Aarsskrift 2014 - Skovlund Sognearkiv

SoMaAfun 2&, SftnahnÅ - sftaahnd-oognzo&turøefu*dnA

Indhold Forsiden: Bryllupsbillede afAnna og Johannes Christensen. Billedet er fra byen Irene der ligger Yønkton County i Syd Dakota, USA. De blev viet byens kirke den I4. marts 1906.

Annq Kristine Poulsen Vad, født d. 3. mqrts I880, i Mølby Kro, Ansager sogn.

Jens Johannes Christensen, født d. 3. marts 1877, i Kttie, Ansager sogn

3

4 Forhistorien

^

Selvejerdrømme

9

ll

Dagmar

l3

Dødsårsagen Efterspillet ' Sådan gik det

Jakob

16

l8

børnene '

"

19

Jakobsen

Arkivet Årsberetnin Smid det ikke

20

920|4 """ """

20

ud!

22

Generalforsamling

23

"

Bagsiden

"

24

tours *rooo

.4

7

^\)

Y

ISSN: 2245-8328 - Arsskrift - Skovlund Sosnearkiv .''

i

EJENDOMSREGISTRERING Hovedgaden 6, Skovlund. matr. nr. 9m.

Ejere:

l.

2.

3.

4.

5.

6.

Anker Jensen Breum Jakobsen. murermester Ane Pedersen, trikotagehandler Metha Marie Mathiasen, trikotagehandler Peter og Martha Højberg, trikolagehandel Martha Højberg, trikotagehandel Jens

Enselbrecht

l9??-l9l I l9ll-1947 1947-1965 1965-1982 1982-1990 1990-

Noter om ejerne: Murermester Anker J. Breum Jakobsen solgte matriklen til trikotagehandler Ane Pedersen, som fik opført ejendommen. "Ane Pedersens Mode og Trikotage".

Huset blev opført med gavlen op til Hovedgaden 4, der allerede var opført til Jens Mathias Jensen, hvor "Skovlund Nye Skotøjsforretning" havde til huse. Begge fonetninger flyttede fra Borgergade 10. De samme skilte til forretningerne blev brugt både

i Borgergade og i Hovedgaden

Ane Pedersen havde forretningen til sin død i 1947, hvorefter huset overgik til hendes søskende, som arvinger, de solgte straks ejendommen videre til Metha Mathiasen som videreførte fonetningen med trikotage og Iingeri.

Ejendommen blev overtaget af Martha og Peter Højberg i la65 for at videredrive forretningen med trikotage og lingeri indtil forretningen blev

Ane Pedersen. "Ane Pedersens Mode og Trikotøge". Skovlund. nedlagt og ejendommen solgt i 1990. Efter hendes mands tidlige død, giftede Martha sig med N. Egon Larsen, efter salget afHovedgaden 6, købte de Fredensalld 3.

Bemærk: Anna Christensen, f. Poulsen Vad, var her logerende fia ca. 1945 til hun flyttede på "De Gamles Hjem"

iSkovlund.

Hovedgoden 6, Skovlund.

På sporet af Ansager sogns

aftryk på USA's historie

Mine oldeforældre Anna Kristine Poulsen Vad og Jens Johannes Christensen fra Ansager udvandrede til USA i 1905. De befandt sig ombord på Cunard White Star Lines 204 meter lange dampskib RMS Caronia med plads til 1.550 passagerer. hvisjomfrurejse fra Liverpool med afgang den 25. februar varede ti dage, så de unge mennesker, der begge var født den 3. marts, kunne fejre henholdsvis 25 og 28 års fødselsdag midt ude på Atlanterhavet. Skibet lagde til ved Ellis Island i New York den 6. marts 1905.

Det fremgår af passagerlisten udarbejdet på havnen på Ellis Island, at Johannes ankommer med 200 dollars i kontanter, der er et stoft beløb sammenlignet med de andre passagerers fem til 20 dollars, og at målet for deres rejse er Johannes' storebror Jens' hjemsted ved byen Volin, Syd Dakota, hvorom de oplyser, at de allerede er i besiddelse afbilletter.

Johannes har tre storebrødre i USA på dette tidspunkt. Jens ankom i 1890. Hans Christian og Christen fulgte efter i 1892 og 1896.

Anna og Johannes nøjes ikke med at besøge Jens og hans kone Annie Emma i Township

Annlt Kristine poutsen vad. J. 3.

1880, i Møtby Kro. Ansoge,

marts

96 i det sydøstlige hjøme af Syd Dakota nord for Nebraska og vest for Iowa, men slår sig ned her. synes det at fremgå afen registrering af parrets vielse. Den viser, at i",tl cift i der ligesom 91:" 1':n" l,"T.tt,bf

sogn #lT,r;Jj',TTjJ',il;::t""*t'

tto

Senere samme år medgrundlægger Johannes en koloni for danskere i Montana. hvor han også dør som den førsle i 1909 og efterlader sin unge hustru Anna med tre bøm født i

1907, 1908 og 1909.

Forhistorien Ifølge folketællingen i 1906 bor familien Poulsen Vad på dette tidspunkt på matrikel l32 tæt på kirken i Ansager. Johannes' familie er flyttet ind fra det nærliggende Kvie til Kølbanken på matrikel l0n nogle ffi hundrede meter derfia. Anna og Johannes har sandsynligvis boet her før deres udrejse til USA i 1905 og har således nemt kunnet træffe hinanden i Ansager.

Men hvorfor rejser de som ugifte?

Betyder det, at de er stukket af sammen, fordi de ikke måtte få hinanden?

Hvis det er forklaringen på parrets udvandring, kunne det skyldes uoverstigelige sociale forskelle mellem de to familier. men det virker ikke til at have være tilfældet.

