Ansager Sogns Historie del 4 by Skovlund sognearkiv

C -'p

JEPPE

H Ed

BøL

7-t2=----/

:g--==:--=l*s-:

D.$rg a

ft 68?3 Rn*a;rr

Stenderup gamle Mølle

STENDERUP DISTRIKT enne By, den østligste Del af Aosagef Sogn, har alrid daonet en afgrænset Del for sig selv; den har da

i Tidens Løt> været betragtet som ooget for sig selv, skønt den altid har haft fælles Styrelse med det øvlige Sogn. Da forskellige Vandløb gennemskærer Byeos Jordrilliggeode, har Bymarkeroe og siden Bebyggelserne haft forskellige Navne. Syd for Aaeo: ,,Søndermarken" og ,,Mølgaard Hede". ogsaa

Mellem Aaen og Sønderbæk: ,,Østerby". Mellem Sønderog Nørrebæk: ,,Krogager", og Nord for Nørrebæk: ,,Nørre

Hede" og ,,Vesterby". Jordbunden er overalt Sandmuld, dog stærkt varierende i Bonitet. Enkelte Steder er Mulden lerblandet eller har Letuoderlag, saaledes f. Eks. ved Kirkebyen, hvor der findes en Del Le!, og desuden 6ndes her gode Mergellejer. 213

Egnen her, hvor de mange Vandløb enten støder

sammen eller er tæt samlede, har den første Bebyggelse da ogsaa fuodet Sted, maaske paa Grund af Fiskene i VandIøbene eller de græsrige Engdrag.

Det er interessant at lægge Mærke til de næste ro Siders Fottegnelser over Ejendommene 1664 og 1819. Det samme Antal Gaarde 6odes i dem begge, kun er det kommet nogle nye Boelsteder til som Bemsig og Kølskevad. I Fortegoelsen

i Sogoets eokelte Byer i Aalet 1800 nævoes de samme 15 Gaarde, og ligeledes | 1762. 18to var Tallet forøget med '7 til 22. Men man ser, at i 1.664 er flere af Gaardeoe lagt sammeo to og to, samt at nogle beskrives som helt øde. Det maa vel nok være Ødelæggelserne og Plyndringetne under Svenskekrigen 1658-59, <ier endnu ikke er blevet oprettede. Det har vel været her som i Vorbasse, hvor Beboerne flygrede ud i Moserne, hvor de boede i Jordhuse, medens Fjenderne plyndrede og afbræn'Jte Huse og Gaarde, eller som Beboerne i Sdr. Omme, der 9ygtede til Sdr. Felding, hvor de var beskyttede af Lensmanden paa Lundenæs. Han over Gaarde

synes bedte at have kunnet skaffe sig Respekt hos Svensketoe

saavel som hos vore ,,Hjælpere", Hannoveranerne, der vist plyndrede mindst lige saa slemt som Svenskerne. Det vat vel ogsaa som Belønoing for sin Beskyttelse af Bønderne paa sin Egn i de vanskelige Tider, at hao frk sit Len eller Amt forøget med Øster Horne Herred, der først ved Resolution

af 4. Septbr. 1793 kom tilbage til Ribc Amt. Han har da skullet skaffe Oplysning om Herredets Tilstand som Indberetniog til Kongen, og denne Fortegnelse er en Del deraf. Hvor hurtigt Egnen nogeoluode forvandt Følgerne af disse Hærgninger, vides vel ikke; men ifølge Fottegoelsen af 1664 synes alle Gaarde at have vætet under Fæste. I 176) nævnes fire som Selvejergaarde, og ved Udskiftningen i 1819 var kun 6re Gaardbrugere Fæstere, de to endda til

t q

't q"

qlcc

$ -s _.P

!a-

ii.9

l.s

Pb 6 qå H

lolo o

{F!

-v

=€a

j!+ vir iI€ -vi---:q-

; Æl;l

åa.E

:lc

!li,E

d! rlE

ElT ,:>>;-

r z &.5 t-

iJr

ns R€ <s 1i

sE .t

tsl

.!,'!

ll-

rTI.o

l* IF

-!r

!.2 7:v

.siåo

a åi! 3 .: .;

P o

4l! {rl

"'o

.9a;iEl

$Å

,8! dE

>t9 ':

rla

,pl iE

E? FE i-

:!2.t

l; 'v b

€.F' :;; F= I *E

; ;s rl I .3 d 9

:9ll

li3 2rt

FartegneLe ot,er Ejere og

Blqere af Ejend.onnene æd UdsAiftnirgen

af Fælhsåabu d|tl Mdtr. Nr.

18.

Axq.

1819: el:e ag Bel' gse't

Bet Arit

og EJel

hel

i Ans, En Eng Vest for Byen. 19 Ans. Kirke(Nørholm) En Eng sønden 0 Åaen ved Mølgaard. I Mølgaard, EskeHansen En Gaa.d Vest fot Byen mod Ånsager' 2 Søren Jensen, Tegl' En Gaard tæt Sydvest for Byen. gaard En Mose under Gaardens Mark afg. 18 Præsteembedet

fælles Tørvegtavning.

Rødsande, P. Hånsen Nordvest Kvie.

P. Jensen

for

Byen med Markskel med

(Tranberg) En Gaatd Norvest for

Bven.

Agerlod, Hedelod og Gaardsplads Nord

5 Kristen Nielsen,

for Byen, Eog flere

Nørregaard

Stedet.

Gaatdsplads og Toft i Byen, Agerlod N f. Byen, lere Heder og Enge.

6 Jens Madsen, Søndergaard

Ågerlod N f. B, Vest for den fælles Sørensen Chr.Jokumsen) Drift, Hedelod mod Øst. Ågerlod og Gaardsplads Øst for Byen, I Niels Madsen,

7 Lars

(J.

flere Hedeloddet.

Østerg

^rd Bertelsen

En Ejendom øst for Byen. And. P€dersens Enke, En Hovedlod Øst for Byen, grænser til

9 Lars

Btunkbjerg

Hejnsvig.

Flpstegadrdmany'

11 Haos

Christ€nsen,

Kirkegaard 12 Peder Nielsen Kirkegaard

13 Højengaard John Nielsen 14 Ktogager Christen Thomsen

til

Nøhaln (elhr Kirhen):

Gaardsplads og Toft Vest Lodder flere Steder'

fo!

Byen og

do. do. En samlet

lod Øst for

Byeo

En samlet Lod Nordøst for

Bycn.

Selxejer-Boehnand:

Hestkær, H. C. Søtensen. En samlet Ejendom Nordvest fot Byen. 16 Bemsig, Chr. Bertelsen- En s. Lod Sydøst f. Byen, Sønden Aaen. 17 Kølskevad, K.PeCersen, En s. Lod Sydøst for Bye$.

20 Hans Christensen Eng mod Sydøst, høter under Donslund. 21 P. Pedersen Rytter Eng mod Sydvest, hører under Starup. 22 Fællesdriti for Matr. Nr. 5,6,7, a,9, 11 og 12. srenderup' den l8 Au*usr 18lo

2t6

Ra,enbttde.

Ansager Kirke under Nørholm. Omkring 1840 nævner Pastor

at ca. Halvdelen af Sognets Gaarde var under Nordsognet var de allerfleste endog Fæstegaarde. Det var dette Forhold, der begrundede, at Østersognet dengang betragtedes som den mest velstaaende Del af Sognet. Det er dog først omkring 1800, at Udviklingen fremad Ramsing, Fæste.

begyodte.

Folketælliogerne af 1785, 1801 og 1834 Peger Paa det samme. De viser nernlig henholdsvis 101, 97 og 133 Indbyggere.

Disse Folketællingslister er ellers meget intetessante, men de har desværre forkerte Matrikelsnumre og er detfor ofte vildledende, hvorfor de ikke medtages her. TRÅFIKFORHOI,DENE Tralikforholdene

BAN EN

Stenderup fra omkring 1800

til

Ved Udskiftoingen i 1819 blev følgende Veje foruden nogle lokale Markve je:

udla6lte

1. Vej fra Byen til Grindsted og MorsbøI, 2. Vej nod Ansager og Kvie, 3. Vel østerud mod Kliok og Hejosvig, 4. Vej forbi Ktogager eftei Hejnsvig, 5. Vej mod Donslund Mølle, 6. Vej mod Skovsende og Hovborg,

7. Vej mod StaruP, og 8. Vej mod VesttetP. Hovedvejene skulde være 12 Alen blede, Bi- og Markvejene kun 6 Alen.

det efterfølgende skal nævnes ooget om Samkvem og Forbindelse med Omverdenen. Naar der skulde gøres Indkøb hos Købmanden, maatte man gaa eller køre til Ansager, hvortil de yderste Beboere havde ca. 10 km. Det var derfor en stor Lettelse, da der begyndtes Købmandsforretning eller Høkerhandel i Stenderup By. Omkring 1850 begyndtes den første Høkerforretning paa l7

257

senere i 1879 bosatte Hans Oleseo, tidligere Købmand i Aosager, sig som Købmand paa Stenderup Møllegaard. Orntrent samtidig var Møllen blevet opført

Lille Krogager, og

Gaardejer Hans Nielsen (Smed). Tidligere havde Beboerne været henvist til at søge til Ansager eller Dooslund for at faa deres Korn malet, og da de fleste Husmæod dengang ikke havde Køretøj, maatte de ofte køre deres Korn paa en Trillebør eller bære det paa Ryggen. Efterhaanden som Tiden gik, og Udviklingen skred fremad, blev Færdselsmidlerne og F,rrbindelsen dog bedre og lettere. Det kan saaledes nævoes! at en af de første Cykler, der kom til Stenderup (vistnok i 1892) ejedes af afdøde Sogneraadsmedlem Kr. Kristensen Vahd. 1 1920 kom den første Automobil til Stenderup, den. ejedes af Niels Mikael Pedersen,

og som den første Bilejer i Byen blev han

Regel kaldt ,,Bil Niels".

som

1902 6k Stendemp Telefon, som

Det var et meget stort Fremskridr. Nu kunde man rigtig faa Forbindelse med det gvrige Samfund ud over Sognets Grænser, for ikke at tale om den Nemhed det var, oaar der skulde tilkaldes Dokror blev indlagt

Stenderup Byskole.

Niels M. Pedersen med den føtste Bil

2t8

Stenderup

eiler Dyrlæge. Tillige var det en Pryd for Egnen med de mange Telefonpæle langs Vejene; meo endnu maoglede det vigtigste, nenlig Jernbanen. Spændingen var derfor stor, da

den store Jernbaoelov blev vedtaget i Rigsdagen i 190s, og Funder-Brammioge Banen var imellem de vedtagne. I den Aniedning blev der nedsat et Udvalg for at varerage Byens Interesser vedrørende Banespørgsmaalet, saa at vi kunde blive ligestillet med det øvrige Opland. Udvalget søgte forskellige Oplysninger i Generaldirektoratet og 6k derfra følgende Svar: ,,Der er for Stenderups Vedkommende bevilger I5o0o Kr. til et Stoppested, saaledes at der kan blive afsat Vognladninger." Derimod henviste man til at afhente Stykgodset i Starup for Stenderup og Ansagers Vedkommende (Aosager havde dengang ingen Bane). Dette foranledigede Udvalget til at skaffe sig Oplysning om, hvilke Mængder af Ind- og Udførsel Oplandet almindeligvis kunde præstere, saavel af Varer som af Svin og Kreaturer m. m. Da Udvalget havde faaet samlet disse Oplysoinger, blev der valgt en Deputation paa tre Mand, nemlig: Anders Mikkelsen (nu Hjedding), Mejeriejer Andreas Andersen (nu Kanada) ogJoho H.Jobnsen, Stenderup, til at rejse til Købenbavn og forelægge Sagen for daværende Tra6kminister Vejmano. Ministeren tog meget elskværdigt imod Deputationen saavel som dens Ordfører, Folketingsmand Slebsager, og han udtalte, at naar Stenderup havde saa stor en Ind- og Udførsel af Varer og Kreaturer, var Stenderup selvfølgelig fuldtud berettiget til at blive ligestillet med de andre Pladser, og Stenderup 6k

sin Station. Endelig den 15. November 1916 blev Banen aabnet for Normaldrift fra Bramminge til Brande, hvilket var en stor Lettelse for Egnens Beboere, der før havde maatet transportere alt af Svin og Kreaturer m. m. enren ril Tistrup eiler Varde, ligesom alle Varer som Kunstgødning, Korn og Foderstoffer m. m. havde maarter hentes paa de nævnte 259

Stationer. Med et saadant FremsLridt paa Færdselsvæsenets Omraade er der selvsagt, at hele Egnen i en forholdsvis kort Tid kom i langt støtre Udvikling, saa nu er der opvokset to let pæne Smaabyer med forskellige handlende

og Haandværkere. | 1906 var der i Stenderup blevet opført et Mejeri. Det dreves i 16 Aar som Fællesme)eri, 1922 blev det Andelsmejeri.

Den 16. Juni 1919 blev det vedtaget Love for Tilslutning til Elektricitetsværket i Karlsgaarde, og i Efteraaret 1920 havde Stenderup det hvide Lys. Nu var Stenderup kommet paa Højde med andre Egne i teknisk Henseende. (Ved John H. Johnsen).

crEo

rl u. * u rs u o

af LærfJ J. Kristenrclt og NicL Haxen, Stenderup

i kommunal Hcnsccndc til Ansager Sogn; horte Byen ogsaa til Ansager Kiikedistrikt, men da fik den sin cgcn Kirke og Præst fælles med Ansager og Skovlund. Stenderup havde let tidlig 15 Gaarde og et Par Ud, gaarde eller Boelsteder. I Sondermarken laa adskillige Tofter paa omtrent 80 Tdr. Land. Vcd Udstykningen var her ikke andre Gaarde end Molgaard og Teglgaard samt Udgaardcn ,,Bemsig". Damgaard har sikkert fååct sit Navn fra en Dam, der har ligget i Nærheden af Gaardens oprindelig€ Beliggenhed; Rødsande ef, ter den storc Mængde aI rødt Sand under Mulden og Krog, Siendcrup horer

indtil 7. Mrfts

1909

ager aI Krog. Egnen har sikkert engang haft en Del Skov. Dcrom vidncr Mosernes mange Trætødder baade af Eg og Gran. De mange smaa Vandløb, der gennemstrømmcr Byen, har fra gammel Tid givet Byen sit Præg som Engencs og Mosernes By. Storkene har da ogsaa i ældre Tid været glade for at bo

hcr, men den nyere Tids Afvanding af Markernc har gjort, at de er søgt til andre og vandrigere Egne. Nu ses de meget spar, somt.

-260

Srendetup

1291 kåldet Stendorp)

er omtrent

kvadratfor-

mct og maaler ca. 6 km såavel Øsi-Vest som Syd Nord og udgor ca.5684 Tdr. Land. Terrænet er forholdsvis jævnt med cnkeltc Bakker og Skrænter ved Engdragene, hvoraf Engene ved Donslund,Ansater Aa cr dc b€tydeligste. Som tidligere nærrnt optater denne Aa cn Del mindre Bækkc som Krogager nordre ot sondre Bæk, llestkær Bæk og Mejlsbæk samt Ballc, bæk og Molgaard Bæk. Alle dissc smaa Vandlob med dercs gronnc Enge giver Byen et vist poetisk Skær, og man føler sig tilskyndet til at nynnc Aakjærs Sang:

'Du kære, blidc, danske Bæk, som bag om Hegn og Hybenhæk mod salte Fjorde glidcr Dit Vandrevand, din Puslestrøm har nynnet i vor Folkcdrøm og pyn'tet Danmarks Kjolesøm fra Landets ældste Tidcr. Du lille, munrrc, danskc Bæk bag Hyld og Hegn og Hybenhæk og midt i lave Enge, du gav mit Sprot dets Solverklang; det bløde Nyn ved Vuggens Gang og Rytmen i vor Folkesang er Laan fra dine Strenge."

Her i Stenderup saavcl som i de øvrige Dele af Sognet be, stod dc store Udmarkcr a{ Hede, sclv om en Del deral engang vel nok har værct skovbevoksct. Efter Stavnsbaandets Ophævel, se sidst i det attende Aarhundrede bcgyndte man at opdyrke Heder og udstykkc Ejendommc. I Aaret 1800 fandtes 15 Gaarde, i 1850 22 Landejendomme, store saavel som smaa, og endelig i 1900 er der ydcrlig frem, kommet 54 ny Ejendomme, ialt 76. En farlig Fjende havde man i Sand{lugtcn. For at bøde her, paa begyndte man i Slutnint€n aI forrige Aarhundrede at plante Naalctræer, Gran og Bjergfyr, og Ilere Smaaplantager fremstod, ligesom en Del levende Hegn omkring lvlarkerne nu ogsaa hjæI, per til at bryde Vinden samt at lorskonne Egnen. Dcttc Arbejde fortsættes gennem et nydannet Plantelaug under lvlottoet: Plant, saa hemmes Stormen vild, plant, saa bliver Lulten mild. 261

Kramhandel i gammel Tid.

sin Tid, da ingen Købmandsforrctninger fandies, floreredc

de omvandrende Kræmmere. Saaledes var der i Stenderup to Brødre fra ,,Kølskevad", de saakaldte Vadkræmmerc,. : I_aust og Jens Kr. Pederscn. De vandrede rundt med Kramkistcn Daa ,,

Ryggen og solgie deres Varer

af rnange for,kelligc Slag. iige fra ^føj og Beklædningsgcnstande til Knive, Sakse, Naale oe

Traad, Træ, og Hornskcer, Kammc m. m. At Handelen ikke var helt lovlig, maaskc paa Grund af, at Varerne var indsmuglede og ufortoldede, ses dcraf. at de altid var megct bange for at faldc i Kløerne paa politiet (Kontrollo, rerne). Der fortællcs, at selv om de to Brødrc skuldc til samme Side, fulgtes de aldrig ad, for at de iLke bcgge to skuldc blivc nappede. Men luren havde de forud aftalt, saa hvcr havdc sine særegne Kunder at bcsoge. Dcr fortælles om en saadån Kræm, mer, dcr havde en Pakke Silkcvarer gemt under Vcsten, at han en Dag opdagede, åt han var forfulgt. Han iog da pludselig Fart tværs over Markernc til et IJegn. Her fik han i cn Fart pakkcn gemt, og da Politimandcn kom over paa samme Side af Hcqnet. sad Kræmmeren i Ro og M.rg itærd mcd åt forrc c cr naturlier ,€.rindc. Naar han var ,rukkcn r Rend, vrr dct. fordi h.rn, Ærinde havde haft Hast-

(J. Ktistcnsen).

IoKAL

HJEMM

jT^

o,rrt*, .. -.

Yed Jobn H. John:en

Som Følge af de mindre gode Jorder her i Vestjylland med det karrige Udbytte i Forhold til Østeregnen måatte cn Dcl af

de bosiddende ty iil ved Siden af Bedr.iften åt tjene cn ekstra Skilling. I det folgende skal her fortælles lidt om forskclligc Ting, der bidrog til en ekstra Fortjcnestc. Vævning.

Det vår mest Kvindcr, der gav sig a{ med Vævning, de flcste endog gifte Kvindcr, der paa denrre Maade tjente lidt ved Sidcn af, at de passede dcies daglige Husgernint. Naar en Kole skulde ha-ve et Stykke Tøj vævct, Iulgtes som Regel Mand og Hustru ad hen til Væversken med Garn ellcr Tvist for at hjælp; 262

til

med Trændingen, og dcrmed

fik de Del i det saakaldte

,,Trændgilde". Naar saa Tøjet var færdigt, gjorde Væversken og hendcs lland Gengæld ved åt gaa hen og allevcre Væven. Sam' lidit fik de saa ,,Vævegildet" og den for Vævningen aftalte Be, taling. I Stenderup var der dog ogsaa cn Mand, der vævede. Hans Navn var Mathias. Flan vævede kun Tvistlærred, købtc Tvisten i Pakker og solgtc saa hele Væv til dc Iorskellige handlende. Særlig efter at han var kommen paa Aftægt, tjente han paa den Maade gode Pcngc. Han samlede derved det for Datidcn rct betydelige Beløb 10.000 Kr. Han var Søndcrjydc og var, hvad Sprogct angik, mcget ufor, staaclig. Naar han vilde fortælle noget, havde han altid lor Vane at sigc: sindissen, disscn, sin, sin. Ilan blev der{or olte kaldt: ,,Sindissen Mathias"Ko5leinduslrien.

At lave Kostc (binde Limer) gav ogsaa cn lille lndtægt, da jo lavedes af Rcvlingeris og Vieris, der voksede vildt ude

disse

paa Heden og i Kærene, og som dertor som oftcst kunde faas udcn Bctaling. Det kunde derfor ikkc sammcnlignes med Væve, industrien, hvad ogsaa lolgcndc Salntale mellcm to Limbindere synes at tyde paa: 'A ka eet hold Balangs mæ de I-imbinden, a stæl' indda æ Ris", siger dcn cnc. Den anden svarer: ,,Da er et ov skidt mæ mæ, a stæl' indda a Limmer færdig."

Lidt om lagt i F ortiden. Jagt har fra dc tidlitste Tider værct cn yndet Sport. Med

Hcnsyn til Fortienesten har dcnnc nærmest været ncgativ, sær, lig nu i Tiden. Dog var Forholdet lidt anderledes i tidligere

Tider. Der var da ikke noget, dcr kaldtcs Fredningstider, men der maatte jages Aaret rundt. Hcller ikke kendte man nogct til lejet lagtterræn. Og trods dct, at en Jægcr saa at sige kunde jagc, hvor han vilde, var der kun lorholdsvis faa Jægere. Her skal fortælles lidt om en af Fortidens Jægere. Hans Navn var

daglig Tale Kræn Rask. Paa en af sine Jagtture imel,

lem Stenderup og Kvie Hede blev han paa Grund af Snestorm fuldstændig vildfaren og til sidst saa udmattet, at han maatte læggc sig ned i Sneen for at laa lidt Hvile. Hau vilde utvivl, somt være bukket under for Kulde og Udmattelse, dersom ikke hans trolaste Hund, dcr vel instinktDræssigt var klar over sin 261

Herrcs farlige Situation, havde lagt sig op p..a hans Brysi og derved i nogen Maade gcnncnvarmei sin Herre. Efter at have ligget ei Stykkc Tid kom han attcr pxa Benenc. Skont han var forfrosscn og udmatlet, stavrcde han dog videre, og cndelig fik han Øje paa ct Lys, som blcv hans Redning. Dog havde han ved sin ufrivillige Flvile i Sneen faaet Koldbrand i Fodderne, saaledes at der maatte bortamputeres nogct af Foddcrnc, i hvcrt Fald mistede han Tæcrne. Siden den Tid gik han i nogle undcr, lige runde Træsko, som nærmest ligncdc Hesteføddcr. Dog, hans Lyst til Jagt var {remdeles lige stor. Entang var han paa cn af sine Jagtture kornmet ind paa l.Jorholfirs Jorder. Uheldigvis traf det sig, at Skytten fra Norholm ogsaa var ude paa samme Strog, og han stodtc der sammen mcd Kræn Rask. Skytten var selv, følgclig rasende over at træffe en ulovlig Jæger paa Herregaar, dens Jordcr. Han forlangtc, at Kræn Rask ojeblikkelig skulde aflevere Bossen. Denne vcndtc sig imod ham og sagde: ,,Vil du ha a Bøs, saa ska du fost ha de, dcr cr i en". Skyttcn blev nogct

forbloffet ved at sc Kræn Rasks trucnde Stilling, og da

han

ydcrligere kom til åt se ned paa de for omtalte kunstitc Fodder, var han ikke helt sikkcr paa, at dct var et almindcligt llennc, ske, han havdc for sig. Han blcv barrgc og tog skyndsomt Flug, ten, ncdens Kræn Rask ufortrodcnt fortsattc siD laet. Piskeri.

Fiskcri var det meget sparsomt med, det var nærmcst om Sommeren i Regntidcn og særlig i Tordenvejr mcd Hojvandc, at de, der fjskcdc i Garn (Ruscr) ved Stemmcværker, kundc fan, ge cn ordentlig Fangst, undertidcD endog mcre, cnd dc selv kunde forbrugc, (Det var som oftcst Aal, der lod sig drive mcd Strørnmen ud mod Ilavet til Ynglestederne). En saadari heldig Fisker kortc da undcrtiden rundt og solgte til Nåboer o8 andre Iiskclskende Menneskcr, og det kundc samtidig give eD ekstra Indtægt. Det var ogsaa en yndct Sport at blaase (blusse) om Aftenen langs Bækkc og Aaer. Ilertil bruttes cn los, svamp, agtig Lyseklyne, der blev ovcrhældt med Pctroleum og sat paå en Jernstång eller Fork. Naar dcnne aniændtcs og holdtcs ud ovcr Vandet, kunde man ved Blusscts Skær se Fiskcne svomme i Vandet og kundc saa stikkc dcm med en l-yster ellcr ct Aale, jern (Algcrt). Lyrrg kunde ogsaa bruges til Blus. Det var helt romantisk saadan en Somrncraften at se Blussenc kaste sit ly, sendc Skær ud ovcr Engene, dcr ellers drev rned Taage. Nu har Stenderup imidlertid ogsaa {aaet et moderne Fiskeanlæg. Dct blcv 264

anlet;

i l9l4 l5 af dcn nuværcnde

Ejer Karstoft Eg lalt fin,

Ces der 40 Dammc, hvotal dc ]0 med Eksportfisk. Der sælges som Regel 40-50.000 Stk. aarlig. Det er en forholdsvis lille Part, der sælgcs til Hjemmeforbrug, langt den overvejende Dcl gaar

Udlandet og lorsendes i lcvencle Tilstand i derfil særlig ind' rcttede Jcrnbanevogne med Vandbassiner. Der cr blevet ekspor, tcret til Sverrig, England, Italicn ot Svcjtz m fl. Lande. I den senere Tid er dcr ogsaa paabcgyndt Ekspori til Amcrika De andrc l0 Dammc benyttcs til Yngel. Deraf sælgcs der aarlig 50-60.000 Stk. Ogsaa af ,Eg sælges dcr betydclige llæng, der. Anlægget cr i alle Henscender fuldt paa Hojdc med andre Fiskerianlæg her i Landct. Dct har de nodvendigc l"laskilcr og Redskaber lige saa vel sorn cgcn Udklækningsanshlt Fiskene fodres med indkobte !'isk aI lorskcllig Slags. De bliver malet paa l\{askinc ved Elcktricitet. For at opnaa dcn hojestc Eks, portpris maå Fiskcne kun vejc 1/r PLrnd pr. Stk Saadannc Fisk kaldcs Portionslisk.

iil

Kartolft hte ltfabri

tktt

ag Bnn dn itt.tlra ndei.

