Referat landskonferencen 2011

Referat for Landskonferencen 2011

Kolofon: Udgivet d. 13. november 2011 Referenter: Troels Boldt Rømer og Anemone BirkebÌk

1

Indholdsfortegnelse

Kolofon .............................................................................................................................................................................................. 1 Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................................................... 2 Formalia............................................................................................................................................................................................ 3 Valg af dirigenter og referent ............................................................................................................................................... 3 Konstatering af mødets lovlighed ....................................................................................................................................... 3 Vedtagelse af forretningsorden ........................................................................................................................................... 3 NedsÌttelse af stemmeudvalg ............................................................................................................................................. 3 Behandlig af Bestyrelsens halvürsberetning ............................................................................................................... 3 Behandling af indkomne forslag til udtalelser ........................................................................................................... 5 Forslag 1 Niveaudeling ............................................................................................................................................................ 5 Forslag 2 Karakter lovgivning .............................................................................................................................................. 6 Eventuelt .......................................................................................................................................................................................... 7

2

Fredag d. 11. november 2011 kl. 21.00 – 22.30

Formalia a) Valg af to dirigenter og en referent DSE indstillede dirigenterne Robert Kjellerup Andersen, Mathias Lysholm Faaborg og Thomas Gloy.

Dirigenterne blev valgt. Dirigenterne ledte valget af referenterne Troels Boldt Rømer og Anemone Birkebæk. b) Konstatering af mødets lovlighed Mødet blev konstateret lovligt. c) Vedtagelse af dagsorden Dagsorden blev vedtaget ved applaus. d) Vedtagelse af forretningsorden Forretningsordenen blev gennemgået af Thomas Gloy. Forretningsordenen blev vedtaget ved applaus. e) Nedsættelse af stemmeudvalg Stemmeudvalg i salen Deltagernummer 49, 39, 444, 73 og repræsentant fra styrelsen Marie Chaudri (51), blev valgt.

Stemmeudvalg udenfor salen Deltagernummer 143, 78, 215, 394 og repræsentant fra styrelsen Hanne Bjerringfelt (31), blev valgt 2) Behandling af bestyrelsens halvårsberetning

Behandling af bestyrelsens halvårsberetning Beretning af formand for Danske Skoleelever Vera Rosenbeck (1): Der var engang en organisation. Den var ikke så stor da den startede, og faktisk var den en sammensmeltning af 2 organisationer, der havde kæmpet mere med hinanden, end for deres medlemmer.

Det var en organisation der repræsenterede eleverne i grundskolen. Organisationens helligste formål – ifølge den selv i hvert fald – var at sørge for at fordommen om at elever ikke kunne tage ansvar for den skole de gik i, altså deres hverdag, var forkert. Organisationen kæmpede for at elever blev hørt, og fik en stemme i de store politiske debatter, hvor der sidder en masse gamle krogede mennesker og siger kloge ord, men ikke nogen af hverdagens eksperter der ved hvordan skolen faktisk ser ud. Organisationen kæmpede for at lave om på en meget gammel kultur, hvor lærerne var de autoritære, dem der altid havde ret, og hvor eleverne skulle holde deres kæft, sidde på deres røv, og så ellers bare tage en fandens masse notater. Organisationen ville gerne have at

3

skolen skulle være et samarbejde mellem lærerne og eleverne, forældrene og lederne, ja sågar også politikkerne.

Men det var en hård kamp. Der var en masse mennesker der ikke synes at elever skulle have ansvar, og at organisationen var en stor bunke understimulerede unger med for godt uddannede forældre, der snakkede om en hippieskole der slet ikke var tidsvarende. Sådan mennesker var der en del af i starten.

Men det blev bedre. Langsomt, i takt med at organisationen voksede – og voksede det gjorde den i hvert fald – kom der færre og færre af sådan nogen mennesker, og til sidst var det kun folk som Simon Emil Ammitzbøll, der skulle have et eller andet at klage over, der synes organisationen var en dårlig ide.

Organisationen fik flere og flere medlemmer, og i år 2011, talte den faktisk 804, hvilket var en stigning på 11,1 % på kun lidt over et halvt år, og tæt på at være halvdelen af landets skoler.