Nok står Johannes i datidens folketællinger opført som "arbejdsmand", hvis far emærer sig som "snedkermester", der blegner lidt i forhold til Annas handelsfamilie med en far, der emærer sig som "detailist" og altså forsøger sig som købmand, men Annas far har kun haft meget begrænset succes på dette tidspunkt. Det fremgår

afet interview

med Annas lillebror Ingvard, der overtager familiens købmandsbutik i Nordenskov i l9l8 og driver denne frem til sin død i 1976. Han giver indtryk af to familier. der på trods afforskellige afsæt i håndværk og handel grundlæggende tilhører den samme sociale klasse af selvstændige småborgere, som altså har sat et par nogenlunde lige unse mennesker i verden:

Jens Johannes Christensen

f.

3. mqrls 1877,

Kvie i Ansoger sogn

Min far ville gerne sælge gdrden i Vemb, men det kunne først lade sig gøre, dq den vqr brændt, og der således kunne følge ossurancepenge ned, hvilket dog stadig gav ham et tab. Sållyttede vi til Tistrup, hvor far kom i kompqgni med en svoger, og her lykkedes det ql tjene så megeL trods det qt vi var seks børu qt mætte, at hqn kunne betale sin gæld og købe sit nøvnfri.

Derefter rille far gerne starte for sig selv igen og købte lægehuset i Billum 1500 boner for at prør'e at opbygge enforretning i denne ejendom.

Men der skulle søges om tilladelse hos byrådet i Varde, idet Billam lå indenfor Vardes læbælte, og det blev afslået, såfar måtte se sig om efter et andet sled. Da kr,bte far i 1907 cykelhandler Vilhelm Wullfs forretning i Nordenskov for at stqrte en mqnufakturforretning her tro^ det, qt der var en sådan i byen ifomejen. (Sognebladetfor Øse og Næsbjerg, 1976)

for

til den eventuelle uvilje imod det unge pars kærlighedsforhold kunne til de meget stærke religiøse kæfter, der satte sit præg på sognet i Ansager

En anden grund

været knyftet

på dette tidspunkt.

Væksten i de indremissionsk vakte var så enorm i disse år små tyve år efter den såkaldt "store vækkelse" i ungdomsforeningen på Ansager Skole fastelavnsmandag aften 1888, at kirken ftem til sin udvidelse i 1889 var lige ved at klemme livet ud afsine troende, fortæller den tidligere præst i Ansager Mads Chfistian Madsen i sine erindringer:

Ansager Kirke havde øllerede kenge visl sig at være alt for lille. Folk stod pakket som sild i en tønde, og der vor en frygtelig trængsel, nårfolk skulle ud og ind, så smed Søren Hansen, Skovlund, der vqr en meget stærk mand, engang, da han var kommet i klemme i kirkedøren, ikke uden grund råbte: "Det ender da engang med, at en bliver klemt ihjel her i Ansager kirkedør!". (Fra mindernes veld, 1923:23-21) Trængslen kulminerede i forbindelse med indvielsen afdet nyopførte missionshus:

Missionshuset blev indviet den 15. november 1889 afPastor Vilhelm Beck under unådelig tilstrømning afmennesker fra nær ogfiern, hvorom blev givet et talende vidnesbyrd demed, at en sqng, der var trykt i 1000 eksemplarer blev udsolgt. Der blev omformiddagen alholdt gudstjeneste i kirken, hvor Pastor Andersen fra Grimstrup prædikede. Det var umuligt, qt kirken kunne rumme den mængde mennesker, der var samlede, men de, der måfte blive udenfor, slogresolut ruderne ind. "Dem kanvi siden betqle", mente de. (Fra mindernes væld, 1923:23)

Vi ved med temmelig stor sikkerhed,

at Johannes ikke var en del afdisse vakte, for effer

til USA i foråret 1905 medgrundlagde han i efteråret 1906 i det nordøstlige hjøme af Montana lige syd for grænsen til Canada en koloni for danskere med stærke bånd til Den Danske Kirke og Dansk Folkesamfund, der var en del afden grundtvigske bevægelse og altså udgjorde en form for konkurrent til den indremissionske vækkelparrets ankomst

se.

Annasforældre havde købnandsforretningen på Mølby Kro - ca. 1878-1883.

Udvandreme havde taget deres hjemlands religionskonflikter med sig og fandt det efier et afsæt i den samme kirke snart nødvendigt at dele sig ito, således at de indremissionske brød ud og i 1896 dannede Den Forenede Danske Evangelisk Lutherske Kirke, imens de gundtvigske forblev i Den Danske Evangelisk Lutherske Kirke i Amerika, hvor netop den grundlæggelse afdanske kolonier med henblik på bevarelse og videreførelse af dansk kultur- og åndsliv, som Johannes medvirkede til, var en afde vigtigste programpunkter.

Vi kan ikke derafslutte,

at Johannes var en ivrig grundtvigianer, men det viser, at han

nok ikke har følt nogen særlig stærk tilknytning Mission.

til

sin hjemegns grænsedragende Indre

Det manglende tilhørsforhold dannede en kontrast til Annas faster Maren Poulsen Vad på Mølbygård i Skovlund i den nordlige ende afAnsager sogn, der ifølge den tidligere præst Mads Christian Madsen var en afhovedkæfterne bag sognets indremissionske vækkelse sidst i 190o-tallet. Det var nemlig hende, der havde fået sin mand Jens Bertelsen til at åbne Mølbygård for de omrejsende missionærer fra det i 1861 nystiftede Indre Mission, hvorved Mølbygård uformelt fik status afsognets første missionshus og banede vejen for resten afsognets forvandling: Missionsmøder yar i en åftække blevet holdt på Mølbygård, som ejercn ,lens og hustru Moren stillede lilfri qJbenyttelse og gesftit hjen.for Guds folk, efter at de begge yar bleyet omvendt. Dette vqr sket omkring I869, mens Rhod var præst i Ansqger. Missionær Dohlstrøm hwde dret før tqlt i Ølgod, hvor Jens' husbesq,rerinde og senere hustru hqvde v{pret til stede.