At lave Kartoffelmel var i ældre Tid en ikke ringc Indtægts, kilde. Vcd Lille Krogager, som cr beliggendc ved et Vandløb, blcv der af dcn derboende Ejer, Mads Kristensen, anlagt en saakaldt Kartoffelrnølle med Vand som Drivkraft. Gaarden mcd tilhoicnde Molle solgtes i 1359 til i{ans Kristian Lauridscn, som drcv Virksomheden viderc. indtil han i 1864 blev indkaldt lil Krigstjeneste. Her blcv han saaret ved Dybbol d. 17. Marts og d.28 April s. A. Virksomheden fortsattes af hans Enke Line. Del lavcdcs Kartolfclmcl paa Lille Krogager indiil 1E69. Lene Sorenscn stammcdc lra Thorstrup Sogn Hun lavedc ogsaa Jydepotter. Kartoffelmclct solgtes til en Mand fra Omegnen, som saa igen vidcresolttc det til Forhandlcrc eller Forbrugere. Om ved, kommende Opkober fortælles, at han daglig drak en Pot Bræn, devin: en Aftcn kom han til Lille Krogagcr og skulde modtage et vist Kvåntun Kartoffclmel, men han opgav dog dcnnc Aften at ladc det vejc, da han den Dag havde laact særlig riSclig Brændevin, saa han mente klogelig selv, at han var lor blak, ojet til at se rigtig paa Vægten; han kunde da ncmt komme til at narr€ sig selv. Som før nævnt var dct cn indbringcnde Forrctning at lave Kaltoffelmel, og derfor blev dcr efterhaanden anlagt flerc Kar, toffclmoller. Saalcdcs blev der i 1870 anlagt en aI Hans Nielsen dode af sine Saar

26t

for Resten ogsaa lod bygge en Vindmølle. Den af Hans Niclsen anlagte Kartoffelmolle blev ogsaa drcvct med Vandkraft. Her blcv der aarlig fremstillet 2000 Pund Mel, som solgtes til forskellitc handlende i Vcjle. Desværre gik det med SrncC, som

Kartolfelmelsiabrikationcn som med saa mangc andre Virksorn, hedcr, at dc e{lerhaanden maattc standse paa Grund af Konkur, rence udefra. I særlig Grad fik den sit Grundskud, da det tyske Kartoffelmel i stoie Mængdcr blev ind{ort hcr i Landct. For den Tid kostede Mclet l2 14 Øre pr. Pd., men blev stadie ved at dale hclt ncd ril 5rr Øre pr. Pd., og saa vår der ude meddcn,

Hjemmeindustri. Prisen paa velsortercde Kartofler

.r,ar

dengang 2 I(r. pr. Tønde. I tidligcre Tider var det megct almindeligt, at Folk selv lavcde deres Brændevin, hvilkct Ioraarsagede, at Drikkeriet tog til i uhyggclig Grad. Det kan dcrfor ikkc undre, at der blev udsiedt

Forbud imod fljemmebrænding af dcnnc Vare. Ordcnens Haandhæverc, de saakaldte l(ontrollorer. havdc dercs Besvæi med at kommc Ondet til Livs. Grunden hcriil var særlis. ar BefolLning<n p,ra Fgncn stådit \ogtc ar .lække orer Hlcri.

mcbrændingcn samt at vildledc Kontrollorcrne. Der blev brugt

nange Kneb I den llcnseende. Opdagedcs det, at ,,Snus, haDerne" var i OmcgDen, scndtes dcr fluks Bud af Sted til de Gaarde, hvor man vidste, at de plejede at lave Brændcvin. Saa fik mån travlt. Brændevinstojet ( Dcstillationskedler og Ror samt Svaletønder m. m.) blev bragt af Vejcn og gemt paa de mest utrolite Stcdef, ja, undcrtidcn blev det gcDrt saa godt, at det {orst blev fundct langc Tider efter. Saalcdes fortællcs der. at dct var gaaet påa Krotagergaard. Dcr blev der nemlig i 13S6 Messingkar, som havde været nedgravet. Kalrcne val forårbejdet mcd Flammcr. De enkclte Hammerslag var rvdclige cndnu. Efrcr kyndiges Udsegn skulde Karlene væri

i en Eng fundet Iirc ca. 200 Aar gl.

For den almindeligc Befolkning var dct til stor-Ærgrclsc, at Forbudet kom; thi man var bleven saa vant til Nydelscn af Brændcvin, saa d€n næsten blcv brugt til alt. En galnmel Konc skal saaledes have udtalt: 'Nu er dcr ingen rigtig Smag ved Surbyggrød; det cr ikke som dengang, vi fik Brændevin at dyppe den i." Der blev nemlig cnkelte St€dcr sat et Fad med Brændevin paa Bo.det i Stcdet for Mælk til Grøden. trIusik

Fortiden.

Ved Musik kunde dcr ogsåa tjcnes en ckstra Skilling, 266

Stenderup havde sidst i forrigc Aarhundrcde to af <ie saakaldte Landsbyspillemænd, som der her skal fortælles lidt om. Det var

IJans Johnsen og Jens Bemsig. Disse 10 Musikanterc spiilede ved de fleste Gilder og Bryllupper i helc Stenderup og Omegn. Dc kunde spille baade Violin og Klarinet. Det sidsfe Instrument brugt€s åltid ved Brylluppcr. Naar Gæsterne om Formiddagen

modte i Bryllupstaarden, noCtogcs de af Musikerne, der for hvcrt Læs eller de enkelte Fodgængerc, dcr ankom, blæste en Velkomsthymnc. En Tid val det ogsaa Skik vcd Brylluper, at Spillemændene foran Altcret spillede Melodien til Salmen: ,,Det cr saa yndigt at følges ad", hvilket blev omtålt som meget hoj,

tideligt. De to nævnte Musikere blev ikkc alenc bcnyttet hcr i Stendenrp, men langt udcn

lcdc dc

for

Sognets Giænser;

Aar spil,

Varde vcd det saakaldtc ..Midsommcrs Marked" hos Gæstgiver Laugc Tranbcrg, der boede ved Towet i Varde. Det var Femoresdans. Musikernc fortalte mange Episoder fra dennc Danscbule, sonr vel nok maa sigcs at være Danscsalens rigtigsic Navn. Hcr skal kun gengives een af dissc. Paa Grund aI Ny, delsen af alt for rigclige Mængdcr af de r.aadc Varer kom dct ikke sjældent til heftige Slagsmaal. Engang gik dct særlig dra, ,natisk til. Dansesalcn laa paa anden Sal, og i Karrpens Hcde

blev en Mand smidt ud a{ Vinduct: han vilde utvivlsomt have slaaet sig ihjel eller til Krobling, hvis ikkc Skæbnen var

kommen ham til Hjælp. Lige i det Øjeblik, han styricdc ned, passei:cde en Kone, der bar cn stoi Kurv med Flvedebrød, netop Husct, og vedkommende lland Ialdt ncd paa Koncn og Kurven. Herved undgik han dct haarde Stod mod Stenbroen. Selvfølge, lig var det en slem Forskrækkclse lor Hvedebrødskonen, men saavcl hun som Manden slap dog forholdsvis uskadt fra Sam, menstodet ellcr, om man vil, fra Overfaldet. Utmagerindustr[.

Blandt de Iorskellige Hjemmeindustricr havde Stendcrup og, sra sin egen Urmagcr, hvilket jo var ganske heldigt, for at Tidcn ikke helt skulde løbe fra Folk. At han var nogen Dygtighed, kan vel ikke just siges. Det var som Regel Stueure, han gav sig i Lag mcd. Dc fincrc Ure var ikkc hans Spcciale. Men selv om han nu mente at være perfekt i Stueure, kundc disse dog undertiden sætte ham graa Haar i Panden, saa Fo;-, standskilden paa det nærmcste vår vcd åt blive udtomt. Saalcdes skete det engant, han havdc faact et Stucur skilt ad, at han ikke paa nogen Maade kunde faa det samlet igen. Endelig kom 267

han dog saa vidt, at der kun var eet Hjul tilbage, men det kundc han umulig faa Plads til. Han sagde saa til Urets Ejcrmand, at naar der ingen Plads var til Hjulet, maatt€ det jo kunne und, væres, og han puttede da Hjul€t løst i Kassen med hjcm.

Det viste sig dog ret hurtigt, at Hjulct alligevel ikke var' hclt unødvendigt. Da Uret nemlig skulde slaa Timeslag, blev det ved at slaa. Det slog til Hundrede og til to Hundrcdc og fort, satte fremdeles. Saa maatte lJrmageren paa

ny i Færd med det genstridige Ur, og endelig eltcr negcn Anstrengelse fik han Hjulct an,

bragt, og Urct blcv saa vænnet af med sinc Unoder. Ellers havdc det vcl sattens slaaet endnu den Dag i Dag. Radio.

I 1921 begyndte en hcrboendc Mand at eksperimcntcrc mcd Radio, og veil Sclvstudium og mange Dages Arbejdc lykkedcs det ham virkclig at laa sit Apparat saa vidt, at det d.5. JtiDi 1922 kunde opfange enkelte Telegrammer, hvilket sclvfolgclig gav Mod til fortsat Arbejde; han var endda saå optaget af sit Arbejde baade Dag og Nat, ja Søndagcn med, saa han fuld, stændit tlemte, at Lan cn Sondag skulde have staaet Fadder til et Barn, og forst langt ud paa Aftenen korn han i Tanker om sin Forpligtelsc, nren da var det jo lor scnt. Men hvad, r\ppa, ratet skuldc jo passes. Ved stor Energi ot utrætteliSt Arbcjdc fik han frcmstillct ct hjemmelavet Apparat, som kundc modtage forskcllige Stationer baade i Ind" og Udlandet. l)et var den førstc Radiomodtager j Ansager Sogn. Nu elter knap 20 Aars Forlob findes der Radiomodtager i næsten Lvcrt Hjcm. Ovetfuo og Hekseri. Stenderup havdc selvfølgelig

Lighed rncd andic Sognc og

Bycr sinc kloge Koner, der kundc merc cnd dercs l-adervor. Særlig var der en Kone i Stenderup, hvis Navn dog ikkc

her skal nævnes, som Folk helst vilde holde sig i passendc AL stand fra, og at faa hende ind i Staldcn var en Skræk for mange; thi i saa Tilfælde vår dct næsten h€lt sikkert, at der i Lobct af ganske kort Tid cn Morgen vilde liggc een cller flere dode Kreaturer i Stalden. Saaledcs fortælles der, at en Dag var hrrn sammen med en Gaardmand inde i dennes Stald, hvor dcr blandt andct stod tre dejlige l(vier. Koncn gik op i Baasen og sirog Kvierne hen ad Ryggen, idct hun samtidit udtalte rosende Ord om de smukke Dyr. Men dette Besøg blev dyrt og skæbne, 264

svangcrt for Gaardnandcn. Tre Dagr paa Rad laa dcr cn dod Kvie i Stalden om Morgenen, og vcd cn Undersøgclsc af Kvier, ne vistc det sig, at der ikke var cn Draabe Blod i Dyrene. I en anden Gaard lavede hun det saaledcs ved sinc Trolddomskun, ster, at alle Gaardens Folk blev beIængt med Loppcr i en saa uhyggelig Grad, at det næsten var en Umulighed at være til. Sad Folkene f. Eks. og spiste Grød, hoppede de smaå, sorte Dyr ikke alcnc omkring paa Bordet, men endog i Grødfadet, saå dci var cn skr'ækkelig Plage. Men der var heldigvis dengang saavcl som nu Raad for alle Uraad. Gaardmanden henvendte sig i den Anlcdning til en klog Mand i Øse Sogn, som ogsaa lovcdc at befri dem for dcn slemme Plage. Glad over detie gode Tilsagn vandrede Manden hjemefter. Paa Grund aI den daar, lige Nattcsøvn i den sidste Tid var Manden utilpas og søvnig. Han lagde sig da for åt hvil€ sit lidt et Sted mellem Haltrup og Ansager, og her faldt han i Søvn. Da han atter vaagnede, hoppede og sværmede l-oppcrne som fotvildede rundt omkring ham, og ved Hjcmkomstcn var baade han sclv og Folkene i

Gaalden befriet for l-oppeplagen. I ovrigt gav Konen sig aI mcd mange Ting. Hun kunde aarc, lade, kopsættc, mane vise igen, læse over buldne Fingre, vende Vinden og metet, meget merc.

Lidt or.: Lysestøberi. Gaar vi ca. 100 Aar tilbagc i Tiden, saa havde man hverkcn Petroleum ellcr Petroleumslamper og cndnu mindrc Gas eller elektriske Lysanlæg. Vilde man havc Lys, maåtte man selv lave det. Mange indskrænkede sig da ogsaa til dct Lys, som Fyrin, gen rncd Lyseklyne i de aabne Skorsten kunde yde. De, som

vildc have lidt bedre Belysning, brugte Tællelys, som de

selv

Elteraarstiden var det almindeligt paa Gaardene, at dcr blev slågtel en Del Faar og Lam, enkelte Steder slagtede man ogsaa. en Ko. Dcn lra Slagtningen indvundnc Tælle blev taget i Brug til Lys. Selve Lyscstøbningen gik saaledes til. Først lavcdes der en Mængdc Væger paa ca. 7z Alens Længde. I Vægens elc Endc blev lavet et Øje, hvorigcnncm kunde stikkes cn Spile, d. v. s. cn iilsnittct Fyrrcpind paa ca. I Alens Længde. En almindelig Pilcgrcn kunde ogsaa bruges. Paa hvcr saadan Spilc sattes 10-12 Væger. Tællcn blcv nu smeltet, ot samtidig varmede man en Kcdel Vand. Vandet hældtes over i en aflang, dyb Smeltcgryde, og oven paa det varme Vand hældte rnan saa den smeltcde Tælle. Saa længe Vandct var varmt, kunde Tællen fremstillede.

269

otsaa holde sig flydende. Man tog saa dc med Væger forsynede Spiler een for cen, dyppcdc Vægerne rask ned i Stobegry, den og hængte dem til Afdrypning og Afkøling paa et dertil

anbragt Stillads. Imens dyppedc man en anden Spile og

saa

{remdelcs. For hvcr Gang dc nedhængende Væger dyppedes i

Lysegryden, klæbede der et

nyt Lag Tællc paa, og paa dco

Maade dannede der sig Lys, der stedsc blev tykkere og tykkerc.

Naar de havdc naaet den ønskede Tykkelse og var bleven til, strækkelig tørre, lagdes de til Side for siden at pakkcs ned i en Kasse eller Dragkisteskuf{e og gcmmcs til senere Brut. Til Brug i Køkkenet og navnlig til at løbe rundt med lavedes nogle megei lange, men yderst tynde Lys, som kaldtcs ,,Praase". Da de var saå tynde og bøjelige, vikledes de om en Pind eller ligncnde, saa kun den øverste Spids stak i Vejret. Denne blev saa antændt, og elterhaanden som den brændte, blev den truk,

ken højere op orn Pinden eller Lysestagen. Lysene blev sædvanligvis anbragt

en Lysestage, som oftest

af Messing. Men den nederste Stump af Lysene kunde

man

ikke faa helt opbrændt. For saa ikke at skulle kaste disse Stum, per væk lavede man €n Indretning, der som et Lys kunde stik, kes i Lysestagen. Øverst var den forsynet med tre Søm, mellern

hvilke Lysestumperne kunde anbringes, og hvor de kunde brænde helt ud. En saadan Indretning kaldtes ,,Prolit". Der var ogsåå dc smaa Stumper.

jo Profit ved at bruge

Smaatræk om Jens Krisfensen (Bemsig). Jens Bemsig, som han almindelig blev kaldt, havde en Parcel

ud lra Bemsiggaard. I flere Aar levede han under økonomisk smaa Kaar; men trods det var han stedse besjælet af et vist

til altid at tage alt med - man Ro, og sorn Følgc heral kunde stoisk han som Regel paa staaendc Fod give Svar paa Tiltale. Da Krigen udbrød i 1864, blev han indkaldt til Kritstjeneste, og her{ra har han fortalt Ilere Oplevelser. Her er et Par: Hans Kompagni var engång indkvartcr€t i en Gaard, og de Lune og Gemyt. Det hjalp ham

kunde næsten sige

tænktc pea Fred og ingen Fare; men lige med eet blev Gaarden,

hvori de var indkvarteret, omringet aI Tyskcrnc, der kom fa' rende oppe fra en Bakke og raabtc Hurra, Hurra. De fleste af de danske Solda{er alvæbnede sig selv for at lade sig tage til' {ange. Jcns Bemsig var ogsaa vcd at gøre det sarnme, men sagdc

saa

270

til

sig selv: ,,Vorhcrre kan vel ogsaa dcnne Gang lige

saa

: Interiør fra ,,Mølgatd,'. (Karen og Søten MølgaaÅ).

J. Ldtlitsen-Tbanft

vel som tidligcre bevarc dig", og han sattc i Løb bort fra den overlegne Fjende. Han løb og løb, mens Kuglerne susede om ham, udcn at han dog blev ramt. Han kom undcr Dækning, og langt om længe kom han uskadt til sin Hovedafdcling.

En anden Gang var han som lrivillig mcd ude paa et Re, kotnosccringsiogt. De var ialt tyve lland alle frivillige Iørt af en Løjtnant. Gennem Kikkerten Iaar- Løjtnanten da Øje paa cn stor Afdeling Tyskere, ca.200 llland, som vel var ude i samme Æ.rinde. Heldigvis blev Løjtnanten klar over, at Ty, skerne ikke havde opdaget dem. Han blcv da enig med sine Folk om, at de ikke vilde lade sig tage tilfange, men kæmpe til det sidstc. Mandskabet lik de nødvendige Instrukscr, der gik ud paa Iolgende: Naar de tyskc Soldater er inden for Skud, vidde, tager vi nøjagtigt Sigte og slyder hver sin Mand. I en Fårt lader vi igen (Danskcrne havde dcngang kun Forlade, geværer), og atter skyder hver sin Mand; og saa Bajonettemc paå for at kæmpe som tapre Mænd, muligvis den sidste Kamp. Da Lojtnanten nu mente, at Tyskerne var kommen indcn for Skudvidde, kommanderede han: ,,Giv Agt, fyr!" De tyve Skud

knaldede, og Virkningen udeblev ikke, on, cnd dcn blcv nogct

mindre, end man havdc ventet. Der {aldt kun cen Mand, som kom paa Benene igcn. Der var blevet skudt for tidligt. Alltge, vel viste det sig at være tilstrækkeligt. Tyskernc, som trocdc, at der var mangc, vendte straks on og llygtedc bort Dercfter vendte de danske Soldater triumferendc om og mcldtc det pas, sercde

til

deres overordncde.

et af sine sidstc Leveaar blev Jens Bemsig indlagt paa

Sygehus. Sygdommen var aI en ondårtct Kårakter, og den kunde næppe kurercs uden Operation. Overlægen tålte med B€msig

om Sagcn og lod skinne igennem, at en Operation jo ikke var helt ufarlig og maåske kunde faa Døden til Følge; rnen paa dcn anden Side var det umuligt at helbrcde Sygdommen uden

en saadan Operation. Efter den Forklaring tog Jens Bemsig en hurtig BcslutDing, idet han sagde: ,,Skarp a Knyw, o gjør Di et godt, saa for Di cn Spand [lonne." (Bemsig var Binand). Opcralionen forlob Iuldtud tilfredsstillende, og Overlægen fik den lovede Honning.

Tre Mænd. nemlig Peder l-iansen (kaldet Pcder Hark), Jor' 8cn Kristersen (Smed) og Jens Bemsig, var engang kommen i Pcngefo:lcgcnhed. Dc blev da eniSc om at hcnvende sig tii Varde Bank i Varde for åt optage ct I-aan paa 300 Kr. for bag' eftcr i Fællesskab ai dele Laanct. En skulde værc Laancr og dc to andrc Kautionister. Mændene kom ind og Iorrettede deres Ærindc paa en beskeden Maade. Dir<ktoren sporger om deres Æ.rinde, mens han kikker lidt paa Mændcne. Saa siger han: ,,Ja, vi kan io ikke sige, at vi ikkc har Pengene, men vi kendcr Dern jo ikke." Jens Bemsig, som forte Ordet paa Grund af sin Slag' {ærdighed, svarede omgaaende: ,,A æ ræj for' I kinner vos faa godt, o no maa I ha [aaval!" Engang var Niels Jensen, Brunkbjcrg, Jørgen Smcd og Jcns Bemsig korende

til Varde cfter Tommcr og Bræddcr.

Paa l-ljem'

veien var Jørgcn Smed Kusk, skont Kørctojet tilhørte Nicls Brunkbjerg. Da det var sent paa Aftcncn og mcget nørkt, site! ]orgen Smed: ,,Nicls, a trouer eet, tc a ka se o kyer." ,,Jov, jov, saa 'ka Jørn", siger Niels.,.næ baar du blywcr mødt o a Vei go." et saamænd nok Nicls Brunkbjerg tog alting rned en vis Ro Engang slog Lynct ned og antændtc Gaardcn, som ncdbrændtc til Grunden. Mcddelercn af disse Linier kom til Stede vcd Brandcn og traf Niels Brunkbierg og hans Kone Mette udc i Havcn Familien 272

J. Labitv .Thu ren:

,,Mølgaard"

hevdc hængt cn Dcl Flæsk til Torring paa dcn ene Skorsten, {o:an Lvilkcn Tagct just glcd ncd. Niels siger da til sin Kone: ,,No, Mct, no ska a lov {or, te de stcgcr o æ Flæsk." Han var cn rcttænkende og godgørende Mand, der sad i gode økono, miske Kaar.

DE ENKELTE GAÅRDE Matr. Nr. r. trt lgaa l. Gaarden er mege! gamtr.tel. 1664 nævnes den som helt

øde. Den er formodentlig som flere

andre Gaarde blevet plyodret og afbrændt af Svenskerne eiler Hannoveraoerne. Den tilhørte da Provsten i Ribe, Dr Toding. Da den laa saa eosomt, har han vel ladet den ligge. Ellers har andre Ejere i Reglen faaet ie fodadte eller øde Gaarde lagr ind under andre Fæstere, men hao ejede kun denne ene i Srenderup. Mølgaard ligger 1ængst mod Vcst og har tidligere hørt til Ansager Skoledisrrikt. Gaardens Navn leder Tanken hen paa Mølleri. Det er

muligt, at den lille Bæk Vest for Gaarden har været opog brugt som Drivkraft. Mølgaard. beholdt længe sit gamle Udseende, de lave Mure med Straa- og Lyngtag, saa den var ved at være en Seværdighed. Disse gamle Bygninger burde næsteo være blevet staaende som Museum. Nu er de forsvundne og erstatted€ med nye. De vældige Hedestrækninger er udstykkede og opdyrkede, saa den eoe Gaard er blevet til en hel Samling af smaa, veldrevne Landbrug. Paa MølgaaÅ boede 1801 Jeppe Hansen og Hustru Mette, og i første Del af forrige Aarhuodrede Eske Hanseo og Hustru, der i 1830 afhændede Gaarden til Jens Nielsen og Hustiu Maren. Eo Søn af dem, Niels Jenseo, blev gift med en Enke paa Bruokbjerg og kom til at bo paa denne Gaard. En Datter Karen, d,er 1a74 blev gift med Søreo Madsen, overtog Gaarden. De levede her et langt Liv. Først 1925 afstod de Gaarden til to Sønner, Niels Antoo og Elias Madsen, medens en ældre Søn, Jens Mølgaard, har eo af de fra Gaarden udstykkede Ejendomme. Søren Madsen er død, meo Karen levet. Hun bor paa ,,De Gamles Hjem" i Ansager og fortæller endnu, trods sin høje Alder, livligt om Livet i gamle Dage. dæmmet

Matr. Nr. 2a: Teglgaard. Ejer: P. Kr. M. Jexft

Udstykkede Ejeodomme: P. Nielsens (Nygaard), z b Ballebæk samt 2c Lars P. Kristenseos.

1819 og l8l4 oævnes Søren Jensen og Hustru Kjersten som Ejere. 1847 afstodes Teglgaard fra Søren Jensen til Jens Kr. Nielsen, 1877 til Søonen Niels Jensen, 1892 afstod denne Gaarden til sin Broder Aoders Jensen. 1919 overtog dennes Søo, Peder Kristian Martinus Jensen, Gaarden.

Nr. 3a: Roy'saute. Eler:'fhondt N. Tltatn:en. Udflyttede Ejeodomme : 3 b Johalnes E. Hanseos, 3 c Peder Koudseos, ld Aoders Knudsens, 3e P. Tranbergs, 1f JoharNfatr.

nes Hermansens. Rødsandegaarden ligger

Nord for Aaen og g!ænser mod

til Kvie-Lauborg Marker. I t84i afstodes Gaardeo af Larsen til Peder Herman Nielsen, 1885 afstod han Jens Gaardeo til to Sønner, Søren og Peder Hermanseo, der igen 1888 overdrog den til Broderen Niels Hermanseo, der beboede Aalling Brogaard. Denne opbyggede Gaarden og 6k den i god Stil. 1908 solgte han deo til Anders Mikkelsen fra Hjedding, der igeo 1p14 ovefdrog den til den nuværende Vest

Ejer.

var eo af de første ,,vakte" i Ansager i hvert Fald i den nyere Tid- Et noget mølkt og

Peder Herman

Sogn,

tungt Sind har han nok haft, og da han stod ene med sine Kampe og Anfægtelser, gik han i lange Tider uden ar 6nde Hvile for sin SjæI. Sin første Vækkelse havde han vist faaet geonem nogle Slægtoioge I Ølgod Østersogn, der var Tilhængere af en ooget ukirkelig Retning, vel nærmest Baprisrer. Da Vilhelm Birkedal var Præst i Sdr. Omme og Hoven (ts4z-4s), søgre en Del ,,'rakte" fra de omliggende Sogne til hans Kirker. Peder Herman faodt da ogsaa derhen, og ved Birkedals Forkyndelse fandt hans Sjæl den Fred og Hvile, deo saa haardt ffængte til. Senere fandt han en forstaaende Ven i Kristiao Kræmmer i Aalling. Der fortælles, ar disse to ofte mødtes ude paa Heden, hvor de saa gik og delte deres Glæder og Sorger. De har vel erfaret noget af, hvad vi synger i den bekeodte Btyllupssalme: ,,Da er i Glæden mao dobbelt glad, og halvt kun Sorgen saa tuog at bære." Parret blev senere ril et Firkløver, idet de lik Povl Kristian i Lund og Anders Pedersen i Aalling med. Alle fire mindes som Piooeter i Sognets VækkelseshistoriePeder Herman og hans Husmu, der var fra Daugaard i Hejnsvig Sogn, henlevede deres sidste Dage paa en mindre Ejendom, de udskilte fra Gaarden. Han levede længst og

døde

Aarer 1902.

Rødsandegaarden er nu bleveo Peder Herrnansen, der er Sognefoged

til 6 Gaarde. Sønnen i Hovborg, var forrige 7-7\

Søren Mølgaard,,haarer" en,,Hiølle"

Aar ude at se paa disse Gaarde. Han udtalte da: ,,Da jeg var hjemme, havde "i ondt ved at holde 8 Køer paa Gaarden, nu har de jo flere Paa hver enkelt afalle disse Gaarde." Hvad her er udtalt om Udviklingen paa denne Gaard, kunde for øvrigt godt gælde fot flere af Gaardene i Steoderup By.

