HVID BALANCE | COP15 by SLA Architects

HVID BAL ANCE

LEVERANDØRER

P. Kortegaards Planteskole P. Kortegaards Planteskole Øvej 10 · DK-5550 Langeskov · www.kortegaard.dk Øvej 10 · DK-5550 Langeskov · www.kortegaard.dk

Hovedgaden 13, 4654 Fakse Ladeplads Telefon +45 56 76 35 00 Telefax +45 56 76 35 01 faxekalk@faxekalk.dk www.faxekalk.dk

LÆS MERE OM LEVERANDØRERNE til hvid balance FRA SIDE 56 3

Redaktion Stig L. Andersson, Flemming Rafn Thomsen, Daniel Carlsen, Lene Dammand Lund, Katrine Sandstrøm, Rasmus Astrup, Ulla Hornshyld og Alexandra Vindfeld Hansen Denne online booklet må embeddes frit på internettet via ISSUU. Mekanisk, fotografisk eller anden form for reproduktion er ikke tilladt uden aftale med SLA. © SLA 2009

34 56 70

RESSOURCER LEVERANDØRER OM SLA

ELEMENTER

KONCEPT

INDLEDNING

INDEX

002

INDLEDNING

COP15 FOR BALANCE Bæredygtighed er at samarbejde med naturen. At lære af naturens systemer, processer og metoder – og bruge det aktivt i vores byer. Byen er et økosystem, hvor de enkelte dele er afhængige af hinanden. I fremtiden er natur og by ikke modsætninger, men blot forskelligartede systemer som tilsammen bør være i balance. 8

002

COP15s udfald vil i høj grad afgøre muligheden for en fremtidig balance imellem menneskets urbanisering og Jordens ressourcer. Det er SLA’s håb at COP15 arealet skal inspirere til denne tankegang. HUN LYTTER EFTER FRØEN Den lille pige i den lyserøde jakke leder efter frøen. Hvor er den? Hun kan høre den og lytter sig til, at den bevæger sig rundt i rummet. Hvad hun ikke ved er, at det er 33 højttalere, der gengiver frøens parringskvækken. Højttalerne sidder under belægningen og er forbundet til en computer, der afspiller et soundtrack udviklet sammen med lydteknikere fra Danmarks Radio. [Solbjerg Plads på Frederiksberg af SLA] 9

002

KONCEPT

192 NATIONER...

Amager Fælled

OP15

Sundbyvester

SAMLES I KØBENHAVN....

Ankomsten

til COP15

OM KLIMAETS FREMTID

OMRÅDET SET FRA METROEN 18

PLAN

lys

PERGOLA

ANKOMST

tower

SECURITY

COP15

UDSNITSPLAN

kompost

træer

vandspejl med kalk

vandspejl med blade

kalk

træer

trĂŚer

kompost lys

tower

vandspejl med vandsky

lys

kompost

UDSNITSPLAN

træer

vandspejl med blade

vandspejl med kalk

lys

kalk vandspejl med vandsky

lys

002

ELEMENTER

højbane

metrostop

boulevard

Synlighed er afgørende for COP15. Cirklen fremstår maksimalt tydelig fra metro og vej, uden at kræve mange ressourcer. Feltet består af kalk, der lyser op i vintermørket.

Et felt af sort kompost definerer en klar afgrænsning og skaber den optimale kontrast til cirklen.

TrĂŚer og vandspejle skaber en positiv ramme for deltagerne, og skaber mulighed for fugleliv i omrĂĽdet.