Nu ville han holde møde i Tislrup, og Maren ville gerne høre han igen og fk også Jens og hans ganle for Bertel til at følge med. De blev meget glade for mødet, ogfolkfk trnlt ned al snakke om, at Jens havde tæret til vækkelsesmøde. Nogen tid efter kom der budfra en anden missionær, ql hqn ønskede at holde et møde i Ansqger, og Ole Kristensen tog mod til sig og bad Jens on, qt mødet måfte blive holdt på Mølbygård. Det.fik han lov til, ogJens blev så gladfor det, han hørte på det møde, qt han bad mission(Eren om qt komme igen. (Fra mindernes veld, 1923:22) Maren godt have følt en vis modvilje over for sin niece Annas drømme om ægteskab med Johannes, men er det sandsynligt, at det har fået hende til med succes at forsøge at få sin bror til at forbyde det?

På denne baggrund kunne

Forudsætningen for dette er en tæt relation mellem søster Maren og bror Johannes PoulVad på henholdsvis Mølbygård og i Ansager by, og det synes der at have været, for i

sen

l9l2 bliver deres bøm Jens og Karen Marie gift i Skovlund Kirke.

Vi kender

også baggrunden for dette ægteskab, som er, at Marens på dette tidspunkt 39årige søn Jens i syften år efter sin fars død i 1895 endnu ikke har kunnet finde en hustru og dermed sikre arvefølgen på Mølbygård, inden han så endelig i l9l2 bliver gift med sin morbrors datter Karen Marie.

Den skygge af usikkerhed, som dene muligvis har kastet over Mølbygårds flemtid allerede i 1905, det år, hvor Anna rejser, har nok ikke fået den i religiøse og måske også andre anliggender geskæftige Maren til at nedprioritere sin relation til sin købmandsbror i Ansager by og hans to ugifte døtre Karen Marie og Anna på henholdsvis 23 og 24, hvorefter Maren med en vis sandsynlighed godt kunne have kæmpet hårdt imod forholdet mellem Anna og Johannes. særligt hvis der som altemativ herskede en mulighed i forholdet mellem Anna og Jens.

Men vi ved det ikke.

Købmandsfumilien. Jens Poulsen Vad og Birthe Mqrie.f. Johansen.

Børnene: Ev.l, Kqren Marie, Annq Kfistine, Johannes, lngvard, P()ul Christian.

Således kunne det unge pars udrejse til USA på dette tidspunkt for så vidt lige så godt have sin begrundelse i en helt jordnær praktisk mulighed. De er i så fald ikke rejst på grund afet skub lla Danmark, såsom f.eks. at de ikke måtte få hinanden, men på grund afet træk fra USA i form aff.eks. et helt specifikt tilbud om arbejde, at storebror Jens har fået råd til at sende billetteme tidligere end aftalt, er blevet syg og har brug for hjælp

eller noget Eerde.

Til støtle for

denne forklaring er det lidt uromantiske skær, det kaster over deres forhold, at de venter i over et år med at gifte sig efter deres ankomst til USA.

Ville man ikke have giftet sig hurtigere, hvis man var på vild kærlighedsflugt?

Selvejerdrømme Uanset om de var på kærlighedsflugt eller ej, så begyndte nu snart Annas mave at vokse.

Hun yentede i efteråret 1906 deres første bam, min mormor Johanne Marie. imens Johannes på sin side faldt over en spændende annonce i den dansksprogede avis Dannevirke. som blev udgivet ien stor del afdet amerikanske midtvesten i disse år.

Annoncen var skevet af Emil Ferdinand Madsen, tidligere højskolelærer i Tyler, Minnesota, og på dette tidspunkt gartner og fritidsdigter i Camanche, Iowa. Han bebudede på side fem i den nævnte avis den 19. september 1906, at han agtede at rejse ud og se nærmere på j ordforholdene i Nord Dakota med henblik på at grundlægge en koloni for danskere:

Man yil erindre, at Pastor Plqmbeckfor nogle ar tilbage påbegtndte dannelsen aJ en koloni./br danskere i Nord Døkota, nen blev a/brudt a/ vinterens lidlige fremrykning. Under en breweksling nerl Plambeck om sagen tog han det lofie øf nig, at jeg skulle holde øje med jordforholdene derude og ou muligt gore nogel.for sagen. På grund af mindre godt helbred har jeg ikke kunnet gøre nogen tur derud./or nu, men har dog i hele den mellenliggende periode stået i tæt forbindelse med de lokale jordkctntorer, anskqlfet mig kort sqnl.fulgl udyiklingen derude. Alt tyder efter mit beclste skøn pd, at de, der hør været såJbrstandige at sikte sig et hjensted pA disse egne, må siges al sidde på den g'onne

gren, imens vi andre har grund lil al.lbrtryde, at vi ikke også har været så lbrslandige.

Jeg har clerfor besluttet nltg.lor dt tage en tur

derud i oktober, ikke seh, qt tqge

at gøre

jord,

for

men

for nig bekendt med

nybyggerl ivet og natur.forholdene på disse egne, hvor så store flokke a/ vore landsmænd hør bosat sig i de sid;te år.

Hvis der er andre dqnske udflyttere, som har besluttet sigfor at gå ud og lage sig et hjemsted,

da kunne vijo lige så godt gore hinandenfølgeskab, så vi kunne komme til qt bo så nær sqmmen, som nu.fbrholdene

.Johqnne L4qrie Chrislensen - Doabs Attest f. 17. dec. 1907. Irene, South Dakota. USA. 9

Llet kendskab,.jeg har til sugen, kdn jeE nok være.lblk en del hehjælpelig og nraske spLu'e dcm /br at blive./lået aljordhujerne.

nuliggor. Iled

Fctt' den. der t'il necl, skal.jeg oplyse, dt ieg efter planen er qt lræ/.fe pa stationen i St. Paul, Minnesota, tirsddg qften den 2. oktober og pa hotellet Ililliston den næste lorsdag norgen. (D.it1neirke, 19. septeuber, 1906)

i

Det var forbeholdt de modigste eller måske mest dumdristige blandt de danske udvandrere at opsige deresjobs og sælge alt. hvad de elede afunødvendige ting. for nu med tog til endestationen og derefter hestevogn at flytte sig selv og deres familie ud på den uopdykede prærie. Derude fandtes der ingen læge. skole. kirke. forsamlingshus. brond. kobmand eller noget som helst andet ud over de efterladte indianerpilespidser blandt bøffelkranierne igræsset. og så svirrede det med skrækhistorier om et meget strengt vintervejr.

