen i afsnittet om bibliotekarens tegningsproduktion.

Videnskab – meningsproducerende information Når information er blevet til viden og denne viden producerer ny information, kaldes denne proces videnskab. I ordet viden ligger nærmest indforstået, at det er sand viden, og videnskab er en måde at bevise denne sandhed. Den sandhed, videnskaberne og især naturvidenskaberne søger at afdække, er ikke 14

wikipedia.org(4) - se kilde referenceliste p.87

25

26

sandhed gennem ræsonnement, men sandhed gennem beviser, præciseret her fra Wikipedia:”Science is a systematic enterprise that builds and organizes knowledge in the form of testable explanations and predictions about the universe.”15 De vigtigste ord her er systematisk, organiseret og især testbare. Historisk set er vidensbegrebet mange tusinde år gammelt, men i Europa i tiden op til oplysningstiden, der startede omkring år 1650-170016, blev en metode formuleret, der ændrede, hvad der opfattedes som sand viden: Den hypotetisk-deduktive17 metode, ofte kaldet den videnskabelige metode eller the scientific method. Den består af fem trin: stil et spørgsmål, kom med en hypotese, forudse et svar, test om svaret er rigtigt, analyser hvorfor eller hvorfor ikke. Hvor man før den videnskabelige metode så solen stå op og gå ned og lavede den logiske følgeslutning at solen drejede rundt om jorden, kom Kopernikus i 154318 med en række antagelser som han havde testet og bevist – jorden drejer rundt om solen. Videnskab i dag er en institutionaliseret størrelse, der foregår på universiteter og forskningscentre og er inddelt i et kompliceret hierarki med hovedstammerne naturvidenskab, samfundsvidenskab og formalvidenskab.

Netværk – samfundsdefinerende information I det kommende afsnit undersøges, hvad der sker, når information bliver et koncept af en sådan proportion, at det kan bruges til at definere vor tids fremherskende samfundstype. Inden information når den skala, kommer konceptet informationsnetværk i spil; et informationsnetværk kan på den ene side være et telekommunikations- system som et intra- eller internet, men det kan også være et mere abstrakt netværk baseret på informationsudveksling – et akademisk netværk eller et nyhedsnetværk. Denne dobbeltbetydning vokser når informationsnetværket bliver en samfundsstruktur – og spørgsmålet bliver måske, om der er tale om et teknokrati eller et plurikrati.

Pancomputionalisme En række forskere, blandt andre Zuze, Wolfram, Schmidhuber19 og Wheeler går så langt som at forsøge at bevise, at universet er en stor informationsprocesseringsmaskine – den universelle computer. ”They suggest that the bit is the irreducible kernel and that information forms the very core of existence” (Gleick 2012, p.10). Ikke ulig ideen om at jorden er en computer skabt for at udregne spørgsmålet om livet, universet og alting, hvortil svaret er 42, i Douglas Adams satiriske Hitchhikers Guide to the Galaxy (1996, p.121-122). Trods muligheden for at lave humoristiske fortællinger om jorden som computer, har denne opfattelse haft stor indvirkning på felter som kunstig intelligens og kvantecomputering.

I forlængelse af en størrelsesskala er forskellen mellem semantisk og ikke-semantisk information muligvis det sted, hvor informationsbegrebet for alvor bliver svært at håndtere. Netop denne problematik 15 16 17 18 19

wikipedia.org(5) - se kilde referenceliste p.87 wikipedia.org(6) - se kilde referenceliste p.87 SL - hypotetisk-deduktiv p.248 wikipedia.org(7) - se kilde referenceliste p.87 wikipedia.org(8) - se kilde referenceliste p.87

beskrives af Terrence Deacon, professor i kognitiv neurovidenskab, i ”What is missing from theories of information? ”(2010) Han inddeler de forskellige betydninger af ordet information i tre typer: syntaktisk information, semantisk information og pragmatisk information(Deacon 2010, p.152). Når ordet information bruges syntaktisk, henviser det til den ikke-semantiske forståelse; når det bruges semantisk er det så at sige menneskesprog, mens den pragmatiske forståelse er knyttet til den oprindelige brug af ordet i forståelsen ny og brugbar viden. Hvis man graver lidt dybere findes endnu et modsætningsforhold, denne gang omhandlende materialitet.

Information og materialitet I et forsøg på at afgrænse informationsteori som felt opstiller Finneman tre mulige kriterier for hvilke teorier, der kan kaldes informationsteorier: Teorier der kontrasterer energi- eller drift-teoretiske paradigmer, teorier der anlægger en processuel forståelse af informationsbegrebet, og teorier der beskriver informationelle processer i tid og rum.(1994, p.41) Det sidste kriterie opfatter Finneman som et slags brud med Descartes tanke/krop dualisme i og med at information – en tankeproces, gøres til teoretisk og materielt objekt.

N. Katherine Hayles bearbejder i sit værk ”How We Became Posthuman”(1999) det brud, hun ser i brugen af ordet information, da det i forbindelse med Shannons matematiske kommunikationsteori pludselig kan bruges om noget dekontekstualiseret og disembodied – kropsløst eller fjernet fra kroppen, altså som noget der eksisterer uafhængigt af kontekst og forbliver det samme, selvom det flyttes fra et medie til et andet.

Disse to udsagn virker næsten diametralt modsatte på trods af, at de omhandler det eksakt samme – effekten af Shannons brug af ordet information i sin kommunikationsteori. At ordet information når det bruges om et formelt notationssprog kan have en så voldsom virkning på et af filosofiens grundspørgsmål – dualiteten mellem krop og tanke – endda på en sådan måde at teoretikere kan se det både som en materialisering af en tankeproces og dematerialiseringen af et objekt, dette vidner om ordets stigende kompleksitet. Information er ikke bare blevet noget, der ikke nødvendigvis har mening, men også noget der har en svært definerbar materialitet og skifter form: ”In the everyday environment, information continually undergoes transformations and translations...” (Dourish 2004, p.33) Konsekvenser af disse dematerialiseringer, rematerialiseringer, dekontekstualiseringer og transformeringer af information vil dukke op løbende i denne opgave.

Informationsteknologi Når ordet teknologi bliver sat efter information, kunne man tro at informationsbegrebet blev en mere konkret størrelse, men også her har information flere betydninger. Informationsteknologi kan ligesom informationsnetværk både henvise til teknologi, der bruger det informationelle notationssprog og teknologi, der knytter sig til informationsformidling. En samlende betegnelse ’ICT’, der står for infor-

27

28

mations- og kommunikationsteknologi, dækker computere, telekommunikation og software, men der er stadig uenighed om definitionerne.

Her ses en bid af Wikipedias opslag på henholdsvis IT og ICT:

Figur 5. IT og ICT - egne markeringer Så om IT indeholder ICT eller omvendt, er der ikke et klart svar på, samtidig med at der findes en langt bredere definition af informationsteknologi, der rummer alle værktøjer og teknologier til formidling af information, fra fjerpen og papyrus over trykpressen og telegrafen til nu.

Størrelsesskalaen der blev præsenteret i starten af dette afsnit har fået følge af en skala eller et modsætningsforhold mellem semantisk og ikke-semantisk, mellem materialiseret og dematerialiseret. Når information begynder at være den term, vi definerer vores samfund ud fra, dukker endnu en skala op, denne gang mere kvalitativ, hvor de samfundsmæssige konsekvenser af information i dets utal af former og stigende mængder vurderes på en skala fra utopi til dystopi.

Information overload Det vurderes, at den mængde information mennesker har lagret i analoge og digitale medier i 2007 var 2.400.000.000.000.000.000.000 bytes(Hilbert og López, 2011) - en byte er 8 bits – det svarer til i alt ca. 300 exabytes.

Med den voksende informationsmængde, der præger vores samfund, er der også opstået nye patologier i form af begreber som informations overload og informationsangst. Information er blevet noget man kan blive syg af. Hvorvidt dette egentlig er nye fænomener udfordres af Bawden & Robinson (2009), der sporer beklagelser over for store mængder information tilbage til forfatteren af Prædikernes Bog, altså et godt stykke før vores tidsregning (Bawden & Robinson, 2009 p.183). Ligeledes finder James Gleick (2012, p.11-12, 400-412) eksempler på informations overload fra langt før computerens indtog. Bawden & Robinson går så langt som at påpege, at dem, der tegner de mørkeste billeder af vores samfunds informations overload, ofte er dem, der forsøger at sælge en vare, der hævdes at kunne afhjælpe dette overload – især informationsspecialister (2009, p.181).

Der er andre udlægninger af farerne ved information. Filosoffen Nick Bostrom opsummerer adskillige i ”Information Hazards – A Typology of Potential Harms from Knowledge” (2011) og ord som informations-tsunami eller informationsbombe er ikke ukendte. Arkitekten og filosoffen Paul Virilio ser ikke bare information som et problem, men som en reel bombe under vores samfund:

After the first bomb, the atom bomb, which was capable of using the energy of radioactivity to smash matter, the spectre of a second bomb is looming at the end of this millennium.

This is the information bomb, capable of using the interactivity of information to wreck the peace between nations. (Virilio 2006, p.63).

Det er ikke kun mængden af information, han hentyder til, men den interaktivitet information opnår, når tid og rum ikke sætter begrænsninger for, hvordan information kan bevæge sig.

Et er at tackle informationsmængder, men hvordan man tackler mængder af informationsbegreber er et andet spørgsmål. Ligger der i det enorme felt ordet information dækker en altomsluttelighed, der kan argumentere for at kalde vores samfund et informationssamfund, eller er det blot et misforstået buzzword, der kun bringer forvirring med sig? Når ordet rummer så ekstreme modsætninger som kvalitativt/kvantitativt – semantisk/ikke-semantisk – materielt/immaterielt – levebrød/dødsårsag, mister det eller vinder det så mening? Som en del af at beskrive informationsarkitektens rolle i netværkssamfundet følger nu en undersøgelse af, hvad der bruges som argument for at vores samfund er et netværkssamfund, et informationssamfund eller noget helt tredje.

Informationssamfund vs. netværkssamfund For at kunne diskutere informationsarkitektens rolle i netværkssamfundet, må sidstnævnte defineres, her indledningsvis i grundlæggeren af termen Manuel Castells’ egne ord: ”Ligesom nye teknologier inden for energiudvikling og distribution gjorde det muligt for fabrikken og den store virksomhed at være industrisamfundets organisationsmæssige grundlag, således er internettet det teknologiske grundlag for informationssamfundets organisationsmæssige form: netværket.” (2003, p.9) Allerede her ses det, at netværkssamfundet beskrives som forbundet en anden samfundstype; informationssamfundet, så jeg vil starte med at undersøge, hvad der karakteriserer det.

Hvad karakteriserer et informationssamfund?

I en antologi foranlediget af den irske regering i 2004 opstiller sociolog Frank Webster en række forskellige måder andre har defineret, hvad der gør et samfund til et informationssamfund: fremkomsten af nye teknologier baseret på information, ændringer i arbejdsform til primært at være informationsarbejde, ændret økonomisk struktur målt i andel af informationsarbejde i bruttonationalprodukt, informationsnetværkenes ændring af opfattelse af rum og tid, stigende mængde af information inden for kultur og medier samt en generel stigende vægtning af information og teori frem for praksis(Webster 2004 p.58). Webster mener dog ikke at disse definitioner kan bruges til at definere, at et informationssamfund skulle være opstået netop nu: ”There are striking continuities of the present age with earlier social and economic orders[...]” (2004, p.59) Samtidig kritiserer han hver enkelt definition: at det er mængden af teknologisk udstyr, anser han for at være teknologisk determinisme, og at det er informationsarbejde som den fremherskende arbejdsform

29

30

og dennes andel af BNP, ser han som svært at udregne, da en målestok for hvornår et arbejde er informationsarbejde bliver unuanceret og kvantitativ. Han opsummerer sin kritik således: ”imprecise use of the term ‘information’; the unsupportable supposition of information society theorists that quantitative increases in information lead to qualitative social changes.” (Webster 2006 p.22). Han påpeger hermed, i tråd med afsnittets tidligere refleksioner over ordet information, uklarheden i ordets betydning og brug.

Webster er ikke ene om at kritisere det, at kalde vores nuværende samfund et informationssamfund; en kritik går på, at alle samfund er informationssamfund, at det netop er information og kommunikation, der samler mennesker til et samfund (Wright 2007, p.39-47). At begrebet yderligere er blevet brugt om tidligere tider, blandt andet Gutenbergs opfindelse af bogtrykkeriet, er et andet kritikpunkt20.

Men hvad kan vi så kalde vores tid og vores samfundssystem? Castells netværkssamfund, som jeg har brugt i min problemformulering er en mulighed, men også Qvortrups hyperkompleksitetssamfund, Daniel Bells postindustrisamfund og Nico Stehrs videnssamfund kan ses som alternativer.

Postindustrisamfund eller videnssamfund Daniel Bell beskriver i et interview fra 1999 på amerikansk kabel-tv,21 hvad han mener karakteriserer det postindustrielle samfund, en term han populariserede i 1971 med bogen ”The Coming of Postindustrial Society” Hvor Bell ser industrisamfundet som baseret på appliceringen af energi til maskiner, der gjorde industriel produktion mulig, er det postindustrielle kendetegnet ved at industrien er en selvfølge, og fokus nu ligger på at udvikle intellektuel teknologi. Dette ses både i et økonomisk skift, hvor salg af serviceydelser overgår salg af fysiske varer, og i et skift, Bell ser, hvor innovation opstår i højere grad på grund af viden end eksperimentering. I 1999 var Bell dog klar over at det han kaldte det postindustrielle samfund i 1970erne oftere nu kaldes informationssamfundet.

Ved første øjekast slår udtrykket videnssamfund mig som et ord, der kan beskrive alle samfund, men ifølge UNESCOs rapport fra 2005 ”Towards Knowledge Societies” er der taget en beslutning: ”Knowledge is today recognized as the object of huge economic, political and cultural stakes, to the point of justifiably qualifying the societies currently emerging.” (p.5) Udtrykket tilskrives den tyske sociolog Nico Stehr og hans værk ”Knowledge Societies” fra 1994. Han begrunder udtrykket med: ”The constitutive mechanism or the identity of modern society is increasingly driven by ‘knowledge’.” (Stehr 1994, p.6) Han fremhæver skiftet fra den industrielle kapitalismes fokus på arbejdskraft og ejendom til et øget fokus på viden som indikator (1994, p.7). Stehr er dog klar over at ordet viden, lige som ordet information, dækker bredt: ”one can justifiably speak of an anthropological constant: human action is knowledge based” (1994 p.8).

20 21

Michael S. Hart, Ebogens opfinder, oplister 5 informationsaldre: pglaf.org (1) - se kilde referenceliste p.87 c-spanvideo.org (1) - se kilde referenceliste p.87

Netværkssamfundet Udtrykket er baseret på Castells’ observation af en ændring i måden at organisere økonomi, magt, virksomheder, kommunikation og sociale relationer. Dette står i opposition til tidligere tiders organisation i suveræne stater, kernefamilier og forretningsmonopoler. Netværkssamfundet kan ses som et verdensdækkende fænomen, men ligger langt fra globalisering som Marshall McLuhan forestillede sig den; vi er ikke blevet én global landsby, McLuhans berømte term fra værket ”The Gutenberg Galaxy”(Hensby & O’Bryan 2011 p.18). Castells beskriver den samme opløsning af tid og sted som McLuhan, dog ikke som et fænomen, der samler verden, men som: ”the emergence of the space of flows, and of timeless times, as the new frames of our social practices.” (1999 p.9). Det afgørende er, at det ikke længere er din fysiske lokation, der bestemmer dine muligheder, men i hvilken grad, du er forbundet med netværket. Castells understreger dog at netværksbegrebet ikke er nyt, men har fået nye evner: A fundamental feature of social structure in the Information Age is its reliance on networks as the key feature of social morphology. While networks are old forms of social organization, they are now empowered by new information/communication technologies, so that they become able to cope at the same time with flexible decentralization, and with focused decision-making. (2000, p.5) Før Castells formulerede netværkssamfundet, havde andre teoretikere også taget netværksbegrebet op.

I 1980erne formulerede Bruno Latour en ny sociologisk metodologi fokuseret omkring ideen om netværk, ikke bare som fremherskende organisationsform, men som den eneste form. I stedet for at skelne imellem individer, fællesskaber, objekter, ideer eller tegn, ser Aktør-NetværksTeori (ANT) på relationer mellem aktører; underordnet om det er en menneskelig eller en ikke-menneskelig aktør. Netværket bestående af aktører og forbindelser kan således beskrives ”rent” - uden diskrimination. ”it has extended meaning productions to all productions.”(Latour 1990, p.15) Det hyperkomplekse samfund Lars Qvortrup beskriver vores nuværende samfund som værende polykontextuelt; der er ikke længere et fælles værdigrundlag, og derfor kræves forskellige selvobservationskodninger alt efter, hvor man ser fra. Det kan være en kodning, der passer til, hvordan man skal opføre sig i økonomiske, religiøse, videnskabelige eller politiske sammenhænge. Dette fører til, at een universel sandhed som koncept bliver erstattet af et behov for at kunne krydslæse hvilken kodning, der er påkrævet eller acceptabel i hver enkelt situation. For at dette skal kunne lade sig gøre, må man også, for hver selvobservationskodning man tager i brug, foretage en sådan krydslæsning af, hvordan andre kodninger er på spil omkring en (Qvortrup 1999). Nødvendigheden af denne refleksive krydslæsning af kodninger for at kunne begå sig i samfundet, bruger Qvortrup som argument for hyperkompleksitet som et samfundsdefinerende koncept. Han ser også denne hyperkompleksitet afspejlet i nutidens mediebillede og især i internettet.

31

32

Konceptet hyperkompleksitet kan også spores i Don Ihdes (1993) arbejde inden for post-fænomenologi - fænomenologiens svar på det post-moderne. Han ser en interrelationel ontologi i spil i vores samfund som en slags grundlæggende accept af, at alt er forbundet på kryds og tværs, og virkeligheden kun kan opleves gennem krydslæsninger. Ihde underbygger samfundets kompleksitet med en betragtning om det plurikulturelle som et vigtigt aspekt af vores samfund (Ihde 1993, p. 61-64). Plurikultur beskrives som den tilstand, hvor det ikke længere er muligt at definere noget som havende én kultur, men altid flere. Dette skal dog ikke forveksles med en total globalisering, der er stadig regionale forskelle og uligheder, men Ihde mener, at der ikke længere kan findes en kultur, der ikke er påvirket eller har rod i andre kulturer.

Selvom Qvortrup beskriver denne hyperkompleksitet som det grundlæggende problem eller den grundlæggende udfordring (1999), ligger der også i begrebet, at kompleksitet er noget markant andet end kaos (Qvortrup 2006). Samfundets hyperkompleksitet er både resultatet af og resulterer i: ”dynamic self-organizing stability”(Qvortrup 2006, p. 347) og kaos er undtagelsen frem for reglen.

Hvad er meningen med at definere samfund?

Det bliver tydeligt med antallet af samfundstitler og samfundsdefinitioner, og især de diskussioner de medfører, at det har en central position i samfundsdebatten at kunne sætte ord på den ene ting, der bedst beskriver et samfund, hvad enten det er nutidigt, fortidigt eller kommende.

En opremsning af forskellige ord, der er blevet brugt til at definere samfund, dækker alt fra fremherskende teknologi som i én betydning af informationssamfundet, struktureringsprincip som i netværkssamfundet, værdier som i velfærds- og forbrugssamfund, fremtrædende beskæftigelse som i landbrugssamfund, magtforhold som i totalitær- eller feudalsamfund. Nogle af disse ord kan dække flere aspekter – som i Websters beskrivelse af, hvad information i informationssamfund dækker, eller de forskellige betydninger, teknisk, social etc., der ligger i ordet netværk.

Kan man vurdere, hvor godt et ord er til at definere et samfund ud fra hvor mange forskellige betydninger, det kan dække, eller er det vigtigere, at det er et ord, der ikke har kunnet bruges om tidligere samfund?

