Metropolparken

HVAD VIL DER SKE, HVIS VI FLYTTER TIVOLI TIL ØRESTADEN? 2

3

ØRESTADENS BYLIV FÅR 4,5 MILLIONER BESØGENDE OM ÅRET. 4

DR-BYEN

TIVOLI

VM HUSENE

TIVOLIS ATTRAKTIONER BLIVER EN INTEGRERET DEL AF ØRESTADEN OG SKABER TILTRÆNGT LIV I BYDELEN. 5

OG DER SKABES FORSVARLIGT KLIMA OG FANTASTISKE BYRUM I METROPOLZONEN.

6

RÅDHUSET

METROPOLPARKEN

HOVEDBANEGÅRDEN

METROPOLPARKEN ER BYENS NYE KLIMAZONE. ET GRØNT, CO2-ABSORBERENDE BYRUM, DER TILTRÆKKER FUGLE- OG DYRELIV. 7

København har en enestående chance for at være først med et klimabevidst byrum.

At være først med en byrumsstrategi, der forbedrer klimaet.

8

METROPOLPARKEN Der er godt gang i debatten om Københavns fremtid. Der diskuteres højhuse, byliv, metropolzone og billige boliger, trafik og bompenge, klima og cyklister og meget mere. Vi vil gerne blande os i debatten. Og se om det ikke var muligt at få en synergivirkning frem ved at flytte rundt på begreberne i byudviklingen. Hvor andre har foreslået at gå i højden, forslår vi at gå i dybden med tingene.

København har en enestående chance for at være først med et klimabevidst byrum. At være først med en byrumsstrategi, der forbedrer klimaet.

Global opvarmning er et hot emne, og hvad skal København gøre for at komme på verdenskortet, når Danmark om 2 år er vært for FN’s klimakonference? I stedet for at fokusere på højhuse og energikrævende drift, på bompenge og CO2-afgifter, rettes fokus mod biomasseproduktion, mod lavt energiforbrug, mod effektiv CO2-nedbrydning, mod ren luft og mindre støj og mod velvære og sundhed for byens borgere.

ristattraktion, og der bliver frilagt et stort centralt placeret byrum i metropolzonen – klar til at stimulere et helt nyt byliv. Metropolparken myldrer af alverdens træer, der alle medvirker til CO2-optagelse sammen med de mange bregner, der vil dække det 90.000 m2 store byrum med oplevelser af farver, lys og fuglelyd. Københavns største offentlige byrum, Metropolparken, ikke alene forbedrer klimaet i zonen. Men giver også de mange mennesker, der er på gennemfart, en megaskov af duftende træer og ren luft, fugle og dyr, sundhed og fysiske udfordringer.

Hvad vil der ske, hvis vi flytter Tivoli til Ørestaden?

En masse mennesker vil meget lettere kunne finde P-pladser, de vil opdage Ørestaden og befolke den. Ørestaden vil få en verdenskendt tu9

10

11

FRA PARTIKLER TIL PICNIC

�

RÅDHUSET

�

500.000 BILER OG CYKLISTER PASSERER DAGLIGT GENNEM METROPOLZONEN. PARTIKELFORURENING SKABER ET USUNDT MILJØ FOR BEBOERE OG BESØGENDE. 12

�

�

METROPOLPARKENS BIOMASSE OPTAGER CO2-FORURENING OG GØR BYENS MEST CENTRALE OMRÅDE TILGÆNGELIGT FOR REKREATIVE AKTIVITETER. 13

DANMARKS VÆRSTE BYTRAFIK

��

��

�� ��

�������� �����

14

KØRETØJER PR DØGN ����������� �������������

�������������

�������������

�������������

�������������

������������� ��������������

������������� �������������

�������������

������

�������������

�������������

������������� ������������� [Trafiktælling. Vej og Park, 2005] 15

Ved at strÌbe efter ensartethed og genkendelig københavneridentitet i de offentlige rum, udfordrer byen ikke sine borgere.

16

BYENS NYE RESERVAT Hvem af de omkringboende vil begræde, at Tivoli rykker til Ørestaden, og hvem i Ørestaden vil begræde, at der kommer flere attraktioner og byliv? Som det er nu, har Tivoli ingen kontakt med den omkringliggende by. Så hvorfor ligger Tivoli egentlig her? Det var heller ikke udtryk for en langsigtet planlægning, da politikerne i 1843 placerede forlystelsen midlertidigt uden for byens volde. Tivoli er i dag en hindring for byudvikling af indre by med højhuse. Modstanden er stor og et godt eksempel på, at vi i København ikke har tradition for at se mangfoldighed og forskellighed som en kvalitet. Derfor er det politiske udspil med en zone til metropol adfærd uhyre interessant. En metropol er netop et sted med polarisering. Et komplekst sted med social og kulturel forskellighed. Og det ligger Tivoli i vejen for!?