Han flyttede

til

Gøtding, og Søren er død. Thyholm til en Søn, der er Hvidbjerg paa

Niels Hermansen bor nu Sognepræst der.

Matr. Nr. 4a: Dangaarl. Ejer: Johan P. Hantn.

Udstykkede Ejendomme: Jeos P. Hetmaosens, Anton

Hansens og N. G. Bachs. Først i fortige Aarhundrede boede Peder Gadegaard Jen-

sen her. Han druknede, engaog han

var ude at byde til

Begravelse. En Datter blev 1837 gift med Peder Tranberg Hansen fra Tranberg i Aarre, og de overtog da Gaarden. 1874 overdrog de Gaarden til Sønneo Peder Tranberg den yngre. Denoe solgte Gaarden i 1906 til Niels Skovbjerg. 276

Søren Mølgaard kartcr, og Karen Mølgaard spinder

der blev gift med eo Datter, lik dog srorr Slykke af Udmarkeo, hvor der nu 6ndes erl stor og betydelig Gaard. Niels Skovbjerg solgte i 1918 Hjemmegaarden til Emil Nielsen, der igen i 1922 overdrog deo

Jeos P. Hermansen,

til Johan P. Hanseo. Matr. Nr. t a. Ejer Nieh lemen.

tb Kristen Andersen Kristensen. Theodor Larsen. Andels Kristenseo, Hans Kr. Hanseo, Villum Kristeosen og Haos Kristensen. 1835 Skøde fra Kristen Nielsen til Mads Kristensen, 1873 Søren Møller Madsen, 188t Jeos Laugesen Kristensen, 1887 Laurids C. Hansen, 1888 P. Traoberg, 1893 J. Blom, 1904 Jakob Anderseo, 1906 Hans Madsen. Matr. Nr. 6a. Ejer: P. L. Thanten.

6b Laurids A. Pedersen, 6c N. M. Pedersen, 6d Niels P. Pedersen, 69 P. Kr. Jeosen, 6f Åndreas Karl Nielsen, Kjeld Kristeosen, Jokum Sørensen 08 Marius Sørensen. 1855 Skød€ fra Jens Madseo til ll{ads Jensen, 1860 Hans Nielsen, 1893 Lars Kr. Nielsen, 1906 Mads Jenseo. 277

Matr. Nr.7a. Ejer: P. Kr. Jokrnten.

z b N. Kristian Hermansen, 7 c Eske Hanseo, 7 d P. Dahloann m. fl. 1849 Skøde fra Anna Larsdatter til Lars P. Jensen, 1868 Jokum Jensen, 1884 Jens Kr. Jokumsen og 1916 P. Jo-

kumsen.

Gaarden laa tidligere Øst for Stenderup-Grindsted Vejen Brand blev den fryrtec ud paa Marken ved den nyanlagte Vej efter Kærbæk. Paa den ganle Gaards Plads et nu Stationsbyens Huse byggede, Gaardens nr:værende Ejer, P. Jokumsen, er gift med en ræc ved Krogager Station. Efier en

Datter af P. Holt

Pedersen.

Måtr. Nr. aa. Ejer: Peler Arne Pedenen.

8b Kristen S6rensen og 8c Laurids Jepsen, Bemsiggaard. 1847 Skøde fra Niels Madsen til Jens Nielsen, 1892 Mads Jensen, 1909 Niels Henrik Nielsen, 1917 Hans Jørgen Kristensen, 1918 P. Andersen, 1928 P. Arne

Pedersen.

Matr. Nr. 9a. Ejer: Herhf ivøller Niel:n.

9b Kr. Kr. Vad og 9c J. P.

Hansen Jeoseo. 1836 Skøde fra Laurids Berntsen tilJohn Hansen, 1865

H. Johnsen, 1918 Magnus SøKarl P. Nielsen og 1914 HeduF M. Nielsen. Hans Johnsen, der overtog Gaarden 1865, havde llere Børn. En Søn, Peder, var i flere Aar Vinterlærer ved Ansager og Stenderup Skoler, hao er nu Gaardejer i Nollund, Grindsted Sogn. En Datter blev gift med Sognefogeden i Morsbøl, Antoo Jensen. Den ældste Søn, Joho H. Johnsen, var Smed og overtog Fødegaarder,, som han opbyggede og udvidede. Han blev gift med en Datter af Hans Peder Pedersen i Lauborg. Efter i flere Aar at have drevet Gaarden og Smedehaandværket byggede han sig en ny Gaard og solgte Fødegaarden. Han bor nu i Byen og er Repræsentant for et Forsikriogsselskab. Hans Johnsen, 1894 John rcnsen, 1.924

2-78

Matr. Nr. 10a: blnhbjets.

Udflyttere herfra er flere, som Vinther Jensen, Heoneluod, samt Mikkel, Kristian og Marius Mikkelsen og Ny Brunkbjerg. 1852 skødede Kristen Kristeosen Gaarden til Niels Kr. Pedersen. Denne døde, og Eoken giftede sig 1876 med

Niels Jensen, en Søn af Jens Nielseo Mølgaard. Han genopbyggede Gaarden 1896 efter en Brand og afstod den derefter til sin Svigersøn Hans Madsen. Denoe afstod igen

til

Brødreoe Jørgenseo fra Hungebjerg Mark i Ølgod og nedsatte sig som Slagter i Stenderup, senere i Stationsbyen. Brødreoe opdyrkede store Hedesttækoinger og delte Gaardeo i to. Den ene har den ny Gaard, den anden Gaarden

1906

solgte gamle Brunkbjerg og købte ,,Solvang" i Ansager. Brunkbjerg eles nu af Søren N. Jensen. Men ou er her ruodt om en hel Del Ejendomne byggede paa Gaardens tidligere Hedestrækninger. Matr. Nr. 1la og r2^: Kihegddrdz Ejet: Jur

Jenvn.

Disse to Gaarde har fra gammel Tid været Fæstegaarde, som ejedes af Ansager Kirke, og derfra stamorer vel Navnet. Et Sagn vil ogsaa fortælle, at der eogang har ligget en Kirke i Stenderup By. Hvis det skuide være Virkelighed, er det rimeligt, at begge disse Gaarde da har tilhørt denne Kirke, og at saavel Kirken som Gaardene maaske efter den sorte Død kao være bleven tilknyttet Ansager Kirke. I saa Fald kunde Ansager Kirkes tredie Klokke maaske stamme derfra.

For ca. 100 Aar siden beboedes Nr. 11 af Niels Haoseo. 1842 indvalgtes han i Ansager Sogns første Sogne(Smed), der var forstaoderskab. - Søonen Hans NielsenAalling Brogaard, Kristeosen, gift med eo Datter af Lauge overtog Gaarden efter Fadereo. 1868 overtog han desuden Nabogaarden, Nr. 12, der tidligere havde været beboet af Kristen Kristensen, Alslev, og udløste begge Gaardene af 279

Fæste. Gaardene, der havde ligget Syd

for Broen over

Bæk-

ken, blev nedrevde, og en ny Gaard, Kirkegaard, blev op-

ført paa Vesrermark Nord for Ansagervejen. 1881 overtog Sønoen Niels Hansen Gaardeo. Han havde været Vinterlærer og blev nu gift med en Kusine fra Ø1god. Ogsaa han havde været Medlem af Sogneraadet. 1903 solgte han Kirkegaard til Johannes Knudsen fra Kætbæk og byggede en ny Gaard paa Nørremarken. En Søn, Hans Nielsen Kirkegaard, har nu den ny Gaard. Niels Hansen og Hustru lever eodnu og bor hos Sønnen. En aoden Søn ejer en Gaard i Føvling. Johannes Knudseo bor nu hos sin Svigersøn, Kr. Jørgeosen, paa Solvanqgaardeo

Ansager.

M"tr. Nr. 13a: Høje1|gaad, Ejer, Ribartlt

Kxudren.

13b John Jensen, 13c og 1ld Jeppe Nielsen. 1862 Skøde fra Nørholm til Niels Johnsen, 1894 John Nielsen, 1930 Richardt Knudsen Niels Johoseos Fader, John, havde Gaarden før ham, men som Fæster til Nørholm. Han nævoes ved Folketællingen 1814. Niels Johnsen havde to Sønner, John ogJeppe, disse to delte Gaarden. John Nielseo fik Fødegaarden og beboede den til 1910. Han byggede da en ny Gaard, som han ogsaa senere solgte. Han er nu død. Jeppe Nielsen bor

Stenderup By.

Marr.

Nr.

Krogaqcrgaad.

b Lille Krogager, 14 c Mads Kr. Pedersen, L4 d Kri sten J. Hanseo, 14 e Søren Otteseo, 14I Kr. M, Pedersen og 14 k Hans N. Haosen. Gaarden nævnes i Indberetniogen 1664. Deo var vurderet til 3 Td. z Skp. Hartkorn og i Landgilde skulde svares (?) Skp. Rug, 3 Skp. Byg samt 1 Svin aarligt. Fæste14

ren hed Niels Thomsen. I Folketællingslisten 1787 nævnes John Nielsen og Hustru, Maren, samr en Søn, Niels Joeo280

sen, der benævoes Natiooalsoldat (ugift, )z Aar). I 1801 nævoes Niels Joensen, 46 Aar, Hustru Kitsten, 31 Aar, og med Opbold paa Gaardeo, Joen Nielsen, 80 Aar. I 1814 NielsJoensen Aftægtsmand og 80 Aar, dog med egen Jordlod og eget Hus; derimod er Gaarden ga et o\et paa aAdre Hæoder, nemlig til Kristen Thomsen og Hustru, Mette Christensdatter.

184t nævnes Peder Hansen som Fæster, og 1a72 køber Mikkel Hansen Gaardeo fra Nørholrn. Gaarden er siden blevet delt i flere Ejendomme. Sønnen, H. P. Haosen, gift med SoEe, en Datter af Købmand Rohd, Ansager, Sønnedattet af Pastor R., har Fødegaarden, en anden Søn, Kristen J. Hansen, har en andeo Ejendom, og en Datter bor paa en tredje Ejendom, ligesom dere andre Ejeodomme er udstykkede og opdyrkede, saa Heden svinder ind. Mat!. Nr. 14b: Lille

Krogager

er undtagelsesvis blevet udskilt, mens Krogagergaard var

Nørholm. Herremanden maa have fundet, at Forholdene kunde tillade detre. r859 afhændede Mads Kristensen Gaarden til Hans Kristian Laugesen, en Søo af Fæstegaard under

Lauge Kristensen, Aalling Brogaard. Hans Hustru hed Lene og 'var fta Thorstrup Sogn. Hans Kristian blev indkaldt til Krigstjeneste, blev saaret og døde 1864. Han efterlod sig to smaa Drenge, Søren og Laurids. Den sidste døde ugift, men Søren overtog 1893 Gaarden. Han var en intelesseret Mand paa mange Omraader og røgtede flere Tillidshverv, var bl. a. Medlem af Sogneraadet og i mange Aar i Bestyrelsen for Ansager Sogns Sparekasse. Da Ægteparret ingeo

Børn 6k, tog de et Par Smaapiger som Plejebørn; en af disse, gift med Niels Hansen, overtog Gaarden 1931. Søren Laugesen el endnu rask og rørig og har bl. a. interesseret sig stærkt for at faa denne Bog skrevet; han har selv ydet sioe Bidrag dertil. 241

Nr. Ita: Flrrtt,P/. Ejer: Joho M. Larsen, 15 b Kr. H. Pedersen, 15 c Anton S. Hansen, 15 d Jens P. Kristiansens Eoke, 1t e Søren M. Ottesen, 15 f Søren Karsten Hansen. 1819 nævoes Hans Kr. Sørensen som Ejer af Gaarden. 1837 skødede Enken Gaarden til Jens Kr. Hansen. 1863 Hans Kr. Jenseo, 1868 Jeos Møller Jeosen, 1870 Jørgen Jørgensen, 1884 Niels Peder Plovstfup, 1899 Niels Larsen og I9l6 ril den nuværeode Ejer. Marr.

Matr. t6 a: Bentiggaard.

Ejer: Haos Laurids Jepseo, 16b Andreas.Iensen, 16c laurids A. Pedersen. Denoe saa vel som den følgende Gaard hører ikke til de oprindelige Gaarde i Stenderup, men da de har selvstændige Matrikelsnumre og er nævnt ved Udstyknin;;eo i 1819, maa de være udskiftet før den Tid. Som tidli5lere ga omtalt synes det samme Åntal Gaarde - 15 ^t meget langt tilbage i Tiden. 1819 ejes Gaarden - eller Huset - af Kristen Berrelsen, i 1834 af Simon Kristensen, 1839 overtages Ejendommen af Kr. Lambertsen, 1874 af Karl Klauseo, 1882 af Jeppe Larsen og \893 Laurids Jepsen. ^f I Fjor blev Ejendommen overdraget til Vilhelm og A. Søndergaard, medens Lautids Jepsen og Husttu flyttede til Aosager Stationsby. Mafi. Nr. r'l ai

Køhkera.d.

Ejer: Mads Jørgensen Eskesen, Nr. l7 b Niels Kristian Mikkelsen, 17 c Marius Mikkelsen. 1819 nævnes Kristen Bertelsen som Ejer af Ejendommen, 1834 Christeo Pederseo og Hustru Johanne Kjerstine Thomasdatter. 1838 oveitages Ejendommen af Sønoen P. Thomas Kristensen, 1,863 overyiaar den til Søten Mikkelsen. Han opdyrker meget Hede, og efter at han i 1886 242

har overdraget Hovedgaarden til sin ældste Søn, Mikkel Vad Mikkelsen, flytter han selv ud paa Heden, og her opstaar to andre Gaarde, som han overdtog til to andte Sønner, N. Kristian og Madus. 1933 afhændede M.Vad Mikkelsen Gaatden til den nuværende Ejer. Han har dog vedblivende Bopæl paa Gaardeo.

2At

Kapellanboligen

Skovlund.

NORDSOGNET il

Nordsognet henregnes den Del af Kommuneos Om-

raade, der ligger Nord og Vest for Grindsted-Varde Aa. Da Aaen, for saa vidt angaar Aosager Sogo, nærmest maa betragtes som Skel mellem Grindsted-Sletten og ValdeAadum Bakkeø, og da Nordsognet saaledes er en Del af deone sidste, er det ret naturligt, at Jordbundsforholdene her er noget forskellige fra detøvrige Sogns. Ahleo er her mindre almindelig, og Muldjorden er de fleste Steder lerblandet og har mange Steder Lerunderlag med rige kalkholdige Mergellejet. Største Delen er jævnt bølgeformet, dog har Eogdragene langs Varde Aa høje og stejle Skrænter. Dette e! sikkert begrundet i, at Grindsredslettens Udløb her snævres samrnen, og de vældige Vandmasser har da graver sig dybe Ålløbsrender i Undergrunden. Nordsognet er adskilt fta Ølgod Sogn ved en Bæk, der drejet mod Nord til Skero Åa. Eo Del miodre Bække genoemskærer Egnen og udmunder i Varde Aa, men flere af 284

dem kunde med Lethed ledes til Skern Aa. Af saadanne Smaabække kan oævnes: Siger Bæk, Birkebæk, Løngaget. bæk og Lerbæk.

HEDEOPDYRKNINGEN Eftet Markudskiftningen omkring 1800 begyodte ogsaa Opdyrkning og Udstykning af Hedearealerne. Det vat selvsagt Selvejergaardene, der gik foran, og af saadaone fan,ites som tidligere nævnt kuo to i Nordsognet, nemlig Nr. 2 og 3 i Lærkeholt. To Brødre, Peder og Hans Ktistensen, kaldet Østergaard, (fordi de var fra den østligste Gaard i Lund), begyndte sidst i 30rne paa Jotder fra Nr. 2, og sideo fortsattes af andre, saa denne Gaards Hedejord til Dels var bebygget fq 1a6o. Paa Nr. 3 gik man frem paa en

Iidt

aoden Maade. Man opdyrkede Heden hjemme fra Gaar-

den, og seoere udskiltes det opdyrkede og ovettoges af et af Børneoe for saa i næste Menneskealder paa ny at deles. Det samme gælder vist om de sydligste Bebyggelser paa Skovlund Hede. Paa den nordre Del af Skovlund Hede var det derimod Pionerer, der begyndte paa den bare Hede, og da det for udensogns Folk ikke var muligt at skelne, hvor Skovlund Mark hørte op, og Lund eller Lærkeholt begyndte, saa gik det hele under Navnet ,,Skovlund Hede". Som tidligere nævnt va! Begyodelsen dog giort af Vilhelm Ebbesen, tidligere Gaardfæster i Skovlund. Der skulde et vist Mod og en Gaa-paa-Natur til for saadan at begynde ude mellem Lyngtoppene langt fra andre tnenneskelige Boliger. Det er bemærkelsesværdigt, at ikke mindre end seks af disse Nybyggere var fra Nabosognet Øl€iod. Tre Brødre, Kristen, Jeos 08 HansP. Rasmussen var fra Haulund; deres Hustruer: Ingeborg fra List, Aoe fra Grønlund og Abelone fra Strellev. Endvidere Ole Ktistensen fra Harkes og hao: Hustru, Stioe, fra Hjedding; Knud Kristensen Kammes285

gaard fra Vallund; hans Hustru var eo Søstet til Ole Krisrensen; samt Niels Guldager fra Krusbjerg og hans Husrru, Marie, fra Vadboel. Eodelig var der Christen Nielsen (Gødsvang) fra Graahede og Hustru, Maren, fra Trøllund, Hejnsvig. Fra Aadum Sogn kom Niels Hanseo (Lundsby) og Hustru, Stine, der stammede fra N. Nebel. Og endelig ikke at forglemme Hans (Marius) Kristiansen og Hustru, Stine. Hans Marius var dog paa en Maade fra Skovluod, da han i flere Aar havde tjent hos sin Broder Stefan Marius i Skovlund. AIle disse og flere til baade i Øst og Vest begyndte deres Opdyrkningsarbejde her i 60erne, og i Løbet af ca. 10 At \ar Heden praktisk talt forsvuodet. - Skulde man nævoe nogle af dem, der naaede hurtigst at fremelske store og gode Gaarde, maa det blive Hans Marius Kristiansen, Jens Rasmussen og Niels Luodsby. Den sidste fik opdyrket ialt tre Ejendomme, saa han kunde lade sine to Døtre og deres Mænd faa hver en Gaard. Da hans ældste Dat, ter, Marie, blev gift med Rasmus Jensen, udtalte Pastor Hoff, at Niels Lundsby kunde gøre Patriarken Jakobs Ord til sine: ,,Med denne mio Stav drog jeg over Jordanfloden, og ou har du gjort mig til to Hære." Hans Marius ud-

talte engang om deore Pionertid: ,Ja, jeg kunde da som Regel i disse Aar lægge err Ko til hvert Aar og en Gang imellem bygge er Stykke Hus, naar det behøvedes, uden

at sætte GæId." Selv om de ikke alle paa den Maade blev rige, blev de dog ret velhavende, og de fleste kunde afhænde deres Gaarde vel opbyggede og med god Besærning til deres Efterkommere. Nogle Gaarde blev endda delt. Ære 'ræte disse Pionerers Minde

246

VÅRDE-GRINDSTED Banespørgsmaalet løses i

J ERNB

Kommunen.

Transportspørgsmaalet har alle Dage været overmaadc vig, Menneskeslægtens Barndom klarede rnan saa nogenlunde Transporten paa Vandet, gennem Søer, Aaer, ja endog paa Ha, vene i meget primitive Baade bygget af udhulede Træstammer. Hvilken Modsætning til Nutidens Luksusskibe i Form af hele Paladser, der farer over Vcrdenshavene paa saa kort Tid som 9 Dage fra Europa til Amerika. 1492 brugte Columbus 1 Maa, neder til dcn samme Rejse og naaede endda ikke helt ovcr til Fåsiland€t. Der var langt fra de udhulede Stammer og til Noahs Ark og igen fra denne til Columbus' smaa Sejlcre og frcrndeles til Nutidens Luksusbaade. Udviklingen rned Transporten paa Vandet gik langsomt, men paa Landjorden var Transporten næ, sten umulig; der kunde vel til Nød transportcres lidt paa Slæ, der, men den meste Transport maatte foregaa paa menneskelig Ryg. Det var en uanet stor Opfindelse, dengang Hjulct blev opfundet. Nu kunde Transporten foregaa ved Hjælp af Træk, dy". Det første Jernbanelokomotiv blev konstrueret i 1814 aI Eng, lænderen Georg Stephensen, men først i 1844 byggede Danmark sin {ørste Jernbane fra Altona til Kiel, den kom til at tjene Op, rorerne i 1848 til Transpori af Tropper rTordpaa. 1847 fulgte

tigt: I

Banen København-Roskilde. I Vestjylland kørtes med Stude, og maaske som cÅ Følge deraf blev der først Tale om Bane, anlæg, cftcr at det i 1868 var vedtagct at ånlæggc en Havn ved Esbjerg; den vestjydske Bane aabnedes først for Drift i 1875. Efterhaanden som Staten havde gennemtrukkct Landet med Ho, vedlinier. kom Turen til Lokalbaner. Det blev endda saaledes, at en Rigsdagsmand helst skuldc hjemføre rnindst een jcrnbanc til sin Kreds, hver Gang der i Rigsdagen behandledes Jernbane' love, om han skulde føle sig lasi i Sadlen. 1894 vedtog Rigsdagen Tilskud til en Del private Baner, deriblandt til cn VardeNr. Nebel Bane. Tanken om privåte Baneanlæg var derved rykket nærrnerc ind paa Egncn. Ansager og omliggende Sognc blcv da ogsaa

straks smittet af Bevægelsen, ligcsom Varde Kerbstad havde faaet Blod paa Tanden. I 1895 blev der allercdc af Hcdeselska, bet udarbcjdet to Projekter, der gik ud paa at ombygge Grind, stcd Mergelbane til Trafikbane og fore den ind til Vestbanen ved TistrLrp eller Varde Station og eventuelt lra Stilbjerg og 287

til Farre paa Vejle-Give Banen. I Ansager Kommune var .ler stor Uenighed om de to Linier, og i Sommeren og Efteraaret 1895 afholdtes der flere ret bevægede Møder i Ansager Kro. Ansager,Stendcrup stod stejlt paa Varde,Linien, og Nord,Sognet holdt lige saa stædigt paa Tistrup,Linien. Der blev nedsat to Ud, valg til at arbejde for Sagens Frcmme. For Varde,Linien Grd. Niels Jepsen, Uddegaard, Kroejer H. P. Nissen, Ansager, Grd. Niels Hermansen, Stenderup, og Grd. Niels Hansen, Stenderup ind

Udvalget

lor Tistrup,Linien kom til at

bestaa

af Grd.

Bertel

Jensen, Molbygaard, Grd. Jens Kristensen, Krongaard, og Sog, nefogcd Jens Chr. Nielsen, Gejlgaard. Grindsted Mergelbane, der var bygget i 1885, havde af Staten modtatet et rentelrit Laan, men det kneb for det store Hedc, sotn at præstcre Afdragene. Ved Banens Omdannclsc og For, stærkning til Tralikbane var det Tanken, at d€tte Laan skulde indgaa i Banens Anlæg, og Statens Tilskud skulde dervcd ikkc komme til at overstige de 50"/., der var ydet til Privatbaneanlæg efter Loven a{ 1894. Den 18. December 1895 holdtes der Møde i Mølby Kro af begge store Udvalg lor ile to Linier. Hedesel, skabet mødte ved Ingeniør V. Jørgensen med et fuldstændig Overslag over beggc Linier og Rentabilitctsbcregninger over bcg, ge Linier. Vcd dette Møde cnedes begge Udvalg om straks at indsende Andragende til Regering og Rigsdag om Lovhjemmel 1il Anlæg og Koncession paa at drive disse Baner. Bancspørgsmaalet, der havde delt Kommunen i to Leire, gav sig ogsaa Udslag vcd det paafølgende Sogneraadsvalg i Efter, aaret 1897. Da skulde der foretages Valg af 4 Medlcmrncr af den høistbcskattede Del af Vælgere. Stenderup,Ansagcr opstillede 4 Kandidater. Skovlund andre 4. Der var 55 Vælgere, der var

stemmeberettigede, og der mødtc 100 o/o, saa Stemningen var højt oppe. Skovlund Kandidater våndt stort med hver 28 Stem, mer. Stenderup,Ansagers Kandidatet laldt blødt med hver 27 Stemmer.

Efter Baneloven af 1894 strømmede dct ind med Andragen, der om Bevilling til Anlæg af private Jernbaner. Rcgeringcn be, sluttede derfor at nedsætte cn Kommission til at overveie og fremkomme med Forslag om Anlæg af Stats, og Privatbaneanlæg i Jernbanctomrummet i Jylland. Den saakaldte storc, jydske lernbanekommission blcv dercfter nedsat i 1898. I Kommissio" nens Betænkning foreslogcs bl. a. byggct en Længdebane fra Bramminge til Funder som Statsbanc og en Bane fra Varde til Grindstcd som Privatbane. 288

Paa Foranledning af Vardc By hoidtes der et Mode paa Raad, i Varde den 25. Oktober 1902, hvor de forskellige Kom,

huset

mun€r vår repræsenteret, og der nedsattes et Udvalg til at ar, bejde for Sagens Virkeliggørelse. I Udvalget kom fra Varde By Borgmester Drechsel som et meget virksomt Medlem, endvidere Branddirektør L. Skov, Redaktør Kjelst og Gæstgiver J. P. Ju, stesen,

Ira Øse,Næsbjerg Sogneraadsformand S. K. Sorensen og

fra Ansager Rs. Rasrnussen, Skovlund. Den 17. December 1902 afholdtes atter llode, dennc Gang i Ansagcr Kro, hvor Delege, rede fra de lorskellige Kommuner var mødt. Der fremlagdes Projekt og Overslag over Anlægget af en Bane lra Grindsted til Varde. Overslaget Iod paa 1.200.000 Kr., og der regnedes mcd et Statstilskud paa 3 Fjerdedele, altsaa 900.000 Kr., og fra Amtct 120.000 Kr. Tilbage var der saa 180.000 Kr., dcr skulde udredes a[ de interesserede Kommuner. Ved dette Mode opnaaedes ikke

Enighed om Fordeling aI dette Beløb. Den 2. Januar holdtes der atter Møde i Ansager Kro for samtlige Sogncraad og Varde Byraad. Ved dette Møde opnaaedes der Enighed om Fordelingen af Belobet af Kommunetilskudct, og dcr underskreves Ansog, ning til Regering og Rigsdag samt til Ribe Amtsraad om Udre, delsen af det anlorte Tilskud. Efter den Strid, der havdc fundct Sted i Slutningen af Halv, Iemsernc om Vardc cllcr Tistrup som Endepr.rnktet for Banen, var man ganske klar over, at dei maatte sættes ind paa, at

Varde-Grindsted Banen maattc berøre baade Skovlund og Ansager, ligcsom den maatte trækkes i Nord til Tyndkær. Det holdt haardt at faa denne Linie igennem baade i Udvalget og hos Autoritcterne, men det lykkedes ved ihærdig Anstrengelse og Udholdenhed at fåå Linicn godkendt, og dermed stod Kom, munen sammen om Endepunktct Vardc. Ved et Mode iAnsager Kro den 2. Januar 1901 affattedes da et Andragende til Rege, ring og Rigsdag om Eneret til Anlæg af en privat Bane fra Vardc til Grindstcd og et Andragende til Ribc Amtsraad om at yde et Tilskud af 120.000 Kr. af Amtsfonden til Anlægget samt lorsyne Andragendet med Paategning om Tilskuddet. Andragcndct lar undertegnet af de daværcnde Sogneraadsformænd for de interes, scrcde Kommuner: For Grindstcd,Grenc Gaardejer A. Jcnscn, for Ansagcr Gaardejer lens Kristcnscn, Krongaard, for Starup Gaardejer H. Hanscn, for Ose,N:csbjerg S. K. Sorcnscn og for Vardc Kobstad Borgmcster Drcchscl Dcn 5. Dcccmbcr 190J indbragte Folketingsmændenc L. Ras, mussen fr.r Bækkc og S- Sorcnsen fl'a Vardekredscn m. fl. i

249

Folketinget bl. a. Forslag om Anlæg af en privat Bane lra Grind, sted til Verde. Ved lørste Behandling i Folketinget, hvor Laust

Rasmussen var Ordforcr, udtalte hån: ,,Allerede i 1898 havde den jydske Jernbanekommission blandt de loreslaaede Baner medtaget Varde-Grindsted Banen og med Forslag om et Stats, tilskud til Anlættet af 75 %. En Dcl af de dengang foreslaaede Baner er allerede bygget, men Russerne siger jo, der er langt

til

Himlen, men endnu længcre til Zaren." Under Forhandlingen

fremgik det ogsaa af Ministerens Udtalelser, at han til dennc Iattige Egn kunde acceptere el saadant Tilskud. I denne Sam, ling fremkom der Ønskcr om saå mange nye Privatbaneanlæg, åt Regeringen efter Henstilling lra Landstinget nedsåtte en ny Jernbanekommission til åt tage en samlet Overvejelse af hele JernbanespørSsmaalet.

