Referat fra GF

Referat af Danske Skoleelevers Generalforsamling 2012 Mødets første del, fredag d. 27. april 2012 kl. 19.00 – 21.30 1. Formalia a) Valg af tre dirigenter og to referenter Robert Kjellerup Andersen, Thomas Gloy og Mathias Faaborg Lysholm er indstillet til dirigenter.

Anemone Birkebæk og Morten E.G. Jørgensen er indstillet til referenter.

Dirigenter og referenter er valgt ved applaus. b) Konstatering af mødets lovlighed Da mødet er indkaldt i retmæssig tid, er mødet konstateret lovligt. c) Vedtagelse af dagsorden Dagsordenen er vedtaget. d) Vedtagelse af forretningsorden Ændringsforslag til forretningsorden: Ændringsforslag til vedtægter behandles allerede fredag aften (indeværende dato).

Hvis deltagerne har nogle ændringsforslag til ændringsforslag til vedtægter eller arbejdsplanen, skal disse ændringsforslag afleveres til dirigentbordet under debatten.

Forretningsordenen er vedtaget e) Nedsættelse af stemmeudvalg Inde i salen: Bestyrelsens indstillede er: Anna Ladegaard Deltagernumre: 136, 218, 250, 173 Uden for salen: Bestyrelsens indstillede er: Issa Ali Deltagernumre: 132, 246, 258, 68 2. Behandling af bestyrelsens årsberetning Årsberetning præsenteres af formand Vera Rosenbeck, deltagernummer 1: Et umuligt projekt. Det var hvad det var, dengang der sad en gruppe unge elever i 8 og 9. klasse, og talte om at danne en organisation der skulle vær en forkæmper for elevernes rettigheder, og sørge for elevernes indflydelse på deres uddannelse, virkede det som et fuldstændig umuligt projekt. Jeg kan tænke mig til, at der højst sandsynligt også har været et par stykker der har grinet af det. Da LOE – landsorganisationen af elever – så blev dannet, kom det kun til at virke mere umuligt.

Lige præcis derfor, er jeg mere end almindelig stolt over at stå her i dag, og fortælle jer om endnu et år der er gået I Danske Skoleelever, hvor alt er gået fremad. For 70 år siden, da den første elevorganisation i Danmark blev dannet, var der ingen der havde forstillet sig, at vi i 2011 skulle være i stand til stige med ca. 70 medlemsskoler. Der var ingen der havde forestillet sig, at vi, med løftet pegefinger og en pæn påmindelse om hendes mærkesager, skulle bestemme nogle af den nye

Børne- og Undervisningsministers mærkesager efter valget. Der var ingen der havde forestillet sig at vi skulle sidde med ved højbordet, da selvsamme minister åbnede et nyt partnerskab, og der var da slet ingen der havde forestillet sig at DSE skulle komme til at være toneangivende for hvilke emner der blev taget op!

Lige så vel, møder vi måben hver eneste gang, vi fortæller vores samarbejdspartnere om vores internationale studieture – først USA, så England og til sidst i foråret 2012, Singapore og Kina. Vi tog af sted, fordi vi synes at uddannelsesdebatten manglende en tyngde; den manglede en definition. Som de eneste tog DSE et initiativ, for at gøre Danmarks uddannelsessystem til dets eget – ikke Finlands, Canadas eller nogen andens – og det beviser at DSE fortjener det ry vi har i det politiske kredse; en organisation, de rikke bare siger hvad vi vil gøre bedre, men også gør en indsats for at forbedre det.

Det viste sig også i september, hvor vi efter 6 års kamp, hørte Undervisningsministeren for fulde tvkanalers udblæs, annoncere at hun ville genindføre gruppeeksamener på alle uddannelse – også i grundskolen. Det betyder, venner, at efter 6 års kamp, hvor, jeg ved ikke hvor mange, elever har kastet alt deres energi og engagement, ind i kampen for at omstøde Bertel Haarders fuldstændig ubegrundede beslutning om at afskaffe gruppeprøverne i 2006, er det sket! Efter utallige gentagelser af argumenterne, til utallige debatter, arrangementer, pressemeddelelser og tvudsendelser, har vi nu sejret!

Hvis vi lægger den sejr, til alle de andre – for blot at nævne nogen, har vi vist os professionelle nok til at lave en statsstøttet kampagne for bedre elevdemokrati, som med stor succes er kørt af i det tidlige forår indtil nu, vi har slået vores målsætning for slag af materialer og kurser gange 3, vi har med kurser og materialer vendt vrangen på opfattelsen af undervisning, og ladet elever undervise hundredvis af kontaktlærere, og ingen kommuner har kunne vide sig sikre for pludselig at stå med et velfungerende og hardcore fælleselevråd, fuld af initiativer, med en hilsen og en regning fra DSE læggende på bordet.

Regner vi dette regnestykke ud, og nu ville min matematiklærer rose mig, så ville vi få et resultat der i den grad er positivt. Vi kan konkludere – og alle ved at matematik aldrig lyver – at 2011 har været et fantastisk succesfuldt år i DSE. Ligesom jeg ønsker at stå på den her talerstol og sig næste år, så kan jeg konkludere: vi har gjort det bedre end sidste år – vi er vokset, vi har udviklet os, vi har markeret os på den politiske golfbane, og vi har kæmpet hårdere for eleverne end nogensinde før. Vi. Er. Lykkedes.

Og vi er lykkedes på grund af en række nøglepersoner – den største tak, ros og beundring skal gå til Mette, Thomas, Robert, Anemone, Kristoffer og Dorthe, der hver især har brugt længere tim r på kontoret end nødvendigt, være de kritiske efterseere, rettet korrektur i en evighed og støttet Danske Skoleelevers projekt bedre end nogen undervisningsminister nogensinde har kunne bryste sig af. Sammen med vores medarbejdere, er ikke at forglemme de 8 unge, brændende mennesker, der til dags dato har brugt et år på at arbejde fra 9-16 og mere til, arrangeret kurser og udviklet ideer, og trukket det helt klart tungeste læs, komplet frivilligt, udelukkende lønnet af deres eget engagement, og vores andres taknemmelighed; jeg snakker om Kristoffer, Christian, Caroline, Mads, Vinh, Niels, Mie og Trisse. Hvis næste års sekretariat arbejder bare halvt så hårdt som jer, så ved jeg at jeg i hvert fald kan holde alle mine valgløfter.