LED belysning skaber en scenografisk stemning i vintermĂ¸rket om eftermiddagen og aftenen. 29

DEN HVIDE CIRKEL Byrummet udspænder det fulde ankomstareal med en 2.400m2 stor hvid cirkel. Cirklen er fyldt med et lag af kalksten, der er det naturligt lyseste materiale i den danske undergrund. Derved fremstår cirklen maksimalt synligt i vintermørket og retter opmærksomheden mod COP15. Kalken opløser samtidig surheden i regnvandet, der blandt andet forårsages af et for højt CO2-indhold i atmosfæren, og regnvandet er dermed neutraliseret i dets videre tur rundt i kredsløbet. Lå cirklen der længe nok ville den langsom forsvinde, så længe der er et unaturligt højt indhold af CO2 i regnvandet. Samtidig vil kalkens lyse farve reflektere lyset optimalt, og kunstbelysningens energiforbrug vil kunne nedsættes i området. 30

kalkspejlet

BIOspejlet

pulsspejlet

tre tiders vandspejle Kalkspejlet indeholder et tyndt lag kalk i bundet. På vindfulde dage hvirvles kalkstøv op og gør vandet mælket. På stille dage vil en blålig tone kunne anes, som man kender det fra havet under Møns efter endnu et sammenskred. Biospejlet er fyldt med efterårsblade i alle mulige gyldne farver, som langsomt falmer når den naturlige kompostering tager fat. Ultimativt ender bladene som naturligt genanvendeligt materiale, der tilfører det naturlige kredsløb ny energi. Pulsspejlet er omgivet af 18 vandforstøvningsdyser der hvert andet minut sender en kort puls op i luften. Under hele COP15 vil pulsen dagligt bruge rent drikkevand tilsvarende en gennemsnitsdanskers daglige vandforbrug. I mørket fanger vandstøvet lyset fra 9 LED lamper og skaber en pulserende hvid rytme i området. 31

TRÆER Overalt i feltet står mange forskellige træsorter. Det giver den maksimale oplevelsesrigdom og skaber et blødt space omkring COP15 -detagerne på det flade areal. Selvom løvtræerne er afbladede på grund af årsiden, har de alle forskellige barkfarver og flere af træerne har kraftigt farvede bær. I bysammenhæng er en varieret og omfattende biomasse afgørende. I fremtidens byer vil det grønne skulle integreres i langt højere grad, hvis byerne skal være bære- og overlevelsesdygtige. Træer og planter optager vand og CO2. De øger fordampningen, giver skygge og læ og skaber et behageligt mikroklima. Alt sammen noget der vil mindske konsekvenserne af CO2-udledningen. 32

002

RESSOURCER

MILJØ Alle materialer i konceptet er udvalgt efter deres miljømæssige og værdimæssige kapacitet og indgår i et vugge til vugge kredsløb hvor overhovedet muligt. Det vil sige at materialerne er bæredygtige enten som genanvendt materiale, lavt energiforbrug eller lang holdbarhed.

002

GENANVENDELSE COP15 er et tidsmæssigt kort forløb i København. Derfor kan næsten alle ressourcer til dette projekt genanvendes andetsteds efter konferencens ophør.

OM KALK Kalk er et mineralsk stof, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række former fra de hårde og rene kalcit-krystaller over ren, hvid marmor til kalksten og skrivekridt. Den kemiske formel er den samme nemlig CaCO3 eller kalciumkarbonat. Formlen viser, at kalk er et kalciumsalt af kulsyren. Kulsyre opstår, når kuldioxid bliver opløst i vand, og derfor er det én af de mest almindeligt forekommende syrer i naturen. Da kalcium også er meget udbredt, er det forventeligt, at kulsyrens forvitring af stenarterne må skabe store mængder kalk. Dertil kommer en biologisk faktor, nemlig den at mange planktonarter opbygger et kalkhylster. Disse bittesmå kalkskaller synker til bunds i havet, når organismerne dør, og de danner efterhånden kolossalt tykke lag af kalkslam. Når slammet kommer under tryk, og det gør det ofte ved kontinentalpladernes forskydninger, omdannes slammet til de forskellige typer kalksten. Dette er baggrunden for, at undergrunden [http://da.wikipedia.org/wiki/Kalk] består af kalk overalt i Danmark med undtagelse af Bornholm. 38

hvide felter angiver hvor kalken er tilgĂŚngelig

CO2 vs KALK Der har altid været svingende koncentrationer af CO2 i jordens atmosfære. Men via afbrænding af kul og olie er koncentrationen i atmosfæren nu højere, end den har været på noget tidspunkt i løbet af de sidste 650.000 år.