At sætte præfikset post foran noget kan virke som en nødløsning, en definition der kun afgøres af, hvilket andet fænomen et fænomen kommer efter. Der kan dog også ligge et brud eller en modstand i brugen af post-; det postmoderne kan ses som et brud med modernismen. Når post- bruges, signalerer det dog også en linearitet, måske endda en kausalitet, der kan virke besynderlig i og med, at vores samfund jo ikke har forkastet industri til fordel for information; det er stadig industri, der fremstiller vores mad, møbler, biler og computere. Det er også muligt, at det er nemmere at definere et samfund i bagklogskabens uendeligt klare lys, at det rigtige ord først dukker op, når vi er rykket videre til en helt ny tid.

Informationssamfundet kaldes også informationsalderen, en endelse der ofte er blevet brugt når et samfund eller en tidsalder har skullet defineres ud fra nye materialer. Stenalderen, jernalderen og bronzeal-

deren henviser alle til hvilket materiale, der blev fremherskende i fremstilling af værktøj. I den forstand kan der argumenteres for, at information er det materiale, der bruges til at fremstille vores værktøj – computeren. Men er information et materiale? Både industrisamfundet, feudalsamfundet, landbrugssamfundet er blevet navngivet efter en ny fremkomst, hvilket man hverken kan sige om informationssamfundet eller netværkssamfundet.

Lige meget hvilken definition man vælger, ligger der en agenda i det ord, man bruger. Man kan vælge en definition, der lægger vægt på vigtigheden af teknologi, man kan understrege et brud med tidligere samfund, eller man kan underbygge sin egen verdensopfattelse.

Jeg har valgt at prioritere ordet netværkssamfundet i denne opgave. Det har jeg gjort, fordi netværk er et tilpas abstrakt og derved entydigt ord, ”netværk” ændrer ikke grundlæggende betydning alt efter, hvordan det bruges. Samtidig ligger der i netværkssamfundet et budskab om en stigende kompleksitet, jeg på ingen måde er uenig i.

Efter denne diskussion af information fra bit til samfund vil jeg nu kigge nærmere på anden del af ordet informationsarkitektur – brugen af arkitektur som metafor.

33

34

Arkitektur som metafor Selvom den første association ordet arkitektur bringer for langt de fleste vil være bygningsværker – huse, kirker, byer – bruges ordet i mange andre sammenhænge end i forhold til vores byggede omgivelser. Som ordet arkitektur optræder i informationsarkitektur, er det en metafor eller sprogbillede, der er umiddelbart aflæselig. Som en arkitekt tegner en plan over et hus, tegner en informationsarkitekt en plan over et informationssystem, som oftest et website eller et intranet. Men hvorfor er det lige arkitekturmetaforen, der er i brug? Kunne ord som manager, planlægger, designer og mange andre ikke lige så godt have været brugt? Afsnittet vil undersøge hvilke konnotationer, der ligger i begrebet arkitektur, som gør det brugbart, samt hvilke ladninger og arketyper der ligger i titlen arkitekt.

Den japanske filosof Kojin Karatani sætter i værket ”Architecture as Metaphor” (1997) en tankerække i gang, der behandler netop, hvordan arkitektur optræder som metafor, endda i hans øjne i en sådan grad at han bruger begrebet ”the will to architecture” om den drivende kraft han mener gennemsyrer den vestlige tankegang.

Karatani sporer brugen af arkitektur som metafor tilbage til Platon: ”Platonic architecture is metaphorical. Plato’s use of the metaphor of architecture, like that of Descartes, Kant, and Hegel who followed him, should thus be understood as the will to construct an edifice of knowledge on a solid foundation.”

(1997, p.xxxii) I Platons tankegang er arkitektur altså en metafor for filosofi, og ifølge Karatani værdsætter Platon arkitektur i forståelsen filosofi langt højere end i forståelsen bygning. Arkitektur virker til i sig selv at være positivt ladet, i betydningen noget der hviler på et solidt fundament.

Forfatter og professor i fransk og litteratur Denis Hollier beskriver i essayet ”Architectural Metaphors” (2000, p.192-196) en forståelse af arkitektur som metafor der ligner Karatanis: ”There is consequently no way to describe a system without resorting to the vocabulary of architecture.[...]Architecture is a compulsory loan burdening all of ideology, mortgaging all its differences from the outset.” (Hollier 2000, p.193) Han understreger at arkitektoniske metaforer er så uundgåelige i vores sprog at de nærmest er usynlige, og at denne selvfølgelige brug understreger metaforens mangel på uskyld: ”No metaphor is innocent; and the less it is contrived the less it is innocent” (2000, p.192) Hollier peger på metaforer som Gud som Universets arkitekt, og især den udbredte brug af ordet struktur til at beskrive alle former for systemer og organisationer, som bevis på at arkitektur som metafor er så gennemsyrende i vores samfund at: ”All branches of knowledge converge thus in architecture,” (2000, p.195) Disse beskrivelser af arkitektur som metafor for en ideologi kan virke abstrakte, men kan ligge som baggrund for, hvorfor arkitektur som metafor ofte bruges i hverdagssproget. Samtidig kan der også ligge knapt så abstrakte motivationer for brug af arkitekturmetaforer. Jeg har valgt at fokusere på ordene arkitektur og arkitekt frem for også at inkludere alle de bygningsmetaforer, Hollier refererer som arkitekturens vokabular.

Eksempler på arkitektur som metafor Gennem en søgning på en række danske netaviser22 på ordet arkitektur og en frasortering af alle de søgeresultater der vedrørte bygningsarkitektur, har jeg samlet nogle eksempler på hvordan arkitektur bruges som metafor. Den mest fremtrædende brug af arkitekturmetaforen ses, i tråd med Hollier og Karatanis analyser, i forhold til politiske strukturer eller systemer: Forhåbentlig får vi løst de aktuelle udfordringer – uden at spalte EU i to – og en arkitektur på plads, der gør, at vi undgår lignende situationer i fremtiden og får trimmet vores velfærdsstater.23 Også undtagelsestilstanden har denne arkitektur. Men det gør ikke en sådan regering synderligt demokratisk af den enkle grund, at en ikke-valgt regering nu leder det pågældende land.24 Kommissionsformanden konstaterer, at der er noget galt med hele EU’s arkitektur. Og han konstaterer, at krisen i nogen grad bunder i “manglende ansvarsfølelse” fra EU’s ledere.25 Løkke vil dog foreløbigt kun deltage i arbejdet.[...] Så vil vi på et senere tidspunkt, når arkitekturen er kendt, tage stilling til, om vi skal tiltræde dette nye initiativ, siger han.26 Arkitektur bruges om den grundlæggende struktur i et politisk system, ikke den fysiske struktur, men oftere i forståelsen opbygning, eller de aftaler, der udgør systemets bærende konstruktion. Det er tydeligt, at arkitektur i denne brug også handler om kvalitet; arkitekturen er noget, der skal på plads, skal være kendt, og hvis der er noget galt med arkitekturen, opstår kriser. Den politiske brug af arkitekturmetaforen ses understreget i dette citat af Mitch Kapor, IT-forretningsmand og forkæmper for digitale rettigheder: ”When it comes to building a new movement, the converse proposition, “politics is architecture” holds true as well. The architecture (structure and design) of political processes, not their content, is determinative of what can be accomplished.” 27 I de artikler, jeg fandt, ses også en mere psykologisk orienteret brug af arkitekturmetaforen, jeget og kønnet opfattes som havende en arkitektur: I ‘Asterios Polyp’ sættes jegets sammensatte arkitektur til debat.28 Et barn, der er frarøvet adgangen til sit eget køn, er uden adgang til en afgørende del af sin egen psykiske arkitektur – ellers et af de få holdepunkter, vi har i den turbulente udvikling fra barn til voksent menneske.29 Her er arkitektur fundamentet for personlighed og de rammer, vi placerer vores erfaringer i. Arkitekturen er noget grundlæggende, der skal være stabilt, for at vi kan være stabile mennesker. Det er en mere poetisk brug af arkitekturmetaforen end den politiske og måske især end den tredje type, jeg fandt eksempler på; computerarkitektur: 22 23 24 25 26 27 28 29

politiken.dk, b.dk, information.dk, bt.dk og borsen.dk b.dk(1) - se kilde referenceliste p.87 b.dk(2) - se kilde referenceliste p.87 information.dk(2) - se kilde referenceliste p.87 bt.dk(1) - se kilde referenceliste p.87 blog.kapor.com(1) - se kilde referenceliste p.87 politiken.dk(1) - se kilde referenceliste p.87 b.dk(3) - se kilde referenceliste p.87

35

36

Med en fantastisk Retina-skærm, arkitektur baseret på flash og et radikalt tyndt og let design er den nye MacBook Pro den mest avancerede Mac, som vi nogensinde har bygget.30 ARM er den processor-arkitektur, der sidder i de mest populære smartphones og tablets i dag, fra iPhone over iPad til Samsungs Galaxy S-serie og smartphones fra HTC, LG, Sony og Motorola.31 Denne brug vil blive undersøgt nærmere i næste afsnit.

Arkitekturmetaforen inden for teknologi og informationsteknologi Når Wikipedia har flere opslag knyttet til samme ord, oprettes der en side kaldet ’[søgeterm]-disambiguation’32 eller ’[søgeterm]-(flertydig)’. Sådan en findes for ’architecture’, og det ses tydeligt at termen knyttes til teknologi og informationsteknologi i særdeleshed. 11 ud af 19 betydninger omhandler computere og informationsteknologi.

Figur 6. Screenshot fra Wikipedia Som beskrevet tidligere har både Karatani og Hollier understreget arkitekturmetaforer som noget grundlæggende i vores sprog og samfund, men at dens brug inden for informationsteknologi er så fremherskende, finder jeg påfaldende. Det er muligt, at i og med ordet arkitektur så ofte bruges til at beskrive (kvalitet af) strukturer og hierarkiske systemer, noget informationsteknologier er ekstremt afhængige af, at den selvfølge Hollier beskriver i brugen af termen arkitektur allerede var opstået før teknologierne vandt indpas.

30 31 32

pleasure.dk(1) - se kilde referenceliste p.87 politiken.dk(2) - se kilde referenceliste p.87 wikipedia.org (9) - se kilde referenceliste p.87

En anden mulig, omend også hånlig, forklaring ses i denne tegneserie af Scott Adams:

Figur 7. Dilbert af Scott Adams Artkitektoniske metaforer og interface Et andet sted, hvor arkitektoniske og spatielle metaforer findes i hobetal, er inden for computerens grafiske brugergrænseflade (GUI). Arkitetkt William Mitchell opsummerer disse digitale ‘steder’ således: The text window provided by a word processor is one such place. So is the “drawing surface” or “three-dimensional modeling space” within which you produce and view graphic constructions on a CAD system. So are the “desktops” and “file folders” provided by operating systems, the “cards” of Hypercard, and the “mailboxes” and “bulletin boards” of e-mail systems. (1995, p. 21) Denne brug kritiseres af arkitekten Dade-Robertson:”That is to say that limitations in space are imposed on representations which use space as a structuring phenomena” (2011, p.63). Han mener, at disse metaforer ikke udnytter computerens fulde tekniske potentiale, men kun begrundes med menneskets nemhed ved at forstå ting, der er organiseret spatielt.

Sprogbilleder De fleste ved hvad en metafor er, men inden for lingvistikken er metaforer kun en blandt mange retoriske stilfigurer eller troper. Troper kaldes også sprogbilleder og dækker, når et ord eller fænomen bruges figurativt til at beskrive et andet ord eller fænomen. Der ses i de forskellige troper store forskelle i hvilken relation, der menes at være mellem ordet, der beskriver, og ordet der beskrives. Jeg har forsøgt at optegne hvordan forskellige former for troper kan påvirke hvad ”arkitektur” i informationsarkitektur betyder: trope Aforisme Analogi

Katakrese

eksempel beskrivelse ”det kræver ikke en arkitekt - et ordsprog eller talemåde at se at den hjemmeside er fejlproportioneret” ”lige som en arkitekt tegner - en kendt situation (source) en plan for et hus tegner en bruges til at beskrive en informationsarkitekt en plan for mindre kendt situation et informationssystem” (target). ”informationsarkitektur”

- bruges til at beskrive det, for hvilket der ikke er andet navn, men kan også være en bevidst eller ubevidst fejl.

Figur 8. Troper - fortsættes næste side

37

38 trope Metafor

eksempel ”informationsarkitektur”

Død metafor ”informationsarkitektur” Metonym

Simile Synonym

”hjemmesidens arkitektur er altafgørende” (arkitektur anses her som en del af ”strukturel opbygning” som helhed) ”informationssystemer er opbygget som arkitektur” ”informationssystemer er informationsarkitektur”

beskrivelse - en overføring af kvaliteter som følge af similaritet.

- når en metafor er så brugt at den ikke længere viser tilbage til den oprindelige betydning.

- en del bruges til at beskrive den helhed, den er del af gennem kontiguitet.

- en similaritet beskrevet ved hjælp af ”som”.

- to ord der er ensbetydende

Figur 8. Troper - udarbejdet på baggrund af Sloane (2001) Encyclopedia of Rhetoric (EOR) og http://en.wikipedia.org/wiki/Figure_of_speech Brugen af arkitekt og arkitektur i aforismen, analogien og katakresen overfører ikke i nogen særlig grad kvaliteter, men forklarer, eller er i aforismens tilfælde indgroet i sprogbrugen. Metaforisk brug overfører kvaliteter, der opfattes som knyttet til arkitektur til informationsarkitektur, undtagen i tilfældet død metafor, hvor tilknytningen er ophævet ved samme indgroning i sproget som aforismen. Hvis arkitektur bruges som metonym, overføres der ikke kvaliteter, men arkitektur ses som en del af helheden ”strukturel opbygning” og viser ikke i samme grad tilbage til den oprindelige betydning. Similen er en type metafor, der adskiller sig ved at henvise ved brug af ’som’, altså en mere diskret sammenligning.

I synonymet opfattes arkitektur som direkte ensbetydende med system. Der kan altså alt efter brugen henvises til processuelle ligheder, hvor en proces forklarer en anden; forskellige grader af kvalitetsoverførsel, del/helhedsforhold eller ensbetydning. Men hvis arkitekturmetaforen er så altomspændende og indgroet som Karatani og Hollier påpeger, er det måske nærmere en katakrese eller en død metafor.

Disse måder at bruge arkitektur som sprogbillede indikerer at der er i ordet informationsarkitektur kan ligge meget forskelligartede ladninger, der ikke nødvendigvis er afkodelige.

Arkitekt som arketype og mytisk figur En arketype er ikke en egentlig metafor, men en fælleskulturel tilknytning af egenskaber og kvaliteter, både positive og negative, til en abstrakt generaliseret persontype. Det kan minde om begrebet stereotype, dog uden de fordomme der som oftest ligger i stereotyper.

En afsøgning af hvordan arkitekten bruges som arketype i forskellige sammenhænge startede med en google-søgning på ’architect+archetype’ og gav resultater inden for så forskellige felter som management, drømmetydning og litteratur.

Konsulentfirmaet Deloitte har udviklet et managementværktøj kaldet ”As One”, hvor de i deres definition af forskellige leder-arketyper har beskrevet en af dem som arkitekten. De egenskaber der tilskrives er blandt andet: ”Architects are visionaries with a goal that, at times, may seem like an impossible

dream” og ”Architects bring together a team of builders who have not only the right mix of skills but also the will to collaborate” 33 Indenfor drømmetydning, i den mere folkelige ende af spektret end den Freudianske, beskrives arkitekten som drømmebillede: ”architects assume the mantle of Creator in that they are perceived as the mysterious agents who craft the structural framework of the universe”, og det påpeges, at det er egenskaber, der i tidligere tiders drømmetydning blev tilskrevet smede, industrielle maskinarbejdere, alkymister og navigatører eller søfarere.34 Fra Writers Village University, et website med online skrivekurser, beskrives arkitekten som arketype i litteratur som: ”reserved, creative, intellectual, and adaptable. [...] the most logical of the character types. [...] well suited to occupations such as mediators, musicians and strategic planners.” Typiske personlighedstræk er: ”introversion, intuition, thinking and perception.”35 Disse arketyper kan være med til at tegne et billede af, hvilke kvaliteter der forbindes med titlen arkitekt på et overordnet, fællesaccepteret, men også uformelt plan. At arkitekt forbindes med kreativitet og strukturering er nærmest en selvfølge, men at det også forbindes med samarbejde og mægling er interessant i forbindelse med praksisfællesskaber og mediatorrollen, der blev beskrevet i afsnittet om informationsarkitekters selvforståelse. Også navigatørrollen og tilpasningsevnen eller adaptability kan ses som associationer, der gør arkitekttitlen relevant for informationsarkitekter.

Mytiske arkitekter - fra græske tragedier til sci-fi Hvordan arkitekter portrætteres i myter og eventyr kan fortælle om hvilke ladninger, der ligger i titlen.

Daedalus beskrives steder i den græske mytologi som arkitekt36. Labyrinten i Knossos tilskrives ham, mens han er mest kendt for de vinger, han byggede til sig selv og sin søn Ikaros. Labyrinten i Knossos tegnede Daedalus ifølge myten på ordre fra kong Minos for at holde hans søn Minotaurus, halvt mand halvt okse, indespærret. Der er forskellige versioner af hvorfor, men hvert 7 eller 9 år skulle en gruppe unge mænd og kvinder ofres til minotauren. Labyrinten skulle således både holde minotauren inde og forhindre dens ofre i at undslippe. Kong Minos datter Ariadne får opgaven at bevogte labyrinten, men da Theseus kommer for at redde ofrene, forelsker hun sig i ham og afslører, hvordan han skal slippe ud af labyrinten; ved at binde den ene ende af et garnnøgle til dørstolpen inden han går ind, så han kan finde vej ud igen37. Ordet labyrint er opstået, fordi det var navnet på den bygning, Daedalus byggede til Kong Minos38, og som bygningstype er labyrinten muligvis den mest mytisk ladede.

33 34 35 36 37 38

deloitte.com (1)- se kilde referenceliste p.87 psychobabel.net (1)- se kilde referenceliste p.87 writersvillage.com (1) - se kilde referenceliste p.87 maicar.com (1)- se kilde referenceliste p.87 mythindex.com (1) - se kilde referenceliste p.87 wikipedia.org (10) - se kilde referenceliste p.87

39

40

Arkitekten har også opnået en mytisk karakter i nogle moderne eventyr, her tænker jeg især på science fiction filmene The Matrix og Inception. I anden del af brødrene Wachowski’s Matrix-trilogi39 møder vi skaberen af den computersimulation, menneskene lever i: ”The Architect”, en mand der kan beskrives som personificeringen af, hvordan computerteknologi og arkitektur kædes sammen i en mytologi, hvor hele samfundet er bygget eller rettere programmeret af én ’mastermind’. Arkitektens rolle i Christopher Nolans Inception40 ligger tæt op af ”The Architect”’s; her er det, der bygges, blot ikke en computersimulation, men omgivelserne i en medicininduceret drøm. Der trækkes også en linie tilbage til myten om labyrinten i Knossos, da hovedrollen som arkitekten er opkaldt efter Ariadne, altså ikke Knossos arkitekt, men Kong Minos’ datter, der kendte vejen ud af labyrinten.

Som en mytisk karakter kan arkitekten ses beskrevet som en person, hvis ideer ender som fysiske manifestationer – vores byggede omgivelser. Fælles for disse fremstillinger af arkitekten som mytisk figur er, at arkitekten måske nok ses som en, der er i stand til at bygge hele verdener, men der er ikke tale om perfekte verdener. Som ”The Architect” siger: ”The first matrix I designed was quite naturally perfect. It was a work of art. Flawless. Sublime. A triumph only equaled by its monumental failure.”41 Da Daedalus byggede vinger til sig selv og sin søn, var resultatet heller ikke det ønskede, men nærmere en straf for at begå hybris42. Der kan i disse myter spores en formaning om forsigtighed, at det at skabe verden ikke er noget, mennesket skal blande sig i.

Efter denne gennemgang af hvordan ordene arkitektur og arkitekt bruges til mange og forskelligartede formål samt et indblik i hvilke ladninger der ligger i ordene når de bruges som metaforer, fortsætter opgaven nu med undersøgelsen af de tre professioner: arkitekt, bibliotekar og cybernetiker.

