3 minute read
Det åbne institutionsmiljø
Det åbne institutionsDe t åbne institutionsmiljø miljø
Vi lever i en tid, hvor sårbare grupper bliver mere og mere isolerede og alene, og hvor de nemt bliver overladt til sig selv.
Advertisement
Hvis vi gør en indsats for at inkludere institutionerne med deres omgivende samfundsmiljø, tror vi på, at det bliver le ere at skabe inkluderende fællesskaber, hvor de sårbare grupper kan opleve at føle sig set og nde nærvær, tryghed og meningsgivende aktiviteter. De e, tror vi endvidere på, kan være med til at forebygge ensomhed.
Det åbne institutionsmiljø er kendetegnet ved, at det inddrager relevante samarbejdspartnere fra civil samfundet. Disse inviteres indenfor til aktiv deltagelse i og samskabelse af institutionernes fællesskaber.
På ere af de selvejende institutioner tilkny et JBF har man erfaring med elementer af det åbne institutionsmiljø. På de næste sider kan du læse forskellige eksempler på de e. Læs også tidligere forstander Knud Byskovs e ertanker om institutioner og civil samfund på side 12.
Pårørende-inddragelse
Familien er betydningsfuld for beboeren, og familiemedlemmerne besidder en helt særlig viden om beboerens behov, ønsker og trivsel. Derfor er det vigtigt, at familien medinddrages i det liv, deres familiemedlem lever på institutionen, og at de får medind ydelse på institutionens fællesskab. På
side 16 kan du læse om Holger og Sonjas oplevelse, da deres datt er Anna fl ytt ede til Birkebakken.
Støtt ebeboere
Støttebeboere er som regel unge mennesker, der bor på en institution i en periode af deres liv. De lever deres eget liv med studie eller job og indgår samtidig som rollemodeller for beboerne. De har ikke pædagogiske forpligtelser, men bringer verden udenfor ind i huset. På side 14 kan du læse om Laura,
som var støtt ebeboer på Jobkollegiet, før hun blev ergoterapeut samme sted.
Frivillige
Mange mennesker vil gerne lave frivilligt arbejde, hvis de bliver spurgt. Frivillige kan f.eks. være de, hvis de bliver spurgt. Frivillige kan f.eks. være studerende, naboen til institutionen, de pårørenstuderende, naboen til institutionen, de pårørende, osv. Frivillighed kan noget særligt i forhold til, de, osv. Frivillighed kan noget særligt i forhold til, hvilken relation der kan opstå mellem den frivillige hvilken relation der kan opstå mellem den frivillige og modtageren. Det betyder noget, at der er nogen, og modtageren. Det betyder noget, at der er nogen, der viser interesse uden at være ansat til at hjælpe.
På side 13 kan du læse om Knud Gaarn-Larsen, der er frivillig på Havredal Praktiske Uddannelser.
Det lokale erhvervsliv
Der kan skabes gode samarbejder mellem institutionen og det lokale erhvervsliv, f.eks. kan der laves a aler om samhandel, hvor institutionen er med til at styrke det lokale handels- og erhvervsliv, og man kan trække på hinandens ressourcer ved forskellige arrangementer. Mange af de selvejende institutioner tilknyttet Jysk Børneforsorg/Fredehjem har stærke samarbejder med det lokale erhvervsliv, f.eks. om at skabe praktikpladser og eksjob til unge med særlige behov.
Andre organisationer og foreninger
Andre foreninger kan inviteres til samarbejde. F.eks. kan de lokale sportsforeninger være arena for beboernes fritidsliv, de pårørende kan forankres i pårørende- eller patientforeninger, og der kan ndes aktive frivillige i borgerforeningerne. Institutionen kan modsat støtte op om foreningernes aktiviteter, f.eks. give en hånd med eller lægge lokaler til. På den måde hjælper man hinanden med at skabe gode fællesskaber og meningsfulde aktiviteter i nærmiljøet.
Naboerne
Et godt naboskab, hvor man lever godt sammen med sine naboer, kræver at man kender hinanden. Derfor kan man invitere naboerne indenfor til forskellige arrangementer, e ermiddagska e osv. Det skaber gode relationer og fællesskabsfølelse og gør, at man altid kan tale med hinanden, hvis der opstår udfordringer. Nogle af naboerne kan endvidere vise sig at blive ressourcestærke frivillige. Et stærkt samarbejde med de lokale er