Organisationen havde ikke siden den startede i 2004 haft medlemstilbagegang, og det var ret usædvanligt for en interesseorganisation, hvor medlemstallene ofte svinger, men det var på grund af nogle aktive og frivillige der kæmpede benhårdt for at få flere of flere skoler til at melde sig ind.

Langsomt vandt organisationen mere og mere ind på den politiske dagsorden. Der var ikke et eneste råd der omhandlede skolen, som organisationen ikke var med i. Overalt spurgte man nu organisationen til råds om udvikling af skole. De var ikke bare en lilleput organisation mere – de var en meget anderkendt politisk organisation, som havde overrasket hele landet ved udelukkende at bestå af elever, og alligevel være større, dygtigere, og mere succesfulde end mange voksne organisationer i landet.

2011 var et ret interessant år for organisationen, for de år var der valg. Desværre var der nogle politikere der synes det var mere interessant at snakke om økonomi og tal, end hvordan vi forbedre uddannelsen, hvilket vi jo alle ved er en stor fejltagelse, men sådan blev det. Derfor var det også en kæmpe sejr da organisationen i et samarbejde med andre organisationer, der repræsenterede andre uddannelser lavede et stormøde, inviterede en røvfuld politikere, og fik dem til at skrive under på at de ville genindføre gruppeeksamen, som ellers havde været afskaffet i 5 år, selvom det havde været en virkelig dum beslutning at gøre sådan, og vat de ville lave n ny lov, der sikrede at ingen elever skulle undervises i et lokale der var alt for småt til så mange elever, med dårlig udluftning, klamme toiletter, og skimmelsvamp på væggene. For politikere er det utrolig mange at love på en gang, så organisationen var helt oppe at ringe.

Udover at være valgår var 2011 også året hvor organisationen lavede en revolution på skoleområdet; de lavede en bog på 150 sider, fuldstændig skrevet af elever, som henvendte sig til de kontaktlærere der står for elevrådet. På den måde vendte de rollerne om, så det var eleverne der kom til at undervise lærerne! Det var en ting man aldrig havde set før, og med det positionerede de sig som en af de mest seriøse organisationer på området; de havde med kontaktlærerhåndbogen som den sidste i en række af politiske sejre, slået fast at elever godt kunne tage ansvar, og var værd at lytte til!

Den allerstørste sejr kom dog, da organisationen som de første blev inviteret til et møde med den nye Børne og Undervisningsminister efter valget, og på selv samme møde fik trumfet en kampagne om elevdemokrati igennem, med en økonomisk støtte fra staten på 1 mio. kroner. Snart ville organisationen føre en af de største ikke-statslige kampagner der havde været set længe, og den var udelukkende lavet på baggrund og med udførelse af elever, og deres ideer til at forbedre elevrådene og elevinddragelsen på de danske skoler.

4

Alt i alt var organisationen så stor, så hårdtarbejdende, så politisk anerkendt, så nytænkende og ikke mindst udelukkende bestående af elever, at ingen kunne finde på at kalde dem ’utidssvarende’ eller uprofessionelle. Organisationen havde sejret; elevernes inddragelse, deres trivsel og vigtigst af alt deres stemme var sikret i den uddannelsespolitiske debat.

Hvis det her var en gennemført historie, ville den slutte med ’og de levede lykkeligt til deres dages ende.’ Men den gør det ikke, for kampen er ikke forbi. Den organisation, der opnåede alt dette, er den organisation jeg står og ser på her; den organisation er jer. Det første halvår i DSE har været fuld af sejre, og som landet ligger nu, bliver de kun ved med at komme i en lind strøm. Der er stadig meget der skal opnår, em n hold kæft, hvor er der meget der allerede er lykkedes. Og det vigtigste er at vi gjorde det sammen; af elever alene, ar vi formået at skabe politisk debat; af elever alene har vi skabt et nyt syn på elevernes rolle i skolen. Og uden hver og en af jer, var intet af det lykkedes. Uden de elever der havde taget fri for skole, skippet aftaler med venner og familie og forsømt afleveringer, havde vi aldrig stået der hvor vi står nu. Og uden de elever der fortsat vil være med til at kæmpe, fortsat vil sikre vores plads som elevernes seriøse talerør, ville vi heller aldrig komme videre. Jeg er umådelig stolt over at kunne fortælle en historie, der er så sand, og endda være formand for den organisation historien handler om. Og jeg er umådelig stolt over at kunne sige at vi gjorde det hele sammen; uden jer havde vi ikke stået her. Mange tak!