39 40 41 42

Wachowski, A. & Wachowski, L. (directors) (7/5 2003) The Matrix Reloaded.[Film] USA: Warner Bros. Pictures Nolan, C. (director) (8/7 2010) Inception. [Film] USA: Warner Bros. Pictures, Legendary Pictures, Syncopy imdb.com (1) - se kilde referenceliste p.87 wikipedia.org (11) - se kilde referenceliste p.87

Tanker fra en arkitekt Efter en kort forklaring af hvorfor jeg har valgt at undersøge arkitektens idehistorie i forbindelse med informationsarkitektur, følger en række udpluk eller flugtlinier gennem arkitektens idehistorie. Første afsnit undersøger historisk hvilken type profession arkitekt er, efterfulgt af et afsnit om arkitektens rolle i arbejdsprocessen. Herefter følger et afsnit om magt og symbolværdi i arkitekturen og et kort afsnit om arkitektur og infrastruktur. Resten af kapitlet er en undersøgende beskrivelse af tre faser i arkitekturhistorien: antikken, modernismen og postmodernismen med vægt på regler, agendaer samt arkitekten og arkitekturens rolle.

Hvorfor en arkitekt?

Der er den åbenlyse sammenhæng; en informationsarkitekt må jo være en slags arkitekt, og der er som diskuteret i afsnittet ”Arkitektur som metafor”, en tendens til at bruge ordet arkitekt om forskellige professioner inden for IT. Men er der andet end metaforiske sammenhænge mellem arkitektens arbejde og historie og informationsarkitektens?

Flugtlinier gennem arkitektens idehistorie Fra håndværk til kunst Arkitektur kan siges at have eksisteret længe inden der fandtes arkitekter. I takt med teknologisk udvikling og større byggerier opstod behovet for en overordnet plan og koordinering af håndværkere – før det var byggeri en ad hoc proces eller blev varetaget af håndværksmestre inden for et fag, en murermester eller tømmermester. ”Among Greeks, architecture was considered not merely a skill of craftsmen but an art practiced by those who posess a principal knowledge and mastery of all technologies, and who therefore plan projects and lead other craftsmen.” (Karatani, 1997, p. 5-6) I romerriget ca. år 50 før vor tidsregning beskriver arkitekten Vitruvius hvordan både teori og praktisk erfaring er nødvendigt for at være kvalificeret til at være arkitekt: It follows, therefore, that architects who have aimed at acquiring manual skill without scholarship have never been able to reach a position of authority to correspond to their pains, while those who relied only upon theories and scholarship were obviously hunting the shadow. not the substance. But those who have a thorough knowledge of both, like men armed at all points, have the sooner attained their object and carried authority with them. (1914, p.5) En arkitekt blev altså opfattet som en, der behersker alle teknologier, teori og praksis - en særdeles tværfaglig profession. Indtil moderne tid er der yderligere ingen distinktion mellem titlerne ingeniør og arkitekt43. Men hvordan blev man så arkitekt?

Før der fandtes arkitektskoler, var arkitekt ikke en uddannelsestitel, men en jobtitel man kunne opnå ved at bygge evner og erfaringer oven på en håndværksuddannelse, indtil man var i stand til at have 43

smweng.com(1) - se kilde referenceliste p.87

41

42

overblik over alle aspekter af et byggeri. En håndværksuddannelse var ikke en skoleuddannelse, men mesterlære, måske suppleret med deltagelse i et kunstnerlaug. Først i det 17. og 18. århundrede opstår der specifikke arkitektuddannelser på europæiske kunstakademier; først l’Académie Royale d’Architecture i Paris i 167144 og i Danmark i 175445.

Gennem Kunstakademiets Arkitektskole i Københavns historie er adskillelsen mellem håndværk og kunst blevet ophævet og genindført adskillige gange. Den startede som kunstakademi, men efter 20 år blev skolen åbnet for at undervise håndværkere også, og i 1857 opdeles skolen i et kunstakademi og de håndværksuddannelser, der nu hedder Teknisk Skole. Omkring 1900 åbnes der igen for håndværksuddannelse på arkitektskolen, bland andet som møbelsnedker. I 1924 ændres uddannelsesformen fra akademiets mesterlære-form til klasseundervisning og fast pensum, og der igangsattes en proces, der skulle videnskabeliggøre uddannelsen, og i 50erne – 60erne opnår skolen karakter af ”højere forskningsbaseret uddannelse”. 2002 bliver året, hvor uddannelsens form ændres til den gængse universitetsform med en 3-årig bachelorgrad og 2-årig mastergrad46. I min tid på arkitektskolen i årene 2005-2008 blev det stadigt diskuteret ofte og voldsomt, hvordan fordelingen mellem uddannelsens kunstneriske, håndværksmæssige og videnskabelige aspekter skulle balanceres. Debatten kan siges at stå mellem de to forskellige betydninger af ordet akademi, på den ene side betydningen ”selskab af lærde inden for et fag eller profession” der har til opgave at ”overvåge, støtte, kritisere og beskytte”47 nye udøvere af faget, og på den anden side den betydning, vi kender fra ordet akademisk: “the world of universities and scholarship”48 En nutidig beskrivelse af de kompetencer, en arkitektuddannelse forventes at give, ses her fra en amerikansk-canadisk sammenslutning af arkitektuddannelser: Students must have an understanding of the arts and humanities, as well as a basic technical understanding of structures and construction. Skills in communication, both visual and verbal, are essential. While knowledge and skills must be developed, design is ultimately a process of critical thinking, analysis, and creative activity.49 Den viser, at det ikke som på Vitruvius’ tid er nok at mestre alle teknologier, men nu også kræver indsigt i socialvidenskab, analyse og kritisk tænkning samt store kommunikative egenskaber.

Arkitekt eller byggeleder Et syn på arkitekter, der sjældent stemmer overens med virkeligheden, er ideen om arkitekten som en kunstner, der sidder alene ved sit tegnebord, tænker et hus, tegner det, hvorefter det bliver udført

44 45 46 47 48 49

scholary-societies.org(1)- se kilde referenceliste p.87 karch.dk (1) - se kilde referenceliste p.87 karch.dk (2) - se kilde referenceliste p.87 wikipedia.org (12) - se kilde referenceliste p.87 etymonline.com (2) - se kilde referenceliste p.87 acsa-arch.org (1) - se kilde referenceliste p.87

præcis, som det er tegnet. Karatani kommer med en række argumenter for, hvordan ideen om ‘genius design’ ikke stemmer overens med arkitektens arbejde: Nothing is less relevant to the reality of architecture than the idea that it is the realization of a design qua idea. Far more critical factors are involved, such as the collaboration with other staff members and the dialogue with and persuasion of the client. The design, as initially conceived, is invariably destined to be transformed during the course of its execution. [...]No architect can predict the result. No architecture is free of its contexts. Architecture is an event par excellence in the sense that it is a making or a becoming that exceeds the maker’s control. (Karatani, 1997, p.xxxix) Arkitektens arbejde møder altid virkelighedens begrænsninger og hun er nødt til at indtage en mediatorposition. Udover denne mæglerrolle er arkitekten også en sælger af en vare, der ikke findes endnu, en vare der kan siges at være informationen om en bygning mere end bygningen i sig selv.

Magtens bygninger – bygningen af magt ”Monuments are human landmarks which men have created as symbols for their ideals, for their aims, and for their actions” (Giedion, Léger & Sert i Frampton 2002, p.223) Fra mennesket begyndte at organisere sig i samfund, har bygninger ikke blot været praktiske foranstaltninger, men også statussymboler. De ældste bevarede bygninger er alle gravsteder, templer, forsvarsværker eller paladser50– bygninger, der i højere grad handler om magt end om ly. Når arkitektur fungerer som symboler på stater og herskere, opnår bygninger en status, hvor deres destruktion er den håndgribelige manifestation på besejring. Udtryk som Roms fald, Versailles fald og Murens fald er eksempler på dette. Denne brug af bygninger som enorme symboler på magt i riger og nationalstater har også placeret deres arkitekter i tæt relation til magthavere.

Også arkitektur og religion har længe været tæt knyttet, bygningsværker med religiøse formål; templer, kirker, katedraler, moskeer, synagoger er arkitektoniske værker, der gennem tiden er blevet lagt enorme mængder arbejde i, og som har enorm symbolværdi. Selvom mange af de store kirke- og tempelbyggerier, der står endnu, er imponerende eksempler på tidstypisk arkitektur, kan man argumentere for, at de alle primært er symboler og kun sekundært er bygningsværker. I monoteistiske religioner som den kristne, hvor gud er ekstern (i modsætning til panteistiske religioner som hinduisme hvor gud er i alt), kan tempel og kirkebygninger ses som det fysiske bindeled til Gud. Arkitekten Norman L. Koonce formulerer tempelrummets funktion: “[it] erases or at least makes more transparent the boundary between matter and mind, flesh and the spirit.”51 I samfund, hvor magthavere betragtes som indsat af gud – ”konger af guds nåde”52, eller i teokratier, hvor det er kirken, der er øverste magthaver, bliver kirker tydelige magtsymboler.

50 51 52

wikipedia.org (13) - se kilde referenceliste p.87 The electronic newsletter for all members of the aia college of fellows Issue 97 / 20 august 2012 denstoredanske.dk(1) - se kilde referenceliste p.87

43

44

Det er ikke kun som statussymboler, bygningers symbolske kræfter kan bruges; værdier og ideologier i en stat kan aflæses i, hvordan de bygger deres huse og byer. I de antikke græske bystater, hvor demokratiet som styreform opstod, sås agoraer og andre bygningsværker, der opfordrede til fællesskab. De trin, der er hakket ind i bakken Pnyx i Athen, hvor folkeforsamlinger afholdtes, kan ses som demokratiets første bygningsværk. Det antikke Rom fostrede konceptet Res Publica53 – det offentlige rum, i forståelsen specifikke steder i byen, der tilhørte byens indbyggere i fællesskab. I nazisternes Tyskland spillede arkitekturen en langt mere undertrykkende rolle. Under nazismen blev arkitektoniske strukturer brugt som en del af propagandaapparatet. Et eksempel er den tyske arkitekt Albert Speers ”Lichtdom”54 - en ”katedral af lys”, der blev fremstillet som en art kulisse til de store parader, der blev afholdt i forbindelse med partikongresserne i Nurnberg.

Speer blev af Hitler udnævnt til Generalbauinspektor für die Reichshauptstadt og ansvarlig for en arkitektur, der skulle udtrykke det tredje riges værdier. En af Speers opgaver var en byplan for et fremtidigt Berlin – Welthauptstad Germania55. Hvis man ser på planen for Germania over for en plan over det antikke Athen ses tydelige forskelle i bytypologi:

Figur 9. Athen 5. årh. før vor tidsregning og Albert Speers model af Germania egne markeringer Speers Germania markerede måske også et af de sidste eksempler på propagandaarkitektur i den vestlige verden: ”governments after the Second World War came to give increasing attention to the content and impact of media rather than build form.” (Frampton 2002 p.222) Bygningers magt er ikke forsvundet, men de er i højere grad blevet baggrundsbilleder i strømmen af massemedier.

Der er også eksempler på, bygningen som mere abstrakt udøver af magt. Et tydeligt eksempel er, hvordan filosoffen Jeremy Benthams planer for et fængsel som en panoptisk bygning, af Foucault bruges som symbol på statsmagtens overvågning. ”it is the diagram of a mechanism of power reduced to its ideal form” (Foucault i Hayles 1999, p.194) Det kan siges at tegningen af bygningen kommer før det magtforhold, den kan fortolkes til at repræsentere.

53 54 55

wikipedia.org (14) - se kilde referenceliste p.87 wikipedia.org (15) - se kilde referenceliste p.87 wikipedia.org (16) - se kilde referenceliste p.87

Infrastruktur – arkitekten i netværkssamfundet I lang tid var infrastruktur en del af den byggede verden og det meste af, hvad vi definerer som infrastruktur har stadig en fysisk manifestation; veje, kloakering, elektricitet, telegrafi, telefoni, radio og tv, internet. Men når det skal beskrives, hvad infrastruktur er, er det ofte dens usynlige karakter, der lægges vægt på, som når Bowker & Star skriver: ”The easier systems are to use, the harder they are to see” (2000, p.33). Infrastruktur har det indbyggede karakteristika, at den først bliver synlig, når den bryder sammen (Bowker & Star 2000, p.35), eller når man aktivt undersøger den eller arbejder med den.

De første infrastrukturer var hovedsagligt til transport, veje var en forudsætning for at kunne handle med andre end sin nabo. Med handel fulgte bydannelse, og der blev kritisk behov for en ny infrastruktur, da det er begrænset, hvor mange mennesker, man kan samle på et sted uden at tage stilling til, hvordan man kommer af med deres afføring. Castells fremhæver også infrastruktur som forudsætning for de storbyer, der voksede frem i industrisamfundet: ”Thus, the industrial era ushered in widespread urbanization and communication linkages between distant places, to form cities and metropolises as the backbone of national economies.” (Castells 1999, p.9) Selvom infrastruktur er en af forudsætningerne for bydannelse og urbanisering, påvirkes byerne af ændringen fra fysisk til også data-baseret infrastruktur: People still live in places, and construct their experience, their meaning, and their political representation around these places. But power, money, and information are primarily organized around flows which link up distant locales, and unite them in a shared logic. (Castells 1999, p.10) Vi ser i disse dage den digitale infrastruktur ændre sig fra noget, man ikke lægger mærke til i hverdagen til rent faktisk at være usynlige partikler i den luft, vi ånder. Mobiltelefon- og WiFi-signaler, satelitter og GPS, dataopbevaring i ’the cloud’ er alt sammen infrastruktur, hvis fysiske base er helt fjernet fra brugssituationen. Hvordan arkitekter tegner bygninger til et samfund, hvor steder er flydende bliver uddybet i afsnittet Postmodernisme.

Infrastruktur kan også have en politisk agenda, det som Star & Bowker kalder: ”a juncture of social organization, moral order, and layers of technical integration”(2000, p.33) Dette har infrastruktur til fælles med klassifikation, som den vil blive beskrevet i afsnittet om bibliotekarens klassifikation.

Den klassiske arkitektur Klassisk arkitektur er en fællesbetegnelse for den arkitektur, der blev bygget i det antikke Grækenland og i Romerriget. Fælles for dem var en regelbaseret tilgang til arkitektur, hvor systematiserede ordener og skønhedsidealer herskede. Vitruvius er blevet kaldt den første arkitekt. Han levede i Romerriget og udgav værket ”De Architectura” ca. år 60-15 før vor tidsregning. De Architectura regnes som en af de første lærebøger om arkitektur, og den er opbygget omkring tre idealer: firmitas, utilitas, venustas – holdbarhed, brugbarhed og skønhed. Vitruvius opstillede seks kvaliteter for god arkitektur: ”Order,

45

46

Arrangement, Eurythmy. Symmetry, Propriety and Economy” (1914, p.13). De fire første kvaliteter opstilles som regler for proportionering og placering af bygningselementer mens propriety – sømmelighed – står for velegnede omgivelser for byggeriet og økonomi indebærer udgiftsstyring i forhold til materialevalg, men også hensyn til social orden: ”and, in a word, the proper form of economy must be observed in building houses for each and every class.” (1914, p.16) Den kendte venetianske arkitekt Andrea Palladio skrev i 1570 ”I quattro libri dell’architettura” – Arkitekturens fire bøger – der efter halvandet årtusind stadig var baseret på Vitruvius’ idealer og regler. I forordet til den engelske udgave fra 1676 gives følgende beskrivelse af Palladio: He was Andrea Palladio, a famous Architect of Italy, where taking notice of the Irregularities and Deformities of the Gothes, and other Barbarians; to prevent those inconveniences for the future, he thought fit to instruct the world in the Rules and Practices of the Learned ancients... (1676, forord) Den klassiske arkitektur opstilles altså som direkte modsætning til deformitet, sandsynligvis for at lægge afstand til den gotiske periode, der ofte kaldes den mørke middelalder.

Et eksempel på Palladios regler ses her fra afsnittet om gallerier: ”they ought not to have less then 16.18. and 20. foot in breadth, and in great Buildings unto 24. and their length at least five times their breadth, six, seven or eight times at most.”(1676, p.125) Alle disse regler og ordner hang selvfølgelig sammen med konstruktion og materialeegenskaber, men også med det mere abstrakte begreb harmoni: ”Thus in the human body there is a kind of symmetrical harmony between forearm, foot, palm, finger, and other small parts; and so it is with perfect buildings.”(Vitruvius 1914, p.14) Den klassiske arkitekturs regler vil blive relateret til både arkitektens tegningsproduktion og grids og guidelines i informationsarkitektens tegningsproduktion. Der tages nu et spring i historien frem til modernismen.

Modernismens hus-maskine I 1920erne spirede en ny skole op i Weimar i Tyskland. Fra begyndelsen i 1919 havde Bauhaus, som skolen hed, det mål at skabe et nyt laug af håndværkere gennem værkstedsbaseret designundervisning.

Fokus lå på funktionalisme og enkelthed i materialer; ”it is our task to become pioneers of simplicity” (Schlemmer i Frampton 2002, p.124). Inspireret af kunstretningen Neue Sachlichkeit – den nye saglighed eller objektivitet, bevægede Bauhaus sig i 20erne mod en ny måde at formgive bygninger og brugsobjekter: ”deriving form from production method, material constraint and programmatic necessity” (Frampton 2002, p.128) I modsætning til den klassiske arkitektur fremhævedes sociale frem for æstetiske overvejelser – baseret på en venstreorienteret lighedstanke, men også en tro på industrialiseringen og masseproduktionens fordele. Boligen sås som en ”Wohnmaschine” en bo-maskine, der ligesom industriens maskiner skulle gøre hverdagen nemmere og mere strømlinet. Vigtige aspekter var: ”economic optimization of plan

arrangements and methods for the precise calculation of light, sunlight, heat loss/gain, and acoustics” (Frampton 2002, p. 129). Bauhaus-skolen blev i 1932 opløst efter nazisterne kom til magten, men der var andre, der fortsatte.

Svejtsisk-franske le Corbusier(1887-1965) arbejdede med samme ideologi som Bauhaus-skolen, Wohnmaschine blev på fransk til La Machine à Habiter: ”we shall arrive at the ‘House-Machine’, the mass production house, healthy (and morally so too) and beautiful in the same way that the working tools and instruments which accompany our existence are beautiful.” (le Corbusier i Conrads 1993, p.62). Som det tydeliggøres i le Corbusiers udtalelse, handler det ikke bare om æstetik som følge af brugsværdi, det handler også om renhed i krop og sjæl frem for ligegyldig ornamentik. Modernismen, som le Corbusier indregnes i, kan ses som humanistisk på to måder; på den ene side gennem et fokus på menneskekroppen og dens behov og proportioner, og i en større sammenhæng gennem sociale eller til tider socialistiske synspunkter om alle menneskers ret til en bolig, der er tilpasset dem.

Der er trods modsætningsforholdet mellem ordene klassisk og moderne mange paralleller at trække fra le Corbusier og tilbage til den klassiske arkitektur. Frampton beskriver le Corbusiers brug af antikkens proportionelle idealer som et ønske ”to inform utility with the hierarchy of myth” (2002, p. 160). Reglerne drejer sig ikke længere om søjleordener, men materialerne har iboende regler, og andre regler er givet, når bygningen skal tilpasses menneskets størrelser og handlinger. Le Corbusier beskriver det selv i meget poetiske vendinger: ”et plastisk princip bestemt af tallenes lov. (Arkitekturens musik). Magten hos tallene, der behersker proportionerne. [...]Det gyldne snit, proportionernes moder, den fundamentale faktor i arkitekturens enhed” (1966, p.74) Modernismens politiske projekt At le Corbusiers projekt havde et politisk aspekt, som han udbyggede gennem inspirationsrejser til Sovjetunionen, førte til at han af kritikere blev kaldt ”The Trojan Horse of Bolshevism” (de Senger i Frampton 2002, p179). Han mente, at arkitekturen havde en tydelig rolle at spille i en socialistisk revolution: The warious classes of workers in society today no longer have dwellings adapted to their needs; neither the artisan nor the intellectual. It is a question of building which is at the root of the social unrest of today; architecture or revolution. (le Corbusier i Conrads 1993, p.62) Le Corbusier udviklede en plan for, hvad han anså for en bedre by, under devisen ”en by er et værktøj”.