Når nogle valgte at gøre det aligevel. deriblandt Anna og Johannes. var det på grund af den helt unikke mulighed for at få sratis jord. som den amerikanske regering med præsident Abraham Lincoln ispidsen introducerede i 1862 iform afden første afde såkaldte

"hjemstedslove".

I'oloniot Dogaar hltt gunJlagt i J,u n,rdostligt J,l I lt|,'tttona

t

t906.

Disse love. der er blevet betegnet som nogle afde vigtigste i USAs historie. flyttede godt I 09 millioner hektarer regeringsjord eller omkring ti procent af landets samlede areal over på private hænder fra I 862 til I 934 næsten helt uden omkostn inger for de nye j ordejere. Den. som ønskede et jordstykke på omkring 65 hektar ( 160 acres). skulle være fyldt 2 l. bo på og dyrke jorden i fem år. hvorefter der blev udstedt et skøde på jorden til den oåsældende.

t0

Første trop qfDagmqr kolonien i lejr ved Culberton, Montana.

Bemærk bygningen i baggrunden, kirken hvor nybyggerne wernattede illere dage.

tilbud til landetsjordløse landbrugere, fattige lønarbejdere i byerne, ugifte kvinder og frigivne slaver, hvortil kom strømmen af immiganter fra Europa, der alene i rekordåret 1907 talte ikke fæne end 1.285.349 personer, at de sidste rester afuop_ dyrketjord i USA relativt hurtigt kom under plov fia 1862 og årene derefter, herunder i efterårel 1906 det nordøstlige Montana.

De1 var et så godt

Der var andre danske kolonier i USA på dette tidspunkt. Tyler i Minnesota og Danevang iTexas var efter forhandlinger med de jernbaneselskaber, som ejedejorden, blevet købt og grundlagt i henholdsvis 1886 og I 894. Når Dagmar omtales som den første danske fiilandskoloni, er det fordi, at den som den første grundlægges med afsæt i hjemstedslovene. Dagmar var ahså ikke den første danskerkoloni, men den første danskerkoloni baseret på den gratis jord, som hjemstedslovene fia 1862 og fiem muligglorde.

Dagmar Johannes var blevet iiistet af Emil Ferdinand Madsens tilbud om at lede en eksDedition ud til de ukendte egne i Nord Dakota med henblik på gratis jorderhvervelse. Såiedes kunne han og fem andre danske mænd i Dannevirke den 17. oktober 1906 som øjenvidner skrive under på, at det var sandt, hvad Emil Ferdinand Madsen nu havde at berefte om

turen: Egnen der, langs Missouri Floden, er del vildeste og mest øde stykke land, set med golde og nøgne bakker og bjerge, og h(mde vi ikke yidst, al der lå rigere egne nord for disse bjerge, så var yi blevet melqnkolske op hqvde yendt om.

jeg hor

Klokken tre torsdag eftermiddag var vi i Culbertson, og nufik vi travlt. Vi hyredefire hestevogne til den næste døgs arbejde, to til qt køre os ud på Pr@rien og to til qtfølge os ned tønneret til yorc lrytter.

Den næste dag finder de det rigtige sted

til kolonien, fortsætter Madsen:

Mine ledsagere stiftede den nye koloni ved at tagejord side om side, for

ll

er var intet afbetydning at vælge og vrage i mellem. Vi må tilbage til hjørnestenen og løbe linen ud, så vi kan findejeres nummer, meddelte da vores jordanviser, og de var væk.

Jeg selv blev tilbagefor med kikkerten qt studere landskabet og så mod syd toppen afet lille bjerg, der ligger godt 30 kilometer syd for MissouriJloden. Jeg befandt mig mere end 65 kilometer nord for floden, så j eg hnde altså den vældige udsigt of over 100 kilometer. Modvest såjeg en mindre flod og bøg denne et indiqnerreservøt, mod øst et vteld af snå udflytterhytter på højdedraget langs grænsen til Nord Dakota. Mod nord så jeg den store, åbne sletle, der løber heletejen op til Canados grænse med plads til irusinAtis af lysrige danske hjen.

Hvis vi

vil!

Dø lagdejeg mig ned i græsset og bad en stille bøn, og da kan det ellers nok v@re, qt udsiglen blev endnu bedre, for jeg så kirker, skoler, højskoler ogforsamlingshuse stige op afiorden med folk og slægter vqndrende i mellem dem. Del samme syn har mine gode, dqnske kammerqter set pA luren, så det blev til både lystige og også meget alyorstunge doge for os.

Man havde betroet mig qt gh'e kolonien et nayn, men hyad skullejeg kalde den? Jo, det kou hell qfsig selv, dojeg nu lå der og spejdede ud over den g)ldne slette. På hinlens dybe blå syømmede små hvide slqer, hvis skarpe slg,gger sejlede son skibe henoyer sletten, et syn,jeg huskede hjemmefra

Dqnmqrk. Åh, du fagre slette! udbrød jeg. Fager som den lyse dag!

"Dagmar" skal du hedde!

Efter en nat på et gæstgiveri i nærheden vender den næste dag de syv mænd tilbage og opfører de hytter, som hjemstedsloven stiller som betingelse for, at man kan gøre kav påjorden: Jeg hqvde re4net med, atjeg skulle på andejagt ved Medicine Lake, men mine kammerqter mente, at de ikke blevfærdige, hvis de ikke havde en kommandør, som kunnefå dem til at holde tqkt i hanmersløgene, så ænderne slap, ogjegfik den Jornøjelse at yære med til at bygge de seks første hytter i den nye koloni.