Grunden til at historien ikke er slut, er at kampen fortsætter. Og kampen fortsætter i lang tid.

Derfor er det med stor stolthed, at jeg kan se 400 af den slags, der sikrer DSEs overlevelse. Uden jer var vi ikke noget! Uden DSEs sekretariat og bestyrelse havde vi ikke siddet her.

En kæmpe tak og en kæmpe ros skal tilfalde dem der dagligt arbejder for DSE. Men en anden og endnu større ros skal tilfalde I, der sidder her. Det er jer, der er i elevrådet, og hamrer på skolelederens dør, når I oplever problemer på jeres skole. I er vores grundlag.

Jeg er beæret over at kunne være formand for en organisation, der kan formå at samle så mange vidt forskellige mennesker i kampen for en bedre skole.

Tak skal I have - fortsæt kampen!

Der var ingen kommentarer til beretningen.

Landskonferencen tog halvårsberetningen til efterretning.

Søndag d. 13. november 2011 kl. 10.00 – 12.00

Behandling af indkomne forslag til udtalelser

Forslag til ekstern udtalelse 1: Niveaudeling Forslagsstiller: Vera Rosenbeck (1), på vegne af DSEs bestyrelse Motivation for udtalelse 1:

5

Vera Rosenbeck (1): Folkeskolens elever er alsidige og forskellige – både socialt og fagligt.

Det er vigtigt, at de stærke elever får udfordringer, og at de svage elever får støtte.

Man taber elever på skolerne, fordi at undervisningen ikke er tilpasset den enkelte.

Opsummering af debat

Pro: Reel undervisningsdifferentiering eksisterer ikke i dag, da der ikke er nok tid for læreren.

Niveaudeling kan hjælpe både de svageste og de stærkeste.

Forslagets indhold er, at man bør niveaudele i noget af tiden i folkeskolen men ikke i eliteskoler og taberskoler.

Kontra: Det er problematisk i praksis, da det vil skulle betyde forskellige eksaminer.

Hvis der ikke kommer flere lærerkræfter, bliver det svært at få til at hænge sammen.

Niveaudelingen vil skabe større forskel mellem eleverne.

Eleverne kan vælge for højt et niveau, hvilket giver en skæv fordeling.

FORSLAG TIL EKSTERN UDTALELSE 1: NIVEAUDELING ER VEDTAGET. Forslag til ekstern udtalelse 2: Karakterlovgivning Forslagsstiller: Tobias Kleis Jensen (56)

Motivation for udtalelse 2: Tobias Kleis Jensen (56): Karakterlovgivning skal gælde for alle grundskoler. Det er et problem, at privat- og friskoler kan få karakterer fra 1. Klasse.

Opsummering af debat

Pro: I dag regulerer man kun karaktererne i folkeskolen. I privatskoler er der derfor mulighed for karaktergivning helt fra skolestart.

Det kan så små elever ikke håndtere, og derfor bør dette reguleres, så reglerne for karakterer gælder alle skoler.

I 7.-9. kan eleverne håndtere det – det er at tage barndommen fra dem.

Kontra: Privatskolerne er privatejede, derfor skal de enkelte skoler have lov til at give karakterer, som de vil.

Det er vigtigt, at skolerne skal kunne give eleverne noget at gå efter, når de er små.

Hvis skolen har valgt at give karakter, skal de have lov til det, så eleverne kender sandheden om deres kunnen. Ændringsforslag til ekstern udtalelse 2: Karakterlovgivning Forslagsstillere: Laura Månsson (55), Kristoffer Keis (66) Dirigenterne informerede om, at ændringsforslaget blot uddyber udtalelsens ordlyd. Ændringsforslaget er ikke meningsændrende og fremsattes derfor til afstemning uden debat.

6

ÆNDRINGSFORSLAGET ER VEDTAGET

DET SAMLEDE FORSLAG TIL EKSTERN UDTALELSE 2: KARAKTERLOVGIVNING ER VEDTAGET.

Evaluering Ole Ryhl Olsson uddelte medaljer til mødets ”Sjove Fætter”, ”Hyggespreder” og to ”Super Kursusleder”.

Vera Rosenbeck takkede aktivisterne for deres store indsats i løbet af weekenden.

7