ledernetværket Netværk med tyngde og relevans
”Værdiskabende inspiration – ingen tidsspild” ”Nationale og internationale oplægsholdere” ”Vækst og ambitioner i fællesskab med topledere” ”Oplevelser ud over det sædvanlige”
BAGGRUND: Vores tid er kort. Den tid som ikke bruges på virksomheden og dem vi elsker skal bruges meningsfuldt. Et netværk skal derfor ikke kun skabe menneskelig værdi, men også være en kilde til forsat vækst for din virksomhed eller livsværk. Verden ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Den hastige teknologiske udvikling, og kundernes ændrede behov og adfærd, kommer til at forandre måden vi driver virksomhed på markant i de kommende år. Det stiller store krav til ledernes udsyn, og vores mål med Ledernetværket, er derfor at give dig inspiration og sparring, så du kan stille skarpt på både muligheder og trusler - og navigere din virksomhed sikkert fremad i et foranderligt marked. I Ledernetværket får du derfor input fra udefrakommende eksperter på et højt fagligt niveau, og et stærkt fællesskab med en sammenhængskraft skabt i rammen af unikke kvalitetsoplevelser.
FORM: • Morgenmøder sidste fredag i hver måned kl. 8.15 – 10.00 (undtaget december og juli). Møder på de forskellige virksomheder eller hos oplevelsesfabrikken på SET, Brårupgade 18C. • Erfa-gruppe der arbejder med et konkret tema – i år vækst og udvikling. Ét månedligt møde som et åbent tilbud for interesserede medlemmer. • 5 unikke netværksoplevelser, du bare ikke kan lade være med at komme til! • Årlig arbejdscamp sydpå – én uge med intensiv fordybelse og meningsfyldte oplæg. Rejsen er med egenbetaling. Det er ikke et krav om man er lille eller stor, men man skal som leder i dette netværk være villig til at flytte sig sammen med ligesindede. Det er et fortroligt netværk med tavshedspligt. Man kan derfor drøfte problemstillinger i fortrolighed med sine netværksrelationer. I første runde sættes en deadline for tilmelding, som er åben på min invitation. Herefter skal alle nye medlemmer godkendes af hele gruppen. Alle processer styres af erfaren mødeleder.
Pris: Kr. 11.995,- ekskl. moms.
Fre. 22/2 kl. 8.15:
Steffen Damborg: Digital transformation, forandringsledelse og virksomhedskultur. Hvad er digital transformation, og hvilke krav stiller den til kultur, kompetencer og ledelsesstile? Steffen Damborg er en af de stærkeste kapaciteter herhjemme, når det kommer til digitalisering, strategi og ledelse, og har rådgivet en række globale virksomheder om netop dette. Steffen Damborgs foredrag tager disse erfaringer med sig i højst aktuelle og populære præsentationer. Han sætter fokus på en række værktøjer og metoder, der understøtter opbygningen af en digital kultur. Det er bl.a.: The Lean Startup-tilgang (model udviklet i Silicon Valley), Agil og iterativ produktudvikling, Design Thinking-processer (model udviklet på Stanford University), Realtime data til understøttelse af organisatorisk læring og personlig kompetenceopbygning, Kultur-dimensioner der hhv. understøtter og modarbejder en digital virksomhedskultur og Kotters 8-trinsmodel til succesfuld forandring (model udviklet på Harvard Business School). Alt sammen leveret med en portion humor!
Fredag 29/3 kl. 8.15:
Gunnar Ørskov Det ligger i ledelsen
Foredraget handler om at ledelse ikke er noget man kan tage, man skal vælges til det. Det handler også om synlighed, om mennesker og forskellighed. Hvordan man kommer igennem med sin kommunikation, der er nøglen til ledelse. Om virksomhedskultur og vaner, om det vanskelige at ændre vaner. Om fornyelse og forståelse for at det er nødvendigt med forandring, før det er tvunget nødvendigt, om at viden vokser, og samtidig bliver viden forældet efterhånden som virkeligheden ændres. Det ligger i ledelsen at tage fiaskoerne og give succeserne til personalet. Ledelse mistes ofte, fordi ledelsen ikke gør det nødvendige, det vi har ledelse til. Den der ser op, ser de nye muligheder, personale er som ler, det skal æltes og formes hele tiden, hvis der ikke arbejdes med det tørrer det ind. Ledelse er også for dem, der ikke vil ledes. Netop de skal ledes.
