Jysk Børneforsorg Magasin 2021

Page 10

TEMA:

Det åbne institutionsmiljø

Det åbne institutionsmiljø Vi lever i en tid, hvor sårbare grupper bliver mere og mere isolerede og alene, og hvor de nemt bliver overladt til sig selv. Hvis vi gør en indsats for at inkludere institutionerne med deres omgivende samfundsmiljø, tror vi på, at det bliver lettere at skabe inkluderende fællesskaber, hvor de sårbare grupper kan opleve at føle sig set og finde nærvær, tryghed og meningsgivende aktiviteter. Dette, tror vi endvidere på, kan være med til at forebygge ensomhed.

Pårørende-inddragelse Familien er betydningsfuld for beboeren, og familiemedlemmerne besidder en helt særlig viden om beboerens behov, ønsker og trivsel. Derfor er det vigtigt, at familien medinddrages i det liv, deres familiemedlem lever på institutionen, og at de får medindflydelse på institutionens fællesskab. På side 16 kan du læse om Holger og Sonjas oplevelse, da deres datter Anna flyttede til Birkebakken.

Det åbne institutionsmiljø er kendetegnet ved, at det inddrager relevante samarbejdspartnere fra civilsamfundet. Disse inviteres indenfor til aktiv deltagelse i og samskabelse af institutionernes fællesskaber. På flere af de selvejende institutioner tilknyttet JBF har man erfaring med elementer af det åbne institutionsmiljø. På de næste sider kan du læse forskellige eksempler på dette. Læs også tidligere forstander Knud Byskovs eftertanker om institutioner og civilsamfund på side 12.

10

JYsk BØrneForsorg / FredeHJeM // 2021-2022

Støttebeboere Støttebeboere er som regel unge mennesker, der bor på en institution i en periode af deres liv. De lever deres eget liv med studie eller job og indgår samtidig som rollemodeller for beboerne. De har ikke pædagogiske forpligtelser, men bringer verden udenfor ind i huset. På side 14 kan du læse om Laura, som var støttebeboer på Jobkollegiet, før hun blev ergoterapeut samme sted.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.