Kommissionen naaede forst i September 1906 at afgive Be, tænkningen. Varde-Grindsted Banen var med blandt de fore, slååcde Båner, der skulde bygges, mcn kun forcslaaet med Halv, delen som Tilskud til ADIægget. I Samlingen 1906 07 frcmsatte Regeringen da Forslag om Lov til Anlæg af Baner, deriblandt en Bane fra Varde til Grind, sted med 50 7. Statstilskud til AnlæAget. Borgmesler Drechsel, Vardc, dcr var Formand {or Udvalget, var imidlertid blcven lorflyttet fra V:rde til Aarhus og nedlagde dcrfor sit Hverv som Formånd. 16. Novcmber 1906 holdtes dcr

igcn ct Mode i Ansager Kro, bg dcr vcdtogcs det at rettc en Henvendelsc til Stiftamtmand Stemann, Ribe, om at indtræde som Medlem af Udvalget, hvad han indvilgede i. 9. Februar holdtes atter Møde i Ansager Kro, hvoi loruden de Delegerede var mødl Stiftamtmand Stcmann, der valgtes til Formand for det samlcde Udvalg. Man fandt, at dcr maåtte gøres et enertisk Arbejdc for åt faa Statstilskuddet forhojet. Til at arbejde for at soge dette forhojet og i dct hclc at lrcmme Sagen valgtes ct Ud, valg, som kom til åt bestaa af Sfiftaminrånd Stemann, Brand, direktor I-. Skov, Rcdaktor Kjelst, Gæstgiver J. P. Jusiesen, Grd. Rs. Rasmussen og Grd. S. K. Sorensen. I)en 21. Marts 1907 sendtes paa ny Andragende, hvilket særlig gjaidt Forhojelsc af Statstilskuddet. 12. April samme Aar holdt Udvalgct atter l\,lode i Ansagcr Kro. Foruden Udvalget var der modt Amtsraadsmed, lenmerne Terkel Kristensen, Vrenderup, og H. Skode, Verst. Vcd dctte Mode vedtogcs dct blandt andet at rette cn Hen, vcndelse til Ribe Amtslaad om ai tåge Beslutning om Amts, fondens Tilskud. Den 22. Maj 1907 bcvilgcdc Amtsraadet l0 % 290

af AnlæSskapitalen. Det kan vistnok uden Forklejnelse af andrc siges, at de nævnte Amtsraadsmedlemmer sammen m€d Amt, manden var en god Stotte for dette Tilskud. Jernbaneloven blev ikke lærdigbehandlet i Samlingen 190607, men den indbragtes attcr ved Samlingens Begyndelse 1907-03 i Folkctingct, hvor dcn vedtoges Vinteren 1908 m€d et Ståtstil, skud af 60 % af Anlægssummen. Undcr den lange Gang gen, ncm Rigsdag og Kommission ot igen tennem Rigsdagen havde

man ikkc høit noget om en Tistrup Bade, men dengang Jern, baneloven kom op i Landstinget, vaagnede de Tistrup,intercsse, rede op til Daad. Det viste sit, at de var de stærkeste. VardeGrindsted Bancn maatte savne Støtte fra Kredsens Landstings, mand. At Landstingsmand€n indtog dcnne Holdning, var der i og {or sig ikke stort at bebrejde ham for, hvis der havde været den mindste Sandsynlighed for, at denne Linie kunde gennern, Iores, men denne Sandsynlighed var absolut ikke til Stede, idet der til Tistrup Banen manglede Tilskud baade lra Amtskom, munen og Ansager Kornmune. Grindsted,Grene havdc bevilget .+ 7., mcn samtidig udtalt, al de helst ønskede en Varde BaneTistrup,l-Ioddc Kommune havde bevilget l0%, men havde mødt stærk Modstand i selve Kommuncn mod denne Bevilling. Dc stod altsaa kun med 147, men mangl€de 26% til Banens An,

læg.

Til Varde

fuldt

tegnet.

Grindsted Banen

var hele

Anlægskapilalen

21. Maj 1906 holdt Udvalget samt helc Ansager Sogne, raad Mode i Ansagcr Kro. Jernbaneloven var nu vedtaget af begge Ting og Loven underskreven af Kongen den 27. Maj 190E, men Varde-Grindsted Banen var forandret til en Ti, strLrp-Grindsted Bane. Ved dette Møde var der Enighed om, at en Tistrup-Grindsted Bane ikkc kunde fyldestgøre Kravet om en Banc mellcm Grindsted og et Punkt paa Statsbanen mod Vest; mån vedtog da at lastholdc Planen om en Varde Grind, sted Bane og anmodede Forretningsudvalget om at arbejde vi, dcre for denne Plan og at søge snarest muligt at faa tilvejebratt fornodcn Lovhjemmel for denne Bane. Til denne Anmodning fojedes, at der var Enighed om otsaa mcd Hcnsyn til den sogte pskuniære Siotte at fåstholdc den engang tatne Stilling til Bå, nen, og det betragtedes som cn Selvfolge, åt de intercsscrcde Kommuner vilde forhojc deres Bidrag til ?h a[ Anlægssummen, dersom dct var nodvendigt til Bancns Gennernforelsc. Dcnne Overenskomst blev underskrcvcn forudcn af Udvalect af samt, 291

lige Sogneraadsmedlemmer fra Ansager Sogneraad og desudel af Amtsraadsmedlem Terkel Kristensen, Vrenderup. Den 9. Juli 1908 holdtes atter Møde i Ansagcr Kro, hvor det

til 'h af Anlægsudgifternc, som var omregnet efter Datidens Priscr og nu lød paa 1.280.000 Kr. Men da Grindsted Grene og Starup Sog, neraad ikke vilde gaa med til nogen Forhøjelse, maatte Varde Kobstad, Øsc,Næsbjerg og Ansager tillige overtage den For, højelse, som de to førstnævnte Kommuner cllers skuldc have baaret. Banetrangen i de to Kommuner var jo afhjulpen ved Lo, ven af ?i/s 1908, som skaffede dem den midtjydske Længdebane. Ribe Amtsraad stillede sig velvillig til Sagen og {orhøjedc sit vedtoges at forho.ie de intcrcsserede Kommuners Bidrag

l0% ril 16%, fra 120.000 til 204.800 Kr. 1912 indbragte Folketingsmændene S. Brorsen,

Bidrag fra

!1/r

L,,

Ras,

mussen og Slebsager i Folketinget Forslag om en Æ.ndring i Jernbaneloven af 1908 gaacndc ud paa,,,at en Tistrup-Grind, stcd Båne ændredes lil en Bane fra Varde til Grindsted". Æn, dringen vedtoges ved tredje Behandling i Folketingct den 10. April 1912, men blev ikke behandlet Iærdig i Landstinget. I 1912 havde Forretningsudvalget indsendt et Andragende til Landstin,

get om at {aa Banens Retning ændrct til Vardc. Loven gik gcnnem forste Behandling og i Udvalg. Der var indenfor

Udvalget ikke den bedste Stemning for Lovcns.Endring. Vind, fcld Hansen vår Formand og en ny Mand i Tinget; han bcsad ikke den fornødne I'lyndighed til at holde Udvalget sammen, og Sagen blev syltet i Udvalget. - I 1913 indbragtes Forslaget paa ny ved Landstingsmændene Joh. Lauridsen, Vind{cld Han, sen og Degnbol og gik i Udvalg. Nu valgtes Jernbanemanden Jørgcn Bertclsen til Formand og Ordforer, og han satte Skub i Sagen. Den gennemførtes saa i Landstinget, mcn paa den Bc, tingelse, at der blev givet de interessercde Kommuner i Ti, strup Grindstcd Bancn cn Frist til forste Oktobcr 1911, hvori de endnu havde Fortrinsret til Banen. Loven vedtoges i samnc Skikkelse i Folketinget og blev stad{æstet af Kongen den 29.

April 1911. Den 21. April l9lJ holdt Folretningsudvalget llodc paa Raadhusct i Varde. Dct vcdtoges her snarest mulig at soge Ene: retsbevilling paa Bygning a{ Banen, og straks dercfter indscnd, tes Ansøgning dcron. Rcsultatet a( Ansøgningen blev, eftcr Forestilling af Ministerict for olfcntlige Arbcjdcr, at der under 4. IuDi 1915 meddeltes Kammerherre Stemann, Amtsraadsmcdlcm O. Kristcnscn, Borgmcster Hattensen, \''arde, S. K. Sorenscn. I_lo, 292

strup, L. Lauridsen, Starup, R. Rasrnussen, Skovlund, og Lærcr Christensen, Nollund, Eneretsbcvilling til Anlæg og Drift af en Jernbane fra Grindsted

iil

Varde.

Anlægssurnmen ydede Sta,

ten 607. og aI Resten ydede Ribe Amtsraad 40%, Varde Køb, stad 25,052 %, Øse,Næsbjerg 11,942c/,, Ansager Kommunc 13,5 5

'/r, Starup Kommune

.121 '/,

2,083 %' og Grindsted,Grene Kommune

Den 51. Januar 1916 blcv Tilbuddene paa Over, og Un, derbygning aabnet paa Raadhuset i Varde. Dcr var indkommen ialt 10 Tilbud. Det hojeste var paa 798.000 Kr. (fra C. G. Han, sen, Ordrup), det lavestc paa 429.000 Kr., fra Hof{mann & Søn, ncr, som fik Arbeidet. Den 21. Marts l9l7 blcv der stillet For, slag om at standse Arbcjdet paa Grund af, at det næstcn vår umuligt at fremskaffe Maierialcrne til Banens BygniDg. men det blev af de i Banens Opland boende Bevillingshavere nedstemt, og dct var godt, idet Priserne og Arbejdslønningerne langtfra påa dette Tidspunkt havde nååct Hojdepunktet. Men Tiden var yderst vanskelig. En Kontrakt mcd cn Mand on Levering af Varcr kundc en Dag være sluttet og i den skonneste Orden, og noglc Dagc dereftcr kunde dcn være annulleret. Varernc fra Tyskland var det næsten umuligt at faa frem, og kom de endelig til Grænscn, var dct næsten umuligt at faa Valuta til at førc dem ind. Brnen blev dog trods dc mangc Vanskclighcdcr lor saa vidt færdig, at den kunde aabnes for Drittcn dcn 13. April 1919, men fuldt færdig blcv den forst, da vi var naaet ind under gunstige Forhold med Hensyn til Varctilforslcrne. Banen maatte nøjcs med at kore med gamle l-okomotiver, dcr havde gjort Tjeneste paa Statsbancrne i mange Aar. Banesvellerne var halvrunde og af daarlit Kvalitet. Det lykkcdes i 1925 hos Staten at opnaa en Bcvilling paa 100.000 Kr. til at bedrc paa dctte Forhold. Aars, regnskabet sluttedcs dcrlor {orst i 1927, og Anlægssummen var naaet op paa j.255.500 Kr. Naar denne Sum sammenholdes med Overslagssummen fra 1908 (1.280.000 Kr.), ses jo tydeligt den Fordyrelse, som Krigcn medforte. Havde der i Jernbanclovcn af 1908 været vedtaget en Vardc-Grindstcd Bane

Stedet

for en

Tistrup-Grindsted

Bane, saa havdc sikkcrt mindst Halvdelen a( denne store An, lægssum været sparet, og desuden vildc Banen, naar den havde været i Drilt i Krigsaarene, have indtjent en ret betydelig Re, servefond, der kundc have være rart at slide paa i mere ugun, stige Tider. Der var navnlig trc Låndstingsmænd, der i 1908 var særlig åktive for at laa Banen fort ind til Tistrup. Ingcn af 293

i 1912' og da dc alle-cr dode' i denne Forbindclse Nu er der ;il ;;;"t N"t". {or Drifteo' og i dc ii.øU ir Ar., siilen Banen blev aabnet mcn Driftsunderskud' et ii".," "f ao." Aar har Banen dvei for Egnen De--store Betydning stor haft Banen irJ*t*" ft"t ligesom Banen dem var Medlemmer aI Tinget

tr.r."

nævn-es

ff"a"ii"a"t, der laa langs Bancn, er forsvunden' kalktrængcndc ar M"e'gel og cødning ud til ;;";;-n;;;.; hår qømt Irl Aaeriord. Bancn er blandt dem Kommissionen sroilc ['ån Sidc ;;l;;;;-, ... altsaa ikke fra Statcns være tro venie Bancn' mod vil ;";;;t"; ."" dcrsom Befolkningen

K'lturgode for Egnen' i;;;;-i;.ij" godt vedblivendc være et Forhold' hvor de flestc ;"; ;i J Fald"sikkert, i de nuværende af Benzinmangel' er paa Grund ttnotort o."t.j"t maa standsc Hcstekraf t

; at benvtteblevet .vinskeligt vil møde mange Vanskelighcder {or ikke Å,,ligt at transportere den neget store Mæng'

;;;;.;;;i;p;1;..,"1et

Varetransport igen

til ai ", ,i*e, "i ;?;; "t il.k"t

;;;;i";;;

f'.Å

frcm nu om Dase; paa dcn Maadc er

et nødvendigt Befordringsmiddel Dct vil sikkcrt

til

Befolkninjen gennem Iorhøjede Biltakster' om

Bilerne' "g."1-."ia" den naturlige Konkurrence, som Banen byder standse.

294

skal

Rs, Rasmussen.

Fhv. Landstingsmånd Rs.

Rasmusscn.

Naar Ansager Sogns Historie skrives, er der forskellige Mænds Navne, som bør nævncs, idet de ved deres Liv og Virke har været med til åt skab€ og danne Udviklingen, sorn er fore, gaaet i den sidste Menncskcalder i Sotnct. Saaledes kan blandt andre nævnes Rasmus Rasmusscn, Skovlund. Rs. Rasmussen er lødt d. 20. August 1866 i Skovlund, Søn af Jens Rasmussen og Hustru Anna, {odt Jcasen. der var fra St. Grønlund i Ølgod. Farfadcren var Gaardcjer Rasmus Chri, stensen, Haulund. ligeledes i Ølgod. Forældrene hørte til det Slægtled aI unge, nygifte, der sattc Bo som Nybyggere paa Skov, lund Hede i Begyndelsen af 1860ernc. Et af de første Aar efter, at de havde sat Bo, blev lens Ras, mussen indkaldt til Landets Forsvar og var med under Forsvaret

aI DybbøI, og d. 18. April, da Dybbøl {aldt, var han ved Ar, tilleriet og betjente en af Kanonerne paa Skanse Nr. 2 under

Løjtnant Ankcr. Jens Rasmussen blev taget til Fange, og sam, men med andre Fanger førtes han langt ned i Tyskland til en lille By nær den østrigske Grænse. Elter Fr€dsslutningen i Au, gust kom han hjem og kunde fortsætte den hjemlige Syssel; men hans Helbred havde muligvis faaet et Knæk under Felt, livet, som han ikke forvandt. Han døde en halv Snes Aar efter

1874.

Han efterlod sig Enke og 2 Born: Dåtteren Ellen, der

senere

r blev gift mcd Niels Jepscn Uhd, og Sonnen Rasmus. Modcr-cn

vedblev at drive Gaarden med Bestyrerc, indtil hun døde i 1884. E{ter Moderens Dod maaite Rasmus som ls,aårig til at over' tage Styret, og som han siter nu saa mange Aar efter: "Jeg var jo for ung, men det tik alligevel." I Vintrene 1885--E6 og lE67-88 var han Elev henholdsvis paa Vallekilde og Askov Hoj' skoler, og 1888 aftjentc han sin Værnepligt i Frcdcricia vcd 12. Batl.

1891 blev han

gift ned Kirstinc

Jepsen Uhd, Daiter af

Grd. Jeppe Jørgensen Uhd. I-lun var ham en dyttig Medhjælper og Hustru i ca. 42 Aar; thi nu var Bedriftcn stadig bleven størrc' og Rs. Rasmusscn havde faaet mångc Ilvetv åt v:rrcirgc udcn lor Hjemmct. Men Stine var en Hjemmcts Kvinde, hun forstod at omgaas silre Folk og var cn omsorgsluld Moder for Borncnc, { Piger, hvoraf den ældste, Anna, ci Lærcrinde i Vibv l(om' nune ved A.uhus; den næstældste, Jenny, blev i 1910 gift med trlagnus Kristensen, der stammer fra Tistiupi de har en Udflyt, tcrgåård frå Hjemmet. og hos dem har Rs. R.rsmusscrr bvgg.I en Villa, hvor han nu bor sammen med de to yngste Dotre Rs. Rasrnusscn overiog Fædren(gaarden i 1E84. netop i dc Aar, da Udviklingen i Landbrugct tot stærk Fart genncm Sam' Frensiirtninter og Andelsfoicningcr. Dissc havdc helt Rs. Ras, nussens Intcresse og Sympati, sonl naaskc vai iDdpodet i harn fra hans Hojskoleophold, og nu i dct piektiskc Liv gik h:rn incl i Arbejdet med Ungdommcns Mod og Lyst Han kom saaledes op gennem Aaierle til at beklæde mange Tillidshverv, og han var Mcdlem af Bcstyrelsen indcn lor de forskcllige Foreninger

og Sammenslutninger. Her skal

nævncs:

Ansager Sogneraad fra 1897-01. lledlem aI Bestyrclsen for Øster llerreds Landbof 1395. Formand for Ansager"Øse Landbof. 1912 lJ. Formand for S. A. E. F. l9l3-lE. Skatteraadsmedlcm i Vardc Skatteraadskreds 1924-10. Formand lor Skovlund Xlejeri fia 1908-ii. Formand lor Ribe Amts Vcnstre i en Åarr'ække. Landstingsmedlem, valgi i 5te Valgkreds, l9l2-J6, samt Medlem

aI Koncessionshaverne for Varde-Grindsted

Banen.

Endvidere trledlem af Bcstyrelsen fol Skovlund Brugsfor, ening såmt Esbjerg Andels Svineslagteri og i Ribe Amts Mejeri, forening i 22 Aar, hvor han ru er udnævnt til ,{resmedlem. Vurderings[ormand for Kreditforcningen af jydske Land, ejendomsbesiddere i Viborg i 42 Aar. 296

til

I 1921, vcd Karlsgaarde Vætkets Indvielse, blev han udnævnt Ridder af Dannebrog. 1916 solgte han Fædrenegaarden til Torkild Jepsen. H. P. Rdlnuvn.

SMÅATR,€K (Af H. P.

Rasmussen)

En Historie om to

Kammerater.

Her skal lortælles en Historie om to Kammerater. De stam, mcdc begge to fra Ølgod og havde værct Soldaterkammcra, tcr, nu havde de begge Plads paa Nabogaarde i Tistrup Sogn, Mads Chr. Jepsen i Hodde Præstegaard og Peder Ham, melsvang i Letbæk Molle. I Præstegaafden tjcnte samtidig cr1 ung Pige, dcr hed An' Mari, og sarnmc An' Mari' vat gode Venner med Pedel Harnrnelsvalg og holdt Stævncmøder med han. En Dag var Mads Christen kommen undcr Vejr med, at An Mari' skuldc mødcs med sin l{jertenskær paa et aftalt Sted i Lunden orn Aftenen, og i Morkningcn fik Mads Christcn saa fat i An' Mari's Tørklæde og sætter sit paa det altaltc Sted mcd Torklædet over sig. Endelig ved den aftaltc Tid arrivercr Peder Hammelsvang, og da han ser dct kendte Torklæde sidde ventendc, betages han aI Elskov og slaar Armene om hende for at faå et Kys og udbryder: ,,Naa, er du kommen, An' Mari'?" llcn nu blev Mads Christcn bange for den voldsommc Kærlig, hcd fra Pedcr Hamrnclsvang, smøg Tørklædet af sig og for. svandt, efterladende Tørklædet i Pcder Flammelsvangs Favn Mads Chr. Jcpsen bosatte sig siden i Skovlund og Peder Hammelsvang

Lærkeholt.

Træk om en Hedeopdytket.

Hcr skal lortælles loglc TræL om en aI Hcdcopdyrkcrnc Ilans Dobcnavn var Nicls llansen, mcn han kaicltcs altid |,'icls

Lundsby. da han var fodt i Lundsby i Aadurn Sogn. Som uagi Mcnneske ticntc han i Bejsnapgaard og senere i Lindbjerggaard, og her lærte han sin tilkommende Hustru, Stine, at kende. Hun tjcnte i Lindbjerg Mølle, og da dc blev gift i Bcgyndelsen af 60erne, købtc de en Hede, eller Mosepatcel i Skovlund af Kristen Gejl i Gejlgaard. Historicn siger, at Niels Lundsby kun havde een Daler at sætte i Fællesboet, og sammc Daler havdc han

297

i Kortspil. De begyndte under megel primitive Forhold, men naaede dog at laa et lille Hus bygget, saå dc havde Tag over Hovedet, ogsaa til de Dyr, som de fik anskaffet. De Mænd, som særlig hjalp dem, var vistnok Kr. Bejsnap og Kr. Gcjl.. Hedcn var meget lavtliggende, nærmcst Mosejord, og der var tillige Mergel, saa to vigtige Ting var til Stede for Nybyggeren: Mcrgel .rt kote ud paa Jordcn og Moslaget at svide i Plovfuren til Godning i Form aI Aske; derefter kunde dcr saas 6,radet Byg, som gav en god Kærv efter Datidcns Forhold. Niels Lundsby selv var ikke af de Mennesker, der kan be, tegnes som en Slidcr; mcn han fik dog åltid Arbejdet gjort al, ligcvcl. Saaledes fik han Mergel gravct paa den Maade, at Nabo, mændene, som ikke havde Mergel i deres Jordlod, gravede Mer, gelen op mod at faa Halvdelen, og saa havde Nicls Lundsby selv dcn anden Halvdel lige færdig til åt køre ud. Hans Kone, Stine, var ham en dygtig Hjælper fra de allerførste Aar undcr de suraa Kaar, hvorundcr de bcgyndte. Hun kørte saaledes Mer, gelvognen rncd Studenei men disse kunde om Sommeren i var, mc Dagc blive rct urcgerligc, sætte Halen i Vejret, sige '8øh", og saa bissede de og var ikke til at styre for hendc. Et Par Aar efter at de havde sat Bo, blev Niels Lundsby indkaldt til Lendets Forsvar, og i denne Tid passede hun selv Ejendommen. Under lllandcns Indkaldelse forærede Kr. Gcjl hende cn lille Pattcgris, og dcnnc passede og plejedc hun saa godt, at da Niels Lundsby kom hjem, var Griscn et fedt Svin. Mændene paa Skovlund Ilede korte dengang til Ecg Mølle og fik dercs Korn malct. Niels Lundsby var saaledcs otsaa køit tjent

til

Mølle, men var kommcn

godt Lat, saa Natten gik. Om

Morgenen ser han Stinc komme, men fatter sig og siger til hen, de, om hun vil hjemad; thi saa kunde hun køre mcd ham, og til llølleren siger han, om han vil give dennc Kone en Kop

Kaffe. De andrc Gæster kcndte ikke Konen, og saa kø:te Nicls Lundsby og Stinc hlem. Niels Lundsby vedblev endnu i mangc Aar med Stude til Trækdyr, og med disse var han ret rask korende. Saaledes kan fortælles, at det var Skik, at Bymændene fra Skovlund Hcdc altid skuldc til Grindsted Marlcd. og Konerne var og, saa med. Det var cn Adspredelse fra det daglige og ens, formige Liv, der levedes. To af hans Naboer, Knud Kam, mersgaard og Hans P. Rasmussen med Koner var ogsaa køren, de til Marked. Hjemme var dc korende med en Hest og en Siud. men til Grindsted ]Vlarked havde de spændt Hestenc sam, 294

men og var hestekørende, hvorimod Jens Lundsby var kørende med Studene. Paa Hjemvejen indhentede Niels Lundsby sine

Naboer og vilde straks kørc forbi; men Knud Kammersgaard, som var kendt for at være en dygtig Kr.rsk med en god Skralde i Pisken, vilde ikke saadan lade sig køre bagud, og nu bcgyndte cn Væddekorsel, som kun Konernc paa Hestekørctøjet formaae, de åt standsc, og Studene med Niels Lundsby gik af med Sej,

j.-r'a

Originaler eller særprægcdc t"nat". der adskilliet flerc af forhcn end i vore Dågc. Omkring SOernc var der sialedes gamle Mænd og Kvinder i Skovlund, hvorom dcr kan fortælles

flcre morsomme Træk. Morten Smcd og hans Hustru, Met', var A{tægtsfolk og boede hos Niels Jakobsen i Lærkeholt. Morten Smed var en lun Spasmager; om det var medfodt ellcr lætt i hans Svendetid faar staa hen. Engang i Julehojtiden besluttcde Mortcn Smed oe Met Morrrns ål bcsugc dcrcs l..rmilic i Øsc Sogn og korrr sar dcrover, og om Aftencn, da de skuldc drage hjcmad, skulde de, som Skik og Brug var dcngang ogsaa i Øse Sogn, have adskil, lige Afskedspunche. Det lettede altid Afskeden os varmede til Kørcturcn, som varede iTimcvis. Da dcr senerc pia Hlemtur.en

vistc sig, at Morten val i løftct Stemning og havde Mas med at finde Veje n, siger Mct' saa rorende mildt til ham: ,,Ja, Mor, ien, du skuldc nu heller ikke havc drukket de sidstc puncher rrærkedc du ikke nok, at jeg traadte dig paa Fodcn?.. ,,Jo, det mærkede jeg godt nok", svarede Morten, ,,men jeg troede, du dermcd vilde sigc: Du skal ikke gi'e dig, Morten, og derfor holdt lcg ud med dern og svigtede ikke Lauget!,, En anden Mand, som ogsaa vår en kcndt Mand paa den Tid, var Kre Feld og hans Kon€, Grete. Han var ,,Alleslags, mand med Høvl og Sav. og sra fonalte han Historier fra sine Lnge Dage, Oplevelscr fra Flensborg, som ofte lød noget utro, ligc. men han forraltc dcm såa iit, år hån trocde det ..iu. Crctc tog megct ud at kokse, og Kre Feld blev saa budt med dl Gildet; dcrved kom de megct ud blandt Folk. I Boel i Lærkeholt boede der i et lille Hus Svd for Veicn en gammel Mand,,iom fik Afrægr fra Boel; han kaldres ko;r og godt Niels Boel. Han havde maaske nok et andet Døbenavn. men Niels Boel var nu hans Kendingsnavo. I8Ocrne var han ikke allægs eller nogen Svækling, saa han vilde godt tage sig

til lor at laa Has påa Tiden og vel ogsaå tjene en Lom, meskilling. Derfor var det heldigt lor ham, at han i sine unqe Aar havde ståået icn Smedje. Vel var han ikke udlært Smcd, men trække Bl:esebælgen og slaa rned Forhatrmer, det havde Niels Boel været med til for, og saa.... Der var paa dcn Tid kommen en ung Smed til Skovlund (de gamle Smede, Mortcn Smed og Kre Smed, havde til Dels lagt op), saa hcr var Virke, felt for den ny Smed, der hed Søren Hansen. Nu kunde den samme Soren Hanscn ikkc godt omgaas sinc Læredrenge, saa det var ofte, han stod cne i Smedjen; men i den travle Tid manglede han Hjælp, og såa €ndte det med, at Niels Boel fik Pladsen som Sorens Hjælper i Smedjcn, og da Niels Bocl var noget tunghør, var han som skabt til Pladsen; thi Sør.en bruete Mund fil Tidcr og var rkke fri lor at skældc ud. En Dag. dc noget

arbejdede sammcn, og Jernet laa gloende paa Ambolten Soren hamrede los, og Nicls Boel skulde svinge Forhammeren ud, bryder Søren skaipi: ,,Boel, Boel, du slaar ikke, hvorjeg slaar.., Niels Boel sigcr saa med sin pibende Stemme: 'Du slaar.,. oe hcr bandcde han, ,,heller ikke. hvor jcg slaar." En anden Gang stod han og trak Blæsebælgen, r,ren Søren syntcs, at det varmed€ for lidt paa Jcrnet, som laa i Essen. Han

udbrydcr da: .,Blæs, Boel, blæs, du blæser jo, saa Jcrnct bl.vcr koldt." Hertil svarede Niels Bocl ganskc rolig: ,,prov o ta v:C det."