Hovedpunkterne var en zoneopdeling af byfunktioner (industri, kultur, uddannelse, beboelse, transport, forretninger); bygninger skulle ikke dække landskabet, men placeres i det, og transport skulle effektiviseres og hæves på søjler over landskabet, så der var fri adgang til naturen. Boliger skulle masseproduceres i beton og stål ud fra enkle principper: Moderne matematik og moderne materialer lader et hvert bygningsværks fire funktioner fremtræde i geometrisk renhed:

fundere

47

48

bære

lukke

dække

De revolutionerende elementer er: staalet og jernbetonen. [...]Den nyvundne frihed virker i alle ting – i menneskets bolig, i arbejdets kaar, i kulturlivets former, i alle ting. (le Corbusier 1966, p.57) Der var dog en splittelse i le Corbusiers glæde ved det industrielle samfund: ”His social thought and his architecture rested on the faith that industrial society had the inherent capacity for a genuine and joyous order. But behind that faith, there was the fear that a perverted, uncontrolled industrialization could destroy civilization.” (Fishman i Frampton 2002, p.183) Denne frygt kan siges at være gået i opfyldelse, stålet og jernbetonen blev ikke symbolet på menneskets frigørelse, men oftere på fremmedgørelse og social udstødelse.

a

b c

Figur 10. Fra modernismens drøm til betonslum: a) le Corbusiers Unité d’Habitation. b) Robin Hood Gardens af Alison & Peter Smithson. c) Gjellerupparken af Knud Blach Petersen Modreaktioner på modernismens projekt ses blandt andet i Situationistbevægelsens kampråb om en ”Unitær Urbanisme”. Her sættes scenen med arkitekten Aldo Van Eycks ord: ”The old struggle between imagination and commonsense ended tragically in favour of the latter [...] But the scales are turning: [...] the tyranny of commonsense has reached its final stage” (Sadler 1999, p.27). Løsningen på dette fornuftens tyranni blev formuleret af Situationisternes hovedfigur Guy Debord; en gensamling af byen: ”Unitary urbanism acknowledges no boundaries; it aims to form a unitary human milieu in which seperations such as work/leisure or public/private finally be dissolved.” (Debord i Sadler 1999, p.24). Dermed løslades den almindelige borger i en verden af eksperimenteren, anarki og leg (Sadler 1999, p.69). Situationisternes arkitektur blev aldrig til mere end tanker og modeller, men den peger alligevel frem mod en ny måde at undersøge byens rum gennem det sociale og kulturelle – kulturgeografi.

Postmodernismen Det postmoderne i arkitekturen beskrives således af arkitekten Stan Allen: ”Among the diverse and multiple definitions of postmodernity, the loss of difference consistently emerges as a theme[...]This is no doubt in part an effort of new digital technologies that reconfigure concrete objects as abstract

information.” (1999, p13-14). Dette citat sammenvæver arkitektur med de kompleksiteter, der opstod i informationsbegrebet som beskrevet i afsnittet Information.

Arkitekter, der har reageret på den omsiggribende tilstedeværelse af medier og teknologi i byerne, har taget forskellige positioner: ”One asserts that architecture will fade away under the advancing imperatives of technology”, ”some architects[...]retrench and insist ever more stridently on architecture’s material specificity”, mens andre vælger: ”to redefine architecture as media and image”(Allen 1999, p.15) To arkitekter forsøger på hver deres måde og i hver deres dekade at indskrive arkitekten i netværkssamfundet og drage paralleller mellem måden, arkitekten arbejder med bygninger, og måden, man bør håndtere og organisere information.

I 1996 skrev arkitekten William Mitchell værket ”City of Bits”, et værk hvis intention kan siges at være indskrivningen af den traditionelle arkitekt i den digitale verden. Italesætning af arkitekten som havende en rolle i alle aspekter af det digitale samfund underbygges gennem analogier, der knyttes til aspekter af det byggede samfund: ”The network is the urban site before us, an invitation to design and construct the City of Bits (capital of the twenty-first century)” (Mitchell 1995, p.24). Han understreger, at som både den klassiske og den modernistiske arkitektur har forholdt sig til menneskekroppen, er der nu en ”ny” krop at forholde sig til: ”We are all cyborgs now. Architects and urban designers of the digital era must begin by retheorizing the body in space.” (1995, p.28) Mitchells værk bærer et vist præg af den tidlige netmytologi; en snert af science fiction, og veksler mellem utopi og dystopi. Han understreger, at hvis arkitekter ønsker en rolle i netværkssamfundet, er de nødt til at engagere sig i mødet mellem det fysiske og digitale: ”Why should we care about this new kind of architectural and urban design issue? It matters because the emerging civic structures and spatial arrangements of the digital era will profoundly affect our access to economic opportunities and public services, the character and content of public discourse, the forms of cultural activity, the enaction of power, and the experiences that give shape and texture to our daily routines.” (1995, p.5) Martyn Dade-Robertson skrev ”The Architecture of Information” i 2011, hvor den digitale verden er blevet langt mere hverdag end science fiction. Han indleder værket med en undren over, hvorfor det ikke er lykkedes arkitekter at opnå en mere central placering i netværkssamfundet og i det arbejde, der ligger i struktureringen af de enorme informationsmængder, vi omgiver os med. Han spørger direkte: ”Where’s the architecture in information architecture?” Hvor Mitchell forsøgte at indskrive arkitekten i alle aspekter af den digitale verden, går Dade-Robertson langt mere direkte efter informationsarkitekturen: ”architectural designers have remained relatively silent as, in a world of ‘information architecture’, a new domain claims part of their discipline and borrows their concepts and terminology” (2011, p.15). I forhold til afsnittet om arkitektoniske metaforers brug inden for brugergrænseflade-terminologi ønsker Dade-Robertson at lægge vægt på det rumlige som kommunikationsform frem for som metafor: This

49

50

[...] is less about architecture as a metaphor and more about the architectonic system as a way of considering spatial patternmaking as a means of communication” (2011, p.121) Med dette positionerer han kvaliteter forbundet til arkitekter som centrale for optimal kommunikation.

En stor del af arkitektens kommunikation er visuel, og med mit sideløbende fokus på tegningsproduktion vil jeg nu kigge på aspekter af arkitekters tegninger, der kan være relevante for informationsarkitekter. Dette afsnit vil blive kædet sammen med bibliotekarens og cybernetikerens tegningsproduktion i afsnittet om informationsarkitektens tegningsproduktion.

Hvad kendetegner arkitektens tegningsproduktion?

Arkitektens arbejde kan siges at være det mest tegningsfokuserede af de tre professioner, som denne opgave analyserer, i og med at tegning kan ses som både indledende analyse, arbejdsproces og afsluttende produkt. Der er en progression i hvilke tegningsformer, der bruges i de forskellige faser af arkitektens proces, og de har ændret sig noget inden for de sidste ca 20 år i takt med at digitale tegneprogrammer og især 3D-modelleringssoftware har vundet indpas.

En skematisk model for hvilke tegningstyper, der er fremhærskende i forskellige faser, kunne se således ud: Fase Indledende fase Tegnings- skitse/skitsemodel type diagrammer/konceptmodeller opmålinger/sitestudier

Udarbejdelsesfase plan/opstalt snit/axonometri 3D-model

Præsentationsfase Rendering/walkthrough konstruktionstegning/ blueprint BIM-model

Figur 11. Arkitektens tegningsfaser I forhold til de forskellige visualiseringstyper er der forskellige måder at indikere hvilken grad af ”afslutning” en tegning rummer – fra skitsen og skitsemodellens abstrakte ufærdighed eller forsimpling til renderingens mulighed for fotorealisme, der kan vække tvivl om, hvorvidt det er et fotografi af en bygning eller en tegning af en bygning. Derudover kommer konstruktionstegningen eller BIMmodellen, der har en anden realisme end renderingen; den har en detaljeringsgrad og en målfasthed, der gør, at det er den tegning, man kan bygge et hus ud fra, ofte specificeret helt ned til hvilke skruer og beslag, der skal bruges. De digitale modeller kan være så specifikke, at de kan bruges til at udregne pris på byggematerialer. Denne grad af specifikation gør dog også, at deres aflæselighed falder drastisk for lægmænd.

Gennem en serie af tegninger fra arkitekten Stan Allens projekt for Korean-American Museum of Art vises hvor store forskelle, der kan være i en arkitekts visualiseringer af den samme bygning alt efter hvilket formål der ligger i hver enkelt tegning. (Allen 1999, p.104-119)

a

b

c

d

Figur 12. Stan Allen indledende fase af diagrammer: a) Abstrakte kortlægninger af kontekst : patchwork og stribning. b) Udifferentieret program over bygningens funktioner. c) Diagram over aktivitetsklynger. d) Diagram over bevægelse gennem bygningen

51

52

a b c

Figur 13. Stan Allen: målfaste tegninger: a) Plan over stueetagen. b) Isometri. c) Eksploderet isometri

a

b

Figur 14. Stan Allen: naturalistiske tegninger: a) Rendering af 3D model. b) Foto af fysisk skala model I den første serie bruger Stan Allen i høj grad tegningerne som et værktøj til at undersøge blandt andet bygningens beliggenhed (Figur 12, a)) og hvordan mennesker skal kunne bevæge sig igennem bygningen (Figur 12. c)) Mens tegningerne i figur. 13. er langt mere tekniske og korrekte i forståelsen målfaste.

Figur 14. viser de langt lettere aflæselige og mere fotorealistiske visualiseringer.

Både i den klassiske og den modernistiske arkitektur er der som supplement til tegninger af bygninger blevet lavet tegninger, der skulle bevise sammenhængen mellem ideelle menneskelige proportioner og geometri velegnet til arkitektur. Disse tegninger har givet nogle mål og og geometrier at støtte sig op ad i en tegneprocess og en måde at argumentere på i et ellers meget subjektivt felt.

a

b

c

Figur 15. Geometri og menneskelige proportioner: a) Da Vincis Vitruvianske Mannd. b) Zeisings skelet med det gyldne snit indtegnet. c) Le Corbusiers le Modulor Fra arkitektens rolle og tegninger fortsætter undersøgelsen nu med den næste profession: bibliotekaren.

Tanker fra en bibliotekar Dette kapitel vil, efter en kort begrundelse af hvorfor bibliotekarens idehistorie kan være relevant for en informationsarkitekt, give en lyngennemgang af historiske aspekter af skrift, biblioteker og klassifikation. Efter en uddybelse af klassifikation som psykologisk koncept, undersøger jeg forskellige magtrelationer mellem samfund, klassifikation og bibliotekarer, for derefter at afslutte med to afsnit der positionerer bibliotekaren i netværkssamfundet.

Hvorfor en bibliotekar?

Selvom stereotypen på en bibliotekar er en ældre dame med stramt hår og en tendens til at tysse på folk har bibliotekarer gennem tiderne udviklet kunsten at organisere og formidle adgang til information. I et samfund, vi opfatter som baseret på information, må bibliotekarerne som informationens ‘gatekeepers’ og organisatører være dem, der holder styr på det hele. Der må også ligge en række overvejelser fra bibliotekarens arbejde med information, der kan være relevante for en informationsarkitekt.

Flugtlinier gennem bibliotekarernes idehistorie Skrivning og symbolbaseret kommunikation Der gik lang tid fra skrivekunsten blev opfundet i byen Uruk i Sumerriget i det nuværende Irak, til der var akkumuleret nok bøger til at fylde et bibliotek og ansætte en bibliotekar. De første steder større mængder tekst samlede sig, drejede det sig heller ikke om litteratur, men om handelsdokumenter.

(Wright 2007, p.49-58) I Sumerriget opstod en klasse af professionelle skrivere til at varetage udarbejdelsen af disse kvitteringer og gældsdokumenter. Der med tiden blev nødt til at udvikle nogle af de værktøjer, vi forbinder med biblioteksvidenskab i dag – bibliografisk metadata og indekser over tekster.

Før skrivekunsten blev opfundet og udbredt var viden i høj grad noget overleveret, gennem episke sange og viser blev historier husket og genfortalt, australske aborigenees navigerede sletterne ved hjælp af sange - ”songlines”56.

Selv efter skrivning blev udbredt så man blandt andet i det antikke Grækenland en modvilje mod skriftligheden. Platon fortæller i Phaedrus om den ægyptiske Kong Thamus reaktion på opfindelsen af skrivekunsten. Kong Thamus mente, at nedskrivning ville skabe glemsel i menneskets sjæl (Wright 2007, p.63). Wright påpeger dog, at det ikke skal ses som Platons holdning, men mere hans kritik af kvantitativ produktion af tekst frem for kvalitativ kontemplation af tekst. I den klassiske retorik sås det også som en stor kvalitet at kunne tale frem for at læse op57.

Bibliotekernes tidlige historie – nogle få nedslag Skrivekunsten var dog kommet for at blive og i år 668 før vor tidsregning blev biblioteket i Nineveh bygget. Nineveh var hovedstaden i Assyrien og lå i det nuværende Irak. Det menes at være det første 56 57

aboriginalsonglines.com (1) - se kilde referenceliste p.87 EOR – Oratory p.538

53

54

bibliotek, der ikke blot var et statsligt arkiv, men systematisk indsamlet, emneopdelt og med en dedikeret bibliotekar.58 Den græske filosof Aristoteles (384fk) siges at have haft et privat bibliotek af betydelig størrelse, resterne af det menes at have ligget til grund for biblioteket i Alexandria. Biblioteket blev bygget af kong Ptolemæus eller hans søn Ptolemæus II i det 3. århundrede før vor tidsregning og var den største samling af tekster i antikken – præcis hvor mange er uvist, nogle påstår op mod 500.000 papyrusruller.

En af bibliotekets kendeste bibliotekarer var Kallimachos, der stod for at udføre bibliotekets katalog; Pinatekes, emneopdelt i retorik, lovgivning, epik, tragedier, komedier, lyrisk poesi, historie, medicin, matematik, naturvidenskaberne og diverse, og alfabetiseret efter forfatter59.

En mulig forklaring på, at biblioteket i Alexandria var et af tidens største, er at Kong Ptolemæus siges at have konfiskeret samtlige tekster fra skibe, der lå i havn i Alexandria. Et tydeligt tegn på at ejerskab over viden var af stor betydning for magthavere.

I Kallimachos’ pinatekes ses en kategoriopdeling, og i det første århundrede før vor tidsregning laves på foranledning af den kinesiske kejser Ch’eng Ti et lignende klassifikationssystem for bøger af Liu Xin60.

Disse kategoriseringer er noget som kommer til at spille en stor rolle i bibliotekernes historie; hvordan man sætter teksterne i system.

De første biblioteker tilhørte konger og kejsere, der var tale om private biblioteker, statsbiblioteker eller biblioteker for særlige klasser i samfundet – præster, tekstlærde og lignende. I Romerriget ca. år 37 før vor tidsregning grundlagde konsul Gaius Asinius Pollio Roms første offentlige bibliotek61 – at det var offentligt har sandsynligvis betydet, at der var adgang for borgere, altså hverken for kvinder, slaver, børn eller unge.

I Europa i middelalderen var det de færreste, der havde adgang til bøger, og de fleste bøger var på latin og derfor nærmest eksklusivt forbeholdt præstestanden. Klosterbiblioteker var forbeholdt munke og indeholdt kun religiøs litteratur. Sammenfaldet mellem opfindelsen af trykkekunsten i 1450erne og Martin Luthers oversættelse af Biblen til tysk i 152262 er med til, at læsekunsten så at sige bliver genopdaget eller genudbredt. Renæssancen og den protestantiske reformation førte til en genopdagelse af græsk og romersk litteratur og ved hjælp af den nyopfundne trykkekunst, skete der en nærmest eksplosiv vækst i antallet af bøger i Europa. Det kan siges at denne eksplosion er starten på den første informationsalder.

Klassifikationer og taksonomier Som beskrevet i underafsnittet om taksonomier i afsnittet om information anses klassifikation og kategoriindeling som en fundamental måde, mennesket forstår sin omverden på. Gennem tiderne har der været perioder, hvor projektet omkring at udvikle en universel klassifikation har spillet en central rolle.

58 59 60 61 62

historyofinformation.com(1) - se kilde referenceliste p.87 wikipedia.org (17) - se kilde referenceliste p.87 historyofinformation.com (2) - se kilde referenceliste p.87 historyofinformation.com (3) - se kilde referenceliste p.87 wikipedia.org (18) - se kilde referenceliste p.87

Allerede i det antikke Grækenland gav Aristoteles sig i kast med en kategoriindeling af verdens bestanddele. Aristoteles’ ontologi består af følgende kategorier af udelelige udtryk: ”Expressions which are in no way composite signify substance, quantity, quality, relation, place, time, position, state, action, or affection.”(Aristoteles 350f.v.t, Part 4) Disse kategorier beskriver hovedsagligt hvilken sammenhæng, der er mellem ord og ting. Han fremsatte også en taksonomi for alle bestanddele i verden ”The Great Chain of Being” bestående af: Guder → Engle → Dæmoner → Mennesket → Dyr → Planter → Mineraler (Wright 2007, p.69) Den universelle klassifikation kan ses som et forsøg på at cementere en objektiv orden i verden. Gleick fremhæver samme aspekt fra en tid, hvor encyklopædier ikke var alfabetiserede, men emneinddelte:”These lists were arranging not the words themselves, mainly, but rather the world: the things for which the words stood.” (Gleick 2012, p.59) Ud over Aristoteles nævnes den svenske biolog Karl Linné blandt de første store klassifikatorer (Wright 2007, p.25). I 1735 udgav Linné ”Systema Naturae”, en taksonomi, der dækkede et stykke af Aristoteles Great Chain of Being, nemlig dyr og planter. Linnés taksonomi bestod af 7.700 planter og 4.400 dyr, men ingen guder eller dæmoner, hvilket Durkheim og Mauss efter deres undersøgelser af primitiv klassifikation forklarer således: ”Mythological classifications, when they are complete and systematic, when they embrace the universe, announce the end of mythologies” ( i Wright 2007, p.38).

Et endnu voldsommere brud med mytologi og religion kom med Darwins evolutionslære; ikke nok med at mennesket kunne organisere og navngive verdens bestanddele, vi nedstammede nu fra aber i stedet for Adam og Eva. Hvordan man laver klassifikation uden mytologi blev essentielt, da moderne biblioteker skulle finde en fælles måde at arrangere deres samlinger. Det var ikke længere alle ting i verden, der skulle kategoriseres, men bøger omhandlende alle ting i verden. Den tidligere praksis, hvor alle bøger i et bibliotek skrives ind i en bog, bibliotekets katalog, kunne ikke længere følge med det stigende antal bøger i midten af 1800-tallet. Bibliotekarers arbejde har altid handlet om organisering og systematisering af bogsamlinger, men der sker hvad Wright kalder en industrialisering af bibliotekerne i denne periode (2007, p.166).

Ligesom den fremherskende organisationsform i industrisamfundet beskriver Wright bibliotekerne fra 1850erne og frem som: ”notoriously top-down, hierarchical and process-oriented operations.”(2007, p.167) En vigtig del af dette er fremstillingen af standardiserede klassifikationsskemaer, hvoraf det kendeste nok er Melvil Deweys ”Dewey Decimal System” fra 1876 (Wright 2007, p.175). Der har siden været utallige andre klassifikationsskemaer i brug, for systematikken medfører også en rigiditet, der kræver nye systemer, når nye emner opstår. I vor tid er det måske ikke længere så relevant med klassifikationsskemaer som på biblioteker, hvor en forståelig opstilling af bøger i reoler var med til at skabe et rumligt system, der gjorde det muligt at finde en bog om et bestemt emne. På IT-Universitetet i Københavns bibliotek har de valgt en opstilling udelukkende baseret på nummerering efter indkøbsdato, det er derfor kun muligt at få et overblik over bøger om et bestemt emne ved at søge i bibliotekets database.

55

56

Klassifikation som kognitivt fænomen At klassifikation og kategorisation er en måde at skabe orden i verden er et faktum, men troen på, at der er én korrekt orden eller bare en orden, folk kan være enige om, hører en mere religiøs fortid til.