I København prøver man at undgå polarisering.

Både i den store skala og i den mindre, og mere håndgribelige, ved at få byen til at være homogen.

Ved at stræbe efter ensartethed og genkendelig københavneridentitet i de offentlige rum, udfordrer byen ikke sine borgere. Sådan er det ikke i en moderne metropol. Her er genkendeligheden ikke knyttet til formen. Men til indholdet. Vi kan ikke tage for givet, at København bliver ved med at være en sat by, som overvejende er attraktiv

for turister. Byen er smuk og byder på mange hyggelige steder. Steder, som vi alle elsker: Den lille havfrue, rådhusklokkerne og Nyhavn, som turistbrochurerne maler frem. Men klimaforandringerne betyder, at vi ikke længere kan tage byens form for givet. Det handler ikke om at være for eller imod højhuse, billige boliger eller dyre havneudsigter. Det handler om at tænke i helheder og synergivirkninger.

Det handler om mennesker og om byliv. Altså om en by i øjenhøjde. I Metropolparkens hyper-naturlige byrum kan man opleve lyden af musvitter, der har tilpasset deres sang, så de overdøver den omgivende lyd. Med nye slags og flere træer tiltrækkes endnu flere fugle, og mange vil begynde at yngle. Bydelen vil se falke og spætter flyve på jagt eller fiskeørne hænge over havnen på de varme luftstrømme, mens containerskibe sejler billige boliger ind til byen. Tidligere var det parcelhuskvartererne, der sikrede biodiversiteten med varieret beplantning og redekasser. Fremover vil det være den bæredygtige storby, der skaber gode betingelser for fugle-, dyre- og planteliv. Det er ikke kun Avedøre Holmes industrikvarter, der er Danmarks fuglerigeste område med bjerglærker. Men også den store Metropolpark i indre by.

17

MEGET MERE BYLIV, NU!

�

RÅDHUSET

�

HOVEDBANEGÅRDEN

TRAFIKKEN LIGGER I DAG SOM EN BARRIERE MELLEM METROPOLZONENS BESØGSMÅL. 18

�

�

MOTORISERET TRAFIK OG PARKERING UNDER JORDEN GIVER PLADS TIL NYT BYLIV I EN GRØN METROPOLPARK. 19

Alene i Storkøbenhavn medfører de fine partikler ca. 780 for tidlige dødsfald om året på grund af hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme og kræft.

[Miljøstyrelsen: Partikelforurening kan måles i blodet, 2005]

20

HELHEDSTÆNKNING I DYBDEN I regeringens arkitekturpolitiske udspil efterlyses initiativer til at skabe et sundt og bæredygtigt byggeri og miljø. Metropolparken er en lille investering i regeringens og kommunens klimaforbedringsprogram. Et helt nyt byrum, som stimulerer de besøgendes lyst til at bevæge sig, dyrke motion, indånde renere luft og at kunne bade i vandbassiner, der er opvarmet af spildvarmen fra Rådhuset og omkringliggende erhvervsbyggerier, mens man lytter til helt nye fuglelyde og overraskes af det nye urbane dyreliv i biotoperne. Når Rådhuset og de omkringliggende erhvervsejendomme er energieffektivt omlagt, viger vandbassinerne pladsen for nye funktioner. Rådhuspladsen er inddraget i Metropolparken, og terrænet er bearbejdet til at kunne huse klimakonferencen i 2009. Når konferencen er ovre, genbruges faciliteterne til nye formål. Alt i området har funktioner, der stadig omlægges til nye og sikrer en dynamisk byudvikling, der hele tiden har det klimaforbedrende og klimaoplysende i fokus. Det kommende byrum er en blanding af det urbane liv, naturoplevelser, fysisk aktivitet og klimaforbedrende arkitektur.

der bliver plads til fodgængere og cyklister over jorden. Og, hvad bedre er, man slipper for den enorme partikelforurening og dårlige luft, som området i dag er belastet af. Bilerne kommer let til parkering under terræn, og man stiger op i Metropolparken og bliver hurtigt og let en del af byens puls.