CO2 er et molekyle som består af et kulstofatom og to iltatomer. Kulstof er en vigtig byggesten i alt levende organisk materiale (planter, dyr, bakterier). CO2 i atmosfæren optages af planter via fotosyntese og omdannes herved til organiske kulstofforbindelser. Kulstof er desuden en væsentlig bestanddel af materiale, som har været levende engang; som f.eks. fossile brændstoffer, der hovedsageligt er dannet af døde plantedele. Når man afbrænder fossile brændstoffer, som olie og kul, omdannes kulstoffet igen til CO2 som udledes til atmosfæren. 40

FORSURING FORKLARET Når CO2 opløses i regnvandet og i havene dannes kulsyre: CO2+ H2O • H2CO3 Den dannede kulsyre frigiver straks hydroner, og danner hydrogenkarbonat: H2CO3 • H+ + HCO3Det dannede hydrogenkarbonat kan igen frigive hydroner og danne karbonat: HCO3- • H+ + CO32De tre kemiske reaktioner hænger sammen og er i ligevægt med hinanden. Det betyder, at der dannes flere hydroner, når der opløses mere CO2 i vandet. Jo flere hydroner, der er i vandet, jo mere surt er det, og jo lavere er pH-værdien. Det vil altså sige, at når indholdet af CO2 i atmosfæren stiger, stiger CO2-indholdet i havet og regnen bliver mere sur. VAND, CO2 OG KALK Et af stofferne i ligevægten, nemlig karbonat, dannes også, når kalk (kalciumkarbonat, CaCO3) opløses i vandet: CaCO3 • • Ca2+ + CO32Kalk kan modvirke forsuringen af vandet, idet karbonat-ionerne vil reagere med nogle af hydronerne fra kulsyre, så der dannes mere hydrogencarbonat: CO32- + H+ • HCO3Når indholdet af CO2 i atmosfæren øges, påvirker det altså i høj grad de kemiske processer i regnen og havet. CO2-holdig regnvand tilskrives at spille en stor rolle i fænomener som skovdød og døde søer. Jordens dyrkeevne forringes betragteligt, når jorden forsures, i det vigtige mikrobers enzymer ødelægges. Sur regn nedbryder også bygninger og monumenter, der består af kalk-, sand-, marmor- og granitsten. Når der dannes flere hydroner i havvandet, bliver det sværere at danne kalk i havet. Det skaber problemer for de marine organismer, som er afhængige af at kunne danne kalk, og kan således direkte påvirke biodiversiteten i de marine miljøer. [http://www.virtuelgalathea3.dk, http://www.en.wikipedia.org og http://www.denstoredanske.dk]

DEN LYSE FORDEL Den hvide cirkel fyldes med et lag af kalksten. Dermed opnår cirklen en høj albedoværdi. Det vil sige materialet er maksimalt lyst og derved reflekterer lyset optimalt.Derved fremstår cirklen påfaldende lys, uden at kræve tilført energi, og vil i vintermørket lyse op som et sneklædt vinterlandskab. Lyse flader i byen kaster solens lys og varme tilbage, så det ikke ophobes i bymassivet. Det er særligt aktuelt i danske forhold om sommeren. På globalt plan vil lyse flader i byens gader og tage kunne spare astronomiske summer CO2 på airconditionanlæg, og skabe et køligere lokalklima i byrummene. Om vinteren vil de lyse flader også kaste gadebelysningen tilsvarende tilbage, og der vil kunne spares på den energi der forbruges. Logikken er simpel. 20 % lysere flader vil skabe en 20 % energibesparelse på belysningskontoen. Derudover vil lysere flader holde længere på grund af den lavere UV eksponering og skabe større visuel sikkerhed i byen. 42

faKTA om lyse OVERFLADER I BYEN Dark materials absorb more heat from the sun. Black surfaces in the sun can become up to 70°F (40°C) hotter than the most reflective white surfaces. Roads and parking lots are frequently paved with black asphalt concrete (commonly called “asphalt”) and other dark materials that absorb most of the sunlight that falls upon them. The energy of the sunlight is converted into thermal energy and pavements get hot, heating the air around them and contributing greatly to the heat island effect. [http://heatisland.lbl.gov/Pavements]

Contribution of Pavement Reflectivity to Visibility We estimated, for a subject (area As), the ratio of light from a street lamp that reflects off a pavement to that amount that arrives directly. The result for the geometry illustrated is that the ratio is about equal to the reflectivity for visible light. Thus, if the reflectivity is 10%, in addition to the direct light, an additional 10% more light will arrive after reflecting from the pavement. If the reflectivity is high, the amount of street lighting could be reduced to achieve the same illumination.