Psykolog Eleanor Rosch(1978) udviklede i 1970erne prototypeteori, der forklarer hvordan mennesker kategoriserer fænomener og objekter ud fra forholdet mellem mængden af ligheder og uligheder med en prototype for hver kategori. En prototype skal forstås som det bedste eksempel på en kategori – dét, der er en fælles accept af, selvom folk ikke nødvendigvis er enige om, hvad der er kategoriens grænseobjekter. Prototypeteori kan ses som et opgør med ideen om, at ting kan klassificeres i taksonomier, hvor det er udelukket, at det samme objekt tilhører forskellige grene.

Semiotikeren George Lakoff tager med udgangspunkt i Roschs prototypeteori fat i hvad menneskets fornuft og tænkning egentlig er. I indledningen til værket ”Women, Fire, and Dangerous Things” (1990) opstiller han forskellen på et objektivistisk og et eksperientialistisk syn på kategorier. Et objektivistisk syn bunder i følgende opfattelse af kategorier: ”they are characterized (a) independently of the bodily nature of the beings doing the categorizing and (b) literally, with no imaginative mechanisms (metaphor, metonymy, and imagery) entering into the nature of categories” (Lakoff 1990, p. xii) Her ses kategorier som noget der ligger uden for mennesket, en slags naturgiven entydig sandhed. Det eksperientalistiske syn, som Lakoff med Roschs prototypeteori advokerer for, bygger på at: ”our bodily experience and the way we use imaginative mechanisms are central to how we construct categories to make sense of experience.” (1990, p. xii) I denne udlægning er kategorier et værktøj mennesker skaber selv og i fællesskab for bedre at forstå deres verden.

Et aspekt af den kognitive psykologi vil også blive taget op i næste afsnit om cybernetikeren.

Videns magt – magt over viden At biblioteker som samlinger af viden har repræsenteret magt kan tydeligt spores i antallet af biblioteker, der er blevet ødelagt i forbindelse med invasioner. Det beskrives blandt andet, hvordan biblioteker i den muslimske verden i det 13. århundrede ødelagdes systematisk af invaderende mongoler63.

Der ligger en undertrykkende symbolværdi i bogbrænding og andre former for destruktion af bøger.

Voldsomme fremmedord som biblioklasme eller libricide64 bruges om fænomenet, der har fundet sted verden over i nærmest al den tid, der har fandtes bøger. Hvis bogdestruktion udøves systematisk, fratager det hele samfund adgang til viden og kultur. I mindre skala kan biblioteker også siges, at kunne udøve denne magt over adgang til viden. Gennem tiderne har der været mange forskellige måder, hvorpå adgang til biblioteker er blevet begrænset, eller set fra en anden vinkel har offentlige biblioteker nærmest været undtagelsen frem for reglen.

Biblioteker har kun været tilgængelige for dem, der har haft råd til at samle deres eget; konger og rigmænd. Eller som i Europa i middelalderen, hvor langt de fleste biblioteker var samlinger af religiøse 63 64

historyofinformation.com (4) - se kilde referenceliste p.87 wikipedia.org (19) - se kilde referenceliste p.87

værker i klostre, en tid hvor også skrivekunsten var forbeholdt munke og overklassen. I andre perioder har biblioteker været forbeholdt dem, der har kunnet købe sig adgang eller medlemskab, og universitetsbiblioteker har begrænset adgangen til kun studerende og lærere. Selv da biblioteker begyndte at åbne dørene for offentligheden, var det en begrænset offentlighed, der havde reel adgang, nemlig den del af offentligheden, der var i stand til at læse.

Magt over systematisering af viden Bowker & Star undersøger i deres værk ”Sorting Things out – Classification and its concequences” (2000)hvilke magtforhold, der kan være i spil, når et overordnet klassifikationssystem eller et sæt af standarder skal defineres. Hvor klassifikationssystemer kan virke universelle eller naturgivne, fremhæver Bowker & Star, at de altid er kulturelt betinget. Samtidig kæder de klassifikation og infrastruktur sammen: ”Classification systems are integral to any working infrastructure” (Bowker & Star 2000, p.16). Klassifikation og standarder har altså stor betydning for den informationsinfrastruktur, som både biblioteker og internettet i dag er en del af. Den klassifikation, Bowker & Star undersøger, er ikke emneindeling af bøger eller artsinddeling af planter, men et helhedsbillede af hvordan utallige klassifikationer, standarder, infrastrukturer, teknologier og politiske beslutninger sammenvæves til et nærmest uigennemskueligt system. At der ligger politiske bevæggrunde bag alt dette fremhæves også af Langdon Winner i artiklen ”Do Artifacts Have Politics?” fra 1986: ”In that sense technological innovations are similar to legislative acts or political foundings that establish a framework for public order that will endure over many generations.” (1986, p.5) Bowker & Star anbefaler en tilgangsvinkel, der accepterer at klassifikationer, og de infrastrukturer klassifikationer danner er både materielle og symbolske: ”When we think of classifications and standards as both material and symbolic, we adapt a set of tools not usually applied to them. There are tools for analyzing built structures, such as structural integrity, enclosuers and confinements, permeability, and durability, among many others.” (2000, p.40) Bibliotekarens magt Den magt, der tilfalder den menige bibliotekar eller folkebibliotekar, er ikke nødvendigvis særligt tydelig. De opfylder i høj grad en servicefunktion og skal ikke producere klassifikationssystemer, men i højere grad håndhæve og vedligeholde dem. Det forventes, at de er objektive og kan opretholde orden.

Der er tradition for at bibliotekar er et kvindefag, Melvin Dewey rekrutterede kvinder til bibliotekarfaget ud fra en overbevisning, at kvinder er mere bøjelige og derfor nemmere at få til at håndhæve et centraliseret klassifikationsskema (Wright 2007, p.174). Om den holdning stadig gælder er tvivlsomt, men der er endnu et flertal af kvinder i faget. En vis magt tilfalder dog den menige bibliotekar i og med, at det er hende, der kender klassifikationssystemet og derfor kan søge efter og finde relevant information.

57

58

Søgbar viden – findbar viden Når der er flere tekster, end man kan nå at læse, bliver det essentielt at kunne finde de tekster, det er mest relevant at læse. Denne problematik er en af hjørnestenene i en bibliotekars arbejde, og en løsning er emneopdeling og klassifikation, men når der er flere hyldemeter om et emne, end man kan lede sig igennem, bliver søgbarhed essentielt. Den første tilnærmelse af en komprimeret søgefunktion på biblioteker var skuffer med kartotekskort. Et kartotekskort rummede bibliografisk data; forfatternavn, titel og årstal samt emneord. Emneordene gav mulighed for, at et værk kunne beskrives med flere emner hvilket ikke var muligt i en emneopdeling baseret på værkets fysiske placering i en reol. Med computerens indtog i bibliotekerne kunne disse kartotekskort digitaliseres, hvilket komprimerede søgefunktionen yderligere, da skuffemøbler til kartotekskort på mange biblioteker fyldte hele rum. Disse databaser med kartotekskort gjorde det også muligt at sætte computeren til at ”bladre kortene igennem”på en måde, vi i dag forbinder mere med ordet søgefunktion. Vi lever i en tid, hvor vi har vænnet os til at have maskiner, der søger for os; både i biblioteksdatabaser, men endnu mere på et internet, der har overtaget dele af bibliotekets rolle. Peter Morville siger: ”In the Internet age, it’s no longer good enough for libraries to design effective retrieval and wayfinding systems. As Google has taught us the hard way, people may never make it to the library if it’s easier to find “good enough” answers from the desktop. We cannot assume our patrons will enter the library or search our online databases.”(2005) At søge er en proces, hvor målet er at finde, men er søgbarhed og findbarhed det samme? Mængden af information på internettet gør, at Googles søgefunktion ofte giver millioner af resultater på en søgning. Hvis den ikke havde en indbygget algoritme, der statistisk forsøger at udregne, hvad det er, man ønsker at finde, ville søgning være nærmest meningsløst. Bibliotekarens tidligere værktøjer alfabetisering, emneinddeling eller klassifikation kan ikke løse dette problem. Som også Castells påpeger, kræver det bestemte evner at kunne finde og ikke bare fremsøge information: ”given the chaotic structure of the Internet, the wealth of information that it offers requires considerable cultural skills (not technical) to find, process, and use relevant information.” (Castells 1999, p.6) Peter Morville fremhæver netop findbarhed som et centralt begreb i forhold til bibliotekarens fremtidige arbejde: I envision a future of ambient findability in which we can find anyone or anything from anywhere at anytime. At the heart of this brave new world is a library, or rather a multitude of libraries, that help us find what we need, whether the objects sought (and the libraries themselves) are physical, digital, or in between. (2005) Bibliotekaren i netværkssamfundet I takt med at mængden af information er i konstant stigning, i hvert fald information i betydningen nedskrevet eller lagret information, er behovet for at administrere og organisere denne information steget eksponentielt.

Bibliotekarens rolle i den klassiske kartotekskortsstemplende forstand har muligvis talte dage, men bibliotekarens kompetencer er i høj kurs. Dette ses inden for specialbiblioteker og forskningsbiblioteker

beskrevet af Wright gennem et citat af bibliotekaren Ethel Johnson fra 1915: ”The main function of the general library is to make books available. The function of the special library is to make information available.” (Wright 2007, p.180) Men også når Morville & Rosenfeld beskriver en informationsarkitekt som en ”internet librarian” (2007, p.8).

I Danmark er det Kulturstyrelsen, der er øverste instans inden for biblioteksvæsenet. På deres website beskrives fokusområder for bibliotekets fysiske og digitale nutid; her finder man prioritering af både digitalisering af de klassiske biblioteksfunktioner og nye mere sociale funktioner for det fysiske bibliotek.

En af bibliotekets roller præsenteres under overskriften ”Informationsforsyning”65, et ordvalg der peger mod en accept af, at det ikke længere er de fysiske bøger, der er den hovedservice, biblioteker tilbyder.

Brugen af ordet forsyning i stedet for udlån, der som oftest forbindes med biblioteker, indikerer måske også, at information kan betragtes som en art infrastruktur.

Det fysiske bibliotek fremhæves som et samlingssted og pålægges nye funktioner i takt med, at udlånet af bøger falder. Bibliotekarer skal kunne fungere som vejvisere i informationsjunglen. Det pålægges dem at hjælpe de personer eller grupper, der ikke kan følge med samfundets digitalisering66. Yderligere gives biblioteker en fremtrædende position i integrationen af etniske minoriteter.67 Det virker til, at der er sket et markant skift i bibliotekets rolle fra at være forbeholdt magthavere og elite, til også at yde service til svage grupper i samfundet.

Efter denne undersøgelse af bibliotekarers og klassifikatorers samfundsmæssige roller gennem tiden vil jeg nu undersøge aspekter af deres tegningsproduktion.

65 66 67

kulturstyrelsen.dk (1) - se kilde referenceliste p.87 kulturstyrelsen.dk (2) - se kilde referenceliste p.87 kulturstyrelsen.dk (3) - se kilde referenceliste p.87

59

60

Hvad kendetegner bibliotekarens tegningsproduktion?

I modsætning til arkitektens arbejde forbindes produktion af tegninger ikke umiddelbart med bibliotekarer. En pointe ved at beskrive bibliotekarens tegninger ligger især hvor klassifikationsskemaet møder databasen, tegninger der kan tolkes som henholdsvis trælogik og rhizome med Deleuze og Guattaris metodologi.

Taksonomier og klassifikationsskemaer Et klassifikationsskema beskrives af Kress og van Leeuwen som en ”konceptuel repræsentationel struktur” (2006, p.79) karakteriseret ved ”del af”-relationer, hvor mindst et sæt af elementer, ”subordinates”, er underordnet et overordnet element – en ”superordinate”. Klassifikationsskemaet er hierarkisk opbygget; en subordinate er indeholdt i den superordinate den tilhører, men en superordinate kan ikke være indeholdt i dens subordinate.

Når både super- og subordinate-niveauet vises, er der tale om en overt taksonomi, og der kan opstå den træstruktur, der visuelt kendetegner klassifikationsskemaer.

Selv i en så skematisk tegning som en taksonomi kan budskabet ændres gennem valg af tegningselementer, og hvis vi bruger Kress og van Leeuwens typologier (2006, p.82), er der tre markant forskellige måder at tegne forbindelserne mellem elementerne i en taksonomi:

a

b

c

Figur 16. Taksonomier med forskellige forbindelsesformer Når forbindelserne er parallelle som i eksempel a kan det indikere et hierarki eller en mere mekanisk eller teknisk givet orden. I eksempel b, hvor de er skrå, er resultatet visuelt tættere på et træ og kan formidle de konnotationer, der ligger i træstrukturen klarere. Kurvede forbindelser som i eksempel c antyder en mere organisk eller naturlig sammenhæng med knap så skarp determination.

Hvilken retning tegningen orienteres efter, har også stor betydning for, hvordan skemaet aflæses:

a

b

c

d

Figur 17. Taksonomier med forskellige aflæsningsretninger Pilene indikerer i hvilken retning taksonomien aflæses (i kulturer hvor læseretningen er fra venstre mod højre). I eksempel a ses den klassiske måde at vende en taksonomi; den aflæses som et hierarki, hvor elementernes placering indikerer et overordnet/underordnet forhold, og der ligger et fokus på starten. Eksempel b associerer i højere grad et træ og fokus ligger på slutmålet. Når taxonomien vendes

sidelæns bliver tidselementet tydeligere og taksonomien aflæses mere som en tidslinie end et hierarki.

I eksempel c bliver mange til én over tid – en konklusion, mens én bliver til mange i eksempel d – en udvikling eller distribution, og ofte vil et sådan diagram ikke blive opfattet som en taksonomi, men et flowchart. Når et diagram formet som en taksonomi bruges til at beskrive kommandoveje eller kommunikationsstruktur, kaldes det et rapporteringsdiagram. Den samme tegning kan også bruges til at beskrive genealogier, udviklingstræer eller flows. Ifølge Kress & van Leeuwen fører det til at ”visual grammar conflates, or at least represents as very closely related, what would, in language, be expressed by different means.” (2006, p.80) Dette kan føre til, at det samme diagram aflæses meget forskelligt alt efter hvilken baggrund iagttageren har.

Databaser og hypertext Hvor en taksonomi kun arbejder med relationerne overordnet og underordnet, er en database baseret på flere relationer. Det er ikke muligt at aflæse en database som en tegning i sin helhed; krydslinks og metadata ville gøre en sådan tegning til blot en klump af streger, men principperne for, hvordan en database virker, dens ontologi, er velegnet til diagrammatisering. Det kan diskuteres om en database hører under kategorien tegning, men der produceres såkaldte (Entity Relationship) ER diagrammer i den fase, hvor en database skal planlægges. Der findes tre generelle typer databaser, hvis typologier kan illustreres således:

a

b

c

Figur 18. a) Hierarkisk database/taksonomi. b) Netværksdatabase. c) Relationel database Den mest anvendte typologi i dag er den relationelle database, mens HTML (HyperText Markup Language) i højere grad er bygget op som et netværk. Hypertext som en måde at sammenkæde tekstuel information blev først præsenteret af Ted Nelson i projektet Xanadu i 1965. Tegninger af Nelsons hypertext og den måde hypertext fungerer i HTML ses her:

a b

Figur 19. a) Ted Nelsons Xanadu. b) Almindelig HTML

61

62

Som tegning viser netværksdiagrammer som figur 19. sammenhænge, men sammenhænge, der kan have mange forskellige typologier: Any participant in a network (‘node’) can form an entry-point from which its environment can be explored, and the vectors or lines (‘links’) between these participants can take on many different values, the value of signification (‘a means b’), of combination (‘a goes with b’), of composition (‘a contains b’): the essence of the link between two participants is that they are, in some sense, next to each other, or close to each other, associated with each other. (Kress & van Leeuwen 2006, p.84) At netværk som tegning har mulighed for at rumme så forskelligartede relationer kan ses som understregende den måde netværket som koncept kan bruges til at beskrive samfundet som Castells gør og hyperkompleksitet som i Qvortrup samfundsdefinition.

Biblioteket som rum Biblioteket som bygning, med dets uendelige rækker af reoler, kan siges som tegning at være informationsarkitektur i en ikkemetaforisk betydning, som også påpeget af arkitekten Martyn Dade-Robertson: ”Museums and libraries are the most obvious types of ‘information architecture’ and provide sophisticated examples of conceptual spaces made real.”(2011, p.38)

a

b

c

Figur 20. a) Plan over Boston Public Library. b) Københavns Universitetsbibliotek. c) Plan over Northwestern University Library At en bygning har det grundlæggende formål at opbevare og formidle information har ført til tanken om, at bygge det universelle bibliotek; biblioteket der rummer al information, al viden. Inden for litteraturen findes en række eksempler på beskrivelser af universelle biblioteker. Det mest kendte og oftest refererede er Jorge Luis Borges ”Library of Babel”(1998, p.112-119).

Det universelle bibliotek er dog ikke kun blevet ved tanken. Paul Otlet (1868-1944)68 planlagde at bygge Mundaneum – en samling af al menneskelig viden – og nåede at samle 12 millioner indexkort samt bestille en bygning til at rumme dem hos arkitekten le Corbusier. Mundaneum blev dog aldrig bygget,

68

wikipedia.org (20) - se kilde referenceliste p.87

da anden verdenskrig kom i vejen, men ideen kan siges at være realiseret i dag, ikke som bygning, men som internettet.

a b

Figur 21. a) Paul Otlets Mundaneum b) Le Corbusiers skitse til Mundaneum At udvidelse og nybyggeri af biblioteker i denne informationens tidsalder har ændret karakter beskrives her af Peter Morville – måske den arketypiske informationsarkitekt: The task of designing and implementing the library extension had been fundamentally redefined. It was no longer one of laying out and constructing a building, with storage and circulation areas, to house the shelf space required by an expanding collection. It became one of designing and programming the computer tools for storing, querying, retrieving, and displaying digitally encoded text. Henceforth, the library would be extensible and reconfigurable in software. (2005) Med bibliotekets bygning som sammenkædning af arkitektur og biblioteksvidenskab, efterfulgt af dens digitale rekonfigurering som database og internet, når vi til den tredje profession; cybernetikeren hvor sammenkædningen sker direkte mellem menneske og maskine.

63

64

Tanker fra en cybernetiker Kapitlet er opbygget som en gennemgang af forskellige syn på relationen mellem menneske og maskine. Indledningsvis præsenteres cybernetikbegrebet, hvordan og hvorfor jeg bruger det. Efter en kort gennemgang af den klassiske cybernetiks tre faser bevæger de næste fem afsnit sig rundt om aspekter og randområder af cybernetikken, jeg har fundet relevante for informationsarkitekter. Først gennem et aspekt af kognitiv psykologi der også blev omtalt i afsnittet om bibliotekaren, derefter over cybernetikken som hverdagsfænomen til Human-Computer Interaction hvor forholdet mellem menneske og maskine ses som et interaktionsforhold. Mere politisk -filosofiske aspekter af cybernetikken behandles i afsnittet om posthumanismen, mens sidste del kigger dybere på relationen mellem menneskets sprog og computerens sprog.

Hvad er en cybernetiker?

Matematikeren Norbert Wiener udgav i 1948 værket ”Cybernetics or control and communication in the animal and the machine”. Cybernetik kommer af det græske ord for styrmand, men i Wieners brug af ordet opstår en hel ny sammensmeltning af akademiske felter under det fælles mål at undersøge lighederne mellem mand og maskine, og en smule sat på spidsen: Om mulighederne for at sammensmelte mand og maskine.

Pierce opsummerer Norbert Wieners definitioner af, hvilke fagområder cybernetikken dækker således: Informationsteori, flere aspekter af signalteori, negativ feedback og servomekanismeteori, automata og komplekse maskiner; herunder design og programmering af digitale computere, og alle biologiske fænomener, der tilsvarer eller indeholder lignende processer som i de førnævnte, deriblandt adfærdsog reguleringsfunktioner i kroppen. Derudover tilføjer Wiener kommunikationsvidenskab, herunder sociologi, antropologi og økonomi, som værende yderligere aspekter af cybernetikken. (Pierce 1980, p.208-209) Hvorfor en cybernetiker?