Og sidst, men så absolut ikke mindst; DSE’s bestyrelse, der har skippet deres festlige weekendplaner, for at sidde til langt ud på natten og diskutere organisationens udvikling og næste politiske træk, og har brugt uanede kræfter på at få regionsbestyrelserne op at stå, og har udbredt vores budskab i deres hverdag; til alle jer, medarbejdere, sekretariat og bestyrelse skal der lyde den største tak og ros. Uden jer, ingen organisation.

I alt den succes vi har som organisation, og som jeg kunne prædike længe om endnu, bliver vi dog nødt til at spørge os selv – gør vi det godt nok? Og der, må jeg blankt sige nej. Vi har stadig ikke en fungerende undervisningsmiljølov, elevdemokratiet e rikke optimalt og mange elever føler ikke de får noget ud af deres skolegang. Så nej – vi skal udvikle os meget meget mere.

I det næste år, skal vi have et større fokus på de lokale afdelinger af DSE. Vi er stadig ikke gode nok til at nå ud til den enkelte elev på den enkelte skole, og det er ikke alle elever der har hørt om DSE. Det skal der laves om på. Som en fagforening for eleverne, bliver vi også nødt til at være tættere på deres hverdag.

Lige så vel, skal vi have større politisk fokus på den enkelte elevs udvikling, og den enkelte elevs oplevelse af at gå i skole. Det er ikke nok bare at komme med overordnede forslag til hvordan vi forbedre skolen; det kan alle gøre. Vi skal sætte en dagsorden; alle elevers personlige udvikling skal I højsædet. Det er slut med at efterligne os med udlandet – vi skal finde vores egne værdier. Vores styrker ligger, er at vi kan stille de forslag der gør en forskel på for Ole på Hjørring Skole, ikke bare alle 8. klasser i landet. Og det er nogle af de områder hvor vi endnu ikke er gode nok – og det skal der laves om på.

Jeg håber at stå her om et år og fortælle jer, at vi har opnået netop dette; jeg håber at stå her, og fortælle jer at regionerne vokser, at vi har sat en større politisk dagsorden med flere pressehits end nogensinde før, og jeg håber at fortælle jer at alle elever ved hvad DSE er, og hvorfor det er vigtigt.

Nok er det store mål; men jeg lover jer, de er ikke urealistiske.

En anden ting kan jeg også love jer; vi kan ikke gøre det uden jeres hjælp, lige så vel som vi ikke kunne opnå noget af det vi har opnået uden jer; de aktive; eleverne. I er, og vil altid være kernen i DSE, og for det skal I have en kæmpe tak og ros.

2012 er året, hvor DSE flytter sig fra tv-skærme og åbne aviser, til en uundgåelig del af hverdagen, hvis du er tilknyttet den danske grundskole. 2012 er året, hvor eleverne vinder.

Til sidst vil jeg citere en maler ved navn Asger Jorn: ”Hvis ikke man går til yderlighederne, er der ingen grund til at gå nogen steder.” DSE startede som et umuligt projekt. I gjorde det muligt, og I gør det muligt hver dag. Det kan kun gå en vej – og det er fremad. Tak! Debat om årsberetningen Jonathan: Det er lidt mærkeligt, at hun antager at hun bliver genvalgt som formand for Danske Skoleelever. Fordi hvorfor skulle vi ikke stille mistillid til hende? Det er ret mærkeligt 115: Tak til formanden for beretningen. Spørgsmål jeg ikke forstår: den politiske tyngde i en udenlandsrejse. Hvorfor skal man være væk i halvanden måned for at få en politisk tyngde? Det er fint at være internationalt aktive. Ellers vil jeg kommentere oplægget om gruppeeksamen: var det ikke bare den nye regerings politik?

17: Tak for årsberetningen. Vi er blevet meget professionelle alle sammen. Politikken i DSE bliver besluttet af en lille klike i DSE. Det er bestyrelsen i Aarhus der bestemmer det hele – man skal gøre politikken til elevernes, og ikke bare til en lille skares.

23: Ja, Vera er ikke blevet genvalgt endnu, men på bestyrelsens vegne håber jeg at I genvælger hende.

1, Vera: Det er dejligt I tænker over vores organisations udvikling. Jeg er ked af, hvis jeg udtrykte mig uklart. Jeg mener, at jeg sagde, at jeg håber, jeg står her igen næste år. Tyngden i det internationale engagement: vi har sammenlagt været af sted i halvanden måned. Vi er blevet

inspirerede af udlandet. VI har ikke bare givet en stor politisk tyngde i forståelsen af vores eget system, men vi har også formået at lave et godt politisk oplæg baseret på netop disse udlandsrejser.

Gruppeeksamen VAR vores fortjeneste. 60.000 elever var med til at demonstrere mod afskaffelsen af gruppeeksamen – vi har været meget aktive på denne agenda.

28: Jeg vil svare på det med udlandsrejser. Vi skal som elevorganisation også ud og se på de debatter der er i undervisningsverdenen i Danmark. Det være sig f.eks. pisaundersøgelser. Ift. Tobias’ kommentar (17) er det ærgerligt at du har den idé, især fordi du selv sidder i bestyrelsen.

Men jeg mener netop det er her, vi laver politikken for organisationen – og hvis du ikke deler den opfattelse, må man ændrer på strukturerne omkring Generalforsamlingen.

136: Bliver generalforsamlingen mere af vide om det politiske oplæg, der er baseret på udlandsturene?