Da solen gik ned, var vi færdige. Tre hurraer rungede.

Hvqd mener mqn om ql yære 65 kilometer ude på Prærien ved solnedgøng og ikke hove ondet at styre efler end aftenrøden? Undervejs mødte vi adskillige hestevogne med ud/lyttere, som yille sove derude. Nogle vør gået til ro, indrullede i tæpper sovende på denJladejord, så mildtvar det i de dqge. Vi oyernqttede selv ved søen igen. Denne gøng var viflere. Tre i en seng og to hotteder på samme pude tar min lod.

Da solen stod op søndag morgen, kørte vi tilbqge til Culbertson. Songene "l østen sliger solen op" og "Den signede dag nedfrydvi ser" har aldrig syntes mig skønnere. Vi var q,,v mønd høj på vognen og nåtte både læse og

t2

orer lljulene, su ri kou sctlt ind on elierniddagen. Lidt at spise, krutspapi'erne udfildt og sa ellers alited pa banegørden. st nge hen

Eflerhonden sprede.s t'i til alle.sider. os, soitl t,ar ble|et gnedet sa godl santnen pa t'ognerte, i sengene og pu ltele denne evenqrlige rejse, lbr sådanfienstar den turforos alle. (Dannevirke, lT.oktobeL 1906) Således er der ingen tid

til

at spilde. lyder den begejstrede konklusion fra Madsen:

Derude i Lfontatta ligger altsa dente dejlige slette ogt'entet'. Nej, clestturrc, ingen nld tro, at den høre ligger og venter, ./br'.fblk./iu andre nLttioner kan jo også se den.

Indvqndrerstrornnen

telter intl

ot,er den, så det er enestaende.

Hlis I dunskere, sont er./attige. nen ned danskeres slore lrang til landtt-

lyil eie onkring 65 hektarer landhrugsjord og bo i en sanrling, der, ltor t,i er hegvtdt, og hvor lo jernhøner er afslttkne h)tprs over landet, ma I altsa ikke betænke jer. Lskql heller ikke skrive til nig og spilde tidett vet, ln,is

ntetl .;/orhandling.

Iskal sinpelthen bare shnde jer at.\tikke 60-70 dollur: i

lotnrnen. lage hen pa n.er leste slctlion og sa øf,sted. (Dannet'irke. 17. ()kto-

her, lq06)

.lohannes grat'sled pq præt'ien, Natltqnael Ceneter)'", Ilotltdnu.

Gc] l3

Koloniens første dødsfald Desværre for Madsen kolliderer hans projekt med en afde værste vintre nogen sinde i denne del afUSA. Det styrker ikke den almindelige avislæsers tillid til projektet og forsinker dem, som faktisk melder sig under Madsens faner. Gruppen sidder fast i Culbertson syd for Dagmar, hvor tilværelsen byder på nye udfordringer og sejre for de mænd, der ikke har taget deres koner og børn med i første omgang, jf. denne statusrapport lia Madsen i Dannevirke den 17. april 1907:

For at.få husly fik vi lov til at bruge byens kirke, hvor vi bor, spiser og sover. I/i køber kaffe, sukker og mtzlk i fællesskab og holder hus pA den måde. Vi øver os i kogekunslen, ogJlere er nået dertil, at de kan slege æ9, flæsk og andre ting. Vi reder op på gulvel og sover side om side, og vi er i tidens løb blevet ryslel godt sqmmen. Næsten hver aften har vi underholdning eller forhandlingsmøder. Der er meget at ordne, og tiden er gåel.lbrnøjeligt. Hver lørdag indslilles tobqksrygningen i kirken, og den skures, skrubbes og

sløves qftil om søndagen, oE ingen

nå gå ind med støvler Vi har

på.

meget

ros af menig-

hedenfor vores renlighed.

Nu er vi så endelig be-

gtndt at rykke ud på

prærien.

Kirkegården på prærien: "Nathanael Cemetery", Kolonien Dqgmar

Trods det sene./brdr, som har

bragt nogen godt humør og med planerne, vi ud ved nod og i høit drager forslyrrelse ærligvilje til øt løfte i.flok. (Dannevirke, 17. april, 1907) i

Den lille familie fta Ansager bor stadig i Syd Dakota den 17. februar 1907, hvor deres første bam Johanne Marie døbes i lrene, Yankton County. Det ffemgår afJohanne Maries dåbsattest. Herefter kunne hendes far Johannes iprincippet godt være rejst i forvejen og deltaget i koloniens første udflyttergruppe.

t4

Det første egentlige bevis for parrets ankomst til Dagmar får vi nu først året efter, da Anna føder parrets andet barn Ewald den24. april1908. Det fremgår afflere dokumenter vedrørende Ewald, at han er født i Montana, der er den stat, hvor Dagmar har hjemme.

ikle lykkedes mig at finde en kopi af Ewalds dåbsaftest, men der er stor sandsynlighed for, at han bliver døbt i den nyopførte Nathanael Lutherske Kirke i Dagmar den 3 l. maj samme år, for på denne dag bliver der aflroldt bamedåb i kirken, fortæller Madsen i Dannevirke: Det er

Anna og Johonnes hus på prærien i " Kolonien Dogmar". Anna stdr rejseklar med Johanne i hdnden, hendes bror Ingvctrd, står lænet op øfhusel.