Mens få forskere i dag ville sige, at de var cybernetikere, bevæger mange sig inden for kombinationer af de fagområder, Norbert Wiener definerede og har som felt: Aspekter af netop kontrol og kommunikation i dyret og maskinen (dyret her set som en kategori, der også indeholder mennesket) eller måske især kontrol og kommunikation mellem dyret og maskinen.

Nedenstående definition af cybernetik fra websitet for University of Readings afdeling for cybernetik69 viser en langt bredere brug af termen, der, hvis der lægges et yderligere fokus på menneskets rolle, er meget lig den, jeg bruger: ”The acquisition, communication, processing and application of information”.

At definitionen rummer ordet information – med de tvetydigheder der, som jeg tidligere har beskrevet, ligger i det – stemmer overens med at cybernetikken kan siges at have som grundlæggende filosofisk og praktisk problemstilling, hvordan relationer skabes mellem menneskets semantiske og maskinens 69

reading.ac.uk (1) - se kilde referenceliste p.87

ikke-semantiske information. Denne problemstilling ser jeg også som særdeles relevant for informationsarkitekter.

Flugtlinier gennem cybernetikernes idehistorie Cybernetikkens tre ordener N. Katherine Hayles deler i sit værk ”How We Became Posthuman”(1999) cybernetikken op i tre faser – den første starter omkring udgivelsen af Wieners Cybernetics i 1940erne, den anden i 1960erne ledet af Heinz von Foerster og den tredje i midten af firserne med konceptet ”artificial life”.

Da det var Norbert Wiener, der formulerede cybernetikken som felt, er hans beskrivelse af formålet, som opsummeret i indledningen, også det der kendetegner den første periode. Det vigtigste begreb er homeostasis gennem feedback loop – evnen med hvilken et system, åbent eller lukket, menneske eller maskine, kan regulere sig selv, for at tilpasse sig omgivelserne. Homeostasis ses i mennesket som blandt andet kroppens evne til at temperaturregulere sig selv og i termostaten, et mekanisk system med samme funktion. Ifølge Hayles opstår der den tanke i oplysningstiden: ”[...]that human beings could be trusted with freedom because they and the social structures they devised operated as self-regulating mechanisms.” (1999, p.7) Den første periode af cybernetikken handlede om at udvide denne frihed til også at dække maskinerne.

Den anden fase ser Hayles som præget af begrebet refleksivitet: ”the movement whereby that which has been used to generate a system is made, through a change in perspective, to become part of the system it generates.” (1999 p.8) Den mest markante ændring i forhold til første periode er den vægt, der bliver lagt på observatørens indvirkning på videnskabelige forsøg. ”Everything said is said by an observer”, erklærer biologen Humberto Maturana (i Hayles 1999, p.135), hvilket både åbner for at opfatte observatøren som konstruerende systemet, der observeres, og en opfattelse af cybernetik som et forsøg på at skabe refleksive systemer. Dette fokus skærpes gennem Maturanas forsøg med autopoiesis; altså selvskabende systemer frem for første periodes selvregulerende.

Et vigtigt aspekt af den tredje fase har jeg allerede berørt i underafsnittet til Information omhandlende pancomputionalisme. Som følge af udviklingen inden for informationsteknologi og kortlægningen af det menneskelige genom som information, beskriver Hayles den tredje fase således: ”In this view, a universal informational code underlies the structure of matter, energy, spacetime – indeed, of everything that exists.” (1999, p. 11). Dette udmunder sig især i opfattelsen af, at hvis alle levende organismer er selvskabende, selvregulerende informationsprocesser, så er selvskabende, selvregulerende informationsprocesser i software også levende organismer – deraf konceptet ”artificial life”.

Et begreb, der ofte forbindes med cybernetik, er kunstig intelligens, men ifølge cybernetikeren Paul Pangaro er de to felter opstået ud fra meget forskellige betragtninger: Cybernetik opstod ud fra informationsteori og feedback- og kontrolteori, der blev generaliseret fra at omhandle specifikke systemer til at omhandle alle systemer inklusiv levende væsener, selvreferentielle systemer og sprogsystemer. En

65

66

appliceret filosofi med formålet både at undersøge problemet omkring subjektivitet i videnskaberne og forsøge at lave intelligente artefakter.

Kunstig intelligens opstod ud ideerne fra universel computation, hjernen som computer og digital computering med formålet at reproducere og/eller beskrive menneskelig tankevirksomhed, problemløsning og sprog.70

Figur 22. Paul Pangaros diagram over AI vs. Cybernetics Pangaro viser med dette diagram, hvordan de to områder adskiller sig gennem forskellige holdninger til repræsentation, hukommelse og især virkelighed og epistemologi. Om sandhed er noget der findes i verden uanset mennesket – korrespondensteori71 – eller om sandhed skabes igennem socialitet og relationer – socialkonstruktivisme eller kohærensteori72.

Denne korte gennemgang har beskrevet cybernetikken som et felt, der er opstået ud af en mængde forskellige fagligheder, og som igennem dens udvikling har forgrenet sig ud til helt nye områder eller infiltreret gamle opfattelser. Herfra vil afsnittet præsentere nogle af disse forgreninger eller, med rhizomatisk terminologi, rodskud.

Mand som maskine – kognitiv psykologi I et opgør med en tendens til introspektiv analyse af mentale processer så som psykoanalyse og behaviorisme, opstår der i 1960erne en retning inden for psykologien, der inspireret af computerens indtog undersøger mennesket som informationsprocessor i et forsøg på en mere videnskabelig tilgang til mentale processer.

Psykolog Ulrich Neisser opfandt termen kognitiv psykologi og begrunder feltets opståen med følgende observation: ”Rather, it was because the activities of the computer itself seemed in some ways akin to cognitive processes” (1976 p.5) og: ”Some theorists even maintained that all psychological theories should be explicitly written in the form of computer programs.” (1976 p.6).

70 71 72

pangaro.com (1) - se kilde referenceliste p.87 SL - korrespondensteori p.335 SL - kohærensteori p. 313

Den kognitive psykologi har dog mødt megen kritik af denne insisteren på ligheden mellem computeren og menneskets hjerne. Neisser beskriver selv nogle af de problemer han ser: ”[It is] lacking in ecological validity, indifferent to culture, even missing some of the main features of perception and memory as they occur in ordinary life[...]”(1976 p.7).

Semiotikeren George Lakoff opstiller fire aspekter af den kognitive psykologis ‘mind-as-machine’- tankegang, som han finder kritisable: At tænkning er ren symbolmanipulation, at tænkning er abstrakt og uafhængig af kroppen, at koncepter – de symboler, der manipuleres ved tænkning – kun har mening gennem deres relation til aspekter af virkeligheden, og at der findes et generelt og neutralt konceptuelt framework, hvorigennem al menneskelig viden kan repræsenteres. (1990 p. 339-340) Lakoff insisterer altså på, at den menneskelige tænkning ikke er forenelig med det informationelle notationssprog som beskrevet af bl.a. Shannon og er som nævnt i afsnittet om Prototypeteori fortaler for, at tænkning er uløseligt forbundet med menneskets krop. Selvom denne ”hjernen som maskine”-tankegang har mødt stor modstand, ligger den stadig til grund for den forskning, der beskæftiger sig med feltet kunstig intelligens.

Hverdagscybernetik En kunstig hjerteklap og et Cochlear-implantat kan begge ses som menneskets fysiske sammensmeltning med maskinen. Således er der dele af utopien der er blevet integreret og accepteret i vor tids dagligliv. Mange andre cybernetiske projekter, der for år tilbage blev anset som science fiction, er i dag funktionelle prototyper; for eksempel armproteser, der er forbundet med nervesystemet og kan styres med hjernen73.

Ray Kurzweil er fuldt overbevist om, at i og med hans DNA er information er det ensbetydende med, at kan han omprogrammere den74, fx. fjerne sin arvelige sukkersyge og komme til at leve evigt75. For ham er sammensmeltningen mellem mand og maskine en realitet og samtidig vejen til sammensmeltning mellem mand og Gud. Denne udlægning har jeg dog svært ved at være enig i, så fra sammensmeltning skifter afsnittets fokus nu til samarbejde mellem menneske og computer.

Human Computer Interaction Paul Dourish er en kendt forsker inden for Human Computer Interaction ­– HCI, og han beskriver feltets opståen som en modreaktion på den model, interaktionen mellem menneske og computer havde arvet fra tiden før den personlige computer. At computere blev opfundet til militære og kommercielle formål, mener han medførte ”[...] a model that favours performance over convenience” (Dourish 2004, p.2).

Meget af den tidlige computerforskning arbejdede ud fra et ingeniørsynspunkt gennem undersøgelser af, hvordan computeren virker, frem for hvordan mennesket kan bruge den. Dette tydeliggjorde et 73 74 75

wikinews.org (1) - se kilde referenceliste p.87 mybusiness.com.au (1) - se kilde referenceliste p.87 Ptolemy, B (director) (5/11 2009) Trancendent Man [Film]USA: Ptolemaic Productions & Therapy Content

67

68

behov for at se nærmere på, hvad der sker i mødet mellem menneske og computer fra en vinkel, der medtager både sociale og tekniske aspekter. Sådanne undersøgelser kan ikke ses som sammensmeltning mellem menneske og computer i fysisk forstand, men mere som computeren som en forlængelse af menneskets handle- og råderum.

Flores & Winograd undersøger i værket ”Understanding Computers and Cognition”(1987), modeller for interaktion, i forståelsen indbyggede tankegange i computeren, men ser i højere grad software som en kommunikation mellem programmør og bruger. Fra en hermeneutisk vinkel, baseret blandt andet på J.L Austins performative talehandlinger (Flores & Winograd 1987, p.58) og Gadamers beskrivelse af fordomme76 som værende nødvendige for at fortolke vores omgivelser (Flores & Winograd 1987, p.28), undersøger de, hvordan software kan designes, så det fremmer beslutningstagen og problemløsning.

Der kan trækkes en linje fra Flores & Winograds arbejde tilbage til den anden fase i cybernetikkens historie, da de bruger Maturanas autopoiesisbegreb sammen med Gadamers fordomsbegreb75 til at beskrive mennesket og computeren som lukkede systemer, der kun kan arbejde sammen, når der skabes, hvad de kalder et ”consensual domain”.

Dourish lægger vægt på begrebet ”Embodiment” - kropslig tilstedeværelse. Som et perspektiv på undersøgelser af interaktionen mellem mennesker og computere lægger embodiment vægt på både sociale og fysisk håndgribelige elementer: ”Embodiment[...] denotes a form of participative status.” (2004 p.18) En vigtig pointe inden for HCI er ikke kun at lave såkaldte laboratorieundersøgelser af, hvordan mennesker bruger computere, men undersøge konkrete brugskontekster i stedet. Argumentet for denne tilgang giver Dourish således: ”you cannot seperate the individual from the world in which that individual lives and acts.”(2004 p.18) I stedet for at opfatte interaktionen som kun bestående af input og output fremhæves den gensidige påvirkning. Dourish tager udgangspunkt i Heideggers udlægning af hermeneutisk fænomenologi, altså hvordan vi fortolker, det vi ser eller det, der åbenbarer sig for os (2004, p.109). Heidegger beskriver to måder, vi kan opfatte objekter og især værktøjer; vorhanden (i hånden) og zuhanden (til hånden). Når vi bruger en boremaskine er den zuhanden, vi er ikke bevidste om den som objekt, men som funktion, men hvis den løber tør for batteri bliver den vorhanden, fordi dens objektkarakter træder frem, når den ikke er i stand til at udføre sin funktion længere. Man tænker ikke: ”Jeg har en hammer”, man tænker: ”Jeg hamrer”. Man er altid deltager i en brugssituation og kan ikke undersøge et værktøjs brugskarakter eller et objekts egenskaber uden at være bevidst om den aktivitet, hvor de bruges. I forhold til menneskets brug af computere giver et fokus på fysiske og sociale aspekter en mere nuanceret opfattelse af, hvordan brugssituationen kan analyseres og designes.

Posthumanisme Humanistiske træk løber igennem historien for det, jeg har valgt overordnet at kalde cybernetik.

Norbert Wiener erklærede fra starten, at han stod for en liberal-humanistisk tilgang til cybernetikken;

76

Fordomme forstås som den indre struktur gennem hvilken vi opfatter det ydre.

mennesket skulle ikke være herre over maskinen eller omvendt, tværtimod skulle humanismen udvides til også at dække maskinen (Hayles 1999, p.86).

Kritikken af kognitiv psykologi kan også ses som humanistisk, og målet inden for HCI er i høj grad en mere menneskefokuseret tilgang til computeren. Alligevel dukker termen posthumanisme op, og stiller spørgsmålet ”er vi en anden slags mennesker efter computerens indtog – og hvis ja; hvad er vi, efter vi har været mennesker?”.

En udlægning af posthumanisme ses i Donna Harraways ”Cyborg Manifesto”(2006) først udgivet i 1985: En undersøgelse af cyborgbegrebet i forhold til en feministisk frigørelsesprocess. For Harraway er cyborgbegrebet muligheden for et nyt perspektiv: ”[...] a cyborg world might be about lived social and bodily realities in which people are not afraid of their joint kinship with animals and machines, not afraid of permanently partial identities and contradictory standpoints.” (2006 p.122) Det er samtidig et opgør mod informationsteoriens binære logik, som også problematiseres af Deleuze og Guattari, og som Harraway beskylder med en term fra Derrida for at være phallogocentrisk, baseret på maskulin logik: ”Cyborg politics is the struggle for language and the struggle against perfect communication, against the one code that translates all meaning perfectly, the central dogma of phallogocentrism.” (2006, p.142) I forhold til relationen mellem menneske og computer eller organisme og maskine, ser hun cyborgbegrebet give plads til en frigørende udefinerbarhed: ”It is not clear who makes and who is made in the relation between human and machine.” (Harraway 2006, p.143) Det frigørende potentiale ligger for hende i at undgå dikotomier så som mand/kvinde, fri/fanget, krop/sind, men at have muligheden for at sammensætte sin egen identitet: ”Communication sciences and biology are constructions of naturaltechnical objects of knowledge in which the difference between machine and organism is thoroughly blurred; mind, body, and tool are on very intimate terms.” (Harraway 2006, p.132) Ordene posthumanisme og transhumanisme opfattes i nogle sammenhænge som ensbetydende77, men hvor posthumanismen i høj grad er en samfundskritik, ligger transhumanismen tættere op af cyborg i science fiction-forståelsen; sammensmeltning mellem mand og maskine. En transhumanistisk organisation ”Humanity+” skriver i deres ”Declaration of transhumanism”: ”We envision the possibility of broadening human potential by overcoming aging, cognitive shortcomings, involuntary suffering, and our confinement to planet Earth.”78 Hvor nogle reagerer på transhumanismens visioner med skuldertræk eller til tider latterliggørelse, ser professor i statskundskab Francis Fukuyama (2004) en stor fare: ”The environmental movement has taught us humility and respect for the integrity of nonhuman nature. We need a similar humility concerning our human nature. If we do not develop it soon, we may unwittingly invite the transhumanists to deface humanity with their genetic bulldozers and psychotropic shopping malls.”

77 78

wikipedia.org (21) - se kilde referenceliste p.87 humanityplus.org (1) - se kilde referenceliste p.87

69

70

Computerens sprog og fornuftens væsen Computerens sprog, der altid er enten 1 eller 0 og aldrig tvetydigt, kan sammen med matematisk notation ses som det tætteste, man kan komme på en universel symbolisme, men den kan være svært forligelig med det menneskelige sprog. Norbert Wiener troede fuldt ud på denne universelle symbolisme og valgte matematikeren Leibniz som cybernetikkens skytsengel: ”If I were to choose a patron saint for cybernetics out of the history of science, I should have to choose Leibniz. The philosophy of Leibniz centers about two closely related concepts – that of a universal symbolism and that of a calculus of reasoning.” (1948, p.20) Men reelt, når menneskets og computerens sprog mødes, er de, som det blev beskrevet i afsnittet om information, så væsensforskellige, at det kræver store mængder oversættelse. Det er samtidig bydende nødvendigt for interaktion mellem menneske og computer, at de to sprog kan arbejde sammen. Dette har længe foregået gennem lag af compiler languages79; oversættelsesprogrammer, der laver programmeringssprog som C og JAVA, der kan læses og skrives af nogle få uddannede mennesker, om til de 0 og 1-taller, computeren kan forstå.

Hvordan computere baseret på binær logik kan blive i stand til selv at opfatte og outputte meningsbærende information i form af tale eller skriftsprog er et kompliceret forskningsområde mellem computervidenskab og lingvistik kaldet NLP – natural language processing. NLP er tæt knyttet til forskning i kunstig intelligens, og kimen til denne gren af sprogforskning blev lagt af en britisk kryptograf, Alan Turing, som opstillede ”the imitation game” – det, der nu kaldes Turing-testen – i teksten ”Computing Machinery and Intelligence” (1950) Testen er opstillet til at kunne afgøre, hvornår en computer har opnået menneskelig intelligens, og det er netop sproget og samtalen, der ses som afgørende i testen.

Opstillingen er, at en række mennesker sidder foran hver deres computer og fører en skriftlig dialog, halvdelen med et andet menneske, den anden halvdel med et stykke software. Efter et tidsrum skal de menneskelig deltagere så gætte, om de har ført en dialog med et menneske eller en computer. Hvis computeren kan ”snyde” mennesket til at tro, at hun kommunikerer med et andet menneske, mente Turing, at det var bevis for at computeren var intelligent, for hvordan ved vi egentlig at et andet menneske er intelligent udover gennem kommunikation?

Turing udvidede også denne tese til en metode, hvormed man kunne lære maskiner intelligens: ”It can also be maintained that it is best to provide the machine with the best sense organs that money can buy, and then teach it to understand and speak English. This process could follow the normal teaching of a child. Things would be pointed out and named, etc.” (1950 p.460) I næste afsnit vil computerens og menneskets sprog mødes i et tredje sprog, cybernetikerens tegningssprog.

79

wikipedia.org (22) - se kilde referenceliste p.87

Hvad kendetegner cybernetikerens tegningsproduktion?

En stor del af cybernetikerens symbolproduktion er ikke en tegningsproduktion men et sprog; det matematiske og informationelle notationssprog. Når cybernetikeren tegner, rummer tegningerne som oftest stadig aspekter af et notationssproget i form af kredsløbsdiagrammer og algoritmer tegnet som flowcharts.

Algoritmer er beskrivelsen af en matematisk proces, hvor funktioner kan løses ved, at input gennem et finit sæt beregninger fører til output. Denne type tegning kaldes et flowchart, og vises herunder i et eksempel, hvor den matematiske proces, der beskrives, er udregningen af højeste fælles divisor for to tal:

Figur 23. Flowchart over algoritme En tegning som denne repræsenterer ikke et objekt men en formaliseret tankeprocess, og selv når cybernetikerens tegninger repræsenterer et objekt som i Wieners ”Motte oder Wanze”(møl eller tæge) er formålet ikke en naturalistisk beskrivelse af, hvordan objektet ser ud. Kress & van Leeuwen beskriver denne form for tegninger som havende en teknisk kodningsorientering: The realism (and hence the ‘naturalism’) of scientific-technical images is [based] on the questions ‘Can we use it?’, ‘Can we measure the real dimensions from it?’, ‘Can we find out from it how to set up the experiment?’, and so on.”(2006, p.164)

Figur 24. Tegning af Norbert Wieners cybernetiske dyr ”Motte oder Wanze Wieners ”Motte oder Wanze” kan som teknisk tegning siges at afspejle den tværfaglighed, der ligger

71

72

som grund for cybernetikken. Tegningen rummer et væld af elementer: mekaniske elementer (motor og ”steuerhebel” - styrehåndtag), symboler der bruges inden for elektricitetslæren (plus, minus, zigzaglinier), metoder fra ingeniørens tekniske tegning (isometri og stipling af hjulenes aksel, hvor den er inde i hjulene), tekstforklaringer og et skalaspring hvor en lyskilde (solen eller en lampe) vises mindre end den ville være, da den er ekstern til fokus i tegningen. Normalt er en teknisk tegning udført, så den henvender sig til en gruppe med en bestemt teknisk ekspertise, men når tegningen skal henvende sig til flere grupper med forskellige ekspertiser, kan det blive svært at skelne mellem de forskellige tekniske billedsprog, der er i spil.