1: Vi har et helt punkt sat af på Generalforsamlingen, til at diskutere det politiske oplæg, som også bliver præsenteret i morgen.

3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab Sekretariatschef Robert Kjellerup Andersen gennemgik årsregnskabet.

Den eksterne revision har givet blank påtegning til årsregnskabet.

Den interne revisions bemærkninger gives ved Mathias Faaborg: Den interne revision konstaterer at årsregnskabet ser fornuftigt ud. Aktivitetsniveauet i organisationen stemmer meget fint overens med de målsætninger der er blev sat af Generalforsamlingen 2011. Afslutningsvist opfordrer den interne revision Generalforsamlingen til at godkende årsregnskabet.

Generalforsamlingen godkendte årsregnskabet.

4. Budgetrevision Der er ikke indkommet ændringsforslag til budgettet.

5. Behandling af ændringsforslag til vedtægter Ændringsforslag 1: David Østergaard taler for: Jeg ønsker blot, at man sætter det engelske navn Association of Danish Pupils i bestemt ental. Ændringsforslag 1 er vedtaget. Ændringsforslag 2 – stillet af Ina Woods: Ina Woods har trukket ændringsforslaget. 367 ønsker at opretholde ændringsforslaget.

Debat:

367 taler for: Et personligt medlem bør også have stemmeret på stormøderne.

19 (Ina Woods): Jeg har trukket forslaget, fordi det giver problemer med Dansk Ungdoms Fællesråd, som giver os penge for vores kollektive medlemskaber.

1: En af konsekvenserne vil også være, at skolerne kan snyde i kontingent. Man kan sende elever til DSEs stormøder uden at betale kontingent, og derfor vil det underminere vores kollektive medlemsform. Ændringsforslag 2 er faldet. Ændringsforslag 3A – stillet af David Østergaard og Ina Woods Debat: 19 taler for: Når man politisk har samme mandat, bør man også have det samme navn.

8: Jeg synes, det er vigtigt der er en formand. DSE bliver større og større, og det er vigtigt at journalisterne har en de kan gå til, og en der har det overordnede ansvar. I kan helt sikkert finde ud af at stemme for en formand. I skal i stedet stemme for 3B som konkretiserer regionsbestyrelsernes rolle.

17: Man bør stemme for det her forslag. Vi er tre mennesker, der er valgt af jer, og tre der er engagerede. Kollektiv ledelsesstil fungerer fint.

Cecilie Lundgren: Skal vi så ikke være en del af bestyrelsen, fordi vi ikke er en del af regionerne mere? Altså formændene?

1: Nej, vedtægtsændringer træder først i kraft efter GF, så det gør ingen forskel. Stem imod 3A. Det handler ikke om at vi skal vælge nogle der er bedre, men at vi har brug for nogle der har et overblik. Det er nemmere at skabe kontakt til en, som herefter videreformidler, end i stedet for at skulle 18: Det er en god idé at vente med at tage kasketterne på, til man er valgt ind. Man skal kun vælge tre menige ind – herefter kan man så uddelegere rollerne.

115: Når man kigger på forslagsstilleren, lyder det som om, at man vil gøre det fordi formandsposten ikke betyder noget. Det skal ikke kun være en ledelsespost, men også et samlingspunkt for en bestyrelse. På den måde kan man bedre give udmeldinger til pressen. Hvorfor ikke bare lade navnet stå? Det vil have samme virkning.

16: Det er et fjollet argument at bruge, at en formand ikke har et konkret ansvar. Jeg sætter min lid til at generalforsamlingen kan bestemme hvem der skal være formand. Det er ikke en fordeling der bør komme efterfølgende, fordi man skal stille op til et bestemt ansvar – en bestemt post.

19: Jeg forstår ikke helt, hvad I siger. Er det at navnet er godt? Eller er det, at det er besværligt at ændre? Jeg har ikke følt, at der har været en forskel. Som jeg kan se det på vedtægterne, er det den samme post, men blot med et andet navn. Det skaber bare splid.

198: Hvis jeg selv skulle stille op i en region, ville jeg synes, det var fedt, at der var en der kunne tage et større ansvar, og at det er en med erfaring, der kan fortælle, hvordan man gør forskellige ting. Der skal være en formand som kan tage initiativet til forskellige ting.

125: Jeg har kigget lidt på vedtægterne i organisationen. Jeg undrer mig over, at det er to menige per region og en formand for regionen.

29: Jeg synes, I skal støtte forslaget om at afskaffe formanden i regionen. Der er mange udfordringer, der skal tages stilling til, og det ville fjerne en, at der ikke var en formand. Der er så mange andre ting man skal arbejde sammen om, så hvis man ikke kan finde ud af at uddele nogle poster, så har man helt sikkert et problem.

17: Jeg ser de regionsvalgte som en paraply over organisationens regionalle arbejde. Det der er vigtigt er, at det er tre kompetente mennesker, der vælges.

2: DSE skal skabe en klar retning, alle ved hvilken vej vi skal løbe, og så gør vi det. En formand for en region, er en meget ny struktur – kun et år gammelt. Derfor skal man give det rum og tid. En formand skal være den der spænder derudaf, og skaber retning og resultater. Ift. at vælge formændene på første bestyrelsesmøde, mener jeg, at det er bedre man har en forventning om, hvad man skal, når man bliver valgt som bestyrelsesmedlem. Jeg er bange for, at det kan skabe forvirring og problemer at der skal være magtkonflikt mellem de tre regionsvalgte, om hvem der skal være formand.

22: Jeg synes, I skal stemme for forslaget. Det er ikke de mest kompetente, der bliver valgt, fordi folk spekulere i, hvor det er nemmest at blive valgt ind.

48: Jeg mener, at I skal stemme for forslaget. Set udefra som aktiv i DSE, synes jeg ikke, at det er der er en af de regionsvalgte, der gør en anden forskel end de andre. Det handler om at lave godt regionsarbejde.