Fredag 26/4 kl. 8.15:
Niels Lunde: Topchefernes 10 værktøjer!
Niels Lunde har i bogen “100 topchefer” udpeget og rangordnet de 100 tungeste topchefer i dansk erhvervsliv. På baggrund af bogen har Niels Lunde lavet et oplæg i moderne og praktisk ledelse. Få et unikt og konkret indblik i hvordan topcheferne tænker og få en gennemgang af deres 10 vigtigste værktøjer, som bruges i ledelsen af landets største virksomheder. Disse erfaringer baserer bl.a. på Niels Lunde fik frie adgang til de interne strategidokumenter i Danfoss’ arbejde med strategien “Core & Clear”, gennemførelse af en lang række interviews og andre bøger eks. ”Miraklet i Lego” som fik fantastiske anmeldelser.
Fredag 24/5 kl. 8.00:
Emilia Van Hauen Generationerne Y & Z, fremtidens arbejdsmarked
Emilia van Hauen er ubetinget en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og citerede kultursociologer, hvad angår tidens trends og sociale tendenser i samfundet. Hun skriver fast for flere landsdækkende medier og bliver ofte brugt som kommentator både herhjemme og i udlandet. I 2025 vil 75% af arbejdsstyrken udgøres af Generation Y (født 1980-2000). Og Z’erne (født 2000-2010) er lige i hælene på dem. De er drevet af formål, frihed og at forbedre verden, har et tolerant forhold til køn, lever ideelt set som digitale nomader – og det vigtigste for dem er at have en livs-karriere. Hvad motiverer Y&Z’erne? Og hvordan tiltrækker og fastholder man dem? Hvad er myte og hvad er fakta? 50% af deres jobs er i øvrigt slet ikke opfundet endnu – jobmarkedet bliver revolutioneret! Hvordan? Vi finder svar på det i Ledernetværket når Emilia Van Hauen besøger os.
2019 06 > 08 JUNI
Fredag 7/6 kl. 17.00:
Hyggeaften på Skive Festival. Info følger slut januar.
2019 06 > 08 JUNI
Fredag 21/6:
Mark Anthony – Den Motiverede Leder Oplev Mr. Motivator! Det er ikke uden grund, at Mark Anthony kaldes ”Mr. Motivator”. Han er i dag anerkendt som en af Danmarks mest inspirerende foredragsholdere, og regnes for at være en af Europas absolut største kapaciteter inden for peptalk og motivation. Motiverede medarbejdere er 43 % mere effektive og skaber 28 % mere profit. Glade og motiverede medarbejdere giver glade og motiverede kunder, der køber mere og bliver længere. Kort sagt: Motiverede medarbejdere har motiverende ledere! Mark tror på, at motivation er en af de absolut mest afgørende faktorer i moderne ledelse og er en spidskompetence, der kendetegner de dygtigste ledere i dag. Og han tror også på at der ligger et enormt potentiale hos utroligt mange virksomheder, som kan udløses ved, at fokusere på motiverende ledelse. Foredraget Den Motiverende Leder, er en medrivende blanding af inspirerende teori, udfordrende tankesæt og ny viden og input til dit arbejde med at motivere andre. Få indsigt i den spændende forskning og hør om hvordan du nu kan måle motivation, ikke blot en hos den enkelte person men for hele virksomheden.
Onsdag 21/8 kl. 18.30:
Clement Kjersgaard – Politisk debataften om Skiveegnens udvikling Kom med når vi stævner nationale, regionale og lokale politikere og sætter fokus på muligheder, barrierer, lokale kapaciteter, paradokser, initiativer osv. Hvorfor er det eks. muligt at bygge 9 øer i Øresund, imens Christiansborgs forlængede arm nedlægger hegnet på Bette Jens’ Hyw? Vi tager pulsen på nogle af de mest fremtrædende lokale initiativer og de lokale, regionale og nationale barrierer der kan være ved at sætte skub i udviklingen. Værtskabet er Ledernetværkets kollektiv, idet det ligger i netværkets DNA at italesætte og sætte fokus på lokal udvikling. Vi inviterer det lokale erhvervsliv og andre relevante erhvervsnetværk til denne debataften.