Et lignende dilemma, cybernetikken har været tvunget til at forholde sig til, er, at deres tegninger og det, de ønsker at tegningerne skal forklare, spiller en dobbeltrolle, som Hayles beskriver som: ”a model of a particular physical system[...]acting simultaneously as mechanism and metaphor”(1999, p.51). Når der opstår tvivl om, hvorvidt et kredsløbsdiagram fortæller, hvordan systemet reelt virker, eller om det er en metafor for, hvordan et system virker, opstår problemer som dem beskrevet i afsnittet om kognitiv psykologi.

Efter cybernetikerens, i sig selv sammensatte, tegninger, vil næste afsnit undersøge hvordan de tre professioners tegninger, på hver deres måde påvirker den i mine øjne vigtige del af informationsarkitektens arbejde, der er tegningsrelateret.

Informationsarkitektens tegningsproduktion Indenfor arkitektur, biblioteksvidenskab og cybernetik findes der bestemte metoder til, gennem tegninger, at diagrammatisere felternes objekter. Arkitekten tegner planer, snit og projektioner, bibliotekaren tegner klassifikationsskemaer og træstrukturerede hierarkier, mens cybernetikeren tegner kredsløbsdiagrammer. Det fysiske bibliotek kan ses som arkitekten, der tegner en bygning efter bibliotekarens diagrammer, mens bibliotekarens databaser er et sted, hvor både arkitektens planer og cybernetikerens kredsløb møder bibliotekarens hierarkier og gør dem operationelle.

Som nævnt i metodeafsnittet har Kress & van Leeuwen (2006, p.165) opstillet begrebet kodningsorientering med en række typologier for, hvordan tegninger gennem deres billedsprog kan opfylde forskellige formål.

Teknologisk kodningorientering fokuserer på effektiviteten af den visuelle representation: kvaliteter som aflæselighed og målbarhed og farve øger kun sandhedsværdien, hvis det har en videnskabelig eller teknisk funktion.

Abstrakt kodningsorientering bruges af den sociokulturelle elite blandt andet i akademiske og videnskabelige fremstillinger. Høj sandhedsværdi opnås ved at reducere det individuelle og konkrete til det generelle og essentielle. Evnen til at kunne producere og aflæse billeder med abstrakt kodningsorientering viser inklusion i den pågældende elite.

I forhold til informationsarkitektens tegningsproduktion bliver de to resterende kategorier, sanselig og naturalistisk kodningsorientering, sjældent brugt. Det samme gælder for bibliotekaren og cybernetikeren, mens arkitekten er tvunget til at veksle mellem på den ene side en teknologisk og abstrakt og på den anden side en sanselig og naturalistisk kodningsorientering.

Informationsarkitektens tegningsproduktion har paralleller til hver af de tre professioners tegningstyper. Wireframes, strukturdiagrammer og sidetræer, samt flowdiagrammer kan hver især holdes op imod arkitektens planer, bibliotekarens klassifikationsskemaer og cybernetikerens kredsløbsdiagrammer. Her er først en række eksempler på informationsarkitektens tegningsproduktion:

Figur 25. Strukturdiagram = sidehierarki eller sidetræ, beskriver sitets generelle opbygning; hvad der er sidestillet, hvad der er underkategorier.

73

74

Figur 26. Flowdiagram = en processuel beskrivelse af hvordan brugeren navigerer eller navigeres gennem systemet, samt hvilke andre processer det sætter i gang (er der data der skal i database, valideres, etc)

Figur 27. Wireframe = Plan over skærmbilleder – uden indhold og visuelt design, fokus på navigation, placering, strukturering og prioritering af indholdstyper og navngivning Udover disse tegningstyper, laves også interaktive prototyper, hvor wireframes linkes op med en tilnærmelse af den funktionalitet de skal have. Ved første øjekast ser disse tegninger nok ikke ud af så meget, men de rummer elementer af et utal af de tidligere præsenterede tegningstyper og de overvejelser der ligger i dem.

Tegninger i et krydsfelt Informationsarkitektens tegninger bærer præg af at have to meget forskellige formål; de skal sælge en ide og et koncept til en kunde samtidig med, at de skal kunne aflæses som funktionelle specifikationer af en programmør.

Arkitekten undgår dette dilemma ved at dele tegningerne op i perspektivtegninger og renderinger til at sælge varen og tekniske planer og snit til at forklare, hvordan det skal bygges. Informationsarkitektens værktøjer har en anden måde at producere tegninger, der anticiperer forskellige aflæsninger.

75

Figur 28. Eksempel på ændring af ”sketchiness” Indbygget i den software, der bruges til at lave wireframes og prototyper (her Axure RP Pro 6 fra Axure Software Solutions), er muligheden for at ændre på tegningens modalitet, dens ”sketchiness”. Når man kan ændre, hvor meget en tegning er en skitse – altså en mere abstrakt kodningsretning frem for en teknologisk kodningsretning – begynder tegningen at kunne optræde som mediator mellem forskellige aflæsninger. Den samme måde at mediere kendes fra forskellen mellem arkitektens tekniske tegning og hendes skitse, som her et eksempel af Le Corbusier

a

b

Figur 29. a) Le Corbusier - teknisk snit i bygning. b) Le Corbusier - skitse af bygning Diagrammer Fælles for alle fire professioner er den tegningstype, der kaldes diagrammer. Hvad et diagram er, er ikke nemt at definere. Følgende definition er fra Wikipedia: ”A diagram is a two-dimensional geometric symbolic representation of information according to some visualization technique.”80 Et diagram er altså en tegning, der visualiserer en eller anden form for information gennem geometrisk og symbolsk repræsentation. Kress & van Leeuwen beskriver det således: ”As a whole the diagram is ‘analytical’; it is a kind of abstract map.”(2006, p.50-51) De opdeler diagrammer i to typer – topografiske og topologiske – alt efter, hvordan de repræsenterer det, de afbilleder. Topografiske diagrammer ”are read as accurately representing the physical spatial

80

wikipedia.org (23) - se kilde referenceliste p.87

76

relations and the relative location of the Possessive Attributes.” (2006, p.98) Dette gælder for eksempel for arkitektens plantegninger.

Topologiske diagrammer ”are read as accurately representing the ‘logical’ relations between participants, the way in which participants are connected to each other [...], but not the actual physical size of the participants or their distance from each other...” (2006, p.99). Dette gælder både for cybernetikerens kredsløb og bibliotekarens taksonomier.

Diagrammer kan også bruges til at beskrive handlinger eller forløb over tid i en tegning: ”doings have been turned into things, spatialized and objectified.” (Kress & van Leeuwen 2006, p.96) Dette gør, at også en tegning som for eksempel et flowchart har mulighed for at være multitemporal.

Diagrammers sandhedsværdi kan siges at være lav, hvis man ikke har den ofte tekniske eller fagspecifikke viden til at aflæse dem. De kan dog siges at opnå en meget høj sandhedsværdi for dem, der har aflæsningsevnen, i og med at de kan præsentere lag af sandheder og relationer imellem disse lag uden at være bundet af krav om ‘overfladisk’ lighed.

Arkitekturteoretikeren Anthony Vidler beskriver i teksten ”Hvad er egentlig et diagram?” (2007) diagrammets funktion: ”Et diagram er et hjælpemiddel for noget andet. Det illustrerer en definition, hjælper med at bevise en påstand, det repræsenterer et forløb eller de resultater en given handling eller proces afføder” (p.5) Vidler mener, at diagrammer i højere grad end et fotografi har, hvad Charles Sanders Pierce kalder ikonisk reference til deres objekt. Fotografiets reference er rent visuel, mens diagrammet refererer til sit objekts helhed og ikke kun dets visuelle fremtræden. Derudover fremhæver Vidler egenskaber i diagrammet, der spænder videre end blot at kunne forklare: ”Det er derfor Pierce mener diagrammet i en vis forstand ophæver ”skellet mellem det virkelige og kopien”,[og] afslører sin grundlæggende tilknytning til utopien. Det spørgsmål den rejser – er det en virkelig genstand eller er det en kopi af en virkelig genstand – gør det til et instrument for suspenderet virkelighed” (2007, p.12-13).

Ovenstående kan beskrives som tegningens bevægelse fra at være formidling og repræsentation til at blive et værktøj til at tænke med. Dette beskrives yderligere af idehistorikeren Malene Busk: I diagrammets mentale og bevægelige kort er det altså ikke ‘genstande’, men relationer og forandringer i relationer, der er det egentlige objekt. Det særlige ved det er imidlertid, at det ikke blot repræsenterer en kendt tilstand,[...] men er selv virkende, fordi den gør det muligt at eksperimentere med relationerne, opdage nye konstellationer og interaktioner og derved opnå erkendelser, man ikke havde på forhånd. (Busk 2006, p.38) Grid’et I forlængelse af de regelsæt der blev præsenteret i afsnittene om den klassiske og modernistiske arkitektur, er der et koncept, der går igen i forhold til informationsarkitektur; proportionering. I arkitekturen blev nogle bestemte proportioner og rytmer opstillet som idealer ud fra sammentegning af geometriske former og menneskekroppen. En af disse regler, at det gyldne snit opnås, når forholdet mellem to stør-

relser er phi eller 1:1,618, er gennem århundreder blevet brugt i arkitektur og kunst, og har også fået anvendelse inden for proportionering af elementer på websites. Vægtning gennem proportionering er et vigtigt aspekt af informationsarkitektens arbejde.

a

b

c

Figur 30. Forskellige grid-typer: a) Smashing Magazine grid. b) The Golden Grid. c) 960px grid Grid’et som koncept og regelsæt tilbyder både rigiditet og fleksibilitet samtidig med, at det i udformningen af en informationsarkitektur bliver den baggrund eller nærmest det materiale, man arbejder i.

Deleuze & Guattari bruger også grid’et som begreb i deres rhizomefilosofi: ”Multiplicities are defined by the outside: by the abstract line, the line of flight or deterritorialization according to which they change in nature and connect with other multiplicities. The plane of consistency (grid) is the outside of all multiplicities.” (2004, p.9-10)

Figur 31. Arbejdsområdet i Axure RP med 5px dot-grid og rulers Denne brug kan indikere netop dette forhold mellem rigiditet og fleksibilitet, hvor grid’et gennem retningslinier kan rumme mangfoldigheder.

Udtrykket ”gennem retningslinier at kunne rumme mangfoldigheder” kan referere tilbage til informationsarkitekternes insisteren på guidelines frem for regler og i mine øjne lægger det også bunden for næste afsnits opsamling og afslutning.

77

78

Konklusion Flugtlinier Hvor målet i idehistorie er at finde en unit-idea, er det i den rhizomatiske metodologi ikke at have et mål, men at trække flugtlinier. Disse flugtlinier er ikke konklusioner, men sammenstillinger som Deleuze & Guattari understreger: ”The fabric of the rhizome is the conjunction, ”and … and … and ...””(2004, p.27) Et utal af flugtlinier kan trækkes som tråde gennem opgaven, tråde der især er overvejelser om relationer. Som en opsamling vil jeg beskrive de tråde, jeg finder er mest relevante for en informationsarkitekt og argumentere for at mangfoldigheder af spørgsmål og fleksible guidelines kan være et bedre tankeværktøj end forenklede svar og regler. Derefter vil jeg, for at vende tilbage til problemformuleringen, kort give et bud på hvordan aspekter af de tre professioner kan informere informationsarkitektens rolle. En afsluttende perspektivering vil se på konkrete implikationer af informationsarkitektens arbejde.

Krop og maskine Gennem opgaven er forholdet mellem menneske og maskine blevet behandlet fra forskellige vinkler, ikke kun i forhold til cybernetikken, men også i tanken at huse kan være en maskine til at bo i. Relationen mellem krop og maskine undersøges både som et interaktionsforhold og som systemer eller mekanismer der har funktionelle ligheder. Disse forskellige blik sammen med aktør-netværkstankegangens fokus på maskiner og computere som aktører, kan åbne for en mere nuanceret tilgang til at arbejde i feltet mellem kroppen og maskinen.

Menneske og omverden I hvilken relation mennesket står til deres omverden ses både med vægt på kroppens tilstedeværelse gennem embodiment i HCI og arkitekturens kropslige proportionering og udfra cybernetikkens ide, om det indre som et lukket system med et indbygget apparat, der oversætter det ydre. Vi opfatter verden gennem kognition, perception og interaktion – tænkning, sansning og handling i et samspil hvor en opsplittelse i enkeltdele giver et forsimplet billede. Menneskets relation til omverdenen kan både ses som relation til den fysiske verden og som en social relation hvor både sprog, læring og samarbejde finder sted. En bevidsthed om at alle menneskets handlinger udspiller sig i relationer med omverden åbner for en mere helhedsorienteret tilgang også til informationsarkitektur.

Symbol og materialitet Fysiske strukturer – arkitektens bygninger, byer og infrastruktur, men også computere - bærer symbolske værdier, sociale agendaer og magtrelationer. Symbolske strukturer – klassifikationer, standarder, ideologier, sprog – har materielle konsekvenser. At opstille det tænkte og det digitale, som stående i modsætningsforhold til det fysiske, er en adskillelse, der fjerner muligheden for at undersøge relationer imellem dem, der kan være mere relevante.

Rhizome og hierarkier Hierarkier og klassifikationsskemaer kan ses som forsøg på at skabe orden i verden, men denne orden er måske ikke en, der kan skabes gennem hierarkiernes insisteren på enten/eller, ja/nej. Vores samfund er komplekst, måske endda hyperkomplekst, men i netværket og rhizomet ligger en stabilitet gennem kompleksitet. Løsningen kan være, ikke at lede efter en definitiv løsning, en altomsluttende orden, men at tage højde for kompleksiteten, øve sig i at krydslæse og skabe strukturer med indbygget fleksibilitet.

Accepten af kompleksitet åbner også for den stabilitet der kan ligge deri, som i Qvortrups hyperkompleksitetsbegreb.

Felter og fagligheder Både indenfor arkitekturen og cybernetikken lægges en stor vægt på tværfaglighed, arkitekturen der både kræver teori og praksis for at opnå det æstetiske og cybernetikken der samler naturvidenskab, teknologi og sociologi. Fag der sammenfiltres og rodskyder er også en del af informationsarkitekters egen opfattelse af deres felt. At både teori, håndværk, æstetik, teknologi og sociokulturelle overvejelser kan mødes i informationsarkitektur understreger den rolle som forbindelsesklemme, der også nævntes i afsnittet om informationsarkitekters selvforståelse.

Information og arkitektur De to ord jeg startede min undersøgelse udfra, har vist sig at være svært håndgribelige. Information, med dets utal af betydninger og modsætningsforhold, arkitektur, der gennem metaforer vokser, men også mister betydning. Sammenkoblingen af de to ord, der var min indledende undring, bliver til mangfoldigheder af betydninger. En erkendelse, af at selv i dette lille aspekt af feltet – navngivning, bliver man nødt til at acceptere kompleksitet, er igen nødvendig.

Modsætninger og relationer I denne opsummering af flugtlinier har jeg taget udgangspunkt i en række dikotomier, men en pointe ligger i at skifte konjunktionen eller ud med og. Den forståelse der ligger i at opstille dikotomier som to koncepter der er indbyrdes uforenelige kan med fordel skiftes ud med en forståelse, der lægger vægt på at selvom relationen mellem to koncepter er besværlig og uklar udelukker det ikke sameksistens.

Dikotomi og binær logik i sig selv kritiseres gennem opgaven for at være phallogocentrisk og en utilstrækkelig trælogik. Det binære har sin relevans, især i form af, at være det sprog computere fungerer gennem, men en insisteren på at alt kan omfattes af binær logik er en forsimpling.

Kommunikation og kompleksitet Et væld af flugtlinier vedrørende sprog og kommunikation har krydset opgaven: billedsprog, notationssprog, talesprog. Kommunikation mellem mennesker, mellem menneske og computere. Sproget fremstår komplekst både mellem mennesker som Saussure påpegede og mellem de forskellige sprog, især mellem

79

80

menneskets sprog og computerens. Denne kompleksitet rejser et behov for mediatorer; mellem fagligheder, mellem kunder, brugere og programmører, mellem menneskelige og ikke-menneskelige aktører.

Tankeværktøj – teori og tegning Disse tråde jeg har trukket gennem historie, videnskabshistorie, teknologihistorie, filosofihistorie, idehistorie kan ses som teoretisk baggrundsviden, der i tråd med Paul Dourishs udsagn fra opgavens indledning kan bruges som tankeværktøj. Med den parallelle undersøgelse af tegningsproduktion har jeg ønsket at placere tegningen både som formidling og som en anden slags tankeværktøj. Lige som jeg mener at den teoretiske baggrundsviden kan tilbyde en informationsarkitekt værktøjer til bedre analyse og løsning af opgaver, kan også tegningen tilbyde hjælp både til kommunikation og problemløsning.

Hvordan kan et idehistorisk perspektiv informere den rolle informationsarkitekter spiller i netværkssamfundet?

I min indledende problemformulering ligger både spørgsmålet om hvordan aspekter af idehistorien, der kan give en informationsarkitekt værktøj til at arbejde med, men også det mere overordnede spørgsmål om et idehistorisk perspektiv kan give informationsarkitekten noget brugbart. Det sidste spørgsmål har jeg implicit svaret ja til, ved at udføre denne indsamling og sammenfletning af tråde gennem idehistorien for derefter at kalde det et tankeværktøj. Jeg er klar over at det ikke er et tankeværktøj der kan stå alene, det er et supplement til de mere pragmatiske tilgange, der blev præsenteret i undersøgelsen af informationsarkitekters selvforståelse; erfaring, ordenssans, logik. Jeg insisterer alligevel på at denne baggrundsviden er vigtig og kan ibrugtages også i mere pragmatiske arbejdsprocesser. Hvis jeg skulle træde ind i de tre professioner, som jeg har beskrevet dem, og fra hver give ét nogenlunde håndgribeligt råd til en informationsarkitekt ville det være som følger: Et råd fra en arkitekt kunne være at det bedste resultat opnås gennem en kombination af håndværksmæssige og teoretiske kompetencer og at dette resultat kun kan opnås gennem kombinationen af ide, undersøgelse af kontekst og kommunikation mellem alle parter i projektet.

Et råd fra en bibliotekar ville være at holde for øje at en hver strukturering, kategorisering eller emneopdeling er konstrueret og ikke naturgivet. Hvis fokus i konstruktionen er at formidle og tilgængeliggøre information på en måde, der tilgodeser alle målgrupper, er dette klart en fordel frem for en ulempe.

Et råd fra en cybernetiker kunne være at udfærdigelse af informationsarkitektur er en kommunikativ handling på flere planer, mellem parterne involveret i projektet samt mellem informationsarkitekt og slutbruger gennem computeren. Samtidig skal informationsarkitektur søge at optimere samarbejde mellem menneske og maskine.

Overordnet ville jeg give det råd, at det er altafgørende at have en accept af og bevidsthed om kompleksitet. At en beslutning, en implementering, et design, en klassifikation, en navngivning kan have konsekvenser for et utal af områder både symbolske og materielle. Accepten af kompleksitet skal ikke ses som en accept af kaos, men mere valget af fleksible guidelines frem for regler. Kompleksiteten er positiv og stabilitetsskabende når man er bevidst om den.

Perspektivering - Implikationer Da jeg genlæste min problemformulering blev jeg betænkelig ved ordet implikationer, der let kan opfattes meget kausalt. Jeg blev i tvivl om jeg blæser informationsarkitektens rolle op, til at være noget den ikke er. Mange ved ikke hvad en informationsarkitekt er, så at opstille samfundsmæssige implikationer af deres arbejde virkede voldsomt. Jeg vil dog holde ved ordet implikationer og perspektivere med to eksempler hvor informationsarkitekter har en central rolle at spille; arbejdsprocesser i organisationer og offentlig digitalisering.

Firmaer og organisationer I forbindelse med udarbejdelse af informationsarkitektur til en sammenlægning af tre offentlige styrelsers websites kom min chef og jeg til at snakke om, hvordan ethvert indholdsfelt vi placerede på sitet direkte repræsenterede en arbejdsopgave for en medarbejder i styrelsen. At hver gang vi tegnede en firkant og skrev ‘nyhed’ eller ‘feature’ i den, besluttede vi at der skulle afsættes resourcer til at opdatere den. Websitet kommer både til at producere nye arbejdsprocesser og fungerer samtidig ofte som en optegning af organisationens struktur. Hvilke områder af organisationens arbejde der prioriteres bliver til kampen om pladsen på forsiden. Informationsarkitekturen kan gentegne og konsolidere eksisterende magtstrukturer eller i bedste fald bygger nye.