18: Ina sagde på et tidspunkt, at det er irriterende at en for en fancy stilling som formand. Er det derfor du vil have stillingen nedlagt? Jeg undrer mig over, at en formand er udemokratisk. Jeg forstår ikke, at en demokratisk valg regionsformand, ikke kan opfattes som demokratisk. Skal vi også afskaffe landsformanden for DSE? 19: Jeg har oplevet, at der har været episoder, hvor formanden har taget føringen, hvor de andre også ville have været med.

8: Jeg har siddet i regionen i to år. Tanken var at pressen skulle have mulighed for at få kontakt til formanden for regionen. Jeg synes også, det er vigtigt, at når man stiller op til en post, så ved man, hvad man går ind til. Jeg tror på, at I kan vælge, hvem I vil have som regionsformand. Der er mulighed for at stille mistillid til formanden – så det vil stadig være demokratisk. Ændringsforslag 3A er faldet. Ændringsforslag 3B – stillet af Hanne Bjerringfelt, Anna Lundvig og Mathias Green

8 taler for: Det har været uklart i år, hvad en regionsbestyrelses rolle er. Derfor har vi indsendt kapitlet, der afgrænser mandatet for en regionsbestyrelse. Jeg glæder mig til at debattere det.

76: Jeg vil gerne høre, hvorfor der skal være 8 i stedet for 9 som der har været det seneste år.

16: Det er en simpel formalitetsfejl. Der skal være et ulige antal medlemmer, så det ikke bliver formandens stemme der er gældende i tilfælde af lige stemmetal.

17: Stem for forslaget. Det klarlægger linjerne for hvad vores regionsbestyrelse kan. Det har været fitinufkulsj hvad regionsbestyrelsen har måtte. Ændringsforslag til ændringsforslag 3B – stillet af Vera Rosenbeck Ændringsforslaget lyder: ”Af de 11 personer vælges der er formand og 2 menigt valgte til DSE’s bestyrelse jf. kapitel 7. De nærmere valg procedurer for regionerne fastlægges i valgresolutionen.” indsættes efter §20. Ændringsforslag til ændringsforslag 3B er vedtaget. Ændringsforslag 3B er vedtaget. Ændringsforslag 4 – stillet af David Østergaard og Ina Woods 19: Det skal ikke bare være en bestyrelse, der kan tale 1: Spørgsmål til forslaget. Vi vil gerne meget i pressen. Skal jeg ændre pressestrategi, og undlade at udtale om emner, som DSE ikke har en specifik holdning til?

115: når vi har valgt en formand, så må vi have tiltro til, at hun kan gøre arbejdet som vi ønsker det. Derfor skal vi ikke lave ændringsforslag der kan skade hendes handlerum.

19: Ja, det skal ikke være formanden der bestemmer politiske beslutninger. I mit hoved er den ikke længere end det. Ændringsforslag 4 er faldet.

Tobias Kleis får mulighed for at bringe et dementi ifbm. hans kommentar til årsberetningen.

17: Der er en del der har følt sig stødt under min kommentar til årsberetningen. Min kommentar havde ikke til formål at skabe splid. Men jeg opfordrer til at vi løbende har en debat, det skal til i alle organisationer, og det føler jeg lidt bliver negligeret. Det er ikke et oplæg til fløjkrige, men jeg har en opfordring til debat.

6. Behandling af kontingentmodel Forslag til ny kontingentmodel – stillet af David Østergaard 18: Jeg vil gerne have, at hver skole betaler 2 kr. pr. elev – men mindst 450 kr. og højest 1250 kr..

13: Jeg har et spørgsmål: Hvornår skal man regne de 2 kr. pr. elev ud? Elevtallet ændrer sig jo.

Dirigentbordet: Opgørelsen sker på baggrund af den dag hvor kontingentet trækkes fra skolen.

115: Jeg vil rose forslagsstillerne. Økonomisk set giver det en større gevinst, at de store skoler betaler mest. Der er også noget jeg synes er forkert: hvorfor skal en stor skole betale SÅ meget mere? Den tidligere model var endnu bedre. Jeg synes ikke, man skal kunne betale sig til flere stemmer. Man skal ikke straffes så meget for at have flere elever.

18: De største skoler der betaler lige nu, kommer kun til at betale 100 kr. mere pga. loftet. Det ændrer altså ikke meget ift. det tidligere forslag.

Forslaget til ny kontingentmodel er vedtaget.

Mødets anden del, lørdag d. 28. april 2012 kl. 09.00 – 11.30 7. Behandling af indkomne forslag (førstebehandling) a) Første behandling af forslag til styringssæt for DSE De fire områder i styringssættet behandles for sig: 

DSE Ledelse o Vera Rosenbeck præsenterede forslaget, og de politiske nøgletal, herunder for medieområdet, politikere, online og udgivelser.



DSE Kompetence o Christian Bjerre præsenterede de nøgletal som er relevant for DSE kompetence.



DSE Kommunikation

Kresten Thorndal præsenterede de nøgletal som er relevant for DSE kommunikation. 

DSE Medlem Trisse Dyrløv præsenterede de nøgletal som er relevant for DSE medlem. Vinh Duy Nguyen fortalte kort om mulighederne for at få et gratis kursus af DSE, og opfordrede generelforsamlingen til at gøre brug af tilbuddet.

Ingen kommentarer fra salen. b) Første behandling af forslag til resolutioner Resolutioner Forslag 1: ”Uddannelsesparathedsvurdering”– stillet af Vera Rosenbeck, Trisse Dyrløv Høegh, Ina Woods, og Victoria Draborg.

Motivation af Vera Rosenbeck: Uddannelsesparathedsvurderingen skal flyttes til aftagerne.

Pro:    

Det handler om modenhed, og det kan kun dem der kender dig fra dagligdagen vurdere Deltager nr. 17 blev erklæret ikke egnet til at gå på gymnasiet grundet dårlige sociale kompetencer og ringe gennemsnit. Mente derfor det var bedre at lade gymnasierne vurdere det.