I søndags (den 3 I . maj) høvde ri besøg al Pastor Hqld, der a/holdt gudsAeneste med altergang og barnedåb om eferniddctgen og./oredrag domsforeningen om aftenen. (Dannevirke, 17. juni, 1908)

i ung-

Det næste vi ved om Anna og Johannes er, at Anna er gravid med parrets tredje bam Karen Marie i sommeren 1909, da nu Johannes pludselig bliver ramt afsygdom. lfølge bogen Sheridan's Daybreak I dør den på det tidspunkt 32-årige Johannes som den første i den nye koloni iaugust, og når altså dermed netop ikke at se Karen Marie komme til verden. Karen Marie bliver født den 20. september 1909. Hendes far begraves en måned tidligere: Selvom kirkegårdsspørgsmålet havde været oppe ql yende på det første møde, yar cler endnu ikke blettet gjort noget ved sagen. DeI skete i

først

.fbrbindelse ned

det

første dødsfald den

l5

2I

. qugust 1909. På denne dag

begravede møn den 32-årige Johctnnes Christensen, der havde varet med den oprindelige gruppe, som ankom til Dagmar sømmen med Emil Ferdinand Madsen. (Sheridan's Daybreak l, 1970:239)

i

Jeg har været i kontakt med den nuværende Nathanael menighed i Dagmar, som fortæller, at Johannes' gravsten med teksten "Johannes Christensen, 1877- 1909" stadig ligger på sin oprindelige plads.

Dødsårsagen Vi ved nærmest ingenting om årsagen til Johannes' død, men kan dog registrere en påfaldende tavshed om denne i Dannevirke. Kolonisterne holder sig ellers ikke tilbage for at beskrive i detaljer både sygdommen, dødsfaldet og begravelsen af Emil Ferdinand Madsens svigermor i januar 1910. Det kunne tyde på, at Johannes' død har været dårlig reklame for Dagmar.

Det sandsynliggør i nogen grad den forklaring, der er blevet genfortalt i min familie, som siger, at hans død har noget at gøre med indtagelse afforurenet drikkevand, for i forhold netop til dette spørgsmål har kolonisteme igennem længere tid arbejdet hårdt på at skabe tillid til deres projekt i omverdenens øjne. Det er i lige så høj grad et udtryk for initabilitet som for kontrol over situationen, når Madsen i Dannevirke den lT.juli 1907 påstår, at dette spørgsmål er blevet besvaret:

fores brønrlboremaskine harfået en "svaghed". Alligevel hører vi oJie om nye brønde, der er blevet gravet, hvor man har fundet \)and på lo lil sel<s meters dybde. Et enkelt sted er vandet så koldt som is og klart son krystal.

Alle steder er vqndet så godt, som nogen kctn ønske sig. Flere trye kilde-

Skiber "Hellig Oløv" ved kaj på Ellis Ilandved Net't York.

l6

ræld er også åbnet, så vqndspørgsmålet kdn vel nu siges qt yære ude verden som spørgsmål betragtet. (Dannevirke, 17. juli, 1907)

qf

Det var vigtigt for disse "dumdristige" kolonister, som de blev kaldt afderes værste kritikere i Dannevirke, at de kunne vise, at det gik dem godt, hvorved de samtidig styrkede deres potentielle tiltrækningskraft på præst, læge, lærerinde osv. Derfor gjorde de sig umage med kun at bringe positive nyheder i Dannevirke, og når det ikke kunne være anderledes,ja, så kunne man jo da altid lade en afkvindeme overtage hvervet. Emil Ferdinand Madsens kone Marianne giver sin første statusrapport den 5. juni 1907 i efterdønningen afen stor præriebrand, som raserede kolonien det forår:

Man kan ikke se nogel spor efter brønden, når man kigger ud over den store sletle nu. Pr.erieblomsterne skyder op, hvor branden sved deres Jine hoveder af. Desuden har det regnet.flere gange siden, en enkelt gang i hele to døgn i træk. Når vi kigger pa nændene, imens de pløjer og arbejder ned jorclen, eller når vi tqler med dem om jorden, ser vi et veltilfreds snil brede sig på deres ønsigter. Det lyder./ia dem således: Ja, her er guld under muld, velsign det Gud! (Dannevirke, 5. juni, 1907) Et dødsfald som følge af forurenet drikkevand ville have passet dårligt ind i det mediebillede, men om det kan forklare Johannes' dødsfald og efterfølgende tavshed fi,a kolonisternes side, kan vi kun gisne om. Det er en god teori, men vi mangler en dødsattest, brev eller anden form for dokumentation.

Karen Maries mandqktur-forretning i Skovlund, ses ty. ibilledet. Annq hjælper her sin søster efter hjemkomsten.fra Amerika.

t'7

Efterspillet I Danmark modtager Annas familie i efteråret 1909 den besked, at Anne er kommet i vanskeligheder og har brug for hjælp, som de sender Annas l6årige lillebror lngvard afsted til USA for at løse. Ingvard krydser Atlanten ombord på skibet Hellig Olav med afgang fia København og ankommer til New York den 20. oktober 1909: "De Gamles Hjem" i Skovlund.

Bygget

i

1950.

| 1909 kon der brevfra Amerika, hvor min søsler og hendes mand havde friland. Min svoger tor død, og min søsler Annq slod ene med tre

købt

børn - den @ldste var tre og den yngste var født en måned efter farens død. Hun bad om hjælp hjennefra, ogjeg var den, der bedst kunne tage derover, men.fbrinden nåttejeg love min Jar, ql såfremt min søster ønskede ot komme hjem, skullejeg rejse hjem med hende igen, og do hun sa yderligere blev syg, besluttede hun ql s(plgeførmen så den 20. noj l9l0 kon jeg som l7-årig hjem fra nin lur til Auerikq. (Sognebladet /br Øse og Næsbjerg, 1976) Ingvard, Anna og hendes tre bøm Johanne Marie, Ewald og Karen Marie flytter tilbage til området omking Ansager, hvor Anna med hjælp fia sine forældre og lillebror ikøbmandsbutikken iNordenskov, der ofte har bømene i gæstepleje, først hjælper sin lillesøster Karen Marie ihendes butik i Skovlund, som Rasmus Nielsen overtager i 1912, for så derefter at åbne sin egen mode-, broderi- og hatteforretning i Ølgod.

Det fremgår afen folketælling, at An-na flytter

til Ølgod i

1913.

Fra I 928 og fiem til sin pension i I 945 arbej der hun som bestyrerinde af det nybyggede "De camles Hjem" i Home, hvorefter hun flytter ind i en lejlighed i Hovedgaden 6 i Skovlund.