Niels Boel var tillige en ivrig Jægcr, og han vedblev derrncd i Aarene. Han beklagede sig til sidst over, at naar han fik en Harc rcjst, saa syntes han, der var to, og saa var han som o{test saa uheldig at holde an paa den forkerte, saa Haren langt op

300

NOGLE GAMLE DO KU MENTER 1.

Retssagen om

./ens Nielsens og l4arcn ltlikkelsdatters Dødsbo og Legat,

(Et Par Aftægtsfolk, der har levet paa nuværende

Aar

Dejbjerg Jakobsens Gaard i Lærkeholt). 1836 d. llde Julii modte i Andsager Præstegaard

Grdmd. Jens Olesen af Lærkeholt, AItægtsmd. Jcns Kristensens Flustru, Maren Larsdt., samt hendes Datter Anna Cathrine, lige, ledcs af Lærkeholt, - Hsmd. Morten Larsen og Søn Lars Chri, stian, samt Tjencstepige Johanne Kirstine Nielsdt. a{ Skovlund, Ior efter Op{ordring at afgive Forklaring for undertegnede Exe, cutorer aI Tcstamcntet, om afdøde Maren Mikkelsdatters EIter, ladenskaber. Pigen Johannc Kirstine Nielsdt., som om Vinteretr i flere Aar har vær'et hos den Afdøde. som var hcndes Faster. af hvem hun tildels var opdraget, fremkaldtes førsl og aftav folgendc Forklaring, at forudcn de paa den ved dette Møde fremlagte Fortegnelse anforte Sager endnu bliver at anføre 6 Tallerkener, den ene beskadiget, I Ølglas og 2 Skaaler, som (in, des hos lVlorten Larsen, sorn tilhørcnde den Aldødes Boe, samt at hun iøvrigt intet vidste om den Afdødes Boe tilhørende, som savnedes påå den anlorte Liste. Derimod lorklarede hun, at den Afdode havde givet hendc 25 Rdl. Hbcour eltcr sin Død, samt åt hun for J Aar siden leverede sin nu afdøde Faster I Rdl. Hbcour at opbevare for hende. Videre påastod hun, at den Af, døde havde lovet hcnde cltcr sin Dod et Fyrrebord, en blaa Kiste, en stor Malmgryde, et Hængeskab, hvilket hun trøstede sig til vcd Vidner at kunne bevise. - Den tilstedeværende Lav, værge, Knud Kristensen, crklærede, at han vår vidende om, at dct med Hensyn til ovenmeldte 25 Rdl. virkelig forholder sig, som angivet er, mcn at det øvrige er ham ubekendl. Dernæsl fremstod Jens Kristcnscns Hustru Marcn Larsdt..

som var til Stede i Huset om Morgenen K1.6, da Marcn Mik, kelsdt. var dod Nattcn iforvejen, og erklærede, at hun ikke vid, stc nogetsomhelst af den Aldødcs Eltcrladcnskaber at være i åndrcs Væigc, ligesaa at hun selv intet d€ra{ havdc. Dcrelter fremkaldtes [ornævntcs Datter Anna Cathrine, som ligeledes var hidkaldt Morgenen efter Dodsfaldct, for at hjælpe til vcd Liget. Ilun afgav samme Erklæring som ovenmcldtc hcndes Modcr, at hun intctsomhclst af den Afdodes Efterladenskab. hverken Pcn, gc eller Pengeværd, vidstc åt være i andres Værge. og at hun 101

hellcr ikke selv var i Bcsiddelse af noget. Hsrnd. llorten Lar, sen bevidnede, at de ovennævnte af Johanne Kirstine omtalte 6 Tallerkener I Ølglas og 2 Skaaler ere i hans Hus, i benævnte hans Tjenestepiges Værge. IovriSt forsikrede han at han aldelcs ikke vidste nogetsomhelst af dettc Boes Eiendele at være i ano dres Værge, ligesom han heller ikke selv var i Besiddelse af no, get. Hsmd. Morten Lårscns Søn Lårs Christian, bekræftede lige, ledes Rigtigheden a{ Faderens Vidnesbyrd med Hensyn til Jo, hanne Nielsdt.s Forklaring, og forsikrede iøvrigt at han ikke kunne give nogen videre Oplysning om, hvorvidt noget af dettc Bocs Eiendele maåtte være i Fremmedes Hænder, ligesom han intet aI samme havdc modtaget. Grdmd. Jens Olesen, som sidst fremkaldtes, forsikrede, at hån ikkc vidste noget, dctte hans Aftægiskones Dødsboe tilhørende, at være i hans Hus eller Værge, hvorhos han tilfojede, at hvis noget Stykke rilfældigvis skulde findes, det da strax vil blive ud, lever€t. Foruden det Kom, som findes anført paa Fortcgnelsen, og som Jens Olesen har modtaget til Opbevaring, bemærkede han, at den Afdøde havde endnu tilgode I Skp. Rug af den til sidstafvigte l. Mai forfaldne Aftægt, - hvilken I Skp. Rug han tilbod at udlevere tilligemed det, sorn han har modtagct til Be, varrng. Sandheden af foranstaaenJe Fo-klaringcr bekræfte

tegnede enhver

vi Undcr, for sit Vedkommcnde, og tilbyde rned Eed at

stad{æste samme om forlanges.

Nielsdt. P.

Johanne Kirstine

m. p.

Maren Larsdt. m. P. P.

Anna Cathrine Christensdt. Mortcn Lassen m. P. P. m. p. P. Lars Christian Saaledes passcret

Mortcnsen

Jens Olesen

Undcrtegnedes Ovcrværelsc.

\W. Ramsing Jorgen Jepscn Knud Christenscn

Forelagt ved Forhoret dcn 24. August \Wedel Hcincn.

1E16.

Velbaarne

Hf. Kåmmerjunkcr v. \fedel Hcincnl Da Enken Maren Mikkelsdt., Aftægtskone paa Jens Olcscns 302

Lærkeholt, pludseliS og uventct var dod om Natten før I. M. tilkaldte Aftægtsyderen Jens Olesen strax om lvloi, nen Pigen Johanne Kirstine Nielsdt. aI Skovlund, samt Aftægts, mand Jcns Christensens Hlrstru ot Datter af Lærkeholt for i Forening mcd hans Konc at besørge det Fornødne vcd Li8et. Ligeledes blev sendt Bud til Lawærgen Grdmd. Knud Christen, sen af Lærkeholt. Da den Aldødes Efterladenskaber cr tcsta. mcnter€t Sogncts Fatiigvæscn, bragte sidstnævnte uforiovet det i Boet forcfundne confirmerede Testamente til Fattigcommis, Gaard

lltc

sionen, efterat have lukket Boets Gjemmer og Stuer og tagct Nøglerne til sig. I Forening ned Sognefogden vendte han stlax tilbage for i Vidners Overværelse at optage en summarisk For, tegnelse over Boets Eiendele, mcn fandt da dcn største og vig, tigste Del af samme at være bortført fra Huset. Ved bcggcs strax anstillcdc Efter{orskninger og alvorligc Forestillinger blev en hel Deel Boet tilhørcnde Sager igjen bragte tilvcie, og det oplystcs, at den Afdødcs Brodcrdåttcr, Pigen Johannc Kirstine, ,,som til, dels havde opholdt sig hos hende, og næppc uden Grund vcn, tct at sc Testamentet forandret til sin Fordel, hvis ikke pludse, lig Dod havde forhindret det" - havde, som det synes tilskyn, det af de øvrige Tilstcdcværende og i Forening med dem bort, taget savnede Eiendclc og henført dem dels til Jens Olesens, dels til Jens Christensens og Morten Larsels. Vel have dc ovc:r, mcldtc af Jens Olesen tilkaldie Personcr cfter Opfordring rnødt

cn i denne Anlcdning berammet Fåttigcommissionsforsamling d. llde f. M. og der tilstaået, at de have været nærværende ved

og deltaget med hinanden i dc savnede Eiendelcs Bortskaffelsc, ligesom Morten Larsen og hans Søn vcdgik, at d€ vare videndc om, hvad der var sket, medens de alle under Eeds Tilbud Ior, sikrcdc hver for sig, at de ikke sclv ere og ikkc vide nog:l an, den at være i Bcsiddelsc af noget bemcldtc Dødsboc tilho:cndc, hvilkc Forsikringer Commissioncn havde haabct at kun, -nc vcd lade Sagen bcroe. Imidlertid vedblive Rygterne om, at dcn Afdode havde mcrc, især (lere rede Pengc, cnd der forefandies, hvilke Rygtcr havc fundet Bestyrkclsc derved, at Morten Lar, sens Son, Lars Christian, uvcntet og for den bclovcdc Tid bc,

talte Fådcrcns Skyld til Sognefogden, - åt Jens Christensens Datter, Anna Cathrine, skal havc ladet sig follyde nrcd, at noglc I-agener rn. m. ikkc crc tilbageleverede, - at den Afdøde to Dagc Iør sin Dod skal have sågt, at hun af sin Aftægt havdc tilgode J Skp. Rug og I Skp. Gryn. Derved er opstaact lilistillid til de afgivne Forklaringers Troværdighed og Mistankc om, at

t0l

Paagjældende kunne have stolet paa, at Eed ikke vilde blivc for, langt. UDdertcgnede saa sig derfor nødsagede til som Executo,

rer aI Testamentet at bede Deres Velbaarenhed at at lade de ovenmeldte paagjældende Personer indkalde til at bekræftc de, res afgivne Forklaring med Lovens Eed. Dog havc vi tillite troet at burde meddele denne udførligere Berctning om Sageo, for at Deres Velbaarenhed, om lornøden, kunne nærmcre undersog: de aflagte Vidnesbyrds Rigtighed, saa meget heller, som de æ1, dre af de Paagjældende ikke synes at have tilbøilig -,€refrygl for Eedcn, om hvis Betydning de næppe have det rette Begrcb. De i lYlodet d. llde f. M. afgivne Forklaringer, hvoraf Deres Velbaarenhed vil sce, at man har sogt at tate Sagen fra den mildeste Side, findes ærbodigst hoslatt. Andsager Præstegaard, d. llte August 1836.

V. Ramsing.

Jorgen

lcpsen. Knud Christensen.

Fremlagt ved Foihøret den 24. August

1836.

\Øedel Hcinen.

Udsklivt af østcr og Vester Herreders Fothørsprotocol.

Aar 18J6 den 24cl.e August blev Østcr og Vester Herreders Forhørsret sat med tiltagne Vidner Damgaard og Kartoft, hvor da blev fremlagt en lovlig forkyndt Stævning mod adskillige Personer i Andsager Sogn, der ifolge Fattigcommissioncns Angivelse Iormenes at kunne give Oplysning om, at en Del af den afdøde Enkes, Marcn Mikkelsdatters, Efterladenskaber, som ere tcstamcnterede Fattigkassen, skulde være ulovligen bortforte strax efter hendes Død. - Ligeledes lremlagtes 2dc Skrivelser fra Commissioncn, samt en Udskrivt af Fattigcommissioncns Protocol, som deels indlemmes og decls vcdhæftes. Dc indlem, mede lyde saaledes: Velbaarne

Hr. Kammerjunker v. \Wedel Heinenl Som Executorcr af dcn i Lærkcholt d. lltc I. M. afdode En, kes, Marcn Mikkelsdatters, Testamente finde Undertegnede sig Ioranledigede at mååtte ærbødigst begjære, at cftcrfolgcndc Per, soncr: Gaardmand fcns Olescn - Altægtsmand Jens Christen, sens Hustru Marcn Larsdt. samt hendes Dattel Anna Cathrine alle af Lærkeholt. saavelsom Husmand Mortcn Larsen mcd

104

Søn Lars Christian og Tjenestepige Johanne Kirstine Nielsdatter af Skovlund, måatte blive indstævnede lor Retten, Ior under Lovcns Eed at bekræfte deres afgivne eller yderligere afgivende Forklaring angaaende bemeldte Maren Mikkelsdåtters Efter' ladenskab. Deres den llde L M. for Andsager Sogns Fattigcommission afgivne Forklaring findes til den Ende ærbødigst bilagt tillige med udførligere Beretning om Sagens Sammenhæng.

Andsagcr Præstegaard, d. 1ltc August

1816.

Æ.rbødigst

\Ø. Ramsing. Jørgen Jepsen. Knud Christensen. Irettelagt den 24. August

1836.

Vedel Heinen. Executores testamenti

afdøde Enkes, Marcn Mikkelsdatters

Boe, havc Ior mig inddraget, at de have Grund til at antate som vist, at en ikke ubetydelig Deel af bemeldte Aldødes Ef' terladenskaber, saavel Pengc som ElIecter, ere paa en ulovlig Maade blevet Boet berøvet, uden at de formeentlige Paagjælden, de have villet oplyse Noget desangaacnde. I dcnne Anledning indstævnes herved følgende Personer: a. Gaardmand Jens Ole, sen Jens Christensens Hustru, lvlaren Lars, - b.c.Aftægtsmand datter Sidstnævntes Datter Ane Cathrine - alle af Lærke, holt d. Husmand Morten Larsen - e. Dennes Søn, l,ars Chri, stian - og f. Dennes Tjcnestepigc, Johanne Kirstine Nielsdat' tcr - alle af Skovlund - til at møde for ct Politiforhør, som nedsættes paa Varde Byes Raadstue Onsdagen den 24de førslk. Formiddag Kl. 11, for at afgive edelig Forklaring til Sagens sande Oplysning. Denne Stævning bliver at erkyndige for Fattigcom, missionen i Ansager Sogn. Forelæggelse cllcr Laugdag gives Hcrredscontoret

Varde, den 19. August

1816.

\(/edel Hcinen. S.

Dennc Stævning havcr vi undcrtegnedc i Dag den 20. August lovlig forkyndet for samtlige foran benævnte Perconer, som alle vare personlig til Stede vcd Forkyndclscn hjemmc cnhvcr i sin Bopæl ellcr Opholdssted, undtagen Nr. J. Ane Cathrine aI Lærkcholt. som var fraværende. hvorfor hendes Moder lovede at undcrrette hende betids dcrom, hvilket hcrvcd af os som bc, 1816

)05

Søn Lars Christian og Tjenestepige Johanne Kirstine Nielsdatter af Skovlund, maatte blive indstævnede for Retten, for under Lovens Eed at bekræfte dcres afgivne eller yderligere afgivende Forklaring angaaende bemeldte Maren Mikk€lsdatters Efter' ladenskab. Deres den llde f. M. for Andsaget Sogns Fatiigcommission afgivne Forklaring findes til den Ende ærbødigst bilagt

tillige med udførligere Beretning om Sagens Sammenhæng. Andsager Præstegaard, d. llte August 1816. ,€rbødigst

W. Ramsing. Jørgen Jepsen. Knud Christensen. Irettelagt den 24. August

1836.

Wedel Heinen. Exccutores testamenti i afdøde Enkes, Maren Mikkelsdatters Boe, have for mig inddraget, at de have Grund til at antate som vist, at en ikke ubetydelig Deel af bemeldte Afdødes Ef, terladcnskaber, saavel Penge som Effecter, ere påå en ulovlig Maade blevet Boet berøvet, uden at de formeentlige Paagjælden, de have villct oplyse Noget desangaaende. I dcnne Anledning indstævnes herved lølgende Personer: a. Gaardmand Jens Olc, sen - b. Altægtsmand Jens Christcnsens Hustru, Maren Lars, datter - c. Sidstnævntes Datter Ane Cathrine - alle aI Lærke, holt - d. Husrnand Morten Larsen - e. Dennes Søn, Lars Chri, stian - og f. Dcnnes Tjenestepigc, Johanne Kirstine Nielsdat, lcr - alle af Skovlund - til at møde {or et Politiforhør, som nedsættes paa Varde Byes Raadstue Onsdagen den 24de førsl.k. Formiddag Kl. 11, for at afgive edelig Forklaring til Sågens sande Oplysning. Denne Stævning bliver at erkyndige for Fattigcom, missioncn i Ansager Sogn. Forelæggelse eller Laugdag gives ikkc. Herredscontoret i Varde, den 19. August 1836. \Wedel Heinen,

Dennc Stæ\'ning haver vi undertegnede i Dag den 20. August l8i6 lovlig forkyndct Ior samtlige foran benævntc Personer, som

til Stede ved Forkyndelsen hjemme enhver sin Bopæl eller Opholdssted, undtagcn Nr. J, Ane Cathrine af Lærkcholt, som var fraværcnde, hvorfor hcndcs Moder lovede åt underrcttc hcnde betids derom, hvilket herved af os som be, alle varc personlig

)o5

skikk€de Stævningsmænd og i Kraft aI vores Iorhen aflagtc Eed under vore Hænder og Signeter bevidnes. Jørgen Jepsen, Uddegaard. Knud Christensen, Lærkeholt.

Irettelagt den 24- August

1856.

\9edel Heinen. Vegne var til Stede Gaardmand Retten foreholdt de indstævnede Perso, ner de fremlagte DocumeDter. Pigen Johanne Kirstine Nielsdatt€r benægtede bestemt at have Paa Fåttigcommissionens

Knud Christensen.

udtaget mere, end hvad den afdøde Enke virkeligen havde givet hende, og hvad Fattigcommissionen har Iorlangt lilbage, havde Enken ogsaa givet hende, da hun er opdraget af Enken indtil hendes l0de Aar, og har siden været hos hende i 4 Vintr€, og

da Enken var hendes Faster. Hun tilbod. om det kunde til' stedes, med sin Eed at bekræft€ Rigtigheden heraf.

- Alt

hvad

hun har fra Enken, er til Stede hos Gaardmand Jens Olescn, hvor Fattigcommissionen kan tage det, dersom den vil, uagtel hun forsikkrer, at Enken virkeligen har givet hende det. - In' gen af de øvrige Indstævntc, som allc vare til Stede, vidste det mindste om, at mere var bortført end det, som findes hos Jens Olesen, eiheller have de den allermindste Mistanke om, at åndet var bortført eller bragt andetsteds hen. Ejheller havde de nogen, sinde hørt andei end godl ot skikkeligt om Pigen Johanne Kir' stine. Slutteligen tilbød de med deres Eed at bekræfte Sandhe, den af deres Udsigende.

Retten hævet.

\(/edel Heinen. Som Vidner:

Damgaard. J. Kartoft. Frcmlagt ved Andsager Sogns Fattitcommissions Mode d.

Okt.

-5.

18J6.

W. Ramsing. Jorgcn Jepsen. Knud Chrisiensen. Udskrivt af Øster og Vester Herreders Auctionsprotocol.

Aar 1816 den 3. Septbr. modte dcn competente Åuctionsrct i Osier og \fester Herreder udi l-ærkeholt Bye. Andsager Sogn 106

med tiltagne

Vidner Niels Michelsen og Niels Chr. Michelsen

Ior i{ølge Begjæring af bemeldte Sogns Fattigcommission at af, holde oflentlig Auction over det Stervboet efter afdøde Aftægts, kone Maren Itlikkelsdåttcr tilhørende Efterladenskaber. Denne

Auction havde forud værci bekendtgjort ved skrevnå Placater

paa Kirkestævne i lølgende Sogne: Ølgod, Andsager, Thistrup og Hodde. - Dernæst fremlagdes de for Auctionen bestemte Con, ditioner og Catalog, af hvilke de første bleve oplæste lor dc til, stedeværende Liebhavere og lyd€ saaled€s:

Conditioner

lil

ovenmeldte Auction.

I. Opraab og Tilslag sker i Hamb. Courant, der siden omskri, ves paa bcfalet Maade fil Rigsbankpenge rede Sølv.

II. Varerne modtages strax og staar berens Regning og Risico.

lra

Hammerslaget

for Kø,

III. Penge for det sælgende tilligemed

12 Skilling af hver Rigsdaler i Auctions- og Incassationssallair betales inden næstkommende lste lYlai l8J7 til den antagne Incassåtor Herr Kammerjunker

Bye,og Herredsfoged v. \i/edel Heinen i Varde portofrit

paa

hans BopæI.

IV. Enhver, aI hvem det forlanges, er paa Forlangende pligtig at stille antagelig Selvskyldnercaution for Opfyldelsen af sit Bud, da der ellers paa samm€ intet agtes.

v. Tvistigheder hidrørende fra denne Auction afgjøres og be, handles vcd Varde Byes Forligelsescommission og det uden Hen, syn til personlig Værneting. Fåttigcommissioncn for Andsager Sogn, den 3. Septbr. 18J6.

\V. Ramsing. Jorgen Jepsen. Knud

Christensen.

Auktionen tillagdes derpaa Fremme og indbragte Summa 81 Rdl. 2 hf.5 Sk. Couranr ellerr29 Rdl. lMark 7r/s Sk. rede Sølv. Saalcdes åt være tilgaaet ved Auctionen ager Sogn dcn 3. Scptbr. 1816.

\Vindfeldt, const. Fuldm Som Rcqvirentere:

Lærkeholt, Ans,

Heilmann.

Ramsing, Jørgen Jepsen, Knud Kristensen.

Som Vidner: Peder llichelsen, Niels Chr. Mikkelsen.

io7

Denne Udskrifts Rigtighed bliver herved bekræftet med Be' mærkning, at den er udstcdt paa ustemplet Papir til Brug for Faitigcommissionen i Andsager Sogn. l-lerredsskrivercontoret i \(/arde, den 29de Septbr. 1816. Heilmann. Beskrivelse

Rdl. 2 M.7

Sk.

Bekræftelse . ,,2,,4,, Justitsfondet ,, 2 ,, 3 ,, Papiir . . ,, ,, l0_-

Ialt 2 Rdl. 1M. 12 Sk. Er to Rdl een Mark cg tolv Skilling Sølv. Fremlagt ved Fattigcommissioncns Mode gaard 5. Oktber 1816.

W. Ramsing. Jørgen jepsen. Knud

Andsågcr

Præste_

Christensen.

Retnint

Anledning af den under Sdie Septbr. f. A. alholdte Auction over Aftægtsenke Maren Mikkelsdatters Efter, paa Omkostningerne

ladenskaber

Lærkeholt.

Rdl.4M. 0 Sk. o,, o,, 12+1s,, o ,, t ,, 12+h,, 0 ,, I ,, 5 ,, I ,, 0,, 12 ,, s"mm" r nat. o ll. ro', St . '. S.

a. 4 Plakaters Udstædelse... .. b. Justitsfondet c. Bekendtgørelse med Porto . d. Fattigkassen efter Forord 8. Octbr. 1810 e. Vidner Varde, den 24de Mai

1817.

OPrcttehe

\Wcdel Hcinen.

fø

elnre Legat:

Vi Frederik den Siette, af Guds Naade, Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn, Dytmarskcn og Oldenborg. Giøre vitterligt: At eltersom hos Os allerunderdanigst er blcven ansøgt og begiert Vor allernaadigste Confirmation paa det imellem Ægte, folkene Jens Nielscn og Hustru Marcn Mikkels Dattcr af Lærke, holt, Ansager Sogn, Øster Flerred, Ribe Amt, udi vort Land Nørre Jylland, under 21. Juli 1814 oprettede og heryed in origi, nalc heftede Testamentc, hvoral er indlcveret cn ligclydcndc verificeret Gienpart, saå ville Vi, saalremt fornævntc Jens Niel, scn og Hustru Maren Mikkels Datter sig ingen Born ellcr Livs, 308

arvinter maatte efterlade, dette Testamente i alle dets Ord, Clau' suler og Puncter, saaledes som det her findes, allernaadigst have confirmeret og stadfæst€t, ligesom Vi og hermed confirmere og stadfæste samme, dog 6te og l0de Penge, samt al anden Os til, kommende Arvefalds Rettighed i alle Maader ulorkrænket. For" bydende alle og enhver irnod det, som foreskrevet staaer, Hin, der at giøre. Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn, den 1. April 1815.