Man har beregnet, at New Yorks træer årligt skaber en nettogevinst for byen på over ½ milliard kroner gennem C02-optag, gavnlig skyggevirkning og indflydelse på ejendomspriser. Her, midt inde i København, vil man kunne skabe tilsvarende værdier. Opleve natur og teknologi hånd-i-hånd modvirke den menneskeskabte forurening, samtidig med at vi selv bliver i bedre fysisk og mental form – og oplever tilvæksten i de nære omgivelsers ejendomsværdi. Vil København være foregangsby i bæredygtig miljø- og byudvikling og en moderne metropol, må den tage skeen i den anden hånd og forny sig. Flytte Tivoli til Ørestaden. Når Tivoli med sine 4,5 millioner årlige besøgende har skabt byliv i Ørestaden, ligger voldterrænet klar til et reducere energiforbruget i indre by og klar til at huse det nye klimaforbedrende byrum.

Vejlogistikken i området ændres ikke. Den kørende trafik trækkes blot ned under terræn, så 21

Det er ikke muligt at stoppe op pga. bevaringsforstoppelse og tro, at København er bedst tjent med at vÌre pet-nation for turister.

22

ET GLOBALT STATEMENT Traditionelt set er der tre forhold, man kan konkurrere på: Produktets pris, teknologi eller design/identitet.

De to første er ikke Danmarks styrke. Det er derimod evnen til at udvikle identiteter. En evne, der først og fremmest bygger på vores enestående evne til at samarbejde, også på tværs af kulturelle og faglige grænser.

Som del af byen vil Metropolparken løse mange presserende klimatiske og sundhedsmæssige problemer. Det kræver netop, at vi sammen finder de rette løsninger. Samarbejdet mellem mange discipliner om at udvikle og realisere projektet vil bidrage til at opbygge unikke danske kompetencer inden for innovativt og klimavenligt byggeri, energiforbrug, shopping osv. Disse kompetencer kan vi efterfølgende eksportere og samtidig bruge lokalt til hele tiden at vise verden, hvad Danmark kan tilbyde inden for innovation. Efter realiseringen tester og måler vi Metropolparkens

udvikling og indvirkning på klimaforbedringer og på befolkningens sundhed og velvære. Både for at indsamle nye kompetencer og for at sikre at investeringerne er rentable i en samfundsmæssig kontekst.

Det er ikke muligt at stoppe op pga. bevaringsforstoppelse og tro, at København er bedst tjent med at være pet-nation for turister. Verden er i hastig ændring. Vi ser 2009 som et godt tidspunkt for et kvantespring i udviklingen af nye byer, byliv og byrum, hvor København internationalt viser sin selvbevidsthed, handlekraft og globale ansvarlighed.

23

HVORDAN GØR VI?

�

�

RÅDHUSET

�

HOVEDBANEGÅRDEN

DISKUSSIONEN I DAG: HVOR HØJT KAN VI BYGGE? 24

�

� �

BLOT ET FINGERPEG. TÆNK NYT OG DYBERE! 25

� �

�

�

MELLEM RÅDHUSET OG HOVEDBANEGÅRDEN ÅBNER SIG ET NYT URBANT RUM. 26

� �

� �

EN NY TYPE GRØN URBANISME! EN FORSÆNKET BIOASE MIDT I HOVEDSTADEN. 27

Får København de bymæssige kvaliteter, som politikerne efterspørger, ved at bygge højhuse i metropolzonen?

28

Hvis vi ser på indholdet frem for på formen, kan vi lære af Barcelona. Her er byudviklingen båret af almene bymæssige kvaliteter som attraktive byrum, kompleksitet, mangfoldighed og begivenheder i øjenhøjde, tilgængelighed på én gang til vandet, stranden, byen, infrastrukturen og boligen. Ingen højhuse. Det er først nu, lang tid efter at byen er udviklet til et eftertragtet eksempel til efterfølgelse, at høje huse dukker op.

Men det er ikke det, danske kommuner tager til Barcelona for at studere.

29

EN NY TENDENS?

����� �����

�����

�����

�����

����������� ���� �����

30

������������ ���� �����

����������� ���� �����

����������� ���� �����

������� ���� �����

������ ���� �����

����������������� ���� ����

�������������� ���� ���

������������� ���� ����

������� ���� ����

������������ ���� ����

31

New York City sparer årligt 630 millioner kr. som følge af byens 4 millioner gadetræer.

32

Det oplyser New York Citys Parks Department. Afdelingen har beregnet, at for hver krone, der spenderes på træer, sparer byen udgifter for 5,60 kr., som kan bruges på andre tiltag. Byen som helhed har altså en fortjeneste på 560 %!

Ved at plante træer i byen. Den økonomiske værditilvækst er baseret på flere parametre heriblandt træernes indflydelse på lokale ejendomsprisstigninger, træernes energibesparende effekt som skygge for solopvarmning og CO2-absorptionen. Træer med store blade som ahorn og platan er mere værdifulde pga. af deres evne til at give skygge og evne til at absorbere CO2.