Fredag 27/9:
Flemming Møldrup - the future of profit is purpose!
Foredrag om hvordan meningsfyldt reklame gør kunder til fans og forbedrer bundlinjen. Flemming, som kender vi fra fra TV programmet ”Kender du typen?” Langt over halvdelen af Europas unge forventer, at virksomheder i fremtiden bidrager til samfundsudviklingen – både de brands de skal arbejde for og især dem, de skal handle med. Brands skal indstille sig på at formulere en sag eller et purpose, som de står for og engagerer sig i, til gavn for både medarbejdere, forbrugere og samfundet – og ikke mindst deres egen bundlinje. Flemming taler om forbrugernes forventninger og om, hvordan et purpose kan se ud, når det bliver til reklame. Ligesom han viser stærke og inspirerende eksempler på, hvordan nogle af verdens største brands sætter standarden for fremtidens reklamer.
Fredag 25/10:
Margrete Bak fra konsulentfirmaet KarlBak ”Selv-ledelse” – er det nu også nødvendigt? Den nemmeste måde at udvikle sig på som leder, er at tage hånd om selv-ledelse. At tage det bogstaveligt, at du er din egen leder. Du er jo ikke en maskine, men et menneske. Selv-ledelse er slet ikke så psykologisk, som det kunne lyde. Det handler om at træffe klare valg, at bevare et klart fokus i periode, hvor alle hiver i én, og at få kigget på, hvordan man bruger sin tid. En leder, der kan finde ud af at lede sig selv, er det også meget nemmere for alle andre at blive ledet af. Denne morgen snakker vi om, hvad selvledelse kan være, vi får taget nogle enkle redskaber i brug, og du får tid til at vælge, hvor du selv vil lægge dit fokus i den næste periode. Selv små ændringer kan få stor effekt. Margrete har arbejdet med virksomheder i alle størrelser og brancher, og har mange års erfaring med at varetage lederskab.
Fredag 1/11 kl. 19.00:
Spisning og live musik på Bryggeriet
Fredag 29/11:
Jens Gaardbo - Strategisk kommunikation & medier Journalisten Jens Gaardbo er en af Danmarks mest kendte og erfarne tv-værter. I de humoristiske og inspirerende foredrag bruger Jens sine mange års erfaringer på skærmen og bidrager med sin store viden om strategisk kommunikation. Jens Gaardbo har prøvet det meste i sin lange karriere og har arbejdet med alle former for kommunikation. Efter en pause er han nu tilbage på skærmen som studievært på TV2 Nyhederne, hvor han i mellemtiden har været kommunikationsdirektør hos Lundbeck og selvstændig med eget firma. Med Jens Gaardbo får du mere end et kendt ansigt. I rollen som foredragsholder har han i mange år udfordret arrangører og er dermed blevet yderst eftertragtet til konferencer, debatter og andre arrangementer. Han tør at gå til sit publikum og er en aldeles engageret sparringspartner til dit arrangement.
OM FABRIKKEN
”Med 10 års baggrund indenfor samarbejdet mellem erhverv og kultur, står jeg nu klar til at servicere dig og skabe et tiltrængt forum for erfaringsdannelse, vækst og oplevelser uden sammenligning. Kom - lad os starte en fællesrejse på vejen mod lærdom, succes og oplevelser!” Venlig hilsen Charlotte Danefeld Oplevelsesdesigner
oplevelsesfabrikken oplevelsesfabrikken OplevelsesfabrikkenApS ApS Oplevelsesfabrikken Tlf: 41 11 99 38 ∙ charlotte@oplevelsesfabrikken.dk Tlf: 41 11 99 38 ∙ charlotte@oplevelsesfabrikken.dk www.oplevelsesfabrikken.dk∙ ∙CVR: CVR:39779544 39779544 www.oplevelsesfabrikken.dk