[http://heatisland.lbl.gov/Pavements]

Research shows that an increase in the albedo value* of 0.01 of a surface is the equivalent of 2.55 kg CO2 saved per m2 . Amerikansk eksempel. [Akbari, Menon & Rosenfeld (2009) Global cooling: increasing world-wide urban albedos to offset CO2. Climate Change Vol. 95, Issue 3–4]

Lower pavement temperatures equals longer pavement lives. The permanent deformation of asphalt pavement subjected to repeated simple shear is severely decreased as the temperature of the pavement is decreased from 60°C to 40°C. The effect is similar to what might happen at bus stops, where vehicles apply shear when they stop and shove the pavement. [Data from Dr. John Harvey, Institute of Transportation Studies, UC Berkeley][http://eetd.lbl.gov/HeatIsland/Pavements/Overview/Pavements99-13.html]

VAND Vand er et stigende problem i vores del af verden. Den massive urbanisering koblet med en mere irregulær og voldsom nedbør er en påtrængende udfordring. Samtidig er vandet et livsgrundlag for alle, og et vigtigt rekreativt element, der ikke må skjules i byerne. Derfor er det vigtigt at tænke rekreativitet med i de tekniske løsninger af byernes vandhåndtering. 44

002 faKTA om vand I BYEN Oversvømmelser, ofte med katastrofale konsekvenser for de mennesker, der bliver ramt, er forekommet med jævne mellemrum både i Europa og i resten af verden. Men med det ændrede klima, hvor perioder med enten særlig lidt eller særlig meget nedbør er blevet hyppigere, er der også blevet flere oversvømmelser. I Europa alene blev der i periodem 1975 til 2001 registreret 238 oversvømmelser, og antallet af oversvømmelser er steget år for år over perioden. Alene i 2002 alene blev der i Europa registreret 15 større oversvømmelser, som berørte omkring en million mennesker. De samme tendenser ses i resten af Verden. I Indien er den årlige monsun blevet om muligt endnu mere uforudsigelig med voldsomme oversvømmelser til følge. I 2005 måltes en rekordagtig nedbørsmængde med 944 mm på et enkelt døgn i Bombay, hvilket er den størst målte nedbørsmængde på et døgn nogensinde i Indien. Rekordhøje temperaturer i det Indiske Ocean udløste i år 2000 voldsom nedbør og oversvømmelser i store dele af det sydlige Afrika. I Mozambique kostede oversvømmelserne flere tusinde mennesker livet. I takt med at orkanerne er blevet voldsommere, er de nedbørsmængder, der følger i deres kølvand, også blevet større. Oversvømmelser med jordskred og mudderlaviner koster ofte flere menneskeliv og forårsager flere ødelæggelser end selve orkanens vindstyrke. Også i Danmark er oversvømmelser i forbindelse med perioder med voldsom nedbør blevet mere hyppige. Større og mindre oversvømmelser er efterhånden blevet hverdagsnyheder, og udtalelse som “De værste oversvømmelser de sidste 30 år i dette århundrede nogensinde,” lægger vi dårligt nok mærke til mere. [http://www.global-klima.org]

VANDSKY Vand har mange tilstande. Forstøvning er en teknik til at skabe en overraskende merværdi ud af det vand der allerede findes i byen. Vi kender fænomenet fra skyerne, fra havgus og fra mosekonebryg. Og nu også fra COP15.