Anna forbliver ugift indtil sin sidste tid på alderdomshjemmet "De Gamles Hjem" i Skovlund, hvorfra hun dør på Varde Sygehus og bliver begravet på Skovlund Kirkegård den 19. september 1955.

En stor tak til min fætter Søren Juul Mikkelsen, hvis forarbejde med at 1å styr på navne, steder og årstal ligger til grund for denne artikel. Det er Johanne s og Annas barnebarn Karen Marie Mikkelsen, der har bidraget med mange afde flotte fotos.

l8

Sådan gik det børnene Johannes og Annas første bam Johanne Ma-

rie Christensen. døbt i Irene i South Dakota den 17. januar 1907, gifter sig med bødkermester Carl Thomas Peter Sørensen i Home den 29. december 1933. Parret bosætter sig på Syrenvej 4 i Skovlund, hvorfra Carl også driver sin bødkerforretning. Johanne Marie bliver enke den l oktober 1966. Hun dør den l. juli 1985. Parret, der er begravet på Skovlund kirkegård, eferlader sig seks bøm: Ewald, Hannah, Anna Irene, Carl Christian, Karen Marie og Inger Elisabeth.

Johannes og Annas andet bam Ewald Christensen, født i Dagmar i Montana den 24. april 1908, bliver konfirmeret i Ølgod den 23. april 1922,hvorefter han som næsten 20årig den 3. april I 928 rej ser tilbage til USA. Det fiemgår af folketællinger fra 1930 og 1935, at han bor i Detroit, Michigan, og afen skibsoptegnelse fra 1931, at han her var hjemme og vende i Danmark for en kort be-

mærkning.

Ewald, Johanne Mqrie, Karen Marie og Annq Christensen cq. 1920.

juli 1939 bliver han gift med Almeda May Grimley, der også kommer fia Delroit, Michigan. Det fremgår af ægteskabspapirerne, at Ewald bor på 3827 Mount Ellioft Avenue, hvor han arbejder som maler. Hun er fabriksarbejder. De bliver gift i Steuben, Indiana, hvorfia de flytter lil Oakland, Michigan.

Den 26.

Det fremgår af ægteskabspapireme fra 1939. at Ewald har været gift to gange tidligere.

Han angiver, at det første ægteskab endte med skilsmisse. Det andet endte med konens død den l. maj 1937.

Ewald og Almeda bliver skilt

i

1949

I

1956 er Ewald tilbage i Detroit, Michigan, hvor han bliver gift med Ethel May Kimmel.

Det ffemgår af ægteskabspapirerne, at Ewald arbejder som sømand. Hun er kok.

Ewald dør bamløs i december 1985 i Putnam, Tennesee.

Johannes og Annas tredje bam Karen Marie Christensen, født i Dagmar i Montana den 20. september 1909, bliver gift med Jens Christian Jørgensen lla Horne den 2. november 1937. Karen Marie og Jens Christian ffir ingen børn. Karen Marie dør i Aarhus i efteråret 1988.

l9

Jakob Jakobsen Artiklen er skevet afantropolog Jakob Jakobsen, der er flyttet til Uganda i forbindelse med hans kones arbejde for Udenrigsministeriet. Deres tre bøms farmor, lnger Elisabeth Jakobsen fia Grindsted, er den yngste datter afJohannes og Annas ældste dafter Johanne Marie, der blev gift med bødkermester Carl Peter Sørensen og boede på Syrenvej 4 i

Skovlund. Jakob har fået et legat fra det DanskAmerikanske Historiske Selskab til at rejse til USA til sommer og bl.a. besøge byerne Irene og Dagmar.

Skovlund Sognearkivs årsberetning 2014.

Det forgangne år har været lidt anderledes end det foregående, på mange måder et meget spændende år med nye tiltag på mange forskellige områder. Der har i årets løb (2014) været222 besøgende på arkivet, antallet er lidt misvisende, idet vi havde rigtig mange besøgende på "Arkivemes Dag", som vi i2014 havde valgt at afholde på Ansager Plejecenter itæt samarbejde med centret og "Ansager Lokalhistoriske Arkiv". Arrangementet var en stor succes og foregik over 2 dage. Der var mere end 400 gæster lia nær og fem.

Arkivet har modtaget 33 afleveringer, nogenlunde det samme som sidste år, hvor antallet var 34.

Her følger nogle eksempler på, hvad arkivet har modtaget:

o a . o a a a a a a

Hans Knudsen, Grindsted,2 fotografier af o ldeforældrene Hanne og P. B. Nielsen, Skovlund, 8 gl. fotoalbum, arkivalier mm.

Skovlund Friskole, 6 skolebilleder 2012120 I 3 og "Skovlund Våbenskjold" Skovlund Varmeværk, lånt mappe med mange fotografier til scanning Bent Østergaard, lånt foto afarbejde på "Skovlund Havregrynsmølle".

Rene L. Cammelmark,43 digital foto fta branden afden gl. Lund Skole.

Karen Marie Mikkelsen, lån af30 fotografier til scanning Tove Østergaard, lån af l5 fotografier til scanning Jens Peder Pedersen, skudsmålsbog og arkivalier

Britta Weinbrandt, aflevering

af5l

fotografier

Til overstående og til alle andre givere siger vi mange tak for alt, hvad der er afleveret i årets løb.

Støtteforeningen: Sammen med vores støtteforening "Skovlund Sognearkivs Venner" havde vi aftentur den gamle skole i Hodde, hvor Aage Ladefoged fortalte om skolen for 100 år siden.

20

til

Vi havde

desuden en rigtig dejlig sommertur til Lem, hvor vi så og hørte lidt om de gamle gårdmøller - og gik i smed HSHs fodspor.

Arkivets medarbejdere var inviteret til en dejlig "Grillaften" hos formanden for

"Skovlund Sognearkivs Venner", Bjame Holm.