Gymnasiet tænkte ikke kun på penge ift. optagelse Mange UU vejledere laver ikke en faglig funderet vurdering fordi de ikke har tid. Hvis man fjerner uddannelsesparathedsvurderingen fra UU vejlederne vil det også give mere tid til den enkelte elev og de øvrige opgaver som en UU vejleder har.

Contra:  Pludselig skal din ven – uddannelsesvejlederen – afgøre din fremtid. Det skal flyttes fra det personlige til det faglige og derfor skal det være aftagerne der skal vurdere din uddannelsesparathed  Alle har ret til at blive, hvad de vil og bestemme hvad deres liv skal handle om. Alle skal have lov til lige præcis den uddannelse de vil.  Man kan ikke på baggrund af karakterer og uddannelsesplan vurdere om man er egnet.

Aftagerne må sætte retningslinjer, som UU vejlederen så må følge.

Forslag 2: ”skolelukninger” stillet af Vera Rosenbeck, Cecilie Lundberg, Laura Månsson og Mathias Green.

Motivation af Vera Rosenbeck: lukning af små skoler giver muligheder Pro:   

På store skoler kan man skabe et bedre fagligt miljø I Brøndby var der skepsis overfor skolelukninger, men det vidste sig at være godt Økonomisk og fagligt er det bedre med store skoler

    

Socialt kan det være godt, at der er mange elever i de større klasser. At hænge ud i 10 år med de samme elever hele tiden kan man godt blive lidt træt af.

Man kan godt skabe socialt samvær på trods af store skoler og lange afstande Deltager fortæller om dårlige erfaringer med en lille skole Ved at samle skoler kan man styrke det faglige fordi man kan tiltrække de fagligt dygtige lærere Det er ikke størrelsen, men gørelsen

Contra:   

Længere transport og sværere at være sammen med sine kammerater Hvis man lukker de små skal man være sikker på, at de store skoler kan rumme eleverne.

Dårlige erfaringer med at skolelukninger giver flere elever i klasserne.

Ændringsforslag 1 af Vera Rosenbeck, Cecilie Lundberg, Laura Månsson og Mathias Green. ”.. da Danmark er et af de eneste lande, der stadig insisterer på at have små skoler med 200-400 elever.” Ændres til ”.. da Danmark er et af de eneste lande, der stadig insisterer på at have små skoler med 250 eller færre elever.”

Motivation af 1: 200-400 elever er ca. halvdelen af landets skoler. Det er måske lidt voldsomt, at lægge sig ud med disse. Derfor ændringsforslaget.

Forslag 3: ”Retten til undervisning – i rettigheder!” stillet af David Hvidbak Østergård Motivation af David Hvidbak Østergård: det skal være obligatorisk at vide, hvad vores rettigheder er Ændringsforslag af deltager nr. 8: ”folkeskole” rettes konsekvent til ”grundskole”.

Ingen debat Forslag 4 – stillet af Luna Isabella Wassini ”Spansk som andet sprog” Motivation af Luna Isabella Wassini: hvis 10 elever vil have spansk skal det udbydes Ændringsforslag af deltager nr. 139: ”ligeledes skal mandarin tilbydes som andet sprog. Cirka en sjettedel af verdens befolkning snakker mandarin, og der er et stort fremtidsperspektiv i det for de danske elever. Det vil også kunne fremme deres globale konkurrenceevner.”

Pro: 

Vi skal se på det faktum, at vi lever i en globaliseret verden. Skal være et fag med eksamen osv.

  

På en unavngiven deltagers skole udbyder de både spansk, portugisisk, arabisk og kinesisk og det fungerer fint Mandarin er ikke så svært som det ser ud Forslagsstilleren mener, at hun har haft nogle vrøvlede indlæg, men at generalforsamlingen alligevel skal stemme for

Contra:   

Overveje ressourcerne og skal ikke gøre det obligatorisk Et valgfag skal handle om hvad eleverne vil have, og det skal ikke pålægges Når det stammer fra en anden sprogstamme er det begrænset, hvad man kan nå at lære

Forslag 5: ”Privatskolers elevråd” stillet af Luna Isabella Wassini Motivation af Luna Isabella Wassini: privatskoleelevråd har ingen rettigheder. De bør have de samme rettigheder som folkeskole elevråd.

Pro:    

Skal stemme for, idet det har taget tre år på deltagerens privatskole at få sat et spejl op Skal stemme for, fordi alt andet vil være at tage en stor motherfucker sømpistol og skyde sig selv i højre fod.

Vigtigt med gode muligheder for elevråd på privatskolerne Bare fordi man går på en privatskole er det ikke ensbetydende med, at man ikke må have samme rettigheder. Privatskoler har ligeså meget ret til at have et elevråd som alle andre.

Contra:  ingen Ændringsforslag af deltager nr. 8 og 28: ”Privatskoler skal have elevrådsrettigheder tilsvarende de regler som ligger under dansk stats lov for elevråd i folkeskolen” Ændringsforslag til ændringsforslag af deltager nr. 2: efter privatskoler tilføjes ”og friskoler”.

Forslag 6: ”Præst skal ikke være en del af skolen” stillet af Luna Isabella Wassini Motivation af Luna Isabella Wassini: konfirmationsforberedelse er ikke noget man skal til eksamen i og bør ligge udenfor skoletiden Pro:     

ens religiøse overbevisning er ens eget valg og har ikke noget med skolen at gøre spild af den faglige tid at gå til konfirmationsforberedelse konfirmationsforberedelse fylder alt for meget, og konfirmationsforberedelsen har Ikke noget element af noget muslimsk eller noget element med en religion der handler om spaghetti.

Hvis der er konfirmationsforberedelse burde der alle være alle mulige andre ritualer. Når det er noget man selv vælger bør det ikke ligge i skoletiden.