Vandet der bruges i arealet foran Bella Centeret er opsamlet regvand i videst mulig omfang. I permantente byrum vil overfladevandet fra tage og pladser indgå i et kredsløb med bygningernes energi- og afkølingsforbrug. Ikke alene er det en god forretning at spare på vandet, det er også en stor social og rekreativ ressource for byens brugere, der ofte overses. I dette midlertidige byrum vil udfodringen være at finde en balance imellem anlæggelsesressourcer og den relle kapacitet der er behov for i relation til den ønskede merværdi i projektet. Merværdien er her primært vandets fordoblende effekt i sin evne af spejlflade og en forstøvning af vandet, der vil danne vandtåge. 46

fakta om københavnernes vandforbrug Københavnernes vandforbrug falder stadig. Fra 1985 og til i dag er det daglige forbrug i husholdninger faldet fra 174 til 114 liter pr. person. Forbruget skal længere ned og målet er et vandforbrug på 110 liter pr. person i døgnet i 2010. Husholdningernes andel udgør 66% af det samlede vandforbrug. Siden 1989 er vandforbruget faldet hvert år. Det skyldes især, at de københavnske husholdninger bruger mindre vand, men også at vandledningerne i byens gader bliver systematisk kontrolleret og repareret, så der spildes mindre vand gennem utætheder. Forskellige forbrugstyper Vandforbruget opgøres på fem forskellige forbrugstyper: Husholdning, erhverv, institutioner, fritid og umålt forbrug. Umålt forbrug er fx vand til brandslukning. Fordeling af vandforbrug på forbrugstyper Husholdning 66% Erhverv 19% Kultur/fritid 7,5% Umålt forbrug 7,5% Mål for vandforbruget Vandforbruget skal længere ned, både for at sikre rent drikkevand til kommende generationer, men også af hensyn til naturen i de områder, hvor vandet tages fra. Målet for Københavns Energi er at nå ned på et vandforbrug i 2010 på 110 liter pr. person i døgnet. Med en fælles indsats kan målet nås, uden at vi behøver gå på kompromis med hverken komfort eller hygiejne. [http://www.ke.dk]

BIOMASSE Træer og planter optager vand og CO2. De øger fordampningen, giver skygge og læ og skaber et behageligt mikroklima. Alt sammen noget der vil mindske konsekvenserne af CO2-udledningen. Træerne i ankomstarealet er en påmindelse om disse gavnlige effekter. I fremtidens byer vil det grønne skulle integreres i alt, vi laver, hvis de skal være bæredygtige. 48

fakta om træer Heat from Earth is trapped in the atmosphere due to high levels of carbon dioxide (CO2) and other heattrapping gases that prohibit it from releasing heat into space -- creating a phenomenon known as the “greenhouse effect.” Trees remove (sequester) CO2 from the atmosphere during photosynthesis to form carbohydrates that are used in plant structure/function and return oxygen back to the atmosphere as a byproduct. About half of the greenhouse effect is caused by CO2. Trees therefore act as a carbon sink by removing the carbon and storing it as cellulose in their trunk, branches, leaves and roots while releasing oxygen back into the air. Trees also reduce the greenhouse effect by shading our homes and office buildings. This reduces air conditioning needs up to 30%, thereby reducing the amount of fossil fuels burned to produce electricity. This combination of CO2 removal from the atmosphere, carbon storage in wood, and the cooling effect makes trees a very efficient tool in fighting the greenhouse effect. One tree that shades your home in the city will also save fossil fuel, cutting CO2 buildup as much as 15 forest trees. A single mature tree can absorb carbon dioxide at a rate of 48 lbs./year and release enough oxygen back into the atmosphere to support 2 human beings. [www.coloradotrees.org/benefits.htm]

GODT FOR ØJET Mange forskningsresultater har gennem de senere år påvist, at grønt har en positiv effekt på den menneskelige psyke. Det gælder for eksempel dæmpning af stress , øget arbejdsglæde og forbedret helbred . 1

I sverige bruges såkaldte terapihaver i behandlingen af stressede patienter. Her er erfaringen, at mennesker fortrinsvis søger den vildtvoksende natur3. Det, der virker stressnedsættende, er den sanselige oplevelse af bladenes raslen, stammernes farver, duften af muld, vandets rislen, fuglenes kvidren og insekternes summen. Derfor tilstræbes så mange af disse kvaliteter som muligt, så passagen igennem landskabet kan være en afstressende pause under det hektiske topmøde. [1) Roger S. Ulrich, 2) Rachel og Steven Kaplan), 3) Ulrika Stigsdotter]