Registrering: Alle arkivets data er blevet konverteret til arkivernes nye arkiveringssystem "Arkibas5", et system, der er totalt omforandret og kan tilgås afarkivets medarbejdere online i modsætning til det gl. system, der var klientbaseret.

Omlægningen af data bevirker, at alle registreringer skal gennemgås og tilrettes det nye system. Samtlige billeder skal uploades igen, et meget stort arbejde, som vi i skivende stund er i fuld gang med på arkivet.

Formidling: Fredag den 20. februar 2015 er der premierer på den nye søgeportal arkiv.dk, der går i luften med mere end 1,5 millioner billeder og meget andet.

Materiale alle kan søge i, og se hvad lokalarkiveme har registreret. Der forhandles i øjeblikket på at ffi en aftale på plads med CopyDan vedrørende visning afarkivemes billeder.

Arkiv€ts boghvlde på nettet: wwrr.issuu.com Arkivet ffir nu en årsrapport fra issuu.com - Det ser således ud for året 2014: Publikationeme er læst 1758 gange i2014, der er 3 downloads og 3, der følger, Der er desuden lagt 2 nye skrifter op på hylden.

Skovlund Sognearkiy nu på Facebook: I juni 2015 kom arkivet på Facebook med: "Skovlund Sognearkiv". Her er det meningen at informere om alt, hvad der har med arkivet at gøre såsom gæster og afleveringer, arrangementer og ture. kurser og meget andet.

Gamle billeder fra Skovlund: Desuden er der blevet oprettet en Facebookgruppe: "Gamle billeder fra Skovlund".

Gruppen har været en meget stor succes lige fi'a starten og fik ret hurtigt mange medlemmer, for nærværende 457. Der er blevet afholdt en lille julekonkurrence med meget stor deltagelse afgruppens medlemmer både ila ind og udland. Alle er velkommen på arkivets Fac€book sider, bliv gerne medlem afgruppen "Gamle Billeder fla Skovlund". Administratorer afsiden: Karen Lund Nielsen, Martine Lundhede og undertegnede.

Til sidst

en stor tak

til alle for

Et rigtigt godt nyt år

støtte

til arkivet

til alle

N iels Winlher Chrislensen Skovlund Sognearkiv Solbqkken 2b. Skovlund

2l

Då

den ene eller anden måde.

Smid det ikke ud!

Hjælp dit lokalarkiv!

-Vi passer på historien Ny pjece fra SLA, "Sammenslutningen af Lokalhistoriske arkiver".

Vi passer på historien Dit lokalarkiv er lokalsamfundets fælles hukommelse. Arkivet rummer en guldgrube afoplysninger om dit lokale område om de mennesker, der boede her, og om områdets erhverv, foreninger, begivenheder og meget mere.

Din hjælp er nødvendig Dit lokalarkiv tager gerne imod, hvad du ligger inde med afpapirer, fotografier, o.lign. Arkivets samling skal hele tiden udvides og forbedres, så billedet af egnen bliver mere nuanceret. og så udviklingen kan følges helt op til i dag.

I dag er historie i morgen.

(Pjecen wlægges - Smid den ikke ud!)

Brus Arkivet!!!

Alle er velkomne i Arkivet Søg i kirkebøger, protokoller, kort og billeder. ..

Det meste er tilgængeligt, så kom og lå fingrene i din egen lokale historie.

Arkivet har åbent alle tirsdase mellem 14 - 17 og alle torsdage mellem 19 - 21 Skovlund Sognearkiv Solbakken 2B 6823 Ansager, Tlf. 7698 0015

e-mail : skovlund-sognearkiv@bbsyd.dk

eller niwich@bbsyd.dk 22

Skovlund Sognearkivs Venner Generalforsamling

I arkivets lokaler Torsdag den 12. marts 2015

kl.

19,00.

Pilgrimsvandring på

CAMINOEN

Foredrug ved Kurin og Max Kruse Start 19,00 I kaffepausen aflrolder Arkivets Venner sin generalforsamling. hvorefter der vises en billedserie med nye og gamle billeder, modtaget i årets løb.

Arrangor: Skovlund Sognearkiv og Skovlund Sognearkivs Venner.

Alle er velkomne.

23

åfå

Mølbygaård

Molbygaard som den JLtrmentlig sa ud do Jens Bertelsen og Maf Poulsen Vad, sad på gården. Moren hovde fået sin mand til at åbne Molbygård./br de omrejsende missionærerfra lndre

ren

Mission.

i rr----_ .l Bladet Dr^r^].,r-^-,l^r A-l:^+ lil c^----rti,,.

-fcl,^,,1,,-,1 ^^-- årligt til alle medlem mer afSkovlund af Skor lund Sognearkivs Sognearkirs \/onnor Venner Venner udsendes I gang ^ll- medlemmer '--,ll--'-^l som man kan blive medlem afyed at indsende kuponen nederst på siden. siden.

: i -

1!gj!f!gg og andet stoftil bladet modtages geme og kan sendes til,: Niels Ansager, Christensen. Bjælkager 8, Skovlund.6823, Ansager,

Winther

: .

: '..

-

::':

rrr zoetoo i.--Ttf

76qR00 |r s. s

tI

L :

Ved bladudgivelse er vi glade for den hjælp der udvises ved evt. fejl og mangler.

Rettelser til materialet i bladet kan ske ved henvendelse til medlemmerne afSkovlund -

Sosnearkiv. i! Sognearkiv. :-'

'-

Ændringer i medlemskab med ny adresse kan ske ved henvendelse til Skovlund Sognearkiv.

:: .

S &o&nd. SoSn2anhiaa Aeilt2, ; :: i Undertegnede ønsker indmeldelse i Skovlund Sognearkivs Venner: ,: ...,....,. 1 Navn......,.,..

r Adr. ....,....,.

: ................. _!l

Lr_!_rr_!

...........trf......

J_!,_!

r-rr'L

irr

L

i r L-

L

l_lr_'J-L l_!_lr_

--

]..-----u.^l