Vi skal være mere opmærksomme på, at vi har en masse forskellige elever med en masse forskellige baggrunde og religioner

Contra:  Hvornår skal der findes tid til det?  Resolutionen er ligegyldig og man bør stemme imod  Vigtigt at lære om kristendom  Hos præsten lærer man også om andre kulturer og religioner  Hvis man går på en skole, hvor der er flere forskellige religioner, så bør dem der skal konfirmeres have konfirmationsforberedelse og de resterende religionsundervisning Ændringsforslag af deltager nr. 248 i overskriften udskiftes ordet præst med: ”konfirmationsforberedelse” og konsekvensrettes i selve teksten Forslag 7: ”Religion tæt på” stillet af Luna Isabella Wassini Motivation af Luna Isabella Wassini: obligatorisk at man skal besøge andre religiøse bygninger Pro:     

I dag går undervisningen meget ud på, at man skal nå frem til et facit. Det er bedre med et fag der indbyder til forståelse Der kan være flere der har lyst til religionsundervisning, og kunne dæmme på for at lærere ikke bare synes at kristendom er det eneste rigtige Hvis man kommer ud i f.eks. en moske så kan man tale med præster der ved meget om deres religion, og dermed er meget fagligt dygtige Gode erfaringer med at besøge en moske Når man har muslimer i sin klasse skal de høre meget om kristendommen, derfor skal vi også høre noget om islam

Contra:  Ændringsforslag af deltager nr. 248: linje 2 ændres til: ”de danske grundskoleelever opleve andre verdensreligioner, da det er vigtigt med kendskab og forståelse af andre tankegange i en globaliseret verden” Ændringsforslag af deltager nr. 1: ”andre religiøse bygninger” udskiftes med ”andre religiøse trosamfund” Motivation: vigtigt ikke bare at besøge bygninger, men trosamfund. Ændringsforslag af deltager nr. 18: Sidste afsnit startende med: ”det ville man..” udskiftes med: ”det ville man kunne implementere ved at hive eksperter ind udefra” Motivation: vigtigt at bevare det akademiske niveau i folkeskolen og ikke bare spørge nogle præster der er partiske ift. deres egen religion.

Forslag 8: ”kulturdage skal være lovpligtige” stillet af Luna Isabella Wassini og Amalie Ravn Østergaard.

Motivation af Luna Isabella Wassini: stillet fordi der er elever, der har mange forskellige baggrunde og det skal anerkendes og ses i skolen-

Pro:   

Giver en fantastisk mulighed for at forstå andre mennesker. Vi skal lære at forså hinanden på tværs af forskelligheder Vi skal lære om forskellige kulturer og levevis for at få et internationalt billede For at sikre at der bliver kultur på skoleskemaet skal alle skoler have en kulturdag

Contra:  For snævert og detailregulering af indholdet i grundskolen. Man skal i øvrig altid inddrage kultur i undervisning  Det skal ikke komme fra DSE – det skal være lokalt bestemt. Hvis en kulturaften er den bedste ide gør de det. hvis man i stedet vil lave besøgsture, så skal de have frihed til at gøre det af sig selv.

Forslag 9: ”Ens andet modersmål skal også kunne være ens tredje fremmedsprog” stillet af Luna Isabella Wassini.

Motivation af Luna Isabella Wassini: vil gerne præcisere, hvad DSE mener om modersmålsundervisning Pro:      

Forslaget giver accept af forskellige kulturer. Umenneskeligt hvis man ikke vil tilbyde arabisk i Danmark Hvis man kan sit modersmål ordentligt er det nemmere at lære nye fremmedsprog Forslaget er godt for integrationen Vil gerne holde fast i sine rødder, og derfor vigtigt at lære sit modersmål Handler ikke om ressourcer, men om fremskridt. Det vil være en stor hjælp også at lære grammatik.

Man skal kunne have undervisning i sit modersmål på sin skole.

Contra:  Forslaget er en gentagelse af, hvad DSE allerede mener. Samtidig er det noget rod. Hvis dansk er modersmål skal man så kunne tage det som tredjesprog? Forslaget er for upræcist  Ikke nyttigt at have som ekstra fag i skolen. Modersmålsundervisning kan foregå i fritiden.  Skal kigge lidt på kapaciteten. Der kan være elever med mange forskellige baggrunde i en klasse. Skal alle have ret til modersmålsundervisning? Ændringsforslag stillet af deltager nr. 28: ”modersmål” ændres til: ”andet modersmål end dansk” Forslag 10: ”ADHD elever skal anerkendes” stillet af Luna Isabella Wassini.

Motivation af Luna Isabella Wassini: det er vigtigt at alle bliver accepteret og inkluderet i grundskolen Pro: 

Vigtigt at elever ikke bliver stemplet

   

Ændringsforslaget er en forbedring, men der bør tages grundlæggende fat i spørgsmålet om inklusion Vigtigt at eleverne med særlige udfordringer ikke bliver socialt ekskluderet Elever kan passes ind i normal klasse, hvis de får noget medicin, og der bliver indlagt løbeture på fem minutter pr. skoletime.

Lærerne har et ansvar for at tilpasse undervisningen til klassen

Contra:  Det kan være positivt, at elever går sammen med andre elever som har det ligesom dem, så der kan undervises på samme niveau, og at de ikke tænker at de er så forskellige fra alle andre  Der er nogle der har brug for at komme i specialklasser  Det forstyrrer timerne, at elever der bør gå i specialklasse, går i normalklasse  Deltager fortæller om egne erfaringer. Han mener ikke, at de elever der går i den specialklasse han selv går i egner sig til at være i en normal klasse.  Det er bedst for ADHD eleverne, at de går i specialklasse. Specialklasserne er der for en årsag. Ændringsforslag stillet af deltager nr. 1: Overskriften ændres til: ”Elever med koncentration og indlæringsbesvær skal anerkendes”. De første to ord i forslaget ændres til: ”Elever med koncentrations- og indlæringsdiagnoser, såsom ADHD, DD og asbergersyndrom,”. Som ”ADHD,” slettes.