ANDRE facts om BIODIVERSITET En svensk undersøgelse i 2002 viste, at jo oftere en person besøgte et grønt område, desto færre klager havde vedkommende fra stress-relaterede sygdomme. Undersøgelsen indikerede, at byens grønne rum forebygger og lindrer stress. Undersøgelsen viste, at jo tættere på et grønt område en person bor, jo oftere færdes vedkommende i parken: Mennesker, som bor meget tæt (< 50 m) på et grønt område, bruger det i gennemsnit 3-4 gang pr. uge, mens personer, som bor mere end ca. 800 m fra et grønt område, kun bruger det ca. 1 gang om ugen. Urbane parker fungerer altså som en oase for dets brugere. En hollandsk undersøgelse viste i 2003, at der var sammenhæng mellem antallet af grønne områder i et boligområde og beboernes selvoplevede stressniveau. Mange parker i boligområdet betød mindre stress. Undersøgelsen konkluderede, at et sammenhængende system af mindre parker er vigtigere for byboernes sundhed end én stor central park. [Grønne områder forebygger og linder sygdom, Karsten B. Hansen, KVL, Gartner Tidende 2005/06)]

In laboratory research, visual exposure to settings with trees has produced significant recovery from stress within five minutes, as indicated by changes in blood pressure and muscle tension.

[Roger S. Ulrich, 1984]

DEN MØRKE RAMME Som en ramme om den hvide cirkel lægges et felt af sort kompost. Komposten består af organisk affaldsmateriale fra blandt andet Sjællands parker og naturområder. Kompostering er naturens egens metode til genanvendelse.

fakta om kompost Given enough time, all biodegradable material will oxidize to â&#x20AC;&#x153;compostâ&#x20AC;?. One objective of composting today is to treat readily degradable materials that may otherwise enter landfills, and decompose anaerobically, releasing greenhouse gases. Compost is a combination of decomposed plant and animal materials and other organic materials that are being decomposed largely through aerobic decomposition into a rich black soil. The process of composting is simple and practiced by individuals in their homes, farmers on their land, and industrially by industries and cities. The compost soil itself is beneficial for the land in many ways, including as a soil conditioner, a fertilizer to add vital humus or humic acids, and as a natural pesticide for soil. In ecosystems, compost soil is useful for erosion control, land and stream reclamation, wetland construction, and as landfill cover. Composting as a recognized practice dates to at least the early Roman era since Pliny the Elder (AD 23-79), author, naturalist and natural philosopher refers to compost in his writings. Traditionally, composting was to pile organic materials and let them stand for about a year, or until the next planting season, at which time the materials would be ready for soil application. The main advantage of this method is that little working time or effort is required from the composter and it fits in naturally with agricultural practices in temperate climates. As concern about landfill space increases, worldwide interest in recycling by means of composting is growing, since composting is a process for converting decomposable organic materials into useful stable products. Industrial scale composting in the form of in-vessel composting, aerated static pile composting, and anaerobic digestion takes place in most Western countries now, and in many areas is mandated by law. [http://en.wikipedia.org/wiki/Compost]

LIV Der er vigtigt at nye arealer i byen skaber miljø for alle levende væsener. På den måde højnes biomassen og det økologiske kredsløb. I arealet foran COP15 vil der være vand, føde og skjul for det fugleliv der vil findes på fælleden og andre habitater i nærheden. Ræve og rovfugle vil også tiltrækkes, men sådan er naturens gang.