Under Vort Kongclige Seigl. Efter Hans Kongelige Majestæts allcrnaadigste Befaling.

Aae. L. B. Monrad.

Berner Lassen.

Dræbye.

Confirmation påa et Testamcnte, oprettet imellem Ægtefol, kenc Jcns Niclscn og Hustruc Maren Mikkels Datter i Lærke, holt, Andsager Sogn, Ribe Amt, udi Vort Land Norre Jylland. Paa Hans Kongclige Majestæts allernaadigste Confirmation vi herved ved dette vort Testamente, at naar een af os ved Doden afgaaer, skal den Længstlevcnde, foruden Rcgi, strering, Vurdering cllcr Skiftchold i navnlig Maade forblivc i luld Besiddclsc af vort lælles Eiendele, og samme nyde, bruge og bcholde som sin fulde Eiendorn; men naar den a[ os Længstlevende ved Doden afgaacr, udcn at cfterlade sig Livs, arvinger eller at have indladt sig i Ægteskab paa nye, da skal, for saavidt dcn Længstlevende ikke anderledes maatte håve disponeret over fælles Boet, deres Eftcrladenskaber, som ellers kunde have kommet til Skiftc og Decling imellem dens retmæs, Iastsætte

sigc Arvingcr, tilfalde det Sotns Fattigvæsen, hvori dcn vcd Dødsfaldet er boesat og opholder sig, som et Legat, og den aI Boet udbringende Sum paa Rcntc udsættes; Renterne anvendes

aarlig som en cxtraordinåir lljælp og Understøttelse for Sog, nets Huusarmc og forældreløse Børn. Og anbedes Sognepræ, sten med 2de tiltagne Mænd at bcstyrc og anvende Renterne af ovenmeldte Lcgat, Ior hvis Udlaan iatttages de for Udlaan af Umyndiges Midler giældende Bestemmelscr. Lig€som det og, saa er vort Ønske, at der ved Sogncts aarlige FattiSligninger in, gcn Hcnsyn tages paa ovenmeldtc Legat, hvis Renter, som en

309

exiraordidåir Hjælp bor tilfalde Vedkommcndc elter ovenfor givne Bestemmelse.

Under vore Hænder og Forseglinger

Juli

1814.

Lærkeholt,2l. Jens Nielsen.

Maren Mikkels,Datter

Iørt aI Fabricitrs.

Underskrevne have været nærværende og seet, at loran'

førte Ægtefolk ved Fornufter og Sandsers fuldkomne Brug have undeiskrevet dette Testamente, hvis Indhold Ord til andet blev dem forelæst og af dem vedtagct at være aldeles overensstem' mende med deres Villie og Beslutning; - Saadant blivcr her' Lærkeholt Dat ut supra ved, under Eds Tilbud bckræItetl

Niels Pedetsen, HaltruP Jcp Pedersen, HostruP

Øse Sogn Øse Sogn.

Som Overværende, og tillige €fter vedkommende Ægtefoiks

udtrykkelige Begiæring.

.\l'.

Fabricius

Sognepræst

Andsager'

.1.

Skiltebrev elter lens Peder Chrislensens Husfru Karen lensdatter al Aalling

Aar l84l den 20. Novbr. indfandt sig hos Fæsteren Jens Pc' der Christensen a{ Aalling den til Ski{teforvaltningen paa Stamhuset Nørholms Gods constituerede Forvalter Johnsen med tiltagne Vitterlighcds, og Vurderingsmænd Sognefoged Jor' gcn Jeppcsen af Ansager og Gaardnand Bertel Jeppescn af

for efter bem€ldte Jens P. Chrisienscns afdode Hustru Karen Jensdatter at afholdc lovlig Retistrerings, og Vurderings' forr€tning til nærmere paalølgende Ski{te og Deling mcllem Enkemanden og den Afdodes Børn, der bliver angivne at være: a. aI første Ægteskab med hendes lorhcn afdøde Mand Laurids Christensen en Søn Christen Lauridsen, 16 Aar, og cn Daiier Entel Kirstine Lauridsdatter, ugift, b af andet Ægteskab mcd nærværende Enkemand en Son Laurids Jensen, 12 Aar' og en Do. Jens Jensen,6 Aar. - Ved Forretningen var nærværende Enkemanden, og som Formynder for de to Born af lolste Æg'

Qvie,

110

teskab var mødt den Afdødes Broder Christen.fensen af yde, rik, dcr tillige-paatoS sig Værgemåålet Io. d" ,f sid.t. ;;8;;

tnkemåhden paaviste derefter Boets Ejendele,

:1."C":"jn nvorved -formynderen dog bad forbigaact at registrere de Bør, n-ene af- første Ægreskab vcd Skift efier deres Fåer d* l;.1;l; 1828 tillagde Effecter. nemlig: til Sønnen Chrisren Lauridsen et

Jchåtol med skåb. og til Datteren Engel Kirstine cn Dragkiste og en Sengs Klæder, hville Ting hcr blev fortigr""t oe i;*i, sterrngen ovcr Boels øvrigc Eiendele i allc Vedkommendel OvJr, værelse begyndt og fortsat såaledes:

I den nordre Stue:

R.M.Sk.

Fyrbord

2 Bænke 2 Stole

Par Hæster

En Sengsklædet En Trait

4 8 4

t1 8 5

4 Simstole

R. M. S.

Messinglysesrager og

Fyhrfad Bismer Nogle Bøger

Sengsklædel Sølvbægere og

j 3

Kakkelovn

Dagligstuen:

rgeDord Løs Bænk l0 Stentalærkner

1 Messingmorter oq I

Liden Kisce Schatol med Skab Bilæggerkakkelovn Kobberthekedel

4 6 1

r neskeer

Nogle Ftasker og Glas

Melkekamret: 2 smaa Borde

Hængeskab 1 L2 I Sær Manslerøi 2 Nogle sorr; Kå; 2 J Tintalærkner 2 1 liden Smørbudik€ 3 Tiofade t 7 Stenfade I 4 I Kjøkkenet: Stegegryde 2 Gl. Bord 1 Strygejern og 2 Bjikkjerre I 2 Pander og I Risr 4 stueuhr med Hus 2 3 Pottelaage, r lld.an,, 1 Bilæggetkakkelovn 6 2 Malmgryder, I Trefod 5 Kobberform og Lyseform 2 Srripper, 2 Soande l Noget lJlrkrø, a Katreqværn, Skrabeske 2 Spinderokke og t par og Peberqværn 1 Kalter I t Kaalkniv. Rivejern oe Nogle Træskeer. Knive Kjødgatret og Gader a 2 Uldsåxe oa noele l Tobal:k::se os nosre Træraiteikene-r I 8 8 Steofade | ølkande, I Ostehop I I :-.ngsklæder os I do. l0 4 I Smørrrug, I Kjerne- j Noger Thetøj 2 I Sengekamret: lidet Bord I Bryggerset: I I Spejl og l Sukkertang 8 En Loftsstige 1 4

6 4

a 8

t11

R. M. S.

R. M. Sk.

2 Øhønder 4 Bryggekar.2 Bnllier 1 Dejlrug. r bord Grubekjedel

Mindre do. Nogle Halmkurve og et Kornmaal Sække og Poser Senqsklæder

klæder

Udvendig 10 Køer

r4 10

91 25 r0 3o 10 16 20 6

4 Qvier

3 mindre do. 2 Stude 1 do.

z do. 30Faarå4M. SGrisei2Rdl.

spadet

LYnileer, t Møgkrog z Liøforke, r KIYnefork 2 Jerngrebe, 1 Grøvkrog 2

8 2

Afdødis Kiste og Gang'

3 Høleer m. Høstkroge Hakkelsekiste m.Kniv

2 1

Kotnsolde 2 2 Kasteskovle 4 z Trillebører Redskab med Reb til 2 Høstvogne r r Jernstång 1 I I Srt Haretøl l0 Hiulmandsværktøj 1 Par Bor€stænge! t. SlibesteD 4 Vandtrug 1 Vandrende 2

Plejle,2

ril Caarden indkjøbte Kon8e. Kotnansloges til Virdi Endvidere annreldre Enkemanden at havc tiluode som udLdnr til Ntels Chris(cnsen i brensreddal rmod derfor udsrrdt Bevis

Den -

Rdl 2 Mark 8

a' - 0 -

åe'a';sii""a.

paa ustemPlet PaPit

100

-0--0 -o

og hos Forskjellige Summ

)

3 Skovle 6 River

Lateris 311

Som udgør

48 , 24 t4

Tørve-, I KlynesPade 3 lerspade!, 3 Grøffel' 1

tot

Rigsbankpenge rede Sølv 808

a 4

Rdl. 2 Mark 8

Rdl 4 Mark 0

Sk-

Viderc vidste ingen af dc Tilstedeværende at anglvc Boct:i! erklæredc allc sig vel tilfrcds mtd dcn _n'..,åt b.regn.l-.n lndtægt "Vurdering: dcrimod anmcldtc Enkcmarrderr tøl' tr," 0"" gende Gjæld: nemlie

ril lorskieltige

g"etui.lt.to-k"ttnÅgerne for den Afdødes --8.*'""a.. It Rdl-K og et lige Beløb foÅrede han sig udlagr til sit eg€t med

Rdl.

Som udgjør

3r2

RigsbaukPenge

Rdl Kurant

ialt

jo-

lalt

60 Rdl. Kurant 96 Rdl. rede Sølv,

hvilkcn Gjæld blev af Formynderen billigct, og af alle erkjendt for rigtig. - Efter Anmodning aI den constitucrede Skiflefor, valter blcv Bygningerne, Besætning og Invcntårium som Føde og Sædekorn af Vurderingsmændene eftersete og befundcn at være ovcrcnsstemmende med den under ll. Juli 1829 afholdte Syns og OverlevcrintsforretninS, saa der'i denne Henseendc ejheller vil værc Boet at ber€gne noget til lndtægt eller Udgift. bekræftede derpaa hver lor sig at have af' - Synsmændene holdt denne Forrctning efter bedstc Skjonnende undet Lovens Ed 'saa sandt hjelpe mig Gud og hans hellige Ord". Efter given Anledning af Enkemanden, der paatog sig Boets Gjæld og lo, vcde at holde Skiftclorvalteren Krav - og skadeslos i alle Maa' dcr, der i Dag ønskede Boet sluttet, erklærcde Værgen og samt, lige Vedkommende ikke at have noget imod den endelige Skifte'

slutning og Stedfindelse i Dag at crindre, og blev da a[ den constituerede Skilteforvalter i Bo€t fremsåt folgende Reparti,

tron:

1. 2.

Boets værdi efter Sammes

Giæld

N. 0 Sk. 96 - U- ory1"i tlz riJr. a u. olt.

Registreringeo

Herfra bliver at drage Skifteomkostninger R.

å. Skiftesallair lrx derimod

til Rekvisitionskonr' 2 5 c. 20 pct. deraf til Kongens Kasse t b.

d. Stemplet Papiertil Skiftebrevet t e. Sammes Beskrivelse p^a 4 Azr 2

808 Rdl. 4

SK,

6"1',

5 L Bekræftelse g. 20 pct. til Ju stitsfo ndet afde under a, e og f beregnede Summer 2 I I rr :, 12 h. VurJeringsmændene for t Dag I i Mændene efter li 1t2 : 2' Rdt. l t\4 5./,s! Igjen til Deling 687 Rdl. 0 M. 10r'/5 Sk.

hvoraf Enkemanden taget en Halvp^rt i Hoved' og Boelslod med 341 ] og Børnene faar den anden Halvpart, som deles saaledes: a. Sønneo Christen Lauridsen Laurids Jensen b. c. Jens Jensen

d. Datreren Engel Kirstine Lauridsdatter

'tl,

98 98 98 49

rStls

1t'Å 11't. 75ls

Udgør oveostaående 687 Rdl. 0

I\t

10!/5 Sk.

Den ved Forordningen 8. Februar 1810 befalede % pct Af' givt af Arvelodderne lovede Enkemanden at betale aI egen Lod uden Algang i Arvclodderne med I Rdl. I M 5 Sk - Desuden lovcde Enkemanden, naar han maatte overdrages Boet efter Vurderingen, i sin Tid at give Børnene følgcnde Ting, nemlig

Son.r"n dh.i.ten en Sengsklædcr og en Standkiste samt dct ved Skiftet efier hans Fadcr tillågtc Schatol og et Lå8 nye kjøbsied{arvet Klædes og sit Bryllupsfrokost samt en forsvarlig lVled' Dose. hvis han skulde komme i Krigstjenesten - Dåtteren Engel et nyt Schatol med Skab, alle Moderens Gangklæder og -li Sengsklæder samt at udrede de hcnde ved Skiftet e{ter sin Fa' der lovede EJfccte! og frit Bryllup. - Sønnen Laurids Jenscn et Schatol med Skab, en Sengsklæder og Bryllupsfrokost samt en {orsvarlig Madpose, hvis han skulde komme i KriSstjcneste Sønncn Jens Jensen et Schatol med Skab, cn Sengsklæder og sit Bryllupslrokost samt en forsvarlig Madpose, hvis han skuldc komme i KriSstjeneste. - SamtliSe Dele lovedc Enkemanden at udlevere Drengene, naar de blive l8 Aar, og Pigen, naar hun bliver gift eller er 20 Aar, saafremt hans Formucsomstændighe' d". p"" d" Tider tillader det, dog paatog han sig under alle Om' stændigheder at udtcde de Sonnen Christen og Datteren tillagte Eflectcr efter deres Fadcr, og som i Dag forefandtes i Boet og undcr Forretningen bleve forbigaaedc. - Dc Børncne under

nærværcnde Skifte tillagtc Arveloddcr lovcde Enkemanden at betale til Skifteforvaltercn i 11. Juni Termin 1842 for ai ind'

i OverformyDderict, indtil hvilken Tid Bcsætnint og In' vcntårium i Boct hcrfor pantsættes Bornene; og blev det be' stemt at de Børncne Christen og Engel Kirstine ved Skiftct efter deres Fader tilfaldne Arvelodder og som fra Overformyn' deriet var udsat, skulde opsiges til Bctaling i bemeldte 11 Juni Termin 1842 lor med nærværende Arvelodder at udsættes paa sættes

at bctalc til Enke' - Rcnterne heral bliver da rnanden saalængc til Borncne vorde: Drengen l8 Aar og Pigen 20 Aar eller hvis hun forinden bliver gift. Skiftcbrevet blev bc' stemt at overlevcrcs Enkemanden. Skificomkostningerne paatot Enkcmanden sig at betale til Skifteforvaltercn - Ligeledes lo' vede Enkemanden at opdrage Børnenc folsvarlig og holde dcm til Ære og Lære imod at erholde Renterne af Arvelodderne ind' til de kommer til den ovenfor bestemte Alder' - Det i Dag passerede blev oplæst for allc Tilstedeværende, og da ingen

lovbefalet Maadc.

iavde noget videre ved Skiftci at erindre, blcv dct 11.4

saeledes

sluttet. Boet overdraget Enkemanden rned samtlige Vedkom, mendes Samtykke. - Skifteretten hævet og det bekræftet med UndersLrifter.

Dag Passerede

Johnsen, Jens Peder Christensen, Chresten

Jensen.

Som Vidncr Jørgen Jepsen, Bertel Jepsen. Saaledes at være overensstemmendc mcd Stamhuset Norholms Skifteprotocol bekræftes herved under Haand og Segl.

Nørholm, d. 5. December

1841.

Johnsen,

const. Skifteforvalter.

I)e heri omhandlede 343 Rbd. , M. tr/5 Skilling de Umyndige Børn tilfaldnet Årv er under Dags Dato modtager i Overformynderiet hvorfra samme paa lovlig Maade vil blive gjort frugt, bringende, det tilstaaes herved.

Norholm, d. 29. Juni

1842.

Johnsen,

const. Overformynder.

Aar 1E45 døde lens Peder Christensen - ved Skiftet eftcr ham fik Sonncrne Laurids og Jens Jensen hver 541 Rbd. 5 M. ri; Sk. Engcl Kirstine blcv gift med Christen Laugesen (Brogaard), de overtog Fæstetaarden og paatog sig Drcngcncs Op, dragelsc til 18 Aars Alder mod at erholde Renterne af Arven. J.

Hånsen.

3. Udskiftningsdokument for Lund

By.

Underskrevne Nørholms Fæstebønder i Lund By i Andsa, ger Sogn, ere, med vorcs hø.igunstige Husbondes Samtykke, blevne forencde om, at faa vore ilæstehavende Gaardes Elen, domme udskiftede af Fællesskab, og dertil at antage og beskikkc Forvalteren ved Nørholm, Laurids Bøtker paa Fredensberg, som og har paataget sig at opmaal€ og udskifte bcmeldte vore paa, boendc Gaardes tilliggende Ejendomme aI Ager, Eng, Hede og Foerte, alt saaledes, som Anordningerne om Udskiftning og

31t

Fællesskabs Ophævelse nærmere bestemmes og fastsættes. For hvilken Forretning vi betaler ham J Rd. I Sk, siger tre Rigsdaler og tre Mark, for hver Tønde Hartkorn, forllden Taxationen

og øvrige deraf {lydende Udgivter og Bekostninter. Dette til

Stadfæstelse under vore Hænder.

Lund, den l2te Martii

1801.

Rask Jensen. Jens Nielsen. lens Madsen. Peder Jenscn. Lauge Hansen.

Aar 1801, den 24dc Maii, efter at Lund Byes samtlige Ejcn, domme, ifølge forestaaende Contrakt, vare opmaalte og char, terede, vare samtlige Beboerc og Fæstere lorsamlede paa Noi, holm, nemlig undcr Nr. I Rask Jcnscn, Nr. 2 Jens Niclsen, Nr.3 Lauge Christensen, Nr.4 Jens Madsen, Nr. 5 Peder Jen, scn og Nr. 6 Lauge Hanssen, for at aftale og bestemmc den bc, qvemmest€ og billigstc Delings,Plan til Agermarkens Udskift, ning. - Omstændighederne giordc det høiligt !odvcndigt, at 2de af Beboernc skulde udflyttc til de længstbortliSgende Dele af

Agermarkcn, såafrcmt

en rimelig og antagelig Dclings,Plan

skulle opnaaes, men endog i saa Fald lod dette sig ikk€ vel gore, mcd rnindre alle 6 Gaardc blcve giortc ligc i llartkorn og ligc i Ejendomme. Man besluttede dcrfor at anmode Hosbonden, S. T. Hr. Kammcrhcrre Roscnørn,Teilmann, om Tilladelsc til, at Bycn saalcdes maattc deles, og i Forv.ntnjng dera( forcncdcs om. at alle 6 Fæstcrc skulle ikke desmindre svare Hosbonden hver for sig den samme Landgilde og Hovcri frcmdelcs, sorn hidindtil, saålænte de 2dc Fæstere Nr. 5 og 6, deres iizige Fæstebreve gjaldt, og derimod skullc de andre 4, som fik mere Ilartkorn og Ejendom, svarc imidlertid aarlig til beneldte Nr. 5 og 6, i Erstatning lor dcn Landgilde og Hoveri, som disse naat, rc havc afgaaet for dct llartkorn og Ejcndon, dc faar mindrc, til hvert Aars Martini hvcr Pengc I Rd. I M., og folgelig fa.rr Nr.5 oe 6 hver 2 Rd.2 M. Men naai cen af dissc Stedel blivcr fæsteledig, ophorer det halve aI dcnnc Godtgiorclsc, og naar dc beggc clc blevne {æstelcdigc ligeledes den andcn halve Del, dog delimod {ra den Tid svarcr til Hosbonden, ncmlig Ce 2dc n1e F-æstere Nr. I og 4 hvcr i Landgildspenge J Rd.2 M. for"":den det sædvanlige Landgilds,Korn og Hovcri; de 2dc gaurle Fæ, siere Nr. 2 og 3, ligeledes hver,2 M. mere end hidindtil, indtil deres paaboende Steder bliver fæsteledige. - Hosbonden, S. T. I-lr. Kammerherren, iillod, paa Fæsternes Anmodning, åt Lund 316

saalcdes maatte deles i 6lige Dele' hvorefter hver a{ Gaar' dene kommcr til at staa for 2 Tdr' 5 Skp. I Fdk ll/:r Alb ' og samtykkede tilligc forestaaende deres Forening i den Henseen'

de. Hvoreltcr Delings'Planen blev aftalt 'og bestemt saaledes: Nr. J Lauge Christensen udflytter sin Gaard til Øster til Lant' agre og faar dcr sin Agerlod, nemlig hele Sonder' og Nør'Lang'

Stigbi"tg,ng.., Nr. 1s forrige Toft, Ceivads'agre østen "!.", og noget østers a{ Brændingcrne cfter den aftalte Linie' Vejen, Hvad han der har mere end ham i Agerland kunde tilkomme, kortcr han siden i Eng eller Forte. - Nr. 4 Jens Madscn udflyt' ter ligeledes sin Gaard til Sønder paa Marken og faar sin Ager' lod p.ra Bybæk,.tgtc. Vævster,agre ot såå meget vesten for af Kirkeager og Sønder Skalling,Tægter, sorn ham efter lvlaal og Taxation kan tilkomrne, efter en lige Linie Ira Møllerens Dal' Engs vestre Ende. - Nr. I Rask Jensen, som bliver iilbage i Byen og boer vesterst, faar sin Agerlod norden, vestcn og sonT den hans Gaard, nemlig Stortoft og cn Kile osten for af Bræn' dingerne, Resten faar han af Vester,agre og begge Skalling' Tægter, saameget ham efter Maal og Taxt kan tilkomrne Nr' 2 hans Gaard, Jens Nielsen faar sin Agerlod sønden og norden østen ind

til Nr.

1, paa Brændingerne, Vester'ager'Tægt og beg'

Nr.6 Lauge Hanssen faar sin Agerlod af Graastens,Tægte, saml Geivads'ågre norden Landevejen og noget af Brændingerne Nr. 5 Peder Jenscn faar sin Agerlod imellem Nr. 2 og 6 deres loranførte Agerlodder. Imellem Nr.5 og 6 deres Lodder paa Brændingerne afsættcs Landevejen 12 al. brcd, ligesom den og fouesten bliver 12 al. bred. Imellem Nr. 2 og 5 dcres Lodder og Gaarde afsættes en Drivt i Nør til Heden ovcr Tofternc og Brændingernc efter den gl. Vadsted over Krarup,Eng, 12 al. brcd. - Videre bliver paa be' lejligste Steder at afsætte de lornodne Ler,veje. - Sønden for Gaardene afsættes Drivten og Kirkevejen til Landevejen. - Udi Udflytnings'Hjælp betales iil Nr. 150 Rd., nemlig af Nr' 1 l0 Rd., af Nr. 2 J0 Rd. og af Hosbonden, som højbemeldt skæn' kede for at bcfordre Udflytningen 10 Rd. Ligeledes betales til ge Skalling,Tægter. Hauge,agre

Udtlyttercn Nr.-1 40 Rd., nemlig af Nr.5 20 Rd og af Nr.6 20 Rd.; Halvdelcn af bemeldte Penge betales Snapsting 1802 og den andcn halve Dcl Snapsting lS0J Dcsuden leverer hver af de tilbageblivendc til hver af Udflytternc enten 2 Traver Tag a 12 Pd. Kicrven eller 4 Traver forsvarlig Lyng- Herfo:uden 117

flytter de de 2/s Dele af enhver af de Udflyttendes Bygninger med tilhørende Grundstene og Brostenene inden Dørre med, videre Bygningerne tilhørende. Bygnilgerne skal være udflytte, de og Pladserne ryddelige for hvis flyites skal, til Mikkels, dag 1803. Ångaaende UdbrLrgen af Sædeland i anden Mands nye Lod er altalt og indgaaet, at der kuns maa tages 4 Kjervc clter Giøden, og ikke Boghvede til 4de Kjerv, imidlertid afgiver den Saaende Græsning til den, i hvis Lod han saaer, efter Billighed og i Tvistigheds Tilfælde efter uvillige Mænds Skønsomhed. Stubgræsningen lilhører den Saaende, indtil sidste Kjerv €r ind, høstct, men disse sidste Stubber tilkommer Loddens Ejer. Planen til Engenes og Hedens Udskiftning blev med alle vedkommen, des Samtykke udsal, indtil de ere taxerede. - Saaledes passeret og indgaaet stadfæstes med Underskrivt. Nørholm, d. 24. Maii

1801.

Rask Jensen. Jens Nielsen. Laugc Christensen. Jens Madsen. Peder jensen. Lauge Hansen.

Aar 1802, den 2lde Juni, efterat Engene og Hcdcn våre paa lovlig Maade taxerede, indfandt sig atter paa Nørholm bcz meldte Lund Byes samtlige Beboere for at åftale og bestemme Delings,Planen til bemeldte Enges samt Hedens og Foertcns Ud, skiftning. Og blev i den Henseende lastsåt til {ølgende: Ved Geil,Tofte eller Mark,Dige udlægges I Stk. til lælles Sandgrav. Ligeledes forbliver den store Klynemose vesten Søen, tilligcmed Søcn og Søbanken, samt Klynemoscn norden Tyndkiær Eng, item Vandmosc, til {ælles Brug. Desuden bliver de 4 Lcrgrave, ved Geivad, i Nr. ls lorrige Stykkc, i Haugene og ved Mølholms Eng, til fælles Brug, hvilket alt, saavel Klync, som Lergrave, tilligemed Sandgraven og J Stk. til Fyldning ved Broerne og Vejene, nemlig I Stk. vestcn Hauge,Eng, 1 Stk. paa Brændingen i Nr. ls Lod og I Stk. ved Geivad i Nr.6s Lod allerede er ud, vist og a{dolct. Restcn af {ællcs Hede og Foerte deles saalcdcs, at Dorden for Krarup,Eng og Gcivads,ågre drages en lige Linie fra vestcr iil øster Side over I-Iedeni hvad sønden Ior denne Lirie findes i og for enhvcrs foranbeskrevne og alleredc afpæ, lcdc Agerlodder tillægges dem forst, Rcstcn af cnhvcrs tilkom, mendc Flcdc og Foelte tillæggcs dem nordcn for bcmcldtc L; nie i folgendc Tour fra vcster, nemlig Nr. I vesterst, dcrnæst 318

flytter de dc'/.r Dele af enhver af de Udflyttendes Bygninger med tilhørende Grundstene og Brostenene indcn Dørre med, videre Bygningerne tilhørende. Bygningerne skal være udflytte, de og Pladserne ryddelige lor hvis flyttes skal, til Mikkels, dag 1803. Angaaende Udbrugen af Sædeland i anden Mands nye Lod er aftalt og indgaaet, at der kuns maa tages 4 Kjerve cfter Giøden, og ikke Boghvede til 4de Kjerv, imidlertid afgiver den Saaende Græsning til den, i hvis Lod han saaer, efter Billighed og i Tvistitheds Tillælde efter uvillige Mænds Skønsomhed. Stubgræsningen tilhører den Saaende, indtil sidste Kjerv er ind, høstet, men disse sidste Stubber tilkomm€r Loddens Ejer. Planen til Engenes og Hedens Udskiftning blev med alle vedkornmen, des Samtykke udsat, indtil d€ ere taxerede. - Saaledes passeret og indgaaet stadfæstes med Underskrivt. Nørholm, d. 24. ]vlaii

1801.