Forslag 11: ”Ordblinde og talblinde elever skal anerkendes” stillet af Luna Isabella Wassini Motivation af Luna Isabella Wassini: vigtigt at finde de ordblinde tidligt ved hjælp af test. Mere fokus på talblinde.

Pro:  

Synd hvis ordblinde først bliver opdaget meget sent Alle mennesker skal have den hjælp de har brug for

Contra:  Pas på ikke at teste for tidligt. Eks. på en lillesøster der blev konstateret ordblind i en tidlig alder, og så viste det sig, at hun ikke er ordblind alligevel Forslag 12: ”Obligatorisk niveaudeling i 25 % af undervisningstiden” stillet af Vera Rosenbeck Motivation af Vera Rosenbeck: niveaudeling skal ikke være et tabu, men bruges aktivt.

Undervisningsdifferentiering har slået fejl. Alle elever skal have undervisning på eget niveau.

Pro:   

Vigtigt at alle elever får det optimale ud af undervisningen, dog svært med niveaudeling i den naturvidenskabelige fag Handler ikke om forskelle, men om at alle skal være med, og ingen bliver tabt En elev fortalte om egne erfaringer om niveaudeling i matematik som fungerede rigtig godt

 

God ide fordi der ikke er nogle der keder sig ved niveaudeling Flere forskellige taler talte om egne gode erfaringer

Contra:  En styrkelse af eliten frem for en styrkelse af de svage Ændringsforslag stillet af deltager nr. 139 og 125: Fjerne ordet: ”de naturvidenskabelige” Pro:    

God grund til niveaudeling i naturfaglige fag, idet de ofte er meget komplicerede Naturvidenskabelige fag er ligeså vigtige som alle andre Vigtigt at der er niveaudeling i alle fag Et problem at de stærke hele tiden skal hive de svage op og lave deres opgaver

Contra:  Man har for få timer til at det giver mening  Dårlige erfaringer med niveaudeling som skaber et A og B samfund. I stedet bør lærerenes undervisning være bedre. Når stærke går med stærke og omvendt, mangler man forståelse for hinanden.  Et problem hvis delingen starter for tidligt Forslag 13 intern resolution: ”korrekturlæsning” stillet af Luna Isabella Wassini Motivation af Luna Isabella Wassini: pinligt når man opdagede grammatiske fejl i vedtægter. Gerne have mulighed for at bestyrelsen kan rette det.

Forslag 14 intern resolution: ”tilføjelse til valgbestemmelser” stillet af Vera Rosenbeck Motivation af Vera Rosenbeck. c) Førstebehandling af forslag til udtalelser. Punktet udskydes til søndag.

8. Behandling af arbejdsplan (førstebehandling) Vera Rosenbeck motiverede forslag til arbejdsplan 2012 som var udsendt i deltagermaterialet.

Mødets tredje del søndag 29. april 2012 kl. 9-12 9. Valg af formand, næstformand, regionsbestyrelser og bestyrelsesmedlemmer Der blev afholdt motivationstaler, uddelt stemmesedler og afgivet stemmer efter forskrifterne, hvorefter stemmeudvalget forlod salen med henblik på stemmeoptælling.

Opstilling til formand: Vera Rosenbeck, 1

Tillid til Vera Rosenbeck.

Opstilling til næstformand: Mathias Green, 16 Tillid til Mathias Green.

Opstillinger til kompetencesekretær: 1. Ina Louise Degn Woods, 19 2. Hanne Bjerringfelt, 8 Ina Louise Degn Woods er valgt.

Opstilling til medlemssekretær: Marie Sakina Chaudri, 29

Tillid til Marie Sakina Chaudri Opstilling til kommunikationssekretær: Albert Winther Groth, Tillid til Albert Winther Groth Opstillinger til regionsformand for Region Nordjylland 1) Emil Sondaj Hansen, 102 2) Victoria Tracey, 14 Emil Sondaj Hansen blev valgt.

Opstilling til menig for Region Nordjylland Rasmus Scharling, 104 Anne Juel Larsen, 67 Tillid til Rasmus Scharling og Anne Juel Larsen Opstilling til regionsformand for Region Midtjylland Sally Karoline Olika Morks, deltagernummer Tillid til Sally Karoline Olika Morks Opstilling til menig for Region Midtjylland 1) Ramus Skelborg, 113 2) Cecilie Østergaard, 188 3) Nanna Azzam, 333 Ramus Skelborg og Cecilie Østergaard er valgt.

Opstilling til regionsformand for Region Syddanmark Jannik Vandborg, Tillid til Jannik Vandborg Opstillinger til menig for Region Syddanmark Magnus Niebhur, 35 Amalie Vestergaard Thuesen, 93 Tillid til Magnus Niebhur og Amalie Vestergaard Thuesen.

Opstilling til regionsformand for Region Sjælland Olivia Madsen Tillid til Olivia Madsen Opstillinger til menig for Region Sjælland 1) Thomas Alexandersen, 161 2) Kristine Mobeck, 156 3) Mia Portocarrero Andersen, 99 Thomas Alexandersen og Mia Portocarrero Andersen blev valgt.

Opstillinger til regionsformand for Region Hovedstaden 1) Uriah Oschlag-Michael, 246 2) Issa Mahmoud Diab Ali, 26 Issa Mahmoud Diab Ali blev valgt.

Opstillinger til menig for Region Hovedstaden 1) Frederikke Wissing Elmeskov, 90 2) Agnete Hansen, 199 3) Martin Meldgaard Andersen, 125 Agnethe og Frederikke er valgt.

10.Valg af to interne revisorer Mathias Faaborg og Sinne Pedersen blev valgt til de to ledige poster som interne revisorer under stor applaus fra salen. Camilla Hovalt er tilknyttet den interne revision.

