Ingen kan leve på en isoleret ø

Det åbne institutionsmiljø

INTERVIEW, TEKST OG FOTO // HEIDI REIPPURT • Tidligere forstander på Holmstrupgård.

• Formand for Ude-Bo.

• Formand for Dalgasskolen.

• Medlem af styregruppen i HUSRUM Danmark.

• Medlem af grupper for frivillige i Røde Kors, bl.a. projektet Back Up.

Ingen kan leve

på en isoleret ø

„Civilsamfundet rummer udviklingsmulig heder, der ikke er afprøvet i tilstrækkelig grad“, siger Knud Byskov fem år e er sin tilbagetrækning fra forstanderposten på Holmstrupgård.

Knud husker fra sin egen tid, at institutioner kan komme til at lukke sig om sig selv: „Vi koncentrerede os ikke om det frivillige arbejde, selvom vi hørte om det og syntes, at det lød spændende“.

Knud Byskov har e er sin pensionering gjort sig nogle e ertanker om civilsamfund og institutions miljøer.

Som institutionsleder kan man ifølge Knud nemt fortabe sig i dri en og misse sådanne udviklingsmuligheder. Samtidig vil man beskytte dem, man hjælper, f.eks. ved ikke at bringe for mange udefra ind på institutionen. „Men jeg tror, det er misforstået. Man kan give dem et bedre liv ved at involvere civilsamfundet. Frivillige kan hjælpe med det, fagpersonalet ikke har tid til, og de kan give oplevelser, som modtagerne af hjælpen ellers ikke ville få“. Han peger på biograf- og cafébesøg eller det at få hjælp til at skrive et brev – små ting i hverdagen, der giver en følelse af at være ’normal’: „Det handler om at skabe de bedste vilkår for dem, vi hjælper – at gøre deres liv nemmere og skabe trivsel“.

Frivillige skaber inklusion i samfundet

Ifølge Knud er relationen til de frivillige af enorm værdi for velvære, udvikling og mulighed for inklusion i samfundslivet: „Ingen kan leve sit liv på en isoleret ø. Man har brug for en ven, og det gør en væsentlig forskel, at nogen interesserer sig uden at få løn for det“.

Knud tror, at fremtiden tilhører de ledere, der formår at inddrage civilsamfundet i deres tilbud, men advarer samtidig om ikke at slå for stort et brød op fra starten:

„Man skal sætte mindre projekter i gang, drage nogle erfaringer og justere og udvikle ud fra disse. Man skal også have sig for øje, at det er forskelligt, hvad der vil virke på forskellige institutioner, og at man er nødt til at sætte ressourcer af hertil“, siger Knud.

Han tror nemlig ikke på, at man kan spare penge, men mener, at man får noget andet for pengene: „Det er jo ikke noget hokus pokus. Det er bare noget, der kan give mennesker et bedre liv, så vi ikke kommer til at leve som på en isoleret ø“.