Rask Jensen. Jens Nielsen. Lauge Christensen. Jens Madsen. Peder Jensen. Lauge Hansen.

Aar 1802, den 2lde Juni, efterat Engene og Hcden vare paa lovlig llaadc taxerede, indfandt sig atter paa Nørholm bc, meldtc Lund Byes samtlige Beboere for at aftale og bestemme Delings'Planen iil bemeldte Enges samt Hedens og Foertcns Ud, skiftning. Og blev i den Henseende {astsat til følgende: Ved Geil,Tofte eller Mark,Dige udlægges 1 Stk. til iælles Sandgrav. Ligeledes forblivcr dcn store Klynemose vesten Søen, tilligcmcd Søen og Søbanken, samt Klynemosen nordcn Tyndkiær Eng, item Vandmose, til fællcs Brug. Desuden bliver de 4 Lergravc, ved Geivad, i Nr- 1s forrigc Stykke, i Haugene og ved Mølholms Eng, til fælles Brug, hvilket alt, saavel Klyne, som Lergrave, tilligemed Sandgraven og I Stk. til Fyldning ved Broerne og Vejene, nemlig I Stk. vcsten Hauge,Eng, I Stk. paa Brændingen i Nr. ls Lod og I Stk. ved Gcivad i Nr. 6s Lod allerede er ud, vist og afdolet. Resten af fællcs Hede og Foerte deles saalcdcs, at norden for Krarup,Eng og Geivads,agre dragcs en lige Linie frå vester til øster Side over I{eden; hvad sonden for dennc Linie findes i og for cnhvcrs foranbeskrevne og allcrcdc afpæ, lcdc Agcrloddcr tillægges dem forsi, Rcstcn af cnhvcrs tilkom, mcndc lledc og Foelte tillæggcs dcrn norden for berneldtc L; nie i folgende Tour fra vcstcr, nemlig Nr. I vesterst, dcrnæst 118

Nr.2, Nr. J

dernæst

Nr.5,

dernæst

Nr.6,

dernæst

Nr.4 og dernæst

østerst.

Angaaende Engenes Deling blev følgende altålt og ind,

Saaet: Krarup,Beboere tillægges Vcderlag for deres Enge ved Brændingerne, i Mølholm Eng Ira vestre Side i øster. saavidt dem derfor elter Taxationen kan tilkomme. Ligeledes rillægges Molleren for sine 2 Engstykker, Egebjerg,Holm og Krongaard Eng, forlægges til Blankvig og udlægges der aI vestre Side. Aal, ling Engstykker bliver liggende uforandret. Resten af Sunds,Ene rillige med Krarups. Møllcrens og Krongaard forrige Engc delÅ derefter saaledes, at hver af Beboernc faar først de Ente, som ligge i og lor enhvers Ager, og Hede,Lodder. Resten aI det enhvcr tilkommende tillæggcs dem i Udengene- saaledcs:

Udflytteren Nr. norre Ende

faar Resten af sin Eng

Blankvig fra den

sønder saavidt ham kan tilkomme. Nr.4 Udflvtter rager Rcsten af sin Eng, ligelcdcs i Blankvig fra vcster. eltcr det Krongaard tillagde, i øster saavidt ham kan tilkomme. , Nr. I faar 6s forrige halve Del af Eegs,Eng og Resten i Vilbæk fra øster. - Nr. 2 faar Støvelkier,Eng og Resien i Vilbæk fra vester. Nr.5 faar det øvrite i Blankvig og Egebiergs Landeng samt sin egen forrige Del aI Eegs,Eng, og Nr. 6 Iaar det øvrige i Vilbæk. over Krarup,Eng {orlænges i Nør til Linien over He, -denDriften i Skjellet imellem Nr. 2 og 5, hvor og en Tværdrift udlæg, ges over disse to Lodder til Nr. I og 6 deres Hedelodder i øster og vester med bemeldte Linie. - Ligeledes udlægges en Drift 50 Alen bred norden for Skivel,Hcde lra Nr. 1s Lod i øster over Nr. 2, 5 og 6 deres Lodder til Vandstedet ved Søen. Det i Søeknud til Drift hidtil udlagt€ Stk. Eng forbliver frem, deles til fælles Overdrift. - Forresten forbliver lremdeles alle gamle Vc.je i Heden til lælles Kiørscl og Trækning. Saaledes aftålt og indgaaet stadfæstes med Undcrskrift.

Nørholm, den 2lde Juni 1802. Rask Jensen. ]ens Nielsen. Låuge Christenscn. Jens Madsen. Pcder Jensen. Lauge Flanscn.

Ilolgc forcstaaende Delings,Plancr haver jeg undcrskrcvnc bcrcgnct, inddelt og paa Marken i Dag afsat enhvers Lodder, saaledcs som de paa Kortet truknc Delings,Linier udviser. Lund, den 26de Juni

1802.

L. Bøtkcr. 119

Med dennc saaledes tilendebragte Udskiftning ere vi under, skrevne Beboere og FĂŚstcre i alle Maader lornojede og derfor underdanig udbede os samme af vores hĂ¸jtunstige Husbonde approberet og stadfĂŚstet. Lund, den 26de Juni

1802.

Rask Jensen. Jens Nielsen. Laugc Christensen. Jens Madsen. Peder Jensen. Lauge Hansen.

Approbcret, Rosenorn,Tcilmann.

.12 {)

ENKELTE GAÅRDE

I LÆRKEHOLT

Mrtr. Nr. 1 og 6.30eL

Nr. t har været et Stykke Kirkejord tilhørende Ansager Kirke og Ansager Præstegaard og har derfor faaet det Fortrin at blive kaldt Nr. l. Senere er det købt til Nr. 6, der var Fæsteejeodom fra Nørholm, ligesom Nr. 1 til Ansager Kirke, de '.rnder Nørholm. Her boede i 40rne Niels Olesen, en BroCer til Jens Olesen. 1819 overdlog hao Ejendommen

til

Hans Haosen Ingesen, der

186r frikøbte Ejendornmen

1862 sælger hao Ejendommen til Mathias P. Kristensen. 1894 overgik Ejendommen til Kristen Kristensen,

frr Nørholm. 1905

til

Hans Bojsen Kristensen

ogl9)9 til

Kristian Kti-

srenSen.

Matr. Nr. 2: 'Breungaatcl.

Deone Gaard har maaske altid været Selvejetgaard, ellers er den i hvert Fald meget tidligt kommen fri af Fæsteskabet. Den ejedes først i det 19. Aarhundrede afJens Nielsen, der sammen med sin Hustru, Maren, loC oprette et Legat af deres Efterladenskaber til Fordel for værdige trængende i Aosager Sogo. Midler fra dette Legat uddeles af Sogneraadet. 1830 solgte Jens Nielsen Gaarden til Jens Olesen, der igen overdrog den til sio Svigersøn, Jens Bertelsen fta Mølhygaatd. 1859 solgte denne Gaardeo til Thue Larsen for selv at overtage FøCegaarden, Mølbygaard. 1885 afstod Thue L. Gaarden til sin Svigersøn, Martin Koudsen, der i t9lz solgte

til

Anker Breum Jakobsen; deone har igen afstaaet til Søoneo Dejbjetg Jakobsen. Af udstykkede Ejendomme fra Nr. 2 kan oævnes: Marius Nielsens, Jens Møllers, Kristian Kristenseos, Hans P. Madseos, Magous Jørgensens, Jens Jessens og Niels Madden

Gaarden

sens.

Mrrr. Nr. l.

Ogsaa en gammel Selvejergaard. Gaarden ejedes ved af en Mand ved Navn Kristen Hansen,

Aarhun:lredskiftet

der 1812 afstod Gaarden til Knud Kristensen, sandsynligvis en Søn. Knud Kristensen (gamle Knud) va! en meget dygtig Jæger. Engang han var kommen ind paa Nørholms Jagtomraade, blev han anholdt og frataget ,,Skyderen" af deooes Skytte. ,,Deo er nu ellers for god til dig," sagde Knud, ,,thi naar jeg ,,ligger" den bagved mig og kaster en Rigs' bankskilling op, kan ieg tage Bøssen og ramme Skillingen, før deo naar Jorden". ,,Kan du det, saa var det er Skam, du ikke skulde have Lov at beholde din Bøsse," sagde saa Skytten. Knud klarede Ærterne og 6k sin Bøsse igen. 1861 lik SøDoer Kristen Koudsen Skøde paa Gaarden, Han var en af Sognets Hølesmede. Eo Broder, Ole Knudsen, 6k en Parcel fra Gaarden, der senere blev delt mellem to Døtre. Kristeo Knudseos Søn, Knud Kristensen, overtog Fødegaarden 1889, og nu e1'es den af Svigersønnen Johs. Klausen, Udskilte Ejendomme: 3b Peder Kruses, 3c Peder Plauborgs, 3d Aodreas Kristensens og 3c Kr. Andersens Enkes. Ma$. Nr. 4: Lertrehojgaartl. Gaarden var indtil 1862 Fæstegaard under Nørholm. Før 1825 var Peder Olesen Gaardfæster, men hao overdrog den

da til Niels Jepsen, der i ts6z købte den fra Nørholm og samtidig solgte den til Hans Knudsen, en Dattersøn af Bertel Jensen, Mølby, hos hvem hao var opdraget efter Forældrenes tidlige Døri. Han var gift med en Datter af Jens Oleseo. 1900 afstod han Gaarden til Sønnen Martin Knudseo, der har den endou, men har overladt en Del af Gaarden til en Søn. Udstykkede Ejendomme: 4b tilknyttet Nr. 2, 4c Niels Kr. Jensens, 4d Brink Terkildsens og 4e Pedet Kt. Jeosens. Nr. t. Denne Gaard beboedes ved Aarhundredskiftet og

Ntatr.

l8l0 122

af Jeos Kristensen. Han afstod Gaarden

til

ca.

Sønnen

Jens Jensen, men da denne ikke kunde holde det gaaende, solgte han 1340 til Hans Jessen, der i 1862 løskøbte Gaar_

den fra Nørhoim Fo. 1i25 Rdl. Han llyttede Gaarden op dens nuværende Plads, og i 1874 afstod han deo til sin Svigersøn Jes Jensen Dejgaard. Eo anden Datter, gifr med Laurids Jensen Gejl, 6k en parcel paa den nordre Mark. 1898 afstod Jes Jensen Dejgaard Gaarden til sin

tii

ældste Søn, Hans Jessen Dejgaard. Udstykkede Ejendomme: jb Marinr:s Nielsens, 5c Hans Mølby Knudsens, 5d P. Nielsens Enkes, je Laurids plau-

borgs og

Aodreas Andreasens.

N!. 6. Er omralt sammen med Nr.

Marr.

Matr. Nr.

Her boede i Midten af forrige Aarhundrede en Mand ved Navn Morten Iversen, der havde faaet Ejendommen overdraget afJørgen Pedersen. Morten Iversen, der var Smed og sædvaolig blev kaldt Morten Smed, var en gemydig og

jovial Mand samr meger slagfærdig selv i vaoskelige Situa_ I 1862 afstod han Ejendommen til Niels Jakobsen fta JeÅg, der samtidig købte sig fri af Fæstevæsenet til Nørholm. 1897 afstod han Gaarden til Sønnen Haos Jakob Jakobseo, der igen i 19j5 har overladt den til sin Søo, Niels Bertram Jakobsen. Udstykkede Ejeodomme: 7 b ,,Nørgaard,,, Kristen Kri_ stensens, 7c Dele af Hans Jesseo Dejgaards. tioner.

ENKELTE CAANON I SKOVLT]ND r: Cejlgaard. I første Halvdel af det nittende Aarhundrede beboedes Gaarden af Jens Jørgensen. Sandsynligvis har dennes Fader Jørgen, ogsaa værer Indehaver af Gaarden. 1847 afstod ban Gaarden til Sønnen Kristen Jeosen, almindeligvis kaldet Kr. Matr. Nr.

Gejl. To andre Sønner, Jørgen og Laurids, kom til at bo, den første paa Nr. 6 i Skovlund, deo anden paa en Parcel fra Nr. 5 i Lærkeholt. Kr. Gejl frikøbte i 1863 caarden fra Fæsteskabet til Nørholm. I 1882 afstod han Gaarden til sio Datter, Karen, og hendes Maod, senere Sognefoged Jeos Kr. Nielsen, en Søn af Gaardmand Niels Kr. Nielsen i Åalling. En Søn, Jens Kristeosen, kom til at bo paa Krongaatd.

Kr. Nielsen havde to Døtre. Den ene, Magdaleoe, blev gift med Kdsten H. Kristensen og 6k en ny Gaard ud fra Fødegaarden. Deo anden døde som ugift. Jens Kr. Nielsen afstod saa Gaarden til Hans J. Jensen, en Søn af førnævnte Laurids Jensen Gejl i Lærkeholt. Denne har dog Jens

senere igen afstaaet Gaarden

sen Gejl. Jens

til

sin BroCersøn, Laurids Jen-

Kr. Nielsen byggeJe et Hus lige iod til

den bymæssigt bebyggede Skovluod By og fortsatte i nogle Aar som Sognefoged. Nu er saavel han som hans Husrru, Karen, døde. Flere Huse er siden byggede paa Gaardens Gruod, bl. a. Præstcboligeo.

: I c og 1e N. S. Thomsens, N. Nielsens og P. Jepsens. Jeos Jensens, Jepseo Udflyttede Ejeodomme

2. Krafga d. Hvorfra Gaarden har sit Navn vides ikke, men en Tid maa deo vel have været uoder Kronen; maaske har den været blaodt de Gaarde, Kong Frederik II gav i Bytte fbr Starup Nygaard i 1t78. Iodtil Midten af forige Aarhundrede beboedes den af Thomas Nielseo, Faderen til Lar:st Kroogaard. 1853 afstod han Gaarden til Kristen Lauridsen fra Aalling, en Broder til Engel Kirstine, gift med Kr. LaugeMatr. Nr.

sen

Aalliog, samt Halvbroder

til

Laurids Jenseo (Hjuler)

og Jens Jensen (l(rongaard). I 1861 frikøbte harl Gaarden fra Nørholm. Krisren Lauridsen var en oplyst og virksom Mand. Han var SognefogeC i nogle Aar samt Sogneraadsformand. I 188t afstod han Gaarden til sio Svi-qersøn, Jeos 321

Kfongaard

Kristensen fra Gejlgaard. Selv byggede han en ny Gaard paa Heden ude mod Nord, som han siden afstod til sin anden Svigersøo, Jens Gejl fra Lærkeholt. Jens Ktistensen, der overtog den gamle Krongaard, blev ligesom Svigerfaderen Sogneraadsformand, endda mere eod eeo Gang, og desudeo seoere Sognefoged efter sin Svoger, Jens Kr. Nielseo Gejlgaard. Desuden var han i mange Aar Medbestyrer

af Ansal;er Sogns Laane- og Sparekasse. 1920 afstod

han

Gaarden og Sognefogedbestillingen samt Stillinflen ved Sparekassen til sin yogste Søn, Kr. J. Kristensen, der er Indehaver deraf endnu. En Søn er Lærer og gift med en Datter af Theodor Markussen. En ældre Søn, Kr. L. Kristensen, havde alt forinden faaet bygget en ny ,,Krongaard" ud fra deo gamle. Disse to Brødre er gift med to Søstre, Dørre

To Døtre er gifr henholdsvis med Kristian P. H. Kristiansen, Nr. 6 a Lund, og Kristeo Kriaf

Peder Eg Lauridsen.

stenseo, Nørgaard, Lærkeholt. Saavel Jens Kristensen soo

hans Hustru er døde. Udliyttede Ejendomme: Niels Kammesgaards, Peder Jepsens, Jeppe Lauridsens, Kr. Lauridsen Jepsens, Jeppe Uhds samt Kr. L. Kristensens. 325

Matr. Nr.

1850 overtoges Gaarden af Laurids ,_ .Otkttng (Hjuler), gift med en Søster til Jens Mølby. 1861Jensen købte han Gaarden fri fra Nørholm. 1877 afstod han Gaarden ril Svogeren Jens Mølby, der igen i tB84 afsrod deo rii sin Husrrus Broder, Købmand povlsen Varl. tggt blev Jens Marius Madsen Ejer af Gaardeo, 1917 RasmusJensen, l9t8 Kristeo Krogh og 1937 Søren p. Jensen. Uddyttede Ejendomme: 3b og 3fJens p. Kristensens, lc H. P. Rasmussens, 3d Rasmus Rasmussens, Je Elias Ibsens, 3g Jørgen Korsgaards, 3h Niels Ebbeseos. Matr. Nr.

Det var paa denne Gaard, Fæsteren Vilhelm Ebbesen ikke kunde klare sig og derfor af Kammerherren paa Nørholm 6k Lov til at overtage et Srykke Hede fra Gaarden i Fæste og derved blev den første pioner paa Skoviund Hede. Senere er saa kommen et Stykke Hede til fra Mar, Nr. 3 og Matr. Nr. S. Gaarden ejes nu af Jørgen Kors_ gaard. Selve Gaarden Nr. 4, eller tsaa nu 4a, fæstedes af P. Haosen og senere af Gyde pedersen, men heller iogen af dem synes ar have kunnet klare Vanskeiighederne, thi kort Tid efter blev Fæstegaarden ledig. paa den Tid havde Kammerherren en Kusk, Srefan Marius Kristianseo fra Gel_ lerup ved Varde, der stod i høj Kurs hos Herskabet. Det samme var Tilfældet med en pige paa Gaarden, og saa skete det, at disse to blev forlovede. Det var derfor ikke ikke saa underligr, at deres Husbond, der jusr srod med denne forarmede og sikkert forsømte Fæstegaard i Skovlund, tilbød disse sine Yndlioge den i Fæste. De tog mod Til_ budet, blev gift og overtog Fæstegaarden for senere at købe den til Selveje. En Broder til Stefan Marius, der hed Hans og derfor blev kaldt Hans Marius, fulgte med og tienre hos dem i llere Aar. Efrer at Stefan Marius havde faaet Skøde paa Gaarden, overlod han et Stykke Hede til Bro326

deren, som denoe senere 6k forøget ved Køb fra en aoden Gaard. Her fremstoC en betydelig Gaard, saa Haos Marius

eller Hans Kristiaosen eo Tid blev anset for ,,Skovlund Hedes Konge". Stefan Marius og Grete 6k ogsaa den gamle Gaard godt i Drifi, iik Bygniogerne fornyede og biev velstaaende og velagtede Folk i Sognet. ,' Han blev haade Sognefoged og Sogneraadsformand. Børo havde de ikke, men de adopterede to Plejebørn, en Pige og en Dreng. Pigen blev gili med Martin Knudseo, Lærkehøjgaard, o51 Drengen, Theodor Markussen, lod de faa Gaardeo, som han har endou. Grete overlevede Stefan Marius, og hun stifrede et Legat for trængende Lærerenker i Ansager Sogn samt er paa 15000 Kr. fot værdige trængende i Ansager. Udstykkede Ejendomne: 4b Jøtgen Korsgaards,4c Niels

S. Thomsens og 4d Måtr. Nr.

Kr.

Madsens.

Midten af det nittende Aarhundrede beboedes Gaarden af en Mand ved Navn Søren Andersen. 1856 afstod denne Gaardeo til Kr. Ebbesen, der blev gift med en Datter fra Ansager Mølle, Hansine. 1863 frikøbte Kr. Ebbesen Gaarden fra Nørholm, men døde allerede i 1869. Enker blev senere gift med Thomas P. Nielsen, men Ægteskaber blev siden opløst i 1881 paa den Maade, at han rejste, o11 Hansine beholdt Gaarden, som hun dog afstod i 1884 til Svigersønoen Bahne Mathias Kruse. En Søn, Niels Ebbesen, 6k eo Ejeodom paa Heden. En Dacter blev gift med Jens P. Jensen. 1917 afsrod Bahne Kruse Gaarden til Søoneo Hans Kruse. En Søn blev Landbrugskandidat, en anden bor i Galtho. En Datter blev p;ift med en Handelsmand i BredsrruP.

5b Povl Thomsens, 5c Niels Ebbesens m. fl. og Niels Kammesgaards Udstykkede Ejendomme;

Matr. Nr.

1856 overdroges Gaarden fra Lars Kristen Mortensen

tii

Jørgeo Jensen Gejl, der 186j udkøbte Gaardeo af Fæsreskab. 1876 fik Kristen Bertelsen Kristenseo Skøde paa Gaar_ deo. 1884 solgtes den ril Andreas Nielsen pedersen og i 1898 ril Niels Larsen. 19j6 blev den overdraget til Sønn'eo Peder Kr. Larsen.

Udstykkede Ejendomme: 6b Pedersens

og 6d Kr.

Kt.

Thomserrs

p. L. Jepsens, 6c Jens

Matr. Nr. 7: Shahkr'r'en.

1848 skødedes Ejendommeo fra Mads Mikkelsen til til Anders Knudsen, 1876 til Jens

Kristen Jensen, 1864 Koudsen og 1883 til Matr. Nr- 8:

Skolevæsener.

Rotuisgaatul.

havde i _. .9u"rd"n Lindbjerggaard, men

gammel

i 176J

Tid

været Fæstegaard under

købte en Enke paa Gaarden

sig fri fra Fæstevæsener. Gaarden kostede da 3OO Sjetdalere, vistnok omtrent 640 Kr. Dedoe Eoke var Oldemor til Niels Hansen Uhd i Egkoud og John Jensens første Hustru. Hun har jo nok haft en vokseo Søn til at overtage Gaarden,

Rotviggaard med Mølle (Tegning Aar tsTl)

328

da hun købte den. Hao har vist heddet peder Hanseo. En Søn, Hans Pedersen, døde 1832, 6t Aar gammel, ban har altsaa været født t769. Ellen Hansdatter, gift med Hans Uhd, døde 1817 43 Aar gammel og maa altsaa være fød,t 1794. Samme Åar er død en Søsrer, Else Hansdatter. Efter det ser det ud til, at det er samme Slægt, der naaf op til Nuriden. En Darrer af Hans Uhd. Anne Karrine Hansdatter, blev 1857 gift med John Jensen, som saa 6k Skøde paa Gaardeo. John Jeosen havde værer Vinrerlærer ved nordre Skole i flere Vintre. Hans blev dog ret hurtig Eokemand. Seoere blev han i andet og tredie Ægteskab gift med to Døtre af Kr. Madsen og Hustru, Kirstine af Ansager. I førsre Ægreskab: En Dacrer, Eise, sifc rn"j Lo.", Kornelius Thomsen. Hoddeskov. I ander Ægreskab: En Datter. Harrsine. grfr med Jørgen Uhd. I tredie Æqceskab: Tre Døcre. Kirsrine. gifi rned Krisrian Kristiansen, Rocvig_ gaard. Marie, gift med Bercel Strebøl. og Krjstiane. gifr med P. Thomsen, Hoddeskov. John Jensen var eo virksom Mand. Han var Møller i I 1884 solgre han dog Møllen til et Aktieselskab, der flyttede deo til Skovlund By. Han var ogsaa Sogneraads_ flere Aar.

formand. Deone Bestilling

fik

han efter Morten Hansen, at denne sidste va! kommer i en skæv Stilling, idet en Mand paa Kvie Hede. Karl Svensker. lravde klager ril Amtmanden over, at Morren Han_ sen havde nægtet ham Understgttelse, og Sogneraadet fik da Brev fra Amtmanden, at Karl Sveosker skulde have Hjælp. Imidlertid blev John Jensen Sogneraadsformand, oq Svenskeren kom saa tii ham. John Iod Manden fremføre sine Krav: En Stud til at pløje Heden med, I)yner og mange andre Ting. John Jensen skrev alt op og bad Svenskeren underskrive, hvad han ogsaa gjorde og gik velfornøjet hjem. Paa Vejen mødte han Naboen Kr. Hark, hvem hafl fortalte om den elskværdige ny Formand. Hos Ansager Mølle. Der fortæiles,

ham kan man faa al den Hjælp, man ønsker, naar blot mao )29

skriver under. Kr. Hark svarede: ,,A trover, du æ bløwen narret." Det viste sig ogsaa at være Tilfæidet. John Jensen sendte Svensketens Fordringer til Amret, og herfra indløb Svar, at Sogneraadet selv kunde bestemme, hvad der var ret og rimeligt. John Jensen afstod Gaarden til Svigersønnen Ktistian Kristianseo i 1896. l9i8 afstod denne igen Gaarden til Sønneo Øjvind Rotvig Kristiansen. Kristjan Kristiansen bor selv i Skovlund By og er gift aoden Gang rned en Datrer

af Laust Tbomsen, Krongaard. Udstykkede Ejendomme: 8b Peder Jensens, 8c Karl ridsens og 8d Jens N. Jensens. ENKELTE GÅAR DT I LUN

Lau-

Matr. Nr. 1: Slallinggaarl.

Her boede iMidten af forrige Aarhundrede povl Kristian Kristiansen. Han var eo af Veteranerne blandr de vakte her i Sognet (se Afsnittet om peder Herman i Stenderup). Han havde llere Børn. En Datter var gift med Anders Olesen i HejbøI, en med Kristen Pedersen, Tiphede, og en med Niels Jakobseo, Lærkebolt. Andreas Kristiansen, Lund, var en Søn af ham, en Søo boede i Varde, og Jørgen Kristian Kristiansen overtog Fødegaarden. 1863 købre han Gaarden til Selveje fra Nørholm. En Søn af ham bor i Varde, en Datter af ham rejste til Amerika, men er nu kommen hjem til Danmark. En Datter blev gift med Haos

P. Rasmussen i Skovlund, og en anden Datter blev gift med Søren Rasmussen, de overtog i 1894 Skallioggaard. De er dog ou begge døde. De havde llere Børn, hvoraf en Søn, Jørgen Kristian Rasmussen, nu har Gaarden. Udstykkede E.jendomme: 1b Magnus Kristensens og 1c Haos Sørensens. Matr. Nr.

Niels Kristensen afsrod

1847 denoe Gaard

til

sin Søn, 530

Niels Kr. Nielseo. I 1863 kobte denne Gaarden til Selveje. 1872 købte han Nabogaardeo Nr. 5, hvor han flyttede over at bo, medens Nr.2 blev nedbrudt og nedlagr som selvstændig Gaard. Dens Plads er nu ompløjet. Det var lige Øst for Nr. 1, Nord for Vejen. Ejereo af Nr. 5 a ejer nu ogsaa Nr. 2a. For øvrigr er følgende Ejeodomme væsenrligr fra Nr. 2: 2b Th. Kr. Tlromsens,2c N. H. Guldagers, 2d

og 2e Otto Kristensens og 2f Kr. P. Jakobsens. Matr. Nr. 1: Bonicba.