11.Kåring af årets elevvenlige kommune Formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening Jane Findahl overrakte prisen ”årets elevvenlige kommune” til Københavns Kommune.

Mødets fjerde del søndag 12.30 – 15.00

12) Behandling af indkomne forslag (andenbehandling) a) andenbehandling af forslag til styringssæt Styringssættet som udsendt i deltagermaterialet blev vedtaget. b) andenbehandling af forslag til resolutioner Forslag 1: ”Uddannelsesparathedsvurdering”– stillet af Vera Rosenbeck, Trisse Dyrløv Høegh, Ina Woods, og Victoria Draborg.

Forslaget er vedtaget.

Forslag 2: ”skolelukninger” stillet af Vera Rosenbeck, Cecilie Lundberg, Laura Månsson og Mathias Green.

Forslaget blev vedtaget med nedenstående to ændringsforslag. Ændringsforslag 2.1. af Vera Rosenbeck, Cecilie Lundberg, Laura Månsson og Mathias Green.

Forslaget blev vedtaget. Ændringsforslag 2.2 af deltager nr. 322 (indkommet lørdag aften): ”skolelukninger” ændres til ”skolesammenlægninger” Forslaget blev vedtaget.

Forslag 3: ”Retten til undervisning – i rettigheder!” stillet af David Hvidbak Østergård Forslaget blev vedtaget med ændringsforslag 3.1. Ændringsforslag 3.1 af deltager nr. 8.: ”folkeskole” ændres til ”grundskole” Ændringsforslaget er vedtaget Ændringsforslag 3.2. af deltager nr. 374: ”efter ordet ”samfundsfag” indsættes ”eller klassens tid” Ændringsforslaget er faldet.

Forslag 4 – stillet af Luna Isabella Wassini ”Spansk som andet sprog” Forslaget blev vedtaget. Ændringsforslag 4.1. af deltager nr. 139 Ændringsforslaget er faldet.

Forslag 5: ”Privatskolers elevråd” stillet af Luna Isabella Wassini Ændringsforslag 5.1. af deltager nr. 8 og 28 Ændringsforslaget er vedtaget. Ændringsforslag til ændringsforslag 5.1. af deltager nr. 2 Ændringsforslaget er vedtaget.

Det samlede forslag 5 blev vedtaget.

Forslag 6: ”Præst skal ikke være en del af skolen” stillet af Luna Isabella Wassini Ændringsforslag af Luna Isabella Wassini Ændringsforslaget er vedtaget.

Det samlede forslag 6 er vedtaget.

Forslag 7: ”Religion tæt på” stillet af Luna Isabella Wassini Ændringsforslag 7.1. af deltager nr. 248 Ændringsforslaget er vedtaget. Ændringsforslag 7.2.A af deltager nr. 1 Ændringsforslaget er vedtaget. Ændringsforslag 7.2.B af deltager nr. 18 Ændringsforslag er faldet.

Det samlede forslag 7 er vedtaget.

Forslag 8: ”kulturdage skal være lovpligtige” stillet af Luna Isabella Wassini og Amalie Ravn Østergaard.

Forslag 8 er faldet.

Forslag 9: ”Ens andet modersmål skal også kunne være ens tredje fremmedsprog” stillet af Luna Isabella Wassini. Ændringsforslag 9.1. stillet af deltager nr. 28 Ændringsforslaget er vedtaget.

Ændringsforslag 9.2 stillet af deltager nr. 247 Ændringsforslaget er vedtaget.

Det samlede forslag 9 er vedtaget.

Forslag 10: ”ADHD elever skal anerkendes” stillet af Luna Isabella Wassini. Ændringsforslag 10.1 stillet af deltager nr. 1 Ændringsforslaget er vedtaget.

Det samlede forslag 10 er vedtaget.

Forslag 11: ”Ordblinde og talblinde elever skal anerkendes” stillet af Luna Isabella Wassini Forslaget 11 er vedtaget.

Forslag 12: ”Obligatorisk niveaudeling i 25 % af undervisningstiden” stillet af Vera Rosenbeck Ændringsforslag 12.1 stillet af deltager nr. 125 Ændringsforslaget er faldet.

Det samlede forslag 12 er vedtaget.

Forslag 13 intern resolution: ”korrekturlæsning” stillet af Luna Isabella Wassini Forslag 13 er vedtaget.

Forslag 14 intern resolution: ”tilføjelse til valgbestemmelser” stillet af Vera Rosenbeck Forslaget udgår. b) andenbehandling af forslag til udtalelser Det politiske oplæg ”Elevernes Værdikamp” stilles som udtalelse af Vera Rosenbeck Vera forklarede om baggrunden og indholdet for det politiske oplæg. Baggrunden for oplægget er de internationale studieture DSE har været på i løbet af året 2011.

Udtalelsen er vedtaget.

13) Behandling af forslag til arbejdsplan (andenbehandling) Ændringsforslag ”Regional politik” stillet af Anna Rose og Luna, deltager nr. 28 Aktive og aktiviteter i arbejdsplanen.

Ændringsforslaget er vedtaget.

Den samlede arbejdsplanen er vedtaget.

14) Eventuelt Vinh: JOKE: Er der nogen der har set Veras tøj? Nej – ved I hvorfor? Fordi det ligger i formandskabet!!

Region Sjælland flest procentvist personlige medlemmer.

Deltagernummer 93 har vundet en iPod touch.

Luna Tak for 9 stormøder, 6 bestyrelser, 5 formandskaber, 2 bestyrelser jeg selv har siddet i. Jeg håber, vi ses alle sammen om et par år i politik.

Trisse Jeg vil gerne have lov til at sige tak for et utrolig fedt år. Men det er ikke kun søgerligt det hele, fordi Mathias Green tager jo over. Giv ham en hånd.

Tobias Kleis: DSE er et fantastisk sted, hvor man ikke bare skaber politik, men skaber fantastiske mennesker.

Tak alle sammen.