fuglearter i vinterdanmark Allike, Bjergirisk, Bjerglærke, Bjergvipstjært ,Blåmejse, Bogfinke, Bomlærke (Kornværling), Dompap, Engpiber, Fasan, Fuglekonge, Fyrremejse, Gransanger, Grønirisk, Grønsisken, Grønspætte, Gråsisken,, Gråspurv, Gulspurv, Gærdesmutte, Halemejse, Hedelærke, Huldue, Husrødstjært, Husskade, Hvidsisken, Hvidvinget Korsnæb, Isfugl, Jernspurv, Klippedue (Tamdue), Kornværling (Bomlærke), Korttået Lærke, Korttået Træløber, Krage, Kvækerfinke, Kærnebider, Laplandsværling, Lille Flagspætte, Lille Korsnæb, Lærke, Misteldrossel, Mudderklire, Munk, Musvit, Nøddekrige, Ravn, Ringdue, Rødhals, Rødstjært, Rørspurv, Råge, Sanglærke, Silkehale, Sjagger, Skade, Skovskade, Skovspurv, Skægmejse, Skærpiber, Snespurv, Solsort, Sortmejse, Sortspætte, Spætmejse, Stillits, Stor Flagspætte, Stor Korsnæb, Stor Tornskade, Stær, Sumpmejse, Tamdue (Klippedue), Toplærke, Topmejse, Tornirisk, Tornskade, Træløber, Turteldue, Tyrkerdue, Vindrossel. [http://www.jellesen.dk]

Bytræer og klimaændringer Planterne på indgangsområdet til COP15 er primært gode danske plantearter som eg, birk, fyr, tjørn, kirsebær, paradisæbler m.m. De 35 enkelte planter i størrelser fra 18-20 og op til 40-45, har indtil nu totalt oplagret 1.600 kg CO2. Bl.a. har den ene eg i størrelsen 40-45 allerede oplagret 220 kg CO2. Eg oplagrer 1,06 kg CO2 pr. kg levende træ.

Eg 40-45

www.kortegaard.dk

Bytræer bidrager positivt til at formindske klimaændringerne. Udover at optage CO2 giver de også skygge om sommeren, ligesom de giver læ og dermed nedsætter afkølingen om vinteren. Træernes kroner fanger i gennemsnit 27% af regnvandet ved almindelige regnskyl og 7% ved kraftige regnskyl.

Bjerget, Ørestaden

Bytræer og klimaændringer Vi har gennem mange år leveret til en lang række spændende sager, som bidrager til et grønnere Danmark

Kgs. Nytorv, København

Staunings Plads, København

Kgs. Have, Odense

H.C. Andersens Boulevard, København

P. Kortegaards Planteskole Øvej 10 · DK-5550 Langeskov · www.kortegaard.dk

D-Gro A kompost fra Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring, er produceret efter madrasprincippet. I år to gennemgår de forskellige lag en homogeniseringsproces ved hyppige omstikninger. Processen går ud på slå ukrudtsfrø og de såkaldte plantepatogener – eksempelvis svampesygdomme – ihjel, så der opstår en ren og næringsrig kompost. Processen styres med beluftning og vandkanoner. Temperatur- og fugtighedsmålere sikrer processtyringen. Solum Gruppen med cirka 40 medarbejdere fordelt i Danmark, Norge og Sverige har bygget en forretning på forskning og udvikling inden for blandt andet genanvendelse af organisk restprodukter samt design og bygning af komposterings- og biogasanlæg.

D-Gro A har, som det eneste kompostprodukt i Danmark, fået EU’s miljømærke Blomsten. Dette er bevis på produktets kvalitet og bæredygtighed. Produktet udmærker sig bl.a. ved at det bidrager til begrænsning af jord- og vandforurening, fremmer genanvendelse af materialer og bidrager til øget jordfrugtbarhed.