Her boede for ca. 100 Aar siden P. Kr. Hansen.

Søn, Hans Kristian Pedersen, overtog derefter Gaarden, men saa kom Krigen i 1848, og han blev indkaidt og faldt, efter-

ladende sig eo uog Enke med en lille Pige. Enken blev siden gift med Anders Madsen fra HejbøI, der i 1862 f købte Gaarden fra Nørholm. 1863 solgre han Gaarden ril P. Nisseo og flyttede ril Agersoap. 1867 6k P. Jesseo Oggesen Skøde paa Gaatden, men byttede med Jens Bertelsen, Strebøl i Tistrup Sogn. Jens Bertelsen havde ingen Børn selv, men to Plejebøro. Den eoe, Niels Kr. Pedersen, blev gift med Niels Kr. Nielsens Datter, Bodil, og overtog denne Gaard. Den anden, Bertel StrebøI, overtog i 1904 Gaarden efter fens Bertelsen o.g Kirsten. Bertel Strebøl blev gift med Marie, en Datter af John Jenseo paa Rotviggaard. Bertel Strebøl har Bere Børo. En Søn er Ingeniør, eo Datter har Fødegaarden og er gift med Kristian Magnus Larsen, en Søn af Niels Larsen, Skovluod. Eo anden Datter er gift med en Broder til denoe og bor paa en ny Gaard ud fra Bondebo. Tre andre Børn er gifr.

Udstykkede Ejendomme: lb Kristiao Sørensens, 3c Hans J. Andreasens, 1d Aage Larseos og Marius ThomseosMatr. Nr.

fra Nørholm 1866 af P. Bertelsen. 1868 blev den solgt til Sieka Karrioe Kruse, men Aaret efter fik Hans Heiorich Krr:se Skøde paa Gaarden, Han Gaarden frikøbtes

33r

var Sønderjyde. Eo Datter af ham, Margrethe, blev gift med Niels Ebbesen i Skovlund. En Søo, Bahne Kruse, blev gift med en Datter af Kr. Ebbesen, Skovlund, og ovetog dennes Gaard. En anden Søo, Peder, blev gift med Ole Knudsens Datter, Kristine, og overtog Svigerfaderens Gaard, idet dog eo anden Datter, Kareo, gift med Kr. Andersen, 6k en Del af Gaardens Mark. En tredie Søn. Geor[i, 6k 1887 Skøde paa Hjemmegaarden. Hans Hustru, Sine Karlsen, var fra Morsbøl. De havde 6re Døtre og en Søn. Eo Datter er gift med Marius Jepsen i Kvie, en anden er gift og bor i Varde, og to ugifte er bosiddende i Skovlund. Sønoen, Emanuel, overtog Gaarden 1931. Saavel Sine som Georg

Ktuse er døde. Udstykkede Ejendomme: Nr. 1b Povl Pedersens, 4c Markus Markussens, 4 d Hans Kr. Haosens og 4 e Marius Guldagers samt eo Eng rilh. Bernh. Kruse. Matr. Nr.

l8t7

afstod Jes Kristenseo BorlJ Gaarden til sio 5vigersøn, Jens Jørgensen fra Uddegaard. Denne frikøbte i 1861 Gaardeo fra Fæste til Nørholm og solgte deo 1872 til

sin Nabo og Svoger, Niels Kristiao Nielsen, der nedrev Bygnirgerne paa sin hidtidige Ejendom og flyttede iod paa Gaardeo. Siden solgte han dog igen af Jorderne i Sammenbæng af begge Gaarde. En Datter, gift med Kr. Hansen, 6k saaledes 6n Del, der atter sideo er delt. Den yngste Datter blev gift med Jens Bertelsens Plejesøn, Niels Kr. Pedersen, og de fik 1891 Hovedgaarden, altsaa de sammeolagte Matrikelsnumle 2a og ta, som fortsat hører sammen. Efter Mandens Død blev Eoken i 1900 gifr med Kristen Gylling fra Lærkeholt. De døde imidlertid begge i en forholdsvis ung Alder, og Gaafdeo har siden haft flete Ejere. Den ejes nu afJohnRotvig Kristiansen, Rotviggaard. Niels Kr. Nielsen flyttede selv ud paa den notdre Mark, 3J2

hvor han lagde gaatd"

Grr-rnden

til den nuværende

,,Tyndkær-

Udstykkede Ejendomme: 5b Thomas Krisrenseos, 5c Peder Helt Hansens samt Niels O. Thomsens. Matr. Nr.

I Fyrerne og Halvtredserne boede her Kr. Madsen, der 1866 afstod Gaarden til sin Svigersøn Andreas Kristiansen, Søn af Povl K. i Lund. Samtidig frikøbtes Gaarden fra Nørholm, og Kr. Madsed rog selv Bolig paa en Del af Marken, der nu ejes af Peder Hermanseo. Siden flyttede Kr. Madsens Enke tilbage til Gaarden og nød sin Aftægt der. Andr. Kristiansen havde i sine uoge Aar værct Tømrermeste!. Desuagtet blev han en dygtig Laodmaod; alt saavel i Gaard som paa Mark vidnede om Ordeo og Akkutesse. Han havde to Døtre og en Søn, men blev tidligt Enkemand. Den eoe af Døtreoe var gift med Peder Thomsen Pedersen, Lund, og den anden bor vistnok i Koldiog. Sønnen, Ktistiao P. H. Kristiaosen, otertog Gaarden 1908. Han er gift med en Datter af Sognefoged og Sogneraadsformand Jens Kristensen, Krongaard. Ligesom Gaarden ligger smukt lige ved Laodevejen, saaledes er den ogsaa nu som i Faderens Tid en Pryd for Omegnen. Udstykkede Ejendomme: 6b P. Hermansens, 6c Anker Jakobsens

og 6d Anton

TNKELTE

Madsens.

caaior I

ÅÅLLTNG

Matr. Nr. 1:

1816 blev Gaardet af Jens Jørgensen oveldraget ril Haos Kristensen (Holt), der stammede fra Storeholt i Kvie. 1870 afstodes den til Søren Hjerrild fra Næsbjerg, der frikøbte Gaarden fra Nørholm, Den laa ridligere Syd for Vejen, men blev af Søten Hjerrild flyttet Nord for Vejeo med Have mod denoe. Kun det Stykke Hus, hvoti Hans

Holt

boede,

blev staaeode indtil

dennes

Død

Firserne. 333

Hjerrild var dBd forindeo, og Enken giftede sig paa ny med Peder Nielseo, vistnok fra Aastrup. I første Ægteskab var der en Dreog og en Pige. Drengen, Klaus, kom til at bo i Grimstrup, meo er nu død. Datteren, Matie, blev gift med Kristen Thomsen, Hoddeskov. I det andet Ægteskab var er Barn, en Pige, der døde gaoske ung. Peder og Ingeborg naaede at holde Sølvbryllup paa Gaarden i 1906, men flyttede straks efter ind i en oy Ejendom, de havde bygget i Toften Syd for Vejen, omtrent paa samme Sted, hvor Gaarden ridligere havde ligget. Her boede de i nogle Åar, men efrer Ingeborgs Død solgte p. Nielsen ogsaa denne mindre Gaard og flyttede til Hodde, skov til sin Steddattcr. Her døde hao, meo blev begravet i Ansager ved sin Husrus Side. Det var Rasmus Jensen, der i 19O6 købte Gaarden af Nielsen. Rs. Jenseo var allerede da en velkendt Mand i Sognet. Han var en Slægtning af P.Jakobsen Fuglsang paa Ånsager nordre Vestermark, hos hvem han var opdraget, bvorfor han i sin Ungdom blev kaldt Rasmus Fuglsang. Som ungt Menneske vat han paa Østbæk Højskole i Ølgod Sogn og virkede senere i flere Aar som Vinterlærer paa Kvie Hede. Han blev gift med etr Datter af Hedeopdyrkeren Niels Hansen Lundsby, hvis Gaard han ovenog, medens Svigerfaderen flyctede til Lærkeholt, hvor han opdyrkede en ny Ejeodom til sin andeo Datrer, Rasmus J. prøvede endnu engaog sine pædagogiske Evner, idet han blev Vinterlærer i Skovlund. Siden overtog ban Pladseo som Uddeler i Skovlund Brugsforening efter Bertel Mølby, idet han Søren

solgte Gaarden

i Lun,l.

Uddelerbestillingen tilfredsstillede

ham ikke i Længden, og derfor købte han Gaardeo her. Hans gode Evner førte ham snart iod i Sogneraadet, i Skolekommissionen m. m. Han biev bl. a. Vurderingsmand, ril Ejeodomsskyld og til Den alm. Brandforsikring for Landbygninger. 1917 overdrog hao Gaardeo tii Sønnen, Niels Jeosen, gift med en Datter af Kr. Kristiansen, Rotviggaard

13I

og de har Gaarden endnu. Rasmus Jensen og Hustru, der nu be51ge er døde, drev i deres sidste Aat Skovluod Åfholdshotel. En Datter fortsættet Gerningen her. Udstykkede Ejendomme: 1b Jørgen Nielsens, 1b Karl Nielseos samt Niels Kr. Aodreasens, Haos Madsens og Niels Guidagers. Matr. Nr. 2:

Anders Pedersen frikøbte i 1861 Gaarden fra Nørholm. Han havde tidligere boet i Ansager; hans Hustru, Ane, var født i Sønder Urr:p. De havde mange B6rn; en Datter boede i Varde, en var gift med Kristian Kristensen (Mølby) og senere med Thomas Bertelsen, en med H. P. Nielseo, en var i mange Aar Husbestyreriode for Broderen paa Fødegaarden og døde ugift, Sønnen Karl fik en Ejendom fra Gaarden, men døde ung, en anden Søn, Jens Kristian, blev gift med en Datter af Sognefoged Frands Kristensen i Kvie . og overtog dennes Gaard, men flyttede senere til Kærbæk. En tedie Søn, Kristen, blev gift med en Datter af Ole Knudsen i Lærkeholt og 6k en Del af dennes Gaard, to Sønner rejste til Amerika, medens Sønnen Søreo Andersen 1888 6k Fødegaarden overdraget- Søsteren Johanne bestyrede i mange Aar Huset for ham. Efter hendes Død afstod han Gaarden

til

Brodersønnen Ole Aoderseo fra Lærke-

holt, gift med en Datter af Rs. Rasmusseo, Aalliog, Nr. 2 b Kristen Hanseos og 2 c Hans P. Nielseos Ejendomme er udstykkede fra Gaarden. Marr. Nr.

Ca. 1830 beboet af Laurids Kristensen og Hustru, Karen. Han døde imidlertid efterladende sig Enke og 2 Børn: Kristen Lar-rridsen, senere ,,Krongaatd", og Datteren Engel Kirstine. Enken blev gift med Jens P. Kristensen (Hjuler),

og ved sin Død efterlod hun sig fra dette Ægteskab to Smaadreoge, der senere som voksoe fik Ejendom i Skovlund: Laurids Jenseo (Hjuler) og Jens Jensen, kaldet Kron) J)

gaard, efter at hao i mange Aar havde tjeor hos sin Halvbroder paa,,Kroogaard". Gaarden blen siden overtaget af Engel Kirstine og hendes Mand, Kristen Laugesen fra Aalling Brogaard. Han fri-

købte Gaarden fra Fæste, var eo dygtig og energisk Mand, som fik Gaarden betydelig forbedret, ligesom han røgtede forskellige Tillidshverv. I Ægteskabet var der en Søn,Laurids Kristensen, der blev Lærer og senere gift med Bodil Jepsen fra Uddegaard. Han var i mange Aar Lærer paa Straffeanstalten Vridsløselille, hvor han bl. a. fik tidligere Justitsminister Alberti som Elev. En Datter kom til Bjølbølgaard

Aadum. Kr. Laugesen solgte 1893 Gaarden til Jens Albæk. Ti Aar senere biev deo købt af Niels P. Nielsen, hvis Hustru var Datter afLaust Hjuler i Skovlund. N.P. Nielsen var født i Aal Sogn. Efter at have aftjent sin Værnepligt ved Garden lærte han Mejeribruget. Det var i Begyndelsen af Fitserne, da Aodelsme jerieroe holdt deres Indtog i Landet. 1. Maj 1884 blev han Bestyrer af Skovluod Andelsmejeri, 1. Nov. 1890 af Næsborg Andelsmejeri 'ted Løgstør og senere af

,,Trekløver" ved Riogkøbing. Han var en evnerig og rigt begavet Maod med vidtrækkende Interesser. Han blev Formaod for Foredragsforeningen, for Skytteforeningen, Medlem af Menighedsraadet m.m. og dertil eo Foregaogsmand som praktisk Landbruget. 1933 afstod hao Gaarden til eo Søn, Jakob Nielsen. N. P. Nielseo og Karen levede deres sidste Aar i et Hus,

de byggede i Skovlund By. En andeo Søn, Ole Nielsen, blev gift med Jørgen Uhds Datter, Marie, og 6k en ny Gaard ud fra Uddegaard. To andre Sønnet er henholdsvis Laodmand paa Sjælland og Lærer. Udstykkede Ejeodomme: Valborg Ulriks, Karl Nielsens m. fl..

336

Matr. Nr.

Gaarden afbændedes 1847 af Jørgen Lauridsen ril Laurids -Jorgensen, sandsynligvis en Søn. 186i var Haos Jessen Ejcr; hao frikøbce Gaarden fra Nørholm. 1869 byftede hao Ejeodorn med Sørerr P.Jenseo, Østbæk, Ølgod. Denne dygtige og lrandlekraftige Maod fik snart Stil og Orden paa den noget forsømte Gaard: Heder blev opdyrkede, Engene anlagt med Vandoverrisling, og Bygoingerne ombyggede. Paa lorholdsvis faa Aar blev det en berydelig og aoselig Gaard. Søren P. Jensen var ro Gange gift. I første Ægteskab var der eo Søn, der rejste tii Amerika. I det andet var der flere Børn. En Son, Hans, bor paa Luod nordre Mark, en aoden Søn, Johanoes, 6k en Gaard ud fra Hjemmegaarden, Kristian bor i Aalliog, en fjerde Søn blev Manufakturhandler, og to aodre lik hver Landejendon paa andre Egne. En Datter, der blev gifc med Jens Vad fra Lund, 6k i 1911 Gaarden hjemme. Hun er nu Enke. Udstykkede Ejendomme: Johannes Sørensens, Marrio

Mølbys og Jes Jakobsens. Matr. Nr. t. Gaarden frikøbtes 1863 Fra Nørholm af dens daværeode

Kristen Krisreosen Smed. 1866 lik en Sønderjyde, Hans Jakoh Gregersen, Skøde paa Gaarden. Til Trods for, at han var en dygtig Slider, kunde hrn ikke klare Forpligtelseroe; Gaarden blev solgt ved Tvangsauktion, og Kristen Laugesen, Aalling, blev Ejer af Gaarden. Han solgte deo igen i 1880 ril Aoders Thomsen fia Hessel i Hodde. Denne var baade en dygtig Arbejder og forstod at disponere, saa iran 6l< alt i god Gænge og blev velhavende. Ogsaa han var gift to Gange og bavde i første Ægteskab en Søn Thomas, som bor i Kolding I andet Ægteskab var der to Sønner og eo Datter. Datteren ejer et Hus i Skovlund, men bestyrer er Pensionar eller K. F. U. M.-Hjem. Fæster,

337

Sønnen Charles har en Gaard paa Aarhus-Egnen, anden Søn, Jørgeq har Fødegaarden.

dert

Udstykkede Ejendomme; Jb Valdemar Thorø's og 5c Kristen Kristensens. Mal-r.

Nt. 6:

'Bragdard.

Her boede

Begyndelsen af forrige Aarhundrede en Maod

ved Navn Kristeo Laugesen. En Søn af ham, Lauge Kristensen, afløste Fadereo som Fæster paa Fødegaarden. En Broder, Peder Kristensen, blev uddannet som Hølesmed og

købte Gaarden Nr. 7 i Kvie, hvor han drev Professionen som Hølesmed. Lauge Kristensen eller, som han blev kaldt, Lauge Bro havde llere Børo. Kr. Laugesen, Aalling, var en af dem. Laurids boede paa ,,Lille Krogager". Han blev indkaldt, da Krigen udbrød, og faldt. En Søn, Niels Laugesen, boede i List i @lgod Sogn. En Datter var gift med Hans Nielsen (Smed) i Stenderup, og en anden Datter med Jens Jensen (Krongaard) i Skovluod. Eodelig var der Sønnen Kristian Laugesen, der i 1855 overtog Brogaard, som han siden i 1874 købte som Selvejergaard fra Nørholm. Kristian Bro havde kun 6t Barn, en Søn, Laurids, der døde som ganske ungt Meoneske, hvilket nok var en tung Sorg for Forældrene. Nogen sætlig dygtig Laodmand var Kristian Bro maaske ikLe, men alligevel samlede han mange Penge, som han meget villigt laante ud til Smaakaarsfolk, saa da han døde, var der man8e, der skyldte ham Penge, og som derfor kom i Forlegenhed, da disse nu skulde skaffes til Veje. Han stiftede da ogsaa et Legat for trængende i Ansaget Sogn for eo Del af sine efterladte Peoge. I 1882 solgte han Gaarden til Niels Hermansen, Stenderup, og gik paa Aftægt. Niels Hermansen solgte igen Gaarden i 1886 ril Peder Eg Lauridsen af Horsbøl i Grindsted Sogn, gifr med Ellen Knudsen af MorsbøI. Niels Hermansen beklippede dog Gaarden for en Del Enge og andre Udmarker, hvorpaa 138

ou er to Gaarde, det

ejes

af Bernhard og Richardt

Ras-

mussen,

Eg Lauridsen 6k Gaarden i god Driti og 6k Bygningerne ombyggede, saa det mærkedes ikke, at Gaardens Tilliggende var blevet formindsket. I 1917 oveilod hao Brogaard til eo Damer og Svigersøn, Sigr_rrd Kruse af Lærkeholt. Selv købte han og Ellen eo mindre Gaard, Nørrevang, ved Skovlund, som nu Datteren Laura er Ejer af. Forudeo Datteren Line, der fik Hjemmegaarden, og Laura, Peder

i Skovlund, havde Peder Eg og Ellen seks Døtre. De to er gift med Krongaardsønnerne, en boede i Strellev, men er nu død, og tre er i forskellige Stillinger. Gaarden er i den oye Ejers Tid yderligere gaaet frem og er en af Sogoers største Gaarde. UdstykLede Ejendomme: Bernhard Rasmussens og Ric, hardt Rasmussens m. 11. der har Gaarden

Matr. Nr.

Her boede midt i forrige Aarhundrede Niels liristiao Nielsen eller, som han blev kaidr, Kristian Kræmmer. Det var ham, der ofte mødtes med P. Herman i Stenderup for i Fællesskab af opbygges og styrkes i deres fælles Tro. Han var en særpræger Mand og havde en underlig Evne til at gøte andre Mennesker delagtige i det, der var bleven stort for ham selv. Sognefoged Jens Kristian Nielsen var en Søn af ham. En Dater boede i Varde. En Søn, Jeppe Nielsen, overtog i 1874 Gaarden og frikøbte den samtidig fra Nørholm. Han var gifi med en Datter af Jens Bertelsen, Mølbygaard. En Søn af dem, Kristian Nielsen, overtog i l!25 Fsdegaarden, medens en Broder, Harald, fik bygget en ny Gaard paa Nørremarken. Han døde imidlertid som ung Mand, og en anden Broder, Julius, fik saa Gaarden. En fjerde Søn, Jens Bertelsen, bor paa Lindbjerg Mark, og en femte, Ejnar, i Ansager. En Datrer var gift med Theodor Marcussen, Skovlund,

en er gift med Kr. B.Jakobsen, Lærke339

Lærer Povlsen Vad i Lund, en fjerde med Lindhard Eg, Jerrig, og den femte med Valdem. Dejbjerg. Patceller fra Gaarden: Hans Hansens, Rasmus Lauridsens, Jes Jakobsens og Julius Nielsen m. fl.s.

holt, en med

)\farr. Nr.

Da det viste sig vanskeligt ar enes om Udskiftningen af de 8 Gaarde i Aalling By, købte man en af Gaardmændeoe til at overlade sio Del af Byens Agre til Deling mellem de andre; han skulde saa i Steder for nøjes med den ham tilkommende Hedelod, irnod ar de andre Bymænd skulde være ham behjælpelige med Flytning af Bygningerne

og Opdyrkning af en Del af

Heden.

Paa den Maade opstod denne Ejendom. Før Midten af forrige Aarhundrede beboedes Gaarden af Lauge Aodersen

eller Lauge Skolemester, som han

Reglen kaldtes

og hans Hustru, Ane. Han var i mange Aar Vinterlærer ved forskellige Skoler, bl. a. MøJby Skole. Ejendommen tog han sig vist ikke saa meget af; det blev gerne overladt til Ane at sørge for dens Drift og Dyrenes Røgr og Pleje. Han var r øvrigt en inteiligent og veloplyst Maod. Tømrer og Musiker Kr. Johnsens og Jens Holt Hanseos Hustruer var Døtre af Ægteparret. Desuden havde de eo Søn, Anders Laugesen, Tiphede, nu Engdaigaard. Svigersønnen jens Holt I{ansen, overtog først Ejendommen og skulde svare de gamie Aftægt; men han afhændede den hurtigt og flyttede sønderpaa, hvorfra han dog snart igen kom tilbage til Sognet og forskaffede sig et Stykke Hede fra Lauborg. Den ny Ejer hed Hans Nielsen, og hans Hu, stru Kirsteo. Han købte Ejendommeo fri af Fæstefotholdet til Nørholm, men døde efter faa Aars Forløb. Kirsten giftede sig igen med Jakob Fyn - saaledes kaldt, fordi han

eo Aarrække havde været Rogter paa Fyo. Hao var en gemytlig Mand, der var god til at fortælle fbrnøjelige, specielt fynske Historier. Da der ikke kom Børn i Ægteska, 340

bet, og Kirsten heller ikke havde Børn i sit føtste Ægteskab, tog de en Dreng i Pleje og adopterede ham. Hans Navn var Hans Hanseo, men blev oftest LaldtHansJakob

efter Adoptivfadeten. Haos Hansen blev 1890 gift med Ellen Mikkelsen fra Tistrup og frk Ejendommen overdraget. Helligheden var dog ikke sædig stor; Ejendommen bestod væsentligst af høje, sandede Agre, der ikke gav videre Afgrøde, og Bygningeme var smaa og forfaldne, sandsynligvis de samme, det for henimod hundrede Aar siden var flyttet hertil fra Aalling By. Dertil kom, at Lauge Andersens Enke endnu levede og skulde bave sin Aftægt. Naar der nu yderligere skulde skaffes Åftægt til 2 Menoesker mere, forstaar man, at Forholdene for de to unge har været yderst beskedne. De tog imidlertid fat med Mod og Udholdenhed. Aftægtsyde lserne hørte jo efterhaanden op, Bygniogerne blev fornyede, Hede opkøbt og tildels oPdyrket, saa Ejendommen nu er lige saa god som andre. - Hans og EIIen er begge oppe i Aateoe. Datteren, Ane, er dem en god Støtte ved Bedriftens Pasning. Sønnen, Haos Jakob, bor i Hvelplund i Sdt. Omme.

341

Kilder

til

Bagens Staf:

Trap: Danmark. Samlinger

til

jydsk Hist. og Topografi.

Vejle Åmts Aarbøger. Fra Ribe

^mt. Vibetg: Præstehistorier. Nørholm Godskontors Arkiv. Varde Dommerkontors Årkiv.

og Kommunens Arkivef.

Præsteembedets

Litteftlttr om Aøager Sagt: Trap

I Danmark, Bd. VIII.

Daniel Bruun: Danmark, Bd. lV. M. C. Madsen: Fra Mindernes Væld. Aarhus 1921. N. H. Uhd: Et Aarhundredes Fremsktidt. Den økonomiske Udvikling i ølgod og Ansager Sogne 1800-1903. Fra Ribe Åmt, 1906. H. P. H. Novfup: Høleer fra Kvie. Frå Ribe Amt, 191t.

N. Kristensen:

Hølesmedning

Ramsing: Hølesmedning

i ø.

Vestjylland, Varde 1923.

Home Herred. Hist.'statisi. Maa-

nedstidende for Ribe Stift, 1838. Præsten Ånders Lauritzen Vejle's Optegnelser. Saml. til jydsk Hist. og Topografi, I. S. 318. Chr. Villads Christenseo i Hr. Hans Bertelsen i Ansager. Samme Saml., 3. Rk., Bd. lV. J. Kirkebye: Om det gamle Ump samt om de sidste Ådelsmænd af Slægten Nordby. Samme Saml., I. Rk., Bd. IIL Indberetning om Oldtidsmindet i Rib€ Stift, 1618. DanskcSam. linger, Il. Rk,, Bd. IV.

Festskrift for

K. F. U. M. og K. i

Ånsager 1937.

Side 94 forekommer i Omtalen af Pastor Jens Mogensen Gtaverslund et I atinsk Citat : ,,vir vere re tigios u s, sed suspectus a rti s magica. " Oversænelsen, som ved en Forgl€mmelse ikke er vedføjet, lyder: ,,En i Sandhed religiøs Mand, men mistænkt for Magi."

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning

...........

.. Side 9 _ zo _ za Overgang til Selveje . . . . . . . . . . . . . _ ,t Mejerier og Slagterier... _ 40 Bierhverv ....,. _ 46 Sognets Styælse _ 66 Kirken.. ...,.. _ 80 Præster efter Reformationen _ a9 Skolevæseoet før Loven af 1814 .. .. _ to6 efter Loveo af 1814 ,, _ 126 Gilder i ældre Tid .. ... _ 13.) Veteranerne _ 1,42 Penge, Handel og Vareomsætniog _ t:12 Forskellige Foreninger og Instirurioner . . , _ 160 Midtsognetl Ånsager By....,.,.. _ tla Matfikulskort fn 1819... ....... indheftel _ 117 Kvie-tauborg _ zor Hedens Pionerer _ 226 Optegnede Minder. .......... _ zal Gamle Papirer...... _ 24:. Stenderup Distriktr Sredderup.. _ zr3 Trafkforhotdene _ Banen......... _ 2r7 Opregnelser af Lærer J, Klistensen og Gaardejer Niels Hansen .... _ 260 lokal Hjemmeindusffi m. m. ... .. _ 262 Enkeke Gaarde .. _ 213 Nordsognet _ za4 Hedeopdyrkningen . . . _ za, Varde - Grindsted Jernbane , . . . . . . . . . . . . _ 2a7 Smaatræk af H. P. Rasmussen _ 29: Nogle gamle Dokumenter . . . . . . . . . . . . . . . , ZOI Enkelte Gaarde i Nordsognets Byer ...... _ 321 Beliggenhed og Natur, ... Landbrugets lJdvikling . . . . . . .