Offentlig digitalisering Det offentlige er, lige som resten af samfundet, i rivende digital udviklling. Borger.dk, NemID, NemLogin, eIndkomst, Digital Post og NemSMS er bare den del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der blev udrullet i 200781 og i 2011 var målet at al kommunikation med det offentlige skulle foregå digitalt: ”Ansøgninger, indberetninger, breve og al anden skriftlig kommunikation med det offentlige skal derfor som udgangspunkt alene foregå digitalt for både borgere og virksomheder.”

Det er en digitalisering der er nødvendig, tidssvarende og resourcebesparende, men hvis disse websites, selvbetjeningsløsninger og kommunikationsplatforme ikke bliver gennemtænkt og udviklet brugerorienteret kan det skabe store problemer. At det kan være svært for ældre, handikappede og svage grupper at følge med kravene om digital selvbetjening er et anerkendt problem82, men at disse offentlige websites volder problemer for selv IT uddannede at betjene er kritisk.

81 82

digst.dk (1) - se kilde referenceliste p.87 digst.dk (2) - se kilde referenceliste p.87

81

82

Disse to eksempler er områder hvor jeg ser muligheder for at ibrugtage tankeværktøjer, som dem jeg har opridset og med et fokus på fleksibilitet, udforme informationsarkitektur der kan gøre en forskel i organisationer og samfund.

Litteraturliste Adams, D. (1996) The Ultimate Hitchhikers Guide. New York NY: Wings Books Allen, S. (1999) Points + Lines – Diagrams and Projects for the City. New York NY: Princeton Architectural Press Aristotles (350 B.C.E.) Categories. Trans. E. M. Edghill. http://classics.mit.edu/Aristotle/categories.1.1.html (hentet d.

2/11 2012) Bawden, D. & Robinson, L. (2009). The dark side of information: overload, anxiety and other paradoxes and pathologies. I Journal of Information Science 35; p.180-191.

Borges, J.L. (1998) Collected Fictions. New York NY: Penguin Bostrom, N. (2011) Information Hazards – A Typology of Potential Harms from Knowledge. I Review of Contemporary Philosophy, Vol. 10 (2011): pp. 44-79 Bowker, G.C. & Star, S.L. (2000) Sorting Things Out. Cambridge MA: The MIT Press Busk, M. (2006) Diagrammer hos Peirce og Deleuze. I Pub: Grid udgivet af Afdeling 6, Kunstakademiets Arkitektskole.

Castells, M. (2003). Internet Galaksen – Refleksioner over internettet, erhvervslivet og samfundet. Århus, Danmark: Systime Castells, M. (2000): Materials for an exploratory study of the network society, i British Journal of Sociology, Vol. 51(1) p.5-24, New York NY: Routledge Castells, M. (1999): The Social Implications Of Information & Communication Technologies. UNESCO’s World Social Science Report.

Conrads, U. ed. (1993) Programs and Manifestoes in Twetieth-Century Architecture. Cambridge MA: MIT University Press Le Corbusier (1966) Menneskenes Bolig. København Danmark: Stjernebøgernes Kulturbibliotek Dade-Robertson, M. (2011) The Architecture of Information. New York NY: Routledge Deacon, T. (1976) Semiotics and cybernetics: The relevance of C. S. Peirce. I System and Structure Study Group (eds.)

Sanity and Signification: Essays in Communication and Exchange. Fairhaven College Press.

DeLanda, M. (2002) Intensive Science and Virtual Philosophy. London England: Continuum Books Deleuze, G. & Guattari, F. (2004) A Thousand Plateaus – Capitalism & Schizophrenia. London England: Continuum Books Dourish, P. (2004) Where the Action Is – The Foundations of Embodied Interaction. Cambridge MA: The MIT Press.

Finneman, N.O. (1994). Tanke, Sprog & Maskine. København, Danmark: Akademisk Forlag

83

84 Flores, F. & Winograd, T. (1987) Understanding Computers and Cognition. Boston MA: Addison-Wesley Frampton, K. (2002) Modern Architecture – A Critical History, 3rd ed. London, England : Thames & Hudson Fukuyama, F. (2004) Transhumanism. http://www.foreignpolicy.com/articles/2004/09/01/transhumanism (hentet d.

2/11 2012) Gleick, J. (2012) The Information – A History. A Theory. A Flood. London England: Fourth Estate Harraway, D. (2006) Cyborg Manifesto. I J. Weiss et al. (eds.), The International Handbook of Virtual Learning Environments, p. 117–158. Dordrecht Holland: Springer Hayles, N.K. (1999) How We Became Posthuman. Chicago IL: The University of Chicago Press Hensby, A. & O’Byrne, D. (2011) Theorizing Global Studies. Chapter 1. New York NY: Palgrave Macmillan.

Hilbert, M. (2011) The World’s Technological Capacity to Store, Communicate, and Compute Information. I Science 332, p.60-65 Himanen, P. (2004) The protestant ethic. I Current perspectives on the information society: revisiting the future April 2004 Information Society Commission (independant advisor to the Irish government) Hollier, D. (2000) Architectural Metaphors. I ed. Hays, K. M. Architecture Theory Since 1968. Cambridge MA: MIT Press Honan, E. & Sellers, M. (2006) So how does it work? – rhizomatic methodologies In: Jeffery, P. L., AARE Education Research Conference 2006. Engaging Pedagogies, Melbourne, (1-9). 27 - 30 November 2006 James, W. (1904)What is Pragmatism - Lecture II from a series of eight lectures dedicated to the memory of John Stuart Mill, A New Name for Some Old Ways of Thinking, in December 1904, from William James, Writings 19021920, The Library of America; http://www.marxists.org/reference/subject/philosophy/works/us/james.htm

(hentet d. 23/11 2012) Karatani, K. (1995). Architecture as Metaphor: Language, Number, Money. Cambridge MA: MIT University Press Kress, G. & van Leeuwen, T. (2006) Reading Images – The Grammar of Visual Design. New York NY: Routledge Lakoff, G. (1990) Women, Fire, and Dangerous Things. Chicago IL: The University of Chicago Press Larsen, S. N. & Pedersen, I. K. red.(2011) Sociologisk Leksikon. København Danmark: Hans Reitzels Forlag (værket omtales i fodnoter som SL) Latour, B. (1990) On actor-network theory. A few clarifications plus more than a few complications http://www.cours. fse.ulaval.ca/edc-65804/latourclarifications.pdf (hentet d. 19/11 2012) Lave, J. (1991). Situating learning in communities of practice. In L. Resnick, J. Levine, and S. Teasley (Eds.), Perspectives on socially shared cognition (p. 63-82). Washington, DC: APA

Lovejoy, A.O. (1948) The Great Chain of Being – The Study of the History of an Idea p. 3-24 Introduction. Cambridge MA: Harvard University Press.

Lundvall, B.Å. (2004) The learning economy. I Current perspectives on the information society: revisiting the future April 2004 Information Society Commission (independant advisor to the Irish government) Mitchell, W. (1995): City of Bits - Space, Place, and the Infobahn. Cambridge MA: The MIT Press Morville, P. & Rosenfeld, L. (2007). Information Architecture: for the World Wide Web. 3.udgave. Sebastopol CA: O’Reilly Media.

Morville, P.(2005) Ambient Findability: Libraries at the Crossroads of Ubiquitous Computing and the Internet Information Today Vol. 29 No. 6 (p.21) Neisser, U. (1976) Cognition and Reality. San Fransisco CA: W.H. Freeman and Company Palladio, A. (1676) The First Book Of Architecture. London, England: Printed from N. Simmons at the Prince’s Armes in St. Paul’s Church-yard, T. Paffinger at the three Bibles on London Bridge, T. Sau-bridges at the three Flower de Luces in Little Britain, and R. Smith at the Bible under the Piazza of the Royal Exchange Peters, J.D.(1999) Speaking Into the Air. Chicago IL: University Of Chicago Press Pierce, J.R. (1980). An Introduction to Information Theory: Symbols, Signals and Noise. 2. reviderede udgave. New York NY: Dover Publications Qvortrup, L. (2006)Understanding New Digital Media : Medium Theory or Complexity Theory? I European Journal of Communication 2006 21: 345 Qvortrup, L. (1999) Organisations and Social Complexity -The Case of Telework. Paper for UK-Nordic Meeting 15-16 April 1999 http://virtualsociety.sbs.ox.ac.uk/nordic/lars.htm (hentet 19/11 2012) Resmini, A. & Rosati, L. (2011). Pervasive Information Architecture: Designing Cross-Channel User Experiences. Burlington MA: Morgan Kaufmann.

Rosch, E. (1978) Principles of Categorization. I Rosch, E. and Lloyd, B. B. (eds), Cognition and categorization 27-48.

Hillsdale, NJ: Lawrence Erlbaum.

Sadler, S. (1999) The Situationist City. Cambridge MA: MIT Press Saussure, F. (1959) Course In General Linguistics ed. Bally, C. & Sechehaye, A. New York NY: The Philosophical Library, Inc. Shannon, C. E. (1948) A Mathematical Theory of Communication. I The Bell System Technical Journal, Vol. 27, pp.

379–423, 623–656, (anden paginering end originalen) Sloane, T. O. (2001) Encyclopedia of Rhetoric. New York NY: Oxford University Press ( værket omtales i fodnoter som EOR) Stehr, N. (1994) Knowledge Societies. Thousand Oakes CA: SAGE Publications

85

86 Stolterman, E. (2008). The nature of design practice and implications for interaction design research. International Journal of Design, 2(1), http://www.ijdesign.org/ojs/index.php/IJDesign/article/view/240/148 (hentet d. 23/11 2012) Turing, A. M. (1950) Computing Machinery and Intelligence. I Mind, New Series, Vol. 59, No. 236 (Oct., 1950), pp.

433-460 UNESCO (2005) Towards Knowledge Societies – UNESCO World Report. Paris Frankrig: UNESCO Vidler, A. (2007) Hvad er egentligt et diagram? i Diagram red. Oxvig, H., Rivad, K. & Thau, C. København, Danmark: Kunstakademiets Arkitektskole.

Virilio, P. (2006) The Information Bomb. London England: Verso/Radical Thinkers Vitruvius (1914) The Ten Books on Architecture. Trans. Morgan, M.H. Cambridge MA: Harvard University Press Webster, F. (2006) The Information Society Revisited. I eds. Lievrouw, L.A. & Linvingstone, S.: The Handbook of New Media. London England: SAGE Publications Webster, F. (2004)Value of the information society concept. I Current perspectives on the information society: revisiting the future April 2004 Information Society Commission (independant advisor to the Irish government) Wenger, E. (2006) Communities of practice - a brief introduction. http://www.ewenger.com/theory/index.htm (hentet d.

10/10 2012) Wiener, N. (1948) Cybernetics – Or control and communication in the animal and the machine. New York NY: John Wiley & Sons, inc.

Winner, L. (1986). Do artifacts have politics? I The whale and the reactor: a search for limits in an age of high technology. Chicago IL: University of Chicago Press, p.19-39.

Wodtke, C. (2003). Information Architecture: Blueprints for the Web. Berkeley CA: New Riders – Peachpit Press Wright, A. (2007). Glut: Mastering information through the ages. Ithaca NY: Cornell University Press

Kilde referenceliste Samling af link referencer fra fodnoter aboriginalsonglines.com (1): http://www.aboriginalsonglines.com/ (hentet 26/11 ‘12) acsa-arch.org (1): http://www.acsa-arch.org/schools/guide-to-architectural-education/overview/architectural-education (hentet 6/11 ‘12) b.dk(1): http://www.b.dk/kommentarer/europa-lige-nu (hentet 10/11 ‘12) b.dk(2): http://www.b.dk/kronikker/krise-paa-italiensk (hentet 10/11 ‘12) b.dk(3): http://www.b.dk/kronikker/kastration-og-koensarkitektur (hentet 10/11 ‘12) blog.kapor.com(1): http://blog.kapor.com/index3965.html?p=21 (hentet 10/11 ‘12) bt.dk(1): http://www.bt.dk/politik/loekke-naermer-sig-et-stramt-euro-samarbejde (hentet 10/11 ‘12) c-spanvideo.org (1): http://www.c-spanvideo.org/program/156416-1 (hentet 19/11 ‘12) deloitte.com (1): www.deloitte.com/view/en_GX/global/services/consulting/as-one-collective-leadership/asonearchetypes/index.html (hentet 20/11 ‘12) denstoredanske.dk(1): http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Moderne_demokrati_og_ konstitutionelt_monarki/monarki (hentet 3/11 ‘12) digst.dk (1): http://www.digst.dk/Digitaliseringsstrategi/~/media/Digitaliseringsstrategi/Digitale_vej_til_fremtidens_velfærd.ashx (hentet 25/11 ‘12) digst.dk (2): http://www.digst.dk/da/Digitaliseringsstrategi/Den-faellesoffentlig-digitaliseringsstrategi-2011-15 (hentet 25/11 ‘12) etymonline.com (1): http://www.etymonline.com/index.php?term=information (hentet 2/10 ‘12) etymonline.com (2): http://www.etymonline.com/index.php?term=academic (hentet 29/10 ‘12) goodreads.com(1): http://www.goodreads.com/shelf/show/information-architecture (hentet 25/9 ‘12) google.com(1): https://www.google.com/search?q=%22information+architecture%22&btnG=Search+Books&tbm=bks& tbo=1 (hentet 25/9 ‘12) historyofinformation.com(1): http://www.historyofinformation.com/expanded.php?id=11 (hentet 27/10 ‘12) historyofinformation.com (2): http://www.historyofinformation.com/expanded.php?id=3189 (hentet 27/10 ‘12) historyofinformation.com (3): http://www.historyofinformation.com/expanded.php?id=179 (hentet 27/10 ‘12) historyofinformation.com (4): http://www.historyofinformation.com/expanded.php?id=284 (hentet 27/10 ‘12) humanityplus.org (1): http://humanityplus.org/philosophy/transhumanist-declaration (hentet 14/11 ‘12) iainstitute.org (1): http://iainstitute.org/en/learn/education/selected_ia_books.php (hentet 25/9 ‘12) imdb.com (1): http://www.imdb.com/character/ch0000770/quotes (hentet 8/11 ‘12)

87

88

information.dk (1): http://www.information.dk/organisation/dagbladet-information (hentet 1/11 ‘12) information.dk(2): http://www.information.dk/telegram/310760 (hentet 10/11 ‘12) karch.dk (1): http://www.karch.dk/dk/Menu/Om+skolen/Historie (hentet 21/11 ‘12) karch.dk (2): http://www.karch.dk/dk/Menu/Om+skolen/Historie (hentet 21/11 ‘12) kulturstyrelsen.dk (1): http://www.kulturstyrelsen.dk/bibliotek-og-medier/import/biblioteksomraadet/fokusomraader/ informationsforsyning/ (hentet 23/11 ‘12) kulturstyrelsen.dk (3): http://www.kulturstyrelsen.dk/bibliotek-og-medier/import/biblioteksomraadet/fokusomraader/ integration/ (hentet 23/11 ‘12) kulturstyrelsen.dk (2): http://www.kulturstyrelsen.dk/institutioner/biblioteker/fokusomraader/laesning-og-laering/dendigitale-borger/ (hentet 23/11 ‘12) maicar.com (1): http://www.maicar.com/GML/Daedalus.html (hentet 13/11 ‘12) mybusiness.com.au (1): http://www.mybusiness.com.au/experts/reprogramming-dna-raymond-kurzweil-on-technological-leaps-without-boundaries (hentet 2/11 ‘12) mythindex.com (1): http://www.mythindex.com/greek-mythology/T/Theseus.html (hentet 13/11 ‘12) nordichi2012.org (1): http://www.nordichi2012.org/#programme pangaro.com (1): http://www.pangaro.com/syllabi/AI-vs-Cyb-syllabus.html (hentet 2/11 ‘12) pglaf.org(1): http://pglaf.org/~hart/fifthage.nfo.txt (hentet 2/11 ‘12) plato.stanford.edu (1): http://plato.stanford.edu/entries/peirce-semiotics/#Int (hentet 12/10 ‘12) pleasure.dk(1): http://pleasure.dk/gadget/artikel/235012/macbook_til_30000_kr_-_skabt_til_eliten.html (hentet 10/11 ‘12) politiken.dk(1): http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1800003 (hentet 10/11 ‘12) politiken.dk(2): http://politiken.dk/tjek/digitalt/computer/ECE1654115/iphone-vs-pc-computerhjerne-krig-paa-vej/ (hentet 10/11 ‘12) psychobabel.net (1): http://psychobabel.net/mosaic/node.php?hp=architect (hentet 20/11 ‘12) reading.ac.uk (1): http://www.reading.ac.uk/sse/about/cyber/cyber-definitions.aspx (hentet 17/10 2012) scholary-societies.org(1): http://www.scholarly-societies.org/history/1671ara.html (hentet 13/11 ‘12) smweng.com(1): http://www.smweng.com/civil-engineering-definitions-and-history/civil-engineering-defined (hentet 12/10 ‘12) wikinews.org (1) https://en.wikinews.org/wiki/Thought-controlled_cybernetic_arms_demonstrated (hentet 2/11 ‘12) wikipedia.org(1): http://en.wikipedia.org/wiki/Information_architecture (hentet 2/6 ‘12) wikipedia.org(2): http://en.wikipedia.org/wiki/Richard_Saul_Wurman (hentet 11/8 ‘12) wikipedia.org(3): http://en.wikipedia.org/wiki/Language (hentet 12/10 ‘12)

wikipedia.org (4): http://en.wikipedia.org/wiki/Linné (hentet 20/10 ‘12) wikipedia.org (5): http://en.wikipedia.org/wiki/Science (hentet 4/11 ‘12) wikipedia.org (6): http://en.wikipedia.org/wiki/Age_of_Enlightenment (hentet 4/11 ‘12) wikipedia.org (7): http://en.wikipedia.org/wiki/Nicolaus_Copernicus (hentet 4/11 ‘12) wikipedia.org (8): http://en.wikipedia.org/wiki/Digital_physics (hentet 14/11 ‘12) wikipedia.org (9): http://en.wikipedia.org/wiki/Architecture(disambiguation) (hentet 16/10 ‘12) wikipedia.org (10): http://en.wikipedia.org/wiki/Minotaur (hentet 13/11 ‘12) wikipedia.org (11): http://en.wikipedia.org/wiki/Icarus (hentet 13/11 ‘12) wikipedia.org (12): http://en.wikipedia.org/wiki/French_art_salons_and_academies (hentet 21/11 ‘12) wikipedia.org (13): http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_the_oldest_buildings_in_the_world (hentet 21/11 ‘12) wikipedia.org (14): http://en.wikipedia.org/wiki/Res_publica (hentet 8/11 ‘12) wikipedia.org (15): http://en.wikipedia.org/wiki/Cathedral_of_light (hentet 8/11 ‘12) wikipedia.org (16): http://en.wikipedia.org/wiki/Welthauptstadt_Germania (hentet 8/11 ‘12) wikipedia.org (17): http://en.wikipedia.org/wiki/Pinakes (hentet 27/10 ‘12) wikipedia.org (18): http://en.wikipedia.org/wiki/Luther_Bible (hentet 27/10 ‘12) wikipedia.org (19): http://en.wikipedia.org/wiki/Book_burning (hentet 27/10 ‘12) wikipedia.org (20): http://en.wikipedia.org/wiki/Paul_Otlet (hentet 24/11 ‘12) wikipedia.org (21): http://en.wikipedia.org/wiki/Posthumanism (hentet 14/11 ‘12) wikipedia.org (22): http://en.wikipedia.org/wiki/Compiler (hentet 17/11 ‘12) wikipedia.org (23:) http://en.wikipedia.org/wiki/Diagram (hentet 23/11 ‘12) writersvillage.com (1): http://www.writersvillage.com/character/Architect.htm (hentet 20/11 ‘12)

89