Hvis vi laver det samme regnestykke i det nye byrum og planter 3.000 træer på de 9 ha, vil der være 30 m2 til hvert træ. Ved at vælge træer i 8–12 meters højde vil det koste i runde tal 45 millioner kr. Investeringens afkast måles i besparelser på energiforbruget i bydelen, værdien af træernes klimaregulerende effekt, som at opsuge varme og give skygge, tilvæksten i ejendomsværdien etc.

Samlet set forøges Københavns aktiver til gavn for byens borgere, samfundets trivsel og velfærd – og CO2-indholdet reduceres markant. Byen viser, at den er bæredygtig og handler miljøforsvarligt i sin planlægning af byrum, trafik og forbedring af klimaet. Hvad afkastet konkret er i kroner og ører, er næppe 560 % som i New York. Men at der overhovedet er en fortjeneste for København ved at plante træer, er vel godt nyt?

33

OVERSIGTSMODEL

RÅDHUSPLADSEN SAS ROYAL HOTEL

HOVEDBANEGÅRDEN

34

RÅDHUSTÅRNET

N

GLYPTOTEKET

35

36

37

90.000 m2 ny natur, shopping, sundhed, idræt, gågadepark, parkering, dagligvareindkøb, mærkevarebutikker og rekreativ park, leg og picnic med skovbørnehaven er samlet for at gøre byen til et mere bæredygtigt sted at leve.

38

Ved at flytte Tivoli til Ørestaden kan forlystelsesparken endnu en gang bruges som katalysator for byudvikling. Tivoli har i en årrække arbejdet bevidst på at blive et globalt brand. Det er lykkedes.

Brandet kan fysisk set ligge mange steder. Også i Ørestaden, hvor Tivoli kan skabe nyt byliv.

39

PROGRAMFORSLAG

EVENTPARK

SVØMMESTADION SKOVBØRNEHAVE

BIOTOP TRIBUNE

EVENTSPACE

LYSNEDTAG

RÅDHUSET

MARKEDSHALLER

KUN 40

NSTHAL

KLIMAKONGRES

VES T

ERB ROG ADE

LYSNEDTAG

H. C. ANDE RSEN S BOU LEVAR

D

METRO RÅDHUSPLADSEN 41

BIOTOP

SHOPPING PARK

PARKERING

SKOV

BIOTOP

42

BANECYKLING

TENNISSTADION

SVØMMESTADION

PARKERING

SHOPPING

TIVOLISØEN

PARK

SKOV 43

Ved at bygge ned i terrænet undgår man problemer med vindturbulens, solopvarmning og stillingtagen til, om bygningen passer ind i omgivelserne, som vi bl.a. så med diskussionen om højhuset ved Tivolislottet på Rådhuspladsen. Ved at bygge ned i terrænet kan man til gengæld bruge jorden til akkumulering af spildvarme fra byggeriets drift.

44

De sidste 50 år har vi belagt store dele af kloden. Også i København er en meget stor del af jorden belagt med granit, asfalt og beton. Belagte overfalder opvarmes ekstremt i forhold til græs og vegetationsflader. Stiger jordens gennemsnitlige temperatur bare få graders, bliver det mange steder uudholdeligt at opholde sig i byrummene i solskin.

I Metropolparken bliver det derimod en lise at træde ind i træernes skygge mellem 90.000 m2 græs, bregner og naturpræget terræn. Her midt i byen vil temperaturen være lavere og mere behagelig at opholde sig i.

45

46

TRAFIKKEN FØRES NED UNDER PARKEN. 47

48

OM AFTENEN LYSER PARKEN OP IMELLEM 3.000 TRÆER. 49

HVAD ER SLA?

50

SLA er et arkitektkontor, der arbejder innovativt med landskab, byrum og planlægning. Dette sker gennem realisering af projekter i ind- og udland, gennem procesledelse, forskning og formidling. Projekterne spænder fra den overordnede by- og landskabsplanlægning til det detaljerede anlægsarbejde.

Herlighedsværdier, oplevelser og velvære står i centrum for alle SLAs projekter. Vores tilgang til opgaverne er båret af ønsket om at sammentænke opdragets program og økonomiske vilkår med en arkitektonisk vision om sanselige oplevelser for alle.

Bæredygtighed spiller en central rolle i alle dele af vores projekter. Vi sætter fokus den miljømæssige bæredygtighed, men har også øje for, at social, kulturel og økonomisk bæredygtighed er afgørende for projektets succes. At tænke i helheder er at tænke ressourcebevidst. Det mener vi, giver de bedste og mest nyskabende resultater.

SLA A/S Refshalevej A 153 DK-1432 København K 0045 3391 1316 landskab@sla.dk www.sla.dk www.metropolparken.dk

51