Kalkprodukter er en vigtig del af behandlingen af drikkevand og brugsvand og anvendes til regulering af pH og til vandrensning. Kalk kan bidrage til at fjerne uønskede bestanddele i vandet såsom organiske forbindelser og tungmetaller. Vandets hårdhed og kalk–kulsyre balancen kan indstilles ved kalktilsætning. Faxe Kalk tilbyder en lang række kalkbaserede specialprodukter til vandbehandling. Ved spildevandsrensning anvendes kalk til indstilling af pH værdien og udfældning af tungmetaller og fosfor. Ved slambehandling kan kalk ved at bibringe et højt pH sikre at patogener elimineres i slutproduktet samtidigt med at håndterbarheden af slammet øges. Ved recirkulering af restprodukter på landbrugsjord tilføres jorden vigtige næringsstoffer uden af der tilføres tungmetaller og andre toksiske stoffer. I dag er sur regn fra kraftværker reduceret væsentligt i EU takket være fjernelse af de sure forbindelser såsom svovloxider og klorider. Denne proces anvender kalkprodukter som reagerer med de sure gasser og udskiller restprodukterne i filtre. I affaldsforbrændingsanlæg sørger kalkbaserede specialprodukter for at også tungmetaller og dioxiner fjernes. I dag er Faxe Kalk en del af den store Belgiske kalkkoncern, Lhoist Group. Dette giver adgang til den nyeste know-how indenfor anvendelser af kalk. Miljø er i dag det største anvendelsesområde for kalk i Danmark og udgør ca. 60 % af den samlede omsætning. Det er samtidigt indenfor miljøområdet der sker den største vækst.

Hovedgaden 13, 4654 Fakse Ladeplads

Optimale vandingslĂ¸sninger Sparer vand sparer energi

Specialtilpassede vandingsanlĂŚg til landskab

OREV, Vestre Kongevej 7, DK-8260 Viby J., Tlf: 86 10 71 37, Fax: 86 10 71 67, Mobiltlf: 26 74 71 37 â&#x20AC;˘ www.orev.dk

Adelie Stilsikker og elegant LED lygte fra Thorn lyser op ved COP15 Adelies unikke formsprog er designet af danske Morten Lyhne, og bidrager med sin elegance, gode lys og rene linjer til en behagelig atmosfære i by og park, hvor den tændte lygte giver et flot svævende lys. Gennemtænkte finesser definerer Adelie. Det kommer til udtryk i form af funktionelle detaljer så som en teflonbelagt reflektor og en lille udadvendt hældning på den linse, som afskærmer lyskilderne, begge dele for at aflede smuds. Armaturhusets dekorative køleribber afleder varmen fra 32 LED 1,1W og medvirker til at opretholde lyskildernes lange levetid på op til 50.000 timer. Den udtryksfulde helhed fuldendes med en tilhørende designmast hvorpå lygtehovedet fastgøres med en skjult skrue og er et klasseeksempel på hvordan design og funktion kan gå op i én inspirerende enhed.

Let the Sun go down... In order to save energy and reduce CO2, we know it makes sense to use LED in lighting. Not only because it is about to be the most efficient light source - and with a good light quality - but because it fits perfect to the world of solardriven lighting products. We aim to design, develop and sell products where each of the 4 ingredients â&#x20AC;&#x201C; solar cells, batteries, LEDs and electronics - have to be the best components in the world and have to be in perfect harmony with each other.

New danish design and clever clean-tech Faktor 3 Integrating sustainable technologies into industrial and urban design www.faktor-3.dk

out-sider Innovative urban furniture with integrated solardriven LED-light www.out-sider.dk

Modelmager Morten Lyhne Design models www.modelmager.dk

OM SLA

SLA | Urbanity | Strategy | Landscape 70

SLA Carl Jacobsens Vej 29 A DK 2500 Valby København landskab@sla.dk +45 3391 1316 www.sla.dk

naturgivent og menneskabt Natur spiller en stor rolle i SLAs praksis. At indarbejde en høj frekvens af naturlige elementer i vores kreative løsninger samt at frembringe naturoplevelser på stadig nye måder skærper opmærksomheden på omverden og miljø. Vi præsenterer et verdensbillede, hvor der på progressiv vis tages hensyn til naturen og bringer den til aktiv anvendelse. Miljømæssige overvejelser og initiativer indgår som en naturlig og integreret del af SLAs designproces i etableringen af nye herlighedsværdier og attraktioner. Negativ indvirkning på miljøet reduceres mest muligt, ligesom den naturgivne og menneskeskabte kontekst altid tages i betragtning. SLA er tilsluttet Global Compact, FNs initiativ for virksomheders samfundsmæssige ansvar. 71